Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880"

Transkript

1 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov. Jeg er blevet bedt om at sige noget om Nationalbankens opgaver i forbindelse med finansiel stabilitet under en hovedoverskrift, der hedder "Finansielle kriser". Finansielle kriser kan være meget omkostningsfulde. En opgørelse foretaget af to økonomer, Hoggarth og Saporta, der dækker 43 finansielle kriser i udviklede og mindre udviklede lande, viser, at de samfundsøkonomiske tab i gennemsnit beløb sig til omkring 15 pct. af BNP. Det kan også være omkostningsfuldt at redde enkeltstående store banker for derved at undgå et samfundsmæssigt sammenbrud. Et hjemligt eksempel herpå var den redningsplan, der skulle hjælpe Landmandsbanken i Den kostede statskassen 40 millioner kr. et beløb der ifølge Søren Mørch på daværende tidspunkt svarede til 2/3 af statsbudgettets samlede sociale udgifter. Hvad er så Nationalbankens opgaver vedrørende finansiel stabilitet? Går man tilbage til Nationalbankloven fra 1936, hedder det, at det er Nationalbankens opgave at "opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning". At vi har en sådan opgave vedrørende finansiel stabilitet er således klart nok. Der står imidlertid ikke noget om, hvorledes vi løfter den. Og det er jo nok også ganske klogt, da det er noget, der ændrer sig over tid. Vi har i Nationalbanken valgt at definere finansiel stabilitet som en tilstand, der eksisterer: Når det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer i sektoren ikke spreder sig og hindrer de finansielle markeder i at fungere som formidlere af kapital og finansielle tjenesteydelser. Det er altså funktionen af det finansielle system, der er i fokus. At pengene formidles smidigt i vores samfund som en forudsætning for en velfungerende dansk økonomi, men også som grundlag for en effektiv gennemførelse af en markedsorienteret pengepolitik.

2 2 Det er vigtigt at undgå problemer i finansielle virksomheder, ikke kun for indskyderne og aktionærerne, men også for samfundet. For problemer i en bank har det med at smitte af på andre institutter om ikke andet så på omdømmet. Indskydere og investorer kan miste tilliden. Tuen kan vælte læsset. Hvad gør vi konkret i Nationalbanken for at løse denne opgave? Jeg vil i det følgende komme med eksempler på dette arbejde og slutte af med en udfordring. For det første forsøger vi at analysere de væsentligste risici for den finansielle sektor. Det omfatter også situationer, der kan opstå med meget lille sandsynlighed, men som kan medføre store samfundsmæssige omkostninger. Vi laver stresstests af det finansielle system, hvor vi regner på, hvor meget modgang der er plads til med de eksisterende stødpuder. Analyserne bliver offentliggjort i vores årlige publikation, Finansiel stabilitet, med henblik på at skabe dialog med myndigheder, pengeinstitutter og andre sektorrepræsentanter om risici og udvikling i den finansielle sektor. Nogle kalder det "open mouth" operations. I vores seneste finansielle stabilitetsrapport konkluderede vi på baggrund af analyser og stresstest, at de finansielle institutter fortsat er robuste, og at der ikke umiddelbart kan anes noget i horisonten, som kan true den finansielle stabilitet i Danmark. Vi har efterhånden vænnet os til, at pengeinstitutternes resultater vokser til nye højder hvert år. En vigtig faktor i den forbindelse er den høje udlånsvækst, en vækst der ikke er set højere siden midten af 1980'erne. Som det fremgår af figur 1, blev perioden i midtfirserne med høj udlånsvækst fulgt af en gradvis forringelse af kreditkvaliteten med øgede tab og hensættelser i den efterfølgende periode. Dermed ikke være sagt, at historien vil gentages. I modsat retning trækker det, at de nye kapitaldækningsregler, Basel II, som indføres fra årsskiftet 2007, har medvirket til et øget fokus på kreditrisikostyring i pengeinstitutterne. Når vi i Nationalbanken skal vurdere bankernes kreditrisiko, tager vi udgangspunkt i en konkursmodel, som er opbygget på baggrund af årsregnskaber, som danske virksomheder har aflagt fra 1995 til Modellen svarer til de modeller, som vil ligge til grund for bankernes beregning af kapitalkrav under Basel II, hvis de avancerede metoder anvendes. Konkursmodellen bruges til at anslå en virksomheds konkurssandsynlighed. Vores analyse på baggrund af konkursmodellen viser, som det fremgår af figur 2, at der er en vis tendens til, at pengeinstitutter, der har haft høj udlånsvækst de senere år, også har højere kreditrisiko i udlånsporteføljen. Der er også undtagelser, men der er fortsat behov for at være opmærksom på

3 3 sammenhængen mellem høj udlånsvækst og risikoen for øgede tab efterfølgende. Et andet aktuelt tema, vi har behandlet, er de danske husholdningers høje bruttogæld, når vi sammenligner med andre lande. I figur 3 er gælden sat i forhold til BNP. Den høje bruttogæld sammenholdt med den udbredte anvendelse af rentetilpasningslån gør husholdningerne mere sårbare overfor stigende renter. Vi har regnet på, hvor meget husholdningernes renteudgifter på realkreditlån vil stige, hvis renten stiger. I gennemsnit vil renteudgifterne på realkreditlån stige med 1,2 pct. af husholdningens bruttoindkomst, hvis renten stiger med 1 procentpoint, men der er stor forskel mellem husholdninger. Der er nogle husholdninger, der vil komme til at sidde hårdt i det, hvis renten stiger med nogle procentpoint. Det kan godt give tab i banker og realkreditinstitutter. Men set under et er det vores vurdering, at udviklingen i boligejernes rentefølsomhed ikke er en trussel mod det finansielle systems funktion og dermed den finansielle stabilitet. Sat lidt på spidsen kan man sige, at det ikke nødvendigvis er et finansielt stabilitets-problem, at en række husholdninger ikke kan opfylde deres forpligtelser over for deres kreditinstitut. I Danmark har vi i det forløbne år haft besøg af IMF i forbindelse med en såkaldt FSAP, Financial Sector Assessment Program. IMF har ligesom i andre medlemslande gennemført en vurdering af indretningen af det danske finansielle system. Der bliver offentliggjort en rapport herom i løbet af en måneds tid. I forbindelse med FSAP blev der gennemført stresstest for at vurdere, om det danske finansielle system er robust overfor ændringer i konjunkturerne. Det er bl.a. sket på baggrund af Nationalbankens makromodel, Mona, og et stresstest modul, som vi har estimeret. Det værste stress-scenario, som anvendes af IMF, indebærer en afmatning af den indenlandske økonomi, som forværres af en pengepolitisk stramning fra ECB. Huspriserne falder med 30 pct. og BNP med 3 pct. over en 3 årig periode. En skrap cocktail! Resultatet af Nationalbankens stresstest fremgår af figur 4, hvor den blå linje er de faktiske, historiske tab i bankerne, mens den gule linje er modelberegningerne af det historiske forløb, og den stiplede linje er den forventede udvikling, givet stress-scenariet. Pengeinstitutternes gennemsnitlige tab vil således stige til knap 1,5 pct. af udlån og garantier ifølge beregningerne, dvs. noget under de store tab og hensættelser i begyndelsen af 90'erne, der gennemsnitligt nåede op på 2,5 pct. Det danske finansielle system ser således rimeligt robust ud i gennemsnit. Det udelukker dog ikke, at enkelte banker får væsentligt højere tab, ligesom der i begyndelsen af 90'erne var banker med tab på mere end 10 pct.

4 4 Stresstest er et område, som vi vil gøre mere ud af i vores arbejde med finansiel stabilitet. Det er ambitionen i højere grad at få en viden om, hvorledes pengeinstitutterne påvirker hinanden og samfundsøkonomien i stresssituationer. En anden opgave for Nationalbanken i forbindelse med finansiel stabilitet er overvågningen af, at vi i Danmark har en sikker og effektiv finansiel infrastruktur, som trygt kan anvendes ved gennemførelsen af betalinger, værdipapirhandler og andre finansielle transaktioner. Det er Nationalbankens opgave at overvåge betalings- og afviklingssystemer i Danmark. Det er nu også fastslået ved lov. En del af IMF's FSAP var en vurdering af de væsentligste dele af den danske finansielle infrastruktur i forhold til internationale standarder. IMF kom med enkelte anbefalinger til ændringer. Nationalbanken vil som udgangspunkt - i samarbejde med de systemansvarlige - sørge for, at de nødvendige forbedringer bliver gennemført. Selvom vi ikke ukritisk vil følge alle anbefalinger. Et eksempel på det sidste er IMF's anbefaling om etablering af en sikkerhedspool til at sikre afviklingen af værdipapirhandler og detailbetalinger selv i det tilfælde, hvor den største deltager ikke er i stand til at afvikle betalingerne. Nationalbanken finder, at den væsentligste sikring er deltagernes lette og fleksible adgang til likviditet kombineret med deltagernes store beholdninger af værdipapirer, der kan stilles til sikkerhed for lån i Nationalbanken. Vi vurderer derfor, at det i den nuværende situation er unødvendigt med særskilte tiltag til at sikre afviklingen i de danske systemer. Et tredje område, vi arbejder med, er de situationer, hvor det finansielle system påvirkes af dramatiske hændelser udefra. Det kan være terrorhandlinger, det kan være omfattende sygdomsudbrud, naturkatastrofer og lignende, hvor det finansielle system trues af sammenbrud. Nationalbanken har formandskab for en arbejdsgruppe, som skal etablere koordination af finansielle institutters forretningsvidereførelsesplaner i sådanne tilfælde. Endelig er der Nationalbankens opgave som "lender of last resort". Nationalbanken kan yde lån til pengeinstitutter, der har akut behov for likviditet, og som ikke kan skaffe likviditeten i markedet, selvom pengeinstituttet er solvent. Den funktion er der heldigvis kun sjældent brug for. Skulle det komme så langt, at der er behov for at redde en bank i krise, vil udgangspunktet for Nationalbanken være, at der skal findes en markedsbaseret løsning.

5 5 Der kan ikke på forhånd siges noget entydigt om Nationalbankens rolle. Det vil afhænge af en konkret vurdering af situationen og konsekvenserne direkte eller indirekte for det danske banksystem og det danske samfund. Men man kan jo se på, hvad Nationalbanken tidligere har gjort. Nationalbanken har i en række tilfælde haft en rolle i forbindelse med offentlige indgreb i nødlidende pengeinstitutter finansielt - men også med ekspertise. Udgangspunktet har været, at der har været tale om situationer, som kunne få negative følger for det danske banksystem, eller at udenlandske banker ville miste tillid til danske banker. Der har i første omgang været tale om at stille et likviditetsberedskab til rådighed, således at der kunne opnås ro om den pågældende bank. Men Nationalbanken har også indgået i garantier over for kreditorerne sammen med de private banker - ofte på baggrund af en statsgaranti. Nationalbankens deltagelse har i flere tilfælde udvirket en løsning med deltagelse af private banker. Et efterhånden klassisk eksempel på en "lender of last resort" episode var i sommeren 1992, hvor der opstod rygter om vanskeligheder for Unibank. Der var tale om Danmarks anden største bank og i særdeleshed en bank med betydning for det danske banksystem. Episoden faldt sammen med bankkrisen i de øvrige nordiske lande og er omtalt i Nationalbankens beretning for 1992: "Der opstod tidligt på sommeren rygter om vanskeligheder for Unibank. Finanstilsynet afkræftede straks rygterne, men for at imødegå eventuelle likviditetsproblemer i udlandet for danske pengeinstitutter som følge af rygtedannelser om et solvent pengeinstitut aftalte Nationalbanken et likviditetsberedskab med Unibank, jf. pressemeddelelse af 21. juni 1992." Unibank klarede sig som bekendt. Lad mig slutte af med at pege på en udfordring, vi står overfor. På pengeinstitutområdet er den finansielle integration mere fremskreden i de nordiske lande end i resten af EU, og de fleste store banker har filialer eller datterselskaber i andre nordiske lande. Det mest prominente eksempel er Nordea, som har væsentlige markedsandele i hvert af de nordiske lande (bortset fra Island) for Danmarks vedkommende op mod en fjerdedel af indlånene. Det er EU-lovgivningen, der har medvirket til harmonisering af grundlaget for finansiel virksomhed og fjernet hindringer for etablering på tværs af landegrænser. Det er et led i processen mod skabelse af et indre finansielt marked i EU.

6 6 Nordea er i dag organiseret med datterselskaber i landene, og dermed er det fortsat de nationale myndigheder, som har ansvar for tilsyn med og overvågning af virksomheden i hvert af landene. For Nordea Danmarks vedkommende er det Finanstilsynets ansvar. Dette vil ændre sig, hvis Nordea som det blev annonceret for nogle år siden - skulle vælge at fusionere til én bank med filialer i landene. I et sådan tilfælde er det myndighederne i hjemlandet som annonceret, Sverige der altovervejende vil have ansvaret for aktiviteterne i Danmark, ligesom det er de danske myndigheder, der i dag fører tilsyn med fx Danske Banks aktiviteter i filialen i Sverige. Sådan er EU-lovgivningen. Lovgivningen passer til en situation, hvor en bank har en forholdsvis lille filial i et andet land. Men myndighederne i Sverige kan ikke have ansvaret for, hvorledes Nordea påvirker den finansielle stabilitet i Danmark. Det er fortsat et dansk ansvar, at det finansielle system kan fungere også selv om vi ikke måtte have indsigt i op til en fjerdedel af det danske bankmarked. Det er derfor, at vi fra Nationalbankens side har gjort os til talsmand for, at når der er tale om store filialer, der kan påvirke den finansielle stabilitet i et andet land, så er der behov for et mere forpligtende samarbejde mellem hjemlandets og værtslandets myndigheder, end der er forudsat i EUlovgivningen. Både tilsyn og centralbanker i de nordiske lande har indgået samarbejdsaftaler om grænseoverskridende finansielle virksomheder. Vi har en lang tradition for at samarbejde i Norden, og vi kan formentlig aftale os frem til at få den fornødne indsigt i herværende store filialer af nordiske banker og vice versa. Men systemet bør også være gennemtænkt til at kunne håndtere virksomhedsintegration nord/syd i EU. Og her er traditionen for samarbejde nok mindre end imellem de nordiske lande. Til det brug kan der være behov for at gentænke EU-lovgivningen, således at landene fortsat selv kan tage vare på at fastholde den finansielle stabilitet også med tilstedeværelsen af store udenlandske filialer, der i sig selv kan påvirke det finansielle system. Der er behov for, at EU-lovgivningen har et legalt håndtag, som sikrer værtslandets myndigheder den fornødne indsigt i en stor filial af en udenlandsk bank. Det er selvfølgelig ikke noget, der er lige op over, men ændringer af EUlovgivning tager tid, og vi ved ikke, hvornår behovet opstår. Det er en problemstilling, som vi i samarbejde med de øvrige danske myndigheder vil arbejde videre med.

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Finansiel sta bi li tet

Finansiel sta bi li tet Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2006 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 6 FINANSIEL STABILITET 2006 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001 om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium (CON/00/32) 1. Den 22. december 2000 modtog Den Europæiske

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 27. marts 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 27. marts 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 27. marts 2009 26. marts 2009. Nr. 231. Bekendtgørelse om ansøgning om individuel statsgaranti efter lov om finansiel stabilitet I medfør af 16 b, stk. 3, 16 c, stk. 4 og

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015

Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015 Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015 FORMUEPLEJE A/S, FONDSMÆGLERSELSKAB ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER Betingelsernes anvendelsesområde Formuepleje A/S

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Danske kreditinstitutters finansielle

Danske kreditinstitutters finansielle Danske kreditinstitutters finansielle integration i EU Nyt kapitel Resumé og konklusioner Styrket finansiel integration i EU kan samlet set være forbundet med samfundsmæssige gevinster, også for Danmark.

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Sikkerhed i sparekassen - Fakta om Broager Sparekasse og indskydergarantien

Sikkerhed i sparekassen - Fakta om Broager Sparekasse og indskydergarantien Indskydergaranti Sikkerhed i sparekassen - Fakta om Broager Sparekasse og indskydergarantien Er dine penge i sikkerhed hos os? Den nye indskydergaranti Den 1. oktober 2010 indførtes en permanent forhøjelse

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR HUGO FREY JENSENS TALE VED FINANSRÅDETS DIREKTØRKONFERENCE 8. SEPTEMBER 2014

TALE NATIONALBANKDIREKTØR HUGO FREY JENSENS TALE VED FINANSRÅDETS DIREKTØRKONFERENCE 8. SEPTEMBER 2014 TALE NATIONALBANKDIREKTØR HUGO FREY JENSENS TALE VED FINANSRÅDETS DIREKTØRKONFERENCE 8. SEPTEMBER 2014 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for invitationen til at tale her i dag Overskriften for dagens konference

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND

KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND Vi udbyder nye aktier med fortegningsret for eksisterende aktionærer. 5.488.848 stk. nye aktier til 40 kr. pr. stk. Nye aktier i SPAR LOLLAND SPAR LOLLAND udvider

Læs mere

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark 1 af 10 21-08-2013 16:05 Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark Konkurrencerådet godkendte fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark[1] i november 2000 på betingelse af tilsagn.[2] Fusionen førte

Læs mere

Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende

Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende bankvirksomhed Memorandum of Understanding (MoU) mellem centralbankerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige Indledning Centralbankerne

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud.

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud. 18. januar 2009 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en kreditpakke

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Ejendomsselskaber. - under finansielt tilsyn December 2013 FAIF

Ejendomsselskaber. - under finansielt tilsyn December 2013 FAIF Ejendomsselskaber - under finansielt tilsyn December 2013 FAIF FAIF-loven Den 22. juli 2013 trådte en ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. Loven implementerer

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en redegørelse af 7. februar 2008 om sagens faktiske omstændigheder udtalt:

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en redegørelse af 7. februar 2008 om sagens faktiske omstændigheder udtalt: Kendelse af 22. oktober 2008 (J.nr. 2007-0014728). Modeller til spilsystem indebærer en sådan mulighed for tilbageførsel af indskudte midler, at det må betragtes som indlån, jf. 7, stk. 1 i lov om finansiel

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 212-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 14. januar 29 Udlånsvækst med/uden statslig kapital

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S OMX Den Nordiske Børs København Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S 9. maj 2008 KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2008 1/ 12 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Ledelsesberetning...

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1)

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) Bekendtgørelse nr. 856 af 14.12.1990 Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Tilladelse m.m. Kapitel 3 Ejerforhold Kapitel

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1 Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2011 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1 FINANSIEL STABILITET, 2011 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens

Læs mere

Hvad kan vi lære af Finanskrisen? Projektskitse - oplæg 12.12.2012

Hvad kan vi lære af Finanskrisen? Projektskitse - oplæg 12.12.2012 Hvad kan vi lære af Finanskrisen? Projektskitse - oplæg 12.12.2012 Hvad kan vi lære af finanskrisen? Finanskrisen har medvirket til at skabe et kraftigt økonomisk tilbageslag og en statsgældskrise i den

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 2

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 2 Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2012 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 2 FINANSIEL STABILITET 2012 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Nationalbanken og Det Private Beredskabs overtagelse af Roskilde Bank A/S

Nationalbanken og Det Private Beredskabs overtagelse af Roskilde Bank A/S Nationalbanken og Det Private Beredskabs overtagelse af Roskilde Bank A/S 4/0120-0401-0031/TIF/ Den 24. august 2008 meddelte Roskilde Bank A/S, at Danmarks Nationalbank (i det følgende Nationalbanken)

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Finansiel stabilitet 2004 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 4 Det lille billede på forsiden viser et udsnit af det lille rigsvåben, der i 2003 er nytegnet til bagsiden

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Selskabsledelse i nødlidende banker KRAKA Finanskommission Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Dagsorden Finansiel Stabilitet A/S God selskabsledelse i banker Banksammenbrud Erstatningsansvar

Læs mere

Dansk Bankvæsen. Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen. 5. udgave. FORLAGET THOft/ISON

Dansk Bankvæsen. Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen. 5. udgave. FORLAGET THOft/ISON Dansk Bankvæsen Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen 5. udgave FORLAGET THOft/ISON Forord 5 Indholdsfortegnelse 7 Indledning 15 1 Generelt om banker og sparekasser.,

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Finansiel sta bi li tet

Finansiel sta bi li tet Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 7 FINANSIEL STABILITET 2007 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens

Læs mere

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1 Finanstilsynet 16. februar 2015 J.nr. 50218-0007 /lcc Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1 I medfør af 199, stk. 13, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere