Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC"

Transkript

1 Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC 1

2 Indholdsfortegnelse Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC... 1 Indledning:... 3 Baggrund:... 3 Problemstilling:... 4 Metode:... 4 Tidsplan:... 5 Litteratursøgningsstrategi:... 5 Interviewguide:... 6 Spørgeskema:... 6 Inklusionskriterier:... 6 Etiske overvejelser:... 6 Fund/ resultater:... 7 Temaet at være studerende kan sammenfattes således:... 8 Temaet kulturen i afdelingen kan sammenfattes således:... 9 Temaet vejlederressourcer kan sammenfattes således: Konklusion: Perspektivering: Referencer: Bilagsliste: Bilag Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC, Rigshospitalet Tema: At være studerende Bilag Anbefalinger på baggrund af rapporten: Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC Læringsmiljøet og studerendes oplevelse af læring: Vejlederkompetencer: Lederopbakning: Opbakning fra kliniskvejleder/klinisk underviser: Bilag Studerendes evaluering af klinikundervisningen i HOC, januar - april Modul 4: Modul Modul

3 Indledning: Formålet med denne rapport er at give et opsummeret billede af fund og resultater fra interviewundersøgelse og opfølgende spørgeskemaundersøgelser af modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikperioden i HOC på Rigshospitalet. Undersøgelserne er foretaget i perioden januar 2010 til juli Idet der siden foråret 2011 er indført en elektronisk evalueringspraksis i Region Hovedstaden, gældende for alle sygeplejerskestuderende og social- og sundhedsassistentelever(enheden for brugerundersøgelser 2012), vil denne afløse de undersøgelser beskrevet i denne rapport. Baggrund: Baggrunden for gennemførelse af ovenstående undersøgelser var et ønske om at undersøge hvordan studerende i modul 4, som er den første længere klinikperiode på 10 uger, oplevede vejledningen og læringen i perioden. Ideen opstod efter tilbagemeldinger fra tidligere studerende om meget vekslende mulighed for at følge og få vejledning af daglige vejledere i klinikkerne, og dermed forskelligt udbytte i klinikforløbet. I HOC er uddannelsen af studerende organiseret og beskrevet således, at der er ansat 4 kliniske vejledere/ -undervisere, som refererer til oversygeplejersken i de klinikker, de er tilknyttet, og har en klinisk adjunkt/ lektor som faglig leder. Den kliniske adjunkt/ lektor var på det tidspunkt ansat i en kombinationsstilling mellem sygeplejerskeuddannelsen Metropol og HOC og refererede til centerchefsygeplejersken( Drostby 2009). Denne kombinationsstilling er for tiden sat i bero, og funktionen som uddannelsesansvarlig varetages af en udviklingssygeplejerske i centeret. Centret varetager klinisk undervisning for henholdsvis modul 1, 2, 4, 5, 11 og 12( Professionshøjskolen Metropol, spl.udd.kbh 2008). I det følgende er der primært fokus på modul 4 studerende, idet det er denne gruppe, undersøgelsen tog afsæt i. De kliniske vejledere/- undervisere tilrettelægger og koordinerer de studerendes klinikforløb, deltager i studiesamtaler, planlægger og varetager klinik- og klyngeundervisning, vejleder den studerende og giver feed back på skriftlige arbejder. Endvidere følger den kliniske vejleder/ underviser den studerende i klinikken med henblik på at følge op på læringskontrakter, afholde fastlagte studieaktiviteter samt ved intern prøve. Herudover fungerer de kliniske vejledere/undervisere som vejleder og eksaminator ved den intern prøve(rigshospitalet, Hovedortocenteret 2009) I klinikken tilknyttes ideelt en eller flere daglige vejledere, som følger og vejleder den studerende i det daglige arbejde i klinikken og sørger for at udvælge passende læringssituationer for den studerende, som tilgodeser læringsudbyttet for modulet. Vejledningen anbefales at foregå som før- og efter vejledning og skal tilpasses den enkelte studerendes individuelle studieplan herunder læringsstil(rigshospitalet, Hovedortocenteret 2006). Måden hvorpå HOC organiserer uddannelsen af studerende, lever tilsyneladende op til et godt læringsmiljø, som det beskrives i flere undersøgelser (Killcullen 2007,Orland- Barak 2005), hvor vigtigheden af vejlederens støtte til at udvælge læringssituationer, hjælp til refleksion, hjælp til at 3

4 se hele situationen frem for enkeltdele samt støttende funktion i klinikken er understreget som betydningsfulde for den studerendes læring. I nogle undersøgelser anbefales en organisering, hvor der både er en slags mentor/ underviser, som fokuserer på henholdsvis den læringsmæssige del og den støttende del kombineret med en eller to kliniske guides, som vejleder den studerende i den kliniske sygepleje (Andrews et al. 2003, Hutchings et al. 2005, Henderson et al. 2009). Det at have flere vejledere/ kliniske guides i klinikken, er ifølge Hutchings et al.(2005) med til at sikre mest mulig tid for den studerende sammen med vejlederen. Det anbefales ligeledes, at studerende deltager i vagter sammen med vejlederen(ibid). Andre undersøgelser peger på vigtigheden af, at vejlederen i klinikken både er kompetent, engageret og motiveret for at have studerende, idet en motiveret og engageret vejleder tilbyder flere læringsmuligheder i klinikken, og vurderer den studerendes kompetencer mere positivt, end en vejleder som ikke ønsker studerende(andrews 2003,Sprengel 2004, Hallin 2009). Samtidig pointeres, at sygeplejersker kan føle sig usikre i rollen som vejleder/ mentor, og ofte får rollen pålagt frem for selv at tage initiativet(andrews 2003). Vigtigheden af, at vejlederen i klinikken støttes i at lære fra sig i forhold til kliniske færdigheder, understreges i en anden undersøgelse( Dickson et al.2006). Hvis vejleder selv mangler støtte, og i afdelinger hvor personalet er stresset, kan det være vanskeligt for vejleder at give studerende støtte(killcullen 2007). At relationen mellem vejleder og studerende er vigtig for den studerendes oplevelse af læring, viser flere undersøgelser(andrews 2003, Brammer 2006, Killcullen 2007, Grønhaug 2009). En tryg relation mellem studerende og vejleder er nødvendig for, at den studerende kan udvikle faglig selvstændighed (Grønhaug 2009). Endelig viser undersøgelser, at studerende har brug for anerkendelse, og at blive inkluderet i praksisfællesskabet for at lære(papp et al 2003, Brammer 2006). Her har det, at vejlederen viser interesse for den studerende, samt måden vejlederen kommunikerer med den studerende, væsentlig betydning for den studerende og dennes motivation for at lære(brammer 2006). Måden uddannelsen af studerende i HOC organiseres på, lever tilsyneladende op til det, litteraturen anbefaler. Som det fremgår af litteraturen, er bløde værdier som anerkendelse, interesse og en god relation med vejleder af betydning for studerende i det kliniske forløb. Dette er faktorer, som der ikke er tydeliggjort i HOC `s beskrivelse af læringsmiljøet(rigshospitalet 2009), og som derfor muligvis ikke er bevidsthed om i den daglige vejledningspraksis. Problemstilling: Ønsket var derfor at undersøge de studerendes oplevelse af læringsmiljø og vejledning på modul 4 i HOC. Årsagen til at fokus er modul 4 studerende, var at de i deres første længerevarende klinik måtte forventes i særlig grad at have behov for støtte og vejledning. Metode: Der blev gennemført et kvalitativt fokusgruppeinterview, inspireret af Kvale(2005) og hans fæmenologisk - hermeneutiske tilgang. Efterfølgende kvantitative spørgeskemaundersøgelser til de efterfølgende hold modul 4 studerende, med spørgsmål baseret på fundene fra 4

5 fokusgruppeinterviewet. Denne kombination af metoder kan medvirke til at validere fundene fra fokusgruppeinterviewet, idet der er mulighed for datamætning, hvor yderligere deltagere formentlig ikke ville kunne bidrage med andre og nye perspektiver(ibid). Tidsplan: Tid Okt./Nov.2009 Opgave Litteratursøgning og fokuseret læsning af litteratur Nov./dec Klargøring af materiale(interviewguide, samtykkeerklæringer, informationsmateriale), information og indhentning af samtykke fra deltagere Uge 6, 2010 Gennemførelse af fokusgruppeinterview Uge 8-29 Transskribering af interview, analyse og rapportskrivning Udarbejdelse af spørgeskema baseret på fund i rapport April 2010 Spørgeskemaundersøgelse gennemføres 1. Gang, modul 4 hold 2 August 2010 Præsentation og diskussion af rapport på Oversygeplejerskemøde August 2010 Spørgeskemaundersøgelse gennemføres 2. Gang, modul 4 h.1 Efterår 2010 Planlægning og gennemførelse af indsats i hver klinik ud fra anbefalinger i rapport November 2010 Spørgeskemaundersøgelse gennemføres 3. Gang, modul 4 h.2 Januar 2011 Akkumuleret rapport fra spørgeskemaundersøgelser diskuteres på teammøde Februar 2011 Spørgeskemaundersøgelse gennemføres 4. Gang, modul 4 h.1 April 2011 Spørgeskemaundersøgelse gennemføres 5. Gang, modul 4 h.2 Juni 2011 Elektronisk evaluering af alle moduler nyt krav til studerende, skrevet ind i modulbeskrivelserne Efterår Samlet rapport udarbejdes forår 2012 Sommer 2012 Præsentation og diskussion af rapport, sammenholdt med elektronisk evaluering- strategi fremover Litteratursøgningsstrategi: Undersøgelserne tog afsæt i eksisterende viden på området, afdækket ved en fokuseret litteratursøgning inspireret af polit et al.(2006). Udgangspunktet har været nedenstående fokuserede spørgsmål: Hvilke erfaringer med udvikling af godt læringsmiljø er beskrevet fra klinisk praksis? Hvad oplever studerende er et godt læringsmiljø? Der er søgt internationalt på databaserne Pub med og Cinahl, med søgeordene learning environment, nursing students, clinical practice, nursing students experience. Der er søgt på hvert ord for sig, forskellige kombinationer samt kædesøgning. Nationalt er søgt på sygepleje- fagbibliotekets database samt på fagbladet sygeplejersken med danske søgeord med tilsvarende søgeord på dansk, samt kombinationer. Yderligere indkredsning blev foretaget udfra følgende kriterier: 5

6 artikler med abstracts online artikler på sprogene dansk, engelsk, norsk eller svensk udgivet i perioden videnskabelige artikler 20 artikler blev udvalgt med disse kriterier, og ved gennemlæsning skete en yderligere sortering således, at de undersøgelser, der ikke skønnedes overførbare, grundet kulturforskelle eller en meget anderledes opbygget uddannelsesstruktur, blev sorteret fra. Interviewguide: En semistruktureret interviewguide(bilag )blev udarbejdet til fokusgruppeinterviewet, med afsæt i litteraturgennemgangen. Af denne fremgik overordnede temaer, der ønskedes belyst samt nogle dertil hørende spørgsmål i dagligdagssprog. Hensigten var at anvende disse som støtte spørgsmål, og i højere grad spørge ind til de udsagn deltagerne kom med under interviewet, for derved at bevare en åbenhed i situationen Spørgeskema: Spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen blev til ud fra fundene i fokusgruppeinterviewet, og blev formuleret, så de studerende kunne graduere på en skala fra 1-5, i hvor pågældende spørgsmål var gældende for den enkelte studerende. Derudover var der plads til uddybende besvarelse i form af nogle linjer, hvor den studerende kunne skrive frit. Formålet var at opfange evt. nye perspektiver end dem vi lagde op til ved spørgsmålene. Inklusionskriterier: Deltagerne i fokusgruppeinterview valgtes ud fra følgende kriterier: Modul 4 studerende fra HOC i vinteren 2009/2010 Studerende som har lyst til at deltage, og havde givet informeret samtykke efter mundtlig og skriftlig information I de opfølgende spørgeskemaundersøgelse blev spørgeskemaet udleveret til alle modul 4 studerende, og de blev opfordret til at afleveret det udfyldte skema i en lukket kuvert til sidste studiesamtale. Hvorvidt de studerende valgte at aflevere, var frivilligt og uden konsekvens for deres forløb i klinikken Etiske overvejelser: I forbindelse med gennemførelse af et projekt af denne karakter, følges de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning(ssn 2006), indeholdende 4 overordnede krav man skal overholde som forsker: Princippet om autonomi overholdtes ved, at de studerende blev både mundtligt og skriftligt informeret om frivilligheden ved at deltage, at de kunne trække sig fra undersøgelsen uden konsekvens. Dette fremgår af samtykkeerklæringen(bilag 3). Princippet om at gøre godt overholdtes ved, at fundene i undersøgelsen danner afsæt for forbedring af rammerne for læring for kommende studerende 6

7 Princippet om ikke at skade overholdtes ved, at interviewet bevidst blev gennemført efter klinikforløbet var afsluttet, da der ikke skulle være en magtfaktor i interviewsituationen, som kunne gøre, at deltagerne ikke kunne tale frit fra leveren uden konsekvens for deres eget studieforløb. Hvad angik spørgeskemaundersøgelsen, blev denne afleveret i en lukket kuvert, og var ikke tilgængelig for den enkelte kliniske vejleder før den studerende havde afsluttet modulet af samme årsag. Sidste princip er om retfærdighed, at man er med til at udvikle viden og mulighed for, at patientgrupper hjælpes. Via denne undersøgelse sættes fokus på styrkelse af rammerne for læring i uddannelsen af studerende i HOC. Dette kan indirekte være en hjælp til patienterne, idet HOC hermed medvirker til uddannelsen af dygtige sygeplejersker, med mulighed for rekruttering efterfølgende. Der er ikke krav om anmeldelse af projektet til Videnskabs etiske komité, idet der ikke skulle indgå biomedicinske forsøg(ssn 2006). Ligeledes skulle projektet ikke anmeldes til datatilsynet, idet der ikke indgik personfølsomme data(datatilsynet 2000). Ved opbevaring og håndtering af data, er kravet om fortrolighed overholdt ved at interviewet blev optaget på bånd, overført til pc, hvor adgangskode kræves. Båndoptagelserne blev slettet efter overførelsen af data til pc, og interviewdata slettes når rapporten er endeligt færdiggjort. I transskriberingen anonymiseres personerne med A, B og C. De kliniske vejledere og den kliniske underviser kaldtes alle for kliniske vejledere, for at bevare fortroligheden for interviewpersonerne, som refererer til den kliniske vejleder/ underviser de har været tilknyttet. Fund/ resultater: I dette afsnit præsenteres kort fundene fra det kvalitative fokusgruppeinterview sammenholdt med resultaterne i de opfølgende spørgeskemaundersøgelser. For detaljeret beskrivelse af fundene i fokusgruppeinterviewet henvises til særskilt rapport (Frandsen, Anne m.fl. 2010). Opgørelserne af spørgeskemaundersøgelserne ligger som bilag til denne rapport. Ved analyse af det kvalitative fokusgruppeinterview fremkom 3 temaer med undertemaer, som fremgår af nedenstående oversigt: At være studerende Tryghed Motivation At være i en læreproces At kende sit kompetenceområde Sparring mellem studerende At skriftligtgøre sin læring At være udkørt At føle spildtid Kulturen i afdelingen Uskrevne regler Hierarki Rollemodeller Vejlederressourcer Samarbejdet med daglig vejleder Samarbejdet med klinisk vejleder Patienten som vejleder 7

8 Temaet at være studerende kan sammenfattes således: De studerende som deltog i fokusgruppeinterviewet lagde vægt på, at faktorer både i klinikken og hos den studerende, har haft betydning for det at være studerende. I klinikken havde et tryg miljø, engagement og en anerkendende tilgang betydning for den studerendes motivation og seriøsitet omkring forløbet. Her lagde de studerende vægt på det at være ventet 1. dag, at forløbet var trygt, at man følte sig velkommen for eksempel ved at man blev opfordret til at gå med rundt og det var tilladt at stille dumme spørgsmål. Dette underbygges af resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen, hvor knap 79 % oplevede at de i meget eller i var ventet. Ligeledes blev knap 79 % i meget eller i opfordret til at gå med rundt, og knap 87 % følte i meget eller i at det var tilladt at stille dumme spørgsmål. 86 % oplevede i eller meget at blive sat ind i dagligdagen af deres daglige vejleder, 13 % oplevede dette i, og 3 % i. De fleste blev opfordret til at gå med rundt med deres vejleder. Det drejede sig om 79 % sin i eller meget oplevede dette, 16 % der oplevede dette i, og 5 % i. De studerende i spørgeskemaundersøgelsen vurderede både daglige vejleders og eget engagement. Hvad angik daglige vejleders engagement i vejledningsopgaven, vurderede 84 % at de daglige vejledere var enten i eller meget engageret i opgaven. 18 % vurderedes som middelengagerede, mens 8 % vurderede at deres vejleders engagement var i ringe eller meget. Når de skulle vurdere deres eget engagement, var vurderingen en kende mere positiv. Her vurderede 92 % sig enten højt eller meget højt engagerede, 11 % vurderede sig middel engagerede, mens 3 % vurderede sig i engagerede. Det skønnedes vigtigt, at både den studerende og klinikken kendte den studerendes kompetenceområde og mål for perioden, hvilket ikke altid var tilfældet, hverken fra den studerendes eller klinikkens side. I spørgeskemaundersøgelsen vurderede de studerende i 40 %, at deres daglige vejledere i eller meget havde kendskab til deres kompetenceområde, 26 % i, og hele 32 % i eller meget! Når de studerende vurderede deres eget kendskab til kompetenceområdet, er denne vurdering noget mere positiv. Her vurderede 76 % at de havde enten eller meget af kendskab til eget kompetenceområdet. 21 % vurderede deres kendskab som middel, og knap 3 % vurderede sig til at have af kendskab til eget kompetenceområde. Selvom der var så mange som vurderede deres kendskab til kompetenceområdet højt, var der alligevel nogle, som oplevede det svært at sige fra overfor opgaver der lå udenfor deres kompetenceområde. 66 % oplevede i eller meget at de kunne sige fra, 21 % oplevede dette i, mens 3 % vurderede at dette lykkes i og 5 % svarede ved ikke. Endelig oplevedes sparring med medstuderende som værende positivt af de studerende i interviewundersøgelsen, og kravet til skriftligtgørelse af læringen gjorde, at de studerende fik læst og inddraget teori i praksis. 8

9 I spørgeskemaundersøgelsen oplevede 58 % i eller meget at have behov for at tale om oplevelser fra klinikken, 18 % oplevede dette i, mens 21 % enten i ringe eller meget oplevede behov for dette. Så der skønnes et sammenfald i forhold til fundene i interviewundersøgelsen og resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen omkring dette punkt. Hvad angår skriftligtgørelse af læring, vurderede 58 % af de studerende i spørgeskema undersøgelsen, at det i eller meget påvirkede læringsudbyttet at de skulle aflevere skriftlige opgaver undervejs. 16 % vurderede at det i havde betydning, og 16 % skønnede at det i enten ringe eller meget havde betydning for læringsudbyttet. Klinikperioden oplevedes som helhed positiv af 2 ud af 3 af de interviewede, også selvom de studerende følte sig udkørt og ind imellem oplevede, at der var spildtid. Også de studerende i spørgeskemaundersøgelsen vurderede sig i 71 % i eller meget udkørte efter en dag i klinikken, 24 % vurderede dette i, mens 3 % kun i meget vurderede sig trætte og udkørte. Så langt de fleste vurderede altså klinikforløbet som et godt men hårdt forløb. Efter dette sammenfattende afsnit om temaet at være studerende, fortsættes med temaet kulturen i afsnittet. Temaet kulturen i afdelingen kan sammenfattes således: De studerende var ikke før i interviewsituationen været bevidst om uskrevne regler i afsnittet, men de forblev åbenbart uskrevne. Sammenholdt med dette 55 % at der var uskrevne regler i afsnittet. Af dem som oplevede uskrevne regler i afsnittet, vurderede 33 % at det var i eller meget. 38 % vurderede dette var i, mens 17 % oplevede det i, og hele 21 % svarede ved ikke. Så man kan sige, at der er kommet mere fokus på disse uskrevne regler siden interviewundersøgelsens start, således at de studerende nu er mere bevidste om at forekomsten af disse. Kun en enkelt studerende i interviewundersøgelsen havde mærket hierarkiet på egen krop, de to øvrige havde følt et ligeværdigt forhold personalet imellem, og også det meste af tiden i forhold til dem som studerende. I spørgeskemaundersøgelsen, oplevede 50 % at der var hierarki i afsnittet, og af disse studerende, oplevede 40 % at dette forekom i eller meget, mens 25 % af disse vurderede det i, 10 % oplevede dette i meget og 10 % vidste ikke i hvor det var tilfældet. Idet antallet af informanter i spørgeskemaundersøgelsen er 38 mod interviewdeltagerne som var 3, viser resultatet i spørgeskemaundersøgelsen måske et mere reelt billede af, hvorvidt de studerende oplever hierarki i deres kliniske forløb i afsnittet. Rollemodeller, særligt i forhold til kommunikationen med patienterne, havde der været, særligt for to af de studerende i interviewundersøgelsen, og disse havde de fundet meget inspirerende. I spørgeskemaundersøgelsen var der også en del, som havde oplevet enten vejlederen eller andre sygeplejersker som rollemodeller i forhold til kommunikation med patienterne. 63 % oplevede enten i, eller meget at der var rollemodeller de kunne blive inspireret af. 24 % 9

10 skønnede dette i, mens 5 % ikke oplevede at kunne finde rollemodeller, og 3 % svarede. Endelig blev tidspresset af interviewdeltagerne oplevet som en barriere for motivationen til at have studerende, hvilket kom til udtryk ved, at refleksionen over sygeplejehandlingerne manglede, og/ eller ved at de studerende måtte nøjes med at følges med en anden sygeplejerske, frem for vejlederen omtrent halvdelen af deres klinikperiode. I spørgeskemaundersøgelsen oplevede35 % at tidspresset enten i eller meget havde været en barriere for vejleders motivation til at reflektere med den studerende. 26 % oplevede dette i, mens 21 % oplevede dette i. I hvor dette havde haft betydning for i hvor den studerende havde gået sammen med sin vejleder, svarer 3 % at have gået % af tiden med vejlederen, 40 % havde gået % af tiden med vejlederen, 32 % havde gået med vejlederen %, mens 26 % havde gået mellem 10 og 40 % med vejlederen i perioden. I spørgsmålet om vejlederen havde spurgt ind til teori og refleksioner, svarede 45 % at de i høj grad eller meget havde gjort dette. 28 % havde gjort dette i, mens 26 % kun havde efterspurgt teoretiske overvejelser i ringe eller meget. Der er altså et vist sammenfald i hvad de studerende fra interviewundersøgelsen oplever omkring tidspres som barriere for refleksion, muligheden for at følge vejlederen og hvorvidt der foregår refleksion, om end spørgeskemaundersøgelsen viser et mere målbart billede af hvor det er tilfældet. Efter denne sammenfatning om kulturen i afsnittet, fortsættes med temaet vejlederressourcer. Temaet vejlederressourcer kan sammenfattes således: De studerende i interviewundersøgelsen vurderede samarbejdet både med de daglige vejledere og den kliniske vejleder som betydningsfulde for læringsprocessen, da de formåede at sætte refleksion på dagsordenen. Når den daglige vejleder spurgte ind til det teori, den studerende havde/ burde have læse, og forventede begrundelser for den udførte pleje, følte de studerende, at vejlederne var engagerede, og det var også sådan, man som studerende lærte mest. Kendskab til den studerende og inddragelse af vedkommendes læringsstil i planlægningen og vejledningen var vigtigt for udbyttet. Jo bedre vejlederne kendte de studerende, jo bedre kunne de støtte dem. I spørgeskemaundersøgelsen blev de studerende spurgt, hvorvidt der blev spurgt ind til deres personlige læringsstil. Her vurderede 40 % at der i eller meget blev spurgt ind til dette. 26 % vurderede at der blev spurgt i middelgrad, hvorimod 29 % oplevede at der kun blev spurgt ind til dette i, og 8 % i meget. I forhold til hvorvidt der blevet taget hensyn til læringsstilen, svarede32 % at der i eller meget blevet taget hensyn til læringsstilen, 29 % oplevet der blev taget hensyn i middel grad, hvorimod 13 % kun oplevede dette i, og 16 % i meget. Så det ser ud til at vi her har et forbedringspotentiale. De kliniske vejledere vurderes af interviewdeltagerne at have en stor rolle både på det faglige og det støttende område. Planlægningen af forløbet i temaer, vejledning i og opfølgning på skriftligt arbejde både i klinikken og ved feed back pr. mail, vurderes som meget vigtige elementer, som hjalp de studerende til at nå målene for perioden. Den støttende funktion var også meget vigtig, 10

11 da de studerende følte, at de kliniske vejledere gav sig tid til at lytte og kunne anskue problemstillinger i klinikken med nye friske øjne. I spørgeskemaundersøgelsen vurderer 90 % i eller meget at de kliniske vejledere har givet dem feed back på deres skriftlige arbejder, 11 % har oplevet dette i, mens 3 % kun har oplevet dette i. En ekstra og uformel vejlederressource var ifølge de studerende i interviewundersøgelsen patienterne, som hjalp dem på vej i forhold til, hvordan de gerne ville plejes. Hvorvidt de studerende i spørgeskemaundersøgelsen oplevede det samme, har vi desværre ikke undersøgt. Efter denne præsentation og analyse af fund og resultater i de beskrevne undersøgelser, konkluderes og perspektiveres i de følgende afsnit. Konklusion: I dette afsnit tages udgangspunkt i konklusionen fra interviewundersøgelsen, og denne suppleres med konklusioner der kan drages fra spørgeskemaundersøgelsen. For uddybning af pædagogisk teori, som der i konklusionen refereres til, henvises til interviewundersøgelsen (Frandsen, Anne m.fl. 2010). Formålet med undersøgelsen var at opnå indsigt i, hvordan studerende oplevede læringsmiljø og vejledning på modul 4 i Hoved Orto Centeret. Undersøgelsen har vist, at dette område rummer tre overordnede temaer; at være studerende, kulturen i afdelingen og vejlederressourcer. Betydningsfuldt for oplevelsen af at være studerende var ifølge interviewdeltagerne måden, hvorpå de modtages og inkluderes i afsnittet. Tryghed i forløbet, engagement og en anerkendende tilgang vurderedes at have afgørende betydning for den studerendes motivation og seriøsitet i forløbet, og er ifølge pædagogisk teori med til at fastholde drivkraften som fremmer læreprocessen og udvikling af faglig selvstændighed (Andrews 2003, Papp et al 2003, Brammer 2006, Eriksen 2006, Kilcullen 2007, Grønhaug 2009). Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen underbygger disse fund, og fremhæver at de studerende oplevede de fleste vejledere engagerede, og samtidigt vurderede eget engagement endnu højere end vejledernes. Kendskab til den studerendes kompetenceområde og mål for perioden vurderedes vigtigt i interviewundersøgelsen, og ifølge pædagogisk teori er dette en forudsætning for, at samspillet kan lykkes( Illeris 2006). Disse fund underbygges også af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Når de studerende vurderer vejlederes kendskab til studerendes ansvar og kompetenceniveau, og dernæst deres eget kendskab til samme, vurderer de studerende deres egen viden om kompetenceområdet mere positivt end vejledernes. Men selvom de studerende oplevede deres egen viden om eget kompetenceområde højt, var der alligevel nogle, som oplevede det svært at sige fra overfor opgaver der lå udenfor deres kompetenceområde. De studerende i interviewundersøgelsen var tilfredse med kravet om skriftliggørelse af læringen, som der i teorien også argumenteres for som væsentlig for at fremme akkomodative læringsprocesser, og dermed transfer mellem teori og praksis (Illeris 2006, Wahlgren 2009). Til gengæld oplevede de studerende en udmattethed i forløbet. Måske delvist i kraft af akkomodative læreprocesser, også kaldet dybdelæring, som er energikrævende, men også som følge af 11

12 oplevelser i klinikken. Her var det positivt for de studerende, når de havde andre studerende at sparre med. Også her findes et sammenfald når man sammenligner fundene i interviewundersøgelsen med resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen I samspillet med klinikken havde kulturen i afdelingen betydning for deltagerne i interviewundersøgelsen. Her havde det været rart, hvis uskrevne regler var blevet synliggjort, således at de studerende var klar over, hvad der forventedes af dem. En god relation og ligeværdighed med daglig vejleder havde afgørende betydning for de interviewede, og det underbygges af litteraturen, at denne relation er væsentlig for den studerendes oplevelse af læring og udvikling af faglig selvstændighed(andrews 2003, Brammer 2006, Killcullen 2007, Grønhaug 2009). Hierarki var kun noget én enkelt studerende i interviewundersøgelsen havde oplevet, hvorimod halvdelen af de 38 studerende i spørgeskemaundersøgelsen havde stødt på dette i større eller mindre grad. Idet spørgeskemaundersøgelserne er foretaget på et senere tidspunkt end interviewundersøgelsen, foreligger muligheden for, at vi kliniske vejledere og daglige vejledere i klinikken på baggrund af fundene i interviewundersøgelsen, har medvirket til synliggørelsen af både uskrevne regler og hierarki i afdelingen, hvilket kan have påvirket resultatet i spørgeskemaundersøgelsen. At blive inddraget som legitim perifer deltager, og tilegne sig praksiskulturen via rollemodeller, deltagelse i praksis med tilegnelse af viden derfra, forudsætter en god relation med vejleder og klinikken i øvrigt (Lave og Wenger 2003). Her kunne en barriere for læring for de studerende i interviewundersøgelsen være, hvis den studerende oplevede spildtid, eller hvis tidspresset og / eller leders manglende opbakning resulterede i, at den daglige vejleders motivation og engagement dalede, refleksionen blev udeladt, og/ eller at de studerende kom til at følge en anden sygeplejerske som ikke var dedikeret til vejlederrollen. Spørgeskemaundersøgelsen viste også, at tidspresset til en vis grad havde betydning for muligheden for at reflektere med vejlederen. Her kan lederens valg af ledelsesstil have væsentlig betydning. En anerkendende ledelsesform anbefales, hvor man fokuserer på, det der lykkes frem for det, der ikke lykkes(haslebo m. fl. 2008). Dette kan gøres ved at italesætte vejlederrollen som en positiv udfordring frem for en belastning, ved at stille åbne, anerkendende spørgsmål og hermed påvirke af omgivelserne i positiv retning, og endelig ved fælles fastsættelse af rammer mål og handlinger med den daglige vejleder. Hermed vil vejlederen føle en positiv ledelsesopbakning, og dermed bevare engagementet og motivationen til at vejlede. En uventet uformel vejlederressource var ifølge de studerende i interviewundersøgelsen patienterne, som hjalp dem på vej. De studerende i interviewundersøgelsen vurderede samspillet med både daglig vejleder og klinisk vejleder betydningsfuldt for deres læring, både på det faglige - og støttende område. Begge formåede at sætte refleksion på dagsordenen og medvirkede derfor til akkomodative læreprocesser. Daglig vejleder havde særligt en faglig rolle i forbindelse med før og eftervejledning i det daglige. Klinisk vejleder havde en faglig rolle ved vejledning og opfølgning på skriftligt arbejde i klinikken og pr. mail, planlægning af forløbet, og en støttende rolle ved at hun gav sig tid til at lytte og anskue problemstillinger med nye perspektiver. Begge dele var afgørende for læringsprocessen, som for 2 ud af 3 oplevedes positiv. 12

13 Spørgeskemaundersøgelsen underbyggede ovenstående, idet denne viste, at der i over halvdelen af tilfældene blev taget højde for læringsstilen i spektret i meget til. Her fremgik også, at 90 % oplevede at have fået feed back på deres skriftlige aflevering af deres kliniske vejleder. Litteraturen viser, at det at være en god vejleder kræver en anerkendende tilgang for at styrke de studerendes læringsproces (Papp et al 2003, Brammer 2006). Ligeledes er viden om pædagogisk teori nødvendig for at kunne få den studerende til at reflektere og dermed bringe teori og praksis i spil (Brøbecher m.fl. 2005). Dette understreges også i studieordningen for sygeplejerskeuddannelsen (Undervisningsministeriet 2008). Hvorvidt de daglige vejledere, de studerende har fulgt, har gennemgået klinisk vejledermodul eller ej, er ikke undersøgt via de studerendes perspektiv. Til gengæld vurderer to ud af tre studerende i interviewundersøgelsen kun at have fulgt deres daglige vejleder omtrent halvdelen af klinikforløbet. Spørgeskemaundersøgelsen viste på dette område noget bedre resultater. Her vurderede 42% at have gået med deres vejleder ml % af perioden, 32 % vurderede at det var % af perioden,11 % vurderede at det var %, mens 16 % oplevede kun at have fulgt deres vejleder 10-20% af tiden. Disse resultater kan muligvis hænge sammen med det fokus der efter interviewundersøgelsen kom på betydningen af, at den studerende følger deres vejleder i klinikken. Samtidig er spørgeskemaundersøgelsen foretaget på et større antal studerende end interviewundersøgelsen, og må derfor formodes at vise et reelt billede. Efter denne samlede konklusion, fortsættes med perspektiveringen, hvor de fremadrettede perspektiver ridses op. Perspektivering: Denne rapport viser hvordan et særligt fokus og en målrettet indsats i forhold til studerende kan medvirke til at de studerende i højere grad får en positiv oplevelse af at være studerende i Hovedortocenteret (HOC) på Rigshospitalet. På baggrund af interviewundersøgelsen (Frandsen, Anne m.fl. 2010), udarbejdede det kliniske team anbefalinger til god vejlederpraksis (bilag 2). I hver klinik udvalgte man et særligt fokus til forbedring af vejledningspraksis med udgangspunkt i anbefalingerne. Som det fremgår i konklusionen, viser spørgeskemaundersøgelsen på nogle punkter tegn på, at der er kommet et øget fokus på den gode vejlederpraksis. Som nævnt i indledningen er måden de studerende evaluerer deres kliniske forløb, siden foråret 2011 ændret, så de studerende skal foretage en elektronisk evaluering via UDEVA(Enheden for brugerundersøgelser 2012), en evaluering som alle studerende i Region Hovedstaden foretager. Denne evaluering afdækker næsten alle de områder, som også er undersøgt i vores interviewundersøgelse og spørgeskemaundersøgelse. Dog var der et enkelt område, der ikke blev tilstrækkeligt belyst i UDEVA rapporten, og som derfor fremadrettet vil indgå som en del af evalueringen i HOC. Det drejer sig om spørgsmålet: I hvor oplevede du, at der var mulighed for at opnå læringsudbytterne for modulet i dit kliniske forløb? Den studerende har mulighed for at evaluere dette både med en kvantitativ vurdering og samtidig tilføje kvalitative data. Det er den kliniske vejleder der spørger ind til ovenstående spørgsmål i evalueringssamtalen, og nedskriver den studerendes svar. Alle studerende i HOC bliver spurgt om 13

14 dette spørgsmål, og af den samlede opgørelse (bilag 3) fremgår, at alle adspurgte studerende vurderer deres muligheder for at opnå læringsudbytterne for modulet i spektret i til i meget. I de kvalitative data påpeges mange positive elementer, og også rum for forbedring. Indtil nu er disse resultater opgjort på centerplan, og samlet set viser det at studerende er ganske tilfredse med at være i klinik i HOC. Imidlertid kan det være vanskeligt at anvende resultaterne i hver enkelt klinik, så fremadrettet vil resultaterne blive opgjort klinik vis også, med henblik på løbende justeringer til gavn for kommende studerende. 14

15 Referencer: Andrews, Margaret et al(2003): Supporting Student nurses learning in and through clinical practice: the role of the clinical guide. Nurse education today 23, Berlingske (2006): Sygeplejersker behøver ikke gå i Franfurterskolen. d Debat. Tilgængelig [ online] fra hentet d Brammer, Jillian (2006): RN as a gatekeeper: student understanding of the RN buddy role in clinical practice experience. Nurse education today, 26, Brøbecher, Helle m.fl.( 2005): Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence- i professions uddannelser. Munksgaard Danmark. 1. udgave, 2. oplag, kap. 1 Datatilsynet (2000): Persondataloven. tilgængelig online fra Hentet d Dickson, Cathy et al.( 2006): Facilitating undergraduate nurses clinical practicum: the lived experience of clinical facilitators.nurse education today. 26, Drostby, Britta (red.)( ):Uddannelse af sygeplejestuderende i HovedOrtocenteret. Tilgængelig online fra Hentet d Enheden for brugerundersøgelser( 2012): UDEVA årsrapport København 2012 Eriksen, T. R. 2007, Studerende kommer med svagere forudsætninger. I: Sygeplejersken nr. 1 Frandsen, Anne m.fl.( 2010): Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC. Hovedortocenteret, Rigshospitalet. Grønhaug, Louise Muxoll ( 2009): Sygeplejestuderendes interaktionelle selvstændiggørelse I en studieenhed- på godt og ondt. Kandidatspeciale, afdeling for sygeplejevidenskab, institut for folkesundhed, Århus universitet. Hallin, K. et al.(2009) : Preceptoring nursing students: registred nurses`perceptions of nursing students preparation and study approaches in clinical education. Nurse education today, article in press Haslebo, Maja m.fl.(2008): Anerkendende ledelse. Skab mod, engagement og bedre resultater. Dansk psykologisk forlag.1. udgave, 2. oplag Henderson, Amanda et al.( 2009): Creating supportive clinical learning environments: an intervention study. Journal of clinical nursing. Hutchings, Andy et al.( 2005): Supporting learners in clinical practice: capacity issues. Journal of clinical nursing, 14,

16 Illeris, Knud( 2006): Læring. Roskilde Universitetsforlag. 2. reviderede udgave. s Killcullen, N( 2007): Said another way: The impact of mentorship on clinical learning. Nursing forum. 42,2, Kvale, Steinar ( 2005): Interview- en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels forlag. 1. udgave, 13. oplag. Lave, Jean m.fl.( 2003): Situeret læring- og andre tekster. Hans Reitzels forlag. s.1-95 Orland- Barak, Lily( 2005): Novices in clinical practice settings: student nurses stories of learning the practice of nursing. Nurse education today.25, Papp, Inkeri et al.(2003): Clinical environment as a learning environment: student nurses perceptions concerning clinical learning experiences. Nurses education today.23, Polit, D. et al.( 2006): Essentials of nursing research. Methods, appraisal, and utilization. Forlaget Lippincott Williams & Wilkins. 6. edition. pp.44, Professionshøjskolen Metropol, sygeplejerskeuddannelsen KBH( 2008): Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Januar Rigshospitalet, Hovedortocenteret (2006): Tillægsbeskrivelse for sygeplejersker, der vejleder sygeplejestuderende. Udarbejdet dec. 2004, revideret nov Rigshospitalet, Hovedortocenteret(2009): Stillingsbeskrivelse for klinisk vejleder. August 2009 Sprengel, Ann D et al. (2004): Reducing student anxiety by using clinical peer mentoring with beginning nursing students. Nurse educator. 29, 6, SSN(2006): Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning. Tilgængelig online fra Hentet d Sygeplejerskeuddannelsen KBH., Professionshøjskolen Metropol( 2009): Modulbeskrivelse modul 4. Sygepleje- grundlæggende klinisk virksomhed. Regionalt klinisk udvalg 2009 Undervisningsministeriet (2006): Anbefalinger til en revision af sygeplejerskeuddannelsen. Tilgængelig [online] på Hentet d Wahlgren ( 2006): Transfer mellem uddannelse og arbejde. Nationalt center for kompetenceudvikling. København august

17 Bilagsliste: 1. Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC, Rigshospitalet. Akkumuleret spørgeskemaundersøgelse. Rigshospitalet april 2010-april Anbefalinger på baggrund af rapporten. modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC. Rigshospitalet, oktober Studerendes evaluering i HOC. April

18 Bilag 1 Modul 4 studerendes oplevelse af vejledning og læring i klinikforløbet i HOC, Rigshospitalet Akkumuleret spørgeskemaundersøgelse fra perioden april 2010-april ud af 44 studerende har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, svarprocent : 86,4 % Tema: At være studerende 1. I hvor oplevede du, at du var ventet, da du mødte i klinikken den første dag? ventet ved modtagelse 2,63% 7,89% 10,53% 44,74% 34,21% I meget Ringe grad meget 2. I hvor brugte din daglige vejleder tid på at sætte dig ind i dagligdagen? Blev sat ind i dagligdagen af daglig vejleder 2,63% 13,16% meget 36,84% 47,37% meget 18

19 3. I hvor opfordrede din daglige vejleder dig til at gå med hende rundt? Opfordret til at gå med rundt 5,26% 15,79% 31,58% 47,37% meget meget 4. I hvor var det acceptabelt at stille dumme spørgsmål? tilladt at stille dumme spørgsmål 2,63% 10,52% 18,42% 68,42% meget meget 5. I hvor oplevede du, at din daglige vejleder havde kendskab til modulbeskrivelsen? daglig vejleders kendskab til modulbeskrivelsen 7,89% 2,63% 31,58% 23,68% 26,31% 7,89% meget meget 19

20 6. I hvor oplevede du, at din daglige vejleder var engageret i dig? daglig vejleders engagement 2,63% 5,26% 18,42% 50% 23,68% meget meget 7. I hvor følte du dig engageret i afsnittet? Studerendes engagement i afsnittet 2,63% 10,52% 26,32% 65,79% meget meget 8. I hvor kendte du dit kompetenceområde (mål for modulet, og hvor langt du er nået ift. disse mål/ læringsudbytter)? Studerendes kendskab til eget kompetenceområde 21,05% 2,63% 55,26% 21,05% meget meget 20

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

25-05-2012H:\Generelle studieplaner\generel studieplan.modul 12, afsnit 3103. Febr. 2013.doc

25-05-2012H:\Generelle studieplaner\generel studieplan.modul 12, afsnit 3103. Febr. 2013.doc Rev 15. juni 2012 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 Side 1 af 6 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 HovedOrtoCentret vil kvalitetsudvikle klinisk undervisning af sygeplejestuderende

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Uddannelsesstrategi i HovedOrtoCentret En statusrapport

Uddannelsesstrategi i HovedOrtoCentret En statusrapport Side 1 af 40 Uddannelsesstrategi i HovedOrtoCentret En statusrapport Uddannelsesteamet, HOC, Rigshospitalet, September 2014 1 Side 2 af 40 Indhold Introduktion:... 3 Metode:... 4 Tidsplan:... 5 Antal studerende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Individuel studieplan Navn (studerende): Navn (vejleder): Kliniskuddannelsessted: Modul: Dato: Hvad er en individuel studieplan (IS)? En individuel studieplan (IS)

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Pilotprojekt: Tværprofessionelt læringsmiljø mellem fysioterapeut- og sygeplejestuderende - statusrapport

Pilotprojekt: Tværprofessionelt læringsmiljø mellem fysioterapeut- og sygeplejestuderende - statusrapport Pilotprojekt: Tværprofessionelt læringsmiljø mellem fysioterapeut- og sygeplejestuderende - statusrapport Pernille Kjær Svendsen, Klinisk underviser, sygeplejerske, Ortopædkirurgisk klinik Anne Baltzar

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Kliniske vejleders vilkår for vejledning af sygeplejestuderende på Århus Sygehus

Kliniske vejleders vilkår for vejledning af sygeplejestuderende på Århus Sygehus 2009 2 Kliniske vejleders vilkår for vejledning af sygeplejestuderende på Århus Sygehus Undersøgelsen er foretaget af uddannelsesansvarlige sygeplejersker Tina Kramer og Jytte Troldborg på Århus Universitetshospital,

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL _12_ MODUL

A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL _12_ MODUL Rev 15. juni 2012 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL _12_

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Beskrivelse af God klinisk undervisning

Beskrivelse af God klinisk undervisning Maj 2009 Beskrivelse af God klinisk undervisning Indledning God klinisk undervisning beskriver idealet for den gode kliniske undervisning, der kontinuerligt søges opnået på et aktuelt tidspunkt i en given

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Tryghed og indbyrdes støtte i unitforløb for nyuddannede sygeplejersker

Tryghed og indbyrdes støtte i unitforløb for nyuddannede sygeplejersker 62 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr. 3 2011 ORIGINAL ARTIKEL Tryghed og indbyrdes støtte i unitforløb for nyuddannede sygeplejersker Security and Mutual Support in a Special Unit for Newly Educated Nurses

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

(DOKUMENT A) GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERDERVISNING

(DOKUMENT A) GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERDERVISNING (DOKUMENT A) GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERDERVISNING BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige, og organisatoriske grundlag,

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Videncenter for Rygsygdomme afdeling VRR 11/21 Uge 35 Mandag kl. 09.00 13.00: Velkommen tilbage! Sted: Afdeling VRR 10, klinisk kontor, stuen, Rødt trafikcenter.

Læs mere

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Afdelingssygeplejerske Tina Thomsen Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Lene Lehmkuhl Program Proces Projekt/opgave afsnit ITA2, OUH

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Modulplan for sygeplejestuderende på modul 8 i. Fælles Akut Modtagelse Svendborg

Modulplan for sygeplejestuderende på modul 8 i. Fælles Akut Modtagelse Svendborg Modulplan for sygeplejestuderende på modul 8 i Fælles Akut Modtagelse Svendborg RØD Resuscitation Team Fast vagt 0 min ORANGE Haster Læge+spl Monitorering 10 min GUL Haster mindre Spl(læge) Tilses 60 min

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

25-05-2012\\Client\P$\HIHAnaestesiAfd\Webredaktionen\Uddannelse\Godkendelsesmateriale for studerende\modul 11 ita 2012.docx

25-05-2012\\Client\P$\HIHAnaestesiAfd\Webredaktionen\Uddannelse\Godkendelsesmateriale for studerende\modul 11 ita 2012.docx Rev 15. juni 2012 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Klinisk vejledning på sygeplejerske uddannelsen

Klinisk vejledning på sygeplejerske uddannelsen Klinisk vejledning på sygeplejerske uddannelsen en undersøgelse blandt vejledere i regionerne Klinisk vejledning på sygeplejerskeuddannelsen en undersøgelse blandt vejledere i regionerne Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere