Ældreidræt - hvorfor og hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældreidræt - hvorfor og hvordan?"

Transkript

1 Ældreidræt - hvorfor og hvordan? Februar 2003

2 Indhold Ældreidræt hvorfor og hvordan? 4 Hensigter og lovgivning 6 Hvordan ser det typiske ældreidrætstilbud ud? 7 Hvad er effekten af ældreidræt? 8 Hvad koster ældreidræt? 10 Kan ældreidræt betale sig? 11 Hvordan kan ældreidræt organiseres? 12 Faldgruber i ældreidræt 14 Hvor mangler der viden? 16 Kilder 17 Nyttige adresser 18

3 Forord Denne pjece indeholder konklusionerne fra Institut for Pensions- og Ældrepolitiks undersøgelse om organisering af ældreidræt og de mulige effekter og gevinster herved. Undersøgelsen er beskrevet i en rapport, der kan hentes på Instituttets hjemmeside Det er håbet, at pjecen og rapporten vil inspirere kommunerne og frivillige idrætsorganisationer til at tage yderligere initiativ til at skabe rammerne for, at de ældre får mulighed for at motionere og dyrke idræt. Der har i forbindelse med undersøgelsen været tilknyttet en følgegruppe af eksperter inden for området: Konsulent Birthe Henriksen, DAI; lektor Bjarne Andersen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU; ældrekonsulent Beate Jarl, Kommunernes Landsforening; adjunkt Christian Kronborg Andersen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU og fuldmægtig Jens Lykke Hansen, Socialministeriet. Desuden har konsulent Carsten Hansen, FMI, og konsulent Jan Knudsen, DFIF, været tilknyttet undersøgelsen som faglige eksperter. Instituttet takker for konstruktivt samarbejde. En stor tak skal også gå til initiativerne i Kerteminde, Svendborg, Aalborg, Vallø, Skærbæk og Ringkøbing Kommune samt Roskilde Amt, som deltog i undersøgelsen og en særlig tak til embedsmænd, frivillige ledere og instruktører, som delte deres erfaringer og synspunkter med os. Endvidere tak til de to reviewere, professor Kjeld Møller Pedersen og direktør Kurt Larsen, der har bidraget med gode kommentarer. Projektleder har været udviklingskonsulent Bentt Løwe Nielsen. Medvirkende i undersøgelsen og til udarbejdelsen af pjece og rapport har været udviklingskonsulent Jørgen Løkkegaard. Svend Lundtorp Februar 2003 Institut for Pensions- og Ældrepolitiks rapporter og pjecer kan hentes på Ældreidræt - hvorfor og hvordan 3

4 Ældreidræt - hvorfor og hvordan? Den demografiske udvikling vil i de kommende årtier medføre en markant stigning i antallet af ældre (defineret som aldersgrupper på 65 år og derover) i Danmark. Hvis de ældres levevilkår og udvikling i funktionsevne forbliver uændret, vil udgifterne til ældreomsorg som konsekvens heraf stige med 21 mia. kr. frem til Der er imidlertid dokumentation for, at fysisk aktivitet og træning kan påvirke ældres funktionsevne i positiv retning og dermed udskyde det tidspunkt, hvor den enkelte ældre bliver afhængig af hjælp fra andre 2. Det er derfor nærliggende at antage, at etablering af tilbud om ældreidræt med henblik på at bibeholde og/eller forbedre de ældres funktionsniveau kan medvirke til at reducere presset på de offentlige udgifter til social- og sundhedsområdet. Ydermere er det en udbredt opfattelse, at sådanne aktivitetstilbud influerer positivt på de ældres livskvalitet og sociale netværk 3. Formålet med Instituttets undersøgelse af ældreidræt har været at: Afdække, beskrive og formidle effekterne af ældreidræt i forhold til såvel fysiske, funktionelle som sociale aspekter. Undersøge potentielle økonomiske effekter. Belyse de organisatoriske forhold for ældreidræt. Undersøgelsen omfatter ældreidrætsinitiativer, som sigter mod at aktivere eller reaktivere inaktive, men i øvrigt raske ældre. Initiativer, der har genoptræning som mål, er således ikke omfattet af undersøgelsen. Det er centralt for samfundet og den enkelte, at de ældre bibeholder og/eller forbedrer deres funktionsniveau. Mange steder er det lykkes at skabe gode og velfungerende tilbud om ældreidræt, men der er stadig mange områder i landet, hvor sådanne tilbud ikke eksisterer. Derfor er det vigtigt at formidle erfaringerne fra de steder, hvor det er lykkes at etablere ældreidrætstilbud for at inspirere til igangsættelse af endnu flere tilbud. Derfor skal en række spørgsmål besvares: Hvad er hensigterne, og hvad siger lovgivningen? Hvad er effekten af ældreidræt? Hvordan ser det typiske ældreidrætstilbud ud? Hvad koster ældreidræt? Kan ældreidræt betale sig? 1 Institut for Pensions- og Ældrepolitik (2002a) 2 Institut for Pensions- og Ældrepolitik (2002b) 3 Se bl.a. Poulsen (2002) og Ibsen & Petersen (1997) 4 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

5 Hvordan kan ældreidræt organiseres? Hvilke faldgruber er der? Hvor mangler der viden? Med baggrund i Instituttets undersøgelse af ældreidræt vil vi i det følgende forsøge at besvare ovenstående otte spørgsmål. Undersøgelsens vigtigste målgruppe er kommunerne, som ud over at yde en positiv indsats for de ældre potentielt vil have en gevinst i form af sparede omkostninger til ældreomsorgen gennem etablering og understøttelse af ældreidrætstilbud. En anden målgruppe er de frivillige organisationer mv., som enten allerede har eller overvejer at etablere sådanne tilbud for ældre. Undersøgelsen er gennemført i fire stadier. Første stadie er en afdækning af relevant, forskningsbaseret litteratur. Andet stadie belyser de økonomiske effekter af ældreidræt i dansk sammenhæng. Tredje stadie har til formål at belyse den brugeroplevede kvalitet af ældreidræt gennem en meta-analyse af evalueringer af danske ældreidrætsinitiativer. Endelig belyses i det fjerde stadie den faglige og organisatoriske kvalitet ved en caseundersøgelse af seks danske ældreidrætsinitiativer. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 5

6 Hensigter og lovgivning Ifølge regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet skal ældre sikres tilbud, der sigter mod at opretholde deres sociale, fysiske og psykiske færdigheder længst muligt 4. Indsatsen over for de ældre skal sigte mod at opretholde et højt niveau af helbredsmæssig livskvalitet og fysisk funktion så længe som muligt samt mod at sikre en tidlig udredning og indsats over for følgerne af bl.a. sundhedsmæssige problemer. Endvidere er det vigtigt, at tilbud om fysisk aktivitet og træning til ældre udbredes, hvor både det offentlige og de frivillige organisationer spiller en vigtig rolle 5. Kommunerne er ifølge Lov om social service (serviceloven) forpligtiget til at sørge for tilbud om hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor ( 73a, stk. 2). I relation til fysiske færdigheder medfører serviceloven således, at den kommunale myndighed er forpligtet til at sørge for tilbud om vedligeholdende træning for personer med en reduceret fysisk funktionsevne, herunder specielt (svage) ældre borgere, som af forskellige årsager ikke længere er i stand til at opretholde et aktivitetsniveau, der er nødvendig for vedligeholdelse af deres fysiske helbredstilstand og formåen. Instituttets undersøgelse viser, at: Loven udstikker brede rammer for kommunal støtte til ældreidræt, og der er ingen love eller regelsæt, der hindrer en kommunalbestyrelse i at yde faste tilskud eller projektstøtte til ældreidrætsinitiativer. Der er meget få krav til den kommunale støtte. Det eneste reelle krav, der konkretiseres i lovgivningen, er, at der så vidt muligt skal stilles egnede offentlige lokaler til rådighed. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte om og i hvilken udstrækning, man ønsker at støtte ældreidræt. Kommunalbestyrelserne i kraft af den kommunale fuldmagt til enhver tid kan beslutte at initiere og støtte eventuelle partnerskab med de frivillige organisationer. Beslutningen kan dog også træffes med hjemmel i servicelovens 65 og 115 samt folkeoplysningslovens 2, 16 og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002a) 5 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002b) 6 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

7 Hvordan ser det typiske ældreidrætstilbud ud? De undersøgte initiativer adskiller sig fra hinanden på en række punkter, især med hensyn til organisering og graden af kommunale engagement, men de er forholdsvis identiske med hensyn til de aktiviteter, der tilbydes, og den måde, hvorpå disse planlægges. Instituttets undersøgelse viser, at: Der typisk tilbydes 1½ times fysisk aktivitet efterfulgt af ½ time sociale aktiviteter (kaffe, brød og fællessang mv.). Aktiviteterne forgår 1-2 gang ugentligt. Aktiviteterne typisk indledes med traditionelle opvarmningsøvelser (gymnastik) efterfulgt af diverse lege og boldspil. Herudover er der ofte mulighed for svømning, bowling, petanque mv. Tilbuddene beskrives oftest som tværidræt. Instruktørarbejdet som hovedregel varetages af uddannede instruktører eller af (ældre) deltagere, der har gennemført ældreidrætskurser. Aktiviteterne oftest tilbydes fra september til maj. Enkelte steder har dog andre aktivitetstilbud i sommermånederne. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 7

8 Hvad er effekten af ældreidræt? Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet og motion medfører en række fysiologiske forandringer. Fx vil musklernes evne til at optage ilt øges og blodets indhold af fedtstoffer (kolesterol) reduceres, hvilket influerer positivt på helbred og funktionsevne. Fysisk aktivitet har således en positiv effekt i forhold til en lang række risikofaktorer og dermed på risikoen for at udvikle mange af de store ofte livstruende sygdomme 6, som også medfører et stort behov for plejeindsats i kommunerne. Instituttets undersøgelse viser, at: Fysisk aktivitet har en gavnlig effekt i forhold til bl.a. forhøjet blodtryk og kolesterolniveau, insulinfølsomhed, åreforkalkning og fedme. Fysisk aktivitet reducerer risikoen for hjerte-karsygdomme, type II diabetes, slagtilfælde, tyktarmskraft og udviklingen af mentale sygdomme. Fysisk aktivitet mindsker risikoen for at udvikle knogleskørhed og reducerer det aldersbetingede fald i muskelstyrke, hvilket reducerer risikoen for faldulykker og hoftefrakturer. Tabel 1. Sygdomsforebyggende effekter af fysisk aktivitet. 6 Sundhedsstyrelsen (2001) Sygdomskategori Hjerte-karsygdomme, herunder forhøjet blodtryk Slagtilfælde og andre vaskulære katastrofer i hjernen Type II diabetes Hoftefrakturer Mentale sygdomme (fx depression) Tyktarmskræft Effekt reduceret åreforkalkning reduceret blodtryk reduceret kolesterolniveau i blodet - forøget HDL-kolesterol (gavnligt) - reduceret LDL-kolesterol (skadeligt) vægttab/reduceret BMI reduceret åreforkalkning reduceret blodtryk reduceret kolesterolniveau i blodet reduceret insulinrespons ved glukosebelastning reduceret basalt insulinniveau forøget insulinfølsomhed forøget knogletæthed reduceret faldrisiko pga.: - øget muskelmasse og -styrke - forbedret balance - forbedret fleksibilitet og bevægelighed - forbedret koordination forbedret humør og psykisk velbefindende større livskvalitet hurtigere tarmpassage 8 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

9 Figur 1. Sammenhæng mellem fysisk aktivitetsniveau og helbredsmæssig gevinst (Figur fra rapporten Fysisk aktivitet og helse anbefalinger fra det norske Statens råd for ernæring og fysisk aktivitet, 2000) Fysisk aktivitet bevarer muskelstyrke og udholdenhed, hvilket medfører, at ældre mennesker lettere kan overkomme de almindelige dagligdags gøremål og derved forblive selvhjulpne i længere tid. En fysisk aktiv livsførelse medfører nogle gavnlige psykosociale effekter, der influerer positivt på humør og livskvalitet. En række fysiologiske parametre, eksempelvis udholdenhed og muskelstyrke, kan forbedres i en endog meget høj alder. Aktiv deltagelse i ældreidræt har et væsentligt sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende potentiale. Effekten af fysisk aktivitet er afhængig af forskellige faktorer som fx hyppighed, varighed og intensitet. Mange af de biologiske ændringer som følge af fysisk aktivitet er af kort varighed, hvorfor effekten af disse reelt er uafhængig af tidligere aktivitetsmønstre. Således er det eksempelvis påvist, at fem års fysisk aktivitet næsten halverede dødeligheden for voksne mænd, der ikke tidligere havde været fysisk aktive. Den største effekt i forhold til sundhed og sygdomsforebyggelse opnås ved overgangen fra inaktivitet til blot beskeden aktivitet. Derimod er der kun en beskeden yderligere gevinst forbundet med at gå fra et moderat til et højt aktivitetsniveau (figur 1). De helbredsmæssige gevinster af fysisk aktivitet primært er opnåelige for de ældre, der ikke i forvejen motionerer tilstrækkeligt. Det kan med rimelighed antages, at disse udgør cirka hver tredje ældre over 67 år, der således vil profitere af et øget aktivitetsniveau og have gavn af at deltage i idrætsmæssige aktiviteter. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 9

10 Hvad koster ældreidræt? Der er stor variation i, hvad ældreidræt koster. Udgifterne til et ældreidrætsinitiativ afhænger af flere faktorer. De to vigtigste er lokaler og instruktører, mens udgifter til rekvisitter, annoncer og kurser er mindre vigtige. Finansieringen af ældreidræt er ofte en kombination af egenbetaling, kommunale tilskud og eksterne finansieringskilder. Instituttets undersøgelse viser, at: De samlede udgifter pr. deltager pr. år i de undersøgte cases varierer fra 180 kr. til kr. Udgifterne afhænger især af to faktorer: Hvis der eksisterer egnede kommunale lokaler som fx haller eller gymnastiksale, er udgifterne til lokaler ofte lave. Hvis der derimod ikke eksisterer egnede kommunale lokaler, og man derfor er nødt til at leje lokaler i fx selvejende haller, er udgifterne til lokaler som regel meget høje. Hvis man kan finde egnede frivillige instruktører er udgifterne til instruktører lave. Benytter man derimod lønnede instruktører, er udgifterne til løn meget store. Der er stor forskel på den kommunale finansiering, der varierer fra 0-88 % af de samlede indtægter for de undersøgte initiativer. Eksterne finansieringskilder specielt i opstartsfasen er væsentlige for initiativernes økonomi. Det skyldes, at der i opstarten ofte er store udgifter til annoncering og rekvisitter, som ikke i samme grad er nødvendige, når initiativet er forankret. Andre former for finansiering som fx indtægtsdækkende virksomhed og fondsansøgninger kan bidrage væsentligt til indtjeningen. Egenbetalingen i de undersøgte cases varierer fra 100 kr. pr. år til 760 kr. pr. år, men der findes initiativer med en egenbetaling på helt op til kr. pr. år. Størrelsen af egenbetalingen kan påvirke sandsynligheden for succesfuld forankring. Dog mangler der systematisk viden på området, herunder om størrelsen af egenbetalingen påvirker specielle gruppers grad af deltagelse. En vis egenfinansiering kan give de ældre en større ejerskabsfølelse i forhold til projektet og dermed tilskynde til større engagement. Overgangen fra gratis projekt til betalingsinitiativ kan være svær, fordi der er tendens til, at gratis initiativer opfattes som en rettighed frem for et tilbud. Omvendt er der også erfaringer, der taler for, at initiativer er gratis i projektperioden, idet gratis tilbud tiltrækker flere deltagere. 10 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

11 Kan ældreidræt betale sig? Det er naturligvis vanskeligt at foretage en komplet beregning af, om ældreidræt kan betale sig. Hvordan skal eksempelvis bedre humør indgå i en sådan beregning? Og skal det nødvendigvis kunne betale sig? Spørgsmålet kan dog i nogen grad besvares ved at betragte forholdet mellem opnåede resultater og ressourceforbrug. De positive fysiske og psykiske effekter ved ældreidræt betyder, at der kan spares penge til eksempelvis sygehusindlæggelser, hjemmehjælp og medicin. Så ud over at de ældre får det fysisk og psykisk bedre, kan det være en god forretning for en kommune at støtte ældreidræt. Internationale erfaringer viser, at personer, der har dyrket idræt hele livet, bliver mindre syge og indlægges på sygehuse færre gange end personer, der ikke dyrker idræt. Instituttet har undersøgt, hvor meget der teoretisk kan spares på sygehusindlæggelser for diabetes, mentale sygdomme, hjerte-karsygdomme, slagtilfælde, hoftebrud og kræft i tyktarmen, hvis ældre dyrker idræt. Der er sandsynligvis også positive virkninger på andre sygdomme, men det har ikke været muligt at indsamle tilstrækkeligt information om disse. Resultaterne skal tages med forbehold, eftersom de hviler på usikre antagelser. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 11

12 Instituttets undersøgelse viser, at: Der kun er foretaget få internationale undersøgelser af de samfundsøkonomiske effekter af ældreidræt. Socialministeriet har i samarbejde med Syddansk Universitet igangsat en forskningsindsats, som skal belyse dette område yderligere. Institut for Pensions-og Ældrepolitik vil løbende formidle den nye viden til kommunerne m.fl. Hvis det antages, at 80 % af de ældre, der påbegynder ældreidræt, dyrker det på en måde, så de teoretiske effekter opnås, kan den potentielle gevinst ved ældreidræt i form af sparede udgifter til sygehusindlæggelser anslås til godt 600 kr. pr. person pr. år. Udgifter til sygehusindlæggelser udgør cirka 39 % af de samlede social- og sundhedsudgifter til ældre 7. Hvis besparelsen på sygehusindlæggelser kan overføres til de øvrige social- og sundhedsudgifter, er den samlede besparelse på social- og sundhedsudgifter på næsten kr. pr. år pr. person, der dyrker ældreidræt. Udgifterne pr. person, der dyrker ældreidræt, er mellem 180 kr. og kr. pr. år. Hvis disse faktiske udgifter holdes op imod de teoretiske gevinster, er der et årligt nettooverskud på mellem 240 kr. og kr. pr. person. Ud over de sparede omkostninger kan ældreidræt også redde liv. En international undersøgelse viser, at man kan undgå 77 dødsfald pr. år pr , der dyrker ældreidræt 8. Udgiften pr. reddet leveår er på mellem 215 kr. og kr. ved ældreidræt. Til sammenligning koster en gennemsnitlig medicinsk intervention omkring kr. pr. reddet leveår og influenzavaccination mellem kr. og kr. pr. reddet leveår 9. Hvordan kan ældreidræt organiseres? Instituttets undersøgelse identificerer fire forskellige typer af initiativer, der adskiller sig i forhold til det kommunale engagement. De fire samarbejdsmodeller kan betegnes som den kommunale model, foreningsmodellen, græsrodsmodellen og fødselshjælperen. 7 Arendt m.fl. (2002) 8 Munro m.fl. (1997) 9 Reinders (1997) 12 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

13 Den kommunale model er samarbejdsmæssigt den mindst komplicerede for kommunerne. Sådanne initiativer er initieret som følge af en kommunalpolitisk beslutning og drives fuldstændig i kommunalt regi. Kommunen har således det fulde ansvar og kontrol med samtlige aspekter af initiativet. Principielt er der derfor reelt ikke tale om noget egentligt samarbejde mellem Kommunen og en anden part. Ledelsen varetages af en kommunalt ansat leder eller koordinator, som træffer alle centrale beslutninger og står til ansvar over for kommunalbestyrelsen. Da denne person og de andre involverede, fx instruktørerne, er lønnede, er de kommunale initiativer forholdsvis dyre i drift. I teorien kan initiativerne være organiseret som en forening, hvor deltagerne er medlemmer og betaler et mindre kontingent, men ellers finansieres initiativet langt overvejende via det kommunale budget. Initiativer efter foreningsmodellen er karakteriseret ved at være opbygget på demokratisk vis med en formand og bestyrelse, der vælges af foreningens medlemmer som regel på den årlige generalforsamling. Herudover består foreningen oftest af en række udvalg, der varetager forskellige dele af foreningens opgaver oftest med en stor grad af selvstændig beslutningskompetence. Bestyrelsen og udvalgene består af (valgte) medlemmer. Foreningsarbejdet er som hovedregel ulønnet og baseret på den frivillige indsats, hvilket betyder, at foreningsmodellen fordrer et stort engagement af medlemmerne. Foreningsmodellen er således i større grad end de kommunale initiativer afhængig af ildsjæle og medlemmernes frivillige arbejdsindsats. Foreningsinitiativer er normalt billigere i drift end de kommunale initiativer og har den fordel, at godkendte foreninger kan modtage støtte efter folkeoplysningsloven, der ligeledes forskriver, at initiati - verne skal stilles kommunale lokaler til rådighed eller om nødvendigt tildeles tilskud til private lokaler. Foreningsmodellen har også den styrke, at det hele tiden er muligt at oprette nye udvalg og derved give plads til nye tiltag og aktiviteter. Dette medfører dog samtidig en administrativ byrde. Græsrodsmodellen er på mange måder den diametrale modsætning til foreningsmodellen, idet initiativer af denne type er kendetegnet ved fravær af formel struktur. Initiativerne er som regel bygget op omkring en person, evt. en persongruppe, der fungerer som leder af initiativet. Formandsposten er således ikke på valg, og der eksisterer heller ikke en valgt bestyrelse. Der kan dog være etableret nogle udvalg, hvori frivillige deltagere varetager Ældreidræt - hvorfor og hvordan 13

14 forskellige mindre opgaver. Alle større opgaver som fx administration varetages dog typisk af lederen og som hovedregel uden form for aflønning. Græsrodsinitiativer er derfor forholdsvis billige i drift og er ofte finansieret næsten udelukkende vha. en beskeden deltagerbetaling. Modellen kan således forekomme meget attraktiv for kommuner, der ønsker at etablere idrætslige tilbud for kommunens ældre borgere. Det er dog i sagens natur vanskeligt at planlægge og initiere et græsrodsinitiativ, idet disse er kendetegnet ved at udspringe af et personligt initiativ og engagement. Kommunerne kan således kun sørge for at gøde jorden for græsrodsinitiativer, hvilket bl.a. kan foregå i form af praktisk bistand, positiv omtale og udbredelse af kendskab til initiativet, gode lokalefaciliteter og naturligvis økonomisk støtte. (Amts)kommunerne kan også påtage sige en mere aktiv rolle i forbindelse med igangsætning og etablering af ældreidrætsinitiativer. Den kommunale myndighed kan således agere fødselshjælper for initiativer med henblik på, at disse siden hen forankres som selvstændige initiativer uden for kommunalt regi på linie med fx foreningsinitiativerne. Processen forudsætter, at amtet eller kommunen stiller en medarbejder til rådighed til opgaven, fx en forebyggelseskonsulent, som bl.a. tager sig af alle praktiske og administrative gøremål. Konkret skal konsulenten eksempelvis finde og opsøge personer, der ønsker at involvere sig i de enkelte aktivitetssteders drift, finde egnede lokaler, annoncere efter instruktører, udarbejde og udsende indbydelser el. lign. til de potentielle deltagere osv. Dette er en stor og tidskrævende opgave. Fødselshjælpen er derfor forholdsvis dyr, men fremgangsmåden kan medvirke til at fostre initiativer, der måske ellers ikke var blevet sat i værk. Faldgruber i ældreidræt Før opstarten af et ældreidrætstilbud er der en række forhold, som kræver nøje overvejelser. Først og fremmest bør man overveje, hvilken målgruppe tilbuddet henvender sig til, og hvilken organisering der passer bedst til målgruppen og de lokale forhold. Hvis en kommune ønsker at igangsætte et ældreidrætstilbud, skal den derfor overveje følgende faktorer, som har vist sig at være væsentlige i forhold til etableringen af ældreidrætstilbud: Instituttets undersøgelse viser, at: Mindre lokaler som fx forsamlingshuse og kirker har den fordel, at de som regel er billige og findes i selv små lokalsamfund. De begrænser dog typerne af aktiviteter og antallet af deltagere. Gymnastiksale og haller, kommunale såvel som selvejende, giver bedre muligheder for forskellige typer af aktivite- 14 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

15 ter og for et stort deltagerantal. De kommunale haller og gymnastiksale er ofte billige, men ofte optaget i dagtimerne. De selvejende haller er ofte dyre, men det er nemmere at få plads i dagtimerne. Det kan være meget vanskeligt at rekruttere kvalificerede og uddannede instruktører. En mulighed er at rekruttere personer med lang idrætsmæssig baggrund, evt. blandt deltagerne, og give dem mulighed for at deltage i nødvendige ældreidrætskurser. Rekruttering af instruktører kan foregå ved traditionel annoncering eller ved personlig kontakt. Særligt i opstartsfasen er der en række ekstraordinære udgifter til fx annoncering og rekvisitter, der kan være vanskelige for et nystartet initiativ at finansiere. Der kan derfor være behov for ekstraordinære tilskud i forbindelse med opstart, som man kan ansøge om hos organisationer som DAI, DFIF, FMI, DGI, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen (se Nyttige adresser ). Flere af disse yder endvidere konsulentbistand i forbindelse med opstart af ældreidrætstilbud. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 15

16 Hvor mangler der viden? Instituttets undersøgelse viser, at der mangler viden på en række centrale områder inden for ældreidræt. Bl.a. mangler der viden for at kunne besvare følgende spørgsmål: Hvad er den helbredsmæssige og funktionelle effekt af forskellige former for fysisk aktivitet og træning? Der er generelt behov for evidensbaseret viden om, hvilken type fysisk aktivitet (fx styrketræning, konditionstræning, balancetræning mv.) der kan anbefales til ældre mennesker med forskellige funktionsniveauer og sundhedstilstand. Hvor megen aktivitet skal der (minimum) til for at opnå de potentielle helbredsmæssige gevinster af fysisk aktivitet? Der er brug for dokumentation for, hvorledes fysisk aktivitet og træning skal iværksættes med hensyn til hyppighed, varighed og intensitet. Det er således nødvendigt at udvikle differentierede, evidensbaserede træningsprogrammer. Hvad er effekten af at påbegynde fysisk aktivitet sent i livet sammenlignet med livslang fysisk aktivitet? Der er behov for yderligere dokumentation for effekten af fysisk aktivitet i forhold til kendte risikofaktorer og nedbringelse af sygdomshyppighed og dødelighed. Hvilken indflydelse har størrelsen af egenbetaling (kontingent) på antallet af deltagere i ældreidrætsinitiativer? Og hvilken betydning har egenbetalingens størrelse på den sociale fordeling af deltagerne? Ud fra Instituttets undersøgelse tyder det på, at der er en sammenhæng mellem egenbetaling og deltagelse, men der mangler dokumenteret viden om den præcise betydning af egenbetalingens størrelse. Dette gælder også i forhold til spørgsmålet om deltagernes ejerskabsfølelse og risikoen for social skævvridning. Hvilke kvalifikationer er nødvendige for, at en instruktør kan opnå de bedst mulige effekter? Instruktørarbejdet kan varetages på forskellig vis og af instruktører med vidt forskellig baggrund, men der mangler viden om, hvilke forudsætninger og kvalifikationer der medfører det bedste udbytte for deltagerne. Hvad er de samfundsøkonomiske effekter af ældreidræt? Der mangler en beregning af det danske samfunds omkostninger og omkostningsforskelle ved træning af henholdsvis aktive og inaktive ældre på baggrund af forskningsbaseret dokumentation af træningseffekter. Flere af disse spørgsmål søges belyst i et forskningsprojekt på Syddansk Universitet, som finansieres af Socialministeriet. 16 Ældreidræt - hvorfor og hvordan

17 Kilder Arendt, J. Nielsen, Egil Boll Hansen & Thomas K. Thrane (2002): Ældres funktionsevne og offentlige social- og sundhedsudgifter, AKF forlaget. Ibsen, Bjarne & Mogens T. Pedersen (1997): Evaluering af Ældre i Bevægelse i København, notat, Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002a): Status 2001 for folkesundhedsarbejdet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002b): Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Institut for Pensions- og Ældrepolitik (2002a): De fremtidige udgifter til ældreomsorg, notat. Institut for Pensions- og Ældrepolitik (2002b): Evidens om fysisk aktivitet og træning, pjece. Munro, J et al. (1997): Physical activity for the over-65s: could it be a cost-effective exercise for the NHS?, J Public Health Med.; Dec. 19(4): Poulsen, I. Helt (2002): Projekt I gang hvor du bor 2, rapport, Forebyggelsesrådet i Roskilde Amt. Reinders. A. (1997): Cost-effictiveness of influenza vaccine in the Netherlands. Nederlands Tidjschrift voor Geneeskunde. 141(2). Statens råd for ernæring og fysisk aktivitet (2000): Fysisk aktivitet og helse anbefalinger, Norge. Sundhedsstyrelsen (2001): Fysisk aktivitet og sundhed. En litteraturgennemgang. Ældreidræt - hvorfor og hvordan 17

18 Nyttige adresser Følgende organisationer yder bl.a. konsulentbistand og økonomisk støtte til opstart af ældreidræt: Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Tlf: Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) Storebæltsvej Nyborg Tlf.: Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) Vingsted Skovvej Vejle Tlf.: FMI Idræt om dagen Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Tlf.: Ældremobiliseringen Suomisvej Frederiksberg Tlf.: Ældre Sagen Nyropsgade København V Tlf.: Ældreidræt - hvorfor og hvordan

19 Ældreidræt - hvorfor og hvordan Februar 2003 Udgiver: Socialministeriet, Institut for Pensions- og Ældrepolitik Forskerparken Odense M tlf.: Fax.: Hjemmeside: Oplag: 4000 ekspl. Layout: Anders Boye Foto: Ole Friis Tryk: Midtfyns Bogtryk Pjecen kan rekvireres fra Institut for Pensions- og Ældrepolitik og er endvidere tilgængelig på Institut for Pensions-og Ældrepolitik har til opgave at undersøge, indsamle, bearbejde og formidle viden om pensionsog ældreforhold. Det sker ved dels at formidle forskningsbaseret viden, dels ved at indsamle og formidle viden om god praksis.

20

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Ældreidræt - hvorfor og hvordan?

Ældreidræt - hvorfor og hvordan? Ældreidræt - hvorfor og hvordan? Titel: Udgiver: Ældreidræt hvorfor og hvordan? Socialministeriet, Institut for Pensions- og Ældrepolitik Forskerparken 10 5230 Odense M Tlf.: 63 15 70 50 Fax: 63 15 70

Læs mere

Projektbeskrivelse Motionsvenner (privat hjemmetræning)

Projektbeskrivelse Motionsvenner (privat hjemmetræning) Projektbeskrivelse Motionsvenner (privat hjemmetræning) Initiativtager: Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI). Formål med projektet. At give hjemmeboende ældre, som ikke deltager i den etablerede ældreidræt

Læs mere

Projektbeskrivelse Stolemotion (Træning i lokale idrætsforeninger, på aktivitetscentre og plejecentre)

Projektbeskrivelse Stolemotion (Træning i lokale idrætsforeninger, på aktivitetscentre og plejecentre) Projektbeskrivelse Stolemotion (Træning i lokale idrætsforeninger, på aktivitetscentre og plejecentre) Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har de seneste år oplevet et stigende behov for særlige motionstilbud

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Cykling, sundhed og økonomi

Cykling, sundhed og økonomi Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver

Læs mere

Projekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger

Projekttitel. Kostvejledning og Livsstilsændring i nord Oplysninger om ansøger Projekttitel "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger Fitness Nord er et foreningsbaseret fitnesscenter, som er en del af Nordlangelands Multihus, som også huser Bowling Langeland,

Læs mere

UNGE, IDRÆT OG RECOVERY

UNGE, IDRÆT OG RECOVERY UNGE, IDRÆT OG RECOVERY Ejgil Jespersen, lektor, centerleder Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet FAK seminar på SDU 19.03.2014, Udviklingsprojektet Målgruppe: Unge voksne med sindslidelser

Læs mere

Roskilde 360 det hele ældre menneske

Roskilde 360 det hele ældre menneske Roskilde 360 det hele ældre menneske Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på byrådets 2 innovationsspørgsmål: 1) Hvordan kan Roskilde Kommune, som organisation i samarbejde med lokalsamfundets øvrige

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark

Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Oslo, 18. november 2011 Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Projekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger

Projekttitel. Kostvejledning og Livsstilsændring i nord Oplysninger om ansøger Projekttitel "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger Fitness Nord er et foreningsbaseret fitnesscenter, som er en del af Nordlangelands Multihus, som også huser Bowling Langeland,

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt

Læs mere

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg. Kvalitetsstandard 2016

Forebyggende hjemmebesøg. Kvalitetsstandard 2016 Forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for forebyggende hjemmebesøg i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Stolemotion og motionsvenner bedre livskvalitet for færre penge

Stolemotion og motionsvenner bedre livskvalitet for færre penge Stolemotion og motionsvenner bedre livskvalitet for færre penge En evaluering af et 3-årigt projekt med stolemotion og motionsvenner fra Dansk Arbejder Idrætsforbund og Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Koncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet

Koncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet Koncept for idrætsskoler i 0. - 6. klasse Svendborg projektet Baggrund Svendborg Kommune er Team Danmark Elitekommune, og et af indsatsområderne er at etablere idrætsskoler. I 2008 oprettede Svendborg

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?

Læs mere

- sundhedsfremme og forebyggelse for borgere, der er fyldt 60 år

- sundhedsfremme og forebyggelse for borgere, der er fyldt 60 år Delprojektbeskrivelse Bevar dit aktive seniorliv - sundhedsfremme og forebyggelse for borgere, der er fyldt 60 år Baggrund: Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre, og der er

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

DGI Idræt for seniorer. DGI Idræt for seniorer. dgi.dk/senior

DGI Idræt for seniorer. DGI Idræt for seniorer. dgi.dk/senior DGI Idræt for seniorer DGI Idræt for seniorer Vi Mellem klæ r dig stolemotion på til en bedre og ironman svømmeundervisning /senior DGI Landsdelsforeninger Indhold 3 DGI Vestjylland 79 40 42 50 vestjylland@

Læs mere

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundsledelsen 9. oktober 2014 Til regioner og foreninger DAI's 41. kongres 15. november 2014 i Brøndby Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag,

Læs mere

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitationskriterier... 3 3.1 Dagcenter Øst... 3 Hvem r indsatsen?... 3 Hvem kan modtage indsatsen?...

Læs mere

Projekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse 2010-01-01 2012-12-31. Projektoplysninger

Projekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse 2010-01-01 2012-12-31. Projektoplysninger Projekt Projektets navn: Norddjurs - En sund kommune i bevægelse Starttidspunkt: 2010-01-01 Sluttidspunkt: 2012-12-31 Projektoplysninger Vælg projektets hovedformål: Initiativer vedrørende rygning, alkohol,

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget genoptræning?...

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

De legende mennesker FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

De legende mennesker FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Henrik Hautop Lund De legende mennesker Fakta Fald i kondition fra 20-60 års alderen på 30% - hvis man ikke holder samme vægt forværres den med yderligere 10% Muskelstyrken falder med 20% Fra 60 års alderen

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet

Pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet Pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet Der afsættes en ansøgningspulje på 20 mio. kr. til at gennemføre indsatser, der kan reducere den sociale ulighed i behandling. BAGGRUND Det er velkendt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Gode rammer for hjerterehabilitering

Gode rammer for hjerterehabilitering Gode rammer for hjerterehabilitering - et partnerskabsprojekt Juni # 01 2008 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Strejke strejke strejke Siden midten af april 2008 har hele sundhedssektoren været påvirket

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Projektplan for Projekt Sundhed for ældre med motionsven. August 2011

Projektplan for Projekt Sundhed for ældre med motionsven. August 2011 Projektplan for Projekt Sundhed for ældre med motionsven August 2011 2 Baggrunden for projektet... 3 Projektets overordnede mål... 3 Projektets målgrupper... 3 Hvad gør projektet attraktiv for målgruppen?...

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Der etableres en overordnet styregruppe for projektet med 1 repræsentant for følgende:

Der etableres en overordnet styregruppe for projektet med 1 repræsentant for følgende: Projektets navn: Gang i Odense Tovholder/organisering Deltagende organisationer: Odense Kommune, Dansk Firmaidræts Forbund, Kræftens bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, DGI

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere