1 time 1 time. 6-by samarbejdet. - om hurtigere tog mellem byerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 time 1 time. 6-by samarbejdet. - om hurtigere tog mellem byerne"

Transkript

1 1 time 1 time 6-by samarbejdet - om hurtigere tog mellem byerne

2 Vision At binde Danmark sammen ved at skabe hurtig togtrafik mellem de største byer. 6-by samarbejdet - om hurtige tog mellem byerne Denne rapport er udgivet: november 2006 På opdrag af: 6-by samarbejdet Forfattere: Alex Landex og Otto Anker Nielsen, Center for Trafik og Transport Oplag: 600 eksemplarer Layout og tryk: TGS Group, Projektsekretariat: Henrik Sylvan Københavns Kommune Center for Byudvikling Telefon: by samarbejdet: Københavns Kommune Århus Kommune Aalborg Kommune Odense Kommune Esbjerg Kommune Randers Kommune IC4 De nye IC4-tog kan køre 200 km/t, og sammen med baneforbedringer er det nok til at opfylde visionen. Miljø Tog påvirker miljøet langt mindre end fly og bil. Godt for alle Investering i infrastrukturen forbedrer også forholdene for regionaltog og godstog. Pris Timemodellen koster 20 mia. kr. 2

3 Indledning De 6 største byer i Danmark ønsker at sætte fokus på, hvordan man kan skabe et effektivt jernbanesystem, der kan tilfredsstille byernes indbyrdes transportbehov, når vi ser 10 år frem i tiden. Ud over det statslige initiativ til at genoprette jernbanen over en periode foreslås det at staten udarbejder en plan, der nytænker jernbanens rolle. I korridorerne København-Aalborg/København-Esbjerg skabes godt 50% af Danmarks bruttonationalprodukt. Drivkraften i den fortsatte økonomiske vækst bygger bl.a. på tilstedeværelsen af et effektivt transportsystem. En moderne jernbane skal udgøre pulsen i byernes netværk - og her behøves mere end genopretning og øgede vedligeholdelsesaktiviteter for at undgå yderligere forfald af banen - her behøves nyinvesteringer. Denne rapport definerer et mål for udvikling af Danmarks kommende jernbanesystem med udgangspunkt i, at de tidsmæssige afstande forkortes betydeligt - rejsetiderne på jernbanen skal ned. Danmarks jernbanegeografi opbygges i 1-times moduler, således at tidsafstandene er let forståelige i form af attraktive og enkle køreplaner på følgende måde: København-Odense 1 time 19 min. 1 time Odense-Århus 1 time 42 min. 1 time Odense-Esbjerg 1 time 38 min. 1 time Århus-Aalborg 1 time 28 min. 1 time Randers-Aalborg 50 min. ½ time Ideen baserer sig på gode eksempler fra Holland og Schweiz, hvor de større byer udgør trafikale knudepunkter, hvor togene kører til eller fra på hele klokkeslæt. Det skal således muliggøres, at transporttiden f.eks. mellem Aalborg og København maksimalt udgør 3 timemoduler. Et andet eksempel er strækningen Esbjerg-København, der bør kunne tilbagelægges på 2 timer. Danmarks byer rykker dermed tættere på hinanden med hurtige tog fra centrum til centrum. Hele det overordnede net af InterCity-tog foreslås at køre i et fast S-togs-lignende mønster med faste minuttal, dvs. klokken Men rejsetiden på de danske baner er sakket bagud i forhold til vores nabolande. Hvis rejsetiden skal forbedres væsentligt er det nødvendig at bygge nye banestrækninger og opgradere eksisterende baner til minimum 200 km/t. Med hurtigere forbindelser mellem de største byer bliver afstandene i hele Danmark kortere! De øvrige byer i landet får også gavn af den kortere rejsetid. F.eks. kan lyntog fra det midt-vestlige Jylland over Trekantsområdet til hovedstaden køre turen ca. 30 min. hurtigere. Investeringer i hurtige togforbindelser har fordele for såvel erhvervslivet som private rejser. Forretningsfolk sparer rejsetid og kan nå flere møder. Medarbejdere har mulighed for at pendle længere, hvilket giver et mere fleksibelt arbejdsmarked og derved også fordele for erhvervslivet. Den høje økonomiske vækst medfører behov for høj tilgængelighed og bevægelsesfrihed for arbejdskraften. For private rejsende giver sparet rejsetid mulighed for flere fritidsture og besøg. Større aktionsradius giver større oplevelsesmuligheder. En nedbringelse af rejsetiden på jernbanen vil bidrage positivt til samfundsudviklingen i sig selv. Men den vil også bremse trængslen omkring de større byer og på motorvejsnettet, fordi flere vil vælge toget. Det er især vigtigt at nedbringe rejsetiden på de mest benyttede strækninger, så flest mulige passagerer får gavn af investeringerne. Det betyder - ud over investeringer i bybaner - at det er hovedstrækningerne mellem de største byer, der først skal have kortere rejsetid. Med højere hastigheder bliver togdriften billigere, hvilket på sin side kan give flere tog og/eller billigere rejser. Rejsetiden på jernbanenettet i Danmark er steget de seneste 10 år. Den ekstra rejsetid skyldes mangelfuld vedligeholdelse af skinner og signaler kombineret med en høj udnyttelse af den danske jernbane. Mens rejsetiden på jernbanenettet i Danmark er steget, har udlandet løbende investeret i højere hastighed og dermed mindre rejsetid. Eksisterende strækninger er blevet moderniseret og helt nye højhastighedsbaner er blevet bygget. Erfaringerne fra udlandet viser, at investering i jernbanen med henblik på at opnå korte, attraktive rejsetider skaber større efterspørgsel efter kollektiv trafik - rejsende vælger toget frem for bil eller fly. Også i Danmark viser al erfaring, at investering i jernbanen får flere til at rejse med tog. Banen til Københavns Lufthavn er ingen undtagelse, og den 4 mia. kr. store investering har vist sig at være en betydelig succes med mange daglige rejsende. Målt i antal passagerer er Kastrup station nu større end Århus H - og der findes allerede planer om, hvordan Kastrup kan udvides med flere perroner. Også de faste forbindelser over Storebælt og Øresund viser sig at tiltrække mange rejsende til banen. Disse store investeringsprojekter har åbnet for helt nye markeder, samhandel og kulturmuligheder, og er en del af forklaringen på den høje økonomiske vækst og udvikling i Danmark. Investeringerne i baneanlæggene på de faste forbindelser kostede i sig selv 25 mia. kr., og togene over broerne manifesterer sig i dag med en tilfredsstillende andel af den samlede trafikstrøm og er en god forretning for DSB og andre jernbaneoperatører.

4 Den danske bane er presset til det yderste Store dele af den danske jernbane er anlagt i 1800-tallet, hvor der var større behov for at betjene små byer end at køre med høj hastighed. Dengang revolutionerede det nye banenet fremkommeligheden. I dag er vejnettet i vidt omfang udbygget - det store motorvejs H er anlagt, og med trafikforliget i efteråret 2006 er det også besluttet at anlægge en række supplerende motorveje. Derudover var anlæg af ny infrastruktur også i 1800-tallet præget af politiske beslutninger, hvor hensyn til drift og samfundsøkonomi ikke altid vejede tungest. Da jernbanen stadig ligger der, hvor den oprindeligt blev anlagt, betyder det, at banen den dag i dag er meget snoet, og at togene må køre store omveje. Den snoede bane resulterer i mange hastighedsreduktioner, og sammen med de store omveje betyder det længere rejsetid for togene. Derfor er der behov for at rette banen ud, så banen bringes op til moderne standard. De eksisterende strækninger kan anvendes til lokaltog og gods, hvorved der for disse tog kan opnås en højere frekvens end i dag til glæde for brugerne. Danmark har i dag en af Europas mest trafikerede jernbaner, så fornyelse af spor og signaler er ikke altid nok. Problemet er, at hurtige tog indhenter langsommere tog, hvilket giver opbremsning og ventetid - dvs. rejsetiden forøges. Dette er særlig aktuelt på strækningen mellem København og Ringsted, hvor mange baner fletter sammen. Togene på denne strækning kører dagligt i kø på vej ind og ud af København. Holland Schweiz Danmark Storbritannien Belgien Luxemburg Tyskland Østrig Portugal Italien Frankrig Spanien Sverige Norge Irland Grækenland Togkm(x1000) pr km jernbane Der kører mange tog på det forholdsvis lille banenet i Danmark - målt på togkm i forhold til banekm. Danmark har Europas 3. mest intensivt udnyttede banenet. Når forskellige togtyper blandes sammen, dvs. godstog med lav fart og lyntog med høj fart, skaber det store problemer ved forsinkelser, hvis kapaciteten er fuldt udnyttet. udnyttes fuldt ud på mange strækninger. Hvis togtrafikken ikke skal stagnere, er det nødvendigt at udvide jernbanens kapacitet, som det sker i f.eks. Holland og Schweiz i disse år. Mia. km * Bane Vej * Skøn Udviklingen i persontransportarbejdet i Danmark. Biltrafikken er vokset med 50%, og togtrafikken er vokset 30%. Jernbanen har nydt godt af de faste forbindelser, men det har vejtrafikken også sammen med etablering af 400 km motorveje gennem de seneste 30 år. Rejsetiden i tog mellem de større byer i Danmark er desværre forringet. I 1997 kunne en togrejse mellem København og Esbjerg gøres på 2 timer og 35 minutter - i 2007 tager samme tur 2 timer og 57 minutter. Næsten 14% længere tid. Den forringede rejsetid skyldes bl.a., at der ikke er investeret tilstrækkeligt i jernbanens infrastruktur gennem de sidste år. Kun en mindre del af banenettet er elektrificeret, og signaler og spor er ikke fornyet. Sporene har en gennemsnitsalder på over 30 år - og der er stadig 60 år gamle signalanlæg i brug. Minutter Odense Esbjerg Århus Randers Aalborg Rejsetider fra København. Rejsetiden fra København til Århus er fra 1997 til i dag forlænget med 13%, og til Esbjerg er den forlænget med 14%. Opstår der forsinkelser, spredes de hurtigt til resten af landet. Væksten i trafikken har været markant i mange år. Trængslen omkring de større byer er tiltagende, og det antal kilometer folk rejser er vokset år for år. Biltrafikken gennem de seneste 20 år er steget med godt 50%, og for banen er det 30%. Der har aldrig rejst så mange med toget som nu, og kapaciteten 4

5 Vision At binde Danmark sammen ved at skabe hurtig togtrafik mellem de største byer I dag ligger Danmark i bunden når det gælder rejsetider med tog. Kun bjerglandet Schweiz ligger dårligere. I Schweiz er banerne dog langt hurtigere end vej. Med indførelse af hurtigere togforbindelser på de mest benyttede strækninger - strækningerne mellem de største byer i Danmark - vil de fleste passagerer komme til at opleve mærkbart kortere rejsetider. Aalborg Århus Randers Ledig kapacitet Næsten udnyttet Fuldt udnyttet København Roskilde Effekten af hurtigere togforbindelser kan sammenlignes med rejsetidsreduktionen ved indførelsen af IC-togene og åbningen af Storebæltsforbindelsen. Begge gange oplevede passagererne mærkbart kortere rejsetider, og flere valgte at benytte toget. I gennemsnit betød åbningen af Storebæltsforbindelsen, at rejsetiden blev forkortet med 0% på på rejser mellem Øst og Vest, og passagervæksten nåede op på 60% i en række relationer. Både erhvervs- og privatrejsende vil spare tid. Erhvervslivet vil kunne spare penge ved at medarbejderne kan komme hurtigere frem end med bil og samtidig kan tiden i toget udnyttes til arbejde. Esbjerg Odense Ringsted Kapacitetsbelastningen På to tredjedele af nettet er kapaciteten enten fuldt udnyttet eller også er der kun få muligheder for at indsætte ekstra tog. Og i givet fald kun ved at rokere rundt, evt. at nedsætte farten for de andre tog. Danmark er et af de lande i Europa, som har forsømt at investere i jernbanen. Vi befinder os stadig i diesel-lokomotivernes tidsalder med en af de mindst elektrificerede jernbaner i Vesteuropa. Også i forhold til de fleste Østeuropæiske lande har Danmark få elektrificerede strækninger. Den lille andel af elektrificerede strækninger gør det svært at opretholde en god drift med elektriske tog. Samtidig er det svært og dyrt at købe standardiserede tog til den danske jernbane. Bosnien Herz. Bulgarien Polen Rusland Slovakiet Ukraine Slovenien Ungarn Kroatien Rumænien Letland Markadonien Serbien Tjekkiet Litauen Estland Hviderusland Danmark 31% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Køge For private rejser, gør den hurtigere rejsetid det muligt at nå længere på den samme tid. Det bliver i større udstrækning muligt at benytte kulturelle tilbud i de større byer. Den kortere rejsetid med tog betyder at toget mellem de største byer vil blive et reelt alternativ til bilen. Togrejsen er hurtigere end turen i bil samtidig med at det er muligt at arbejde i toget, læse avisen på vejen eller blot slappe af uden at skulle koncentrere sig om trafikken. Frankrig Tyskland Spanien Italien Storbritannien Sverige Finland Norge Danmark Schweiz km/t Gennemsnitshastigheder for landets hurtigste tog Topfarten er i Danmark 180 km/t, men gennemsnitsfarten på det sted, hvor togene kommer hurtigst frem, er 138 km/t - nemlig for lyntoget uden stop Odense-Høje Taastrup. På alle andre strækninger ligger farten lavere. Elektrificeringsgrad Andel af banenet med elektriske tog i udvalgte lande. 5

6 Der skal fart i toget i Danmark I Europa har der de senere år været investeret massivt i nye baner - og tendensen fortsætter. Eksempelvis er Belgien ved at udvide deres net af højhastighedstog. Senest er Holland også ved at have færdigbygget en ny bane mellem Amsterdam og Rotterdam. Det samlede net af europæiske banestrækninger, hvor der tillades hastigheder på over 250 km/t, er nu ved at have nået en udstrækning på km. I en række europæiske lande, men også i flere asiatiske lande kører togene i dag med mere end 00 km/t. Forslagene i denne rapport om timemodellen bygger på 200 km/t. Frankrig Spanien Belgien Italien Sverige Tyskland Holland I drift Under anlæg Planlagt Km i 2004 Kilometer højhastighedsbane pr 1 mio. indbygger. I Frankrig er der ca km højhastighedsbane til TGV tog i brug. Holland vil inden længe have 120 km højhastighedsbane klar til drift mellem de største byer. Med de nye baner flyttes de hurtigste tog fra de nuværende baner til de nye baner og det frigiver dermed kapacitet. Investering i højhastighedsbaner har givet nyt liv til jernbanen. Højhastighedsbaner vinder markedsandele fra biltrafik, fly og bus. I Frankrig er flytrafikken mellem de store byer næsten væk - det er hurtigere at tage toget. Efter åbningen af Storebæltsbroen, hvor rejsetiden mellem København og Odense blev markant nedsat, er flyvning mellem de to byer ophørt. Samtidig tilbyder togene en langt højere frekvens. Togandel 100% 80% 60% 40% 20% 0% Rejsetid med tog i timer Fordelingen mellem tog og fly. Undersøgelser bl.a. fra vores nabolande indikerer en klar sammenhæng mellem rejsetid og hvor mange der vælger tog frem for f.eks. fly. Jo hurtigere tog, jo større markedsandel. Når der etableres højhastighedsbaner vælger flere at rejse med toget, og biltrafikken reduceres. Højhastighedsbaner mindsker imidlertid også trængslen på de eksisterende baner. Trængslen på banerne reduceres ved at de hurtigste tog i stedet kører på højhastighedsbanerne og derved ikke indhenter de langsommere tog. På den måde er det muligt at køre flere regionaltog og godstog på de eksisterende baner - endda ofte med bedre regularitet. Tysk ICE højhastighedstog. Højhastighedstog er tog, som kører mindst 200 km/t på eksisterende baner og mindst 250 km/t på nyanlagte baner. I EU er der 10 lande, som kører tog med mindst 200 km/t. Tidligere var højhastighedsbaner nytænkning, men i dag er det standard i mange lande. 6

7 Til/fra Kbh. 3 timer 38 min 2 timer 30 min 2007 Fremtid Til/fra Kbh. 4 timer 29 min 3 timer 2007 Fremtid Til/fra Odense 1 time 42 min 1 time 2007 Fremtid Danmarks trafikale pulsåre skal slå stærkere på jernbanen. Trængslen på vejnettet og den stadig forringede rejsetid med tog bremser væksten i samfundet. En fortsat høj velfærd og økonomisk vækst forudsætter moderne mobilitet. Europas lande tøver ikke i disse år med ambitiøse udbygningsprojekter på jernbaneområdet, dels i form af nyanlæg, dels ved at opgradere eksisterende strækninger til konsekvent 200 km/t. Aalborg Ved at mindske rejsetiden til timer fra Aalborg til København, Randers-København på 21/2 time, Århus henholdsvis Esbjerg til København på 2 timer og Odense-København på 1 time knyttes det store by-netværk sammen. Tilgængeligheden øges til byernes individuelle specialer og kompetencer, til kultur og oplevelser, til mennesker, forretning og handel. Esbjerg Århus Randers Odense Ringsted Roskilde København Køge Når rejsetiden med tog reduceres, styrkes mobiliteten og bevægelsesfriheden. Man kan bo i Odense og arbejde i København, Esbjerg eller Århus. Toget vil kunne udvikles til et mere attraktivt alternativ til bilen. Trængslen på motorveje såvel som indfaldsvejene omkring de større byer, vil reduceres. Eksempel på køreplan Til/fra Kbh. Til/fra Aalborg Til/fra Kbh. Til/fra Århus Aalborg 6:00 6:30 7:00 7:30 Randers 6:30 7:00 7:30 8:00 2 timer 57 min 2 timer 2007 Fremtid 3 timer 10 min 2 timer 2007 Fremtid 1 time 19 min 1 timer 2007 Fremtid 3 timer 01 min 2 timer 2007 Fremtid Århus 7:00 7:30 8:00 8:30 Odense 8:00 8:30 9:00 9:30 København 9:00 9:30 10:00 10:30 Esbjerg 16:00 16:30 17:00 17:30 Forslag til Baneplan: opgradering af spor og signaler til 200 km/t på eksisterende strækninger. etablering af ny banekapacitet over Sjælland til Ringsted, Fyn omkring Odense og på den jyske længdebane. fuld udnyttelse af mulighederne i de nye IC4-tog (200km/t). Odense 17:00 17:30 18:00 18:30 København 18:00 18:30 19:00 19:30 Rejsetidsbesparelse Kbh. Odense Esbjerg Århus Randers Aalborg Kbh. 24% 32% 34% 31% 33% Odense 0:19 39% 41% 35% 37% Esbjerg 0:57 0:38 45% 42% 42% Århus 1:01 0:42 1:06 19% 32% Randers 1:08 0:49 1:19 0:07 41% Aalborg 1:29 1:10 1:40 0:28 0:21 7

8 Baneplan med god økonomi Ny infrastruktur til hurtige tog mellem de store byer betyder store tidsbesparelser for togrejsende i Danmark. Hurtige togforbindelser betyder, at toget vinder markedsandele fra bilen - der vil blive færre bilture. De færre bilrejser er med til at begrænse trængslen på vejene. En investering i hurtigere togforbindelser kommer således både togpassagerer og bilister til gode. Hurtige tog giver en forskydning i hvilken transportform de rejsende vælger. Flere steder er togets markedsandele vokset markant med indførelse af højhastighedstog... 80% 60% 40% 20% 0% 24% 50% 14% Det er ikke kun de store byer, der får glæde af de hurtige togforbindelser - andre byer får også fordel af de hurtige tog. Når der anlægges nye baner aflastes de eksisterende baner. Ved anlæg af en ny bane mellem København og Ringsted via Køge vil det være muligt at køre flere og hurtigere regionaltog på den eksisterende bane mellem København og Roskilde, og derfra videre til eksempelvis Holbæk/Kalundborg, Ringsted og Næstved. En væsentlig motivation for de nye højhastighedsbaner i udlandet er netop aflastningen af de eksisterende baner. I Holland og Belgien er et af de vigtigste argumenter 54% 40% 72% Paris - Bruxelles Madrid - Sevilla Paris - Lyon Før højhastighedstog Med højhastighedstog Togets markedsandel af rejsende mellem byerne. Markedsandelen er vundet fra både bil og fly. Mellem Lyon og Paris er andelen af rejsende, der tager fly, faldet fra 31% til 7%. I det spanske eksempel er den større andel kommet fra landevejstrafikken, som faldt fra 60% til 34%. for en højhastighedsbane mellem Amsterdam og Bruxelles aflastningen af den eksisterende bane. Regionaltogene mellem Amsterdam og Rotterdam vil køre med højere frekvens efter åbning af den nye højhastighedsbane Når det bliver hurtigere at rejse internt i Danmark, bliver det også hurtigere at rejse til udlandet. Det er hurtigere at komme til lufthavnen, og med en god jernbaneinfrastruktur vil der komme flere og bedre internationale togforbindelser. Hurtigere togdrift og en begrænsning af vejtrængslen giver en bedre mobilitet. Når tilgængeligheden til arbejdspladser og dermed mobiliteten øges, bliver konkurrenceevnen over for udlandet også forbedret. Hurtig togtrafik er miljørigtig og er en af grundene til, at EUkommissionen bakker op om etablering af højhastighedsbaner. Målt på en indenrigsrejse med fly vil en tur mellem Århus og København præstere et energiforbrug, der er 10 gange så stort som en tilsvarende tur med højhastighedstog. Kører man turen i bil, bruger man i gennemsnit 4 gange så meget energi, og skaber dermed også tilsvarende større CO2-emissioner og partikelforurening. Går bilturen via en hurtigfærgeforbindelse, kunne man miljømæssigt set ligeså godt have valgt fly. Mj Højhastighedstog Bil Fly Energiforbrug ved rejser mellem København og Århus. Med højhastighedstog er energiforbruget og dermed også forureningen pr rejsende lavere end med de alternative transportformer. I lyset af transportsektorens voldsomt stigende CO2-udledning er det naturligt at styrke udbygning af jernbanen. 8

9 Spanske tog kører i dag med op til 350 km/t! Det er ikke kun passagererne, der får fordele af en hurtigere togtrafik - også selskaberne der driver togene får fordele. Kortere rejsetid betyder, at flere rejsende vil benytte toget. Det giver selskaberne, der driver togene, større driftsindtægter. Normalt kan flere passagerer i togene betyde, at der skal indkøbes flere tog. Men når togene kører hurtigere kan samme tog køre flere afgange end tidligere. Dermed udnyttes det rullende materiel bedre i forhold til antallet af passagerer. Dette gælder også mandskabet, der kan nå at køre flere ture når hastigheden øges. Samlet kan dette betyde billigere billetter og/eller højere frekvens. En investering i hurtigere togforbindelser er en investering i fremtiden. Der opnås en positiv spiral af fordele. Lavere billetpriser / højere frekvens Bedre driftsøkonomi Billigere drift Højere hastighed Flere passagerer Flere billetindtægter Bedre udnyttelse af tog og mandskab Fordele ved højere hastighed Højere hastighed giver flere passagerer Flere passagerer giver flere driftsindtægter Højere hastighed giver bedre udnyttelse af tog og mandskab Bedre udnyttelse af tog og mandskab giver mindre driftsomkostninger pr. rejsende Højere hastighed giver bedre driftsøkonomi Den gode spiral som følge af højere hastighed. Transportministeriet offentliggjorde i 1997 Baneplanudvalgets undersøgelse af forudsætningerne for indførelse af højhastighedstog i Danmark. Udvalget kortlagde en række muligheder for reduktion af rejsetiderne mellem de store byer herunder f.eks. København-Aalborg på 2 timer 45 min. Planen skitserer et investeringsbehov på ca. 20 mia. kr., der kan indgå i en etapevis udbygning. Etablering af København-Ringsted banen indgår blandt de udvalgte projekter. De driftsøkonomiske effekter af planen er positive, ligesom den findes at være samfundsøkonomisk lønsom med en gennemsnitlig forrentning på 7%. Passagerernes samlede tidsgevinster ville årligt løbe op i 11 mio. sparede timer. De udførte modelberegninger påviste en fremgang på 7 mio. passagerer i fjern- og regionaltog svarende til 1,0 mia. ekstra personkm. Eller 10-15% vækst i forhold til den nuværende togtrafik. 9

10 International erfaring og inspiration Jernbanerne i det Trans Europæiske Netværk (TEN-T) binder Europa sammen på tværs af landegrænserne. Banerne fra København til henholdsvis Esbjerg og Aalborg indgår i det Trans Europæiske Netværk. En god dansk infrastruktur er derfor ikke alene en forudsætning for moderne dansk togtrafik; den giver også mulighed for hyppige og direkte forbindelser til resten af Europa og Skandinavien. Hurtige togforbindelser mellem de større byer i Europa findes allerede, og flere linier kommer hele tiden til. Mia. passager-km Hurtige forbindelser Afstand Rejsetid Km/t Bruxelles - Paris 303 km 01: km/t Madrid - Sevilla 471 km 02: km/t Rom - Napoli 272 km 01: km/t Hamburg - Berlin 286 km 01: km/t Köln - Frankfurt 225 km 01: km/t London - Paris 435 km 02: km/t Stockholm - Malmö 625 km 04: km/t Højhastighedstog er med til at begrænse trængslen i luftrummet, da toget er attraktivt og konkurrencedygtigt for rejser Udviklingen i passager-kilometer i Europa. Trafikken i Europa med højhastighedstog er efterhånden omfangsrig og populær. Efterspørgslen er vokset til 80 mia. personkm, hvilket svarer til 12 gange persontrafikken på det danske banenet. Statistikken omfatter de 10 europæiske lande, der har sådanne tog. op til 800 km. Samtidig styrker højhastighedstogene de store lufthavnes position, da flere rejsende kan komme lettere til lufthavnen. F.eks. foregår mange af AirFrance indenrigsruter i dag med tog til og fra Paris Charles de Gaulle lufthavnen. En tilsvarende vision motiverer den nye højhastighedsbane mellem Amsterdam, Rotterdam og Bruxelles, der stopper ved lufthavnen i Amsterdam (Schiphol). Bl.a. i Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Italien kører kurvestyrede tog med op til 230 km/t som dette ICE-T. I stedet for at foretage en gennemgribende udretning af alle kurverne på baneinfrastrukturen kan der indsættes tog som det viste. For nærværende er det formentlig mest hensigtsmæssigt at bringe IC4-toget til at fungere ved mindst 200 km/t, og at investere i mere sporkapacitet og en fuld opgradering af sporet på hovedbanen, hvorved timemodellen kan realiseres. 10

11 Trans Europæiske Netværk på Transportområdet TEN-T omfatter bl.a.: København Frederikshavn / Esbjerg / Padborg København Rødby Hamburg På ikke mindre end km banestrækning køres der i dag med >200 km/t. Målet for TEN-T omfatter km i alt, så der mangler nu opgradering eller nyanlæg af km jernbane, hvoraf det forventes at Danmark etablerer sin andel på 500 km svarende til 2 1 /2% af det samlede net. Højhastighedstrækninger: helt nye baner i brug opgraderede eksisterende strækninger under anlæg eller planlagt Det trans-europæiske banenet har gennem de sidste 20 år gennemgået en voldsom udvikling. Højhastighedstog, der typisk er indrettet til at køre på eller 4 forskellige strømsystemer, krydser en lang række af Europas grænser. Togene udgør ofte kernen i det nationale fjerntogssystem. De klassiske InterCitytog kører stadig, men der er flere lande, hvor de hurtige tog tegner sig for mere end halvdelen af den samlede fjerntrafik. Sverige har allerede meget konsekvent opgraderet hovedbanenettet, som led i det EU-støttede projekt Nordisk Triangel (Stockholm-Oslo-Malmö). En stor del af de nord-syd og øst-vest gående strækninger i Tyskland er opgraderet eller udbygget med ny kapacitet til hastigheder >250 km/t. Mellem Skandinavien og Tyskland mangler banen gennem Danmark at blive rustet til fremtidens udfordringer. Selvom kortet for så vidt ambitiøst viser, at de danske strækninger skal moderniseres efter europæisk forbillede, er der for nærværende ingen planer, der direkte og målrettet inkorporerer perspektivet om de hurtige togforbindelser. Højhastighedsbaner er attraktive for rejser op til ca. 800 km svarende til 3 1 /2 times rejsetid. Den danske geografi er således meget anvendelig, hvis jernbanen opgraderes 11

12 Hvilke projekter? - den lange sigtelinie For at reducere rejsetiden mellem f.eks. København og Aalborg til 3 timer og mellem København og Esbjerg til 2 timer er det nødvendigt at modernisere jernbanen. Hastigheden skal op ved at forny spor og signaler på de eksisterende baner, eller hvor det er nødvendigt at anlægge nye strækninger. Det vil være tilfældet for at undgå flaskehalse i systemet, og for at rette meget snoede baner ud. Aalborg Nybygning Opgradering En ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge vil forkorte rejsetiden og sikre bedre regularitet i hele landet. Fordelen ved en helt ny bane via Køge er endvidere, at det giver bedre tilgængelighed mellem Køge-bugt området og resten af landet samtidig med at togene ved nedbrud i f.eks. Høje Taastrup kan køre en anden vej til og fra København. En ny bane giver to ekstra spor, modsat det såkaldte 5.-spor til Roskilde, der i forhold til investeringen vil give en langt mindre kapacitetsudvidelse. En 5.-sporsløsning er ikke fremtidssikker og vil forsinke togtrafikken i anlægsperioden, dvs. pendlerne skal regne med yderligere omkring et kvarters ekstra rejsetid hver dag i flere år, hvilket skræmmer passagererne væk. I Sverige opgraderes infrastrukturen etapevis, strækning for strækning, til højere hastighed. På denne måde oplever passagererne løbende rejsetidsforbedringer. En fordel her er, at de gamle baner kan bruges af regionaltog og godstog, mens de hurtige tog bruger de nye baner til overhalinger. For også at opnå rejsetidsforbedringer på strækninger, der endnu ikke er moderniseret, er det svenske højhastighedstog X2000 kurvestyret. Det kurvestyrede tog betyder, at togene kan køre hurtigere gennem kurverne end traditionelle tog, hvorved der opnås en yderligere rejsetidsbesparelse. Det svenske banenet er fornyet og kapacitetsudbygget for 50 mia. kr., og om 10 år indsættes de første tog med 250 km/t. Esbjerg Århus Randers Odense Ringsted Roskilde København De røde strækninger angiver, hvor der kan bygges nye spor som fjerner omveje og som samtidig supplerer den eksisterende strækning med ekstra kapacitet. De blå strækninger kan opgraderes til 200 km/t bl.a. ved at skarpe kurver delvist rettes ud. København-Odense: 8,0 mia.kr., Odense-Århus: 8,0 mia.kr., Århus-Aalborg: 3,5 mia.kr. og Esbjerg-Lillebælt: 0,5 mia.kr. Det kommende danske IC4-tog kan køre 200 km/t, hvis ellers baneinfrastrukturen tillader det. For at nå at køre København-Odense eller Odense-Århus på en time skal gennemsnitsfarten ligge på omkring 160 km/t. Det kræver primært en langsigtet udbygning af banekapaciteten. Eurostar-togene kører fra London til skisport-byer i Alperne eller direkte til den sydfranske riviera. Køge 12

13 Fremtidige muligheder I Danmark er det ligesom i Sverige muligt at opgradere infrastrukturen etapevis, så passagererne hurtigt oplever rejsetidsforbedringer. Baneudretninger som samtidigt vil virke som overhalingsstrækninger vil både give store fremkommelighedsforbedringer for de hurtige tog, og de vil muliggøre en højere frekvens for regionaltog. Ud over København-Ringsted kan der oplagt bygges ny trace på dele af strækningen Odense-Middelfart og Fredericia-Vejle, men også på visse dele af den østjyske og nordjyske længdebane kan der være behov for at supplere med ekstra sporkapacitet - herunder f.eks. på strækningen Århus-Skanderborg. Nyanlæg af jernbaner har endvidere den fordel, at de aflaster de eksisterende baner. Det betyder at de gamle spor og signaler på de eksisterende baner kan vedligeholdes eller helt udskiftes med færre gener i anlægsfasen, end hvis disse strækninger stadig var flaskehalse i banenettet. I Spanien har man ført jernbanen ind i fremtiden. Den 350 km lange strækning mellem Madrid og Zaragoza er lidt længere end København-Århus, men rejsetiden er blot 1 time 29 min. Og togene kører præcist, så kunderne har fået en rejsetidsgaranti: forsinkes toget et kvarter refunderes 50% af billetten og ved en halv time er det 100% kompensation. Et meget langsigtet mål om København-Århus på 1½ time skal altså ses i forhold til at andre lande allerede er nået dertil! Elektriske tog kan generelt køre hurtigere og accelerere bedre. Derfor er det nødvendigt at elektrificere højhastighedsbanerne. Elektriske tog har endvidere den fordel, at de er mere almindelige end dieseltog. F.eks. kører det franske højhastighedstog, TGV, på samme strømtype, som findes i Danmark, og prisen pr togsæt er relativ lav - faktisk mindre end et københavnsk S-tog! Den gennemprøvede højhastighedsteknologi er solgt til mange lande også uden for Europa. I bl.a. mange asiatiske lande er jernbanesystemerne moderniseret og togene kører 300 km/t. Der kan dog være langt til fremtiden, sådan som den danske køreplan ser ud lige nu. Rejsetiderne er lange og udsigterne til forbedring ligeså. I første omgang bliver det værre. Fra januar øges rejsetiden på strækningen mellem Aalborg og København fra 4 timer og 8 minutter til 4½ time. Det svarer til en gennemsnitsfart på 103 km/t på en bane, der er 50 km længere end den direkte motorvejsforbindelse. Men der er inspiration nok at tage af fra udlandet: Stockholm-Gøteborg: Rejselængde 452 km, rejsetid 3 timer 2 minutter = 150 km/t København-Aalborg: Rejselængde 460 km, rejsetid 4 timer 28 minutter = 103 km/t Om 10 år vil den fortsatte opgradering af det svenske banenet betyde, at rejsetiden afkortes med en halv time. Spørgsmålet er, hvordan man kan få IC4-togene til at udnytte deres hastighedspotentiale i de allernærmeste år. Og kan en reduktion af rejsetiden være gennemført om 10 år. En reduktion af rejsetiden mellem de største byer i Danmark kan være startskuddet til en gennemgribende modernisering, hvor der indføres højhastighedsbaner. Med højhastighedsbaner kan rejsetiden mellem København og Aalborg reduceres til 2 timer og 10 minutter. Rejsetider fra København til: Højhastighed 300 km/t Odense 1:19 1:00 0:45 Århus 3:01 2:00 1:30 Randers 3:38 2:30 1:45 Aalborg 4:28 3:00 2:10 Esbjerg 2:57 2:00 1:40 For at kunne køre mellem København og Esbjerg på 1 time og 40 minutter eller mellem Odense og Århus på 45 minutter kræves det, at der investeres aktivt i jernbanen. Der skal bygges nye baner, så togene f.eks. ikke skal sænke farten på grund af kurver og langsommere tog. Udviklingen af togteknologien går hurtigt. F.eks. kører der regionale højhastighedstog ud og ind af Shanghai med 430 km/t - hvert kvarter! 13

14 Det kommende IC4-tog kan ved testkørsel nå op på 220 km/t. I Holland skal en elektrisk variant køre som regionalt højhastighedstog med 250 km/t. Den højest tilladte hastighed i Danmark er 180 km/t, men den hastighed togene må køre er oftest lavere. Togenes fart mellem f.eks. Odense og Århus kommer ikke over 160 km/t på 75% af strækningen. De mange sving på strækningen skal rettes ud inden en jævn høj fart er mulig. 14

15 Konklusion Rapporten foreslår en modernisering af det danske jernbanenet, så rejsetiden mellem Aalborg og København reduceres til timer, og mellem Esbjerg og København til 2 timer. De hurtigere rejsetider knytter Danmark bedre sammen, giver fordele for forretningsfolk, øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og giver private rejsende flere muligheder. Disse muligheder betyder, at flere vælger toget frem for bilen, og derved bremses trængslen på vejnettet - især omkring de større byer. Med højere hastighed, flere rejsende og billigere togdrift er det muligt at forbedre servicen med flere togafgange og/eller give billigere rejser. Den bedre service og/eller billigere rejse kan få endnu flere rejsende til at vælge toget hvorved der kan opnås en positiv spiral af fordele. Lavere billetpriser / højere frekvens Højere hastighed Flere passagerer Mange målrettede investeringer i jernbanen i Europa har klart medvirket til øget mobilitet og gavnet miljøet Når det er muligt at pendle længere til jobbet, og forretningsfolk har mulighed for flere møder på samme tid, styrkes konkurrenceevnen over for udlandet. Modernisering af den danske jernbane resulterer også i en billigere drift, da togene og togpersonalet kan nå at køre længere på den samme tid. Billigere drift Bedre udnyttelse af tog og mandskab For at togene kan køre fra København til Esbjerg/Aalborg med en gennemsnitsfart på ca. 160 km/t, er det nødvendigt at modernisere spor og signaler. Da den danske jernbane allerede i dag er en af de mest udnyttede i Europa behøves desuden en kapacitetsudbygning. Det er nødvendigt også at investere i baneudretninger og en ny jernbane fra København via Køge til Ringsted, efterfulgt af eliminering af andre flaskehalse i nettet. I runde tal behøves 20 mia. kr. for at realisere timemodellen, hvoraf København-Ringsted banen udgør ca. 7 mia. kr.. Den øvrige investering kan fordelagtigt koordineres med den politisk besluttede modernisering og genopretning af jernbanen, sådan at en opgradering af sporene til 200 km/t er en naturlig del af projektet. Bedre driftsøkonomi Flere billetindtægter For at tidsbesparelserne skal komme flest mulige passagerer til gavn, er det vigtigt at nedbringe rejsetiden på de mest benyttede strækninger - især hvor det samtidigt løser flaskehalsproblemer i nettet. Det betyder, at det er hovedstrækningerne mellem de største byer, der først skal have kortere rejsetid. Når rejsetiden reduceres på hovedstrækningerne kommer det også de passagerer, der kun har en lille del af rejsen på hovedstrækningen, til gode. Dels fordi det muliggør højere frekvens på hovedstrækningen, og derved også flere direkte forbindelser til det øvrige net, dels at det bliver muligt at køre flere regional- og lokaltog på de eksisterende strækninger sideløbende med de nye højhastighedsforbindelser. Baggrundsmateriale Denne rapport bygger på en lang række kilder - herunder EU-kommissionens vejledende retningslinier for TEN-nettet, den internationale jernbaneorganisation UIC s rapporter og statistikker, transportforskning og studier fra ind- og udland, samt data fra Transportministeriets baneplanudvalg fra 1997: under publikationer. 15

16

1 time 1 time. 6-by samarbejdet. - om hurtigere tog mellem byerne

1 time 1 time. 6-by samarbejdet. - om hurtigere tog mellem byerne 1 time 1 time 6-by samarbejdet - om hurtigere tog mellem byerne Vision At binde Danmark sammen ved at skabe hurtig togtrafik mellem de største byer. 6-by samarbejdet - om hurtige tog mellem byerne Denne

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport

Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport Professor Konference om Nordisk Infrastruktur 12/9-2008 Om indlægget Introduktion overblik over trafikken til, fra og gennem Øresundsregionen

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Elektrificering i Danmark. Alex Landex

Elektrificering i Danmark. Alex Landex Elektrificering i Danmark - er vi tæt på? Alex Landex Trafikinvesteringsplanen Nye signaler i hele landet København Ringsted Ringmetro i København Dobbeltspor Lejre Vipperød Vamdrup Vojens Vordingborg

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

TIMEMODELLEN STANDSNINGSSTED I TREKANTOMRÅDET

TIMEMODELLEN STANDSNINGSSTED I TREKANTOMRÅDET Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 32 Offentligt 15. marts 2013 TIMEMODELLEN STANDSNINGSSTED I TREKANTOMRÅDET Argumenter for at Trekantområdet skal betjenes af timemodellens hurtige tog og for

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Baneplanen er sammenfattet i en rapport udgivet af Trafikministeriet, som har stået for arbejdet i samarbejde med DSB, senere Banestyrelsen.

Baneplanen er sammenfattet i en rapport udgivet af Trafikministeriet, som har stået for arbejdet i samarbejde med DSB, senere Banestyrelsen. Baneplanen - strategi for det danske hovedbanenet Baggrund Som led i den politiske rammeaftale om DSB, blev det i 1994 vedtaget at undersøge forbedringer af banen i Østjylland samtidig med elektrificering

Læs mere

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet

Læs mere

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013

Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Agenda Introduktion og baggrund Metode Resultater Perspektivering og Trafikstyrelsens arbejde Konklusion 1 Timemodellen

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder

Læs mere

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Dato: 3. november 2014 Brevid: 2424525 Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Formål Formålet med dette debatoplæg er, at region, kommuner og uddannelsesinstitutioner på baggrund af et fælles billede

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

En grøn transportpolitik 2009

En grøn transportpolitik 2009 En grøn transportpolitik 2009 Bred trafikpolitisk aftale mellem V,K, S, SF, R, DF og LA af 29. januar 2009. Grøn transportvision, der både skal sikre høj mobilitet og mindske forureningen og andre negative

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening

Læs mere

NOTAT. Automatisk S-banedrift

NOTAT. Automatisk S-banedrift NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde

Læs mere

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende

Læs mere

Jernbanen nord for Århus

Jernbanen nord for Århus Jernbanen nord for Århus - opgradering af strækningen Hobro - Århus Præsentation for Region Nordjylland 15. december 2009 Helge Bay Region Nordjylland ønsker: Opfølgning på forliget om En Grøn Transportpolitik

Læs mere