Fakta 2009 Vand i tal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta 2009 Vand i tal"

Transkript

1 Vand i tal DANVAs benchmarking og vandstatistik 2009

2 Vand i tal Nye udfordringer for vandsektoren Vandsektorloven er nu en realitet. Den har været længe undervejs og selvom lovens ønske om at effektivisere vand- og spildevandsforsyningerne har været i tråd med DANVAs egne mål, har loven mødt kritik fra mange fronter på sin vej. DANVA har i dén grad markeret sig i debatten. Og især detaljerne omkring det kommende prisloft, har fået bølgerne til at gå højt. Miljøministeriet har lyttet og indførelsen af prisloftet er nu udskudt til Vandsektorloven stiller høje krav til forsyningerne på en lang række andre områder. Først og fremmest har selskabsdannelsen for mange forsyninger betydet store, organisatoriske omvæltninger så forsyningerne skal vænne sig til en ny og anderledes måde at drive virksomheden på. Vandsektorloven stiller også nye krav til forsyningerne, når det gælder benchmarking. Vi skal blive bedre til at se os selv efter i sømmene, dokumentere aktiviteter og identificere potentialerne for effektivisering, så forsyningerne også er konkurrencedygtige i årene fremover. Mange har allerede siden 1999 arbejdet målrettet med benchmarking og ikke mindst med at omsætte nøgletallene til reelle forbedringer. Men mange forsyninger mangler stadig at komme i gang. Der ligger store besparelser og venter for alle, så hvorfor vente med at effektivisere, indtil loven kræver det? Samtidig står DANVAs medlemmer alle overfor store udfordringer på en anden front klimaændringer. Uanset hvilket scenarie, eksperterne bliver enige om, så vil vi i fremtiden opleve store forandringer i klimaet og det betyder helt nye opgaver for forsyningerne. Mange forsyninger står overfor massive investeringer i nye systemer og ligeledes overfor en stor opgave i at skabe forståelse hos borgerne for de øgede udgifter til klimatilpasning. Derfor har DANVA i år udarbejdet en omfattende klimavision for hele vandsektoren, der skal inspirere og guide forsyningerne igennem de kommende års klimaudfordringer. bessy.dk vejen til bedre overblik På bessy.dk kan man finde et omfattende tal- og statistikmateriale, samt andre informationer om vandsektoren. Portalen er DANVAs web-baserede indrapporterings-, analyse- og afrapporteringssystem. Tove Bakke Laursen, formand for DANVAs bestyrelse Der ligger store besparelser og venter for alle, så hvorfor vente med at effektivisere, indtil loven kræver det? 2

3 Hvad er DANVA? DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening er en branche- og interesseorganisation med 139 vandforsyninger, spildevandsforsyninger og kommuner som medlemmer. Derudover er der mange firmamedlemskaber og personlige medlemskaber. Foreningen Tove Bakke Laursen, repræsenterer de største vandforsyninger og spildevandsforsyninger i landet, og samlet Formand for DANVAs bestyrelse leverer de ydelser til 90 procent af den danske befolkning. Læs mere på Benchmarking giver effektivisering Benchmarking er et redskab til at identificere effektiviseringspotentialer ud fra sammenligning af nøgletal. Herefter analyseres og optimeres arbejdsprocesser og metoder ved at lære ud fra best practice. Benchmarking indebærer kontinuerlig læring og udvikling. Men også en indirekte konkurrence mellem de forskellige forsyninger. I alt har 75 forsyninger gennemført DANVAs benchmarking De dækker ca. 44 pct. af forbrugerne på drikkevand og ca. 50 % af forbrugerne på spildevandsområdet. 3

4 V a n d p r i s Hvad koster vandet? Den forbrugeroplevede gennemsnitspris på vand i Danmark er 45,32 kr. pr. m 3 Prisen på vand er ikke den samme i hele landet. Vandsektoren arbejder uden over-/ underskud, efter det såkaldte hvile i sig selv-princip, så der er ingen fortjeneste på vandet. Nogle forsyninger har valgt at have et fast årligt grundbidrag på vand og spildevand, mens andre kun afregner efter vandforbrug. Prisen på drikkevand dækker udgifter til grundvandsbeskyttelse, indvinding, behandling og distribution. Prisen på spildevand omfatter udgifter til kloak, rensning og udledning. Forsyningerne kan finansiere investeringer, renoveringer og lignende ved enten at låne eller ved at øge prisen og spare op forud for investeringerne. Forskelle i opsparing og afbetaling af gæld kan give store variationer i prisen. 4

5 Vandforbruget er steget Vandforbruget er steget med 2,3 pct i forhold til Der er sket en stigning indenfor alle områder, henholdsvis husholdninger, erhverv og institutioner. Vandforbruget svarer til et forbrug på 70,40 m 3 pr. person pr. år. Husholdningerne tegner sig fortsat for det største forbrug, nemlig 65,3 pct. af det samlede forbrug. En person bruger i gennemsnit 42,80 m 3 pr. år i husholdningen svarende til 117 liter pr. dag. Forbruget i husholdningerne er dog faldet med 11,8 pct de sidste 10 år. Spildevandets andel øges fortsat Spildevandets andel af den samlede vandpris stiger fortsat. Fra 2007 til 2008 steg den fra 45,6 pct. til 46,9 pct. I 2001 udgjorde spildevandets andel 43 pct. Stigningen hænger bl.a. sammen med behovet for re- og nyinvesteringer i kloakledninger, således at de kan klare de større regnmængder samt med de store investeringer i forøget bassinkapacitet, så spildevandet ikke ledes urenset til sø og hav under intense regnskyl. Udvikling i vandforbruget, m3/pers./år Vandprisens sammensætning, 2008 Vandprisens sammensætning, 2008 Grønne afgifter 10% Statslig spildevandsafgift 1% 2003 Husholdning Erhverv Institutioner Tab Moms 20% 2004 Stat: 31% Fast vandbidrag 8% Vand: 22% Spildevand: 47% Variabelt vandbidrag 14% Fast spildevandsbidrag 5% Variabelt spildevandsbidrag 42% 3 skarpe om vandprisen 1. Hvad består vandprisen af? Vandprisen består af i alt fem elementer: Fast bidrag til vand Kubikmeterpris på vand Fast bidrag til spildevand Kubikmeterpris på spildevand Afgifter og moms 2. Hvad koster vandet? Det afhænger af, hvilken forsyning man er tilknyttet. Kontakt din lokale forsyning. Se endvidere priseksemplet på side 6. For mere detaljeret information, se forsyningernes numre og stamdata i omslagets flap. 3. Hvorfor varierer prisen på vandet? Der er et stort spænd mellem de laveste og højeste udgifter til drift og vedligehold blandt de forsyninger, der deltager i benchmarking. Generelt udspringer forskellen i de samlede priser på drikkevand af flere forhold. Strukturelle forskelle: Det er forholdsvis billigere at forsyne tæt befolkede områder og vandforbrugende industri end små forbrugere, f.eks. sommerhuse. Geologiske forhold gør det dyrere at hente vand op af jorden nogle steder end andre. Nogle steder betyder forurening, at der er sket investeringer i nye kildepladser til vandindvinding. Graden af rensning af spildevand afhænger af, hvor i naturen det ledes ud. Decentral spildevandsrensning er dyrere end central spildevandsrensning. Anlæggenes alder: Jo ældre et anlæg er, des mere vedligeholdelse kræver det. Politisk bestemte forskelle: Der er forskel i investeringspolitikken fra forsyning til forsyning. I øjeblikket investerer mange forsyninger i nye kloaksystemer for at imødekomme klimaændringerne. En del forsyninger investerer meget i grundvandsbeskyttelse. 5

6 Vandpris Det koster vandet Hvert år udregner DANVA en Forbrugeroplevet vandpris, som er en gennemsnits vandpris, baseret på de årlige indberetninger til Vandstatistikken. Prisen dækker både produktion og levering af rent vand til vandhanen, samt afløb og rensning af spildevandet. Den forbrugeroplevede vandpris var i 2008 på 45,32 kr pr. m 3. Det er en stigning på 5,6 % i forhold til året før (2008-tal). Eksempler på prisstruktur Forsyning: Aalborg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Odense Vandselskab A/S År Fast årligt vandbidrag, kr Variabelt vandbidrag, kr./m 3 4,85 12,05 5,80 Fast årligt spildevandsbidrag, kr Udover at vandprisen varierer fra forsyning til forsyning kan den oplevede vandpris godt opfattes forskelligt indenfor samme forsyning afhængig af forbrugt vandmængde. I en forsyning med et fast årligt bidrag vil en enlig i parcelhus med et årligt vandforbrug på 50 m 3 betale mere pr. forbrugt m 3 end f.eks. en familie på fire med et årligt vandforbrug på 170 m 3. I en forsyning, der kun anvender et variabelt bidrag pr. m 3, vil en enlig derimod betale det samme pr. forbrugt m 3, som en familie på fire. Hvorfor ser prisen ud som den gør? Variabelt Spildevandsbidrag kr./m 3 20,50 20,14 18,35 Priseksempel 80 kr. pr. forbrugt m Aalborg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Odense Vandselskab A/S Enlig med forbrug på 50 m3/år Familie på 4 med et forbrug på 170 m3/år Aalborg Forsyning Taksten for vandafledning i Aalborg Kommune dækker primært driftsomkostninger, rationalisering af renseanlægstrukturen og det deraf følgende behov for afskærende ledninger som konsekvens af kommunesammenlægning mellem Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg. Taksten dækker også en fortsat forøgelse af graden af separatkloakering via kloaksanering. Taksten for vand dækker primært driftsomkostninger, udbygning af reserveindvindingskapaciteten og grundvandsbeskyttelse. Preben Pedersen, rådmand for Forsyningsvirksomhederne. Lyngby-Taarbæk Forsyning Vi har gjort priserne op efter hvilke udgifter vi forventede at få. Det var blandt andet udvidelse af bassiner, udbygning af de eksisterende kloaksystemer og andre tiltag indenfor klimatilpasning, som krævede opsparing. Niels Johan Drisdal Hansen, civilingeniør, Lyngby-Taarbæk Forsyning. Odense Vandselskab A/S Odense Vandselskab er en af de få forsyninger, som har faldende priser på vand. Det skyldes, at vi har gennemført en række større renoveringer. På spildevand er priserne stigende, fordi vi er ved at udbygge og klimatilpasse vores kloaksystemer. Arne Svendsen, driftschef, Odense Vandselskab A/S. 6

7 En hustands vandudgift, (2008-priser) 4500 kr Vandudgift i husholdningsbudgettet Gennem en årrække har en husstands udgift til vand haft en uændret eller svagt faldende tendens. Vandudgiften har ligget konstant, målt i faste priser, mens husstandsindkomsten er steget, og vandforbruget er faldet. Tilsammen har det givet en let faldende tendens fra 2004 til Fra 2007 til 2008 er husholdningsbudgettets vandudgift dog steget med godt 6 %. Årsagen er til dels, at vandforbruget og vandprisen begge er svagt stigende Vand Spildevand Stat 7

8 interview carsten smidt, chef for forsyningssekretariatet Forsyningssekretariat sikrer effektivitet Ny chef for Forsyningssekretariatet satser på samarbejde med forsyningerne Med Vandsektorloven følger oprettelsen af et nyt forsyningssekretariat, som hører under Konkurrencestyrelsen. Sekretariatet skal, med chef Carsten Smidt i spidsen, sikre gennemsigtighed og effektivitet i vandsektoren. Det sker blandt andet gennem benchmarking og et prisloft på vand, som indføres i Hvordan vil I sikre, at forsyningerne bruger benchmarkingresultaterne til at effektivisere? Der er en udbredt misforståelse, at man ud fra benchmarkingresultaterne vil kunne se, hvordan man kan effektivisere. Det man kan bruge Forsyningssekretariatets tal til, er at se, om man er effektiv eller ej. Det er forsyningernes eget ansvar at se nærmere på, hvor de kan blive bedre. Vi vil naturligvis gerne bidrage med idéer og den viden, vi har. Hvad er formålet med prisloftet på vand? Prisloftet skal sammen med benchmarkingen og de deraf følgende effektivitetskrav sikre større incitament til, at vandselskaberne udvikler bedre effektivitet. Hvilken betydning får det for forsyningerne? Det får den betydning, at forsyningerne ikke må fastsætte deres takster udelukkende på baggrund af deres omkostninger, men skal fastsætte taksterne på et niveau, der ikke er højere, end det prisloft, Forsyningssekretariatet udmelder. Det betyder, at forsyningerne skal være opmærksomme på at reducere omkostningerne, så der ikke fremkommer et underskud i selskabet. Hvilken betydning får prisloftet for forbrugerne? Meget taler for, at forbrugerne vil opleve lavere priser, end de ellers ville have oplevet. Det vil selvfølgelig være meget svært at eftervise, men bare det forhold, at der kommer effektivitetskrav til forsyningerne og offentlighed om selskabernes effektivitet, vil betyde, at der vil være større incitament for selskaberne til at reducere deres omkostninger og takster til glæde for forbrugerne. Prisloft på vand kan det svare sig? Prisloftet er helt sikkert fornuftigt. En undersøgelse fra 2003 viser, at der er potentiale for effektiviseringer for rundt regnet 1 milliard kroner. Jeg har svært ved at forestille mig, at udgifterne forbundet med effektivisering kommer i nærheden af det beløb. DANVA har peget på, at branchen har effektiviseret sig betydeligt siden undersøgelsen i Derfor vil vi naturligvis også læne os op ad nyere undersøgelser. Men jeg har svært ved at se, hvordan man ikke kan eller ønsker at effektivisere sin forsyning. Prisloftet er blevet udskudt et år. Hvilken betydning får det? Forhåbentlig får det ikke den store betydning. Den vurdering bygger jeg på de første kontakter, som jeg har haft til forsyninger, som allerede nu lader til at have fokus på effektivisering og ikke alt for høje takster. Omvendt kan det jo ikke udelukkes, at der vil være nogle få forsyninger, der vil udnytte det udeblevne prisloft for 2010 til at opkræve for høje takster. Og det må være op til kommunernes og forsyningernes egen samvittighed. Hvad er den største udfordring for Forsyningssekretariatet lige nu? Den største udfordring er at sikre en god proces omkring indførelsen af prisloftet i Når man tæller månederne, er der ikke lang tid til, at forsyningerne skal til at indberette en masse ting. At få skabt en proces så man har tid nok til at skabe overblik og indberette. Det er den største udfordring for sekretariatet lige nu. 8 Carsten Smidt, chef for Forsyningssekretariatet Foto: Konkurrencestyrelsen Den største udfordring er at sikre en god proces omkring indførelsen af prisloftet i 2011

9 Prisloft i 2011 Vandpriserne vil i 2010 fortsat være reguleret efter hvile i sig selv-princip uden en prisloftsmyndighed. Hvile i sig selv-princippet betyder, at vand- og spildevandsforsyningerne set over en årrække skal have balance i regnskabet. Afgørende faktorer for prisdannelsen er både strukturelle og lokalpolitiske forhold, der medfører, at vandpriserne kan variere fra forsyning til forsyning. Når prisloftsreguleringen i 2011 træder i kraft, vil der i de områder, hvor forsyningerne ikke kan dokumentere deres prisniveau over for Konkurrencestyrelsen, ske en takstnedsættelse. Men det vil også betyde, at der i de områder, hvor forsyningerne kan dokumentere, at vandprisen har været for lav, kan ske en regulering med omvendt fortegn, og forbrugerne må forvente en ekstraregning. Kilde: Carsten Smidt, chef for Forsyningssekretariatet Forsyningssekretariatet Formålet med sekretariatet vil være at sikre størst mulig effektivisering i sektoren gennem indførelsen af prisloft og obligatorisk resultatbenchmarking. Der er afsat midler til 15 fuldtidsansatte. Omkring 1. januar 2010 forventes der at være cirka 10 ansatte. Sekretariatet finansieres af forsyningerne. 9

10 klimavision DANVA har store visioner for klimatilpasning Vandsektoren har brug for en klar vision, når det gælder proaktiv klimatilpasning, mener klimatalsmand for DANVAs bestyrelse, Vagn Skovdal Larsen Vandsektoren står i dag og i fremtiden overfor massive investeringer i nye anlæg til at håndtere klimaændringerne og de udfordringer, som følger med. Derfor er det altafgørende for branchen at have en klar strategi for klimatilpasning, så forsyningerne er klædt godt på til opgaven. For at inspirere forsyningerne har DANVA udarbejdet en vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren. Sammen med en inspirationsguide er visionen et af hovedelementerne i en samlet udviklingsplan for de kommende 100 år. DANVAs mission for proaktiv klimatilpasning er, at vi: Leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand, baseret på uforurenet grundvand, der er indvundet under størst mulig hensyntagen til vandløb samt værdifulde natur- og vandområder samt behandlet og transporteret med mindst mulig miljøeffekt. modtager regnvand, der ikke kan håndteres lokalt hos de tilsluttede forbrugere. Vi transporterer vandet til udledning i det naturlige vandmiljø i en kvantitet og kvalitet, der ikke udgør en sundhedsmæssig eller miljømæssig risiko. Transporten sker på en miljømæssig forsvarlig måde, der tilgodeser forebyggelse af klimaforandringer ved valg af bæredygtig teknologi og praksis. mindsker miljøeffekter ved transport, rensning og udledning af spildevand. DANVAs vision for proaktiv klimatilpasning: De ændrede klimaforhold har medført, at vi i år 2100 har skabt et samfund, der ER bæredygtigt. De proaktive forsyninger bidrager til, at landskabet er mangfoldigt, der dyrkes vand og bygges blåt, og byen er grøn og indbydende for borgerne. Forsyningerne leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand til borgerne. Rent grundvand er fortsat en tilgængelig ressource, fordi der i naturen er reserveret områder til grundvandsdannelse. Affald fra landbruget nyttiggøres uden risiko for forurening af vandmiljøet. I byerne og industriområderne transporterer vi sundhedsfarligt spildevand sikkert bort, og udleder det først til omgivelserne, når det er renset grundigt. De stærkt varierende regnmængder nyttiggøres på forskellig vis i nærmiljøet. Allerede i 2025 håndterer vi derfor vand herunder de øgede regnmængder som en værdifuld ressource i alle led i vandkredsløbet. Forsyningerne medvirker fortsat til at reducere den globale udledning af drivhusgasser gennem en øget indsats for at opnå energibesparelser, og i 2025 er vandsektoren CO 2 neutral. Læs mere om DANVAS klimavision på danva.dk Mission DANVAs klima- pil Vision Strategier CO 2 neutral vandsektor Håndtering af regnvand uden oversvøm mel ser Alle forstår an svars fordelingen Ny betalingslov Alt drikkevand fra grundvand Mål 10

11 DANVAs klimavision består desuden af fem konkrete mål for sektoren: 1. Vandsektoren er i 2025 CO 2 neutral I år 2025 er vandsektoren CO 2 neutral hvilket opnås gennem energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. 2. Håndtering af regnvand uden oversvømmelser Uanset hvilket klimascenarium der bliver en realitet, kan myndigheder, forsyninger og Vagn Skovdal Larsen, klimatalsmand for DANVAs bestyrelse grundejere samlet håndtere regnvandet. Disse aktører skal samlet sikre velfungerende afløbssystemer uden overløb af spildevand og ingen oversvømmelser i borgernes kældre. Aktørerne skal ligeledes samlet sikre, at vand kan ledes til recipient uanset havvandsstigninger. 3. Alle forstår ansvarsfordelingen Ansvarsfordeling i forhold til klimatilpasning er præciseret, og der er skabt overensstemmelse mellem samfundets opfattelse af ansvarsfordeling og juridisk ansvarsfordeling. Forsyningerne besidder de nødvendige kompetencer for at finde løsninger i forhold til klimatilpasning, og vi har skabt afklaring af forsyningernes rolle i forhold til forvaltningen af vand. Betalingsreglerne sikrer sammenhæng mellem ansvar og opgaver og lever op til forureneren betaler-princippet. Behovet for klimatilpasning i vandsektoren er synliggjort. Der er desuden opnået forbrugerbevidsthed om behov for klimatilpasning, og forbrugerne har forståelse for egen rolle i den samlede vandforvaltning. 4. Ny Betalingslov senest 2015 Betalingsstrukturen skaber incitament for decentral håndtering af regnvand. Betalingsstrukturen muliggør, at vandforvaltning sker med fokus på hele vandkredsløbet i et tæt samarbejde mellem myndighed og drift efter forureneren betaler-princippet. 5. Alt drikkevand fra grundvand Der er sikret total beskyttelse af de boringsnære beskyttelsesområder, og dannelsen af grundvand de rigtige steder fremmes. Vandindvinding sker med respekt for højt prioriterede natur- og miljøinteresser. Vandindvinding afvejes i forhold til påvirkning af målsætninger for natur og miljøområder. 11

12 interview klima- og energiminister connie hedegaard Vandsektoren er godt rustet til klimaændringer Videndeling, visioner og stigende pres fra forbrugerne er alt sammen med til at skærpe forsyningernes fokus, når det gælder klimatilpasning, mener klima- og energiminister Connie Hedegaard Der er ingen tvivl om, at fremtidens klima byder på store udfordringer for vandsektoren. Men klima- og energiminister Connie Hedegaard har stor tillid til forsyningerne, som hun mener, er med helt fremme også internationalt. I Danmark er vi jo heldigvis så godt stillet, at vi er et af de lande, der senest kommer til at opleve meget voldsomme forandringer i klimaet. Man kan sige, at vi i forhold til så mange andre, har relativt god tid til at forberede os. Men jo før vi begynder på at tænke klimatilpasning ind i vores planlægning, investeringer og dispositioner, des bedre, lyder det fra ministeren, som lægger vægt på, hvor vigtigt det er, at dele erfaringerne: Jeg synes, at det er rigtig godt og også meget nødvendigt, når en sektor prøver at tænke over, hvordan vi kan dele erfaringerne. Jeg har en teori om, at vi lidt for mange steder i Danmark bruger alt for mange kræfter på, at vi alle sammen skal finde på de mest fantastiske ting. Og så viser det sig, at hov, ovre i naboselskabet, der har de allerede fundet en smart måde at gøre det på. Derfor synes jeg også, at det er godt, når DANVA går ind og viser sit værd som organisation ved at stille viden til rådighed. Og så tror jeg, at der er et konkurrence-gen hos mange af os, som vågner, når vi kan se, at de ovre hos konkurrenterne på den anden side af kommunegrænsen gør det på en helt anden måde. Det tror jeg er med til at stimulere, så vi hele tiden er helt oppe på dupperne. Fokus på forsyningerne Der ligger imidlertid stadig en stor opgave hos forsyningerne i at sikre forståelse hos forbrugerne for det øgede behov for investeringer, generende gravearbejde og nye krav til borgerne i forbindelse med klimatilpasning. Ministeren har dog stor tiltro til de fremsynede forsyninger, som allerede nu er godt i gang med at udbygge deres kloaksystemer. Jeg tror sådan set, at det er blevet nemmere over de seneste par år. Den almindelige danske borger har fået øjnene op for, at vi her har en udfordring. Og det er helt i orden, at her er nogle vandselskaber, der tager opgaven på sig. Jeg tror snarere, at kritikken vil komme i forhold til de vandselskaber, der ikke i tide håndterer de her ting. Vandsektor i verdensklasse Og når det gælder klimatilpasning, fremhæver Connie Hedegaard også vandsektorens innovative løsninger, som hun mener, resten af verden også kan lære af. Jeg synes jo også, at det er vigtigt at understrege, at vand er et af de områder, hvor vi er internationalt stærke. Når jeg er rundt i verden, så ved folk godt, at noget af det vi er gode til i Danmark, det er vandløsninger og det skal vi selvfølgelig fortsætte med. Også de mange andre tiltag, som at omdanne slam til energi og at genbruge vand er vigtige. Jeg er helt overbevist om, at en vandsektor der bevarer som man hidtil har gjort på fornem vis et stærkt fokus på innovation, også bliver en vandsektor, der kan levere løsninger til resten af verden. Foto: Klaus Holsting Det er godt, når DANVA går ind og viser sit værd som organisation ved at stille viden til rådighed 12

13 Læs mere om klimatilpasning på webportalen 13

14 klimatilpasning Læs mere om proaktiv klimatilpasning i vandsektoren i DANVAs inspirationsguide. Find den på 14

15 Klimatilpasning kræver store investeringer Forsyningerne løser problemet med ekstreme regnmængder på forskellig vis, men fælles for dem alle er hensynet til borgerne Voldsomme regnskyl, enorme vandmasser og oversvømmede kældre. Vi kan allerede nu se følgerne af klimaændringerne og eksperterne spår, at vi i fremtiden vil opleve endnu større forandringer og dermed et stigende pres på de eksisterende kloaksystemer på grund af stigende nedbørsmængder. Derfor er DAN- VAs medlemmer allerede nu ved at tilpasse og udbygge kloaknettet, så det kan klare de kommende klimaudfordringer. Når det gælder klimatilpasning, findes der flere måder, hvorpå man kan håndtere de store mængder overskydende regnvand på en sikker og økonomisk måde. De har dog alle til fælles, at det handler om at lede vandet hurtigt væk, så kældre og veje ikke oversvømmes til gene for borgerne. Regn- og spildevand hver for sig I Aalborg er man i øjeblikket i gang med at udbygge byens kloaksystemer med enorme rørledninger, der skal transportere regnen væk separat fra det almindelige spildevand. På grund af klimaforandringerne og de voldsomme regnskyl har vi allerede oplevet flere eksempler på boligområder, der er blevet oversvømmet. Derfor er vi nødt til at gøre mere for at skille os af med vandet. Indtil nu har de fleste forsyninger brugt det forhåndenværende rørs princip. Men det stod klart for os, at vi var nødt til at tænke i andre baner for at sikre, at byens kloaksystem kunne håndtere de store mængder regn. Vi har derfor valgt at grave et ekstra rør ned ved siden af de eksisterende kloakledninger, fortæller Bo Laden, driftschef i Aalborg Forsyning og fortsætter: Ved at separere regnvand og almindeligt spildevand sparer vi renseanlæggene for at rense en masse vand. Det giver ikke blot bedre rensning af spildevandet, til glæde for miljøet, men også en økonomisk besparelse på driften på omkring 35 millioner kroner om året. Ud over at udarbejde en vision for klimatilpasning har Aalborg Forsyning også gjort meget ud af at sende materiale og information ud til borgerne, så de hele tiden er orienterede om, hvad der sker i deres område. Grønne områder og rekreativt vandmiljø Hos Københavns Energi har man ligeledes gennem en årrække arbejdet med proaktiv klimatilpasning. Her mener man også, at vandet skal væk fra de befæstede overflader, men har valgt at gå til opgaven fra en anden vinkel. Vi har primært valgt at opsamle regnvandet i store, underjordiske bassiner for derved at bremse og forsinke vandet, så det ikke løber de forkerte steder hen. Det betyder blandt andet, at vi får ledt spildevandet væk, så det eksempelvis ikke forurener havneudløbet. På den måde sikrer vi, at borgerne får glæde af de havnebade og strande, København har etableret indenfor de senere år, fortæller udviklingschef Niels Bent Johansen fra Københavns Energi. Til forskel fra Aalborg, hvor regnvandet fortsat løber under jorden, eksperimenterer man i København også med en lang række spændende synlige regnvandsløsninger. Kanaler, der fyldes med vand, når det regner, lommeparker og andre grønne oaser i byen skal fremover tage deres del af det overskydende regnvand. Regnvandet er ikke blot en opgave, der skal løses. Det kan også ses som en værdiskabende ressource, til glæde for borgerne. Ligesom Aalborg forsøger Københavns Energi også at inddrage borgerne i klimatilpasningen. Begge steder opfordrer man borgerne til selv at etablere løsninger, der kan holde regnvandet ude af kloakkerne. 15

16 vand Vandforsyningerne fortsætter de gode resultater Igen i år falder drift- og vedligeholdelsesudgifterne. Det viser, at forsyningerne i høj grad er på forkant med de nye krav om effektivisering. I 2009 har 42 vandforsyninger gennemført DANVAs benchmarking. De administrerer boringer, 207 vandværker, ca km ledningsnet og forsyner ca. 2,43 mio. forbrugere. 16

17 Drifts- og vedligeholdelsesudgifter falder stadig Siden 2002 er udgifterne til drift og vedligehold faldet fra 6,11 kr. pr. m 3 til 4,77 kr. pr. m 3 i 2007 målt i faste priser svarende til et fald på 22 %. Isoleret set er der fra 2007 til 2008 sket et fald fra 4,83 kr. pr m 3 til 4,77 kr. pr. m 3. Tallene indikerer, at det fortsat er lykkedes forsyningerne at gennemføre effektiviseringer indenfor drift og vedligehold. Total udgifter til Drift & Vedligehold, (2008 priser) 7,00 kr./m3 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0, vandforsyninger har deltaget i hele perioden. (1,7 mio. forbrugere) Forsat fremgang i investeringerne Totale investeringer, (2008-priser) 3,5 kr./m3 For andet år i træk stiger vandforsyningernes samlede investeringer. Siden 2006 er investeringerne steget med 9,8 %, målt i faste priser. Det er især indenfor nyinvesteringer, at stigningen er sket. Her ser vi stigninger på over 11 % fra 2007 til Faldet fra 2005 til 2006 hang formentlig sammen med tilbageholdenhed i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen. Efter 2006 kom der igen gang i aktiviteterne, hvilket stigningen fra 2006 til 2008 kan være udtryk for. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Reinvesteringer Nyinvesteringe 19 forsyninger har deltaget i hele perioden To tredjedele går til drift og vedligehold Knap to tredjedele 63 pct. af vandforsyningernes udgifter gik i 2008 til drift og vedligehold. Det er altså den største udgift for forsyningerne. Fordeling af vandforsyningens totale udgifter: 2008 Nyinvestering 10% Reinvestering 27% Administration 18% Produktion 25% Distribution 21% Drift og vedligehold 63% 17

18 spildevand Stigende investeringer i spildevandsforsyningerne De sidste års store fokus på det danske kloaknet herunder tilpasninger til klimaforandringer ses tydeligt på spildevandsforsyningernes investeringer. I 2008 faldt drift- og vedligeholdsudgifterne en smule, hvorimod investeringerne i kloaknettet er steget voldsomt. servicerer 3,7 mio. forbrugere og dækker tilsammen et kloakeret areal på ha med over km spildevandsførende hovedledninger og ca pumpestationer samt 216 renseanlæg, der belastes med over 5,1 mio. PE. I 2009 har 33 spildevandsforsyninger gennemført DANVAs benchmarking. De 18

19 Lille fald i udgifterne til drift og vedligehold Udgifterne til drift og vedligehold i faste priser har vist et lille fald fra 2007 til 2008 og derved er forrige års stigning, som hovedsagelig kunne forbindes med omlægninger og tilpasninger i forbindelse med kommunalreformen, stoppet. Der vil fortsat være fokus på at nedbringe drifts- og vedligeholdelsesudgifterne. Denne proces forventes støttet af kommunalreformens centralisering af spildevandsrensningen. Totale omkostninger til drift og vedligehold, (2008-priser) 10,00 kr./m3 8,00 6,00 4,00 2,00 0, forsyninger, deltagere i hele perioden, Forbrugere: 1,3 til 2,4 mio. (2008-priser) Voldsom stigning i investeringerne Fra 2007 til 2008 er spildevandsforsyningernes samlede investeringer steget fra 11,76 kr/m 3 til 13,51 kr/m 3, hvilket svarer til en stigning på 14,7 %. Siden 2005 er de samlede investeringer steget med 40 procent, hvoraf ca. 87 % bruges indenfor kloakområdet. Udviklingen viser, at spildevandsforsyningerne har stor fokus på tilpasning og fornyelse af sit kloaknet for at imødekomme fremtidens klimaforandringer. Andelen til investeringer stiger I 2008 er 57 % af spildevandsforsyningernes udgifter gået til investeringer, hvilket er en stigning på 7 % i forhold til De resterende 43 % går til drift og vedligehold, fordelt med 28 % på rensning, 12 % på transport og 7 % på administration. Totale investeringer, (2008-priser) 14 kr./m Fordeling af spildevandforsyningens totale udgifter, 2008 Nyinvestering 29% Reinvesteringer Nyinvesteringer forsyninger har deltagere i hele perioden Rensning 24% Administration 7% Transport 12% Drift og vedligehold 43% Reinvestering 28% 19

20 Interview miljøminister Troels Lund Poulsen Der kan reduceres tons CO 2 om året. Og det ser ud til at vandselskaberne allerede prioriterer opgaven højt. Jeg er imponeret. 20

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi

DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand, baseret på uforurenet grundvand, der er indvundet

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne Anlægsværdier i vand- og spildevandsforsyningerne Forsyningssekretariatet februar 2011 Anlægsværdier i vandog spildevandsforsyningerne 1. INTRODUKTION OG RESUME Alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger

Læs mere

Vand i tal. DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010

Vand i tal. DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010 Vand i tal DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010 1 vand i tal Fremtidens benchmarking John Hartvig Mølgaard, fmd. DANVAs arbejdsgruppe o mkring benchmarking» Vi skabte branchens foretrukne bench marking

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Danvas grønbog om Fremtidens vandsektor

Danvas grønbog om Fremtidens vandsektor Danvas grønbog om Fremtidens vandsektor Agenda Hvad er Danvas grønbog om fremtidens vandsektor? Grønbogens 4 scenarier Fællestræk ved scenarierne Hvad er Danvas grønbog om fremtidens vandsektor? Èt af

Læs mere

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne Velkommen til IshØjFORsyning Vi sikrer dig rent vand i hanerne og leder spildevandet bort www.ishøjforsyning.dk Det eneste, vi har i hovedet, er vand! Ishøj Forsyning A/S blev etableret i 2010 som følge

Læs mere

Strategi for Herning Vand A/S

Strategi for Herning Vand A/S Dato: 16. juni 2011 Udarbejdet af: Kontrol: Niels Møller Jensen Bestyrelsen Godkendt: Bestyrelsen 16. juni 2011 Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning Tlf.: 9999 2299 CVR 2581 0619 EAN. 5 790001 899202

Læs mere

Aarhus Vand A/S betalingsvedtægt og takster for 2015

Aarhus Vand A/S betalingsvedtægt og takster for 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. januar 2015 Aarhus Vand A/S betalingsvedtægt og takster for 2015 Bestyrelsen for Aarhus Vand A/S har vedtaget en ny betalingsvedtægt

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

VANDFORSYNING 3,5 OM VANDFORSYNING VANDFORSYNINGENS TILSTAND

VANDFORSYNING 3,5 OM VANDFORSYNING VANDFORSYNINGENS TILSTAND TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS TREND 2012-2016 FREMTIDS- SIKRING OM VANDFORSYNING Vandforsyningen er baseret på en decentral forsyningsstruktur, der består af ca. 2.500 almene vandforsyninger

Læs mere

Megatrends i forhold til vandsektoren

Megatrends i forhold til vandsektoren Megatrends i forhold til vandsektoren Megatrends er stærke udviklingstendenser i samfundet. Tendenser, der er så kraftige, at de højst sandsynligt kommer til at påvirke mennesker, samfund, virksomheder

Læs mere

Anders Bækgaard. Odense Vandselskab as. DANIDA (Vestafrika) - Bruxelles. Miljøstyrelsen DANVA GEUS

Anders Bækgaard. Odense Vandselskab as. DANIDA (Vestafrika) - Bruxelles. Miljøstyrelsen DANVA GEUS Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget L 150 - Bilag 6,L 151 - Bilag 6 Offentligt Anders Bækgaard GEUS Miljøstyrelsen DANIDA (Vestafrika) DANVA EU - Bruxelles Odense Vandselskab

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S Att.: Driftschef Finn Ellegaard Undalsvej 3 3300 Frederiksværk 2. juli 2012 Sag 12/05020 / CGA Deres ref. fiel@halsnaesforsyning.dk Afgørelse om forøgelse af

Læs mere

DANVA-kursus. Nytænkning af spildevandsplanen Fra det virkelig liv som det (op)leves i et stort forsyningsselskab. Januar 2012

DANVA-kursus. Nytænkning af spildevandsplanen Fra det virkelig liv som det (op)leves i et stort forsyningsselskab. Januar 2012 DANVA-kursus Nytænkning af spildevandsplanen Fra det virkelig liv som det (op)leves i et stort forsyningsselskab Januar 2012 Kort om Kommunen og Forsyningen som den ser ud i Aarhus Forsyningen : Aarhus

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Der skal inden udgangen af maj afholdes ordinær generalforsamling i Aarhus Vand A/S.

Der skal inden udgangen af maj afholdes ordinær generalforsamling i Aarhus Vand A/S. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 19. april 2016 Ordinær Generalforsamling Aarhus Vand A/S 1. Resume Der skal inden udgangen af maj afholdes ordinær generalforsamling

Læs mere

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen på det overordnede niveau Forhindrer forskellige

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 DISPOSITION Forsyningsstrukturen i HOFOR Vandkredsløbet i byerne Fælledparken Afslutning HOFOR er en fusion

Læs mere

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights: 13. januar 2012 Dyre dråber Highlights: Spildevandsudvalgets rapport er nu blevet offentliggjort. Det fremgår heraf, at de store danske virksomheder betaler alt for meget for at komme af med spildevandet

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Udviklingen i prislofterne i vandsektoren December 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 RESUMÉ OG HOVEDKONKLUSIONER Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet

Læs mere

2: Antal medlemmer. 3: Vandforbrug for vand-året 01.10.14-30.09.15:

2: Antal medlemmer. 3: Vandforbrug for vand-året 01.10.14-30.09.15: 1: Bestyrelsens arbejde i 2015 har (ligesom i de foregående år) været præget af høj aktivitet, og har blandt andet omfattet o 10 bestyrelsesmøder o 2 regnskabsmøder o 1 generalforsamling o 4 møder om Vandsektorloven

Læs mere

Rammen for Provas. Vision

Rammen for Provas. Vision Forretningsgrundlag Rammen for Provas Provas forretningsgrundlag tegner rammerne om vores virksomhed i det daglige arbejde. Det sammenfatter det strategiarbejde, vi har udført i 2009 og 2010 med vision,

Læs mere

Prispres // lokale miljø- og servicemål

Prispres // lokale miljø- og servicemål Prispres // lokale miljø- og servicemål Workshop: Forsynings- og infrastruktur-sektoren d. 2. oktober 2014 v. Carl-Emil Larsen, Charlotte Frambøl DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk

Læs mere

Nye rammevilkår for VA i Danmark. v. konsulent Jens Plesner, DANVA, 23. november 2011

Nye rammevilkår for VA i Danmark. v. konsulent Jens Plesner, DANVA, 23. november 2011 Nye rammevilkår for VA i Danmark v. konsulent Jens Plesner, DANVA, 23. november 2011 Vandsektorloven generelt (1) Vandsektorloven lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Lov nr. 469, 2009)

Læs mere

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand Notat Oprettelsesdato: 8. november 2012 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: [Journalnr.] Budget 2013 Middelfart Spildevand Budget 2013 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

- Orientering og uddybning af forliget

- Orientering og uddybning af forliget En ny og forbedret regulering af den danske vandsektor - Orientering og uddybning af forliget Kontorchef Inger Bergmann, Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Dagsorden 1. Baggrund for vandsektorforliget

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Vores ejer. Spildevand: 5,0 mio. kr. Reduktion af driftsomkostninger. Spildevandscenter: 20,2 mio. kr. vand og spildevand

Vores ejer. Spildevand: 5,0 mio. kr. Reduktion af driftsomkostninger. Spildevandscenter: 20,2 mio. kr. vand og spildevand Mål og resultater i 2016 udkast (bilag 6b) Bilag Xa Vores ejer 2011 År-tildato 1 Reduktion af driftsomkostninger (For vand og spildevand : 5,0 mio. kr. scenter: 20,2 mio. kr. : 5,6 mio. : 10,3 mio. : 19,7

Læs mere

En mere effektiv vandsektor

En mere effektiv vandsektor En mere effektiv vandsektor - Vækst, effektivisering og udvikling. v. Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk www.danva.dk Kort om DANVA Brancheforening

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. september 2011 i sag nr. 2010-0023462. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. september 2011 i sag nr. 2010-0023462. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. september 2011 i sag nr. 2010-0023462 VandCenter Syd A/S (spildevand) (advokat Rene Frisdahl Jensen) og Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva)

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

fra 21 til 4 renseanlæg

fra 21 til 4 renseanlæg fra 21 til 4 renseanlæg Det handler om badevandskvalitet og godt vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet Denne spildevandsplan er den første spildevandsplan vedtaget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016

April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 2 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. ODDER SPILDEVANDS YDELSER 4 3. EJERSTRATEGI 4 4. FREMTIDENS UDFORDRINGER 5 5. ORGANISATION 5 6. VISION 6 7. MISSION 6 8. VÆRDIER 7 9. HOVEDSTRATEGI

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA

Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA 1 Forord... 3 Spildevandsselskaberness energiforbrug... 4 Det totale energiforbrug

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Svendborg Vand Virksomhedsplan 2010-2011

Svendborg Vand Virksomhedsplan 2010-2011 Svendborg Vand Virksomhedsplan 2010-2011 Forord Nærværende dokument er den anden virksomhedsplan for selskaberne Svendborg Vand A/S og Svendborg Spildevand A/S, som i daglig tale under ét kaldes Svendborg

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune

Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune Den kommende spildevandsplan 2014 bliver den første spildevandsplan vedtaget i Furesø Kommune. Spildevandsplanen samler oplysninger om de eksisterende og

Læs mere

Priser for drikkevand og afledning af spildevand. Forsyningssekretariatet

Priser for drikkevand og afledning af spildevand. Forsyningssekretariatet Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Forsyningssekretariatet Juli 2015 Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35

Læs mere

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen Miljøhandlingsplan et skridt ad gangen Miljøchef Claus Nickelsen Århus Kommune Indhold 1. Miljøhandlingsplan 2000 2003 2. Århus Kommunes Lokale Agenda 21 strategi 3. Små skridt til miljøledelse 4. Nyt

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 www.kalundborgforsyning.dk Indhold: Kalundborg Forsyning Baggrund oversigtskort vandmængder vandkvalitet Teknisk totalløsning Forudsætninger Økonomi

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2009-2016 Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg Vedtaget af Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold

Læs mere

Naturstyrelsens arbejde med fremme af dansk vandteknologi. Katrine Rafn Kontorchef Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand, Naturstyrelsen

Naturstyrelsens arbejde med fremme af dansk vandteknologi. Katrine Rafn Kontorchef Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand, Naturstyrelsen Naturstyrelsens arbejde med fremme af dansk vandteknologi Katrine Rafn Kontorchef Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand, Naturstyrelsen Vandvisionsmøde 1. december 2015 Hovedbudskaber 1. Branchen går

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

VAND I TAL. DANVA s Benchmarking og Vandstatistik 2008. DA N VA Dansk Vand- og Spildevandsforening

VAND I TAL. DANVA s Benchmarking og Vandstatistik 2008. DA N VA Dansk Vand- og Spildevandsforening VAND I TAL DANVA s Benchmarking og Vandstatistik 28 DA N VA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vand i tal Mens vi venter på Vandsektorloven Den, der venter på noget godt, kan vente længe, siger et mundheld.

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne

Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING...3 SFA-DEA

Læs mere

Hvorfor DDS (ISO 22000) i Brønderslev Vand A/S

Hvorfor DDS (ISO 22000) i Brønderslev Vand A/S Hvorfor DDS (ISO 22000) i 13. og 14. marts 2012 Fokus i medierne Dansk drikkevand er truet I Køge Kommune tæller de stadig deres syge: Ca. 140 mennesker har ifølge embedslægens opgørelse været ramt af

Læs mere

Justeringer i prisloftbekendtgørelsen

Justeringer i prisloftbekendtgørelsen 24-11-2011 VAND /FIB Justeringer i prisloftbekendtgørelsen Dette papir indeholde en liste over emneområder, hvor det kan overvejes at justere reglerne i prisloftbekendtgørelsen. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

VANDSELSKABERNES UDFORDRINGER OG UDVIKLINGS- OG INNOVATIONSBEHOV HERUNDER TRUSLER OG FORURENINGER I BYENS VANDKREDSLØB

VANDSELSKABERNES UDFORDRINGER OG UDVIKLINGS- OG INNOVATIONSBEHOV HERUNDER TRUSLER OG FORURENINGER I BYENS VANDKREDSLØB VANDSELSKABERNES UDFORDRINGER OG UDVIKLINGS- OG INNOVATIONSBEHOV HERUNDER TRUSLER OG FORURENINGER I BYENS VANDKREDSLØB af Berit Godskesen, Plan vand & spildevand, Specialist i LCA og Udvikling & Innovation

Læs mere

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Slide: 1 Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011 Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Civ. Ing. Lars Isager Hedegaard, Hvidovre Forsyning Slide: 2 Inden vi ser på

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. april 2013 i sag nr. 2010-0023393. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. april 2013 i sag nr. 2010-0023393. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. april 2013 i sag nr. 2010-0023393 Kalundborg Vandforsyning A/S mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har den 15.

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil?

Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil? Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil? Carl-Emil Larsen, direktør DANVA KTC Årsmøde 20. september 2013 DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA notat Emne: Lovgrundlag for energiproduktion i vandsektoren Modtagere: Alle Udarbejdet af: DANVA jpl Dato: 28. september 2012. Lovgrundlaget for energiproduktion

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

Referat. Bornholms Spildevand A/S 08.02.2013 68. Bestyrelsesmøde nr. 18 Den 08.februar 2013 kl. 13.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle.

Referat. Bornholms Spildevand A/S 08.02.2013 68. Bestyrelsesmøde nr. 18 Den 08.februar 2013 kl. 13.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle. Bornholms Spildevand A/S 08.02.2013 68 Referat Bestyrelsesmøde nr. 18 Den 08.februar 2013 kl. 13.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle Medlemmer: René Nordin Bloch - (Formand) Martin Steen Jørgensen - (næstformand)

Læs mere

Bilag 6: Oversigt og kort gennemgang af frontselskaber drikkevand og spildevand 2014

Bilag 6: Oversigt og kort gennemgang af frontselskaber drikkevand og spildevand 2014 Bilag 6: Oversigt og kort gennemgang af frontselskaber drikkevand og spildevand 2014 FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Frontselskaber Drikkevand Lemvig Vand 1 Egedal Vand 1 Horsens

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

DIALOGMØDE - MED ENTREPRENØRERNE OG KLOAKMESTRE I HERNING. Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt ben@herningvand.dk Tlf.

DIALOGMØDE - MED ENTREPRENØRERNE OG KLOAKMESTRE I HERNING. Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt ben@herningvand.dk Tlf. DIALOGMØDE - MED ENTREPRENØRERNE OG KLOAKMESTRE I HERNING DEN 17. FEBRUAR Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt ben@herningvand.dk Tlf.: 3016 1975 DAGSORDEN Hvor er HV lige nu (bl.a. Klimatilpasningsplan

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 Hørsholm Vand ApS (spildevand) Att.: Gitte Benner Storm Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm 13. december 2011 Sag 4/1020-0600-0051 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Kvalitetssikring på vandværker

Kvalitetssikring på vandværker Kvalitetssikring på vandværker Ingeniørteam har udviklet et enkelt og økonomisk attraktivt ledelsessystem for indførelse af kvalitetssikring på vandværker i Danmark 27-10-2014 Proceskonsulent Hans Jørgen

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY

STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY MISSION VORES EKSISTENSBERETTIGELSE UDTRYKKER VI GENNEM

Læs mere

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger Rapport udgivet af BLST i 2009. ALECTIA A/S ENVIRON Management&Audit Kulegravningsudvalgets

Læs mere