Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC"

Transkript

1 Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC 1

2 Indholdsfortegnelse Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC... 1 Indledning:... 3 Baggrund:... 3 Problemstilling:... 4 Metode:... 4 Tidsplan:... 5 Litteratursøgningsstrategi:... 5 Interviewguide:... 6 Spørgeskema:... 6 Inklusionskriterier:... 6 Etiske overvejelser:... 6 Fund/ resultater:... 7 Temaet at være studerende kan sammenfattes således:... 8 Temaet kulturen i afdelingen kan sammenfattes således:... 9 Temaet vejlederressourcer kan sammenfattes således: Konklusion: Perspektivering: Referencer: Bilagsliste: Bilag Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC, Rigshospitalet Tema: At være studerende Bilag Anbefalinger på baggrund af rapporten: Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC Læringsmiljøet og studerendes oplevelse af læring: Vejlederkompetencer: Lederopbakning: Opbakning fra kliniskvejleder/klinisk underviser: Bilag Studerendes evaluering af klinikundervisningen i HOC, januar - april Modul 4: Modul Modul

3 Indledning: Formålet med denne rapport er at give et opsummeret billede af fund og resultater fra interviewundersøgelse og opfølgende spørgeskemaundersøgelser af modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikperioden i HOC på Rigshospitalet. Undersøgelserne er foretaget i perioden januar 2010 til juli Idet der siden foråret 2011 er indført en elektronisk evalueringspraksis i Region Hovedstaden, gældende for alle sygeplejerskestuderende og social- og sundhedsassistentelever(enheden for brugerundersøgelser 2012), vil denne afløse de undersøgelser beskrevet i denne rapport. Baggrund: Baggrunden for gennemførelse af ovenstående undersøgelser var et ønske om at undersøge hvordan studerende i modul 4, som er den første længere klinikperiode på 10 uger, oplevede vejledningen og læringen i perioden. Ideen opstod efter tilbagemeldinger fra tidligere studerende om meget vekslende mulighed for at følge og få vejledning af daglige vejledere i klinikkerne, og dermed forskelligt udbytte i klinikforløbet. I HOC er uddannelsen af studerende organiseret og beskrevet således, at der er ansat 4 kliniske vejledere/ -undervisere, som refererer til oversygeplejersken i de klinikker, de er tilknyttet, og har en klinisk adjunkt/ lektor som faglig leder. Den kliniske adjunkt/ lektor var på det tidspunkt ansat i en kombinationsstilling mellem sygeplejerskeuddannelsen Metropol og HOC og refererede til centerchefsygeplejersken( Drostby 2009). Denne kombinationsstilling er for tiden sat i bero, og funktionen som uddannelsesansvarlig varetages af en udviklingssygeplejerske i centeret. Centret varetager klinisk undervisning for henholdsvis modul 1, 2, 4, 5, 11 og 12( Professionshøjskolen Metropol, spl.udd.kbh 2008). I det følgende er der primært fokus på modul 4 studerende, idet det er denne gruppe, undersøgelsen tog afsæt i. De kliniske vejledere/- undervisere tilrettelægger og koordinerer de studerendes klinikforløb, deltager i studiesamtaler, planlægger og varetager klinik- og klyngeundervisning, vejleder den studerende og giver feed back på skriftlige arbejder. Endvidere følger den kliniske vejleder/ underviser den studerende i klinikken med henblik på at følge op på læringskontrakter, afholde fastlagte studieaktiviteter samt ved intern prøve. Herudover fungerer de kliniske vejledere/undervisere som vejleder og eksaminator ved den intern prøve(rigshospitalet, Hovedortocenteret 2009) I klinikken tilknyttes ideelt en eller flere daglige vejledere, som følger og vejleder den studerende i det daglige arbejde i klinikken og sørger for at udvælge passende læringssituationer for den studerende, som tilgodeser læringsudbyttet for modulet. Vejledningen anbefales at foregå som før- og efter vejledning og skal tilpasses den enkelte studerendes individuelle studieplan herunder læringsstil(rigshospitalet, Hovedortocenteret 2006). Måden hvorpå HOC organiserer uddannelsen af studerende, lever tilsyneladende op til et godt læringsmiljø, som det beskrives i flere undersøgelser (Killcullen 2007,Orland- Barak 2005), hvor vigtigheden af vejlederens støtte til at udvælge læringssituationer, hjælp til refleksion, hjælp til at 3

4 se hele situationen frem for enkeltdele samt støttende funktion i klinikken er understreget som betydningsfulde for den studerendes læring. I nogle undersøgelser anbefales en organisering, hvor der både er en slags mentor/ underviser, som fokuserer på henholdsvis den læringsmæssige del og den støttende del kombineret med en eller to kliniske guides, som vejleder den studerende i den kliniske sygepleje (Andrews et al. 2003, Hutchings et al. 2005, Henderson et al. 2009). Det at have flere vejledere/ kliniske guides i klinikken, er ifølge Hutchings et al.(2005) med til at sikre mest mulig tid for den studerende sammen med vejlederen. Det anbefales ligeledes, at studerende deltager i vagter sammen med vejlederen(ibid). Andre undersøgelser peger på vigtigheden af, at vejlederen i klinikken både er kompetent, engageret og motiveret for at have studerende, idet en motiveret og engageret vejleder tilbyder flere læringsmuligheder i klinikken, og vurderer den studerendes kompetencer mere positivt, end en vejleder som ikke ønsker studerende(andrews 2003,Sprengel 2004, Hallin 2009). Samtidig pointeres, at sygeplejersker kan føle sig usikre i rollen som vejleder/ mentor, og ofte får rollen pålagt frem for selv at tage initiativet(andrews 2003). Vigtigheden af, at vejlederen i klinikken støttes i at lære fra sig i forhold til kliniske færdigheder, understreges i en anden undersøgelse( Dickson et al.2006). Hvis vejleder selv mangler støtte, og i afdelinger hvor personalet er stresset, kan det være vanskeligt for vejleder at give studerende støtte(killcullen 2007). At relationen mellem vejleder og studerende er vigtig for den studerendes oplevelse af læring, viser flere undersøgelser(andrews 2003, Brammer 2006, Killcullen 2007, Grønhaug 2009). En tryg relation mellem studerende og vejleder er nødvendig for, at den studerende kan udvikle faglig selvstændighed (Grønhaug 2009). Endelig viser undersøgelser, at studerende har brug for anerkendelse, og at blive inkluderet i praksisfællesskabet for at lære(papp et al 2003, Brammer 2006). Her har det, at vejlederen viser interesse for den studerende, samt måden vejlederen kommunikerer med den studerende, væsentlig betydning for den studerende og dennes motivation for at lære(brammer 2006). Måden uddannelsen af studerende i HOC organiseres på, lever tilsyneladende op til det, litteraturen anbefaler. Som det fremgår af litteraturen, er bløde værdier som anerkendelse, interesse og en god relation med vejleder af betydning for studerende i det kliniske forløb. Dette er faktorer, som der ikke er tydeliggjort i HOC `s beskrivelse af læringsmiljøet(rigshospitalet 2009), og som derfor muligvis ikke er bevidsthed om i den daglige vejledningspraksis. Problemstilling: Ønsket var derfor at undersøge de studerendes oplevelse af læringsmiljø og vejledning på modul 4 i HOC. Årsagen til at fokus er modul 4 studerende, var at de i deres første længerevarende klinik måtte forventes i særlig grad at have behov for støtte og vejledning. Metode: Der blev gennemført et kvalitativt fokusgruppeinterview, inspireret af Kvale(2005) og hans fæmenologisk - hermeneutiske tilgang. Efterfølgende kvantitative spørgeskemaundersøgelser til de efterfølgende hold modul 4 studerende, med spørgsmål baseret på fundene fra 4

5 fokusgruppeinterviewet. Denne kombination af metoder kan medvirke til at validere fundene fra fokusgruppeinterviewet, idet der er mulighed for datamætning, hvor yderligere deltagere formentlig ikke ville kunne bidrage med andre og nye perspektiver(ibid). Tidsplan: Tid Okt./Nov.2009 Opgave Litteratursøgning og fokuseret læsning af litteratur Nov./dec Klargøring af materiale(interviewguide, samtykkeerklæringer, informationsmateriale), information og indhentning af samtykke fra deltagere Uge 6, 2010 Gennemførelse af fokusgruppeinterview Uge 8-29 Transskribering af interview, analyse og rapportskrivning Udarbejdelse af spørgeskema baseret på fund i rapport April 2010 Spørgeskemaundersøgelse gennemføres 1. Gang, modul 4 hold 2 August 2010 Præsentation og diskussion af rapport på Oversygeplejerskemøde August 2010 Spørgeskemaundersøgelse gennemføres 2. Gang, modul 4 h.1 Efterår 2010 Planlægning og gennemførelse af indsats i hver klinik ud fra anbefalinger i rapport November 2010 Spørgeskemaundersøgelse gennemføres 3. Gang, modul 4 h.2 Januar 2011 Akkumuleret rapport fra spørgeskemaundersøgelser diskuteres på teammøde Februar 2011 Spørgeskemaundersøgelse gennemføres 4. Gang, modul 4 h.1 April 2011 Spørgeskemaundersøgelse gennemføres 5. Gang, modul 4 h.2 Juni 2011 Elektronisk evaluering af alle moduler nyt krav til studerende, skrevet ind i modulbeskrivelserne Efterår Samlet rapport udarbejdes forår 2012 Sommer 2012 Præsentation og diskussion af rapport, sammenholdt med elektronisk evaluering- strategi fremover Litteratursøgningsstrategi: Undersøgelserne tog afsæt i eksisterende viden på området, afdækket ved en fokuseret litteratursøgning inspireret af polit et al.(2006). Udgangspunktet har været nedenstående fokuserede spørgsmål: Hvilke erfaringer med udvikling af godt læringsmiljø er beskrevet fra klinisk praksis? Hvad oplever studerende er et godt læringsmiljø? Der er søgt internationalt på databaserne Pub med og Cinahl, med søgeordene learning environment, nursing students, clinical practice, nursing students experience. Der er søgt på hvert ord for sig, forskellige kombinationer samt kædesøgning. Nationalt er søgt på sygepleje- fagbibliotekets database samt på fagbladet sygeplejersken med danske søgeord med tilsvarende søgeord på dansk, samt kombinationer. Yderligere indkredsning blev foretaget udfra følgende kriterier: 5

6 artikler med abstracts online artikler på sprogene dansk, engelsk, norsk eller svensk udgivet i perioden videnskabelige artikler 20 artikler blev udvalgt med disse kriterier, og ved gennemlæsning skete en yderligere sortering således, at de undersøgelser, der ikke skønnedes overførbare, grundet kulturforskelle eller en meget anderledes opbygget uddannelsesstruktur, blev sorteret fra. Interviewguide: En semistruktureret interviewguide(bilag )blev udarbejdet til fokusgruppeinterviewet, med afsæt i litteraturgennemgangen. Af denne fremgik overordnede temaer, der ønskedes belyst samt nogle dertil hørende spørgsmål i dagligdagssprog. Hensigten var at anvende disse som støtte spørgsmål, og i højere grad spørge ind til de udsagn deltagerne kom med under interviewet, for derved at bevare en åbenhed i situationen Spørgeskema: Spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen blev til ud fra fundene i fokusgruppeinterviewet, og blev formuleret, så de studerende kunne graduere på en skala fra 1-5, i hvor pågældende spørgsmål var gældende for den enkelte studerende. Derudover var der plads til uddybende besvarelse i form af nogle linjer, hvor den studerende kunne skrive frit. Formålet var at opfange evt. nye perspektiver end dem vi lagde op til ved spørgsmålene. Inklusionskriterier: Deltagerne i fokusgruppeinterview valgtes ud fra følgende kriterier: Modul 4 studerende fra HOC i vinteren 2009/2010 Studerende som har lyst til at deltage, og havde givet informeret samtykke efter mundtlig og skriftlig information I de opfølgende spørgeskemaundersøgelse blev spørgeskemaet udleveret til alle modul 4 studerende, og de blev opfordret til at afleveret det udfyldte skema i en lukket kuvert til sidste studiesamtale. Hvorvidt de studerende valgte at aflevere, var frivilligt og uden konsekvens for deres forløb i klinikken Etiske overvejelser: I forbindelse med gennemførelse af et projekt af denne karakter, følges de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning(ssn 2006), indeholdende 4 overordnede krav man skal overholde som forsker: Princippet om autonomi overholdtes ved, at de studerende blev både mundtligt og skriftligt informeret om frivilligheden ved at deltage, at de kunne trække sig fra undersøgelsen uden konsekvens. Dette fremgår af samtykkeerklæringen(bilag 3). Princippet om at gøre godt overholdtes ved, at fundene i undersøgelsen danner afsæt for forbedring af rammerne for læring for kommende studerende 6

7 Princippet om ikke at skade overholdtes ved, at interviewet bevidst blev gennemført efter klinikforløbet var afsluttet, da der ikke skulle være en magtfaktor i interviewsituationen, som kunne gøre, at deltagerne ikke kunne tale frit fra leveren uden konsekvens for deres eget studieforløb. Hvad angik spørgeskemaundersøgelsen, blev denne afleveret i en lukket kuvert, og var ikke tilgængelig for den enkelte kliniske vejleder før den studerende havde afsluttet modulet af samme årsag. Sidste princip er om retfærdighed, at man er med til at udvikle viden og mulighed for, at patientgrupper hjælpes. Via denne undersøgelse sættes fokus på styrkelse af rammerne for læring i uddannelsen af studerende i HOC. Dette kan indirekte være en hjælp til patienterne, idet HOC hermed medvirker til uddannelsen af dygtige sygeplejersker, med mulighed for rekruttering efterfølgende. Der er ikke krav om anmeldelse af projektet til Videnskabs etiske komité, idet der ikke skulle indgå biomedicinske forsøg(ssn 2006). Ligeledes skulle projektet ikke anmeldes til datatilsynet, idet der ikke indgik personfølsomme data(datatilsynet 2000). Ved opbevaring og håndtering af data, er kravet om fortrolighed overholdt ved at interviewet blev optaget på bånd, overført til pc, hvor adgangskode kræves. Båndoptagelserne blev slettet efter overførelsen af data til pc, og interviewdata slettes når rapporten er endeligt færdiggjort. I transskriberingen anonymiseres personerne med A, B og C. De kliniske vejledere og den kliniske underviser kaldtes alle for kliniske vejledere, for at bevare fortroligheden for interviewpersonerne, som refererer til den kliniske vejleder/ underviser de har været tilknyttet. Fund/ resultater: I dette afsnit præsenteres kort fundene fra det kvalitative fokusgruppeinterview sammenholdt med resultaterne i de opfølgende spørgeskemaundersøgelser. For detaljeret beskrivelse af fundene i fokusgruppeinterviewet henvises til særskilt rapport (Frandsen, Anne m.fl. 2010). Opgørelserne af spørgeskemaundersøgelserne ligger som bilag til denne rapport. Ved analyse af det kvalitative fokusgruppeinterview fremkom 3 temaer med undertemaer, som fremgår af nedenstående oversigt: At være studerende Tryghed Motivation At være i en læreproces At kende sit kompetenceområde Sparring mellem studerende At skriftligtgøre sin læring At være udkørt At føle spildtid Kulturen i afdelingen Uskrevne regler Hierarki Rollemodeller Vejlederressourcer Samarbejdet med daglig vejleder Samarbejdet med klinisk vejleder Patienten som vejleder 7

8 Temaet at være studerende kan sammenfattes således: De studerende som deltog i fokusgruppeinterviewet lagde vægt på, at faktorer både i klinikken og hos den studerende, har haft betydning for det at være studerende. I klinikken havde et tryg miljø, engagement og en anerkendende tilgang betydning for den studerendes motivation og seriøsitet omkring forløbet. Her lagde de studerende vægt på det at være ventet 1. dag, at forløbet var trygt, at man følte sig velkommen for eksempel ved at man blev opfordret til at gå med rundt og det var tilladt at stille dumme spørgsmål. Dette underbygges af resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen, hvor knap 79 % oplevede at de i meget eller i var ventet. Ligeledes blev knap 79 % i meget eller i opfordret til at gå med rundt, og knap 87 % følte i meget eller i at det var tilladt at stille dumme spørgsmål. 86 % oplevede i eller meget at blive sat ind i dagligdagen af deres daglige vejleder, 13 % oplevede dette i, og 3 % i. De fleste blev opfordret til at gå med rundt med deres vejleder. Det drejede sig om 79 % sin i eller meget oplevede dette, 16 % der oplevede dette i, og 5 % i. De studerende i spørgeskemaundersøgelsen vurderede både daglige vejleders og eget engagement. Hvad angik daglige vejleders engagement i vejledningsopgaven, vurderede 84 % at de daglige vejledere var enten i eller meget engageret i opgaven. 18 % vurderedes som middelengagerede, mens 8 % vurderede at deres vejleders engagement var i ringe eller meget. Når de skulle vurdere deres eget engagement, var vurderingen en kende mere positiv. Her vurderede 92 % sig enten højt eller meget højt engagerede, 11 % vurderede sig middel engagerede, mens 3 % vurderede sig i engagerede. Det skønnedes vigtigt, at både den studerende og klinikken kendte den studerendes kompetenceområde og mål for perioden, hvilket ikke altid var tilfældet, hverken fra den studerendes eller klinikkens side. I spørgeskemaundersøgelsen vurderede de studerende i 40 %, at deres daglige vejledere i eller meget havde kendskab til deres kompetenceområde, 26 % i, og hele 32 % i eller meget! Når de studerende vurderede deres eget kendskab til kompetenceområdet, er denne vurdering noget mere positiv. Her vurderede 76 % at de havde enten eller meget af kendskab til eget kompetenceområdet. 21 % vurderede deres kendskab som middel, og knap 3 % vurderede sig til at have af kendskab til eget kompetenceområde. Selvom der var så mange som vurderede deres kendskab til kompetenceområdet højt, var der alligevel nogle, som oplevede det svært at sige fra overfor opgaver der lå udenfor deres kompetenceområde. 66 % oplevede i eller meget at de kunne sige fra, 21 % oplevede dette i, mens 3 % vurderede at dette lykkes i og 5 % svarede ved ikke. Endelig oplevedes sparring med medstuderende som værende positivt af de studerende i interviewundersøgelsen, og kravet til skriftligtgørelse af læringen gjorde, at de studerende fik læst og inddraget teori i praksis. 8

9 I spørgeskemaundersøgelsen oplevede 58 % i eller meget at have behov for at tale om oplevelser fra klinikken, 18 % oplevede dette i, mens 21 % enten i ringe eller meget oplevede behov for dette. Så der skønnes et sammenfald i forhold til fundene i interviewundersøgelsen og resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen omkring dette punkt. Hvad angår skriftligtgørelse af læring, vurderede 58 % af de studerende i spørgeskema undersøgelsen, at det i eller meget påvirkede læringsudbyttet at de skulle aflevere skriftlige opgaver undervejs. 16 % vurderede at det i havde betydning, og 16 % skønnede at det i enten ringe eller meget havde betydning for læringsudbyttet. Klinikperioden oplevedes som helhed positiv af 2 ud af 3 af de interviewede, også selvom de studerende følte sig udkørt og ind imellem oplevede, at der var spildtid. Også de studerende i spørgeskemaundersøgelsen vurderede sig i 71 % i eller meget udkørte efter en dag i klinikken, 24 % vurderede dette i, mens 3 % kun i meget vurderede sig trætte og udkørte. Så langt de fleste vurderede altså klinikforløbet som et godt men hårdt forløb. Efter dette sammenfattende afsnit om temaet at være studerende, fortsættes med temaet kulturen i afsnittet. Temaet kulturen i afdelingen kan sammenfattes således: De studerende var ikke før i interviewsituationen været bevidst om uskrevne regler i afsnittet, men de forblev åbenbart uskrevne. Sammenholdt med dette 55 % at der var uskrevne regler i afsnittet. Af dem som oplevede uskrevne regler i afsnittet, vurderede 33 % at det var i eller meget. 38 % vurderede dette var i, mens 17 % oplevede det i, og hele 21 % svarede ved ikke. Så man kan sige, at der er kommet mere fokus på disse uskrevne regler siden interviewundersøgelsens start, således at de studerende nu er mere bevidste om at forekomsten af disse. Kun en enkelt studerende i interviewundersøgelsen havde mærket hierarkiet på egen krop, de to øvrige havde følt et ligeværdigt forhold personalet imellem, og også det meste af tiden i forhold til dem som studerende. I spørgeskemaundersøgelsen, oplevede 50 % at der var hierarki i afsnittet, og af disse studerende, oplevede 40 % at dette forekom i eller meget, mens 25 % af disse vurderede det i, 10 % oplevede dette i meget og 10 % vidste ikke i hvor det var tilfældet. Idet antallet af informanter i spørgeskemaundersøgelsen er 38 mod interviewdeltagerne som var 3, viser resultatet i spørgeskemaundersøgelsen måske et mere reelt billede af, hvorvidt de studerende oplever hierarki i deres kliniske forløb i afsnittet. Rollemodeller, særligt i forhold til kommunikationen med patienterne, havde der været, særligt for to af de studerende i interviewundersøgelsen, og disse havde de fundet meget inspirerende. I spørgeskemaundersøgelsen var der også en del, som havde oplevet enten vejlederen eller andre sygeplejersker som rollemodeller i forhold til kommunikation med patienterne. 63 % oplevede enten i, eller meget at der var rollemodeller de kunne blive inspireret af. 24 % 9

10 skønnede dette i, mens 5 % ikke oplevede at kunne finde rollemodeller, og 3 % svarede. Endelig blev tidspresset af interviewdeltagerne oplevet som en barriere for motivationen til at have studerende, hvilket kom til udtryk ved, at refleksionen over sygeplejehandlingerne manglede, og/ eller ved at de studerende måtte nøjes med at følges med en anden sygeplejerske, frem for vejlederen omtrent halvdelen af deres klinikperiode. I spørgeskemaundersøgelsen oplevede35 % at tidspresset enten i eller meget havde været en barriere for vejleders motivation til at reflektere med den studerende. 26 % oplevede dette i, mens 21 % oplevede dette i. I hvor dette havde haft betydning for i hvor den studerende havde gået sammen med sin vejleder, svarer 3 % at have gået % af tiden med vejlederen, 40 % havde gået % af tiden med vejlederen, 32 % havde gået med vejlederen %, mens 26 % havde gået mellem 10 og 40 % med vejlederen i perioden. I spørgsmålet om vejlederen havde spurgt ind til teori og refleksioner, svarede 45 % at de i høj grad eller meget havde gjort dette. 28 % havde gjort dette i, mens 26 % kun havde efterspurgt teoretiske overvejelser i ringe eller meget. Der er altså et vist sammenfald i hvad de studerende fra interviewundersøgelsen oplever omkring tidspres som barriere for refleksion, muligheden for at følge vejlederen og hvorvidt der foregår refleksion, om end spørgeskemaundersøgelsen viser et mere målbart billede af hvor det er tilfældet. Efter denne sammenfatning om kulturen i afsnittet, fortsættes med temaet vejlederressourcer. Temaet vejlederressourcer kan sammenfattes således: De studerende i interviewundersøgelsen vurderede samarbejdet både med de daglige vejledere og den kliniske vejleder som betydningsfulde for læringsprocessen, da de formåede at sætte refleksion på dagsordenen. Når den daglige vejleder spurgte ind til det teori, den studerende havde/ burde have læse, og forventede begrundelser for den udførte pleje, følte de studerende, at vejlederne var engagerede, og det var også sådan, man som studerende lærte mest. Kendskab til den studerende og inddragelse af vedkommendes læringsstil i planlægningen og vejledningen var vigtigt for udbyttet. Jo bedre vejlederne kendte de studerende, jo bedre kunne de støtte dem. I spørgeskemaundersøgelsen blev de studerende spurgt, hvorvidt der blev spurgt ind til deres personlige læringsstil. Her vurderede 40 % at der i eller meget blev spurgt ind til dette. 26 % vurderede at der blev spurgt i middelgrad, hvorimod 29 % oplevede at der kun blev spurgt ind til dette i, og 8 % i meget. I forhold til hvorvidt der blevet taget hensyn til læringsstilen, svarede32 % at der i eller meget blevet taget hensyn til læringsstilen, 29 % oplevet der blev taget hensyn i middel grad, hvorimod 13 % kun oplevede dette i, og 16 % i meget. Så det ser ud til at vi her har et forbedringspotentiale. De kliniske vejledere vurderes af interviewdeltagerne at have en stor rolle både på det faglige og det støttende område. Planlægningen af forløbet i temaer, vejledning i og opfølgning på skriftligt arbejde både i klinikken og ved feed back pr. mail, vurderes som meget vigtige elementer, som hjalp de studerende til at nå målene for perioden. Den støttende funktion var også meget vigtig, 10

11 da de studerende følte, at de kliniske vejledere gav sig tid til at lytte og kunne anskue problemstillinger i klinikken med nye friske øjne. I spørgeskemaundersøgelsen vurderer 90 % i eller meget at de kliniske vejledere har givet dem feed back på deres skriftlige arbejder, 11 % har oplevet dette i, mens 3 % kun har oplevet dette i. En ekstra og uformel vejlederressource var ifølge de studerende i interviewundersøgelsen patienterne, som hjalp dem på vej i forhold til, hvordan de gerne ville plejes. Hvorvidt de studerende i spørgeskemaundersøgelsen oplevede det samme, har vi desværre ikke undersøgt. Efter denne præsentation og analyse af fund og resultater i de beskrevne undersøgelser, konkluderes og perspektiveres i de følgende afsnit. Konklusion: I dette afsnit tages udgangspunkt i konklusionen fra interviewundersøgelsen, og denne suppleres med konklusioner der kan drages fra spørgeskemaundersøgelsen. For uddybning af pædagogisk teori, som der i konklusionen refereres til, henvises til interviewundersøgelsen (Frandsen, Anne m.fl. 2010). Formålet med undersøgelsen var at opnå indsigt i, hvordan studerende oplevede læringsmiljø og vejledning på modul 4 i Hoved Orto Centeret. Undersøgelsen har vist, at dette område rummer tre overordnede temaer; at være studerende, kulturen i afdelingen og vejlederressourcer. Betydningsfuldt for oplevelsen af at være studerende var ifølge interviewdeltagerne måden, hvorpå de modtages og inkluderes i afsnittet. Tryghed i forløbet, engagement og en anerkendende tilgang vurderedes at have afgørende betydning for den studerendes motivation og seriøsitet i forløbet, og er ifølge pædagogisk teori med til at fastholde drivkraften som fremmer læreprocessen og udvikling af faglig selvstændighed (Andrews 2003, Papp et al 2003, Brammer 2006, Eriksen 2006, Kilcullen 2007, Grønhaug 2009). Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen underbygger disse fund, og fremhæver at de studerende oplevede de fleste vejledere engagerede, og samtidigt vurderede eget engagement endnu højere end vejledernes. Kendskab til den studerendes kompetenceområde og mål for perioden vurderedes vigtigt i interviewundersøgelsen, og ifølge pædagogisk teori er dette en forudsætning for, at samspillet kan lykkes( Illeris 2006). Disse fund underbygges også af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Når de studerende vurderer vejlederes kendskab til studerendes ansvar og kompetenceniveau, og dernæst deres eget kendskab til samme, vurderer de studerende deres egen viden om kompetenceområdet mere positivt end vejledernes. Men selvom de studerende oplevede deres egen viden om eget kompetenceområde højt, var der alligevel nogle, som oplevede det svært at sige fra overfor opgaver der lå udenfor deres kompetenceområde. De studerende i interviewundersøgelsen var tilfredse med kravet om skriftliggørelse af læringen, som der i teorien også argumenteres for som væsentlig for at fremme akkomodative læringsprocesser, og dermed transfer mellem teori og praksis (Illeris 2006, Wahlgren 2009). Til gengæld oplevede de studerende en udmattethed i forløbet. Måske delvist i kraft af akkomodative læreprocesser, også kaldet dybdelæring, som er energikrævende, men også som følge af 11

12 oplevelser i klinikken. Her var det positivt for de studerende, når de havde andre studerende at sparre med. Også her findes et sammenfald når man sammenligner fundene i interviewundersøgelsen med resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen I samspillet med klinikken havde kulturen i afdelingen betydning for deltagerne i interviewundersøgelsen. Her havde det været rart, hvis uskrevne regler var blevet synliggjort, således at de studerende var klar over, hvad der forventedes af dem. En god relation og ligeværdighed med daglig vejleder havde afgørende betydning for de interviewede, og det underbygges af litteraturen, at denne relation er væsentlig for den studerendes oplevelse af læring og udvikling af faglig selvstændighed(andrews 2003, Brammer 2006, Killcullen 2007, Grønhaug 2009). Hierarki var kun noget én enkelt studerende i interviewundersøgelsen havde oplevet, hvorimod halvdelen af de 38 studerende i spørgeskemaundersøgelsen havde stødt på dette i større eller mindre grad. Idet spørgeskemaundersøgelserne er foretaget på et senere tidspunkt end interviewundersøgelsen, foreligger muligheden for, at vi kliniske vejledere og daglige vejledere i klinikken på baggrund af fundene i interviewundersøgelsen, har medvirket til synliggørelsen af både uskrevne regler og hierarki i afdelingen, hvilket kan have påvirket resultatet i spørgeskemaundersøgelsen. At blive inddraget som legitim perifer deltager, og tilegne sig praksiskulturen via rollemodeller, deltagelse i praksis med tilegnelse af viden derfra, forudsætter en god relation med vejleder og klinikken i øvrigt (Lave og Wenger 2003). Her kunne en barriere for læring for de studerende i interviewundersøgelsen være, hvis den studerende oplevede spildtid, eller hvis tidspresset og / eller leders manglende opbakning resulterede i, at den daglige vejleders motivation og engagement dalede, refleksionen blev udeladt, og/ eller at de studerende kom til at følge en anden sygeplejerske som ikke var dedikeret til vejlederrollen. Spørgeskemaundersøgelsen viste også, at tidspresset til en vis grad havde betydning for muligheden for at reflektere med vejlederen. Her kan lederens valg af ledelsesstil have væsentlig betydning. En anerkendende ledelsesform anbefales, hvor man fokuserer på, det der lykkes frem for det, der ikke lykkes(haslebo m. fl. 2008). Dette kan gøres ved at italesætte vejlederrollen som en positiv udfordring frem for en belastning, ved at stille åbne, anerkendende spørgsmål og hermed påvirke af omgivelserne i positiv retning, og endelig ved fælles fastsættelse af rammer mål og handlinger med den daglige vejleder. Hermed vil vejlederen føle en positiv ledelsesopbakning, og dermed bevare engagementet og motivationen til at vejlede. En uventet uformel vejlederressource var ifølge de studerende i interviewundersøgelsen patienterne, som hjalp dem på vej. De studerende i interviewundersøgelsen vurderede samspillet med både daglig vejleder og klinisk vejleder betydningsfuldt for deres læring, både på det faglige - og støttende område. Begge formåede at sætte refleksion på dagsordenen og medvirkede derfor til akkomodative læreprocesser. Daglig vejleder havde særligt en faglig rolle i forbindelse med før og eftervejledning i det daglige. Klinisk vejleder havde en faglig rolle ved vejledning og opfølgning på skriftligt arbejde i klinikken og pr. mail, planlægning af forløbet, og en støttende rolle ved at hun gav sig tid til at lytte og anskue problemstillinger med nye perspektiver. Begge dele var afgørende for læringsprocessen, som for 2 ud af 3 oplevedes positiv. 12

13 Spørgeskemaundersøgelsen underbyggede ovenstående, idet denne viste, at der i over halvdelen af tilfældene blev taget højde for læringsstilen i spektret i meget til. Her fremgik også, at 90 % oplevede at have fået feed back på deres skriftlige aflevering af deres kliniske vejleder. Litteraturen viser, at det at være en god vejleder kræver en anerkendende tilgang for at styrke de studerendes læringsproces (Papp et al 2003, Brammer 2006). Ligeledes er viden om pædagogisk teori nødvendig for at kunne få den studerende til at reflektere og dermed bringe teori og praksis i spil (Brøbecher m.fl. 2005). Dette understreges også i studieordningen for sygeplejerskeuddannelsen (Undervisningsministeriet 2008). Hvorvidt de daglige vejledere, de studerende har fulgt, har gennemgået klinisk vejledermodul eller ej, er ikke undersøgt via de studerendes perspektiv. Til gengæld vurderer to ud af tre studerende i interviewundersøgelsen kun at have fulgt deres daglige vejleder omtrent halvdelen af klinikforløbet. Spørgeskemaundersøgelsen viste på dette område noget bedre resultater. Her vurderede 42% at have gået med deres vejleder ml % af perioden, 32 % vurderede at det var % af perioden,11 % vurderede at det var %, mens 16 % oplevede kun at have fulgt deres vejleder 10-20% af tiden. Disse resultater kan muligvis hænge sammen med det fokus der efter interviewundersøgelsen kom på betydningen af, at den studerende følger deres vejleder i klinikken. Samtidig er spørgeskemaundersøgelsen foretaget på et større antal studerende end interviewundersøgelsen, og må derfor formodes at vise et reelt billede. Efter denne samlede konklusion, fortsættes med perspektiveringen, hvor de fremadrettede perspektiver ridses op. Perspektivering: Denne rapport viser hvordan et særligt fokus og en målrettet indsats i forhold til studerende kan medvirke til at de studerende i højere grad får en positiv oplevelse af at være studerende i Hovedortocenteret (HOC) på Rigshospitalet. På baggrund af interviewundersøgelsen (Frandsen, Anne m.fl. 2010), udarbejdede det kliniske team anbefalinger til god vejlederpraksis (bilag 2). I hver klinik udvalgte man et særligt fokus til forbedring af vejledningspraksis med udgangspunkt i anbefalingerne. Som det fremgår i konklusionen, viser spørgeskemaundersøgelsen på nogle punkter tegn på, at der er kommet et øget fokus på den gode vejlederpraksis. Som nævnt i indledningen er måden de studerende evaluerer deres kliniske forløb, siden foråret 2011 ændret, så de studerende skal foretage en elektronisk evaluering via UDEVA(Enheden for brugerundersøgelser 2012), en evaluering som alle studerende i Region Hovedstaden foretager. Denne evaluering afdækker næsten alle de områder, som også er undersøgt i vores interviewundersøgelse og spørgeskemaundersøgelse. Dog var der et enkelt område, der ikke blev tilstrækkeligt belyst i UDEVA rapporten, og som derfor fremadrettet vil indgå som en del af evalueringen i HOC. Det drejer sig om spørgsmålet: I hvor oplevede du, at der var mulighed for at opnå læringsudbytterne for modulet i dit kliniske forløb? Den studerende har mulighed for at evaluere dette både med en kvantitativ vurdering og samtidig tilføje kvalitative data. Det er den kliniske vejleder der spørger ind til ovenstående spørgsmål i evalueringssamtalen, og nedskriver den studerendes svar. Alle studerende i HOC bliver spurgt om 13

14 dette spørgsmål, og af den samlede opgørelse (bilag 3) fremgår, at alle adspurgte studerende vurderer deres muligheder for at opnå læringsudbytterne for modulet i spektret i til i meget. I de kvalitative data påpeges mange positive elementer, og også rum for forbedring. Indtil nu er disse resultater opgjort på centerplan, og samlet set viser det at studerende er ganske tilfredse med at være i klinik i HOC. Imidlertid kan det være vanskeligt at anvende resultaterne i hver enkelt klinik, så fremadrettet vil resultaterne blive opgjort klinik vis også, med henblik på løbende justeringer til gavn for kommende studerende. 14

15 Referencer: Andrews, Margaret et al(2003): Supporting Student nurses learning in and through clinical practice: the role of the clinical guide. Nurse education today 23, Berlingske (2006): Sygeplejersker behøver ikke gå i Franfurterskolen. d Debat. Tilgængelig [ online] fra hentet d Brammer, Jillian (2006): RN as a gatekeeper: student understanding of the RN buddy role in clinical practice experience. Nurse education today, 26, Brøbecher, Helle m.fl.( 2005): Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence- i professions uddannelser. Munksgaard Danmark. 1. udgave, 2. oplag, kap. 1 Datatilsynet (2000): Persondataloven. tilgængelig online fra Hentet d Dickson, Cathy et al.( 2006): Facilitating undergraduate nurses clinical practicum: the lived experience of clinical facilitators.nurse education today. 26, Drostby, Britta (red.)( ):Uddannelse af sygeplejestuderende i HovedOrtocenteret. Tilgængelig online fra Hentet d Enheden for brugerundersøgelser( 2012): UDEVA årsrapport København 2012 Eriksen, T. R. 2007, Studerende kommer med svagere forudsætninger. I: Sygeplejersken nr. 1 Frandsen, Anne m.fl.( 2010): Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC. Hovedortocenteret, Rigshospitalet. Grønhaug, Louise Muxoll ( 2009): Sygeplejestuderendes interaktionelle selvstændiggørelse I en studieenhed- på godt og ondt. Kandidatspeciale, afdeling for sygeplejevidenskab, institut for folkesundhed, Århus universitet. Hallin, K. et al.(2009) : Preceptoring nursing students: registred nurses`perceptions of nursing students preparation and study approaches in clinical education. Nurse education today, article in press Haslebo, Maja m.fl.(2008): Anerkendende ledelse. Skab mod, engagement og bedre resultater. Dansk psykologisk forlag.1. udgave, 2. oplag Henderson, Amanda et al.( 2009): Creating supportive clinical learning environments: an intervention study. Journal of clinical nursing. Hutchings, Andy et al.( 2005): Supporting learners in clinical practice: capacity issues. Journal of clinical nursing, 14,

16 Illeris, Knud( 2006): Læring. Roskilde Universitetsforlag. 2. reviderede udgave. s Killcullen, N( 2007): Said another way: The impact of mentorship on clinical learning. Nursing forum. 42,2, Kvale, Steinar ( 2005): Interview- en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels forlag. 1. udgave, 13. oplag. Lave, Jean m.fl.( 2003): Situeret læring- og andre tekster. Hans Reitzels forlag. s.1-95 Orland- Barak, Lily( 2005): Novices in clinical practice settings: student nurses stories of learning the practice of nursing. Nurse education today.25, Papp, Inkeri et al.(2003): Clinical environment as a learning environment: student nurses perceptions concerning clinical learning experiences. Nurses education today.23, Polit, D. et al.( 2006): Essentials of nursing research. Methods, appraisal, and utilization. Forlaget Lippincott Williams & Wilkins. 6. edition. pp.44, Professionshøjskolen Metropol, sygeplejerskeuddannelsen KBH( 2008): Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Januar Rigshospitalet, Hovedortocenteret (2006): Tillægsbeskrivelse for sygeplejersker, der vejleder sygeplejestuderende. Udarbejdet dec. 2004, revideret nov Rigshospitalet, Hovedortocenteret(2009): Stillingsbeskrivelse for klinisk vejleder. August 2009 Sprengel, Ann D et al. (2004): Reducing student anxiety by using clinical peer mentoring with beginning nursing students. Nurse educator. 29, 6, SSN(2006): Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning. Tilgængelig online fra Hentet d Sygeplejerskeuddannelsen KBH., Professionshøjskolen Metropol( 2009): Modulbeskrivelse modul 4. Sygepleje- grundlæggende klinisk virksomhed. Regionalt klinisk udvalg 2009 Undervisningsministeriet (2006): Anbefalinger til en revision af sygeplejerskeuddannelsen. Tilgængelig [online] på Hentet d Wahlgren ( 2006): Transfer mellem uddannelse og arbejde. Nationalt center for kompetenceudvikling. København august

17 Bilagsliste: 1. Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC, Rigshospitalet. Akkumuleret spørgeskemaundersøgelse. Rigshospitalet april 2010-april Anbefalinger på baggrund af rapporten. modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC. Rigshospitalet, oktober Studerendes evaluering i HOC. April

18 Bilag 1 Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC, Rigshospitalet Akkumuleret spørgeskemaundersøgelse fra perioden april 2010-april ud af 44 studerende har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, svarprocent : 86,4 % Tema: At være studerende 1. I hvor oplevede du, at du var ventet, da du mødte i klinikken den første dag? ventet ved modtagelse 2,63% 7,89% 10,53% 44,74% 34,21% I meget Ringe grad meget 2. I hvor brugte din daglige vejleder tid på at sætte dig ind i dagligdagen? Blev sat ind i dagligdagen af daglig vejleder 2,63% 13,16% meget 36,84% 47,37% meget 18

19 3. I hvor opfordrede din daglige vejleder dig til at gå med hende rundt? Opfordret til at gå med rundt 5,26% 15,79% 31,58% 47,37% meget meget 4. I hvor var det acceptabelt at stille dumme spørgsmål? tilladt at stille dumme spørgsmål 2,63% 10,52% 18,42% 68,42% meget meget 5. I hvor oplevede du, at din daglige vejleder havde kendskab til modulbeskrivelsen? daglig vejleders kendskab til modulbeskrivelsen 7,89% 2,63% 31,58% 23,68% 26,31% 7,89% meget meget 19

20 6. I hvor oplevede du, at din daglige vejleder var engageret i dig? daglig vejleders engagement 2,63% 5,26% 18,42% 50% 23,68% meget meget 7. I hvor følte du dig engageret i afsnittet? Studerendes engagement i afsnittet 2,63% 10,52% 26,32% 65,79% meget meget 8. I hvor kendte du dit kompetenceområde (mål for modulet, og hvor langt du er nået ift. disse mål/ læringsudbytter)? Studerendes kendskab til eget kompetenceområde 21,05% 2,63% 55,26% 21,05% meget meget 20

( Kilde: www.rigshospitalet.dk/.../colourboxforside.jpg) Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC

( Kilde: www.rigshospitalet.dk/.../colourboxforside.jpg) Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC ( Kilde: www.rigshospitalet.dk/.../colourboxforside.jpg) Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC HovedOrtoCenteret, Rigshospitalet juni 2010 Rapporten er udarbejdet

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Introduktion I dette dokument beskrives rammerne, pædagogiske overvejelser, struktur, formelle krav og fremtidige perspektiver

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 12 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Hold: Navn: Evalueringen

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

Evalueringens grundlag svarprocent Skemaet er sendt til 105 studerende. Heraf har 87 studerende besvaret spørgeskemaet, svarende til 83 %

Evalueringens grundlag svarprocent Skemaet er sendt til 105 studerende. Heraf har 87 studerende besvaret spørgeskemaet, svarende til 83 % Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 13 II ABD, april - juni 2014. C-klassen indgår ikke, da den afvikles som net-baseret uddannelse, og evalueres af projektgruppen Evalueringens grundlag svarprocent

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2011-juli 2012 Der har i alt været 16 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 Side 1 af 6 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 HovedOrtoCentret vil kvalitetsudvikle klinisk undervisning af sygeplejestuderende

Læs mere

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Modul 8 Dato for evaluering: 17.11.16 2016 Modul/semesteransvarlig: MT Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten:

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Organisering af klinisk undervisning i studieunit i Hjertecentret

Organisering af klinisk undervisning i studieunit i Hjertecentret Organisering af klinisk undervisning i studieunit i Hjertecentret Sygeplejerskeuddannelsen fik i 2008 en ny national studieordning, som samlet set betyder: kortere klinikophold, øget krav om forskningsbaseret

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Rejsebeskrivelse 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Jeg har længe drømt om at bruge sygeplejeuddannelsen i udlandet, det var blandt andet også derfor jeg valgte uddannelsen i sin tid. Dette både for at

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Hospitalsenhed Midt HR, uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen Klinisk undervisning og introduktion I dine kliniske undervisningsperioder

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Individuel studieplan Navn (studerende): Navn (vejleder): Kliniskuddannelsessted: Modul: Dato: Hvad er en individuel studieplan (IS)? En individuel studieplan (IS)

Læs mere

Feedback til modul 4 studerende En undersøgelse af om Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner

Feedback til modul 4 studerende En undersøgelse af om Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner Feedback til modul 4 studerende En undersøgelse af om Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner har opfyldt sit formål Kliniske vejledere Britta Drostby og Gry Tange 22. december 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modul 8 - Sygeplejerskeuddannelsen Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modul 8 - Sygeplejerskeuddannelsen Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er, at indsamle oplysninger om de

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende.

Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er at indsamle oplysninger om de uddannelsestilbud, du som sygeplejerstuderende

Læs mere

25-05-2012H:\Generelle studieplaner\generel studieplan.modul 12, afsnit 3103. Febr. 2013.doc

25-05-2012H:\Generelle studieplaner\generel studieplan.modul 12, afsnit 3103. Febr. 2013.doc Rev 15. juni 2012 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Modul 13 rev. 07-07-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Læringscenter Midt, afvikling i november 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klinikmappe modul 6. Klinikperiode:

Klinikmappe modul 6. Klinikperiode: Klinikmappe modul 6 Klinikperiode: 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord....side 1 Modul 6 i Gentofte Kommune..side 2 Studieplan... side 3 Læringsudbytte.....side 4 Undervisningsplan...side 5 Forord Materialet

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 4. semester - modul 8 Hold ss2012s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 8 - PSYKISK

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Samtale om seksualitet

Samtale om seksualitet Samtale om seksualitet - Samtaler med 14 kvinder i alderen 15-30 år set akut i Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet, København Af sygeplejerske Charlotte Ejsing Sex?? Prævention? Forældre?? Kæreste???????????????

Læs mere

Klinisk periode Modul 6

Klinisk periode Modul 6 Klinisk periode Modul 6 4. Semester Ortopædkirurgisk ambulatorium SVS, Grindsted 1 Velkommen som 6. modul studerende Vi vil gerne byde dig velkommen som sygeplejestuderende. De næste sider skal ses som

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden.

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden. Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Sundhedsuddannelserne af november 2007, skal der udarbejdes en årlig evalueringsrapport på de

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 12. MODUL

A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 12. MODUL Rev 15. juni 2012 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 12.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå.

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå. Skriftlig refleksion hvad er det? Obligatorisk læringsredskab i praktikuddannelsen. Et hjælpemiddel til at koble teori og praksis. Et personligt lærings- og arbejdsredskab. Formål: At sikre sammenhæng

Læs mere

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Rammer for læring til sygeplejestuderende Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL

Læs mere

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november

Læs mere