Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber"

Transkript

1 Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber - en grundlæggende debat om, hvad det er for en samfundsmodel, vi ønsker for vort land - og hvilken rolle vi politikere skal have omkring udviklingen EM 2011 / 113 August 2011

2 Forord Debatten om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede selskaber er grundlæggende en debat om, hvad det er for en samfundsmodel, vi ønsker for vort land - og hvilken rolle vi politikere skal have på udviklingen. Redegørelsen, som planlægges drøftet af Inatsisartut på efterårssamlingen 2011, er udformet med afsæt i nogle overordnede overvejelser omkring dette tema. Som i et hvert andet demokratisk land udgår lovgivningen fra parlamentet. Selvstyret ejer fortsat en meget stor andel af landets største virksomheder. Samtidig har Naalakkersuisut ansvar for tildeling af koncessioner og kvoter til virksomheder i forskellige sammenhænge, udpeger bestyrelsesmedlemmer til de helt eller delvist selvstyreejede virksomheder, fastsætter priser på de væsentligste infrastrukturydelser og har ansvar for forvaltning af tilskudsmidler fra finansloven via servicekontrakter. Tilskudsmidlerne går altovervejende til de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Med andre ord bygger store dele af erhvervspolitikken fundamentalt stadig på den model, som vi i sin tid overtog ved Hjemmestyrets indførelse. Den vigtigste strukturelle udvikling siden da er omdannelsen af de offentlige virksomheder til aktieselskaber. Her er der søgt at skabe en adskillelse mellem selskabernes kommercielle opgaver og ikke-kommercielle, og man er gået bort fra en politisk detailstyring. Det skete i starten af 1990 erne. Selv om der siden er arbejdet videre med denne adskillelse, og der er foretaget privatiseringer af enkelte virksomheder og dele af andre, er den politiske proces mhp. en normalisering af erhvervslivet ikke bragt til kende. Selvstyrekommissionen peger i sin betænkning fra 2003 på, at der er behov for yderligere udvikling på området. Her hedder det blandt andet: Selvstyrekommissionen erkender, at det på flere områder fortsat kan være nødvendigt at bibeholde naturlige monopoler, hvor helt eller delvist offent ligt ejede selskaber va retager produktion og service. I den udstrækning disse monopoler bibeholdes, øn sker Selvstyrekommissionen disse selska bers aktiviteter begrænset til deres kerneopgaver. I dag fremtræder de som selskaber, der har overta get en lang række produktions- og service aktiviteter, som private selskaber i kon kurrence langt bedre kunne påtage sig. Kommissionen pegede på behovet for at skabe et bedre videns grundlag på så vel politisk som administrativt niveau om selskaberne for at give grundlag for at fastsætte mere konkrete mål sætninger for selskabernes servicering inden for kerneaktiviteterne. Dette skulle følges op af nye mål for, hvilket ejerskab, kompetence og kontrol selvstyret skal bibe holde fremadrettet. På længere sigt foreslog kommissionen, at der blev gennemført en mere målrettet overta gelse af selskaberne af private investorer, der fortsat sikrer selskabernes forankring i den grønlandske økonomi. Som det fremgår af redegørelsen, er en del af det foreslåede analysearbejde igangsat. Fokus fra Naalakkersuisut har bevæget sig fra indblanding i selskabernes dispositioner, til en strategisk tilgang med afsæt i de overordnede ønsker til samfundsudviklingen. Inatsisartuts holdning hertil skal derfor inddrages. Der er behov for en parlamentarisk debat og stillingtagen. Det gælder eksempelvis i forhold til landets samlede gælds- og investeringspolitik, målet om kompetenceudvikling på alle planer, omkostningsudvikling og prisstrukturer i forhold til centrale infrastrukturydelser, øget gennemsigtighed og et opgør med den fortsatte krydssubsidiering. Sidstnævnte er i stigende grad et problem i vort mål om at skabe en selvbærende økonomi, herunder ved at tiltrække nødvendige investeringer til landet udefra. Det er derfor vigtigt at disse spørgsmål om selskaberne bliver behandlet politisk. Med disse ord ønskes en forhåbentlig interessant læsning og en god debat. Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist 2

3 Opsamling på redegørelsens samlede mål, anbefalinger og planlagte handlinger Redegørelsen indeholder en række forslag til mål, anbefalinger og planlagte handlinger, som er oplistet tematisk nedenfor. Det giver mulighed for at danne sig et hurtigt overblik over, hvor baggrunden er beskrevet nærmere. Årlige redegørelser om selskaberne til Inatsisartut og gennemsigtighed Naalakkersuisut ønsker fremover at komme med en årlig redegørelse til Inatsisartut, som dels skal indeholde opdatering af nøgletal om selskabernes udvikling, dels behandle relevante temaer af interesse for Inatsisartut omkring selskaberne. (s. 10) De helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber bør i udgangspunktet følge den praksis for åbenhed og gennemsigtighed som anbefales i Komitéen for god selskabsledelses anbefalinger af august 2010 indtil de grønlandske retningslinjer for god selskabsledelse er opdaterede. Herefter bør de grønlandske retningslinjer følges.(s. 31) Professionel og kompetente bestyrelser Den siddende bestyrelse har ansvaret for kontrakter med direktionen. Naalakkersuisut, forventer at aflønningsvilkårene for selskabernes direktioner følger selskabets økonomi og målopfyldelse. Desuden skal aflønningen være rimelig sammenholdt med lønudviklingen i samfundet og gøre det muligt at tiltrække og fastholde kompetente direktioner. (s. 32) Naalakkersuisut vil fortsat forfølge et mål om ligestilling og mangfoldighed ved fremtidige indstillinger og udpegning af bestyrelsesmedlemmer i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. (s. 33) Som følge af bestyrelsernes helt centrale placering i forhold til ledelsen af aktieselskaber skal de selvstyreejede aktieselskaber hvert år i god tid inden den ordinære generalforsamling gennemføre og præsentere en evaluering af bestyrelsens arbejde og af kompetencesammensætningen for ejeren. Evalueringen skal gennemføres af en ekstern konsulent. Herved imødekommes samtidig et udtrykt ønske fra Finansudvalget. (s. 33) For at sikre åbenhed og gennemsigtighed fastsætter Naalakkersuisut generelle kriterier for nominering og udpegning af kandidater til bestyrelser i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Inden generalforsamlingssæsonen 2012 vil Naalakkersuisut søge at gennemføre en revision af de gældende generelle kriterier samt af honorarpolitikken. (s. 35) Naalakkersuisut ønsker at opdatere de eksisterende retningslinjer for god selskabsledelse i Grønland fra 2004 for at tage højde for udviklingen på området.(s. 30) Naalakkersuisut ønsker ikke at blande sig i den daglige drift, men at forholde sig til de store linjer i aktieselskabernes udvikling. Det skal ske ud fra en strategisk tilgang hertil. Dette vil få betydning for karakteren af de tilkendegivelser, som Selvstyret i sin egenskab af ejer kommer med til selskaberne og signalerne til disse i forbindelse med fremtidige generalforsamlinger. (s. 27) Naalakkersuisut forventer at selskaberne kortlægger ikke-rentable aktiviteter og at bestyrelsen præsenterer denne kortlægning for ejeren. Denne gennemsigtighed skal muliggøre en politisk prioritering af udbud og pris på de ikke-rentable markeder, som vil bidrage til at skabe forudsigelighed omkring ejerskabet over for selskabet og andre interessenter. (s. 30) Selvstyret vil udforme retningslinjer for krav til bestyrelserne i de selvstyreejede aktieselskaber ud fra anbefalinger anbefalingerne fra Komitéen for god selskabsledelse af august Retningslinjen vil operere med flere grupper af selskaber, som Naalakkersuisut har forskellige krav til. (s. 30) Sammenhængen mellem selskaber og ejer, målopfyldelse & gælds- og udbyttepoltik For at sikre en professionel og omkostningseffektiv drift forventer Selvstyret, at bestyrelserne udformer måleværktøjer for det pågældende selskab, som med passende intervaller kan præsenteres for ejeren og som ejeren kan bruge i sin vurdering af selskabets præstationer og ydeevne, samt fastsættelsen af eventuelle udbyttemål. (s. 19) Det er Naalakkersuisuts forventning, at der på baggrund af bestyrelsernes analysearbejde i forbindelse 3

4 med udformningen af måleværktøjer for de enkelte selskaber, at Naalakkersuisut kan formulere mere præcise strategiske mål om ejerskabet for de enkelte selskaber, herunder også exitstrategier for nogle af disse. (s. 22) Naalakkersuisut vil i sin egenskab af øverst ansvarlig for de relevante ressortmyndigheder prioritere at få skabt de nødvendige, klare rammebetingelser for såvel egne selskaber som for potentielle konkurrenter på områder, der er liberaliseret eller planlægges liberaliseret. Derudover vil Naalakkersuisut i sin egenskab af ejer løbende indgå i en dialog med de relevante selskabers bestyrelser for at afdække mulighederne for hel eller delvis privatisering af det enkelte selskab. (s. 23) Naalakkersuisut vil i god tid forud for generalforsamlingssæsonen 2012 igangsætte et arbejde sammen med repræsentanter for selskaberne for at få optimeret forberedelsen og afviklingen af fremtidige generalforsamlinger i de selvstyrede aktieselskaber. (s. 27) Det er vigtigt, at større låneoptagelse i selskaberne koordineres med Selvstyret, jf. ovenstående skitse. Koordinationen bør tilrettelægges, så selskabernes handlefrihed i forhold til at forfølge deres formål på en hensigtsmæssig og omkostningseffektiv måde påvirkes mindst muligt. Naalakkersuisut planlægger at udarbejde en redegørelse om Selvstyrets investerings- og gældspolitik, som skal behandles på FM Selskaberne vil blive inddraget i forarbejdet hertil. (s. 36) Selskaberne forventes med jævnlige mellemrum at inddrage eksterne eksperter i forhold til tilrettelæggelse af en hensigtsmæssig kapitalstruktur. Det gælder især ved væsentlige investeringer og ved de overordnede overvejelser omkring deres strategi. Naalakkersuisut forventer at bestyrelsen løbende præsenterer deres analyser og strategi på dette område for Selvstyret. Denne inddragelse skal ske i så god tid, at ejeren får den fornødne tid til at forholde sig til den konkrete sag herunder i det omfang, det skønnes nødvendigt, at drøfte sagen politisk i Naalakkersuisut og eventuelt give sin mening til kende.(s. 40) Der bør ske en kortlægning af omfang og praksis for brugen af personaleboliger i de selvstyreejede aktieselskaber (s. 41). Der skal i det kommende år udformes udbyttepolitik og målbare målsætninger for de enkelte selskaber. Naalakkersuisut forventer, at de enkelte bestyrelser udarbejder analyser af de respektive selskabers forretning i forhold til rentabilitet, omkostningsniveau og kapitalstruktur m.v. som kan præsenteres for ejeren. På den baggrund er det målet, at ejeren kan fastlægge en ejerpolitik, som indeholder en række strategiske målepunkter, som kan danne baggrund for en evaluering af hvert enkelt selskabs udvikling (s. 53) Konkurrenceforhold, tilskudspolitik og krydssubsidiering Til brug for kortlægningen vil Naalakkersuisut kontakte bestyrelserne med henblik på, at disse præsentere ejeren for selskabets analyser over rentable og ikke-rentable aktiviteter. (s. 42) Grafisk produktion: Info Design aps Nuuk 09/2011 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Opsamling på redegørelsens samlede mål, anbefalinger og planlagte handlinger Indledning Hvad er formålet med denne redegørelse? Formålet med ejerskabet Følg og forklar Tværgående politiske dilemmaer Terminologi og afgrænsning Processen Hvad fylder de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber i det grønlandske erhvervsliv og samfundsøkonomien? Erhvervsstruktur og selskabernes placering Selvstyrets aktieposter Omsætning Ansatte Lønfordeling og lønudvikling Lønudviklingen i de selvstyreejede aktieselskaber Udvikling i antallet af ansatte Udviklingen i servicekontraktbetaling til løsning af politisk pålagte opgaver Selvstyrets overordnede målsætninger med deltagelse i aktieselskaberne Grundlæggende udfordringer og forudsætninger Selvstyrets formål med aktieselskaberne Grundlæggende forudsætninger for Naalakkersuisuts ejerpolitik Tværgående mål og overvejelser omkring selskabsdannelse Overordnede principper for succesfuld anvendelse af aktieselskabsformen ved løsningen af samfundsmæssige opgaver Gruppering af aktieselskaber efter formål Eventuel privatisering af selskaber og liberalisering af markeder Selvstyrets udøvelse af ejerskabet Den lovgivningsmæssige ramme Om aktieselskaber Generelt om Naalakkersuisuts ansvar som aktionær i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber Generelt om Naalakkersuisuts reaktionsmuligheder som ejer af aktieselskaber Adgangen til videregivelse af oplysninger Problemstillingen i forhold til selvstyreansatte bestyrelsesmedlemmer Forvaltningens organisering Forholdet til Inatsisartut Retningslinjer og principper for Selvstyrets praktiske udøvelse af sit ejerskab Praktisk implementering af Selvstyrets ejerpolitik Forventninger om god selskabsledelse Åbenhed og gennemsigtighed Fokus på effektivitet og omkostningsniveau Lønvilkår for direktionen Samfundsansvar Ligestilling og mangfoldighed i bestyrelserne Bestyrelsesevalueringer Kriterier for udpegning af bestyrelsesmedlemmer og honorarpolitik Retningslinjer for den ejermæssige kommunikation med aktieselskaberne De helt eller delvist selvstyreejede aktieselskabernes rolle i forhold til landskassen Afkast til Selvstyret Begrænsninger i de selvstyreejede aktieselskaber lånemuligheder pga. selskabernes gæld Øgede lånemuligheder i kraft af flere aktiver i selvstyreejede aktieselskaber Risiko for at miste investeret kapital og at skulle indskyde yderligere kapital

6 De selvstyreejede aktieselskabers gæld og gældsstrategi Selskabernes kapitalstruktur Forhold omkring overkapitalisering og underkapitalisering De selvstyreejede aktieselskabers boligpolitik Analyse af tilskud og krydssubsidier i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber Begrebet tilskud Krydssubsidiering Begrebet krydssubsidiering Forskellige typer af kyrdssubsidiering Om anvendelse af krydssubsidiering De helt eller delvist selvstyreejede aktieselskabers rolle Naturligt monopol og konkurrence Omkostningsægte priser, tilskud og krydssubsidiering Muligheder for at videreføre eller reformere brugen af krydssubsidiering Det videre arbejde Samfundsansvar Corporate Social Responsibility (CSR) De helt eller delvist selvstyreejede selskabers arbejde inden for CSR Udbyttepolitik og målopfyldelse i de helt og delvist selvstyreejede selskaber De helt eller delvist selvstyreejede aktieselskabers økonomiske udvikling set fra et investorperspektiv De helt eller delvist selvstyreejede aktieselskabers forrentning af egenkapitalen Målopfyldelse i selskaberne Alternativ forrentning Målsætning og udbyttepolitik

7 1 Indledning 1.1. Hvad er formålet med denne redegørelse? De helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber er i mange henseender af stor betydning for samfundsudviklingen. Derfor er det væsentligt, at de overordnede rammer og målsætninger for disse selskaber med jævne mellemrum tages op til politisk behandling. Gennem tiden har der været drøftelse herom i forskellige sammenhænge i Inatsisartut, herunder både som enkeltstående dagsordenspunkter, i forbindelse med betænkninger fra Finansudvalget og Revisionsudvalget og via beslutningsforslag og forespørgsler fra medlemmer af Inatsisartut. Redegørelsen her har til formål at give et opdateret billede af Naalakkersuisuts overvejelser omkring ejerskabet, herunder selskabers forventede fremadrettede rolle i bestræbelserne på at skabe en selvbærende økonomi. Derfor behandles spørgsmål om investerings- og gældspolitik, forholdet mellem ejer og selskab, konkurrenceforhold, krydssubsidiering og subsidier i selskaberne og selskabernes samfundsmæssige ansvar i redegørelsen. Redegørelsen vil bygge på nogle overordnede betragtninger på tværs af selskaberne, en gruppering af disse med afsæt i deres formål, og den vil komme ind på spørgsmål relateret til enkelte selskaber, i det omfang disse er væsentlige i et større perspektiv Formålet med ejerskabet Årsagen til, at Selvstyret i dag ejer relativt mange aktieselskaber og disse selskabers store betydning er ikke alene af historisk art. Det bunder dels i et fortsat bredt politisk ønske om at kunne opretholde et rimeligt serviceniveau i forhold til infrastruktur og forsyning på steder og områder, hvor der er begrænset basis for konkurrence og kommerciel drift, dels behovet for at disse ydelser leveres effektivt og uden politisk detailstyring. Det var også baggrunden for Landstingets beslutninger om at omdanne KNI og GTO og opsplitningen af selskaberne i flere omgange i starten af 1990 erne og den deraf følgende reduktion i omfanget af intern krydssubsidiering. I dag sker reguleringen af service-niveauet i højere grad via servicekontrakter ved levering af ikke-kommercielle ydelser, der betales over finansloven. Redegørelsen behandler dette indgående og påpeger områder, hvor der stadig er behov for en udvikling i retning af større gennemsigtighed. Omdannelserne til aktieselskaber og den deraf følgende professionalisering af opgavevaretagelsen har muliggjort en reduktion i landskassebetalingen, men også at det direkte ansvar for opgaveløsningen er flyttet fra det politiske niveau til de pågældende selskabsbestyrelser. Det friholder naturligvis ikke Naalakkersuisut, som varetager Selvstyrets ejerrolle i forhold til selskaberne, for et ansvar for udviklingen. Det stiller i stedet krav til klare signaler fra aktionæren om mål for den overordnede udviklingsretning i selskaberne og om at udpege kompetente bestyrelser til at stå i spidsen for selskaberne. Herudover forudsættes en klarere adskillelse mellem Selvstyrets ejerrolle og den sektorpolitiske myndighedsrolle. Myndighedsrollen kommer blandt andet til udtryk gennem indgåelse af servicekontrakter og tildeling af eventuelle koncessioner og eneretsbeføjelser på baggrund af beslutninger i Inatsisartut. Brugen heraf skal holdes op mod de politiske mål for udviklingen af samfundet. Med indførelsen af Selvstyret og de langsigtede økonomiske udfordringer vi står over for, som senest påpeget af Skatte- og Velfærdskommissionen, er der god grund til at gøre status for at udstikke nye pejlemærker for de selvstyreejede aktieselskaber. Skatte- og Velfærdskommissionens betænkninger påviser et stort behov for reformer, der kan sikre finansieringen af velfærden for landets borgere og skabe økonomisk råderum til at hjemtage yderligere opgaver fra den danske stat. En økonomi i balance forudsætter synlige resultater på en række områder, herunder: Vækst i den private sektor, der skal udgøre en større andel af den samlede økonomi. Et generelt højere uddannelsesniveau, herunder anvendelse af livslang læring som princip på alle planer. 7

8 8 Flere personer skal bidrage aktivt til samfundshusholdningen og overgå til beskæftigelse i højproduktive jobs. Konkurrencedygtige rammer for erhvervslivet, herunder effektiv infrastruktur. Effektiv offentlig sektor, herunder med fokus på kerneydelser og digitalisering af opgavevaretagelsen. God styring af gældsudvikling og en målrettet investeringspolitik Alle disse resultatmål har betydning for formuleringen af en selskabspolitik for de helt eller delvist ejede aktieselskaber. Samtidig kan udviklingen i selskaberne bidrage til at nå målene, som alle kræver en målrettet indsats at nå. I redegørelsen inddrages erfaringer fra andre landes selskabspolitik i forhold til aktieselskaber med statslig deltagelse, ligesom Naalakkersuisut ønsker at indgå i et eksisterende netværkssamarbejde mellem de nordiske lande, som arbejder med nogle af de samme problemstillinger og har flere ressourcer til at varetage ejerrollen over for deres selskaber. Selv om vi kan drage nytte af andres retningslinjer for god selskabsledelse eller for at leve op til et samfundsmæssigt ansvar (CSR), kan vi ikke bare ukritisk kopiere disse. Der er behov for både overordnet, men også i det enkelte selskab at forholde sig til, om der er særlige forhold af relevans i en grønlandsk sammenhæng, der giver behov for afvigelser. I udgangspunktet forventes de selvstyreejede selskaber at følge anbefalingerne fra Komitéen for god selskabs af august 2011 indtil de grønlandske retningslinjer er blevet opdateret. Efterlevelsen sker efter princippet følg eller forklar med de nedenfor skitserede modifikationer Følg og forklar Formålet med følg eller forklar princippet er, at lade ejerne bestemme, om en given retningslinje for god selskabsledelse er hensigtsmæssig for den enkelte virksomhed. Eftersom et selskab kan afvige fra princippet er anvendelsen af princippet også en reel anerkendelse af, at der ikke for alle forhold findes standardløsninger. Følg eller forklar -princippet udspringer af retningslinjer for børsnoterede selskaber med mange aktionærer, og hvor aktionærerne i princippet fra dag til dag kan vælge at sælge deres aktier, hvis de ikke er tilfredse med et selskabs implementering af retningslinjerne. Når det gælder eneejede selskaber eller selskaber med få ejere, er følg-eller-forklar -princippet i nogle tilfælde mindre relevant, hvilket kan illustreres med et par eksempler. I anbefalingerne fra Komitéen for god selskabsledelse af august 2011 er der en anbefaling om mangfoldighed i bestyrelsen. Idet det ofte er bestyrelsen selv, der i børsnoterede selskaber driver processen med at finde nye medlemmer, giver det mening, at det er selskabets bestyrelse, der skal følge følg-eller-forklar - princippet. I eneejede selskaber gælder imidlertid, at eneejeren typisk er tæt inddraget i processen med at finde nye bestyrelsesmedlemmer og i hvert fald alene gennem stemmeafgivelsen på generalforsamlingen bestemmer sammensætningen af bestyrelsen. Hvis der i et sådant selskab er en bestyrelse, der ikke er mangfoldig, er den eneste forklaring selskabets bestyrelse meningsfuldt kan give i henhold til følg-og-forklar -princippet, at det er eneejeren, der har besluttet, at det skal være sådan. Derved falder problemet tilbage på eneejeren. Et andet eksempel er, at det anbefales, at børsnoterede selskaber skal aflægge kvartalsregnskab. Spørgsmålet er, om det er rimeligt, at det overlades til selskabets bestyrelse at bestemme, om denne anbefaling skal følges, eller om ikke man som eneejer bør have en klar mening om dette, som eventuelt tilføjes selskabets vedtægter. Det afgørende i de to eksempler er, at man som eneejer gennem forventninger til bestyrelsen eller beslutninger på generalforsamlingen i praksis kan få tingene, som man ønsker, og dermed også grundlæggende har ansvaret for, om anbefalingerne for god selskabsledelse følges eller ej. Det er Selvstyrets opfattelse, at nogle af de anbefalinger, der er opstillet for børsnoterede selskaber, bør gælde for de selvstyreejede aktieselskaber som et krav, fordi vi som ejere mener, at det er vigtigt. Andre anbefalinger som de selvstyreejede aktieselskaber skal følge navnlig forhold som ikke kan besluttes på generalforsamlingen vil blive formuleret som en forventning til bestyrelsen og endelig er der nogle forhold, hvor vi finder, at det må være op til bestyrelsen at beslutte, og i disse tilfælde er følg-og-forklar -princippet selvfølgeligt gældende. Selvstyret vil søge at udforme en retningslinje for krav til bestyrelserne i de selvstyreejede aktieselskaber

9 ud fra anbefalingerne fra Komitéen for god selskabsledelse af august Retningslinjen vil operere med flere grupper af selskaber, som Naalakkersuisut har forskellige krav til. Se i øvrigt afsnit Tværgående politiske dilemmaer Selvstyrets ejerskab af en række store selskaber giver anledning til flere overordnede politiske dilemmaer, som er relevant at diskutere, og som ofte er genstand for erhvervspolitiske diskussioner og problemstillinger. Nogle af disse ridses op nedenstående og søges behandlet i redegørelsen: Mest øjenfaldende er det forhold, at Selvstyret er ene- eller storaktionær for meget væsentlige dele af erhvervslivet. Selvstyret er samtidig myndighed med ansvar for regulering, gennemfører konkrete initiativer ud fra sektorpolitiske mål og har indflydelse på rammerne for erhvervsudviklingen. Selvstyrets største selskaber indtager en dominerende rolle på mange markeder, herunder i kraft af eneretsstatus og tilskud til løsning af ikke-kommercielle aktiviteter via servicekontrakter. Dette giver en betydelig styrkeposition i forhold til andre virksomheder på konkurrenceudsatte områder. I en lille økonomi, hvor efterspørgselen overstiger udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, har selskaberne i kraft af deres størrelse meget gode muligheder for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Dette kan muligvis skabe flaskehalse andre steder på arbejdsmarkedet. De nye erhvervsmuligheder, som især dukker op inden for efterforskning og udvinding af råstoffer stiller store krav til kompetencer, kapacitet og kvalitet, hvor Selvstyrets selskaber i kraft af deres styrkeposition, jf. ovenstående er naturlige underleverandører for den udenlandske råstofindustri. Det gør det derfor svært for lokale privatejede virksomheder at etablere en reel konkurrencesituation. Selvstyrets konkurrence- og teletilsynsmyndigheder samt telelovgivning er relativt svagt udviklede. Dette indebærer, at tvister og tvivlsspørgsmål kan trække i langdrag og forhindre en klar regulering og gennemsigtighed. Målet om at undgå krydssubsidiering internt i selskaberne for at skabe større gennemsigtighed er vanskeligt at nå, da det i udgangspunktet forudsætter afsat flere midler på finansloven til at finansiere opgaverne via servicekontrakter. Selvstyrets ejerskab giver derfor anledning til en række diskussioner, hvor forskellige hensyn indgår, og hvor der af og til opstår modsatte interesser. Dette er søgt illustreret i nedenstående figur 1.1. Figur 1.1: Tværgående politiske dilemmaer Samfundspålagte opgaver (Betalte/aftalte) Billige priser CSR Skabe god Infrastruktur Give plads til privatejede selskaber KRAV TIL SELSKABERNE Mindre gæld & Mindre risiko Udbytte Ikke konkurrenceforvridende Kommercielle & Konkurrencedygtige Terminologi og afgrænsning Grønlands Selvstyres ejerandel i de selskaber, hvor Selvstyret deltager, varierer fra eneaktionær til minoritetsaktionær. De styringsmæssige kompetencer Selvstyret har i forhold til ejerskaberne afhænger af ejerandelen. I det følgende anvendes følgende betegnelser når det skønnes relevant for sammenhængen: Helt eller delvist selvstyreejede aktieselskab bruges om alle selskaber hvori Selvstyret er aktionær, uanset om Selvstyret er ene-, majoritets-, eller minoritetsaktionær. Betegnelsen selvstyreejede aktieselskaber anvendes om selskaber, som har samme forbindelse til Grøn- 9

10 lands Selvstyre, som et datterselskab har til moderselskab, dvs. selskaber hvor Selvstyret udøver en bestemmende indflydelse. De største af de selvstyreejede aktieselskaber er omfattet af aktieselskabslovens regler om statslige aktieselskaber. Det skal i den forbindelse understreges, at Selvstyret og selvstyreejede aktieselskaber ikke tilsammen udgør en koncern i selskabsrettens forstand, og at reglerne om moder- og datterselskaber ikke gælder for forholdet mellem Selvstyret og et selvstyreejet aktieselskab. Redegørelsen omhandler kun de helt og delvist selvstyreejede aktieselskaber og direkte ejerskab heraf. Selvstyrets indirekte ejerskab af aktieselskaber via Inuit Service Company A/S er ikke omfattet. Selvstyrets nettostyrede virksomheder er ikke omfattet af redegørelsen, idet disse enheder er underlagt helt andre styringsmekanismer end de helt og delvist selvstyreejede aktieselskaber. De nettostyrede virksomheder indgår dog i redegørelsen i det omfang det er relevant for redegørelsens beskrivelser Processen I forlængelse af Inatsisartuts behandling af redegørelsen på efterårssamlingen, vil Naalakkersuisut tage initiativ til en workshop med selskabernes bestyrelser og direktioner med henblik på at drøfte, hvordan selskabspolitikken kan implementeres overordnet og hvilke nuancer heri, der vil være for forskellige typer af selskaber. Naalakkersuisut ønsker fremover at komme med en årlig redegørelse til Inatsisartut, som dels skal indeholde opdatering af nøgletal om selskabernes udvikling, dels behandle relevante temaer af interesse for Inatsisartut omkring selskaberne. Eksempelvis kunne udbyttepolitik og kapitalstruktur være kommende mulige temaer. 10

11 2 Hvad fylder de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber i det grønlandske erhvervsliv og samfundsøkonomien? 2.1 Erhvervsstruktur og selskabernes placering Da Landstinget i sin tid traf beslutning om at etablere de hjemmestyreejede aktieselskaber havde det flere formål: at skabe en større markedsorientering i selskaberne og frigøre disse fra den centrale administrative overvågning og regulering, herunder at adskille de landskassefinansierede og virksomhedernes kommercielle aktiviteter, at den større forretningsmæssige orientering og effektiviseringen af virksomhederne skulle bane vejen for lavere priser på varer og ydelser til gavn for forbrugerne og erhvervslivet, at etablere lige konkurrencevilkår i markedet, herunder at afvikle enerettigheder og skabe større gennemskuelighed omkring tilskud til og krydssubsidiering af aktiviteterne, at skabe øgede frihedsgrader inden for løn- og ansættelsesvilkår for derved at kunne tiltrække personer med de rette kompetencer, og at finansiere investeringer uden direkte at belaste finansloven i det aktuelle år Selvstyrets aktieposter Den 1. juli ejede Selvstyret aktier i 15 aktieselskaber, jf. tabel 2.1. To af selskaberne er børsnoterede. Det drejer sig om Nuna Minerals A/S og GrønlandsBanken A/S. Tabel 2.1 Selvstyrets Aktieposter pr. 1. juli 2011 Selskab Tidspunkt for etablering som aktieselskab Ejerandel d. 1. juli 2011 Helt ejede Royal Greenland A/S pct. KNI A/S pct. Royal Arctic Line A/S pct. TELE Greenland A/S pct. A/S Boligselskabet INI pct. Grønlands Turist- & Erhvervsråd A/S pct. NunaOil A/S pct. Great Greenland A/S pct. Greenland Development A/S pct. Illuut A/S pct. Inuit Service Company A/S pct. Delvist ejede Air Greenland A/S ,5 pct. GrønlandsBanken A/S ,7 pct. NunaMinerals A/S ,6 pct. Kilder: Statistiske årbøger, cvr.dk. Tekstboks 2.1 Forløb omkring aktieselskabsdannelsen I tiden fra 2. Verdenskrig og til Hjemmestyrets indførelse skete styringen af Grønland via Ministeriet for Grønland og via statsvirksomheder, væsentligt Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) og Grønlands Tekniske Organisation (GTO). Styringsinstrumentet var Finansloven. Den statslige produktionsstruktur og forsyningsstruktur udsprang heraf. 11

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2014

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2014 Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2014 FM 2015/omdeles Marts 2015 Forord Året 2014 var et begivenhedsrigt

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2012

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2012 Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2012 EM 2012/omdeles Oktober 2012 Forord De fleste borgere er

Læs mere

Ny honorarpolitik for bestyrelserne i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber

Ny honorarpolitik for bestyrelserne i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia ens Departement Ny honorarpolitik for bestyrelserne i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber Som opfølgning på Redegørelsen om ejerskabsforhold

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2013

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2013 Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2013 EM 2013/omdeles November 2013 Forord Selvstyrets aktieselskaber

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende

26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende 26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Bestyrelsesseminar Hvordan udvikler vi os sammen?

Bestyrelsesseminar Hvordan udvikler vi os sammen? Bestyrelsesseminar 2016 Hvordan udvikler vi os sammen? Formiddagens program 09.15-09.30 Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen 09.30-09.55 Naalakkersuisoq for Finansdepartementet Randi Vestergaard Evaldsen

Læs mere

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt.

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut Allattoqarfiat Ingerlatseqatigiiffinnut Allattoqarfik Landsstyrets Sekretariat Bestyrelsessekretariatet ATASSUT s Landstingsgruppe

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE

EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dato: 9. april 2014 INDLEDNING Dette notat omhandler Frederikshavn Kommunes ejerstrategi for sine kommunalt ejede aktieselskaber

Læs mere

Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit

Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Siverth K. Heilmann, medlem af Inatsisartut, Atassut Her Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit økonomiske

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S Maj 2013 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2012 om DONG Energy A/S Finansministerens redegørelse

Læs mere

11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende

11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en kommission, der skal evaluere indretningen af den samlede offentlige administration.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01.

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.: 16. januar 2005 01.31.06/05-00095 Landsstyret FORTROLIG Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning

Læs mere

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

24. maj 2016 EM2016/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. maj 2016 EM2016/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. maj 2016 EM2016/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning KNI A/S virksomhed er reguleret i landstingsforordning nr. 4 af 6. juni 1997 som ændret ved landstingsforordning

Læs mere

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende 4. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges i samarbejde med staten at undersøge mulighederne

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

V E D T Æ G T E R for KNI A/S Reg.nr. A/S

V E D T Æ G T E R for KNI A/S Reg.nr. A/S V E D T Æ G T E R for KNI A/S Reg.nr. A/S 209.713 1 1.1. Selskabets navn er KNI A/S. Selskabet driver desuden virksomhed under navnene Pilersuisoq A/S (KNI A/S) og PolarOil A/S (KNI A/S). 1.2. Selskabets

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

UDKAST TIL ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE AF ERHVERVSDRIVENDE FONDE SENDT I HØRING

UDKAST TIL ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE AF ERHVERVSDRIVENDE FONDE SENDT I HØRING UDKAST TIL ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE AF ERHVERVSDRIVENDE FONDE SENDT I HØRING 6.11.2014 Komitéen for god Fondsledelse, der blev nedsat den 1. oktober 2014 med Marianne Philip som formand, sendte

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2015

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2015 Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2015 EM 2015/omdeles November 2015 Forord Den grønlandske økonomi

Læs mere

Stevns Kommunes Ejerstrategi for Stevns Kommune Holding A/S samt datterselskaber Stevns Spildevand A/S og Stevns Forsyning A/S

Stevns Kommunes Ejerstrategi for Stevns Kommune Holding A/S samt datterselskaber Stevns Spildevand A/S og Stevns Forsyning A/S Stevns Kommunes Ejerstrategi for Stevns Kommune Holding A/S samt datterselskaber Stevns Spildevand A/S og Stevns Forsyning A/S Stevns Kommune, januar 2011 Indledning Ejerstrategien skal forholde sig til

Læs mere

Derudover indeholder oversigten et overblik over den særlovgivning som tillægger de selvstyreejede selskaber særlige pligter og rettigheder.

Derudover indeholder oversigten et overblik over den særlovgivning som tillægger de selvstyreejede selskaber særlige pligter og rettigheder. Bilag 1 Notat om etableringslove og særlovgivning Dette notat er en oversigt over historiske og nuværende etableringslove eller andre hjemmelsgrundlag for stiftelsen, omdannelsen eller helt/delvist køb

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Oplæg til Naalakkersuisut

Oplæg til Naalakkersuisut Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer 27. januar 2015 Sagsnummer: 2015-110613 Ad dagsordenspunkt: Oplæg til Naalakkersuisut Mål og principper for den økonomiske politik Indstilling Det indstilles,

Læs mere

Første gang, bestyrelsen skal forholde sig til Anbefalingerne, er i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten

Første gang, bestyrelsen skal forholde sig til Anbefalingerne, er i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten 17. januar 2015 A N B E F A L I N G E R F O R G O D F O N D S L E D E L S E Indledning Den 22. december 2014 udsendte Komitéen for god Fondsledelse ( Komitéen ) 16 anbefalinger for god fondsledelse ( Anbefalingerne

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2010 for alle selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2010 for alle selskaberne: Acadre 07 27813 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2010 for alle selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg Affald

Læs mere

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Fusion mellem Posten og Post Danmark

Fusion mellem Posten og Post Danmark Pressemeddelse Fusion mellem Posten og Post Danmark Näringsdepartementet i Sverige, Transportministeriet i Danmark og CVC Capital Partners ( CVC ) har underskrevet en hensigtserklæring vedrørende en fusion

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1 Indledende bemærkninger Forslaget har til formål at skabe rammerne for turistanlæg og besøgscentre, der etableres af Grønlands Selvstyre

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Statsrevisorerne 2002-03 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat af 6. maj 2011 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Maj 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. $ Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger)

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) 24. april 2012 Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Amaliegade 31 DK 1256 København k, Tlf. +45 3332 2981 Fax + 45 3393 9506 E-mail: info@ifr.dk www.ifr.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. På sidste års generalforsamling kunne der fremlægges det første positive resultat

Læs mere

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger)

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Generalforsamling og investorers forhold... 5 2. Bestyrelsen... 5 3. Udøvelse af stemmerettigheder/aktionærrettigheder...

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer December 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 18/2014 om staten som selskabsejer Energi-,

Læs mere

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Retningslinjer Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Dato: 13.08.2013 ESMA/2013/611 Indholdsfortegnelse I. Anvendelsesområde 3 II. Definitioner 3 III Formål 4 IV. Opfyldelse og

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

1 181 Trafikministeriet. København, den 21. maj 2002. a. Trafikministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at ændre beløbsgrænsen for DSB s investeringer, jf. 12, stk. 1, i lov om den

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil

Forslag. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil 2016/1 LSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-0741503 Fremsat den 16. november 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Læs mere

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008.

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008. Notat Omhandlende Biokraft A/S Udarbejdet den 21. juli 2008. Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Notat fra BDO Kommunernes Revision 4-6 Anbefalinger 7-8 Bilag 9 2 Indledning Dette er notat er udarbejdet

Læs mere

Tak for det udsendte regeringsudspil om den nye affaldssektor, som Reno Djurs I/S hermed ønsker at knytte nogle bemærkninger til.

Tak for det udsendte regeringsudspil om den nye affaldssektor, som Reno Djurs I/S hermed ønsker at knytte nogle bemærkninger til. Miljøstyrelsen Jord & Affald Strandgade 29 1401 København K!"#$%&$$$$ '(#$%&$$)) ***" " + " )",--$ Tak for det udsendte regeringsudspil om den nye affaldssektor, som Reno Djurs I/S hermed ønsker at knytte

Læs mere

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,

Læs mere

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1 KNI Værdier KNI Værdier Side 1 Indhold Fra CEO 3 KNI 4 Historie 5 KNI ånden 6 KNI værdier 7 Leveregler i KNI 8 Medarbejderprofil i KNI koncernen 9 Kompetenceudvikling i KNI 10 KNI Værdier Side 2 Fra CEO

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015 Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal 2014 11. maj 2015 Efter et fald i BNP på 1,9% i 2013 1 indikerer Copenhagen Economics kvartalvise konjunkturbarometer en positiv vækst i 2014. en for 2014

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere