ET BILLEDE AF KVALITETEN I GREVE KOMMUNES DAGTILBUD 3 DET SAMLEDE BILLEDE 4 RAMMERNE FOR DAGTILBUD I GREVE KOMMUNE 8 BØRNENES TRIVSEL OG UDVIKLING 17

Transkript

1 FÆLLES KVALI TETSRAPPORT ET BILLEDE AF KVALITETEN I GREVE KOMMUNES DAGTILBUD NOVEMBER 2010 CENTER FOR DAGTILBUD

2 INDHOLD ET BILLEDE AF KVALITETEN I GREVE KOMMUNES DAGTILBUD 3 DET SAMLEDE BILLEDE 4 RAMMERNE FOR DAGTILBUD I GREVE KOMMUNE 8 Faktuelle oplysninger på dagtilbudsområdet 8 Faktuelle oplysninger om børnehusene og dagplejen 10 BØRNENES TRIVSEL OG UDVIKLING 17 Brugen af kvalitetsfremmende redskaber 17 Børneundersøgelse blandt skolestarterne i dagtilbuddene 18 Forældreundersøgelse om børnenes trivsel 22 Børnemiljøvurderingen 26 Evaluering af de pædagogiske læreplaner 31 MEDARBEJDERNES ARBEJDSVILKÅR 33 Brugen af kvalitetsfremmende redskaber 33 Sygefravær og personaleomsætning 34 Arbejdspladsvurderingen 36 DE PÆDAGOGISKE KOMPETENCER 43 Brugen af kvalitetsfremmende redskaber 43 Kompetencekort 43 Uddannelsesniveau 48 Kompetenceudvikling 51 DEN PÆDAGOGISKE KONSULENTS VURDERING 55 DEN GODE HISTORIE: 56 2

3 ET BILLEDE AF KVALITETEN I GREVE KOMMUNES DAGTILBUD I Greve Kommunes dagtilbud har vi valgt at sætte fokus på kvalitet. Det gør vi, fordi børnenee skal have de bedst mulige dagtilbud, og fordi vi ved, at der altid er noget, vi kan gøre endnu bedre. Derfor har vi samlet vores om kvaliteten i kvalitetsrapporterr for de enkelte børnehuse/dagplejen. Ledelsen i hvert børnehus/dagplejen vurderer i dialog med personalet den om kvalitet, som deres kvalitetsrapport giver. På baggrund af denne vurdering udarbejder hvert børnehus/dagplejen en plan for hvilke projekter, initiativer og opmærksomhedspunkter, de fremover skal sætte fokus på. Det er nemlig vigtigt for os, at vi ikke blot samler om kvaliteten, men at vi også bruger dennee til at udvikle kvaliteten i de enkelte dagtilbud. Børnehusenes/dagplejens egne kvalitetsrapporter er et internt udviklingsredskab, som skal kunne bruges løbende og tæt på hverdagen og derforr offentliggøres de ikke. Som opfølgning på børnehusenes/dagplejens kvalitetsrapporter inviteres hvert børnehus/dagplejen til en kvalitetssamtale med Center for Dagtilbud, hvor vi drøfter, hvad der går godt og hvor der er behov for udvikling. På baggrund af børnehusenes/dagplejens kvalitetsrapport udarbejder vi en fælles kvalitetsrapport for hele dagtilbudsområdet. Det er den, du sidder og læser nu. I den fælles kvalitetsrapport, giver vi en samlet vurdering af kvaliteten i alle dagtilbuddene som helhed, hvor vi ser på de bagvedliggende rammer, børnenes trivsel, de voksnes arbejdsvilkårr og de voksnes kompetencer, da vi mener, at alle disse forhold er vigtige for at sikre kvalitet i dagtilbuddene. Center for Dagtilbud bruger den fælles kvalitetsrapport til at følge og understøtte udviklingen af kvaliteten på dagtilbudsområdet som helhed. Den fælles kvalitetsrapport er et billedee af kvaliteten. Billeder indfanger et begrænset område af virkeligheden, hvad der ligger uden for kameraets linse i tid og sted, ses ikke på et billede. Det betyder ikke, at det ikke er betydningsfuldt, blot at det ikke med på dette billede. Med kvalitetsrapporten ønsker vi at give et billede af kvaliteten i Greve Kommunes dagtilbudd i tillid til, at vi på baggrund af dette kan få større indsigt i, hvad vi kan gøre endnu bedre. God fornøjelse! Vibeke Lindahl Centerchef Center for Dagtilbud 3

4 DET SAMLEDE BILLEDE I dette afsnit gives en sammenfattende opsamling på kvaliteten i Greve kommunes dagtilbud. I den fælles kvalitetsrapport beskrives og vurderes dagtilbudsområdet i Greve Kommune som helhed. Det betyder, at de udfordringer og problemstillinger som fremhæves i den fælles kvalitetsrapport ikke nødvendigvis gælder for alle dagtilbuddene. Hvert børnehus/dagplejen har deres egen kvalitetsrapport, som mere konkret viser, hvor de gør det godt og hvor de har nogle udfordringer, de skal arbejde med. RAMMERNE FOR DAGTILBUDDENE Kapacitetstilpasning Kvalitetsrapporten viser, at der i 2009 var en overkapacitet af pladser til de 0 2årige i kommunen, hvilket er en tendens, der også kan ses i de befolkningsprognoser, der udarbejdes for hele kommunen. På baggrund heraf er der i 2010 løbende foretaget kapacitetstilpasninger i daginstitutionerne og i dagplejen, en tendens der fortsætter i de kommende år. Børn med særlige behov Der er en stor spredning mellem børnehusene i forhold til andelen af børn, der enten får støtte i alment dagtilbud eller som modtager specialpædagogisk bistand. Det skyldes formodentlig børnenes forskellige behov for støtte i de forskellige børnehuse, men det er tankevækkende, at nogle børnehuse har en andel af børn, der modtager specialpædagogisk bistand på mellem 14 og 19 %. På den baggrund vil det være relevant fremadrettet at undersøge om der en ensartet praksis i og omkring børnehusene i forhold til børn med særlige behov. BØRNENES TRIVSEL Børnene om deres dagtilbud Greve Kommune har gennemført en børneskemaundersøgelse blandt de børn, der skulle starte i skole i august Undersøgelsen viser, at børnene generelt er glade for at gå i børnehave (95 %). Børnene er også glade for de udendørsfaciliteter, der er i deres institution. Børnenes svarer også, at de er glade for de voksne i børnehaven og at de voksne lytter til dem. Det er positivt. Men en af de ting, der bl.a. fremadrettet skal arbejdes med i dagtilbuddene er drilleri og mobning. Hele 78 % af børnene svarer i spørgeskemaet, at der er nogen i børnehaven, der driller og 34 % svarer, at de selv har været med til at drille. Der er allerede en indsats i gang rundt omkring i institutionerne i forhold at modvirke mobning. Denne indsats skal fortsat styrkes og udbygges. En anden ting, der skal sættes fokus på fremover, er børnenes oplevelse af mulighederne for at lege vildt i institutionen og mulighederne for at lege i fred og have et sted, hvor man kan slappe af og hvile sig. En del af børnene oplever ikke, at der er muligheder herfor. Institutionerne vil have fokus herpå fremover og vil prøve at synliggøre mulighederne for børnene og forbedre mulighederne der, hvor de ikke er optimale. Forældrenes oplevelse af dagtilbuddene Forældrespørgeskemaundersøgelsen viser, at hovedparten af forældrene oplever (95 %), at personalet er omsorgsfuldt i samværet med deres barn og ligeledes har en god kontakt med barnet. Tryghed og omsorg er en afgørende del af kerneydelsen og en forudsætning for børnenes trivsel og udvikling. Derfor er det godt, at så mange forældre har den oplevelse af dagtilbuddene. Tryghed og omsorg er noget alle dagtilbud lægger stor vægt på. Det er ligeledes positivt at en stor del af forældrene (89 %) har en oplevelse af, at deres barn har gode venner og legerelationer i dagtilbuddet, fordi det er vigtigt for børnene at have gode venner og relationer i hverdagen. 4

5 Den del af den daglige omsorg, som handler om afleverings og afhentningssituationerne, er der mulighed for yderligere at udvikle og forbedre. 80 % af forældrene oplever, at personalet er med til at skabe en god atmosfære, når børnene skal hentes, men 20 % oplever det i mindre grad eller slet ikke. 86 % af forældrene oplever, at personalet modtager deres barn på en god og personlig måde ved aflevering, men de sidste 14 % oplever det i mindre grad eller slet ikke. Derfor er det et område, der forsat vil blive sat fokus på i dagtilbuddene. I forhold til forældrenes oplevelse af deres barns muligheder for at få oplevelser og udfordringer i dagtilbuddene er der også nogle områder, der fremover skal arbejdes med i dagtilbuddene. Det gælder særligt i forhold til forældrenes oplevelse af personalets bidrag til at fremme børnenes forståelse for naturen og kulturelle værdier samt personalets bidrag til, at børnene får kulturelle oplevelser. Det er områder, der allerede arbejdes med i alle dagtilbud, da det er temaer, som indgår i de pædagogiske læreplaner. Samarbejdet mellem forældre og dagtilbud er vigtigt for både forældre, børn og personale. Generelt er forældrene tilfredse med forældresamarbejdet, men der er særligt et af spørgsmålene, hvor en større andel (27 %) svarer, at personalet i mindre grad eller slet ikke er gode til at informere om deres barns hverdag i dagtilbuddet. Forældresamarbejdet vægtes højt i alle dagtilbuddene og det vil være et område som hele tiden kan udvikles og gøres bedre. Børnemiljø Overordnet vurderer institutionerne og dagplejen, at børnene har et godt børnemiljø i Greve Kommunes dagtilbud. Det gælder både, hvad angår det psykiske, fysiske og æstetiske børnemiljø. Men der er særligt tre områder, hvor der er udviklingsbehov: Det ene vedrører det fysiske børnemiljø vedr. rengøringsstandarden, som forældreundersøgelsen også fremhæver. Det gælder i forhold til institutionerne og legestuerne, men ikke i forhold til dagplejehjemmene. Det andet handler om det psykiske børnemiljø i institutionerne, hvor 27 % af institutionerne svarer, at de i høj grad eller nogen grad ser tendenser til mobning blandt børnene, en problematik børnene også selv peger på i børnespørgeskamundersøgelsen. Det tredje er i forhold til det æstetiske børnemiljø i legestuerne, hvor dagplejepædagogerne vurderer, at 67 % af legestuerne i mindre grad eller slet ikke har en æstetisk indretning, der retter sig mod børn. Baggrunden herfor kan være, at en del af legestuerne er etableret i lånte lokaler, der ikke er Dagplejens egne, hvilket også vanskeliggør en forbedring af det æstetiske børnemiljø i disse legestuer. Læreplaner Det er Center for Dagtilbuds oplevelse, at dagtilbuddene nu er fortrolige med at udarbejde de pædagogiske læreplaner. Der lægges et stort arbejde i opgaveløsningen, og institutionerne betragter de pædagogiske læreplaner som konkrete værktøjer i den pædagogiske praksis. Evalueringsarbejdet volder dog fortsat en del vanskeligheder. Fx har nogle dagtilbud ikke anvendt den besluttede evalueringsmodel, andre steder er samspillet med Børne og Ungepolitikken ikke tilstrækkelig tydelig og endelig er der nogen, som mangler en beskrivelse af, hvordan bestyrelsen er blevet inddraget. Der er derfor stadig brug for opmærksomhed i forhold til at styrke evalueringen. 5

6 DE VOKSNES ARBEJDSVILKÅR Sygefravær Der er en stor spredning mellem dagtilbuddene, når man kigger på sygefraværet i de enkelte dagtilbud. Det skyldes bl.a., at nogle dagtilbud er blevet særligt hårdt ramt af få medarbejdere, som har været langtidssyge. Det har en stor betydning for sygefraværet i negativ retning. Lederne i kommunens dagtilbud har generelt stort fokus på sygefraværet både i forhold til arbejdsmiljø og trivsel, men også i forhold til kulturen omkring det at melde sig syg. Men det er bemærkelsesværdigt, at både sygefraværet og personaleomsætningen er højere i de rene kommunale børnehaver end de øvrige kommunale dagtilbud. En mulig forklaring herpå kan være, at der i gennemsnit er flere børn pr. voksen i børnehaverne end i dagplejen, vuggestuer og integrerede institutioner. Fremadrettet vil der blive sat fokus på denne problematik. Arbejdspladsvurdering (APV) I børnehusene er der introduceret et nyt APV koncept, som tager udgangspunkt i en løbende dialog i institutionerne om de gode forhold og udfordringerne i arbejdsmiljøet. Tilbagemeldingen fra institutionerne i forhold til brugen af konceptet har været positive. 2/3 af alle de arbejdsmiljøudfordringer, der er peget på, forventes at kunne løses på kort sigt. I forhold til det fysiske arbejdsmiljø er der overvejende udfordringer på tre områder: Det drejer sig om støj, ergonomi og indeklima. Til imødegåelse heraf er alle institutioner indbudt til deltagelse i et støj og ergonomiundervisningsforløb. 2/3 af udfordringer vedr. indeklimaet forventes løst på kortsigt via ændret adfærd og indretning. De mere langsigtede problematikker vedr. indeklimaet, som typisk handler om ventilation eller bygninger, skal løftes i en langsigtet prioritering. I forhold til det psykiske arbejdsmiljø peger institutionerne på to forhold: Kollegiale relationer og samarbejdet personalet imellem samt økonomiske udfordringer om opleves som et pres på fagligheden. 5/6 af alle psykiske udfordringer forventes løst på kort sigt. I forhold til dagplejen er arbejdspladsvurderingen gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. Den viser, at dagplejerne oplever, at de fysiske forhold i dagplejehjemmene er tilfredsstillende på alle områder. Dagplejens udfordringer og indsatser til forbedring af arbejdsmiljøet handler primært ergonomi, støj i legestuerne, procedure for skadestuebesøg, krav om røgalarmer og brandkursus samt retningslinjer for opbevarelse af kemikalier. DE VOKSNES KOMPETENCER Kompetenceudvikling og uddannelsesniveau I forhold til personalets gennemsnitlige kompetenceniveau placerer næsten alle dagtilbud sig mellem gennemsnitlig og omfattende på de fleste kompetenceområder, hvilket må siges at være positivt. Ser man på graden af kompetencer indenfor de enkelte kompetenceområder, bør der fremadrettet arbejdes på, at minimere antallet af medarbejdere med minimal eller begrænset, inden for de kompetenceområder der er mest centrale, når man arbejder med børn. Denne prioritering bør derfor afspejle sig i den fremtidige efteruddannelsesindsats i de enkelte dagtilbud. Der er stor spredning i personalets formelle uddannelsesniveau børnehusene/dagplejen i mellem. Greve Kommune har en målsætning om, at minimum 60 % af personalet bør have en pædagogisk uddannelse i institutionerne. 7 ud af 11 børnehuse (inkl. de tre institutioner uden for børnehus, men eksklusiv dagplejen) havde en lavere andel af pædagogisk uddannet personale i 2009 og levede således ikke op til målsætningen. Center for Dagtilbud har taget problematikken op med de relevante børnehuse med henblik på fremadrettet at få en større andel af pædagogisk uddannet personale i institutionerne. Børnehusene prioriterer det ved fremtidig rekruttering. 6

7 Omkring halvdelen af alle Greve Kommunes ledere på dagtilbudsområdet har eller er i gang med en diplomuddannelse i ledelse, hvilket er positivt. Den sidste halvdel skal fortsat tilskyndes til og gives mulighed for at tage en lederuddannelse. Generelt er det positivt, at børnehusene/dagplejen prioriterer medarbejdernes kompetenceudvikling, men der er meget stor spredning mellem de enkelte børnehuse/dagplejen i forhold til midler anvendt til kompetenceudvikling og antallet af kompetenceudviklingsdage pr. medarbejder Der bør fremadrettet tilstræbes en mere ensartet kompetenceudviklingsaktivitet imellem de enkelte børnehuse/dagplejen, da alle medarbejdere i Greve Kommunens dagtilbud skal have mulighed for løbende kompetenceudvikling, til gavn for såvel den enkelte medarbejder som børnene i dagtilbuddene. 7

8 RAMMERNE FOR DAGTILBUD I GREVE KOMMUNE På de følgende sider præsenteres Greve Kommunes dagtilbud på baggrund af en række faktuelle data. Der er tale om en række nøgletal og data, som tilsammen kan give et billede af, hvilke forhold der sætter rammerne for arbejdet i dagtilbuddene i Greve Kommune. Alle data i nedenstående afsnit vedrører år FAKTUELLE OPLYSNINGER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET ØKONOMI Bruttodriftsudgifter i alt (regnskab) 1 Bruttoudgifter pr. barn (regnskab) Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlet antal børn 2 Kroner Kroner Kroner Antal Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner / Pasning af egne børn Max et år pr. barn Søskendetilskud Total Samtlige bruttodriftsudgifter eksklusiv anlægs og ejendomsrelaterede udgifter m.m. Det vil sige, at det er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 2 Antal børn opgøres som hele årsværk. 3 En institution skiftede status fra børnehave til integreret institution pr. 1. august 2009, men er alene medregnet under integrerede institutioner. 8

9 KAPACITET Indskrevne børn 4 Belægnings procent 5 Pladser i alt Antal % Antal 0 2 årige i dagpleje % årige i daginstitution % årige i daginstitution % I alt % FORÆLDREBETALING 6 Forældrebetaling for fuldtidsplads Forældrebetalingsandelen 7 pr. år Kroner % Vuggestue Børnehave Integrerede institutioner 0 2 år Integrerede institutioner 3 5 år Dagplejen ÅBNINGSTID Gennemsnitlig fuld åbningstid i en normal uge 8 timer Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år 9 Vuggestue 52 2 Børnehave 52 2 Integrerede daginstitutioner 52 2 Dagplejen 48 2 dage 4 Børn opgøres i årsværk, et barn der benytter dagtilbuddet fra tæller således for 0,75 årsværk. 5 Belægningsprocenten er forholdet mellem antal indskrevne børn og antal disponible pladser, beregnet som et gennemsnit over et helt år. 6 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 7 Forældrebetalingsandelen opgjort i procent af beregningsgrundlaget (jf. Vejledning om Dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap ). 8 En normal uge er en uge med fem hverdage og ingen lukkedage. 9 Lukkedage uden pasningsordning: Den 5. juni og den 24. december. Løsrevne lukkedage: Fredag efter Kr. Himmelfart, 3 dage før påske samt december (Men der holdes ikke lukket disse dage, hvis mere end 40 % af forældrene til børnene i institutionen ønsker pasning). 9

10 FAKTUELLE OPLYSNINGER OM BØRNEHUSENE OG DAGPLEJEN GREVE KOMMUNES DAGTILBUD ER ORGANISERET PÅI FØLGENDE MÅDE: Navn: Institutionstyper: Særlige kendetegn eller profiler Børnehuset Eventyrhuset 10 Børnehuset Firkløveren Børnehuset Jupiter Børnehuset Nordlyset Børnehuset Syvstjernen Børnehuset Troldelunden Børnehuset Sirius Børnehuset Karlsvognen (selvejende) Børnehuset Karlslunde strand (selvejende) Nældebjerg børnegård (selvejende) Abels Hus, børnehave Tejstgården, børnehave Troldebo, integreret institution Trekløveren, vuggestue Grevehaven, børnehave Ungdomsgården, børnehave Årstiderne, integreret institution Kæret, vuggestue Mosebo, børnehave Blåbærhaven, børnehave Holmebo, integreret institution Vibemosen, integreret institution Krogårdens Vuggestue Solsikken, børnehave Nova, integreret institution Kernehuset, integreret institution Familieinstitutionen Grøften, integreret Luna, vuggestue Noah s ark, børnehave Toftegården, integreret institution Tune vuggestue Tune Børnehave Lundegårdens Børnehave Vesterbo, børnehave Nørregården integrerede institution Lundebo integrerede institution Børnehaven Damager Møllehaven, integreret institution Dammen, integreret institution Solstrålen, integreret institution Eriksminde vuggestue Prinsesseparkens vuggestue Eriksminde børnehave Prinsesseparkens børnehave Blågårdsvej børnehave Lillebo, børnehave Sandrøjel, integreret institution Egedal Vuggestue Børnehaven Åsagergård Vuggestuen Åsagergård Strandhuset, integreret institution Integreret institution Mange intelligenser Fordybelse og nærhed Tryghed og skolestart Tryghed og oplevelser Tryghed, anerkendelse, æstetisk miljø Musik og rytmik Kulturelle oplevelser Inklusion Rytmik for 2årige Fri for mobberi Omsorg for det enkelte barn Funktionsbaseret stuer/samarbejde på tværs Stort fokus på sproglig udvikling Trafikpolitik og trafiksikkerhed Samarbejde med børnenes familier Reggio Emilia/Barnets spor Sang og bevægelse Natur Barnets spor Idræt Sang og musik Natur og bevægelse Åben plan, værksteder, aldersopdelte hjemmegrupper, skolegruppe og busgruppe. Primærgrupper, aldersopdelte aktiviteter, busgruppe. Aldersopdelte grupper og Åbne døre Åben plan, aldersopdelte grupper, busgruppe Har fået nyanlagt legeplads i 2010 Har Christianiacykler til ture ud af huset Mindre børnehave, arbejder årstidsbestemt Strukturen/indretningen er funktionsopdelt Mindre børnehave, åben plan institution Større institution, der bl.a. har høns Basisgruppe for børn med hørevanskeligheder Har Christianiacykler til ture ud af huset Arbejder funktionsopdelt, stort udendørs legeområde og ny legeplads. Arbejder med sansemotorik, Christianiacykler Arbejder med udelivet, har krybdyr og padder Arbejder med det anerkendende børnesyn 10 Eventyrhuset og Syvstjernen blev sammenlagt til ét børnehus pr. 1. marts 2010 og hedder nu Børnehuset Pinocchio. 10

11 Institutioner uden børnehus (selvejende) Tjørnelyparkens vuggestue Tjørnelyparkens børnehave Børnehuset Syd Selvværd og sociale kompetencer, sund kost Sprog, fællesaktiviteter, social udvikling Sprog, bevægelse og natur Dagplejen 5 dagplejegrupper Ro, tryghed og læring REGNSKAB OG BØRNETAL 11 : Regnskab løn Regnskab drift Børn (0 2 år) Børn (3 6 år) Medarbejder e (årsværk) Børn pr. pædagogisk medarbejder Dagplejen kr kr ,0 3,0 Eventyrhuset kr kr ,8 7,7 Firkløveren kr kr ,0 8,2 Jupiter kr kr ,9 6,6 Karlslunde Strand kr kr ,5 5,6 Karlsvognen kr kr ,4 6,4 Nordlyset kr kr ,6 5,2 Nældebjerg børnegård kr kr ,6 7,7 Sirius kr kr ,1 6,1 Syvstjernen kr kr ,6 7,5 Troldelunden kr kr ,1 6,3 Udenfor børnehus kr kr ,0 5,5 Alle dagtilbud kr kr ,2 1850,3 528,5 5,7 11 Børn og medarbejdere regnes i hele årsværk. Bemærk at et lavt antal børn pr. pædagogisk medarbejder kan skyldes, at en børnehave har mange 2 årige børn, eller at et dagtilbud har flere børn, der beregnes ekstra ressourcer til uden at de får en specifik specialindsats fx børn der tæller for to. 11

12 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV INTEGRERET I ALMENE DAGTILBUD 12 Total antal børn pr Børn med støtte i alment dagtilbud pr Børn i specialgrupper pr Børn med specialpædagogisk bistand pr Antal % Antal % Antal % Dagplejen ,00% 0 0,00% 12 4,36% Eventyrhuset ,62% 6 3,70% 17 10,49% Firkløveren ,80% 0 0,00% 36 14,46% Jupiter ,22% 6 1,83% 38 11,62% Karlslunde Strand ,00% 0 0,00% 17 9,04% Karlsvognen ,47% 0 0,00% 53 15,63% Nordlyset ,33% 3 0,98% 22 7,19% Nældebjerg børnegård ,25% 0 0,00% 8 10,00% Sirius ,96% 0 0,00% 61 19,43% Syvstjernen ,00% 12 6,78% 20 11,30% Troldelunden ,85% 0 0,00% 46 14,15% Udenfor børnehus ,65% 0 0,00% 15 12,40% Alle dagtilbud ,87% 27 0,94% ,05% BØRN MED SÆRLIGE BEHOV I SÆRLIGE DAGTILBUD I Børn i særlige dagtilbud Børn med særlige behov i særlige dagtilbud uden for Greve Kommunes almene dagtilbud Antal 11 børn svarende til 9,5 heltidspladser 12 Børn med støtte i alment dagtilbud (Dagtilbudslovens 4, stk. 2) samt Børn i specialgrupper (Dagtilbudslovens 4 stk. 3) opgøres som antal børn, der modtager indsatsen pr. 30. september (dog opgøres børn med specialpædagogisk bistand (Folkeskolelovens 4 stk. 1) pr. 1. september, dette kan betyde en lille unøjagtighed i procentberegningen da denne er baseret på et samlet børnetal pr. 30. september) 13 Efter Servicelovens 32 12

13 SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3 ÅRIGE 14 Børnehuset/dagpl ejen Sprogvurderede 3 årige anbefalet: 3 årige pr. institution Generel indsats antal Generel indsats % Fokuseret indsats antal Fokuseret indsats % Særlig indsats antal Særlig indsats % Eventyrhuset ,87% 2 6,45% 0 0,00% Firkløveren ,96% 4 8,51% 2 4,26% Jupiter ,78% 2 2,47% 2 2,47% Karlslunde Strand ,00% 1 5,00% 1 5,00% Karlsvognen ,25% 2 3,17% 2 3,17% Nordlyset ,29% 0 0,00% 1 7,14% Nældebjerg børnegård ,64% 0 0,00% 0 0,00% Sirius ,70% 2 3,51% 2 3,51% Syvstjernen ,68% 0 0,00% 0 0,00% Troldelunden ,41% 1 1,45% 4 5,80% Udenfor børnehus ,73% 1 9,09% 0 0,00% Dagplejen ,00% 0 0,00% 0 0,00% I alt ,02% 15 3,30% 14 3,08% 14 Sprogvurdering af 3 årige (Dagtilbudslovens 11) opgøres som andelen af alle 3 årige tilbudt en sprogstimulerende indsats. Det betyder, at procenterne ikke summer til 100, da enkelte børn ikke er blevet sprogvurderet, fordi forældrene har takket nej til tilbuddet. 13

14 SPROGSCREENING OG SPROGSTIMULERING AF TOSPROGEDE SMÅBØRN PR. 30. SEPTEMBER Børnehuset/dagplejen Indmeldte børn i alt pr. 30. september To sprogede børn med behov for særlig sprogstimulering efter screening pr. 30. september Antal Antal % Eventyrhuset ,17% Firkløveren ,80% Jupiter ,53% Karlslunde Strand ,53% Karlsvognen ,59% Nordlyset ,15% Nældebjerg børnegård ,00% Sirius ,96% Syvstjernen ,13% Troldelunden ,92% Dagplejen ,00% Udenfor børnehus ,40% Alle dagtilbud i alt ,48% Børn i 15 timers sprogstimulering ,00% Alle dagtilbud plus 15 timers sprogstimulering ,65% 15 jf. folkeskolelovens 4a og efter 1. juli 2010 dagtilbudslovens

15 SKOLEUDSÆTTELSER VEDR. SKOLEÅRET 2009/2010 Børn der fyldte 6 år i kalenderåret Skoleudsættelser Drenge Skoleudsættelser Piger Skoleudsættelser i alt Antal Antal % Antal % Antal % Børnehuset Eventyrhuset ,5 1 1,9 7 13,4 Børnehuset Firkløveren , ,1 Børnehuset Jupiter ,8 1 1,3 4 5,1 Børnehuset Nordlyset , ,1 Børnehuset Syvstjernen , ,5 Børnehuset Troldelunden ,7 4 5,5 9 12,5 Børnehuset Sirius ,5 1 1, ,6 Børnehuset Karlsvognen ,1 2 2,1 4 4,2 Børnehuset Karlslunde strand , ,7 Nældebjerg børnegård , ,6 Institutioner uden børnehus ,1 1 3,5 3 10,6 Alle dagtilbud , , ,53 BEMÆRKNINGER TIL DE FAKTUELLE OPLYSNINGER Kapacitetstilpasning Belægningsprocenten var i 2009 relativ høj for både for 0 2årige i daginstitution (95 %) og 3 5årige i daginstitution (98 %). I forhold til 0 2årige i dagpleje var belægningsprocenten noget mindre, nemlig 87 %. Dette kommer også til udtryk i antallet af børn pr. dagplejer, som i gennemsnit var 3 børn pr. dagplejer i En dagplejer er normalt normeret til 4 børn, dog er nogle dagplejere normeret til et mindre antal børn, hvis der er tale om børn, som kræver en særlig støtte eller hvis dagplejeren ar gæstedagpleje eller på seniorordning. Der var således i 2009 en overkapacitet af pladser til de 0 2årige i kommunen, hvilket også er en tendens, der kan ses i de befolkningsprognoser, der udarbejdes for hele kommunen. De seneste befolkningsprognoser skønner nemlig, at der bliver færre børn i kommunen, der fremover skal have et pasningstilbud og derfor vil det være nødvendigt med en løbende kapacitetstilpasning på daginstitutionsområdet. På baggrund heraf er der i 2010 løbende foretaget kapacitetstilpasninger i daginstitutionerne og i dagplejen. Udviklingen i antallet af 0 5årige følges fortsat tæt. Børn med særlige behov Der er en stor spredning mellem børnehusene i forhold til andelen af børn, der enten får støtte i alment dagtilbud eller som modtager specialpædagogisk bistand. Det skyldes formodentlig børnenes forskellige behov for støtte i de forskellige børnehuse, men det er tankevækkende, at nogle børnehuse har en andel af børn, der modtager specialpædagogisk bistand på mellem 14 og 19 %. På den baggrund vil det være relevant fremadrettet at undersøge om der en ensartet praksis i og omkring børnehusene i forhold til børn med særlige behov. 15

16 Sprogscreening og sprogstimulering af tosprogede småbørn Ser man på opgørelsen over tosprogede børn med behov for særlig sprogstimulering viser den, at børnene primært er koncentreret på 3 børnehuse/ institutioner udenfor børnehus. Men det er interessant, at disse børnehuse ikke har samme høje andel af børn med særlige behov, som nogle af de øvrige børnehuse har, der ligger i mindre socialt belastede områder. Profil Alle børnehusene/dagplejen har i kvalitetsrapporten skulle beskrive, hvad der særligt kendertegner de enkelte børnehuse/institutioner og dagplejen. Det er meget forskelligt, hvordan de har gjort det, og beskrivelserne har meget forskelligt perspektiv. Nogle skriver, at de arbejder ud fra en anerkendende pædagogik eller har naturen som et vigtigt omdrejningspunkt. Andre igen beskriver, at de har en ny legeplads, Christianiacykler eller at de er en åben plan institution. For at sikre et mere ensartet og pædagogisk perspektiv vil Center for Dagtilbud fremadrettet sætte fokus på denne problemstilling i samarbejdet med distriktslederne og de tre ledere uden for børnehus. 16

17 BØRNENES TRIVSEL OG UDVIKLING Børnenes trivsel og udvikling er kernen i dagtilbuddenes kvalitet. I det følgende præsenteres forskellige indikatorer på kvaliteten i dagtilbuddene set ud fra perspektivet: Børnenes trivsels og udvikling. Først ses på om børnehusene/dagplejen bruger de kvalitetsfremmende redskaber de har fået stillet til rådighed. Derefter vises resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt de skolestartende børn i institutionerne og resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle børnenes forældre. Dernæst ses nærmere på børnemiljøet i form af børnemiljøvurderinger foretaget af de pædagogiske ledere/dagplejepædagogerne. Sidst præsenteres evalueringen af de pædagogiske læreplaner. For hver af de fire ovennævnte undersøgelser gives en kort vurdering af, hvad der går godt, og hvor der er behov for en øget opmærksomhed eller nye indsatser. Alle data i nedenstående afsnit er indsamlet i første halvdel af BRUGEN AF KVALITETSFREMMENDE REDSKABER Brugen af kvalitetsfremmende redskaber Resultat for alle børnehuse, dagplejen og institutioner uden for børnehus (sidstnævnte tæller for én) Slet ikke Delvist Fuldt ud Bemærkninger Dagplejen er ikke med, da Er Børnespørgeskema til skolestartere anvendt? 11 den ikke har skolestartende børn Er gennemført alle steder Er forældretilfredshedsundersøgelse gennemført? 12 men ikke med lige høj svarprocent Er PLP udfærdiget? 12 ER der fulgt op på sidste års PLP? 1 11 Er PLP evalueret med brug af Tegn på læring? 2 9 Er BMV udfærdiget? 12 Et børnehus skriver delvist, fordi de har brugt egen model. Et andet børnehus har ikke svaret på spørgsmålet. Er der udarbejdet handleplan for BMV? 3 9 Er der fulgt op på sidste års handlingsplan for BMV?