- en analyse af virksomheden Cordura I/S baseret på et eklektisk grundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- en analyse af virksomheden Cordura I/S baseret på et eklektisk grundlag"

Transkript

1 ny kommunikation - en analyse af virksomheden Cordura I/S baseret på et eklektisk grundlag Eksamensopgave i IT-Medier og Kommunikation i Organisationer Institiut for Informations- og Medievidenskab Aarhus Universitet Juni, 2003 Stilet til Michael Barner Rasmussen Forfattet af Peter Nørregård Hans Christian Tønnesen

2 FORSIDE... 1 INDLEDNING?... 3 PROBLEMFORMULERING... 3 FREMGANGSMÅDE... 4 Empiri-indsamling... 5 Valg af empiri: IT-virksomheden Cordura... 6 Cordura i en brydningsfase... 6 Arbejdsdomæner i Cordura... 7 Cordura i fremtiden:... 8 MCLUHAN... 8 Hot and cold media Varme og kolde samfund The global village Perspektivering CYBERSPACE OG INTERNET GEORGE KELLY Rollebegrebet Perspektivering SOCIAL NAVIGATION Social navigation - brugbarhed i vores situation WEINBERGER IDENTIFICEREDE PROBLEMSTILLINGER Dokumentation Projektudvikling Fildeling Kundekommunikation Tidsregistrering CRM Perspektivering MUST-METODEN Princip 1: Brugerdeltagelse Princip 2: Projektledelse Princip 3: Design som kommunikationsproces Princip 4: Kombination af etnografi og intervention Princip 5: Samlet forandring mht. IT, organisation og kvalifikationer Princip 6: Bæredygtig IT Hovedopgaver PROJEKTETABLERING PROJEKTETS KARAKTER ET INTERAKTIVT VÆRKTØJ ØKONOMISKE BETINGELSER ORGANISATORISKE OG ARBEJDSMÆSSIGE BETINGELSER OG KONSEKVENSER KONCEPTUEL KRAVSPECIFIKATION KONKLUSION LITTERATURLISTE

3 Indledning? Denne opgave er kulminationen på et semester med faget IT-Medier og Kommunikation i Organisationer. Kendetegnende for faget har været et eklektisk pensum, der favner bredt i videnskabelige discipliner, teorier og metodikker. Som en følge heraf giver det ingen mening at snakke om en enkelt rød tråd i kursets forløb eller pensum, for der er mange. Med disse forhold in mente står det klart, at en eksamensopgave som denne kan udarbejdes med mange udgangspunkter og sigte. I forhold til naturvidenskabelig forskning opererer vi ikke med en hypotese, vi søger at efterleve og bevise. 1 Ved at angribe vores empiri med forskellige optikker og metodologier, vil vi derimod forsøge at argumentere for, hvorfor vi har truffet valgene, som vi har gjort og anskueliggøre det grundlag, vi opererer på. Vores opgave skal ses i lyset af, vi er studerende, der søger lærdom, og formålet med denne er derfor ikke at levere en guldrandet konklusion. Derfor vil læseren erfare, at vi har valgt at vægte det teoretiske arbejde i overordentlig høj grad, selvom vores udgangspunkt er praktisk. For atter at vende tilbage til det eklektiske og vidtomfavnende kursusindhold er de efterfølgende sider i ligeså høj grad værd at vurdere ud fra, hvad vi har undladt at beskæftige os med, frem for, hvad vi vitterligt har inddraget. Hvor en indledning som denne normalt ville starte med en kort teoretisk og historisk introduktion til emnet, har vi valget at gribe det en smule anderledes an og lægge ud direkte med problemformuleringen. Denne disposition er sket ud fra den tanke, at vores opgave som helhed selv blot er en form for indledning. Således har vi ikke fundet det frugtbart at skrive en indledning til en indledning deraf spørgsmålstegnet i overskriften. Problemformulering Vi vil i denne opgave fokusere på kommunikationen mellem kunder og virksomheden Cordura i projektforløb. Det er et aspekt virksomhedens ansatte selv identificerer som et vigtigt område, der på nuværende tidspunkt er problematisk. Samtidig ser vi mange kommunikations- og IT-mæssige perspektiver i en sådan opgave. Et IT-medie vil i denne 1 Inspireret af Silverman 1993 p. 2 [A] feature of many qualitative research studies is that there is no specific hypothesis at the outset but that hypothesis are produced (or induced) during the early stages of research. 3

4 sammenhæng have både interne og eksterne konsekvenser for arbejdet, og de kommunikationsmæssige aspekter kan anskues gennem mange spændende teoretiske optikker. Dette leder os frem til følgende problemformulering; Vi ønsker benytte digitale mediers kommunikative og arbejdsmæssige potentialer i forbindelse med en etablering af Cordura I/S som professionel virksomhed. Med udgangspunkt i relevant litteratur, og analyse af de nuværende arbejdsgange og kunderelationer ønsker vi at fremstille en foreløbig kravspecifikation til et kollaborativt webbaseret projektetableringsværktøj Cordura Project Management System (CPMS). Værktøjet skal fremme kommunikationen mellem kunde og virksomhed, skabe strukturel sammenhæng mellem projektets interne og eksterne aktiviteter, og muliggøre en større kundeindflydelse i design- og udviklingsarbejdet. Det er ligeledes vores intention, løbende at forsøge at operationalisere kursets pensum i henhold til vores praktiske kontekst. Fremgangsmåde På baggrund af ovenstående problemformulering vil vi lægge ud med en beskrivelse af vores empiri, virksomheden Cordura. Herunder hvordan vi har grebet empiriindsamlingen an. Afsnittet efterfølges af en overordnet indføring i, hvordan medielandskabet ser ud anno 2003, og vi forsøger at tegne et billede af, hvordan vi er kommet hertil. Her har vi valgt at beskæftige os med en dinosaur indenfor medieforskningen, nemlig Marshall McLuhan, der med sit arbejde fremstår relevant i dag, selvom den benyttede litteratur kan dateres tilbage til tresserne. Efterfølgende undersøger vi forholdet mellem menneskers personlighed og påvirkninger gennem en psykologisk optik leveret af George Kelly. Forhåbentlig kan vi blive klogere på mediers påvirkning af mennesker og omvendt ved at kombinere de erfarede indsigter. Vi fortsætter vores teoretiske opklaringsarbejde med Weinbergers tekst om socialitet på nettet og introducerer læseren til social navigation-begrebet. Løbende vil det blive belyst, hvordan vidensbegrebet hænger sammen med WWW. Som vi nærmer os et mere operationelt plan, vil vi redegøre for de problemer, vi mener at have lokaliseret i den eksisterende kommunikationsstruktur i Cordura. Med udgangspunkt i disse vil vi kort beskrive en handlingsplan for udviklingen af et sådant værktøj. Vi ser i en 4

5 sådan udviklingsopgave mange interessante faglige aspekter, blandt andet ligger der et stort forundersøgelses, og designarbejde. Vi vil dog primært fokusere på de kommunikative udfordringer mellem kunder og virksomhed. Sepstrups 7 spørgsmål og Kragh Jacobsens 25 behandler strategisk og praktisk planlægning af traditionel broadcast-kommunikation. Disse redskaber er altså ikke specielt egnede til at fastlægge hvorledes dette interaktive værktøj skal opfylde de kommunikative krav, der stilles til det. Vi vil i stedet benytte MUSTmetodens projektetableringsdel som rettesnor for vores opgave. Handlingsplanen skal altså tjene som rygrad i vores mediearbejde. Gennem opgaven vil vi forsøge at opbygge et eklektisk teoriapparat, der så vidt muligt er i stand til at håndtere den kompleksitet Cordura I/S navigerer i. Vores teoretiske og praktiske overvejelser vil slutteligt blive sammenfattet i en konceptuel kravspecifikation efterfulgt af en opsamlende konklusion. Empiri-indsamling Som studerende på informationsvidenskab ligger vores forcer i arbejdet med kvalitativ forskning, og i sig selv er denne opgave et opgør med tanken om, at den rigtige metode mere eller mindre automatisk fører til den rigtige konklusion. Vores empiri er forsøgt indsamlet ved hjælp af etnografisk inspirerede metoder; da vi for at gøre os bekendte med den virkelighed, vi tager afsæt i er tvunget til at rykke i marken for at få et bare nogenlunde fyldestgørende billede. Denne form for empiriindsamling benævnes bl.a. af Munroe som deltagerobservation, materiale- og dokumentanalyse og interviews. 2 Idéen har været at gå bag om de udsagn, der ofte er uudtalte i en given arbejdspraksis. Vi har gennemført to interviews af ca. 1 times varighed med henholdsvis virksomhedens grafiske medarbejder, og en programmør. Disse interviews er foretaget med udgangspunkt i løst strukturerede interviewguides, der af Patton betegnes som særligt fordelagtige i situationer, hvor man ikke på forhånd har en helt præcis idé om, hvad interviewet skal bidrage med. Vi har så at sige haft mulighed for at forfølge temaer, vi har fundet interessante, hvilket ikke umiddelbart lader sig gøre, hvis man opererer med mere standardiserede interviewguides. 3 Observationerne er foretaget af de daglige arbejdsgange på Cordura, ligesom vi har studeret og stillet spørgsmål i relation til firmaets egen hjemmesider samt de afsluttede og igangværende web-projekter for kredsen af kunder. 2 Dourish p Beskrevet nærmere i Patton. 5

6 Valg af empiri: IT-virksomheden Cordura Vi har i denne opgave valgt at arbejde med virksomheden Cordura I/S. Vi vil benytte denne som udgangspunkt for vores teoretiske overvejelser og refleksioner om IT-medier i organisationel og social sammenhæng. Følgende en kort beskrivelse udarbejdet på baggrund af vores empiriske arbejde, der skal tjene som referenceramme i resten opgaven. Cordura I/S er en lille århusiansk IT-virksomhed, der fortrinsvis arbejder med interaktive og databasedrevne webløsninger. Eksempler på forskellige arbejdsopgaver kan ses på deres hjemmeside Det kan dog nævnes, at virksomhedens største kontakt indtil videre er leveringen af en hjemmeside med tilhørende Content Management-system (CMS) til en efterskole. Dette CMS-system har været den suverænt største udviklingsopgave, og Cordura har derfor valgt at satse på at levere dette modul til andre efterskoler. Produktudviklingen sker i Microsoft Visual Studio, der dog kun ejes med en academic licens, hvilket principielt ikke tillader erhvervsorienteret udvikling. Virksomheden har eksisteret i snart 2 år, og er startet af studerende med teknisk interesse. Pt. består Cordura af en grafiker, en animator (Flash), to programmører/designere og en salgsansvarlig. Magt- og ejerforholdet mellem de 6 medlemmer er principielt lige, og virker efter interessentvirksomhedsloven. Indtægter deles lige, og der skelnes pt. ikke økonomisk mellem den reelle divergens i arbejdsbyrden. I Corduras første år er der investeret ca i nyt udstyr, licenser, husleje etc. Dette gør det økonomiske fundament for virksomheden forholdsvist smalt; der er med andre ord ikke på nuværende tidspunkt midler til større investeringer. Cordura i en brydningsfase. Cordura står på nuværende tidspunkt i en brydningsperiode på flere punkter; virksomheden har indtil videre fungeret som en slags hobbyprojekt for 6 studerende. På nuværende tidspunkt er der 2 medlemmer, som overvejer at professionalisere virksomheden, og satse på Cordura fuldtids. Denne arbejdsdifferentiering kan skabe et konkret uligevægtsforhold mht. arbejdsindsats, lønning, og arbejdsdeling. Cordura ønsker at etablere sig som virksomhed og skabe kunderelationer, der ikke er word of mouth, altså kunder der ikke er i den umiddelbare bekendtskabskreds af virksomhedens 6

7 medlemmer. Samtidig ønsker virksomheden dog at bibeholde det, de ansatte ser som deres store force, nemlig deres personlige kontakt til kunden, og deres individuelt tilrettelagte projektforløb og tilpassede webløsninger. De ansatte ønsker at levere specialiserede og unikke løsninger til alle kunder, og søger bevidst væk fra et standardiseret hjemmesidedesign. Ligeledes er der enighed om, at udviklingen er den interessante del af hjemmesidearbejdet, og ingen ønsker deciderede vedligeholdelsesopgaver. Grundet virksomhedens nuværende størrelse ønsker de ansatte større samarbejder med enkelte kunder, frem for små udviklings- og vedligeholdelsesopgaver. Arbejdsdomæner i Cordura Arbejdet i Cordura foregår i virksomhedens kontor, hvor der er indrettet 6 arbejdsstationer. Indtil videre har det fungeret på den måde, at mandag 9-12, onsdag og hele torsdag har været de faste arbejdsdage. Her har alle ansatte haft mødepligt, opgaver er blevet koordineret, og de forskellige arbejdsopgaver er blevet specificeret og uddelegeret mellem de forskellige ansatte. Kontorets to whiteboards har tjent som et vigtigt omdrejningspunkt i dette koordineringsarbejde. Disse har fungeret som dokumentation for de forskellige arbejdsopgaver. Programmeringsstrukturer (UML-diagrammer). Todo-lister, mangler og erfaringer fra tidligere opgaver er nogle af de elementer, der optræder på disse whiteboards. Derudover findes der på kontoret en opslagstavle, hvor lister med opgaver og ansvarshavende hænger. Det er så meningen, at de forskellige opgaveansvarlige skal krydse af, når en opgave er afsluttet. Gennem vores interviews fremgår det klart, at denne afkrydsning har en positiv effekt på moralen og humøret; dels hjælper disse opgavelister og whiteboards med at skabe overblik og struktur på arbejdet, dels viser man over for de andre og sig selv, at ens arbejde skrider fremad. Arbejdsopgaverne er forholdsvist klart fordelt; animatoren og grafikeren står for det grafiske; billeder, menustrukturer, interaktionsmuligheder små animationer etc. De to programmører er enerådende på udviklingsområdet, hvad angår strukturering af det dynamiske indhold, databaseadgang, registrering og sikkerhed. Den salgsansvarlige er indtil videre blevet holdt udenfor udvikling og design. Selvom Corduras kompetencer er bundet til de enkelte personer, forsøger alle at fungere som sparringspartner for hinanden. Grafikeren har overblik over de forskellige klassediagrammer, og 7

8 programmørerne virker som kritikere af det grafiske design. Arbejdet og kompetenceudviklingen forgår meget over-shoulder, altså hvor de forskellige personer og individuelle eksperter cirkulerer blandt arbejdsstationerne og diskuterer hinandens arbejde. Cordura i fremtiden: Blandt de ansatte i virksomheden er der bred enighed om, at Cordura skal udvikle sig fra et hobby-foretagende med hovedsageligt venner og bekendte som kunder, til en professionel ITvirksomhed med ekstensive tekniske og menneskelige kompetencer. Flere af de ansatte ser ikke virksomheden som en web-virksomhed om 5-7 år, men som leverandør af større IT-systemer og webløsninger til mellemstore virksomheder og institutioner. Ligeledes vil mobile løsninger også være et område flere af de ansatte ser som interessant og udfordrende. Pointen er at virksomheden, hvis det står til de ansatte, vil bevæge sig væk fra den klassiske hjemmesideproduktion til udvikling af større og mere komplekse løsninger. Med empirien på plads zoomer vi nu ud og fortsætter på et mere abstrakt niveau med at definere en ramme, hvori vi kan blive klogere på det at kommunikere i 2003, specielt med henblik på Internettet. McLuhan For at kunne skabe og forstå informationsteknologi, må man forstå, på hvilket grundlag man opererer. Dvs. forstå og analysere de antagelser, der implicit og eksplicit ligger til grund for de valg vi foretager os, de valg andre foretager for os, og de valg vi foretager på vegne af andre. Dette gælder for så vidt, hver gang vi ønsker at forstå noget. I dette tilfælde ønsker vi at skabe noget nyt ud fra noget allerede eksisterende, men at kortlægge, hvad der er det allerede eksisterende er en særdeles kompleks opgave, hvis man ønsker at gå bag facaden på de forhold, man normalt tager for givet. En person, der i høj grad har forsøgt at beskrive sin samtid, og hvis udsagn stadig er relevante i forståelsen af kommunikation, tid, rum og menneskelig perception er Marshall McLuhan ( ). Hans kultur- og medieteoretiske arbejde er ikke blevet mindre relevant med opblomstringen af helt nye medieteknologier, der sætter nye standarder for opfattelsen af temporale og spatiale relationer i en social kontekst. Dette til trods for, at de bidrag vi her vil redegøre for er skrevet helt tilbage i tresserne. 8

9 Den følgende introduktion til McLuhan kan kun blive mangelfuld af flere årsager, dels har vi kun en begrænset plads til at redegøre for de ofte meget komplekse og omfattende begreber, dels er McLuhans måde at udtrykke sig på til tider overordentlig svær at forstå. 4 Det er i sig selv en kæmpe opgave, at danne sig et overblik over, hvad han egentlig mener McLuhans arbejde er af den type, hvor en kort introduktion ofte ender med at blive længere end værket selv uden på nogen måde at sige mere. Vi har i den forbindelse valgt at alliere os med Nick Stevensons mere nutidige udlægning og kritik af McLuhan som den kommer til udtryk i et kapitel i bogen Understanding Media Cultures: Social Theory and Mass Communication. Stadigvæk vil vi dog understrege, at vi på ingen måder har ønsket at afdække McLuhans komplette arbejde, tværtimod kun småbidder. Dette er primært sket med udgangspunkt i kapitlerne The Medium Is the Message og Media Hot and Cold fra bogen Understanding Media The Extensions of Man. Overordnet beskæftiger Marshall McLuhan sig med, at beskrive/artikulere de grundlæggende ændringer medierne påtvinger os. Helt centralt for hans arbejde er idéen om, at den evolutionære udvikling i kommunikationssystemer bidrager væsentligt i forståelsen af moderne samfundsudvikling. 5 Inspirationen til dette projekt kommer blandt andet fra landsmanden, Harold A. Innis, hvis arbejde med at placere forskellige medier i forhold til tid og sted (time and space biased media) samt disses placering og betydning i samfundet, man tydeligt kan spore i McLuhans skriverier. I modsætning til McLuhan arbejder Innis dog indenfor en socialvidenskabelig ramme og er af profession økonomihistoriker. McLuhan har været stærkt kritiseret for at udvise en teknisk determinisme i sit arbejde. Blandt andet i sin iver for at overbevise om massemediernes demokratiserende emancipatoriske effekt som følge af, at der er blevet slækket på adgangskravene til det at udtrykke sig. Ifølge McLuhan har det den betydning, at der opstår et mere pluraliseret mediebillede, hvor the more democratic forms of life kommer til udtryk, ja, han går så vidt, at han hævder, at massemedierne vil create a world without strangers. 6 Modsat dette hævder andre medieforskere, at tekniske medier i sig selv hverken kan være demokratiserende eller demokratiske. 7 4 Stevenson p Stevenson p Stevenson p Stevenson p

10 McLuhan er nok klar over, at hans til stadighed ret så radikale medieopfattelse kan virke skræmmende for mere traditionelle forståelser af medier som intet andet end betydningsbærere. Herunder, at det er, hvad man gør med teknologi, der giver den betydning. Han forsøger dog ikke at pakke sine udsagn ind, hvilket følgende sætning er et ganske godt eksempel på: Our conventional response to all media, namely that it is how they are used that counts, is the numb stance of the technological idiot. 8 Han lægger selv op til, at man som menneske ikke kan forvente på nogen måde at have et overblik over medier og deres påvirkning. Således plæderer han for, at vi slet ikke forstår, i hvilket omfang medierne påvirker os: We are as numb in our new electrical world as the native involved in our literate and mechanical culture. 9 Mennesket, i tresserne vel at mærke, er således slet ikke gearet til forstå den teknologiske indvirkning på sig selv og sine omgivelser. Det giver ingen mening at snakke om mediernes effekt, som noget der blot påvirker vores meninger og begrebsrammer på et bevidsthedsmæssigt plan. Teknologi opererer derimod på et langt dybere niveau, hvor vi ikke stilles overfor noget valg, om vi vil acceptere det eller ej. 10 Et andet punkt i kritikken af McLuhan har gået på, at han i for høj grad har opereret indenfor et teknisk paradigme, der ikke levner plads til mere socialvidenskabelig orienteret refleksion over massemediernes betydning. 11 Det er dog en diskussion vi ikke vil gå dybere ind i her. Vi har nu kredset som katten om den varme grød, men hvad er det så, McLuhan siger? I det følgende, vil vi redegøre for en række begreber introduceret i relation til det ovenstående afsnit. Hot and cold media Med kategorierne hot og cold refererer McLuhan til typer af medier. Et basalt princip adskiller varme medier, som radio og film i biografen fra kolde medier, som fjernsynet og telefonen. Et hot medie påvirker én eller enkelte sanser i high definition, hvor high definition betegner det at blive well filled with data. Et hot medie kræver begrænset deltagelse af sit publikum, da intet eller stort set intet står uforklaret som en følge af informationsintensiteten McLuhan p McLuhan p McLuhan p. 18. The effects of technologies do not occur at the level of opinions or concepts, but alter sense ratios or patterns of perception steadily and without any resistance. 11 Stevenson p Stevenson p

11 Et koldt medie er i den modsatte grøft. Det kræver involvering fra sit publikum, idet det kun er en begrænset informationsmængde, dette får til rådighed. 13 Hvorvidt et samfund kan karakteriseres som hot eller cold hænger sammen med mediernes rolle i det sociale rum. Varme og kolde samfund Betegnelsen hot eller cold på et samfund begrænser sig ikke til dele eller segmenter af samfundet, men skinner igennem over hele linien og er således en indikator for et generelt stadie. Mere konkret snakker McLuhan om middelalder-/stamme-/tilbagestående samfund som cold, fordi den orale kommunikation er altdominerende, og samtale kræver som bekendt en høj grad af involvering af de involverede. Med opfindelsen af trykkemaskinen i 15-hundredetallet, sker der, primært i Europa, en bevægelse mod et mere tekstbaseret samfund, en culture of print, 14 hvori literate man 15 er hjemmehørende. Overgangen betyder en udskiftning af varme medier til fordel for kolde. Skrift som den dominerende kommunikationsform skaber et rationaliseret samfund, der er kendetegnet ved en forudsigelig og standardiseret tænkemåde, hvorfor af McLuhan refereret til som the mechanical age. 16 Den mekaniske samfundsopbygning skinner igennem i konverteringen af tid og rum til målelige, rationelle og forudsigelige størrelser, og som den vågne læser nok har erfaret er der en direkte linie mellem Gutenbergs opfindelse af trykkemaskinen og den senere industrielle revolution. McLuhan forholder sig mildt sagt kritisk til det skriftbaserede samfund, som har ledt til en minority, hierarchical and specialised expert culture, kendetegnet ved at magten er struktureret efter top-down-princippet. 17 I perioden før skriftsamfundet foregik kommunikation og tilegnelsen af viden i et samspil mellem alle sanser, hvor den skriftlige kultur overvejende baserer sig på visuelle komponenter: literate man udrydder således tactile man og ear man. Den skriftbaserede kultur regnes af McLuhan for individualiserende, hvor den orale kultur er kendetegnet ved et 13 McLuhan p McLuhan i Understanding media cultures p McLuhan p McLuhan p McLuhan i Understanding media cultures p

12 udpræget fællesskab. Dette som en følge at skriftkulturen er bygget op om, at tilegnelsen af viden (læsning) foregår alene, hvor samtale foregår gruppevis. Således er magten i et hot samfund tilhørende de få; videnproduktionen ligger i hænderne på en eksklusiv skare af skriftkloge, hvor den i orale samfund er decentraliseret den er i bogstavelig forstand til debat. 18 The global village Hvad der for McLuhan fremstår som en sand teknologisk revolution, er den måde de nye teknologier spiller sammen på i hidtil uset omfang den nye tid betegner han the electric age. Marshall Mcluhan betragter elektrisk teknologi som en udvidelse af menneskets sanseapparat, og denne udvidelse er i sin sidste fase på vejen mod simuleret bevidsthed, som, næsten religiøst, står på trappen til at forene menneskeheden med sig selv. 19 Han betegner denne samfundsmæssige tilstand the global village. 20 Den eksplosionsagtige udvikling i antallet og brugen af nye medier har afbrudt skriftsamfundets visuelle orientering og rummer et frigørende potentiale, der kulturelt har meget tilfælles med det hedengangne orale samfunds decentrale magtstruktur. I modsætning til skriftsamfundets elitære sociale liv, så behøves man ikke nødvendigvis at være ekspert for at deltage. 21 Eksplosionen i teknologibrug og udvikling skaber en implosion i det fragmenterede mekaniske samfund, resulterende i at western man bliver klar over sin egen følelsesmæssige kompleksitet og totale gensidige afhængighed af resten af det menneskelige samfund. Et forhold, der alt for længe har været undertrykt af krav om effektivitet og rationalisering. 22 Den førnævnte implosion er karakteriseret ved en mediekonvergens uden sidestykke, a whirling phantasmagoria, 23 hvor tid og rum mister betydningen; action og reaction indtræffer næsten samtidig. 24 Hvor mekanikkens og rationalitetens indtog, det kolde samfund, ødelagde 18 McLuhan i Understanding media cultures p McLuhan p. 3. og McLuhan i Understanding p McLuhan p. 34 og McLuhan i Understanding p McLuhan i Understanding p McLuhan p McLuhan i Understanding p. 21. Egen oversættelse: Et svirrende blændværk 24 McLuhan p

13 stammesamfundets sanselige kultur, opstår der en tilbagevenden, en retribalisation, med indførelsen af de elektriske medier. Mennesket er endnu ikke fuldt bevidst om de nye mediers frigørende potentiale og tænker stadig i 2-dimensionelle og fragmenterede baner som i den mekaniske tilstand. 25 Kollapset i tid og rum som følge af de elektriske lynhurtige medier sætter en ny mediedagsorden, hvor det ikke giver mening at kigge på medier enkeltvis. McLuhan hævder således, at mediers mening og betydning først opstår i vedvarende samspil med andre medier. Afledt af ovenstående kan man udlede, at det ikke længere nytter at se på mening i forhold til enkelte medier, men at man derimod bliver nødt til tage højde for den totale situation, at kigge på the total effect en fundamental i ændring i skiftet fra mekanisk samfund til the global village. 26 Perspektivering Efter denne lille gennemgang af McLuhans tankegods, vil den uforvarende læser nok sidde tilbage med en følelse lig den, man sidder tilbage med efter en tur i rutsjebanen. Spørgsmålet er, hvad vi kan lære af McLuhan og hvorledes. Hvad der umiddelbart springer i øjnene er mandens fremsynethed, for selvom materialet er årtier gammelt, fremstår det stadig meget aktuelt. Vi håber på, at have gjort læseren klogere på fortiden og vil nu prøve at dissekere vores egen tid med McLuhan ske briller. Af relevans i et nutidigt perspektiv er i høj grad den teknologiske udvikling, der bestemt ikke har stået i stampe siden fjernsynet og andre elektriske massemediers indtog i gamle dage. Teknologien gennemsyrer i den grad samfundet i det tredje årtusinde, hvor artefakternes konvergens og udbredelse er lang mere massiv, end det nogensinde har været tilfældet i McLuhans levetid. Ordet multimedie bruges raskt væk om mange slags teknik, hvis eneste fællesnævner er, at de har multiple anvendelsesmuligheder, og de er opfundet/taget i brug i nyeste tid. Kabel- og satellit-tv, mobiltelefoner, mobilteknologi i det hele taget og ikke mindst computeren har affødt, hvad nogen har karakteriseret som et netværkssamfund. Den globale landsby bliver brugt flittigt som dagligdagsmetafor for det det faktum, at den kommunikative distance er forsvundet. Udtrykket er 25 McLuhan p. 25 We live mythically but continue to think fragmentarily and on single planes. 26 McLuhan p. 26 no medium has its meaning or existence alone, but only in constant interplay with other media. og Concern with effect rather than meaning is a basic change of our eletric time, for effect involves the total situation, and not a single level of information movement. 13

14 vel at mærke kommet meget mere til sin ret, end da McLuhan introducerede det, for i dag er det vitterligt muligt at kommunikere i realtid med hvem som helst (primært i den Vestlige verden!) hvor som helst både i form af billeder og lyd. Cyberspace og Internet McLuhan har ikke nået at erfare cyberspace, som vi kender det i dag, men om han er synsk eller vitterligt er forud for sin tid, kan være svært at afgøre, når man læser følgende citat: Ours is a brand-new world of allatonceness. "Time" has ceased, "space" has vanished. We now live in a global village...a simultaneous happening... Electric circuitry profoundly involves men with one another. Information pours upon us, instantaneously and continuously. As soon as information is acquired, it is very rapidly replaced by still newer information. Our electrically-configured world has forced us to move from the habit of data classification to the mode of pattern recognition. We can no longer build serially, block-by-block, step-by-step, because instant communication insures that all factors of the environment and of experience co-exist in a state of active interplay. 27 Et af de medier, der fylder mest i vores bevidsthed, og som uden tvivl er et af de mest betydningsfulde, hvis ikke DET mest betydningsfulde, er Internet. Internet er også det medie, vores opgave tager sit udgangspunkt i, hvorfor det ville være på sin plads med en kategorisering i forhold til McLuhans opdeling af medier i kolde og varme. Internet kan bedst anskues som en hybrid af flere medier og lægger så meget op til interaktion, at det efter en McLuhansk kategorisering må betegnes som iskoldt. Hvor en stor del af kritikken af McLuhans tiltro til fjernsynets emancipatoriske virkning er gået på, at han ikke tager højde nok den koloniserende effekt mediet kan have under kapitalismens kår, 28 virker Internet som svaret på McLuhans bønner. Internet har som intet medie før formået at fungere som et samfund i samfundet med egne normer og værdier, hvilket til stadighed er et smertensbarn for de mange virksomheder, der prøver at tilføre noget hotness, noget struktur. Musikindustriens kopieringsmareridt er et godt eksempel på, hvad der sker, når man kan bytte musik med naboen på den anden side af kloden ved hjælp af peer-to-peer teknologi. 27 McLuhan 1967 i The Media is The Massage citeret her: 28 Stevenson p The colonisation of children s play, imagination and fiction by commercial agencies has been brought about through the integration of aesthetic and commodity production. 14

15 McLuhans tanke om det nye verdensomspændende lokalsamfund virker slet ikke så fremmed, når man forestiller sig udvekslingen af filer og chat fra computer til computer - uanset afstanden som en digital analogi til udvekslingen af varer/snak over hækken. Stammesamfundet og the global village (i dag) kan siges at besidde analogier, men er dog grundlæggende forskellige former for fællesskaber. De gamle er kendetegnet ved at være lokale/stedbundne, præget af tætte forbindelser og en centrering omkring et fællesskab. De nyere fællesskaber er derimod distribuerede og derfor svært observerbare. De er kendetegnet ved svage forbindelser og de er ikke fællesskabsorienterede i ordets egentlige forstand, men brugercentrerede. 29 At McLuhan har betragtet det daværende mediebillede som komplekst, jvnfr. det tidligere introducerede phantasmagoria-begreb, virker efter webbets opblomstring som en lidt grinagtig ytring fra en fjern tid. Selve idéen om interaktion har således undergået en forvandling, efterhånden som netværksteknologien har blottet sit potentiale. Netværksteknologien i bestemt ental er en groft forsimplet kategorisering, der udelukkende tjener et overbliksdannende formål, for reelt er teknologien blevet så forfinet og specialiseret, at ingen mennesker kan siges at besidde overblikket. Elektriske og nu interaktive (kolde!) medier giver i dag så mange anknytningsmuligheder til andre systemer, at vi har svært ved at overskue konsekvenserne. 30 Interaktive medier tillader brugeren at deltage i noget, hvilket i denne opgaves sammenhæng er helt centralt. Hidtil har vi kun stiftet bekendtskab med interactivity gennem introduktionen til kolde medier. I vores næste afsnit vil vi forfølge dette tema yderligere med udgangspunkt i dette afsnit og matematikeren og psykologen George Kellys ( ) arbejde. George Kelly Kellys constructive alternativism kan bruges til at fortælle os, hvorfor vi ikke skal gøre os forhåbninger om at kunne forstå, hvorfor mennesker handler, som de gør. Kelly er berømt som ophavsmanden til teorien om the psychology of personal comstructs først udgivet i 1955, hvori han teoretiserer omkring emnet personlighed. Kellys undersøgelsesobjekt er man-as-scientist, som er en abstraktion over - ikke en gruppe af bestemte mennesker - men den samlede 29 Udledt af tavlenoter fra forelæsning d. 17/02/03 30 Sætning inspireret af forelæsning med M. Barner 17/02/

16 menneskehed. 31 Kelly hævder, at ethvert menneske er videnskabsmand på sin helt egen måde. Dette fordi han deler den klassiske videnskabsmands stræben efter at forudsige og kontrollere tingenes gang, hvori han er eller gerne/ikke vil være involveret. Ganske kort beskrevet antager Kelly, at der findes én virkelighed, men at denne opleves eller foregribes fra et givent perspektiv. 32 Perspektivet betegner han som en alternative construction. Alle mennesker har deres eget unikke perspektiv på tingene og alle tolkninger af universet er genstand for revision og udskiftning. At det forholder sig sådan betyder dog ikke, at alle konstruktioner er lige gyldige nogen er bestemt bedre end andre. Ingen mennesker kan siges at besidde overblikket det perfekte perspektiv - alene af den grund, at verden er for kompleks en størrelse. Ligeledes kan ingens perspektiv på tingene siges at være ligegyldigt, da det vitterligt opleves som virkeligt for personen bag. Gyldigheden eller sandhedsværdien af personal constructs findes i, hvorvidt givne forudsigelser stemmer overens med, hvordan tingene udvikler sig. 33 Slægtskabet med den naturvidenskabelige forskers opstilling og test af hypoteser er åbenlyst. Personal constructs er dog væsentligt forskellige fra hypoteser, da de ikke nødvendigvis antager former, der er kommunikérbare i skrift eller tale; deres opståen og udtryk sker i grænselandet mellem psykologien og fysiologien. 34 Ofte vil de komme til udtryk i handling, eller som Kelly selv udtrykker det; i pantomime. 35 I modsætning til McLuhan udtrykker Kelly sig meget klart; han organiserer således sin teori i et fundamentalt postulat, der lyder således: A person's processes are psychologically channelized by the ways in which he anticipates events. 36 Postulatet og hvad vi hidtil har forklaret om Kelly ( og meget mere til) efterfølges af 11 logiske følger, corollaries, der tjener til at udvide betydningen (af postulatet) og klargøre i større detalje Kelly p. 4 the notion of man-the-scientist is a particular abstraction of all mankind and not a concrete classification of particular men. 32 Kelly p. 15 We take the stand that there are always some alternative comstructions to choose among in dealing with the world. 33 Kelly p Kelly p Kelly p Kelly p

17 Kellys matematiske baggrund skinner tydeligt igennem i hans møjsomme og logisk opbyggede argumentation. Vi har bevidst valgt ikke at gå ind i en nærmere definition af hver af de 11 punkter af pladshensyn og føler også at kunne gennemføre vores forehavende uden. Vi vil blot gennemgå The Sociality Corollary, der omhandler rolledannelse i sociale sammenhænge og som kan tilskrives, ja, en helt central rolle i denne sammenhæng. 38 Rollebegrebet Rollespil er ifølge Kelly en naturlig del af det at være et menneske. Vi strukturerer vores liv på flere planer efter, hvad vi tror andre tænker og gør, hvor det at begå sig i trafikken tjener som åbenlyst eksempel. Selvom vi ikke kender vores medtrafikanters højere motiver, kan vi, ved at fokusere på specifikke aspekter af deres construction systems og tage disse til efterretning, undgå de fleste kollisioner. 39 Mere generelt behøves vi ikke kende alle dele af vores medmenneskers personlighed for at kunne indgå i meningsfulde aktiviteter sammen med dem, men det er klart, at et ægteskab involverer flere aspekter end betalingssituationen på en drive in-burgerbar. Kelly definerer en rolle som et handlingsmønster der følger af en persons forståelse af, hvordan andre involveret i ens aktiviteter tænker. 40 I vanlig stil opstilles en række punkter, der tjener til at kaste yderligere lys over rollebegrebet. Det fastslåes, at roller er bundet op på ens personal construct system, at de er ikke statiske størrelser men referer til fortløbende processer, at de forudsætter reel deltagelse, participation, i en form for fællesskab, samt at der ikke er reciprocitet i folks rollespil. Femte og sidste punkt indebærer, at definitionen af roller ikke kræver en fællesnævner i de involverede menneskers konstruktionssystem. 41 Som med McLuhan er vores udlægning af Kelly kun en flig af en større helhed, og vi skal være de første til at erkende, at der uden problemer kunne være ofret langt mere plads på en dybdegående analyse af de enkelte punkter. 37 Kelly p. 50 In building the system which we call the psychology of personal constructs we have chosen to rely upon one basic postulate and to amplify the system by stating certain propositions which, in part, follow from the system and, in part, elaborate it in greater detail 38 Kelly p. 95. The sociality Corollary lyder således: To the extent that one person construes the construction processes of another, he may play a role in a social process involving the other person. 39 Eksemplet er Kellys eget. p Kelly p Kelly p

18 Perspektivering Som informationsvidenskabsstuderende er Kellys teori fint komplementerende til udviklingen indenfor systemudviklingstraditionen, som vi har stiftet bekendtskab med den. Tidlig systemudvikling har netop været præget af, at synet på virkeligheden har været positivistisk. Dette forstået på den måde, at der findes én virkelighed som er struktureret efter og kan måles med naturvidenskabelige teknikker og metoder. Af den grund har ingeniører og dataloger ikke fundet det nødvendigt at involvere de slutbrugere, der i sidste ende skal interagere med teknologien. Designaktiviteter har levet en afsidesliggende tilværelse i laboratorieagtige rammer, hvor man har kunnet udlede det bedste produkt så at sige uafhængigt af den kontekst, hvori det skal indgå. Der har med andre ord ikke været den mindste smule fokus på menneskers forskellige måde at håndtere virkeligheden på; idéen om personal constructs. Benytter vi os atter af McLuhans terminologi kan produktionsforholdene siges at have været hotte, da arbejdsgangene har fulgt en så stringent praksis, at den menneskelig handling involveret har været tilnærmelsesvis instrumentel. Fra brugerens side har interaktionen også været mere eller mindre fastlåst, så på brugssiden har man ligeledes kunnet snakke om en vis varme. Software og meget IT har dog gennemgået en udvikling fra at være skabt af og for ingeniører til at tage et mere brugerorienteret udgangspunkt. En bevægelse, der har været nødvendig efterhånden som computeren praktisk talt er blevet hvermandseje og omvendt. 42 Som vi ser det, er der åbenlyse paralleller til udviklingen indenfor tilrettelæggelse af kommunikation. Resultatet har været et temperaturfald og den globale landsbys komme. I denne opgave står vi nu med et mindre forklaringsproblem, som vi efterfølgende vil søge at besvare. Vi har hidtil elaboreret over den introducerede teori, men mangler at besvare en række spørgsmål. Hvordan kan vi perspektivere og forklare medie- og kommunikationsudviklingen ved hjælp af Kellys teori, hvordan kan vi kæde det sammen med McLuhans arbejde og sidst men ikke mindre relevant, hvordan kan vi indtænke disse erfaringer i vores praktiske opgave? I forhold til den skitserede udvikling indenfor IT-medier, mener vi, at Kellys idé om constructive alternavism har vundet stadig mere indpas på flere områder. Det at brugeren blot har været et 42 Afsnittet er skrevet med inspiration fra Løwgren & Stolterman p

19 anonymt ansigt i en uendelig masse eller i bedste fald en del af et konstrueret segment, har skinnet igennem i de traditionelle massemediers kommunikationsstrategier. 43 En given målgruppe er blevet konstrueret gennem traditionelle socialvidenskabelige parametre som indkomst, køn og alder. I praksis findes målgrupper ikke, de tjener blot som et ideal mere eller mindre fri af den virkelige verden efter laveste fællesnævner-princippet. Målgrupper er performativitetens forsøg på at homogenisere menneskers forskellighed at lokalisere en relevans, hvad enten den er eksisterende eller indbildt. Efter at have læst Kelly, har vi erfaret, at vi ikke kan gøre os kloge på, hvad det er, der ligger til grund for individets handlinger motivationen ligger i sidste ende hos individet selv og er fremkommet gennem egne unikke erfaringer. Med Internettet har vi dog bedre muligheder for at henvende os mere målrettet end nogensinde før, mens der set fra brugerens vinkel er en skov af anknytningsmuligheder. Når vi imidlertid ikke kender vores publikum, og vi blot er én blandt millioner af informationsudbydere, skal der nytænkes i forhold til traditionelle kommunikationsmåder. I forbindelse med vores projekt har vi dog den fordel, at vi kender vores brugere, da disse udgøres af eksisterende kunder og de ansatte. For at omgås relevansen som vi ikke på forhånd kan opstille krav til må vi stille roller til rådighed. Når vi ikke kan presse noget ned over hovedet på vores publikum, fordi vi i bund og grund ikke forstår dem, endsige kender dem, kan vi kun lade dem selv udfylde de manglende informationer med deres egne overbevisninger dette lader sig gøre, fordi Internet er et freezing cold medie i kraft sit interaktive væsen på både brugs- og skabersiden. Det tillader med andre ord, den participation Kelly opstiller som væsentlig i vores personlige konstruktioner af verden. Vi stiller således noget til rådighed, men det er dem, der lever sig ind i rollen. Vi giver plads til at de kan udleve deres egen alternative construction når vi taler om brugere eller kunder, taler vi om konstruktioner, roles. Chalmers peger på Wittgensteins sprogspilsbegreb som en måde at forstå information; altså en konstruktion der har forskellige betydninger og kvaliteter afhængig af konteksten. 44 Kobles dettes informationssyn med ideen om at brugeren ikke trækker information ud fra computeren, men interagerer i- og (med)skaber et informationsrum, udskiftes, i designsammenhæng, termer som relevans og sandhed, med mulighed og tilbud helt i overensstemmelse med Kellys rollebegreb. Vi 43 Weinberger p. 98 beskriver det så glimrende: The bigger the crowd, the more faceless we each become 44 Chalmers p

20 skal med andre ord ikke søge at styre brugerens færden, men i stedet tilbyde forståelser og oplevelser som brugeren kan anknytte til i større eller mindre grad. we need to design for possible user experiences. 45 McLuhan og Kelly siger ikke meget om, hvordan man konkret kan strukturere rum og indtænke sociale strukturer i cyberspace, og derfor søger vi nu hjælp i det begreb man kalder for social navigation. Herefter beskæftiger vi os med David Weinberger, hvis skriverier omhandler webbet meget specifikt specielt omkring socialitet i cyberspace leverer han gyldne inputs. Vores vandring mod et mere operationelt sigte med opgaven er startet Social navigation Social navigation begrebet blev introduceret af Dourish og Chalmers i Hvor den klassiske kognitivt inspirerede HCI havde fokus på et menneskes interaktion med en computer, og CSCW s fokus på de organisationelle problematikker og arbejdsforandringer, er social navigation en idé om at kigge på de mere sociale og kommunikative aspekter af blandingen af mennesker og teknologi. Dourish beskriver social navigation således: Social navigation is one of the most direct expressions of the fundamental principle, that the action of a user at a computer is driven not simply by a set of internal goals and cognitive processes, but by the social setting in which people find themselves, by the action of others, individually and collectively, and by the social nature of the work being conducted and the goals sought. 47 I takt med begrebsdannelser som ubiquitous, wearable, og pervasive computing forsvinder IT ind i flere og flere af de elementer, der omgiver os. Vi bruger computeren i forskellige former til meget andet arbejde; vi interagere ikke længere 48 med en computer men interagerer og kollaborerer med andre ved hjælp af den. Social navigation forsøger at se dette medierede samvær, som mennesker der mødes og navigerer i - og er en konstituerende del af - et 45 Munro 46 Munro p Dourish p Flere vil stille spørgsmålstegn ved om vi nogensinde har gjort det, eller om det har været et udslag af manglende teoretisk begrebsdannelse. 20

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Synopsis Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Gruppe 14 Kasper Spaabæk, Allan Jonas, Trine Uldall, Jonna Bolette Degn Titel Digital Identitet. Formål Vi laver et datingsite (www.virtualdating.dk),

Læs mere

Salg i et oplevelsesorienteret samfund Er I forberedt - eller tager I skraldet? Preceptor

Salg i et oplevelsesorienteret samfund Er I forberedt - eller tager I skraldet? Preceptor Salg i et oplevelsesorienteret samfund Er I forberedt - eller tager I skraldet? Hvem er vi? Det innovative perspektiv Vores styrke ligger i evnen til, at forankre nye salgsprocesser, strategier og værktøjer,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Hvis incidents er dyre og besværlige...

Hvis incidents er dyre og besværlige... Hvis incidents er dyre og besværlige... 2013-03 DKKNS Page 1 Transition Management Agenda Hvem er Coloplast? Hvem er jeg? Transition management basics Transition i Coloplast Ifølge Gartner er årsagen til

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Introduktion til mediebranchen

Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Formålet med branchefokus er at fastholde og sammenkæde metoderne til brancherelevante emner, hvorved kurset også kan ses som en fungerende

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer Team Optimering Ledergrupper og teams på alle niveauer Teamoptimering hvordan kommer dit team til at præstere på topniveau. Uddannelsen handler om at optimere et team til at yde det bedste, skabe bevidsthed

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT SYNOPSIS E-CONCEPT DEVELOPMENT INDHOLD 1. JONAS KROGSLUND HVEM ER JEG?... Side 3 2. PRÆSENTATION & MOTIVATION... Side 3 3. FAGLIGE UDFORDRINGER & PROBLEMER... Side 4 3.1 SCRUM...... Side 4 3.2 KRAVSPECOFIKATION...

Læs mere

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen DET GODE MØDE 2010 Mike Hohnen Det gode møde 2010 Mike Hohnen Der bruges mange ressourcer på møder 1 i ordets bredeste fortand. Fra daglige driftsmøder til kæmpestore kongresser med op til flere hundrede

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere