I grænselandet mellem lov og overenskomster
|
|
- Ludvig Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 I grænselandet mellem lov og overenskomster Vi ser flere og flere usikre og helt nye former for ansættelser på det danske arbejdsmarked. Men kan den danske model klare presset, eller er der behov for mere lovgivning? To arbejdsmarkedsforskere giver deres bud. KRONIK Trine Pernille Larsen & Anna Ilsøe Altinget.dk, 30. september 2016 I begyndelsen af det 20. århundrede var der mange, der arbejdede som daglejere eller på akkord. Der var også mange, som producerede stykarbejde i form af håndarbejde og lignende derhjemme. Den form for organisering af arbejdet har vi i Danmark bevæget os væk fra op gennem det 20. århundrede, blandt andet via forhandling af overenskomster mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, men er vi i dag på vej tilbage til stykarbejdet igen? Nye innovative måder at organisere arbejdet på via eksempelvis digitale platforme vokser frem med stor hastighed og velkendte former for usikre ansættelser som freelance- og projektarbejde bliver mere og mere udbredte. Det betyder, at en større del af arbejdsstyrken potentielt falder uden for overenskomsternes dækning. Samtidigt er de fleste overenskomster primært tilpasset faste fuldtidsstillinger, hvilket stiller danskere i korttidsansættelser i en ringere situation, selv hvis de er overenskomstdækkede. I modsætning til en lang række andre lande, er der tradition for at begrænse mængden af lovgivning på det danske arbejdsmarked. I Danmark forhandler parterne sig frem til løn og arbejdsvilkår, og den model har givet en lang række fordele til begge sider af forhandlingsbordet. Spørgsmålet er, om den balance mellem aftaler og lovgivning vil blive rykket i de kommende år?
2 2 Hvis overenskomsterne ikke i stigende grad adresserer de moderne daglejere, så kan der opstå et reguleringsmæssigt vakuum, som politikerne kan være nødsaget til at fylde ud med lovgivning. Nye perspektiver på den danske model Dette skisma debatteres i en ny bog med titlen Den Danske Model set udefra, hvor en lang række danske og internationale forskere sammenligner reguleringen af det danske arbejdsmarked med reguleringen i andre lande, mens arbejdsmarkedets parter bidrager med diskussioner af de aktuelle udfordringer, modellen står over for. Balancen mellem aftaler og lovgivning på det danske arbejdsmarked, eller rettere den relativt begrænsede mængde af lovgivning, fremstår som et kardinalpunkt set med danske øjne. Men udlandet undrer sig. Hvordan vil vi håndtere de ikke-overenskomstdækkede dele af arbejdsmarkedet i den private sektor? Og hvordan vil vi håndtere de alternative former for beskæftigelse, der ikke indebærer en egentlig ansættelse? I Norge har man indført almengørelse af kollektive overenskomster ved lov, og parterne oplever dette som forholdsvis uproblematisk i forhold til den norske aftalemodel. I Tyskland har man indført en lovbestemt mindsteløn. De tyske arbejdsgivere og fagforeninger har indtil fornylig været skeptiske over for en lovbestemt mindsteløn, men skiftede holdning i 2010 erne i lyset af faldende overenskomstdækning og et stigende antal selvstændige uden ansatte, såkaldt scheinselbstständige, hvis lønindtægter lå langt under gennemsnittet. Norske og tyske forskere rejser derfor spørgsmålet, om arbejdsmarkedets parter i Danmark opfatter aftalemodellen som en hellig ko, når de afviser al snak om lovgivning. Danske fagforeninger og arbejdsgiverforeninger fremhæver derimod, at de har gode grunde til at være skeptiske over for regulering af løn og arbejdsvilkår via lovgivning. Hvis man først åbner op over for en praksis, hvor parterne kan shoppe mellem aftalesystemet og det juridiske system, alt efter hvor de kan opnå de bedste resultater, så svækker det viljen til at finde fælles løsninger ved forhandlingsbordet. Hvorfor give sig hvor det gør ondt, hvis man i situationen kan opnå noget bedre andet steds? Vi vil her argumentere for, at parterne kan finde forhandlingsmæssige løsninger på de udfordringer, vi aktuelt står over for på det danske arbejdsmarked. Men det kræver en vilje til nye forhandlingsmæssige løsninger. Lad os først se nærmere på udfordringerne. Antallet af freelancere og projektansatte vokser Historisk set har der altid været usikre ansættelser på det danske arbejdsmarked. Dette var snarere reglen end undtagelsen i det 19. århundrede. I takt med udviklingen af den danske model op gennem det 20. århundrede voksede antallet af
3 3 faste fuldtidsansættelser, og en fast fuldtidsstilling blev normalbilledet på arbejdsmarkedet. Omkring årtusindeskiftet begyndte kurven imidlertid at gå den anden vej. Vi har således set en vækst i antallet af usikre ansættelser frem mod i dag, hvor selvstændige uden ansatte/freelancere udgør 5 procent, vikarer 1 procent og deltidsansatte 25 procent af arbejdsstyrken. Også antallet af deltidsansatte med færre end 15 ugentlige arbejdstider er vokset, mens tidsbegrænsede ansættelser/projektansættelser har holdt sig relativt stabilt på cirka 9 procent af arbejdsstyrken siden årtusindeskiftet. Det er velkendte former for usikre ansættelser, men det er nyt, at antallet vokser, og at antallet vokser indenfor sektorer som industrien, hvor man ikke tidligere har haft tradition for eksempelvis vikararbejde. Overenskomstmæssigt er der lavet forskellige tiltag, der søger at håndtere de velkendte former for usikre ansættelser. Overenskomster for vikarer, særlige regler for deltidsansatte og tidsbegrænset ansatte med mere. EU direktiver på området er også implementeret via danske overenskomster. Af nyere tiltag kan nævnes en pensionsordning for freelancere uden overenskomst, som HK/Privat og HK Handel har oprettet i samarbejde med PFA pension. Den manglende overenskomstdækning blandt freelancerne betyder, at de ikke har en arbejdsmarkedspension som deres fastansatte kollegaer, og det nye tiltag søger at håndtere den manglende pensionsdækning. Samlet set kan man dog konstatere, at det har konsekvenser for den enkelte lønmodtager, hvis han eller hun er ansat på andre vilkår end en fast fuldtidsstilling. Medarbejdere i usikre ansættelser deltager eksempelvis langt sjældnere i efteruddannelse, får sjældnere andel i bonusordninger på arbejdspladserne og melder sig ikke så ofte ind i en fagforening. Hvis antallet af usikre ansættelser fortsætter med at vokse, vil det derfor påvirke en vigtig del af fundamentet for den danske model, nemlig organiseringen i fagforeninger, der har stærke forhandlingsmandater i forhold til arbejdsgiverne og staten. Samtidigt rejser det spørgsmålet, hvem der skal forhandle bedre vilkår for de usikkert ansatte, hvis de ikke selv organiserer sig. Og hvis det ikke sker, kan mere lovgivning så være et muligt scenarie, når vi kigger længere frem? Ansættelse og indtægt hænger ikke uløseligt sammen Et er væksten i velkendte former for usikre ansættelser, noget andet er, at vi også ser en spirende fremkomst af helt nye former for indtægtskilder uden egentlig ansættelse. Udbuddet af arbejdsopgaver via digitale platforme har muliggjort en globalisering af freelancermarkedet via sites som freelancer.com eller upwork.com. Samtidigt har digitaliseringen givet mulighed for at selv helt små arbejdsopgaver, såkaldt micro tasks, kan købes og sælges meningsfuldt til freelancere.
4 4 Nogle betegner dem, der arbejder helt eller delvist via sådanne sites for klikarbejdere. Meget af dette arbejde bevæger sig ved siden af eksisterende regulering, og det gælder ikke kun overenskomsterne, men også skattelovgivningen, ydelsessystemerne og miljøreglerne. Udbyderne af platformene opfatter sjældent sig selv som arbejdsgivere, og klikarbejderne opfatter sjældent sig selv som lønmodtagere. Det kan derfor svært at forestille sig, hvordan dette marked skal reguleres, da de juridiske identiteter endnu er uafklarede. Hvem skal forhandle, og er der tale om et ansættelsesforhold eller en særlig form for underleverandører? De nye digitale platforme bruges dog ikke kun som arbejdsplatforme til at købe eller sælge et stykke arbejde. Der findes også en række platforme, som formidler udlejning af ens ejendom, såkaldte kapitalplatforme. Airbnb og Gomore er her velkendte eksempler, hvor man ved at udleje henholdsvis sin bolig eller sin bil kan mobilisere en ekstra indtægt. Udbredelsen af kapitalplatformene betyder, at arbejdsstyrkens indtægt bliver en mere sammensat størrelse. Det er ikke længere tilstrækkeligt at beregne indkomst ud fra løn alene, når det i stigende grad bliver muligt at supplere indtægten med forskellige former for udlejning af egne ressourcer. Selvom udlejning ikke betragtes som en ansættelse i egentlig forstand, kan det få konsekvenser for ens status på arbejdsmarkedet. Det så vi for eksempel i foråret, hvor en mand kom i klemme i dagpengesystemet, fordi han udlejede sin bil via Gomore. Der har også været en række sager i forhold til brugen af Airbnb, hvor udlejere har påtaget sig en række opgaver, der er på kanten af dagpengereglerne. Alt tyder på, at platformene stadig kun udgør en begrænset del af den samlede økonomi (i USA udgør de en procent), men at mange mennesker er aktive på dem som en bibeskæftigelse, også i Europa. Det er derfor potentielt problematisk, at relationen mellem aktiviteter på kapitalplatformene og den status, man har på arbejdsmarkedet, endnu ikke afklaret. Der er tre scenarier Væksten i usikre ansættelser og nye former for beskæftigelse uden ansættelse vækker minder om arbejdsorganiseringen omkring år 1900, hvor stykarbejde og daglejerarbejde var udbredte fænomener. Det er en udfordring for den danske model, hvis grundsten er overenskomster for fastansatte på fuld tid. Spørgsmålet er, om svaret på denne udfordring kommer inde fra modellen selv i form af aftaler, eller uden for modellen i form af lovgivning. Vi mener, at der er flere muligheder for, at parterne selv finder frem til en række fælles løsninger inden for rammerne af modellen. Spørgsmålet er selvfølgelig, om parterne vil gribe dem.
5 5 Vi skitserer her tre mulige scenarier. Første mulighed er, at udvikle flere et-partstiltag, en vej man allerede har betrådt i Danmark. Pensionsordningen for freelancere blandt HK s medlemmer er et eksempel på, hvordan en enkelt part på arbejdsmarkedet, i dette tilfælde en fagforening, udvikler løsninger, der reducerer risici eller omkostninger for de frie fugle på arbejdsmarkedet. Klikarbejde eller freelancearbejde indebærer en risiko for både køber og sælger. Tiltag, der organiserer købere eller sælgere på tværs, kan være med til at sprede risikoen og sikre gruppen bedre samlet set. En anden mulighed er topartsløsninger, hvor man forhandler forskellige former for rammeaftaler på arbejdsmarkedet. Hvis fuldt udbyggede overenskomster med specifikke krav til løn ikke er en mulighed, kunne man forestille sig mindre fintmaskede rammeoverenskomster, der regulerer forhold som pension, arbejdstid, barsel, sygeorlov og uddannelse. Dette vil ikke kun være en gevinst på lønmodtagerside, men også set fra et samfundsmæssigt perspektiv, da for eksempel restgruppen uden pensionsordninger vil blive mindre. Når det gælder de velkendte former for usikre ansættelser, findes der arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger til stede, der kan forhandle sådanne rammeaftaler. Når det gælder nye former for beskæftigelse uden egentlig ansættelse, er der nok lidt længere vej, da de juridiske identiteter af arbejdsgivere og lønmodtagere eller lignende først skal afklares her, før egentlige rammeaftaler kan forhandles. Den tredje mulighed kunne være en udvidet brug af trepartsforhandlinger på området. Ligesom vi senest har set trepartsaftaler om en anden randgruppe på arbejdsmarkedet, nemlig flygtningene, kunne man måske også forestille sig trepartsaftaler, der adresserer usikre ansættelser og beskæftigelse, som ikke har status af ansættelse. Dette vil give god mening set i lyset af, hvem der også har en interesse i af finde en løsning på denne udfordring, nemlig staten. Usikre eller uklare ansættelser er nemlig ikke kun en potentiel udfordring for dem, der udfører arbejdet, eller dem, der køber det. Et voksende ureguleret parallelt arbejdsmarked vil i særdeleshed være en udfordring for velfærdsstaten, da restgruppen uden arbejdsmarkedspension og dagpenge vil blive større og skattegrundlaget mindre.
6 6 Kronikken trækker på resultater fra en ny bog redigeret af Trine P. Larsen og Anna Ilsøe. Bogen "Den Danske Model set udefra" er udformet som en antologi med 18 bidrag fra internationale og nationale topforskere indenfor arbejdsmarkedsforskningen samt seks essays fra arbejdsmarkedets parter (Pernille Knudsen, DA, Lizette Risgaard, LO, Kim Graugaard, DI, Claus Jensen, Dansk Metal, Michael Ziegler, KL og Bente Sorgenfrey, FTF) og forord af Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen. Bogen udkom 6. september. Læs mere her. FAOS
Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?
Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov
Læs mereDet nye arbejdsmarked
Det nye arbejdsmarked Anna Ilsøe, Ph.d. og lektor FAOS, Københavns Universitet Det nye arbejdsmarked? Online Opgaver (arbejdsplatforme) Udlejning online (kapitalplatforme) Deltidsjob Fra jobøkonomi til
Læs mereFremtidens arbejdsmarked/industri 4.0
Fremtidens arbejdsmarked/industri 4.0 Anna Ilsøe, Ph.d. og lektor FAOS, Københavns Universitet Fra jobøkonomi til opgaveøkonomi Et væld af begreber: atypisk beskæftigelse, usikre ansættelser, løse ansættelser,
Læs mereArbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både
Læs mereFleksibilitet gennem stabilitet arbejdstidsforhandlinger i industrien
Fleksibilitet gennem stabilitet arbejdstidsforhandlinger i industrien Trine Larsen & Anna Ilsøe FAOS, Københavns Universitet Baggrund Øget decentralisering i Europa, men variationer inden for de europæiske
Læs mereanden? Eller er vi på vej tilbage til et løsarbejdersamfund, hvor daglejere falbyder deres arbejdskraft fra dag til dag?
DAGLEJER 2.0 Danskerne frygter løsarbejdersamfundet:»deleøkonomi giver ringere arbejdsvilkår«af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Fredag den 16. juni 2017 Frygten for usikre arbejdsforhold fylder mere
Læs mereUdfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity
Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Anna Ilsøe, Ph.d. og lektor FAOS, Københavns Universitet Den danske aftalemodel de fire kerneelementer (Due m.fl. 1993) 1. Et gennemorganiseret arbejdsmarked
Læs mereDen offentlige aftalemodel set med private øjne
Den offentlige aftalemodel set med private øjne Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, pkn@da.dk Private virksomheder interesserer sig i stigende grad for det offentlige
Læs mereVigtige datoer i den kommende tid:
Vigtige datoer i den kommende tid: 26. September Generalforsamling 2. Oktober Socialpædagogernes Dag 28. November - ½-årsmøde TR, AMR, Leder 1. December - Juletræsfest Andre muligheder i den kommende tid:
Læs mereEuropæiske arbeidslivssaker i pipeline
i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme
Læs mereTrine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag
Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere
Læs mereVÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER
VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 171 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 171 Offentligt Beskæftigelsesudvalget og Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2018 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen
Læs mereTest din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar
SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.
Læs mereEndeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter
Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og
Læs mereVelkomst og introduktion: - Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning
Seminar den 6. december 2016 Velkomst og introduktion: - Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning Trine P. Larsen* & Bjarke Refslund ** *FAOS, Københavns Universitet, ** CIP,
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereKLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER
LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse
Læs mereMyter og svar - Overenskomst 2018
Myter og svar - Overenskomst 2018 I 2018 skal der forhandles overenskomster på det offentlige område, det afspejler sig i den offentlige debat, hvor det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i myter
Læs mereDen danske model under pres - TR som forhandler og/eller organisator? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d.
Den danske model under pres - TR som forhandler og/eller organisator? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d. Overskrifter Den danske model: definition og aktuelle pres på modellen Lokal forhandling af arbejdstiden:
Læs mereFTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013
Center for arbejdsmarkedsforskning, Carma Aalborg Universitet FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Har fagbevægelsen sovet i timen? Professor Flemming Ibsen Aalborg Universitet, Carma Agenda
Læs mereNY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED
SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn
Læs mereTO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede dig?
Læs mereVar undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke?
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to: Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede
Læs mereDiskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E
F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereStrategi for Akademikernes interessevaretagelse på det. private arbejdsmarked
Strategi for Akademikernes interessevaretagelse på det private arbejdsmarked 2021 Forord Antallet af akademikere stiger, og prognoser viser at tendensen vil fortsætte. De nye akademikere vil fortrinsvis
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereTips og ideer til dig som tillidsvalgt
Tips og ideer til dig som tillidsvalgt - når du tager en snak med din kollega om medlemskab i Dansk Metal. 1 Denne guide giver dig lidt information om værdien af et fuldt medlemskab, men også lidt indsigt
Læs mereFORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer
FORBUND Mine krav dine krav Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer MINE KRAV DINE KRAV FOA 3 Indhold Hvad synes du? Hvad synes du? 3 FOA og det private område 4 Mere løn 6 Pension bedre
Læs mereFORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer
FORBUND Mine krav dine krav Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer Indhold Hvad synes du? 3 FOA og det private område 4 Mere løn 6 Pension bedre og mere lige vilkår 7 Bedre barselsregler
Læs mereFreelancere tiltrækkes af fleksibilitet: Men er mere stressede - UgebrevetA4.dk
FRI FUGL Freelancere tiltrækkes af fleksibilitet: Men er mere stressede Af Cecilie Agertoft Mandag den 19. marts 2018 Langt fra alle bliver skubbet ud i tilværelsen som freelancer. Tværtimod værdsætter
Læs mereFortsat vigende organisationsgrad
Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres
Læs mereFolketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten
Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,
Læs mereUsikre vilkår på det danske arbejdsmarked illustreret ved marginalt deltidsansatte
Oplæg CSA s Årskonference april 2018 Usikre vilkår på det danske arbejdsmarked illustreret ved marginalt deltidsansatte Trine P. Larsen, FAOS, Sociologisk Instituttet, Københavns Universitet, Danmark.
Læs mereHK HANDELS MÅLPROGRAM
HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereDe danske lønmodtagere har gode forhold sammenlignet med ansatte i andre EU-lande.
FØRSTEPLADS Vi har de bedste job i Europa Af Cecilie Agertoft Vi har de bedste job i Europa - UgebrevetA4.dk Fredag den 19. januar 2018 Danskerne kan glæde sig over at være de europæere, der i gennemsnit
Læs mereforklaret Anciennitet på opsigelsestidspunktet Det er medarbejderens anciennitet på opsigelsestidspunktet, der er afgørende.
Fratrædelsesgodtgørelsen forklaret Oprettet: 08-03-2010 Opdateret: 08-03-2010 Fratrædelsesgodtgørelsen er et nyt element i mange af de overenskomster, der er fornyet under OK2010. Her kan du få svar på
Læs mereNæsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46
KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide
Læs mere07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE
07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget
Læs mereBrainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord
Opgave 1 Brainstorm Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? 1. Skriv dine egne stikord 2. Sammenlign jeres stikord i grupper Det danske arbejdsmarked 1 FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET Opgave 2 Forskelle
Læs mereDanske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft
Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker
Læs mereSkrivelse om deleøkonomi og arbejdsløshedsdagpenge
SKR nr 9432 af 14/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 17. september 2018 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/02397
Læs mereI afsnit 2 beskrives de verserende forhandlinger på det offentlige arbejdsmarked og herefter behandles de generelle regler i de følgende afsnit.
Orientering 16. marts 2018 Vikarers retsstilling ved konflikt på brugervirksomheden Indhold 1. Baggrund... 1 2. De offentlige overenskomstforhandlinger 2018... 1 3. Generelt... 2 4. Forskellige typer konflikt...
Læs mereDen danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år
Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk
Læs mereDEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM
DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde
Læs mereHovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014
Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014 FAKTA Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området i starten af 2014 omfatter ca. 589.000 lønmodtagere, der skal have fornyet de eksisterende
Læs mereFjern de kønsbestemte lønforskelle.
Fjern de kønsbestemte lønforskelle Oversigt Hvad er kønsbestemte lønforskelle? Hvorfor varer de kønsbestemte lønforskelle ved? Hvad har EU gjort? Hvorfor har det betydning? De kønsbestemte lønforskelle
Læs mereGør en forskel for fællesskabet
Gør en forskel for fællesskabet for tillidsrepræsentanter i fagforeninger med OK-mærket. Hvorfor er OK-indsatsen vigtig? OK-indsatsen gør fællesskabet stærkere ikke bare på den enkelte arbejdsplads, men
Læs merelandsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat
landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer
Læs merePÅ TRÆK Mere end hvert tiende jobopslag er for et midlertidigt job Af Gitte Fredag den 29. september 2017
S M PÅ TRÆK Mere end hvert tiende jobopslag er for et midlertidigt job Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 29. september 2017 Arbejdsgiverne søger efter pædagoger, lærere, sygeplejersker, håndværkere
Læs mereBettina Carlsen April 2011
Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG AKT (DI) Stem om din nye overenskomst BUSCHAUFFØRER 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære medlem
Læs mereVikarer indenfor industrien centrale og lokale partstiltag
Seminar: Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning 6. dec. 2016 Vikarer indenfor industrien centrale og lokale partstiltag Lektor Trine P. Larsen FAOS, Sociologisk Instituttet,
Læs mereOPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00
OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereIdrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7
Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?
Læs mereBaggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark
Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft
Udenlandsk arbejdskraft Kongres 08 Tale af Palle Bisgaard, TIB København 29. september 2008 TIB Kongres 2008 Ålborg. Udenlandsk arbejdskraft: Det der bringer mig på talerstolen er udenlandsk arbejdskraft.
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ADV (DI) Stem om din nye overenskomst FOR ANSATTE PÅ VASKERIERNE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden
Læs mereA FSLUTNINGSKONFERENCE, FAOS, PROJEKT
AFSLUTNINGSKONFERENCE PRECAWO PROJEKT A FSLUTNINGSKONFERENCE, FAOS, D E C E M B ER 6 2 0 1 6 B J A R K E R E F S L U N D, C E N T E R F O R I N D U S T R I A L P R O D U K T I O N, A A L B O R G U N I
Læs mereHøje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste
Læs mereCAND.MERC.(JUR) STUDERENDE
CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE Vintereksamen 2011-2012 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 20226/4620220126 Arbejdsaftale- og foreningsret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle Industriens Arbejdsgivere og Industriforbundet
Læs mereDen danske model. Workshop ved TR-Forum 2011
Den danske model Workshop ved TR-Forum 2011 Hovedpunkter PensionDanmark en del af den danske model ved Torben Möger Pedersen Den danske model Hvad kendetegner den danske model, og hvilke udfordringer står
Læs mereFagbevægelsen. dino eller dynamo?
Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative
Læs mereFleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013
Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår
Læs mereVejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)
Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere
Læs mereIndsatsområder for ny hovedorganisation
LO-sagsnr. 15-2558 FTF-sagsnr 17-0934 Vores ref. anan/lsh/jsk Den 17. november 2017 Indsatsområder for ny hovedorganisation Udgangspunktet Det fremgår af kongresbeslutningen fra hhv. LO s og FTF s kongresser
Læs mereDin overenskomst dit valg
Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din
Læs mereLO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.
LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer
Læs mereTo ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47
JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra
Læs mereDiskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked
Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand
Læs mereDet er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013.
1 Mundtlig beretning 2012 Fastholde og tiltrække flere medlemmer Det er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013. Vi skal gøre fagforeningen attraktiv for de unge, der kommer ind på
Læs mereTest din viden om overenskomst
Hvor meget ved du egentlig om din overenskomst, og hvad den betyder for dit arbejdsliv? Test din viden her. Gennemgå svarene, når du har quizzet for at se kommentarerne og lære mere. Husk også at printe
Læs merePå job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.
På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,
Læs mereVelkommen til. Danmarks stærkeste fagforening
3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med
Læs mereRobotter fører til karrierenedtur og ledighed - UgebrevetA4.dk. NY ANALYSE OM DISRUPTION: Robotter fører til karrierenedtur og ledighed
NY ANALYSE OM DISRUPTION: Robotter fører til karrierenedtur og ledighed Af Cecilie Agertoft Fredag den 12. januar 2018 Hvis dine arbejdsopgaver let kan klares af en robot eller en computer, har du større
Læs mereHøringsnotat til udkast til lovforslag om ophævelse af barselsudligningsordning for selvstændige
N O T A T Høringsnotat til udkast til lovforslag om ophævelse af barselsudligningsordning for selvstændige Sagsnr. 2015-3669 Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar: AC, Advokatsamfundet,
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter
Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau
Læs mereArbejde via platformsvirksomheder pligter og rettigheder for de involverede
Arbejde via platformsvirksomheder pligter og rettigheder for de involverede Disruptionrådets sekretariat Januar 2018 Indledning Den teknologiske udvikling giver nye muligheder for både virksomheder og
Læs mereHotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave
Hotel, restaurant og turistområdet overenskomst mellem Horesta og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer
Læs mere5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet
5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation,
Læs mere18. marts Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg
18. marts 2014 Aalborg Kommune Boulevarden 13 9100 Aalborg Høringssvar om brug af arbejds- og uddannelsesklausuler i Aalborg Kommune DI Aalborg takker for muligheden for at kommentere på kommunens udspil.
Læs mereDanmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over
Læs mereFreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale)
FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale) Dagsorden Mødeleder og referent Referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden Velkommen
Læs mereSmå virksomheder svigter arbejdsmiljøloven
LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at
Læs mereKOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 17.9.2010 2010/2018(INI) KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 Udkast til betænkning Britta Thomsen (PE442.875v01-00) om kvindelige
Læs mereOpgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.
Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og
Læs mereSkønt ligeløn oftest opfattes som et kvindekamp-sag, så går vejen til mere ligestilling i nogle tilfælde gennem en mand.
SKÆVT Det kræver en mand at få ligeløn Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Fredag den 9. marts 2018 Den mandlige tillidsrepræsentant er bedre end den kvindelige til at forhandle lokalaftaler om ligeløn med
Læs mereAdgang til kvalificeret arbejdskraft
A d g a n g t i l k v a l i f i c e r e t a r b e - Mangel på hænder må ikke bremse væksten i Danmark 4. oktober 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen Lønmodtagerbeskæftigelsen stiger og har
Læs mereStem om din nye overenskomst
FÆLLESOVERENSKOMSTEN Stem om din nye overenskomst LAGERARBEJDERE, CHAUFFØRER OG HAVNEARBEJDERE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære
Læs mereNoter til arbejdsret 2018/2019
Noter til arbejdsret 2018/2019 Retslig Procesform:... 42 Ansættelse ved landbrug... 42 Ansættelse som sømand... 42 Erhvervsuddannelsesloven... 42 Retlig procesform... 42 Flexicurity... 43 Sociale sikkerhedsnet...
Læs mereOK18 Det gode arbejdsliv
OK18 Det gode arbejdsliv Baggrundstæppet for OK18 Det gode arbejdsliv HELE arbejdslivet og for ALLE socialrådgivere HB s politiske prioriteringer OK18-oplæg Baggrundstæppet OK17 OK-forhandling på private
Læs mereDokumentsamling til behandling af DM s arbejdsprogram
Dokumentsamling til behandling af DM s arbejdsprogram 2017-2019 Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det arbejdsprogram,
Læs mere