Naturfaglige Kompetencer I Tværfaglige forløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturfaglige Kompetencer I Tværfaglige forløb"

Transkript

1 Naturfaglige Kompetencer I Tværfaglige forløb Et udviklingsprojekt om Overgangsproblemer i naturfagene mellem grundskolen og gymnasiet Haslev Seminarium Haslev Gymnasium & HF Erikstrupskolen Uddannelsesstyrelsen Oktober 2005

2 Naturfaglige Kompetencer I Tværfaglige forløb Bjørn Felsager Kirsten Lykkestrup Jørgen Svennesen Søren Dragsted Mogens Lerbech Jensen Jørgen Haagen Petersen Mette Vedelsby

3 Projektnummer: Projektet blev administreret af Haslev Seminarium Projektleder: Mette Vedelsby Rapporten er redigeret af en skrivegruppe bestående af Bjørn Felsager Jørgen Haagen Petersen Mette Vedelsby Omslagsbilleder: Billederne stammer fra introduktionskurset til de naturvidenskabelige fag på Haslev Gymnasium & HF, 2005

4 Resume Formålet med projektet har været at identificere overgangsproblemer i de naturvidenskabelige fag ved overgangen fra grundskole til gymnasium samt at undersøge forskellige mulige strategier/tiltag for at mindske sådanne overgangsproblemer. Projektgruppen bestod af lærere, der tilsammen dækkede alle de naturvidenskabelige fag, og som tilsammen repræsenterede tre undervisningsinstitutioner: Folkeskolen, Gymnasiet og Seminariet. To af lærerne har også tidligere været tilknyttet kursusafdelingen på DPU, der nu er flyttet ud til CVU København og Nordsjælland. Dermed var det også sikret at gruppen ikke blot repræsenterede en stor undervisningserfaring herunder diverse udviklingsprojekter indenfor de naturvidenskabelige fag, men også havde tilknytning til den pædagogiske forskning indenfor de naturvidenskabelige fag. Som et led i undersøgelsen har vi gennemført en række interviews med 3 grupper af elever. Gruppe 1 og 2 er elever, der gik i 1g på gymnasiet i Køge efter den gamle ordning, idet eleverne fra gruppe 1 har modtaget funktionel tværfaglig naturfagsundervisning på Erikstrupskolen, mens eleverne fra gruppe 2 er elever fra andre skoler, som går i klasse med eleverne fra Erikstrupeleverne. Eleverne fra gruppe 3 stammer alle fra Sofiendalskolen i Haslev og er alle blevet interviewet 3 gange: En gang før de startede på gymnasiet i Haslev (efter den gamle ordning) og to gange efter de var startet. Dels efter at de havde været gennem et naturvidenskabeligt introforløb, dels ved afslutningen af 1g. Interviewguiden fokuserede på 6 områder: Gymnasiets undervisning generelt, gymnasiets indhold, undervisningsformer i de naturvidenskabelige fag, kompetencer, tværfaglighed og interesse for de naturvidenskabelige fag. En af de stående diskussioner i gruppen har handlet om forskellige former for fagopfattelser: Kan vi anbefale én form frem for en anden eller måske snarere en passende vægtning? Hvilke dannelsesmæssige konsekvenser har de forskellige undervisningsformer og hvilke elevtyper dannes eller tiltrækkes af de forskellige former? Vi har diskuteret undervisningen ud fra fire forskellige fagsyn: formel og funktionel faglig undervisning, henholdsvis formel og funktionel tværfaglig undervisning. Vi fandt, at både gymnasiet og folkeskolen har skiftet retning i de senere år, idet gymnasiet har nærmet sig folkeskolen med mere vægt på funktionel undervisning, mens folkeskolen gennem de seneste tiltag synes at bevæge sig i en mere formel retning, således at afstanden mellem de to skoleformer igen synes at blive større. Hvad angår undervisningsformer, læringsformer og arbejdsformer, har vi identificeret en stor variation af disse, samtidigt med at eleverne ikke har oplevet de helt store forskelle mellem folkeskolen og gymnasiet. Vi har især fokuseret på klasseundervisning og elevernes deltagelse og udbytte kontra gruppearbejde, lektier og studieteknik og skriftlighed. Den mest markante forskel på folkeskolen og gymnasiet synes at være den rolle skriftligheden spiller i de naturvidenskabelige fag. Skriftlighed er ikke medtaget i fælles mål for de naturvidenskabelige fag i folkeskolen og er dermed ikke lovbunden. Her synes der at være et oplagt indsatsområde for ministeriet: Ikke blot synes der behov for en afklaring af i hvilket omfang der bør være skriftligt arbejde forbundet med de naturvidenskabelige fag i grundskolen, men også inspiration til hvordan man kan træne skriftlighed på mangfoldige måder til gavn for de mange i den rummelige folkeskole.

5 Rapporten er i øvrigt struktureret som følger: I afsnit 1 gennemgås baggrunden for projektet og vi ser nærmere på projektformuleringen og præsenterer deltagerne i projektet. I afsnit 2 ser vi nærmere på projektets udvikling og de temaer vi undervejs nåede frem til at undersøge nærmere, ligesom vi diskuterer arbejdsmetoden med interviews af udvalgte elevgrupper efterfulgt af analyser af interviewene suppleret med diskussioner i projektgruppen på baggrund af såvel almen undervisningserfaring som pædagogisk faglitteratur. I afsnit 3 går vi i detaljer med de fire fagopfattelser, det formelt faglige, det funktionelt faglige, det formelt tværfaglige og det funktionelt tværfaglige fagsyn, som alle eksemplificeres på forskellig vis: gennem citater fra interviews, gennem karakteristikker af forskellige dannelsessyn samt typiske elevprofiler. I afsnittet 4 kommer vi så ind på andre centrale temaer fra interviewene: - Læringsformer og arbejdsformer med fokus på den skriftlige dimension, hvor vi tager udgangspunkt i en diskussion af de formelle regler i folkeskolen og gymnasiet, der tydeligt viser en markant forskel i lovgrundlaget for folkeskolens undervisning og gymnasiets undervisning i de naturvidenskabelige fag. - Gymnasiets undervisning, herunder en kort diskussion af hvilke tiltag, der kan modvirke overgangsproblemer og dilemmaet med på den ene side at sikre eleverne rum til selvstændighed og på den anden side spænde et sikkerhedsnet ud så elever med evner og motivation ikke opgiver gymnasiet af andre årsager. - Elevernes interesse for naturfagene, hvor vi desværre må konstatere at gymnasiet ikke for alvor synes at rykke ved elevernes interesse. Visse undervisningsformer samt lærere med stort engagement synes dog at gøre en forskel. I afsnit 5 gennemgår vi rammerne for undervisningen i de naturvidenskabelige fag i såvel folkeskolen som gymnasiet, som de fremstår efter gymnasiereformen og de seneste justeringer af folkeskolens fælles mål. Det er vores klare opfattelse at et gensidigt kendskab til de to skoleformer blandt lærere i folkeskolen og gymnasiet er en vigtig forudsætning for at mindske overgangsproblemerne. I afsnit 6 diskuterer vi elevernes opfattelse af overgangsproblemerne. Det synes ikke som om eleverne generelt opfatter overgangen specielt drastisk, om end de klart forventer et større arbejdspres og et højere niveau i gymnasiet. I afsnit 7 gennemgår vi principperne bag det introduktionskursus til de naturvidenskabelige fag, som nu har været afprøvet tre gange på Haslev gymnasium forud for gymnasiereformen, og som efterfølgende er blevet integreret i det naturvidenskabelige grundforløb. Det er vores klare opfattelse at et sådant introduktionskursus ikke blot rummer mange elementer, som er værdifulde for eleverne, undervisningen og dannelsesprojektet men også kan medvirke til at modvirke overgangsproblemerne. I afsnit 8 diskuterer vi mulige dilemmaer i forbindelse med den drejning som undervisningen i de naturvidenskabelige fag i folkeskolen i øjeblikket synes at tage. Endelig afsluttes rapporten med en opsamling af en række af problemstillinger vi har været inde på undervejs. Efter den egentlige rapport følger en række bilag, der ikke blot dokumenterer de anvendte interviewguider, men også giver inspiration til undervisning i de naturvidenskabelige fag i form af dels en artikel om forsøget på Erikstrupskolen, der eksemplificerer den funktionelt tværfaglige tilgang til undervisningen i de naturvidenskabelige fag, dels det undervisningsmateriale, der ligger til grund for introkurset på Haslev Gymnasium og HF.

6 Indholdsfortegnelse Forord Projektets formål og problemstilling Baggrunden for projektet Projektformulering Tidsramme for projekt Deltagere i projektet Projektets gennemførelse Projektets udvikling Arbejdsmetode Fagopfattelse Formel faglighed Formel faglighed og elementer af almendannende naturfaglighed Profil for elever, der foretrækker formel faglighed Funktionel faglighed Funktionel faglighed og elementer af alm.dan. naturfaglighed Profil for elev der foretrækker funktionel faglighed Formel tværfaglighed Formel tværfaglighed og elementer af alm.dan. naturfaglighed Profil for elev, der foretrækker formel tværfaglighed: Funktionel tværfaglighed Funktionel tværfaglighed og elementer af alm.dan. naturfaglighed Profil for elev, der foretrækker funktionel tværfaglighed Beskrivelse af øvrige problemstillinger Læringsformer og arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde: Hjemmearbejde/lektier: Skriftlighed i undervisningen Opsamlende kommentarer Gymnasiets undervisning som udgangspunkt Interesse for naturfagene Hvad karakteriserer de naturvidenskabelige fag? De naturvidenskabelige fag i gymnasiet Naturfagene i folkeskolen Tendenser i folkeskolen Dilemmaer? Hvordan opfatter eleverne overgangen mellem de to skoleformer? Et introduktionskursus til naturvidenskab Dilemmaer Diskussion Opsamlende kommentarer Litteraturliste Oversigt over bilag... 50

7 Forord Rapporten indeholder resultaterne af et udviklingsprojekt om Overgangsproblemer i naturfagene mellem grundskolen og gymnasiet, som blev gennemført i tidsrummet 15/ til 1/ Projektet er igangsat af Uddannelsesstyrelsen. Projektet er betalt af Haslev Seminarium, Haslev Gymnasium, Erikstrupskolen på Stevns og Uddannelsesstyrelsen. Udviklingsprojektet blev udført af 3 gymnasielærere, 2 seminarielærere, hvoraf den ene i projektperioden har undervist i folkeskolen og to lærere med tilknytning til DPU, hvoraf den ene også underviser i folkeskolen. Derudover deltog to folkeskolelærere i det første halve år af projektets liv. Vi repræsenterer tilsammen alle naturfagene. Rapportens resultater og konklusioner bygger dels på egne empiriske kvalitative undersøgelser og erfaringer fra arbejdslivet dels på litteraturstudier. Vi har valgt at kalde projektet: Naturfaglige Kompetencer I Tværfaglige forløb ~ NKIT Vi siger tak til Haslev Gymnasium, Haslev Seminarium og Erikstrupskolen, fordi de tre institutioner har bidraget til projektet i form af timer til deltagerne samt sørget for fortæring ved vore møder. Vi takker også Michael Andersen og Esben Clausen for deres aktive deltagelse i første halve år af projektet, samt en stor tak til Michael Andersen for en grundig og kritisk gennemlæsning af projektrapporten. Haslev Oktober 2005 Bjørn Felsager Kirsten Lykkestrup Jørgen Svennesen Søren Dragsted Mogens Lerbech Jensen Jørgen Haagen Petersen Mette Vedelsby 1

8 1. Projektets formål og problemstilling 1.1 Baggrunden for projektet I rapporten fra Underministeriets arbejdsgruppe Fremtidens naturfaglige uddannelser peges der på behovet for en forøget opmærksomhed på overgangsproblemerne i naturfagene (biologi, fysik, kemi og geografi) i skiftet mellem grundskolen og gymnasiet (primært alment gymnasium og htx). Samtidigt iværksættes Fælles Mål på grundskoleområdet, mens der på det gymnasiale område arbejdes med reformer af alle de gymnasiale uddannelser, hvor netop overgangen fra grundskole til gymnasium spiller en væsentlig rolle. 1 På basis af dette opstillede vi følgende beskrivelse af indholdet i vores udviklingsprojekt: 1.2 Projektformulering For at reducere overgangsproblemerne mellem grundskolen og gymnasiet har vi undersøgt om vi kan finde arbejdsmetoder og passende indhold til undervisningen i de naturvidenskabelige fag på de forskellige uddannelsestrin her grundskolens overbygning og det almene gymnasium. Fokus har været på, hvad der kan støtte en progression i de naturfaglige kompetencer, således at det gymnasiale trin kan bygge på, videreudvikle og forfine de kompetencer, eleverne har udviklet i overbygningen i grundskolen (der igen bygger på og videreudvikler de kompetencer, eleverne har udviklet i natur/teknik i grundskolen). - Er det alternativ som er udviklet og afprøves på Erikstrupskolen 2 en brugbar vej frem? - Dette udviklingsarbejde bygger på funktionelt tværfagligt temaarbejde i naturfagene i overbygningen og vi vil sammenligne resultatet af udviklingsarbejdet med resultatet af almindelig naturfagsundervisning på andre folkeskoler. - Kan udviklingsarbejdet fra Erikstrupskolen anbefales til Grundskolen som helhed? - Er der nogle ting, der bør ændres i modellen fra Erikstrupskolen for at de naturfaglige kompetencer eleverne møder gymnasiet med er passende? - Hvordan skal undervisningen i de naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser foregå, for at eleverne kan få mulighed for direkte at videreudvikle de naturvidenskabelige kompetencer de møder op med fra grundskolen (2006). - Kan det naturvidenskabelige introduktionsforløb - udviklet og afprøvet (2 gange) med alle 1g elever på Haslev Gymnasium 3 - bruges som en ingrediens i Naturvidenskabeligt Grundforløb i den nye gymnasiestruktur (2005)? 1 Citat fra uddannelsesstyrelsens indbydelse til projektet 2 Se bilag 1 3 Se bilag 8 2

9 1.3 Tidsramme for projekt Projektet har fundet sted fra til Der er i alt brugt 1090 arbejdstimer, hvoraf uddannelsesstyrelsen har bevilliget de Deltagere i projektet Haslev Seminarium: Haslev Gymnasium: Jørgen Haagen Petersen Mette Vedelsby Bjørn Felsager Jørgen Svennesen Kirsten Lykkestrup Anne Betak Natur/teknik samt fysik/kemi, biologi og geografi på Erikstrupskolen Fysik/kemi og matematik Fysik og matematik Kemi og fysik Geografi og idræt Biologi og idræt (sygemeldt hele perioden) Sofiendalskolen: Michael Andersen Fysik/kemi og matematik (deltog kun i foråret 2004) CVU København og Nordsjælland: Esben Clausen Søren Dragsted Mogens Lerbech Jensen Biologi (deltog kun i foråret 2004) Natur/teknik samt fysik/kemi på Rosenlundsskolen Geografi, natur/teknik samt ungdomsskoleleder i Roskilde kommune Efter sommerferien i 2004 meldte de to lærere fra Sofiendalskolen sig ud af projektet, dels fordi de ikke havde fået de klasser, der kunne understøtte deres deltagelse i projektet og dels fordi de alligevel ikke havde fået tildelt nogle timer fra deres skole, ligesom de timer de fik tildelt fra projektet ikke var blevet indregnet i deres arbejdsbeskrivelse. De ønskede ikke betaling for deres deltagelse i forårets arbejde og det betyder, at vi har tildelt Mogens L. Jensen 40 timer ekstra, samt Søren Dragsted 60 timer ekstra, da de har deltaget væsentligt mere i projektet end vi først troede de ville. Endnu en folkeskolelærer blev tilknyttet projektet efter aftale med fagkonsulent Carsten Claussen, men han holdt op (af tidsmæssige grunde) efter at have deltaget i ét møde. Da Anne Betak ikke har deltaget i projektet (pga. sygdom), men alligevel har fået tildelt 50 timer fra projektet, så har Haslev Gymnasiums rektor tildelt 50 timer ekstra til projektet i forhold til det oprindeligt lovede antal timer. 3

10 2. Projektets gennemførelse 2.1 Projektets udvikling I vores projektansøgning ville vi ved hjælp af en identifikation af naturfaglige kompetencer, beskrive de overgangsproblemer, der måtte være i overgangen fra folkeskolen til gymnasiet. Vi ønskede at udvikle værktøjer (i lighed med Pisa opgaverne) til identifikation af graden af tilstedeværelse af forskellige naturvidenskabelige kompetencer. Vi ville undersøge om vi kunne påvise mangler i denne kompetenceopbygning i grundskolen? Eller om "dagsordenen" for grundskolen var en helt anden? Vi ville også undersøge om vi kunne påvise en vægtning af andre kompetencer i gymnasiet? Eller om "dagsordenen for gymnasiet var en helt anden? Vi diskuterede hvilke kompetencer vi skulle vælge ud. Udklip fra et mødereferat: "Vi må vælge nogle kompetencer ud, der er relevante for os. Vi må afgøre hvad det er muligt at identificere. Det vi når frem til, må gerne være billedskabende. Det skal kunne formidles til lærere. Det skal være en god metafor for det vi vil undersøge og for det vi har fundet frem" Kunne eventuelle forskelle i vægtning eller andre forhold give eleverne overgangsproblemer? På vores første møde kom der også andre fokuspunkter på dagsordenen: Udklip fra referat: "Kultur i naturfagene (eller mangel på samme). Fagkultur. Hvad er det for betingelser skolen har at arbejde under: lærersamarbejde, elev/klasse, fagmiljø, skolekultur, timetildeling og fordeling? Vi må beskrive disse vilkår og hvad skolerne gør for at tackle disse. Måske skal vi også komme med nogle anbefalinger her!" "Fagopfattelsen: Hvordan tænker den udøvende lærer faget? ( Krigen i gymnasiet blev nævnt. Gruppen blev enige om, at det trods alt er positivt at der kæmpes om forskellige fagopfattelser) Kundskabsområde Rum for dannelse Redskab til beskrivelse af egen virkelighed Redskab til at handle Disse 4 yderpunkter findes selvfølgelig sjældent rent, men markerer nogle væsentlige sider som er i spil." 4

11 Betegnelsen naturvidenskabelige fag valgtes frem for naturfag, fordi betegnelsen naturfag kan misforstås i gymnasiesammenhænge 4. Da en gymnasiereform var på vej, ville vi se, om vi kunne komme med anbefalinger til gymnasiet vedrørende indhold i introforløbet, således at det bliver så attraktivt, at det bliver muligt at få sprogligt orienterede elever til at vælge naturvidenskabeligt prægede retninger? Fra referat af første møde: "En gymnasiereform er på vej. Der skal indføres et grundforløb der skal strække sig over et semester. Dette skal føre frem mod resten af forløbet som skal være studieforberedende. Det er meningen at dette grundforløb skal kvalificere gymnasieelevernes valg af studieforberedende fagvalg, men som det blev fremhævet, ser verden ikke sådan ud. De fleste elever vil skulle foretage dette valg allerede i folkeskolen inden de overhovedet ved noget om, hvordan der arbejdes med forskellige fagområder på et gymnasium. De færreste vil vælge om også fordi de så skal forlade den klasse, de er blevet knyttet til." "På gymnasiet i Haslev har de afprøvet et naturfagligt grundmodul som skal være fælles for alle studerende, også de sproglige. Dette strakte sig over 3 dage og påbegyndtes en måned inde i semestret. I grove træk bestod det af en forberedende fase med en række korte kurser i brugen af Internettet og regneark og det dynamiske computerprogram GeoMeter. Dernæst kom det egentlige introduktionskursus med 10 eksperimentelle aktiviteter. Til sidst skulle der skrives en rapport på computer, hvor man anvendte Word og Excel. Eleverne fik en skriftlig kommentar som evaluering af deres arbejde på baggrund af lærernes indtryk af deres arbejde og af deres rapport." Som følge af disse diskussioner tog vores projekt en ny drejning, idet vi fandt, at vi bedre kunne identificere overgangsproblemer via interview af elever. Vi ønskede derfor at interviewe 3 grupper: en gruppe elever der havde gennemgået et funktionelt tværfagligt undervisningsforløb på Erikstrupskolen i de 3 naturvidenskabelige fag og som nu gik på gymnasiet i Køge en gruppe elever som de ovenstående elever gik i klasse med, men som kom fra andre skoler og som formodedes at have gennemført mere traditionel undervisning i de naturvidenskabelige fag en gruppe elever som gik på Sofiendalskolen i Haslev og som ønskede at starte på Haslev Gymnasium efter sommerferien 2004 og som så i alt skulle interviewes 3 gange. De to første grupper af elever blev valgt bl.a. på baggrund af et ønske om at se, om den model som er udviklet på Erikstrupskolen kunne indeholde nogle anbefalingsmuligheder. 4 Fx fik vi ved interviewundersøgelsen i Køge i første omgang kun stillet elever fra det sproglige gymnasium til rådighed, da undersøgelsen jo handlede om naturfag. 5

12 Den tredje gruppe elever blev udvalgt bl.a. for at vi kunne undersøge om det introforløb som er gennemført på Haslev Gymnasium rummede nogle aspekter som var værd at videreudvikle og anbefale til andre. Vi bevægede os altså væk fra "mangelpåvisning" og hen mod at kunne give anbefalinger på baggrund af eksemplariske ideer. Gruppen havde brug for nogle interviewguides 5, som Søren Dragsted påtog sig at udforme. Disse har dannet baggrund for de efterfølgende interviews og er kun blevet lettere revideret undervejs, således at interviewene stadig er sammenlignelige. Interviewguidene indeholdt følgende hovedområder: 1. Gymnasiets undervisning i alle fag som udgangspunkt 2. Gymnasiets indhold som udgangspunkt 3. Arbejdsformer og læringsformer i de enkelte naturvidenskabelige fag 4. Kompetencer i naturfagene 5. Tværfaglighed 6. Interesse for naturfagene Desuden lod vi eleverne ved de to første interviewrunder besvare spørgsmålene F, G, M og N fra Roseundersøgelsen , men en analyse af elevernes svar gav os ikke nogle nyttige informationer, så vi brugte ikke Rose skemaerne i de næste interviewrunder. Noget der stod centralt i den videre drøftelse var fagopfattelser, især fagdelt kontra tværfaglig undervisning: Er der dannelses- og læringsmæssigt belæg for at anbefale det ene eller det andet? Hvad ønsker eleverne og hvad synes de, at de får mest ud af? Hvordan ser gymnasiet på tværfaglig undervisning? Praktiseres det? Ønsker man at vægte det højere? Giver det ene eller det andet færre eller flere overgangsproblemer? Opfattes fx tværfaglig undervisning som ren underholdning og fagdelt undervisning reelt det eneste rigtige til at løfte fagligheden? Af elever? Af Lærere? Er klasseundervisning og tavleundervisning reelt det, der efterspørges og forventes og alt andet meget sjovt? Er modellen: Overhøring af lektie fra sidst, gennemgang af ny lektie, arbejde med opgaver i klassen og lektie til næste gang, det der ønskes og forventes? Men overgangsproblemer kan jo også skyldes andre ting end den faglige undervisning. Via interviewene har vi søgt efter andre faktorer og identificeret nogle af disse. 5 Bilag 2, 3, 4 og 5 6 Bilag 6 Bearbejdede ROSE skemaer (The Relevance of Science Education) 6

13 Overgangsproblemer kan også opstå på grund af: 1. for lille fagligt udbytte af undervisningen i folkeskolen til at kunne få udbytte af den tilbudte undervisning i de naturvidenskabelige fag: geografi, biologi, fysik og kemi 2. elevernes subjektive opfattelse af at det er svært skaber vanskeligheder i forbindelse med overgangen fra folkeskole til gymnasium 3. manglende modenhed til at starte i gymnasiet, fx hvad angår arbejdsvaner Vi har desuden diskuteret: 4. Formidlingskultur i folkeskolen og gymnasiet med henblik på både mundtlig og skriftlig formidling bl.a. med henblik på om det vil lette overgangen fra folkeskolen til gymnasiet at styrke elevernes selvstændige formidling. 5. Om overgangsproblemer er elevernes problem eller lærernes problem. 6. Betydningen af den faglige identitet for de enkelte fag, også når de indgår i funktionelle tværfaglige forløb. Hvordan styrkes elevernes oplevelse af de enkelte fags særlige identitet? Hvordan sikres det, at der også kommer fokus på de særlige kerneområder, der er i de enkelte fag? Har vi en anden opfattelse af fagområder end eleverne? 7. Hvordan kan vi styrke elevernes selvværd og skabe tryghed i forbindelse med undervisningen i de naturvidenskabelige fag? Der har desuden været diskuteret hvorledes vi kan vurdere de interviewede elevers faglighed/kompetence. Mange elever giver udtryk for, at de ikke har problemer, men har de reelt nogle? Vi drøftede derfor om det var muligt at interviewe nogle af deres gymnasielærere og at overvære elevernes undervisning. Det blev dog af mange praktiske grunde undladt. Vi søgte så mulighed for at indhente elevernes karakterer og derfor har vi nu vurderinger af, hvorvidt de er over, under eller på middel niveau. Til sammenligning og vurdering af elevudtalelser har vi nu de fleste af elevernes karaktergennemsnit efter 1.g i de naturvidenskabelige fag. Den sidste del af projektperioden er gået med analyser og diskussioner på basis af interviewudskrifterne, samt med at skrive projektrapporten. 2.2 Arbejdsmetode NKIT- projektet er ikke et forskningsprojekt, men et udviklingsprojekt, der bygger på kvalitative metoder ud fra interview af gymnasieelever, litteraturstudier samt på erfaringer fra vores daglige arbejde. Vi giver eksempler på udsagn fra interviewene for at underbygge vore påstande, men de kan selvfølgelig ikke få karakter af eviggyldige sandheder. Vi håber på at kunne identificere overgangsproblemer via interview af elever. Vi har interviewet 4 grupper: 7

14 1. Fire elever, der har gennemgået et funktionelt tværfagligt undervisningsforløb på Erikstrupskolen 7 i de 3 naturvidenskabelige fag og som nu går på gymnasiet i Køge. 2. Seks elever som de ovenstående elever går i klasse med, men som kommer fra andre skoler og som formodedes at have gennemført mere traditionel undervisning i de naturvidenskabelige fag i grundskolen. 3. Syv elever, som gik på Sofiendalskolen i Haslev og som er startet på Haslev Gymnasium efter sommerferien Disse elever er blevet interviewet tre gange: Lige efter de var færdige med grundskolen, efter de havde gået på gymnasiet i tre måneder og endelig da de var næsten færdige med 1.g. 4. Desuden har vi interviewet 3 elever, som er holdt op med at gå i gymnasiet i løbet af 1. eller 2.g. To af disse elever stammer fra de ovennævnte grupper. Interviewene blev bl.a. afholdt på baggrund af et ønske om at se, om den model som er udviklet på Erikstrupskolen kunne indeholde nogle anbefalingsmuligheder. Vi har ligeledes undersøgt eksemplariske ideer fra gymnasieverdenen og fundet, at det introforløb som er gennemført på Haslev Gymnasium rummer nogle aspekter, der var værd at videreudvikle. Til interviewene har Søren Dragsted udformet interviewguider 8. Disse har dannet baggrund for de efterfølgende interviews og er kun blevet lettere revideret undervejs, således at interviewene stadig er sammenlignelige. Interviewguiden til de elever, der er holdt op med at gå i gymnasiet, er naturligvis lidt anderledes udformet. 9 Interviewene fandt sted efter følgende plan: April 2004: Juni 2004: Oktober 2004: Maj 2005: Maj/Juni 2005: Interview af 10 elever fra Køge Gymnasium Interview af 7 elever fra Sofiendalskolen Interview af samme 7 elever, nu elever på Haslev Gymnasium Interview af samme 7 elever, én af dem er udmeldt. Interview med en af Køge eleverne, der er holdt op i gymnasiet. Interview med en elev fra Haslev Gymnasium, der er holdt op med at gå i gymnasiet. Interviewene blev optaget på bånd og blev skrevet ud, vi har analyseret dem, som basis for vore konklusioner og anbefalinger. Vi har holdt 16 møder 10, hvor vi alle har deltaget, og fem møder, hvor kun skrivegruppen (JH, MV, BF) har deltaget. Resten af kommunikationen er foregået elektronisk. Vi regner med at holde et evalueringsmøde i november Se bilag 1 8 Se bilag 2, 3, 4 og 5 9 Se bilag 5 10 Se bilag 7 8

15 3 Fagopfattelse Noget der har stået helt centralt i vore drøftelser er de forskellige fagopfattelser, især hvad angår spørgsmål om enkeltfaglig kontra tværfaglig undervisning: Er der dannelses- og læringsmæssigt belæg for at anbefale det ene eller det andet? Hvad ønsker eleverne og hvad synes de, at de får mest ud af? Hvordan ser gymnasiet på tværfaglig undervisning? Praktiseres det? Ønsker man at vægte det højere? Giver det ene eller det andet færre eller flere overgangsproblemer? Vi har søgt gennem interviewene at få kortlagt, hvilke fagopfattelser eleverne har været udsat for i grundskolen og i gymnasiet. Ved analysen af interviewene har vi fundet det praktisk at tage udgangspunkt i den følgende strukturering af fagopfattelserne: Undervisning Formel Funktionel Enkeltfaglig Formel faglighed Fagligheden styrkes gennem fagdelt teoretisk undervisning i det enkelte naturvidenskabelige fags kerneområder og gennem træning af fagets arbejdsmetoder på fagets interne problemstillinger. Kundskabsformidling Funktionel faglighed Fagligheden styrkes gennem fagdelt undervisning som opbygger kompetencebeherskelse og gennem træning af fagets arbejdsmetoder på anvendelser af faget udadtil i autentiske problemstillinger. Rum for dannelse Tværfaglig Formel tværfaglighed Fagligheden styrkes ved at de enkelte fag underviser i til dels de samme emner på til dels den samme tid. Derved skaber de tilsammen større sammenhænge og højere indsigt, når den enkelte elev sætter tingene sammen. Det er fagenes kernefagligheder der afgør hvilke emner der kan bruges. Redskab til beskrivelse Funktionel tværfaglighed Fagligheden styrkes ved at undervisningen tager udgangspunkt i centrale (autentiske) problemstillinger, som søges belyst bedst muligt ved at inddrage de relevante fag og deres metoder i undervisningen. Det er emnerne, der afgør hvilke fag (og hvilke kernefagligheder), der inddrages i det tværfaglige forløb. Redskab til at handle I den valgte optik ser vi altså efter fire forskellige fagopfattelser, som naturligvis i praksis aldrig forekommer i deres rene former. En stor del af diskussionen gik på om det overhovedet var ønskværdigt at lade undervisningen være domineret af en enkelt af disse fagopfattelser. De følgende afsnit er nu opbygget på den måde, at vi til hver af de fire fagopfattelser har knyttet nogle fagsyn, dannelsessyn og elevprofiler. 9

16 Fagsynene er markeret med stjerner ( ). Ved hvert af disse fagsyn har vi søgt efter citater i vores interview, som kunne understøtte disse fagsyn. De fire fagopfattelser er relateret til forskellige dannelsessyn, som vi har trukket ud af en oversigt over elementer fra almendannende naturfaglighed fra Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser - En antologi. 11 Endelig har vi til hver af de fire fagopfattelser knyttet nogle typiske elevprofiler. Man kan dog sagtens tænke sig, at en elev kan have forskellige profiler i forskellige fag, fx at en given elev ønsker formel undervisning i et fag og funktionel undervisning i et andet fag (eller en passende blanding indenfor et enkelt fag osv.). 3.1 Formel faglighed Eleven lærer sig et fag for at kunne beherske pensum, fx for at kunne tage en god eksamen. Eleven beskæftiger sig med faget fordi det giver en god udfordring. Faget rummer en struktur som eleven kan forholde sig til og som giver mening. Eleven oplever en personlig tilfredsstillelse ved at beherske faget til en vis grad. Arbejdet med faget giver eleven mulighed for at tilegne sig nogle gavnlige færdigheder og træner elevens hjerne. Via arbejdet med faget ønsker eleven at blive en del af et fællesskab. Typiske udtalelser fra elever præget af et formelt fagligt fagsyn: Om tavleundervisning: Dreng (sproglig, KG): op til tavlen eller røv til bænk, som vi også kalder det, har jeg ikke noget imod overhovedet. Dreng (sproglig, udmeldt fra HG): Jeg synes tavleundervisning er sjovt. Jeg kan godt lide at forstå det hele inden vi går i gang med forsøg Om holdningen til naturfag: Pige (sproglig, HG): Altså, jeg ved ikke om det er fordi at jeg er sproglig eller om det er skolen der gør det, men jeg føler i hvert fald at biologi og naturfag, det er nogle små fag. Og de skal bare overstås, og så skal vi til eksamen og så er det overstået. Og så skal jeg aldrig bruge det til noget. Pige (matematiker, KG): I biologi og naturfag skal man kunne tingene udenad. Det gør ikke undervisningen mere interessant: Nej, jeg synes fysik og kemi er kedeligt." Dreng (matematiker, KG): Interviewer: Har undervisningen i gymnasiet styrket din interesse for det naturvidenskabelige område? Elev: ja, i høj grad. Vi har fået fysik og kemi sådan rigtigt (fagdelt), så det har jeg også fået lidt mere interesse for. Og biologi det har jeg fået rigtig meget interesse for. Det er et rigtig spændende fag. 11 Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser. En antologi. København: Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie (nr ) s

17 Om tværfaglig undervisning: Pige (sproglig, HG): "for man skal også passe på ikke at blande tingene sammen, ikke. Man skal også kunne skelne det ene fag fra det andet." Dreng (matematiker, Sofiendal): Jeg har ikke behov for det (tværfaglig undervisning), især ikke hvis uinteressante fag blandes ind i det." Samme dreng (matematiker, HG): Der har været nogle enkelte eksempler, hvor han har sagt, at det ikke er noget han (læreren) vil gå ind på Pige (matematiker, KG): Interviewer: "Var det godt, at I arbejdede tværfagligt i folkeskolen?" Elev: Det synes jeg. Det kan man ikke i gymnasiet, for der skal man kunne skelne mellem, hvad der er fysik og kemi og biologi, når man skal til eksamen i det. Dreng (matematiker, KG): Interviewer: "Hvordan oplever du at det tværfaglige prioriteres i gymnasiet?" Elev: Nogen gange lidt for lavt. Nogen gange virker det sådan, at altså det er matematik og det er dansk og sådan er det. Som sagt så er vi jo også utroligt konservative på nogle punkter, synes jeg Pige (sproglig, HG): Jeg ved heller ikke hvornår man skal bruge det (tværfaglig undervisning) Pige (sproglig, udmeldt fra KG): Interviewer: Du kender tværfaglighed fra folkeskolen (Erikstrupskolen). Lægges der op til en tværfaglig vinkel i gymnasiet? Elev: Kun i naturfag, men her er det også delt op. Vi blander det ikke sammen. Det er ikke tværfagligt. Dreng (sproglig, KG): Jeg kan godt se, at hvis man i begge fag skulle have det samme emne, ville det være lidt for meget af det gode Formel faglighed og elementer af almendannende naturfaglighed At besidde og kunne trække på et vist niveau af almen, naturvidenskabeligt frembragt viden i relevante situationer. I den forbindelse vil relevante situationer ofte dreje sig om interne problemstillinger i faget, som fx at kunne løse opgaver, der bygger direkte på teorien Profil for elever, der foretrækker formel faglighed Der findes vidt forskellige typer elevprofiler, der foretrækker den formelle faglighed. Nogle fagligt svage elever med denne indstilling vil være præget af en traditionel indstilling til undervisning, hvor en skoleelevs rolle er skarpt defineret: Læreren skal formidle sit stof og sikre sig at eleverne kan det. Det er netop lærerens opgave at videregive pensum og elevens at tage imod viden. Sådanne elever vil fortrinsvis basere deres indlæring på deres gode hukommelse og på deres relativt mange succeser fra folkeskolen med traditionel undervisning. Lektielæsning bør efter deres mening begrænses til et minimum. Ekskursioner, week- 11

18 end-arrangementer m.m. føler man sig ikke altid forpligtet på, hvis noget andet, og for dem mere spændende, dukker op. En sådan elev vil i tvivlstilfælde spørge: Er det noget jeg skal lave? Er det noget vi skal til eksamen i? Hører det med til pensum? De følger altså ikke undervisningen så meget af interesse som af pligt. Andre fagligt stærke elever er begejstrede for faget. De har succes med faget og det styrker dermed deres selvværd. De vil ofte være gode til at tænke abstrakt (de er abstrakt operationelle) og de vil ofte gerne arbejde med faglige problemstillinger efter skole, er glade for at snakke med læreren efter undervisningen eller læser faglitteratur af lyst. Endelig kunne man forestille sig en elevtype, som ønsker at lære faget eller arbejde med faget, fordi de ønsker at være som, altså indtræde i et fællesskab, hvor man kan diskutere faget med sine forældre, med sine lærere eller med en god kammerat. 3.2 Funktionel faglighed Eleven tilegner sig et fag for at kunne bruge det til noget, fx til at blive klogere på nogle ting eller til at kunne anvende det til noget konkret eller praktisk. Via tilegnelsen af faget opnår eleven en række praktiske færdigheder eller faglige kompetencer. Eleven prøver hele tiden at relatere og perspektivere det faglige til noget kendt og til andre fagområder. Det er ikke så meget mængden af viden som det at kunne tænke og arbejde med faget i en hverdagssammenhæng der er i fokus. Undervisningen i faget søger at give gode redskaber til at gribe og begribe verden med. Typiske udtalelser fra elever præget af et funktionelt fagligt fagsyn: Pige (matematiker, KG): Jeg kan godt lide, når læreren står ved tavlen og snakker, så får man mere ud af det når man selv er med i samtalen. Jeg kan godt lide at være aktiv i timerne.. i samtaler og diskussioner.. og så er der forsøg (i biologi)) Om at sætte tingene i sammenhæng: Dreng (matematiker, KG): Ja, jeg synes at i folkeskolen, der havde vi det med, at vores gamle lærer, han var virkelig også dygtig, han kunne virkelig spænde de der emner over et meget stort område. Han kunne virkelig komme ud og røre ved alt muligt underligt og så alligevel forbinde det til hvordan det fungerer i hverdagen. Det synes jeg var dødspændende. Jeg tror også det er noget af det, der er problemet i kemi fx; Det er svært, at kunne relatere det til noget som helst. Så bliver det helt forskruet oppe i hovedet, for nu at sige det på godt dansk. Pige (matematiker, Sofiendal): Interviewer: Hvor har du lært om kredsløb? Elev: i biologi fx, og i geografi. Interviewer: Har I haft noget om miljø i fysik/kemi? Elev: Ja, ikke så meget direkte om miljø, men emner der berører 12

19 det, fx radioaktivitet og energi havde vi, hvor vi også talte lidt om råstoffer. Interviewer: Så I har brugt omgivelserne lidt? Elev: ja. Vi har sat det ind i en sammenhæng og diskuteret det Om laboratorieforsøg: Pige (sproglig, KG): Forsøg er det mest spændende, fordi det er lidt anderledes måde at lære tingene. I stedet for at man sidder på en skolebænk og så Dreng (sproglig, KG): Det er meget rart, at det endelig er blevet færdigt (kemilaboratoriet) så vi kan få testet det efter.men derfor er det jo stadig godt at få det efterprøvet i praksis Om tværfaglig undervisning: Dreng (sproglig, Sofiendal): Jeg synes det er fint (med tværfagligt arbejde), men jeg synes det er meget vigtigt at have en god baggrund for det. Jeg skal lige have undervisning med et emne først, og så kan vi bagefter arbejde med det rent praktiske. Først den faglige basis, og så kan fagene blandes bagefter ) Funktionel faglighed og elementer af almendannende naturfaglighed At kende bærende ideer i dagens naturvidenskabelige verdensbillede og nogle træk i dets historiske udvikling. At besidde og kunne trække på et vist niveau af almen, naturvidenskabelige frembragt viden i relevante situationer. I denne forbindelse vil relevante situationer ofte dreje sig om eksterne problemstillinger, som fx at være i stand til at bruge teorien i en anvendelsespræget kontekst. Dannelsessynet er orienteret mod individudfordringen: selvforståelse og handleberedskab. Dette betyder, at eleven skal kunne varetage sig selv og sine nærmeste. Det bliver nærmere forklaret i "Fremtidens naturfaglige uddannelser" kapitel 3 12 : Hvor demokratiudfordringen sigter mod at ruste elever og studerende til at handle på samfundsplan, sigter individudfordringen mod at ruste dem på personligt plan. Udfordringen til uddannelsessystemet går på at sikre det enkelte individ det bedst mulige grundlag for at forstå sig selv i forhold til den omgivende natur, kulturen og samfundet og for at handle kompetent i situationer, hvor der er nødvendigt at foretage personlige valg Konsekvenserne af personlige valg og fravalg kan ikke vurderes uden en betydelig grad af naturfaglig kompetence Profil for elev der foretrækker funktionel faglighed En sådan elev er typisk konkret tænkende, praktisk orienteret og søger mening. Denne elev har typisk svært ved at lære sig noget af pligt. Undervisningen 12 Uddannelsesstyrelsens temahæfte nr. 7,

20 skal være meningsfuld, hensigtsmæssig, relevant, anvendelig, jordnær og brugbar. Denne elev vil hele tiden prøve at spørge ind til meningen med tingene. Vil hele tiden forlange eksempler og vil spørge om det er ligesom eller om det så er sådan at Et svar på spørgsmålet: Hvorfor skal jeg lære det? Det skal du, fordi får du brug for det engang vil ikke være acceptabelt for eleven og eleven vil sjældent kunne tilegne sig stoffet ved at lære det udenad. Denne elev er altså optaget af sine kognitive konflikter og giver sjældent op før der er fundet en acceptabel mening. Denne type elev har ofte et svar på spørgsmål, men ofte er svaret hjemmebrygget (idet det bygger på hverdagsforståelse). Denne type elev vil altså kunne motiveres ved at prøve at udfordre elevens hverdagsforståelser. Nogle af disse elever hænger sig sjældent i en klokkestreng og kan have et uformelt og direkte forhold til læreren. Nogle er meget diskussionslystne og påståelige, og er sjældent ligeglade med noget. Hvis eleven er generelt velorienteret og har haft mange fagrelevante oplevelser samt blevet stimuleret som barn, vil eleven kunne udvikle en høj grad af kompetence. 3.3 Formel tværfaglighed Sideordnet arbejdes der med fagområder, som omhandler det samme emne. Eleven skaber sammenhængen mellem fagene selv. Men ved at lade flere fag beskrive det samme emne samtidig udvides elevens horisont og eleven gøres opmærksom på den kompleksitet emnet rummer og de forskellige måder og metoder forskellige fag inddrager for at belyse emnet. Undervisningen varetages af flere faglærere eller fagdelt. Typiske udtalelser fra elever præget af et formelt tværfagligt fagsyn: Om tværfaglighed: Pige (sproglig, HG): Nu her er man mere opmærksom på, at man skal have flere fag med (i et tværfagligt projekt). I folkeskolen var det mere det emne man så fordybede sig i Dreng (matematiker, 2. runde, HG): Jeg synes det er rart med begge ting (fagdelt og tværfaglig undervisning), at man både får det ene og det andet. At man også har fagene alene, så man får lært det, får ordentlig styr på det. Dreng (matematiker, KG): Det virker mere omfattende nu (i gymnasiet) end det har gjort, men det gør det hele jo synes jeg nok, vi kommer lidt dybere nu, end vi har gjort før, og derfor så hjælper det også, når det er tværfagligt, at det ligesom bliver lidt bredere, at vi ligesom kan gå fra den kemiske ende til den biologiske ende Dreng (sproglig, udmeldt fra HG): I vores projekt vi havde efter jul om livskvalitet, det var tværfagligt, men de lagde vægt på at vi også fik noget fagligt ud af det. Biologi, samfundsfag, engelsk, dansk og historie arbejdede på 14

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Evaluering af grundforløbet 2006-12-29

Evaluering af grundforløbet 2006-12-29 Evaluering af grundforløbet -1- Eleverne i grundforløbet har besvaret et elektronisk spørgeskema i dagene lige før juleferien. Besvarelserne er sket tidsmæssigt umiddelbart efter prøverne i NV og AP. Det

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH

Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH Projektnummer 127766 Næstved Gymnasium og HF Kontaktperson: Henrik Nevers Næstved dec. 2012 Projektets formål At eleverne/kursisterne opnår højere karakterer

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

ibsedeltagerstyret Problem- og

ibsedeltagerstyret Problem- og ibsedeltagerstyret Problem- og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Et udviklingsprojekt med støtte fra NTS-centeret NTS -CENTERET Formål Formålet med projektet var at implementere, undersøge og

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 2 Velkommen til en moderne og traditionsrig kostskole i Danmark. Bagsværd Kostskole og Gymnasium er fra 1908. Siden da har mange hundrede børn og unge mennesker haft glæde

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere