Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880
|
|
- Christoffer Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov. Jeg er blevet bedt om at sige noget om Nationalbankens opgaver i forbindelse med finansiel stabilitet under en hovedoverskrift, der hedder "Finansielle kriser". Finansielle kriser kan være meget omkostningsfulde. En opgørelse foretaget af to økonomer, Hoggarth og Saporta, der dækker 43 finansielle kriser i udviklede og mindre udviklede lande, viser, at de samfundsøkonomiske tab i gennemsnit beløb sig til omkring 15 pct. af BNP. Det kan også være omkostningsfuldt at redde enkeltstående store banker for derved at undgå et samfundsmæssigt sammenbrud. Et hjemligt eksempel herpå var den redningsplan, der skulle hjælpe Landmandsbanken i Den kostede statskassen 40 millioner kr. et beløb der ifølge Søren Mørch på daværende tidspunkt svarede til 2/3 af statsbudgettets samlede sociale udgifter. Hvad er så Nationalbankens opgaver vedrørende finansiel stabilitet? Går man tilbage til Nationalbankloven fra 1936, hedder det, at det er Nationalbankens opgave at "opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning". At vi har en sådan opgave vedrørende finansiel stabilitet er således klart nok. Der står imidlertid ikke noget om, hvorledes vi løfter den. Og det er jo nok også ganske klogt, da det er noget, der ændrer sig over tid. Vi har i Nationalbanken valgt at definere finansiel stabilitet som en tilstand, der eksisterer: Når det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer i sektoren ikke spreder sig og hindrer de finansielle markeder i at fungere som formidlere af kapital og finansielle tjenesteydelser. Det er altså funktionen af det finansielle system, der er i fokus. At pengene formidles smidigt i vores samfund som en forudsætning for en velfungerende dansk økonomi, men også som grundlag for en effektiv gennemførelse af en markedsorienteret pengepolitik.
2 2 Det er vigtigt at undgå problemer i finansielle virksomheder, ikke kun for indskyderne og aktionærerne, men også for samfundet. For problemer i en bank har det med at smitte af på andre institutter om ikke andet så på omdømmet. Indskydere og investorer kan miste tilliden. Tuen kan vælte læsset. Hvad gør vi konkret i Nationalbanken for at løse denne opgave? Jeg vil i det følgende komme med eksempler på dette arbejde og slutte af med en udfordring. For det første forsøger vi at analysere de væsentligste risici for den finansielle sektor. Det omfatter også situationer, der kan opstå med meget lille sandsynlighed, men som kan medføre store samfundsmæssige omkostninger. Vi laver stresstests af det finansielle system, hvor vi regner på, hvor meget modgang der er plads til med de eksisterende stødpuder. Analyserne bliver offentliggjort i vores årlige publikation, Finansiel stabilitet, med henblik på at skabe dialog med myndigheder, pengeinstitutter og andre sektorrepræsentanter om risici og udvikling i den finansielle sektor. Nogle kalder det "open mouth" operations. I vores seneste finansielle stabilitetsrapport konkluderede vi på baggrund af analyser og stresstest, at de finansielle institutter fortsat er robuste, og at der ikke umiddelbart kan anes noget i horisonten, som kan true den finansielle stabilitet i Danmark. Vi har efterhånden vænnet os til, at pengeinstitutternes resultater vokser til nye højder hvert år. En vigtig faktor i den forbindelse er den høje udlånsvækst, en vækst der ikke er set højere siden midten af 1980'erne. Som det fremgår af figur 1, blev perioden i midtfirserne med høj udlånsvækst fulgt af en gradvis forringelse af kreditkvaliteten med øgede tab og hensættelser i den efterfølgende periode. Dermed ikke være sagt, at historien vil gentages. I modsat retning trækker det, at de nye kapitaldækningsregler, Basel II, som indføres fra årsskiftet 2007, har medvirket til et øget fokus på kreditrisikostyring i pengeinstitutterne. Når vi i Nationalbanken skal vurdere bankernes kreditrisiko, tager vi udgangspunkt i en konkursmodel, som er opbygget på baggrund af årsregnskaber, som danske virksomheder har aflagt fra 1995 til Modellen svarer til de modeller, som vil ligge til grund for bankernes beregning af kapitalkrav under Basel II, hvis de avancerede metoder anvendes. Konkursmodellen bruges til at anslå en virksomheds konkurssandsynlighed. Vores analyse på baggrund af konkursmodellen viser, som det fremgår af figur 2, at der er en vis tendens til, at pengeinstitutter, der har haft høj udlånsvækst de senere år, også har højere kreditrisiko i udlånsporteføljen. Der er også undtagelser, men der er fortsat behov for at være opmærksom på
3 3 sammenhængen mellem høj udlånsvækst og risikoen for øgede tab efterfølgende. Et andet aktuelt tema, vi har behandlet, er de danske husholdningers høje bruttogæld, når vi sammenligner med andre lande. I figur 3 er gælden sat i forhold til BNP. Den høje bruttogæld sammenholdt med den udbredte anvendelse af rentetilpasningslån gør husholdningerne mere sårbare overfor stigende renter. Vi har regnet på, hvor meget husholdningernes renteudgifter på realkreditlån vil stige, hvis renten stiger. I gennemsnit vil renteudgifterne på realkreditlån stige med 1,2 pct. af husholdningens bruttoindkomst, hvis renten stiger med 1 procentpoint, men der er stor forskel mellem husholdninger. Der er nogle husholdninger, der vil komme til at sidde hårdt i det, hvis renten stiger med nogle procentpoint. Det kan godt give tab i banker og realkreditinstitutter. Men set under et er det vores vurdering, at udviklingen i boligejernes rentefølsomhed ikke er en trussel mod det finansielle systems funktion og dermed den finansielle stabilitet. Sat lidt på spidsen kan man sige, at det ikke nødvendigvis er et finansielt stabilitets-problem, at en række husholdninger ikke kan opfylde deres forpligtelser over for deres kreditinstitut. I Danmark har vi i det forløbne år haft besøg af IMF i forbindelse med en såkaldt FSAP, Financial Sector Assessment Program. IMF har ligesom i andre medlemslande gennemført en vurdering af indretningen af det danske finansielle system. Der bliver offentliggjort en rapport herom i løbet af en måneds tid. I forbindelse med FSAP blev der gennemført stresstest for at vurdere, om det danske finansielle system er robust overfor ændringer i konjunkturerne. Det er bl.a. sket på baggrund af Nationalbankens makromodel, Mona, og et stresstest modul, som vi har estimeret. Det værste stress-scenario, som anvendes af IMF, indebærer en afmatning af den indenlandske økonomi, som forværres af en pengepolitisk stramning fra ECB. Huspriserne falder med 30 pct. og BNP med 3 pct. over en 3 årig periode. En skrap cocktail! Resultatet af Nationalbankens stresstest fremgår af figur 4, hvor den blå linje er de faktiske, historiske tab i bankerne, mens den gule linje er modelberegningerne af det historiske forløb, og den stiplede linje er den forventede udvikling, givet stress-scenariet. Pengeinstitutternes gennemsnitlige tab vil således stige til knap 1,5 pct. af udlån og garantier ifølge beregningerne, dvs. noget under de store tab og hensættelser i begyndelsen af 90'erne, der gennemsnitligt nåede op på 2,5 pct. Det danske finansielle system ser således rimeligt robust ud i gennemsnit. Det udelukker dog ikke, at enkelte banker får væsentligt højere tab, ligesom der i begyndelsen af 90'erne var banker med tab på mere end 10 pct.
4 4 Stresstest er et område, som vi vil gøre mere ud af i vores arbejde med finansiel stabilitet. Det er ambitionen i højere grad at få en viden om, hvorledes pengeinstitutterne påvirker hinanden og samfundsøkonomien i stresssituationer. En anden opgave for Nationalbanken i forbindelse med finansiel stabilitet er overvågningen af, at vi i Danmark har en sikker og effektiv finansiel infrastruktur, som trygt kan anvendes ved gennemførelsen af betalinger, værdipapirhandler og andre finansielle transaktioner. Det er Nationalbankens opgave at overvåge betalings- og afviklingssystemer i Danmark. Det er nu også fastslået ved lov. En del af IMF's FSAP var en vurdering af de væsentligste dele af den danske finansielle infrastruktur i forhold til internationale standarder. IMF kom med enkelte anbefalinger til ændringer. Nationalbanken vil som udgangspunkt - i samarbejde med de systemansvarlige - sørge for, at de nødvendige forbedringer bliver gennemført. Selvom vi ikke ukritisk vil følge alle anbefalinger. Et eksempel på det sidste er IMF's anbefaling om etablering af en sikkerhedspool til at sikre afviklingen af værdipapirhandler og detailbetalinger selv i det tilfælde, hvor den største deltager ikke er i stand til at afvikle betalingerne. Nationalbanken finder, at den væsentligste sikring er deltagernes lette og fleksible adgang til likviditet kombineret med deltagernes store beholdninger af værdipapirer, der kan stilles til sikkerhed for lån i Nationalbanken. Vi vurderer derfor, at det i den nuværende situation er unødvendigt med særskilte tiltag til at sikre afviklingen i de danske systemer. Et tredje område, vi arbejder med, er de situationer, hvor det finansielle system påvirkes af dramatiske hændelser udefra. Det kan være terrorhandlinger, det kan være omfattende sygdomsudbrud, naturkatastrofer og lignende, hvor det finansielle system trues af sammenbrud. Nationalbanken har formandskab for en arbejdsgruppe, som skal etablere koordination af finansielle institutters forretningsvidereførelsesplaner i sådanne tilfælde. Endelig er der Nationalbankens opgave som "lender of last resort". Nationalbanken kan yde lån til pengeinstitutter, der har akut behov for likviditet, og som ikke kan skaffe likviditeten i markedet, selvom pengeinstituttet er solvent. Den funktion er der heldigvis kun sjældent brug for. Skulle det komme så langt, at der er behov for at redde en bank i krise, vil udgangspunktet for Nationalbanken være, at der skal findes en markedsbaseret løsning.
5 5 Der kan ikke på forhånd siges noget entydigt om Nationalbankens rolle. Det vil afhænge af en konkret vurdering af situationen og konsekvenserne direkte eller indirekte for det danske banksystem og det danske samfund. Men man kan jo se på, hvad Nationalbanken tidligere har gjort. Nationalbanken har i en række tilfælde haft en rolle i forbindelse med offentlige indgreb i nødlidende pengeinstitutter finansielt - men også med ekspertise. Udgangspunktet har været, at der har været tale om situationer, som kunne få negative følger for det danske banksystem, eller at udenlandske banker ville miste tillid til danske banker. Der har i første omgang været tale om at stille et likviditetsberedskab til rådighed, således at der kunne opnås ro om den pågældende bank. Men Nationalbanken har også indgået i garantier over for kreditorerne sammen med de private banker - ofte på baggrund af en statsgaranti. Nationalbankens deltagelse har i flere tilfælde udvirket en løsning med deltagelse af private banker. Et efterhånden klassisk eksempel på en "lender of last resort" episode var i sommeren 1992, hvor der opstod rygter om vanskeligheder for Unibank. Der var tale om Danmarks anden største bank og i særdeleshed en bank med betydning for det danske banksystem. Episoden faldt sammen med bankkrisen i de øvrige nordiske lande og er omtalt i Nationalbankens beretning for 1992: "Der opstod tidligt på sommeren rygter om vanskeligheder for Unibank. Finanstilsynet afkræftede straks rygterne, men for at imødegå eventuelle likviditetsproblemer i udlandet for danske pengeinstitutter som følge af rygtedannelser om et solvent pengeinstitut aftalte Nationalbanken et likviditetsberedskab med Unibank, jf. pressemeddelelse af 21. juni 1992." Unibank klarede sig som bekendt. Lad mig slutte af med at pege på en udfordring, vi står overfor. På pengeinstitutområdet er den finansielle integration mere fremskreden i de nordiske lande end i resten af EU, og de fleste store banker har filialer eller datterselskaber i andre nordiske lande. Det mest prominente eksempel er Nordea, som har væsentlige markedsandele i hvert af de nordiske lande (bortset fra Island) for Danmarks vedkommende op mod en fjerdedel af indlånene. Det er EU-lovgivningen, der har medvirket til harmonisering af grundlaget for finansiel virksomhed og fjernet hindringer for etablering på tværs af landegrænser. Det er et led i processen mod skabelse af et indre finansielt marked i EU.
6 6 Nordea er i dag organiseret med datterselskaber i landene, og dermed er det fortsat de nationale myndigheder, som har ansvar for tilsyn med og overvågning af virksomheden i hvert af landene. For Nordea Danmarks vedkommende er det Finanstilsynets ansvar. Dette vil ændre sig, hvis Nordea som det blev annonceret for nogle år siden - skulle vælge at fusionere til én bank med filialer i landene. I et sådan tilfælde er det myndighederne i hjemlandet som annonceret, Sverige der altovervejende vil have ansvaret for aktiviteterne i Danmark, ligesom det er de danske myndigheder, der i dag fører tilsyn med fx Danske Banks aktiviteter i filialen i Sverige. Sådan er EU-lovgivningen. Lovgivningen passer til en situation, hvor en bank har en forholdsvis lille filial i et andet land. Men myndighederne i Sverige kan ikke have ansvaret for, hvorledes Nordea påvirker den finansielle stabilitet i Danmark. Det er fortsat et dansk ansvar, at det finansielle system kan fungere også selv om vi ikke måtte have indsigt i op til en fjerdedel af det danske bankmarked. Det er derfor, at vi fra Nationalbankens side har gjort os til talsmand for, at når der er tale om store filialer, der kan påvirke den finansielle stabilitet i et andet land, så er der behov for et mere forpligtende samarbejde mellem hjemlandets og værtslandets myndigheder, end der er forudsat i EUlovgivningen. Både tilsyn og centralbanker i de nordiske lande har indgået samarbejdsaftaler om grænseoverskridende finansielle virksomheder. Vi har en lang tradition for at samarbejde i Norden, og vi kan formentlig aftale os frem til at få den fornødne indsigt i herværende store filialer af nordiske banker og vice versa. Men systemet bør også være gennemtænkt til at kunne håndtere virksomhedsintegration nord/syd i EU. Og her er traditionen for samarbejde nok mindre end imellem de nordiske lande. Til det brug kan der være behov for at gentænke EU-lovgivningen, således at landene fortsat selv kan tage vare på at fastholde den finansielle stabilitet også med tilstedeværelsen af store udenlandske filialer, der i sig selv kan påvirke det finansielle system. Der er behov for, at EU-lovgivningen har et legalt håndtag, som sikrer værtslandets myndigheder den fornødne indsigt i en stor filial af en udenlandsk bank. Det er selvfølgelig ikke noget, der er lige op over, men ændringer af EUlovgivning tager tid, og vi ved ikke, hvornår behovet opstår. Det er en problemstilling, som vi i samarbejde med de øvrige danske myndigheder vil arbejde videre med.
Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008
Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014
DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering
Læs mereEuropaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)
Læs mereMulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling
Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering
Læs mereting Foreningen Nykredit arbejder for
ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste
Læs mereRentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet
DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end
Læs mereDen finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv
Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand
Læs mereDen Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!
Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes
Læs mereAnalyse 24. marts 2014
24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,
Læs mere5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit
5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side
Læs mereVejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter
Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereMWB UPDATED 1. AUGUST 2012 BANK OG FINANSIERING
Denne gang handler MWBe Updated - Bank og finansiering om et forslag til et EU-direktiv om fastlæggelse af en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber MWB UPDATED
Læs mereInternationale stresstest
147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede
Læs mereBegrundelsen for ikke at inkludere skatteeffekter er, at en sådan beregning indebærer meget væsentlige usikkerhedsmomenter.
NOTAT Endelig opgørelse af overskuddet af bankpakkerne I det følgende redegøres der for den økonomiske opgørelse af bankpakkerne, som aktuelt viser et samlet overskud på ca. 17 mia. kr. Der er tale om
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 9 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 9 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Forslag til EU-direktiv om beskatning
Læs mereNOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016
NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter
Læs mereFinansiel sta bi li tet
Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2006 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 6 FINANSIEL STABILITET 2006 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg ved Realkreditforeningens årsmøde torsdag den 29. marts 2012
DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg ved Realkreditforeningens årsmøde torsdag den 29. marts 2012 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til at tale her i dag. Den globale
Læs mereRisikostyring i Danske Bank
Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008
Læs mereErhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt
Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at
Læs mereRedegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S
Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti
Læs mereNOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015
NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter
Læs mere5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit
5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereHvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012
Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor
Læs mereErhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007
Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko
Læs mereRevision af pengeinstitutter
Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle
Læs mere2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.
Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med
Læs mereNOTE formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring om en samordnet europæisk handlingsplan for landene i euroområdet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. oktober 2008 (OR. en) 14239/08 POLGEN 104 ECOFIN 411 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring
Læs mereBemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S
Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016
REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Når vi løfter blikket og ser på verden omkring os, må vi konstatere, at det er vanskelige
Læs mereRisikorapport. pr. 31. marts 2014
Risikorapport pr. 31. marts 2014 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig
Læs mereTak for invitationen til at drøfte lovforslag L 165, der udvider lånegrænsen for realkreditbelåning af sommerhuse fra 60 til 75 pct.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 165 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 9. april 2017 Samråd i ERU den 7. april 2017 Spørgsmål A og B stillet
Læs mereGuide: Undgå at miste penge på bankkrak
Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du
Læs mereRisikorapport pr. 30. juni 2013
pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken
Læs mereBaggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S
12-10-2010 TIF 4/0120-0401-0051 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 8. oktober 2010 anmeldelse af Finansiel Stabilitet
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010
DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene
Læs mereUdsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015
Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter
Læs mere25. august 2011. 1. Baggrund
25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER 3. december 2018
TALE VED NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDE PÅ FINANS DANMARKS ÅRSMØDE 2018 DET TALTE ORD GÆLDER 3. december 2018 Tak for invitationen til at tale her i dag. I en tid hvor samarbejde afbrydes og mure mellem
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Nationalbank
Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Nationalbank (Hjemmel til indsamling af oplysninger til brug for udarbejdelse af statistik
Læs mere21.08.2014 10042. Risikorapport
21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereKapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed
sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital
Læs mereKrise, regulering og tilsyn
Krise, regulering og tilsyn Ulrik Nødgaard Finanstilsynet Fokusområder i kølvandet på krisen 1. Mere og bedre kapital 2. Bedre likviditetsstyring 3. Større stødpuder i solvensen og mindre procyclikalitet
Læs mere6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.
Læs mereHvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?
17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført
Læs mereSamråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER Click here to enter text. [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Samråd i ERU d.15. november 2016
Læs mereTALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014
TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] I forgårs kom der nye nationalregnskabstal. De viste, at økonomien alligevel ikke var i bakgear i 2. kvartal, men
Læs mereBANKPAKKE IV. 1) Udvidet medgiftsordning. 2) Statslig garanti ved fusioner. 3) Bidragsfinansiering af indskydergarantifonden
29. august 2011 BANKPAKKE IV Den 25. august blev der mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance indgået aftale om en række konsolideringsinitiativer
Læs mereBestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014
Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014 Den generelle udvikling på lånemarkedet for detailhandel siden sidste generalforsamling i Brugsforeningernes Låne og Garanti fond: Helt overordnet
Læs mereVejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund
Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereGennemgang af det finansielle system i Danmark
41 Gennemgang af det finansielle system i Danmark Gitte Wallin Pedersen, Internationalt Kontor IMF er i disse år ved at analysere strukturen og sårbarheden af den finansielle sektor i de enkelte medlemslande.
Læs mereRisikorapport pr. 31. marts 2015
pr. 31. marts 2015 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereIndledning: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for hele forløbet
Færøudvalget 2010-11 FÆU alm. del Svar på Spørgsmål 9 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. oktober 2010 Talepapir til brug for åbent samråd i FÆU 14. oktober 2010 ad samrådsspørgsmål A alm. del stillet 6.
Læs mereØkonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat
Læs mereSIFI-aftalen. Notat, oktober 2013
SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke
Læs mereRekordvækst i realkreditudlån i euro
NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mereInvesteringsNyt Den 23. juni 2010
InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens
Læs mereAnalyse: Prisen på egenkapital og forrentning
N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereGældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter
Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2
Læs mereForslag. Lov om finansiel stabilitet
L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.
Læs mereSamrådet i dag handler om fit and properreglerne samt om mulighederne for at gøre et ledelsesansvar gældende ved overtrædelse af hvidvaskreglerne.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 11. oktober 2018 Samråd i ERU den 11. oktober 2018 Spørgsmål
Læs mereFormuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015
Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015 FORMUEPLEJE A/S, FONDSMÆGLERSELSKAB ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER Betingelsernes anvendelsesområde Formuepleje A/S
Læs mereUdviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.
TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen
Læs meremarts 2018 Indtjening i sektoren
marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har
Læs mereBestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning.
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 8. december 2011 Henrik Visborg Thune 15 Movias likviditetsstyring Indstilling: Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring
Læs mereSamarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.
Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde
Læs mereErhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt
Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2013 Kommissionens forslag til direktiv
Læs mereNy EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession
Finanstilsynet 2. november 2018 Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession Den fælleseuropæiske stresstest viser, at de fire største danske banker vil opretholde en positiv kapitaloverdækning
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1
Læs mereFremsat den 4. september 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL)
2007/2 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. september 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om
Læs mereBaggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S
29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med
Læs mere20. maj 2015 FM2015/96/107 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende
20. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter
Læs mereMarkedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv
Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering
Læs mereResumé vedrørende anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om en garantifond for indskydere og investorer
Finanstilsynet 25. juni 2010 J.nr. 1911-0056 /mos Resumé vedrørende anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om en garantifond for indskydere og investorer 1. Indledning Anordningen sætter den danske
Læs mereIndhold. Indhold risikorapport Side
Indhold Indhold risikorapport 30.09.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning... 6 Solvensmål...
Læs mereBaggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank
3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK RISICI I INTERNATIONAL OG DANSK ØKONOMI Nationalbankdirektør Per Callesen, indlæg på Lokale Pengeinstitutters årsmøde Dagsorden 1. Udland 2. Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv
Læs mereFinanstilsynet. 4. juli J.nr
Finanstilsynet 4. juli 2012 J.nr. 525-0001 Finanstilsynets fortolkning af 7, stk. 1, og stk. 3, 3. pkt., og 334 i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med modtagelse af andre tilbagebetalingspligtige
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat
Læs mereFSOR. Årsberetning 2016 FINANSIELT SEKTORFORUM FOR OPERATIONEL ROBUSTHED
FSOR FINANSIELT SEKTORFORUM FOR OPERATIONEL ROBUSTHED 3. MARTS 2017 Årsberetning 2016 I foråret 2016 tog Nationalbanken initiativ til at etablere et finansielt sektorforum for operationel robusthed også
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 6.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede
Læs mereSamlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011
Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 17. oktober 2008
DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 17. oktober 2008 efter anmodning af Danmarks Økonomi- og Erhvervsministerium om forslag til lov om finansiel stabilitet (CON/2008/54) Indledning og retsgrundlag
Læs mereBaggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank
Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde
Læs mereJanuar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE
Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret
Læs mereTeknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test
2. marts 2010 Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test Indhold 1. Indledning... 2 2. De makroøkonomiske scenarier... 3 3. Metodemæssige antagelser... 3 3.1 Aktiekurser... 4 3.2 International
Læs mere