Det udvidede EU og den fri bevægelighed for østtjenesteydere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det udvidede EU og den fri bevægelighed for østtjenesteydere"

Transkript

1 delrapport Det udvidede EU og den fri bevægelighed for østtjenesteydere Omfang og effekter på det danske arbejdsmarked Klaus Pedersen og Søren Kaj Andersen Juli 2008 ISBN Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of Copenhagen Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5 Postboks 2099 DK 1014 København K Tel: Fax:

2 FAOS Forskningsnotat 096 side 2 Abstract It is likely that only between 5 and 15 percent of the Eastern European businesses, operating in Denmark, are covered by a collective agreement, compared to an average coverage around 80 pct. for Danish employees. This is one of the key findings in FAOS report prepared for Employment Ministry, entitled The enlarged EU and the free movement of East European service providers - extent and effects on the Danish labour market. Further, the report shows that Eastern European firms and their employees only to a limited extent at today have become part of the organized Danish labour market. Statements from Danish Tax Authorities VAT-registration show that, in March 2008, a good 1150 Eastern European companies delivered services in Denmark, bringing along their own staff from their home country. However, this number is associated with considerable uncertainty, as both public authorities and social partners find that there to some degree is embedded a registration deficiency. In a previous analysis, FAOS research has estimated that East European service providers on average have brought along 15 employees. This would mean that around 17,000 East European workers were posted to Denmark in March 2008, mainly from Poland. Tax registration shows that 3 out of 4 East European companies operate in the construction industry. The Danish Construction Employers Confederation has about 30 service providing East European member companies, entailing these firms also to be obliged by a collective agreement. The 30 companies are representing approximately 3 percent of VAT-registered construction firms for East Europe. Pension-Denmark, which administers the occupational pensions for most skilled Danish workers, indicates registration of approximately 100 pension remitting East European companies, including the 30 members from Eastern Europe. It is difficult to equate the pension remitting companies with the actual coverage of the collective agreements. But as the right for the individual employee to receive pension under collective construction agreement applies from the first day at work, the figures ought to show a realistic picture, at least of how many East European companies, which comply with collective agreements they have signed.

3 FAOS Forskningsnotat 096 side 3 Nevertheless, speaking to core personal in relevant Unions, they estimate to have obtained around accession agreements with East European companies since May Accession-collective-agreements are differing from industry agreements by way of being settled directly in between a union and the company. Construction also accounted for the vast majority of accession agreements, though this practise is also found in the agriculture and nursery sector, and to a less extend, in the manufacturing sector. Further, our study has shown that unions, despite an apparent interest, are rather poor in providing documentation on the outcome of collective coverage and recruitment of East European labour migrants. Thus, e.g. as mentioned, it is not to say whether 5, 10 or 15 percent of East European posted workers are covered by Danish collective agreements. We know from a previous FAOS-research study that only few East Europeans workers are organized in a Danish trade union, probably between 2 and 4 percent. It is a similar low proportion of East European companies, which join the Danish employers' organizations, while the collective agreement coverage is somewhat higher. Nevertheless, it seems generally fair to conclude at this point that labour migrant from East Europe only has become part of the organized Danish labour market to a very limited extend.

4 FAOS Forskningsnotat 096 side 4 Sammenfatning Indledning Metode Rapportens opbygning Regler for tjenesteydere og udstationerede Registrering og antal Registrering Ny registrering (RUT) Antal tjenesteydere og udstationerede Tjenesteydere og udstationerede udfordringer Partsudfordringer Bygge- og anlægsområdet Det grønne område Transport Rengøring og restauration Industrien Vikarbureauer Myndighedsudfordringer SKAT Lovligt ophold - Politi, Statsforvaltning og Udlændingeservice Politiet Arbejdsmiljø - Arbejdstilsynet Arbejdsskadesikringen Arbejdsmarkedsstyrelsen Social sikring Den sociale sikringsstyrelse De samlede udfordringer Myndighederne i Polen og Litauen Polen Litauen EU policy om tjenesteydere og udstationerede EU-kommissionen EU-parlamentet Registrering og kontrol i andre lande Norge Tyskland Nederlandene Finland Sverige Irland Island Østrig Bilag A: Oversigt over interviews- og samtalepersoner m.v Bilag B: Litteraturliste... 85

5 FAOS Forskningsnotat 096 side 5 Sammenfatning Antallet Antallet af EU-virksomheder, som ifølge SKAT s opgørelser leverer tjenesteydelser i Danmark, er vokset fra nogle få hundrede i 2003 til godt i maj Af disse registrerede EU-tjenesteydere er det tyske virksomheder, der fylder mest. Blandt de østeuropæiske virksomheder udgør de polske flertallet med godt 1000 virksomheder. Litauiske følger efter med godt 100 registrerede virksomheder. Omkring 75 pct. af de registrerede østtjenesteydere opererer inden for byggeriet. Der er sandsynligvis væsentlig flere virksomheder fra andre EU-lande, der leverer ydelser i Danmark. Såvel myndigheder som partsrepræsentanter vurderer, at der har fundet en underregistrering sted i SKAT s register. Antallet af udstationerede medarbejdere, som østtjenesteyderne medbringer, er ukendt. Imidlertid tyder registreringerne af de såkaldte E101-attester på, at antallet er stærkt stigende. Knapt halvdelen af de registrerede attester angik udstationerede fra Østeuropa. En tidligere FAOS-undersøgelse inden for byggeriet har anslået, at hver EU-tjenesteyder fra Østeuropa medbragte ca. 15 medarbejdere. Denne vurdering kan ikke uden videre udbredes til det samlede arbejdsmarked, men da udstationering i bygge- og anlægssektoren dominerer billedet, er der et vist belæg for at hævde, at der er omkring udstationerede østeuropæere på det danske arbejdsmarked i foråret Ud over byggeriet er antallet af registrerede EU-tjenesteydere begrænset. Blandt de områder vi ser på i denne rapport, er der registreret et mindre antal inden for transport, industri og landbrug. Første maj 2008 er der indført et nyt registreringssystem (RUT 1 ) som forventes at give et væsentlig bedre overblik over antallet af udenlandske tjenesteydere og udstationerede i Danmark. Udfordringer organisering, overenskomstdækning og social dumping Tilgangen af tjenesteydere og udstationerede fra Østeuropa bidrager sammen med tjenesteydere og udstationerede fra især Tyskland og Sverige til at løse en lang række opgaver på et dansk arbejdsmarked, der er præget af en historisk lav ledighed og mangel på arbejdskraft inden for flere sektorer. Det er dog også klart, at netop udstationering skaber en række reguleringsmæssige udfordringer. Meget tyder på, at udstationerede medarbejdere hos østtjenesteydere ofte arbejder under vilkår, der ikke på alle områder lever op til den danske overenskomstregulering. Vi ved fra en undersøgelse FAOS har gennemført 2, at grupper af 1 RUT: Registrering af Udenlandske Tjenesteydere. Etableres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og starter 1. maj Registret rummer oplysninger om EU-tjenesteydere og deres aktiviteter, placering og deres udstationerede i Danmark 2 FAOS rapport Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen (2008, Jens A. Hansen og Søren K. Andersen).

6 FAOS Forskningsnotat 096 side 6 udstationerede østarbejdere i byggeriet aflønnes langt under overenskomsternes mindstebetaling. Med undtagelse af industrien synes lønkonkurrence at være en generel udfordring for alle de sektorer, vi har analyseret. I industrien havde man allerede før østudvidelsen regler i industrioverenskomsten om, at udenlandske arbejdstagere, herunder udstationerede, skal arbejde på samme vilkår som ansatte i øvrigt. Nogle af industrioverenskomstens bestemmelser er efterfølgende kopieret over på overenskomstområder. Et spørgsmål er, om der er yderligere muligheder for erfaringsoverføring eller om sektorforskelle begrænser mulighederne? Det er vores vurdering, at overenskomstdækningen af østtjenesteyderne er begrænset. Dansk Byggeri har organiseret og dermed overenskomstdækket ca. 30 østvirksomheder, svarende til 3 pct. af de momsregistrere østtjenesteydere inden for byggeriet. Pension Danmark, som administrerer arbejdsmarkedspensionerne for de fleste faglærte arbejdere oplyser, at man har registreret ca.100 pensionsindbetalende østvirksomheder. Tallet rummer også Dansk Byggeris 30 øst-medlemmer. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem pensionsindbetalende virksomheder og det samlede antal indgående overenskomster, men med fremrykning af pensionsretten ved OK-07 inden for byggeriet vil de virksomheder, der overholder overenskomsterne, være registret hos Pension Danmark. Spørger man i forbundene får man et samlet tal på mellem tiltrædelsesoverenskomster inden for bygge- og anlægsområdet 3. Det grønne område har en håndfuld og industrien og ligeledes et mindre antal. Samlet set er billedet, at fagbevægelsens arbejde med at overenskomstdække udenlandske virksomheder er ringe dokumenteret, men alligevel er indtrykket, at overenskomstdækningen er begrænset. Om andel udgør 5, 10 eller 15 pct. af de registrerede østtjenesteydere er ikke til at sige, men både andelen og det nominelle antal overenskomster er begrænset. Omvendt er det utvivlsomt, at fagbevægelsen bruger mange ressourcer på at forsøge at overenskomstdække østvirksomheder og organisere de udstationerede. Ressourcepresset bliver fremført som del af forklaringen på, at man ikke dokumenterer sin indsats bedre. Indsatsen i afdelingerne er blevet stimuleret gennem ressourcer og incitamenter, hvor afdelingerne får lov til at beholde en større andel af medlemskontingentet fra udenlandske end fra danske medlemmer. At fagbevægelsen særligt inden for byggeriet bruger mange ressourcer på overenskomstarbejdet ses af det vedvarende høje tal på omkring 120 konfliktramte østvirksomheder. Bortset fra et antal gode eksempler på at det er lykkedes for fagbevægelsen at organisere østeuropæiske udstationerede, så er organisationsprocenten samlet meget begrænset. Inden for byggeriet har FAOS tidligere anslået tallet til at ligge mellem 2-4 pct. I de øvrige sektorer ligger organiseringen formentlig på et tilsvarende lavt niveau. 3 Ifølge BAT har 3F 181 tiltrædelsesoverenskomster, Malerne 25 og TIB omkring 50.

7 FAOS Forskningsnotat 096 side 7 Når det lykkes at organisere og overenskomstdække østtjenesteydere udestår der fortsat udfordringer for fagbevægelsen; først og fremmest med at sikre at overenskomsterne overholdes og dernæst, at sanktionering ved brud på overenskomsternes bestemmelser bliver efterlevet. Den første udfordring angår det problem, at udstationerede i nogle tilfælde alene får løn svarende til overenskomstens minimallønssats uden en lokal lønforhandling, mens udfordringen med fuldbyrdelse f.eks. optræder, hvor tjenesteydere tager hjem eller erklærer sig konkurs efter de er blevet pålagt efterbetaling og/eller bod. Samlet set er hovedudfordringen at sikre, at østtjenesteydere og deres udstationerede medarbejdere bliver en del af det organiserede danske arbejdsmarked og lever op til dansk lovgivning om lovligt ophold, skattebetaling, har et sikkert og sundt arbejdsmiljø samt ordentlige boligforhold. Som nævnt er det hidtil gået ganske trægt med organiseringen af såvel tjenesteydere som deres udstationerede medarbejdere. Problemet kan i et vist omfang være tjenesteydelsens og udstationeringens midlertidige karakter f.eks. nogle få måneder. Udfordringerne tydeliggøres dog, når tjenesteydere bliver i Danmark i flere år på successive arbejdskontrakter af op til 12 måneders varighed, hvilket forekommer i et ukendt omfang. Fagbevægelsen er generelt set relativt fortrøstningsfuld i vurderingen af, at de formår at bekæmpe ublu lønkonkurrence og urimelige arbejdstidsforhold for især østeuropæiske udstationerede medarbejdere. Der er dog samtidig en vis bekymring at spore flere steder; uroen knytter sig især til risikoen ved ændrede økonomiske konjunkturer. Bekymringen er kædet sammen med arbejdsgiveres meldinger om, at de vil beholde den mest produktiver og velkvalificerede arbejdskraft i tilfælde af fyringer og ikke nødvendigvis vil tænke dansk. I det lidt længere tidsperspektiv rejser der sig et spørgsmål, om det vil være muligt for danske arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer at organisere og overenskomstdække østvirksomhederne og deres medarbejdere. I forlængelse heraf opstår endvidere spørgsmålet, om det kun vil være muligt at sikre overenskomstdækning af udstationerede østarbejdere, hvis de relevante overenskomster helt eller delvis bliver gjort almengyldige. Overenskomster der bliver gjort almengyldige kan bidrage til at løse problemet med manglende overenskomstdækning og overholdelsen af overenskomstkravene, i det mindste formelt. At der er få organiserede udstationerede østarbejdere betyder, at det er vanskeligt for fagbevægelsen at finde, overenskomstdække og kontrollere virksomhederne. Almengyldige overenskomster gør det muligt for myndighederne at assistere arbejdsmarkedets parter, forudsat at myndighederne afsætter ressourcer til opgaven. Derimod er almengyldige overenskomster ikke i sig selv en hjælp i arbejdet med organiseringen af tjenesteydere i danske arbejdsgiverorganisationer eller deres udstationerede medarbejdere i danske fagforeninger. Efter parternes opfattelse risikerer man med almengørelse at svække den danske aftalemodel, især fordi arbejdsgiversiden kan miste motivation til at organisere sig, hvis man som arbejdsgiver kan nøjes med

8 FAOS Forskningsnotat 096 side 8 at følge de almengjorte løn- og arbejdsvilkår frem for at tiltræde hele overenskomsten 4. Hertil kommer den mere principielle bekymring for konsekvenserne af statslig inddragelse i overenskomstsystemet. Myndighedsindsatsen Et andet spørgsmål er, om myndighedernes bistand til indsatsen mod social dumping kan have andre former end via almengyldige over? I rapporten peges der på sådanne muligheder. Kontakten til myndighederne i Litauen og Polen, som er de store leverandører af tjenesteydere til Danmark, bekræfter EUkommissionens vurdering af, at kontakten mellem medlemslandene kan udbygges yderligere. Polske og litauiske myndigheder oplyser, at Danmark ikke er blandt de medlemslande, der henvender sig med spørgsmål om, hvorvidt polske eller litauiske tjenesteydere reelt er etableret og har ansat personale i hjemlandet. Det er et spørgsmål, om det nye RUT-register forbedrer muligheden for at kontrollere tjenesteydernes lovlighed? I modsætning til Danmark bruger nogle medlemslande E101-attesten om social sikring til systematisk at kontrollere tjenesteyderne. Der er også eksempler på lande, der indgår samarbejdsaftaler med lande i Østeuropa om udveksling af oplysninger om tjenesteydere, og der er eksempler på, at medlemslande systematisk checker EU-tjenesteydere via EU-momsregistret (VIES-systemet). Uagtet at det ikke fremgår af regler og manualer, så oplyser SKAT, at man i praksis foretager en tilsvarende systematisk kontrol. Attest E101 beskytter tjenesteyderen og den udstationerede mod krav om betaling til arbejdsskadeforsikringer i værtslandet. I Danmark foregår der ingen organiseret kontrol af, om EU-udstationerede er dækket i tilfælde af arbejdsskader. En sådan indsats kunne bidrage til at øge den sociale og økonomiske sikkerhed for udstationerede arbejdstagere og samtidig til at sikre, at østvirksomhederne er reelle tjenesteydere. I forhold til mulighederne for assistance fra danske myndigheder har fagbevægelsen en række ønsker. Generelt ønsker man, at myndighederne bruger flere ressourcer på at kontrollere og sanktionere tjenesteydernes overholdelse af reglerne. Særligt Arbejdstilsynets indsats er der stor interesse om. I forhold til tjenesteydernes lovlighed efterlyser parterne både øgede ressourcer til myndighedsindsatsen, et bedre samarbejde mellem myndighederne og et tættere samarbejde mellem parter og myndigheder. Blandt de konkrete forslag er et ønske om one stop shop, således at parterne og samtidig også østarbejdere - kan henvende sig et sted om illegale forhold hos en tjenesteyder uden først at skulle 4 En rapport fra det norske rådgivningsfirma, Econ Pöyry (http://www.econ.no/modules/module_123/proxy.asp?i=2908&c=9&d=2) baserer sig på den modsatte præmis: At arbejdsgiverne organiserer sig, fordi det alligevel bliver bundet af tariffen.

9 FAOS Forskningsnotat 096 side 9 skelne mellem om sagen henhører under SKAT, Udlændingeservice eller Politiet. EU - principper, registrering og kontrol En særlig bekymring hos arbejdsmarkedets parter knytter sig til de seneste EUdomme (Laval og Rüffert) i sammenhæng med EU-kommissionens erklærede målsætning om at øge omfanget af grænseoverskridende tjenesteydelser. Fagbevægelsen og i nogen grad arbejdsgiverorganisationerne ser med uro på EUdommenes tilsyneladende prioritering af den fri bevægelighed for tjenesteydelser over medlemslandenes indsatser mod social dumping. Et af de centrale spørgsmål på EU-niveau handler om mulighederne for nationale regulering, registrering og kontrol af tjenesteydere og udstationerede. I Danmark ser faglige repræsentanter frem til etableringen af det nye RUTregister 5. Arbejdsgiverne inden for byggeriet er ikke bekymrede for, at denne nye registreringspligt for udenlandske virksomheder vil begrænse udbuddet af tjenesteydelser i Danmark. På den polske ambassade synes man umiddelbart, at registreringspligten er et tilbageskridt i forhold til et åbent EU-marked for tjenesteydelser; men man ser ingen risiko for, at polske virksomheder vil blive skræmt af registreringspligten. Lønmodtagerorganisationerne er som nævnt positive overfor RUT, men de fremhæver, at myndighedernes fysiske kontrol og sanktioneringen af manglende registrering er afgørende for, om RUT bliver mere dækkende end Tønderregistret, som ifølge fagbevægelsen i byggeriet har dækket under halvdelen af tjenesteyderne i landet. Billedet af hvordan de andre medlemslande har tilrettelagt deres registrering, kontrol og sanktioner af EU-tjenesteydere er sammensat. Der er dog tilsyneladende en vis sammenhæng mellem en udbygget registrering, kontrol og sanktionering og tilstedeværelsen af mange tjenesteydere i landet. Dette synes særligt at gælde i de lande der oplever et væsentligt pres på løn- og arbejdsvilkår inden for en eller flere sektorer, og det kan medvirke til at forklare, at Tyskland og Norge er gået langt med hensyn til at regulere og registrere tjenesteyderne. EU-komissionen og EU-parlamentet ser forskelligt på medlemslandenes registrering og kontrol af tjenesteydere. Parlamentet er mere åben end Kommissionen overfor medlemslandenes behov for at forebygge social dumping gennem registrering og kontrol samt andre administrative tiltag. Begge institutioner ønsker dog, at flest mulige udfordringer løses ved direkte samarbejder mellem medlemslandene. Vore oplysninger fra Polen, Litauen og fra de danske myndigheder selv viser, at Danmark tilsyneladende halter noget efter nogle andre EU/EØS-lande på dette punkt. 5 Registrering af Udenlandske Tjenesteydere. Etableres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og starter 1. maj Registret rummer oplysninger om EU-tjenesteydere og deres aktiviteter, placering og deres udstationerede i Danmark.

10 FAOS Forskningsnotat 096 side Indledning Formålet med dette forskningsprojekt er at beskrive og analysere de centrale muligheder og udfordringer for det danske arbejdsmarked som EU-udvidelserne i 2004 og 2007 har betydet. I denne delrapport er der særligt sat fokus på østeuropæiske tjenesteydere og udstationerede. Det samlede projekt udarbejdes for Beskæftigelsesministeriet. I denne rapport analyserer vi østvirksomhederne og de udstationerede østarbejderes betydning for det danske arbejdsmarkedssystem, hvor vi bl.a. inddrager hvad udvidelsen betyder for organisering og overenskomstdækningen af de nye østarbejdere og østtjenesteydere, og mere konkret ser på udvidelsens indirekte betydning for løn- og arbejdsforhold. Helt overordnet behandler vi spørgsmålet, om den danske arbejdsmarkedsmodel kan fortsætte uændret i et udvidet Europa med fri bevægelighed? Og hvis ikke, hvilke ændringer af modellen der så er nødvendige? Det er særligt sektorerne bygge- og anlæg, det grønne område, service (transport, rengøring og restauration) og industri der bliver belyst; derudover bruger vi lidt plads til at beskrive udvidelsens betydning for vikaransættelsesformen. Begreberne tjenesteydere og udstationerede er centrale i rapporten; vi bruger begrebet tjenesteydere om EU-virksomheder, der midlertidigt løser en arbejdsopgave i Danmark for private eller som underleverandører for danske virksomheder. Udstationerede dækker de (øst)arbejdere, som tjenesteyderen har med hjemmefra (oprindelseslandet) til at løse arbejdsopgaverne. Med de nye domme fra EU-domstolen 6 er der føjet nye dimensioner til udfordringerne fra tjenesteydere og udstationerede. Rapporten inddrager dommene og de overvejelser, som de giver anledning til uden dog at gå ind de reguleringsmæssige konsekvenser af dommene. 1.1 Metode I rapporten er anvendt hvad der kaldes en induktiv metodisk tilgang, der bygger på registerdata og kvalitative interviews og telefonsamtaler 7 med 72personer. Ud fra disse data beskrives den betydning østtjenesteydere og deres udstationerede medarbejdere har for det danske arbejdsmarked. Beskrivelsen udgør grundlaget for vores analyse. Data-indsamlingsmetoden er interviews kombineret med gennemgang og analyse af de registrerede data om tjenesteydere, udstationerede m.v., som findes i offentlige registre (Udlændingeservice, Politiet, Sikringsstyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen m.v.). Interviewene er gennemført med aktører hos arbejdsmarkedets parter både på forbunds- og afdelingsniveau, embedsmænd i 6 Viking-dommen (december 2007), Laval-dommen (dec. 2007) og Rüffert-dommen (april 2008) 7 En del af telefonsamtalerne er dokumenteret gennem lydoptagelse. Se nærmere i bilag A.

11 FAOS Forskningsnotat 096 side 11 ministerier og styrelser, EU-parlamentarikere, embedsmænd i EU- Kommissionen samt embedsmænd i Polen og Litauen og på den Polske ambassade i Danmark. Det er både telefoninterviews og personlige mødeinterviews. Interviewpersonerne er orienteret om, at samtalerne er optaget og vil indgå i anonymiseret form i denne rapport samt i et videregående forskningsprojekt. Interviews vil blive udskrevet og indgå som dokumentation. Rapporten inddrager på flere områder oplysninger fra projekter, rapporter og tidsskrifter; særligt rapporter fra FAOS samarbejdspartner i Norge, FAFO, som har udført et større forskningsindsats for Nordisk Ministerråd om EUudvidelsen, er anvendt i rapporten. 1.2 Rapportens opbygning I afsnit 1 beskriver vi reglerne for EU-tjenesteydere og deres udstationerede medarbejdere i Danmark, i afsnit 2 angiver vi hvordan de er registreret og hvor mange der er vurderes at være i Danmark. I afsnit 3 gennemgår vi de udfordringer med østtjenesteydere og udstationerede som brancherne inden for byggeriet, det grønne område, service (transport, rengøring og restauration) og industrien oplever: I afsnit 3 uddrager vi også de samlede brancheerfaringer og beskriver myndighedernes indsatser med at skabe ordnede forhold for østtjenesteyderne og fagbevægelsens oplevelser af aktiviteterne. I afsnit 4 samler vi de oplysninger vi har fået fra polske og litauiske myndigheder om kontakten til andre EUlande, og i afsnit 5 gennemgår vi meldingerne fra EU-institutionerne om målsætning for tjenesteyderes fri bevægelse i EU og synspunkter på medlemslandenes reaktioner overfor udenlandske tjenesteydere. Til slut i afsnit 6 giver vi en kort beskrivelse af andre medlemslandes systemer for registrering, kontrol og sanktionering af EU-tjenesteydere. 2. Regler for tjenesteydere og udstationerede Østeuropæiske tjenesteydere og deres udstationerede medarbejdere er ikke ligesom individuelle østarbejdere omfattet af den såkaldte Østaftales overgangsordninger. Derfor opnåede tjenesteydere og deres udstationerede medarbejdere fra Østeuropa fri bevægelighed på EU s indre marked fra EU-medlemskabets start den 1. maj Kun Tyskland og Østrig fik muligheden for også at begrænse østtjenesteydere på grund af landenes beliggenhed og risikoen for negativ påvirkning af deres arbejdsmarkeder. Den fri bevægelighed på det indre marked blev fremmet via ændringen af EF-traktaten med Fællesakten i Efterfølgende i 1989 blev EU s sociale dimension understreget med vedtagelsen af det sociale charter, som bl.a. fastslår organiserings- og konfliktretten. Efter murens fald og sammenlægningen af de to tysklande oplevede det genforenede Tyskland et voldsomt pres fra især polsk arbejdskraft ved genopbygningen af det tidligere Østtyskland, især i Berlin. Presset betød, at de tyske lønninger inden for byggeriet faldt og arbejdsforhol-

12 FAOS Forskningsnotat 096 side 12 dene generelt blev forringet; en udvikling der gav anledning til ny tysk lovgivning, der gjorde bl.a. mindstesatserne i de kollektive overenskomster inden for byggeriet alment gældende uanset om virksomhederne eller medarbejderne var omfattet af overenskomst. På europæisk plan blev den tyske byggefagbevægelse bannerfører for et ønske om beskyttelse mod social dumping i forbindelse med grænseoverskridende levering af tjenesteydelser. I 1996 lykkedes det bl.a. efter pres fra den europæiske fagbevægelse at få gennemført udstationeringsdirektivet, der fastlægger nogle mindstekrav, værtslandet kan stille til udenlandske tjenesteyderes behandling af deres udstationerede arbejdere. Kravene omfatter bl.a. arbejdstid, ferie, mindsteløn, sikkerhed og sundhed samt ligebehandling. EU's udstationeringsdirektiv og den danske udstationeringslov Teknisk set er udstationeringsdirektivet et indre marked direktiv, der har til formål at effektivisere og forenkle tjenesteydelsers bevægelser hen over EUlandenes grænser. Med udstationeringsdirektivet var det hensigten at forenkle reglerne for arbejdstagere, som er ansat af en virksomhed i ét medlemsland, men udfører arbejde i et andet medlemsland. Udstationeringsdirektivet kan samtidig betragtes som et lovvalgsdirektiv, der fraviger hovedreglerne i Rom-konventionen, om at det er hjemlandets/ansættelsesstedets og arbejdstagerens sædvanlige arbejdssted, der er afgørende for hvilken lovgivning og domstol arbejdstageren er omfattet af. Udstationeringsdirektivet er implementeret via lovgivning i medlemslandene. I Danmark skete det i 1999 ved udstationeringsloven, som henviste til gældende lovgivning for så vidt angår arbejdsmiljø, ligebehandling, arbejdstid og ferie, mens lønforhold ikke er nævnt i loven, men ifølge lovbemærkningerne overladt til arbejdsmarkedets parter at regulere ved en kollektiv overenskomst. Udstationeringsloven definerer, hvad der forstås ved en udstationeret lønmodtager. For det første er det et krav, at der er tale om en lønmodtager, der udfører midlertidigt arbejde i Danmark; der er ikke angivet nogen længde for midlertidigheden. Dernæst er begrebet udstationerende virksomhed beskrevet som: (1) virksomheder, der for egen regning og risiko udstationerer lønmodtageren i Danmark med henblik på udførelse af en tjenesteydelse hos en modtager i Danmark, (2) virksomheder der udstationerer til et andet forretningssted inden for samme koncern, eller (3) når en virksomhed som vikarbureau eller anden virksomhed stiller en lønmodtager til rådighed for en brugervirksomhed. Det er med andre ord meget generelle definitioner af en udstationeret lønmodtager og udstationerende virksomhed. Danmark har i det store hele anvendt de samme begreber og den samme systematik som udstationeringsdirektivet ved gennemførelsen af udlændingeloven. Man kan umiddelbart studse over er, at loven definerer en udstationeret lønmodtager som midlertidig, mens udstationeringsdirektivet bruger betegnelsen bestemt periode. Begrebet midlertidig synes mere åbent end begrebet bestemt periode. I forbindelse med forberedelsen af udstationeringsloven var man opmærksom på sondringen, men under hensyn til

13 FAOS Forskningsnotat 096 side 13 udstationeringsdirektivet må læses med udgangspunkt i Rom-konventionen, der i forhold til lovvalgsreglerne netop sondrer mellem midlertidige/ikke midlertidige udstationerede. I andre medlemslande har man formaliseret kravene til tjenesteydere og udstationerede nærmere. F.eks. ser man i Tyskland, at der administrativt arbejdes med at tjenesteydelser højst kan have en varighed på 12 mdr., og at der som generelt udgangspunkt skal gå 2 mdr. efter udløb af en 12 måneders periode før samme tjenesteydere og udstationerede kan levere en ny ydelse 8. Der henvises i denne sammenhæng til afsnittet om SKAT, hvor det bl.a. fremgår, at skattereglerne på flere områder stiller andre periodekrav til tjenesteydere og udstationerede end udstationeringsreglerne. SKAT opererer med en 12 måneders periode i forhold til om en bygge- og anlægsvirksomhed anses for skattepligtig til Danmark. Det er dog varigheden af den enkelte kontrakt og ikke tjenesteyderens samlede ophold, der er afgørende. Implementering af udstationeringsdirektivet er foretaget på stort set samme måde som andre EU-direktiver, der berører emner, der ligger inden for området for de kollektive overenskomster. Implementeringsstilen er minimalistisk i den forstand, at alle områder, som helt eller delvist er under parternes overenskomstautonomi er forbigået i udstationeringsloven. Det gælder f.eks. bestemmelserne om mulighederne for at fravige direktivets mindsteløns- og feriekrav ved særlige typer af udstationering og ved særligt kortvarig udstationering. Da udstationeringsloven blev udformet, var det vurderingen, at EU- Domstolen ved flere domme havde fastslået, at fællesskabsretten ikke afskærer medlemsstaterne fra at anvende lovgivning og kollektive overenskomster på enhver person, der er beskæftiget selv midlertidigt på medlemsstatens område. 9 Ved forberedelsen af udstationeringsloven holdt beskæftigelsesministeriet en række møder med arbejdsmarkedets parter for at vurdere grundlaget for at benytte direktivets mulighed for at almengøre overenskomsterne. Parterne fandt ikke almengøring hensigtsmæssigt, bl.a. fordi det ikke ville løse problemerne med at anvende korrekte overenskomster i forhold til de udenlandske virksomheder, og det ville betyde problemer for konkret aflønning for udstationerede på minimallønsområdet, hvor der skal aftale lokale tillæg ud over mindstesatsen. Endelig var det spørgsmålet, om adgangen til at almengøre overenskomsterne skulle gælde ud over byggeriet, som er udstationeringsdirektivets udgangspunkt. Man blev enige om at søge udenlandske virksomheder overenskomstdækket på sædvanlig måde samt at følge udviklingen nøje, så man på et senere tidspunkt kunne anvende muligheden for almengøring I forlængelse af de nye EU-domme (Laval og Rüffert) er det muligt, at Danmark vil revurdere sin implementering af udstationeringsdirektivet for at 8 Practical guide for the posting of workers in the member states of the European Union and the European economic area and in Switzerland. 9 Jf. lovbemærkningerne i lovforslaget af 13. oktober 1999 om udstationering af lønmodtagere.

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1) LBK nr 342 af 03/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2014-2570 Senere ændringer til forskriften LOV nr 175

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Kommissions definition af mindsteløn

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Kommissions definition af mindsteløn Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet Laval-kommissionens diskurs Lovforslaget Kommissions definition af mindsteløn Proces-skema Betydning

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

Aftale af 3. december 2009

Aftale af 3. december 2009 Aftale af 3. december 2009 Aftale mellem regeringen, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om styrkelse af Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Bygherreforeningens seminar 17. maj 2010 Entreprise- og arbejdskraftklausuler. Bo Tarp Vejdirektoratet

Bygherreforeningens seminar 17. maj 2010 Entreprise- og arbejdskraftklausuler. Bo Tarp Vejdirektoratet Bygherreforeningens seminar 17. maj 2010 Entreprise- og arbejdskraftklausuler Bo Tarp Vejdirektoratet SIDE 2 Vejdirektoratet udlicitering samarbejde med branchen (I) Vejdirektoratet er en 90/10 virksomhed,

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING Skatteudvalget L 129 - Bilag 4 Offentlig REJSEARBEJDERE Side 1 af 5 Aabenraa Den 28-10-2004. Til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. I henhold til Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse Brug af udenlandske underentreprenører Spørgsmål om dette cirkulært kan rettes til Dansk Byggeri, Arbejdsgiversekretariatet Søren Lange Nielsen, tlf. 72160094 (SLN@danskbyggeri.dk) Indledende bemærkninger

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Bilag 1. Arbejdsklausul

Bilag 1. Arbejdsklausul Bilag 1. Arbejdsklausul Anbefalet model AFSNIT A - Forpligtelsen Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden Udenlandsk arbejdskraft i Danmark En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - \ BOGGRUPPEN Boggruppen.dk KAPITEL 1 - INDLEDNING 10 KAPITEL 2

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

MEDARBEJDERE I UDLANDET

MEDARBEJDERE I UDLANDET MEDARBEJDERE I UDLANDET > En vejledning til virksomheder om social sikring ved udstationering og arbejde i flere lande inden for EU/EØS Denne vejledning gennemgår social sikringsreglerne ved udstationering

Læs mere

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 1 Offentligt G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T April 2012 Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører.

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. Styr uden om social dumping BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. 2 BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg og Beskæftigelsesudvalg om afgivelse af indlæg i sag C-56/14, De Beuckeleer

Notat til Folketingets Europaudvalg og Beskæftigelsesudvalg om afgivelse af indlæg i sag C-56/14, De Beuckeleer Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 457 Offentligt N O T A T Notat til Folketingets Europaudvalg og Beskæftigelsesudvalg om afgivelse af indlæg i sag C-56/14, De Beuckeleer 13-05-2014 Sagsnr. 2014-2461

Læs mere

A FSLUTNINGSKONFERENCE, FAOS, PROJEKT

A FSLUTNINGSKONFERENCE, FAOS, PROJEKT AFSLUTNINGSKONFERENCE PRECAWO PROJEKT A FSLUTNINGSKONFERENCE, FAOS, D E C E M B ER 6 2 0 1 6 B J A R K E R E F S L U N D, C E N T E R F O R I N D U S T R I A L P R O D U K T I O N, A A L B O R G U N I

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt NOTAT BESKÆFTIGELSESUDVALGET Centrale EU-domme med konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel Beskæftigelsesudvalget har anmodet om

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Orientering. RUT-registret. Medlemmer af Dansk Erhverv. 4. januar 2011

Orientering. RUT-registret. Medlemmer af Dansk Erhverv. 4. januar 2011 Orientering Medlemmer af Dansk Erhverv 4. januar 2011 RUTregistret Fra den 1. januar 2011 gælder følgende: Udenlandske tjenesteydere, som udstationerer lønmodtagere i Danmark, har pligt til at anmelde

Læs mere

18. marts Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg

18. marts Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg 18. marts 2014 Aalborg Kommune Boulevarden 13 9100 Aalborg Høringssvar om brug af arbejds- og uddannelsesklausuler i Aalborg Kommune DI Aalborg takker for muligheden for at kommentere på kommunens udspil.

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører.

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. Styr uden om social dumping BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. 2 BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere

Forslag til Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere Forslag til Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere (Flere oplysninger i RUT, ændring af fristen for at anmelde ændringer i RUT, hjemmel til administrative bødeforelæg mv.) 1 I lov om udstationering

Læs mere

Social dumping. Klaus Pedersen og Søren Kaj Andersen. Kædeansvar og andre ansvarsformer. 29. september 2010 ISBN 978-87-91833-52-6

Social dumping. Klaus Pedersen og Søren Kaj Andersen. Kædeansvar og andre ansvarsformer. 29. september 2010 ISBN 978-87-91833-52-6 112 Social dumping Kædeansvar og andre ansvarsformer Klaus Pedersen og Søren Kaj Andersen 29. september 2010 ISBN 978-87-91833-52-6 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Brug af udenlandsk arbejdskraft Arbejdsudleje nye skærpede regler

Brug af udenlandsk arbejdskraft Arbejdsudleje nye skærpede regler Brug af udenlandsk arbejdskraft Arbejdsudleje nye skærpede regler Jørgen Frausing Senior Tax Manager Havneholmen 25, 9. DK 1561 København V Mobil: 30 33 30 45 Mail: jfr@tvc.dk 1 Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 2012/1 LSF 195 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2013-1205 Fremsat den 20. marts 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette

Læs mere

Byggeri uden sort arbejde

Byggeri uden sort arbejde Byggeri uden sort arbejde Når du køber byggeydelser Når du som bygherre køber byggeydelser, er der en risiko for, at du åbner din virksomhed for sort eller illegal arbejdskraft. SKAT har sat særligt fokus

Læs mere

www.pwc.dk Vikarloven Morgenmøde Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk Vikarloven Morgenmøde Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. www.pwc.dk Morgenmøde Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Velkommen Baggrund o Vikarbureauvikarens rettigheder (og pligter?) o Vikarbureauets pligter o Brugervirksomhedens pligter 2 Baggrund EU-direktiv

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau

Læs mere

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed I. Generelle spørgsmål (artikel 1 og 2) I.2. Spørgsmål om den udstationerende virksomhed Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed 1. 1. 1 Hvem anses efter national lovgivning

Læs mere

Notat. Sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune. Udtalelse til Magistraten vedrørende sociale og arbejdsmæssige klausuler.

Notat. Sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune. Udtalelse til Magistraten vedrørende sociale og arbejdsmæssige klausuler. Notat Emne: Udtalelse til Magistraten vedrørende sociale og arbejdsmæssige klausuler. Den 10. oktober 2013 Sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune Beslutningsforslag om sociale og arbejdsmæssige

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v.

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. NOTAT Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. 17. april 2013 J.nr. 2011-628 JAIC/AKL-SCH Forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse

Læs mere

EØS-rEglErnE og medlemskab

EØS-rEglErnE og medlemskab EØS-reglerne og medlemskab I denne pjece finder du de overordnede regler for arbejde og ophold i EØS-lande og øvrige udland. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Initiativer mod social dumping 8. november 2012 1 Aftale om initiativer mod social dumping Nyt kapitel Med Aftaler om finansloven for 2012 er indsatsen mod

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 17.06.2014 HÅNDHÆVELSESDIREKTIVET ER VEDTAGET: HVILKEN BETYDNING FÅR DET FOR DIG OG DIN VIRKSOMHED? Kontakt Jens Lund Mosbek Partner Direkte: +4538774681 Mobil: +4523646060

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk BAGGRUND

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Syddanmark Lone Simonsen Den udenlandske arbejdskrafts tilknytning til Danmark: Direkte ansættelse ved dansk arbejdsgiver Ansættelse ved udenlandsk arbejdsgiver, der har

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013 Nyhedsbrev Ansættelsesret juni, 2013 I dette nyhedsbrev gennemgår vi to vigtige love. Den ene vedrører nogle netop vedtagne regler om ændringer af vikarers retsstilling i Danmark, den anden vedrører reglerne

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen

Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen 083 Hovedresultater fra projektet Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelsesog aftaleforhold Jens Arnholtz Hansen og Søren Kaj Andersen

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Sideveje i Dansk Transport

Sideveje i Dansk Transport Sideveje i Dansk Transport Arbejdsliv, løn og levevilkår for bulgarske, rumænske og makedonske chauffører i Danmark og Vesteuropa. En rapport om arbejdskraftens fri bevægelighed på transportområdet. Efteråret

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark

Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 15, 13. april 2012 Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark, side 1 Ny jobindikator: Antal beskæftigede lønmodtagere, side

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter 2014/1 LSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Læs mere

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Tale 27. august 2015 J.nr. 15-2388779 Samrådsspørgsmål D Proces og Administration tco og hch - Tale til besvarelse

Læs mere

Østaftalen individuelle østarbejdere

Østaftalen individuelle østarbejdere 086 Østaftalen individuelle østarbejdere 1. delrapport Præsentation og vurdering af udfordringerne for det danske arbejdsmarked af arbejdskraftens fri bevægelighed i EU/EØS Klaus Pedersen og Søren Kaj

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser EF-Tidende nr. L 018 af 21/01/1997 s. 0001-0006 EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Indhold Parterne... 2 Arbejdsklausul... 2 Fortolkning af kontraktbilagets indhold og udformning... 5 Lovvalg og værneting... 5 Underskrifter... 5 Parterne Dette kontraktbilag

Læs mere

REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE

REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE MANUAL 4. UDGAVE, SEPTEMBER 2006 REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE ORDLISTE EU-udvidelsen Arbejdskraftens frie bevægelighed EU/EØS-statsborgere Den nationale

Læs mere

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning.

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning. 5. april 2006 Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om revision af aftalen om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked 1. Baggrund Den

Læs mere

Bilag B, Arbejdstagerrettigheder

Bilag B, Arbejdstagerrettigheder om Udbudt af HOFOR A/S CVR-nr. 1007 3022 Ørestads Boulevard 35 2300 København S herefter betegnet HOFOR Version 0.1.0 / januar 2016 Indholdsfortegnelse 1 Forpligtelsen... 3 2 Dokumentation for overholdelse

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen

Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Jens Arnholtz Hansen og Søren Kaj Andersen Januar 2008 Employment Relations

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Østaftalen har været en succes. Den har været et vigtigt politisk signal om, at arbejde i Danmark bør ske på ordnende løn- og ansættelsesvilkår.

Østaftalen har været en succes. Den har været et vigtigt politisk signal om, at arbejde i Danmark bør ske på ordnende løn- og ansættelsesvilkår. 29. juni 2007 Aftale mellem regeringen, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked Indledende bemærkninger EU-udvidelsen

Læs mere

Dansk Byggeri skal indledningsvis takke Aalborg Kommune for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til Kommunens anvendelse af arbejdsklausul.

Dansk Byggeri skal indledningsvis takke Aalborg Kommune for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til Kommunens anvendelse af arbejdsklausul. Aalborg Kommunes anvendelse af arbejdsklausuler m.v. Dansk Byggeri skal indledningsvis takke Aalborg Kommune for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til Kommunens anvendelse af arbejdsklausul.

Læs mere

Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune

Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune Udbud Arbejdsklausuler 1 Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune 1. Indledning På foranledning af Udvalget for Miljø og Teknik ultimo 2012 blev administrationen bedt om, at

Læs mere

Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune

Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune 1. Indledning På foranledning af Udvalget for Miljø og Teknik ultimo 2012 blev administrationen bedt om, at se nærmere på muligheden

Læs mere

Undersøgelse af løn- og arbejdsforhold hos udvalgte underentreprenører

Undersøgelse af løn- og arbejdsforhold hos udvalgte underentreprenører Notat Emne: Fra: Til: Undersøgelse af løn- og arbejdsforhold hos udvalgte underentreprenører Metroselskabet Selskabets ejere og bestyrelse Dato: 2015-04-13 1 Baggrund Metroselskabet stiller i alle kontrakter

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere

Forslag. Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere 2009/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 17. marts 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter i RAR Maj 2004 Fra 1. maj 2004 udvides EU til også at omfatte borgere fra Øst- og Centraleuropa. I forhold

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere

Forslag. Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere Lovforslag nr. L 157 Folketinget 2009-10 OMTRYK Rykningsklausul i 1, nr. 2, flyttet til nr. 3 samt korrekturrettelser Fremsat den 17. marts 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til

Læs mere

Bilag: Kontraktbilag om arbejds- og uddannelsesklausuler

Bilag: Kontraktbilag om arbejds- og uddannelsesklausuler Bilag: Kontraktbilag om arbejds- og uddannelsesklausuler Indhold Parterne... 2 Arbejdsklausul... 2 [Uddannelsesklausul]... 5 Fortolkning af kontraktbilagets indhold og udformning... 6 Lovvalg og værneting...

Læs mere

NOTAT. Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel

NOTAT. Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel NOTAT Dato J. nr. 21. maj 2013 Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel Ulovlig cabotagekørsel er et af de forhold, der skal sættes ind over for, i indsatsen imod social dumping. Der er allerede sket

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i flere EØS-lande

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i flere EØS-lande Social sikring under arbejde i udlandet Arbejde i flere EØS-lande 2 Indledning I denne pjece omtales nogle af de regler, der gælder for social sikring under arbejde i udlandet. Denne pjece omtaler de regler,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social dumping

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social dumping 2007/2 BSF 135 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. april 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål F om ændringer i forslag til servicedirektiv samt dansk forhandlingsposition.

Besvarelse af spørgsmål F om ændringer i forslag til servicedirektiv samt dansk forhandlingsposition. TALE Besvarelse af spørgsmål F om ændringer i forslag til servicedirektiv samt dansk forhandlingsposition. 13. november 2004 2003-224/14035-3 DEP-EBST Besvarelse i åbent samråd i Folketingets Erhvervsudvalg

Læs mere

1. Generelt Lovforslaget blev sendt i ekstern høring d. 20. februar 2013 med frist til den 5. marts 2013.

1. Generelt Lovforslaget blev sendt i ekstern høring d. 20. februar 2013 med frist til den 5. marts 2013. NOTAT Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere (flere oplysninger i RUT, hjemmel til administrative bødeforelæg mv.) 19. marts 2013 Sagsnr. 2013-1205 JAIC//kwo/kat

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.116, 117, 118 og 119 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.116, 117, 118 og 119 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt J.nr. j.nr. 07-005347 Dato : Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.116, 117, 118 og 119 af 9. januar 2007. (Alm.

Læs mere