PSYKOLOGI HYBRID ELLER KERNEVIDENSKAB?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PSYKOLOGI HYBRID ELLER KERNEVIDENSKAB?"

Transkript

1 PSYKOLOGI HYBRID ELLER KERNEVIDENSKAB? Professor Jens Mammen Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Anledningen til denne indflytningskonference er som bekendt, at Psykologisk Institut rent fysisk og korporligt ved årsskiftet 2003/2004 er flyttet fra naboskabet til Psykiatrisk Hospital til naboskabet med de tre fag, vi er i fakultet med, nemlig Økonomi, Jura og Statskundskab. Organisatorisk er der ikke sket nogen forandring, i den anledning. Vi har siden kort tid efter, at Psykologisk Institut i 1968 blev oprettet ved Aarhus Universitet, haft tilknytning til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Jeg tror ikke, at der lå nogen dybere videnskabsteoretiske grunde bag dette valg. Men det har vist sig såre praktisk og uden tvivl været til stor gavn for instituttet. Vi har haft glæde af den gode balance, der har været på fakultet mellem integration og autonomi, først med fagrådsstrukturen, siden med fakultetets praktiske udmøntning af universitetsloven. Det har også været en fordel, at man i fakultetet kendte til en dobbelt forpligtelse over for en videnskab og en profession, som det f.eks. er tilfældet på Jura. At vi derimod geografisk i sin tid blev placeret først på og siden hen ved siden af Psykiatrisk Hospital, var nok delvis begrundet i nogle praktiske og økonomiske overvejelser, men det spillede også en rolle, at man fra universitetets side, og såmænd også fra vores egen, så et nært slægtskab mellem Psykologi og Psykiatri. Men flytningen har også betydet, at vi mentalt er kommet nærmere på de tre andre fag i vores fakultet. I hvert fald i universitetspolitisk sammenhæng. Vi ser simpelthen mere til hinanden på ledelsesplanet, nu hvor vi bare skal over krydset mellem Ringgaden og Randersvej. Den nye universitetslov og dens konsekvenser, herunder udviklingskontrakten, tvinger os også mere i armene på hinanden, hvis jeg må sige det på den måde. Senest har vi således i fællesskab skullet formulere et forskningsmæssigt satsningsområde, som blev Globalisering, og vi skal sammen designe en ny fælles kandidatuddannelse, cand.soc.. Der er derfor god grund til at overveje, hvad vi egentlig har til fælles rent fagligt, og hvilket forskningsmæssigt og uddannelsesmæssigt samarbejde, der kan etableres i fakultetet med Psykologi som en part. For os på Psykologi er det samtidig en refleksion over vores faglige identitet, hvilket ganske vist er en sport, vi har dyrket med stor iver, så langt jeg kan huske, men måske kan vi alligevel nu få en ny vinkel på den. 21

2 Det første spørgsmål, der rejser sig, er vel helt naturligt, om Psykologi er en samfundsvidenskab. Jeg kan godt med det samme røbe, at mit eget svar er nej. Dog må jeg straks modificere dette nej til, at Psykologi i hvert fald også er både en humanvidenskab og en naturvidenskab, eller måske ved at være det hele er ingen af delene. Og her taler jeg ikke bare om Psykologi i Århus, men også om Psykologi internationalt. Det vil nok være rigtigere at sige, at Psykologi har stor affinitet til Samfundsvidenskab, ligesom den har det til Humanvidenskab og Naturvidenskab. Lad mig prøve efter bedste evne at sammenholde Psykologi med de tre fag Økonomi, Jura og Statskundskab, som jeg ikke er i tvivl om er samfundsvidenskaber. Efter bedste evne, fordi jeg ikke er fagkyndig inden for de tre andre fag. Umiddelbart betragtet kan Psykologi godt fremtræde som en samfundsvidenskab. Der er ingen tvivl om, at mennesket er et samfundsmæssigt væsen, at det kun kan udfolde sine artsspecifikke egenskaber i et samfund, og at det i hele sin biologiske indretning lige fra fødslen er tunet ind på at tilegne sig en samfundsmæssig orden, en moral, et sprog, en samfundsmæssig rationalitet osv. Det viser en lang række nyere undersøgelser af små børn. Vor naturlige plads er i samfundet, ingen tvivl om det. At vi skulle fødes som små uafhængige og egoistiske væsener, der af nød eller opportunisme indgår en social kontrakt, er der næppe mange seriøse forskere, der mener mere. Formentlig kan vi ikke engang forstå de højere primater ud fra en sådan tankegang, som det er argumenteret bl.a. af forskere her på instituttet. Men at mennesket har en samfundsmæssig natur, gør ikke uden videre en psykologi om mennesker til en samfundsvidenskab. Lad mig foretage det vovestykke at sige noget om, hvorfor jeg mener, at de tre andre fag på fakultetet er samfundsvidenskaber, og derefter vende tilbage til Psykologi og måle dette fag med resultatet af analysen. Lad mig starte med Økonomi. Ifølge mit leksikon (Gyldendal, 2002) er økonomi videnskaben om at økonomisere med, prioritere og anvende den enkeltes og samfundets begrænsede ressourcer. Det er nok ikke helt forkert. Men det er tydeligvis ikke nogen specielt god definition. For det første forklares begrebet Økonomi med henvisning til at økonomisere, og så er vi vel lige vidt, eller på cirkularitetens og tautologiens sikre grund. Dernæst er definitionen for inklusiv. Før i tiden var det godt at økonomisere med sine bildæk ved at bytte rundt på dem, når man havde kørt cirka det halve af deres levetid. Men denne praktiske know how er næppe i sig selv en del af den økonomiske videnskab. Mange prioriteringer foretages vel også af mere tekniskpraktiske grunde end af økonomiske, selv om økonomien selvfølgelig er medspiller. Man behøver vist ikke at være marxist for at se, at der i leksikondefinitionen mangler en henvisning til markedet og til bytteforhold og dermed til den almene værdiækviva- 22

3 lent, nemlig pengene. Økonomi interesserer sig for en lang række udvekslinger mellem mennesker og mellem mennesker og ting. Men det er vel til syvende og sidst det kvantitative aspekt ved disse udvekslinger, som udtrykkes i og bæres af pengene, der er kernen i den økonomiske videnskab til forskel fra de juridiske aspekter og de magtmæssige og politiske aspekter, der er til stede i de samme konkrete udvekslinger, for ikke at tale om de konkrete og praktiske behov, der ligger bag udvekslingerne, f.eks. i de enkelte husholdningers forbrug. Økonomi interesserer sig for et alment aspekt ved konkrete udvekslinger mellem mennesker, som de foregår og kan iagttages i samfundet. Men det almene aspekt er til at få øje på, er til at abstrahere eller analysere ud af de konkrete sammenhænge, fordi det allerede har sit specifikke udtryk i pengene og i alle de finansielle institutioner. Fagets specifikke abstraktion er så at sige konkretiseret, har et korpus, der kan påpeges og til en vis grad også tages og føles på. Man kan jo bare åbne sin pung og tage den almene værdiækvivalents fysiske manifestation op og give til damen i kantinen. Virkeligheden har allerede selv foretaget sin abstraktion for den økonomiske videnskab, og denne abstraktion er samfundsmæssig og er historisk knyttet til opkomsten af markedet. Økonomerne har det let. Deres genstand ligger derude, er konkret, almen og specifik, og samfundsmæssig tillige. Det er bare at gribe den. At de så sikkert er uenige om den nærmere forståelse af og styring af denne genstand, er en anden sag. Ellers ville det sikkert også være for kedeligt. Både identiteten og underholdningen er sikret. Ligesådan med Jura. Den beskæftiger sig også med udvekslinger og relationer mellem mennesker indbyrdes og mellem mennesker og ting. Ofte helt de samme som dem, økonomerne interesserer sig for. I det konkrete er der et stort overlap. Men juristerne interesserer sig for det retslige aspekt ved disse relationer og udvekslinger. I parentes bemærket springer jeg leksikondefinitionen over. Den er helt cirkulær. Men hvad er så det retslige aspekt? Hvordan abstraheres eller analyseres det ud af mangfoldigheden i de menneskelige relationer? Her er vi så heldige, at også denne abstraktion allerede er foretaget af virkeligheden før den juridiske videnskab. Vi har de nedskrevne love givet af magthaverne, og vi har retslige instanser, dommere og domstole, som i historiens løb har haft mange forskellige udformninger og magtbaser, men som trods alt kan identificeres. Juraen har bestemt også et specifikt korpus, der bærer og identificerer det almene aspekt, som den interesserer sig for i de konkrete forhold i samfundet. I og med at lovene og de retslige instanser er samfundsmæssige institutioner med en konkret historie, er der heller ikke nogen tvivl om, at Jura er en samfundsvidenskab. Juristerne har det lige så let som økonomerne. Samfundet har selv gjort hele forarbejdet. 23

4 Jeg har ganske vist hørt, at nogle jurister mener, at Jura ikke er en egentlig samfundsvidenskab, fordi den ikke har samfundet som empirisk genstand. Det overlader den til retssociologi, kriminologi, retshistorie, retslære osv. Den egentlige Jura beskæftiger sig med gældende ret og er dogmatisk og hermeneutisk, hvilket bringer den mere i familie med teologi og humaniora. Men der findes også folk, der tilsvarende og med god ret mener, at matematik ikke er naturvidenskabelig, men en filosofisk og dogmatisk videnskab, og altså nærmest skulle dele skæbne med juraen. Jeg er selv noget fascineret af både matematik og jura og kan godt se lighederne. Men uanset denne diskussion tror jeg ikke, at juristernes identitet, som den er forankret i de samfundsmæssige retslige institutioner, bliver rystet. Endelig er der så Statskundskab. Så vidt jeg har forstået et fag, der historisk har fokuseret på den statslige organisering og magtudøvelse, men efterhånden mere og mere beskæftiger sig med den politiske magt i al almindelighed og med de demokratiske beslutningsprocesser på alle niveauer. Igen er det klart, at de konkrete forhold mellem mennesker, som statskundskaben interesserer sig for, i høj grad lapper ind over, hvad økonomerne og juristerne interesserer sig for. De økonomiske, juridiske og politiske aspekter er tæt flettet sammen i en lang række konkrete forhold. Den politiske magt udfolder sig inden for de økonomiske og juridiske rammer (som hovedtilfælde i hvert fald), og den bruger økonomi og jura som redskab. Igen er faget Statskundskab dog hjulpet af, at den politiske magt i høj grad er institutionelt forankret, ikke bare i statsapparatet, amter og kommuner, men også i andre politiske organer og organisationer. Den politiske magt har altså også sit korpus, sine specifikke, konkrete og håndgribelige udtryk, der forankrer det almene politiske aspekt i vores samkvem i noget identificerbart. Den politiske magt er allerede krystalliseret i sine institutioner, og lige til at gribe for faget, der dermed har en genvej til at definere sin almene genstand. I det omfang Statskundskab bevæger sig i retning af en almen sociologi, der ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i de politiske institutioner, har vi måske en anden situation. Men det vil jeg lade ligge her. Jeg mangler tilstrækkelig indsigt i faget til at vove mig længere ud, end jeg allerede har gjort. For at opsummere gælder det for både Økonomi, Jura og Statskundskab, at de beskæftiger sig med almene forhold, momenter eller aspekter ved de konkrete empirisk foreliggende relationer mellem mennesker, og mellem mennesker og ting, i vores samfund, og at de kan forankre disse almene forhold i nogle særegne samfundsmæssige og historiske dannelser eller institutioner, der gør fagene specifikke og holder dem ude fra hinanden på det analytiske plan, selv om de mødes overalt i det konkrete. Fagene lever op til krav om almenhed, konkrethed og specifitet (Mammen, 1983, kapitel 1). Desuden er de åbenlyst samfundsvidenskaber, hvis vi lige sætter diskussionen om Juras mulige dogmatiske grundlag som en normativ videnskab i parentes. 24

5 Hvordan forholder det sig så med Psykologi? Det er klart, at Psykologi, ligesom Økonomi, Jura og Statskundskab beskæftiger sig med de konkrete forhold mellem mennesker, og mellem mennesker og ting, i vores samfund, og derfor i høj grad deler det konkrete materiale med de tre andre fag. Men hvad for et særligt alment aspekt eller moment ved disse forhold er det så Psykologi fokuserer på? Og har dette aspekt eller moment sine egne og specifikke aftryk i samfundets dannelser og institutioner, som aspektet eller momentet kan forankres i? Det er ikke så lette spørgsmål at besvare. Umiddelbart kunne man måske foreslå, at det, Psykologi tog sig af, var hvad man kunne kalde det subjektive moment i de forhold, vi indgår i. Altså alt det, der bliver tilovers, når Økonomi, Jura og Statskundskab har taget deres del. Hvordan forholder vi os så hver for sig til de bånd eller rammer for vores virksomhed, der sættes af de økonomiske, juridiske og politiske realiteter? Her er jo et stort spillerum. I nogle tilfælde udfolder vi vores virksomhed sådan, at det subjektive moment bliver meget synligt, og vi simpelt ikke er til at have gående rundt i samfundet. Her har vi faktisk samfundsmæssige institutioner til at tage sig af os. Vi har hele straffesystemet, fængsler osv., og vi har de psykiatriske institutioner. Vi har også videnskaber, der har taget deres udgangspunkt i disse ekstreme udgaver af det subjektive, kriminologien og psykiatrien, og de er tilsvarende rimeligt veldefinerede. Men disse videnskaber regnes normalt ikke med til Psykologien, selv om de er tæt forbundet med den. Så det er ikke her, at psykologien i givet fald kunne hente sin identitet som en samfundsvidenskab. I øvrigt ligger grænsen mellem, hvad der falder ind under Økonomi, Jura og Statskundskab på den ene side, og den subjektivitet, der så at sige falder uden for, ikke fast. Alle tre fag er nødt til at have en implicit eller eksplicit teori om det subjektive. I Økonomi må man således have en forestilling om den enkelte økonomiske agents rationalitet. At den i høj grad kan anfægtes, og netop fra psykologisk side, demonstreres f.eks. af, at Nobelprisen i Økonomi for 2002 faktisk blev tildelt en psykolog, Daniel Kahneman, der har påvist en række mønstre i økonomisk adfærd, der ikke svarer til klassiske rationalitetsantagelser. Jeg har faktisk lige hørt ham holde indledningsforelæsningen til den 28. internationale psykologi-kongres i Beijing, den 8. til 13. august, 2004 (Kahneman, 2004), om kognitive illusioner. Han var i øvrigt i forvejen en af mine helte ved at have sagt noget klogt om forholdet mellem partikulære genstande og deres egenskaber (Kahneman, Treisman & Gibbs, 1992), et emne, som min kollega Peter Krøjgaard og jeg arbejder med, men det er en anden sag. I Jura er man også nødt til at have nogle forestillinger om f.eks. vidners troværdighed. At de også i høj grad kan anfægtes, viser megen nyere forskning, f.eks. vedr. børn som vidner, hvor vi faktisk også har bidraget her på Psykologisk Institut. Så sent som 25

6 i fredags forsvarede Yvonne Thomsen således sin ph.d.-grad med en forelæsning om dette emne, og en af bedømmelsesudvalgets medlemmer var faktisk en jurist, nemlig professor Eva Schmidt fra Københavns Universitet. Jeg ved ikke, om vi har bidraget tilsvarende til Statskundskab. Men da der er vedholdende, men ganske vist ubekræftede, forlydender om, at op imod 40% af alle topledere i både det private og i det offentlige og i det politiske system er psykopater, skulle der være nok at tage fat på. Men uanset, hvor megen gavn Psykologi således kan gøre som støtte for samfundsvidenskaberne, ved så at sige at øse op af det residual af subjektivitet, som samfundsvidenskaberne har ladet ligge, så gør det ikke Psykologi til en samfundsvidenskab og giver i øvrigt ikke faget en selvstændig identitet, der kan måle sig med de samfundsvidenskabelige fags. Men hvorfra henter faget Psykologi da sin identitet? Inden jeg forsøger et mere direkte svar, kunne det være interessant at se, om Psykologis forhold til samfundsvidenskaberne også genfindes i fagets forhold til natur- og humanvidenskaberne. Det mener jeg faktisk, at det gør. Hvis vi starter med humanvidenskaberne, er det klart, at de beskæftiger sig med udtryk for det subjektive, ligesom Psykologi. Men hver gang det subjektive indeholder et moment, der så at sige objektiverer sig og derved bliver identificerbart, bliver det kapret af en humanvidenskab, der ikke er Psykologi. Sprogvidenskab er f.eks. ikke Psykologi, selv om Psykologi også her har etableret sig som hjælpevidenskab og f.eks. prøver at forstå børns sprogtilegnelse. Men hver gang man finder en robust lovmæssighed, ryger den så at sige over i sprogvidenskaben. F.eks. er de kognitive økonomiprincipper, dovenskab på dansk, for længst annekteret af selve sprogvidenskaben som dens egen forklaring af træk ved den sproghistoriske udvikling. Andre objektiveringer af vores subjektivitet og følelser i musik, litteratur, kunst, arkitektur osv. er sat i system af de æstetiske videnskaber, som for længst har sagt tak for hjælpen, selv om der stadig er en lille niche tilbage for litteraturtilegnelse osv. Psykologien må leve med, at dens genstandsfelt, hvad enten vi bestemmer det som det subjektive eller på anden vis, som jeg kommer tilbage til, har været her i umindelige tider og har sat sine spor i hele vores kultur og alle dens produkter, tekniske, æstetiske, organisatoriske osv., og alt hvad der kan systematiseres af disse produkter, er allerede blevet snuppet af andre videnskaber. Selv en oplagt sag for Psykologi, nemlig den enkeltes tilegnelse af samfundsmæssigheden og kulturen og alle de dertil nødvendige færdigheder, har fået sit institutionelle udtryk i skole- og uddannelsessystemet, og dette gebet har pædagogikken så ranet til sig. 26

7 I forhold til naturvidenskab, biologi og sundhedsvidenskab genfinder vi noget af det samme mønster. Det er oplagt, at en afgørende del af det objektive grundlag for vores subjektivitet findes i vores krop og frem for alt i hjernen. Studiet af hjernens opbygning og funktion kan hjælpe psykologien til at forankre og forklare mange af de særegenheder, der viser sig i vores måde at forholde os til verden på, hvad vi lægger mærke til, hvad vi glemmer, hvad vi husker og hvordan. Men psykologer er ikke hjerneforskere. Det er andre fagfolk, der behersker de metoder, der er nødvendige for at afdække selve mekanismerne i hjernen. Vi kan måske redegøre for, hvilke livsopgaver hjernen nødvendigvis må hjælpe os med at løse, hvad dens funktion som et organ for vores livsførelse er, men mekanismerne bag disse funktioner kan vi ikke selv afdække. Dertil kan vi få hjælp af hjerneforskerne, der til gengæld kan få hjælp af os, der kan forklare dem, hvilke opgaver hjernen skal løse, hvilken logik den skal realisere. Her er der nok efterhånden tale om et ligeværdigt samarbejde, men også samtidig et tværvidenskabeligt felt, der ikke i sig selv kan give psykologien identitet. I forhold til sundhedsvidenskab har psykologien i de senere år skabt sig en stærk platform, bl.a. gennem, hvad der meget nærliggende er kaldt sundhedspsykologi. Noget af det man her er opmærksom på, er hvordan hele patienternes livssituation, deres forhold til det behandlende personale, deres personlighed m.m. har stor indflydelse på sygdoms- og helbredelsesforløb. Man taler her bl.a. om de såkaldte bløde værdier i sundhedssystemet. Der er ingen tvivl om, at psykologien gør en stor og særdeles gavnlig indsats i disse sammenhænge. Men igen klart i et tværvidenskabeligt samarbejde, der ikke i sig selv er særligt identitetsgivende. I mørkere stunder kan man forfalde til at anskue en stor del af psykologiens identitet som bestående i at være vandbærer for stjernerne. Uundværlige, javel! Men det er sjældent, at vi kommer på podiet som Daniel Kahneman, og han kørte jo heller ikke for vores eget hold, men for Økonomis. Der er dog et felt, hvor Psykologien har etableret sig med en stærk faglig identitet, og det er den kliniske psykologi. Vi tager os af en stor del af de tilfælde, hvor subjektiviteten har taget magten lidt for meget fra os, men hvor vi trods alt ikke er modne til psykiatrien, hvilket i praksis vil sige skal have piller. Vi har så at sige de lettere tilfælde, og meget af psykologiens identitet hænger på dette, også i den almindelige forståelse i befolkningen. Den klinisk psykologiske praksis har også sin institutionalisering, som er afgørende for dens identitet. Der er en autorisation, der er brugernumre hos sygesikringen, der er beskyttelse af psykologtitlen, der er et nævn, der kan fratage en autorisationen. Men denne samfundsmæssige forankring af den faglige identitet opretholdes ikke uden kamp. Der er fra den ene side et stort såkaldt gråt marked af psykoterapi. Og fra den anden side er der en stigende anvendelse af psykologiske metoder i lægelig sammenhæng, og sågar i den kirkelige sjælesorg. I en sådan situation 27

8 er det hele tiden nødvendigt at argumentere for sit samfundsmæssige monopol ud fra sine videnskabelige kvalifikationer, som ikke altid er indlysende for omverden. Her tror jeg, at f.eks. juristerne har det nemmere. På den baggrund, jeg her har ridset op, tegner der sig et billede af Psykologi som en hybrid videnskab, en videnskab, som næsten kun kan trives i et samarbejde med andre videnskaber, der har taget sig af de mere objektive manifestationer af den subjektivitet, som vi arbejder med. Dette billede understøttes i nogen grad, hvis man for at få et overblik over faget Psykologi går til et nyligt udgivet dansk psykologisk leksikon, nemlig Gads Psykologileksikon (Bjerg, 2004). Det helt dominerende indtryk er her, at psykologien er et broget kludetæppe, ganske vist med mange flotte farver. Der er næppe det fænomen i verden, som man ikke kan sætte psykologi efter eller psykologisk foran. Der er som om psykologisk er et relevant adjektiv eller moment for næsten hvad som helst, det være sig trafik eller sport, seksualitet eller alkoholisme. Og det er jo fint, at vi har ambitioner om at tage os af hvad som helst. Emnet blev taget op på vores netop overståede dialogkonference, hvor vi diskuterede vores selvevalueringsrapport med et eksternt panel. En af paneldeltagerne bebrejdede os, at vi i evalueringsrapporten havde skrevet, at Psykologiens genstand var psyken. Hvis kritikken gik på, at vi ikke havde defineret dette almene begreb godt nok, var kritikken naturligvis helt berettiget. I stedet blev der holdt en definition op, som var paneldeltagerens oversættelse af nogle krav, der er formuleret af et europæisk samarbejde i EU-regi om fælles europæiske standarder for psykologiuddannelsernes indhold, de såkaldte Leonardo-krav (se De lyder sådan: Psykologi er en kardinal videnskab, fordi den beskæftiger sig med ethvert aspekt af menneskelig stræben. Psykologi er relateret til alle facetter af personers adfærd, for eksempel deres interaktion med de fysiske omgivelser, tænkning, og griber ind i nye forestillinger, og social interaktion. Den beskæftiger sig med almene spørgsmål om hvad der forårsager personers aktivitet, så vel som med problemer hos individer, grupper og sociale systemer. På samme tid er den relevant i forhold til spørgsmål i hverdagslivet skolegang, arbejde, fritid, kreativitet og selvudvikling. Det vil sige, at psykologi handler om den rige variation af tankeprocesser, personlighed og aktivitet som karakteriserer menneskelige virksomhed og udvikling i samfund, inklusive problem adfærd. Når jeg er færdig med at tørre øjnene, kan jeg se store perspektiver i denne definition. F.eks. må psykologi omfatte alle samfundsvidenskaberne, der herefter bliver specialdiscipliner under psykologien. Det minder mig lidt om min studietid i København, hvor der var udviklet en såkaldt fænomenologisk emnelære, ifølge hvilken enhver beskrivelse af verden samtidig var en beskrivelse af bevidstheden, og omvendt. Hvis 28

9 man beskrev hele verden en gang til, og kaldte det for emner, var det blevet til psykologi. Så foretrækker jeg alligevel definitionen, der siger, at Psykologiens genstand er psyken. Den har jeg også en chance for at kunne huske. Lad mig vende lidt tilbage til kludetæppet, som det f.eks. fremtræder i det psykologiske leksikon. Det er naturligvis ikke leksikonets fejl, at psykologien fremtræder sådan. Leksikonets opgave er at fremstille psykologien, som den faktisk forefindes, og det gør det godt. Med nogen anstrengelse kan man imidlertid godt se en vis systematik eller orden i leksikonets emner. Der er mange artikler om bestemte afgrænsede psykologiske funktioner, perception, hukommelse, emotioner osv. Men derudover er det klart, at en stor del af systematikken så at sige er importeret. Den afspejler i høj grad en systematik, der ligger uden for psykologien selv, nemlig dels i feltet af videnskaber, som psykologien læner sig op ad, som det f.eks. er tilfældet for neuropsykologien, og dels i opdelingen af samfundet i sektorer. Det sidste er klart i f.eks. pædagogisk psykologi og arbejds- og organisationspsykologi, der henholdsvis retter sig mod uddannelsessystemet og arbejdslivet. Der er ikke noget at sige til, at der både nu og gennem tiderne har lydt mange beklagelser over psykologiens såkaldte krise, over dens fragmentation, isolationen mellem dens forskellige dele og discipliner, dens manglende stærke teorier, der kan samle erfaringerne i en kumuleret viden og muliggøre generalisering til tilfælde, som ikke er blevet særskilt empirisk undersøgt (Bertelsen, 2002). osv. osv. En historisk modbevægelse til denne opportunistiske opsplitning af psykologien, af dens tilbøjelighed til at ville tjene alt for mange herrer, har været et forsøg på at opbygge den på et fast eksperimentelt grundlag efter naturvidenskabeligt forbillede. Men det har til gengæld i en vis grad adskilt den fra sine samfundsmæssige og praktiske anvendelser, og har heller ikke resulteret i en sammenhængende teoridannelse. Psykologien har mange specialteorier om specialtilfælde, der ofte er etableret under velkontrollerede laboratoriebetingelser. Men den savner store sammenhængende teorier, der forbinder disse specialtilfælde, og som kan anvendes effektivt uden for de kontrollerede laboratoriesammenhænge. Som bekendt er intet så praktisk som en god teori. Denne tingenes tilstand var udgangspunkt for et specialnummer af vores lokale tidsskrift Bulletin fra Forum for Antropologisk Psykologi i Efter en kort introduktion af Preben Bertelsen om state of the art (Bertelsen, 2002) fulgte den lange såkaldte target-artikel forfattet af Dan Robinson, der også holder foredrag i morgen her på vores konference. Titlen var The renewal of Psychological psychology (Robinson, 2002a). Herefter fulgte en lang række kommenterende artikler af danske og udenlandske psykologer, og endelig afsluttedes nummeret med Dan Robinsons replik. 29

10 Robinsons pointe var meget kort refereret, at psykologiens manglende sammenhæng skyldtes, at den ikke i tilstrækkelig grad respekterede og inddrog, at mennesket var et moralsk, politisk, æstetisk og åndeligt væsen, men at det derimod i traditionel psykologi var blevet reduceret til en sum af adskilte funktioner eller ligefrem mekanismer ud fra et misforstået naturvidenskabeligt ideal, der byggede på, at enkeltdele kunne undersøges hver for sig og bagefter bygges sammen til en meningsfuld helhed. Det havde han såmænd ret i, i hvert fald for store dele af main stream teoretisk og eksperimentel psykologi. Problemet var imidlertid, at han ikke anviste anden vej end at begynde forfra og fundere psykologien i de nævnte bestemmelser af mennesket som moralsk, politisk, æstetisk og åndeligt, hvilket i hans forståelse ville befri psykologien fra mekanistisk reduktion og opsplitning, fra naturvidenskabelig omklamring, og igen gøre psykologien psykologisk. Min egen kritik af dette i min kommentar til Robinson (Mammen, 2002) gik på, at en respekt for alle disse egenskaber hos mennesket er et ufravigeligt og nødvendigt krav til enhver psykologi, men at de på ingen måde kan være tilstrækkelige. Hvis man nøjes med disse bestemmelser, vil man blot reproducere den forståelse af mennesket, som vi i forvejen har i andre etablerede videnskaber, i kunstneriske udtryk og i vores udmærkede og gennemprøvede common sense, og for Robinson tydeligvis også i religion. Psykologien ville på denne måde sige dybe og nyttige sandheder om mennesket, de ville bare ikke være nye, men trivielle, og psykologerne kunne højst gøre sig fortjent som redaktører af samleværker, hvor de fleste af pengene skulle sendes videre til de originale ophavsmænd. Der ville være tale om lånte fjer. Hvis ikke psykologien udvikler sine egne begreber og metoder, er den overladt til et parasitært forhold til eksisterende viden og common sense. Andre kritikere var inde på det samme (fx Engelsted, 2002). Psykologien skal ikke kun være psykologisk, den skal også gerne være videnskabelig. Robinsons svar (Robinson, 2002b) tydede ikke på, at han helt havde forstået pointen, så jeg er lidt spændt på at høre ham i morgen. Men er det overhovedet muligt at foretage en positiv definition af, hvad psykologi handler om? Ud fra det ovenstående kunne det lyde, som om den er et slags residual, der er tilbage, når alle de andre videnskaber har taget deres andel af menneskets væren-i-verden. Ikke fordi denne mere negative definition nødvendigvis er et stort problem. Der er stadig rigeligt at tage af, og vi gør det i vidt omfang og med en vis succes. Der kan stadig siges meget fornuftigt om vores følelsesliv, vores hukommelse, vores værdier, vores drømme og fantasier og meget andet, som stadig er relativt jomfrueligt land, og det er som sagt ikke svært at komme i dialog med andre videnskaber, der grænser op med mere opdyrkede landstykker. 30

11 Et andet synspunkt, man støder på, og som måske gemmer sig i de netop citerede Leonardo-krav, er at psykologien beskæftiger sig med menneskets totalitet, med den måde, hvorpå alle de videnskabelige bestemmelser af mennesket mødes og skærer hinanden i det enkelte individ. På den måde bliver psykologien en slags syntesevidenskab, der i forståelsen af det enkelte menneske ikke fokuserer på den enkelte videnskabs tilgang, men netop på helheden. Psykologien påtager sig på denne måde også at være en slags brobygger mellem f.eks. de biologiske bestemmelser af mennesket ud fra dets fysiologiske indretning og de samfundsmæssige bestemmelser, f.eks. ud fra vores forhold til normer og krav, og de mere humanistiske bestemmelser, f.eks. ud fra vores evne til aflæsning og tolkning af meningsbærende strukturer i kulturen, sprog m.v. En sådan teoretisk syntese og brobygning kan der jo være god brug for, også for at mindske eller fjerne den kløft mellem naturforståelse og kulturforståelse, som vi alle går rundt med i dag. Det er bare ikke nogen let opgave. Det er, som om det ikke er nok at bringe forståelserne sammen. Der mangler et helt nyt synspunkt, en slags kopernikansk vending for at få natur, samfund og kultur bragt på samme formel. Måske ligger nøglen i en avanceret udviklingslære. Det er i hvert fald en kendsgerning, at samfund og kultur er vokset ud af naturen, og at mennesket er et højtudviklet dyr, og at der må være nogle overgange her, som kan forstås videnskabeligt. Hvis vi en dag kommer så langt, og det vil jeg slet ikke udelukke vi er faktisk kommet et godt stykke - (se fx Engelsted, 2002), tror jeg dog nok, at totalitetstanken igen opgives og erstattes af den indsigt i nogle nye grundbegreber, som projektet har kastet af sig. Det andet er simpelt hen for ambitiøst. Som antydet vil jeg ikke udelukke, at en videnskabelige forståelse af overgangene fra de simple dyriske livsformer til de mere avancerede og til sidst til den menneskelige livsform er inden for rækkevidde. Men det er en længere historie, som jeg derfor ikke kan komme ind på i dag. Den har mange af mine kolleger også hørt i forvejen, og der kommer heller ikke så meget ud af at trække veksler på fremtiden i vores aktuelle problemstilling, som jo handler om psykologiens identitet og relationer til de andre videnskaber her og nu. Totalitetstanken er imidlertid ikke først og fremmest en teoretisk ambition. Den er snarere en mere empirisk og praktisk ambition, hvilket Leonardo-kravene vel også fortæller. Psykologien kan bygge bro mellem forskellige videnskabelige bestemmelser af det enkelte menneske ved at studere deres faktiske empiriske korrelationer. F.eks. kan vi undersøge de faktisk empiriske sammenhænge mellem forskellige somatiske indikatorer for sygdom og sundhed, og så en række mål for vores holdninger, personlighed m.v., som de kan afdækkes gennem diverse tests eller spørgeskemaer. Det kommer der megen nyttig forskning ud af, som kan være med til at hjælpe folk til 31

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Samfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019

Samfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019 Samfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019 Samfund 1: samfundsfag A, matematik B, erhvervsøkonomi C Samfund 2: samfundsfag A, matematik B, psykologi C Samfund 3: samfundsfag A, matematik B, idræt

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

4. Bio A, Mat B, Psykologi C

4. Bio A, Mat B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 4. Bio A, Mat B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere