Evaluering og refleksion af Malene Annikki Lundén
|
|
- Ingvar Hedegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering og refleksion af Malene Annikki Lundén Andet modul af Nordisk Pilot uddannelse afhold på Samsø. November
2 Metode og kommunikation i samspil med dokumentation og læring. Metoder og processer til indragelse og lederskab af forsamlinger og grupper. På Nordisk pilot faciliterede og undersøgte vi cirklen som metode fra tjek ind opstart og tjek ud afslutning. Hele tryksagen Dag 1. Kommunikation og proces 2
3 Principper for at arbejde med cirklen som metode for at lære i gruppe sammenhæng. Vi er dem vi skal være Vi styre med opmærksomhed og lytter uden at dømme. Lederskabet er delt Tal med en hensigt Se film: Cirkel samtaler i optik af reflektion 3
4 Dokumentation Grafisk facilitering og medie kan fremme procesen før og under og efter. I planlægningsfasen kan medie og proces styrke forløbet for deltagerne. 4
5 Bæredygtig undervisning i børnehøjde. Alder 3 til 6 år Kunsten at forske Se filmen Projektets formål og indhold Dag 3 Undervisning Malene Lundén Målet er at sætte fokus på sammenhængen mellem kreativitet og forskning. Forskningens inspirerende univers anvendes til at udfordre, udvikle og synliggøre børn og unges potentiale som skabende kunstnere, ved at lade deres kreativitet være basis i et kunstnerisk udtryk. Projektet udmøntes ved at lade børn inspireres af forskningens kreative univers og derefter udtrykke sig kunstnerisk under vejledning af professionelle musikere, billedkunstnere, forfattere mv. Dette materiale er efterfølgende blevet bearbejdet af eksempelvis musik- eller kulturskoleelever. Som delmål i projektforløbet kommer der udstillinger, koncerter eller anden form for optræden rundt i de involverede kommuner, i region Midt Jylland Danmark. Samsø Energi Akademi medvirkede som videns institution og skulle formidle vind biomasse og sol som resurser i Øen Samsø omstilling til fossiluafhængig Ø. Læs om projektet Relaterede links til undervisning for børn som Energiakademiet. 10 perspektiver på pædagogik Håndbog til pædagogisk uddannelse Bæredygtig undervisning i grundskolen og gymnasiet. Alder 14 til 18 år Energi Camp for Grundskolen. Energi Safari for Gymnasiumer. Se filmen Energi Camp & Safari på Samsø Energiakademi styrker bevidstheden blandt skoleelever i alle aldre om energiens centrale rolle i det nutidige liv. Vi underviser i hvordan energi udvindes, omdannes og anvendes samt konsekvenserne af disse processer. Energi Camp arbejder bevidst med at læringsprocesser er komplekse, og når det gælder energiundervisning, forsøger Energi Camp at tage højde for en række faktorer, herunder elevernes eksisterende energibevidsthedsniveau, aldersgrupper, kønsfordeling og kulturbaggrund samt den enkeltes valg til at medvirke i undervisningen. Derfor bliver alle elever testet inden de ankommer til Samsø Energiakademi. Dette danner baggrund for hvordan vi sammensætter deres undervisningstilbud. Energi Camp ligger uden for skolemiljøet og det kræver anderledes budskaber og metoder for at formidle den samme oplysning effektivt. Budskaberne skal serveres på en mere underholdende måde, og det er vigtigt at inddrage andre virkemidler. Prøv testen som EA inviterer alle elever til at tage, inden de ankommer til undervisningstilbuddet på Samsø. Se her og test dig selv formkey=dfq1zgzlm09emty4dvlvvxdlu2ltdxc6mq 5
6 Dag 3. Undervisning Samsø som Danmarks vedvarende Energi Ø strategi 1.0 var fuldført efter 10 år. Derefter gik vi igang med Malene Lundén udformningen af ny strategi Samsø 2.0 som kort tager udgangspunkt i Energiakademiets næste skridt, der handler om at udvikle nye tiltag inden for grønne uddannelser, satellit øer og byer, fossil fri ø og partnerskaber. Et vigtigt fokus er hvordan lokal befolkningen kan tænke sig, at være inkluderet og føle sig stimuleret til at tage ejerskab og lederskab i forhold til fælleskabet, så Samsø kan forsætte som et levende lokal samfund. Strategi, kommunikation og dokumentation afstemmes altid med vores netværk, for at sikre at Energiakademiet er på rette vej i forhold til vores målsætning I det spor har vi bevidst sat et udviklings- og undervisningsforløb op. Shared Space er en kondenseret form af OST mødeteknik, hvor vi valgte at arbejde i en mindre form og med udvalgte ildsjæle. I Shared Space valgte vi at gå på opdagelse og arbejde med Appriciate Inquiry (se metodebeskrivelse på næste side). En grundlæggende holdning i AI, at hvis vi mennesker skal lære noget af fortiden og bringe det med ind i fremtiden, skal det, som vi bringer med, være det allerbedste. Vi skal med andre ord lære at lære af vores succeser. Dokumentationen (se video) bruges som forankringsværktøj og som referat til ildsjælene, der efterfølgende tager nye metoder i brug. Vi valgte at bruge Open Space Teknikken (OST) til borgermødet 2.0. (se metode beskrivelse på næste side). Inden mødet bragte Energiakademiet 6 artikler i den lokal avis, hvor vi inviterede stakeholders fra det private og offentlige til at udtale sig om fremtiden for bæredygtig udvikling på Samsø. Det var strategisk vigtigt for at vi alle langsomt men stærkt blev primet ind på at vi ALLE var igang med nye skridt Ind i fælleskabet. Grøn Uddannelse 2.0. Vi udformet en proces på baggrund af den enkeltes tilmelding til borgermødet som forgik via nettet og med spørgsmål på deres forhold til Samsø. Spørgsmålene omhandlede hvilke af de tre rum i forhold til Samsø havde den enkelte mest blik for. Fortid - Nutid - Fremtid. Således at vi som organisation havde et undervisnings greb på hvor og hvilke arketyper vi havde i spil. På den baggrund kunne sammensætte en mere kompleks proces. I 1997 udformede vi en lignende proces med en særlig erfaren facilitator og ham inviterede igen, med baggrund i den rapport der var udformet i Vi afsluttede dagen med at invitere alle deltagerne til middag som en fejring og tak for deres indsats og bidrag. altid samler alle. Strategien på Energiakademiet hedder Samsø 2.0 og en del af dette er bl.a. grøn uddannelse. Vi afholder hvert andet år en konference vi kalder From Best to Next Practice. Konferencen er kun for vores støt stigende netværk og partnere. Netværket ankommer og sammen med lokalbefolkningen og vores medarbejdere på energiakademiet arbejder vi procesorienteret og med udgangspunkt i; hvad kan vi på Samsø og hvad kan andre kan lære af det? Hvordan kan samfundet Samsø fungere som rollemodel for resten af verden med vores omstilling til selvforssyende på vedvarende energi? Og den næste praksis er, at blive uafhængige af fossile brændsler. Den 3. konference afholdes i Marts Overskriften er: Fossil uafhængighed & Fremtidens Grønne Uddannelser. Her vil der komme deltagere fra tværfaglige læringsmiljøer som vil bidrage med hvilke tilbud der er aktuelle i fremtiden. Energiakademiet vil udforme et oplæg om den Nordiske pilot på konferencen, som inspiration på feltet. 6
7 Korte metode beskrivelser. Dag 1. Kommunikation og proces 7
8 Energi Camp & Energi Safari intention og hvilke undervisnings tiltag der tilbydes fra Samsø Energiakademi. Dag 3 Undervisning på Samsø Energiakademi 8
9 Dag 3 Undervisning på Samsø Energiakademi 9
10 Forlæsning V/ Søren Hermansen. Hvad er bæredygtig økonomi og et bæredygtig samfund? Dag 1. Søren Hermansen Kommunikation og proces 10
11 Forlæsning af Steen Svendsen. Grafisk Facilitering af Nathalie Nguyen fra Spark. Dag 2. Fremtid - Backcasting Den fundamentale og vindende dagsorden. 11
12 Backcasting som metode - Vision - Barriere - Muligheder-Action. Dag 2. Steen Svendsens. Hvad kan Norden med deres erfaringer inden for bæredygtighed? Hvad er temperaturen? 12
13 3 DAGES PROGRAM FOR NORDISK PILOT Intention: Hvad har Nordisk Pilot gennemgået af metoder og processer i deres forløb i Danmark. 3 dage er kun en let berøring i forhold til 17 års udvikling og implementering med vedvarende energi på Samsø Min linse før NPU NP Gruppen er helt nye til lokalitet, mentalitet og aktivitet. Derfor skal facilliteringsoptikken og det pædagogiske greb udføres med langsomhed samt øget fokus på præmisser og funktion. Her er det vigtigt at den NYE gruppe mærker ledelse i både læring og retning. Hvem er autoriteten? Hvad er disciplin? Hvad er formålet på aha og åååh? Det følgende afsnit er mine tanker bagved det jeg oplevede i kontekst af underviser. Dag 1 Set udfra optikken på de forskellige læringsmål og balancen imellem hvad er facilitering og hvad er proces. Hermed mine bud: På Nordisk Pilot var facillitering bl.a. i spil ved metoden cirkel facilliteret af Malene Lundén. 1. Specielt åbningscirklen den 1. dag, blev noget helt særligt. I en skala fra 1 til 10 løb den af sted med en 10 er, fordi cirklen blev personlig og I tog ejerskab og lederskab samt styrede feltet med stor opmærksomhed på det der var i figur hos den enkelte. 2. Afslutnings cirklen blev lidt kaotisk, vi ville for meget og vægten blev fordelt mere på underviserne end deltagerne, i forhold til evaluering og næste pilot modul i Sverige. Det gik Cirklen fik 4 3. Min tolkning og hypotese: Lærings mål - At i som gruppe længes efter en community spirit og ubevidst ønskede et begyndende fælleskab som, kan fungere som ansvarligt netværk. Det lykkedes i forhold til min erfaring med at facillitere åbnings cirkler på nye grupper (Se side 1 og 2 for metode) Søren Hermansens spørgsmål: Hvad er bæredygtig økonomi og samfund? Efterfølgende en gruppeproces hvor vi gik i dybden med spørgsmålene. Nathalies brugte grafisk facillitering til at opsumere vigtige pointer. (Se tegning på side 9) 1. I vil redde verden. 2. Mennesket kommer først. 3. Hvad er der i det for mig? 13 Dag 2 Nathalies brrugte grafisk facillitering som metode på at opsumere pointer i Steen Svensens forlæsning om metoden Backcasting. (Se tegninger side 11) Proces Succeskriterier ved dagens undervisning var følgende. - Indblik - Tryg ved metoden - Videndeling. Det virkede og I fik delt jeres viden og fik afprøvet metoden og et indblik i hvad Backcasting kan som et værkstøj, når der arbejdes med ex bæredygtighed. Jeg vil gøre opmærksom på at succeskriterier ikke er det samme som læringsmål. Fordi at vi ikke kan være sikker på om succeskriterierne opstår på baggrund af 2 timers oplæg. Husk at kigge ex 20 år tilbage, hvis der kigges 20 år frem Samsø Energiakademi arbejder også proaktivt med tidslinjer - Past - Present - Future De 3 P er: Probability - Possibililities- Prognosis Den fundamentale dagsorden og vindende dagsorden. 1. Den fundamentale er mere konkret, men kan mangle retning 2. Den vindende er mere holistisk, og har mere retning og vision. 3. Det er indsigten og balancen samt opmærksomheden der øger success når begge dagsordner tages i et og bruges proaktivt ind i vores arbejde og udvikling. Proces på sidste del af Steen Svendsens oplæg Ressorcegruppen bag Nordisk Pilot har et opdrag i afviklingen af Nordisk pilot. Vi skal skabe transparent i vores undervisnings moduler således at I som deltagere kan bringe nye metoder og læring hjem som kan iværksættes af jer som undervisere ind i jeres organisationer. Blanding af proces & facillitering Eftermiddagens gruppe proces gik på at lære fra Backcasting -metoden ved at arbejde individuelt med sin egen organisation: Reflektion Backcasting : Vision - Muligheder - Barriere - Handling. 1. Et godt og komplekst værktøj til opsamling af viden/data på det horisontale og vertikale spor med blik på ex bæredygtighed ind i organisationer i Norden. 2. Et læringspunkt var hvordan vi kunne bruge forskelle på mænd og kvinder i forhold til forbedringer på nogle studie retninger der har hovedvægt på det ene køn.
14 Hvad er facillitering på Samsø Energiakademi? Forløser potentiale og skaber synergi Facilitering er en professionel praksis, der har til formål at hjælpe grupper med at nå et fælles mål gennem processer, der aktiverer og involverer deltagerne optimalt. Målet med facilitering er at forløse gruppers kollektive potentiale eller visdom. Facilitering er særlig velegnet, når: Deltagernes aktive medvirken er afgørende for at opnå et godt resultat. Deltagernes medvirkendes faglighed og forskellighed skal befrugte hinanden. Deltagerne skal have ejerskab til de resultater, der skabes i gruppen og organisationen ønsker mærkbar forandring og udvikling. Facilitering er ikke for sjov, selv om det ofte opleves sådan. Det er en meget kraft- og effektfuld måde at arbejde på. Hvad er begrebet proces som har drevet Samsø Energiakademi og lokal befolkningen på Samsø frem mod strategien uddannelse 2.0. Fra latin kommer ordet processus, hvilket betyder forløb. En anden ord for proces er: perfektum participium hvilket betyder, at procedere eller at 'gå frem I min undervisning er mit hovedfokus på ledelse i læring Derfor betyder processen bl.a. at der aldrig er fokus på en enkelt deltager eller en gruppe af deltagere.jeg starter altid med at facillitere via cirklen som metode og det skaber fokus på det uformelle og det vi er optaget af. Samtidigt arbejdes der hele tiden hen imod at deltagerne ikke føler sig bedømt eller holdt øje med i processen, hverken som person eller for det de gør og præsterer. På den måde opbygges et miljø, hvor den enkelte tør deltage mere "som sig selv" i stedet for at gemme sig bag ved faglige, sociale eller kulturelle vaner, fordomme og forventninger. Frygten for at fejle bliver mindre og det i sig selv gør det lettere at deltage kreativt i processen. Samtidig er det, at kunne fejle en forudsætning for at turde, og dermed kunne anvende sin horisontale viden i en kreativ proces, som kræver at man kan give slip og er sig selv, både fagligt og socialt. Forandring i grupper og organisationer, kræver en kompetent facilitator, der ved hvad han eller hun har med at gøre. Facililatoren formulerer som regel definitioner og metaforer undervejs som hjælpemidler i facilitering: Sproget som greb på den Nordiske Pilot. Jeg anbefaler at der løbende i forlæsningerne og i processerne ligges særlig vægt på at deltagerne involveres i at tage ejerskab for hvor meget de vil/kan forstå og dermed også lære Jeg anbefaler at der opbygges en tillid ved at vi lærer at udveksle på vores landes forskellige modersmål. Dette skal gøre ved at have mod til at lytte eller gøre opmærksomt på at nogle ord ikke kan forståes. Ex når jeg holder møde med ressourcegruppen bag ved Nordisk Pilot Uddannelsen spørger jeg ofte de Svenske eller Finske samarbejdes partnere om ord/begreber som jeg ikke forstår. Og derved lærer jeg en hel masse ved at lytte og forstå hvad der menes. Jeg tror det er vigtigt at underviseren facillitere i kontakt med deltagernes ansigtsudtryk og energi ved spørge eller mærker om deltagerne er aktivt med. Ex ved at spørge ind til deltagerne eller stoppe op og samle op på hvad der er sket indtil NU. Vi har i ressourcegruppen på Nordisk Pilot talt om at udforme en ordbog med de forskellige landes begreber/tematikker inden for bæredygtighed. På det nylige afholdte modul i Danmark var en tilbagemelding fra en af de Finske deltager, at han forstod ca. 45 % af den danske undervisning. Det gik dårligt sprogligt, når NP deltagerne skulle møde de lokale. Et forsøg Men hvad gør vi som underviser når det ikke virker Paradokser er en del af det og vi må eksperimentere i at undervise. Jeres oplevelser vedrørende det at besøge de Samske ildsjæle virkede ikke helt efter hensigten. De Samske ildsjæle er ikke uddannet eller trænet til at kommunikere eller formidle for grupper fra Ex forskellige Nordiske lande. Dette kræver en helt særlig indsats og økonomi, hvis der i fremtiden skal tilbydes møder med de lokale ildsjæle eller stakeholders i samspil med uddannelse. 14
15 Afslutning Fra en af deltagerne på Nordisk Pilot, kom en direkte fysisk tilbagemelding på min undervisning. Pointen er ikke hvem deltageren er eller at det var mig som underviste. Jeg har valgt at tydeliggøre dette eksempel fordi det er et godt eksempel på eleven som aktiv medskaber og undervisningen som et rum der skaber ejerskab for egen læring. For det handler nemlig også om at få det bedste frem i underviseren Det taler vi ikke om i forhold til learning while doing. Det vil jeg gerne stimulere jer alle til i jeres egen undervisning. Jeg spurgte deltageren om han ville gå hjem og skrive det han havde delt med mig mundtligt. Dermed blev der skabt en platform for yderlig yderlig og læring og en måde at arbejde med Feed Forward. Deltagerens citat: En beskrivelse af min oplevelse af din undervisning, og jeg vil efter bedste evne prøve at gengive det her: Det, jeg nemlig sad tilbage med, var en oplevelse af, at underviserens undervisning virkede kropsligt inddragende. Som om at læringen ikke opstod som en udelukkende kognitiv bearbejdning oppe i hovedet, men ligeså meget talte til det intuitive og den spontant kropslige erfaring og sansning af hele rummet, når dette blev sat i bevægelse med underviseren som dirigent. Normalt på universitet ligger den læringsmæssige pointe således i tekstform på tavlen, hvor den medieres igennem underviseren, hen over en kant / "scenen" og ned til de studerende. Forskellen i underviserens undervisning var, at den læringsmæssige pointe ikke var formidlet igennem tekst, men snarere opstod som et mere komplekst sammenspil af kroppens og sansernes aktive deltagelse og den deraf afledte refleksion i situationen. Scenekanten eksisterede således ikke, hvorfor man oplevede, at du som underviser talte "med" og ikke "til" de studerende. Hermed bliver man som person selv en medspiller i "skuespillet", snarere end en passiv lytter. Jeg tænker, det netop fungerer, fordi underviseren hele tiden "rører i gryden" og holder rummet igang ved at veksle mellem sanselige stimuli, kropslig aktivering og invitation til refleksion (mere end blot downloading af data fra tavlen). Links: Energiinstituttet: Malenes Lundéns inspiration: Læring og undervisning af Professor dr. pæd. Mads Hermansen: Jeg anvender hans teori når jeg tilrettelæggelsen min undervisning. Kapitel fra DK pædagogisk Grundbog. UK & DK Værksted, natur og teknik: Læren om bæredygtig udvikling og uddannelse. Communities af Søren Hermansen Søren Hermansens forlæsning: Steen Svendsens forlæsning Fremtid via backcasting. Kataloget fra Next to Best af Commonity V/ Malene Lundén Artikel hvad er vigtigst tro eller adfærd i forhold til bæredygtighed 15
Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår.
OPTAKT OVERORDNET Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. Min antagelse er at vi skal aflære for at genlære Vi skal opdrage og stimulere til det relationelle
Læs mereBeskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Læs mereÅrets tema for Nordisk Råds miljøpris er digital innovation som støtter bæredygtig livsstil
Årets tema for Nordisk Råds miljøpris er digital innovation som støtter bæredygtig livsstil Forskellige tekniske apparater kalder på forskellige digetale bruger. Valg af indhold og kontinuitet på en langsigtet
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!
Læs mereKulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber
INVITATION Kulturens Laboratorium æstetiske læreprocesser i partnerskaber Hvor: Magasinet/Kulturmaskinen, 5000 Odense Hvornår: 8. juni 2017 Arrangør: Kulturens Laboratorium, Kulturregion Fyn Pris: 625.-/725.-
Læs mereNytænkning og udvikling
Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereKreativitet og faglig udvikling i skolen
Kreativitet og faglig udvikling i skolen Søren Hansen, Aalborg universitet 1. Introduktion til projektet 2. Undervisningsmodel der skaber øget faglighed gennem at udvikle elevernes kreativitet 3. Skolens
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereCorporate Communication
Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks
Læs mereSynlighed og kommunikation sparker processen
Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum
Læs mereBilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?
Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en
Læs mereFormgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4
Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af
Læs mereOpdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.
1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereSTORGRUPPE- PROCESSER
STORGRUPPE- PROCESSER PKU100 FEBRUAR 2016 Mål og Rammer 4 Læringsmetoder 6 Deltagerinvolvering 8 Proceskonsultative redskaber 10 Struktur 12 Fysiske rammer 13 Evaluering 14 Denne folder er udarbejdet på
Læs mereStrategi for læring Daginstitution Torsted
2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed
Læs mereACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereCODING CLASS. Mikala Hansbøl, Ph.d., Docent, Metropol Stine Ejsing-Duun, Ph.d., Lektor, AAU CPH
CODING CLASS Mikala Hansbøl, Ph.d., Docent, Metropol Stine Ejsing-Duun, Ph.d., Lektor, AAU CPH Coding Class Kreative og skabende it-kompetencer i grundskolen Projektets intentioner Erfaringer fra Coding
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN
PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereEn lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013
En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereboernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR
FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereVingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.
Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk
Læs mereSOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning.
SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Du er inviteret til to dages sommer-symposium - en fordybelse i feltet grafisk facilitering. Dagene bliver
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereLedelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller
Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereModuler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta
UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereDesign af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014
? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige
Læs mereBoost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!
BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.
Læs mereResume af 3 evalueringsrapporter
!1 Resume af 3 evalueringsrapporter - En forskningsbaseret evaluering af programaktiviteter i det landsdækkende projekt Ta fat om dansen, der er projektstyret af Dansehallerne og støttet af Nordea-fonden.
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING
PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mere"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil!
"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! 3½ årig uddannelse til pædagog Idé, design, handling, evaluering Eksperimenter sammen med og i praksis Ikke laboratoriestudie Aktiviteter,
Læs mereGratis værktøjer og tips
Gratis værktøjer og tips www.pearson.dk BLOG/ARTIKLER NYHEDSBREV PEARSONs inspiration til cool events og unikke oplevelser Få dine arrangementer til at klappe også deltagerne Gi r det mening Pædagogiske
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereInnovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent
Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ
Læs mereVelkommen til Faglige Kvalitetsoplysninger om dagtilbud - sådan bruges redskaberne. 14. Juni 2012
Velkommen til Faglige Kvalitetsoplysninger om dagtilbud - sådan bruges redskaberne 14. Juni 2012 PROGRAM 10.00 Velkomst og præsentation af dagen Ved KL. 10.10 Hvordan sætter vi fokus på det enkelte barns
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereProgram. Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden
Program Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden Konference med fokus på erfaringsudveksling, videndeling og idéudvikling Den 14. - 16. september 2010 på Mærsk Mc-Kinney Møller
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereVirksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21
Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3
Læs mereCENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE
LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed
Læs mereSkolen i virkeligheden. Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag
Skolen i virkeligheden Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag Ressourcer og potentialer i lokalsamfundet skal bringes i spil og indgå som en naturlig del af skolens hverdag Mødet med kultur-
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereWorkshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle
Workshop Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshoppen talent på HG 1. Hvem er jeg? 2. Hvorfor er jeg her? 3. Hvad vil jeg underholde om? 4. Hvem er I? Positiv Clearence Vælg ½ postkort.
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereFaktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013-2014... 4 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 5 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereTematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.
Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereElevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier 27.09.16 Aktuelle udfordringer? Færre ressourcer Politiske forventninger
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste
Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse
Læs mereVej- og Trafiknetværket. Den Kreative Platform. Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk
Vej- og Trafiknetværket Den Kreative Platform Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk Kreativitet = Uhæmmet anvendelse af viden Kommunikation og samarbejde er bevidste og ubevidste vaner Adfærd
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereTendenser i politisk ledelse i kommunerne
Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra
Læs mere