Mangel på kompetencer til innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mangel på kompetencer til innovation"

Transkript

1 D Indsigt Nummer december 2004 Mangel på kompetencer til innovation af konsulent rasmus anderskouv, og cand.scient.soc Mie Dolmer Sørensen, 7 10 Stort dyk i dansk eksport til Tyskland I den svage udvikling i dansk eksport til Tyskland er det især eksporten af mobiltelefoner, som skiller sig ud. På bare et enkelt år blev den reduceret til næsten ingenting. Dansk økonomi sakker bagud i Norden Den danske vækst kan ikke følge med de andre nordiske landes økonomiske vækst. Derimod er de danske arbejdsomkostninger steget markant. En ny DI-undersøgelse viser, at virksomhederne forventer, at innovation bliver markant vigtigere i fremtiden. Men over halvdelen af virksomhederne har ikke tilstrækkelige kompetencer og ressourcer til at dække behovet for innovation. Desuden viser undersøgelsen, at virksomhedernes innovationsevne skal styrkes via kompetente medarbejdere, øget samspil med videninstitutioner og mere information om innovationsprogrammer. Virksomhedernes evne til at skabe nyt eksempelvis produkter, services, forretningskoncepter, nye markedsområder er for alvor kommet på dagsordeen i takt med globaliseringen og den øgede internationale arbejdsdeling. 14 European Challenges and Turkey s Assets in the 21st Century The EU is confronting a demanding agenda: institutional reforms, enlargement process, economic competitiveness, viability of the social system and the political and security stakes at the global level. In this context, Turkey s priorities and the EU s challenges in the 21st century converge more than ever. I et løntungt område som Danmark er det derfor naturligt, at mange virksomheder satser på at udvikle produkter og services, der kan sælges til en højere pris. Behovet for at udvikle nye produkter og services hurtigere og smartere end konkurrenterne altså at være innovativ er stigende. Innovation en konkurrenceparameter i fremtiden DI har netop gennemført en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse om betydningen af innovation blandt knap 100 ledere, der har ansvar for innovationsaktiviteter i virksomhederne. Undersøgelsen bekræfter, at evnen til at være innovativ bliver vigtigere, og at der arbejdes målrettet med indsatsen i virksomhederne. innovation bliver vigtigere i fremtiden Andel af virksomheder i pct Note: Virksomhederne har på en skala fra 0 5 vurderet behovet for at være innovativ i fremtiden. 0=innovation mister betydning. 5=Innovation bliver helt afgørende. indsigt.di.dk Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004

2 hvad er innovation? Top 5 over virksomhedernes innovationsforståelse 1. Udvikling af nye produkter/services 2. Udvikling af nye processer og rutiner 3. Udvikling af nye forretningsmetoder 4. Når medarbejdere skaber ny viden 5. Udvikling af eksisterende produkter/ services Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 Den kvalitative vurdering af behovet for at være innovativ viser, at virksomhederne forventer en markant stigning i fremtiden. Ydermere kan virksomhedernes parathed i forhold til fremtidens udfordringer indikeres ved det strategiske fokus på innovation. Strategi, mål og effekt Andel af virksomheder i pct. Virksomheder der har en strategi og et mål for sin innovation 66 Virksomheder der har konkrete mål for vækst 84 Virksomheder der har effektueret/anvendeliggjort innovationsaktiviteter i det seneste år 88 Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 To ud af tre virksomheder har en strategi for innovation Virksomhedernes strategiske planlægning er i udpræget grad på linie med forventningen til innovations stigende betydning i fremtiden. To ud af tre virksomheder har en egentlig strategi på innovationsområdet, mens 84 pct. har konkrete mål for vækst. Vækstmålet er ikke nødvendigvis et udtryk for virksomhedens innovation. Men innovation er ofte et uomgåeligt element i realiseringen af vækst, hvorfor vækstmål er en indikator for behovet for innovation. Ni ud ti virksomheder har skabt innovation i det seneste år Strategi og mål er helt på linie med de faktiske aktiviteter i virksomhederne, hvor 88 pct. har realiseret indsatsen eller dele heraf på innovationsområdet inden for det sidste år. Det lykkes altså i høj grad virksomhederne at få gavn af innovationsindsatsen. Behov for innovation rækker kompetencerne? Virksomhedslederne har vurderet virksomhedernes behov for at være innovative, men også deres kompetencer og ressourcer til at være det. match mellem behov og kompetencer Kompetencer og ressourcer til innovation Innovationsbehov Note: Cirklernes størrelse illustrerer andelen af virksomheder. Respondenterne har angivet henholdsvis behov og ressourcer/kompetencer på en skala fra 0 5. På kompetenceskalaen er 0 = Vi har ikke/bruger ikke ressourcer på innovation og 5 = Vores Innovationsevne er meget stærk, og vi er på forkant med udviklingen. På behovsskalaen er 0 = Intet behov og 5 = Vores innovationsevne er helt afgørende for virksomhedens overlevelse. Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning

3 Match og mis-match mellem kompetencer og behov Andel af virksomheder i pct. Match 35 Mis-match med overskud af kompetencer 11 Mis-match med mangel på kompetencer 54 Mis-match, hvor manglen på kompetencer er 1 trin på skalaen mindre end behovet 34 Mis-match, hvor manglen på kompetencer er 2 trin på skalaen mindre end behovet 15 Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 Sammenhængen mellem virksomhedernes behov for at være innovativ og virksomhedernes kompetencer og ressourcer 1 til at imødekomme behovet illustrerer andelen af virksomheder, hvor der er henholdsvis match og mis-match på forskellige innovationsniveauer. Der er match mellem kompetencer og behov i de virksomheder, der er placeret på diagonallinien, hvilket gør sig gældende for 35 pct. af virksomhederne. I de virksomheder, der er placeret under diagonallinien, er innovationsbehovet større end kompetencerne rækker til. Disse har altså behov for flere kompetencer, hvis deres behov for innovation skal imødekommes. Det gør sig gældende for 54 pct. af virksomhederne. Over halvdelen af virksomhederne har altså ikke kompetencer til at imødekomme deres behov for at være innovativ. For den enkelte virksomhed har det afgørende betydning, hvor stort et mis-match der er mellem behov og kompetencer. 34 pct. af virksomhederne ligger et trin under innovationsbehovet på skalaen i figuren Match mellem behov og kompetencer. Disse virksomheder er ikke langt fra et egentligt match, og set i lyset af vurderingen af innovations betydning i fremtiden er det sandsynligt, at mange virksomheder i denne gruppe er på vej. I mere en hver ottende virksomhed er der betydeligt mis-match mellem behov og kompetencer Til gengæld ligger 15 pct. af virksomhederne hele to trin under innovationsbehovet på skalaen. Her er der behov for en større indsats for, at kompetencerne kan matche behovene. Den ganske høje andel af virksomheder, hvor ressourcer ikke matcher behovet for innovation understreger, at der både er potentiale til og et stort behov for at styrke innovationsindsatsen i mange virksomheder. Medarbejdernes kompetencer skaber innovation Det er muligt at vurdere innovationspotentialet og behovet yderligere ved at se nærmere på hvilke faktorer, der er afgørende for innovation 2. Medarbejdere har størst betydning for virksomhedens innovation Andel i pct. der tillægger nedenstående faktorer meget stor og stor betydning for innovation i virksomheden Medarbejderes kompetencer 96 Viden om kunder og forbrugere 89 Viden om konkurrenter og marked 84 Virksomhedens organisation og ledelse 82 Ny teknologi og nyt produktionsapparat 68 Samarbejde med leverandører 65 Samarbejde med andre virksomheder 45 Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, universiteter og forskningsinstitutioner 40 Samarbejde med videninstitutioner 27 Viden om og adgang til offentlige støtteordninger og programmer 15 Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning Kompetencer og ressourcer til innovation betegnes herefter kompetencer. Ressourcer og kompetencer er i undersøgelsen defineret ved økonomi, finansiering, adgang til ny viden, medarbejdere, kunder, teknologi og marked. 2 Faktorerne er komplementære til kompetencer og ressourcer i figuren match mellem behov og kompetencer (se evt. note 1). 3

4 De væsentligste faktorer for innovation er de virksomhedsinterne samt viden om primære aktører i relation til salg af produkter/ services. Medarbejdernes kompetencer er den vigtigste faktor for virksomhedernes innovation Viden om konkurrenter, marked, kunder og forbrugere er vigtige faktorer, men det er medarbejdernes kompetencer, der har størst betydning for innovation i virksomheden. Hele 96 pct. af virksomhederne svarer, at medarbejdernes kompetencer har stor betydning og er derfor den mest betydningsfulde faktor for virksomhedernes innovation. Samarbejde med videninstitutioner og adgang til offentlige innovationsordninger har langt mindre betydning for virksomhedernes innovation. Kun 15 pct. af virksomhederne tillægger viden om og adgang til offentlige støtteordninger og programmer stor betydning. Virksomhederne om medarbejdernes komtetencer Muligheder: 86 pct. angiver, at det i meget høj og høj grad er medarbejdere, der skaber nye ideer og innovation. 69 pct. finder, at innovation primært opstår i udviklingsfunktionen (og evt. forskning). 64 pct. angiver, at det i meget høj og høj grad er højtuddannede medarbejdere, der skaber og realiserer innovation. Barrierer: 55 pct. af virksomhederne mener, at det er i høj grad eller meget høj grad svært at rekruttere kvalificerede og innovative medarbejdere. Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 Det er svært at rekruttere innovative medarbejdere Medarbejdernes kompetencer og evne til at håndtere innovationsaktiviteter er helt afgørende for succes i bestræbelserne på at skabe og realisere innovation. 86 pct. af virksomhederne påpeger, at det er egne medarbejdere, der i meget høj eller høj grad bruges til at skabe nye ideer og innovation, og mere end to ud af tre virksomheder angiver, at det er medarbejdere i udviklingsfunktionen (og eventuelt forskning), der er primær kilde til ny innovation i virksomheden. Det er derfor afgørende for virksomhedernes innovationsevne, at de kan rekruttere medarbejdere, der er kvalificerede til at skabe og drive innovationsaktiviteter. Undersøgelsen indikerer, at det i udpræget grad er de højtuddannede, der har det bedste udgangspunkt. 64 pct. vurderer, at det er herfra innovation primært skal skabes og realiseres. Til gengæld finder over halvdelen 55 pct. af virksomhederne det svært at rekruttere kvalificerede og innovative medarbejdere. Begrænsninger i mulighederne for at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer er en markant barriere for virksomhedernes innovationsevne, og dermed også kilde til mis-matchet mellem kompetencer og behov for innovation. Det er derfor i høj grad gennem udvikling og forbedringer af de højtuddannedes kompetencer, at virksomhedernes innovationspotentiale kan styrkes. Samspil og videnspredning Virksomhedernes innovative kompetencer kan styrkes gennem samspillet med universiteter og uddannelsesinstitutioner. Men også i samspillet med andre offentlige videninstitutioner, som eksempelvis Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), og brugen af innovationsprogrammer er de højtuddannedes kompetencer afgørende. 4

5 Disse udfordringer samt brugen af innovationsfremmende ordninger og programmer er alle led i ambitionerne om at styrke videnspredningen i Danmark. Intentionerne med videnspredning 3 beror på, at virksomhederne altså medarbejderne kan optage, udvikle og omsætte den viden, der skabes til produkter og services. Hensigten er altså, at virksomhedernes deltagelse i offentlige programmer bl.a. gennem samarbejde med videninstitutioner fører til innovation. Stor forskel på brugen af innovationsordninger Virksomhedernes vurdering af betydningen af innovationsfaktorer 4 kan imidlertid tyde på, at effekten heraf er begrænset. Der er imidlertid meget stor forskel på, hvilke innovationsordninger virksomhederne gør brug af. virksomhedernes brug af innovationsordninger Andel i pct. om udvalgte innovationsordninger Bruger/ har brugt Ej kendskab/ ved ikke Erhvervs-ph.d.-ordningen EU s rammeprogram for forskning Innovationskonsortier (centerkontraktordningen) Forprojektstøtte til EU s rammeprogram for SMV er pct. forskningsfradragsordningen 2 66 Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 Hele 66 pct. af respondenterne kender ikke eller kan ikke forholde sig til 150 pct. forskningsfradragsordningen. Og kun 2 pct. af virksomhederne har anvendt fradragsordningen. De mindst anvendte ordninger er også de mindst kendte, og generelt er kendskabet til ordningerne begrænset. Kun et fåtal anvender innovationsordningerne Selv om 43 pct. af virksomhederne svarer i undersøgelsen, at de har egen forskning og samtlige virksomheder har udviklings-/ innovationsaktiviteter i en eller anden form og dermed er i målgruppen for disse ordninger så er det kun et fåtal af virksomhederne, der benytter innovationsordningerne. Virksomhederne finder også ordninger og programmer besværlige at anvende. I undersøgelsen svarede 53 pct. af virksomhederne, at offentlige støtteordninger og innovationsprogrammer i høj grad er bureaukratiske. Valg af samarbejdspartnere Rettes blikket mod de viden- og rådgivningsmiljøer som virksomhederne samarbejder med 5, er der ligeledes meget stor forskel på virksomhedernes brug heraf. 3 Hermed menes overførsel af den offentligt finansierede viden til virksomhederne gennem særlige ordninger og programmer og samarbejdsprojekter med videninstitutioner. 4 jf. figuren, der viser betydningen af innovationsfaktorerne. 5 Det skal i den forbindelse understreges, at der også er stor forskel på institutionernes primære målgruppe og udbudte ydelser/samarbejdsmuligheder. De institutioner, virksomhederne har færrest samarbejder med, henvender sig primært til mindre og mellemstore virksomheder, der udgør 52 pct. af respondenterne (virksomheder med op til 250 ansatte). 5

6 GTS er virksomhedernes mest udbredte samarbejdspartner Den mest udbredte samarbejdspartner er GTS. Også universiteter og ingeniørhøjskoler er højt på listen. Det er netop disse institutioner, der uddanner de medarbejdere, der har størst betydning for virksomhedernes innovation. I lyset af virksomhedernes kompetencebehov for innovation er dette samarbejde vigtigt for virksomhederne. stor forskel på virksomhedernes samarbejde med viden- og rådgivningsmiljøer Andel i pct. der har og har haft samarbejde med udvalgte vidensinstitutioner GTS-institutter 66 Universiteter og forskningsinstitutioner 54 Ingeniørhøjskoler 48 Tekniske skoler mv. 25 Forskerparker 15 Erhvervsservicecentre 15 Innovationsmiljøer 10 Kommunal erhvervsfremme/erhvervschefer 7 Vækstfonden 7 Note: Kun ganske få virksomheder har ikke kendskab til ovenstående vidensinstitutioner. Kilde: DI s undersøgelse om innovation og videnspredning 2004 Stor interesse for samarbejde om innovation Virksomhedernes vurdering af samarbejdet med videninstitutioner med henblik på innovation er interessant. På den ene side angiver virksomhederne, at interessen og behovet for at samarbejde med videninstitutioner og uddannelsesinstitutioner er ganske stor. Men på den anden side viser undersøgelsen også, at betydningen af samarbejdet og rekrutteringsmulighederne for innovative medarbejdere ikke modsvarer behovet. Om undersøgelsen DI har gennemført en spørgerskemaundersøgelse blandt 91 medlemsvirksomheder. De adspurgte er ledere med ansvar for innovation, produkt- og teknologiudvikling. De innovationsansvarlige ledere repræsenterer virksomheder med mere end 25 ansatte inden for et bredt udsnit af brancher. Størrelsen på virksomhederne (målt på antal ansatte) er gennemsnitligt større end erhvervsstrukturen på landsbasis. Undersøgelsen er gennemført ved kvalitative spørgsmål på en række forudbestemte parametre. Det har været muligt for respondenterne at tilføje yderligere aktiviteter og faktorer. YDERLIGERE INDSIGT PÅ INDSIGT.DI.DK DI: Millardpotentiale i innovation, DI Indsigt nr. 14, 2004 DI: Design som konkurrencekraft, DI Indsigt nr. 14,

7 Erhvervsøkonomisk Barometer Stort dyk i dansk eksport til Tyskland AF CHEFKONSULENT KLAUS RASMUSSEN, Eksporten til Tyskland faldt drastisk gennem I løbet af 2004 er der sket en delvis genopretning, men eksporten til Tyskland er i 3. kvartal 2004 fortsat lavere end for to år siden. Den svage udvikling kan til dels henføres til svag vækst i tysk økonomi. Men der er også tabt markedsandele i betydeligt omfang på det tyske marked. Især eksporten af mobiltelefoner skiller sig ud. På bare et enkelt år blev den reduceret til næsten ingenting. Eksporten til Tyskland viste igennem 2003 kraftig tilbagegang. At der var tale om tilbagegang var ikke overraskende set i lyset af den meget sløje udvikling i tysk økonomi. Desuden betød svækkelsen af den amerikanske dollar, at vi i stort omfang måtte forvente at tabe markedsandele til amerikanske og asiatiske virksomheder. Tilbagegangen i dansk eksport til det tyske marked har imidlertid været langt kraftigere end den tilbagegang, som andre europæiske nabolande oplevede. Hovedparten af den kraftige tilbagegang er sket inden for maskiner og inventar. I løbet af et år blev den danske eksport af maskiner og inventar næsten halveret. Eksportfaldet skyldes især afviklingen af dansk produktion af mobiltelefoner En del af dette fald skyldtes kraftig tilbagegang i det tyske investeringsniveau og dollarkurssvækkelsen, men hovedforklaringen på den negative udvikling var imidlertid noget nær afvikling af dansk mobiltelefonproduktion. I løbet af godt et år blev eksporten af mobiltelefoner til Tyskland reduceret fra et niveau på omkring 5 mia. kr. om året til næsten ingenting. eksport til tyskland Maskiner og kapitaludstyr, sæsonkorrigeret 3 mdr. gns. Mia. kr., årsniveau Maskiner mv. i alt Maskiner mv. ekskl. mobiltelefoner Mia. kr., årsniveau Kilde: Danmarks Statistik 7

8 Mobiltelefonerne har været dominerende for eksportudviklingen i de seneste år Eksporten af mobiltelefoner har igennem flere år i høj grad domineret udviklingen i eksporten til Tyskland. Den massive eksport af mobiltelefoner satte ind i 2000 og var hovedforklaringen på, at dansk eksport til Tyskland steg frem til slutningen af 2002, trods en ellers meget sløj vækst i efterspørgslen på det tyske marked. Det er helt usædvanligt, at udviklingen i eksporten af et enkelt produkt i den grad kan aflæses i den samlede handel og i samhandelen med et så stort marked som Tyskland. Enkeltprodukter dominerer ofte udviklingen i en enkelt måned på grund af en enkeltstående stor leverance. Men at der i løbet af meget kort tid kan opbygges en milliardstor, årlig afsætning, som så få år efter kan flyttes ud af landet igen, må betegnes som usædvanligt. Moderne produktion kan hurtigt flyttes rundt i verden Udviklingen er et tegn på, at moderne produktion bliver stadig mere flytbar. Nye produktioner kan komme til meget hurtigt, og produktion kan afvikles i løbet af meget kort tid. Udviklingen i den samlede eksport eller udviklingen i nogle hovedgrupper for eksporten risikerer dermed at komme til at give et misvisende billede af, hvordan de etablerede danske producenter klarer sig. eksport til tyskland Varer i alt, sæsonkorrigeret 3 mdr. gns. Mia. kr., årsniveau Varer i alt Varer ekskl. mobiltelefoner Mia. kr., årsniveau Kilde: Danmarks Statistik Mobiltelefoneventyret var så stort, at det også umiddelbart og tydeligt kan aflæses i den samlede eksport til Tyskland. Betragtes udviklingen ekskl. mobiltelefoner, fås et noget andet billede, end når den samlede eksport betragtes. Fornyet fremgang i eksporten til Tyskland i 2004 Det billede, der tegner sig ekskl. mobiltelefonerne, er i klart bedre overensstemmelse med udviklingen på det tyske marked og konkurrenceforholdene. Der synes at være en tendens til stærk eksportfremgang frem til slutningen af 2000 eller et stykke ind i 2001, hvorefter eksporten er vigende frem til begyndelsen af 2004, hvor fornyet fremgang sætter ind. Eksporten ekskl. mobiltelefoner udvikler sig i 2004 lidt mere gunstigt end den samlede eksport. Og i 3. kvartal 2004 når eksporten til Tyskland op på et væsentligt højere niveau end den nåede op på, inden tilbagegangen satte ind. 8

9 eksportperformance i tyskland Industrivarer, sæsonkorrigeret 3 mdr. gns. 1997= = Inkl. mobiltelefoner Ekskl. danske mobiltelefoner Note: Eksportperformance er målt som dansk eksport i forhold til eksporten fra euroområdet. Et stigende indeks angiver, at dansk eksport stiger hurtigere end eurolandenes eksport. Bemærk at tysk eksport til Tyskland definitorisk er 0, så der er målt på de øvrige 11 eurolandes eksport til Tyskland. 75 Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat (COMEXT) Dansk eksport til Tyskland uden mobiltelefoner har udviklet sig parallelt med eurolandenes Når dansk eksport til Tyskland sammenlignes med eurolandenes eksport til Tyskland, fås der et langt mere forståeligt billede, når udviklingen ekskl. mobiltelefoner betragtes. Bortset fra nogle kortsigtede udsving på grund af store leverancer i enkelte måneder, må det konstateres, at dansk eksport til Tyskland ekskl. mobiltelefoner har udviklet sig nogenlunde parallelt med eksporten til Tyskland fra eurolandene (ekskl. Tyskland). Mobiltelefoneventyret har dog givet anledning til et meget betydeligt sving i eksportperformance for den samlede danske eksport. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 9

10 Dansk økonomi sakker bagud i Norden AF CHEFKONSULENT JAN STORM THOMSEN, De nordiske lande har i mange år haft væsentligt højere vækstrater end eurolandene. Det gælder bare ikke Danmark, som kun har fulgt den gennemsnitlige europæiske vækst. Alligevel har Danmark i perioden haft en markant stigning på 40 pct. i arbejdsomkostningerne kun overgået af Norge hvor den gennemsnitlige europæiske stigning var på 25 pct. Igennem en lang årrække har den økonomiske vækst i Danmark ret præcist fulgt den gennemsnitlige vækst i eurolandene. Siden 1995 er Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) vokset med ca. 24 pct., hvilket svarer nogenlunde til den gennemsnitlige vækst i eurolandene i den samme periode. Dette afspejler, i hvor høj grad Danmarks økonomiske udvikling er koblet sammen med eurolandene herunder ikke mindst Tyskland. Island og Finland har præsteret de højeste vækstrater i perioden Det samme billede ses ikke, når man sammenligner de andre nordiske lande med eurolandene. Specielt Island og Finland har igennem de seneste år haft en højere økonomisk vækst end eurolandene. Med en BNP-vækst på over 50 pct. siden 1995 kommer Island ind på en førsteplads blandt de nordiske lande mht. økonomisk vækst. Finland har præsteret en BNP-vækst på 41 pct. siden 1995, den næsthøjeste vækst blandt de nordiske lande. bnp-udvikling i nordiske lande Sammenlignet med eurolandene, 1995 = Eur Sve No Isla Fin Da Island Norge Danmark Finland Kilde: OECD og DI prognose, november 2004 Sverige Eurolandene Ser man på de centrale økonomiske nøgletal, tegner der sig et billede af generelt sunde økonomier i de nordiske lande. Flere af landenes nøgletal mht. arbejdsløshed mv. ligger således bedre end gennemsnittet for eurolandene. Efter en lang årrække med meget høj vækst er Island dog ved at løbe ind i nye problemer mht. betalingsbalancen mv. Høje nordiske lønstigninger Den forholdsvis høje vækst og gunstige udvikling i de nordiske lande er sket samtidig med, at lønudviklingen i flere af landene har været højere end i de fleste andre europæiske lande. 10

11 stigning i arbejdsomkostninger Norge UK Danmark Holland Finland Sverige USA Frankrig Euro-lande Tyskland Belgien Italien Japan Pct. Kilde: Dansk arbejdsgiverforening, International lønstatistik Betragtes udviklingen i de samlede arbejdsomkostninger siden 1995, fremgår det, at alle de nordiske lande har haft en arbejdsomkostningsudvikling, der har været højere end gennemsnittet for eurolandene. De danske arbejdsomkostninger er vokset med 40 pct. I eurolandene var stigningen kun 25 pct. Eurolandenes arbejdsomkostninger er steget med 25 pct. siden 1995 inden for fremstillingsvirksomhed. I den samme periode er arbejdsomkostningerne inden for fremstillingsvirksomhed steget med 48 pct. i Norge og knap 40 pct. i Danmark. Med en stigning i arbejdsomkostningerne på 32 pct. siden 1995 er Sverige det land, der kommer nærmest eurolandene mht. udviklingen i arbejdsomkostningerne. Afdæmpning i dansk lønstigningstakt Selv om lønstigningen inden for dansk fremstillingsindustri er afdæmpet markant i 3. kvartal 2004, ligger de danske lønstigninger fortsat højere end i de fleste andre lande set over de seneste fire kvartaler. lønudvikling for fremstillingsvirksomhed Procentvis årlig ændring, gennemsnit for 4. kvartal kvartal 2004 Pct Japan D B NL S USA F I UK DK SF N Kilde: Dansk arbejdsgiverforening, International lønstatistik Danmark har fortsat høj lønstigningstakt Inden for danske fremstillingsvirksomheder blev årsstigningen i 4-kvartalsperioden (4. kvartal kvartal 2004) på 3,8 pct. i gennemsnit. Blandt de 12 lande, der indgår i DA s Internationale Lønstatistik, er det således kun Norge og Finland, der har haft en højere gennemsnitlig lønstigningstakt end Danmark igennem de seneste fire kvartaler. For Danmark indeholder måleperioden kun de to første kvartaler i den nye overenskomstperiode. Den danske 11

12 lønstigningstakt må forventes at aftage yderligere med ca. 0,5 procentpoint i de efterfølgende kvartaler. Japanske fremstillingsvirksomheder har haft den laveste lønstigningstakt igennem de sidste 4. kvartaler, hvor den årlige stigningstakt har ligget på 1,5 pct. i gennemsnit. Høje nordiske lønninger Betragtes niveauet for de samlede arbejdsomkostninger, er situationen i dag, at de nordiske lande ligger højt i sammenligning med de fleste andre lande i verden. arbejdsomkostninger pr. time for arbejdere inden for fremstilling, 2003 Norge Tyskland Danmark Holland Finland Sverige USA Frankrig Japan Storbritannien Australien Irland Italien Grækenland Singapore Tjekkiet Estland Kilde: Svenskt Näringsliv Kr. pr. time Løn for arbejdet tid Øvrige omkostninger Danmark har verdens tredje højeste arbejdsomkostninger pr. time Svenskt Näringsliv har udarbejdet en statistik over arbejdsomkostningerne i en række lande inden for fremstillingserhverv. Her indtager Norge med arbejdsomkostninger på 217 kr. pr. time en førsteplads mht. niveauet for arbejdsomkostninger. De danske arbejdsomkostninger ligger på 200 kr. pr. time, hvilket er tredje højst og lidt under niveauet for arbejdsomkostningerne i Tyskland. Blandt de nordiske lande har Sverige de laveste arbejdsomkostninger pr. time inden for fremstillingsvirksomhed. Til sammenligning ligger Estland og Tjekkiet med arbejdsomkostninger på kun henholdsvis 28 og 36 kr. pr time. Høj nordisk produktivitetsudvikling At de nordiske lande har kunnet opretholde en relativt høj økonomisk vækst samtidig med høje lønstigninger og et højt niveau for arbejdsomkostningerne skal bl.a. ses i lyset af produktivitetsudviklingen i landene. Betragtes produktivitetsudviklingen inden for private erhverv, fremgår det, at de nordiske lande siden 1995 har haft en produktivitetsudvikling, der i gennemsnit har været højere end i eurolandene. 12

13 produktivitetsindeks Private erhverv 1995= Danmark Eurolandene Sverige Kilde: OECD Economic Outlook og Danmarks Statistik Norge Finland Den danske produktivitetsudvikling har været lavere end de andre nordiske lande Siden 1995 har eurolandene haft en produktivitetsvækst på ca. 8 pct. inden for private erhverv. I den samme periode er produktiviteten steget med næsten 20 pct. inden for private erhverv i Danmark. Produktivitetsvæksten har i perioden ganske vist været lidt højere i Sverige, Finland og Norge end i Danmark. Men samlet set har alle de nordiske lande inkl. Danmark klaret sig markant bedre end eurolandene mht. produktivitetsudviklingen. 13

14 European Challenges and Turkey s Assets in the 21st Century ÖMER SABANCI, President of TÜSiAD, TUSIAD Turkish Industry&Business Association The EU is confronting a demanding agenda: institutional reforms, enlargement process, economic competitiveness, viability of the social system and the political and security stakes at the global level. In this context, Turkey s priorities and the EU s challenges in the 21st century converge more than ever. Europe s Global Economic Competitiveness (Lisbon Strategy) Consequently to Turkey s accession to the EU, further enlargement of the European internal market will be beneficial to European citizens. The business will reap the dynamic benefits of this enlargement through economies of scale, enhanced competition, expanded market access, and rapidly growing information society. Turkish economy is the world s 18th largest economy. Full integration of such a dynamic economy with services sector constituting 65 per cent of its GDP and a considerable public procurement market will contribute to economic growth in the EU. Turkey s full integration will bring the fresh impetus to the internal market with its dynamism, large market demand, entrepreneurial culture and trade creation potential. Benefits offered through this full integration to the European businesses will spill over to the EU citizens through more and better job opportunities, more competitive prices and better investment opportunities. If Turkey takes measures to realize its full productivity potential, she could create 6 million additional jobs by 2015 and achieve annual GDP growth as high as 8.5 per cent. This would bring the GDP per capita in Turkey to around 55 per cent of the EU average per capita income 1. Social Europe In an ever-older Europe, in order to avoid paying more taxes and drawing fewer pensions, let s create together the right synergy to sustain the European Social model. Turkey, demographically is a window of opportunity for Europe: With a population of 69 million people, Turkey has + 30 per cent of its population below 15 years old (with a decreasing trend) and its demographic growth is expected to be stabilised by at +85 million people. Turkey s young, dynamic and qualified human resource is the social insurance of Europe. A Turkey engaged in the EU accession process will benefit from higher economic development and better 14 1 Turkey s Quest for Stable Growth, Mc Kinsey Quarterly, 2003 Number 4 Global Directions

15 and more European education. Consequently, Turkey s human capital will be upgraded to meet Europe s standards and needs. Constitutional Debate Chance and Challenge for Europe: A stronger Union requires more effort, better governance and radical restructuring of European institutions. The draft Constitutional Treaty is a good opportunity to restructure the institutional and decision-making set-up of the EU with the purpose of making an ever-stronger Union, ready to assume its global responsibilities and making the EU ready for further enlargement. EU is a unique example of integration between sovereign member states going far beyond intergovernmental cooperation. Turkey has the aspiration of joining this community of common values. Therefore, we strongly support the adoption of a constitutional treaty. EU as a Global Player As an enlarging Union of over 450 million people, producing a quarter of the world s GNP, the EU is inevitably a global player committed to share the responsibility for global security and build a better world. As a secular democracy with a predominantly Muslim population, Turkey s acceptance will give a positive message to the Muslim world and relieve the feelings of alienation of 12 million Muslims living in Europe as EU citizens. Turkey will make the EU stronger in its fight against terrorism, illegal immigration, xenophobia and racism, organised crime, trafficking drugs, arms, human beings Turkey s geo-strategic position will enable the EU to be in a pivotal position to exert its influence and spread its values in the Balkans, Caucasus, Central Asia and the Middle East with a view of establishing stability, peace, democracy as well as market economy in these regions. Turkey, as stable democratic country with close political, cultural and commercial ties with the countries keeping the world s largest natural gas and oil sources in the Caspian Sea and Near East, will contribute to the security of EU s energy policies. Turkey s frontiers are the security frontiers of Europe within the NATO framework. As a reliable NATO ally, Turkey s EU membership will consolidate the military and civilian aspects of the EU s common foreign and security policy. The Turkish business community has been firmly supporting Turkey s EU membership perspective. We believe that Turkey is ready to start the accession negotiations. We are conscious that the negotiation process will take long time. 15

16 Meanwhile: Firstly, we will ever determinately be mobilised to solve any problem that the membership perspective puts on the foreground of the agenda. Secondly, we will be successful in transforming Turkey s potentials into political, economic, social, cultural and security assets for Europe s future. And last but not least, we will closely watch and contribute to the EU s evolution towards a globally competitive economy and institutionally efficient political entity. Ömer SABANCI, President of Tüsiad Carrier Various positions in the companies of the Sabanci Group CEO&Chairman of Sasa Actually Chairman of DuPontSA / DuPontSA B.V. was established in 2002 as a 50/50 joint venture between Sabanci Holding and DuPont to develop, produce and sell polyester filament, staple, resins, intermediates and related products in markets throughout the European region, the CIS, the Middle East and Africa. Member of the Board and the Executive Committee of the Sabanci Holding President of the Chemicals Group of the Sabanci Holding / President of the International Rayon&Syntehetic Fibres Committee (since May 2004) CIRFS / Since January 2004 President of TÜSIAD Turkish Industry and Business Association / TÜSIAD is the non-governmental representative organisation of the Turkish business community and member of UNICE (European business confederation) and BIAC (business advisory committee of the OECD) DI INDSIGT Erhverspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, Redaktør DI Indsigt, Troels Krog, Redaktionen slut 13. december 2004 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 16

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark har for få vækstvirksomheder

Danmark har for få vækstvirksomheder D Indsigt Nummer 2 22. januar 28 Danmark har for få vækstvirksomheder Af Udviklingsdirektør Anders Hoffmann, FORA, ah@ebst.dk, Økonom Ditte Rude Petersen, FORA, dpe@ebst.dk, og Chef for MMV & Entrepreneurship

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Tema om Løn LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN STÆRKT UNDERVURDERET. Stor forskel på lønnens betydning

Tema om Løn LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN STÆRKT UNDERVURDERET. Stor forskel på lønnens betydning Organisation for erhvervslivet 10. november 2008 Tema om Løn LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN STÆRKT UNDERVURDERET AF CHEFKONSULENT JAN STORM THOMSEN, JST@DI.DK Lønnen udgør reelt op til øre, hver

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Udfordringer og muligheder for træ- og møbelindustrien

Udfordringer og muligheder for træ- og møbelindustrien Udfordringer og muligheder for træ- og møbelindustrien Branchedirektør Flemming Larsen Træets Arbejdsgivere Møbelindustrien - udfordringer og muligheder Udfordringer Meget svagt hjemmemarked hæmmer afsætningsmuligheder

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Fremtidsbilleder i energisektoren

Fremtidsbilleder i energisektoren Fremtidsbilleder i energisektoren Af Villy Søgaard Lektor Institut for Miljø-og Erhvervsøkonomi Det er svært at spå Men nødvendigt at forsøge Og vigtigt at vide, hvordan vi gør det - for fremtiden afhænger

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Nyt om løn, juni 2013

Nyt om løn, juni 2013 Nyt om løn, juni 2013 BASERET PÅ 1. KVARTAL 2013 1 SVAGT STIGENDE LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 2013 Lønomkostningerne inklusive lønreguleringer og ændringer i pensionsbidrag, genebetalinger, ferie- og fraværsbetalinger,

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Udsigterne for dansk og international vækst maj 2009

Udsigterne for dansk og international vækst maj 2009 DI PROGNOSE Organisation for erhvervslivet DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst maj Økonomiske indikatorer peger på flad vækst En række ledende økonomiske indikatorer viser,

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

MMV erne fylder mere end halvdelen

MMV erne fylder mere end halvdelen D Indsigt Nummer 3 7. Februar 2008 MMV erne fylder mere end halvdelen Af chefkonsulent steen nielsen, snn@di.dk, og MMV-chef Thomas Møller Sørensen, tms@di.dk 5 8 For få kvinder i Danmarks vækstlag Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, juni 2015 Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05

Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05 Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05 (8CVYHM,QGOHGQLQJ I 2000 lancerede EU et ambitiøst program for kvalitativ vækst og fuld beskæftigelse, den såkaldte Lissabon-strategi. Målet er i 2010 at blive

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, maj 2016 Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Danmark taber terræn i Mellemøsten

Danmark taber terræn i Mellemøsten D Indsigt Nummer 19 14. december 2007 Danmark taber terræn i Mellemøsten Af Chefkonsulent Peter Thagesen, pth@di.dk 5 Ledige er oftere syge 12.200 personer er i 2007 gået fra ledighed til sygedagpenge,

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere