TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED

Transkript

1 TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED Danish title: Har du sagt neger i dag? Tintin i Congo og det politisk korrekte sprog Master s thesis by Marie Dinesen Department of Scandinavian Studies and Linguistics, Faculty of Humanities, University of Copenhagen (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet). August 2008 Also visit the webpage (in Danish) which has been developed in relation to this study MOTIVATION: In Denmark, there is a widespread negative attitude towards politically correct language (PCL), which arises from a viewpoint that PCL has no impact on reality and that it limits the freedom of speech. PROBLEM STATEMENT: In this study, PCL is defined as the language norms which honour the ideal of equality, and it is investigated whether PCL can have the intended effect on reality and create equality. This is discussed in light of an analysis based on empirical material of how PCL manifests itself in various ways dependent on the context. APPROACH: This study s point of departure is a comparative linguistic analysis of two Danish translations of the comic strip Tintin in the Congo (TC). As one translation (1975, J. Sonnergaard) is politically correct and the other (2005, N. Søndergaard) is politically incorrect these translations offers a unique opportunity to compare the use of PCL and politically incorrect language in identical contexts. Face work theory is used as an overall frame for this analysis, and in addition to that, among other theories, semantic role analysis and argumentation analysis are used to execute the analysis. After this, the study discusses whether PCL can create equality, and it provides a normative evaluation of which TC translation answers the purpose of the PCL the best. In closing, causes for the negative evaluation of PCL and a possible way to overcome this evaluation are discussed. RESULTS: This study argues that PCL can create equality and that the decision as to which language usage answers the purpose of the PCL the best depends on time and place. It is also argued that the 2005 translation of TC, which is usually regarded as being the politically incorrect translation, actually answers the purpose of the PCL the best. Finally, as the negative evaluation of PCL seems to be connected to the term itself, it is argued that the negative evaluation of the PCL can likely be overcome if the PCL is given a new name. CONCLUSIONS: This study concludes that PCL can create equality and that the ways in which language can create equality depends on the time and place. To find out how time and place affects the language in a specific time and place, i.e. in Denmark year 2008, further investigations based on empirical material need to be done.

2 HAR DU SAGT NEGER I DAG? TINTIN I CONGO OG DET POLITISK KORREKTE SPROG Kandidatspeciale af Marie Dinesen Bilag er vedlagt i separat bind Vejleder: Dorthe Duncker Afleveret den 1. august 2008 Antal anslag: (99, 4 ns.) Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Engelsk titel: Tintin in the Congo and politically correct language revised and revisited Besøg også hjemmesiden der er udarbejdet i forbindelse med dette speciale

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Retten til at sige neger En strid om ord Tintin i Congo Problemformulering Specialets opbygning OM POLITISK KORREKTHED Politisk korrekthed i USA en kulturrevolution Politisk korrekthed i Danmark et sprogligt fænomen OM SPROGNORMER Erik Hansen: konstituerende og strategiske regler John R. Searle: regulative og konstitutive regler Politisk korrekt sprog som konstitutiv regel? Sproglige normer på forskellige sproglige niveauer Politisk ukorrekt sprog Normer i tre udgaver af Tintin i Congo FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN Face-teorien Face-teorien som analyseredskab Fremgangsmåde Afsender og modtager Faktorerne a, b og c Næranalyse af tekstpar Argumentationsanalyse 35

4 4.8 Semantisk rolleanalyse Særligt om efterprøvning af RSN Min behandling af empirien Forholdet til tidligere opgave ALLE MENNESKER ER LIGE - analysens første del De sortes sprog Politisk ukorrekte normafvigelser Kasusafvigelser for pronominer Udeladelse af verber Manglende bestemmer i nominalhelheder Afvigende bøjning af verber Afvigende ordstilling Massa, massa! Klippebryderen Tintin Fortidens synder At være eller ikke at være Lille sorte Coco De hvides sprog Variation over temaet hjertelighed Dagens lektion: kolonialisme ALLE MENNESKER OG DYR ER LIGE - analysens anden del Uden mad og drikke Den enes død En elefant får fred Når ord ikke er nok 80

5 7. ALLE DYR ER LIGE - analysens tredje del SAMMENFATNING AF ANALYSEN FRA POLITISK KORREKT SPROG TIL ORDSKIK Lige anerkendelse eller lige megen anerkendelse Barnesprog vs. perkerdansk Modersmål og fremmedsprog Den politiske korrektheds paradoks Politisk korrekthed som bodshandling Tintin i Congo som historisk dokument (For)brug og fortolkning Kan man skabe lighed gennem sproget? En normativ vurdering af GL og NY Nærmere en definition af politisk korrekt sprog Politisk korrekt sprog vs. ytringsfrihed Ukært barn har ét navn Kritiske bemærkninger Face-teorien Hansens og Searles regler Har du sagt neger i dag? KONKLUSION ORDSKIK.DK LITTERATUR- & KILDEFORTEGNELSE 120 (BILAG ER PLACERET I SEPARAT BIND)

6 1. INDLEDNING I dette speciale vil du møde reporteren Tintin, hans vakse hund Terry og nogle negere? (Må man sige det?) Farvede? (Vi har vel alle sammen en eller anden farve. Somme har endda hudfarvet hud.) Sorte? (Men de er jo ikke sorte som kul.) Måske er det i virkeligheden bedre at kalde dem kokosnødder 1 så har man vel ikke stødt nogen. Et af de første spørgsmål, jeg måtte stille mig selv, da jeg begyndte at beskæftige mig med emnet for mit speciale, politisk korrekt sprog, var, hvad jeg skulle eller ville kalde dem de sorte som mit valg er faldet på. (Fordi sort kan stå i modsætning til betegnelsen hvid, og fordi en skelnen mellem hudfarver er relevant i mit speciale). 2 Et andet spørgsmål, der trængte sig på, var, hvorfor det var så vigtigt at beskrive de sorte ud fra deres hudfarve? Det lod ikke til at være tilfældet med andre racer. Det er ikke uvant, at sorte beskrives ud fra deres hudfarve i sammenhænge som ovenfor, hvor Tintin beskrives ud fra sin profession, og Terry ud fra sin væremåde. 3 Det ville virke påfaldende, om jeg havde skrevet: I denne opgave vil du møde den sart rosa Tintin, den hvide Terry og nogle negere. Dermed er diskussionen om politisk korrekt sprog i gang Retten til at sige neger Og diskussionen om politisk korrekt sprog synes hele tiden at være i gang; en søgning på Infomedia på begrebet politisk korrekt inden for den i skrivende stund seneste uge giver således 24 resultater. 5 Spørgsmålet om, hvorvidt man må sige neger, er et af de 1 Jf. Elefantens vuggevise af Harald H. Lund, hvor en niggerdreng i den originale udgave i senere udgaver er blevet til negerdreng, negerdukkedreng og kokosnød. (Bording 2007; Kassebeer 2007; Hjemmeside om Kim Larsen & Kjukken) 2 Jeg er ikke den eneste, der har måttet overveje dette. Fx beskriver Frost (1997:9) en episode i 1995, hvor en politimand kom for skade at referere til to anholdte mænd med ordene jeg står her med en svensker og en neger. Sagen vakte megen debat om, hvorvidt man måtte sige neger, og Det endte med, at man måtte konstatere, at det danske sprog ikke ejer en glose, der på en neutral måde betegner en neger, som det elektroniske tidsskrift FaktaLink skriver i artiklen Politisk korrekthed. 3 Jf. note 3. 4 Min indledning er en bearbejdet udgave af indledningen til en tidligere bedømt opgave om emnet. Nedenfor kommer jeg nærmere ind på, hvordan mit speciale forholder sig til denne opgave. 5 Søgning foretaget den 17. januar 2008 afgrænset ud fra kriterierne, at ordene skal stå Præcis sådan, og at der skal søges i Danske Medier uden webkilder (for at undgå dubletter) inden for de Seneste 7 dage.

7 emner, der igen og igen kan give anledning til en debat om politisk korrekt sprog. 6 Information bragte den 14. februar 2008 en artikel med overskriften Retten til at sige neger, 7 hvorefter spørgsmålet ivrigt blev debatteret på avisens hjemmeside. 8 Foruden at være et godt billede på, at politisk korrekt sprog er et emne, der kan få folk til tasterne, er artiklen og den debat, den affødte, også en god illustration af, at der hersker en udbredt negativ opfattelse af politisk korrekthed. Som professor i filosofi Jesper Ryberg skriver i en artikel om diskrimination og sprog: At et synspunkt kaldes PC [politisk korrekt], er i dagens jargon nærmest ensbetydende med, at det er frelst, pedantisk og humorforladt. En ukritisk løben med de rigtige meninger. Tilsvarende er det at benævne noget som dejligt politisk ukorrekt blevet en af tidens komplimenter. 9 Den negative opfattelse af politisk korrekthed og dens manifestation i sproget, det politisk korrekte sprog, virker paradoksal, når man betænker, at hensigten med det politisk korrekte sprog er den ædle at hindre forskelsbehandling, hvilket Ryberg også pointerer. 10 Den negative opfattelse udspringer imidlertid oftest af et af to gennemgående kritikpunkter. 11 Retten til at sige neger og den efterfølgende debat på Informations hjemmeside illustrerer, hvordan de to kritikpunkter konkret kan komme til udtryk i debatten. Kritikpunkterne er: 1. Det ændrer ikke på virkeligheden at ændre på sproget. 12 Denne kritik er fx blevet fremført af forfatter til utallige bøger og artikler om dansk sprog Jørn Lund med ordene: Man kan ikke formulere sig væk fra ulighederne mellem mennesker, selv om mange unægtelig prøver på det Det måtte MF Jørgen Poulsen erfare, da han efter folketingsvalget i november 2007 brugte vendingen negrenes penge i et interview med JydskeVestkysten om den pekuniære del af hans fratrædelsesordning med Røde Kors. (Hedegaard 2007) 7 Holm Der er i perioden 14. februar februar 2008 skrevet over 100 kommentarer til artiklen eller kommentarer til andre læseres kommentarer til artiklen. (Informations hjemmeside) 9 Ryberg 2007:53 10 Ibid Fx har Frost (1997:82ff) opstillet en liste over de væsentligste kritikpunkter mod politisk korrekthed, hvilke kan opsummeres til de to kritikpunkter, jeg præsenterer her. 12 Dette kritikpunkt beskrives fx hos Frost (1997:83) og i FaktaLink-artiklen Politisk korrekthed. 13 Lund 2001:146

8 Set ud fra denne optik gør det altså ikke nogen forskel, om man fx siger sort eller neger, fordi det ikke ændrer på den holdning, man har til sorte, positiv eller negativ. Som en kommentar til artiklen Retten til at sige neger har en avislæser skrevet på Informations hjemmeside: Hvad hjælper det at censurere sproget, hvis de mennesker typisk i U.S.A. som totalt kunstigt bruger betegnelser som afro-americans alligevel dybest set er racister? 14 Det politisk korrekte sprog kan altså ikke virke efter hensigten. 2. Politisk korrekt sprog er en indskrænkning af ytringsfriheden. 15 Dette kritikpunkt går på, at den politiske korrekthed og den selvcensur, den pålægger os, indskrænker vores ytringsfrihed, og ytringsfriheden kan ikke gradbøjes, hører man ofte argumenteret, som statsminister Anders Fogh Rasmussen gjorde det i sin nytårstale Set ud fra denne optik skal man sige neger, hvis man har lyst eller ligefrem for at demonstrere sin ytringsfrihed. I artiklen Retten til at sige neger fortæller en sort mand om en situation, hvor han konsekvent er blevet omtalt som neger, og han udtaler i den forbindelse: De forklarede mig så, at det var udtryk for den enestående danske ytringsfrihed at sige neger, og at det samtidig var en del af den danske kamp mod det politisk korrekte. 17 Det politisk korrekte sprog må altså forkastes, da det er mindre værdifuldt end ytringsfriheden. I dette speciale beskæftiger jeg mig med disse to kritikpunkter. Mens første kritikpunkt går på, at det politisk korrekte sprog ikke har nogen værdi, da det ikke ændrer på virkeligheden at ændre på sproget, går det andet kritikpunkt på, at det politisk korrekte sprog har en forholdsmæssig lille værdi, idet ytringsfrihedens værdi er større. De to kritikpunkter er således ordnet hierarkisk, da det ikke giver nogen mening at vurdere den forholdsmæssige værdi af noget, før man har konstateret, om det overhovedet har en 14 Informations hjemmeside 15 Dette kritikpunkt beskrives fx hos Frost (1997:83), Ryberg (2007) og i FaktaLink-artiklen Politisk korrekthed. 16 Hjemmesiden Danske Taler 17 Holm 2008

9 værdi. Jeg tager derfor udgangspunkt i en undersøgelse af det første kritikpunkt, 18 og denne undersøgelse vil være hovedformålet med mit speciale. Jeg kommer dog ind på det andet kritikpunkt i min diskussion. 1.2 En strid om ord Selvom politisk korrekt sprog lader til at være et emne, der optager sindene, er der kun publiceret én samlet fremstilling 19 på dansk om emnet, nemlig Pernille Frosts En strid om ord fra Frost beskriver, at politisk korrekthed kun viser sig på sprogets leksikale niveau og udelukkende er knyttet til substantiver, i nogen grad adjektiver og i et enkelt tilfælde en præposition det politisk korrekte i Grønland over for det politisk ukorrekte på Grønland. 20 Jeg mener imidlertid, at den politiske korrekthed også kan vise sig på andre sproglige niveauer. 1.3 Tintin i Congo Jeg fattede første gang interesse for emnet politisk korrekt sprog efter at have læst Hergés tegneserie Tintin i Congo, 21 der foreligger på dansk i to forskellige oversættelser: Jørgen Sonnergaards fra og Niels Søndergaards fra Da forlaget Carlsen 24 i efteråret 2005 udgav tegneserien i Søndergaards nye oversættelse, havde forlaget særligt ønsket at sikre en høj grad af overensstemmelse med Hergés egen sprogtone. 25 Det betyder i kraft af forlæggets beskaffenhed at den nye oversættelse ikke er politisk korrekt. Det er derimod Sonnergaards oversættelse fra 1975, der ikke er tro mod Hergés forlæg. 26 I dette album er Tintin, som det fremgår af titlen, i Congo, og der optræder nogle sorte i tegneserien, hvilket tilsammen med det faktum, at Belgiens kolonisering af Congo bliver 18 Med argumentationsanalytiske termer tilhører det første kritikpunkt den første fase i en argumentation kaldet den konstaterende fase, idet man her stiller spørgsmål til realitet ændrer det på virkeligheden at ændre på sproget? mens det andet kritikpunkt tilhører den tredje fase kaldet den evaluerende fase, fordi man her stiller spørgsmål til værdi er den politiske korrekthed eller ytringsfriheden mest værdifuld. På den måde kan argumentationens faser illustrere hierarkiet i de to kritikpunkter; afgørelsen af det første er en forudsætning for afgørelsen af det andet. (Jørgensen & Onsberg 2003:35ff) 19 Fraregnet artikler om emnet. 20 Frost 1997:67 21 Udgaven fra Se i øvrigt Tintin i Congos tilblivelseshistorie i bilag Hergé Hergé Tintin-tegneserierne udgives ikke længere af Forlaget Carlsen, men af Forlaget Cobolt. 25 Forlaget Carlsens hjemmeside 26 I afsnittet OM SPROGNORMER kommer jeg nærmere ind på, hvordan de to danske oversættelser forholder sig til hinanden og til Hergés forlæg.

10 tematiseret, giver udgangspunkt for en politisk ukorrekt fortælling. Med undtagelse af en enkelt side 27 er alle tegningerne, og dermed placeringen af talebobler osv., i de to album identiske, og teksten kan derfor sammenlignes taleboble for taleboble, fortællerkommentar for fortællerkommentar. De to album tilbyder dermed en sjældent forekommende og interessant mulighed for at sammenligne to tekster, hvori den samme historie bliver fortalt i hhv. en politisk korrekt og en politisk ukorrekt version. Et resume af handlingen i Tintin i Congo er vedlagt som bilag 1. Da jeg læste de to oversættelser erfarede jeg, at det ikke kun er på ordniveauet, de to oversættelser adskiller sig fra hinanden, og jeg fornemmede den politiske korrekthed i GL på andre niveauer af sproget end ordniveauet. Herfra udspringer min første tese, den politiske korrekthed kan komme til udtryk på andre niveauer af sproget end blot ordniveauet. 1.4 Problemformulering Min problemformulering udspringer dels af en undren over den negative opfattelse af politisk korrekt sprog, dels af min tese om, at politisk korrekthed kan manifestere sig på flere niveauer af sproget end blot ordniveauet. Jeg har beskrevet, at den negative opfattelse af politisk korrekt sprog oftest udspringer af et af to kritikpunkter, hvor det ene er underordnet det andet, og jeg tager derfor udgangspunkt i det overordnede kritikpunkt: Det ændrer ikke på virkeligheden at ændre på sproget. Min tese om, at politisk korrekthed kan manifestere sig på flere niveauer af sproget end ordniveauet forholder sig til dette kritikpunkt på den måde, at man for at kunne undersøge virkningen af det politisk korrekte sprog må undersøge, hvad det politisk korrekte sprog er. Min problemformulering lyder da: Jeg ønsker at undersøge, om det politisk korrekte sprog, defineret som den sproglige normering, der honorerer idealet lighed, kan virke efter hensigten kan man gennem sproget skabe lighed? 27 Side 56, hvor Tintin i Hergés oprindelige 1946-udgave og i Søndergaards oversættelse fra 2005 sprænger et næsehorn i luften. Hergé omtegnede senere på opfordring af Forlaget Carlsen denne side, så næsehornet i stedet griber flugten, og det er denne omtegning, der findes i Sonnergaards oversættelse fra Se bilag 7, 8 og 9.

11 Jeg vil tage udgangspunkt i en komparativ sproglig analyse ud fra bl.a. faceteori, argumentationsanalyse og semantisk rolleanalyse af de to danske oversættelser af Tintin i Congo Jørgen Sonnergaards fra 1975 og Niels Søndergaards fra 2005 med henblik på at undersøge, hvordan den politiske korrekthed manifesterer sig i sproget. Da jeg ønsker at lade mit bidrag til undersøgelsen af det politisk korrekte sprog ligge i forlængelse af Frosts undersøgelse, benytter jeg en definition af politisk korrekt sprog stærkt inspireret af Frost, som kalder politisk korrekt sprog for ideologisk normering 28 og beskriver idealet om lighed som udgangspunktet for denne normering. 29 På den baggrund har jeg defineret politisk korrekt sprog som den sproglige normering, der honorerer idealet lighed. 30 Da formålet med mit speciale er at undersøge karakteren af det politisk korrekte sprog, skal denne definition opfattes som en arbejdsdefinition, som jeg tager udgangspunkt i for at kunne undersøge sproget. Min definition indebærer ikke, at der nødvendigvis bliver skabt lighed det er jo formålet med mit speciale at undersøge, om det overhovedet er muligt men at til- og fravalg i sprogbrugen skal kunne tilbageføres til idealet om lighed, ligesom min definition heller ikke indebærer, at det nødvendigvis er sprogbrugerens intention, at til- og fravalg i sprogbrugen skal kunne tilbageføres til dette ideal. Min speciale består af to dele: en analysedel og en diskussionsdel. I min analyse undersøger jeg, hvordan den politiske korrekthed manifesterer sig i sproget. Jeg tager udgangspunkt i idealet bag politisk korrekthed: lighed, og jeg undersøger, hvordan den politiske korrekthed kommer til udtryk på forskellige niveauer af sproget som lighed mellem mennesker, lighed mellem mennesker og dyr og lighed mellem dyr. Når jeg således undersøger, hvordan politisk korrekthed manifesterer sig i sproget, forudsætter jeg, at lighed kan manifestere sig i sproget. Ved det, at lighed kan manifestere sig i sproget, forstår jeg, at sproget optræder i Jakobsons poetiske funktion, og at sproget gøres til en oplevelse i sig selv, ved at sproget gøres synligt som materiale. 31 En del af min fremstillings formål består dermed i at efterprøve denne tese. I forlængelse af min definition af politisk korrekt sprog vil jeg understrege, at når jeg undersøger, hvordan den 28 Frost 1997:36 29 Ibid. 88f 30 Jeg definerer politisk ukorrekt sprog i afsnittet OM SPROGNORMER. 31 Jacobsen & Skyum-Nielsen 2002:50. Mere om dette i afsnittet OM SPROGNORMER.

12 politiske korrekthed manifesterer sig i sproget, undersøger jeg, hvad der karakteriserer den sprogbrug, hvor til- og fravalg kan føres tilbage til idealet om lighed. Min analyse er ikke en undersøgelse af, hvilke motiver afsenderne 32 af de to oversættelser måtte have for til- og fravalg i deres sprogbrug. I min diskussion af, om politisk korrekt sprog kan virke efter hensigten, således at der skabes lighed, tager jeg udgangspunkt i min analyse samt Niels Holtug og Sune Lægaards definition af begrebet lighed. Jeg inddrager desuden Frost og Jesper Ryberg, der begge har beskæftiget sig med politisk korrekt sprog. I min diskussion efterprøver jeg tesen lighed kan skabes gennem sproget, som netop er forudsætningen for, at det politisk korrekte sprog kan virke efter hensigten. Jeg har tidligere på kandidatuddannelsen afleveret en opgave om emnet politisk korrekt sprog, som har motiveret mig til at skrive speciale om dette emne, og som i bearbejdet form indgår i mit speciale. I denne opgave 33 benytter jeg ligesom i mit speciale Tintin i Congo som empiri, men mit formål og fokus er et andet. Arbejdet med denne opgave har bestyrket min interesse for politisk korrekt sprog, ligesom det har igangsat en erkendelsesmæssig præcisering af problemstillinger inden for emnet. I min specialeskrivningsproces har jeg taget afsæt i denne opgave og disse nye erkendelser, idet jeg har formuleret min problemformulering med et nyt fokus og formål, ligesom jeg har formaliseret og videreudviklet min metode. I afsnittet FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN kommer jeg nærmere ind på, hvordan min tidligere opgave og mit speciale forholder sig til hinanden. 1.5 Specialets opbygning Indledningsvis giver jeg i afsnittet OM POLITISK KORREKTHED en introduktion til begrebet politisk korrekthed med fokus på forskellen på opfattelsen af begrebet i Danmark og USA. Derefter præsenterer jeg i afsnittet OM SPROGNORMER den teori om normer, som jeg lægger til grund for mit speciale. I afsnittet FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN beskriver jeg, som skrevet står, fremgangsmåden for min analyse. Jeg præsenterer face-teorien, som jeg benytter som en 32 Afsenderne af de to oversættelser defineres i afsnittet FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN som oversætteren af hhv. GL og NY samt det danske forlag, der har udgivet GL og NY. 33 Dinesen 2007

13 overordnet ramme for min analyse, og derudover argumentationsanalysen og den semantiske rolleanalyse. Desuden beskriver jeg min behandling af empirien og mit speciales forhold til min tidligere opgave. I afsnittene ALLE MENNESKER ER LIGE, ALLE MENNSKER OG DYR ER LIGE, ALLE DYR ER LIGE foretager jeg en komparativ analyse af de to oversættelser af Tintin i Congo for at undersøge, hvordan den politiske korrekthed manifesterer sig i sproget, så der skabes lighed mellem mennesker, mellem mennesker og dyr og mellem dyr. I afsnittet FRA POLITISK KORREKT SPROG TIL ORDSKIK diskuterer jeg, om politisk korrekt sprog kan virke efter hensigten, således at man kan skabe lighed gennem sproget. Efter denne deskriptive del giver jeg en normativ vurdering af, hvilken af de to oversættelser af Tintin i Congo der er mest hensigtsmæssig set ud fra et lighedsideal. Dernæst giver jeg et bud på en ny definition af politisk korrekt sprog, og herefter diskuterer jeg det andet kritikpunkt, Politisk korrekt sprog er en indskrænkning af ytringsfriheden, og giver mit bud på, hvorfor der hersker en negativ opfattelse af politisk korrekt sprog, og hvordan denne opfattelse kan ændres. Til sidst inddrager jeg min tidligere opgave i fremsættelsen af nogle kritiske bemærkninger til min metode.

14 2. OM POLITISK KORREKTHED I dette afsnit vil jeg sætte begrebet politisk korrekthed ind i en historisk og geografisk sammenhæng ved at beskrive den forandring, begrebet har undergået, fra det opstod i USA under betegnelsen political correctness, til oversættelsen, politisk korrekthed, entrede det danske ordforråd. 2.1 Politisk korrekthed i USA en kulturrevolution Fænomenet politisk korrekthed stammer fra USA, hvor det under den engelske betegnelse political correctness slog igennem i slutningen af 1980 erne som en form for kulturrevolution i universitetsmiljøerne. 34 Oprindelsen af selve betegnelsen er uvis og bliver tilskrevet forskellige personer og grupper. Fælles for forklaringerne på betegnelsens oprindelse er, at den er opstået i et politisk miljø med stærke modsætninger, 35 og det kan forklare både ordet politisk og sondringen mellem korrekt og ukorrekt i en betegnelse, det ellers kan være svært at se logikken i. 36 Tanken bag den politiske korrekthed var et opgør med den undertrykkende kultur på universiteterne, som også afspejlede sig i undervisningen og læseplanerne, der tog udgangspunkt i dead white males 37 og dermed forherligede en hvid, mandsdomineret, vestlig kultur. Man ønskede denne kultur afløst af en multikulturel kultur, og derfor afskaffede man læseplanerne med de kanoniserede værker og lod det være op til underviseren, hvad der skulle undervises i, ligesom man lavede kurser specielt for afroamerikanere, kinesere osv. og indførte speech codes, et kodeks over politisk korrekt sprogbrug. 38 Fra universiteterne bredte den politiske korrekthed og det politisk korrekte sprog sig til resten af det amerikanske samfund, som var endnu mere multikulturelt end universitetsmiljøerne, og senere også til Danmark. 34 FaktaLink-artiklen Politisk korrekthed 35 Ibid. 36 Frost skriver (1997:32) opklarende om betegnelsen, at politisk [ ] ikke betyder vedrørende politik, men snarere etisk, moralsk eller ideologisk. 37 Ibid FaktaLink-artiklen Politisk korrekthed

15 2.2 Politisk korrekthed i Danmark et sprogligt fænomen Begrebet politisk korrekthed kom til Danmark i 1991 importeret fra USA af daværende professor ved Københavns Universitet Thomas Bredsdorff, der skrev en kronik i Politiken om sit møde med fænomenet i USA. 39 Når jeg bruger betegnelsen politisk korrekt sprog i forbindelse med Jørgen Sonnergaards oversættelse af Tintin i Congo fra 1975, er det således en anakronisme, men selvom disciplinen endnu ikke havde fået sit navn, blev den alligevel praktiseret i denne tegneserie og i øvrigt. 40 I Danmark antog debatten en noget anden form end i USA, idet vi ikke blev præsenteret for selve aktionen politisk korrekthed debatten, der i USA førte til en kulturrevolution, jf. ovenfor men for reaktionerne på den, både modstandernes og fortalernes. 41 Modstandernes reaktion var at opstille skræmmebilleder over fænomenet og at satirisere over det. Fx er det politiske korrekte sprog blevet sammenlignet med skrækscenariet fra George Orwells roman 1984, 42 hvor man ved at afskaffe store dele af det engelske sprogs ordforråd konstruerer det særlige Nysprog, hvormed man kan indskrænke borgernes tankefrihed. 43 Og forfatter og stand-up-komiker James Finn Garner har satiriseret over fænomenet i sine politisk korrekte eventyr, der også er oversat til dansk. I et af disse præsenteres Snehvide fx med ordene: Hendes kælenavn var Snehvide, hvilket fremviser de diskriminerende ideer om, 44 at associere behagelige og attraktive kvaliteter med lys og ubehagelige og uattraktive kvaliteter med mørke. Således var Snehvide fra ganske ung et uvidende men heldigt mål for denne type af farveracistisk tænkemåde. 45 Fortalernes reaktion på den politiske korrekthed var det politisk korrekte sprog. Via dette sprog markerede man i USA den ændring i måden, man opfattede virkeligheden på, som var et resultat af den forudgående debat, men uden denne debat blev politisk korrekthed i 39 Ibid. 40 Jf. afsnit 3.6 nedenfor. 41 Frost 1997:12f og FaktaLink-artiklen Politisk korrekthed 42 Frost 1997:84 og FaktaLink-artiklen Politisk korrekthed 43 Orwell 2007:237ff 44 Sic 45 Garner 1995:78

16 Danmark reduceret til at være et udelukkende sprogligt fænomen, som Frost beskriver det. 46 Jeg beskrev ovenfor, at det er en anakronisme, når jeg kalder Jørgen Sonnergaards oversættelse af Tintin i Congo fra 1975 for politisk korrekt, og dette er en god illustration af, at udskiftningen af belastede betegnelser ikke er noget nyt fænomen. 47 Fx kalder vi ikke længere personer med psykiske handicap for sindssyge, åndssvage eller evnesvage, men netop psykisk handicappede, udviklingshæmmede eller sindslidende efter arten af handicappet. 48 I kraft af, at fænomenet har fået sat en samlende betegnelse på sig, er vi imidlertid blevet bevidste om mekanismerne bag udskiftningerne, og vi fører derfor en principiel diskussion om sproglig normering under denne betegnelse. 49 I afsnittet FRA POLITISK KORREKT SPROG TIL ORDSKIK diskuterer jeg, hvilken indvirkning præsentationen af begrebet politisk korrekthed i Danmark har haft på den negative opfattelse af det politisk korrekte sprog. 46 Frost 1997:13 47 Ibid Ibid. 56ff 49 Frost 1998 (uden sidetal)

17 3. OM SPROGNORMER Min onkel Arne har vedtaget, at ordet jamen er indbegrebet af dårligt sprog. Fremsættelsen af dette synspunkt eller vedtagelsen af denne norm om Arne vil er et eksempel på sproglig normering. Sproglig normering er et komplekst felt; formanden for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen- Nielsen, har i en artikel defineret sproglig normering som udvælgelse af en bestemt type sprog som retningsgivende for hvordan man bruger sproget korrekt. 50 Alle fra min onkel Arne til Dansk Sprognævn kan således udøve sproglig normering, og sproglig normering bliver udøvet hver gang, nogen fremsætter en normativ ytring om sprog. For at skabe overblik over feltet, kan man skelne mellem sproglige normer ud fra forskellige kriterier. Man kan fx tale om uofficielle normer som min onkel Arnes over for Sprognævnets officielle normer og om normer for talesproget over for normer for skriftsproget. Derved differentierer man normerne ud fra, hvem der normerer, og hvornår normerne gælder. Man kan også differentiere normerne ud fra et kriterium om, hvorfor der normeres. Det vil jeg komme nærmere ind på nedenfor. Hvad der også bidrager til at gøre sproglig normering til et komplekst felt, er, at sproglige normer har den særegenhed, at de på én gang ligger fast og er i bevægelse. Vi kan finde på at udbryde: Det hedder det altså ikke!, hvis vi oplever, at en sproglig norm ikke overholdes. Andre gange kan vi blive i tvivl om normen og spørge: Kan man sige det?, og vi kan søge at finde et svar, fx i en ordbog. Med den ene hånd kan vi altså løfte pegefingeren, mens vi med den anden griber ordbogen; vi har ofte en klar opfattelse af, hvornår en sproglig norm bliver overtrådt, ligesom mange sproglige normer er kodificeret i ordbøger og grammatikker, men sproget og normerne udvikler sig, og opfattelsen af, hvornår en sprognorm er overtrådt, kan ændre sig over tid. I dag oplever man fx ofte, at formerne hans/hendes bliver benyttet på steder, hvor normen foreskriver sin/sit/sine. Da jeg i den anledning præsenterede min far for det synspunkt, at sin og sit er ved at glide ud af det danske sprog, replicerede han: Nå, så bliver ejendomsretten måske ophævet?. 50 Davidsen-Nielsen 2004 (uden sidetal)

18 For at placere mig i dette komplekse felt af sprognormer inddrager jeg Erik Hansen og John R. Searle. 3.1 Erik Hansen: konstituerende og strategiske regler I artiklen Den danske rigssprogsnorm 51 beskæftiger Erik Hansen sig med, hvorfor sproget normeres, og til det formål skelner han mellem konstituerende og strategiske regler. På dette sted er en opklaring på sin plads: Jeg benytter herefter betegnelsen norm dels om normative ytringer om sprog, der gør opmærksom på eksistensen af en norm, dels om hele normkomplekser såsom rigssprogsnormen 52 (herefter RSN) eller politisk korrekt sprog. Betegnelsen regel bruger jeg dels om handlingsanvisninger, der har til formål at regulere sproget og dermed skabe eller opretholde en norm, dels som overordnet betegnelse for typer af sådanne regler, fx Hansens konstituerende og strategiske regler og Searles regulative og konstitutive regler, der alle introduceres nedenfor. Hansens konstituerende regler er regler, for hvilke overholdelsen af reglen er et mål i sig selv; formålet med reglen er at vise, at reglen bliver overholdt. 53 Strategiske regler er derimod kendetegnet, ved at reglen er et middel; de har et formål, der ligger ud over selve overholdelsen af reglen. 54 Forskellen på de to regler kan anskueliggøres ved, at man for at tjekke, om en konstituerende regel er overholdt, spørger, om noget er korrekt eller ukorrekt, mens man for at tjekke, om en strategisk regel er overholdt, spørger, om noget er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt John R. Searle: regulative og konstitutive regler John R. Searle foretager i sin beskrivelse af talehandlinger 56 en todeling af sproglige udtryk 57 efter, hvilke former for aktiviteter eller relationer de regulerer, idet han sondrer mellem regulative og konstitutive regler: 51 Hansen Jacobsen & Skyum-Nielsen beskriver (2002:69f) rigssprogsnormen som den økonomiske og kulturelle elites norm, hvilken de herefter betegner som midaldrende københavnsk højsprog. 53 Hansen 1979:71 54 Ibid. 55 Ibid. Konstituerende normer kan imidlertid også opfattes som strategiske regler, der har et formål, der ligger ud over selve overholdelsen af reglen nemlig det formål at opretholde de former, der foretrækkes af bestemte, stærke sprogbrugere. Dette beskriver Hansen andetsteds. (1975:95) 56 I artiklen What is a Speech Act? (Searle 2001) 57 rules for the use of expressions (Searle 2001:81)

19 Regulative rules regulate a pre-existing activity, an activity whose existence is logically independent of the existence of the rules. Constitutive rules constitute (and also regulate) an activity the existence of which is logically dependent on the rules. 58 Regulative regler er altså regler, der regulerer allerede eksisterende aktiviteter, som ikke er logisk afhængige af eksistensen af de pågældende regler. Konstitutive regler er regler, der konstituerer og samtidig regulerer aktiviteter, hvis eksistens er logisk afhængig af reglerne. Deraf følger, at alle konstitutive regler også er regulative regler. Eller som Henriksen formulerer det: Regulative regler er regler, der bruges til at styre aktiviteter og relationer der allerede findes i verden, mens de konstitutive regler er regler, der bruges til at skabe og definere nye aktiviteter og relationer. 59 Searles aktivitetsbegreb forstår jeg ligesom Henriksen bredt som aktiviteter og relationer. 60 Emma Gads etiketteregler i hendes Takt og Tone. Hvordan vi omgaas 61 er et eksempel på regulative regler de regulerer omgangsformen i relationen mellem mennesker, men relationerne ville også findes uden reglerne. 62 Et eksempel på konstitutive regler er fx reglerne for fodbold det er dem, der konstituerer spillet, og uden dem havde vi ikke spillet. 63 Mens Hansens regler angår regulering af sproget, drejer Searles regler sig om at regulere aktiviteter og relationer vha. sproget. Searles regelsæt kan dog ligesom Hansens bruges til at beskrive regulering af sproget, da brugen af sproget er en aktivitet. Ved at samtænke Hansens og Searles regelsæt har jeg etableret et regelsystem, som består i en niveaudeling af de regler, der regulerer (og måske konstituerer) sprognormer. I mit speciale benytter jeg dette regelsystem som en normteoretisk ramme, jeg besvarer min problemformulering inden for. Sætter man så at sige Searles begreber på Hansens begreber, bliver det klart, at både de konstituerende og strategiske regler (Hansen) må figurere som regulative regler (Searle), idet begge former for regler regulerer en aktivitet, der allerede findes i verden, nemlig sproget. Spørgsmålet er, om de strategisk-regulative 58 Searle 2001:82 59 Henriksen 2001:17. Jf. Searle 2001:82 citeret ovenfor forstår jeg nye aktiviteter og relationer som aktiviteter og relationer, der er afhængige af reglerne og på den måde ikke findes uden reglerne. 60 Henriksen 2001:17 61 Gad Searle 2001:82 63 Henriksen 2001:17. I hvert fald ikke fodbold, som vi kender det.

20 regler også kan være konstitutive regler altså om de kan bruges til at skabe og definere nye aktiviteter og relationer? I forlængelse heraf er det nærliggende at diskutere begrebet politisk korrekt sprog. Figur 1. Mit regelsystem. Både strategiske, konstituerende og konstitutive regler er også regulative regler. Spørgsmålet er, om strategiske regler også kan være konstitutive regler? 3.3 Politisk korrekt sprog som konstitutiv regel? Det politisk korrekte sprog reguleres af strategisk-regulative regler, idet det er en norm, der har et formål, der ligger ud over selve overholdelsen af reglerne: at skabe lighed. Hvis lighed kan skabes gennem sproget, som min ene tese lyder, er det ensbetydende med, at man kan opstille strategisk-konstitutive regler for sproget, som kan bruges til at skabe og definere nye aktiviteter og relationer 64 i dette tilfælde lighed 65 og at ligheden kan være (men ikke nødvendigvis er) 66 logisk afhængig af disse regler. Politisk korrekt sprog er tænkt som en norm reguleret af (en eller flere) strategiskkonstitutive regler, der skal skabe og definere en ny relation, lighed, 67 men mange opfatter det som en norm reguleret af (en eller flere) strategisk-regulative regler, der blot styrer en aktivitet, der allerede findes i verden, sproget. Frost beskriver i En strid om ord forskellen 64 Henriksens formulering. (2001) 65 Lighed må være at betragte som en relation. 66 Dermed ville man jo ræsonnere, at lighed kun skabes gennem sproget. 67 Jf. afsnittet OM POLITISK KORREKTHED.

21 på de to synspunkter i et afsnit om de typiske reaktioner på politisk korrekt sprog; de, der opfatter politisk korrekt sprog som en norm reguleret af strategisk-regulative regler, opfatter politisk korrekt sprog som en skinmanøvre, der ikke efterlader noget spor på det den ville forandre. 68 Dette er blot en anden måde at fremsætte det første af de to kritikpunkter, jeg har beskrevet, på: Det ændrer ikke på virkeligheden at ændre på sproget. De, der opfatter politisk korrekt sprog som en norm reguleret af strategisk-konstitutive regler, anser derimod det politisk korrekte sprog for at være et værktøj mod forskelsbehandling, 69 da krav om sproglig opmærksomhed maner [ ] til eftertanke, og udøvelse af sproglig opmærksomhed markerer anerkendelse og solidaritet. 70 Via mit regelsystem kan spørgsmålet om, hvorvidt det politisk korrekte sprog kan virke efter hensigten, så der skabes lighed gennem sproget, således gøres til et spørgsmål om, hvorvidt det politisk korrekte sprog er reguleret af (en eller flere) strategisk-konstitutive regler eller ej. 71 I afsnittet FRA POLITISK KORREKT SPROG TIL ORDSKIK vender jeg tilbage til Hansens og Searles regler og mit regelsystem. 3.4 Sproglige normer på forskellige sproglige niveauer Man kan ikke alene sondre mellem sproglige normer ud fra, hvem, hvornår og hvorfor der normeres, men også ud fra på hvilket niveau af sproget normen optræder. Hansen beskæftiger sig med normering i forhold til forskellige sproglige niveauer, og til det formål tager han udgangspunkt i en opstilling af sproglige niveauer, der ser ud som følger: Frost 1997:83 69 Ibid Ibid. 71 En tredje måde at stille spørgsmålet på kunne, som Frost (1997:9) gør det, være: Ændrer det på virkeligheden at ændre på sproget? 72 Hansen 1979:72

22 Figur 2. Hansens (1979:72) opstilling af sproglige niveauer. I Hansens opstilling af sproglige niveauer ligger indholdsniveauet i forlængelse af de øvrige, udtryksmæssige niveauer. Hansen skriver om forholdet mellem indhold, det øverste niveau, og udtryk, de nedre niveauer: Sproglige elementer på det jeg ovenfor har kaldt de nedre niveauer er under ideelle forhold ikke informative, men derimod bærere af information. 73 Hansen beskriver altså, at sproget på de nedre niveauer ikke i sig selv (under ideelle forhold) er informativt; det videregiver ikke informationer om fx sprogbrugeren, men er kun en bærer af information, og Hansens opstilling af sproglige niveauer er derfor ikke anvendelig til min problemløsning. Når jeg i denne fremstilling vil undersøge, hvordan politisk korrekthed manifesterer sig i sproget, forudsætter jeg, at lighed kan manifestere sig i sproget, og en del af min fremstillings formål består i at efterprøve denne tese. Jeg beskrev i min INDLEDNING, at jeg ved det, at lighed kan manifestere sig i sproget, forstår, at sproget gøres til en oplevelse i sig selv, ved at sproget gøres synligt som materiale og derved optræder i Jakobsons poetiske funktion. 74 Gøres sproget synligt som materiale, bliver det informativt, og for at det kan lade sig gøre, skal de nedre, udtryksmæssige niveauer også kunne være informative og ikke kun bærere af information. Med andre ord er efterprøvningen af min tese en efterprøvning af, om lighed kan manifestere sig på sprogets udtryksmæssige niveauer, der derved også bliver indholdsmæssige. En niveaudeling, hvor indholdsniveauet ligger i forlængelse af de øvrige 73 Ibid Jacobsen & Skyum-Nielsen 2002:50

23 niveauer, vil på forhånd gøre en bekræftelse af tesen umulig. For at efterprøve tesen er det derfor nødvendigt med en niveauinddeling, hvor indholdsniveauet ligger parallelt med de øvrige, udtryksmæssige niveauer og dermed giver mulighed for, at de udtryksmæssige niveauer kan spille en anden rolle end blot som bærere af information. 75 Et andet problem ved Hansens niveauinddeling er, at den foregiver at afspejle egentlige sproglige niveauer, hvad den ikke gør. Sproget kan ikke adskilles og rangordnes på denne måde, idet man hele tiden uundgåeligt må tage højde for helheden. Hansens opstilling skal derfor snarere opfattes som en illustration af forskellige discipliner inden for sprogvidenskaben. Alligevel kan der dog argumenteres for en form for niveaudeling af sproget, i og med der i de sproglige discipliner tages udgangspunkt i stadig mere omfangsrige sproglige enheder. Desuden kan en niveaudeling af sproget anvendes til at skabe en systematisk fremgangsmåde for min analyse og som et udgangspunkt for at beeller afkræfte min tese om, at den politiske korrekthed kan komme til udtryk på andre niveauer af sproget end blot ordniveauet. Jeg anvender derfor en opstilling af sproglige niveauer i mit speciale. For at signalere, at niveaudelingen er uafhængig af de sprogvidenskabelige discipliner, har jeg ikke benyttet betegnelserne for disse discipliner, men de dagligsproglige betegnelser orddele, ord, sætninger osv. Jeg har opstillet niveauerne efter det princip, at jeg går fra mindre sproglige enheder til større sproglige enheder, og således går jeg fra orddele til ord til sammensætning af ord til sætninger til sammensætning af sætninger til tekstdele og til slut hele teksten. Samtidig ligger indholdsniveauet ikke i forlængelse af de formmæssige niveauer, men parallelt med disse. Figur 3. Min opstilling af sproglige niveauer. 75 Det, Jakobson kalder en referentiel funktion. (Ibid. 49)

24 Hvordan jeg inddrager denne niveaudeling, beskriver jeg i afsnittet FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN. 3.5 Politisk ukorrekt sprog Mens jeg har defineret det politisk korrekte sprog som den sproglige normering, der honorerer idealet lighed, definerer jeg det politisk ukorrekte sprog som den sprogbrug, der modarbejder idealet lighed. Med min formulering ønsker jeg at understrege, at jeg ikke opfatter det politisk ukorrekte sprog som en norm i sig selv, men som et brud på den norm, det politisk korrekte sprog udgør. Et brud, som består i en modarbejdelse af det ideal, der ligger til grund for det politisk korrekte sprog. Ligesom det gælder for det politisk korrekte sprog, at honoreringen af lighedsidealet ikke behøver at være intenderet, behøver denne modarbejdelse af lighedsidealet heller ikke at være det. Ifølge mine definitioner findes der også sprogbrug, der hverken er politisk korrekt eller politisk ukorrekt. Man kunne imidlertid også forestille sig, at jeg havde defineret det politisk ukorrekte sprog som al den sprogbrug, der ikke er politisk korrekt. Jeg mener dog, der er en vigtig pointe i, at det politisk ukorrekte sprog er et normbrud og som sådan forholder sig til normen politisk korrekt sprog, ikke blot ikke-forholder sig. Det sidste ville udvande betegnelsen og gøre dens nytteværdi stærkt begrænset. Desuden lader den betydning, jeg med min definition lægger i betegnelsen politisk ukorrekt sprog, til at være ækvivalent med den betydning, anmelderne af NY lægger i betegnelsen, 76 hvilket er væsentligt, da jeg inddrager anmeldernes kategorisering af NY som politisk ukorrekt i mit speciale. 3.6 Normer i tre udgaver af Tintin i Congo Jeg beskæftiger mig med tre udgaver af Tintin i Congo: Hergés 1946-udgave uden senere ændringer, 77 den gamle, politisk korrekte oversættelse af Jørgen Sonnergaard fra En anmelder skriver fx om NY: Tintin i Congo, som var Hergés første farvelagte værk, bygger på en historie fra 30 erne, og den er i den grad et barn af sin tid. Den er hvinende politisk ukorrekt med et væld af barnlige og dumme sorte, og den hvide mand som deres begavede herre. Racismen prikker i øjnene, og det samme gør Tintins brutale nedkæmpning af Afrikas dyreliv. (Bjerregaard 2005) Her kalder anmelderen altså NY politisk ukorrekt og nævner herefter en række elementer, der modarbejder idealet om ulighed, således at dette kommer til at stå som belægget for hans påstand. (Jf. min præsentation af argumentationsmodellen i afsnittet FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN.) 77 Jf. bilag 9

25 (herefter GL) og den nye, politisk ukorrekte oversættelse af Niels Søndergaard fra 2005 (herefter NY). Sammenhængen mellem NY, GL, og Hergés 1946-udgave af Tintin i Congo samt det politisk korrekte sprog og det politisk ukorrekte sprog kan illustreres med en figur: Figur 4. Normer i tre udgaver af Tintin i Congo. GL bliver politisk korrekt i kraft af lighedsidealet. NY bliver politisk ukorrekt i kraft af dokumentarismeidealet og forlæggets beskaffenhed. GL og NY er oversat ud fra to forskellige bagvedliggende idealer, som bevirker, at sprogbrugen i de to oversættelser visse steder bliver hhv. politisk korrekt og politisk ukorrekt. For GL skyldes det, at den er oversat ud fra et ideal om lighed, 78 jf. definitionen af politisk korrekt sprog. For NY at den er oversat ud fra et ideal om dokumentarisme 79 i 78 At det bagvedliggende ideal er lighed, fremgår i det hele taget af den manglende ækvivalens med forlægget, Hergés 1946-udgave, ligesom det fremgår af, at der i forordet til GL tages afstand fra den modarbejdelse af lighedsidealet, der på trods af bestræbelserne på det modsatte finder sted i GL: Tegneserien afslører [ ] ubarmhjertigt europæernes datidige holdning til andre racer: Det længste, en tolerant og dannet person overhovedet kunne gå i retning af at være positiv overfor negrene var til den venlige nedladenhed, som dette album giver så mange eksempler på. At vurdere albummet ud fra en politisk eller moralsk synsvinkel ville være ganske ufrugtbart. 79 At der er tilstræbt dokumentarisme, fremgår af flere erklæringer på Forlaget Carlsens hjemmeside, fx: Carlsen Comics genudgiver alle 22 bind i en lækker indbundet udgave med halvlæderryg og en papirkvalitet som i de gode gamle dage og Der er tale om den allerførste farvelagte version af hver historie,

26 betydningen dokumentation af, hvordan tegneserien oprindeligt forelå, hvilket også indebærer en dokumentation af datidens syn på Afrika og dets indbyggere. 80 Dokumentarismeidealet betyder, at NY er ækvivalent med sit forlæg, Hergés 1946-udgave, hvori sprogbrugen visse steder modarbejder lighedsidealet. Det er i kraft af forlæggets beskaffenhed og dokumentarismeidealet, NY sine steder bliver politisk ukorrekt. Idet NY og Hergés 1946-udgave er nogenledes ækvivalente, jf. figur 4, betragter jeg NY som originaludgaven af Tintin i Congo, og jeg taler således anakronistisk om ændringer i GL (1975) i forhold til i NY (2005). og albummene udgives i kronologisk rækkefølge[ ] og [ ] farverne står præcis, som Hergé havde tænkt sig [ ] og Carlsen Comics har med den nye oversættelse særligt ønsket at sikre en høj grad af overensstemmelse med Hergés egen sprogtone [ ] 80 Jeg har overvejet det mere fagspecifikke begreb kodikologi, men jeg mener, at betegnelsen dokumentarisme er mere dækkende, idet den både kan beskrive dokumentationen af den oprindelige tegneserie og dokumentationen af datidens syn på sorte, hvor begrebet kodikologi vel traditionelt kun dækker det første.

27 4. FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN I dette afsnit præsenterer jeg den analysemetode, jeg benytter i undersøgelsen af, hvordan den politiske korrekthed manifesterer sig i sproget. Indledningsvis introducerer jeg faceteorien, som jeg anvender som en overordnet ramme for min analyse, og jeg beskriver herefter, hvordan jeg har gjort den til et analyseredskab. Dernæst præsenterer jeg de øvrige analysemetoder, jeg gør brug af i min analyse, og som jeg ikke forudsætter bekendte: argumentationsanalysen og den semantiske rolleanalyse. Afslutningsvis gør jeg nogle særlige bemærkninger om min behandling af empirien og om, hvordan mit speciale forholder sig til min tidligere opgave. 4.1 Face-teorien Det er udtrykket at tabe ansigt, på engelsk to lose face, som har givet navn til denne teori. 81 Face-teorien beskæftiger sig med vores ønske om at undgå, at vi selv eller andre taber ansigt, og hvordan vi undgår eller mindsker disse ansigtstab. I min anvendelse af faceteorien tager jeg udgangspunkt i lingvisterne Penelope Brown og Stephen Levinsons præsentation af teorien i artiklen Politeness. Some universals in language usage. 82 Face er det selvbillede eller ansigt, som alle voksne, kompetente mennesker ønsker at opretholde i offentligheden, 83 og face består af et negativt face og et positivt face. Det negative face består i ønsket om frihed til at handle uhindret, 84 og det positive face udgøres af ønsket om at være vellidt og værdsat af andre. 85 Handlinger, der potentielt kan true en persons face, kaldes for face-truende handlinger. En sådan handling kan både være verbal og non-verbal kommunikation, 86 fx kan det ikke at sige noget være en face-truende handling. Man skelner mellem, om det er afsenderens 81 Face-begrebet er oprindeligt dannet af sociologen Erving Goffman. (Henriksen 2001:21) 82 Mit udgangspunkt er et uddrag af denne artikel (Searle 2001). I beskrivelsen af face-teorien har Brown & Levinson taget udgangspunkt i Goffman og Durkheim. (2001:229) 83 the public self-image that every member (all competent adult members of a society) wants to claim for himself (Brown & Levinson 2001:228) 84 Henriksen 2001:22 85 Ibid. 86 Ibid.