NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER"

Transkript

1 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME SYGDOMME, HERUNDER ISOLATION CEI 4. udgave 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord 4 2. Indledning Smittespredning i sundhedssektoren kan forebygges på flere måder Ulemper og risici ved isolation Juridiske forhold omkring smitsomme sygdomme, isolation, undersøgelser m.v Patientens og de besøgendes rolle i forebyggelsen af smittespredning Nøglebegreber 8 3. Smittemåder Smittespredning Mikroorganismer og smittereservoir Smittekæden Smitteveje Luftbåren smitte Vehikelbåren smitte Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Isolationsformer Barrierepleje på flersengsstue (isolation på flersengsstue) Kohorteisolation Isolation på enestue Isolationsstue med sluse Karantæneafsnit og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Håndhygiejne Værnemidler Patientens udskillelser Utensilier (udstyr, instrumenter) Snavsetøj Affald Rengøring Laboratorieprøver Orientering til patienten Mærkning af stuen Praktisk arbejde i slusen/forrum Bestik og service Dokumenter Besøgende Undersøgelse og behandling uden for stamafdelingen (transport) Patientens seng, sengebord og andet udstyr ved udskrivelse Ophævelse af isolation 26 2 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

3 Indholdsfortegnelse 5. Særlige problemer/sygdomme Forholdsregler imod spredning af multiresistente mikroorganismer på hospital Tuberkulose (TB) MDR-TB Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved lungetuberkulose Infektion med Clostridium difficile Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved infektion med C. difficile Norovirus gastroenteritis Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved infektion med norovirus Infektion med Respiratorisk syncytial virus (RSV) Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved infektion med RSV Fnat Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved fnat Alfabetiske lister over infektionssygdomme Oversigt over sygdomme baseret på klinisk symptombillede Liste over infektionssygdomme Definitioner og forkortelser Referencer 64 Bilag 1 Isolationsstuens udstyr og indretning 68 Bilag 2 Påtagning og aftagning af værnemidler 74 Bilag 3 Særlige værnemidler 76 Bilag 4 Stillingtagen til isolation af diarre-patienter 77 Bilag 5 Auditskema til brug på sengeafdelinger 78 3 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

4 1. Forord Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation er 4. reviderede udgave af Råd & anvisninger om isolation og forholdsregler ved pleje af patienter med smitsomme sygdomme. Den henvender sig, som tidligere, især til de lokale hygiejneorganisationer og embedslægeinstitutioner. Den er tænkt som en hjælp i dagligdagen og ved udarbejdelsen af lokale retnings linjer primært for hospitalerne, men kan også anvendes til andre institutioner fx plejehjem, hjemmepleje og anden professionel pleje. Der gælder samme principper for smitte og afbrydelse af smitteveje, ligegyldigt om det er en patient på hospital eller en borger i eget hjem. De konkrete tiltag kan være forskellige og af forskellig intensitet alt afhængig af borgerens situation, smitterisikoen i forhold til andre beboere og beboerens evne til at samarbejde om de forebyggende foranstaltninger. Dette er ikke nærmere konkretiseret i denne retningslinje, men må tilpasses den individuelle situation og smitterisiko. Ordet behandling anvendes her i bred forstand jf. Sundhedsloven (13) og omfatter bl.a. undersøgelse, pleje, behandling og genoptræning. Formålet med bogen er at bidrage til forebyggelse af spredning af almindelige infektionssygdomme antibiotikaresistente mikroorganismer eksotiske importerede infektionssygdomme og at forebygge, at den enkelte patient, personale og besøgende påføres en infektion. Evidens og ordvalg Som hovedreference er anvendt CDC s seneste isolationsguidelines (1) og skal/bør anvendes til at understrege anbefalingens styrke. De anførte anbefalinger er at betragte som minimumsanbefalinger. Der kan forekomme lokale skærpede retningslinjer. Bogens indhold For en lang række sygdommes vedkommende vil spredning af smitte kunne forebygges ved hjælp af generelle infektionshygiejniske retningslinjer baseret på de oprindelige procedurerelaterede retningslinjer (2). I særlige tilfælde er det nødvendigt at anvende supplerende (diagnoserelaterede) infektionshygiejniske retningslinjer. Enkelte sygdomme volder erfaringsmæssigt problemer, hvorfor der er tilføjet separate afsnit om disse (multiresistente bakterier, tuberkulose, Clostridium difficile (herunder hyper virulente typer), norovirus, RS-virus, fnat og norsk fnat). Bogen giver et overblik over de principper, der i dag anvendes for at begrænse smitte i sundhedsvæsenet. Bogen kan også bruges som op slagsværk i forbindelse med aktuelle problemstillinger. For nogle sygdomme gælder særlige vejledninger udgivet af Sundhedsstyrelsen - eksempelvis kopper, pandemisk influenza og MRSA (3,4,5), hvorfor disse ikke er udførligt behandlet her. Vejledningerne kan findes på Yderligere information om sygdommene, om diagnostik samt eventuelle supplerende oplysninger vil kunne hentes på Statens Serum Instituts hjemmeside: og i de regionale klinisk mikrobiologiske afdelinger. Bogen er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Central Enhed for Infektionshygiejne, med følgende sammensætning: Blenda Böttiger, overlæge, Virologisk Afdeling, Statens Serum Institut. 4 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

5 1. Forord Bodil Forman, hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Region Midtjylland Brian Kristensen, overlæge, Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Region Midtjylland Dorthe Bruun Jacobsen, ledende oversygeplejerske, Anæstesiologisk Afdeling, Køge Sygehus, Region Sjælland Dorte Buhl, hygiejnesygeplejerske, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev Hospital, Region Hovedstaden Gitte Kronborg, overlæge, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden Lene Junker, hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnisk Enhed, Rigshospitalet, Region Hovedstaden Ole Heltberg, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Enhed, Næstved Sygehus, Region Sjælland Anne Kjerulf, overlæge, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut Helle Amtsbiller, hygiejnesygeplejerske, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut Elsebeth Tvenstrup Jensen, overlæge, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut 5 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

6 2. Indledning Mange af de epidemiske sygdomme, der tidligere er set i Danmark, er nu velkontrollerede ved hjælp af vaccinationsprogrammer og/eller viden om smitteveje og afbrydelse af disse. Man vil således næppe se epidemier af tyfus, scarlatina, difteri eller poliomyelitis i Danmark fremover. Samfundsmæssige ændringer kan dog føre til, at allerede kendte sygdomme optræder epide misk. Et eksempel på dette var polioepide mi erne i 1934, 1944 og Nye infektionssygdomme opstår og stiller nye krav til sundhedsvæsenet. Erhvervet immundefekt syndrom (AIDS) er et eksempel fra 1980 erne og Severe Acute Respiratory Syndrome (SARS) blev aktuel i 2003 (6). Risikoen for nye influenza-typer og dermed epidemier er fortsat til stede; det manifesterede sig som en pandemi med influenza A (H1N1) v i Samtidig medfører ny molekylærbiologisk diagnostik, at udbrud erkendes tidligt, og at der hurtigere fås et overblik over smitteveje og epidemiologi. Tilsigtede epidemier eller spredning af mikroorganismer har indført et hidtil ukendt trusselsbillede i form af bioterror, hvor fx miltbrand (anthrax) eller en ellers udryddet infektionssygdom som kopper kan blive aktuel (7). Øget og ændret forbrug af antibi otika, ikke mindst i primærsektoren, medfører udvikling af nye resi stensegen skaber hos tidligere overvejende følsomme mikroorganis mer. Der er nu resistensproblemer både i Danmark (fx MRSA og ESBL samt andre resistente tarmbakterier), i vores umiddelbare nabolande (multiresistent TB) samt i resten af verden. Befolkningens rejseaktivitet øger risikoen for import af sjældnere infektionssygdomme, hvilket gælder almindelige turist- og erhvervsrejser og nydanskeres besøg i hjemlandet. Ud over akut behandling behandles danske patienter nu også for ikke-akutte sygdomme på udenlandske hospitaler, med risiko for at patienterne bliver koloniseret eller inficeret med resistente mikroorganismer. Patienten kan pådrage sig en infektion i forbindelse med indlæggelse eller behandling - en hospitalsin fektion, eller i dag snarere en sundhedssektor-infektion. Hidtil er hospitalserhvervede (nosokomielle) infektioner blevet snævert defineret som infektioner, der ikke var i inkubationsfase på ind læggelsestidspunktet, og som blev erhvervet under patientens indlæggelse. I nutidens sundhedsvæsen bliver begrebet bredere. Mange hospitalsforløb er kortvarige (fx dagkirurgi, daghospital og ambulant kontakt), med hurtig udskrivelse med behandling i hjemmeplejeregi, eller hyppig vekslen mellem hospital, aflastningsplads og plejebolig. Derfor anvender vi her begrebet sundhedssektorerhvervede infektioner (svarende til det engelske Health care- Associated Infection HAI). Arbejdsbetingede infektioner hos sundheds personale betragtes også som sundhedssektorinfektioner. De fleste sundhedssektorinfektioner rammer patienter, der i forvejen er svække de, og kun sjældent persona let. De involverede mikroorga nismer stammer ofte fra patientens normalflora og kun en mindre del af in fektionerne skyldes smittespredning fra kilder uden for patienten. De komplicerede arbejdsgange, mange invasive under søgelser og behandlinger på hospitalerne sammen med et ofte stort arbejdspres øger risikoen for, at de infektionsforebyggende retningslinjer ikke overholdes konsekvent. Modtagelige patienter kan i visse tilfælde beskyttes ved beskyttelsesisolation; dette område er ikke specifikt beskrevet i denne bog. 2.1 Smittespredning i sundhedssektoren kan forebygges på flere måder 1. Øget modstandskraft Patien ternes modstandskraft kan søges øget ved hensigtsmæssig pleje og kost, regulering af blodmangel, sukkersyge etc. samt ved antibiotikaprofylakse eller vaccination. Udsat personale kan evt. tilbydes vaccination. 6 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

7 2. Indledning 2. Antimikrobiel behandling Den anden mulighed er snarest at behandle de inficerede patienter. I praksis ophører smitterisiko ved en del infektions sygdomme ret hurtigt efter at adækvat antibiotikabehandling er påbegyndt. Da der under alle omstændigheder går nogen tid før en infektion erkendes og dernæst før den er effektivt behandlet, kan denne mulighed ikke stå alene. 3. Afbrydelse af smitteveje Den tredje mulighed er at afbryde smittevejene, hvilket må anses for den vigtigste infektionsforebyggende faktor. infektionshygiejniske retningslinjer kombineret med gode fysiske rammer og veltilrettelagte arbejdsgange forebygger direkte eller indirekte kontaktsmitte samt smitte med blod og vævsvæsker og en stor del af de eksogene infektioner. Derved kan brugen af fysisk isolation minimeres. Tilbage bliver de infektioner, som nødvendigvis kræver supplerende infektionshygiejniske retningslinjer, der bl.a. fastsætter de fysiske rammer, som en patient skal isoleres under (se oversigten i tabel 6.2). 2.2 Ulemper og risici ved isolation Isolationsforanstaltninger er ressourcekrævende og det er ikke uden omkostninger for patienten at være isoleret. Der kan være psykiske bivirkninger for patienten, samt patientsikkerheds- og behandlingsmæssige aspekter. Undersøgelser har påvist færre kontakter med personalet hos isolerede patienter, behandlingen har generelt ikke været optimal, og fx genoptræning kan blive forsinket (8-11). 2.3 Juridiske forhold omkring smitsomme sygdomme, isolation, undersøgelser m.v. På hospitalerne er det en del af normal praksis, at patienter med en mulig smitterisiko isoleres og undersøges (podes) for eventuel bærertilstand eller infektion og efterfølgende behandles. Højere forekomst af resistente bakterier, fx MRSA, har medført, at dette i de seneste år også er blevet relevant for ikke alene sundhedspersonalet på hospitalerne, men også personale i primærsektoren samt borgere i fx plejeboliger. I de fleste praktiske situationer er der ikke problemer forbundet hermed, men en række love har dog indflydelse på, hvordan praksis må finde sted. Det skal også her understreges, at der ikke er egentlig lovhjemmel for at isolere borgere, der bor i plejeboliger. Indsatsen for at begrænse smitte i plejeboliger baserer sig først og fremmest på overholdelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer. Elementer fra de supplerende infektionshygiejniske retningslinjer kan dog med fordel anvendes, afhængig af borgerens situation, smitterisikoen i forhold til andre beboere og beboerens evne til at samarbejde om de forebyggende foranstaltninger. Epidemiloven omhandler specielt alment farlige sygdomme. Loven fastsætter i hvilke situationer og på hvilken måde tvangsforanstaltninger må finde sted. Infektioner, der kan føre til disse foranstaltninger findes på liste A (12). Den lokale epidemikommission/sundhedsstyrelsen fastsætter, hvilke forholdsregler der skal iværksættes med det formål at begrænse smittespredning. En patient kan således tvinges til indlæggelse, undersøgelse og behandling ved læge/på hospital, eventuelt med politiets medvirken. Patienten har dog krav på at få prøvet afgørelsen. Heldigvis har sådanne tvangsforanstaltninger ikke været nødvendige i Danmark i nyere tid. 7 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

8 2. Indledning Kun få af de infektioner, hvor vi traditionelt anvender isolation og behandling af patienten for at begrænse smittespredning på hospitalet/i institutioner, er liste A-sygdomme (12). I enkelte tilfælde findes der en særlig vejledning, fx MRSA-vejledningen (5), som nøje beskriver hvilke patienter, der skal isoleres, undersøges og behandles for infektion eller bærertilstand. Patienten kan dog ikke tvinges til at medvirke, men skal informeres og samtykke jf. Sundhedsloven (se nedenfor). Tilsvarende skal man være opmærksom på, at anvendte tiltag ikke resulterer i, at undersøgelser, behandling og genoptræning udsættes, så patientens grundsygdom eller almentilstand forværres. Dette gælder både på hospitaler og ikke mindst i plejesektoren. Sundhedsloven omhandler en række vilkår i sundhedsvæsenet, bl.a. patientens ret til behandling og information (13). Patienten har således en grundlæggende ret til at blive undersøgt og behandlet, uanset en eventuel infektion. Patienten skal informeres om eventuelle screeningsundersøgelser og deres mulige konsekvenser og give sit samtykke hertil. Oplysninger om patientens eventuelle smittetilstand må ikke udveksles med andre parter i sundhedsvæsenet uden patientens samtykke. Autorisationsloven og vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (14,15) indeholder regler for journalføring. Personalet har pligt til at journalføre oplysninger vedrørende patienten og dennes undersøgelse og behandling, oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Dette gælder også iværksættelse af isolationsforanstaltninger og plan for ophævelse af isolation. Helbredsloven skal sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Igen kan MRSA bruges som et eksempel. Indførelse af undersøgelse af sundheds- og andet plejepersonale for MRSA i udvalgte risikosituationer, fx i forbindelse med udbrud eller udlandsophold, har nødvendigg jort en specifik dispensation fra Helbredsloven (5,16). 2.4 Patientens og de besøgendes rolle i forebyggelsen af smittespredning Ansvaret for overholdelse af retningslinjerne påhviler personalet, men det er vigtigt at inddrage patientens og de pårørendes ressourcer hvor det er relevant, bl.a. med information om de iværksatte forholdsregler, tilbud om håndhygiejne mv. (17). 2.5 Nøglebegreber Endogen og eksogen smitte Endogen smitte er en infektion, der er forårsaget af patientens egen mikroflora. Eksogen smitte er en infektion, hvor mikroorganismer er tilført fra andre patienter, personale, utensilier, medicin, levnedsmidler eller omgivelserne. Rask smittebærer En rask smittebærer er en person, der i kortere eller længere tid bærer potentielt patogene mikroorganismer på kroppen uden selv at vise sygdomstegn. En sådan bærertilstand kan ses, når dele af den normale mikroflora erstattes med mikroorganismer med specielle resistensegenskaber, som for eksempel methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) og methicillinresistente koagulase-negative stafylokokker (18). 8 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

9 2. Indledning Udsat eller eksponeret En ikke-immun person, der har været udsat for smitte og ikke har overstået den længst mulige inkubationstid, betegnes som udsat eller eksponeret. Isolation Med isolation menes at patienter placeres på enestue, slusestue, i en større gruppe (kohorte) eller lignende for at forebygge smittespredning. Barrierepleje på flersengsstue (isolation på flersengsstue) Ved isolation på flersengsstue erstattes den fysiske barriere, som enestuen udgør, af en funktionel barriere i form af synlig markering, fx farvede skærme, der sikrer en øget bevidsthed om overholdelse af de hygiejniske retningslinjer. Værnemidler For at gøre det muligt at undersøge, pleje og behandle den smitsomme/smittebærende patient uden at personalet selv bliver smittet eller bringer smitten videre, er det ofte nødvendigt at anvende fysisk barriere som handsker, øjenbeskyttelse, maske og engangsovertrækskittel. Selve den daglige arbejdsdragt udgør ikke et værnemiddel, men er den beklædning, man har iført sig eller evt. har taget ud over sit eget tøj for at reducere risikoen for overførsel af smitte (87). 9 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

10 3. Smittemåder 3.1 Smittespredning Smitte afhænger af flere faktorer. For at en infektion kan spredes, skal nedenstående betingelser være opfyldt. Der skal være: Mikroorganismer Reservoir Smitteudgang Smittevej Smitteindgang Smittemodtager (et modtageligt individ) I sundhedsvæsenet er disse betingelser ofte tilstede. Ved indlæggelse på et hospital og lignende institutioner forøges risikoen for smitte, dels fordi der er mange personer med infektioner, og dels fordi der er mange modtagelige med svækket immunforsvar, og ikke mindst fordi der udføres mange procedurer i forbindelse med undersøgelse og behandling. Selve behandlingen kan også være immunsupprimerende. Se i øvrigt afsnit Mikroorganismer og smittereservoir Det er ikke altid muligt at afgøre, om smitte skyldes endogen smitte eller eksogen smitte. Endogen smitte Smittekilden er personens egen mikroflora (bakterier, svampe og virus), der findes på hud og slimhinder. Intakt hud og slimhinder yder normalt effektiv beskyttelse, men risikoen for infektion øges, når barrieren brydes, enten pga. sygdom eller i forbindelse med forskellige procedurer, fx indlæggelse af i.v. kateter, epiduralt kateter og kirurgisk operation. Hyppigheden af infektion med Staphylococcus aureus er dobbelt så høj hos bærere som hos ikke-bærere, og over halvdelen er endogen infektion (autoinfektion). Eksogen smitte Smittekilden kan være en anden person i en af følgende grupper: med en smitsom sygdom i inkubationsfase med klinisk infektion med subklinisk infektion (infektion uden kliniske symptomer) koloniseret med potentielt patogene mikroorganismer (rask smittebærer, uden sygdomstegn) eller mikroorganismer, der findes i miljøet: På medicinsk udstyr som benyttes ved undersøgelse og behandling af patienter, kontaktpunkter som sengeborde, sengehest, dørhåndtag; samt i vand, luft og fødevarer. Reng jorte vægge og gulve anses ikke for at udgøre en smitterisiko. 10 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

11 3. Smittemåder 3.3 Smittekæden En smittemodtager er en person, hvis immunforsvar ikke er i stand til at modstå mikroorganismerne og dermed tillader, at infektion kan opstå. Mikroorganismer kaldes også mikroflora og de sygdomsfremkaldende mikroorganismer findes ofte i stort antal på hospitaler. Hospitalsinfektioner kan forårsages af patientens egen flora (endogen infektion) eller af flora fra omgivelserne (eksogen infektion). Smittereservoiret eller værten er det sted, hvor mikroorganismerne lever. Det kan være hos mennesker (raske og syge smittebærere), i organisk materiale, snavs, støv, vand/væsker eller fødevarer. Smitteindgangen er det sted, hvor mikroorganismerne kommer ind i den næste vært. Almindeligvis er dette samme sted som mikroorganismerne forlod den tidligere vært. Brudt hud eller en brudt slimhinde holder en indgang åben for mikroorganismer. Smittevej angiver mikroorganismernes vej fra et sted til et andet. Smittevejen kan være kontaktsmitte (direkte eller indirekte kontaktsmitte), dråbesmitte, luftbåren, vehikelbåren eller insektbåren smitte. Smitteudgangen er der, hvor mikroorganismerne forlader deres reservoir eller vært. Det kan fx være fra hud, slimhinder, ekskreter, sekreter og blod. 11 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

12 3. Smittemåder 3.4 Smitteveje Smitteveje opdeles på følgende måde: direkte indirekte Luftbåren smitte dråbekerner støvbåren smitte Vehikelbåren smitte inokulationssmitte/blodbåren smitte alimentær smitte insektbåren smitte Der henvises i øvrigt til liste over definitioner, afsnit Ved direkte kontaktsmitte forudsættes, at der er en fysisk kontakt mellem smittekilden og smittemodtageren. Smittekilden kan, som tidligere nævnt, fx være en inficeret patient eller rask bærer af den pågældende mikroorganisme. Direkte kontaktsmitte omfatter også seksuel kontakt og perinatal smitte. Ved indirekte kontaktsmitte overføres mikroorganismen til den modtagelige person via et mellemled, som fx personalets hænder eller utilstrækkeligt reng jort udstyr sker via spredning af aerosoler indeholdende dråber af forskellige størrelser. Aerosoler dannes ved hoste, nys eller tale. De store dråber dvs. over 100 mikrometer kan ikke holde sig svævende i mere end 1-3 sekunder. For at blive ramt af disse dråber skal man derfor være tæt på smittesprederen, ca. 1 m eller en arms længde (19). Store dråber kan ramme slimhinderne i ansigtet, fx øjne. Store dråber, der inhaleres, når almindeligvis ikke ned i lungerne, men sætter sig i slimhinden i næse eller øvre luftveje, eller de kan ramme øjet hos modtageren. Lander dråberne på genstande, fx borde, kulisseskinner og udstyr, kan de give anledning til indirekte kontaktsmitte, hvis de ikke fjernes. Mikroorganismer, der smitter på denne måde, kan fx være meningokokker, mykobakterier og RS-virus. Ligeledes kan der dannes smittebærende aerosoler ved forskellige procedurer i forbindelse med undersøgelse, behandling og rengøring Luftbåren smitte Dråbekerner Mindre dråber, der udslynges fra luftvejene, vil ofte nå at fordampe, inden de falder ned. Herved dannes der dråbekerner med en diameter under 5 mikrometer, der er så små, at de kan inhaleres til de nedre luftveje. Dråbekerner kan holde sig svævende i et stykke tid, afhængig af aktivitet og turbulens i omgivelserne. Typiske eksempler på dråbekernesmitte er smitte med morbilli- og varicelvirus. Støvbåren smitte Smitte via støv er ikke almindeligt. Forsøg har vist, at sedimenteret støv sjældent bevæger sig højere op end 30 cm over gulvniveau. Nogle bakterier tåler indtørring godt og kan overleve i lang 12 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

13 3. Smittemåder tid i støv og indtørret sekret. Dette gælder stafylokokker, clostridier og i udpræget grad tuberkulosebakterier. Ved fugtproblemer og ombygning kan der forekomme smitte med skimmelsvampe, fx Aspergillus. Ved udgravninger omkring hospitaler kan der være risiko for, at Legionella kommer ind i vandsystemet fra den fugtige jord (20). En særlig Legionella-art, Legionella longbeachae, har i udlandet givet sygdom efter udsættelse for pottemuld og kompost (21). Hvor der er mange mennesker samlet og stor aktivitet, vil luften indeholde mange partikler, hvoraf en del er bakteriebærende. Det er vist, at antallet af partikler i luften er af stor betydning for infektionsrisikoen i forbindelse med fx hofte-alloplastikker (22,23). Det er mindre klart, hvor stor betydning det har i forbindelse med anden kirurgi eller forskellige procedurer på sengestuer. Tabel 1. Størrelser, faldhastigheder og effekt af ventilation (afrundet) for luftbårne partikler, samt eksempler på de mikroorganismer, der kan bæres af partiklerne. Dråbekerner Støv Dråber Diameter < 10 μm μm > 100 μm Hyppigste diameter 3 μm 14 μm m/time 1,0 20 > 1100 Faldhastighed cm/min 1,6 36 > 1800 cm/sek 0,027 0,59 > 30 Luftrensning ved sedimentation/time, ved gennemsnitlig faldhøjde 2 m 1/2 = 0,5 gang 20/2 = 10 gange > 1100/2 = > 550 gange Ventilationens relative bidrag til luftrensning (reduktion i partikeltal), ved ventilation med 3 luftskifter/time Ventilationens relative bidrag til luftrensning (reduktion i partikeltal), ved ventilation med v luftskifter/time 3/(3+0,5) = 0,86 3/(3+10) = 0,23 3/553 = < 0,01 v/(v+0,5) v/(v+10) v/(v+553) Mikroorganismer, eksempler morbilli, variceller og flere andre luftvejsvirus (men ikke RS-virus) stafylokokker, streptokokker, TB kighostebakterier, meningokokker, RS-virus Idet faldhastigheden er proportional med partiklens diameter i anden potens, ifølge Stokes lov (24,25). Tallene i tabel 1 viser således, hvordan partikelantallet reduceres ved almindelig sedimentation. 13 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

14 3. Smittemåder Skal det reduceres yderligere, er det nødvendigt med aktiv ventilation jo større luftskifte, jo flere partikler vil fjernes fra luften (26). Det fremgår af tabel 1, at ventilation vil have den største relative reducerende effekt på partikeltallet, når der er tale om dråbekerner. Almindeligvis, er de nedre luftveje beskyttet af svælg- og hostereflekser samt det mucociliære system, der renser luftvejene for inhaleret støv og mikroorganismer. Personer, hvor disse beskyttelsesmekanismer er kompromitterede, er fx: patienter i og efter anæstesi patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) bevidsthedssvækkede patienter patienter i respiratorbehandling Ovenstående patientkategorier har øget risiko for luftvejsinfektioner, endogene såvel som eksogene Vehikelbåren smitte Ved vehikelbåren smitte forstås spredning af infektion gennem kontamineret blod, vand, fødemidler, drikkevarer, medikamina eller sågar desinfektionsmidler, hvori mikroorganis merne under uheldige omstændigheder kan overleve og formere sig. Vehikelbåren smitte kan omfatte flere smittemåder: Inokulationssmitte/blodbåren smitte Ved inokulationssmitte kan smitstoffet indpodes i læsioner i væv, hud eller slimhinde. Eksempel herpå er hepatitis B, C og HIV. Smitten sker fx ved uheld, hvor personale stikker eller skærer sig på kontaminerede kanyler eller knivblade. Smitte kan i visse tilfælde overføres til en recipient ved transplantation af væv eller transfusion af blod fra en inficeret donor, samt anvendelse af kontaminerede hætteglas, sprøjter m.v. Alimentær smitte (fødemiddelbåren) Ved alimentær smitte smittes en person ved at indtage forurenet mad eller drikke. Kendte eksempler på dette er infektioner forårsaget af Salmonella spp., norovirus eller hepatitis A virus. Kendte risikofaktorer for fødemiddelbåren smitte er servering af kød uden tilstrækkelig opvarmning, anvendelse af rå æg eller forurening af salater m.m. under fremstilling og opbevaring. Vandbåren smitte kan også være relevant i denne sammenhæng: I andre europæiske lande er set epidemier med fx parasitten Cryptosporidium, men epidemier, som skyldes forurening af drikkevand, påvises kun sjældent i dagens Danmark. Legionella i vandforsyningen kan give infektion hos personer med nedsat immunforsvar eller kompromitteret hosterefleks. Fækal-oral smitte Ved fækal-oral smitte findes mikroorganismen i fæces, som føres til munden via fækalt forurenede hænder, levnedsmidler eller genstande, fx norovirus på håndtag og andre kontaktpunkter. Insektbåren smitte Omtales ikke yderligere i denne bog, da det ikke er relevant for bogens overordnede emne. 14 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

15 4. Afbrydelse af smitteveje 4.1 infektionshygiejniske retningslinjer Spredning af smitstof i sundhedssektoren sker ofte i forbindelse med procedurer inden for undersøgelse, behandling eller genoptræning. Alle procedurer bør derfor tilrettelægges og udføres med størst mulig hensyntagen til smitterisikoen. De generelle hygiejniske retningslinjer, der i dag følges af alle hospitaler, reducerer eller forhindrer kontaktsmitte og blodbåren smitte. Korrekt udført er de en af grundpillerne i hospitalets infektionsprofylakse. 4.2 Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Ud over de generelle infektionshygiejniske retningslinjer anvendes ved visse infektionssygdomme (se afsnit 5 og 6) supplerende retningslinjer tilrettelagt efter den aktuelle smittevej Isolationsformer Ved mistanke om smitsom sygdom eller bærertilstand skal det så tidligt i forløbet som muligt afgøres om patienten skal isoleres, og hvilken isolationsform der skal anvendes. Isolation og ophør af isolation skal dokumenteres i patientens journal og skal revurderes med fastlagte intervaller. Isolation er påkrævet ved:, som ikke kan forebygges ved de generelle retningslinjer alene (fx impetigo, herpes simplex, MRSA)., som ikke kan forebygges ved de generelle retningslinjer alene (se tabel 1). Luftbåren smitte med dråbekerner (se tabel 1) De fleste patienter med smitsomme sygdomme kan placeres på flersengsstue (se alfabetisk liste over infektionssygdomme) under forudsætning af, at de generelle retningslinjer overholdes, se afsnit Barrierepleje på flersengsstue (isolation på flersengsstue) Ved isolation på flersengsstue erstattes den fysiske barriere, som findes på enestue, af en funktionel barriere, der sikrer en øget bevidsthed om overholdelse af de hygiejniske retningslinjer. De generelle infektionshygiejniske retningslinjer er naturligvis altid gældende og skal sikre, at der ikke overføres smitte fra den isolerede patient til omgivelserne ved kontaktsmitte. For at sikre optimal barrierepleje skal alle implicerede, også patienter og pårørende, kunne overholde retningslinjerne, og er dette problematisk, skal enestue vælges. Vælger man at isolere patienten på flersengsstue, udvælges et egnet isolationsområde, gerne placeret længst væk fra døren. Der skal minimum være 1 m (19,27) fra sengekant til sengekant. Forslag til afmærkning af området kan være: aftørbare skærme eller isolationsskilt på sengen, samt isolationsskilt og vejledning i aftagning af værnemidler på døren. Patienten skal have eget bad og toilet, ellers skal der foretages rengøring/desinfektion efter brug. I øvrigt henvises til afsnit Kohorteisolation Ved ophobet forekomst af infektioner (udbrud) kan patienter med samme smitsomme sygdom behandles på samme flersengsstue eller i et helt adskilt afsnit i en afdeling. retningslinjer skal overholdes, dvs. der udføres håndhygiejne/handskeskift mellem hver patient. Under ophold på stuen bæres engangsovertrækskittel, som skiftes ved synlig forurening eller når stuen forlades. Ved brug af maske skiftes denne ved synlig forurening eller efter brug. Toilet/bad rengøres/desin- 15 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

16 4. Afbrydelse af smitteveje ficeres efter behov. Patientstuens eller afdelingens isolationsmæssige status opretholdes, indtil den sidste af en gruppe smittede eller udsatte patienter er smittefri. Isolationsretningslinjerne tilpasses sygdommens smittemåde. Kohorteisolation kan anvendes ved fx RSV-infektion, fnat eller viral gastroenteritis Isolation på enestue Anvendes til isolation af patienter ved risiko for kontaktsmitte og dråbesmitte. Enestue udgør en fysisk barriere, når patienten bliver på stuen og døren holdes lukket. Enestuen bør være udstyret med eget bad og toilet. Kan patienten ikke tildeles eget bad og toilet, rengøres/desinficeres dette umiddelbart efter brug. Alternativt anvendes bækkenstol på stuen. Isolation på enestue anvendes ved fx MRSA og ESBL. Enestue kan også anvendes, hvis personalet skønner, at det kan være vanskeligt at overholde de generelle infektionshygiejniske retningslinjer på flersengsstue, fx dårligt koopererende patienter Isolationsstue med sluse Anvendes til isolation ved kendt eller mistænkt luftbåren smitte. Der er kontrolleret undertryksventilation i sengestuen, slusen og bad/toilet samt skyllerummet i forhold til omgivelserne uden for isolationsenheden. Ventilationen sikrer, at luften dirigeres fra mindre kontaminerede områder til mere kontaminerede områder og at udledning af luften sker til det fri. Dette kan kun lade sig gøre, hvis vinduer og døre holdes lukkede, når stuen er i brug, og dørene i slusen ikke åbnes samtidig. Patienten må normalt ikke forlade sengestuen, så derfor bør al undersøgelse og behandling kunne foregå på sengestuen. Isolationsstuens indretning og ventilation beskrives i bilag 1. Isolationsstue med sluse anvendes ved multiresistent TB, præpandemisk influenza, nye alvorlige infektioner med ukendt smittemåde samt eventuelt ved morbilli og variceller, hvor patienten ikke kan placeres i afdeling med immune medpatienter og personale Karantæneafsnit I helt specielle tilfælde kan der blive tale om at isolere større grupper af patienter i karantæneafsnit, se i øvrigt Håndbog i sundhedsberedskab (7, Bilag). 4.3 og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer infektionshygiejniske retningslinjer gennemgås i venstre kolonne i nedenstående skema. infektionshygiejniske retningslinjer gælder i forhold til alle patienter i alle behandlingsog undersøgelsessituationer. Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer anvendes ved dråbesmitte, luftbåren smitte og visse infektionssygdomme, som smitter ved kontakt. 16 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

17 4. Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Håndhygiejne Hånddesinfektion og håndvask er de vigtigste forholdsregler til hindring af smittespredning. Hånddesinfektion er førstevalg. Der er flere fordele ved at bruge hånddesinfektion frem for håndvask: Betydelig større reduktion af bakterieantallet på hænderne Det skåner hænderne Det sparer tid Kræver ikke en håndvask og kan udføres tæt på patienten Håndhygiejne skal udføres før rene procedurer og efter urene procedurer, fx: Før og efter pleje-, behandlings- og undersøgelsesopgaver Før og efter kontakt med brudt hud og slimhinde (fx kontakt med sår, katetre, dræn, sonder, tuber mm). Før aseptiske og invasive procedurer Før håndtering af sterilt og desinficeret udstyr Før måltider og håndtering af madvarer Mellem uren og ren opgave hos samme patient Efter kontakt med forurenede genstande, udstyr og overflader Efter urene opgaver, fx kontakt med slimhinde, blod, sekret, urin og afføring. Det gælder også efter toiletbesøg, hoste, nys og næsepudsning Efter brug af handsker Ved våde eller synligt forurenede hænder med sekreter, ekskreter, blod eller andet biologisk materiale skal hænderne vaskes før der foretages hånddesinfektion. Patientens og de besøgendes håndhygiejne Patientens håndhygiejne er også en vigtig forholdsregel til hindring af smittespredning. Patient og besøgende bør tilskyndes til håndhygiejne og have mulighed for at gennemføre denne. Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Håndhygiejne Håndhygiejne skal altid udføres når isolationsstuen forlades og værnemidler er aftaget. Ved nogle virus (ikke-kappebærende virus fx norovirus) samt sporedannende mikroorganismer fx Clostridium difficile skal der udføres håndvask med efterfølgende hånddesinfektion, da alkohol alene ikke har den ønskede desinficerende effekt. 17 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

18 4. Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Værnemidler Værnemidler omfatter udstyr, der bæres af sundhedspersonale, og som har til formål at: beskytte sundhedspersonalet imod smitte med mikroorganismer forhindre sundhedspersonalet i at videregive smitte Handsker Handsker anvendes for at beskytte hænderne mod forurening med blod, sekret og ekskret og derigennem at forhindre kontaktsmitte. Der bør anvendes handsker af god kvalitet og pasform. Der skal anvendes CE-mærkede medicinske engangshandsker, med gode barriere egenskaber over for mikroorganismer. Handsker af latex, nitril og neopren opfylder dette (AQL, acceptable quality level < 1,5). Ved latexallergi anvendes nitril- eller neoprenhandsker. Procedure for brug af handsker: Se bilag 2. Maske/beskyttelsesbriller Ved risiko for stænk eller sprøjt til ansigtets slimhinder (øjne, næse, mund) med blod, sekret eller ekskret anvendes maske og beskyttelsesbriller eller maske med visir. Der skal anvendes masker, som opfylder kravspecifikationer angivet i DS-EN (28). Efter brug, eller når stuen forlades, kasseres masken. Masken må ikke hænge parat omkring halsen, fordi hænderne forurenes ved berøring af masken. Udfør håndhygiejne umiddelbart efter at maske, briller eller visir er aftaget. Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Værnemidler Værnemidler anvendes altid ved direkte patientkontakt og kontakt til patientens udstyr/inventar. Handsker Handsker skal anvendes ved al direkte kontakt med patient og patientens udstyr/inventar for at reducere den mikrobielle forurening af hænderne og forhindre kontaktsmitte. Maske Kirurgiske masker bruges til at beskytte brugeren mod dråbesmitte ved risiko for stænk og sprøjt til ansigtets slimhinder (næse og mund). Ved dråbesmitte er det tilstrækkeligt at de, som befinder sig inden for en radius af ca. 1 m fra patienten, bærer maske. Efter brug, eller når sengestuen forlades, kasseres masken. Håndhygiejne udføres umiddelbart efter at maske er aftaget. Masker kan også bruges til at forhindre smitte fra den, der bærer masken ved at hindre spredning af dråber fra næse og mund. Patienter med infektioner, som smitter fra luftvejene, kan ved transport gennem hospitalet med fordel bære masker. 18 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

19 4. Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Åndedrætsværn Ved risiko for luftbåren smitte skal der anvendes åndedrætsværn med P3 filter, af typen FFP3. Åndedrætsværnet tages på i slusen og bæres konstant på sengestuen. Efter brug aftages åndedrætsværnet i slusen og kasseres. Håndhygiejne udføres umiddelbart efter at åndedrætsværnet er aftaget. For at sikre, at åndedrætsværnet passer i størrelse, slutter tæt og dermed yder den forventede beskyttelse, skal alle brugerne gennemføre en maske-tilpasningskontrol. Tilpasningskontrollen er almindeligvis beskrevet af fabrikanten eller leverandøren af det anvendte åndedrætsværn. Bemærk at personale, der benytter FFP3, sammenlagt kun må arbejde 3 timer med denne maske pr. vagt (29). Beskyttelsesbriller eller visir Beskyttelsesbriller eller visir bruges til at beskytte brugeren ved risiko for stænk og sprøjt i øjnene. Ved aerosoldannende procedurer som fx bronkoskopi hos patienter med lungetuberkulose eller influenza anbefales det, at der anvendes FFP3 åndedrætsværn. Beskyttelsesbriller eller visir Beskyttelsesbriller eller visir bruges til at beskytte brugeren mod dråbesmitte ved risiko for stænk og sprøjt i øjnene. Ved dråbesmitte skal de, der befinder sig inden for en radius af ca 1 m fra patienten, bære beskyttelsesbriller eller visir. 19 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

20 4. Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Plastforklæde/engangsovertrækskittel Plastforklæde eller overtrækskittel anvendes for at forhindre tilsmudsning af arbejdsdragt og dermed risiko for kontaktsmitte. Engangs- og flergangsovertrækskittel med lange ærmer skal være med fugtbarriere eller væskeafvisende. Plastforklæde eller engangskittel kasseres straks efter brug. Vælger man at anvende flergangsovertrækskittel lægges den umiddelbart efter brug i snavsetøjspose. Ved aftagning af kitlen/forklædet skal man være opmærksom på ikke at berøre den forurenede yderside. Der udføres håndhygiejne umiddelbart efter aftagning. Ved arbejde med mindre børn foretrækkes overtrækskittel, fordi børnene ofte tages op og holdes op ad uniformen. Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Engangsovertrækskittel : Engangsovertrækskittel med lange ærmer anvendes ved direkte kontakt med patient og patientens udstyr/inventar. Efter brug, eller når sengestuen forlades, bortskaffes kitlen. Håndhygiejne udføres umiddelbart efter at kitlen er aftaget. Efter forudgående risikovurdering kan der ved enkelte infektionssygdomme anvendes plastforklæde med lange ærmer. : Engangsovertrækskittel anvendes ved direkte kontakt med patient og patientens udstyr/inventar eller af dem, der befinder sig inden for en radius af ca. 1 m fra patienten. Efter brug, eller når sengestuen forlades, bortskaffes kitlen. Håndhygiejne udføres umiddelbart efter at kitlen er aftaget. Efter forudgående risikovurdering kan der ved enkelte infektionssygdomme anvendes plastforklæde med lange ærmer. Luftbåren smitte: Engangsovertrækskittel tages på i slusen og bæres konstant på sengestuen. Engangsovertrækskittel aftages i slusen og bortskaffes. Håndhygiejne udføres umiddelbart efter at kitlen er aftaget. Hovedbeklædning Brug af hovedbeklædning er normalt ikke påkrævet ved behandling af patienten. Er der stor risiko for stænk og sprøjt eller direkte kontakt, kan personalet anvende hovedbeklædning. Skoovertræk Anbefales ikke. Rækkefølge for påtagning og aftagning af værnemidler Se bilag 2 vedr. påtagning og aftagning af værnemidler. 20 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Hygiejniske retningslinier

Hygiejniske retningslinier Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren

Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 2011 Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr.

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr. NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr. 978-87-89148-03-8 Indholdsfortegnelse Forord 4 NIR om Håndhygiejne 6 Definitioner

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede Nyhedsbrev 1. 2009 1. Siden sidst..2 Nyhedsbrev x 2 årligt p.gr.a videreuddannelse. Ombygning og flytning af afd.- husk at invitere hygiejneorganisationen med Store rengøringsdag 2. Status 2008.... 3 Sprit

Læs mere

December 2012. Region Hovedstaden. Hygiejne i lægepraksis

December 2012. Region Hovedstaden. Hygiejne i lægepraksis December 2012 Region Hovedstaden Indhold Forord Forord...3 Håndhygiejne...4 Værnemidler...5 Forholdsregler for patienter med smitsomme sygdomme i lægepraksis...6 Instrumenter... 10 Desinfektion af hud-

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

BEHOVSBESKRIVELSE BILAG 1

BEHOVSBESKRIVELSE BILAG 1 Til Sygehuspartnerskabet (1) Dokumenttype Bilag 1 Dato Juni 2014 BEHOVSBESKRIVELSE BILAG 1 BEHOVSBESKRIVELSE BILAG 1 Bilag 1 INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund for projektet 1 1.2 Formålet med projektet

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Hvad er klinisk risikoaffald?

Hvad er klinisk risikoaffald? Generelt om folderen Kommunerne i Nordforbrændings opland har et samarbejde om indsamling og bortskaffelse af klinisk risikoaffald. Denne folder beskriver hvordan den kommunale indsamlingsordning for klinisk

Læs mere

Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring

Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring Side 2 Side 3 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2 Indledning... 5 3 Smitterisiko og spredning af infektionssygdomme i forbindelse

Læs mere

Afbrydelse af smitteveje

Afbrydelse af smitteveje Afbrydelse af smitteveje Clostridium difficile Norovirus Bestilling Det fulde sortiment kan altid ses på vores webshop abenaonline.dk Dynamisk produktmenu Nemt og hurtigt indkøb via Favoritliste Effektive

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt? HOSPITALS- HYGIEJNE 2014 Paneldebat - hvad har vi opnået de sidste 10 år og hvor skal de næste 10 år føre os hen? KONFERENCE DEN 26. og 27. februar 2014 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra:

Læs mere

1. Hvordan sikrer vi systemet mod spredning af bakterien Clostridium Difficile? Bekymring: Robustheden i håndtering af rent og urent i ét system?

1. Hvordan sikrer vi systemet mod spredning af bakterien Clostridium Difficile? Bekymring: Robustheden i håndtering af rent og urent i ét system? 1. Hvordan sikrer vi systemet mod spredning af bakterien Clostridium Difficile? Bekymring: Robustheden i håndtering af rent og urent i ét system? Udfordringerne drejer sig om affald og håndtering af (urene)

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker Dansk standard DS 2451-12 2. udgave 2012-11-27 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker Infection control in the health care sector Part 12: Requirements

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland

Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland En vejledning til institutionernes arbejde med hygiejniske retningslinjer og forebyggelse af smitsomme sygdomme Indholdsfortegnelse Forord...3

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Denne hygiejnepolitik er blevet til i 2011 ved inspiration fra Fredensborg Kommunes hygiejnepolitik, og er tilpasset Gentofte Kommunes krav og anbefalinger samt

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre Infektionskontrolprogram for Rigshospitalet Udgiver Rigshospitalet Dokumenttype Politik Version 4 Forfattere Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU) Gældende fra 08-01-2015 Fagligt ansvarlig Klinikchefen i Klinisk

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

TEMADAG FOR HYGIEJNENØGLEPERSONER

TEMADAG FOR HYGIEJNENØGLEPERSONER TEMADAG FOR HYGIEJNENØGLEPERSONER 3. S E P T E M B E R 2 0 1 3 1. Velkommen, AS 2. Opfølgning på TV udsendelse om de snavsede hospitaler. 1. Overvågning af hygiejnekvalitet og hospitalsinfektioner på HE-Midt,

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

KLINISK HYGIEJNE PÅ TANDKLINI KKER. Vejledning i principper og procedurer

KLINISK HYGIEJNE PÅ TANDKLINI KKER. Vejledning i principper og procedurer KLINISK HYGIEJNE PÅ TANDKLINI KKER Forord Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af DS 2451-12 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren del 12: Krav til procedurer på tandklinikker, 1. udgave

Læs mere

HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE. Århus Tandlægeskole. 5. udgave 2003

HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE. Århus Tandlægeskole. 5. udgave 2003 HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE på Århus Tandlægeskole 5. udgave 2003 Hygiejneudvalget Odontologisk Institut og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Århus

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Generel hygiejne i socialt og pædagogisk arbejde 48096 Udviklet af: Jette C. Svenningsen SOSU Nord Videre- og efteruddannelsesafdelingen, VEU 9000 Aalborg Tlf.: 7221

Læs mere

HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE. Aarhus Tandlægeskole. 6. udgave 2013

HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE. Aarhus Tandlægeskole. 6. udgave 2013 HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE på Aarhus Tandlægeskole 6. udgave 2013 Hygiejneudvalget Institut for Odontologi og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere og kliniske tandteknikere Faculty of Health

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader Emballage: 5kg papirsække Leverandør: Gyproc

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk standard DS 2451-5 2. udgave 2014-05-14 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

klinisk risikoaffald Indsamlingsordning for norddjurs og syddjurs kommuner adresser og telefonnumre - se bagsiden

klinisk risikoaffald Indsamlingsordning for norddjurs og syddjurs kommuner adresser og telefonnumre - se bagsiden klinisk risikoaffald Indsamlingsordning for norddjurs og syddjurs kommuner adresser og telefonnumre - se bagsiden 2 hvorfor skal klinisk risikoaffald indsamles? 3 Hvem er omfattet? 4 Hvad er klinisk risikoaffald?

Læs mere

vejledning om forebyggelse af

vejledning om forebyggelse af vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 2012 Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-33/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

På et sygehus skal du huske. Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset

På et sygehus skal du huske. Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset På et sygehus skal du huske Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset 2 NÆSTVED SYGEHUS Velkommen til Næstved Sygehus Når du arbejder og opholder dig på et sygehus, er der nogle enkle

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Sammen forebygger vi influenzaen!

Sammen forebygger vi influenzaen! Oxivir Diversey s mest effektive desinfektionsmiddel til alle overflader - afgørende i kampen mod influenza Hvorfor skal overflader desinficeres? Influenzavirus kan leve på overflader op til 2 timer. Derfor

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Værd at vide om håndhygiejne

Værd at vide om håndhygiejne Værd at vide om håndhygiejne 1 Hvorfor er det vigtigt at forbedre håndhygiejnen? Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og på os. En person

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

FOR NYBYGNING OG RENOVERING I SUNDHEDSSEKTOREN

FOR NYBYGNING OG RENOVERING I SUNDHEDSSEKTOREN NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR NYBYGNING OG RENOVERING I SUNDHEDSSEKTOREN Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr. 978-87-89148-00-7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Høringsudgave Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 2. udgave Sundhedsstyrelsen 1 Indhold 1 Indledning 4 1.1 Introduktion og læsevejledning 4 1.2 Vigtigste ændringer i den nye udgave 4 1.3 Formål

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Interview Transcript. Personer der optræder i interviewet er : Dane Benjamin Jacob Claus Østergaard Birgitte Todberg

Interview Transcript. Personer der optræder i interviewet er : Dane Benjamin Jacob Claus Østergaard Birgitte Todberg Interview Transcript Personer der optræder i interviewet er : Dane Benjamin Jacob Claus Østergaard Birgitte Todberg Ja vi er elektronik studerende fra Aalborg Universitet, så det er meget med kredsløb

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

INTRODUKTION TIL NYANSATTE

INTRODUKTION TIL NYANSATTE RIGSHOSPITALET VELKOMMEN TIL XPU/ BARTHOLIN INSTITUTTET INTRODUKTION TIL NYANSATTE - praktiske forhold & sikkerhed GMO-REGLER GMO-reglerne, der gælder på XPU/Bartholin, skal læses igennem før arbejdet

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny

Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny Faaborg-Midtfyn Kommune Personlig pleje Ydelseskatalog 2015 ny 1 Ydelseskataloget beskriver, hvad en borger kan modtage hjælp til jævnfør Faaborg Midtfyn Kommunes kvalitetsstandard. Ydelserne kombineres

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

Temadag om arbejdsmiljø

Temadag om arbejdsmiljø Temadag om arbejdsmiljø Sydvestjysk Sygehus Arbejdsmiljøkonsulent Finn Lund Kinnberg Konsulentfunktionen for Farlige Stoffer Region Syddanmark ouh.asa.farlige.stoffer@ouh.regionsyddanmark.dk 1 Program

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Temadag for hygiejnenøglepersoner 10.april 2014. Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive

Temadag for hygiejnenøglepersoner 10.april 2014. Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive Temadag for hygiejnenøglepersoner 10.april 2014 Program 1. Tværsektorielt samarbejde ved indlæggelse, pleje/behandling og udskrivning af patienter med smitsomme, resistente og hypervirulente mikroorganismer

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Hygiejne politik Forord Formålet med beskrivelsen er, at give personalet et fælles arbejdsredskab, som kan forbedre hygiejnen og dermed forebygge smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Den 1. januar

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere