Ældreidræt - hvorfor og hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældreidræt - hvorfor og hvordan?"

Transkript

1 Ældreidræt - hvorfor og hvordan? Februar 2003

2 Indhold Ældreidræt hvorfor og hvordan? 4 Hensigter og lovgivning 6 Hvordan ser det typiske ældreidrætstilbud ud? 7 Hvad er effekten af ældreidræt? 8 Hvad koster ældreidræt? 10 Kan ældreidræt betale sig? 11 Hvordan kan ældreidræt organiseres? 12 Faldgruber i ældreidræt 14 Hvor mangler der viden? 16 Kilder 17 Nyttige adresser 18

3 Forord Denne pjece indeholder konklusionerne fra Institut for Pensions- og Ældrepolitiks undersøgelse om organisering af ældreidræt og de mulige effekter og gevinster herved. Undersøgelsen er beskrevet i en rapport, der kan hentes på Instituttets hjemmeside Det er håbet, at pjecen og rapporten vil inspirere kommunerne og frivillige idrætsorganisationer til at tage yderligere initiativ til at skabe rammerne for, at de ældre får mulighed for at motionere og dyrke idræt. Der har i forbindelse med undersøgelsen været tilknyttet en følgegruppe af eksperter inden for området: Konsulent Birthe Henriksen, DAI; lektor Bjarne Andersen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU; ældrekonsulent Beate Jarl, Kommunernes Landsforening; adjunkt Christian Kronborg Andersen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU og fuldmægtig Jens Lykke Hansen, Socialministeriet. Desuden har konsulent Carsten Hansen, FMI, og konsulent Jan Knudsen, DFIF, været tilknyttet undersøgelsen som faglige eksperter. Instituttet takker for konstruktivt samarbejde. En stor tak skal også gå til initiativerne i Kerteminde, Svendborg, Aalborg, Vallø, Skærbæk og Ringkøbing Kommune samt Roskilde Amt, som deltog i undersøgelsen og en særlig tak til embedsmænd, frivillige ledere og instruktører, som delte deres erfaringer og synspunkter med os. Endvidere tak til de to reviewere, professor Kjeld Møller Pedersen og direktør Kurt Larsen, der har bidraget med gode kommentarer. Projektleder har været udviklingskonsulent Bentt Løwe Nielsen. Medvirkende i undersøgelsen og til udarbejdelsen af pjece og rapport har været udviklingskonsulent Jørgen Løkkegaard. Svend Lundtorp Februar 2003 Institut for Pensions- og Ældrepolitiks rapporter og pjecer kan hentes på Ældreidræt - hvorfor og hvordan 3

4 Ældreidræt - hvorfor og hvordan? Den demografiske udvikling vil i de kommende årtier medføre en markant stigning i antallet af ældre (defineret som aldersgrupper på 65 år og derover) i Danmark. Hvis de ældres levevilkår og udvikling i funktionsevne forbliver uændret, vil udgifterne til ældreomsorg som konsekvens heraf stige med 21 mia. kr. frem til Der er imidlertid dokumentation for, at fysisk aktivitet og træning kan påvirke ældres funktionsevne i positiv retning og dermed udskyde det tidspunkt, hvor den enkelte ældre bliver afhængig af hjælp fra andre 2. Det er derfor nærliggende at antage, at etablering af tilbud om ældreidræt med henblik på at bibeholde og/eller forbedre de ældres funktionsniveau kan medvirke til at reducere presset på de offentlige udgifter til social- og sundhedsområdet. Ydermere er det en udbredt opfattelse, at sådanne aktivitetstilbud influerer positivt på de ældres livskvalitet og sociale netværk 3. Formålet med Instituttets undersøgelse af ældreidræt har været at: Afdække, beskrive og formidle effekterne af ældreidræt i forhold til såvel fysiske, funktionelle som sociale aspekter. Undersøge potentielle økonomiske effekter. Belyse de organisatoriske forhold for ældreidræt. Undersøgelsen omfatter ældreidrætsinitiativer, som sigter mod at aktivere eller reaktivere inaktive, men i øvrigt raske ældre. Initiativer, der har genoptræning som mål, er således ikke omfattet af undersøgelsen. Det er centralt for samfundet og den enkelte, at de ældre bibeholder og/eller forbedrer deres funktionsniveau. Mange steder er det lykkes at skabe gode og velfungerende tilbud om ældreidræt, men der er stadig mange områder i landet, hvor sådanne tilbud ikke eksisterer. Derfor er det vigtigt at formidle erfaringerne fra de steder, hvor det er lykkes at etablere ældreidrætstilbud for at inspirere til igangsættelse af endnu flere tilbud. Derfor skal en række spørgsmål besvares: Hvad er hensigterne, og hvad siger lovgivningen? Hvad er effekten af ældreidræt? Hvordan ser det typiske ældreidrætstilbud ud? Hvad koster ældreidræt? Kan ældreidræt betale sig? 1 Institut for Pensions- og Ældrepolitik (2002a) 2 Institut for Pensions- og Ældrepolitik (2002b) 3 Se bl.a. Poulsen (2002) og Ibsen & Petersen (1997) 4 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

5 Hvordan kan ældreidræt organiseres? Hvilke faldgruber er der? Hvor mangler der viden? Med baggrund i Instituttets undersøgelse af ældreidræt vil vi i det følgende forsøge at besvare ovenstående otte spørgsmål. Undersøgelsens vigtigste målgruppe er kommunerne, som ud over at yde en positiv indsats for de ældre potentielt vil have en gevinst i form af sparede omkostninger til ældreomsorgen gennem etablering og understøttelse af ældreidrætstilbud. En anden målgruppe er de frivillige organisationer mv., som enten allerede har eller overvejer at etablere sådanne tilbud for ældre. Undersøgelsen er gennemført i fire stadier. Første stadie er en afdækning af relevant, forskningsbaseret litteratur. Andet stadie belyser de økonomiske effekter af ældreidræt i dansk sammenhæng. Tredje stadie har til formål at belyse den brugeroplevede kvalitet af ældreidræt gennem en meta-analyse af evalueringer af danske ældreidrætsinitiativer. Endelig belyses i det fjerde stadie den faglige og organisatoriske kvalitet ved en caseundersøgelse af seks danske ældreidrætsinitiativer. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 5

6 Hensigter og lovgivning Ifølge regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet skal ældre sikres tilbud, der sigter mod at opretholde deres sociale, fysiske og psykiske færdigheder længst muligt 4. Indsatsen over for de ældre skal sigte mod at opretholde et højt niveau af helbredsmæssig livskvalitet og fysisk funktion så længe som muligt samt mod at sikre en tidlig udredning og indsats over for følgerne af bl.a. sundhedsmæssige problemer. Endvidere er det vigtigt, at tilbud om fysisk aktivitet og træning til ældre udbredes, hvor både det offentlige og de frivillige organisationer spiller en vigtig rolle 5. Kommunerne er ifølge Lov om social service (serviceloven) forpligtiget til at sørge for tilbud om hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor ( 73a, stk. 2). I relation til fysiske færdigheder medfører serviceloven således, at den kommunale myndighed er forpligtet til at sørge for tilbud om vedligeholdende træning for personer med en reduceret fysisk funktionsevne, herunder specielt (svage) ældre borgere, som af forskellige årsager ikke længere er i stand til at opretholde et aktivitetsniveau, der er nødvendig for vedligeholdelse af deres fysiske helbredstilstand og formåen. Instituttets undersøgelse viser, at: Loven udstikker brede rammer for kommunal støtte til ældreidræt, og der er ingen love eller regelsæt, der hindrer en kommunalbestyrelse i at yde faste tilskud eller projektstøtte til ældreidrætsinitiativer. Der er meget få krav til den kommunale støtte. Det eneste reelle krav, der konkretiseres i lovgivningen, er, at der så vidt muligt skal stilles egnede offentlige lokaler til rådighed. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte om og i hvilken udstrækning, man ønsker at støtte ældreidræt. Kommunalbestyrelserne i kraft af den kommunale fuldmagt til enhver tid kan beslutte at initiere og støtte eventuelle partnerskab med de frivillige organisationer. Beslutningen kan dog også træffes med hjemmel i servicelovens 65 og 115 samt folkeoplysningslovens 2, 16 og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002a) 5 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002b) 6 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

7 Hvordan ser det typiske ældreidrætstilbud ud? De undersøgte initiativer adskiller sig fra hinanden på en række punkter, især med hensyn til organisering og graden af kommunale engagement, men de er forholdsvis identiske med hensyn til de aktiviteter, der tilbydes, og den måde, hvorpå disse planlægges. Instituttets undersøgelse viser, at: Der typisk tilbydes 1½ times fysisk aktivitet efterfulgt af ½ time sociale aktiviteter (kaffe, brød og fællessang mv.). Aktiviteterne forgår 1-2 gang ugentligt. Aktiviteterne typisk indledes med traditionelle opvarmningsøvelser (gymnastik) efterfulgt af diverse lege og boldspil. Herudover er der ofte mulighed for svømning, bowling, petanque mv. Tilbuddene beskrives oftest som tværidræt. Instruktørarbejdet som hovedregel varetages af uddannede instruktører eller af (ældre) deltagere, der har gennemført ældreidrætskurser. Aktiviteterne oftest tilbydes fra september til maj. Enkelte steder har dog andre aktivitetstilbud i sommermånederne. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 7

8 Hvad er effekten af ældreidræt? Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet og motion medfører en række fysiologiske forandringer. Fx vil musklernes evne til at optage ilt øges og blodets indhold af fedtstoffer (kolesterol) reduceres, hvilket influerer positivt på helbred og funktionsevne. Fysisk aktivitet har således en positiv effekt i forhold til en lang række risikofaktorer og dermed på risikoen for at udvikle mange af de store ofte livstruende sygdomme 6, som også medfører et stort behov for plejeindsats i kommunerne. Instituttets undersøgelse viser, at: Fysisk aktivitet har en gavnlig effekt i forhold til bl.a. forhøjet blodtryk og kolesterolniveau, insulinfølsomhed, åreforkalkning og fedme. Fysisk aktivitet reducerer risikoen for hjerte-karsygdomme, type II diabetes, slagtilfælde, tyktarmskraft og udviklingen af mentale sygdomme. Fysisk aktivitet mindsker risikoen for at udvikle knogleskørhed og reducerer det aldersbetingede fald i muskelstyrke, hvilket reducerer risikoen for faldulykker og hoftefrakturer. Tabel 1. Sygdomsforebyggende effekter af fysisk aktivitet. 6 Sundhedsstyrelsen (2001) Sygdomskategori Hjerte-karsygdomme, herunder forhøjet blodtryk Slagtilfælde og andre vaskulære katastrofer i hjernen Type II diabetes Hoftefrakturer Mentale sygdomme (fx depression) Tyktarmskræft Effekt reduceret åreforkalkning reduceret blodtryk reduceret kolesterolniveau i blodet - forøget HDL-kolesterol (gavnligt) - reduceret LDL-kolesterol (skadeligt) vægttab/reduceret BMI reduceret åreforkalkning reduceret blodtryk reduceret kolesterolniveau i blodet reduceret insulinrespons ved glukosebelastning reduceret basalt insulinniveau forøget insulinfølsomhed forøget knogletæthed reduceret faldrisiko pga.: - øget muskelmasse og -styrke - forbedret balance - forbedret fleksibilitet og bevægelighed - forbedret koordination forbedret humør og psykisk velbefindende større livskvalitet hurtigere tarmpassage 8 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

9 Figur 1. Sammenhæng mellem fysisk aktivitetsniveau og helbredsmæssig gevinst (Figur fra rapporten Fysisk aktivitet og helse anbefalinger fra det norske Statens råd for ernæring og fysisk aktivitet, 2000) Fysisk aktivitet bevarer muskelstyrke og udholdenhed, hvilket medfører, at ældre mennesker lettere kan overkomme de almindelige dagligdags gøremål og derved forblive selvhjulpne i længere tid. En fysisk aktiv livsførelse medfører nogle gavnlige psykosociale effekter, der influerer positivt på humør og livskvalitet. En række fysiologiske parametre, eksempelvis udholdenhed og muskelstyrke, kan forbedres i en endog meget høj alder. Aktiv deltagelse i ældreidræt har et væsentligt sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende potentiale. Effekten af fysisk aktivitet er afhængig af forskellige faktorer som fx hyppighed, varighed og intensitet. Mange af de biologiske ændringer som følge af fysisk aktivitet er af kort varighed, hvorfor effekten af disse reelt er uafhængig af tidligere aktivitetsmønstre. Således er det eksempelvis påvist, at fem års fysisk aktivitet næsten halverede dødeligheden for voksne mænd, der ikke tidligere havde været fysisk aktive. Den største effekt i forhold til sundhed og sygdomsforebyggelse opnås ved overgangen fra inaktivitet til blot beskeden aktivitet. Derimod er der kun en beskeden yderligere gevinst forbundet med at gå fra et moderat til et højt aktivitetsniveau (figur 1). De helbredsmæssige gevinster af fysisk aktivitet primært er opnåelige for de ældre, der ikke i forvejen motionerer tilstrækkeligt. Det kan med rimelighed antages, at disse udgør cirka hver tredje ældre over 67 år, der således vil profitere af et øget aktivitetsniveau og have gavn af at deltage i idrætsmæssige aktiviteter. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 9

10 Hvad koster ældreidræt? Der er stor variation i, hvad ældreidræt koster. Udgifterne til et ældreidrætsinitiativ afhænger af flere faktorer. De to vigtigste er lokaler og instruktører, mens udgifter til rekvisitter, annoncer og kurser er mindre vigtige. Finansieringen af ældreidræt er ofte en kombination af egenbetaling, kommunale tilskud og eksterne finansieringskilder. Instituttets undersøgelse viser, at: De samlede udgifter pr. deltager pr. år i de undersøgte cases varierer fra 180 kr. til kr. Udgifterne afhænger især af to faktorer: Hvis der eksisterer egnede kommunale lokaler som fx haller eller gymnastiksale, er udgifterne til lokaler ofte lave. Hvis der derimod ikke eksisterer egnede kommunale lokaler, og man derfor er nødt til at leje lokaler i fx selvejende haller, er udgifterne til lokaler som regel meget høje. Hvis man kan finde egnede frivillige instruktører er udgifterne til instruktører lave. Benytter man derimod lønnede instruktører, er udgifterne til løn meget store. Der er stor forskel på den kommunale finansiering, der varierer fra 0-88 % af de samlede indtægter for de undersøgte initiativer. Eksterne finansieringskilder specielt i opstartsfasen er væsentlige for initiativernes økonomi. Det skyldes, at der i opstarten ofte er store udgifter til annoncering og rekvisitter, som ikke i samme grad er nødvendige, når initiativet er forankret. Andre former for finansiering som fx indtægtsdækkende virksomhed og fondsansøgninger kan bidrage væsentligt til indtjeningen. Egenbetalingen i de undersøgte cases varierer fra 100 kr. pr. år til 760 kr. pr. år, men der findes initiativer med en egenbetaling på helt op til kr. pr. år. Størrelsen af egenbetalingen kan påvirke sandsynligheden for succesfuld forankring. Dog mangler der systematisk viden på området, herunder om størrelsen af egenbetalingen påvirker specielle gruppers grad af deltagelse. En vis egenfinansiering kan give de ældre en større ejerskabsfølelse i forhold til projektet og dermed tilskynde til større engagement. Overgangen fra gratis projekt til betalingsinitiativ kan være svær, fordi der er tendens til, at gratis initiativer opfattes som en rettighed frem for et tilbud. Omvendt er der også erfaringer, der taler for, at initiativer er gratis i projektperioden, idet gratis tilbud tiltrækker flere deltagere. 10 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

11 Kan ældreidræt betale sig? Det er naturligvis vanskeligt at foretage en komplet beregning af, om ældreidræt kan betale sig. Hvordan skal eksempelvis bedre humør indgå i en sådan beregning? Og skal det nødvendigvis kunne betale sig? Spørgsmålet kan dog i nogen grad besvares ved at betragte forholdet mellem opnåede resultater og ressourceforbrug. De positive fysiske og psykiske effekter ved ældreidræt betyder, at der kan spares penge til eksempelvis sygehusindlæggelser, hjemmehjælp og medicin. Så ud over at de ældre får det fysisk og psykisk bedre, kan det være en god forretning for en kommune at støtte ældreidræt. Internationale erfaringer viser, at personer, der har dyrket idræt hele livet, bliver mindre syge og indlægges på sygehuse færre gange end personer, der ikke dyrker idræt. Instituttet har undersøgt, hvor meget der teoretisk kan spares på sygehusindlæggelser for diabetes, mentale sygdomme, hjerte-karsygdomme, slagtilfælde, hoftebrud og kræft i tyktarmen, hvis ældre dyrker idræt. Der er sandsynligvis også positive virkninger på andre sygdomme, men det har ikke været muligt at indsamle tilstrækkeligt information om disse. Resultaterne skal tages med forbehold, eftersom de hviler på usikre antagelser. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 11

12 Instituttets undersøgelse viser, at: Der kun er foretaget få internationale undersøgelser af de samfundsøkonomiske effekter af ældreidræt. Socialministeriet har i samarbejde med Syddansk Universitet igangsat en forskningsindsats, som skal belyse dette område yderligere. Institut for Pensions-og Ældrepolitik vil løbende formidle den nye viden til kommunerne m.fl. Hvis det antages, at 80 % af de ældre, der påbegynder ældreidræt, dyrker det på en måde, så de teoretiske effekter opnås, kan den potentielle gevinst ved ældreidræt i form af sparede udgifter til sygehusindlæggelser anslås til godt 600 kr. pr. person pr. år. Udgifter til sygehusindlæggelser udgør cirka 39 % af de samlede social- og sundhedsudgifter til ældre 7. Hvis besparelsen på sygehusindlæggelser kan overføres til de øvrige social- og sundhedsudgifter, er den samlede besparelse på social- og sundhedsudgifter på næsten kr. pr. år pr. person, der dyrker ældreidræt. Udgifterne pr. person, der dyrker ældreidræt, er mellem 180 kr. og kr. pr. år. Hvis disse faktiske udgifter holdes op imod de teoretiske gevinster, er der et årligt nettooverskud på mellem 240 kr. og kr. pr. person. Ud over de sparede omkostninger kan ældreidræt også redde liv. En international undersøgelse viser, at man kan undgå 77 dødsfald pr. år pr , der dyrker ældreidræt 8. Udgiften pr. reddet leveår er på mellem 215 kr. og kr. ved ældreidræt. Til sammenligning koster en gennemsnitlig medicinsk intervention omkring kr. pr. reddet leveår og influenzavaccination mellem kr. og kr. pr. reddet leveår 9. Hvordan kan ældreidræt organiseres? Instituttets undersøgelse identificerer fire forskellige typer af initiativer, der adskiller sig i forhold til det kommunale engagement. De fire samarbejdsmodeller kan betegnes som den kommunale model, foreningsmodellen, græsrodsmodellen og fødselshjælperen. 7 Arendt m.fl. (2002) 8 Munro m.fl. (1997) 9 Reinders (1997) 12 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

13 Den kommunale model er samarbejdsmæssigt den mindst komplicerede for kommunerne. Sådanne initiativer er initieret som følge af en kommunalpolitisk beslutning og drives fuldstændig i kommunalt regi. Kommunen har således det fulde ansvar og kontrol med samtlige aspekter af initiativet. Principielt er der derfor reelt ikke tale om noget egentligt samarbejde mellem Kommunen og en anden part. Ledelsen varetages af en kommunalt ansat leder eller koordinator, som træffer alle centrale beslutninger og står til ansvar over for kommunalbestyrelsen. Da denne person og de andre involverede, fx instruktørerne, er lønnede, er de kommunale initiativer forholdsvis dyre i drift. I teorien kan initiativerne være organiseret som en forening, hvor deltagerne er medlemmer og betaler et mindre kontingent, men ellers finansieres initiativet langt overvejende via det kommunale budget. Initiativer efter foreningsmodellen er karakteriseret ved at være opbygget på demokratisk vis med en formand og bestyrelse, der vælges af foreningens medlemmer som regel på den årlige generalforsamling. Herudover består foreningen oftest af en række udvalg, der varetager forskellige dele af foreningens opgaver oftest med en stor grad af selvstændig beslutningskompetence. Bestyrelsen og udvalgene består af (valgte) medlemmer. Foreningsarbejdet er som hovedregel ulønnet og baseret på den frivillige indsats, hvilket betyder, at foreningsmodellen fordrer et stort engagement af medlemmerne. Foreningsmodellen er således i større grad end de kommunale initiativer afhængig af ildsjæle og medlemmernes frivillige arbejdsindsats. Foreningsinitiativer er normalt billigere i drift end de kommunale initiativer og har den fordel, at godkendte foreninger kan modtage støtte efter folkeoplysningsloven, der ligeledes forskriver, at initiati - verne skal stilles kommunale lokaler til rådighed eller om nødvendigt tildeles tilskud til private lokaler. Foreningsmodellen har også den styrke, at det hele tiden er muligt at oprette nye udvalg og derved give plads til nye tiltag og aktiviteter. Dette medfører dog samtidig en administrativ byrde. Græsrodsmodellen er på mange måder den diametrale modsætning til foreningsmodellen, idet initiativer af denne type er kendetegnet ved fravær af formel struktur. Initiativerne er som regel bygget op omkring en person, evt. en persongruppe, der fungerer som leder af initiativet. Formandsposten er således ikke på valg, og der eksisterer heller ikke en valgt bestyrelse. Der kan dog være etableret nogle udvalg, hvori frivillige deltagere varetager Ældreidræt - hvorfor og hvordan 13

14 forskellige mindre opgaver. Alle større opgaver som fx administration varetages dog typisk af lederen og som hovedregel uden form for aflønning. Græsrodsinitiativer er derfor forholdsvis billige i drift og er ofte finansieret næsten udelukkende vha. en beskeden deltagerbetaling. Modellen kan således forekomme meget attraktiv for kommuner, der ønsker at etablere idrætslige tilbud for kommunens ældre borgere. Det er dog i sagens natur vanskeligt at planlægge og initiere et græsrodsinitiativ, idet disse er kendetegnet ved at udspringe af et personligt initiativ og engagement. Kommunerne kan således kun sørge for at gøde jorden for græsrodsinitiativer, hvilket bl.a. kan foregå i form af praktisk bistand, positiv omtale og udbredelse af kendskab til initiativet, gode lokalefaciliteter og naturligvis økonomisk støtte. (Amts)kommunerne kan også påtage sige en mere aktiv rolle i forbindelse med igangsætning og etablering af ældreidrætsinitiativer. Den kommunale myndighed kan således agere fødselshjælper for initiativer med henblik på, at disse siden hen forankres som selvstændige initiativer uden for kommunalt regi på linie med fx foreningsinitiativerne. Processen forudsætter, at amtet eller kommunen stiller en medarbejder til rådighed til opgaven, fx en forebyggelseskonsulent, som bl.a. tager sig af alle praktiske og administrative gøremål. Konkret skal konsulenten eksempelvis finde og opsøge personer, der ønsker at involvere sig i de enkelte aktivitetssteders drift, finde egnede lokaler, annoncere efter instruktører, udarbejde og udsende indbydelser el. lign. til de potentielle deltagere osv. Dette er en stor og tidskrævende opgave. Fødselshjælpen er derfor forholdsvis dyr, men fremgangsmåden kan medvirke til at fostre initiativer, der måske ellers ikke var blevet sat i værk. Faldgruber i ældreidræt Før opstarten af et ældreidrætstilbud er der en række forhold, som kræver nøje overvejelser. Først og fremmest bør man overveje, hvilken målgruppe tilbuddet henvender sig til, og hvilken organisering der passer bedst til målgruppen og de lokale forhold. Hvis en kommune ønsker at igangsætte et ældreidrætstilbud, skal den derfor overveje følgende faktorer, som har vist sig at være væsentlige i forhold til etableringen af ældreidrætstilbud: Instituttets undersøgelse viser, at: Mindre lokaler som fx forsamlingshuse og kirker har den fordel, at de som regel er billige og findes i selv små lokalsamfund. De begrænser dog typerne af aktiviteter og antallet af deltagere. Gymnastiksale og haller, kommunale såvel som selvejende, giver bedre muligheder for forskellige typer af aktivite- 14 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

15 ter og for et stort deltagerantal. De kommunale haller og gymnastiksale er ofte billige, men ofte optaget i dagtimerne. De selvejende haller er ofte dyre, men det er nemmere at få plads i dagtimerne. Det kan være meget vanskeligt at rekruttere kvalificerede og uddannede instruktører. En mulighed er at rekruttere personer med lang idrætsmæssig baggrund, evt. blandt deltagerne, og give dem mulighed for at deltage i nødvendige ældreidrætskurser. Rekruttering af instruktører kan foregå ved traditionel annoncering eller ved personlig kontakt. Særligt i opstartsfasen er der en række ekstraordinære udgifter til fx annoncering og rekvisitter, der kan være vanskelige for et nystartet initiativ at finansiere. Der kan derfor være behov for ekstraordinære tilskud i forbindelse med opstart, som man kan ansøge om hos organisationer som DAI, DFIF, FMI, DGI, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen (se Nyttige adresser ). Flere af disse yder endvidere konsulentbistand i forbindelse med opstart af ældreidrætstilbud. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 15

16 Hvor mangler der viden? Instituttets undersøgelse viser, at der mangler viden på en række centrale områder inden for ældreidræt. Bl.a. mangler der viden for at kunne besvare følgende spørgsmål: Hvad er den helbredsmæssige og funktionelle effekt af forskellige former for fysisk aktivitet og træning? Der er generelt behov for evidensbaseret viden om, hvilken type fysisk aktivitet (fx styrketræning, konditionstræning, balancetræning mv.) der kan anbefales til ældre mennesker med forskellige funktionsniveauer og sundhedstilstand. Hvor megen aktivitet skal der (minimum) til for at opnå de potentielle helbredsmæssige gevinster af fysisk aktivitet? Der er brug for dokumentation for, hvorledes fysisk aktivitet og træning skal iværksættes med hensyn til hyppighed, varighed og intensitet. Det er således nødvendigt at udvikle differentierede, evidensbaserede træningsprogrammer. Hvad er effekten af at påbegynde fysisk aktivitet sent i livet sammenlignet med livslang fysisk aktivitet? Der er behov for yderligere dokumentation for effekten af fysisk aktivitet i forhold til kendte risikofaktorer og nedbringelse af sygdomshyppighed og dødelighed. Hvilken indflydelse har størrelsen af egenbetaling (kontingent) på antallet af deltagere i ældreidrætsinitiativer? Og hvilken betydning har egenbetalingens størrelse på den sociale fordeling af deltagerne? Ud fra Instituttets undersøgelse tyder det på, at der er en sammenhæng mellem egenbetaling og deltagelse, men der mangler dokumenteret viden om den præcise betydning af egenbetalingens størrelse. Dette gælder også i forhold til spørgsmålet om deltagernes ejerskabsfølelse og risikoen for social skævvridning. Hvilke kvalifikationer er nødvendige for, at en instruktør kan opnå de bedst mulige effekter? Instruktørarbejdet kan varetages på forskellig vis og af instruktører med vidt forskellig baggrund, men der mangler viden om, hvilke forudsætninger og kvalifikationer der medfører det bedste udbytte for deltagerne. Hvad er de samfundsøkonomiske effekter af ældreidræt? Der mangler en beregning af det danske samfunds omkostninger og omkostningsforskelle ved træning af henholdsvis aktive og inaktive ældre på baggrund af forskningsbaseret dokumentation af træningseffekter. Flere af disse spørgsmål søges belyst i et forskningsprojekt på Syddansk Universitet, som finansieres af Socialministeriet. 16 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

17 Kilder Arendt, J. Nielsen, Egil Boll Hansen & Thomas K. Thrane (2002): Ældres funktionsevne og offentlige social- og sundhedsudgifter, AKF forlaget. Ibsen, Bjarne & Mogens T. Pedersen (1997): Evaluering af Ældre i Bevægelse i København, notat, Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002a): Status 2001 for folkesundhedsarbejdet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002b): Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Institut for Pensions- og Ældrepolitik (2002a): De fremtidige udgifter til ældreomsorg, notat. Institut for Pensions- og Ældrepolitik (2002b): Evidens om fysisk aktivitet og træning, pjece. Munro, J et al. (1997): Physical activity for the over-65s: could it be a cost-effective exercise for the NHS?, J Public Health Med.; Dec. 19(4): Poulsen, I. Helt (2002): Projekt I gang hvor du bor 2, rapport, Forebyggelsesrådet i Roskilde Amt. Reinders. A. (1997): Cost-effictiveness of influenza vaccine in the Netherlands. Nederlands Tidjschrift voor Geneeskunde. 141(2). Statens råd for ernæring og fysisk aktivitet (2000): Fysisk aktivitet og helse anbefalinger, Norge. Sundhedsstyrelsen (2001): Fysisk aktivitet og sundhed. En litteraturgennemgang. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 17

18 Nyttige adresser Følgende organisationer yder bl.a. konsulentbistand og økonomisk støtte til opstart af ældreidræt: Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Tlf: Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) Storebæltsvej Nyborg Tlf.: Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) Vingsted Skovvej Vejle Tlf.: FMI Idræt om dagen Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Tlf.: Ældremobiliseringen Suomisvej Frederiksberg Tlf.: Ældre Sagen Nyropsgade København V Tlf.: Ældreidræt - hvorfor og hvordan

19 Ældreidræt - hvorfor og hvordan Februar 2003 Udgiver: Socialministeriet, Institut for Pensions- og Ældrepolitik Forskerparken Odense M tlf.: Fax.: Hjemmeside: Oplag: 4000 ekspl. Layout: Anders Boye Foto: Ole Friis Tryk: Midtfyns Bogtryk Pjecen kan rekvireres fra Institut for Pensions- og Ældrepolitik og er endvidere tilgængelig på Institut for Pensions-og Ældrepolitik har til opgave at undersøge, indsamle, bearbejde og formidle viden om pensionsog ældreforhold. Det sker ved dels at formidle forskningsbaseret viden, dels ved at indsamle og formidle viden om god praksis.

20

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Stolemotion og motionsvenner bedre livskvalitet for færre penge

Stolemotion og motionsvenner bedre livskvalitet for færre penge Stolemotion og motionsvenner bedre livskvalitet for færre penge En evaluering af et 3-årigt projekt med stolemotion og motionsvenner fra Dansk Arbejder Idrætsforbund og Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundsledelsen 9. oktober 2014 Til regioner og foreninger DAI's 41. kongres 15. november 2014 i Brøndby Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag,

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Hovedforening Tune den 4. februar 2015 Samarbejde med Tune skole: Samarbejdet, som etableres mellem Tune Idrætsforening og Tune Skole herunder Tune SFO har som mål:

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004).

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Rollatortræf PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Aktivitet Beskrivelse Bemærkninger Mål med projektet Formål med projektet

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Demensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende.

Demensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende. Demensdagene 2013 Sjov Motion - Motionscaféer for demente med pårørende. Et 3-årigt projekt i Slagelse Kommune. Projektperiode 1. oktober 2012 30. september 2015. Præsentation projektkonsulent Bente Nørgaard

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse Resume af projekt Aarhus d. 14.11.2012 Udarbejdet af Knud Erik Jensen, Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation Formålet med projektet Visionen er at give flere borgere mulighed for

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere