Civilsamfundsdrevet Lokal Agenda 21-arbejde. & græsrods innovation-

Transkript

1 Civilsamfundsdrevet Lokal Agenda 21-arbejde et bidrag til bæredygtig udvikling & græsrods innovation- Bachelorspeciale Aalborg Universitet, København

2 Titel: Civilsamfundsdrevet Lokal Agenda 21-arbejde & græsrods innovation- et bidrag til bæredygtig udvikling Tema: Bachelorspeciale, Klimaforandring og Planlægningens værktøjer Studieretning: By- energi- og miljøplanlægning Projektperiode: Vejleder: Charlotte Louise Jensen Bivejleder: Stig Hirsbak Oplagstal: 4 Sideantal: 31 Bilagsantal og -art: 9 bilag heraf 5 som lydfil på CD-ROM Afsluttet den: Udarbejdet af: Feres Mezghani Resumé: Undersøgelsen af Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe, der blev anvendt som case for at undersøge hvad frivillige organisationer kan bidrage med til opfyldelsen af kommuners målsætninger, har vist, at indsatsen har en inspirerende sideeffekt, der både påvirker den brede befolkning og foreninger men også myndighederne og kommunen. Derved bidrages der til kommunens målsætning for bæredygtighed. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. Figuren på titelbladet: Kanagawa Oki Nami Ura ( 葛飾北斎 ), Bag den store bølge ved Kanagawa, Tokyo Digital Museum

3 Indhold Indhold English Summary iii v 1 Indledning Brundtland-Rapporten Gladsaxe Kommune Grønt IDÉcenter og Lokale Agenda 21-gruppen Problemformulering 9 3 Grassroots Innovations 11 4 Metode 17 5 Analyse Den Grønne Guide Bekæmpelsen af invasive plantearter Bæredygtighed i boligforeningere Økohave og dyrehold Det kan indsatsen bidrage med Konklusion 29 7 Perspektivering af metode 31 Litteratur 33 Bilag A: Eksplorativ Interviewguide 35 Bilag B: Nærgående Interviewguide 37 Bilag C: Det Grønne Råds sammensætning 41 Bilag D: Interviewene 43 iii

4 iv INDHOLD Bilag E: Overblik over LA21-gruppens undergrupper 45

5 English Summary The purpose of this project was to investigate if grassroots action contributes to the municipalities Local Agenda 21-strategies and overall goal setting of reducing the CO 2 -emisson. The focus of this study is on the grassroots actions innovative potential to the municipalities overall goal setting. Gill Seyfang and Adrian Smith s theory on Grassroot Innovation was applied as a background for the analysis. As a grassroots action the Local Agenda 21 Association in Gladsaxe Municipality was selected as case in order to investigate how Grassroot Innovation can contribute to Gladsaxe Municipalitiy s Local Agenda 21 strategy and the overall stated objective of reducing CO 2 -emisson. The method of the project consists primarily of qualitative interviews with different contact persons of sub groups of the Local Agenda 21 Association in Gladsaxe. It was found that the volunteers of the Local Agenda 21 Association raised environmental awareness and were able to engage other people in sustainability issues by raising awareness. One subgroup incited the first enactment of prohibiting herbicides in an allotment garden settlement in Gladsaxe Municipality. Another subgroup was putting pressure on the administration of the municipality on the issue of pest control of pest plant to create a higher biodiversity and helped to develop new ways of working towards sustainable development by doing so. All the activities of the subgroups were found to have a great learningpotential of the rest of the community and Gladsaxe Municipaity. However the most surprising result was, that even though the Local Agenda 21 Association was challenging the mainstream they gladly wanted to cooperate with the municipality. v

6

7 Kapitel 1 Indledning Kapitlet giver et overblik over oprindelsen af Agenda 21 og den lovmæssige forankring i Danmark. Herefter beskrives Gladsaxe Kommune, kommunens Agenda 21-strategi og Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe. Humanity stands at a defining moment in history. (Forende Nationer, 1992, Preamble Agenda 21). Sådan lyder første sætning i Agenda 21 s indledning. Verden står foran store udfordringer som fattigdom, sult og sygedomme og den fortsatte ødelæggelse af økosystemer verden over. I mange år har regeringerne forsømt at skabe den nødvendige udvikling, hvilket må antages at have fatale konsekvenser for miljøet og kommende generationer. Selv om der i år blev indkaldt til endnu en klimakonference, er det tvivlsomt, om de aftaler der er nødvendige for at bevare verden som vi kender den, bliver vedtaget. Som udgangspunk må der antages, at alle aktører har en oplyst interesse i en bæredygtig udvikling. Men kan der virkelig forventes at de, der har været med til at skabe klimaproblemerne, bliver dem der løser disse på en klimakonference? Udfordringerne for nationerne er forskellige og det vil deres løsninger også være, men ingen organisation, region eller nation kan gennemføre den nødvendige indsats alene. Der skal arbejdes sammen for at kunne yde den nødvendige indsats for en bæredygtig udvikling. Ifølge Agenda 21 kræves der også en høj grad af borgerinddragelse: Because so many of the problems and solutions being addressed by Agenda 21 have their roots in local activities, the participation and cooperation of local authorities will be a determining factor in fulfilling its objectives. (Forende Nationer, 1992, kapitel 28) Ligeledes går Janez Potoonik, som er EU-kommissær for miljø, ind for et bredt sammenspil mellem de forskellige aktører på et mere lokalt niveau: 1

8 2 KAPITEL 1. INDLEDNING Tal over nye idéer for vedvarende udvikling og sørg for deres spredning. Kun på denne måde kan vedvarende udvikling slå større kredse. Janez Potocnik, EU-kommissær for miljø (Fuerst, 2012), (forfatterens egen oversættelse) I denne rapport gives der derfor først et kort overblik over hvad bæredygtig udvikling er og hvordan den søges at opnås ved Agenda 21 og inddragelsen af civilsamfundet på lokal niveau. Dernæst analyseres Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe s indsats ved Smith og Seyfang s teori om Grassroot Innovation med henblik på mulige anvendelse for opfyldelsen af Gladsaxe Kommunens målsætninger. 1.1 Brundtland-Rapporten Det dokument, der for cirka 20 år siden for alvor satte bæredygtig udvikling på den politiske dagsorden, var Brundtland-Rapporten. Her blev bæredygtig udvikling definieret på følgende måde: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. (Brundtland-kommissionen, 1987, s.51) Brundtland-Rapporten indeholder udover definitionen på bæredygtighed også mange andre anbefalinger til hvordan fremtidens udfordringer kan løses. Her påpeges der bl.a. at udviklings- og miljøkriserne fra 1980 erne ikke kunne overvindes af de eksisterende nationale og internationale politiske og økonomiske institutioner. I rapporten stilles der desuden spørgsmålstegn ved, om fremtidens udfordringer vil kunne løftes af netop disse institutioner. Som følge deraf kræves der i rapporten et politisk system som sikrer borgernes effektive medvirken i beslutningsprocessen. (Brundtland-kommissionen, 1987, s.73) Med udgangspunkt i Brundtlands-Rapportens nye definition af bæredygtighed afholdtes i 1992 den første Rio konfernce: Verdenstopmøde om Bæredygtig Udvikling. Her blev Agenda 21 vedtaget. I det globale handlingsprogram Agenda 21 fra Rio s Verdenstopmøde om Bæredygtig Udvikling har alle deltagende 180 stater vedtaget at de lokale myndigheder skal sætte bæredygtig udvikling på dagsordenen, bl.a. ved at inddrage lokalsamfundet. (By-og Landskabsstyrelsen, 2009) På opfølgende konferencer har der været fokus på hvordan Agenda 21 bedre kan implementeres. Rio+10, Klimakonferancen i Johannesburg, der blev

9 1.1. BRUNDTLAND-RAPPORTEN 3 afholdt i 2002, var en opfølgende konference, hvor der især var fokus på implementeringen af Agenda 21 og opfølgelsen af målsætninger. (Juhl-Nielsen et al., 2011) I Danmark blev Agenda 21 implementeret i lovgivningen ved planloven. Efter planlovens 33 a) er det regionsrådet (Stk. 2) og kommunalbestyrelsen (Stk. 3) der inden udgang af den første halvdel af den kommunale og regionale valgperiode skal offentliggøre en redegørelse for deres strategi for deres bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Strategien skal indeholde oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet. Desuden skal der gøres rede for hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger kan inddrages i arbejdet. Efter 33 a) skal kommunalbestyrelsen strategi indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende fem indsatsområder: 1. Mindskelse af miljøbelastningen, 2. fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse, 3. fremme af biologisk mangfoldighed, 4. inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale-agenda-21-arbejde og 5. fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. (Retsinformation.dk, 2009) Kommunalbestyrelsen skal således forholde sig til fem indsatsområder hvoraf punkt tre er det eneste indsatsområde som regionsrådet ikke skal tage stilling til. I rammerne af Agenda-21 er det altså kommunalbestyrelsens opgave at forholde sig til fremme af biologisk mangfoldighed. På den måde er princippet om at tænke global og handle lokal del af Agenda 21, da det er et globalt program, der finder anvendelse på et mere lokalt niveau. Ansvaret for en bæredygtig udvikling uddelegeres til lokale aktører, som kommunerne i Danmark. Som nævnt før, har det ikke været nemt at implementere Agenda 21 og opfølgende klimakonferencer har været afhold for at løse dette problem. I Danmark har det heller ikke været nemt at sætte gang i den lokale Agenda 21 og der er stadig en del kommuner som ikke har forholdt sig til alle fem punkter i deres Agenda-21-strategi. I 2009 var der 70 kommuner af de 94 undersøgte der forholder sig til samtlige 5 indsatsområder. (Miljøministeriet et al., 2010) Efter at have gjort rede for denne problemstilling skal der kigges nærmere på en udvalge kommune i Danmark.

10 4 KAPITEL 1. INDLEDNING 1.2 Gladsaxe Kommune I Gladsaxe Kommune er der vedtaget forskellige programmer for fremme af bæredygtig udvikling. Gladsaxe Kommune er en forstadskommune til København og er beliggende i Region Hovedstad. Kommunen er afgrænset af København-, Gentofte-, Lyngby-Taarbæk-, Furesø- og Herlev Kommune og har omtrent indbyggere ( stand ). (Gladsaxe Kommune, 2012c) Kommunens Målsættninger Kommuneplan I Gladsaxe Kommunes kommuneplan bliver den lokale Agenda 21-strategi betegnet som Byrådets bidrag til en bæredygtig udvikling. Strategien skal danne den overordnede ramme for kommunens Agenda 21-plan. (Gladsaxe Kommune, 2010c) Agenda 21-planen Agenda 21-planen sætter fokus på følgende fem indsatsområder: Energi og klima Sundhedsskadelige stoffer og miljø Dyre- og planteliv Oplevelser i naturen Miljøviden og netværk (Gladsaxe Kommune, 2012a) For at støtte op om en udvikling omkring disse fem indsatsområder har Gladsaxe Kommune oprettet en Agenda 21-pulje. Puljen har et omfang på cirka kr til Agenda 21 projekter for borgere, foreninger og virksomheder. (Gladsaxe Kommune, 2012c) Kommunestrategi Byrådet i Gladsaxe Kommune angiver i Kommunestrategi de overordnede mål for byrådsperioden på en forskellige indsatsområder. De vil støtte en aktiv indsats for at reducere det private el- og energiforbrug. (Gladsaxe Kommune, 2010b, Energibesparelse) Kommunen arbejder på at nedbringe CO 2 udslippet med 2,5% per år. (Gladsaxe Kommune, 2010b, Tværfaglige målsætninger, miljø og trafik) Desuden vægtes formidlingen og bevaringen af naturen tungt. Det betyder reelt at kommunen vil yde en indsats for at bevare naturområder og formidle

11 1.3. GRØNT IDÉCENTER OG LOKALE AGENDA 21-GRUPPEN 5 viden om naturen til borgerne. Ligeledes bliver der også vedtaget i kommunestrategien at der skal arbejdes på at nedbringe CO 2 -udslippet og fremme anvendelsen af miljøvenlige energikilder. (Gladsaxe Kommune, 2010b, Miljøog trafik) Der tages højde for at flere indsatsområder hænger sammen og kan være tværfaglige. Derfor arbejdes der på helhedsplanlægningen. CO 2 - Handlingsplan Den 16. Juni 2010 vedtog Gladsaxe Byråd en CO 2 -Handlingsplan der forventes at nedbringe kommunens CO 2 -udslip med 25 procent i de kommende 10 år. (Gladsaxe Kommune, 2010a) Som del af Gladsaxe Kommunes CO 2 - Handlingsplan skal samarbejdet KlimaKlar inspirere og motivere boligselskaber og erhvervslivet til at nedbringe deres CO 2 udslip.(gladsaxe Kommune, 2011) I det videre projektforløb skal de fem indsatsområder fra Agenda 21-planen og kommunens målsætning om mindskelsen af CO 2 -udslippet samt kommunens vægtning af formidling af naturen betragtes som kommunen målsætninger. Mange af målsætningerne hænger tæt sammen, hvilket kommunen tilsynladende er bevidste om, da nogle af målsætningerne bliver gentaget under punket Tværfaglige målsætninger selv om de i forvejen bliver nævnt under et andet punkt. 1.3 Grønt IDÉcenter og Lokale Agenda 21-gruppen Grønt IDÉcenter er Gladsaxe Kommunes miljøcenter, hvor der formidles miljøviden og ydes støtte til borgernes projekter og idéer. Centeret bruges endvidere som mødeplattform for borgere der er interesseret i omstilling til en mere bæredygtig levevis. Fysisk er lokaliterne af grønt IDÉcenter placeret Gladsaxe Hovedbibliotek, med indgang fra Gladsaxe Rådhusplads som der kan ses på figur 1.2 på side 7. På figur 1.1 ses der forvaltningsstrukturen af Gladsaxes Kommunes By- og Miljøforvaltning og hvordan grønt IDÉcenter indgår i den. Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe (LA21-gruppen) holder til i grønt IDÉcenter i Gladsaxe Kommune. LA21-gruppen fungerer som arbejdsgiver for den lokale Grønne Guide. Foreningen har til formål at oplyse og inspirere til initiativer for miljø og bæredygtighed i kommunen. Foreningen bestå af frivillige, der vil yde en indsats for at nedbringe miljøbelastningen i Gladsaxe Kommune, motivere borgerne til en bæredygtig livsstil og bidrage til en lokal, national og global bæredygtig udvikling. (Grøn Guide, 2007b) Overordnet vil det sige at de yder en indsats for Agenda 21. I grønt IDÉcenter indtager den såkaldte Grønne guide sammen med andre medarbejder fra Gladsaxe Kommune en central rolle. Den Grønne Guide

12 6 KAPITEL 1. INDLEDNING Figur 1.1: Figuren viser strukturen på By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kommune og at grønt IDÉcenter er tænkt ind i den. er ikke ansat af Gladsaxe Kommune. Officielt blev i 1998 den Grønne Guide ansat af foreningen Projekt Grøn Guide i Gladsaxe med repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening lokal-komité, Lokal Agenda 21, Dansk Cyklists Forbunds lokalafdeling og Gladsaxe Miljøforening. Nu er den Grønne Guides officielle arbejdsgiver Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe. Det er Gladsaxe Kommune der finansierer den Grønne Guide, siden støtteordningen for de Grønne Guide-projektet nationalt blev nedtrappet i løbet af tiden. Det er den Grønne Guides opgave at vejlede om grøn adfærd og støtte op for borgere der har en interesse i en mere bæredygtige levemåde. Endvidere er det den grønnes guides opgave at opbygge og styrke et lokalt grønt netværk, igangsætte lokale grønne projekter og opbygge en mobil miljøudstilling til boligområder. (Grøn Guide, 2007a) For at efterkomme disse opgaver afholder den Grønne Guide kurser for miljøinteresserede og personlig vejledning i grøntidé center. Det Grønne Råd For at sikre en god dialog mellem Gladsaxe Byråd og lokale organisationer og foreninger om Gladsaxe Kommunes klima-, natur- og miljøplanlægning blev der etableret det Grønne Råd. Det er det Grønne Råds opgave at rådgive Byrådet i sager af miljø- og energiplanlægning og at drøfte og komme med

13 1.3. GRØNT IDÉCENTER OG LOKALE AGENDA 21-GRUPPEN 7 Figur 1.2: På figuren ses grønt IDÉcenter. nye idéer vedrørende kommunens overordnede miljø- og energipolitik. LA21- gruppen har som eneste forening ret til at stille to medlemmer af det Grønne Råd. (Gladsaxe Kommune, 2012b) Sammensætning af det grønne råd kan ses i bilaget. Der finder en jævnlig udveksling mellem den Grønne Guide og Gladsaxe Kommune sted for bedre at kunne koordinere vejledning til borgere og for at skabe sammenhæng mellem guidens og kommunens initiativer. En central medarbejder fra miljøafdelingen er observatør i LA21-gruppens bestyrelse og guiden deltager som observatør i relevante møder i kommunen. (Grøn Guide, n.d.) Reelt deltager kommunens medarbejder dog kun sjældent i bestyrelsesmøderne. Den Grønne Guide antager den lave deltagelsesprocent kan forklares ved det tillidsforhold, der opstod i den lange sammenarbejdstid.(fra interview med den Grønne Guide) Der bliver ydet en aktiv indsats for fremme af bæredygtig udviklingen ved græsroden. Privatpersoner bliver inspireret og vejledet til at gøre en aktiv indsats for bæredygtighed.

14

15 Kapitel 2 Problemformulering Agenda 21 er et international program der har til formål at fremme bæredygtig udvikling på lokal niveau: Tænk global, handel lokal. Det er handlingsorienteret og baseres på borgerinddragelse og samspil mellem forskellige aktører. I Agenda 21 s snart 20 årige historie har der løbende været problemer med implementeringen, også i Danmark. I denne rapport skal der undersøges hvad Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe bidrager med, i forhold til opfyldelsen af kommunens målsætninger. Dette gøres med henblik på at undersøge om det er fordelagtigt for en kommune at støtte lokale græsrodsbevægelser på frivillig basis der yder en indsats for bæredygtig udvikling. Derfor skal følgende spørgsmål besvares: Hvad bidrager de frivillige foreningers arbejde med og hvordan kan deres indsats bruges til opfyldelsen af kommunens målsætninger? Afgrænsning Grundet opgavens begrænsede omfang vælges der at afgrænse opgaven til Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxes bidrag til Gladsaxe Kommunes målsætninger. Der skal undersøges om LA21-gruppen bidrager med noget og hvad mulighederne for anvendelsen af dette er i forhold til kommunens målsætninger. I undersøgelsen tages der udgangspunkt i LA21-gruppens perspektiv og ikke Gladsaxe Kommunes. Derfor gives der hellere ingen bud på hvordan arbejdet konkret kan implementeres i kommunens By- og Miljøforvaltning. Dette er en meget relevant problemstilling da plankulturen i de danske kommuner har en institutionel og historisk baggrund, der bygger på fagspecialisering, myndighedsregulering og autoritære ekspertroller som fundamentet for opgaveløsning.(sehested & Lund, 2012) I rapporten bliver der ikke taget højde for denne problemstilling og Gladsaxe Kommune bliver ikke nærmere undersøgt. Et andet aspekt der heller ikke vil blive undersøgt nærmere er mulighederne for at arbejde sammen med virksomheder, hvilket ellers i forbindelse med Kli- 9

16 10 KAPITEL 2. PROBLEMFORMULERING maklar og Planlovens 33a), Stk. 4 kunne være spændende at se nærmere på.

17 Kapitel 3 Grassroots Innovations I dette kapitel beskrives Gill Seyfang og Adrian Smith s teori omkring Grassroot Innovation. I denne rapport danner teorien om Grassroot Innovations (græsrods innovation) det teorietiske baggrund. Teorien i denne rapport er baseret på Seyfang og Smith s arbejde med Grassroot Innovation hvor innovation og civilsamfunds handlinger bliver tænkt sammen. (Seyfang & Smith, 2007, s. 584) Begrebet Grassroot Innovation bruges til at beskrive et netværk af aktiviteter eller en organisation der skaber nye bottom-up løsninger for en bæredygtig udvikling. Disse nye løsninger tager udgangspunk i lokale forhold og samfundsmæssige interesser og værdier i lokalsamfundet. (Seyfang & Smith, 2007, s. 585) Teorien skal anvendes til at analysere LA21-gruppens frivillige aktiviteter. I teorien om Grassroot Innovation bliver der kritiseret at den innovation der opstå i civilsamfundet sjældent finder anerkendelse. Det er enten den økologiske modernisering (ecological moderisnation) og den teknologisk innovation eller samfunds handling (community action) og den sociale økonomi (social economy) der bliver undersøgt særskilt. Konkret bliver der således kritiseret at disse to streng ikke bliver sammentænkt. (Seyfang & Smith, 2007, s. 585) Derfor betrages civilsamfundet og dets handlinger i teorien om Grassroot Innovation som innovations-niche. Grassroot Innovation bliver ikke betragtet som en almægtig løsning, men som en ny kilde for bæredygtig udvikling og bæredygtig innovation. (Seyfang & Smith, 2007, s. 590) Grassroot Innovation bliver endvidere anset som en tilgang der kan skabe bæredygtig udvikling hvor top-down tilgangen ikke kan, grundet Grassroot Innovations oprindelse i civilsamfundet. (Seyfang & Smith, 2007, s. 593) I modsætning til konventionel innovation, der er prisdrevet, påvirker det sociale behov og de samfundsmæssige interesser og værdier Grassroot Innovation. Det sociale (og miljømæssige) behov er drivkraften for Grassroot Innovation. De samfundsmæssige værdier indgår yderligere som drivkraft for 11

18 12 KAPITEL 3. GRASSROOTS INNOVATIONS Grassroot Innovation i form af en ideologi. (Seyfang & Smith, 2007, s. 591) Der findes forskellige innovationsformer. De kan være teknologi- brugereller prisdrevet. Innovative løsninger, der ikke alene skaber økonomisk værdi, men har andre drivkraft er borgerdrevet innovation. Borgerdrevet innovation er en form for brugerdrevet innovation, hvor borgeren er brugeren af offentlige ydelser. Her gælder det om at forstå borgernes grundlæggende adfærd, ønsker og behov. Dette gøres med henblik på at udvikle nye løsninger der skaber en værdi for brugerne i den offentlige sektor. (Bason et al., 2009) Borgerdrevet innovation er en anden form for innovation der har tilfældes med Grassroot Innovation at den ikke udelukkende underordner sig markeds kræfter. Dog fokuseres der i borgerdrevet innovation på offentlig service og at tilpasse den til borgernes behov. I denne rapport bliver der arbejdet med Grassroot Innovation og ikke med en anden form for innovation der kan skabe bæredygtig udvikling fordi der i Agenda-21 stilles krav til borgerinddragelse og sammenspil mellem alle aktører. Borgerdrevet innovation sætter borgernes behov i centrum, men ikke en bred bæredygtig udvikling der tager udgangspunkt i civilsamfundets sociale behov og ideologi. Ideologien kan være en vigtig drivkraft for Grassroot Innovation. Så har tidligere undersøgelser af Seyfang vist at ideologien kan være afgørende for græsrodsbevægelser og dermed for Grassroot Innovation. (Seyfang, 2006) Grassroot Innovation, der opstå i civilsamfundet, har mange positive aspekter for fremme af en bæredygtig udvikling. Overordnet kan disse deles op i intrinsic benefits (indre fordele) og diffusion benefits (sprednings fordele) selv om overgangende er flydende. Der findes en bred vifte af grunde til at Grassroot Innovations indtænkes i planlægningen. Som en af de vigtigste kan der nævnes at lokale aktiviteter skaber ejerskab og fører til ændringer af adfærden. Et andet, problematisk aspekt, er at det nye lokalsamfund (New Localisme) kan opfylde opgaver der traditionelt bliver udført af myndighederne.(seyfang & Smith, 2007, s. 587) Dette kan især være problematisk hvis de frivillige føler at myndighederne udnytter deres indsats til at mindske omkostninger for deres egne indsats. (fra interview med næstformanden og formanden af LA21-gruppe. Undersøgelser viser at Grassroot Innovation medfører mindre brug af bilen, mere recycling og et højere antal af plantede træer. Andre positive effekter af Grassroot Innovation: job creation training and skills development personal growth (e.g. self esteem and confidence) a sense of community social capital

19 13 improved access to services and confidence a sense of community, social capital health improvements greater civil engagement (Seyfang & Smith, 2007, s. 593) Som nævnt længere oppe i teksten kan Grassroot Innovations skabe bæredygtig udvikling hvor en top-down-tilgang ikke kan. Dette kan forklares ved at Grassroot Innovation tager udgangspunkt i civilsamfundets sociale behov og ideologi og er derfor tilpasset bedre til borgernes behov. Her kan Grassroot Innovation sammenlignes med borgerdrevet innovation. Borger er eksperter i deres hverdag og ved selv bedst hvad deres behov er, når det kommer til offentlige ydelser. Deres perspektiv giver en anden forståelse for hvordan komplekse opgaver i planlægningen, som f.eks. bæredygtig udvikling, bedst kan løses.(bason et al., 2009) Med en ren teknisk tilgang kan denne forståelse ikke opnås, da den ikke tager højde for borgernes hverdag. Grassroot Innovation kan udvikle flere positive effekter i forhold til bæredygtig udvikling når først den spredes. Da Grassroot Innovation fremstå som modsættning til det forherskende paradigme, den konventionelle måde at angribe et problem på, kan den blive brugt til at reflekere og skabe mere bevidsthed om den konventionelle måde at håndtere et problem på. Dette er især tilfælde når Grassroot Innovation bliver spredt. Når en Grassroot Innovation spreder sig kan den også overkomme det socio-økonomiske regime. Enkelte aktører eller mindre Grassroot Innovation der ikke har formået at sprede kan ikke have denne effekt.(seyfang & Smith, 2007, s. 595) Ved kollektivt at træffe mindre beslutninger om konsumering af f.eks. fødevarer pga. en anden ideologisk baggrund end det forherskende regimes, kan det socio-økonomiske regime overkommes fordi markedets regler ændres.(seyfang & Smith, 2007; Seyfang, 2006) Her er et overblik over den brede vifte af indirekte miljø og social-impact fra Grassroot Innovation der har spred sig: enviromental awareness-raising education and promotion changing the attitudes of local policy-makers engaging people in sustainability issues in their daily lives developing new ways of working towards sustainable development (Seyfang & Smith, 2007, s. 595)

20 14 KAPITEL 3. GRASSROOTS INNOVATIONS Sammenfattende skal der fastholdes at teorien om Grassroot Innovation kan være en niche for innovation, der tager udgangspunkt i lokal selvorganisation af civilsamfundet og sammenspil af alle aktører. Der er mange udfordringer Grassroot Innovations skal overkomme, både for at blive spredt, men også for bare at opstå. For at starte Grassroot Innovations er der bl.a. brug for en god blanding af skills, key individuals and champions, resources and supportive contextual factors. (Seyfang & Smith, 2007, s. 596) Der bliver anslået at 90% af aktiviteterne bliver brugt på at overleve hvorimod kun 10% bliver brugt til at videreudvikle aktiviteterne.(seyfang & Smith, 2007, s. 596) Det er svært for græsrodsbevægelserne at overleve begrænsninger på støttemidler, ildsjæle der forlader organisationen, burnout af aktiviteter og nye politiske målsætninger der ikke længere understøtter Grassroot Innovations formål. Støtteordninger plejer ikke at støtte op for projekter der ikke lykkes. Især i startfasen fører den ekspirimenterende tilgang, Grassroot Innovations har, til problemer. Uden støtte i denne ofte problematiske fase er det sværre for Grassroot Innovations at opstå eller overleve startsfasen. (Seyfang & Smith, 2007, s. 597) Græsrodsbevægelser kan indgå i en gensidig afhængighed med producenter af ny teknologi, da nichen bruges til ny anvendelse af teknologi. Selv om græsrodsbevægelser skulle være mere åbne for nye teknologier og nye anvendelser af teknologi, kan der også opstå problemer i anvendelsen af ny teknologi. (Seyfang & Smith, 2007, s. 596) Et andet problem kan være at erfaringerne fra den indsats der bliver ydet ikke bliver gjort tilgængeligt for andre.(seyfang & Smith, 2007, s. 596) Da Grassroot Innovations opstå i en lille verden i en verden kan opskaleringen være problematisk, da deres tilpasningsevne til lokale behov kan være en barriere for videre spredning.(seyfang & Smith, 2007, s. 596) Måske er der kun enkelte elementer af en græsrodsbevægelse der kan finde vej til den etablerede praksis. Et afgørende aspekt for en succesfuld spredningen er tilpasning til markets betingelserne. Tilpasningen til markeds betingelser er ikke afgørende for Grassroot Innovations før spredningen. Her kan der opstå konflikter blandt de frivillige der driver Grassroot Innovation. Nogle vil bevare Grassroot Innovations oprindelig karakter hvilket kan være en modsætning til spredningen og tilpasning til markeds kræfter.(seyfang & Smith, 2007, s. 597) En anden form for modstand der gør at det er svært for Grassroot Innovations at have indflydelse på det forherskende regime er at tilpasse sig den politiske dagsorden. Når den ideologiske målsætning, en Grassroot Innovation eller det sociale problem den søger at løse, falder udenfor den politiske dagsorden opstår der yderligere modstand. Dette kan yde sig i mindre støttemidler da støttepuljerne ikke er tænkt til andre formål end dem der er på den politiske dagsorden (Seyfang & Smith, 2007, s. 596). Da Grassroot Innovations har en funktion som modspiller kan den etablerede praksis blive udfordret og muligvis forandres. For at sprede sig og have

21 15 større indflydelse og effekt skal Grassroot Innovation søge at tilpasse sig den politiske dagsorden eller sætte deres målsætning på den politiske dagsorden. For en successfuld spredning af Grassroot Innovation gælder det om at opbygge kontakt og at synkroniserere forandringen blandt forskellige aktører og institutioner. (Seyfang & Smith, 2007, s. 588) Politiker og myndigheder, virksomheder og private borger har alle et andet forhold til bæredygtig udvikling (Seyfang & Smith, 2007, s. 600) og udfordringen bestå i at skabe en forudsætninger for at Grassroot Innovations kan skabe en merværdi for samfundet og anvendes som effektiv planlægningsværktøj. Som sagt så kan Grassroot Innovation være en inspirerende kilde for nytænking og innovation. Udfordringen bestå i at få implementeret fordelene ved Grassroot Innovation i den etablerede praksis. Det kunne være enkelte aspekter af en Grassroot Innovation. Som nævnt før findes der forskellige grunde til hvorfor det kan være svært at sprede en Grassroot Innovation. For at kunne gøre det skal der undersøges hvad fordelene er ved en Grassroot Innovation. Der er brug for flere kvalitative undersøgelser der prøver at klarlægge de forudsætninger Grassroot Innovation har brug for og især det behov de har for en succesfuld spredning. (Seyfang & Smith, 2007, s. 599) I denne rapport skal der, ved brug af LA21-gruppen i Gladsaxe Kommune som case, undersøges hvad der bidrages med og hvordan LA21-gruppens indsats kan bruges til opfyldelsen af kommunens overordnede målsættninger for bæredygtig udvikling. I undersøgelsen vil LA21-gruppen blive betragtet som Grassroot Innovation.

22

23 Kapitel 4 Metode I dette kapitel gøres der rede for projektets metodiske tilgang og de metoder der anvendes for at løse problemformuleringen. Der blev arbejdet med et case-studie. Gennem metodetriangulering blev der indhentet data for casen. LA21-gruppens fællesmøder blev observeret, eksplorative interviews, der supplerer nærgående interviews, blev gennemført og der blev anvendt literaturstudium. Case-studiet Da det er rapportens hensigt at undersøge hvilken nytte og betydning LA21- gruppens arbejde har haft i forhold til Gladsaxe Kommunens målsætninger, blev undersøgelsen designet som et case-studie. Anvendelsen af case-studiet giver bedst mening i den problembaserede tilgang, da teoretisk viden ikke har den samme værdi i forhold til samfundsmæssige forhold. (Flyvbjerg, 2004) Da fornyelsesevnen, eller det innovations-input LA21-gruppen bidrager med, skal belyses, må case-studiet også i denne sammenhæng anses for at være et hensigtsmæssigt design. Fornyelsesadfærden kan forstås som en sammenhængende proces, hvilken understøttes af den måde, de organisatoriske rammer fungerer på, og som resulterer i nye løsninger, der bryder med etableret praksis og forbedrer organisationen præstation. (Nielsen, 2007) Der blev arbejdet analytisk induktiv, da der tages udgangspunkt i forskellige slags interview, hvor der ledes efter bestemte forhold. Analysen går dels ud på at undersøge, hvilke aspekter af Grassroot Inovation måtte være nødvendige for at understøtte opfyldelsen af den lokale- Agenda 21 strategi i Gladsaxe Kommune, dels skal den på samme tid forholde sig kritisk til de teoretisk udledte antagelser. På denne måde opstår der mindst mulige grænser for nye indsigter i undersøgelsen gennem undersøgelsesdesignet.(nielsen, 2007) 17

24 18 KAPITEL 4. METODE For at opnå et overblik over interviewenes resultater blev forskellige påstande og sammenhæng fra Grassroot Innovation teori stillet op over for resultaterne af de forskellige interviews. Eksplorativ interview For at opnå et overblik over Agenda-21-gruppens arbejde blev der gennemført ét eksplortivt interview med formanden og næstformanden. Inden afholdelsen af interviewet blev der udarbejdet en semi-strukturetet interview-guide med vejledende spørgsmål, der baserer på generelle antagelser og skriftlige kilder fra kommunens hjemmeside. På denne måde kunne der opnås et godt overblik, over LA21-gruppens arbejdsmåde og over de problemstillinger gruppens medlemmer møder i deres arbejde. På baground a dette interview og skriftlig udveksling blev tre undergrupper for de nærgående interviews udvalgt. Interview-guiden for de eksplorative interviews kan ses i bilaget. Nærgående interview Formålet med de nærgående interviews var at opnå konkret viden, om den indsats de forskellige undergrupper af LA21-gruppen har ydet. Inden afholdelsen af interviewene blev det vurderet, at en mere kvantitativ metode for dataindsamling ikke ville være tilstrækkelig egnet til at klarlægge de samme aspekter. Her tænkes der især på de frivilliges motivation og ideologiske holdning og den måde de blev opfattet af andre og interagerer med den etablerede praksis. De nærgående interviews bygger på Seyfang og Smith s teori om Grassroot Innovation, for at kunne analysere hvilken værdi, der skabes i forhold til kommunens målsætninger. Der tages ligeledes højde for de frivilliges perspektiv og at forstå den måde borgerne oplever hverdagen på. De nærgående interviews har fokus på den værdi LA21-gruppens arbejde skabte for Gladsaxe Kommunes målsætninger. Selv om der blev sat et klart fokus i interviewene, prøves der også at afdække de frivilliges motivation og ideologi, barrierer for arbejdet og muligheder for spredning. Interview-guiden for de nærgående interviews kan ses i bilaget. For at kunne undersøge hvilken nytte LA21-gruppe arbejde har haft og hvad det kan bruges til, blev der gennemført nærgående interviews med kontaktpersonerne fra tre undergrupper af LA21-gruppen. Grupperne var følgende: Bæredygtighed i boligforeninger-gruppen Gruppen til bekæmpelse af invasive plantearter

25 19 Økohave og dyrehold-gruppen Litteraturstudie For at opnå et nuanceret billede af problemstilling blev skriftlige kilder studeret. Det drejer sig om forskellige rapporter fra Agenda 21- strategien på global plan til Gladsaxes Kommunes planer på kommunal niveau. For at opnå et bedre overblik over de holdninger, der er til stede i LA21- gruppen blev gruppens tidligere indsigelser til Gladsaxe Kommunes planer inddraget i studiet. Disse sekundære data skal anvendes til at supplere resultaterne fra de nærgående interviews (Metodetriangulering Andersen (2008).

26

27 Kapitel 5 Analyse I dette kapitel undersøges det, hvilket bidrag LA21-gruppens arbejde har haft til opfyldelsen af Gladsaxe Kommunens målsætninger. Resultaterne af de nærgående interviews analyseres hver for sig og resultaterne bliver med henblik på anvendelsesmulighederne sammenfattes i kapitlets sidste afsnit. 5.1 Den Grønne Guide Da Miljø- og Energiministeriets Grønne Fond, som var den oprindelige støtteordning for de Grønne Guider, blev nedlagt overtog LA21-gruppen ansættelsen af den Grønne Guide i Gladsaxe og det var som nævnt før Gladsaxe Kommunen der finansierede dette. Hvis LA21-gruppen ikke ville søge om støtte for den Grønne Guide ved Gladsaxe Kommune havde den Grønne Guide været nød til at nedlægge sit arbejde, som det var tilfældet i mange andre kommuner på tværs af landet. Oprindeligt var det ikke LA21-gruppen alene der var den Grønne Guides arbejdsgiver men en sammenslutning af forskellige foreninger. Det var forskellige synspunkter der stoppede et tættere sammenarbejde mellem de forskellige foreninger, men der bliver stadig sammenarbejdet på tværs af de foreninger der bliver nævnt under afsnit 1.3 på side 6. Personlig kontakt Det var den Grønne Guides holding at informationsmateriale er godt, men der skal mere til end bare det. Han understreger at det er personlig kontakt der er afgørende for at udføre noget i praksis. Der skal kød og blod på, ikk. Det er heldigvis også den opfattelse jeg har når jeg er ude for at holde oplæg. Der har jeg da haft nogle gode og rare tilbagemeldinger om, at når folk ser at det er noget man mener og man har faktisk en rigtig god forklaring til det, 21

28 22 KAPITEL 5. ANALYSE og det hænger jo sammen, så er det altså motivation til at ændre nogle ting, altså også meget store. Grøn Guide, grønt IDÉcenter i Gladsaxe, 2012 Den Grønne Guide er overbevist om at den lokale forankring er vigtigt: Jeg tror ikke det er vej udenom nogle lokale aktør som er ude i øjenhøjde med folk og har sat sig ind i den virkelighed de lever i. Grøn Guide, grønt IDÉcenter i Gladsaxe, 2012 Endvidere er den Grønne Guide glad for den centrale placering af grønt IDÉcenter ved Gladsaxe Rådhus som giver gode muligheder for offentlig transport. Den centrale beliggenhed og den høje tilgængelighed er to faktorer der gør at den Grønne Guide kan være tæt på borgerne som han selv vælger at udtrykke det. 5.2 Bekæmpelsen af invasive plantearter Gruppen for bekæmpelsen af invasive plantearter er LA21-gruppens største og mest aktive gruppen. Gruppens formål er at fjerne trusler mod den biologiske mangfoldighed ved bekæmpelsen af kæmpe-bjørneklo, gyldenris og andre invasive plantearter der fortrænger de naturlig hjemmehørende. Gruppens motivation kommer fra den holdning at indsatsen fra kommunen ikke er tilstrækkelig og derfor ikke acceptabel. Nyt lokalsamfund En del af gruppens arbejde er en ren praktisk indsats for at bekæmpe invasive plantearter. Så var en af gruppens første aktiviteter at slå tørre strenger af gyldenris ned om vinteren og brænde dem af. Kæmpe-bjørnekloen bliver gravet op om sommeren. De frivillige har overtaget et stykke ansvar og føler sig ansvarligt for deres lokalområde. De har tilegnet sig nyt viden og spreder dette viden internt i gruppen og med alle dem der er interesseret i det. Af interviewet fremgik det endvidere at der fandt en positiv social udvikling sted i gruppen og at de sociale aspekter også har været en drivkraft. Endelig havde gruppens indsats for bekæmpelsen af invasive plantearter som resultat at flere områder blev renset for kæmpe-bjørneklo og gyldenris hvilket skaber bedre forudsætninger for en højere biodiversitet i områderne.

29 5.2. BEKÆMPELSEN AF INVASIVE PLANTEARTER 23 Indflydelse på den etablerede praksis Som tidligere nævnt følte de frivillige der er aktiv i gruppen for bekæmpelsen af invasive arter at indsatsen fra kommunens side ikke var tilstrækkelig. [Kommunen] har vist de skulle bekæmpe [invasive arter], og man har gjort opmærksomme på det men man har bare ikke gjort det. fra kontaktperson fra bekæmpelsen af invasive arter med syntaks ændringer foretaget af forfatter Derfor har gruppen arbejdet for at sætte bekæmpelsen af invasive arter på den politiske dagsorden. Så der prøver vi både at trække på de personer der sidder og arbejder med det i forvaltningen, men vi prøver også at snakke med politikerne og får dem til at spørge ind til det, så vi ligesom presser forvaltningen lidt. Man kan også vende det om og sige at forvaltningen også synes at der en interesse fra politikernes side fra kontaktperson fra bekæmpelsen af invasive arter I 2011 har Gladsaxe Kommune vedtaget en indsatsplan for bekæmpelsen kæmpe-bjørneklo. Indsatsplanen blev opstillet i sammenarbejde med LA21- gruppen. Under udarbejdelsesperioden fandt der møder med repræsentanter fra LA21-gruppe sted men det meste af kommunikationen foregik ved skriftlige kommentar til indsatsplanen. [Kommunen] lavede en indsatsplan som vi også var inden over, både før den egentlig blev skrevet og mens den blev formuleret. Så vi havde den til gennemsyn en, to, tre, fire gange hvor vi så kom med vores kommentarer til den. fra kontaktperson fra bekæmpelsen af invasive arter Om indsatsplanen for bekæmpelsen af kæmpe-bjørnklo udelukkende var LA21-gruppens fortjeneste kan ikke fastslås. Dog arbejder gruppen stadig for en forbedring af den måde kæmpe-bjørnklo bliver registreret på et interaktiv kort på hjemmesiden. Her yder privatpersoner en indsats for bekæmpelsen af invasive plantearter fordi de mener at kommunens indsats ikke har været tilstrækkeligt. Det civile lokalsamfund overtager en opgave der traditionel bliver udført af kommunen, hvilket kan være problematisk som nævnt under afsnit 3 på side 12. Hvor går grænsen? Er det privatpersoners ansvar at fjerne invasive arter der kan være farlige og mindske den biologiske mangfoldighed? Denne diskussion skal ikke tages her. Der skal dog nævnes de særlige omstændigheder, der gjorde at de frivillige ikke har været nød til at forholde sig til denne problemstilling i starten af deres indsats.

30 24 KAPITEL 5. ANALYSE I starten har vi ikke taget stilling til det, fordi der var kommunen ikke i gang med at gøre noget, så derfor har vi jo bare presset på for at sige at der skal ske noget og så er vi gået foran og har sagt så gør vi noget for ligesom at presse det lidt i gang! fra kontaktperson fra bekæmpelsen af invasive arter Der kan således konstateres at gruppen med succes har arbejdet for at sætte bekæmpelsen af invasive arter på den politiske dagsorden i Gladsaxe Kommune. Først efter gruppens indsats vedtog kommunen en indsatsplan for bekæmpelsen af kæmpe-bjørnklo. Under afsnit?? på side?? bliver denne udvikling anført som en af Grassroot Innovation positive sideeffekter. Eftersom gruppen for bekæmpelse af invasive plantearter har ydet en aktiv indsats for at myndighederne ændre deres synspunkter på problemstillingen af bekæmpelsen af invasive plantearter kan dette ikke længere betegnes som en sideeffekt. Gruppens arbejdsindsats har gradvist ændret sig således at der nu arbejdes for en mere effektive registrering af invasive plantearter på et interaktive kort på kommunens hjemmeside. Gruppen for bekæmpelse af invasive plantearter er i deres indsats opmærksomme på at de fungerer som et supplement for kommunens indsats af bekæmpelse og registrering af invasive plantearter og byder jævnlig ind med forbedringsforslag til hvordan dette kan gøres mere effektiv. 5.3 Bæredygtighed i boligforeningere Bæredygtighed i boligforeninger-gruppen arbejder for at formidle energi- og CO 2 -besparende tiltag til boligforeningerne i Gladsaxe Kommune. Kontaktpersonen for bæredygtige boligforeninger blev for cirka 12 år siden aktiv i LA21-gruppen. Motivationen for deltagelsen kommer fra et ønske om at gøre opmærksom på bæredygtig udvikling i boligforeninger og sætte fokus på energibesparelser i boligforeninger og en overbevisning om at der ikke fokuseres nok på bæredygtighed i boligforening og at der overses mere miljøvenlige løsninger i boligforeninger. Gruppen består kun af én person og den Grønne Guide og er LA21- gruppens sidst nyeste undergruppe. Kontaktpersonen er på samme tid formand for en boligforening i Gladsaxe Kommune. Her initierede han en visionsplan der skal være med til at sætte energibesparelser på boligforeningens dagsorden. I forbindelse med kommunens program Klimaklar som blev nævnt under afsnit 1.2 på side 5 er der opstået et konstruktiv sammenarbejde. Her kan der være tale om en trekantsrelation mellem boligforeningen, Gladsaxe Kommune og gruppen Bæredygtighed i boligforeninger. Det meste af arbejdet foregår på den måde at jeg har et godt sammenarbejde med forvaltningen og så finder vi egentlige ude af,

31 5.3. BÆREDYGTIGHED I BOLIGFORENINGERE 25 at så kommer jeg med nogle input omkring hvad der kunne være spænende at får op. fra kontaktperson fra bæredygtige boligforeninger-gruppen Det er kontaktpersonens holdning at kommunen nok ikke havde været klar med et program som Klimaklar hvis ikke det var for deres indsats. Kontaktpersonen er glad for det gode sammenarbejde med kommunen og har den holdning at det er vigtigt at kommunen deltager så aktiv som de gør. De har overtaget den udadvendte rolle, bevidst, ud fra at de har nogle helt andre kanaler, nogle helt andre reklamemidler fra kontaktperson fra bæredygtige boligforeninger-gruppen Den frivillige tilgang til indsatsen for bæredygtig udvikling bliver opfattet som en fordel af kontaktpersonen. På denne måde opstå ingen binding til en politiske dagsorden, der muligvis kunne forhindre igangsættelsen af energibesparende tiltag. Forvaltningen holder politiske taler; vi kan sige det er dumme hvis ikke i gør det! fra kontaktperson fra bæredygtige boligforeninger-gruppen Indvirke på den etablerede praksis LA21-gruppens bestyrelse, som kontaktpersonen for bæredygtige boligforeningergruppen er medlem af, foretog en rejse til Augustenborg i Malmö i Sverige, for at besigtige et byfornyelsesprojekt. Initiativet til turen kom fra LA21- gruppens frivillige og den Grønne Guide der fik information om projektet via deres netværk og realationer til Cyklistforbundet. Vi var derover og så har vi snakket begejstrede til forvaltningen og så tog de på tur derover fra kontaktperson fra bæredygtige boligforeninger-gruppen Kort tid efter blev der fra kommunens side igangsat aktiviteter der var inspireret af LA21-gruppens rejse til Augustenborg.

32 26 KAPITEL 5. ANALYSE 5.4 Økohave og dyrehold Økohave og dyrehold gruppen har til formål at sprede økologisk havebrug og at vejlede om at blive mere selvforsynende ved dyrehold som høns og bier. Gruppen er bestående af et pensionerede og passionerede ægtepar. Sammen har de udgivet to bøger om økologisk havebrug og dyreholdning. Desuden holder kontaktperson oplæg for boligforeninger og andre grupperinger. Gruppen er et godt eksempel på en Grassroot Innovation der først fungerer som en modspiller til den etablerede praksis men har formået at sprede sig. Vi blev kaldt økoflipperne [...] og det var vi sådan ikke ked af, det var vi sådan set meget stolte af! fra kontaktperson fra økohave og dyrehold-gruppen Kontaktpersonen betegner haveforeningens vedtægt om at være giftfri som deres første sejre. Og det er folk lidt stolte af i dag, altså at vi er en giftfri haveforening. [...] Det er ikke længere (social)acceptable at bruge gift herude! fra kontaktperson fra økohave og dyrehold-gruppen Da den første sejre skulle fejres kom Gladsaxes Borgmester for at erklære haveforeningen, som den første i kommunen, for giftfrit. Efterhånden blev projektet mere og mere anerkendte og folk henvendte sig selv for at får mere information om økologisk havebrug. Vi holder jo af at sige at vi har været med til at skabe en bølge. I øjeblikket er der stor interesse for det vi laver, der er stor interesse for økologi og der kan godt siges at det er en bølge som vi rider på, men jeg hævder at vi har været med til skabe bølgen med vores arbejde. fra kontaktperson fra økohave og dyrehold-gruppen Indflydelse på den etablerede praksis Gruppen for økohaver og dyrehold har formået at sprede en bæredygtig tankegang og sætte en social læringsprocess i gang der har overvundet den konventionelle måde at dyrke haven på. Dette førte til en bæredygtig udvikling i form af mindre brug af pesticider i kolonihaven.

33 5.5. DET KAN INDSATSEN BIDRAGE MED 27 Omdrejningspunket for projektet er Slottet i Smørmosen, ægteparrets økologiske kolonihave. Kolonihaven bliver tit brugt for at demonstrere økologisk havebrug. Dette gælder såvel for udefrakommende interessenter såvel som direkte naboer i kolonihaven. Vi viser folk: sådan gør vi. [...] Så kan man komme her og se hvordan det ser ud her i haven. [...] Idéen er at vi viser hvordan vi gør, vi prøver på at lade folk lære af vores eksempel på hvordan man gør tingende; at det at dyrke økologisk ikke behøver at være svært. fra kontaktperson fra økohave og dyrehold-gruppen Kontaktpersonen har den opfattelse at det ikke mindst var de økologisk dyrkede kartofler der blev høstet før naboens der skabte respekt for økologisk havebrug. På den måde blev fordomme over for økologisk havebrug brudt og en bæredygtig udvikling kunne spredes. Som nævnt længere oppe i teksten er gruppen for økologisk havebrug og dyrehold et eksempel på en Grassroot Innovation der har formået at overkomme den etablerede praksis og dermed anvendelsen af pesticider i den lokale kolonihave. Der skal dog nævnes at dette kun er det økologiske havebrug der har spredt sig. Dyreholdningen har ikke haft den samme gennemslagskraft. 5.5 Det kan indsatsen bidrage med Den Grønne Guide har som ansat tovholder, organisator og koordinator for LA21-gruppen i grønt IDÉcenter en særlig funktion i forhold til det frivillige arbejde. Det er hans opgave at være inspirerende for den gennemsnitlige borgere og mindske barrierne for en mere bæredygtig omstilling ved face-to-face vejledning. Desuden fungerer han som en slags katalysator for Grassroot Innovation, da det er ham der har personlig kontakt til de miljø-ildsjæle der er grundlag for en bæredygtig omstilling. Forskellen mellem den Grønne Guide og endnu en ansatte i kommunen er at det er ham der motiverer og vejleder de frivillige. På denne måde udnyttes Grassroot Innovations brede bottom-up tilgang der er bedre tilpasset til borgernes behov. Ud over det, har den Grønne Guide selv taget initiativ til nye projekter og været med til at starte dem op. Som nævnt i afsnit 3 på side 14 bliver der anslået at 90% af Grasroot Innovations aktiviteter bliver brugt på at overleve. Med sin indsats forskyder den Grønne Guide på denne balance så de frivillige kan fokusere på videreudvikling af aktiviteterne, frem for at bruge deres tid på søge støtte eller blot at overleve som Grassroot Innovation. Kontakt til andre organisationer er som nævnt i afsnit 3 på side 14 et kriterium for en succssfuld spredning. Selv om forskellige synspunkter har ført til at det nu kun er LA21-gruppen stå for ansættelsen af den Grønne Guide, er den Grønne Guides tidligere sammenarbejde med