Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber"

Transkript

1 Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber - en grundlæggende debat om, hvad det er for en samfundsmodel, vi ønsker for vort land - og hvilken rolle vi politikere skal have omkring udviklingen EM 2011 / 113 August 2011

2 Forord Debatten om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede selskaber er grundlæggende en debat om, hvad det er for en samfundsmodel, vi ønsker for vort land - og hvilken rolle vi politikere skal have på udviklingen. Redegørelsen, som planlægges drøftet af Inatsisartut på efterårssamlingen 2011, er udformet med afsæt i nogle overordnede overvejelser omkring dette tema. Som i et hvert andet demokratisk land udgår lovgivningen fra parlamentet. Selvstyret ejer fortsat en meget stor andel af landets største virksomheder. Samtidig har Naalakkersuisut ansvar for tildeling af koncessioner og kvoter til virksomheder i forskellige sammenhænge, udpeger bestyrelsesmedlemmer til de helt eller delvist selvstyreejede virksomheder, fastsætter priser på de væsentligste infrastrukturydelser og har ansvar for forvaltning af tilskudsmidler fra finansloven via servicekontrakter. Tilskudsmidlerne går altovervejende til de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Med andre ord bygger store dele af erhvervspolitikken fundamentalt stadig på den model, som vi i sin tid overtog ved Hjemmestyrets indførelse. Den vigtigste strukturelle udvikling siden da er omdannelsen af de offentlige virksomheder til aktieselskaber. Her er der søgt at skabe en adskillelse mellem selskabernes kommercielle opgaver og ikke-kommercielle, og man er gået bort fra en politisk detailstyring. Det skete i starten af 1990 erne. Selv om der siden er arbejdet videre med denne adskillelse, og der er foretaget privatiseringer af enkelte virksomheder og dele af andre, er den politiske proces mhp. en normalisering af erhvervslivet ikke bragt til kende. Selvstyrekommissionen peger i sin betænkning fra 2003 på, at der er behov for yderligere udvikling på området. Her hedder det blandt andet: Selvstyrekommissionen erkender, at det på flere områder fortsat kan være nødvendigt at bibeholde naturlige monopoler, hvor helt eller delvist offent ligt ejede selskaber va retager produktion og service. I den udstrækning disse monopoler bibeholdes, øn sker Selvstyrekommissionen disse selska bers aktiviteter begrænset til deres kerneopgaver. I dag fremtræder de som selskaber, der har overta get en lang række produktions- og service aktiviteter, som private selskaber i kon kurrence langt bedre kunne påtage sig. Kommissionen pegede på behovet for at skabe et bedre videns grundlag på så vel politisk som administrativt niveau om selskaberne for at give grundlag for at fastsætte mere konkrete mål sætninger for selskabernes servicering inden for kerneaktiviteterne. Dette skulle følges op af nye mål for, hvilket ejerskab, kompetence og kontrol selvstyret skal bibe holde fremadrettet. På længere sigt foreslog kommissionen, at der blev gennemført en mere målrettet overta gelse af selskaberne af private investorer, der fortsat sikrer selskabernes forankring i den grønlandske økonomi. Som det fremgår af redegørelsen, er en del af det foreslåede analysearbejde igangsat. Fokus fra Naalakkersuisut har bevæget sig fra indblanding i selskabernes dispositioner, til en strategisk tilgang med afsæt i de overordnede ønsker til samfundsudviklingen. Inatsisartuts holdning hertil skal derfor inddrages. Der er behov for en parlamentarisk debat og stillingtagen. Det gælder eksempelvis i forhold til landets samlede gælds- og investeringspolitik, målet om kompetenceudvikling på alle planer, omkostningsudvikling og prisstrukturer i forhold til centrale infrastrukturydelser, øget gennemsigtighed og et opgør med den fortsatte krydssubsidiering. Sidstnævnte er i stigende grad et problem i vort mål om at skabe en selvbærende økonomi, herunder ved at tiltrække nødvendige investeringer til landet udefra. Det er derfor vigtigt at disse spørgsmål om selskaberne bliver behandlet politisk. Med disse ord ønskes en forhåbentlig interessant læsning og en god debat. Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist 2

3 Opsamling på redegørelsens samlede mål, anbefalinger og planlagte handlinger Redegørelsen indeholder en række forslag til mål, anbefalinger og planlagte handlinger, som er oplistet tematisk nedenfor. Det giver mulighed for at danne sig et hurtigt overblik over, hvor baggrunden er beskrevet nærmere. Årlige redegørelser om selskaberne til Inatsisartut og gennemsigtighed Naalakkersuisut ønsker fremover at komme med en årlig redegørelse til Inatsisartut, som dels skal indeholde opdatering af nøgletal om selskabernes udvikling, dels behandle relevante temaer af interesse for Inatsisartut omkring selskaberne. (s. 10) De helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber bør i udgangspunktet følge den praksis for åbenhed og gennemsigtighed som anbefales i Komitéen for god selskabsledelses anbefalinger af august 2010 indtil de grønlandske retningslinjer for god selskabsledelse er opdaterede. Herefter bør de grønlandske retningslinjer følges.(s. 31) Professionel og kompetente bestyrelser Den siddende bestyrelse har ansvaret for kontrakter med direktionen. Naalakkersuisut, forventer at aflønningsvilkårene for selskabernes direktioner følger selskabets økonomi og målopfyldelse. Desuden skal aflønningen være rimelig sammenholdt med lønudviklingen i samfundet og gøre det muligt at tiltrække og fastholde kompetente direktioner. (s. 32) Naalakkersuisut vil fortsat forfølge et mål om ligestilling og mangfoldighed ved fremtidige indstillinger og udpegning af bestyrelsesmedlemmer i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. (s. 33) Som følge af bestyrelsernes helt centrale placering i forhold til ledelsen af aktieselskaber skal de selvstyreejede aktieselskaber hvert år i god tid inden den ordinære generalforsamling gennemføre og præsentere en evaluering af bestyrelsens arbejde og af kompetencesammensætningen for ejeren. Evalueringen skal gennemføres af en ekstern konsulent. Herved imødekommes samtidig et udtrykt ønske fra Finansudvalget. (s. 33) For at sikre åbenhed og gennemsigtighed fastsætter Naalakkersuisut generelle kriterier for nominering og udpegning af kandidater til bestyrelser i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Inden generalforsamlingssæsonen 2012 vil Naalakkersuisut søge at gennemføre en revision af de gældende generelle kriterier samt af honorarpolitikken. (s. 35) Naalakkersuisut ønsker at opdatere de eksisterende retningslinjer for god selskabsledelse i Grønland fra 2004 for at tage højde for udviklingen på området.(s. 30) Naalakkersuisut ønsker ikke at blande sig i den daglige drift, men at forholde sig til de store linjer i aktieselskabernes udvikling. Det skal ske ud fra en strategisk tilgang hertil. Dette vil få betydning for karakteren af de tilkendegivelser, som Selvstyret i sin egenskab af ejer kommer med til selskaberne og signalerne til disse i forbindelse med fremtidige generalforsamlinger. (s. 27) Naalakkersuisut forventer at selskaberne kortlægger ikke-rentable aktiviteter og at bestyrelsen præsenterer denne kortlægning for ejeren. Denne gennemsigtighed skal muliggøre en politisk prioritering af udbud og pris på de ikke-rentable markeder, som vil bidrage til at skabe forudsigelighed omkring ejerskabet over for selskabet og andre interessenter. (s. 30) Selvstyret vil udforme retningslinjer for krav til bestyrelserne i de selvstyreejede aktieselskaber ud fra anbefalinger anbefalingerne fra Komitéen for god selskabsledelse af august Retningslinjen vil operere med flere grupper af selskaber, som Naalakkersuisut har forskellige krav til. (s. 30) Sammenhængen mellem selskaber og ejer, målopfyldelse & gælds- og udbyttepoltik For at sikre en professionel og omkostningseffektiv drift forventer Selvstyret, at bestyrelserne udformer måleværktøjer for det pågældende selskab, som med passende intervaller kan præsenteres for ejeren og som ejeren kan bruge i sin vurdering af selskabets præstationer og ydeevne, samt fastsættelsen af eventuelle udbyttemål. (s. 19) Det er Naalakkersuisuts forventning, at der på baggrund af bestyrelsernes analysearbejde i forbindelse 3

4 med udformningen af måleværktøjer for de enkelte selskaber, at Naalakkersuisut kan formulere mere præcise strategiske mål om ejerskabet for de enkelte selskaber, herunder også exitstrategier for nogle af disse. (s. 22) Naalakkersuisut vil i sin egenskab af øverst ansvarlig for de relevante ressortmyndigheder prioritere at få skabt de nødvendige, klare rammebetingelser for såvel egne selskaber som for potentielle konkurrenter på områder, der er liberaliseret eller planlægges liberaliseret. Derudover vil Naalakkersuisut i sin egenskab af ejer løbende indgå i en dialog med de relevante selskabers bestyrelser for at afdække mulighederne for hel eller delvis privatisering af det enkelte selskab. (s. 23) Naalakkersuisut vil i god tid forud for generalforsamlingssæsonen 2012 igangsætte et arbejde sammen med repræsentanter for selskaberne for at få optimeret forberedelsen og afviklingen af fremtidige generalforsamlinger i de selvstyrede aktieselskaber. (s. 27) Det er vigtigt, at større låneoptagelse i selskaberne koordineres med Selvstyret, jf. ovenstående skitse. Koordinationen bør tilrettelægges, så selskabernes handlefrihed i forhold til at forfølge deres formål på en hensigtsmæssig og omkostningseffektiv måde påvirkes mindst muligt. Naalakkersuisut planlægger at udarbejde en redegørelse om Selvstyrets investerings- og gældspolitik, som skal behandles på FM Selskaberne vil blive inddraget i forarbejdet hertil. (s. 36) Selskaberne forventes med jævnlige mellemrum at inddrage eksterne eksperter i forhold til tilrettelæggelse af en hensigtsmæssig kapitalstruktur. Det gælder især ved væsentlige investeringer og ved de overordnede overvejelser omkring deres strategi. Naalakkersuisut forventer at bestyrelsen løbende præsenterer deres analyser og strategi på dette område for Selvstyret. Denne inddragelse skal ske i så god tid, at ejeren får den fornødne tid til at forholde sig til den konkrete sag herunder i det omfang, det skønnes nødvendigt, at drøfte sagen politisk i Naalakkersuisut og eventuelt give sin mening til kende.(s. 40) Der bør ske en kortlægning af omfang og praksis for brugen af personaleboliger i de selvstyreejede aktieselskaber (s. 41). Der skal i det kommende år udformes udbyttepolitik og målbare målsætninger for de enkelte selskaber. Naalakkersuisut forventer, at de enkelte bestyrelser udarbejder analyser af de respektive selskabers forretning i forhold til rentabilitet, omkostningsniveau og kapitalstruktur m.v. som kan præsenteres for ejeren. På den baggrund er det målet, at ejeren kan fastlægge en ejerpolitik, som indeholder en række strategiske målepunkter, som kan danne baggrund for en evaluering af hvert enkelt selskabs udvikling (s. 53) Konkurrenceforhold, tilskudspolitik og krydssubsidiering Til brug for kortlægningen vil Naalakkersuisut kontakte bestyrelserne med henblik på, at disse præsentere ejeren for selskabets analyser over rentable og ikke-rentable aktiviteter. (s. 42) Grafisk produktion: Info Design aps Nuuk 09/2011 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Opsamling på redegørelsens samlede mål, anbefalinger og planlagte handlinger Indledning Hvad er formålet med denne redegørelse? Formålet med ejerskabet Følg og forklar Tværgående politiske dilemmaer Terminologi og afgrænsning Processen Hvad fylder de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber i det grønlandske erhvervsliv og samfundsøkonomien? Erhvervsstruktur og selskabernes placering Selvstyrets aktieposter Omsætning Ansatte Lønfordeling og lønudvikling Lønudviklingen i de selvstyreejede aktieselskaber Udvikling i antallet af ansatte Udviklingen i servicekontraktbetaling til løsning af politisk pålagte opgaver Selvstyrets overordnede målsætninger med deltagelse i aktieselskaberne Grundlæggende udfordringer og forudsætninger Selvstyrets formål med aktieselskaberne Grundlæggende forudsætninger for Naalakkersuisuts ejerpolitik Tværgående mål og overvejelser omkring selskabsdannelse Overordnede principper for succesfuld anvendelse af aktieselskabsformen ved løsningen af samfundsmæssige opgaver Gruppering af aktieselskaber efter formål Eventuel privatisering af selskaber og liberalisering af markeder Selvstyrets udøvelse af ejerskabet Den lovgivningsmæssige ramme Om aktieselskaber Generelt om Naalakkersuisuts ansvar som aktionær i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber Generelt om Naalakkersuisuts reaktionsmuligheder som ejer af aktieselskaber Adgangen til videregivelse af oplysninger Problemstillingen i forhold til selvstyreansatte bestyrelsesmedlemmer Forvaltningens organisering Forholdet til Inatsisartut Retningslinjer og principper for Selvstyrets praktiske udøvelse af sit ejerskab Praktisk implementering af Selvstyrets ejerpolitik Forventninger om god selskabsledelse Åbenhed og gennemsigtighed Fokus på effektivitet og omkostningsniveau Lønvilkår for direktionen Samfundsansvar Ligestilling og mangfoldighed i bestyrelserne Bestyrelsesevalueringer Kriterier for udpegning af bestyrelsesmedlemmer og honorarpolitik Retningslinjer for den ejermæssige kommunikation med aktieselskaberne De helt eller delvist selvstyreejede aktieselskabernes rolle i forhold til landskassen Afkast til Selvstyret Begrænsninger i de selvstyreejede aktieselskaber lånemuligheder pga. selskabernes gæld Øgede lånemuligheder i kraft af flere aktiver i selvstyreejede aktieselskaber Risiko for at miste investeret kapital og at skulle indskyde yderligere kapital

6 De selvstyreejede aktieselskabers gæld og gældsstrategi Selskabernes kapitalstruktur Forhold omkring overkapitalisering og underkapitalisering De selvstyreejede aktieselskabers boligpolitik Analyse af tilskud og krydssubsidier i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber Begrebet tilskud Krydssubsidiering Begrebet krydssubsidiering Forskellige typer af kyrdssubsidiering Om anvendelse af krydssubsidiering De helt eller delvist selvstyreejede aktieselskabers rolle Naturligt monopol og konkurrence Omkostningsægte priser, tilskud og krydssubsidiering Muligheder for at videreføre eller reformere brugen af krydssubsidiering Det videre arbejde Samfundsansvar Corporate Social Responsibility (CSR) De helt eller delvist selvstyreejede selskabers arbejde inden for CSR Udbyttepolitik og målopfyldelse i de helt og delvist selvstyreejede selskaber De helt eller delvist selvstyreejede aktieselskabers økonomiske udvikling set fra et investorperspektiv De helt eller delvist selvstyreejede aktieselskabers forrentning af egenkapitalen Målopfyldelse i selskaberne Alternativ forrentning Målsætning og udbyttepolitik

7 1 Indledning 1.1. Hvad er formålet med denne redegørelse? De helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber er i mange henseender af stor betydning for samfundsudviklingen. Derfor er det væsentligt, at de overordnede rammer og målsætninger for disse selskaber med jævne mellemrum tages op til politisk behandling. Gennem tiden har der været drøftelse herom i forskellige sammenhænge i Inatsisartut, herunder både som enkeltstående dagsordenspunkter, i forbindelse med betænkninger fra Finansudvalget og Revisionsudvalget og via beslutningsforslag og forespørgsler fra medlemmer af Inatsisartut. Redegørelsen her har til formål at give et opdateret billede af Naalakkersuisuts overvejelser omkring ejerskabet, herunder selskabers forventede fremadrettede rolle i bestræbelserne på at skabe en selvbærende økonomi. Derfor behandles spørgsmål om investerings- og gældspolitik, forholdet mellem ejer og selskab, konkurrenceforhold, krydssubsidiering og subsidier i selskaberne og selskabernes samfundsmæssige ansvar i redegørelsen. Redegørelsen vil bygge på nogle overordnede betragtninger på tværs af selskaberne, en gruppering af disse med afsæt i deres formål, og den vil komme ind på spørgsmål relateret til enkelte selskaber, i det omfang disse er væsentlige i et større perspektiv Formålet med ejerskabet Årsagen til, at Selvstyret i dag ejer relativt mange aktieselskaber og disse selskabers store betydning er ikke alene af historisk art. Det bunder dels i et fortsat bredt politisk ønske om at kunne opretholde et rimeligt serviceniveau i forhold til infrastruktur og forsyning på steder og områder, hvor der er begrænset basis for konkurrence og kommerciel drift, dels behovet for at disse ydelser leveres effektivt og uden politisk detailstyring. Det var også baggrunden for Landstingets beslutninger om at omdanne KNI og GTO og opsplitningen af selskaberne i flere omgange i starten af 1990 erne og den deraf følgende reduktion i omfanget af intern krydssubsidiering. I dag sker reguleringen af service-niveauet i højere grad via servicekontrakter ved levering af ikke-kommercielle ydelser, der betales over finansloven. Redegørelsen behandler dette indgående og påpeger områder, hvor der stadig er behov for en udvikling i retning af større gennemsigtighed. Omdannelserne til aktieselskaber og den deraf følgende professionalisering af opgavevaretagelsen har muliggjort en reduktion i landskassebetalingen, men også at det direkte ansvar for opgaveløsningen er flyttet fra det politiske niveau til de pågældende selskabsbestyrelser. Det friholder naturligvis ikke Naalakkersuisut, som varetager Selvstyrets ejerrolle i forhold til selskaberne, for et ansvar for udviklingen. Det stiller i stedet krav til klare signaler fra aktionæren om mål for den overordnede udviklingsretning i selskaberne og om at udpege kompetente bestyrelser til at stå i spidsen for selskaberne. Herudover forudsættes en klarere adskillelse mellem Selvstyrets ejerrolle og den sektorpolitiske myndighedsrolle. Myndighedsrollen kommer blandt andet til udtryk gennem indgåelse af servicekontrakter og tildeling af eventuelle koncessioner og eneretsbeføjelser på baggrund af beslutninger i Inatsisartut. Brugen heraf skal holdes op mod de politiske mål for udviklingen af samfundet. Med indførelsen af Selvstyret og de langsigtede økonomiske udfordringer vi står over for, som senest påpeget af Skatte- og Velfærdskommissionen, er der god grund til at gøre status for at udstikke nye pejlemærker for de selvstyreejede aktieselskaber. Skatte- og Velfærdskommissionens betænkninger påviser et stort behov for reformer, der kan sikre finansieringen af velfærden for landets borgere og skabe økonomisk råderum til at hjemtage yderligere opgaver fra den danske stat. En økonomi i balance forudsætter synlige resultater på en række områder, herunder: Vækst i den private sektor, der skal udgøre en større andel af den samlede økonomi. Et generelt højere uddannelsesniveau, herunder anvendelse af livslang læring som princip på alle planer. 7

8 8 Flere personer skal bidrage aktivt til samfundshusholdningen og overgå til beskæftigelse i højproduktive jobs. Konkurrencedygtige rammer for erhvervslivet, herunder effektiv infrastruktur. Effektiv offentlig sektor, herunder med fokus på kerneydelser og digitalisering af opgavevaretagelsen. God styring af gældsudvikling og en målrettet investeringspolitik Alle disse resultatmål har betydning for formuleringen af en selskabspolitik for de helt eller delvist ejede aktieselskaber. Samtidig kan udviklingen i selskaberne bidrage til at nå målene, som alle kræver en målrettet indsats at nå. I redegørelsen inddrages erfaringer fra andre landes selskabspolitik i forhold til aktieselskaber med statslig deltagelse, ligesom Naalakkersuisut ønsker at indgå i et eksisterende netværkssamarbejde mellem de nordiske lande, som arbejder med nogle af de samme problemstillinger og har flere ressourcer til at varetage ejerrollen over for deres selskaber. Selv om vi kan drage nytte af andres retningslinjer for god selskabsledelse eller for at leve op til et samfundsmæssigt ansvar (CSR), kan vi ikke bare ukritisk kopiere disse. Der er behov for både overordnet, men også i det enkelte selskab at forholde sig til, om der er særlige forhold af relevans i en grønlandsk sammenhæng, der giver behov for afvigelser. I udgangspunktet forventes de selvstyreejede selskaber at følge anbefalingerne fra Komitéen for god selskabs af august 2011 indtil de grønlandske retningslinjer er blevet opdateret. Efterlevelsen sker efter princippet følg eller forklar med de nedenfor skitserede modifikationer Følg og forklar Formålet med følg eller forklar princippet er, at lade ejerne bestemme, om en given retningslinje for god selskabsledelse er hensigtsmæssig for den enkelte virksomhed. Eftersom et selskab kan afvige fra princippet er anvendelsen af princippet også en reel anerkendelse af, at der ikke for alle forhold findes standardløsninger. Følg eller forklar -princippet udspringer af retningslinjer for børsnoterede selskaber med mange aktionærer, og hvor aktionærerne i princippet fra dag til dag kan vælge at sælge deres aktier, hvis de ikke er tilfredse med et selskabs implementering af retningslinjerne. Når det gælder eneejede selskaber eller selskaber med få ejere, er følg-eller-forklar -princippet i nogle tilfælde mindre relevant, hvilket kan illustreres med et par eksempler. I anbefalingerne fra Komitéen for god selskabsledelse af august 2011 er der en anbefaling om mangfoldighed i bestyrelsen. Idet det ofte er bestyrelsen selv, der i børsnoterede selskaber driver processen med at finde nye medlemmer, giver det mening, at det er selskabets bestyrelse, der skal følge følg-eller-forklar - princippet. I eneejede selskaber gælder imidlertid, at eneejeren typisk er tæt inddraget i processen med at finde nye bestyrelsesmedlemmer og i hvert fald alene gennem stemmeafgivelsen på generalforsamlingen bestemmer sammensætningen af bestyrelsen. Hvis der i et sådant selskab er en bestyrelse, der ikke er mangfoldig, er den eneste forklaring selskabets bestyrelse meningsfuldt kan give i henhold til følg-og-forklar -princippet, at det er eneejeren, der har besluttet, at det skal være sådan. Derved falder problemet tilbage på eneejeren. Et andet eksempel er, at det anbefales, at børsnoterede selskaber skal aflægge kvartalsregnskab. Spørgsmålet er, om det er rimeligt, at det overlades til selskabets bestyrelse at bestemme, om denne anbefaling skal følges, eller om ikke man som eneejer bør have en klar mening om dette, som eventuelt tilføjes selskabets vedtægter. Det afgørende i de to eksempler er, at man som eneejer gennem forventninger til bestyrelsen eller beslutninger på generalforsamlingen i praksis kan få tingene, som man ønsker, og dermed også grundlæggende har ansvaret for, om anbefalingerne for god selskabsledelse følges eller ej. Det er Selvstyrets opfattelse, at nogle af de anbefalinger, der er opstillet for børsnoterede selskaber, bør gælde for de selvstyreejede aktieselskaber som et krav, fordi vi som ejere mener, at det er vigtigt. Andre anbefalinger som de selvstyreejede aktieselskaber skal følge navnlig forhold som ikke kan besluttes på generalforsamlingen vil blive formuleret som en forventning til bestyrelsen og endelig er der nogle forhold, hvor vi finder, at det må være op til bestyrelsen at beslutte, og i disse tilfælde er følg-og-forklar -princippet selvfølgeligt gældende. Selvstyret vil søge at udforme en retningslinje for krav til bestyrelserne i de selvstyreejede aktieselskaber

9 ud fra anbefalingerne fra Komitéen for god selskabsledelse af august Retningslinjen vil operere med flere grupper af selskaber, som Naalakkersuisut har forskellige krav til. Se i øvrigt afsnit Tværgående politiske dilemmaer Selvstyrets ejerskab af en række store selskaber giver anledning til flere overordnede politiske dilemmaer, som er relevant at diskutere, og som ofte er genstand for erhvervspolitiske diskussioner og problemstillinger. Nogle af disse ridses op nedenstående og søges behandlet i redegørelsen: Mest øjenfaldende er det forhold, at Selvstyret er ene- eller storaktionær for meget væsentlige dele af erhvervslivet. Selvstyret er samtidig myndighed med ansvar for regulering, gennemfører konkrete initiativer ud fra sektorpolitiske mål og har indflydelse på rammerne for erhvervsudviklingen. Selvstyrets største selskaber indtager en dominerende rolle på mange markeder, herunder i kraft af eneretsstatus og tilskud til løsning af ikke-kommercielle aktiviteter via servicekontrakter. Dette giver en betydelig styrkeposition i forhold til andre virksomheder på konkurrenceudsatte områder. I en lille økonomi, hvor efterspørgselen overstiger udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, har selskaberne i kraft af deres størrelse meget gode muligheder for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Dette kan muligvis skabe flaskehalse andre steder på arbejdsmarkedet. De nye erhvervsmuligheder, som især dukker op inden for efterforskning og udvinding af råstoffer stiller store krav til kompetencer, kapacitet og kvalitet, hvor Selvstyrets selskaber i kraft af deres styrkeposition, jf. ovenstående er naturlige underleverandører for den udenlandske råstofindustri. Det gør det derfor svært for lokale privatejede virksomheder at etablere en reel konkurrencesituation. Selvstyrets konkurrence- og teletilsynsmyndigheder samt telelovgivning er relativt svagt udviklede. Dette indebærer, at tvister og tvivlsspørgsmål kan trække i langdrag og forhindre en klar regulering og gennemsigtighed. Målet om at undgå krydssubsidiering internt i selskaberne for at skabe større gennemsigtighed er vanskeligt at nå, da det i udgangspunktet forudsætter afsat flere midler på finansloven til at finansiere opgaverne via servicekontrakter. Selvstyrets ejerskab giver derfor anledning til en række diskussioner, hvor forskellige hensyn indgår, og hvor der af og til opstår modsatte interesser. Dette er søgt illustreret i nedenstående figur 1.1. Figur 1.1: Tværgående politiske dilemmaer Samfundspålagte opgaver (Betalte/aftalte) Billige priser CSR Skabe god Infrastruktur Give plads til privatejede selskaber KRAV TIL SELSKABERNE Mindre gæld & Mindre risiko Udbytte Ikke konkurrenceforvridende Kommercielle & Konkurrencedygtige Terminologi og afgrænsning Grønlands Selvstyres ejerandel i de selskaber, hvor Selvstyret deltager, varierer fra eneaktionær til minoritetsaktionær. De styringsmæssige kompetencer Selvstyret har i forhold til ejerskaberne afhænger af ejerandelen. I det følgende anvendes følgende betegnelser når det skønnes relevant for sammenhængen: Helt eller delvist selvstyreejede aktieselskab bruges om alle selskaber hvori Selvstyret er aktionær, uanset om Selvstyret er ene-, majoritets-, eller minoritetsaktionær. Betegnelsen selvstyreejede aktieselskaber anvendes om selskaber, som har samme forbindelse til Grøn- 9

10 lands Selvstyre, som et datterselskab har til moderselskab, dvs. selskaber hvor Selvstyret udøver en bestemmende indflydelse. De største af de selvstyreejede aktieselskaber er omfattet af aktieselskabslovens regler om statslige aktieselskaber. Det skal i den forbindelse understreges, at Selvstyret og selvstyreejede aktieselskaber ikke tilsammen udgør en koncern i selskabsrettens forstand, og at reglerne om moder- og datterselskaber ikke gælder for forholdet mellem Selvstyret og et selvstyreejet aktieselskab. Redegørelsen omhandler kun de helt og delvist selvstyreejede aktieselskaber og direkte ejerskab heraf. Selvstyrets indirekte ejerskab af aktieselskaber via Inuit Service Company A/S er ikke omfattet. Selvstyrets nettostyrede virksomheder er ikke omfattet af redegørelsen, idet disse enheder er underlagt helt andre styringsmekanismer end de helt og delvist selvstyreejede aktieselskaber. De nettostyrede virksomheder indgår dog i redegørelsen i det omfang det er relevant for redegørelsens beskrivelser Processen I forlængelse af Inatsisartuts behandling af redegørelsen på efterårssamlingen, vil Naalakkersuisut tage initiativ til en workshop med selskabernes bestyrelser og direktioner med henblik på at drøfte, hvordan selskabspolitikken kan implementeres overordnet og hvilke nuancer heri, der vil være for forskellige typer af selskaber. Naalakkersuisut ønsker fremover at komme med en årlig redegørelse til Inatsisartut, som dels skal indeholde opdatering af nøgletal om selskabernes udvikling, dels behandle relevante temaer af interesse for Inatsisartut omkring selskaberne. Eksempelvis kunne udbyttepolitik og kapitalstruktur være kommende mulige temaer. 10

11 2 Hvad fylder de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber i det grønlandske erhvervsliv og samfundsøkonomien? 2.1 Erhvervsstruktur og selskabernes placering Da Landstinget i sin tid traf beslutning om at etablere de hjemmestyreejede aktieselskaber havde det flere formål: at skabe en større markedsorientering i selskaberne og frigøre disse fra den centrale administrative overvågning og regulering, herunder at adskille de landskassefinansierede og virksomhedernes kommercielle aktiviteter, at den større forretningsmæssige orientering og effektiviseringen af virksomhederne skulle bane vejen for lavere priser på varer og ydelser til gavn for forbrugerne og erhvervslivet, at etablere lige konkurrencevilkår i markedet, herunder at afvikle enerettigheder og skabe større gennemskuelighed omkring tilskud til og krydssubsidiering af aktiviteterne, at skabe øgede frihedsgrader inden for løn- og ansættelsesvilkår for derved at kunne tiltrække personer med de rette kompetencer, og at finansiere investeringer uden direkte at belaste finansloven i det aktuelle år Selvstyrets aktieposter Den 1. juli ejede Selvstyret aktier i 15 aktieselskaber, jf. tabel 2.1. To af selskaberne er børsnoterede. Det drejer sig om Nuna Minerals A/S og GrønlandsBanken A/S. Tabel 2.1 Selvstyrets Aktieposter pr. 1. juli 2011 Selskab Tidspunkt for etablering som aktieselskab Ejerandel d. 1. juli 2011 Helt ejede Royal Greenland A/S pct. KNI A/S pct. Royal Arctic Line A/S pct. TELE Greenland A/S pct. A/S Boligselskabet INI pct. Grønlands Turist- & Erhvervsråd A/S pct. NunaOil A/S pct. Great Greenland A/S pct. Greenland Development A/S pct. Illuut A/S pct. Inuit Service Company A/S pct. Delvist ejede Air Greenland A/S ,5 pct. GrønlandsBanken A/S ,7 pct. NunaMinerals A/S ,6 pct. Kilder: Statistiske årbøger, cvr.dk. Tekstboks 2.1 Forløb omkring aktieselskabsdannelsen I tiden fra 2. Verdenskrig og til Hjemmestyrets indførelse skete styringen af Grønland via Ministeriet for Grønland og via statsvirksomheder, væsentligt Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) og Grønlands Tekniske Organisation (GTO). Styringsinstrumentet var Finansloven. Den statslige produktionsstruktur og forsyningsstruktur udsprang heraf. 11

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2012

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2012 Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2012 EM 2012/omdeles Oktober 2012 Forord De fleste borgere er

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2013

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2013 Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2013 EM 2013/omdeles November 2013 Forord Selvstyrets aktieselskaber

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt.

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut Allattoqarfiat Ingerlatseqatigiiffinnut Allattoqarfik Landsstyrets Sekretariat Bestyrelsessekretariatet ATASSUT s Landstingsgruppe

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Oplæg til Naalakkersuisut

Oplæg til Naalakkersuisut Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer 27. januar 2015 Sagsnummer: 2015-110613 Ad dagsordenspunkt: Oplæg til Naalakkersuisut Mål og principper for den økonomiske politik Indstilling Det indstilles,

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

REDEGØRELSE OM FORDELE OG ULEMPER VED AT OMDANNE NUKISSIORFIIT TIL ET AKTIESELSKAB

REDEGØRELSE OM FORDELE OG ULEMPER VED AT OMDANNE NUKISSIORFIIT TIL ET AKTIESELSKAB Til Departement for Miljø og Natur Dokumenttype Redegørelse Dato Marts 2014 REDEGØRELSE OM FORDELE OG ULEMPER VED AT OMDANNE NUKISSIORFIIT TIL ET AKTIESELSKAB 2 Dato 10. marts 2014 Udarbejdet af Andreas

Læs mere

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST.

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber

Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber December 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 4 I Indledning... 6 I.I Målgruppen... 6 I.II Soft law og dens betydning for selvstyreejede

Læs mere

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse 1.1.1. Det anbefales, at det centrale ledelsesorgan bl.a. gennem investor relations arbejde sikrer en løbende dialog mellem selskabet og aktionærerne,

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008.

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008. Notat Omhandlende Biokraft A/S Udarbejdet den 21. juli 2008. Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Notat fra BDO Kommunernes Revision 4-6 Anbefalinger 7-8 Bilag 9 2 Indledning Dette er notat er udarbejdet

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Principper for god selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2014 1 er fra ikke Forklaring på / ikke anbefalingen: 1. s kommunikation og samspil

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Bilag 1 - Skema til redegørelse vedrørende Retningslinjer for de selvstyreejede aktieselskaber

Bilag 1 - Skema til redegørelse vedrørende Retningslinjer for de selvstyreejede aktieselskaber Bilag 1 - Skema til redegørelse vedrørende Retningslinjer for de selvstyreejede aktieselskaber Naalakkersuisut forventer, at årsrapporten henviser til en samlet oversigt over selskabets arbejde med retningslinjernes

Læs mere

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1 KNI Værdier KNI Værdier Side 1 Indhold Fra CEO 3 KNI 4 Historie 5 KNI ånden 6 KNI værdier 7 Leveregler i KNI 8 Medarbejderprofil i KNI koncernen 9 Kompetenceudvikling i KNI 10 KNI Værdier Side 2 Fra CEO

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2.

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. Jens B. Frederiksen Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. behandling) Perioden mellem 1. og 2. behandlingen af dette forslag til Finanslov har desværre

Læs mere

1. Indledning. Det nye serviceselskab etableres som et datterselskab af Greve Forsyning Holding A/S og af Solrød Holding A/S.

1. Indledning. Det nye serviceselskab etableres som et datterselskab af Greve Forsyning Holding A/S og af Solrød Holding A/S. Greve Kommune Solrød Kommune Ejerstrategi for alle de af Greve Kommune hhvs. Solrød Kommune hver for sig og i fællesskab stiftede selskaber inden for spildevand og renovation, herunder det fælles serviceselskab

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

En god forretning for Danmark

En god forretning for Danmark Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 147 Offentligt Ny model for spil på heste En god forretning for Danmark 1 Hestevæddeløbssportens bidrag til Danmark kan øges markant. I Danmark har hestevæddeløbsspillet

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1.1 Formål og anvendelse Formålet med denne lønpolitik er at gennemføre de regler, der er fastsat i 20-22 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde ("FAIF-loven")

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om staten som selskabsejer. Juni 2015

Beretning til Statsrevisorerne om staten som selskabsejer. Juni 2015 Beretning til Statsrevisorerne om staten som selskabsejer Juni 2015 BERETNING OM STATEN SOM SELSKABSEJER Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål og konklusion... 1 1.2. Baggrund...

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. TEKNIKIMIK ILINNIARFIK er en selvstændig offentlig institution uden for Naalakkersuisuts almindelige instruktionsbeføjelse, jf.

Læs mere

Ejerstrategi. Vejen Forsyning A/S

Ejerstrategi. Vejen Forsyning A/S Ejerstrategi Vejen Forsyning A/S 08.10.2013 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Bestyrelsen i selskaberne... 3 3. Mål for selskaberne... 4 4. Værdier... 4 5. Forsyningssikkerhed... 5 6. Miljøhensyn... 5 7. Energieffektivisering...

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Honorar- og lønpolitik. for Bestyrelse, ledelse og beslutningstagere m.fl. i Deltaq A/S

Honorar- og lønpolitik. for Bestyrelse, ledelse og beslutningstagere m.fl. i Deltaq A/S Honorar- og lønpolitik for Bestyrelse, ledelse og beslutningstagere m.fl. i Deltaq A/S Lønpolitik for bestyrelse, ledelse og beslutningstagere m.fl. i Deltaq A/S, inkl. retningslinjer for incitamentsaflønning

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Aflønningspolitik i Danica Pension

Aflønningspolitik i Danica Pension Aflønningspolitik i Danica Pension 1. Formål Formålet med denne politik er at fastlægge rammerne for aflønning i Danica Pension. Politikken tager udgangspunkt i aflønningspolitikken for Danske Bank-koncernen,

Læs mere

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S Side 1 af 7 Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S LOV nr 551 af 06/06/2007 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko Valdemar Nygaard TEMA: EGENKAPITALFORRENTNING OG RISIKO Du skal kunne redegøre

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 LEDIGHEDEN ÅR FOR ÅR BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 1 Ledigheden stiger fortsat og ligger højt, sammenlignet med tidligere

Læs mere

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014 Aflønningsrapport 2014 Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014 Realkredit Danmark koncernens aflønningspolitik og praksis afspejler koncernens målsætning om en ordentlig governanceproces

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger Alm. Brand Bank A/S Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 1 Indledning: Redegørelsen vedrører regnskabsåret 2014 Alm. Brand Bank er landsdækkende med godt 50.000

Læs mere

EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN

EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155078 UDKAST af 29 06 12 EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN STRUKTUR, MODREGNING I BLOKTILSKUD, BESTYRELSENS FOR- HOLD OG

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet December 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse

Læs mere

Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning

Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning Retningslinjerne gælder for incitamentsaflønning for bestyrelsen og direktionen i Bang & Olufsen a/s. Incitamentsaflønningen vil afhænge af individuelle

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere