Mangel på kompetencer til innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mangel på kompetencer til innovation"

Transkript

1 D Indsigt Nummer december 2004 Mangel på kompetencer til innovation af konsulent rasmus anderskouv, og cand.scient.soc Mie Dolmer Sørensen, 7 10 Stort dyk i dansk eksport til Tyskland I den svage udvikling i dansk eksport til Tyskland er det især eksporten af mobiltelefoner, som skiller sig ud. På bare et enkelt år blev den reduceret til næsten ingenting. Dansk økonomi sakker bagud i Norden Den danske vækst kan ikke følge med de andre nordiske landes økonomiske vækst. Derimod er de danske arbejdsomkostninger steget markant. En ny DI-undersøgelse viser, at virksomhederne forventer, at innovation bliver markant vigtigere i fremtiden. Men over halvdelen af virksomhederne har ikke tilstrækkelige kompetencer og ressourcer til at dække behovet for innovation. Desuden viser undersøgelsen, at virksomhedernes innovationsevne skal styrkes via kompetente medarbejdere, øget samspil med videninstitutioner og mere information om innovationsprogrammer. Virksomhedernes evne til at skabe nyt eksempelvis produkter, services, forretningskoncepter, nye markedsområder er for alvor kommet på dagsordeen i takt med globaliseringen og den øgede internationale arbejdsdeling. 14 European Challenges and Turkey s Assets in the 21st Century The EU is confronting a demanding agenda: institutional reforms, enlargement process, economic competitiveness, viability of the social system and the political and security stakes at the global level. In this context, Turkey s priorities and the EU s challenges in the 21st century converge more than ever. I et løntungt område som Danmark er det derfor naturligt, at mange virksomheder satser på at udvikle produkter og services, der kan sælges til en højere pris. Behovet for at udvikle nye produkter og services hurtigere og smartere end konkurrenterne altså at være innovativ er stigende. Innovation en konkurrenceparameter i fremtiden DI har netop gennemført en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse om betydningen af innovation blandt knap 100 ledere, der har ansvar for innovationsaktiviteter i virksomhederne. Undersøgelsen bekræfter, at evnen til at være innovativ bliver vigtigere, og at der arbejdes målrettet med indsatsen i virksomhederne. innovation bliver vigtigere i fremtiden Andel af virksomheder i pct Note: Virksomhederne har på en skala fra 0 5 vurderet behovet for at være innovativ i fremtiden. 0=innovation mister betydning. 5=Innovation bliver helt afgørende. indsigt.di.dk Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004

2 hvad er innovation? Top 5 over virksomhedernes innovationsforståelse 1. Udvikling af nye produkter/services 2. Udvikling af nye processer og rutiner 3. Udvikling af nye forretningsmetoder 4. Når medarbejdere skaber ny viden 5. Udvikling af eksisterende produkter/ services Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 Den kvalitative vurdering af behovet for at være innovativ viser, at virksomhederne forventer en markant stigning i fremtiden. Ydermere kan virksomhedernes parathed i forhold til fremtidens udfordringer indikeres ved det strategiske fokus på innovation. Strategi, mål og effekt Andel af virksomheder i pct. Virksomheder der har en strategi og et mål for sin innovation 66 Virksomheder der har konkrete mål for vækst 84 Virksomheder der har effektueret/anvendeliggjort innovationsaktiviteter i det seneste år 88 Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 To ud af tre virksomheder har en strategi for innovation Virksomhedernes strategiske planlægning er i udpræget grad på linie med forventningen til innovations stigende betydning i fremtiden. To ud af tre virksomheder har en egentlig strategi på innovationsområdet, mens 84 pct. har konkrete mål for vækst. Vækstmålet er ikke nødvendigvis et udtryk for virksomhedens innovation. Men innovation er ofte et uomgåeligt element i realiseringen af vækst, hvorfor vækstmål er en indikator for behovet for innovation. Ni ud ti virksomheder har skabt innovation i det seneste år Strategi og mål er helt på linie med de faktiske aktiviteter i virksomhederne, hvor 88 pct. har realiseret indsatsen eller dele heraf på innovationsområdet inden for det sidste år. Det lykkes altså i høj grad virksomhederne at få gavn af innovationsindsatsen. Behov for innovation rækker kompetencerne? Virksomhedslederne har vurderet virksomhedernes behov for at være innovative, men også deres kompetencer og ressourcer til at være det. match mellem behov og kompetencer Kompetencer og ressourcer til innovation Innovationsbehov Note: Cirklernes størrelse illustrerer andelen af virksomheder. Respondenterne har angivet henholdsvis behov og ressourcer/kompetencer på en skala fra 0 5. På kompetenceskalaen er 0 = Vi har ikke/bruger ikke ressourcer på innovation og 5 = Vores Innovationsevne er meget stærk, og vi er på forkant med udviklingen. På behovsskalaen er 0 = Intet behov og 5 = Vores innovationsevne er helt afgørende for virksomhedens overlevelse. Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning

3 Match og mis-match mellem kompetencer og behov Andel af virksomheder i pct. Match 35 Mis-match med overskud af kompetencer 11 Mis-match med mangel på kompetencer 54 Mis-match, hvor manglen på kompetencer er 1 trin på skalaen mindre end behovet 34 Mis-match, hvor manglen på kompetencer er 2 trin på skalaen mindre end behovet 15 Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 Sammenhængen mellem virksomhedernes behov for at være innovativ og virksomhedernes kompetencer og ressourcer 1 til at imødekomme behovet illustrerer andelen af virksomheder, hvor der er henholdsvis match og mis-match på forskellige innovationsniveauer. Der er match mellem kompetencer og behov i de virksomheder, der er placeret på diagonallinien, hvilket gør sig gældende for 35 pct. af virksomhederne. I de virksomheder, der er placeret under diagonallinien, er innovationsbehovet større end kompetencerne rækker til. Disse har altså behov for flere kompetencer, hvis deres behov for innovation skal imødekommes. Det gør sig gældende for 54 pct. af virksomhederne. Over halvdelen af virksomhederne har altså ikke kompetencer til at imødekomme deres behov for at være innovativ. For den enkelte virksomhed har det afgørende betydning, hvor stort et mis-match der er mellem behov og kompetencer. 34 pct. af virksomhederne ligger et trin under innovationsbehovet på skalaen i figuren Match mellem behov og kompetencer. Disse virksomheder er ikke langt fra et egentligt match, og set i lyset af vurderingen af innovations betydning i fremtiden er det sandsynligt, at mange virksomheder i denne gruppe er på vej. I mere en hver ottende virksomhed er der betydeligt mis-match mellem behov og kompetencer Til gengæld ligger 15 pct. af virksomhederne hele to trin under innovationsbehovet på skalaen. Her er der behov for en større indsats for, at kompetencerne kan matche behovene. Den ganske høje andel af virksomheder, hvor ressourcer ikke matcher behovet for innovation understreger, at der både er potentiale til og et stort behov for at styrke innovationsindsatsen i mange virksomheder. Medarbejdernes kompetencer skaber innovation Det er muligt at vurdere innovationspotentialet og behovet yderligere ved at se nærmere på hvilke faktorer, der er afgørende for innovation 2. Medarbejdere har størst betydning for virksomhedens innovation Andel i pct. der tillægger nedenstående faktorer meget stor og stor betydning for innovation i virksomheden Medarbejderes kompetencer 96 Viden om kunder og forbrugere 89 Viden om konkurrenter og marked 84 Virksomhedens organisation og ledelse 82 Ny teknologi og nyt produktionsapparat 68 Samarbejde med leverandører 65 Samarbejde med andre virksomheder 45 Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, universiteter og forskningsinstitutioner 40 Samarbejde med videninstitutioner 27 Viden om og adgang til offentlige støtteordninger og programmer 15 Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning Kompetencer og ressourcer til innovation betegnes herefter kompetencer. Ressourcer og kompetencer er i undersøgelsen defineret ved økonomi, finansiering, adgang til ny viden, medarbejdere, kunder, teknologi og marked. 2 Faktorerne er komplementære til kompetencer og ressourcer i figuren match mellem behov og kompetencer (se evt. note 1). 3

4 De væsentligste faktorer for innovation er de virksomhedsinterne samt viden om primære aktører i relation til salg af produkter/ services. Medarbejdernes kompetencer er den vigtigste faktor for virksomhedernes innovation Viden om konkurrenter, marked, kunder og forbrugere er vigtige faktorer, men det er medarbejdernes kompetencer, der har størst betydning for innovation i virksomheden. Hele 96 pct. af virksomhederne svarer, at medarbejdernes kompetencer har stor betydning og er derfor den mest betydningsfulde faktor for virksomhedernes innovation. Samarbejde med videninstitutioner og adgang til offentlige innovationsordninger har langt mindre betydning for virksomhedernes innovation. Kun 15 pct. af virksomhederne tillægger viden om og adgang til offentlige støtteordninger og programmer stor betydning. Virksomhederne om medarbejdernes komtetencer Muligheder: 86 pct. angiver, at det i meget høj og høj grad er medarbejdere, der skaber nye ideer og innovation. 69 pct. finder, at innovation primært opstår i udviklingsfunktionen (og evt. forskning). 64 pct. angiver, at det i meget høj og høj grad er højtuddannede medarbejdere, der skaber og realiserer innovation. Barrierer: 55 pct. af virksomhederne mener, at det er i høj grad eller meget høj grad svært at rekruttere kvalificerede og innovative medarbejdere. Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 Det er svært at rekruttere innovative medarbejdere Medarbejdernes kompetencer og evne til at håndtere innovationsaktiviteter er helt afgørende for succes i bestræbelserne på at skabe og realisere innovation. 86 pct. af virksomhederne påpeger, at det er egne medarbejdere, der i meget høj eller høj grad bruges til at skabe nye ideer og innovation, og mere end to ud af tre virksomheder angiver, at det er medarbejdere i udviklingsfunktionen (og eventuelt forskning), der er primær kilde til ny innovation i virksomheden. Det er derfor afgørende for virksomhedernes innovationsevne, at de kan rekruttere medarbejdere, der er kvalificerede til at skabe og drive innovationsaktiviteter. Undersøgelsen indikerer, at det i udpræget grad er de højtuddannede, der har det bedste udgangspunkt. 64 pct. vurderer, at det er herfra innovation primært skal skabes og realiseres. Til gengæld finder over halvdelen 55 pct. af virksomhederne det svært at rekruttere kvalificerede og innovative medarbejdere. Begrænsninger i mulighederne for at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer er en markant barriere for virksomhedernes innovationsevne, og dermed også kilde til mis-matchet mellem kompetencer og behov for innovation. Det er derfor i høj grad gennem udvikling og forbedringer af de højtuddannedes kompetencer, at virksomhedernes innovationspotentiale kan styrkes. Samspil og videnspredning Virksomhedernes innovative kompetencer kan styrkes gennem samspillet med universiteter og uddannelsesinstitutioner. Men også i samspillet med andre offentlige videninstitutioner, som eksempelvis Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), og brugen af innovationsprogrammer er de højtuddannedes kompetencer afgørende. 4

5 Disse udfordringer samt brugen af innovationsfremmende ordninger og programmer er alle led i ambitionerne om at styrke videnspredningen i Danmark. Intentionerne med videnspredning 3 beror på, at virksomhederne altså medarbejderne kan optage, udvikle og omsætte den viden, der skabes til produkter og services. Hensigten er altså, at virksomhedernes deltagelse i offentlige programmer bl.a. gennem samarbejde med videninstitutioner fører til innovation. Stor forskel på brugen af innovationsordninger Virksomhedernes vurdering af betydningen af innovationsfaktorer 4 kan imidlertid tyde på, at effekten heraf er begrænset. Der er imidlertid meget stor forskel på, hvilke innovationsordninger virksomhederne gør brug af. virksomhedernes brug af innovationsordninger Andel i pct. om udvalgte innovationsordninger Bruger/ har brugt Ej kendskab/ ved ikke Erhvervs-ph.d.-ordningen EU s rammeprogram for forskning Innovationskonsortier (centerkontraktordningen) Forprojektstøtte til EU s rammeprogram for SMV er pct. forskningsfradragsordningen 2 66 Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 Hele 66 pct. af respondenterne kender ikke eller kan ikke forholde sig til 150 pct. forskningsfradragsordningen. Og kun 2 pct. af virksomhederne har anvendt fradragsordningen. De mindst anvendte ordninger er også de mindst kendte, og generelt er kendskabet til ordningerne begrænset. Kun et fåtal anvender innovationsordningerne Selv om 43 pct. af virksomhederne svarer i undersøgelsen, at de har egen forskning og samtlige virksomheder har udviklings-/ innovationsaktiviteter i en eller anden form og dermed er i målgruppen for disse ordninger så er det kun et fåtal af virksomhederne, der benytter innovationsordningerne. Virksomhederne finder også ordninger og programmer besværlige at anvende. I undersøgelsen svarede 53 pct. af virksomhederne, at offentlige støtteordninger og innovationsprogrammer i høj grad er bureaukratiske. Valg af samarbejdspartnere Rettes blikket mod de viden- og rådgivningsmiljøer som virksomhederne samarbejder med 5, er der ligeledes meget stor forskel på virksomhedernes brug heraf. 3 Hermed menes overførsel af den offentligt finansierede viden til virksomhederne gennem særlige ordninger og programmer og samarbejdsprojekter med videninstitutioner. 4 jf. figuren, der viser betydningen af innovationsfaktorerne. 5 Det skal i den forbindelse understreges, at der også er stor forskel på institutionernes primære målgruppe og udbudte ydelser/samarbejdsmuligheder. De institutioner, virksomhederne har færrest samarbejder med, henvender sig primært til mindre og mellemstore virksomheder, der udgør 52 pct. af respondenterne (virksomheder med op til 250 ansatte). 5

6 GTS er virksomhedernes mest udbredte samarbejdspartner Den mest udbredte samarbejdspartner er GTS. Også universiteter og ingeniørhøjskoler er højt på listen. Det er netop disse institutioner, der uddanner de medarbejdere, der har størst betydning for virksomhedernes innovation. I lyset af virksomhedernes kompetencebehov for innovation er dette samarbejde vigtigt for virksomhederne. stor forskel på virksomhedernes samarbejde med viden- og rådgivningsmiljøer Andel i pct. der har og har haft samarbejde med udvalgte vidensinstitutioner GTS-institutter 66 Universiteter og forskningsinstitutioner 54 Ingeniørhøjskoler 48 Tekniske skoler mv. 25 Forskerparker 15 Erhvervsservicecentre 15 Innovationsmiljøer 10 Kommunal erhvervsfremme/erhvervschefer 7 Vækstfonden 7 Note: Kun ganske få virksomheder har ikke kendskab til ovenstående vidensinstitutioner. Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 Stor interesse for samarbejde om innovation Virksomhedernes vurdering af samarbejdet med videninstitutioner med henblik på innovation er interessant. På den ene side angiver virksomhederne, at interessen og behovet for at samarbejde med videninstitutioner og uddannelsesinstitutioner er ganske stor. Men på den anden side viser undersøgelsen også, at betydningen af samarbejdet og rekrutteringsmulighederne for innovative medarbejdere ikke modsvarer behovet. Om undersøgelsen DI har gennemført en spørgerskemaundersøgelse blandt 91 medlemsvirksomheder. De adspurgte er ledere med ansvar for innovation, produkt- og teknologiudvikling. De innovationsansvarlige ledere repræsenterer virksomheder med mere end 25 ansatte inden for et bredt udsnit af brancher. Størrelsen på virksomhederne (målt på antal ansatte) er gennemsnitligt større end erhvervsstrukturen på landsbasis. Undersøgelsen er gennemført ved kvalitative spørgsmål på en række forudbestemte parametre. Det har været muligt for respondenterne at tilføje yderligere aktiviteter og faktorer. YDERLIGERE INDSIGT PÅ INDSIGT.DI.DK DI: Millardpotentiale i innovation, DI Indsigt nr. 14, 2004 DI: Design som konkurrencekraft, DI Indsigt nr. 14,

7 Erhvervsøkonomisk Barometer Stort dyk i dansk eksport til Tyskland AF CHEFKONSULENT KLAUS RASMUSSEN, Eksporten til Tyskland faldt drastisk gennem I løbet af 2004 er der sket en delvis genopretning, men eksporten til Tyskland er i 3. kvartal 2004 fortsat lavere end for to år siden. Den svage udvikling kan til dels henføres til svag vækst i tysk økonomi. Men der er også tabt markedsandele i betydeligt omfang på det tyske marked. Især eksporten af mobiltelefoner skiller sig ud. På bare et enkelt år blev den reduceret til næsten ingenting. Eksporten til Tyskland viste igennem 2003 kraftig tilbagegang. At der var tale om tilbagegang var ikke overraskende set i lyset af den meget sløje udvikling i tysk økonomi. Desuden betød svækkelsen af den amerikanske dollar, at vi i stort omfang måtte forvente at tabe markedsandele til amerikanske og asiatiske virksomheder. Tilbagegangen i dansk eksport til det tyske marked har imidlertid været langt kraftigere end den tilbagegang, som andre europæiske nabolande oplevede. Hovedparten af den kraftige tilbagegang er sket inden for maskiner og inventar. I løbet af et år blev den danske eksport af maskiner og inventar næsten halveret. Eksportfaldet skyldes især afviklingen af dansk produktion af mobiltelefoner En del af dette fald skyldtes kraftig tilbagegang i det tyske investeringsniveau og dollarkurssvækkelsen, men hovedforklaringen på den negative udvikling var imidlertid noget nær afvikling af dansk mobiltelefonproduktion. I løbet af godt et år blev eksporten af mobiltelefoner til Tyskland reduceret fra et niveau på omkring 5 mia. kr. om året til næsten ingenting. eksport til tyskland Maskiner og kapitaludstyr, sæsonkorrigeret 3 mdr. gns. Mia. kr., årsniveau Maskiner mv. i alt Maskiner mv. ekskl. mobiltelefoner Mia. kr., årsniveau Kilde: Danmarks Statistik 7

8 Mobiltelefonerne har været dominerende for eksportudviklingen i de seneste år Eksporten af mobiltelefoner har igennem flere år i høj grad domineret udviklingen i eksporten til Tyskland. Den massive eksport af mobiltelefoner satte ind i 2000 og var hovedforklaringen på, at dansk eksport til Tyskland steg frem til slutningen af 2002, trods en ellers meget sløj vækst i efterspørgslen på det tyske marked. Det er helt usædvanligt, at udviklingen i eksporten af et enkelt produkt i den grad kan aflæses i den samlede handel og i samhandelen med et så stort marked som Tyskland. Enkeltprodukter dominerer ofte udviklingen i en enkelt måned på grund af en enkeltstående stor leverance. Men at der i løbet af meget kort tid kan opbygges en milliardstor, årlig afsætning, som så få år efter kan flyttes ud af landet igen, må betegnes som usædvanligt. Moderne produktion kan hurtigt flyttes rundt i verden Udviklingen er et tegn på, at moderne produktion bliver stadig mere flytbar. Nye produktioner kan komme til meget hurtigt, og produktion kan afvikles i løbet af meget kort tid. Udviklingen i den samlede eksport eller udviklingen i nogle hovedgrupper for eksporten risikerer dermed at komme til at give et misvisende billede af, hvordan de etablerede danske producenter klarer sig. eksport til tyskland Varer i alt, sæsonkorrigeret 3 mdr. gns. Mia. kr., årsniveau Varer i alt Varer ekskl. mobiltelefoner Mia. kr., årsniveau Kilde: Danmarks Statistik Mobiltelefoneventyret var så stort, at det også umiddelbart og tydeligt kan aflæses i den samlede eksport til Tyskland. Betragtes udviklingen ekskl. mobiltelefoner, fås et noget andet billede, end når den samlede eksport betragtes. Fornyet fremgang i eksporten til Tyskland i 2004 Det billede, der tegner sig ekskl. mobiltelefonerne, er i klart bedre overensstemmelse med udviklingen på det tyske marked og konkurrenceforholdene. Der synes at være en tendens til stærk eksportfremgang frem til slutningen af 2000 eller et stykke ind i 2001, hvorefter eksporten er vigende frem til begyndelsen af 2004, hvor fornyet fremgang sætter ind. Eksporten ekskl. mobiltelefoner udvikler sig i 2004 lidt mere gunstigt end den samlede eksport. Og i 3. kvartal 2004 når eksporten til Tyskland op på et væsentligt højere niveau end den nåede op på, inden tilbagegangen satte ind. 8

9 eksportperformance i tyskland Industrivarer, sæsonkorrigeret 3 mdr. gns. 1997= = Inkl. mobiltelefoner Ekskl. danske mobiltelefoner Note: Eksportperformance er målt som dansk eksport i forhold til eksporten fra euroområdet. Et stigende indeks angiver, at dansk eksport stiger hurtigere end eurolandenes eksport. Bemærk at tysk eksport til Tyskland definitorisk er 0, så der er målt på de øvrige 11 eurolandes eksport til Tyskland. 75 Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat (COMEXT) Dansk eksport til Tyskland uden mobiltelefoner har udviklet sig parallelt med eurolandenes Når dansk eksport til Tyskland sammenlignes med eurolandenes eksport til Tyskland, fås der et langt mere forståeligt billede, når udviklingen ekskl. mobiltelefoner betragtes. Bortset fra nogle kortsigtede udsving på grund af store leverancer i enkelte måneder, må det konstateres, at dansk eksport til Tyskland ekskl. mobiltelefoner har udviklet sig nogenlunde parallelt med eksporten til Tyskland fra eurolandene (ekskl. Tyskland). Mobiltelefoneventyret har dog givet anledning til et meget betydeligt sving i eksportperformance for den samlede danske eksport. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 9

10 Dansk økonomi sakker bagud i Norden AF CHEFKONSULENT JAN STORM THOMSEN, De nordiske lande har i mange år haft væsentligt højere vækstrater end eurolandene. Det gælder bare ikke Danmark, som kun har fulgt den gennemsnitlige europæiske vækst. Alligevel har Danmark i perioden haft en markant stigning på 40 pct. i arbejdsomkostningerne kun overgået af Norge hvor den gennemsnitlige europæiske stigning var på 25 pct. Igennem en lang årrække har den økonomiske vækst i Danmark ret præcist fulgt den gennemsnitlige vækst i eurolandene. Siden 1995 er Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) vokset med ca. 24 pct., hvilket svarer nogenlunde til den gennemsnitlige vækst i eurolandene i den samme periode. Dette afspejler, i hvor høj grad Danmarks økonomiske udvikling er koblet sammen med eurolandene herunder ikke mindst Tyskland. Island og Finland har præsteret de højeste vækstrater i perioden Det samme billede ses ikke, når man sammenligner de andre nordiske lande med eurolandene. Specielt Island og Finland har igennem de seneste år haft en højere økonomisk vækst end eurolandene. Med en BNP-vækst på over 50 pct. siden 1995 kommer Island ind på en førsteplads blandt de nordiske lande mht. økonomisk vækst. Finland har præsteret en BNP-vækst på 41 pct. siden 1995, den næsthøjeste vækst blandt de nordiske lande. bnp-udvikling i nordiske lande Sammenlignet med eurolandene, 1995 = Eur Sve No Isla Fin Da Island Norge Danmark Finland Kilde: OECD og DI prognose, november 2004 Sverige Eurolandene Ser man på de centrale økonomiske nøgletal, tegner der sig et billede af generelt sunde økonomier i de nordiske lande. Flere af landenes nøgletal mht. arbejdsløshed mv. ligger således bedre end gennemsnittet for eurolandene. Efter en lang årrække med meget høj vækst er Island dog ved at løbe ind i nye problemer mht. betalingsbalancen mv. Høje nordiske lønstigninger Den forholdsvis høje vækst og gunstige udvikling i de nordiske lande er sket samtidig med, at lønudviklingen i flere af landene har været højere end i de fleste andre europæiske lande. 10

11 stigning i arbejdsomkostninger Norge UK Danmark Holland Finland Sverige USA Frankrig Euro-lande Tyskland Belgien Italien Japan Pct. Kilde: Dansk arbejdsgiverforening, International lønstatistik Betragtes udviklingen i de samlede arbejdsomkostninger siden 1995, fremgår det, at alle de nordiske lande har haft en arbejdsomkostningsudvikling, der har været højere end gennemsnittet for eurolandene. De danske arbejdsomkostninger er vokset med 40 pct. I eurolandene var stigningen kun 25 pct. Eurolandenes arbejdsomkostninger er steget med 25 pct. siden 1995 inden for fremstillingsvirksomhed. I den samme periode er arbejdsomkostningerne inden for fremstillingsvirksomhed steget med 48 pct. i Norge og knap 40 pct. i Danmark. Med en stigning i arbejdsomkostningerne på 32 pct. siden 1995 er Sverige det land, der kommer nærmest eurolandene mht. udviklingen i arbejdsomkostningerne. Afdæmpning i dansk lønstigningstakt Selv om lønstigningen inden for dansk fremstillingsindustri er afdæmpet markant i 3. kvartal 2004, ligger de danske lønstigninger fortsat højere end i de fleste andre lande set over de seneste fire kvartaler. lønudvikling for fremstillingsvirksomhed Procentvis årlig ændring, gennemsnit for 4. kvartal kvartal 2004 Pct Japan D B NL S USA F I UK DK SF N Kilde: Dansk arbejdsgiverforening, International lønstatistik Danmark har fortsat høj lønstigningstakt Inden for danske fremstillingsvirksomheder blev årsstigningen i 4-kvartalsperioden (4. kvartal kvartal 2004) på 3,8 pct. i gennemsnit. Blandt de 12 lande, der indgår i DA s Internationale Lønstatistik, er det således kun Norge og Finland, der har haft en højere gennemsnitlig lønstigningstakt end Danmark igennem de seneste fire kvartaler. For Danmark indeholder måleperioden kun de to første kvartaler i den nye overenskomstperiode. Den danske 11

12 lønstigningstakt må forventes at aftage yderligere med ca. 0,5 procentpoint i de efterfølgende kvartaler. Japanske fremstillingsvirksomheder har haft den laveste lønstigningstakt igennem de sidste 4. kvartaler, hvor den årlige stigningstakt har ligget på 1,5 pct. i gennemsnit. Høje nordiske lønninger Betragtes niveauet for de samlede arbejdsomkostninger, er situationen i dag, at de nordiske lande ligger højt i sammenligning med de fleste andre lande i verden. arbejdsomkostninger pr. time for arbejdere inden for fremstilling, 2003 Norge Tyskland Danmark Holland Finland Sverige USA Frankrig Japan Storbritannien Australien Irland Italien Grækenland Singapore Tjekkiet Estland Kilde: Svenskt Näringsliv Kr. pr. time Løn for arbejdet tid Øvrige omkostninger Danmark har verdens tredje højeste arbejdsomkostninger pr. time Svenskt Näringsliv har udarbejdet en statistik over arbejdsomkostningerne i en række lande inden for fremstillingserhverv. Her indtager Norge med arbejdsomkostninger på 217 kr. pr. time en førsteplads mht. niveauet for arbejdsomkostninger. De danske arbejdsomkostninger ligger på 200 kr. pr. time, hvilket er tredje højst og lidt under niveauet for arbejdsomkostningerne i Tyskland. Blandt de nordiske lande har Sverige de laveste arbejdsomkostninger pr. time inden for fremstillingsvirksomhed. Til sammenligning ligger Estland og Tjekkiet med arbejdsomkostninger på kun henholdsvis 28 og 36 kr. pr time. Høj nordisk produktivitetsudvikling At de nordiske lande har kunnet opretholde en relativt høj økonomisk vækst samtidig med høje lønstigninger og et højt niveau for arbejdsomkostningerne skal bl.a. ses i lyset af produktivitetsudviklingen i landene. Betragtes produktivitetsudviklingen inden for private erhverv, fremgår det, at de nordiske lande siden 1995 har haft en produktivitetsudvikling, der i gennemsnit har været højere end i eurolandene. 12

13 produktivitetsindeks Private erhverv 1995= Danmark Eurolandene Sverige Kilde: OECD Economic Outlook og Danmarks Statistik Norge Finland Den danske produktivitetsudvikling har været lavere end de andre nordiske lande Siden 1995 har eurolandene haft en produktivitetsvækst på ca. 8 pct. inden for private erhverv. I den samme periode er produktiviteten steget med næsten 20 pct. inden for private erhverv i Danmark. Produktivitetsvæksten har i perioden ganske vist været lidt højere i Sverige, Finland og Norge end i Danmark. Men samlet set har alle de nordiske lande inkl. Danmark klaret sig markant bedre end eurolandene mht. produktivitetsudviklingen. 13

14 European Challenges and Turkey s Assets in the 21st Century ÖMER SABANCI, President of TÜSiAD, TUSIAD Turkish Industry&Business Association The EU is confronting a demanding agenda: institutional reforms, enlargement process, economic competitiveness, viability of the social system and the political and security stakes at the global level. In this context, Turkey s priorities and the EU s challenges in the 21st century converge more than ever. Europe s Global Economic Competitiveness (Lisbon Strategy) Consequently to Turkey s accession to the EU, further enlargement of the European internal market will be beneficial to European citizens. The business will reap the dynamic benefits of this enlargement through economies of scale, enhanced competition, expanded market access, and rapidly growing information society. Turkish economy is the world s 18th largest economy. Full integration of such a dynamic economy with services sector constituting 65 per cent of its GDP and a considerable public procurement market will contribute to economic growth in the EU. Turkey s full integration will bring the fresh impetus to the internal market with its dynamism, large market demand, entrepreneurial culture and trade creation potential. Benefits offered through this full integration to the European businesses will spill over to the EU citizens through more and better job opportunities, more competitive prices and better investment opportunities. If Turkey takes measures to realize its full productivity potential, she could create 6 million additional jobs by 2015 and achieve annual GDP growth as high as 8.5 per cent. This would bring the GDP per capita in Turkey to around 55 per cent of the EU average per capita income 1. Social Europe In an ever-older Europe, in order to avoid paying more taxes and drawing fewer pensions, let s create together the right synergy to sustain the European Social model. Turkey, demographically is a window of opportunity for Europe: With a population of 69 million people, Turkey has + 30 per cent of its population below 15 years old (with a decreasing trend) and its demographic growth is expected to be stabilised by at +85 million people. Turkey s young, dynamic and qualified human resource is the social insurance of Europe. A Turkey engaged in the EU accession process will benefit from higher economic development and better 14 1 Turkey s Quest for Stable Growth, Mc Kinsey Quarterly, 2003 Number 4 Global Directions

15 and more European education. Consequently, Turkey s human capital will be upgraded to meet Europe s standards and needs. Constitutional Debate Chance and Challenge for Europe: A stronger Union requires more effort, better governance and radical restructuring of European institutions. The draft Constitutional Treaty is a good opportunity to restructure the institutional and decision-making set-up of the EU with the purpose of making an ever-stronger Union, ready to assume its global responsibilities and making the EU ready for further enlargement. EU is a unique example of integration between sovereign member states going far beyond intergovernmental cooperation. Turkey has the aspiration of joining this community of common values. Therefore, we strongly support the adoption of a constitutional treaty. EU as a Global Player As an enlarging Union of over 450 million people, producing a quarter of the world s GNP, the EU is inevitably a global player committed to share the responsibility for global security and build a better world. As a secular democracy with a predominantly Muslim population, Turkey s acceptance will give a positive message to the Muslim world and relieve the feelings of alienation of 12 million Muslims living in Europe as EU citizens. Turkey will make the EU stronger in its fight against terrorism, illegal immigration, xenophobia and racism, organised crime, trafficking drugs, arms, human beings Turkey s geo-strategic position will enable the EU to be in a pivotal position to exert its influence and spread its values in the Balkans, Caucasus, Central Asia and the Middle East with a view of establishing stability, peace, democracy as well as market economy in these regions. Turkey, as stable democratic country with close political, cultural and commercial ties with the countries keeping the world s largest natural gas and oil sources in the Caspian Sea and Near East, will contribute to the security of EU s energy policies. Turkey s frontiers are the security frontiers of Europe within the NATO framework. As a reliable NATO ally, Turkey s EU membership will consolidate the military and civilian aspects of the EU s common foreign and security policy. The Turkish business community has been firmly supporting Turkey s EU membership perspective. We believe that Turkey is ready to start the accession negotiations. We are conscious that the negotiation process will take long time. 15

16 Meanwhile: Firstly, we will ever determinately be mobilised to solve any problem that the membership perspective puts on the foreground of the agenda. Secondly, we will be successful in transforming Turkey s potentials into political, economic, social, cultural and security assets for Europe s future. And last but not least, we will closely watch and contribute to the EU s evolution towards a globally competitive economy and institutionally efficient political entity. Ömer SABANCI, President of Tüsiad Carrier Various positions in the companies of the Sabanci Group CEO&Chairman of Sasa Actually Chairman of DuPontSA / DuPontSA B.V. was established in 2002 as a 50/50 joint venture between Sabanci Holding and DuPont to develop, produce and sell polyester filament, staple, resins, intermediates and related products in markets throughout the European region, the CIS, the Middle East and Africa. Member of the Board and the Executive Committee of the Sabanci Holding President of the Chemicals Group of the Sabanci Holding / President of the International Rayon&Syntehetic Fibres Committee (since May 2004) CIRFS / Since January 2004 President of TÜSIAD Turkish Industry and Business Association / TÜSIAD is the non-governmental representative organisation of the Turkish business community and member of UNICE (European business confederation) and BIAC (business advisory committee of the OECD) DI INDSIGT Erhverspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, Redaktør DI Indsigt, Troels Krog, Redaktionen slut 13. december 2004 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 16

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Danmark taber terræn i Mellemøsten

Danmark taber terræn i Mellemøsten D Indsigt Nummer 19 14. december 2007 Danmark taber terræn i Mellemøsten Af Chefkonsulent Peter Thagesen, pth@di.dk 5 Ledige er oftere syge 12.200 personer er i 2007 gået fra ledighed til sygedagpenge,

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagens Internationale Konkurrenceevne DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagen Capacity 20 år som hovedstadens investerings- og erhvervsfremmeorganisation med to formål: 1. At udvikle en region

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Har produktion en fremtid i dagens Danmark betyder det noget?

Har produktion en fremtid i dagens Danmark betyder det noget? Har produktion en fremtid i dagens Danmark betyder det noget? John Johansen www.cip.aau.dk 6. december 2010 Ledelsesakademi - AAU MANUFUTURE - The Strategic Perspective The current industrial paradigm

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Eksport af danske pensions-it-systemer

Eksport af danske pensions-it-systemer Dansk pension i internationalt perspektiv Eksport af danske pensions-it-systemer v/adm. direktør Birgitte Hass, FDC 26. februar 2013 26. februar 2013 Side 1 Danmarks pensionssystem er verdens bedste, men

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

VIDEN OG INNOVATION FORSKNING OG UDVIKLING

VIDEN OG INNOVATION FORSKNING OG UDVIKLING 28 FORSKNING OG UDVIKLING Innovationsprocessens første fase består ofte af forskning og udvikling (FoU). Der opstår den videnbase, som ligger til grund for højteknologiske og -kvalitative produkter, varer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark behov, udfordringer og barrierer Disposition Om vidensamarbejde Marginal eller stor betydning for innovationskraften? Hvilke aktører bør en samspilspolitik omfatte?

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere