PSYKOLOGI HYBRID ELLER KERNEVIDENSKAB?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PSYKOLOGI HYBRID ELLER KERNEVIDENSKAB?"

Transkript

1 PSYKOLOGI HYBRID ELLER KERNEVIDENSKAB? Professor Jens Mammen Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Anledningen til denne indflytningskonference er som bekendt, at Psykologisk Institut rent fysisk og korporligt ved årsskiftet 2003/2004 er flyttet fra naboskabet til Psykiatrisk Hospital til naboskabet med de tre fag, vi er i fakultet med, nemlig Økonomi, Jura og Statskundskab. Organisatorisk er der ikke sket nogen forandring, i den anledning. Vi har siden kort tid efter, at Psykologisk Institut i 1968 blev oprettet ved Aarhus Universitet, haft tilknytning til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Jeg tror ikke, at der lå nogen dybere videnskabsteoretiske grunde bag dette valg. Men det har vist sig såre praktisk og uden tvivl været til stor gavn for instituttet. Vi har haft glæde af den gode balance, der har været på fakultet mellem integration og autonomi, først med fagrådsstrukturen, siden med fakultetets praktiske udmøntning af universitetsloven. Det har også været en fordel, at man i fakultetet kendte til en dobbelt forpligtelse over for en videnskab og en profession, som det f.eks. er tilfældet på Jura. At vi derimod geografisk i sin tid blev placeret først på og siden hen ved siden af Psykiatrisk Hospital, var nok delvis begrundet i nogle praktiske og økonomiske overvejelser, men det spillede også en rolle, at man fra universitetets side, og såmænd også fra vores egen, så et nært slægtskab mellem Psykologi og Psykiatri. Men flytningen har også betydet, at vi mentalt er kommet nærmere på de tre andre fag i vores fakultet. I hvert fald i universitetspolitisk sammenhæng. Vi ser simpelthen mere til hinanden på ledelsesplanet, nu hvor vi bare skal over krydset mellem Ringgaden og Randersvej. Den nye universitetslov og dens konsekvenser, herunder udviklingskontrakten, tvinger os også mere i armene på hinanden, hvis jeg må sige det på den måde. Senest har vi således i fællesskab skullet formulere et forskningsmæssigt satsningsområde, som blev Globalisering, og vi skal sammen designe en ny fælles kandidatuddannelse, cand.soc.. Der er derfor god grund til at overveje, hvad vi egentlig har til fælles rent fagligt, og hvilket forskningsmæssigt og uddannelsesmæssigt samarbejde, der kan etableres i fakultetet med Psykologi som en part. For os på Psykologi er det samtidig en refleksion over vores faglige identitet, hvilket ganske vist er en sport, vi har dyrket med stor iver, så langt jeg kan huske, men måske kan vi alligevel nu få en ny vinkel på den. 21

2 Det første spørgsmål, der rejser sig, er vel helt naturligt, om Psykologi er en samfundsvidenskab. Jeg kan godt med det samme røbe, at mit eget svar er nej. Dog må jeg straks modificere dette nej til, at Psykologi i hvert fald også er både en humanvidenskab og en naturvidenskab, eller måske ved at være det hele er ingen af delene. Og her taler jeg ikke bare om Psykologi i Århus, men også om Psykologi internationalt. Det vil nok være rigtigere at sige, at Psykologi har stor affinitet til Samfundsvidenskab, ligesom den har det til Humanvidenskab og Naturvidenskab. Lad mig prøve efter bedste evne at sammenholde Psykologi med de tre fag Økonomi, Jura og Statskundskab, som jeg ikke er i tvivl om er samfundsvidenskaber. Efter bedste evne, fordi jeg ikke er fagkyndig inden for de tre andre fag. Umiddelbart betragtet kan Psykologi godt fremtræde som en samfundsvidenskab. Der er ingen tvivl om, at mennesket er et samfundsmæssigt væsen, at det kun kan udfolde sine artsspecifikke egenskaber i et samfund, og at det i hele sin biologiske indretning lige fra fødslen er tunet ind på at tilegne sig en samfundsmæssig orden, en moral, et sprog, en samfundsmæssig rationalitet osv. Det viser en lang række nyere undersøgelser af små børn. Vor naturlige plads er i samfundet, ingen tvivl om det. At vi skulle fødes som små uafhængige og egoistiske væsener, der af nød eller opportunisme indgår en social kontrakt, er der næppe mange seriøse forskere, der mener mere. Formentlig kan vi ikke engang forstå de højere primater ud fra en sådan tankegang, som det er argumenteret bl.a. af forskere her på instituttet. Men at mennesket har en samfundsmæssig natur, gør ikke uden videre en psykologi om mennesker til en samfundsvidenskab. Lad mig foretage det vovestykke at sige noget om, hvorfor jeg mener, at de tre andre fag på fakultetet er samfundsvidenskaber, og derefter vende tilbage til Psykologi og måle dette fag med resultatet af analysen. Lad mig starte med Økonomi. Ifølge mit leksikon (Gyldendal, 2002) er økonomi videnskaben om at økonomisere med, prioritere og anvende den enkeltes og samfundets begrænsede ressourcer. Det er nok ikke helt forkert. Men det er tydeligvis ikke nogen specielt god definition. For det første forklares begrebet Økonomi med henvisning til at økonomisere, og så er vi vel lige vidt, eller på cirkularitetens og tautologiens sikre grund. Dernæst er definitionen for inklusiv. Før i tiden var det godt at økonomisere med sine bildæk ved at bytte rundt på dem, når man havde kørt cirka det halve af deres levetid. Men denne praktiske know how er næppe i sig selv en del af den økonomiske videnskab. Mange prioriteringer foretages vel også af mere tekniskpraktiske grunde end af økonomiske, selv om økonomien selvfølgelig er medspiller. Man behøver vist ikke at være marxist for at se, at der i leksikondefinitionen mangler en henvisning til markedet og til bytteforhold og dermed til den almene værdiækviva- 22

3 lent, nemlig pengene. Økonomi interesserer sig for en lang række udvekslinger mellem mennesker og mellem mennesker og ting. Men det er vel til syvende og sidst det kvantitative aspekt ved disse udvekslinger, som udtrykkes i og bæres af pengene, der er kernen i den økonomiske videnskab til forskel fra de juridiske aspekter og de magtmæssige og politiske aspekter, der er til stede i de samme konkrete udvekslinger, for ikke at tale om de konkrete og praktiske behov, der ligger bag udvekslingerne, f.eks. i de enkelte husholdningers forbrug. Økonomi interesserer sig for et alment aspekt ved konkrete udvekslinger mellem mennesker, som de foregår og kan iagttages i samfundet. Men det almene aspekt er til at få øje på, er til at abstrahere eller analysere ud af de konkrete sammenhænge, fordi det allerede har sit specifikke udtryk i pengene og i alle de finansielle institutioner. Fagets specifikke abstraktion er så at sige konkretiseret, har et korpus, der kan påpeges og til en vis grad også tages og føles på. Man kan jo bare åbne sin pung og tage den almene værdiækvivalents fysiske manifestation op og give til damen i kantinen. Virkeligheden har allerede selv foretaget sin abstraktion for den økonomiske videnskab, og denne abstraktion er samfundsmæssig og er historisk knyttet til opkomsten af markedet. Økonomerne har det let. Deres genstand ligger derude, er konkret, almen og specifik, og samfundsmæssig tillige. Det er bare at gribe den. At de så sikkert er uenige om den nærmere forståelse af og styring af denne genstand, er en anden sag. Ellers ville det sikkert også være for kedeligt. Både identiteten og underholdningen er sikret. Ligesådan med Jura. Den beskæftiger sig også med udvekslinger og relationer mellem mennesker indbyrdes og mellem mennesker og ting. Ofte helt de samme som dem, økonomerne interesserer sig for. I det konkrete er der et stort overlap. Men juristerne interesserer sig for det retslige aspekt ved disse relationer og udvekslinger. I parentes bemærket springer jeg leksikondefinitionen over. Den er helt cirkulær. Men hvad er så det retslige aspekt? Hvordan abstraheres eller analyseres det ud af mangfoldigheden i de menneskelige relationer? Her er vi så heldige, at også denne abstraktion allerede er foretaget af virkeligheden før den juridiske videnskab. Vi har de nedskrevne love givet af magthaverne, og vi har retslige instanser, dommere og domstole, som i historiens løb har haft mange forskellige udformninger og magtbaser, men som trods alt kan identificeres. Juraen har bestemt også et specifikt korpus, der bærer og identificerer det almene aspekt, som den interesserer sig for i de konkrete forhold i samfundet. I og med at lovene og de retslige instanser er samfundsmæssige institutioner med en konkret historie, er der heller ikke nogen tvivl om, at Jura er en samfundsvidenskab. Juristerne har det lige så let som økonomerne. Samfundet har selv gjort hele forarbejdet. 23

4 Jeg har ganske vist hørt, at nogle jurister mener, at Jura ikke er en egentlig samfundsvidenskab, fordi den ikke har samfundet som empirisk genstand. Det overlader den til retssociologi, kriminologi, retshistorie, retslære osv. Den egentlige Jura beskæftiger sig med gældende ret og er dogmatisk og hermeneutisk, hvilket bringer den mere i familie med teologi og humaniora. Men der findes også folk, der tilsvarende og med god ret mener, at matematik ikke er naturvidenskabelig, men en filosofisk og dogmatisk videnskab, og altså nærmest skulle dele skæbne med juraen. Jeg er selv noget fascineret af både matematik og jura og kan godt se lighederne. Men uanset denne diskussion tror jeg ikke, at juristernes identitet, som den er forankret i de samfundsmæssige retslige institutioner, bliver rystet. Endelig er der så Statskundskab. Så vidt jeg har forstået et fag, der historisk har fokuseret på den statslige organisering og magtudøvelse, men efterhånden mere og mere beskæftiger sig med den politiske magt i al almindelighed og med de demokratiske beslutningsprocesser på alle niveauer. Igen er det klart, at de konkrete forhold mellem mennesker, som statskundskaben interesserer sig for, i høj grad lapper ind over, hvad økonomerne og juristerne interesserer sig for. De økonomiske, juridiske og politiske aspekter er tæt flettet sammen i en lang række konkrete forhold. Den politiske magt udfolder sig inden for de økonomiske og juridiske rammer (som hovedtilfælde i hvert fald), og den bruger økonomi og jura som redskab. Igen er faget Statskundskab dog hjulpet af, at den politiske magt i høj grad er institutionelt forankret, ikke bare i statsapparatet, amter og kommuner, men også i andre politiske organer og organisationer. Den politiske magt har altså også sit korpus, sine specifikke, konkrete og håndgribelige udtryk, der forankrer det almene politiske aspekt i vores samkvem i noget identificerbart. Den politiske magt er allerede krystalliseret i sine institutioner, og lige til at gribe for faget, der dermed har en genvej til at definere sin almene genstand. I det omfang Statskundskab bevæger sig i retning af en almen sociologi, der ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i de politiske institutioner, har vi måske en anden situation. Men det vil jeg lade ligge her. Jeg mangler tilstrækkelig indsigt i faget til at vove mig længere ud, end jeg allerede har gjort. For at opsummere gælder det for både Økonomi, Jura og Statskundskab, at de beskæftiger sig med almene forhold, momenter eller aspekter ved de konkrete empirisk foreliggende relationer mellem mennesker, og mellem mennesker og ting, i vores samfund, og at de kan forankre disse almene forhold i nogle særegne samfundsmæssige og historiske dannelser eller institutioner, der gør fagene specifikke og holder dem ude fra hinanden på det analytiske plan, selv om de mødes overalt i det konkrete. Fagene lever op til krav om almenhed, konkrethed og specifitet (Mammen, 1983, kapitel 1). Desuden er de åbenlyst samfundsvidenskaber, hvis vi lige sætter diskussionen om Juras mulige dogmatiske grundlag som en normativ videnskab i parentes. 24

5 Hvordan forholder det sig så med Psykologi? Det er klart, at Psykologi, ligesom Økonomi, Jura og Statskundskab beskæftiger sig med de konkrete forhold mellem mennesker, og mellem mennesker og ting, i vores samfund, og derfor i høj grad deler det konkrete materiale med de tre andre fag. Men hvad for et særligt alment aspekt eller moment ved disse forhold er det så Psykologi fokuserer på? Og har dette aspekt eller moment sine egne og specifikke aftryk i samfundets dannelser og institutioner, som aspektet eller momentet kan forankres i? Det er ikke så lette spørgsmål at besvare. Umiddelbart kunne man måske foreslå, at det, Psykologi tog sig af, var hvad man kunne kalde det subjektive moment i de forhold, vi indgår i. Altså alt det, der bliver tilovers, når Økonomi, Jura og Statskundskab har taget deres del. Hvordan forholder vi os så hver for sig til de bånd eller rammer for vores virksomhed, der sættes af de økonomiske, juridiske og politiske realiteter? Her er jo et stort spillerum. I nogle tilfælde udfolder vi vores virksomhed sådan, at det subjektive moment bliver meget synligt, og vi simpelt ikke er til at have gående rundt i samfundet. Her har vi faktisk samfundsmæssige institutioner til at tage sig af os. Vi har hele straffesystemet, fængsler osv., og vi har de psykiatriske institutioner. Vi har også videnskaber, der har taget deres udgangspunkt i disse ekstreme udgaver af det subjektive, kriminologien og psykiatrien, og de er tilsvarende rimeligt veldefinerede. Men disse videnskaber regnes normalt ikke med til Psykologien, selv om de er tæt forbundet med den. Så det er ikke her, at psykologien i givet fald kunne hente sin identitet som en samfundsvidenskab. I øvrigt ligger grænsen mellem, hvad der falder ind under Økonomi, Jura og Statskundskab på den ene side, og den subjektivitet, der så at sige falder uden for, ikke fast. Alle tre fag er nødt til at have en implicit eller eksplicit teori om det subjektive. I Økonomi må man således have en forestilling om den enkelte økonomiske agents rationalitet. At den i høj grad kan anfægtes, og netop fra psykologisk side, demonstreres f.eks. af, at Nobelprisen i Økonomi for 2002 faktisk blev tildelt en psykolog, Daniel Kahneman, der har påvist en række mønstre i økonomisk adfærd, der ikke svarer til klassiske rationalitetsantagelser. Jeg har faktisk lige hørt ham holde indledningsforelæsningen til den 28. internationale psykologi-kongres i Beijing, den 8. til 13. august, 2004 (Kahneman, 2004), om kognitive illusioner. Han var i øvrigt i forvejen en af mine helte ved at have sagt noget klogt om forholdet mellem partikulære genstande og deres egenskaber (Kahneman, Treisman & Gibbs, 1992), et emne, som min kollega Peter Krøjgaard og jeg arbejder med, men det er en anden sag. I Jura er man også nødt til at have nogle forestillinger om f.eks. vidners troværdighed. At de også i høj grad kan anfægtes, viser megen nyere forskning, f.eks. vedr. børn som vidner, hvor vi faktisk også har bidraget her på Psykologisk Institut. Så sent som 25

6 i fredags forsvarede Yvonne Thomsen således sin ph.d.-grad med en forelæsning om dette emne, og en af bedømmelsesudvalgets medlemmer var faktisk en jurist, nemlig professor Eva Schmidt fra Københavns Universitet. Jeg ved ikke, om vi har bidraget tilsvarende til Statskundskab. Men da der er vedholdende, men ganske vist ubekræftede, forlydender om, at op imod 40% af alle topledere i både det private og i det offentlige og i det politiske system er psykopater, skulle der være nok at tage fat på. Men uanset, hvor megen gavn Psykologi således kan gøre som støtte for samfundsvidenskaberne, ved så at sige at øse op af det residual af subjektivitet, som samfundsvidenskaberne har ladet ligge, så gør det ikke Psykologi til en samfundsvidenskab og giver i øvrigt ikke faget en selvstændig identitet, der kan måle sig med de samfundsvidenskabelige fags. Men hvorfra henter faget Psykologi da sin identitet? Inden jeg forsøger et mere direkte svar, kunne det være interessant at se, om Psykologis forhold til samfundsvidenskaberne også genfindes i fagets forhold til natur- og humanvidenskaberne. Det mener jeg faktisk, at det gør. Hvis vi starter med humanvidenskaberne, er det klart, at de beskæftiger sig med udtryk for det subjektive, ligesom Psykologi. Men hver gang det subjektive indeholder et moment, der så at sige objektiverer sig og derved bliver identificerbart, bliver det kapret af en humanvidenskab, der ikke er Psykologi. Sprogvidenskab er f.eks. ikke Psykologi, selv om Psykologi også her har etableret sig som hjælpevidenskab og f.eks. prøver at forstå børns sprogtilegnelse. Men hver gang man finder en robust lovmæssighed, ryger den så at sige over i sprogvidenskaben. F.eks. er de kognitive økonomiprincipper, dovenskab på dansk, for længst annekteret af selve sprogvidenskaben som dens egen forklaring af træk ved den sproghistoriske udvikling. Andre objektiveringer af vores subjektivitet og følelser i musik, litteratur, kunst, arkitektur osv. er sat i system af de æstetiske videnskaber, som for længst har sagt tak for hjælpen, selv om der stadig er en lille niche tilbage for litteraturtilegnelse osv. Psykologien må leve med, at dens genstandsfelt, hvad enten vi bestemmer det som det subjektive eller på anden vis, som jeg kommer tilbage til, har været her i umindelige tider og har sat sine spor i hele vores kultur og alle dens produkter, tekniske, æstetiske, organisatoriske osv., og alt hvad der kan systematiseres af disse produkter, er allerede blevet snuppet af andre videnskaber. Selv en oplagt sag for Psykologi, nemlig den enkeltes tilegnelse af samfundsmæssigheden og kulturen og alle de dertil nødvendige færdigheder, har fået sit institutionelle udtryk i skole- og uddannelsessystemet, og dette gebet har pædagogikken så ranet til sig. 26

7 I forhold til naturvidenskab, biologi og sundhedsvidenskab genfinder vi noget af det samme mønster. Det er oplagt, at en afgørende del af det objektive grundlag for vores subjektivitet findes i vores krop og frem for alt i hjernen. Studiet af hjernens opbygning og funktion kan hjælpe psykologien til at forankre og forklare mange af de særegenheder, der viser sig i vores måde at forholde os til verden på, hvad vi lægger mærke til, hvad vi glemmer, hvad vi husker og hvordan. Men psykologer er ikke hjerneforskere. Det er andre fagfolk, der behersker de metoder, der er nødvendige for at afdække selve mekanismerne i hjernen. Vi kan måske redegøre for, hvilke livsopgaver hjernen nødvendigvis må hjælpe os med at løse, hvad dens funktion som et organ for vores livsførelse er, men mekanismerne bag disse funktioner kan vi ikke selv afdække. Dertil kan vi få hjælp af hjerneforskerne, der til gengæld kan få hjælp af os, der kan forklare dem, hvilke opgaver hjernen skal løse, hvilken logik den skal realisere. Her er der nok efterhånden tale om et ligeværdigt samarbejde, men også samtidig et tværvidenskabeligt felt, der ikke i sig selv kan give psykologien identitet. I forhold til sundhedsvidenskab har psykologien i de senere år skabt sig en stærk platform, bl.a. gennem, hvad der meget nærliggende er kaldt sundhedspsykologi. Noget af det man her er opmærksom på, er hvordan hele patienternes livssituation, deres forhold til det behandlende personale, deres personlighed m.m. har stor indflydelse på sygdoms- og helbredelsesforløb. Man taler her bl.a. om de såkaldte bløde værdier i sundhedssystemet. Der er ingen tvivl om, at psykologien gør en stor og særdeles gavnlig indsats i disse sammenhænge. Men igen klart i et tværvidenskabeligt samarbejde, der ikke i sig selv er særligt identitetsgivende. I mørkere stunder kan man forfalde til at anskue en stor del af psykologiens identitet som bestående i at være vandbærer for stjernerne. Uundværlige, javel! Men det er sjældent, at vi kommer på podiet som Daniel Kahneman, og han kørte jo heller ikke for vores eget hold, men for Økonomis. Der er dog et felt, hvor Psykologien har etableret sig med en stærk faglig identitet, og det er den kliniske psykologi. Vi tager os af en stor del af de tilfælde, hvor subjektiviteten har taget magten lidt for meget fra os, men hvor vi trods alt ikke er modne til psykiatrien, hvilket i praksis vil sige skal have piller. Vi har så at sige de lettere tilfælde, og meget af psykologiens identitet hænger på dette, også i den almindelige forståelse i befolkningen. Den klinisk psykologiske praksis har også sin institutionalisering, som er afgørende for dens identitet. Der er en autorisation, der er brugernumre hos sygesikringen, der er beskyttelse af psykologtitlen, der er et nævn, der kan fratage en autorisationen. Men denne samfundsmæssige forankring af den faglige identitet opretholdes ikke uden kamp. Der er fra den ene side et stort såkaldt gråt marked af psykoterapi. Og fra den anden side er der en stigende anvendelse af psykologiske metoder i lægelig sammenhæng, og sågar i den kirkelige sjælesorg. I en sådan situation 27

8 er det hele tiden nødvendigt at argumentere for sit samfundsmæssige monopol ud fra sine videnskabelige kvalifikationer, som ikke altid er indlysende for omverden. Her tror jeg, at f.eks. juristerne har det nemmere. På den baggrund, jeg her har ridset op, tegner der sig et billede af Psykologi som en hybrid videnskab, en videnskab, som næsten kun kan trives i et samarbejde med andre videnskaber, der har taget sig af de mere objektive manifestationer af den subjektivitet, som vi arbejder med. Dette billede understøttes i nogen grad, hvis man for at få et overblik over faget Psykologi går til et nyligt udgivet dansk psykologisk leksikon, nemlig Gads Psykologileksikon (Bjerg, 2004). Det helt dominerende indtryk er her, at psykologien er et broget kludetæppe, ganske vist med mange flotte farver. Der er næppe det fænomen i verden, som man ikke kan sætte psykologi efter eller psykologisk foran. Der er som om psykologisk er et relevant adjektiv eller moment for næsten hvad som helst, det være sig trafik eller sport, seksualitet eller alkoholisme. Og det er jo fint, at vi har ambitioner om at tage os af hvad som helst. Emnet blev taget op på vores netop overståede dialogkonference, hvor vi diskuterede vores selvevalueringsrapport med et eksternt panel. En af paneldeltagerne bebrejdede os, at vi i evalueringsrapporten havde skrevet, at Psykologiens genstand var psyken. Hvis kritikken gik på, at vi ikke havde defineret dette almene begreb godt nok, var kritikken naturligvis helt berettiget. I stedet blev der holdt en definition op, som var paneldeltagerens oversættelse af nogle krav, der er formuleret af et europæisk samarbejde i EU-regi om fælles europæiske standarder for psykologiuddannelsernes indhold, de såkaldte Leonardo-krav (se De lyder sådan: Psykologi er en kardinal videnskab, fordi den beskæftiger sig med ethvert aspekt af menneskelig stræben. Psykologi er relateret til alle facetter af personers adfærd, for eksempel deres interaktion med de fysiske omgivelser, tænkning, og griber ind i nye forestillinger, og social interaktion. Den beskæftiger sig med almene spørgsmål om hvad der forårsager personers aktivitet, så vel som med problemer hos individer, grupper og sociale systemer. På samme tid er den relevant i forhold til spørgsmål i hverdagslivet skolegang, arbejde, fritid, kreativitet og selvudvikling. Det vil sige, at psykologi handler om den rige variation af tankeprocesser, personlighed og aktivitet som karakteriserer menneskelige virksomhed og udvikling i samfund, inklusive problem adfærd. Når jeg er færdig med at tørre øjnene, kan jeg se store perspektiver i denne definition. F.eks. må psykologi omfatte alle samfundsvidenskaberne, der herefter bliver specialdiscipliner under psykologien. Det minder mig lidt om min studietid i København, hvor der var udviklet en såkaldt fænomenologisk emnelære, ifølge hvilken enhver beskrivelse af verden samtidig var en beskrivelse af bevidstheden, og omvendt. Hvis 28

9 man beskrev hele verden en gang til, og kaldte det for emner, var det blevet til psykologi. Så foretrækker jeg alligevel definitionen, der siger, at Psykologiens genstand er psyken. Den har jeg også en chance for at kunne huske. Lad mig vende lidt tilbage til kludetæppet, som det f.eks. fremtræder i det psykologiske leksikon. Det er naturligvis ikke leksikonets fejl, at psykologien fremtræder sådan. Leksikonets opgave er at fremstille psykologien, som den faktisk forefindes, og det gør det godt. Med nogen anstrengelse kan man imidlertid godt se en vis systematik eller orden i leksikonets emner. Der er mange artikler om bestemte afgrænsede psykologiske funktioner, perception, hukommelse, emotioner osv. Men derudover er det klart, at en stor del af systematikken så at sige er importeret. Den afspejler i høj grad en systematik, der ligger uden for psykologien selv, nemlig dels i feltet af videnskaber, som psykologien læner sig op ad, som det f.eks. er tilfældet for neuropsykologien, og dels i opdelingen af samfundet i sektorer. Det sidste er klart i f.eks. pædagogisk psykologi og arbejds- og organisationspsykologi, der henholdsvis retter sig mod uddannelsessystemet og arbejdslivet. Der er ikke noget at sige til, at der både nu og gennem tiderne har lydt mange beklagelser over psykologiens såkaldte krise, over dens fragmentation, isolationen mellem dens forskellige dele og discipliner, dens manglende stærke teorier, der kan samle erfaringerne i en kumuleret viden og muliggøre generalisering til tilfælde, som ikke er blevet særskilt empirisk undersøgt (Bertelsen, 2002). osv. osv. En historisk modbevægelse til denne opportunistiske opsplitning af psykologien, af dens tilbøjelighed til at ville tjene alt for mange herrer, har været et forsøg på at opbygge den på et fast eksperimentelt grundlag efter naturvidenskabeligt forbillede. Men det har til gengæld i en vis grad adskilt den fra sine samfundsmæssige og praktiske anvendelser, og har heller ikke resulteret i en sammenhængende teoridannelse. Psykologien har mange specialteorier om specialtilfælde, der ofte er etableret under velkontrollerede laboratoriebetingelser. Men den savner store sammenhængende teorier, der forbinder disse specialtilfælde, og som kan anvendes effektivt uden for de kontrollerede laboratoriesammenhænge. Som bekendt er intet så praktisk som en god teori. Denne tingenes tilstand var udgangspunkt for et specialnummer af vores lokale tidsskrift Bulletin fra Forum for Antropologisk Psykologi i Efter en kort introduktion af Preben Bertelsen om state of the art (Bertelsen, 2002) fulgte den lange såkaldte target-artikel forfattet af Dan Robinson, der også holder foredrag i morgen her på vores konference. Titlen var The renewal of Psychological psychology (Robinson, 2002a). Herefter fulgte en lang række kommenterende artikler af danske og udenlandske psykologer, og endelig afsluttedes nummeret med Dan Robinsons replik. 29

10 Robinsons pointe var meget kort refereret, at psykologiens manglende sammenhæng skyldtes, at den ikke i tilstrækkelig grad respekterede og inddrog, at mennesket var et moralsk, politisk, æstetisk og åndeligt væsen, men at det derimod i traditionel psykologi var blevet reduceret til en sum af adskilte funktioner eller ligefrem mekanismer ud fra et misforstået naturvidenskabeligt ideal, der byggede på, at enkeltdele kunne undersøges hver for sig og bagefter bygges sammen til en meningsfuld helhed. Det havde han såmænd ret i, i hvert fald for store dele af main stream teoretisk og eksperimentel psykologi. Problemet var imidlertid, at han ikke anviste anden vej end at begynde forfra og fundere psykologien i de nævnte bestemmelser af mennesket som moralsk, politisk, æstetisk og åndeligt, hvilket i hans forståelse ville befri psykologien fra mekanistisk reduktion og opsplitning, fra naturvidenskabelig omklamring, og igen gøre psykologien psykologisk. Min egen kritik af dette i min kommentar til Robinson (Mammen, 2002) gik på, at en respekt for alle disse egenskaber hos mennesket er et ufravigeligt og nødvendigt krav til enhver psykologi, men at de på ingen måde kan være tilstrækkelige. Hvis man nøjes med disse bestemmelser, vil man blot reproducere den forståelse af mennesket, som vi i forvejen har i andre etablerede videnskaber, i kunstneriske udtryk og i vores udmærkede og gennemprøvede common sense, og for Robinson tydeligvis også i religion. Psykologien ville på denne måde sige dybe og nyttige sandheder om mennesket, de ville bare ikke være nye, men trivielle, og psykologerne kunne højst gøre sig fortjent som redaktører af samleværker, hvor de fleste af pengene skulle sendes videre til de originale ophavsmænd. Der ville være tale om lånte fjer. Hvis ikke psykologien udvikler sine egne begreber og metoder, er den overladt til et parasitært forhold til eksisterende viden og common sense. Andre kritikere var inde på det samme (fx Engelsted, 2002). Psykologien skal ikke kun være psykologisk, den skal også gerne være videnskabelig. Robinsons svar (Robinson, 2002b) tydede ikke på, at han helt havde forstået pointen, så jeg er lidt spændt på at høre ham i morgen. Men er det overhovedet muligt at foretage en positiv definition af, hvad psykologi handler om? Ud fra det ovenstående kunne det lyde, som om den er et slags residual, der er tilbage, når alle de andre videnskaber har taget deres andel af menneskets væren-i-verden. Ikke fordi denne mere negative definition nødvendigvis er et stort problem. Der er stadig rigeligt at tage af, og vi gør det i vidt omfang og med en vis succes. Der kan stadig siges meget fornuftigt om vores følelsesliv, vores hukommelse, vores værdier, vores drømme og fantasier og meget andet, som stadig er relativt jomfrueligt land, og det er som sagt ikke svært at komme i dialog med andre videnskaber, der grænser op med mere opdyrkede landstykker. 30

11 Et andet synspunkt, man støder på, og som måske gemmer sig i de netop citerede Leonardo-krav, er at psykologien beskæftiger sig med menneskets totalitet, med den måde, hvorpå alle de videnskabelige bestemmelser af mennesket mødes og skærer hinanden i det enkelte individ. På den måde bliver psykologien en slags syntesevidenskab, der i forståelsen af det enkelte menneske ikke fokuserer på den enkelte videnskabs tilgang, men netop på helheden. Psykologien påtager sig på denne måde også at være en slags brobygger mellem f.eks. de biologiske bestemmelser af mennesket ud fra dets fysiologiske indretning og de samfundsmæssige bestemmelser, f.eks. ud fra vores forhold til normer og krav, og de mere humanistiske bestemmelser, f.eks. ud fra vores evne til aflæsning og tolkning af meningsbærende strukturer i kulturen, sprog m.v. En sådan teoretisk syntese og brobygning kan der jo være god brug for, også for at mindske eller fjerne den kløft mellem naturforståelse og kulturforståelse, som vi alle går rundt med i dag. Det er bare ikke nogen let opgave. Det er, som om det ikke er nok at bringe forståelserne sammen. Der mangler et helt nyt synspunkt, en slags kopernikansk vending for at få natur, samfund og kultur bragt på samme formel. Måske ligger nøglen i en avanceret udviklingslære. Det er i hvert fald en kendsgerning, at samfund og kultur er vokset ud af naturen, og at mennesket er et højtudviklet dyr, og at der må være nogle overgange her, som kan forstås videnskabeligt. Hvis vi en dag kommer så langt, og det vil jeg slet ikke udelukke vi er faktisk kommet et godt stykke - (se fx Engelsted, 2002), tror jeg dog nok, at totalitetstanken igen opgives og erstattes af den indsigt i nogle nye grundbegreber, som projektet har kastet af sig. Det andet er simpelt hen for ambitiøst. Som antydet vil jeg ikke udelukke, at en videnskabelige forståelse af overgangene fra de simple dyriske livsformer til de mere avancerede og til sidst til den menneskelige livsform er inden for rækkevidde. Men det er en længere historie, som jeg derfor ikke kan komme ind på i dag. Den har mange af mine kolleger også hørt i forvejen, og der kommer heller ikke så meget ud af at trække veksler på fremtiden i vores aktuelle problemstilling, som jo handler om psykologiens identitet og relationer til de andre videnskaber her og nu. Totalitetstanken er imidlertid ikke først og fremmest en teoretisk ambition. Den er snarere en mere empirisk og praktisk ambition, hvilket Leonardo-kravene vel også fortæller. Psykologien kan bygge bro mellem forskellige videnskabelige bestemmelser af det enkelte menneske ved at studere deres faktiske empiriske korrelationer. F.eks. kan vi undersøge de faktisk empiriske sammenhænge mellem forskellige somatiske indikatorer for sygdom og sundhed, og så en række mål for vores holdninger, personlighed m.v., som de kan afdækkes gennem diverse tests eller spørgeskemaer. Det kommer der megen nyttig forskning ud af, som kan være med til at hjælpe folk til 31

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

The Whole Brain Model En kort introduktion

The Whole Brain Model En kort introduktion The Whole Brain Model En kort introduktion Copyright Herrmann International Denmark. www.hbdi.dk The Whole Brain Model En metafor for hjernen Hjernen er den centrale del af en biologisk mekanisme kaldet

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Hurra-ord eller ærlig snak?

Hurra-ord eller ærlig snak? Bog - Når virksomheden SEP 03 09/12/03 12:20 Side 149 Hurra-ord eller ærlig snak? - om at bruge sproget som redskab til at sløre eller afsløre virksomhedens værdier Leif Becker Jensen 1 Vi kender alle

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring EKSPERTER I OFFENTLIGE RELATIONER JENS BLOM-HANSEN INSTITUTLEDER, Institut for statskundskab

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere