- en analyse af virksomheden Cordura I/S baseret på et eklektisk grundlag

Transkript

1 ny kommunikation - en analyse af virksomheden Cordura I/S baseret på et eklektisk grundlag Eksamensopgave i IT-Medier og Kommunikation i Organisationer Institiut for Informations- og Medievidenskab Aarhus Universitet Juni, 2003 Stilet til Michael Barner Rasmussen Forfattet af Peter Nørregård Hans Christian Tønnesen

2 FORSIDE... 1 INDLEDNING?... 3 PROBLEMFORMULERING... 3 FREMGANGSMÅDE... 4 Empiri-indsamling... 5 Valg af empiri: IT-virksomheden Cordura... 6 Cordura i en brydningsfase... 6 Arbejdsdomæner i Cordura... 7 Cordura i fremtiden:... 8 MCLUHAN... 8 Hot and cold media Varme og kolde samfund The global village Perspektivering CYBERSPACE OG INTERNET GEORGE KELLY Rollebegrebet Perspektivering SOCIAL NAVIGATION Social navigation - brugbarhed i vores situation WEINBERGER IDENTIFICEREDE PROBLEMSTILLINGER Dokumentation Projektudvikling Fildeling Kundekommunikation Tidsregistrering CRM Perspektivering MUST-METODEN Princip 1: Brugerdeltagelse Princip 2: Projektledelse Princip 3: Design som kommunikationsproces Princip 4: Kombination af etnografi og intervention Princip 5: Samlet forandring mht. IT, organisation og kvalifikationer Princip 6: Bæredygtig IT Hovedopgaver PROJEKTETABLERING PROJEKTETS KARAKTER ET INTERAKTIVT VÆRKTØJ ØKONOMISKE BETINGELSER ORGANISATORISKE OG ARBEJDSMÆSSIGE BETINGELSER OG KONSEKVENSER KONCEPTUEL KRAVSPECIFIKATION KONKLUSION LITTERATURLISTE

3 Indledning? Denne opgave er kulminationen på et semester med faget IT-Medier og Kommunikation i Organisationer. Kendetegnende for faget har været et eklektisk pensum, der favner bredt i videnskabelige discipliner, teorier og metodikker. Som en følge heraf giver det ingen mening at snakke om en enkelt rød tråd i kursets forløb eller pensum, for der er mange. Med disse forhold in mente står det klart, at en eksamensopgave som denne kan udarbejdes med mange udgangspunkter og sigte. I forhold til naturvidenskabelig forskning opererer vi ikke med en hypotese, vi søger at efterleve og bevise. 1 Ved at angribe vores empiri med forskellige optikker og metodologier, vil vi derimod forsøge at argumentere for, hvorfor vi har truffet valgene, som vi har gjort og anskueliggøre det grundlag, vi opererer på. Vores opgave skal ses i lyset af, vi er studerende, der søger lærdom, og formålet med denne er derfor ikke at levere en guldrandet konklusion. Derfor vil læseren erfare, at vi har valgt at vægte det teoretiske arbejde i overordentlig høj grad, selvom vores udgangspunkt er praktisk. For atter at vende tilbage til det eklektiske og vidtomfavnende kursusindhold er de efterfølgende sider i ligeså høj grad værd at vurdere ud fra, hvad vi har undladt at beskæftige os med, frem for, hvad vi vitterligt har inddraget. Hvor en indledning som denne normalt ville starte med en kort teoretisk og historisk introduktion til emnet, har vi valget at gribe det en smule anderledes an og lægge ud direkte med problemformuleringen. Denne disposition er sket ud fra den tanke, at vores opgave som helhed selv blot er en form for indledning. Således har vi ikke fundet det frugtbart at skrive en indledning til en indledning deraf spørgsmålstegnet i overskriften. Problemformulering Vi vil i denne opgave fokusere på kommunikationen mellem kunder og virksomheden Cordura i projektforløb. Det er et aspekt virksomhedens ansatte selv identificerer som et vigtigt område, der på nuværende tidspunkt er problematisk. Samtidig ser vi mange kommunikations- og IT-mæssige perspektiver i en sådan opgave. Et IT-medie vil i denne 1 Inspireret af Silverman 1993 p. 2 [A] feature of many qualitative research studies is that there is no specific hypothesis at the outset but that hypothesis are produced (or induced) during the early stages of research. 3

4 sammenhæng have både interne og eksterne konsekvenser for arbejdet, og de kommunikationsmæssige aspekter kan anskues gennem mange spændende teoretiske optikker. Dette leder os frem til følgende problemformulering; Vi ønsker benytte digitale mediers kommunikative og arbejdsmæssige potentialer i forbindelse med en etablering af Cordura I/S som professionel virksomhed. Med udgangspunkt i relevant litteratur, og analyse af de nuværende arbejdsgange og kunderelationer ønsker vi at fremstille en foreløbig kravspecifikation til et kollaborativt webbaseret projektetableringsværktøj Cordura Project Management System (CPMS). Værktøjet skal fremme kommunikationen mellem kunde og virksomhed, skabe strukturel sammenhæng mellem projektets interne og eksterne aktiviteter, og muliggøre en større kundeindflydelse i design- og udviklingsarbejdet. Det er ligeledes vores intention, løbende at forsøge at operationalisere kursets pensum i henhold til vores praktiske kontekst. Fremgangsmåde På baggrund af ovenstående problemformulering vil vi lægge ud med en beskrivelse af vores empiri, virksomheden Cordura. Herunder hvordan vi har grebet empiriindsamlingen an. Afsnittet efterfølges af en overordnet indføring i, hvordan medielandskabet ser ud anno 2003, og vi forsøger at tegne et billede af, hvordan vi er kommet hertil. Her har vi valgt at beskæftige os med en dinosaur indenfor medieforskningen, nemlig Marshall McLuhan, der med sit arbejde fremstår relevant i dag, selvom den benyttede litteratur kan dateres tilbage til tresserne. Efterfølgende undersøger vi forholdet mellem menneskers personlighed og påvirkninger gennem en psykologisk optik leveret af George Kelly. Forhåbentlig kan vi blive klogere på mediers påvirkning af mennesker og omvendt ved at kombinere de erfarede indsigter. Vi fortsætter vores teoretiske opklaringsarbejde med Weinbergers tekst om socialitet på nettet og introducerer læseren til social navigation-begrebet. Løbende vil det blive belyst, hvordan vidensbegrebet hænger sammen med WWW. Som vi nærmer os et mere operationelt plan, vil vi redegøre for de problemer, vi mener at have lokaliseret i den eksisterende kommunikationsstruktur i Cordura. Med udgangspunkt i disse vil vi kort beskrive en handlingsplan for udviklingen af et sådant værktøj. Vi ser i en 4

5 sådan udviklingsopgave mange interessante faglige aspekter, blandt andet ligger der et stort forundersøgelses, og designarbejde. Vi vil dog primært fokusere på de kommunikative udfordringer mellem kunder og virksomhed. Sepstrups 7 spørgsmål og Kragh Jacobsens 25 behandler strategisk og praktisk planlægning af traditionel broadcast-kommunikation. Disse redskaber er altså ikke specielt egnede til at fastlægge hvorledes dette interaktive værktøj skal opfylde de kommunikative krav, der stilles til det. Vi vil i stedet benytte MUSTmetodens projektetableringsdel som rettesnor for vores opgave. Handlingsplanen skal altså tjene som rygrad i vores mediearbejde. Gennem opgaven vil vi forsøge at opbygge et eklektisk teoriapparat, der så vidt muligt er i stand til at håndtere den kompleksitet Cordura I/S navigerer i. Vores teoretiske og praktiske overvejelser vil slutteligt blive sammenfattet i en konceptuel kravspecifikation efterfulgt af en opsamlende konklusion. Empiri-indsamling Som studerende på informationsvidenskab ligger vores forcer i arbejdet med kvalitativ forskning, og i sig selv er denne opgave et opgør med tanken om, at den rigtige metode mere eller mindre automatisk fører til den rigtige konklusion. Vores empiri er forsøgt indsamlet ved hjælp af etnografisk inspirerede metoder; da vi for at gøre os bekendte med den virkelighed, vi tager afsæt i er tvunget til at rykke i marken for at få et bare nogenlunde fyldestgørende billede. Denne form for empiriindsamling benævnes bl.a. af Munroe som deltagerobservation, materiale- og dokumentanalyse og interviews. 2 Idéen har været at gå bag om de udsagn, der ofte er uudtalte i en given arbejdspraksis. Vi har gennemført to interviews af ca. 1 times varighed med henholdsvis virksomhedens grafiske medarbejder, og en programmør. Disse interviews er foretaget med udgangspunkt i løst strukturerede interviewguides, der af Patton betegnes som særligt fordelagtige i situationer, hvor man ikke på forhånd har en helt præcis idé om, hvad interviewet skal bidrage med. Vi har så at sige haft mulighed for at forfølge temaer, vi har fundet interessante, hvilket ikke umiddelbart lader sig gøre, hvis man opererer med mere standardiserede interviewguides. 3 Observationerne er foretaget af de daglige arbejdsgange på Cordura, ligesom vi har studeret og stillet spørgsmål i relation til firmaets egen hjemmesider samt de afsluttede og igangværende web-projekter for kredsen af kunder. 2 Dourish p Beskrevet nærmere i Patton. 5

6 Valg af empiri: IT-virksomheden Cordura Vi har i denne opgave valgt at arbejde med virksomheden Cordura I/S. Vi vil benytte denne som udgangspunkt for vores teoretiske overvejelser og refleksioner om IT-medier i organisationel og social sammenhæng. Følgende en kort beskrivelse udarbejdet på baggrund af vores empiriske arbejde, der skal tjene som referenceramme i resten opgaven. Cordura I/S er en lille århusiansk IT-virksomhed, der fortrinsvis arbejder med interaktive og databasedrevne webløsninger. Eksempler på forskellige arbejdsopgaver kan ses på deres hjemmeside Det kan dog nævnes, at virksomhedens største kontakt indtil videre er leveringen af en hjemmeside med tilhørende Content Management-system (CMS) til en efterskole. Dette CMS-system har været den suverænt største udviklingsopgave, og Cordura har derfor valgt at satse på at levere dette modul til andre efterskoler. Produktudviklingen sker i Microsoft Visual Studio, der dog kun ejes med en academic licens, hvilket principielt ikke tillader erhvervsorienteret udvikling. Virksomheden har eksisteret i snart 2 år, og er startet af studerende med teknisk interesse. Pt. består Cordura af en grafiker, en animator (Flash), to programmører/designere og en salgsansvarlig. Magt- og ejerforholdet mellem de 6 medlemmer er principielt lige, og virker efter interessentvirksomhedsloven. Indtægter deles lige, og der skelnes pt. ikke økonomisk mellem den reelle divergens i arbejdsbyrden. I Corduras første år er der investeret ca i nyt udstyr, licenser, husleje etc. Dette gør det økonomiske fundament for virksomheden forholdsvist smalt; der er med andre ord ikke på nuværende tidspunkt midler til større investeringer. Cordura i en brydningsfase. Cordura står på nuværende tidspunkt i en brydningsperiode på flere punkter; virksomheden har indtil videre fungeret som en slags hobbyprojekt for 6 studerende. På nuværende tidspunkt er der 2 medlemmer, som overvejer at professionalisere virksomheden, og satse på Cordura fuldtids. Denne arbejdsdifferentiering kan skabe et konkret uligevægtsforhold mht. arbejdsindsats, lønning, og arbejdsdeling. Cordura ønsker at etablere sig som virksomhed og skabe kunderelationer, der ikke er word of mouth, altså kunder der ikke er i den umiddelbare bekendtskabskreds af virksomhedens 6

7 medlemmer. Samtidig ønsker virksomheden dog at bibeholde det, de ansatte ser som deres store force, nemlig deres personlige kontakt til kunden, og deres individuelt tilrettelagte projektforløb og tilpassede webløsninger. De ansatte ønsker at levere specialiserede og unikke løsninger til alle kunder, og søger bevidst væk fra et standardiseret hjemmesidedesign. Ligeledes er der enighed om, at udviklingen er den interessante del af hjemmesidearbejdet, og ingen ønsker deciderede vedligeholdelsesopgaver. Grundet virksomhedens nuværende størrelse ønsker de ansatte større samarbejder med enkelte kunder, frem for små udviklings- og vedligeholdelsesopgaver. Arbejdsdomæner i Cordura Arbejdet i Cordura foregår i virksomhedens kontor, hvor der er indrettet 6 arbejdsstationer. Indtil videre har det fungeret på den måde, at mandag 9-12, onsdag og hele torsdag har været de faste arbejdsdage. Her har alle ansatte haft mødepligt, opgaver er blevet koordineret, og de forskellige arbejdsopgaver er blevet specificeret og uddelegeret mellem de forskellige ansatte. Kontorets to whiteboards har tjent som et vigtigt omdrejningspunkt i dette koordineringsarbejde. Disse har fungeret som dokumentation for de forskellige arbejdsopgaver. Programmeringsstrukturer (UML-diagrammer). Todo-lister, mangler og erfaringer fra tidligere opgaver er nogle af de elementer, der optræder på disse whiteboards. Derudover findes der på kontoret en opslagstavle, hvor lister med opgaver og ansvarshavende hænger. Det er så meningen, at de forskellige opgaveansvarlige skal krydse af, når en opgave er afsluttet. Gennem vores interviews fremgår det klart, at denne afkrydsning har en positiv effekt på moralen og humøret; dels hjælper disse opgavelister og whiteboards med at skabe overblik og struktur på arbejdet, dels viser man over for de andre og sig selv, at ens arbejde skrider fremad. Arbejdsopgaverne er forholdsvist klart fordelt; animatoren og grafikeren står for det grafiske; billeder, menustrukturer, interaktionsmuligheder små animationer etc. De to programmører er enerådende på udviklingsområdet, hvad angår strukturering af det dynamiske indhold, databaseadgang, registrering og sikkerhed. Den salgsansvarlige er indtil videre blevet holdt udenfor udvikling og design. Selvom Corduras kompetencer er bundet til de enkelte personer, forsøger alle at fungere som sparringspartner for hinanden. Grafikeren har overblik over de forskellige klassediagrammer, og 7

8 programmørerne virker som kritikere af det grafiske design. Arbejdet og kompetenceudviklingen forgår meget over-shoulder, altså hvor de forskellige personer og individuelle eksperter cirkulerer blandt arbejdsstationerne og diskuterer hinandens arbejde. Cordura i fremtiden: Blandt de ansatte i virksomheden er der bred enighed om, at Cordura skal udvikle sig fra et hobby-foretagende med hovedsageligt venner og bekendte som kunder, til en professionel ITvirksomhed med ekstensive tekniske og menneskelige kompetencer. Flere af de ansatte ser ikke virksomheden som en web-virksomhed om 5-7 år, men som leverandør af større IT-systemer og webløsninger til mellemstore virksomheder og institutioner. Ligeledes vil mobile løsninger også være et område flere af de ansatte ser som interessant og udfordrende. Pointen er at virksomheden, hvis det står til de ansatte, vil bevæge sig væk fra den klassiske hjemmesideproduktion til udvikling af større og mere komplekse løsninger. Med empirien på plads zoomer vi nu ud og fortsætter på et mere abstrakt niveau med at definere en ramme, hvori vi kan blive klogere på det at kommunikere i 2003, specielt med henblik på Internettet. McLuhan For at kunne skabe og forstå informationsteknologi, må man forstå, på hvilket grundlag man opererer. Dvs. forstå og analysere de antagelser, der implicit og eksplicit ligger til grund for de valg vi foretager os, de valg andre foretager for os, og de valg vi foretager på vegne af andre. Dette gælder for så vidt, hver gang vi ønsker at forstå noget. I dette tilfælde ønsker vi at skabe noget nyt ud fra noget allerede eksisterende, men at kortlægge, hvad der er det allerede eksisterende er en særdeles kompleks opgave, hvis man ønsker at gå bag facaden på de forhold, man normalt tager for givet. En person, der i høj grad har forsøgt at beskrive sin samtid, og hvis udsagn stadig er relevante i forståelsen af kommunikation, tid, rum og menneskelig perception er Marshall McLuhan ( ). Hans kultur- og medieteoretiske arbejde er ikke blevet mindre relevant med opblomstringen af helt nye medieteknologier, der sætter nye standarder for opfattelsen af temporale og spatiale relationer i en social kontekst. Dette til trods for, at de bidrag vi her vil redegøre for er skrevet helt tilbage i tresserne. 8

9 Den følgende introduktion til McLuhan kan kun blive mangelfuld af flere årsager, dels har vi kun en begrænset plads til at redegøre for de ofte meget komplekse og omfattende begreber, dels er McLuhans måde at udtrykke sig på til tider overordentlig svær at forstå. 4 Det er i sig selv en kæmpe opgave, at danne sig et overblik over, hvad han egentlig mener McLuhans arbejde er af den type, hvor en kort introduktion ofte ender med at blive længere end værket selv uden på nogen måde at sige mere. Vi har i den forbindelse valgt at alliere os med Nick Stevensons mere nutidige udlægning og kritik af McLuhan som den kommer til udtryk i et kapitel i bogen Understanding Media Cultures: Social Theory and Mass Communication. Stadigvæk vil vi dog understrege, at vi på ingen måder har ønsket at afdække McLuhans komplette arbejde, tværtimod kun småbidder. Dette er primært sket med udgangspunkt i kapitlerne The Medium Is the Message og Media Hot and Cold fra bogen Understanding Media The Extensions of Man. Overordnet beskæftiger Marshall McLuhan sig med, at beskrive/artikulere de grundlæggende ændringer medierne påtvinger os. Helt centralt for hans arbejde er idéen om, at den evolutionære udvikling i kommunikationssystemer bidrager væsentligt i forståelsen af moderne samfundsudvikling. 5 Inspirationen til dette projekt kommer blandt andet fra landsmanden, Harold A. Innis, hvis arbejde med at placere forskellige medier i forhold til tid og sted (time and space biased media) samt disses placering og betydning i samfundet, man tydeligt kan spore i McLuhans skriverier. I modsætning til McLuhan arbejder Innis dog indenfor en socialvidenskabelig ramme og er af profession økonomihistoriker. McLuhan har været stærkt kritiseret for at udvise en teknisk determinisme i sit arbejde. Blandt andet i sin iver for at overbevise om massemediernes demokratiserende emancipatoriske effekt som følge af, at der er blevet slækket på adgangskravene til det at udtrykke sig. Ifølge McLuhan har det den betydning, at der opstår et mere pluraliseret mediebillede, hvor the more democratic forms of life kommer til udtryk, ja, han går så vidt, at han hævder, at massemedierne vil create a world without strangers. 6 Modsat dette hævder andre medieforskere, at tekniske medier i sig selv hverken kan være demokratiserende eller demokratiske. 7 4 Stevenson p Stevenson p Stevenson p Stevenson p

10 McLuhan er nok klar over, at hans til stadighed ret så radikale medieopfattelse kan virke skræmmende for mere traditionelle forståelser af medier som intet andet end betydningsbærere. Herunder, at det er, hvad man gør med teknologi, der giver den betydning. Han forsøger dog ikke at pakke sine udsagn ind, hvilket følgende sætning er et ganske godt eksempel på: Our conventional response to all media, namely that it is how they are used that counts, is the numb stance of the technological idiot. 8 Han lægger selv op til, at man som menneske ikke kan forvente på nogen måde at have et overblik over medier og deres påvirkning. Således plæderer han for, at vi slet ikke forstår, i hvilket omfang medierne påvirker os: We are as numb in our new electrical world as the native involved in our literate and mechanical culture. 9 Mennesket, i tresserne vel at mærke, er således slet ikke gearet til forstå den teknologiske indvirkning på sig selv og sine omgivelser. Det giver ingen mening at snakke om mediernes effekt, som noget der blot påvirker vores meninger og begrebsrammer på et bevidsthedsmæssigt plan. Teknologi opererer derimod på et langt dybere niveau, hvor vi ikke stilles overfor noget valg, om vi vil acceptere det eller ej. 10 Et andet punkt i kritikken af McLuhan har gået på, at han i for høj grad har opereret indenfor et teknisk paradigme, der ikke levner plads til mere socialvidenskabelig orienteret refleksion over massemediernes betydning. 11 Det er dog en diskussion vi ikke vil gå dybere ind i her. Vi har nu kredset som katten om den varme grød, men hvad er det så, McLuhan siger? I det følgende, vil vi redegøre for en række begreber introduceret i relation til det ovenstående afsnit. Hot and cold media Med kategorierne hot og cold refererer McLuhan til typer af medier. Et basalt princip adskiller varme medier, som radio og film i biografen fra kolde medier, som fjernsynet og telefonen. Et hot medie påvirker én eller enkelte sanser i high definition, hvor high definition betegner det at blive well filled with data. Et hot medie kræver begrænset deltagelse af sit publikum, da intet eller stort set intet står uforklaret som en følge af informationsintensiteten McLuhan p McLuhan p McLuhan p. 18. The effects of technologies do not occur at the level of opinions or concepts, but alter sense ratios or patterns of perception steadily and without any resistance. 11 Stevenson p Stevenson p

11 Et koldt medie er i den modsatte grøft. Det kræver involvering fra sit publikum, idet det kun er en begrænset informationsmængde, dette får til rådighed. 13 Hvorvidt et samfund kan karakteriseres som hot eller cold hænger sammen med mediernes rolle i det sociale rum. Varme og kolde samfund Betegnelsen hot eller cold på et samfund begrænser sig ikke til dele eller segmenter af samfundet, men skinner igennem over hele linien og er således en indikator for et generelt stadie. Mere konkret snakker McLuhan om middelalder-/stamme-/tilbagestående samfund som cold, fordi den orale kommunikation er altdominerende, og samtale kræver som bekendt en høj grad af involvering af de involverede. Med opfindelsen af trykkemaskinen i 15-hundredetallet, sker der, primært i Europa, en bevægelse mod et mere tekstbaseret samfund, en culture of print, 14 hvori literate man 15 er hjemmehørende. Overgangen betyder en udskiftning af varme medier til fordel for kolde. Skrift som den dominerende kommunikationsform skaber et rationaliseret samfund, der er kendetegnet ved en forudsigelig og standardiseret tænkemåde, hvorfor af McLuhan refereret til som the mechanical age. 16 Den mekaniske samfundsopbygning skinner igennem i konverteringen af tid og rum til målelige, rationelle og forudsigelige størrelser, og som den vågne læser nok har erfaret er der en direkte linie mellem Gutenbergs opfindelse af trykkemaskinen og den senere industrielle revolution. McLuhan forholder sig mildt sagt kritisk til det skriftbaserede samfund, som har ledt til en minority, hierarchical and specialised expert culture, kendetegnet ved at magten er struktureret efter top-down-princippet. 17 I perioden før skriftsamfundet foregik kommunikation og tilegnelsen af viden i et samspil mellem alle sanser, hvor den skriftlige kultur overvejende baserer sig på visuelle komponenter: literate man udrydder således tactile man og ear man. Den skriftbaserede kultur regnes af McLuhan for individualiserende, hvor den orale kultur er kendetegnet ved et 13 McLuhan p McLuhan i Understanding media cultures p McLuhan p McLuhan p McLuhan i Understanding media cultures p

12 udpræget fællesskab. Dette som en følge at skriftkulturen er bygget op om, at tilegnelsen af viden (læsning) foregår alene, hvor samtale foregår gruppevis. Således er magten i et hot samfund tilhørende de få; videnproduktionen ligger i hænderne på en eksklusiv skare af skriftkloge, hvor den i orale samfund er decentraliseret den er i bogstavelig forstand til debat. 18 The global village Hvad der for McLuhan fremstår som en sand teknologisk revolution, er den måde de nye teknologier spiller sammen på i hidtil uset omfang den nye tid betegner han the electric age. Marshall Mcluhan betragter elektrisk teknologi som en udvidelse af menneskets sanseapparat, og denne udvidelse er i sin sidste fase på vejen mod simuleret bevidsthed, som, næsten religiøst, står på trappen til at forene menneskeheden med sig selv. 19 Han betegner denne samfundsmæssige tilstand the global village. 20 Den eksplosionsagtige udvikling i antallet og brugen af nye medier har afbrudt skriftsamfundets visuelle orientering og rummer et frigørende potentiale, der kulturelt har meget tilfælles med det hedengangne orale samfunds decentrale magtstruktur. I modsætning til skriftsamfundets elitære sociale liv, så behøves man ikke nødvendigvis at være ekspert for at deltage. 21 Eksplosionen i teknologibrug og udvikling skaber en implosion i det fragmenterede mekaniske samfund, resulterende i at western man bliver klar over sin egen følelsesmæssige kompleksitet og totale gensidige afhængighed af resten af det menneskelige samfund. Et forhold, der alt for længe har været undertrykt af krav om effektivitet og rationalisering. 22 Den førnævnte implosion er karakteriseret ved en mediekonvergens uden sidestykke, a whirling phantasmagoria, 23 hvor tid og rum mister betydningen; action og reaction indtræffer næsten samtidig. 24 Hvor mekanikkens og rationalitetens indtog, det kolde samfund, ødelagde 18 McLuhan i Understanding media cultures p McLuhan p. 3. og McLuhan i Understanding p McLuhan p. 34 og McLuhan i Understanding p McLuhan i Understanding p McLuhan p McLuhan i Understanding p. 21. Egen oversættelse: Et svirrende blændværk 24 McLuhan p

13 stammesamfundets sanselige kultur, opstår der en tilbagevenden, en retribalisation, med indførelsen af de elektriske medier. Mennesket er endnu ikke fuldt bevidst om de nye mediers frigørende potentiale og tænker stadig i 2-dimensionelle og fragmenterede baner som i den mekaniske tilstand. 25 Kollapset i tid og rum som følge af de elektriske lynhurtige medier sætter en ny mediedagsorden, hvor det ikke giver mening at kigge på medier enkeltvis. McLuhan hævder således, at mediers mening og betydning først opstår i vedvarende samspil med andre medier. Afledt af ovenstående kan man udlede, at det ikke længere nytter at se på mening i forhold til enkelte medier, men at man derimod bliver nødt til tage højde for den totale situation, at kigge på the total effect en fundamental i ændring i skiftet fra mekanisk samfund til the global village. 26 Perspektivering Efter denne lille gennemgang af McLuhans tankegods, vil den uforvarende læser nok sidde tilbage med en følelse lig den, man sidder tilbage med efter en tur i rutsjebanen. Spørgsmålet er, hvad vi kan lære af McLuhan og hvorledes. Hvad der umiddelbart springer i øjnene er mandens fremsynethed, for selvom materialet er årtier gammelt, fremstår det stadig meget aktuelt. Vi håber på, at have gjort læseren klogere på fortiden og vil nu prøve at dissekere vores egen tid med McLuhan ske briller. Af relevans i et nutidigt perspektiv er i høj grad den teknologiske udvikling, der bestemt ikke har stået i stampe siden fjernsynet og andre elektriske massemediers indtog i gamle dage. Teknologien gennemsyrer i den grad samfundet i det tredje årtusinde, hvor artefakternes konvergens og udbredelse er lang mere massiv, end det nogensinde har været tilfældet i McLuhans levetid. Ordet multimedie bruges raskt væk om mange slags teknik, hvis eneste fællesnævner er, at de har multiple anvendelsesmuligheder, og de er opfundet/taget i brug i nyeste tid. Kabel- og satellit-tv, mobiltelefoner, mobilteknologi i det hele taget og ikke mindst computeren har affødt, hvad nogen har karakteriseret som et netværkssamfund. Den globale landsby bliver brugt flittigt som dagligdagsmetafor for det det faktum, at den kommunikative distance er forsvundet. Udtrykket er 25 McLuhan p. 25 We live mythically but continue to think fragmentarily and on single planes. 26 McLuhan p. 26 no medium has its meaning or existence alone, but only in constant interplay with other media. og Concern with effect rather than meaning is a basic change of our eletric time, for effect involves the total situation, and not a single level of information movement. 13

14 vel at mærke kommet meget mere til sin ret, end da McLuhan introducerede det, for i dag er det vitterligt muligt at kommunikere i realtid med hvem som helst (primært i den Vestlige verden!) hvor som helst både i form af billeder og lyd. Cyberspace og Internet McLuhan har ikke nået at erfare cyberspace, som vi kender det i dag, men om han er synsk eller vitterligt er forud for sin tid, kan være svært at afgøre, når man læser følgende citat: Ours is a brand-new world of allatonceness. "Time" has ceased, "space" has vanished. We now live in a global village...a simultaneous happening... Electric circuitry profoundly involves men with one another. Information pours upon us, instantaneously and continuously. As soon as information is acquired, it is very rapidly replaced by still newer information. Our electrically-configured world has forced us to move from the habit of data classification to the mode of pattern recognition. We can no longer build serially, block-by-block, step-by-step, because instant communication insures that all factors of the environment and of experience co-exist in a state of active interplay. 27 Et af de medier, der fylder mest i vores bevidsthed, og som uden tvivl er et af de mest betydningsfulde, hvis ikke DET mest betydningsfulde, er Internet. Internet er også det medie, vores opgave tager sit udgangspunkt i, hvorfor det ville være på sin plads med en kategorisering i forhold til McLuhans opdeling af medier i kolde og varme. Internet kan bedst anskues som en hybrid af flere medier og lægger så meget op til interaktion, at det efter en McLuhansk kategorisering må betegnes som iskoldt. Hvor en stor del af kritikken af McLuhans tiltro til fjernsynets emancipatoriske virkning er gået på, at han ikke tager højde nok den koloniserende effekt mediet kan have under kapitalismens kår, 28 virker Internet som svaret på McLuhans bønner. Internet har som intet medie før formået at fungere som et samfund i samfundet med egne normer og værdier, hvilket til stadighed er et smertensbarn for de mange virksomheder, der prøver at tilføre noget hotness, noget struktur. Musikindustriens kopieringsmareridt er et godt eksempel på, hvad der sker, når man kan bytte musik med naboen på den anden side af kloden ved hjælp af peer-to-peer teknologi. 27 McLuhan 1967 i The Media is The Massage citeret her: 28 Stevenson p The colonisation of children s play, imagination and fiction by commercial agencies has been brought about through the integration of aesthetic and commodity production. 14

15 McLuhans tanke om det nye verdensomspændende lokalsamfund virker slet ikke så fremmed, når man forestiller sig udvekslingen af filer og chat fra computer til computer - uanset afstanden som en digital analogi til udvekslingen af varer/snak over hækken. Stammesamfundet og the global village (i dag) kan siges at besidde analogier, men er dog grundlæggende forskellige former for fællesskaber. De gamle er kendetegnet ved at være lokale/stedbundne, præget af tætte forbindelser og en centrering omkring et fællesskab. De nyere fællesskaber er derimod distribuerede og derfor svært observerbare. De er kendetegnet ved svage forbindelser og de er ikke fællesskabsorienterede i ordets egentlige forstand, men brugercentrerede. 29 At McLuhan har betragtet det daværende mediebillede som komplekst, jvnfr. det tidligere introducerede phantasmagoria-begreb, virker efter webbets opblomstring som en lidt grinagtig ytring fra en fjern tid. Selve idéen om interaktion har således undergået en forvandling, efterhånden som netværksteknologien har blottet sit potentiale. Netværksteknologien i bestemt ental er en groft forsimplet kategorisering, der udelukkende tjener et overbliksdannende formål, for reelt er teknologien blevet så forfinet og specialiseret, at ingen mennesker kan siges at besidde overblikket. Elektriske og nu interaktive (kolde!) medier giver i dag så mange anknytningsmuligheder til andre systemer, at vi har svært ved at overskue konsekvenserne. 30 Interaktive medier tillader brugeren at deltage i noget, hvilket i denne opgaves sammenhæng er helt centralt. Hidtil har vi kun stiftet bekendtskab med interactivity gennem introduktionen til kolde medier. I vores næste afsnit vil vi forfølge dette tema yderligere med udgangspunkt i dette afsnit og matematikeren og psykologen George Kellys ( ) arbejde. George Kelly Kellys constructive alternativism kan bruges til at fortælle os, hvorfor vi ikke skal gøre os forhåbninger om at kunne forstå, hvorfor mennesker handler, som de gør. Kelly er berømt som ophavsmanden til teorien om the psychology of personal comstructs først udgivet i 1955, hvori han teoretiserer omkring emnet personlighed. Kellys undersøgelsesobjekt er man-as-scientist, som er en abstraktion over - ikke en gruppe af bestemte mennesker - men den samlede 29 Udledt af tavlenoter fra forelæsning d. 17/02/03 30 Sætning inspireret af forelæsning med M. Barner 17/02/

16 menneskehed. 31 Kelly hævder, at ethvert menneske er videnskabsmand på sin helt egen måde. Dette fordi han deler den klassiske videnskabsmands stræben efter at forudsige og kontrollere tingenes gang, hvori han er eller gerne/ikke vil være involveret. Ganske kort beskrevet antager Kelly, at der findes én virkelighed, men at denne opleves eller foregribes fra et givent perspektiv. 32 Perspektivet betegner han som en alternative construction. Alle mennesker har deres eget unikke perspektiv på tingene og alle tolkninger af universet er genstand for revision og udskiftning. At det forholder sig sådan betyder dog ikke, at alle konstruktioner er lige gyldige nogen er bestemt bedre end andre. Ingen mennesker kan siges at besidde overblikket det perfekte perspektiv - alene af den grund, at verden er for kompleks en størrelse. Ligeledes kan ingens perspektiv på tingene siges at være ligegyldigt, da det vitterligt opleves som virkeligt for personen bag. Gyldigheden eller sandhedsværdien af personal constructs findes i, hvorvidt givne forudsigelser stemmer overens med, hvordan tingene udvikler sig. 33 Slægtskabet med den naturvidenskabelige forskers opstilling og test af hypoteser er åbenlyst. Personal constructs er dog væsentligt forskellige fra hypoteser, da de ikke nødvendigvis antager former, der er kommunikérbare i skrift eller tale; deres opståen og udtryk sker i grænselandet mellem psykologien og fysiologien. 34 Ofte vil de komme til udtryk i handling, eller som Kelly selv udtrykker det; i pantomime. 35 I modsætning til McLuhan udtrykker Kelly sig meget klart; han organiserer således sin teori i et fundamentalt postulat, der lyder således: A person's processes are psychologically channelized by the ways in which he anticipates events. 36 Postulatet og hvad vi hidtil har forklaret om Kelly ( og meget mere til) efterfølges af 11 logiske følger, corollaries, der tjener til at udvide betydningen (af postulatet) og klargøre i større detalje Kelly p. 4 the notion of man-the-scientist is a particular abstraction of all mankind and not a concrete classification of particular men. 32 Kelly p. 15 We take the stand that there are always some alternative comstructions to choose among in dealing with the world. 33 Kelly p Kelly p Kelly p Kelly p

17 Kellys matematiske baggrund skinner tydeligt igennem i hans møjsomme og logisk opbyggede argumentation. Vi har bevidst valgt ikke at gå ind i en nærmere definition af hver af de 11 punkter af pladshensyn og føler også at kunne gennemføre vores forehavende uden. Vi vil blot gennemgå The Sociality Corollary, der omhandler rolledannelse i sociale sammenhænge og som kan tilskrives, ja, en helt central rolle i denne sammenhæng. 38 Rollebegrebet Rollespil er ifølge Kelly en naturlig del af det at være et menneske. Vi strukturerer vores liv på flere planer efter, hvad vi tror andre tænker og gør, hvor det at begå sig i trafikken tjener som åbenlyst eksempel. Selvom vi ikke kender vores medtrafikanters højere motiver, kan vi, ved at fokusere på specifikke aspekter af deres construction systems og tage disse til efterretning, undgå de fleste kollisioner. 39 Mere generelt behøves vi ikke kende alle dele af vores medmenneskers personlighed for at kunne indgå i meningsfulde aktiviteter sammen med dem, men det er klart, at et ægteskab involverer flere aspekter end betalingssituationen på en drive in-burgerbar. Kelly definerer en rolle som et handlingsmønster der følger af en persons forståelse af, hvordan andre involveret i ens aktiviteter tænker. 40 I vanlig stil opstilles en række punkter, der tjener til at kaste yderligere lys over rollebegrebet. Det fastslåes, at roller er bundet op på ens personal construct system, at de er ikke statiske størrelser men referer til fortløbende processer, at de forudsætter reel deltagelse, participation, i en form for fællesskab, samt at der ikke er reciprocitet i folks rollespil. Femte og sidste punkt indebærer, at definitionen af roller ikke kræver en fællesnævner i de involverede menneskers konstruktionssystem. 41 Som med McLuhan er vores udlægning af Kelly kun en flig af en større helhed, og vi skal være de første til at erkende, at der uden problemer kunne være ofret langt mere plads på en dybdegående analyse af de enkelte punkter. 37 Kelly p. 50 In building the system which we call the psychology of personal constructs we have chosen to rely upon one basic postulate and to amplify the system by stating certain propositions which, in part, follow from the system and, in part, elaborate it in greater detail 38 Kelly p. 95. The sociality Corollary lyder således: To the extent that one person construes the construction processes of another, he may play a role in a social process involving the other person. 39 Eksemplet er Kellys eget. p Kelly p Kelly p

18 Perspektivering Som informationsvidenskabsstuderende er Kellys teori fint komplementerende til udviklingen indenfor systemudviklingstraditionen, som vi har stiftet bekendtskab med den. Tidlig systemudvikling har netop været præget af, at synet på virkeligheden har været positivistisk. Dette forstået på den måde, at der findes én virkelighed som er struktureret efter og kan måles med naturvidenskabelige teknikker og metoder. Af den grund har ingeniører og dataloger ikke fundet det nødvendigt at involvere de slutbrugere, der i sidste ende skal interagere med teknologien. Designaktiviteter har levet en afsidesliggende tilværelse i laboratorieagtige rammer, hvor man har kunnet udlede det bedste produkt så at sige uafhængigt af den kontekst, hvori det skal indgå. Der har med andre ord ikke været den mindste smule fokus på menneskers forskellige måde at håndtere virkeligheden på; idéen om personal constructs. Benytter vi os atter af McLuhans terminologi kan produktionsforholdene siges at have været hotte, da arbejdsgangene har fulgt en så stringent praksis, at den menneskelig handling involveret har været tilnærmelsesvis instrumentel. Fra brugerens side har interaktionen også været mere eller mindre fastlåst, så på brugssiden har man ligeledes kunnet snakke om en vis varme. Software og meget IT har dog gennemgået en udvikling fra at være skabt af og for ingeniører til at tage et mere brugerorienteret udgangspunkt. En bevægelse, der har været nødvendig efterhånden som computeren praktisk talt er blevet hvermandseje og omvendt. 42 Som vi ser det, er der åbenlyse paralleller til udviklingen indenfor tilrettelæggelse af kommunikation. Resultatet har været et temperaturfald og den globale landsbys komme. I denne opgave står vi nu med et mindre forklaringsproblem, som vi efterfølgende vil søge at besvare. Vi har hidtil elaboreret over den introducerede teori, men mangler at besvare en række spørgsmål. Hvordan kan vi perspektivere og forklare medie- og kommunikationsudviklingen ved hjælp af Kellys teori, hvordan kan vi kæde det sammen med McLuhans arbejde og sidst men ikke mindre relevant, hvordan kan vi indtænke disse erfaringer i vores praktiske opgave? I forhold til den skitserede udvikling indenfor IT-medier, mener vi, at Kellys idé om constructive alternavism har vundet stadig mere indpas på flere områder. Det at brugeren blot har været et 42 Afsnittet er skrevet med inspiration fra Løwgren & Stolterman p

19 anonymt ansigt i en uendelig masse eller i bedste fald en del af et konstrueret segment, har skinnet igennem i de traditionelle massemediers kommunikationsstrategier. 43 En given målgruppe er blevet konstrueret gennem traditionelle socialvidenskabelige parametre som indkomst, køn og alder. I praksis findes målgrupper ikke, de tjener blot som et ideal mere eller mindre fri af den virkelige verden efter laveste fællesnævner-princippet. Målgrupper er performativitetens forsøg på at homogenisere menneskers forskellighed at lokalisere en relevans, hvad enten den er eksisterende eller indbildt. Efter at have læst Kelly, har vi erfaret, at vi ikke kan gøre os kloge på, hvad det er, der ligger til grund for individets handlinger motivationen ligger i sidste ende hos individet selv og er fremkommet gennem egne unikke erfaringer. Med Internettet har vi dog bedre muligheder for at henvende os mere målrettet end nogensinde før, mens der set fra brugerens vinkel er en skov af anknytningsmuligheder. Når vi imidlertid ikke kender vores publikum, og vi blot er én blandt millioner af informationsudbydere, skal der nytænkes i forhold til traditionelle kommunikationsmåder. I forbindelse med vores projekt har vi dog den fordel, at vi kender vores brugere, da disse udgøres af eksisterende kunder og de ansatte. For at omgås relevansen som vi ikke på forhånd kan opstille krav til må vi stille roller til rådighed. Når vi ikke kan presse noget ned over hovedet på vores publikum, fordi vi i bund og grund ikke forstår dem, endsige kender dem, kan vi kun lade dem selv udfylde de manglende informationer med deres egne overbevisninger dette lader sig gøre, fordi Internet er et freezing cold medie i kraft sit interaktive væsen på både brugs- og skabersiden. Det tillader med andre ord, den participation Kelly opstiller som væsentlig i vores personlige konstruktioner af verden. Vi stiller således noget til rådighed, men det er dem, der lever sig ind i rollen. Vi giver plads til at de kan udleve deres egen alternative construction når vi taler om brugere eller kunder, taler vi om konstruktioner, roles. Chalmers peger på Wittgensteins sprogspilsbegreb som en måde at forstå information; altså en konstruktion der har forskellige betydninger og kvaliteter afhængig af konteksten. 44 Kobles dettes informationssyn med ideen om at brugeren ikke trækker information ud fra computeren, men interagerer i- og (med)skaber et informationsrum, udskiftes, i designsammenhæng, termer som relevans og sandhed, med mulighed og tilbud helt i overensstemmelse med Kellys rollebegreb. Vi 43 Weinberger p. 98 beskriver det så glimrende: The bigger the crowd, the more faceless we each become 44 Chalmers p

20 skal med andre ord ikke søge at styre brugerens færden, men i stedet tilbyde forståelser og oplevelser som brugeren kan anknytte til i større eller mindre grad. we need to design for possible user experiences. 45 McLuhan og Kelly siger ikke meget om, hvordan man konkret kan strukturere rum og indtænke sociale strukturer i cyberspace, og derfor søger vi nu hjælp i det begreb man kalder for social navigation. Herefter beskæftiger vi os med David Weinberger, hvis skriverier omhandler webbet meget specifikt specielt omkring socialitet i cyberspace leverer han gyldne inputs. Vores vandring mod et mere operationelt sigte med opgaven er startet Social navigation Social navigation begrebet blev introduceret af Dourish og Chalmers i Hvor den klassiske kognitivt inspirerede HCI havde fokus på et menneskes interaktion med en computer, og CSCW s fokus på de organisationelle problematikker og arbejdsforandringer, er social navigation en idé om at kigge på de mere sociale og kommunikative aspekter af blandingen af mennesker og teknologi. Dourish beskriver social navigation således: Social navigation is one of the most direct expressions of the fundamental principle, that the action of a user at a computer is driven not simply by a set of internal goals and cognitive processes, but by the social setting in which people find themselves, by the action of others, individually and collectively, and by the social nature of the work being conducted and the goals sought. 47 I takt med begrebsdannelser som ubiquitous, wearable, og pervasive computing forsvinder IT ind i flere og flere af de elementer, der omgiver os. Vi bruger computeren i forskellige former til meget andet arbejde; vi interagere ikke længere 48 med en computer men interagerer og kollaborerer med andre ved hjælp af den. Social navigation forsøger at se dette medierede samvær, som mennesker der mødes og navigerer i - og er en konstituerende del af - et 45 Munro 46 Munro p Dourish p Flere vil stille spørgsmålstegn ved om vi nogensinde har gjort det, eller om det har været et udslag af manglende teoretisk begrebsdannelse. 20