Ældreidræt - hvorfor og hvordan?

Transkript

1 Ældreidræt - hvorfor og hvordan? Februar 2003

2 Indhold Ældreidræt hvorfor og hvordan? 4 Hensigter og lovgivning 6 Hvordan ser det typiske ældreidrætstilbud ud? 7 Hvad er effekten af ældreidræt? 8 Hvad koster ældreidræt? 10 Kan ældreidræt betale sig? 11 Hvordan kan ældreidræt organiseres? 12 Faldgruber i ældreidræt 14 Hvor mangler der viden? 16 Kilder 17 Nyttige adresser 18

3 Forord Denne pjece indeholder konklusionerne fra Institut for Pensions- og Ældrepolitiks undersøgelse om organisering af ældreidræt og de mulige effekter og gevinster herved. Undersøgelsen er beskrevet i en rapport, der kan hentes på Instituttets hjemmeside Det er håbet, at pjecen og rapporten vil inspirere kommunerne og frivillige idrætsorganisationer til at tage yderligere initiativ til at skabe rammerne for, at de ældre får mulighed for at motionere og dyrke idræt. Der har i forbindelse med undersøgelsen været tilknyttet en følgegruppe af eksperter inden for området: Konsulent Birthe Henriksen, DAI; lektor Bjarne Andersen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU; ældrekonsulent Beate Jarl, Kommunernes Landsforening; adjunkt Christian Kronborg Andersen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU og fuldmægtig Jens Lykke Hansen, Socialministeriet. Desuden har konsulent Carsten Hansen, FMI, og konsulent Jan Knudsen, DFIF, været tilknyttet undersøgelsen som faglige eksperter. Instituttet takker for konstruktivt samarbejde. En stor tak skal også gå til initiativerne i Kerteminde, Svendborg, Aalborg, Vallø, Skærbæk og Ringkøbing Kommune samt Roskilde Amt, som deltog i undersøgelsen og en særlig tak til embedsmænd, frivillige ledere og instruktører, som delte deres erfaringer og synspunkter med os. Endvidere tak til de to reviewere, professor Kjeld Møller Pedersen og direktør Kurt Larsen, der har bidraget med gode kommentarer. Projektleder har været udviklingskonsulent Bentt Løwe Nielsen. Medvirkende i undersøgelsen og til udarbejdelsen af pjece og rapport har været udviklingskonsulent Jørgen Løkkegaard. Svend Lundtorp Februar 2003 Institut for Pensions- og Ældrepolitiks rapporter og pjecer kan hentes på Ældreidræt - hvorfor og hvordan 3

4 Ældreidræt - hvorfor og hvordan? Den demografiske udvikling vil i de kommende årtier medføre en markant stigning i antallet af ældre (defineret som aldersgrupper på 65 år og derover) i Danmark. Hvis de ældres levevilkår og udvikling i funktionsevne forbliver uændret, vil udgifterne til ældreomsorg som konsekvens heraf stige med 21 mia. kr. frem til Der er imidlertid dokumentation for, at fysisk aktivitet og træning kan påvirke ældres funktionsevne i positiv retning og dermed udskyde det tidspunkt, hvor den enkelte ældre bliver afhængig af hjælp fra andre 2. Det er derfor nærliggende at antage, at etablering af tilbud om ældreidræt med henblik på at bibeholde og/eller forbedre de ældres funktionsniveau kan medvirke til at reducere presset på de offentlige udgifter til social- og sundhedsområdet. Ydermere er det en udbredt opfattelse, at sådanne aktivitetstilbud influerer positivt på de ældres livskvalitet og sociale netværk 3. Formålet med Instituttets undersøgelse af ældreidræt har været at: Afdække, beskrive og formidle effekterne af ældreidræt i forhold til såvel fysiske, funktionelle som sociale aspekter. Undersøge potentielle økonomiske effekter. Belyse de organisatoriske forhold for ældreidræt. Undersøgelsen omfatter ældreidrætsinitiativer, som sigter mod at aktivere eller reaktivere inaktive, men i øvrigt raske ældre. Initiativer, der har genoptræning som mål, er således ikke omfattet af undersøgelsen. Det er centralt for samfundet og den enkelte, at de ældre bibeholder og/eller forbedrer deres funktionsniveau. Mange steder er det lykkes at skabe gode og velfungerende tilbud om ældreidræt, men der er stadig mange områder i landet, hvor sådanne tilbud ikke eksisterer. Derfor er det vigtigt at formidle erfaringerne fra de steder, hvor det er lykkes at etablere ældreidrætstilbud for at inspirere til igangsættelse af endnu flere tilbud. Derfor skal en række spørgsmål besvares: Hvad er hensigterne, og hvad siger lovgivningen? Hvad er effekten af ældreidræt? Hvordan ser det typiske ældreidrætstilbud ud? Hvad koster ældreidræt? Kan ældreidræt betale sig? 1 Institut for Pensions- og Ældrepolitik (2002a) 2 Institut for Pensions- og Ældrepolitik (2002b) 3 Se bl.a. Poulsen (2002) og Ibsen & Petersen (1997) 4 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

5 Hvordan kan ældreidræt organiseres? Hvilke faldgruber er der? Hvor mangler der viden? Med baggrund i Instituttets undersøgelse af ældreidræt vil vi i det følgende forsøge at besvare ovenstående otte spørgsmål. Undersøgelsens vigtigste målgruppe er kommunerne, som ud over at yde en positiv indsats for de ældre potentielt vil have en gevinst i form af sparede omkostninger til ældreomsorgen gennem etablering og understøttelse af ældreidrætstilbud. En anden målgruppe er de frivillige organisationer mv., som enten allerede har eller overvejer at etablere sådanne tilbud for ældre. Undersøgelsen er gennemført i fire stadier. Første stadie er en afdækning af relevant, forskningsbaseret litteratur. Andet stadie belyser de økonomiske effekter af ældreidræt i dansk sammenhæng. Tredje stadie har til formål at belyse den brugeroplevede kvalitet af ældreidræt gennem en meta-analyse af evalueringer af danske ældreidrætsinitiativer. Endelig belyses i det fjerde stadie den faglige og organisatoriske kvalitet ved en caseundersøgelse af seks danske ældreidrætsinitiativer. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 5

6 Hensigter og lovgivning Ifølge regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet skal ældre sikres tilbud, der sigter mod at opretholde deres sociale, fysiske og psykiske færdigheder længst muligt 4. Indsatsen over for de ældre skal sigte mod at opretholde et højt niveau af helbredsmæssig livskvalitet og fysisk funktion så længe som muligt samt mod at sikre en tidlig udredning og indsats over for følgerne af bl.a. sundhedsmæssige problemer. Endvidere er det vigtigt, at tilbud om fysisk aktivitet og træning til ældre udbredes, hvor både det offentlige og de frivillige organisationer spiller en vigtig rolle 5. Kommunerne er ifølge Lov om social service (serviceloven) forpligtiget til at sørge for tilbud om hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor ( 73a, stk. 2). I relation til fysiske færdigheder medfører serviceloven således, at den kommunale myndighed er forpligtet til at sørge for tilbud om vedligeholdende træning for personer med en reduceret fysisk funktionsevne, herunder specielt (svage) ældre borgere, som af forskellige årsager ikke længere er i stand til at opretholde et aktivitetsniveau, der er nødvendig for vedligeholdelse af deres fysiske helbredstilstand og formåen. Instituttets undersøgelse viser, at: Loven udstikker brede rammer for kommunal støtte til ældreidræt, og der er ingen love eller regelsæt, der hindrer en kommunalbestyrelse i at yde faste tilskud eller projektstøtte til ældreidrætsinitiativer. Der er meget få krav til den kommunale støtte. Det eneste reelle krav, der konkretiseres i lovgivningen, er, at der så vidt muligt skal stilles egnede offentlige lokaler til rådighed. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte om og i hvilken udstrækning, man ønsker at støtte ældreidræt. Kommunalbestyrelserne i kraft af den kommunale fuldmagt til enhver tid kan beslutte at initiere og støtte eventuelle partnerskab med de frivillige organisationer. Beslutningen kan dog også træffes med hjemmel i servicelovens 65 og 115 samt folkeoplysningslovens 2, 16 og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002a) 5 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002b) 6 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

7 Hvordan ser det typiske ældreidrætstilbud ud? De undersøgte initiativer adskiller sig fra hinanden på en række punkter, især med hensyn til organisering og graden af kommunale engagement, men de er forholdsvis identiske med hensyn til de aktiviteter, der tilbydes, og den måde, hvorpå disse planlægges. Instituttets undersøgelse viser, at: Der typisk tilbydes 1½ times fysisk aktivitet efterfulgt af ½ time sociale aktiviteter (kaffe, brød og fællessang mv.). Aktiviteterne forgår 1-2 gang ugentligt. Aktiviteterne typisk indledes med traditionelle opvarmningsøvelser (gymnastik) efterfulgt af diverse lege og boldspil. Herudover er der ofte mulighed for svømning, bowling, petanque mv. Tilbuddene beskrives oftest som tværidræt. Instruktørarbejdet som hovedregel varetages af uddannede instruktører eller af (ældre) deltagere, der har gennemført ældreidrætskurser. Aktiviteterne oftest tilbydes fra september til maj. Enkelte steder har dog andre aktivitetstilbud i sommermånederne. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 7

8 Hvad er effekten af ældreidræt? Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet og motion medfører en række fysiologiske forandringer. Fx vil musklernes evne til at optage ilt øges og blodets indhold af fedtstoffer (kolesterol) reduceres, hvilket influerer positivt på helbred og funktionsevne. Fysisk aktivitet har således en positiv effekt i forhold til en lang række risikofaktorer og dermed på risikoen for at udvikle mange af de store ofte livstruende sygdomme 6, som også medfører et stort behov for plejeindsats i kommunerne. Instituttets undersøgelse viser, at: Fysisk aktivitet har en gavnlig effekt i forhold til bl.a. forhøjet blodtryk og kolesterolniveau, insulinfølsomhed, åreforkalkning og fedme. Fysisk aktivitet reducerer risikoen for hjerte-karsygdomme, type II diabetes, slagtilfælde, tyktarmskraft og udviklingen af mentale sygdomme. Fysisk aktivitet mindsker risikoen for at udvikle knogleskørhed og reducerer det aldersbetingede fald i muskelstyrke, hvilket reducerer risikoen for faldulykker og hoftefrakturer. Tabel 1. Sygdomsforebyggende effekter af fysisk aktivitet. 6 Sundhedsstyrelsen (2001) Sygdomskategori Hjerte-karsygdomme, herunder forhøjet blodtryk Slagtilfælde og andre vaskulære katastrofer i hjernen Type II diabetes Hoftefrakturer Mentale sygdomme (fx depression) Tyktarmskræft Effekt reduceret åreforkalkning reduceret blodtryk reduceret kolesterolniveau i blodet - forøget HDL-kolesterol (gavnligt) - reduceret LDL-kolesterol (skadeligt) vægttab/reduceret BMI reduceret åreforkalkning reduceret blodtryk reduceret kolesterolniveau i blodet reduceret insulinrespons ved glukosebelastning reduceret basalt insulinniveau forøget insulinfølsomhed forøget knogletæthed reduceret faldrisiko pga.: - øget muskelmasse og -styrke - forbedret balance - forbedret fleksibilitet og bevægelighed - forbedret koordination forbedret humør og psykisk velbefindende større livskvalitet hurtigere tarmpassage 8 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

9 Figur 1. Sammenhæng mellem fysisk aktivitetsniveau og helbredsmæssig gevinst (Figur fra rapporten Fysisk aktivitet og helse anbefalinger fra det norske Statens råd for ernæring og fysisk aktivitet, 2000) Fysisk aktivitet bevarer muskelstyrke og udholdenhed, hvilket medfører, at ældre mennesker lettere kan overkomme de almindelige dagligdags gøremål og derved forblive selvhjulpne i længere tid. En fysisk aktiv livsførelse medfører nogle gavnlige psykosociale effekter, der influerer positivt på humør og livskvalitet. En række fysiologiske parametre, eksempelvis udholdenhed og muskelstyrke, kan forbedres i en endog meget høj alder. Aktiv deltagelse i ældreidræt har et væsentligt sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende potentiale. Effekten af fysisk aktivitet er afhængig af forskellige faktorer som fx hyppighed, varighed og intensitet. Mange af de biologiske ændringer som følge af fysisk aktivitet er af kort varighed, hvorfor effekten af disse reelt er uafhængig af tidligere aktivitetsmønstre. Således er det eksempelvis påvist, at fem års fysisk aktivitet næsten halverede dødeligheden for voksne mænd, der ikke tidligere havde været fysisk aktive. Den største effekt i forhold til sundhed og sygdomsforebyggelse opnås ved overgangen fra inaktivitet til blot beskeden aktivitet. Derimod er der kun en beskeden yderligere gevinst forbundet med at gå fra et moderat til et højt aktivitetsniveau (figur 1). De helbredsmæssige gevinster af fysisk aktivitet primært er opnåelige for de ældre, der ikke i forvejen motionerer tilstrækkeligt. Det kan med rimelighed antages, at disse udgør cirka hver tredje ældre over 67 år, der således vil profitere af et øget aktivitetsniveau og have gavn af at deltage i idrætsmæssige aktiviteter. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 9

10 Hvad koster ældreidræt? Der er stor variation i, hvad ældreidræt koster. Udgifterne til et ældreidrætsinitiativ afhænger af flere faktorer. De to vigtigste er lokaler og instruktører, mens udgifter til rekvisitter, annoncer og kurser er mindre vigtige. Finansieringen af ældreidræt er ofte en kombination af egenbetaling, kommunale tilskud og eksterne finansieringskilder. Instituttets undersøgelse viser, at: De samlede udgifter pr. deltager pr. år i de undersøgte cases varierer fra 180 kr. til kr. Udgifterne afhænger især af to faktorer: Hvis der eksisterer egnede kommunale lokaler som fx haller eller gymnastiksale, er udgifterne til lokaler ofte lave. Hvis der derimod ikke eksisterer egnede kommunale lokaler, og man derfor er nødt til at leje lokaler i fx selvejende haller, er udgifterne til lokaler som regel meget høje. Hvis man kan finde egnede frivillige instruktører er udgifterne til instruktører lave. Benytter man derimod lønnede instruktører, er udgifterne til løn meget store. Der er stor forskel på den kommunale finansiering, der varierer fra 0-88 % af de samlede indtægter for de undersøgte initiativer. Eksterne finansieringskilder specielt i opstartsfasen er væsentlige for initiativernes økonomi. Det skyldes, at der i opstarten ofte er store udgifter til annoncering og rekvisitter, som ikke i samme grad er nødvendige, når initiativet er forankret. Andre former for finansiering som fx indtægtsdækkende virksomhed og fondsansøgninger kan bidrage væsentligt til indtjeningen. Egenbetalingen i de undersøgte cases varierer fra 100 kr. pr. år til 760 kr. pr. år, men der findes initiativer med en egenbetaling på helt op til kr. pr. år. Størrelsen af egenbetalingen kan påvirke sandsynligheden for succesfuld forankring. Dog mangler der systematisk viden på området, herunder om størrelsen af egenbetalingen påvirker specielle gruppers grad af deltagelse. En vis egenfinansiering kan give de ældre en større ejerskabsfølelse i forhold til projektet og dermed tilskynde til større engagement. Overgangen fra gratis projekt til betalingsinitiativ kan være svær, fordi der er tendens til, at gratis initiativer opfattes som en rettighed frem for et tilbud. Omvendt er der også erfaringer, der taler for, at initiativer er gratis i projektperioden, idet gratis tilbud tiltrækker flere deltagere. 10 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

11 Kan ældreidræt betale sig? Det er naturligvis vanskeligt at foretage en komplet beregning af, om ældreidræt kan betale sig. Hvordan skal eksempelvis bedre humør indgå i en sådan beregning? Og skal det nødvendigvis kunne betale sig? Spørgsmålet kan dog i nogen grad besvares ved at betragte forholdet mellem opnåede resultater og ressourceforbrug. De positive fysiske og psykiske effekter ved ældreidræt betyder, at der kan spares penge til eksempelvis sygehusindlæggelser, hjemmehjælp og medicin. Så ud over at de ældre får det fysisk og psykisk bedre, kan det være en god forretning for en kommune at støtte ældreidræt. Internationale erfaringer viser, at personer, der har dyrket idræt hele livet, bliver mindre syge og indlægges på sygehuse færre gange end personer, der ikke dyrker idræt. Instituttet har undersøgt, hvor meget der teoretisk kan spares på sygehusindlæggelser for diabetes, mentale sygdomme, hjerte-karsygdomme, slagtilfælde, hoftebrud og kræft i tyktarmen, hvis ældre dyrker idræt. Der er sandsynligvis også positive virkninger på andre sygdomme, men det har ikke været muligt at indsamle tilstrækkeligt information om disse. Resultaterne skal tages med forbehold, eftersom de hviler på usikre antagelser. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 11

12 Instituttets undersøgelse viser, at: Der kun er foretaget få internationale undersøgelser af de samfundsøkonomiske effekter af ældreidræt. Socialministeriet har i samarbejde med Syddansk Universitet igangsat en forskningsindsats, som skal belyse dette område yderligere. Institut for Pensions-og Ældrepolitik vil løbende formidle den nye viden til kommunerne m.fl. Hvis det antages, at 80 % af de ældre, der påbegynder ældreidræt, dyrker det på en måde, så de teoretiske effekter opnås, kan den potentielle gevinst ved ældreidræt i form af sparede udgifter til sygehusindlæggelser anslås til godt 600 kr. pr. person pr. år. Udgifter til sygehusindlæggelser udgør cirka 39 % af de samlede social- og sundhedsudgifter til ældre 7. Hvis besparelsen på sygehusindlæggelser kan overføres til de øvrige social- og sundhedsudgifter, er den samlede besparelse på social- og sundhedsudgifter på næsten kr. pr. år pr. person, der dyrker ældreidræt. Udgifterne pr. person, der dyrker ældreidræt, er mellem 180 kr. og kr. pr. år. Hvis disse faktiske udgifter holdes op imod de teoretiske gevinster, er der et årligt nettooverskud på mellem 240 kr. og kr. pr. person. Ud over de sparede omkostninger kan ældreidræt også redde liv. En international undersøgelse viser, at man kan undgå 77 dødsfald pr. år pr , der dyrker ældreidræt 8. Udgiften pr. reddet leveår er på mellem 215 kr. og kr. ved ældreidræt. Til sammenligning koster en gennemsnitlig medicinsk intervention omkring kr. pr. reddet leveår og influenzavaccination mellem kr. og kr. pr. reddet leveår 9. Hvordan kan ældreidræt organiseres? Instituttets undersøgelse identificerer fire forskellige typer af initiativer, der adskiller sig i forhold til det kommunale engagement. De fire samarbejdsmodeller kan betegnes som den kommunale model, foreningsmodellen, græsrodsmodellen og fødselshjælperen. 7 Arendt m.fl. (2002) 8 Munro m.fl. (1997) 9 Reinders (1997) 12 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

13 Den kommunale model er samarbejdsmæssigt den mindst komplicerede for kommunerne. Sådanne initiativer er initieret som følge af en kommunalpolitisk beslutning og drives fuldstændig i kommunalt regi. Kommunen har således det fulde ansvar og kontrol med samtlige aspekter af initiativet. Principielt er der derfor reelt ikke tale om noget egentligt samarbejde mellem Kommunen og en anden part. Ledelsen varetages af en kommunalt ansat leder eller koordinator, som træffer alle centrale beslutninger og står til ansvar over for kommunalbestyrelsen. Da denne person og de andre involverede, fx instruktørerne, er lønnede, er de kommunale initiativer forholdsvis dyre i drift. I teorien kan initiativerne være organiseret som en forening, hvor deltagerne er medlemmer og betaler et mindre kontingent, men ellers finansieres initiativet langt overvejende via det kommunale budget. Initiativer efter foreningsmodellen er karakteriseret ved at være opbygget på demokratisk vis med en formand og bestyrelse, der vælges af foreningens medlemmer som regel på den årlige generalforsamling. Herudover består foreningen oftest af en række udvalg, der varetager forskellige dele af foreningens opgaver oftest med en stor grad af selvstændig beslutningskompetence. Bestyrelsen og udvalgene består af (valgte) medlemmer. Foreningsarbejdet er som hovedregel ulønnet og baseret på den frivillige indsats, hvilket betyder, at foreningsmodellen fordrer et stort engagement af medlemmerne. Foreningsmodellen er således i større grad end de kommunale initiativer afhængig af ildsjæle og medlemmernes frivillige arbejdsindsats. Foreningsinitiativer er normalt billigere i drift end de kommunale initiativer og har den fordel, at godkendte foreninger kan modtage støtte efter folkeoplysningsloven, der ligeledes forskriver, at initiati - verne skal stilles kommunale lokaler til rådighed eller om nødvendigt tildeles tilskud til private lokaler. Foreningsmodellen har også den styrke, at det hele tiden er muligt at oprette nye udvalg og derved give plads til nye tiltag og aktiviteter. Dette medfører dog samtidig en administrativ byrde. Græsrodsmodellen er på mange måder den diametrale modsætning til foreningsmodellen, idet initiativer af denne type er kendetegnet ved fravær af formel struktur. Initiativerne er som regel bygget op omkring en person, evt. en persongruppe, der fungerer som leder af initiativet. Formandsposten er således ikke på valg, og der eksisterer heller ikke en valgt bestyrelse. Der kan dog være etableret nogle udvalg, hvori frivillige deltagere varetager Ældreidræt - hvorfor og hvordan 13

14 forskellige mindre opgaver. Alle større opgaver som fx administration varetages dog typisk af lederen og som hovedregel uden form for aflønning. Græsrodsinitiativer er derfor forholdsvis billige i drift og er ofte finansieret næsten udelukkende vha. en beskeden deltagerbetaling. Modellen kan således forekomme meget attraktiv for kommuner, der ønsker at etablere idrætslige tilbud for kommunens ældre borgere. Det er dog i sagens natur vanskeligt at planlægge og initiere et græsrodsinitiativ, idet disse er kendetegnet ved at udspringe af et personligt initiativ og engagement. Kommunerne kan således kun sørge for at gøde jorden for græsrodsinitiativer, hvilket bl.a. kan foregå i form af praktisk bistand, positiv omtale og udbredelse af kendskab til initiativet, gode lokalefaciliteter og naturligvis økonomisk støtte. (Amts)kommunerne kan også påtage sige en mere aktiv rolle i forbindelse med igangsætning og etablering af ældreidrætsinitiativer. Den kommunale myndighed kan således agere fødselshjælper for initiativer med henblik på, at disse siden hen forankres som selvstændige initiativer uden for kommunalt regi på linie med fx foreningsinitiativerne. Processen forudsætter, at amtet eller kommunen stiller en medarbejder til rådighed til opgaven, fx en forebyggelseskonsulent, som bl.a. tager sig af alle praktiske og administrative gøremål. Konkret skal konsulenten eksempelvis finde og opsøge personer, der ønsker at involvere sig i de enkelte aktivitetssteders drift, finde egnede lokaler, annoncere efter instruktører, udarbejde og udsende indbydelser el. lign. til de potentielle deltagere osv. Dette er en stor og tidskrævende opgave. Fødselshjælpen er derfor forholdsvis dyr, men fremgangsmåden kan medvirke til at fostre initiativer, der måske ellers ikke var blevet sat i værk. Faldgruber i ældreidræt Før opstarten af et ældreidrætstilbud er der en række forhold, som kræver nøje overvejelser. Først og fremmest bør man overveje, hvilken målgruppe tilbuddet henvender sig til, og hvilken organisering der passer bedst til målgruppen og de lokale forhold. Hvis en kommune ønsker at igangsætte et ældreidrætstilbud, skal den derfor overveje følgende faktorer, som har vist sig at være væsentlige i forhold til etableringen af ældreidrætstilbud: Instituttets undersøgelse viser, at: Mindre lokaler som fx forsamlingshuse og kirker har den fordel, at de som regel er billige og findes i selv små lokalsamfund. De begrænser dog typerne af aktiviteter og antallet af deltagere. Gymnastiksale og haller, kommunale såvel som selvejende, giver bedre muligheder for forskellige typer af aktivite- 14 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

15 ter og for et stort deltagerantal. De kommunale haller og gymnastiksale er ofte billige, men ofte optaget i dagtimerne. De selvejende haller er ofte dyre, men det er nemmere at få plads i dagtimerne. Det kan være meget vanskeligt at rekruttere kvalificerede og uddannede instruktører. En mulighed er at rekruttere personer med lang idrætsmæssig baggrund, evt. blandt deltagerne, og give dem mulighed for at deltage i nødvendige ældreidrætskurser. Rekruttering af instruktører kan foregå ved traditionel annoncering eller ved personlig kontakt. Særligt i opstartsfasen er der en række ekstraordinære udgifter til fx annoncering og rekvisitter, der kan være vanskelige for et nystartet initiativ at finansiere. Der kan derfor være behov for ekstraordinære tilskud i forbindelse med opstart, som man kan ansøge om hos organisationer som DAI, DFIF, FMI, DGI, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen (se Nyttige adresser ). Flere af disse yder endvidere konsulentbistand i forbindelse med opstart af ældreidrætstilbud. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 15

16 Hvor mangler der viden? Instituttets undersøgelse viser, at der mangler viden på en række centrale områder inden for ældreidræt. Bl.a. mangler der viden for at kunne besvare følgende spørgsmål: Hvad er den helbredsmæssige og funktionelle effekt af forskellige former for fysisk aktivitet og træning? Der er generelt behov for evidensbaseret viden om, hvilken type fysisk aktivitet (fx styrketræning, konditionstræning, balancetræning mv.) der kan anbefales til ældre mennesker med forskellige funktionsniveauer og sundhedstilstand. Hvor megen aktivitet skal der (minimum) til for at opnå de potentielle helbredsmæssige gevinster af fysisk aktivitet? Der er brug for dokumentation for, hvorledes fysisk aktivitet og træning skal iværksættes med hensyn til hyppighed, varighed og intensitet. Det er således nødvendigt at udvikle differentierede, evidensbaserede træningsprogrammer. Hvad er effekten af at påbegynde fysisk aktivitet sent i livet sammenlignet med livslang fysisk aktivitet? Der er behov for yderligere dokumentation for effekten af fysisk aktivitet i forhold til kendte risikofaktorer og nedbringelse af sygdomshyppighed og dødelighed. Hvilken indflydelse har størrelsen af egenbetaling (kontingent) på antallet af deltagere i ældreidrætsinitiativer? Og hvilken betydning har egenbetalingens størrelse på den sociale fordeling af deltagerne? Ud fra Instituttets undersøgelse tyder det på, at der er en sammenhæng mellem egenbetaling og deltagelse, men der mangler dokumenteret viden om den præcise betydning af egenbetalingens størrelse. Dette gælder også i forhold til spørgsmålet om deltagernes ejerskabsfølelse og risikoen for social skævvridning. Hvilke kvalifikationer er nødvendige for, at en instruktør kan opnå de bedst mulige effekter? Instruktørarbejdet kan varetages på forskellig vis og af instruktører med vidt forskellig baggrund, men der mangler viden om, hvilke forudsætninger og kvalifikationer der medfører det bedste udbytte for deltagerne. Hvad er de samfundsøkonomiske effekter af ældreidræt? Der mangler en beregning af det danske samfunds omkostninger og omkostningsforskelle ved træning af henholdsvis aktive og inaktive ældre på baggrund af forskningsbaseret dokumentation af træningseffekter. Flere af disse spørgsmål søges belyst i et forskningsprojekt på Syddansk Universitet, som finansieres af Socialministeriet. 16 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

17 Kilder Arendt, J. Nielsen, Egil Boll Hansen & Thomas K. Thrane (2002): Ældres funktionsevne og offentlige social- og sundhedsudgifter, AKF forlaget. Ibsen, Bjarne & Mogens T. Pedersen (1997): Evaluering af Ældre i Bevægelse i København, notat, Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002a): Status 2001 for folkesundhedsarbejdet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002b): Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Institut for Pensions- og Ældrepolitik (2002a): De fremtidige udgifter til ældreomsorg, notat. Institut for Pensions- og Ældrepolitik (2002b): Evidens om fysisk aktivitet og træning, pjece. Munro, J et al. (1997): Physical activity for the over-65s: could it be a cost-effective exercise for the NHS?, J Public Health Med.; Dec. 19(4): Poulsen, I. Helt (2002): Projekt I gang hvor du bor 2, rapport, Forebyggelsesrådet i Roskilde Amt. Reinders. A. (1997): Cost-effictiveness of influenza vaccine in the Netherlands. Nederlands Tidjschrift voor Geneeskunde. 141(2). Statens råd for ernæring og fysisk aktivitet (2000): Fysisk aktivitet og helse anbefalinger, Norge. Sundhedsstyrelsen (2001): Fysisk aktivitet og sundhed. En litteraturgennemgang. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 17

18 Nyttige adresser Følgende organisationer yder bl.a. konsulentbistand og økonomisk støtte til opstart af ældreidræt: Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Tlf: Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) Storebæltsvej Nyborg Tlf.: Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) Vingsted Skovvej Vejle Tlf.: FMI Idræt om dagen Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Tlf.: Ældremobiliseringen Suomisvej Frederiksberg Tlf.: Ældre Sagen Nyropsgade København V Tlf.: Ældreidræt - hvorfor og hvordan

19 Ældreidræt - hvorfor og hvordan Februar 2003 Udgiver: Socialministeriet, Institut for Pensions- og Ældrepolitik Forskerparken Odense M tlf.: Fax.: adm@ipaep.dk Hjemmeside: Oplag: 4000 ekspl. Layout: Anders Boye Foto: Ole Friis Tryk: Midtfyns Bogtryk Pjecen kan rekvireres fra Institut for Pensions- og Ældrepolitik og er endvidere tilgængelig på Institut for Pensions-og Ældrepolitik har til opgave at undersøge, indsamle, bearbejde og formidle viden om pensionsog ældreforhold. Det sker ved dels at formidle forskningsbaseret viden, dels ved at indsamle og formidle viden om god praksis.

20