Helle Løbner. Berige eller bekrige. - hvor går dialogen hen?

Transkript

1

2 Helle Løbner Berige eller bekrige - hvor går dialogen hen?

3 Helle Løbner Berige eller bekrige - hvor går dialogen hen? En håndbog i det faglig-personlige i en samarbejdsrelation Frydenlund

4 Berige eller bekrige - hvor går dialogen hen? www. hedeager-loebner.dk Frydenlund og forfatteren, 2006 ISBN: Grafisk tilrettelæggelse: Louise Maj Hansen Grafisk produktion: Delo - Tiskarna, Slovenien Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf Fax frydenlund@frydenlund.dk

5 Indhold Introduktion Tanker bag bogen Bogens opbygning Første del: Teorier og antagelser Livet varer hele livet Paradigme Barndommen og de første år Det tabte, falske, forkastede og uopdyrkede jeg Det tabte jeg Det falske jeg Det forkastede jeg Det uopdyrkede jeg Følelsesudtryk Arbejdspunkter og ressourcer. Når sår bliver til ar Anden del: Antagelser ind i teorierne At være jeg i en vi-ramme At være i en arbejdsproces Proces som en udviklingsspiral Det faglig og personliges indflydelse på en samarbejdsrelation.. 40 At relatere sig og samarbejde At skabe udvikling gennem aktiv lytning Billeder på arbejdspunkter og ressourcer Overlevelsesmekanismer og overlevelsesstrategier

6 6 Overlevelsesmekanismer Overlevelsesstrategier De fem overlevelsesstrategier Gruppeproces Tredje del: Begreber fra antagelse til praksis At kommunikere Formidling Aktiv lytning At spejle og at høre At spørge Forskellige former for spørgsmål Faglig dialog: Berige, anerkende, reflektere og beslutte Kollegial støtte Feedback Feedback som aktiv proces Rådgive og vejlede At lytte til frustrationer Refleksion og respons positioner i refleksions- og responsprocessen De 7 positioner i frustrationsdialogen Konflikttyper og løsninger Syv konflikttyper En konfliktløsningsmodel Arbejdsglæde, ansvar og samarbejde Virksomhedsplan: Fra værdigrundlag til mål Spørgsmål til afstemning af virksomhedsplan

7 Opbygningen af daginstitutions virksomhedsplan Faglighed og afgrænsning Ledelse. At være leder og lede De tre ledelsesmetoder En vanskelig samtale Forandringsproces Et eksempel på en forandringsproces Fjerde del: Forslag til opmærksomhedsøvelser og træningsøvelser Opmærksomhedsøvelser og træningsøvelser Opmærksomhedsøvelse Opmærksomhedsøvelse Opmærksomhedsøvelse Opmærksomhedsøvelse Opmærksomhedsøvelse Træningsøvelse Træningsøvelse Træningsøvelse Træningsøvelse Træningsøvelse Afslutning Litteratur

8

9 Introduktion Det potentielle rum for udvikling skabes i kontakten

10 10

11 Introduktion 11 Tanker bag bogen Mine hensigter og intentioner med at skrive denne bog er at give en kort indføring i de processer, som hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt påvirker vores relationer på arbejdet: Beskrive begreber og derigennem skabe mulighed for en fælles forståelse af begreberne, som kan bruges til spejling og refleksion over hverdagen. Opstille nogle rammer og øvelser, der giver mulighed for at skabe en udviklende faglig dialog. Give støtte til at skabe større bevidsthed om det personlige livs indflydelse på faglige relationer. Bidrage til en større forståelse af, at vi er afhængige af hinanden i samarbejdet, og at når vi tager et fagligt ansvar og forpligter os til hinanden, skaber vi rum for udvikling. Det er mit ønske, at disse punkter kan give ledelsen og hvert enkelt personalemedlem mulighed for og lyst til at tage det ansvar, der er nødvendigt for gennem struktur, dialog og værdsættelse at omforme negativ energi, kritik og konflikter til et kreativt, berigende og trygt samarbejde, til glæde for brugerne og arbejdsmiljøet. Bogen bygger på antagelser og refleksioner, der udspringer af erfaringer fra og oplevelser i mit arbejde og privatliv, koblet sammen med nogle teorier. Jeg vil understrege, at denne bog er ment som et redskab til faglig-personlig refleksion, fordybelse, afklaring, udvikling og dialog i et fagligt fællesskab, altså en pædagogisk håndbog. Mine erfaringer bygger hovedsagligt på oplevelser fra de arbejdspladser, hvor jeg har udført pædagogisk arbejde og fra erfaringer fra kurser, personaletræning, lederudvikling og supervision, som jeg har afholdt i offentlige institutioner. De fleste af disse kurser er foregået i dag- og døgnin-

12 12 stitutioner for børn, unge og familier, institutioner for udviklingshæmmede, psykiatriske bo- og væresteder for socialt personale og for andre, der arbejder med rådgivende og vejledende funktioner. Derfor vil bogen hovedsageligt rette sig mod disse faggrupper, men kan udmærket anvendes i den private sektor. Jeg vil gerne sige tak til alle jer, der har deltaget i kurser, personaletræning, i supervision og terapi. I har på hver jeres måde bidraget til denne bog gennem jeres deltagelse og gennem jeres historier om jeres hverdag i institutionerne. Ligeledes vil jeg gerne sige tak til de store teoretikere for deres fagbøger, som jeg frit har tilladt mig at tage udgangspunkt i. Og tak til alle jer, som har opmuntret mig under hele processen. Tak til kommakongen, Lars Bjødstrup, for hjælp og støtte med mit sprog. En særlig tak til min kollega Else Hedeager for din store tålmodighed, forståelse og opbakning. Bogens opbygning Bogen tager afsæt i fænomenologien, den er beskrivende og tager udgangspunkt i det oplevede. Den er delt op i fem hoveddele. Første del er teoridelen. I teorierne tager jeg udgangspunkt i Stern, Winnicott, Freud, Kohut, Bourdieu, Bowlby, Jung med flere. Omdrejningspunktet er at beskrive normaludviklingen og give et billede af nogle af de processer, som påvirker vores relationer i voksenlivet på arbejde og privat. Jeg har tilladt mig at bruge teorierne frit i mine antagelser og erfaringer. Hvis der ønskes et mere fyldestgørende kendskab til nogle af teorierne, henviser jeg til litteraturlisten. I anden del beskriver jeg de antagelser, jeg har om de processer, der foregår i grupper, og om de mekanismer, som har indflydelse på vores relationer til kollegaer og brugere. I beskrivelsen af overlevelsesmekanismer og overlevelsesstrategier tager jeg udgangspunkt i de teorier, der er udarbejdet af Fritz Perls samt af Harville Hendrix og Helen Hunt. Tredje del bygger hovedsagelig på egne erfaringer. Jeg beskriver en del af de kommunikative begreber, man benytter i institutioner samt redegør for nogle redskaber, som kan bruges til at skabe overblik og til at støtte kollegaer i en faglig udvikling. Fjerde del er øvelser, som kan bruges til faglig og faglig-personlig refleksion og udvikling. Femte del er en henvisning til den litteratur, jeg er inspireret af

13 Introduktion 13 samt mine afsluttende bemærkninger. Når jeg benytter termerne jeg og selvet, er det min antagelse, at jeg et er den del, der lever selvet ud. De er afhængige og betinget af hinanden. Når vi henviser til os selv, siger vi som regel, jeg oplever, ser og hører etc. Her benytter vi jeg til at beskrive en oplevelse eller følelse, der hører til os selv. Når jeg anvender betegnelsen voksne, menes forældre, andre omsorgspersoner, pædagoger og lærere. Når jeg anvender betegnelsen bruger, mener jeg børn, unge og voksne, der bor eller opholder sig i dag- eller døgninstitutioner eller andre, der er brugere af den offentlige sektor. Alle eksempler er omskrivninger og generaliseringer af erfaringer, eksempler fra kurser eller supervision. Der er ingen eksempler, der er taget direkte fra forhold vedrørende personer, som har været i supervision, terapi eller på kursus hos mig. Forfatteren kan kontaktes via

14

15 Første del: Teorier og antagelser Livsprocessen går gennem oplevelsen i nuet

16 16

17 Teorier og antagelser 17 Livet varer hele livet Livet går hånd i hånd med sig selv hele livet. Med det mener jeg, at livet varer hele livet. Oplevelser fra barndommen, ungdommen og voksenlivet præger vores måde at opleve det nu, vi står i. Livet er en lang proces, der på én og samme tid præges af oplevelserne i nuet og tidligere oplevede nu er, som vi tager med videre. Det, vi har lært i barndommen og i livet om relationer, tillid til andre, samarbejde, og den måde omgivelserne har mødt os på i vores livsudfoldelse, bærer vi med os i evigt vekselvirkende, interpersonelle sammenhænge med andre. På den måde påvirker vi hinandens nu er. Da jeg endnu ikke har mødt forældre og andre voksne, som har været i stand til at tilgodese alle barnets skiftende behov, vil vi alle i en eller anden udstrækning bære længsler og sår, opstået af svigt og umødte behov, med os ind i voksenlivets relationer, hvad enten det gælder parforhold, venskaber eller arbejdslivet. Alle de oplevelser, vi har haft i vores opvækst med vores nærmeste omsorgspersoner, pædagoger og lærere, printer sig ind i vores krop og hjerne. Oplevelserne lagres med forskellig styrke, og vi husker især de sårende episoder, fordi de har været eller føltes eksistentielle og livstruende. Da vi har værget os mod at mærke smerten og angsten i disse svigt, udvikler vi i barndommen på hver vores måde overlevelsesstrategier og overlevelsesmekanismer, som senere i livet udspiller sig i relationerne, og som derfor forhindrer os i at være fuldt nærværende og parate til kontakt. Som unge og voksne søger vi ubevidst efter personer, hvor vi har mulighed for at blive mødt på en ny måde og for at hele vores barndoms sår i den ny relation. Derfor bliver vores venskaber, parforhold og arbejdsforhold nogle gange fyldt med uforklarlige konflikter og smerte. I det næste afsnit vil jeg kort beskrive, hvad det er, der sker udviklingspsykologisk i relationer (Stern 1997 og Winnicott 1997).

18 18 Paradigme Vi bevæger os i denne tid ind i et nyt paradigme inden for det psykologiske felt. Et paradigme, som får indflydelse på vores måde at betragte, tolke og relatere os til det enkelte individ og til gruppen på. Lidt firkantet kan man sige, at mens vi tidligere individualiserede problemer og udvikling, ser vi nu problemer og udvikling som afhængige af relationerne. Er der problemer i en gruppe, er det ikke én person, der er problemet, men konteksten, eller det er underliggende mekanismer i relationerne personalet imellem, der skaber problemet. Vi betragter ikke længere barnet som om, det er forudsætningsløst fra fødslen. Barnet har medfødte kommunikative kompetencer og retter sig mod social kontakt og deltager fra starten i samspillet med omsorgspersonerne. Når børn kommunikerer og reagerer, er det, fordi de har budskaber at bringe videre. Et eksempel: Når et spædbarn ligger i sengen og skriger, er det ikke, fordi det vil have sin vilje eller er en lille egoist. Det skriger, fordi det er det kommunikative redskab, det har til at formidle, at det er sulten, bange eller på anden måde føler ubehag. Eller når børnene er færdige med at spise i børnehaven og får besked på at rejse sig og gå ud og tage tøj på, og lille Søren igen bliver fjollet og snurrer rundt om sig selv, er det ikke, fordi han er uopdragen eller skal have sat grænser. Det er sandsynligvis, fordi han har et budskab. Der er sket en forandring, som han ikke kan håndtere: Han mister sit indre fokus og har brug for voksenkontakt for at kunne efterleve den kollektive besked. I stedet for at se på begrebet skyld og påstå, at barnet er årsagen til problemet, ser vi nu på budskabet i relationen. Derved flytter vi os fra at pålægge barnet skylden for hændelsen, som medfører skyld og skam, til at fokusere på barnets budskab i relationen. Vi flytter fokus fra mistillid og fjendebilleder det barn vil altid bestemme og have sin vilje til et nyt omdrejningspunkt, der bygger på tillid og ansvarlighed: Gad vide, hvad det er, barnet vil fortælle mig, når det reagerer sådan. Det betyder ikke, at vi under alle omstændigheder skal acceptere barnets reaktion, men vi skal forstå budskabet i reaktionen i relationen. Hvad er det egentlig, der får et barn til at reagere dominerende, spytte eller til at trække sig, og hvad er det egentlig, der får voksne til at kritisere, til at reagere dominerende eller til at gå i et med tapetet?