Danmarks Nationalbank. Betalingsformidling i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. Betalingsformidling i Danmark"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Betalingsformidling i Danmark

2 BETALINGSFORMIDLING I DANMARK 1. udgave, 2. oplag Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Betalingsformidling i Danmark er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Betalingsformidling i Danmark kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl Redaktionen er afsluttet juni Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Tal foreligger ikke Som følge af afrundinger kan der være mindre forskelle mellem summen af de enkelte tal og de anførte totalbeløb. Tryk: Schultz Grafisk A/S ISBN-10: ISBN-10: (Online) ISBN-13: ISBN-13: (Online)

3 3 Indholdsfortegnelse FORORD CENTRALBANKERS ROLLE I BETALINGSFORMIDLING 1.1 Alvorlige hændelser i betalingsinfrastrukturen Centralbankers rolle som operatør Centralbankers rolle som afviklingsbank Centralbankers og private bankers roller... Centralbankers rolle som overvåger BETALINGSFORMIDLING I HISTORISK PERSPEKTIV 2.1 Fra bytteøkonomi til pengeøkonomi Banker og kreditbaseret betaling i middelalderen Betalingsformidling med clearing- og centralbanker Betalinger i Danmark Bankbaseret betalingsformidling i 1800-tallets Danmark BETALINGS- OG VÆRDIPAPIRAFVIKLING 3.1 Afvikling uden for betalingsinfrastrukturen Realtidsbruttoafviklingssystemer Nettoafviklingssystemer Hybridsystemer Værdipapirafviklingssystemer RISICI I BETALINGS- OG VÆRDIPAPIRAFVIKLING 4.1 Risici ved afvikling uden for betalingsinfrastrukturen Risici i betalingssystemer... Risici i værdipapirafviklingssystemer NATIONALBANKENS ROLLE I DEN DANSKE BETALINGS- INFRASTRUKTUR 5.1 Sedler og mønter Nationalbanken som afviklingsbank Nationalbanken tilbyder kronelikviditet Nationalbanken tilbyder intradag-kredit i euro... Sikkerhedsstillelse i Nationalbanken Afviklingsforløbet i Nationalbanken... 84

4 4 6. BETALINGS- OG AFVIKLINGSSYSTEMER I DANMARK 6.1 Kronos Sumclearingen VP-afviklingen FUTOP-afviklingen DETAILBETALINGER I DANMARK 7.1 Betalingsmidler og betalingsinstrumenter Infrastruktur for betalingskort Dankortet Nye betalingsinstrumenter Brugen af betalingskort i EU-lande INTERNATIONALE BETALINGS- OG AFVIKLINGSSYSTEMER 8.1 Target Target EURO STEP STEP Visionen om SEPA Single Euro Payment Area CLS DE JURIDISKE RAMMER FOR BETALINGSINFRASTRUKTUREN 9.1 Systemernes aftalegrundlag og lovmæssige forankring Finality-direktivet Collateral-direktivet Haagerkonventionen om rettigheder over værdipapirer Beskyttelse af betalingsinfrastrukturen i dansk ret Andre formueretlige regler om betalingsformidling EU-lovgivning for elektroniske detailbetalinger OVERVÅGNING 10.1 Centralbankers rolle som overvåger Nationalbankens overvågning Internationale standarder for betalingssystemer Internationale krav til værdipapirafviklingssystemer Vurdering af de danske betalings- og værdipapirafviklingssystemer Overvågning af risikoen for større sammenbrud Bilag A: BIS' Core Principles for systemisk vigtige betalingssystemer Bilag B: BIS/IOSCO-anbefalinger for værdipapirafviklingssystemer

5 5 Bilag C: Aftale om samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet vedrørende betalingssystemer og clearingcentraler Appendiks A: Definition af gridlock og gridlock-opløsning i Kronos Appendiks B: Deltagernes likviditetsstyring i RTGS-systemer Appendiks C: Effekten af køfunktioner for deltagerne i Kronos Appendiks D: Simulation af systemisk risiko i Sumclearingen ORDFORKLARING STIKORD

6

7 7 Forord En af Danmark Nationalbanks målsætninger er at bidrage til effektivitet og stabilitet i betalings- og afviklingssystemer. Disse systemer er en afgørende forudsætning for, at den finansielle sektor i Danmark fungerer effektivt. Nationalbanken har flere roller i forbindelse med betalingsformidling. Nationalbanken driver et betalingssystem til afvikling af store, tidskritiske betalinger mellem finansielle institutter. Nationalbanken er endvidere afviklingsbank for betalingssystemer og pengesiden i værdipapirhandler i Danmark. Desuden er Nationalbanken overvåger af betalingsog værdipapirafviklingssystemer i Danmark. Det er opgaver, der udføres af de fleste centralbanker i verden. Nationalbanken finder det vigtigt, at den danske betalingsinfrastruktur er beskrevet i sin helhed, og at den er kendt af offentligheden. Derfor har Nationalbanken udgivet denne bog om betalingsformidling. I bogen fokuseres på den tekniske betalingsinfrastruktur, mens anvendelsen af sedler og mønt til betalinger kun berøres overfladisk. Det er primært betalingssystemer til afvikling af større betalinger mellem de finansielle institutter samt værdipapir- og valutaafviklingssystemer, der gennemgås i bogen. Endvidere beskrives detailbetalingssystemer, der anvendes fx i forbindelse med afvikling af Dankortbetalinger. Bogens kapitler er så vidt muligt skrevet, så de kan læses selvstændigt. Kapitel 1 beskriver centralbankers roller i betalingsformidling. I kapitel 2 gennemgås den historiske baggrund for betalingsformidling, herunder baggrunden for centralbankers rolle i betalingsformidlingen. Kapitlet er primært tiltænkt den historisk interesserede læser. I kapitel 3 og 4 beskrives de generelle principper og risici i forskellige typer betalings- og værdipapirafviklingssystemer. I kapitel 5-7 gennemgås den danske betalingsinfrastruktur og Nationalbankens rolle i betalingsinfrastrukturen. I kapitel 8 beskrives internationale betalings- og afviklingssystemer af betydning for de danske finansielle institutter. I kapitel 9 gennemgås det juridiske grundlag for betalingsformidling, og i kapitel 10 beskrives Nationalbankens rolle som overvåger af betalingsog afviklingssystemer. Appendiks A-D indeholder en matematiske behandling af særlige begreber/emner inden for betalingsformidling. Sidst i bogen findes forklaringer på betalingsformidlingstermer samt et stikordsregister.

8 8 Nationalbanken vil gerne takke kollegaer i ind- og udland for nyttige bidrag og forslag i forbindelse med udarbejdelsen af bogen. Spørgsmål og kommentarer til bogen kan rettes til Betalingsformidlingskontoret i Nationalbanken på Redaktionen er afsluttet i juni 2005.

9 9 1. Centralbankers rolle i betalingsformidling Betalingsformidling er den proces, der foregår, når penge overføres fra en afsender til en modtager. Et eksempel er betaling med sedler og mønter. Hovedparten af betalinger sker dog i dag som elektroniske overførsler via betalingssystemer. Betalingsformidling har udviklet sig fra de første primitive pengeformer til avancerede it-baserede systemer med en række faciliteter til at understøtte afviklingen. Velfungerende betalingssystemer er afgørende for, at den daglige strøm af betalinger mellem finansielle institutter og virksomheder og husholdninger kan forløbe gnidningsløst. Etableringen af sikre og effektive betalingssystemer er således en vigtig forudsætning for den finansielle stabilitet og den økonomiske aktivitet og vækst i samfundet. Centralbanker er ofte operatører af betalingssystemer til afvikling af store, tidskritiske betalinger mellem finansielle institutter. Centralbanker kan stille sikre aktiver til rådighed for afviklingen af betalinger, såkaldte centralbankpenge, hvilket eliminerer en række risici for deltagerne. Centralbanker fungerer derfor i de fleste lande som afviklingsbank i betalingssystemer, der er vigtige for det finansielle system, såkaldte systemisk vigtige betalingssystemer. 1 Desuden overvåger centralbanker systemisk vigtige betalings- og afviklingssystemer med henblik på at tilse, at disse systemer er så sikre og effektive som muligt. I dette kapitel beskrives først nogle episoder, der illustrerer centralbankers rolle i betalingsformidling. Derefter gennemgås centralbankers rolle som operatører af betalingssystemer. Centralbankers rolle i forbindelse med afvikling af betalinger forklares, og arbejdsdelingen i forhold til de private banker begrundes. Sidst i kapitlet beskrives rollen som overvåger af systemisk vigtige betalings- og afviklingssystemer. 1.1 ALVORLIGE HÆNDELSER I BETALINGSINFRASTRUKTUREN Centralbankers traditionelle rolle som "lender of last resort" 2 foregår i dag via betalingsinfrastrukturen, som dermed er kritisk i forbindelse med afhjælpning af problemer i den finansielle sektor. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), valgte efter terrorangrebet i USA 11. september 2001 at udbyde i princippet ubegrænset likviditet til banker- 1 2 Internationalt betegnet Systemically Important Payment Systems, SIPS. "Lender of last resort" betegner centralbankers mulighed for at yde støtte fx ved, at solvente banker i en likviditetskrise kan låne i centralbanken.

10 10 TERRORANGREBET I USA 11. SEPTEMBER 2001 Boks 1.1 Den finansielle sektor blev hårdt ramt af terrorangrebet 11. september 2001 i USA, som bl.a. ramte World Trade Center i New York, hvor flere af USAs største finansielle virksomheder havde kontorer. De amerikanske betalingssystemer blev ikke direkte påvirket af angrebet, men antallet af gennemførte betalinger faldt til langt under det normale niveau på grund af problemer hos deltagerne. Gennemførelsen af betalingsafviklingen var desuden betinget af, at systemerne holdt åbent længere end normalt. Endvidere var den amerikanske centralbank (Fed) i dagene efter nødsaget til at tilføre deltagerne ekstra likviditet i stort omfang. Fra 11. til 14. september steg bankernes indestående hos Fed således fra 13 til 121 mia.usd. Først 21. september var bankernes indestående igen faldet til niveauet fra før angrebet. Handlen med værdipapirer blev også hårdt ramt. Omfanget af handler med amerikanske statsobligationer, som ikke kunne gennemføres i den daglige afvikling i ugen efter 11. september, lå beløbsmæssigt 25 gange over dagsniveauet for januar-august En medvirkende årsag var, at markedsdeltagerne var tilbageholdne med at udlåne værdipapirer, da risikoen vurderedes at være for høj i forhold til indtjeningen. Afviklingen af detailbetalinger blev ligeledes kraftigt påvirket. Clearingen af checks, der i USA anvendes hyppigt til betalinger, blev ramt af, at flere banker ikke var i stand til at betale checks trukket på dem. Fed sørgede for, at dette ikke fik likviditetseffekter ved at kreditere den indløsende bank, også selv om Fed ikke kunne debitere den udstedende bank i dagene efter terrorangrebet. Tilsvarende var der i New York en voldsom stigning i efterspørgslen efter kontanter. Det resulterede i, at mange pengeautomater blev tømt. Kilde: Fleming og Garbade (2002) samt McAndrews og Potter (2002). ne, jf. boks 1.1. Endvidere anså Fed det for særdeles vigtigt, at betalingsformidlingen ikke gik i stå, og Fed formåede at holde betalingssystemet Fedwire åbent. Dette, sammen med den ekstraordinære tilførsel af likviditet, medvirkede til at begrænse konsekvenserne af terrorangrebet for den finansielle sektor. Der er også eksempler på, at centralbanker har medvirket til at afhjælpe problemer i værdipapirafviklingssystemer. Som det fremgår af boks 1.2, måtte Fed træde til med betydelig likviditet, da den store amerikanske depotbank, Bank of New York, i 1985 efter et it-nedbrud havde problemer med at afvikle værdipapirhandler. Opbygningen og anvendelsen af en sikker finansiel infrastruktur kan reducere og i en del tilfælde eliminere de risici, der er forbundet med afvikling af betalinger og handler med værdipapirer og valuta. Dette er baggrunden for, at centralbanker ofte er involveret i udvikling af betalings- og afviklingssystemer. Et eksempel herpå er, at centralbankerne i BIS 1 -regi har tilskyndet til, at der blev etableret en betalingsinfrastruktur til afvikling af valutahandler. 1 Bank for International Settlements (BIS) er centralbankernes bank.

11 11 IT-NEDBRUDDET I BANK OF NEW YORK 21. NOVEMBER 1985 Boks 1.2 Bank of New York havde om morgenen 21. november 1985 et it-nedbrud, der indebar, at bankens depotfunktion ikke kunne frigive, men alene modtage værdipapirer. Som en af USAs største depot- og afviklingsbanker fik problemerne i Bank of New York store konsekvenser for det amerikanske værdipapirmarked. Da problemerne var størst, havde banken lånt ca. 30 mia.usd. i Fed til betaling for købte papirer, som under normale omstændigheder skulle være dækket af provenuet fra solgte papirer. Selv om de amerikanske betalings- og værdipapirafviklingssystemer holdt åbent længere end normalt, blev problemerne ikke løst inden lukketid, men først den følgende dag. Det betød, at banken måtte låne knap 24 mia.usd i Fed natten over, svarende til godt 23 gange bankens egenkapital. Uden dette lån ville den amerikanske betalings- og værdipapirafvikling være brudt sammen 21. november Det havde ikke alene haft alvorlige konsekvenser for Bank of New York, men også for de øvrige deltagere i afviklingerne. Kilde: Corrigan (1986). Valutahandler er traditionelt blevet afviklet via korrespondentbanker. Denne afviklingsform påfører parterne i handlen en gensidig kreditrisiko, den såkaldte Herstatt-risiko, svarende til det handlede beløb. Betegnelsen Herstatt-risiko henviser til Bankhaus Herstatts konkurs, hvor Herstatts modparter led tab på grund af risici i afviklingen af valutahandler, jf. boks 1.3. Herstatts konkurs bevirkede, at bankerne indførte BANKHAUS HERSTATTs KONKURS Boks 1.3 Bankhaus Herstatt, en lille bank i Køln, der var aktiv på valutamarkedet, blev 26. juni 1974 ramt af konkurs. Bundesaufsichtsamt für das Kreditwesen, det tyske banktilsyn, inddrog Herstatts banklicens med øjeblikkelig virkning, og Herstatt gik i betalingsstandsning. Betalingsstandsningen blev effektueret kl , efter at det tyske interbankbetalingssystem var lukket. Banker, der i valutakontrakter havde solgt D-mark mod dollar til Herstatt, som var forfaldet til betaling, havde inden betalingsstandsningen gennem deres tyske korrespondentbanker uigenkaldeligt indbetalt D-mark til Herstatt. Det var sket i forventning om, at Herstatt samme dag via sin korrespondentbank i USA ville indbetale dollar til dem. På tidspunktet for betalingsstandsningen (kl på den amerikanske østkyst) var de amerikanske banker og betalingssystemer stadig åbne. Da Herstatts korrespondentbank modtog meddelelsen om betalingsstandsningen, indefrøs den øjeblikkeligt Herstatts midler og annullerede alle udgående betalinger fra dennes konti. For modparterne medførte indefrysningen af Herstatts konti, at de ufrivilligt blev udsat for en krediteksponering på Herstatt svarende til hovedstolen af D-markudbetalingerne foretaget 26. juni på forfaldne valutakontrakter. Yderligere blev de udsat for tab som følge af den likviditetsrisiko, de havde løbet, idet de med kort frist måtte låne dollar til inddækning af dollarudbetalinger, som de ellers ville have inddækket med dollarindbetalingerne fra Herstatt. Hovedstolsrisikoen på valutakontrakter, som opstår ved afvikling af valutahandler, betegnes i lyset af denne hændelse ofte som "Herstatt-risiko". Kilde: BIS (1996).

12 12 restriktioner på, hvilke modparter og modpartseksponeringer de ville acceptere. Sådanne restriktioner begrænser bankernes risici, men eliminerer dem ikke. I takt med et stadigt stigende transaktionsomfang på valutamarkederne blev der i løbet af 1990'erne sat fokus på behovet for en sikker og effektiv infrastruktur til afvikling af valutahandler. De største private banker etablerede i dialog med centralbankerne en infrastruktur til afvikling af valutahandler gennem oprettelsen af CLS (Continuous Linked Settlement) i 2002, jf. kapitel 8. Som det fremgår af ovennævnte eksempler, er det vigtigt for den finansielle sektor, at betalings- og afviklingssystemer fungerer sikkert og effektivt. Ved effektivitet i betalingssystemer menes ikke kun, at systemet giver et tilfredsstillende forretningsmæssigt afkast. Effektivitet omfatter også, at deltagerne finder systemet brugbart, og at det understøtter deltagerens betalingsafvikling på en omkostningseffektiv måde. Deltagerne i betalingssystemer og centralbanker har dog ikke altid den samme opfattelse af, hvad der skal forstås ved effektive systemer, jf. boks 1.4. SIKKERHED OG EFFEKTIVITET I BETALINGSSYSTEMER Boks 1.4 Internationale standarder for betalingssystemer 1 angiver, at et væsentligt element ved udformningen af betalingssystemer er kombinationen af høj effektivitet og lav risiko. Effektivitet og begrænsning af risici kan til en vis grad betragtes som komplementære målsætninger: Mere sikre systemer kan kun bidrage til mindsket risiko, hvis systemerne faktisk også anvendes i rimeligt omfang, hvilket igen kræver, at de er effektive for brugerne. Hvad angår betalingssystemer for store, tidskritiske betalinger mellem finansielle institutter, er det samfundsmæssigt ønskede niveau for sikkerhed ofte højere end, hvad den enkelte deltager vurderer, er forretningsmæssigt optimalt. Dette skyldes bl.a., at sandsynligheden for problemer i et betalingssystem er meget lille, men at konsekvenserne for samfundet til gengæld er store, hvis systemerne ikke fungerer. Den lille sandsynlighed betyder, at det ikke er forretningsmæssigt optimalt for deltagerne at ofre mange penge på at sikre systemerne, mens de store samfundsmæssige konsekvenser bevirker, at det er samfundsmæssigt optimalt at gøre systemerne tilstrækkeligt sikre. Sikre betalingssystemer har deres største berettigelse under dårlige konjunkturer, hvor de finansielle institutter ikke ønsker at påtage sig større positioner og deraf følgende risici på hinanden. Disse forhold er medvirkende til, at centralbanker ofte udvikler og driver betalingssystemer til store, tidskritiske betalinger. Den forretningsmæssige anvendelse af betalingsinfrastrukturen kan i nogle tilfælde være lavere end den samfundsmæssigt ønskede anvendelse. Det betyder, at de finansielle institutter i en række tilfælde må tilskyndes til at anvende infrastrukturen. Dette kan fx ske ved at subsidiere bankernes anvendelse, jf. afsnit 1.2, eller opfordre bankerne til at anvende infrastrukturen i form af "moral suasion" (moralsk overtalelse), jf. kapitel 10, afsnit De internationale standarder gennemgås i kapitel 10. Nielsen (2005) er et eksempel på en sådan opfordring.

13 CENTRALBANKERS ROLLE SOM OPERATØR Centralbanker har en vigtig rolle i betalingsformidling med at opbygge og drive betalingssystemer. Et tidligt eksempel på dette er Feds etablering af det telegrafbaserede betalingssystem Fedwire i USA i 1918 med henblik på at have et landsdækkende betalingssystem, jf. kapitel 2, boks 2.6. Mange centralbanker er i dag operatører af betalingssystemer til afvikling af store, tidskritiske betalinger mellem finansielle institutter, såkaldte Large Value Payment Systems (LVPS). Dette skyldes, at systemerne er kendetegnet ved: Netværkseksternaliteter, dvs. jo flere deltagere der er i et betalingssystem, desto større fordele er der for alle deltagerne. Stordriftsfordele, idet der er høje faste omkostninger ved at etablere og drive systemerne. Positive eksternaliteter, da fordelene ved sikre og effektive betalingssystemer er større for systemet/samfundet som helhed end for den enkelte deltager. Netværkseksternaliteter indebærer bl.a., at det er vanskeligt at etablere et nyt system, da der kræves en kritisk deltagermasse, før systemet findes anvendeligt. Netværkseksternaliteterne og stordriftsfordelene betyder tilsammen, at det isoleret set er optimalt for samfundet som helhed kun at have ét system til håndtering af store, tidskritiske betalinger. Sådanne systemer udgør med andre ord et naturligt monopol. De positive eksternaliteter i betalingssystemer består i, at minimering af systemiske risici i systemerne har større værdi for samfundet end for den enkelte deltager. Problemer hos en deltager med at leve op til sine finansielle forpligtelser kan hurtigt sprede sig til de øvrige deltagere gennem betalingssystemer. Derfor er foranstaltninger til minimering af sådanne systemiske risici vigtige. Disse foranstaltninger er omkostningskrævende, hvilket betyder, at private udbydere af betalingssystemer vil afveje resurseforbruget i forhold til den forretningsmæssige indtjening ved systemet. Denne afvejning kan lede til, at der afsættes for få resurser til at minimere risici i systemet i forhold til, hvad der er samfundsmæssigt optimalt, jf. boks 1.4. Når centralbanker udvikler og driver systemisk vigtige betalingssystemer, opstår spørgsmålet om, hvorvidt der skal være fuld omkostningsdækning, dvs. om deltagerne skal betale samtlige omkostninger ved systemet. Argumentet for fuld omkostningsdækning er, at centralbanken i modsat fald subsidierer deltagerne. Det kan dog også hævdes, at sikre og effektive betalingssystemer kommer alle i samfundet til gode,

14 14 hvorfor der godt kan være offentlig støtte for at tilskynde bankerne til så vidt muligt at anvende betalingsinfrastrukturen. Hvis betalingsinfrastrukturen er for dyr at anvende, vil betalingerne i stedet blive afviklet uden for betalingsinfrastrukturen, hvilket alt andet lige øger risikoen ved afviklingen, jf. kapitel 4. Et særligt aspekt er, at der er faste omkostninger ved etablering af betalingssystemer, der skal dækkes uanset, om der er tale om et lille land med relativt få deltagere eller et stort land med mange deltagere i betalingsinfrastrukturen CENTRALBANKERS ROLLE SOM AFVIKLINGSBANK Afvikling af betalinger betegner forløbet, fra en betaling debiteres en konto, til den krediteres en anden konto. Ved afvikling af værdipapir- og valutahandler sker der overførsel af værdipapirer eller valuta fra en ejer til en anden. I mange systemisk vigtige betalings- og afviklingssystemer sker udvekslingen af betalinger på deltagernes konti i centralbanken, dvs. centralbanken fungerer som afviklingsbank for systemet. Hvis en privat bank er afviklingsbank for betalings- og afviklingssystemer, kan tilliden til afviklingen svigte som følge af asymmetrisk information: Den enkelte private bank har bedre information om egen finansielle styrke, end de øvrige banker har. Dette skyldes, at kun banken selv har information om værdien og sammensætningen af fx udlånsporteføljen. 2 I tilfælde af usikkerhed om afviklingsbankens finansielle styrke, kan den asymmetriske information betyde, at deltagere tøver med at sende betalinger til afviklingsbanken. Hvis en deltager tilbageholder sine betalinger, opstår der fare for, at andre deltagere ikke kan honorere deres betalingsforpligtelser. I værste fald kan der opstå en dominoeffekt, hvor flere og flere deltagere ikke kan honorere deres forpligtelser, og der opstår en systemisk krise. Når centralbanken fungerer som afviklingsbank, reduceres risikoen for systemiske kriser af to årsager. For det første afvikles betalingerne i såkaldte centralbankpenge, jf. boks 1.5, og dermed elimineres deltagernes kreditrisiko på afviklingsbanken. For det andet kan centralbanken mod passende sikkerhed tilføre pengeinstitutterne yderligere likviditet, hvis der ikke er tilstrækkelig likviditet til at gennemføre betalingerne. 1 2 Som eksempel kan nævnes, at Fedwire har mere end deltagere, og selv om FED pålægger deltagerne at dække alle omkostninger inklusive et egenkapitalafkast, er omkostningerne pr. transaktion i Fedwire lave. Jf. Kjeldsen (2004).

15 15 CENTRALBANKPENGE Boks 1.5 Det mest kendte eksempel på centralbankpenge er sedler og mønter, men de private bankers indskud på konti i centralbanken er ligeledes centralbankpenge i form af såkaldte kontopenge, dvs. elektronisk registrerede indskud på konti. Private banker udsteder også kontopenge i form af kundernes (herunder andre bankers) indskud på konti. I en moderne og velfungerende økonomi skelner offentligheden ikke mellem centralbankpenge og kontopenge fra private banker, såkaldte kommercielle bankpenge. Dette skyldes, at kommercielle bankpenge umiddelbart kan omveksles til centralbankpenge som fx sedler og mønter. Ved afvikling af betalinger i centralbankpenge menes, at betalinger afvikles på konti i centralbanken, hvor modtager af betalinger har en fordring på centralbanken, og afsender har enten et indskud i centralbanken eller mulighed for at låne i centralbanken mod sikkerhed. Centralbankpenge er kendetegnet ved fem egenskaber: De er sikre, idet der ikke er kreditrisiko på centralbanken. De er til rådighed for alle deltagere i fx et betalingssystem. De er effektive, da de sikkert og nemt kan anvendes som betalingsmiddel. De er neutrale, da centralbanker ikke diskriminerer mellem deltagerne. De er endelige, da centralbankpenge umiddelbart kan anvendes som betalingsmiddel. Ved at anvende centralbankpenge reduceres kredit- og likviditetsrisici væsentligt i betalings- og afviklingssystemer. Der er ingen kreditrisiko på centralbanker, og centralbanker er i stand til at skabe likviditet, dvs. udvide mængden af centralbankpenge, ved at udlåne penge til deltagerne til brug i betalingsafviklingen. Internationale standarder anbefaler, at systemisk vigtige betalings- og værdipapirafviklingssystemer afvikler over konti i centralbanken, dvs. i centralbankpenge, eller i noget, der er lige så sikkert, jf. kapitel 10. Kilde: BIS (2003). Det er en vigtig opgave for centralbanken at sikre, at der altid er tilstrækkelig likviditet til rådighed i det finansielle system til at klare afviklingen af betalinger rettidigt. Centralbanken tilbyder derfor likviditet inden for dagen, intradag-likviditet, for at understøtte betalingsafviklingen. Centralbanken kan endvidere tilbyde likviditet for mere end én dag, interdag-likviditet, som led i de pengepolitiske operationer. 1 De fleste centralbanker kræver sikkerhed for udlån i form af værdipapirer. At stille sikkerhed er omkostningskrævende for deltagerne. Derfor søger deltagerne at minimere den likviditet, der er nødvendig for betalingsafviklingen. Det betyder, at det i tilfælde af uforudsete begivenheder ofte er nødvendigt for deltagerne hurtigt at kunne rejse ekstra likviditet. Derfor skal centralbanken hurtigt og fleksibelt kunne tilbyde deltagerne denne likviditet. 1 Jf. Danmarks Nationalbank (2003).

16 CENTRALBANKERS OG PRIVATE BANKERS ROLLER Der er normalt den arbejdsdeling mellem centralbanker og private banker, at systemer rettet mod de private bankers kunder, herunder detailbetalingssystemer, drives af private banker. Disse systemer er en vigtig del af bankernes forretningsområde, hvor kunderelaterede udviklingstiltag er en vigtig konkurrenceparameter. De private banker er derfor langt mere fokuserede på kundernes behov, end centralbanker vil være. Et væsentligt aspekt er også, at centralbanker ikke konkurrerer med de private banker, hvad angår betalingsydelser over for bankernes kunder. Drift og udvikling af detailbetalingssystemer varetages derfor typisk af de private banker, mens afviklingen af betalinger mellem de deltagende banker og overvågning af systemerne varetages af centralbanken. Hvad angår afviklingen af betalinger, er både centralbankpenge og kommercielle bankpenge nødvendige i betalingsinfrastrukturen i en moderne økonomi, jf. boks 1.5. Det er ikke efficient at benytte centralbankpenge i alle afviklingssystemer, da brugen af centralbankpenge stiller store krav til systemerne og deltagerne angående sikkerhed og kreditværdighed. Et eksempel på systemer, der ikke afvikler i centralbankpenge, er systemer til afvikling af internetbetalinger, såkaldte e- betalinger, jf. kapitel CENTRALBANKERS ROLLE SOM OVERVÅGER Det er en af centralbankernes kerneopgaver at tilse, at systemisk vigtige betalingssystemer lever op til internationale standarder og dermed vurderes at være sikre og effektive. Samfundets interesse i, at betalings- og afviklingssystemer er så sikre som muligt, er steget i takt med systemernes stigende betydning for den finansielle stabilitet. Risici i afviklingen kan potentielt have store systemiske konsekvenser, hvis problemer hos et finansielt institut med at leve op til sine finansielle forpligtelser spredes til andre finansielle institutter fx via betalingssystemet. Sandsynligheden for, at betalings- og afviklingssystemer udløser systemiske kriser, anses sædvanligvis for meget lille, mens konsekvenserne, hvis en krise indtræffer, kan være betydelige og udgøre en trussel for den finansielle stabilitet. De forskellige typer risici, finansielle institutter udsættes for i betalings- og afviklingssystemer, jf. kapitel 4, søges derfor minimeret bl.a. gennem centralbankernes rolle som overvåger og afviklingsbank. Centralbanker fungerer både som operatører og overvågere af systemisk vigtige betalingssystemer. Det er vigtigt, at disse to funktioner holdes organisatorisk adskilt for at sikre tilstrækkelig og neutral vurdering

17 af, hvorvidt centralbankens egne systemer lever op til de internationale standarder. Den internationale valutafond, IMF, og Verdensbanken er som led i de såkaldte Financial Sector Assessment Programs (FSAP) begyndt at vurdere, hvorvidt systemisk vigtige betalingssystemer lever op til internationale standarder. Derved kontrolleres centralbankernes overvågningsrolle. IMF gennemfører en FSAP af Danmark i slutningen af FSAP er nærmere beskrevet i kapitel 10, boks

18 18 LITTERATUR BIS, Settlement risk in foreign exchange transactions, Report prepared by the Committee on Payment and Settlement Systems, Bank for International Settlements. BIS, The role of central bank money in payment systems, Report prepared by the Committee on Payment and Settlement Systems, Bank for International Settlements. Corrigan, E. Gerald, Statement to Congress, December , circumstances surrounding the problem at Bank of New York on November 21 and suggested steps to prevent recurrence, Federal Reserve Bulletin, 1986, issue February. Danmarks Nationalbank, Pengepolitik i Danmark, 2. udgave. Fleming, Michael J. og Kenneth D. Garbade, When the Back Office moved to the Front Burner: Settlement Fails in the Treasury Market after 9/11, Economic Policy Review, Federal Reserve Bank of New York, Vol. 8, No. 2. Kjeldsen, Kristian, Kapitalens rolle i banker, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal McAndrews, James J. og Simon M. Potter, Liquidity Effects of the Events of September 11, 2001, Economic Policy Review, Federal Reserve Bank of New York, Vol. 8, No. 2. Nielsen, Torben, Risici ved afvikling af større betalinger, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2005.

19 19 2. Betalingsformidling i historisk perspektiv Krav og metoder til gennemførelse af betalinger har gennem tiden ændret sig mærkbart. Udviklingen inden for betalingsformidling har grundlæggende bestået af tre elementer: Fremkomsten af nye betalingsmidler og -instrumenter, som blev anvendt i gennemførelsen af handler. Etableringen af nye institutioner, hvorigennem betalinger blev kanaliseret fra afsender til modtager. Udviklingen af nye regler, procedurer og systemer, hvormed betalinger blev reguleret og gennemført. Ændringer i betalingsformidlingen på et af ovenstående områder har typisk været drevet af et ønske om en så effektiv og sikker betalingsformidling som mulig. 1 Ofte er ændringer sket som en naturlig følge af fx stigende handel, nye samfundsstrukturer og teknologiske landvindinger. I dette kapitel præsenteres en række centrale hændelser i den historiske udvikling hen imod den betalingsformidling, som kendes i dag. Indledningsvist beskrives skiftet fra bytte- til pengeøkonomi, og den betydning et stabilt møntvæsen havde for betalingsformidlingen. Dernæst gennemgås, hvordan banker i middelalderen fik en central placering i forbindelse med fremkomsten af en kreditbaseret betalingsinfrastruktur. I den periode blev også likviditetsbesparende procedurer for netting af betalinger forud for betalingsafviklingen indført. Endvidere redegøres for den betydning først clearingbanker og siden centralbanker fra midten af 1500-tallet fik for stabilisering og effektivisering af betalingsformidlingen. I den sidste del af kapitlet gennemgås udviklingen i Danmark i perioden , hvor udviklingen generelt skete noget senere end i de mest udviklede lande i Europa. Den historiske gennemgang afsluttes i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor det danske pengeinstitutsystem centreret om Nationalbanken var på plads. 1 Jf. Goodfriend (1989).

20 FRA BYTTEØKONOMI TIL PENGEØKONOMI I en moderne markedsøkonomi betragtes bytteøkonomi, hvor handler gennemføres ved udveksling af varer mod andre varer, som et kuriosum, der kun anvendes i udviklingslande eller i perifere sammenhænge i det økonomiske kredsløb. Man skal dog ikke længere tilbage end til tallet, førend en meget en stor del af befolkningen i Danmark og andre vesteuropæiske lande kun i beskedent omfang købte og solgte varer og tjenester med brug af penge. 1 Indtil da blev penge først og fremmest anvendt ved handlen i byerne og i udenrigshandlen samt i forbindelse med statens indtægter og udgifter. Dette var et resultat af, at landbefolkningens eksistens hovedsageligt byggede på en naturalieøkonomi, hvor produktion til eget forbrug spillede en stor rolle. Herved blev behovet for penge til gennemførelse af handelstransaktioner begrænset Fremkomsten af pengebaseret handel Udviklingen fra bytte- til pengebaseret handel skete i takt med overgangen fra et samfund, hvor man altovervejende var selvforsynende, til et samfund, hvor den enkelte producerede varer og tjenester, der kunne sælges og danne grundlag for køb af varer og tjenester produceret af andre. Den øgede afhængighed af handel og dermed af penge er således en logisk konsekvens af en øget specialisering/arbejdsdeling i samfundet. Overgangen fra bytte- til pengeøkonomi foregik ved, at en vare blev "ophøjet" til at have status som penge. For at en vare kunne udfylde rollen som penge, og dermed løse problemerne forbundet med byttehandel, skulle den opfylde følgende tre betingelser 2 : Den skulle være et generelt accepteret betalingsmiddel ("bytteobjekt"), dvs. have en nytteværdi for alle parter. Den skulle kunne anvendes til opsparing, hvorved køb og salg af varer og tjenester ikke behøvede at falde sammen tidsmæssigt. Den skulle kunne fungere som måleenhed ved prisfastsættelsen af varer. Uden en fælles måleenhed skulle der fastlægges relative priser for alle kombinationer af varer, som blev handlet. 3 Gennem historien har mange forskellige varer fungeret som penge, men i sidste ende blev det metaller, først og fremmest sølv og guld, der blev Jf. Kindleberger (1993) og Hansen og Svendsen (1968). Jf. Goodhart (1989). I en bytteøkonomi med N varer, skal der fastlægges ½*N*(N-1) relative priser. Dette kan reduceres til N-1 relative priser, når én vare (penge) indgår i alle handelstransaktioner.

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK

STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK Morten Fremmich Andresen, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Egeberg Jensen, Betalingsformidlingsafdelingen. INDLEDNING I november 2014 bliver det muligt for borgere

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark

ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark ISSN 2246-0950 Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank

Læs mere

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem Samarbejdsaftale mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet Aftalens formål l. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde mellem Danmarks Nationalbank

Læs mere

Nye principper for finansielle markedsinfrastrukturer

Nye principper for finansielle markedsinfrastrukturer 69 Nye principper for finansielle markedsinfrastrukturer Katrine Skjærbæk Rasmussen og Tina Skotte Sørensen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Centralbanker har ansvaret for overvågning

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

STANDARDER FOR OVERVÅGNING AF DETAILBETALINGSSYSTEMER FOR EURO

STANDARDER FOR OVERVÅGNING AF DETAILBETALINGSSYSTEMER FOR EURO DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 1 Indledning STANDARDER FOR OVERVÅGNING AF DETAILBETALINGSSYSTEMER FOR EURO Overvågning af betalingssystemer er en af de vigtigste opgaver for en centralbank, idet formålet er

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden.

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden. 1. Indledning 1.1 Denne politik ( Politik for håndtering af interessekonflikter ) definerer og skitserer retningslinjerne for Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ( Selskabet ) i relation til interessekonflikter.

Læs mere

Bind 2 Indholdsfortegnelse

Bind 2 Indholdsfortegnelse Bind 2 Indholdsfortegnelse Forord 11 Indledning 15 Bekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014 af lov om værdipapirhandel m.v. 27 afsnit i Indledende bestemmelser kapitel 1 Værdipapirhandel 27 kapitel 1A Kommunikation

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2014 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2014 OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR Det er tilladt

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1 Investering Investpleje Mix Investpleje Mix 1 Investpleje Mix Med Investpleje Mix er du sikret en god og enkelt investeringsløsning, der samtidigt er skræddersyet til netop din risikovillighed og tidshorisont.

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt

SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt 83 SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING De europæiske banker indførte 2. november i år et nyt betalingsprodukt i euro, kaldet

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /..

BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.10.2014 C(2014) 7117 final ANNEX 1 BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU

Læs mere

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Januar 2010 Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler 2 Resumé og anbefaling Nationalbanken har varetaget formandskabet i en arbejdsgruppe bestående

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt. PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH 18 MAKRO 1 Penge i vores modeller: M = P L(i, Y ) årsprøve Forelæsning 16 Pensum: Mankiw kapitel 18 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econkudk/okojacob/makro-1-e07/makro Pengeudbud,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Vurdering af Sumclearingen

Vurdering af Sumclearingen 1 Vurdering af Sumclearingen Efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems December 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1 Nationalbankens overvågningsrolle... 3 1.2 Internationale standarder

Læs mere

ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark

ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark ISSN 2246-0950 Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank

Læs mere

Betingelser for udenlandske overførsler og checks

Betingelser for udenlandske overførsler og checks Betingelser for udenlandske overførsler og checks 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse af betalinger fra

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian

Læs mere

Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg

Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg En artikel fra KRITISK DEBAT Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg Skrevet af: Jesper Jespersen Offentliggjort: 14. april 2010 Indledning James Tobin, Eastern Economic Journal, 1979, s. 153 Ibid,

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER

ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER I forbindelse med EKF s landeholdninger bruges en del ord og fagudtryk. Disse ord og fagudtryk er markeret med spørgsmålstegn i de landeholdninger, du har hentet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Overblik over de. for onlinespil. Udvikling af den italienske lovgivning vedrørende onlinespil 2002-2009. MAG Marts 2010

Overblik over de. for onlinespil. Udvikling af den italienske lovgivning vedrørende onlinespil 2002-2009. MAG Marts 2010 Skatteudvalget 2009-10 L 202 Bilag 4 Offentligt 2010 Overblik over de italienske for onlinespil rammevilkår Udvikling af den italienske lovgivning vedrørende onlinespil 2002-2009 MAG Marts 2010 Sammenfatning

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Herudover gælder sparekassens almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet.

Herudover gælder sparekassens almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet. Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem Dem og sparekassen i følgende situationer: Ved overførsel af

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK L 123/94 Den Europæiske Unions Tidende 19.5.2009 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 7. maj 2009 om ændring af retningslinje ECB/2007/2 om TARGET2 (Trans-European

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån Finanstilsynet 30. april 2014 Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån 1. Indledning Finanstilsynet har foretaget en analyse af, hvorvidt konkurrencesituationen blandt pengeinstitutterne giver

Læs mere

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen 87 Penge- og valutamarkedet under finanskrisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Carina Moselund Jensen, Paul Lassenius Kramp og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Garantiformuen

Spørgsmål og Svar om Garantiformuen Spørgsmål og Svar om Garantiformuen Emne Spørgsmål Svar Udbetaling / behandlingstid Institutter Hvor lang er behandlingstiden for anmodninger om udbetaling af dækning fra Garantiformuen? Tilskrives der

Læs mere

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009 Orientering om lov om betalingstjenester 1. Indledning Den 1. november 2009 træder en ny lov om betalingstjenester i kraft lov nr. 385 af 25.

Læs mere

Nye markeder Eksport & Import

Nye markeder Eksport & Import Nye markeder Eksport & Import Valutarådgiver Bjarne Olesen, Jyske Bank Side 1/21 Valutarisiko kan/skal den elimineres? Klar defineret valutapolitik Valutarisiko en risiko der kan gøres noget ved Terminsforretninger

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Lægernes Pensionsbank i følgende situationer: ved overførsel af beløb til udlandet

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark

Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark Indholdsfortegnelse Indledning 2 27. juni 2013 Clearing og afvikling af betalinger 2 Sumclearingen 2 Clearingafvikling 3 Den dokumentløse clearing 4

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015 OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR Det er tilladt

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk.

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 5.6.2014 L 166/33 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 12. marts 2014 om ændring af retningslinje ECB/2011/14 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2014/10)

Læs mere

INDSIGT NOVEMBER 2009

INDSIGT NOVEMBER 2009 INDSIGT NOVEMBER 2009 DEN KOMMUNALE ØKONOMI UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Baggrund Det danske samfund, herunder kommunerne, står i disse år over for nogle kolossale økonomiske udfordringer. Mens emner som

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer 1)

Bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer 1) BEK nr 1178 af 11/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet:

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet: Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-237.271) Pengeinstitut kan ikke vægte aktiver i Arbejdsmarkedets Tillægspension med 0,2 ved opgørelsen. Bank- og sparekasselovens 21 samt bekendtgørelse om kapitaldækning

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger

få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger 2 Danske Bank DANSKE BANK 3 Virksomhedens daglige forretninger Som erhvervskunde i Danske Bank har I mange muligheder for at klare jeres virksomheds

Læs mere

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder:

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder: 2. marts 2012 J.nr.: 244106 UDVIKLINGSPAKKEN NU PÅ PLADS (BANKPAKKE V) Introduktion Den 2. marts 2012 har regeringen samt V, DF, K og LA indgået aftale om en såkaldt Udviklingspakke. Udviklingspakken skal

Læs mere

C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende

C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende 25.11.2009 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 16. november 2009 om forslag til Rådets forordning om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter,

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere