Det udvidede EU og den fri bevægelighed for østtjenesteydere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det udvidede EU og den fri bevægelighed for østtjenesteydere"

Transkript

1 delrapport Det udvidede EU og den fri bevægelighed for østtjenesteydere Omfang og effekter på det danske arbejdsmarked Klaus Pedersen og Søren Kaj Andersen Juli 2008 ISBN Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of Copenhagen Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5 Postboks 2099 DK 1014 København K Tel: Fax:

2 FAOS Forskningsnotat 096 side 2 Abstract It is likely that only between 5 and 15 percent of the Eastern European businesses, operating in Denmark, are covered by a collective agreement, compared to an average coverage around 80 pct. for Danish employees. This is one of the key findings in FAOS report prepared for Employment Ministry, entitled The enlarged EU and the free movement of East European service providers - extent and effects on the Danish labour market. Further, the report shows that Eastern European firms and their employees only to a limited extent at today have become part of the organized Danish labour market. Statements from Danish Tax Authorities VAT-registration show that, in March 2008, a good 1150 Eastern European companies delivered services in Denmark, bringing along their own staff from their home country. However, this number is associated with considerable uncertainty, as both public authorities and social partners find that there to some degree is embedded a registration deficiency. In a previous analysis, FAOS research has estimated that East European service providers on average have brought along 15 employees. This would mean that around 17,000 East European workers were posted to Denmark in March 2008, mainly from Poland. Tax registration shows that 3 out of 4 East European companies operate in the construction industry. The Danish Construction Employers Confederation has about 30 service providing East European member companies, entailing these firms also to be obliged by a collective agreement. The 30 companies are representing approximately 3 percent of VAT-registered construction firms for East Europe. Pension-Denmark, which administers the occupational pensions for most skilled Danish workers, indicates registration of approximately 100 pension remitting East European companies, including the 30 members from Eastern Europe. It is difficult to equate the pension remitting companies with the actual coverage of the collective agreements. But as the right for the individual employee to receive pension under collective construction agreement applies from the first day at work, the figures ought to show a realistic picture, at least of how many East European companies, which comply with collective agreements they have signed.

3 FAOS Forskningsnotat 096 side 3 Nevertheless, speaking to core personal in relevant Unions, they estimate to have obtained around accession agreements with East European companies since May Accession-collective-agreements are differing from industry agreements by way of being settled directly in between a union and the company. Construction also accounted for the vast majority of accession agreements, though this practise is also found in the agriculture and nursery sector, and to a less extend, in the manufacturing sector. Further, our study has shown that unions, despite an apparent interest, are rather poor in providing documentation on the outcome of collective coverage and recruitment of East European labour migrants. Thus, e.g. as mentioned, it is not to say whether 5, 10 or 15 percent of East European posted workers are covered by Danish collective agreements. We know from a previous FAOS-research study that only few East Europeans workers are organized in a Danish trade union, probably between 2 and 4 percent. It is a similar low proportion of East European companies, which join the Danish employers' organizations, while the collective agreement coverage is somewhat higher. Nevertheless, it seems generally fair to conclude at this point that labour migrant from East Europe only has become part of the organized Danish labour market to a very limited extend.

4 FAOS Forskningsnotat 096 side 4 Sammenfatning Indledning Metode Rapportens opbygning Regler for tjenesteydere og udstationerede Registrering og antal Registrering Ny registrering (RUT) Antal tjenesteydere og udstationerede Tjenesteydere og udstationerede udfordringer Partsudfordringer Bygge- og anlægsområdet Det grønne område Transport Rengøring og restauration Industrien Vikarbureauer Myndighedsudfordringer SKAT Lovligt ophold - Politi, Statsforvaltning og Udlændingeservice Politiet Arbejdsmiljø - Arbejdstilsynet Arbejdsskadesikringen Arbejdsmarkedsstyrelsen Social sikring Den sociale sikringsstyrelse De samlede udfordringer Myndighederne i Polen og Litauen Polen Litauen EU policy om tjenesteydere og udstationerede EU-kommissionen EU-parlamentet Registrering og kontrol i andre lande Norge Tyskland Nederlandene Finland Sverige Irland Island Østrig Bilag A: Oversigt over interviews- og samtalepersoner m.v Bilag B: Litteraturliste... 85

5 FAOS Forskningsnotat 096 side 5 Sammenfatning Antallet Antallet af EU-virksomheder, som ifølge SKAT s opgørelser leverer tjenesteydelser i Danmark, er vokset fra nogle få hundrede i 2003 til godt i maj Af disse registrerede EU-tjenesteydere er det tyske virksomheder, der fylder mest. Blandt de østeuropæiske virksomheder udgør de polske flertallet med godt 1000 virksomheder. Litauiske følger efter med godt 100 registrerede virksomheder. Omkring 75 pct. af de registrerede østtjenesteydere opererer inden for byggeriet. Der er sandsynligvis væsentlig flere virksomheder fra andre EU-lande, der leverer ydelser i Danmark. Såvel myndigheder som partsrepræsentanter vurderer, at der har fundet en underregistrering sted i SKAT s register. Antallet af udstationerede medarbejdere, som østtjenesteyderne medbringer, er ukendt. Imidlertid tyder registreringerne af de såkaldte E101-attester på, at antallet er stærkt stigende. Knapt halvdelen af de registrerede attester angik udstationerede fra Østeuropa. En tidligere FAOS-undersøgelse inden for byggeriet har anslået, at hver EU-tjenesteyder fra Østeuropa medbragte ca. 15 medarbejdere. Denne vurdering kan ikke uden videre udbredes til det samlede arbejdsmarked, men da udstationering i bygge- og anlægssektoren dominerer billedet, er der et vist belæg for at hævde, at der er omkring udstationerede østeuropæere på det danske arbejdsmarked i foråret Ud over byggeriet er antallet af registrerede EU-tjenesteydere begrænset. Blandt de områder vi ser på i denne rapport, er der registreret et mindre antal inden for transport, industri og landbrug. Første maj 2008 er der indført et nyt registreringssystem (RUT 1 ) som forventes at give et væsentlig bedre overblik over antallet af udenlandske tjenesteydere og udstationerede i Danmark. Udfordringer organisering, overenskomstdækning og social dumping Tilgangen af tjenesteydere og udstationerede fra Østeuropa bidrager sammen med tjenesteydere og udstationerede fra især Tyskland og Sverige til at løse en lang række opgaver på et dansk arbejdsmarked, der er præget af en historisk lav ledighed og mangel på arbejdskraft inden for flere sektorer. Det er dog også klart, at netop udstationering skaber en række reguleringsmæssige udfordringer. Meget tyder på, at udstationerede medarbejdere hos østtjenesteydere ofte arbejder under vilkår, der ikke på alle områder lever op til den danske overenskomstregulering. Vi ved fra en undersøgelse FAOS har gennemført 2, at grupper af 1 RUT: Registrering af Udenlandske Tjenesteydere. Etableres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og starter 1. maj Registret rummer oplysninger om EU-tjenesteydere og deres aktiviteter, placering og deres udstationerede i Danmark 2 FAOS rapport Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen (2008, Jens A. Hansen og Søren K. Andersen).

6 FAOS Forskningsnotat 096 side 6 udstationerede østarbejdere i byggeriet aflønnes langt under overenskomsternes mindstebetaling. Med undtagelse af industrien synes lønkonkurrence at være en generel udfordring for alle de sektorer, vi har analyseret. I industrien havde man allerede før østudvidelsen regler i industrioverenskomsten om, at udenlandske arbejdstagere, herunder udstationerede, skal arbejde på samme vilkår som ansatte i øvrigt. Nogle af industrioverenskomstens bestemmelser er efterfølgende kopieret over på overenskomstområder. Et spørgsmål er, om der er yderligere muligheder for erfaringsoverføring eller om sektorforskelle begrænser mulighederne? Det er vores vurdering, at overenskomstdækningen af østtjenesteyderne er begrænset. Dansk Byggeri har organiseret og dermed overenskomstdækket ca. 30 østvirksomheder, svarende til 3 pct. af de momsregistrere østtjenesteydere inden for byggeriet. Pension Danmark, som administrerer arbejdsmarkedspensionerne for de fleste faglærte arbejdere oplyser, at man har registreret ca.100 pensionsindbetalende østvirksomheder. Tallet rummer også Dansk Byggeris 30 øst-medlemmer. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem pensionsindbetalende virksomheder og det samlede antal indgående overenskomster, men med fremrykning af pensionsretten ved OK-07 inden for byggeriet vil de virksomheder, der overholder overenskomsterne, være registret hos Pension Danmark. Spørger man i forbundene får man et samlet tal på mellem tiltrædelsesoverenskomster inden for bygge- og anlægsområdet 3. Det grønne område har en håndfuld og industrien og ligeledes et mindre antal. Samlet set er billedet, at fagbevægelsens arbejde med at overenskomstdække udenlandske virksomheder er ringe dokumenteret, men alligevel er indtrykket, at overenskomstdækningen er begrænset. Om andel udgør 5, 10 eller 15 pct. af de registrerede østtjenesteydere er ikke til at sige, men både andelen og det nominelle antal overenskomster er begrænset. Omvendt er det utvivlsomt, at fagbevægelsen bruger mange ressourcer på at forsøge at overenskomstdække østvirksomheder og organisere de udstationerede. Ressourcepresset bliver fremført som del af forklaringen på, at man ikke dokumenterer sin indsats bedre. Indsatsen i afdelingerne er blevet stimuleret gennem ressourcer og incitamenter, hvor afdelingerne får lov til at beholde en større andel af medlemskontingentet fra udenlandske end fra danske medlemmer. At fagbevægelsen særligt inden for byggeriet bruger mange ressourcer på overenskomstarbejdet ses af det vedvarende høje tal på omkring 120 konfliktramte østvirksomheder. Bortset fra et antal gode eksempler på at det er lykkedes for fagbevægelsen at organisere østeuropæiske udstationerede, så er organisationsprocenten samlet meget begrænset. Inden for byggeriet har FAOS tidligere anslået tallet til at ligge mellem 2-4 pct. I de øvrige sektorer ligger organiseringen formentlig på et tilsvarende lavt niveau. 3 Ifølge BAT har 3F 181 tiltrædelsesoverenskomster, Malerne 25 og TIB omkring 50.

7 FAOS Forskningsnotat 096 side 7 Når det lykkes at organisere og overenskomstdække østtjenesteydere udestår der fortsat udfordringer for fagbevægelsen; først og fremmest med at sikre at overenskomsterne overholdes og dernæst, at sanktionering ved brud på overenskomsternes bestemmelser bliver efterlevet. Den første udfordring angår det problem, at udstationerede i nogle tilfælde alene får løn svarende til overenskomstens minimallønssats uden en lokal lønforhandling, mens udfordringen med fuldbyrdelse f.eks. optræder, hvor tjenesteydere tager hjem eller erklærer sig konkurs efter de er blevet pålagt efterbetaling og/eller bod. Samlet set er hovedudfordringen at sikre, at østtjenesteydere og deres udstationerede medarbejdere bliver en del af det organiserede danske arbejdsmarked og lever op til dansk lovgivning om lovligt ophold, skattebetaling, har et sikkert og sundt arbejdsmiljø samt ordentlige boligforhold. Som nævnt er det hidtil gået ganske trægt med organiseringen af såvel tjenesteydere som deres udstationerede medarbejdere. Problemet kan i et vist omfang være tjenesteydelsens og udstationeringens midlertidige karakter f.eks. nogle få måneder. Udfordringerne tydeliggøres dog, når tjenesteydere bliver i Danmark i flere år på successive arbejdskontrakter af op til 12 måneders varighed, hvilket forekommer i et ukendt omfang. Fagbevægelsen er generelt set relativt fortrøstningsfuld i vurderingen af, at de formår at bekæmpe ublu lønkonkurrence og urimelige arbejdstidsforhold for især østeuropæiske udstationerede medarbejdere. Der er dog samtidig en vis bekymring at spore flere steder; uroen knytter sig især til risikoen ved ændrede økonomiske konjunkturer. Bekymringen er kædet sammen med arbejdsgiveres meldinger om, at de vil beholde den mest produktiver og velkvalificerede arbejdskraft i tilfælde af fyringer og ikke nødvendigvis vil tænke dansk. I det lidt længere tidsperspektiv rejser der sig et spørgsmål, om det vil være muligt for danske arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer at organisere og overenskomstdække østvirksomhederne og deres medarbejdere. I forlængelse heraf opstår endvidere spørgsmålet, om det kun vil være muligt at sikre overenskomstdækning af udstationerede østarbejdere, hvis de relevante overenskomster helt eller delvis bliver gjort almengyldige. Overenskomster der bliver gjort almengyldige kan bidrage til at løse problemet med manglende overenskomstdækning og overholdelsen af overenskomstkravene, i det mindste formelt. At der er få organiserede udstationerede østarbejdere betyder, at det er vanskeligt for fagbevægelsen at finde, overenskomstdække og kontrollere virksomhederne. Almengyldige overenskomster gør det muligt for myndighederne at assistere arbejdsmarkedets parter, forudsat at myndighederne afsætter ressourcer til opgaven. Derimod er almengyldige overenskomster ikke i sig selv en hjælp i arbejdet med organiseringen af tjenesteydere i danske arbejdsgiverorganisationer eller deres udstationerede medarbejdere i danske fagforeninger. Efter parternes opfattelse risikerer man med almengørelse at svække den danske aftalemodel, især fordi arbejdsgiversiden kan miste motivation til at organisere sig, hvis man som arbejdsgiver kan nøjes med

8 FAOS Forskningsnotat 096 side 8 at følge de almengjorte løn- og arbejdsvilkår frem for at tiltræde hele overenskomsten 4. Hertil kommer den mere principielle bekymring for konsekvenserne af statslig inddragelse i overenskomstsystemet. Myndighedsindsatsen Et andet spørgsmål er, om myndighedernes bistand til indsatsen mod social dumping kan have andre former end via almengyldige over? I rapporten peges der på sådanne muligheder. Kontakten til myndighederne i Litauen og Polen, som er de store leverandører af tjenesteydere til Danmark, bekræfter EUkommissionens vurdering af, at kontakten mellem medlemslandene kan udbygges yderligere. Polske og litauiske myndigheder oplyser, at Danmark ikke er blandt de medlemslande, der henvender sig med spørgsmål om, hvorvidt polske eller litauiske tjenesteydere reelt er etableret og har ansat personale i hjemlandet. Det er et spørgsmål, om det nye RUT-register forbedrer muligheden for at kontrollere tjenesteydernes lovlighed? I modsætning til Danmark bruger nogle medlemslande E101-attesten om social sikring til systematisk at kontrollere tjenesteyderne. Der er også eksempler på lande, der indgår samarbejdsaftaler med lande i Østeuropa om udveksling af oplysninger om tjenesteydere, og der er eksempler på, at medlemslande systematisk checker EU-tjenesteydere via EU-momsregistret (VIES-systemet). Uagtet at det ikke fremgår af regler og manualer, så oplyser SKAT, at man i praksis foretager en tilsvarende systematisk kontrol. Attest E101 beskytter tjenesteyderen og den udstationerede mod krav om betaling til arbejdsskadeforsikringer i værtslandet. I Danmark foregår der ingen organiseret kontrol af, om EU-udstationerede er dækket i tilfælde af arbejdsskader. En sådan indsats kunne bidrage til at øge den sociale og økonomiske sikkerhed for udstationerede arbejdstagere og samtidig til at sikre, at østvirksomhederne er reelle tjenesteydere. I forhold til mulighederne for assistance fra danske myndigheder har fagbevægelsen en række ønsker. Generelt ønsker man, at myndighederne bruger flere ressourcer på at kontrollere og sanktionere tjenesteydernes overholdelse af reglerne. Særligt Arbejdstilsynets indsats er der stor interesse om. I forhold til tjenesteydernes lovlighed efterlyser parterne både øgede ressourcer til myndighedsindsatsen, et bedre samarbejde mellem myndighederne og et tættere samarbejde mellem parter og myndigheder. Blandt de konkrete forslag er et ønske om one stop shop, således at parterne og samtidig også østarbejdere - kan henvende sig et sted om illegale forhold hos en tjenesteyder uden først at skulle 4 En rapport fra det norske rådgivningsfirma, Econ Pöyry (http://www.econ.no/modules/module_123/proxy.asp?i=2908&c=9&d=2) baserer sig på den modsatte præmis: At arbejdsgiverne organiserer sig, fordi det alligevel bliver bundet af tariffen.

9 FAOS Forskningsnotat 096 side 9 skelne mellem om sagen henhører under SKAT, Udlændingeservice eller Politiet. EU - principper, registrering og kontrol En særlig bekymring hos arbejdsmarkedets parter knytter sig til de seneste EUdomme (Laval og Rüffert) i sammenhæng med EU-kommissionens erklærede målsætning om at øge omfanget af grænseoverskridende tjenesteydelser. Fagbevægelsen og i nogen grad arbejdsgiverorganisationerne ser med uro på EUdommenes tilsyneladende prioritering af den fri bevægelighed for tjenesteydelser over medlemslandenes indsatser mod social dumping. Et af de centrale spørgsmål på EU-niveau handler om mulighederne for nationale regulering, registrering og kontrol af tjenesteydere og udstationerede. I Danmark ser faglige repræsentanter frem til etableringen af det nye RUTregister 5. Arbejdsgiverne inden for byggeriet er ikke bekymrede for, at denne nye registreringspligt for udenlandske virksomheder vil begrænse udbuddet af tjenesteydelser i Danmark. På den polske ambassade synes man umiddelbart, at registreringspligten er et tilbageskridt i forhold til et åbent EU-marked for tjenesteydelser; men man ser ingen risiko for, at polske virksomheder vil blive skræmt af registreringspligten. Lønmodtagerorganisationerne er som nævnt positive overfor RUT, men de fremhæver, at myndighedernes fysiske kontrol og sanktioneringen af manglende registrering er afgørende for, om RUT bliver mere dækkende end Tønderregistret, som ifølge fagbevægelsen i byggeriet har dækket under halvdelen af tjenesteyderne i landet. Billedet af hvordan de andre medlemslande har tilrettelagt deres registrering, kontrol og sanktioner af EU-tjenesteydere er sammensat. Der er dog tilsyneladende en vis sammenhæng mellem en udbygget registrering, kontrol og sanktionering og tilstedeværelsen af mange tjenesteydere i landet. Dette synes særligt at gælde i de lande der oplever et væsentligt pres på løn- og arbejdsvilkår inden for en eller flere sektorer, og det kan medvirke til at forklare, at Tyskland og Norge er gået langt med hensyn til at regulere og registrere tjenesteyderne. EU-komissionen og EU-parlamentet ser forskelligt på medlemslandenes registrering og kontrol af tjenesteydere. Parlamentet er mere åben end Kommissionen overfor medlemslandenes behov for at forebygge social dumping gennem registrering og kontrol samt andre administrative tiltag. Begge institutioner ønsker dog, at flest mulige udfordringer løses ved direkte samarbejder mellem medlemslandene. Vore oplysninger fra Polen, Litauen og fra de danske myndigheder selv viser, at Danmark tilsyneladende halter noget efter nogle andre EU/EØS-lande på dette punkt. 5 Registrering af Udenlandske Tjenesteydere. Etableres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og starter 1. maj Registret rummer oplysninger om EU-tjenesteydere og deres aktiviteter, placering og deres udstationerede i Danmark.

10 FAOS Forskningsnotat 096 side Indledning Formålet med dette forskningsprojekt er at beskrive og analysere de centrale muligheder og udfordringer for det danske arbejdsmarked som EU-udvidelserne i 2004 og 2007 har betydet. I denne delrapport er der særligt sat fokus på østeuropæiske tjenesteydere og udstationerede. Det samlede projekt udarbejdes for Beskæftigelsesministeriet. I denne rapport analyserer vi østvirksomhederne og de udstationerede østarbejderes betydning for det danske arbejdsmarkedssystem, hvor vi bl.a. inddrager hvad udvidelsen betyder for organisering og overenskomstdækningen af de nye østarbejdere og østtjenesteydere, og mere konkret ser på udvidelsens indirekte betydning for løn- og arbejdsforhold. Helt overordnet behandler vi spørgsmålet, om den danske arbejdsmarkedsmodel kan fortsætte uændret i et udvidet Europa med fri bevægelighed? Og hvis ikke, hvilke ændringer af modellen der så er nødvendige? Det er særligt sektorerne bygge- og anlæg, det grønne område, service (transport, rengøring og restauration) og industri der bliver belyst; derudover bruger vi lidt plads til at beskrive udvidelsens betydning for vikaransættelsesformen. Begreberne tjenesteydere og udstationerede er centrale i rapporten; vi bruger begrebet tjenesteydere om EU-virksomheder, der midlertidigt løser en arbejdsopgave i Danmark for private eller som underleverandører for danske virksomheder. Udstationerede dækker de (øst)arbejdere, som tjenesteyderen har med hjemmefra (oprindelseslandet) til at løse arbejdsopgaverne. Med de nye domme fra EU-domstolen 6 er der føjet nye dimensioner til udfordringerne fra tjenesteydere og udstationerede. Rapporten inddrager dommene og de overvejelser, som de giver anledning til uden dog at gå ind de reguleringsmæssige konsekvenser af dommene. 1.1 Metode I rapporten er anvendt hvad der kaldes en induktiv metodisk tilgang, der bygger på registerdata og kvalitative interviews og telefonsamtaler 7 med 72personer. Ud fra disse data beskrives den betydning østtjenesteydere og deres udstationerede medarbejdere har for det danske arbejdsmarked. Beskrivelsen udgør grundlaget for vores analyse. Data-indsamlingsmetoden er interviews kombineret med gennemgang og analyse af de registrerede data om tjenesteydere, udstationerede m.v., som findes i offentlige registre (Udlændingeservice, Politiet, Sikringsstyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen m.v.). Interviewene er gennemført med aktører hos arbejdsmarkedets parter både på forbunds- og afdelingsniveau, embedsmænd i 6 Viking-dommen (december 2007), Laval-dommen (dec. 2007) og Rüffert-dommen (april 2008) 7 En del af telefonsamtalerne er dokumenteret gennem lydoptagelse. Se nærmere i bilag A.

11 FAOS Forskningsnotat 096 side 11 ministerier og styrelser, EU-parlamentarikere, embedsmænd i EU- Kommissionen samt embedsmænd i Polen og Litauen og på den Polske ambassade i Danmark. Det er både telefoninterviews og personlige mødeinterviews. Interviewpersonerne er orienteret om, at samtalerne er optaget og vil indgå i anonymiseret form i denne rapport samt i et videregående forskningsprojekt. Interviews vil blive udskrevet og indgå som dokumentation. Rapporten inddrager på flere områder oplysninger fra projekter, rapporter og tidsskrifter; særligt rapporter fra FAOS samarbejdspartner i Norge, FAFO, som har udført et større forskningsindsats for Nordisk Ministerråd om EUudvidelsen, er anvendt i rapporten. 1.2 Rapportens opbygning I afsnit 1 beskriver vi reglerne for EU-tjenesteydere og deres udstationerede medarbejdere i Danmark, i afsnit 2 angiver vi hvordan de er registreret og hvor mange der er vurderes at være i Danmark. I afsnit 3 gennemgår vi de udfordringer med østtjenesteydere og udstationerede som brancherne inden for byggeriet, det grønne område, service (transport, rengøring og restauration) og industrien oplever: I afsnit 3 uddrager vi også de samlede brancheerfaringer og beskriver myndighedernes indsatser med at skabe ordnede forhold for østtjenesteyderne og fagbevægelsens oplevelser af aktiviteterne. I afsnit 4 samler vi de oplysninger vi har fået fra polske og litauiske myndigheder om kontakten til andre EUlande, og i afsnit 5 gennemgår vi meldingerne fra EU-institutionerne om målsætning for tjenesteyderes fri bevægelse i EU og synspunkter på medlemslandenes reaktioner overfor udenlandske tjenesteydere. Til slut i afsnit 6 giver vi en kort beskrivelse af andre medlemslandes systemer for registrering, kontrol og sanktionering af EU-tjenesteydere. 2. Regler for tjenesteydere og udstationerede Østeuropæiske tjenesteydere og deres udstationerede medarbejdere er ikke ligesom individuelle østarbejdere omfattet af den såkaldte Østaftales overgangsordninger. Derfor opnåede tjenesteydere og deres udstationerede medarbejdere fra Østeuropa fri bevægelighed på EU s indre marked fra EU-medlemskabets start den 1. maj Kun Tyskland og Østrig fik muligheden for også at begrænse østtjenesteydere på grund af landenes beliggenhed og risikoen for negativ påvirkning af deres arbejdsmarkeder. Den fri bevægelighed på det indre marked blev fremmet via ændringen af EF-traktaten med Fællesakten i Efterfølgende i 1989 blev EU s sociale dimension understreget med vedtagelsen af det sociale charter, som bl.a. fastslår organiserings- og konfliktretten. Efter murens fald og sammenlægningen af de to tysklande oplevede det genforenede Tyskland et voldsomt pres fra især polsk arbejdskraft ved genopbygningen af det tidligere Østtyskland, især i Berlin. Presset betød, at de tyske lønninger inden for byggeriet faldt og arbejdsforhol-

12 FAOS Forskningsnotat 096 side 12 dene generelt blev forringet; en udvikling der gav anledning til ny tysk lovgivning, der gjorde bl.a. mindstesatserne i de kollektive overenskomster inden for byggeriet alment gældende uanset om virksomhederne eller medarbejderne var omfattet af overenskomst. På europæisk plan blev den tyske byggefagbevægelse bannerfører for et ønske om beskyttelse mod social dumping i forbindelse med grænseoverskridende levering af tjenesteydelser. I 1996 lykkedes det bl.a. efter pres fra den europæiske fagbevægelse at få gennemført udstationeringsdirektivet, der fastlægger nogle mindstekrav, værtslandet kan stille til udenlandske tjenesteyderes behandling af deres udstationerede arbejdere. Kravene omfatter bl.a. arbejdstid, ferie, mindsteløn, sikkerhed og sundhed samt ligebehandling. EU's udstationeringsdirektiv og den danske udstationeringslov Teknisk set er udstationeringsdirektivet et indre marked direktiv, der har til formål at effektivisere og forenkle tjenesteydelsers bevægelser hen over EUlandenes grænser. Med udstationeringsdirektivet var det hensigten at forenkle reglerne for arbejdstagere, som er ansat af en virksomhed i ét medlemsland, men udfører arbejde i et andet medlemsland. Udstationeringsdirektivet kan samtidig betragtes som et lovvalgsdirektiv, der fraviger hovedreglerne i Rom-konventionen, om at det er hjemlandets/ansættelsesstedets og arbejdstagerens sædvanlige arbejdssted, der er afgørende for hvilken lovgivning og domstol arbejdstageren er omfattet af. Udstationeringsdirektivet er implementeret via lovgivning i medlemslandene. I Danmark skete det i 1999 ved udstationeringsloven, som henviste til gældende lovgivning for så vidt angår arbejdsmiljø, ligebehandling, arbejdstid og ferie, mens lønforhold ikke er nævnt i loven, men ifølge lovbemærkningerne overladt til arbejdsmarkedets parter at regulere ved en kollektiv overenskomst. Udstationeringsloven definerer, hvad der forstås ved en udstationeret lønmodtager. For det første er det et krav, at der er tale om en lønmodtager, der udfører midlertidigt arbejde i Danmark; der er ikke angivet nogen længde for midlertidigheden. Dernæst er begrebet udstationerende virksomhed beskrevet som: (1) virksomheder, der for egen regning og risiko udstationerer lønmodtageren i Danmark med henblik på udførelse af en tjenesteydelse hos en modtager i Danmark, (2) virksomheder der udstationerer til et andet forretningssted inden for samme koncern, eller (3) når en virksomhed som vikarbureau eller anden virksomhed stiller en lønmodtager til rådighed for en brugervirksomhed. Det er med andre ord meget generelle definitioner af en udstationeret lønmodtager og udstationerende virksomhed. Danmark har i det store hele anvendt de samme begreber og den samme systematik som udstationeringsdirektivet ved gennemførelsen af udlændingeloven. Man kan umiddelbart studse over er, at loven definerer en udstationeret lønmodtager som midlertidig, mens udstationeringsdirektivet bruger betegnelsen bestemt periode. Begrebet midlertidig synes mere åbent end begrebet bestemt periode. I forbindelse med forberedelsen af udstationeringsloven var man opmærksom på sondringen, men under hensyn til

13 FAOS Forskningsnotat 096 side 13 udstationeringsdirektivet må læses med udgangspunkt i Rom-konventionen, der i forhold til lovvalgsreglerne netop sondrer mellem midlertidige/ikke midlertidige udstationerede. I andre medlemslande har man formaliseret kravene til tjenesteydere og udstationerede nærmere. F.eks. ser man i Tyskland, at der administrativt arbejdes med at tjenesteydelser højst kan have en varighed på 12 mdr., og at der som generelt udgangspunkt skal gå 2 mdr. efter udløb af en 12 måneders periode før samme tjenesteydere og udstationerede kan levere en ny ydelse 8. Der henvises i denne sammenhæng til afsnittet om SKAT, hvor det bl.a. fremgår, at skattereglerne på flere områder stiller andre periodekrav til tjenesteydere og udstationerede end udstationeringsreglerne. SKAT opererer med en 12 måneders periode i forhold til om en bygge- og anlægsvirksomhed anses for skattepligtig til Danmark. Det er dog varigheden af den enkelte kontrakt og ikke tjenesteyderens samlede ophold, der er afgørende. Implementering af udstationeringsdirektivet er foretaget på stort set samme måde som andre EU-direktiver, der berører emner, der ligger inden for området for de kollektive overenskomster. Implementeringsstilen er minimalistisk i den forstand, at alle områder, som helt eller delvist er under parternes overenskomstautonomi er forbigået i udstationeringsloven. Det gælder f.eks. bestemmelserne om mulighederne for at fravige direktivets mindsteløns- og feriekrav ved særlige typer af udstationering og ved særligt kortvarig udstationering. Da udstationeringsloven blev udformet, var det vurderingen, at EU- Domstolen ved flere domme havde fastslået, at fællesskabsretten ikke afskærer medlemsstaterne fra at anvende lovgivning og kollektive overenskomster på enhver person, der er beskæftiget selv midlertidigt på medlemsstatens område. 9 Ved forberedelsen af udstationeringsloven holdt beskæftigelsesministeriet en række møder med arbejdsmarkedets parter for at vurdere grundlaget for at benytte direktivets mulighed for at almengøre overenskomsterne. Parterne fandt ikke almengøring hensigtsmæssigt, bl.a. fordi det ikke ville løse problemerne med at anvende korrekte overenskomster i forhold til de udenlandske virksomheder, og det ville betyde problemer for konkret aflønning for udstationerede på minimallønsområdet, hvor der skal aftale lokale tillæg ud over mindstesatsen. Endelig var det spørgsmålet, om adgangen til at almengøre overenskomsterne skulle gælde ud over byggeriet, som er udstationeringsdirektivets udgangspunkt. Man blev enige om at søge udenlandske virksomheder overenskomstdækket på sædvanlig måde samt at følge udviklingen nøje, så man på et senere tidspunkt kunne anvende muligheden for almengøring I forlængelse af de nye EU-domme (Laval og Rüffert) er det muligt, at Danmark vil revurdere sin implementering af udstationeringsdirektivet for at 8 Practical guide for the posting of workers in the member states of the European Union and the European economic area and in Switzerland. 9 Jf. lovbemærkningerne i lovforslaget af 13. oktober 1999 om udstationering af lønmodtagere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse Brug af udenlandske underentreprenører Spørgsmål om dette cirkulært kan rettes til Dansk Byggeri, Arbejdsgiversekretariatet Søren Lange Nielsen, tlf. 72160094 (SLN@danskbyggeri.dk) Indledende bemærkninger

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører.

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. Styr uden om social dumping BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. 2 BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og

Læs mere

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 1 Offentligt G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T April 2012 Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Social dumping. Klaus Pedersen og Søren Kaj Andersen. Kædeansvar og andre ansvarsformer. 29. september 2010 ISBN 978-87-91833-52-6

Social dumping. Klaus Pedersen og Søren Kaj Andersen. Kædeansvar og andre ansvarsformer. 29. september 2010 ISBN 978-87-91833-52-6 112 Social dumping Kædeansvar og andre ansvarsformer Klaus Pedersen og Søren Kaj Andersen 29. september 2010 ISBN 978-87-91833-52-6 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013 Nyhedsbrev Ansættelsesret juni, 2013 I dette nyhedsbrev gennemgår vi to vigtige love. Den ene vedrører nogle netop vedtagne regler om ændringer af vikarers retsstilling i Danmark, den anden vedrører reglerne

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen

Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Jens Arnholtz Hansen og Søren Kaj Andersen Januar 2008 Employment Relations

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Indhold Parterne... 2 Arbejdsklausul... 2 Fortolkning af kontraktbilagets indhold og udformning... 5 Lovvalg og værneting... 5 Underskrifter... 5 Parterne Dette kontraktbilag

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Syddanmark Lone Simonsen Den udenlandske arbejdskrafts tilknytning til Danmark: Direkte ansættelse ved dansk arbejdsgiver Ansættelse ved udenlandsk arbejdsgiver, der har

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning.

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning. 5. april 2006 Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om revision af aftalen om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked 1. Baggrund Den

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

HVAD SKER DER NÅR. Temamøde 20. april 2009

HVAD SKER DER NÅR. Temamøde 20. april 2009 vikarbranchen.dk HVAD SKER DER NÅR ØSTAFTALEN BORTFALDER? Temamøde 20. april 2009 Program 14.00 Velkomst 14.10 Når Østaftalen bortfalder et overblik 14.25 Når udlændinge udstationeres til Danmark 15.10

Læs mere

Nyhedsbrev. om international social sikring. Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring.

Nyhedsbrev. om international social sikring. Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. Nyhedsbrev om international social sikring Nr. 1, september 2009 Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. I dette nummer er der informationer om

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE Ved advokat Torben Buur - DAHL Herning DISPOSITION SITUATION 1. INTRO SKATTEPLIGT TIL DK 2. HVAD ER ARBEJDSUDLEJE 3. BESKATNING

Læs mere

Rapport fra Udvalget om modvirkning af social dumping

Rapport fra Udvalget om modvirkning af social dumping Rapport fra Udvalget om modvirkning af social dumping Oktober 2012 UDVALGET OM MODVIRKNING AF SOCIAL DUMPING 27. oktober 2012 Rapport fra Udvalget om modvirkning af social dumping Kapitel 1 Indledning

Læs mere

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Kendelse i faglig voldgiftssag FV2013.0033, afsagt den 12. april 2013 Fagligt Fælles Forbund (forhandlingssekretær Jacob Scavenius) mod Dansk Byggeri for HEFA Wallsystems Denmark A/S (konsulent Erling

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Bygherrens ansvar og kontrol

Bygherrens ansvar og kontrol Bygherrens ansvar og kontrol Direktør Gyrithe Saltorp // Københavns Ejendomme 1 Udgangspunktet Lige konkurrence Alle der løser opgaver for kommunen skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår uanset om

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret, København, den 20. maj 2009 Oversigt I. Hvad er sociale klausuler? II. Er sociale

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

USIKRE JOBS ---et angreb på fagbevægelsen (Om Precarious work) DEBATMØDE OM VIKARER, LØSE ANSÆTTELSER, ARM-OG BEN FIRMAER.

USIKRE JOBS ---et angreb på fagbevægelsen (Om Precarious work) DEBATMØDE OM VIKARER, LØSE ANSÆTTELSER, ARM-OG BEN FIRMAER. USIKRE JOBS ---et angreb på fagbevægelsen (Om Precarious work) DEBATMØDE OM VIKARER, LØSE ANSÆTTELSER, ARM-OG BEN FIRMAER. Definition på usikkert arbejde 5 tegn på usikkert arbejde: Manglende valgmuligheder.

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Juridisk Tjeneste JTEU, journal nr. 400.A.5-3-4-279 Til De Europæiske Fællesskabers Domstol Justitskontoret INDLÆG FRA DEN DANSKE REGERING I DOMSTOLENS

Læs mere

Kontrahering med dansk underentreprenør med udenlandsk arbejdskraft

Kontrahering med dansk underentreprenør med udenlandsk arbejdskraft Kontrahering med dansk underentreprenør med udenlandsk arbejdskraft Ved kontrahering med en dansk underentreprenør med udenlandsk arbejdskraft ansat bør du som minimum overveje følgende 5 punkter. 1) Der

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Rengøring uden sort arbejde

Rengøring uden sort arbejde Rengøring uden sort arbejde Når du køber rengøringsydelser Når du køber rengøringsydelser, er der en risiko for, at du åbner din virksomhed for sort eller illegal arbejdskraft. SKAT har sat særligt fokus

Læs mere

Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark)

Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark) Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark) Torsdagen den 18. augusti 2005 kl. 15:30 Föredrag Grænseoverskridende

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft. Søren Kaj Andersen og Jonas Felbo-Kolding

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft. Søren Kaj Andersen og Jonas Felbo-Kolding Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Søren Kaj Andersen og Jonas Felbo-Kolding Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Copyright 2013 FAOS Printed in Denmark, juni 2013

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

CBS Law Studies. EU Udvidelsen og det Danske Arbejdsmarked. Lynn Roseberry. Copenhagen Business School Law Department www.cbs.

CBS Law Studies. EU Udvidelsen og det Danske Arbejdsmarked. Lynn Roseberry. Copenhagen Business School Law Department www.cbs. CBS Law Studies WP 2006-03 EU Udvidelsen og det Danske Arbejdsmarked by Lynn Roseberry Copenhagen Business School Law Department www.cbs.dk/law ISBN 87-91759-04-8 EAN 9788791759048 Abstract On May 1 2004,

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om taxikørsel m.v. Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2014-15

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om taxikørsel m.v. Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2014-15 Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af transportministeren (Magnus Heunicke) Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om taxikørsel m.v.

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Dansk Handel & Service. Arbejde uden grænser. Et værktøj til udstationering

Dansk Handel & Service. Arbejde uden grænser. Et værktøj til udstationering Dansk Handel & Service Arbejde uden grænser Et værktøj til udstationering Forord Vi skal sende en mand til udlandet og hvad nu? Flere og flere af vore medlemsvirksomheder står overfor, at deres medarbejdere

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Rengøring uden sort arbejde

Rengøring uden sort arbejde Beskæftigelsesudvalget, Transportudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 BEU alm. del Bilag 247, TRU alm. del Bilag 350, UUI alm. del Bilag 134 Offentligt Rengøring uden sort

Læs mere

Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked

Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked Indhold I. Beskæftigelsesministerens forord... 1 II. De vigtigste træk ved det danske arbejdsmarked... 2 1. De fleste er medlem af en faglig organisation...

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere