Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2012/2013

Transkript

1 Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2012/2013 Marts 2014 Center for Dagtilbud & skoler

2 Indhold 1. INDLEDNING RESUMÉ OG OPMÆRSOMHEDSPUNKTER Rammerne for dagtilbuddene i Greve Kommune Børnenes trivsel De voksnes arbejdsvilkår og kompetencer FAKTUELLE OPLYSNINGER OM DAGTILBUD Struktur og daginstitutionstyper Belægningsprocent og kapacitet Bruttodriftsudgifter, økonomiske fripladser, søskendetilskud og pasning af egne børn Forældrebetaling Privat pasning Åbningstid Regnskabstal BørneIntra FAKTUELLE OPLYSNINGER OM BØRNENE Børn pr. pædagogisk medarbejder Børn med særlige behov Sprogvurdering Sprogscreening og sprogstimulering af tosprogede småbørn Skoleudsættelser BRUGEROPLEVET KVALITET Børnemiljø - Børnespørgeskemaundersøgelse Kønsfordeling Overordnede resultater Resultater for de enkelte spørgsmål Forældretilfredshed Overordnet tilfredshed De ting som forældrene er mest tilfredse med og de ting de er mindst tilfredse med Tilfredshed med de enkelte spørgsmål ARBEJDET MED LÆREPLANSTEMAER Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner Metoder anvendt til evaluering af arbejdet med læreplaner MEDARBEJDERTAL Sygefravær og personaleomsætning Medarbejdernes uddannelsesniveau Medarbejdernes efteruddannelse Kompetenceudviklingsmidler

3 Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2012/13 er udgivet af: Greve Kommune Center for Dagtilbud og Skoler Behandlet i Greve Byråd 28. april 2014 For henvendelse vedrørende kvalitetsrapporten: Kontakt Chefkonsulent Jette Bachmann Henning Telefon Mail dagtilbud@greve.dk Forsidebillede: Fra den integrerede institution Holmebo 3

4 1. INDLEDNING I Greve Kommune arbejder vi hele tiden på at udvikle kvaliteten i vores daginstitutioner og dagpleje. Det gør vi, fordi børnene i Greve Kommune skal have de bedst mulige dagtilbud, og fordi vi ved, at der altid er noget vi kan gøre bedre og arbejde videre med. Derfor har vi samlet en række oplysninger, om børn og forældres oplevelse af dagtilbuddene og dagtilbuddenes overordnede økonomiske og pædagogiske rammer, i en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten har til hensigt at give et indtryk af kvaliteten i vores daginstitutioner og dagpleje velvidende, at den ikke er dækkende for alle de aktiviteter, der foregår i dagtilbuddene. Selvom kvalitetsrapporten ikke kan give et fuldstændigt billede af kvaliteten, kan den alligevel give os en vigtig viden om, hvor der er områder, og ting vi kan gøre bedre. Greve Kommune udarbejdede første gang en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet i Den nuværende kvalitetsrapport er en del af et kvalitetsstyringskoncept, som Greve Kommune har deltaget i udviklingen af, i samarbejde med Rambøll Management, og som en række andre kommuner også anvender. Konceptet hedder Hjernen & Hjertet har bl.a. til formål at samle og dokumentere de forskellige indsatser på dagtilbudsområdet i Greve Kommune i henhold til dagtilbudsloven. Kvalitetsstyringskonceptet består af en kvalitetsrapport for det samlede dagtilbudsområde. Derudover er der mulighed for at tække en institutionsspecifik datarapport for hver institution, som den enkelte institution kan bruge som et internt udviklingsredskab til at forbedre kvaliteten. Institutioner og dagpleje anvender også systemet, når de skal udarbejde og evaluere de pædagogiske læreplaner. Som noget helt nyt vil konceptet fra 1. januar 2014 blive anvendt til at dokumentere dagtilbuddenes arbejde med børnenes sproglige udvikling. På den måde er det vores ønske at komme rundt om så mange aspekter af kvaliteten som muligt, så vi hele tiden kan udvikle og forbedre vores dagtilbud, til gavn for børnene og deres forældre i kommunen. Charlotte Groftved Centerchef Center for Dagtilbud og Skoler 4

5 2. RESUMÉ OG OPMÆRSOMHEDSPUNKTER I dette afsnit gives en sammenfattende opsamling på kvaliteten i Greve Kommunes dagtilbud. I kvalitetsrapporten beskrives og vurderes dagtilbudsområdet i Greve Kommune som helhed. Det betyder, at de udfordringer og problemstillinger, som fremhæves i rapporten ikke nødvendigvis gælder for alle dagtilbuddene. Hvert enkelt dagtilbud har mulighed for at udtrække data, som mere konkret viser, hvor de gør det godt, og hvor de har nogle udfordringer Rammerne for dagtilbuddene i Greve Kommune Belægningsprocent og kapacitet Kvalitetsrapporten viser, at belægningsprocenten på institutionsområdet var relativ høj i både 2012 (94 %) og 2013 (96 %) i Greve Kommune, dog med variationer mellem de enkelte distrikter/børnehuse. Belægningsprocenten er forholdet mellem det faktiske antal indskrevne børn og dagplejens/institutionernes max kapacitet. Baggrunden for den relativt høje belægningsprocent på daginstitutionsområdet skyldes, at kapaciteten løbende er blevet tilpasset det faldende børnetal i kommunen. Det er bl.a. sket ved lukningen af to institutioner i Hundige i 2011 og to institutioner i 2013 i henholdsvis Tune og Greve Midt. Den lukkede kommunale institution i Tune er dog efterfølgende åbnet som privatinstitution pr. 1. november 2013, hvorfor den forventede effekt af kapacitetstilpasningen i Tune ikke kan opfyldes fremadrettet. Ser man på belægningsprocenten i dagplejen var den 82 % både i 2012 og I 2011 blev der gennemført en stor kapacitetstilpasning af dagplejen og antallet af dagplejere er også efterfølgende blevet reduceret. Baggrunden for, at det ikke slår så tydeligt igennem i belægningsprocenten skyldes formodentligt en kombination af det faldende børnetal og en lavere søgning til dagplejen. Fremadrettet er børnetallet også faldende, hvilket betyder, at det fortsat er nødvendigt løbende at følge og tilpasse kapaciteten på dagtilbudsområdet. Opmærksomhedspunkt: Som opfølgning på en politisk beslutning i juni 2013, pågår der et arbejde med at skabe grundlag for en tilstrækkelig tilpasning af institutionskapaciteten i 2014 i distrikterne Greve og Karlslunde. På den baggrund er det politisk besluttet at lukke Blågård Børnehave i Opmærksomhedspunkt: På grund af den relativt lave belægningsprocent i dagplejen i både 2012 og 2013, vil der også være behov for en fremadrettet tilpasning af dagplejen til det faldende børnetal og forældrenes søgning af pladser. Antallet af børn pr. pædagogisk medarbejder Antallet af børn pr. pædagogisk medarbejder er en vigtig indikator på kvalitet, fordi det kan give et indtryk af, hvor meget tid de voksne har til det enkelte barn. I Greve Kommune var antallet af børn pr. pædagogisk medarbejder det samme i 2012 som det var i 2009, nemlig 5,7 barn pr. pædagogisk medarbejder, når man ser dagpleje/vuggestue- og børnehavebørn under ét. Opmærksomhedspunkt: Da antallet af børn pr. pædagogisk medarbejder er en indikator for, hvor meget tid personalet har til børnene, er det vigtigt løbende at følge udviklingen, ikke mindst fordi institutionerne i Greve Kommune er lønsumstyret og ikke har en fast normering. Børn med særlige behov I 2013 modtog ca. 12,6 % af børnene i Greve Kommunes dagtilbud en eller anden form for specialpædagogisk bistand. Det ligger på næsten samme niveau, som kvalitetsrapporten for I 2013 er der en vis spredning mellem distrikterne/børnehusene i forhold til, hvor mange af deres børn, der modtager specialpædagogisk bistand. I distrikterne Nord og Midt modtog flest børn specialpædagogisk bistand, henholdsvis 16,8 % og 15,8 %. Det hænger bl.a. sammen med, at alle fem specialgrupper er placeret i disse to distrikter. Dobbelt så mange drenge som piger modtog specialpædagogisk bistand i

6 Opmærksomhedspunkt: Det er fortsat vigtigt at have fokus på, at specialpædagogisk bistand og støtte til børn i dagtilbud skal understøtte arbejdet med inklusion i dagtilbuddene, så alle børn oplever at kunne tage del børnefællesskabet og udvikler deres kompetencer bedst muligt. Opmærksomhedspunkt: Der skal fremadrettet være fokus på, at dobbelt så mange drenge som piger modtager specialpædagogisk bistand, samt hvordan struktur og pædagogik i dagtilbuddene kan understøtte disse drenges læring og udviklingsmuligheder. Tosprogede Børn I 2013 modtog 33 % af de tosprogede børn sprogstimulering i dagtilbuddene. Derudover var der 6 børn, der modtog et særligt sprogstimuleringstilbud i form af en 30 timers plads i en daginstitution. Tilbuddet kaldes Fokus, og er beliggende i Kernehuset. Tilbuddet gives til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud og som vurderes at have behov for sprogstimulering, og hvor mindst én af forældrene ikke er i beskæftigelse. Tilbuddet er obligatorisk og der er derfor ingen egenbetaling. Der er stor spredning mellem de enkelte distrikter/børnehuse i forhold til, hvor stor en andel af de tosprogede, der modtog en særlig sprogstimulering. Distrikt Nord og Karlsvognen havde flest i målgruppen og dermed også den største andel, der havde behov for en særlig sprogstimuleringsindsats. Karlsvognen er et selvejende børnehus, som dækker institutioner fra nord til syd. Karlsvognen dækker bl.a. institutionerne Børnehuset Syd og Tjørnelyhuset, hvilket er forklaringen på, at de har så stor en andel tosprogede børn. Opmærksomhedspunkt: Det er fortsat vigtigt at have fokus på og prioritere de tosprogede børns sproglige udvikling i dagtilbuddene, fordi det har stor betydning for, hvordan de senere klarer sig, når de kommer i skole. Det sker gennem forskellige indsatser, bl.a. deltagelse i det landsdækkende projekt Sprogpakken, hvor en forskningsbaseret efteruddannelsesindsats om børns sproglige udvikling er omdrejningspunktet. Skoleudsættere I skoleåret 2012/2013 var der 10 % af de børn, der fyldte 6 år i kalenderåret 2012, som fik udskudt deres skolestart. Der var flere drenge, som fik udsat deres skolestart end piger i Ser man på skoleåret 2013/2014 er der en stigning i antallet af børn, der fik udsat deres skolestart, idet 13 % af de 6årige har udskudt deres skolestart. Stigningen er primært sket hos drengene, som fortsat er dem, hvor flest kommer ét år senere i skole. Stigningen i antallet af skoleudsættere kan have sammenhæng med beslutningen om tidligere overgang til SFO pr. 1. april. Opmærksomhedspunkt: På baggrund af stigningen i antallet af skoleudsættere vil det være relevant fremadrettet at undersøge baggrunden for, at så mange børn - særligt drenge (19 % i skoleåret 2013/2014) - får udsat deres skolestart, og hvad der kan gøres for, at flere børn bliver parate til at starte i skole i det år i fylder 6 år. Problematikken vil indgå i projektet om sammenhæng mellem dagtilbud og skole Børnenes trivsel Børnene om deres dagtilbud Greve Kommune har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de børn, der skal starte i skole i august Undersøgelsen viser, at børnene generelt er glade for at gå i børnehave (97 %). Kun 3 % af børnene har svaret negativt på spørgsmålet om de glade for at gå i børnehave. Det samme gør sig gældende, når man ser på, hvad børnene har svaret, da de blev spurgt om de kan lide de andre børn og om de andre børn kan lide dem, her er det kun henholdsvis 2 % og 4 % af børnene, som har svaret negativt på spørgsmålene. Det er positivt, at så mange børn er glade for at gå i børnehave og har gode relationer til andre børn. Undersøgelsen viser også, at børnene er rigtigt glade for de voksne i børnehaven, og at børnene oplever, at de voksne er gode til at trøste og hjælpe dem (99 %). Børnene oplever også, at de voksne lytter til dem og fortæller dem, når de gør noget godt, og at de voksne taler pænt til dem. Det er positivt, at hovedparten af børnene er glade for de voksne i børnehaven. Ser man på de spørgsmål, som børnene har svaret mindre positivt på, er det særligt spørgsmålene i relation til drilleri, som skiller sig ud. Børnene er bl.a. blevet spurgt om, er der nogen i børnehaven, som driller dig, så du bliver ked af det?. Det har 38 % af børnene svaret ja til. Børnene er også blevet spurgt om de selv tror, de har drillet nogen, så de blev kede af det, hertil svarer 15 % af børnene, at det har de. 6

7 I forhold til hverdagen i børnehaven har børnene svaret mindre positivt på spørgsmålene omkring, hvor meget de bestemmer selv i forhold til spisesituationen, når de skal på tur, og i forhold til de ting de laver i børnehaven. En forklaring på, at børnene svarer, som de gør, kan være, at disse aktiviteter ofte er voksenstyret, hvilket i sig selv ikke nødvendigvis er negativt. I forhold til rammerne i børnehaven har % af børnene en oplevelse af, at der ikke er et sted, hvor de kan lege i fred, eller hvor de kan lege vildt, selvom der i flere af institutionerne er indrettet rum, der netop tilgodeser dette. Opmærksomhedspunkt: Fremadrettet er der fortsat behov for at sætte fokus på og udbygge indsatsen mod mobning/drilleri i dagtilbuddene. Opmærksomhedspunkt: Der er behov for, i den enkelte institution, at vurdere børnenes muligheder for at lege i fred eller lege vildt. Fx kan det være relevant at overveje, hvordan den kommunalt afsatte idrætspulje kan understøtte børnenes fysiske udfoldelsesmuligheder i institutionerne. Forældrene om deres barns dagtilbud Greve Kommune har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældre bl.a. er blevet spurgt om, hvad de synes om deres barns dagtilbud. Spørgeskemaet er udviklet af KL i samarbejde med Rambøll og bliver også brugt af andre kommuner. Forældrene til børn i Greve Kommunes dagtilbud er generelt tilfredse med deres barns dagtilbud. Ca. 92% har svaret, at de er meget tilfredse, tilfredse eller hverken eller. 6 % har svaret, at de er utilfredse og 2% har svaret, at de er meget utilfredse med deres barns dagtilbud. Forældrene er også tilfredse med personalets indsats for at få netop deres barn til at føle sig tryg og glad, idet hele 94 % har svaret positivt eller neutralt på dette spørgsmål. Det er positivt at så mange forældre er glade for deres barns dagtilbud og personalets indsat for skabe et trygt miljø for børnene. Forældrene er også generelt tilfredse med afstanden til institutionen/dagplejen og med barnets frokostmåltid. De forhold forældrene er mindst tilfredse med er rengøringsstandarden i dagtilbuddene og aktiviteterne ud af huset samt den tid personalet har til deres barn. Derudover er forældrene mindre tilfredse med kommunens information om pasningstilbud og størrelsen af forældrebetalingen. Ca. 12 % af forældrene har endvidere svaret, at de er utilfredse eller meget utilfredse med de fysiske rammer indendørs i dagtilbuddene. Opmærksomhedspunkt: Rengøringsstandarden vil fortsat blive fulgt tæt af Greve Kommune, og leverandøren af rengøringen bliver løbende gjort opmærksom på behovet for forbedringer og tilpasninger. Opmærksomhedspunkt: I forbindelse med evalueringen og udarbejdelsen af nye læreplaner vil der blive sat fokus på, i hvilket omfang dagtilbuddene beskriver og prioriterer aktiviteter ud af huset. Opmærksomhedspunkt: Fremadrettet vil der blive sat fokus på at forbedre informationen om kommunens dagtilbud. Størrelsen af forældrebetalingen er udtryk for det politisk fastsatte serviceniveau og er fastsat med 25 % af de budgetterede driftsudgifter og følger dermed dagtilbudslovens regler herom. Opmærksomhedspunkt: Indenfor de givne fysiske og økonomiske rammer vil der fremadrettet blive sat fokus på, hvordan de fysiske rammer indendørs (legetøj, lokaler, inventar, indretning, plads) kan forbedres. Det sker bl.a. i forbindelse med de pædagogiske tilsyn i dagtilbuddene. Endvidere kan forældrebestyrelserne i et samarbejde med de enkelte institutioner drøfte, hvordan der kan arbejdes med at forbedre de fysiske rammer. 7

8 2.3. De voksnes arbejdsvilkår og kompetencer Sygefravær I forhold til kvalitetsrapporten for 2010 er sygefraværet i de kommunale institutioner og dagpleje faldet fra 5,9 % i 2009 til 5,2 % i 2012, hvilket er positivt. Ser man på de selvejende institutioner er sygefraværet desværre steget fra 6,2 % i 2009 til 8,0 % i Sygefraværet lå også højere for de selvejende institutioner i kvalitetsrapporten for 2010 i forhold til de kommunale institutioner/dagpleje, men ligger i 2012 markant højere. En årsag kan være, at sygefraværet ikke opgøres på samme måde, idet de kommunale tal trækkes fra kommunens centrale system, og de selvejende institutioner selv opgør tallene. Men det kan ikke alene forklare den markante stigning i sygefraværet. Opmærksomhedspunkt: I dialogen med de selvejende institutioner vil der blive sat fokus på nedbringelse af sygefraværet. Kompetenceudvikling og uddannelsesniveau I Greve Kommune har der både i 2012 og 2013 været stor fokus på efteruddannelse af både ledere og medarbejdere på dagtilbudsområdet, både i form af et generelt ledelsesudviklingsprojekt og en særlig efteruddannelsesindsats indenfor inklusion. Medarbejderne har også deltaget i andre kurser, bl.a. i forbindelse med sprogpakken, puljen til implementering af pædagogisk idræt, implementering af BørneIntra og opdatering af førstehjælp. Greve Kommune har en målsætning om, at 60 % af personalet i institutionerne skal være pædagoguddannede og 40 % skal være pædagogmedhjælpere. Det er ikke muligt via det centrale lønsystem at trække disse oplysninger, bl.a. fordi de selvejende institutioner ikke indgår heri. Opmærksomhedspunkt: I løbet af 2014 vil der blive gennemført en afdækning af, hvordan fordelingen mellem pædagoguddannede og pædagogmedhjælpere er i institutionerne i Greve Kommune. 8

9 3. FAKTUELLE OPLYSNINGER OM DAGTILBUD I dette afsnit kan man læse om de rammer, som dagtilbuddene havde i 2012 i Greve Kommune. Der er tale om en række nøgletal og data, som tilsammen kan give et billede af, hvilke forhold der sætter rammerne for arbejdet i dagtilbuddene i Greve Kommune. Alle data i nedenstående afsnit vedrører Struktur og daginstitutionstyper Pr. 1. januar 2012 blev 7 kommunale institutioner lagt sammen til 4 og pr. 1. august 2012 blev 6 selvejende institutioner lagt sammen til 3, således at der i alt var 37 institutioner i Greve Kommune. De 37 daginstitutioner var fordelt på 25 kommunale daginstitutioner og 12 selvejende daginstitutioner. Antal institutioner fordelt på type: Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede dagtilbud Antal enheder i alt Kommunale Selvejende Total Ud over daginstitutionerne er der dagplejen, som i 2012 bestod af ca. 70 dagplejere og 3 dagplejepædagoger. I 2013 blev to kommunale børnehaver lukket således, at der ultimo 2013 er 35 kommunale og selvejende institutioner i Greve Kommune fordelt på følgende dagtilbudstyper: 4 vuggestuer 9 børnehaver 22 integrerede institutioner Derudover har Greve Kommune i 2013 godkendt oprettelsen af en privatinstitution (børnehave). I Greve Kommune er institutionerne organiseret i distrikter/børnehuse. I 2012 var der 4 kommunale distrikter og 3 selvejende børnehuse. I 2014 vil antallet af distrikter/børnehuse blive reduceret med 2. Et distrikt/børnehus består typisk af mellem 5 og 8 institutioner, der ledes af en distriktsleder. Distriktslederen er ansvarlig for driften og den pædagogiske udvikling i distriktet/børnehuset. I den enkelte institution er den pædagogiske leder ansvarlig for den daglige ledelse, personaleledelse og drift Belægningsprocent og kapacitet I nedenstående tabeller kan man se, hvordan belægningsprocenten var i Greve Kommunes daginstitutioner og dagplejen i 2012 og Belægningsprocenten er forholdet mellem det faktiske antal indskrevne børn og dagplejens/institutionernes max kapacitet. Som det fremgår, var belægningsprocenten i dagplejen både i 2012 og 2013 på 82 %. I 2011 blev der gennemført en stor kapacitetstilpasning af dagplejen og antallet af dagplejere er også efterfølgende blevet reduceret. Baggrunden for, at det ikke slår så tydeligt igennem i belægningsprocenten skyldes formodentligt en kombination af det faldende børnetal og en lavere søgning til dagplejen. Belægningsprocenten var på institutionsområdet 94 % i 2012 og 96 % i 2013, med variationer mellem de enkelte distrikter/børnehuse. Baggrunden for den relativt høje belægningsprocent på daginstitutionsområdet skyldes, at kapaciteten løbende er blevet tilpasset det faldende børnetal i kommunen. Det er bl.a. sket ved lukningen af to institutioner i Hundige i 2011 og to institutioner i 2013 i 9

10 henholdsvis Tune og Greve Midt. Den lukkede kommunale institution i Tune er dog efterfølgende åbnet som privatinstitution pr. 1. november 2013, hvorfor den forventede effekt af kapacitetstilpasningen i Tune ikke kan opfyldes fremadrettet. Fremadrettet er børnetallet også faldende, hvilket betyder, at det er nødvendigt løbende at følge og tilpasse kapaciteten på dagtilbudsområdet Indskrevne børn Belægningsprocent Budgetteret børn Max. kapacitet Dagplejen Distrikt Midt Distrikt Nord Distrikt Vest Distrikt Øst Karlslunde Strand Karlsvognen Nældebjerg børnegård Total institutioner Total dagpleje og institutioner * *Tallet er oprundet, hvorfor der er en afvigelse på et barn i forhold til summen af indskrevne børn Indskrevne børn Belægningsprocent Budgetteret børn Max. kapacitet Dagplejen Distrikt Midt *480 Distrikt Nord Distrikt Vest **377 Distrikt Øst Karlslunde Strand Karlsvognen Nældebjerg børnegård Total institutioner Total dagpleje og institutioner *Reduceret med Blåbærhaven i forhold til 2012 **Reduceret med Lundegårdens Børnehave i forhold til 2012 Indskrevne børn og antallet af budgetterede børn er opgjort som helårsbørn Helårsbørn defineres som: Antal børn justeret for indmeldelse og udmeldelse i løbet af året. Eksempel: Et barn der benytter dagtilbuddet fra 1. januar til 30. juni tæller som 0,50 helårsbørn. 10

11 3.3. Bruttodriftsudgifter, økonomiske fripladser, søskendetilskud og pasning af egne børn Ressourcetildelingen på daginstitutionsområdet foregår efter princippet om, at pengene følger barnet. Institutionerne tildeles ressourcer i forhold til antal enheder, hvor et vuggestuebarn tæller for 2 enheder og et børnehavebarn tæller for 1 enhed. I nedenstående tabel er bruttodriftsudgifterne angivet for Bruttodriftsudgifterne opgøres ikke for institutionstyper, men alene ud fra om der er tale om et dagplejebarn (0-2årige), vuggestuebarn (0-2årige) eller børnehavebarn (3-6årige). Det er baggrunden for, at der ikke er angivet et tal under integrerede institutioner. Bruttodriftsudgift 2012 Udgifter til økonomisk friplads 2012 i alt pr. barn i alt Dagplejebørn Vuggestuebørn Børnehavebørn Integrerede institutioner Antal børn Tilskud i alt Tilskud pr. barn Pasning af egne børn 12, Søskendetilskud 547, Forældrebetaling I nedenstående tabel fremgår den årlige forældrebetaling i Greve Kommunes dagtilbud. I Greve Kommune tilbydes alle vuggestuebørn frokost som en del af dagtilbudsydelsen, hvor udgifterne til frokost indgår i beregningen af forældretaksten med 25 %. Alle børnehavebørn tilbydes frokostordning uden for dagtilbudsydelsen, hvor forældrene afholder udgiften til frokostmåltidet, fastsat i en særlig frokosttakst. Som det fremgår af tabellen yder Greve Kommune et tilskud til nedbringelse af den særlige frokosttakst. Når frokosten ikke tilbydes som en del af dagtilbudsydelsen har forældrene mulighed for at fravælge ordningen via en afstemning i den enkelte institution. I Greve Kommune var der i 2012 tre integrerede institutioner, som havde frokostordning til børnehavebørnene, på baggrund af forældrenes afstemning. Efter en ny afstemning i efteråret 2012, gældende for 2013 og 2014, er der fem integrerede institutioner, som har frokostordning til børnehavebørnene. Der skal gennemføres en ny afstemning blandt forældrene i efteråret Årlige forældrebetaling Vuggestue Dagpleje Børnehave Forældrebetaling fuldtidsplads inkl. frokost Forældrebetaling fuldtidsplads ekskl. frokost Betaling for frokost Kommunalt tilskud til frokost Forældrebetalingsandel inkl. frokost 25% 25% 0% Forældrebetalingsandel ekskl. frokost 0% 25% 11

12 3.5. Privat pasning Nedenfor kan man se, hvad Greve Kommune udbetalte i tilskud til private pasningsordninger i Kommunalt tilskud 2012 Privat dagpleje 0 Privat vuggestue 0 Privat børnehave 0 Privat børnepasning 0-2 år Privat børnepasning 3-6 år 0 I 2013 blev den første private daginstitution godkendt oprettet i kommunen. Den private daginstitution er blevet etableret efter lukning af en kommunal børnehave i de tidligere kommunale bygninger Åbningstid Af nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige åbningstid i I forbindelse med vedtagelsen af budget blev den gennemsnitlige åbningstid fastsat til 51,53 timer. Indenfor denne ramme, har den enkelte institution/forældrebestyrelse fastsat institutionens åbningstid. Af tabellen fremgår det, at der er 10 lukkedage, men det er kun to af dagene, hvor der holdes helt lukket (Grundlovsdag og 24. december). De øvrige otte dage tilbydes der alternativ pasning. Hvis over 40 % af børnene i en institution har brug for pasning, på en af de otte lukkedage, skal den pågældende institution holde åbent. Hvis under 40 % af børnene har brug for pasning, skal børnene tilbydes alternativ pasning i et af de dagtilbud, der er udvalgt til at holde åbent. Gns. åbningstid i en normal uge Gns. antal lukkedage pr. år Dagplejen Distrikt Midt 52,8 10 Distrikt Nord 52,8 10 Distrikt Vest 52,8 10 Distrikt Øst 52,8 10 Karlslunde Strand 52,8 10 Karlsvognen 52,8 10 Nældebjerg Børnegård 52,

13 3.7. Regnskabstal I nedenstående tabel kan man se regnskabstallene for dagtilbudsområdet i Greve Kommune opdelt på lønsum og drift, hvor udgifterne til løn udgør langt den største del Regnskab lønsum Regnskab drift (ekskl. lønudgifter) Regnskab total Dagplejen Distrikt Nord Distrikt Øst Distrikt Midt Distrikt Vest Karlslunde Strand Karlsvognen Nældebjerg Børnegård Total kr kr kr BørneIntra BørneIntra er en samlet it-platform, som består af dagtilbuddenes officielle hjemmesider og en intern kommunikationsplatform for dagtilbud og skole. Greve Kommune startede med gradvist at implementere BørneIntra i dagtilbuddene i Med udgangen 2013 blev BørneIntra fuldt implementeret i alle dagtilbud. Institutionerne er i takt med implementeringen blevet opgraderet it-mæssigt og der er blevet gennemført kurser for 2-3 superbrugere i hvert dagtilbud, som uddanner det øvrige personale i dagtilbuddet. Forældrene er ligeledes blevet informeret og introduceret til konceptet. Formålet med BørneIntra er: At styrke forældresamarbejdet og lette kommunikationen mellem forældre og dagtilbud i Greve Kommune. At give forældrene en nem og hurtig adgang til informationer om fx aktiviteter i deres barns dagtilbud. At forbedre dagtilbuddenes mulighed for at få information ud til alle forældre. At skabe størst mulig sammenhæng og genkendelighed i overgangen mellem dagtilbud og skole, hvad angår kommunikationen med forældrene. 13

14 4. FAKTUELLE OPLYSNINGER OM BØRNENE I dette afsnit fremgår en række faktuelle oplysninger, som handler om børnene i dagtilbuddene. Der er tale om en række oplysninger som kan give et billede af de pædagogiske tilbud børnene får i Greve Kommune, og hvordan børnesammensætningen er i kommunens institutioner. Alle data i nedenstående afsnit vedrører 2012, på nær tallene vedr. børn med særlige behov og sprogvurdering af tosprogede børn. Disse data er fra Børn pr. pædagogisk medarbejder Antallet af børn pr. pædagogisk medarbejder er et vigtigt nøgletal, fordi det kan give et indtryk af, hvor meget tid de voksne har til det enkelte barn. Som det fremgår nedenfor svinger antallet af børn pr. pædagogisk medarbejder mellem de enkelte distrikter/børnehuse. Baggrunden herfor er bl.a. børnesammensætningen i de enkelte distrikter, idet vuggestuebørn tæller dobbelt i ressourcetildelingen i forhold til børnehavebørn. Endvidere er området lønsumstyret og ikke normeringsstyret, hvilket betyder, at der ikke er en fast normering. Derfor vil der være et mindre udsving mellem de enkelte institutioner i forhold til antallet af børn pr. pædagogisk medarbejder. Antallet af børn pr. pædagogiske medarbejdere er det samme i 2012 som det var i 2009, jf. kvalitetsrapporten for Børn (0-2 år) Børn (3-6 år) Pæd. Medarbejdere Børn pr. pæd. medarbejder Dagplejen ,0 2,9 Distrikt Midt ,7 6,7 Distrikt Nord ,9 7,0 Distrikt Vest ,0 6,8 Distrikt Øst ,2 6,9 Karlslunde Strand ,3 5,4 Karlsvognen ,0 4,8 Nældebjerg Børnegård ,5 5,9 Total ,5 5,7 - Med pædagogiske medarbejdere forstås ansatte, hvis primære arbejdsopgaver er af pædagogisk karakter - uanset deres uddannelsesniveau. - Antallet af børn er opgjort som helårsbørn og antallet af medarbejdere er opgjort i årsværk 4.2. Børn med særlige behov Af nedenstående tabel fremgår, hvor mange børn, der modtager støtte i deres dagtilbud, og hvor mange børn der går i en specialgruppe i et alment dagtilbud i Greve Kommune. Antallet børn med støtte og i specialgruppe er opgjort pr. 5. september Denne opgørelsesdato er valgt for bedre at kunne sammenligne med antallet af børn, der modtager specialpædagogisk bistand, som indberettes til Undervisningsministeriet pr. denne dato, jf. den efterfølgende tabel. Støtte til børn i alment dagtilbud og specialgruppe gives i henhold til dagtilbudslovens 4 stk. 2 og 3. Børn der modtager specialpædagogisk bistand gives i henhold til folkeskolelovens 4 stk. 1. Børn med behov for særlige dagtilbud gives i henhold til servicelovens

15 Indskrevne børn Børn med støtte i alment dagtilbud Børn i specialgruppe Pr. 1. september 2013 Pr. 5. september 2013 Pr. 5. september 2013 Dagplejen Distrikt Midt Distrikt Nord Distrikt Vest Distrikt Øst Karlslunde Strand Karlsvognen Nældebjerg Børnegård 79 1 Total Antallet af indskrevne børn er opgjort pr. 1. september Antallet af børn med støtte og børn i specialgruppe er opgjort pr. 5. september Specialpædagogisk bistand 2013 Børn i alt der modtager bistand Drenge der modtager bistand Piger der modtager bistand Tosprogede der modtager bistand Antal % af indskrevne børn Antal Antal Antal Dagplejen 22 11,9 % Distrikt Midt 77 15,8 % Distrikt Nord 74 16,8 % Distrikt Vest 41 11,3 % Distrikt Øst 33 9,2 % Karlslunde Strand 18 10,5 % Karlsvognen 46 10,3 % Nældebjerg Børnegård 8 10,1 % Total ,6% Antallet af indskrevne børn er opgjort pr. 1. september Antallet af børn med støtte og børn i specialgruppe er opgjort pr. 5. september Indskrevne børn 2012 Børn i særligt dagtilbud uden for kommunen, i helårsbørn (Serviceloven 32) 2,0 Børn i særligt dagtilbud (pladser/kapacitet) i årsværk 0, Sprogvurdering Kommunen har ifølge dagtilbudslovens 11 ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle treårige børn, der er optaget i dagtilbud, hvis sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold der giver formodning om, at barnet kan have behov for sproglig stimulering. Af nedenstående tabel kan man se, at der er 23 % af alle treårige i Greve Kommunes dagtilbud, som er blevet sprogvurderet. Af dem er der 48 %, som har modtaget en generel indsats, 27 % som har modtaget en fokuseret indsats og 25 %, der har modtaget en særlig indsats. 15

16 årige børn i alt Sprogvurderede Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Antal Antal % af børn i alt Antal % af sprogv. Antal % af sprogv. Antal % af sprogv. Distrikt Midt % 13 50% 3 12% 10 38% Distrikt Nord % 23 52% 20 45% 18 41% Distrikt Vest % 16 64% 5 20% 2 8% Distrikt Øst % 2 15% 6 46% 1 8% Karlslunde Strand % 4 80% 0 0% 0 0% Karlsvognen % 12 37% 5 16% 5 16% Nældebjerg Børnegård Total % 70 48% 39 27% 36 25% 4.4. Sprogscreening og sprogstimulering af tosprogede småbørn Ifølge dagtilbudslovens 11 gælder der særlige regler for sprogscreening og sprogstimulering af tosprogede småbørn. Derfor er der nedenfor udarbejdet en tabel, som viser antallet af tosprogede småbørn, der modtager sprogstimulering i forhold til de muligheder, der er ifølge loven. Som det fremgår af tabellen var det ca. 33 % af de tosprogede børn, som modtog sprogstimulering i dagtilbuddene. Derudover er der 6 børn, der modtog et særligt sprogstimuleringstilbud i form af en 30 timers plads i en daginstitution. Tilbuddet kaldes Fokus, og er beliggende i Kernehuset. Tilbuddet gives til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud og som vurderes at have behov for sprogstimulering, og hvor mindst én af forældrene ikke er i beskæftigelse. Tilbuddet er obligatorisk og der er derfor ingen egenbetaling. Endvidere var der ét tosproget barn, der ikke var i dagtilbud, som modtog sprogstimulering af forældrene Antal tosprogede børn som er målgruppe for sprogstimuleri ng fra alderen omkring 3 år til skolestart Antal tosprogede børn som modtager et sprogstimuleringstilbud (Dagtilbudslovens 11, stk. 3) Antal Antal % af hele målgruppen Distrikt Midt ,6 % Antal tosprogede børn som modtager et sprogstimuleri ngstilbud i form af en plads i 30 timer om ugen (Dagtilbudslov en 11 stk. 5) Distrikt Nord ,9 % 6 Distrikt Vest % Distrikt Øst ,2 % Karlslunde Strand % Karlsvognen ,0 % Nældebjerg Børnegård 1 1 0,3 % Antal tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, og som modtager sprogstimuleri ng, fx hvor forældrene selv forestår sprogstimuleri ngen (Dagtilbudslov ens 11, stk. 3) Antal tosprogede børn der ikke går i dagtilbud, og som modtager et 15 timers sprogstimuleri ngstilbud (Dagtilbudslov en 11 stk. 4) Antal Antal Antal Total ,

17 4.5. Skoleudsættelser I skoleåret 2012/2013 var der 10 % af de børn, der fyldte 6 år i kalenderåret 2012, som fik udskudt deres skolestart. Der var flere drenge, som fik udsat deres skolestart end piger i Ser man på skoleåret 2013/2014 er der en stigning i antallet af børn, der fik udsat deres skolestart, idet 13 % af de 6årige fik udskudt deres skolestart. Man kan se af tabellen, at stigningen er sket hos drengene, som fortsat er dem, hvor flest kommer ét år senere i skole. Greve Kommune Børn der fylder 6 i kalenderåret Skoleudsættelser drenge Skoleudsættelser piger Skoleudsættelser i alt Drenge Piger I alt Antal % Antal % Antal % 2012/ % 24 7 % % 2013/ % 17 6 % % 17

18 5. BRUGEROPLEVET KVALITET Greve Kommune vil hele tiden gerne udvikle kvaliteten af dagtilbudsområdet i kommunen. I den sammenhæng er brugernes stemme meget vigtigt. Derfor har Greve Kommune spurgt børn og forældre om, hvad de synes om det dagtilbud, barnet går i. Nedenfor kan man se resultaterne af den gennemførte børnespørgeskemaundersøgelse og forældretilfredshedsundersøgelse Børnemiljø - Børnespørgeskemaundersøgelse Børnespørgeskemaundersøgelsen er en undersøgelse, hvor alle kommende skolestartende børn er blevet spurgt om deres institution. Spørgeskemaet er udfyldt af barnet sammen med en pædagogisk medarbejder, barnet kender. I fortolkningen af børnenes svar bør man være varsom, da børn ofte svarer ud fra det, de umiddelbart har oplevet. Svarene skal derfor læses med forsigtighed, og kun ses som indikatorer på forholdene og ikke alene være grundlag for konklusioner om institutionernes kvalitet. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden november og december Antal respondenter: 468 børn Kønsfordeling Af figuren kan man se den procentvise fordeling mellem piger og drenge, der har svaret på spørgeskemaet Overordnede resultater I nedenstående figur er børnenes svar samlet i en total og i nogle overordnede temaer, der dækker flere spørgsmål. Svarene er opgjort både i procent og på en skala fra 1 til 3, hvor 3 er det bedste. Skalaen dækker over de tre svarkategorier i børnespørgeskemaet. Som det fremgår af børnenes svar, er de glade for at gå i børnehave og for de voksne i børnehaven. De er også positive i forhold til rammerne i børnehaven. For at få et dybere indblik i resultaterne er det nødvendigt at se på, hvad børnene har svaret på de enkelte spørgsmål, jf. næste afsnit. 18

19 Resultater for de enkelte spørgsmål Nedenfor kan man se, hvad børnene har svaret på de enkelte spørgsmål opgjort både i procent og på en skala fra 1 til 3, hvor 3 er det bedste. Skalaen dækker over de tre svarkategorier i børnespørgeskemaet. Det skal bemærkes, at neutrale svar ikke indgår i scoreren på skalaen. Som det fremgår af figuren nedenfor har 97 % af børnene svaret positivt eller neutralt på spørgsmålet om, at de er glade for at gå i børnehave. Kun 3 % af børnene har svaret negativt på spørgsmålet. Det samme gør sig gældende, når man ser på, hvad børnene har svaret, da de blev spurgt om de kan lide de andre børn og om de andre børn kan lide dem, her er det kun henholdsvis 2 % og 4 % af børnene, som har svaret negativt på spørgsmålene. Børnene er også rigtigt glade for de voksne i børnehaven, idet hele 99 % af børnene har svaret positivt eller neutralt på spørgsmålet om de er glade for de voksne og på spørgsmålet om de voksne er gode til at trøste og hjælpe. Børnene svarer også positivt eller neutralt på spørgsmålene om de voksne lytter til dem og fortæller dem, når de gør noget godt og om de voksne taler pænt til dem. Ser man på de spørgsmål, som børnene har svaret mindre positivt på, er det særligt spørgsmålene i relation til drilleri, som skiller sig ud. Børnene er bl.a. blevet spurgt om, er der nogen i børnehaven, som driller dig, så du bliver ked af det?). Det har 38 % af børnene svaret ja til. Børnene er også blevet spurgt om de selv tror, de har drillet nogen, så de blev kede af det, hertil svarer 15 % af børnene, at det har de. I forhold til hverdagen i børnehaven har børnene svaret mindre positivt på spørgsmålene omkring, hvor meget de bestemmer selv i forhold til spisesituationen, når de skal på tur, og de ting de laver i børnehaven. 65 % af børnene har svaret, at de ikke selv bestemmer, hvornår de vil spise. Ligesom 43 % har svaret, at de ikke ved, hvor de skal hen, når de skal på tur og 36 % har svaret, at de ikke selv er med til at bestemme, de ting de laver i børnehaven. En forklaring på, at børnene svarer, som de gør, kan være, at disse aktiviteter ofte er voksenstyret. I forhold til rammerne i børnehaven har % af børnene en oplevelse af, at der ikke er et sted, hvor de kan lege i fred, eller hvor de kan lege vildt. 19

20 5.2. Forældretilfredshed Forældreundersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse som alle forældre med børn i Greve Kommunes dagtilbud har kunnet udfylde via internettet. Der har kunnet udfyldes ét spørgeskema pr. barn. 37,2 % af forældrene har benyttet sig af muligheden for at svare på spørgeskemaet om kvaliteten i deres barns dagtilbud. Det er ikke nogen høj svarprocent, men undersøgelsen kan alligevel give et pejlemærke for forældrenes oplevelse af Greve Kommunes dagtilbud. 20

21 Svarfristen for besvarelse af spørgeskemaet er blevet udskudt flere gange for at få så mange forældre til at besvare skemaet som muligt. Forældrespørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden 6. november til 6. december Antal adspurgte: Antal respondenter: 955. Svarprocent: 37, Overordnet tilfredshed På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det højeste, angiver forældrene en samlet tilfredshed med dagtilbuddene i Greve Kommune på 3,9, hvis alle spørgsmål i forældrespørgeskemaet vejes sammen. Neutrale svar indgår ikke i scoreren på skalaen De ting som forældrene er mest tilfredse med og de ting de er mindst tilfredse med Nedenfor kan man se de forhold, som forældrene er mest og mindst tilfredse med ved deres barns dagtilbud. Forældrene er generelt tilfredse med afstanden til institutionen/dagplejen og forældrene er samlet set også godt tilfredse med personalets omsorg og indsats i forhold til deres barn og barnets frokostmåltid. De forhold forældrene er mindst tilfredse med er rengøringsstandarden i dagtilbuddene og aktiviteterne ud af huset samt den tid personalet har til deres barn. Derudover er forældrene mindre tilfredse med kommunens information om pasningstilbud og størrelsen af forældrebetalingen. Det skal bemærkes, at neutrale svar ikke indgår i scoreren. 21

22 Tilfredshed med de enkelte spørgsmål Nedenfor kan man se, hvad forældrene har svaret på andre udvalgte spørgsmål opgjort både i procent og på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det bedste. Skalaen dækker over de fem svarkategorier i spørgeskemaet. Det skal bemærkes, at neutrale svar ikke indgår i scoreren på skalaen. Da alle spørgsmål i forældrespørgeskemaet blev samvejet ovenfor blev den samlede forældretilfredshed opgjort til 3,9. Men direkte adspurgt, hvor tilfreds forældrene samlet set er med deres barns dagtilbud bliver gennemsnittet lidt højere, nemlig 4,1. Forældrene til børn i Greve Kommunes dagtilbud er generelt tilfredse med deres barns dagtilbud. Ca. 92% har svaret, at de er meget tilfredse, tilfredse eller hverken eller. 6 % har svaret, at de er utilfredse og 2% har svaret, at de er meget utilfredse med deres barns dagtilbud. Forældrene er også tilfredse med personalets indsats for at få netop deres barn til at føle sig tryg og glad, idet hele 94 % har svaret positiv eller neutralt på dette spørgsmål. De forhold som forældrene er mindre tilfredse med, ud over de tidligere nævnte forhold om bl.a. forældrebetalingen og rengøringsstandarden, er det særligt de fysiske rammer indendørs forældrene er utilfredse med, idet 12 % af forældre har svaret, at de er utilfredse eller meget utilfredse hermed. 22

23 6. ARBEJDET MED LÆREPLANSTEMAER Alle dagtilbud i Greve Kommune udarbejder en pædagogisk læreplan. Læreplanen skal i henhold til dagtilbudsloven udarbejdes for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til børnenes skolestart. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring indenfor følgende temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Byrådet i Greve Kommune har desuden fastlagt nogle kommunale rammer for arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Greve Kommunes Børne- og Ungepolitik samt Greve Kommunes læringssyn. Børne- og Ungepolitikken Børne- og Ungepolitikken er en udmøntning af Greve Kommunes vision for barndoms- og ungdomslivet i Greve Kommune, og den udfoldes i de fem temaer: Demokrati Tryghed Sundhed Inklusion Læring Børne- og Ungepolitikken omfatter alle børn og unge i Greve Kommune samt deres forældre og familier. Politikken skal sikre sammenhængen mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med behov for særlig støtte. Greve Kommunes læringssyn Greve Kommunes læringssyn præsenterer den grundforståelse, som arbejdet med læring og læringsmiljøer skal bygge på. Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet i form af øget viden og kompetence, som igen udvider barnets muligheder for selvbestemmelse og selvstændighed. Alle børn har ressourcer og er aktive medskabere af deres eget liv. Barnet er medskaber af sin egen læring, en proces, som det pædagogiske personale skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. De voksne skal være det stillads, som giver børnene rettighederne til deres egne oplevelser og som støtter børnenes intentioner gennem anerkendelse. Børns læring sker i samspil i relationen mellem børn og børn og mellem børn og voksne i den naturlige balance mellem udfordringer og færdigheder. Læreplanen skal beskrive, hvordan dagtilbuddet giver børnene rum for leg, læring og udvikling i forhold til hver af de seks læreplanstemaer. Læreplanen skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og der skal være en særskilt beskrivelse i forhold til børn med særlige behov og tosprogede børn. Læreplanen skal beskrive, hvordan dagtilbuddet indtænker børnemiljøet i det pædagogiske arbejde. Ligeledes skal læreplanen beskrive, hvilke mål, metoder og aktiviteter, der opstilles og iværksættes i forhold til at udvikle børnenes kompetencer i forbindelse med skolestart, så indsatsen i dagtilbud og skole opleves som hel og sammenhængende. Ligeledes skal sammenhængen mellem dagpleje/vuggestue og børnehave beskrives. Det skal fremgå af læreplanen, hvordan der arbejdes med sprogstimulering af såvel et- som tosprogede børn, der efter en sprogvurdering viser behov for en særlig indsats. 23

24 Den pædagogiske læreplan skal evalueres hvert andet år, og der skal dokumenteres om de valgte metoder og aktiviteter indfrier de opstillede mål for den seks læreplanstemaer. Det skal ligeledes fremgå, hvordan dagtilbuddet vil følge op på evalueringen. Evalueringen af de pædagogiske læreplaner i Greve Kommune gennemføres i foråret Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Nedenfor kan man se, hvordan dagtilbuddene har angivet, at de ville prioritere arbejdet med de enkelte læreplanstemaer for de 0-2 årige. Som udgangspunkt skal alle læreplanstemaer prioriteres lige højt, men dagtilbuddene kan vælge at lægge mere vægt på nogle temaer end andre i en periode bl.a. under hensyn til børnegruppens behov. Som det fremgår har dagtilbuddene samlet set angivet, at de ville prioritere arbejdet med de 0-2åriges børns sprog højeste i den seneste læreplansperiode. Naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier samt krop og bevægelse er de læreplanstemaer, som er blevet prioriteret lavest. Ser vi på dagtilbuddenes prioritering af arbejdet med de enkelte læreplanstemaer for de 3-6 årige er billedet lidt anderledes. Her har dagtilbuddene samlet set angivet, at de ville prioritere arbejdet med børnenes sociale kompetencer højest og dernæst børnenes sproglige udvikling. Kulturelle udtryksformer og værdier samt krop og bevægelse er de læreplanstemaer, som er blevet prioriteret lavest. Den kommende evaluering af de pædagogiske læreplaner vil vise, hvordan dagtilbuddene rent faktisk har arbejdet med de seks læreplanstemaer. Resultater for de 0-2-årige Resultater for de 3-6-årige 6.2. Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner Nedenfor kan man se, hvordan dagtilbuddene har angivet, hvilke værktøjer de vil bruge i arbejdet med at dokumentere deres arbejde med de seks læreplantemaer i forhold til, henholdsvis de 0-2-årige og 3-6- årige. I forhold til de 0-2-årige er det dokumentation i form af foto og iagttagelser/observation dagtilbuddene angiver de vil bruge i størst udstrækning. Ser man på spredningen mellem de tre børnegrupper 24

25 (børnegruppen generelt, børn med særlige behov, tosprogede børn) inden for de forskellige dokumentationsformer kan man se, at der i forhold til de tosprogede børn i højere grad vil blive anvendt læringshistorier og børneinterview. I forhold til børn med særlige behov er billedet, at der hyppigere vil blive anvendt iagttagelse/observationer sammenlignet med børnegruppen generelt og tosprogede børn. I forhold til de 3-6-årige som helhed angiver dagtilbuddene, at de i størst udstrækning vil anvende foto og læringshistorier som dokumentation for deres arbejde med de seks læreplanstemaer. Ser man på spredningen mellem de tre børnegrupper i forhold til de forskellige dokumentationsformer, vil der blive anvendt læringshistorier i lidt større udstrækning i forhold til de tosprogede. Iagttagelser/observationer vil stort set blive anvendt lige meget i forhold til børnegruppen generelt, børn med særlige behov og tosprogede børn. Video vil i højere grad blive anvendt som dokumentation i forhold til børn med særlige behov. Greve Kommune har i flere institutioner uddannet personale til at arbejde med Marte Meo-metoden specielt i arbejdet med børn med særlige behov, men også i forhold til arbejdet med børnegruppen generelt. Derfor vil elementer fra denne metode -iagttagelser/observationer, foto og video naturligt indgå som en stor del af de valgte dokumentationsværktøjer. De tilsyneladende forskelle i brugen af de forskellige dokumentations værktøjer alt efter hvilken børnegruppe, der er tale om børnegruppen generelt, børn med særlige behov eller tosprogede børn - vil være et område, der vil være fokus på fremadrettet i forbindelse med læreplansarbejdet. Hvilke værktøjer - resultater for de 0-2-årige 25

26 Hvilke værktøjer - resultater for de 3-6-årige 6.3. Metoder anvendt til evaluering af arbejdet med læreplaner Nedenfor kan man se, hvilke metoder dagtilbuddene har angivet, at de vil bruge i evalueringen af arbejdet med de seks læreplanstemaer i forhold til de 0-2-årige og de 3-6-årige generelt og i forhold til børn med særlige behov indenfor de to aldersgrupper. Som det kan ses nedenfor vil dagtilbuddene hovedsageligt anvende SMITTE-modellen og brugertilfredshedsundersøgelser, hvis man ser på børnegruppen generelt. I forhold til 0-2-årige er der også en del der vil anvende TRAS skemaer. I forhold til de 3-6-årige er der også en del der vil anvende TRAS skemaer, men flere vil anvende læringshistorier. Ser vi på børn med særlige behov vil dagtilbuddene hovedsageligt anvende SMITTE-modellen, brugertilfredshedsundersøgelser og TRAS skemaer i arbejdet med børnene. Der er et klart billede af, at TRAS-skemaer anvendes hyppigere i forhold til børn med særlige behov end børnegruppen generelt. SMTTE-modellen er et planlægnings- og evalueringsværktøj, som er nemt tilgængeligt og giver et godt over overblik over både den pædagogiske proces, de nødvendige tiltag for at nå målet samt evaluering af målopfyldelsen, hvorfor denne evalueringsmodel ses som den absolut foretrukne. TRAS er et evalueringsværktøj, der er specielt egnet til evaluering af indsatsen i arbejdet med børn med særlige behov samt børn med sproglige vanskeligheder, og derfor er der også et klart billede af, at brugen af TRAS-skemaer er en foretrukken evalueringsmetode i arbejdet med børn med særlige behov. 26