Fakta 2009 Vand i tal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta 2009 Vand i tal"

Transkript

1 Vand i tal DANVAs benchmarking og vandstatistik 2009

2 Vand i tal Nye udfordringer for vandsektoren Vandsektorloven er nu en realitet. Den har været længe undervejs og selvom lovens ønske om at effektivisere vand- og spildevandsforsyningerne har været i tråd med DANVAs egne mål, har loven mødt kritik fra mange fronter på sin vej. DANVA har i dén grad markeret sig i debatten. Og især detaljerne omkring det kommende prisloft, har fået bølgerne til at gå højt. Miljøministeriet har lyttet og indførelsen af prisloftet er nu udskudt til Vandsektorloven stiller høje krav til forsyningerne på en lang række andre områder. Først og fremmest har selskabsdannelsen for mange forsyninger betydet store, organisatoriske omvæltninger så forsyningerne skal vænne sig til en ny og anderledes måde at drive virksomheden på. Vandsektorloven stiller også nye krav til forsyningerne, når det gælder benchmarking. Vi skal blive bedre til at se os selv efter i sømmene, dokumentere aktiviteter og identificere potentialerne for effektivisering, så forsyningerne også er konkurrencedygtige i årene fremover. Mange har allerede siden 1999 arbejdet målrettet med benchmarking og ikke mindst med at omsætte nøgletallene til reelle forbedringer. Men mange forsyninger mangler stadig at komme i gang. Der ligger store besparelser og venter for alle, så hvorfor vente med at effektivisere, indtil loven kræver det? Samtidig står DANVAs medlemmer alle overfor store udfordringer på en anden front klimaændringer. Uanset hvilket scenarie, eksperterne bliver enige om, så vil vi i fremtiden opleve store forandringer i klimaet og det betyder helt nye opgaver for forsyningerne. Mange forsyninger står overfor massive investeringer i nye systemer og ligeledes overfor en stor opgave i at skabe forståelse hos borgerne for de øgede udgifter til klimatilpasning. Derfor har DANVA i år udarbejdet en omfattende klimavision for hele vandsektoren, der skal inspirere og guide forsyningerne igennem de kommende års klimaudfordringer. bessy.dk vejen til bedre overblik På bessy.dk kan man finde et omfattende tal- og statistikmateriale, samt andre informationer om vandsektoren. Portalen er DANVAs web-baserede indrapporterings-, analyse- og afrapporteringssystem. Tove Bakke Laursen, formand for DANVAs bestyrelse Der ligger store besparelser og venter for alle, så hvorfor vente med at effektivisere, indtil loven kræver det? 2

3 Hvad er DANVA? DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening er en branche- og interesseorganisation med 139 vandforsyninger, spildevandsforsyninger og kommuner som medlemmer. Derudover er der mange firmamedlemskaber og personlige medlemskaber. Foreningen Tove Bakke Laursen, repræsenterer de største vandforsyninger og spildevandsforsyninger i landet, og samlet Formand for DANVAs bestyrelse leverer de ydelser til 90 procent af den danske befolkning. Læs mere på Benchmarking giver effektivisering Benchmarking er et redskab til at identificere effektiviseringspotentialer ud fra sammenligning af nøgletal. Herefter analyseres og optimeres arbejdsprocesser og metoder ved at lære ud fra best practice. Benchmarking indebærer kontinuerlig læring og udvikling. Men også en indirekte konkurrence mellem de forskellige forsyninger. I alt har 75 forsyninger gennemført DANVAs benchmarking De dækker ca. 44 pct. af forbrugerne på drikkevand og ca. 50 % af forbrugerne på spildevandsområdet. 3

4 V a n d p r i s Hvad koster vandet? Den forbrugeroplevede gennemsnitspris på vand i Danmark er 45,32 kr. pr. m 3 Prisen på vand er ikke den samme i hele landet. Vandsektoren arbejder uden over-/ underskud, efter det såkaldte hvile i sig selv-princip, så der er ingen fortjeneste på vandet. Nogle forsyninger har valgt at have et fast årligt grundbidrag på vand og spildevand, mens andre kun afregner efter vandforbrug. Prisen på drikkevand dækker udgifter til grundvandsbeskyttelse, indvinding, behandling og distribution. Prisen på spildevand omfatter udgifter til kloak, rensning og udledning. Forsyningerne kan finansiere investeringer, renoveringer og lignende ved enten at låne eller ved at øge prisen og spare op forud for investeringerne. Forskelle i opsparing og afbetaling af gæld kan give store variationer i prisen. 4

5 Vandforbruget er steget Vandforbruget er steget med 2,3 pct i forhold til Der er sket en stigning indenfor alle områder, henholdsvis husholdninger, erhverv og institutioner. Vandforbruget svarer til et forbrug på 70,40 m 3 pr. person pr. år. Husholdningerne tegner sig fortsat for det største forbrug, nemlig 65,3 pct. af det samlede forbrug. En person bruger i gennemsnit 42,80 m 3 pr. år i husholdningen svarende til 117 liter pr. dag. Forbruget i husholdningerne er dog faldet med 11,8 pct de sidste 10 år. Spildevandets andel øges fortsat Spildevandets andel af den samlede vandpris stiger fortsat. Fra 2007 til 2008 steg den fra 45,6 pct. til 46,9 pct. I 2001 udgjorde spildevandets andel 43 pct. Stigningen hænger bl.a. sammen med behovet for re- og nyinvesteringer i kloakledninger, således at de kan klare de større regnmængder samt med de store investeringer i forøget bassinkapacitet, så spildevandet ikke ledes urenset til sø og hav under intense regnskyl. Udvikling i vandforbruget, m3/pers./år Vandprisens sammensætning, 2008 Vandprisens sammensætning, 2008 Grønne afgifter 10% Statslig spildevandsafgift 1% 2003 Husholdning Erhverv Institutioner Tab Moms 20% 2004 Stat: 31% Fast vandbidrag 8% Vand: 22% Spildevand: 47% Variabelt vandbidrag 14% Fast spildevandsbidrag 5% Variabelt spildevandsbidrag 42% 3 skarpe om vandprisen 1. Hvad består vandprisen af? Vandprisen består af i alt fem elementer: Fast bidrag til vand Kubikmeterpris på vand Fast bidrag til spildevand Kubikmeterpris på spildevand Afgifter og moms 2. Hvad koster vandet? Det afhænger af, hvilken forsyning man er tilknyttet. Kontakt din lokale forsyning. Se endvidere priseksemplet på side 6. For mere detaljeret information, se forsyningernes numre og stamdata i omslagets flap. 3. Hvorfor varierer prisen på vandet? Der er et stort spænd mellem de laveste og højeste udgifter til drift og vedligehold blandt de forsyninger, der deltager i benchmarking. Generelt udspringer forskellen i de samlede priser på drikkevand af flere forhold. Strukturelle forskelle: Det er forholdsvis billigere at forsyne tæt befolkede områder og vandforbrugende industri end små forbrugere, f.eks. sommerhuse. Geologiske forhold gør det dyrere at hente vand op af jorden nogle steder end andre. Nogle steder betyder forurening, at der er sket investeringer i nye kildepladser til vandindvinding. Graden af rensning af spildevand afhænger af, hvor i naturen det ledes ud. Decentral spildevandsrensning er dyrere end central spildevandsrensning. Anlæggenes alder: Jo ældre et anlæg er, des mere vedligeholdelse kræver det. Politisk bestemte forskelle: Der er forskel i investeringspolitikken fra forsyning til forsyning. I øjeblikket investerer mange forsyninger i nye kloaksystemer for at imødekomme klimaændringerne. En del forsyninger investerer meget i grundvandsbeskyttelse. 5

6 Vandpris Det koster vandet Hvert år udregner DANVA en Forbrugeroplevet vandpris, som er en gennemsnits vandpris, baseret på de årlige indberetninger til Vandstatistikken. Prisen dækker både produktion og levering af rent vand til vandhanen, samt afløb og rensning af spildevandet. Den forbrugeroplevede vandpris var i 2008 på 45,32 kr pr. m 3. Det er en stigning på 5,6 % i forhold til året før (2008-tal). Eksempler på prisstruktur Forsyning: Aalborg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Odense Vandselskab A/S År Fast årligt vandbidrag, kr Variabelt vandbidrag, kr./m 3 4,85 12,05 5,80 Fast årligt spildevandsbidrag, kr Udover at vandprisen varierer fra forsyning til forsyning kan den oplevede vandpris godt opfattes forskelligt indenfor samme forsyning afhængig af forbrugt vandmængde. I en forsyning med et fast årligt bidrag vil en enlig i parcelhus med et årligt vandforbrug på 50 m 3 betale mere pr. forbrugt m 3 end f.eks. en familie på fire med et årligt vandforbrug på 170 m 3. I en forsyning, der kun anvender et variabelt bidrag pr. m 3, vil en enlig derimod betale det samme pr. forbrugt m 3, som en familie på fire. Hvorfor ser prisen ud som den gør? Variabelt Spildevandsbidrag kr./m 3 20,50 20,14 18,35 Priseksempel 80 kr. pr. forbrugt m Aalborg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Odense Vandselskab A/S Enlig med forbrug på 50 m3/år Familie på 4 med et forbrug på 170 m3/år Aalborg Forsyning Taksten for vandafledning i Aalborg Kommune dækker primært driftsomkostninger, rationalisering af renseanlægstrukturen og det deraf følgende behov for afskærende ledninger som konsekvens af kommunesammenlægning mellem Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg. Taksten dækker også en fortsat forøgelse af graden af separatkloakering via kloaksanering. Taksten for vand dækker primært driftsomkostninger, udbygning af reserveindvindingskapaciteten og grundvandsbeskyttelse. Preben Pedersen, rådmand for Forsyningsvirksomhederne. Lyngby-Taarbæk Forsyning Vi har gjort priserne op efter hvilke udgifter vi forventede at få. Det var blandt andet udvidelse af bassiner, udbygning af de eksisterende kloaksystemer og andre tiltag indenfor klimatilpasning, som krævede opsparing. Niels Johan Drisdal Hansen, civilingeniør, Lyngby-Taarbæk Forsyning. Odense Vandselskab A/S Odense Vandselskab er en af de få forsyninger, som har faldende priser på vand. Det skyldes, at vi har gennemført en række større renoveringer. På spildevand er priserne stigende, fordi vi er ved at udbygge og klimatilpasse vores kloaksystemer. Arne Svendsen, driftschef, Odense Vandselskab A/S. 6

7 En hustands vandudgift, (2008-priser) 4500 kr Vandudgift i husholdningsbudgettet Gennem en årrække har en husstands udgift til vand haft en uændret eller svagt faldende tendens. Vandudgiften har ligget konstant, målt i faste priser, mens husstandsindkomsten er steget, og vandforbruget er faldet. Tilsammen har det givet en let faldende tendens fra 2004 til Fra 2007 til 2008 er husholdningsbudgettets vandudgift dog steget med godt 6 %. Årsagen er til dels, at vandforbruget og vandprisen begge er svagt stigende Vand Spildevand Stat 7

8 interview carsten smidt, chef for forsyningssekretariatet Forsyningssekretariat sikrer effektivitet Ny chef for Forsyningssekretariatet satser på samarbejde med forsyningerne Med Vandsektorloven følger oprettelsen af et nyt forsyningssekretariat, som hører under Konkurrencestyrelsen. Sekretariatet skal, med chef Carsten Smidt i spidsen, sikre gennemsigtighed og effektivitet i vandsektoren. Det sker blandt andet gennem benchmarking og et prisloft på vand, som indføres i Hvordan vil I sikre, at forsyningerne bruger benchmarkingresultaterne til at effektivisere? Der er en udbredt misforståelse, at man ud fra benchmarkingresultaterne vil kunne se, hvordan man kan effektivisere. Det man kan bruge Forsyningssekretariatets tal til, er at se, om man er effektiv eller ej. Det er forsyningernes eget ansvar at se nærmere på, hvor de kan blive bedre. Vi vil naturligvis gerne bidrage med idéer og den viden, vi har. Hvad er formålet med prisloftet på vand? Prisloftet skal sammen med benchmarkingen og de deraf følgende effektivitetskrav sikre større incitament til, at vandselskaberne udvikler bedre effektivitet. Hvilken betydning får det for forsyningerne? Det får den betydning, at forsyningerne ikke må fastsætte deres takster udelukkende på baggrund af deres omkostninger, men skal fastsætte taksterne på et niveau, der ikke er højere, end det prisloft, Forsyningssekretariatet udmelder. Det betyder, at forsyningerne skal være opmærksomme på at reducere omkostningerne, så der ikke fremkommer et underskud i selskabet. Hvilken betydning får prisloftet for forbrugerne? Meget taler for, at forbrugerne vil opleve lavere priser, end de ellers ville have oplevet. Det vil selvfølgelig være meget svært at eftervise, men bare det forhold, at der kommer effektivitetskrav til forsyningerne og offentlighed om selskabernes effektivitet, vil betyde, at der vil være større incitament for selskaberne til at reducere deres omkostninger og takster til glæde for forbrugerne. Prisloft på vand kan det svare sig? Prisloftet er helt sikkert fornuftigt. En undersøgelse fra 2003 viser, at der er potentiale for effektiviseringer for rundt regnet 1 milliard kroner. Jeg har svært ved at forestille mig, at udgifterne forbundet med effektivisering kommer i nærheden af det beløb. DANVA har peget på, at branchen har effektiviseret sig betydeligt siden undersøgelsen i Derfor vil vi naturligvis også læne os op ad nyere undersøgelser. Men jeg har svært ved at se, hvordan man ikke kan eller ønsker at effektivisere sin forsyning. Prisloftet er blevet udskudt et år. Hvilken betydning får det? Forhåbentlig får det ikke den store betydning. Den vurdering bygger jeg på de første kontakter, som jeg har haft til forsyninger, som allerede nu lader til at have fokus på effektivisering og ikke alt for høje takster. Omvendt kan det jo ikke udelukkes, at der vil være nogle få forsyninger, der vil udnytte det udeblevne prisloft for 2010 til at opkræve for høje takster. Og det må være op til kommunernes og forsyningernes egen samvittighed. Hvad er den største udfordring for Forsyningssekretariatet lige nu? Den største udfordring er at sikre en god proces omkring indførelsen af prisloftet i Når man tæller månederne, er der ikke lang tid til, at forsyningerne skal til at indberette en masse ting. At få skabt en proces så man har tid nok til at skabe overblik og indberette. Det er den største udfordring for sekretariatet lige nu. 8 Carsten Smidt, chef for Forsyningssekretariatet Foto: Konkurrencestyrelsen Den største udfordring er at sikre en god proces omkring indførelsen af prisloftet i 2011

9 Prisloft i 2011 Vandpriserne vil i 2010 fortsat være reguleret efter hvile i sig selv-princip uden en prisloftsmyndighed. Hvile i sig selv-princippet betyder, at vand- og spildevandsforsyningerne set over en årrække skal have balance i regnskabet. Afgørende faktorer for prisdannelsen er både strukturelle og lokalpolitiske forhold, der medfører, at vandpriserne kan variere fra forsyning til forsyning. Når prisloftsreguleringen i 2011 træder i kraft, vil der i de områder, hvor forsyningerne ikke kan dokumentere deres prisniveau over for Konkurrencestyrelsen, ske en takstnedsættelse. Men det vil også betyde, at der i de områder, hvor forsyningerne kan dokumentere, at vandprisen har været for lav, kan ske en regulering med omvendt fortegn, og forbrugerne må forvente en ekstraregning. Kilde: Carsten Smidt, chef for Forsyningssekretariatet Forsyningssekretariatet Formålet med sekretariatet vil være at sikre størst mulig effektivisering i sektoren gennem indførelsen af prisloft og obligatorisk resultatbenchmarking. Der er afsat midler til 15 fuldtidsansatte. Omkring 1. januar 2010 forventes der at være cirka 10 ansatte. Sekretariatet finansieres af forsyningerne. 9

10 klimavision DANVA har store visioner for klimatilpasning Vandsektoren har brug for en klar vision, når det gælder proaktiv klimatilpasning, mener klimatalsmand for DANVAs bestyrelse, Vagn Skovdal Larsen Vandsektoren står i dag og i fremtiden overfor massive investeringer i nye anlæg til at håndtere klimaændringerne og de udfordringer, som følger med. Derfor er det altafgørende for branchen at have en klar strategi for klimatilpasning, så forsyningerne er klædt godt på til opgaven. For at inspirere forsyningerne har DANVA udarbejdet en vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren. Sammen med en inspirationsguide er visionen et af hovedelementerne i en samlet udviklingsplan for de kommende 100 år. DANVAs mission for proaktiv klimatilpasning er, at vi: Leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand, baseret på uforurenet grundvand, der er indvundet under størst mulig hensyntagen til vandløb samt værdifulde natur- og vandområder samt behandlet og transporteret med mindst mulig miljøeffekt. modtager regnvand, der ikke kan håndteres lokalt hos de tilsluttede forbrugere. Vi transporterer vandet til udledning i det naturlige vandmiljø i en kvantitet og kvalitet, der ikke udgør en sundhedsmæssig eller miljømæssig risiko. Transporten sker på en miljømæssig forsvarlig måde, der tilgodeser forebyggelse af klimaforandringer ved valg af bæredygtig teknologi og praksis. mindsker miljøeffekter ved transport, rensning og udledning af spildevand. DANVAs vision for proaktiv klimatilpasning: De ændrede klimaforhold har medført, at vi i år 2100 har skabt et samfund, der ER bæredygtigt. De proaktive forsyninger bidrager til, at landskabet er mangfoldigt, der dyrkes vand og bygges blåt, og byen er grøn og indbydende for borgerne. Forsyningerne leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand til borgerne. Rent grundvand er fortsat en tilgængelig ressource, fordi der i naturen er reserveret områder til grundvandsdannelse. Affald fra landbruget nyttiggøres uden risiko for forurening af vandmiljøet. I byerne og industriområderne transporterer vi sundhedsfarligt spildevand sikkert bort, og udleder det først til omgivelserne, når det er renset grundigt. De stærkt varierende regnmængder nyttiggøres på forskellig vis i nærmiljøet. Allerede i 2025 håndterer vi derfor vand herunder de øgede regnmængder som en værdifuld ressource i alle led i vandkredsløbet. Forsyningerne medvirker fortsat til at reducere den globale udledning af drivhusgasser gennem en øget indsats for at opnå energibesparelser, og i 2025 er vandsektoren CO 2 neutral. Læs mere om DANVAS klimavision på danva.dk Mission DANVAs klima- pil Vision Strategier CO 2 neutral vandsektor Håndtering af regnvand uden oversvøm mel ser Alle forstår an svars fordelingen Ny betalingslov Alt drikkevand fra grundvand Mål 10

11 DANVAs klimavision består desuden af fem konkrete mål for sektoren: 1. Vandsektoren er i 2025 CO 2 neutral I år 2025 er vandsektoren CO 2 neutral hvilket opnås gennem energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. 2. Håndtering af regnvand uden oversvømmelser Uanset hvilket klimascenarium der bliver en realitet, kan myndigheder, forsyninger og Vagn Skovdal Larsen, klimatalsmand for DANVAs bestyrelse grundejere samlet håndtere regnvandet. Disse aktører skal samlet sikre velfungerende afløbssystemer uden overløb af spildevand og ingen oversvømmelser i borgernes kældre. Aktørerne skal ligeledes samlet sikre, at vand kan ledes til recipient uanset havvandsstigninger. 3. Alle forstår ansvarsfordelingen Ansvarsfordeling i forhold til klimatilpasning er præciseret, og der er skabt overensstemmelse mellem samfundets opfattelse af ansvarsfordeling og juridisk ansvarsfordeling. Forsyningerne besidder de nødvendige kompetencer for at finde løsninger i forhold til klimatilpasning, og vi har skabt afklaring af forsyningernes rolle i forhold til forvaltningen af vand. Betalingsreglerne sikrer sammenhæng mellem ansvar og opgaver og lever op til forureneren betaler-princippet. Behovet for klimatilpasning i vandsektoren er synliggjort. Der er desuden opnået forbrugerbevidsthed om behov for klimatilpasning, og forbrugerne har forståelse for egen rolle i den samlede vandforvaltning. 4. Ny Betalingslov senest 2015 Betalingsstrukturen skaber incitament for decentral håndtering af regnvand. Betalingsstrukturen muliggør, at vandforvaltning sker med fokus på hele vandkredsløbet i et tæt samarbejde mellem myndighed og drift efter forureneren betaler-princippet. 5. Alt drikkevand fra grundvand Der er sikret total beskyttelse af de boringsnære beskyttelsesområder, og dannelsen af grundvand de rigtige steder fremmes. Vandindvinding sker med respekt for højt prioriterede natur- og miljøinteresser. Vandindvinding afvejes i forhold til påvirkning af målsætninger for natur og miljøområder. 11

12 interview klima- og energiminister connie hedegaard Vandsektoren er godt rustet til klimaændringer Videndeling, visioner og stigende pres fra forbrugerne er alt sammen med til at skærpe forsyningernes fokus, når det gælder klimatilpasning, mener klima- og energiminister Connie Hedegaard Der er ingen tvivl om, at fremtidens klima byder på store udfordringer for vandsektoren. Men klima- og energiminister Connie Hedegaard har stor tillid til forsyningerne, som hun mener, er med helt fremme også internationalt. I Danmark er vi jo heldigvis så godt stillet, at vi er et af de lande, der senest kommer til at opleve meget voldsomme forandringer i klimaet. Man kan sige, at vi i forhold til så mange andre, har relativt god tid til at forberede os. Men jo før vi begynder på at tænke klimatilpasning ind i vores planlægning, investeringer og dispositioner, des bedre, lyder det fra ministeren, som lægger vægt på, hvor vigtigt det er, at dele erfaringerne: Jeg synes, at det er rigtig godt og også meget nødvendigt, når en sektor prøver at tænke over, hvordan vi kan dele erfaringerne. Jeg har en teori om, at vi lidt for mange steder i Danmark bruger alt for mange kræfter på, at vi alle sammen skal finde på de mest fantastiske ting. Og så viser det sig, at hov, ovre i naboselskabet, der har de allerede fundet en smart måde at gøre det på. Derfor synes jeg også, at det er godt, når DANVA går ind og viser sit værd som organisation ved at stille viden til rådighed. Og så tror jeg, at der er et konkurrence-gen hos mange af os, som vågner, når vi kan se, at de ovre hos konkurrenterne på den anden side af kommunegrænsen gør det på en helt anden måde. Det tror jeg er med til at stimulere, så vi hele tiden er helt oppe på dupperne. Fokus på forsyningerne Der ligger imidlertid stadig en stor opgave hos forsyningerne i at sikre forståelse hos forbrugerne for det øgede behov for investeringer, generende gravearbejde og nye krav til borgerne i forbindelse med klimatilpasning. Ministeren har dog stor tiltro til de fremsynede forsyninger, som allerede nu er godt i gang med at udbygge deres kloaksystemer. Jeg tror sådan set, at det er blevet nemmere over de seneste par år. Den almindelige danske borger har fået øjnene op for, at vi her har en udfordring. Og det er helt i orden, at her er nogle vandselskaber, der tager opgaven på sig. Jeg tror snarere, at kritikken vil komme i forhold til de vandselskaber, der ikke i tide håndterer de her ting. Vandsektor i verdensklasse Og når det gælder klimatilpasning, fremhæver Connie Hedegaard også vandsektorens innovative løsninger, som hun mener, resten af verden også kan lære af. Jeg synes jo også, at det er vigtigt at understrege, at vand er et af de områder, hvor vi er internationalt stærke. Når jeg er rundt i verden, så ved folk godt, at noget af det vi er gode til i Danmark, det er vandløsninger og det skal vi selvfølgelig fortsætte med. Også de mange andre tiltag, som at omdanne slam til energi og at genbruge vand er vigtige. Jeg er helt overbevist om, at en vandsektor der bevarer som man hidtil har gjort på fornem vis et stærkt fokus på innovation, også bliver en vandsektor, der kan levere løsninger til resten af verden. Foto: Klaus Holsting Det er godt, når DANVA går ind og viser sit værd som organisation ved at stille viden til rådighed 12

13 Læs mere om klimatilpasning på webportalen 13

14 klimatilpasning Læs mere om proaktiv klimatilpasning i vandsektoren i DANVAs inspirationsguide. Find den på 14

15 Klimatilpasning kræver store investeringer Forsyningerne løser problemet med ekstreme regnmængder på forskellig vis, men fælles for dem alle er hensynet til borgerne Voldsomme regnskyl, enorme vandmasser og oversvømmede kældre. Vi kan allerede nu se følgerne af klimaændringerne og eksperterne spår, at vi i fremtiden vil opleve endnu større forandringer og dermed et stigende pres på de eksisterende kloaksystemer på grund af stigende nedbørsmængder. Derfor er DAN- VAs medlemmer allerede nu ved at tilpasse og udbygge kloaknettet, så det kan klare de kommende klimaudfordringer. Når det gælder klimatilpasning, findes der flere måder, hvorpå man kan håndtere de store mængder overskydende regnvand på en sikker og økonomisk måde. De har dog alle til fælles, at det handler om at lede vandet hurtigt væk, så kældre og veje ikke oversvømmes til gene for borgerne. Regn- og spildevand hver for sig I Aalborg er man i øjeblikket i gang med at udbygge byens kloaksystemer med enorme rørledninger, der skal transportere regnen væk separat fra det almindelige spildevand. På grund af klimaforandringerne og de voldsomme regnskyl har vi allerede oplevet flere eksempler på boligområder, der er blevet oversvømmet. Derfor er vi nødt til at gøre mere for at skille os af med vandet. Indtil nu har de fleste forsyninger brugt det forhåndenværende rørs princip. Men det stod klart for os, at vi var nødt til at tænke i andre baner for at sikre, at byens kloaksystem kunne håndtere de store mængder regn. Vi har derfor valgt at grave et ekstra rør ned ved siden af de eksisterende kloakledninger, fortæller Bo Laden, driftschef i Aalborg Forsyning og fortsætter: Ved at separere regnvand og almindeligt spildevand sparer vi renseanlæggene for at rense en masse vand. Det giver ikke blot bedre rensning af spildevandet, til glæde for miljøet, men også en økonomisk besparelse på driften på omkring 35 millioner kroner om året. Ud over at udarbejde en vision for klimatilpasning har Aalborg Forsyning også gjort meget ud af at sende materiale og information ud til borgerne, så de hele tiden er orienterede om, hvad der sker i deres område. Grønne områder og rekreativt vandmiljø Hos Københavns Energi har man ligeledes gennem en årrække arbejdet med proaktiv klimatilpasning. Her mener man også, at vandet skal væk fra de befæstede overflader, men har valgt at gå til opgaven fra en anden vinkel. Vi har primært valgt at opsamle regnvandet i store, underjordiske bassiner for derved at bremse og forsinke vandet, så det ikke løber de forkerte steder hen. Det betyder blandt andet, at vi får ledt spildevandet væk, så det eksempelvis ikke forurener havneudløbet. På den måde sikrer vi, at borgerne får glæde af de havnebade og strande, København har etableret indenfor de senere år, fortæller udviklingschef Niels Bent Johansen fra Københavns Energi. Til forskel fra Aalborg, hvor regnvandet fortsat løber under jorden, eksperimenterer man i København også med en lang række spændende synlige regnvandsløsninger. Kanaler, der fyldes med vand, når det regner, lommeparker og andre grønne oaser i byen skal fremover tage deres del af det overskydende regnvand. Regnvandet er ikke blot en opgave, der skal løses. Det kan også ses som en værdiskabende ressource, til glæde for borgerne. Ligesom Aalborg forsøger Københavns Energi også at inddrage borgerne i klimatilpasningen. Begge steder opfordrer man borgerne til selv at etablere løsninger, der kan holde regnvandet ude af kloakkerne. 15

16 vand Vandforsyningerne fortsætter de gode resultater Igen i år falder drift- og vedligeholdelsesudgifterne. Det viser, at forsyningerne i høj grad er på forkant med de nye krav om effektivisering. I 2009 har 42 vandforsyninger gennemført DANVAs benchmarking. De administrerer boringer, 207 vandværker, ca km ledningsnet og forsyner ca. 2,43 mio. forbrugere. 16

17 Drifts- og vedligeholdelsesudgifter falder stadig Siden 2002 er udgifterne til drift og vedligehold faldet fra 6,11 kr. pr. m 3 til 4,77 kr. pr. m 3 i 2007 målt i faste priser svarende til et fald på 22 %. Isoleret set er der fra 2007 til 2008 sket et fald fra 4,83 kr. pr m 3 til 4,77 kr. pr. m 3. Tallene indikerer, at det fortsat er lykkedes forsyningerne at gennemføre effektiviseringer indenfor drift og vedligehold. Total udgifter til Drift & Vedligehold, (2008 priser) 7,00 kr./m3 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0, vandforsyninger har deltaget i hele perioden. (1,7 mio. forbrugere) Forsat fremgang i investeringerne Totale investeringer, (2008-priser) 3,5 kr./m3 For andet år i træk stiger vandforsyningernes samlede investeringer. Siden 2006 er investeringerne steget med 9,8 %, målt i faste priser. Det er især indenfor nyinvesteringer, at stigningen er sket. Her ser vi stigninger på over 11 % fra 2007 til Faldet fra 2005 til 2006 hang formentlig sammen med tilbageholdenhed i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen. Efter 2006 kom der igen gang i aktiviteterne, hvilket stigningen fra 2006 til 2008 kan være udtryk for. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Reinvesteringer Nyinvesteringe 19 forsyninger har deltaget i hele perioden To tredjedele går til drift og vedligehold Knap to tredjedele 63 pct. af vandforsyningernes udgifter gik i 2008 til drift og vedligehold. Det er altså den største udgift for forsyningerne. Fordeling af vandforsyningens totale udgifter: 2008 Nyinvestering 10% Reinvestering 27% Administration 18% Produktion 25% Distribution 21% Drift og vedligehold 63% 17

18 spildevand Stigende investeringer i spildevandsforsyningerne De sidste års store fokus på det danske kloaknet herunder tilpasninger til klimaforandringer ses tydeligt på spildevandsforsyningernes investeringer. I 2008 faldt drift- og vedligeholdsudgifterne en smule, hvorimod investeringerne i kloaknettet er steget voldsomt. servicerer 3,7 mio. forbrugere og dækker tilsammen et kloakeret areal på ha med over km spildevandsførende hovedledninger og ca pumpestationer samt 216 renseanlæg, der belastes med over 5,1 mio. PE. I 2009 har 33 spildevandsforsyninger gennemført DANVAs benchmarking. De 18

19 Lille fald i udgifterne til drift og vedligehold Udgifterne til drift og vedligehold i faste priser har vist et lille fald fra 2007 til 2008 og derved er forrige års stigning, som hovedsagelig kunne forbindes med omlægninger og tilpasninger i forbindelse med kommunalreformen, stoppet. Der vil fortsat være fokus på at nedbringe drifts- og vedligeholdelsesudgifterne. Denne proces forventes støttet af kommunalreformens centralisering af spildevandsrensningen. Totale omkostninger til drift og vedligehold, (2008-priser) 10,00 kr./m3 8,00 6,00 4,00 2,00 0, forsyninger, deltagere i hele perioden, Forbrugere: 1,3 til 2,4 mio. (2008-priser) Voldsom stigning i investeringerne Fra 2007 til 2008 er spildevandsforsyningernes samlede investeringer steget fra 11,76 kr/m 3 til 13,51 kr/m 3, hvilket svarer til en stigning på 14,7 %. Siden 2005 er de samlede investeringer steget med 40 procent, hvoraf ca. 87 % bruges indenfor kloakområdet. Udviklingen viser, at spildevandsforsyningerne har stor fokus på tilpasning og fornyelse af sit kloaknet for at imødekomme fremtidens klimaforandringer. Andelen til investeringer stiger I 2008 er 57 % af spildevandsforsyningernes udgifter gået til investeringer, hvilket er en stigning på 7 % i forhold til De resterende 43 % går til drift og vedligehold, fordelt med 28 % på rensning, 12 % på transport og 7 % på administration. Totale investeringer, (2008-priser) 14 kr./m Fordeling af spildevandforsyningens totale udgifter, 2008 Nyinvestering 29% Reinvesteringer Nyinvesteringer forsyninger har deltagere i hele perioden Rensning 24% Administration 7% Transport 12% Drift og vedligehold 43% Reinvestering 28% 19

20 Interview miljøminister Troels Lund Poulsen Der kan reduceres tons CO 2 om året. Og det ser ud til at vandselskaberne allerede prioriterer opgaven højt. Jeg er imponeret. 20

Vand i tal. DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010

Vand i tal. DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010 Vand i tal DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010 1 vand i tal Fremtidens benchmarking John Hartvig Mølgaard, fmd. DANVAs arbejdsgruppe o mkring benchmarking» Vi skabte branchens foretrukne bench marking

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Rammen for Provas. Vision

Rammen for Provas. Vision Forretningsgrundlag Rammen for Provas Provas forretningsgrundlag tegner rammerne om vores virksomhed i det daglige arbejde. Det sammenfatter det strategiarbejde, vi har udført i 2009 og 2010 med vision,

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

VAND I TAL. DANVA s Benchmarking og Vandstatistik 2008. DA N VA Dansk Vand- og Spildevandsforening

VAND I TAL. DANVA s Benchmarking og Vandstatistik 2008. DA N VA Dansk Vand- og Spildevandsforening VAND I TAL DANVA s Benchmarking og Vandstatistik 28 DA N VA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vand i tal Mens vi venter på Vandsektorloven Den, der venter på noget godt, kan vente længe, siger et mundheld.

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik 1 vand i tal Procesbenchmarking giver kunderne overblik DANVA mener, at vandselskabernes vigtigste opgave er at forsyne tilfredse kunder,

Læs mere

Driftsaftale for Nordvand 2014

Driftsaftale for Nordvand 2014 Driftsaftale for Nordvand 2014 November 2013 1 Driftsaftale for Nordvand A/S 2014 Formål Formålet med denne driftsaftale er at de to ejerkommuner årligt overordnet sætter mål for opgaveløsningen i Nordvand

Læs mere

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand Notat Oprettelsesdato: 8. november 2012 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: [Journalnr.] Budget 2013 Middelfart Spildevand Budget 2013 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger Rapport udgivet af BLST i 2009. ALECTIA A/S ENVIRON Management&Audit Kulegravningsudvalgets

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Slide: 1 Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011 Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Civ. Ing. Lars Isager Hedegaard, Hvidovre Forsyning Slide: 2 Inden vi ser på

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 www.kalundborgforsyning.dk Indhold: Kalundborg Forsyning Baggrund oversigtskort vandmængder vandkvalitet Teknisk totalløsning Forudsætninger Økonomi

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

En mere effektiv vandsektor

En mere effektiv vandsektor En mere effektiv vandsektor - Vækst, effektivisering og udvikling. v. Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk www.danva.dk Kort om DANVA Brancheforening

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Leder DANVA BENCHMARKING HAR FOKUS PÅ FORRETNINGEN DANVA mener, at vandsektoren skal drives af effektive vandselskaber, der gennem samarbejde,

Læs mere

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren KOMMISSORIUM Undersøgelse af muligheder for sammenlægning af de kommunalt ejede vandselskaber i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal i

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Vand i tal 2014. DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal 2014. DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal 2014 DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX LEDER Benchmarking effektiviserer Benchmarking er et redskab til at identificere indsatser og optimere

Læs mere

DIALOGMØDE - MED ENTREPRENØRERNE OG KLOAKMESTRE I HERNING. Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt ben@herningvand.dk Tlf.

DIALOGMØDE - MED ENTREPRENØRERNE OG KLOAKMESTRE I HERNING. Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt ben@herningvand.dk Tlf. DIALOGMØDE - MED ENTREPRENØRERNE OG KLOAKMESTRE I HERNING DEN 17. FEBRUAR Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt ben@herningvand.dk Tlf.: 3016 1975 DAGSORDEN Hvor er HV lige nu (bl.a. Klimatilpasningsplan

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Vi tager hånd om vandet

Vi tager hånd om vandet Nordvand Virksomhedsrapport Nordvand virksomhedsrapport Vi tager hånd om vandet FORSIDE Humlebæk Virksomhedsrapport Nordvand Nordvand Virksomhedsrapport. Nordvand leverer drikkevand til ca.. forbrugere

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Hovedgård Vandværk Amba Formandens beretning 01.10.2012 30.09.2013

Hovedgård Vandværk Amba Formandens beretning 01.10.2012 30.09.2013 Hovedgård Vandværk Amba Formandens beretning 01.10.2012 30.09.2013 Medlemmer Der er 783 medlemmer i vandværket. Ingen stigning siden sidste år. Det er gået helt i stå med ny tilslutninger idet vi var 780

Læs mere

Priser 2015. Hvordan er påvirkningen på en standardfamilie?

Priser 2015. Hvordan er påvirkningen på en standardfamilie? Priser 2015 Hvordan er påvirkningen på en standardfamilie? Overordnede linjer for Budget 2015 Pris- og lønregulering ifølge KL s budgetvejledning. Reinvesteringsniveau holdes på et snævert niveau. Alle

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 1. April 2015 Bestyrelsen: Bestyrelsens beretning for 2014 Velkommen til generalforsamlingen i Næsby Vandværk (Den 81) Onsdag den 8. april 2015 Jørgen Skov døde den 7. august 2014 efter lang tids sygdom.

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S DIT FORSYNINGSSELSKAB VELKOMMEN Kære forbruger i Allerød Kommune. Velkommen til dit forsyningsselskab Forsyningen Allerød Rudersdal. Forsyningen Allerød Rudersdal har

Læs mere

Virksomhedsplan 2012 2013

Virksomhedsplan 2012 2013 Virksomhedsplan 2012 2013 Forord Nærværende virksomhedsplan er udarbejdet i forlængelse af Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012-2016, som blev vedtaget af bestyrelsen den 30. april 2012. Virksomhedsplanen

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K

Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Ref.: HG/hg E-mail: hg@frinet.dk 1. oktober 2015 Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Journalnummer 65-651- 6506 Høringssvar fra Foreningen af Rådgivende

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012. Vejle Spildevand A/S. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012. Vejle Spildevand A/S. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012 Vejle Spildevand A/S mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014

Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014 Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014 Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag DDS i Københavns Energi Vand & Afløb I de sidste 100 år har adskillelse af rent og urent vand i huse, været det grundlæggende koncept for bekæmpelse

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Leder DANVA Benchmarking har fokus på forretningen DANVA mener, at vandsektoren skal drives af effektive vandselskaber, der gennem samarbejde,

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Skabelon til vedtægter Hjælp til forbruger og økonomisystem blandt medlems vandværker.

Skabelon til vedtægter Hjælp til forbruger og økonomisystem blandt medlems vandværker. Bestyrelsens beretning 2012. Velkommen til generalforsamling i Vandråd Randers. Første punkt på dagsordenen er valg af dirigent. Bestyrelsen vil foreslå Jens Erik Thomsen, Kristrup Vandværk. Aktivitetsplan

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK FORSYNING A/S Journalnr.: Referat Dato: 16. april 2013

LYNGBY-TAARBÆK FORSYNING A/S Journalnr.: Referat Dato: 16. april 2013 LYNGBY-TAARBÆK FORSYNING A/S Journalnr.: Referat Dato: 16. april 2013 Referent: Marianne T. Bak Mødenr.: 21 Mødedato: Tirsdag den 16. april 2013, kl. 16.00 18.00 Mødested: Mølleåværkets mødelokale, Hjortekærbakken

Læs mere

Hvordan matcher og styrer kommunerne de store selskaber? - Relationen mellem Aarhus kommune og Aarhus Vand - Konsolidering mod større selskaber

Hvordan matcher og styrer kommunerne de store selskaber? - Relationen mellem Aarhus kommune og Aarhus Vand - Konsolidering mod større selskaber Hvordan matcher og styrer kommunerne de store selskaber? - Relationen mellem Aarhus kommune og Aarhus Vand - Konsolidering mod større selskaber Politisk Forum 2013 KL's konference på teknik- og miljøområdet,

Læs mere

Intern overvågning. Årsberetning til regnskab 2014

Intern overvågning. Årsberetning til regnskab 2014 Intern overvågning Årsberetning til regnskab 2014 Indhold Indledning... 4 Væsentlige aftaler... 5 Aftaler med kommunerne... 6 Indledning Dette er den 2. udgave af en samlet årsberetning for Forsyningen

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE FAKTA OM FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 2 Energi og miljø for milliarder Forsyningsvirksomhederne er Aalborgs leverandør af miljø- og energitjenester. Vi forsyner byens husstande og arbejdspladser med gas el

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

Borgertilfredshed en nøgle til succes

Borgertilfredshed en nøgle til succes Borgertilfredshed en nøgle til succes De syv virksomheder bag Kloakpartner bruger store ressourcer på borgerinformation og på at minimere generne for borgerne. Vi anvender en række forskellige værktøjer

Læs mere

Hovedgård Vandværk Amba Formandens beretning 01.10.2011 30.09.2012

Hovedgård Vandværk Amba Formandens beretning 01.10.2011 30.09.2012 Hovedgård Vandværk Amba Formandens beretning 01.10.2011 30.09.2012 Medlemmer Der er 783 medlemmer i vandværket. Kun en stigning på 2 siden sidste år. Det er gået helt i stå med ny tilslutninger idet vi

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Marts 2014 Version 2.0 Indhold Kapitel 1 Indledning... 3 1.1 Guidens struktur... 3 1.2 Ny screeningsmetode... 3 1.3

Læs mere

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Hillerød Kommune Att. Martin Lund 22. oktober 2013 Sag 12/05584 / CF E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører tilsyn

Læs mere

Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Afgørelse

Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Afgørelse Fredericia Kommune Att. Karsten Damm 20. januar 2014 Sag 12/05565 / CF E-mail: karsten.damm@fredericia.dk; kommunen@fredericia.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Kære andelshavere, velkommen til generalforsamlingen. 2013 har været et år som så mange andre i vandværket og dog er der sket ændringer.

Kære andelshavere, velkommen til generalforsamlingen. 2013 har været et år som så mange andre i vandværket og dog er der sket ændringer. Søbjerg Vandværk generalforsamling 24. april 2014. Kære andelshavere, velkommen til generalforsamlingen. 2013 har været et år som så mange andre i vandværket og dog er der sket ændringer. Jeg vil gerne

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Notat. Budget 2015 Middelfart Spildevand

Notat. Budget 2015 Middelfart Spildevand Notat Oprettelsesdato: 24. oktober 2014 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: [Journalnr.] Budget 2015 Middelfart Spildevand Budget 2015 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere