1 time 1 time. 6-by samarbejdet. - om hurtigere tog mellem byerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 time 1 time. 6-by samarbejdet. - om hurtigere tog mellem byerne"

Transkript

1 1 time 1 time 6-by samarbejdet - om hurtigere tog mellem byerne

2 Vision At binde Danmark sammen ved at skabe hurtig togtrafik mellem de største byer. 6-by samarbejdet - om hurtige tog mellem byerne Denne rapport er udgivet: november 2006 På opdrag af: 6-by samarbejdet Forfattere: Alex Landex og Otto Anker Nielsen, Center for Trafik og Transport Oplag: 600 eksemplarer Layout og tryk: TGS Group, Projektsekretariat: Henrik Sylvan Københavns Kommune Center for Byudvikling Telefon: by samarbejdet: Københavns Kommune Århus Kommune Aalborg Kommune Odense Kommune Esbjerg Kommune Randers Kommune IC4 De nye IC4-tog kan køre 200 km/t, og sammen med baneforbedringer er det nok til at opfylde visionen. Miljø Tog påvirker miljøet langt mindre end fly og bil. Godt for alle Investering i infrastrukturen forbedrer også forholdene for regionaltog og godstog. Pris Timemodellen koster 20 mia. kr. 2

3 Indledning De 6 største byer i Danmark ønsker at sætte fokus på, hvordan man kan skabe et effektivt jernbanesystem, der kan tilfredsstille byernes indbyrdes transportbehov, når vi ser 10 år frem i tiden. Ud over det statslige initiativ til at genoprette jernbanen over en periode foreslås det at staten udarbejder en plan, der nytænker jernbanens rolle. I korridorerne København-Aalborg/København-Esbjerg skabes godt 50% af Danmarks bruttonationalprodukt. Drivkraften i den fortsatte økonomiske vækst bygger bl.a. på tilstedeværelsen af et effektivt transportsystem. En moderne jernbane skal udgøre pulsen i byernes netværk - og her behøves mere end genopretning og øgede vedligeholdelsesaktiviteter for at undgå yderligere forfald af banen - her behøves nyinvesteringer. Denne rapport definerer et mål for udvikling af Danmarks kommende jernbanesystem med udgangspunkt i, at de tidsmæssige afstande forkortes betydeligt - rejsetiderne på jernbanen skal ned. Danmarks jernbanegeografi opbygges i 1-times moduler, således at tidsafstandene er let forståelige i form af attraktive og enkle køreplaner på følgende måde: København-Odense 1 time 19 min. 1 time Odense-Århus 1 time 42 min. 1 time Odense-Esbjerg 1 time 38 min. 1 time Århus-Aalborg 1 time 28 min. 1 time Randers-Aalborg 50 min. ½ time Ideen baserer sig på gode eksempler fra Holland og Schweiz, hvor de større byer udgør trafikale knudepunkter, hvor togene kører til eller fra på hele klokkeslæt. Det skal således muliggøres, at transporttiden f.eks. mellem Aalborg og København maksimalt udgør 3 timemoduler. Et andet eksempel er strækningen Esbjerg-København, der bør kunne tilbagelægges på 2 timer. Danmarks byer rykker dermed tættere på hinanden med hurtige tog fra centrum til centrum. Hele det overordnede net af InterCity-tog foreslås at køre i et fast S-togs-lignende mønster med faste minuttal, dvs. klokken Men rejsetiden på de danske baner er sakket bagud i forhold til vores nabolande. Hvis rejsetiden skal forbedres væsentligt er det nødvendig at bygge nye banestrækninger og opgradere eksisterende baner til minimum 200 km/t. Med hurtigere forbindelser mellem de største byer bliver afstandene i hele Danmark kortere! De øvrige byer i landet får også gavn af den kortere rejsetid. F.eks. kan lyntog fra det midt-vestlige Jylland over Trekantsområdet til hovedstaden køre turen ca. 30 min. hurtigere. Investeringer i hurtige togforbindelser har fordele for såvel erhvervslivet som private rejser. Forretningsfolk sparer rejsetid og kan nå flere møder. Medarbejdere har mulighed for at pendle længere, hvilket giver et mere fleksibelt arbejdsmarked og derved også fordele for erhvervslivet. Den høje økonomiske vækst medfører behov for høj tilgængelighed og bevægelsesfrihed for arbejdskraften. For private rejsende giver sparet rejsetid mulighed for flere fritidsture og besøg. Større aktionsradius giver større oplevelsesmuligheder. En nedbringelse af rejsetiden på jernbanen vil bidrage positivt til samfundsudviklingen i sig selv. Men den vil også bremse trængslen omkring de større byer og på motorvejsnettet, fordi flere vil vælge toget. Det er især vigtigt at nedbringe rejsetiden på de mest benyttede strækninger, så flest mulige passagerer får gavn af investeringerne. Det betyder - ud over investeringer i bybaner - at det er hovedstrækningerne mellem de største byer, der først skal have kortere rejsetid. Med højere hastigheder bliver togdriften billigere, hvilket på sin side kan give flere tog og/eller billigere rejser. Rejsetiden på jernbanenettet i Danmark er steget de seneste 10 år. Den ekstra rejsetid skyldes mangelfuld vedligeholdelse af skinner og signaler kombineret med en høj udnyttelse af den danske jernbane. Mens rejsetiden på jernbanenettet i Danmark er steget, har udlandet løbende investeret i højere hastighed og dermed mindre rejsetid. Eksisterende strækninger er blevet moderniseret og helt nye højhastighedsbaner er blevet bygget. Erfaringerne fra udlandet viser, at investering i jernbanen med henblik på at opnå korte, attraktive rejsetider skaber større efterspørgsel efter kollektiv trafik - rejsende vælger toget frem for bil eller fly. Også i Danmark viser al erfaring, at investering i jernbanen får flere til at rejse med tog. Banen til Københavns Lufthavn er ingen undtagelse, og den 4 mia. kr. store investering har vist sig at være en betydelig succes med mange daglige rejsende. Målt i antal passagerer er Kastrup station nu større end Århus H - og der findes allerede planer om, hvordan Kastrup kan udvides med flere perroner. Også de faste forbindelser over Storebælt og Øresund viser sig at tiltrække mange rejsende til banen. Disse store investeringsprojekter har åbnet for helt nye markeder, samhandel og kulturmuligheder, og er en del af forklaringen på den høje økonomiske vækst og udvikling i Danmark. Investeringerne i baneanlæggene på de faste forbindelser kostede i sig selv 25 mia. kr., og togene over broerne manifesterer sig i dag med en tilfredsstillende andel af den samlede trafikstrøm og er en god forretning for DSB og andre jernbaneoperatører.

4 Den danske bane er presset til det yderste Store dele af den danske jernbane er anlagt i 1800-tallet, hvor der var større behov for at betjene små byer end at køre med høj hastighed. Dengang revolutionerede det nye banenet fremkommeligheden. I dag er vejnettet i vidt omfang udbygget - det store motorvejs H er anlagt, og med trafikforliget i efteråret 2006 er det også besluttet at anlægge en række supplerende motorveje. Derudover var anlæg af ny infrastruktur også i 1800-tallet præget af politiske beslutninger, hvor hensyn til drift og samfundsøkonomi ikke altid vejede tungest. Da jernbanen stadig ligger der, hvor den oprindeligt blev anlagt, betyder det, at banen den dag i dag er meget snoet, og at togene må køre store omveje. Den snoede bane resulterer i mange hastighedsreduktioner, og sammen med de store omveje betyder det længere rejsetid for togene. Derfor er der behov for at rette banen ud, så banen bringes op til moderne standard. De eksisterende strækninger kan anvendes til lokaltog og gods, hvorved der for disse tog kan opnås en højere frekvens end i dag til glæde for brugerne. Danmark har i dag en af Europas mest trafikerede jernbaner, så fornyelse af spor og signaler er ikke altid nok. Problemet er, at hurtige tog indhenter langsommere tog, hvilket giver opbremsning og ventetid - dvs. rejsetiden forøges. Dette er særlig aktuelt på strækningen mellem København og Ringsted, hvor mange baner fletter sammen. Togene på denne strækning kører dagligt i kø på vej ind og ud af København. Holland Schweiz Danmark Storbritannien Belgien Luxemburg Tyskland Østrig Portugal Italien Frankrig Spanien Sverige Norge Irland Grækenland Togkm(x1000) pr km jernbane Der kører mange tog på det forholdsvis lille banenet i Danmark - målt på togkm i forhold til banekm. Danmark har Europas 3. mest intensivt udnyttede banenet. Når forskellige togtyper blandes sammen, dvs. godstog med lav fart og lyntog med høj fart, skaber det store problemer ved forsinkelser, hvis kapaciteten er fuldt udnyttet. udnyttes fuldt ud på mange strækninger. Hvis togtrafikken ikke skal stagnere, er det nødvendigt at udvide jernbanens kapacitet, som det sker i f.eks. Holland og Schweiz i disse år. Mia. km * Bane Vej * Skøn Udviklingen i persontransportarbejdet i Danmark. Biltrafikken er vokset med 50%, og togtrafikken er vokset 30%. Jernbanen har nydt godt af de faste forbindelser, men det har vejtrafikken også sammen med etablering af 400 km motorveje gennem de seneste 30 år. Rejsetiden i tog mellem de større byer i Danmark er desværre forringet. I 1997 kunne en togrejse mellem København og Esbjerg gøres på 2 timer og 35 minutter - i 2007 tager samme tur 2 timer og 57 minutter. Næsten 14% længere tid. Den forringede rejsetid skyldes bl.a., at der ikke er investeret tilstrækkeligt i jernbanens infrastruktur gennem de sidste år. Kun en mindre del af banenettet er elektrificeret, og signaler og spor er ikke fornyet. Sporene har en gennemsnitsalder på over 30 år - og der er stadig 60 år gamle signalanlæg i brug. Minutter Odense Esbjerg Århus Randers Aalborg Rejsetider fra København. Rejsetiden fra København til Århus er fra 1997 til i dag forlænget med 13%, og til Esbjerg er den forlænget med 14%. Opstår der forsinkelser, spredes de hurtigt til resten af landet. Væksten i trafikken har været markant i mange år. Trængslen omkring de større byer er tiltagende, og det antal kilometer folk rejser er vokset år for år. Biltrafikken gennem de seneste 20 år er steget med godt 50%, og for banen er det 30%. Der har aldrig rejst så mange med toget som nu, og kapaciteten 4

5 Vision At binde Danmark sammen ved at skabe hurtig togtrafik mellem de største byer I dag ligger Danmark i bunden når det gælder rejsetider med tog. Kun bjerglandet Schweiz ligger dårligere. I Schweiz er banerne dog langt hurtigere end vej. Med indførelse af hurtigere togforbindelser på de mest benyttede strækninger - strækningerne mellem de største byer i Danmark - vil de fleste passagerer komme til at opleve mærkbart kortere rejsetider. Aalborg Århus Randers Ledig kapacitet Næsten udnyttet Fuldt udnyttet København Roskilde Effekten af hurtigere togforbindelser kan sammenlignes med rejsetidsreduktionen ved indførelsen af IC-togene og åbningen af Storebæltsforbindelsen. Begge gange oplevede passagererne mærkbart kortere rejsetider, og flere valgte at benytte toget. I gennemsnit betød åbningen af Storebæltsforbindelsen, at rejsetiden blev forkortet med 0% på på rejser mellem Øst og Vest, og passagervæksten nåede op på 60% i en række relationer. Både erhvervs- og privatrejsende vil spare tid. Erhvervslivet vil kunne spare penge ved at medarbejderne kan komme hurtigere frem end med bil og samtidig kan tiden i toget udnyttes til arbejde. Esbjerg Odense Ringsted Kapacitetsbelastningen På to tredjedele af nettet er kapaciteten enten fuldt udnyttet eller også er der kun få muligheder for at indsætte ekstra tog. Og i givet fald kun ved at rokere rundt, evt. at nedsætte farten for de andre tog. Danmark er et af de lande i Europa, som har forsømt at investere i jernbanen. Vi befinder os stadig i diesel-lokomotivernes tidsalder med en af de mindst elektrificerede jernbaner i Vesteuropa. Også i forhold til de fleste Østeuropæiske lande har Danmark få elektrificerede strækninger. Den lille andel af elektrificerede strækninger gør det svært at opretholde en god drift med elektriske tog. Samtidig er det svært og dyrt at købe standardiserede tog til den danske jernbane. Bosnien Herz. Bulgarien Polen Rusland Slovakiet Ukraine Slovenien Ungarn Kroatien Rumænien Letland Markadonien Serbien Tjekkiet Litauen Estland Hviderusland Danmark 31% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Køge For private rejser, gør den hurtigere rejsetid det muligt at nå længere på den samme tid. Det bliver i større udstrækning muligt at benytte kulturelle tilbud i de større byer. Den kortere rejsetid med tog betyder at toget mellem de største byer vil blive et reelt alternativ til bilen. Togrejsen er hurtigere end turen i bil samtidig med at det er muligt at arbejde i toget, læse avisen på vejen eller blot slappe af uden at skulle koncentrere sig om trafikken. Frankrig Tyskland Spanien Italien Storbritannien Sverige Finland Norge Danmark Schweiz km/t Gennemsnitshastigheder for landets hurtigste tog Topfarten er i Danmark 180 km/t, men gennemsnitsfarten på det sted, hvor togene kommer hurtigst frem, er 138 km/t - nemlig for lyntoget uden stop Odense-Høje Taastrup. På alle andre strækninger ligger farten lavere. Elektrificeringsgrad Andel af banenet med elektriske tog i udvalgte lande. 5

6 Der skal fart i toget i Danmark I Europa har der de senere år været investeret massivt i nye baner - og tendensen fortsætter. Eksempelvis er Belgien ved at udvide deres net af højhastighedstog. Senest er Holland også ved at have færdigbygget en ny bane mellem Amsterdam og Rotterdam. Det samlede net af europæiske banestrækninger, hvor der tillades hastigheder på over 250 km/t, er nu ved at have nået en udstrækning på km. I en række europæiske lande, men også i flere asiatiske lande kører togene i dag med mere end 00 km/t. Forslagene i denne rapport om timemodellen bygger på 200 km/t. Frankrig Spanien Belgien Italien Sverige Tyskland Holland I drift Under anlæg Planlagt Km i 2004 Kilometer højhastighedsbane pr 1 mio. indbygger. I Frankrig er der ca km højhastighedsbane til TGV tog i brug. Holland vil inden længe have 120 km højhastighedsbane klar til drift mellem de største byer. Med de nye baner flyttes de hurtigste tog fra de nuværende baner til de nye baner og det frigiver dermed kapacitet. Investering i højhastighedsbaner har givet nyt liv til jernbanen. Højhastighedsbaner vinder markedsandele fra biltrafik, fly og bus. I Frankrig er flytrafikken mellem de store byer næsten væk - det er hurtigere at tage toget. Efter åbningen af Storebæltsbroen, hvor rejsetiden mellem København og Odense blev markant nedsat, er flyvning mellem de to byer ophørt. Samtidig tilbyder togene en langt højere frekvens. Togandel 100% 80% 60% 40% 20% 0% Rejsetid med tog i timer Fordelingen mellem tog og fly. Undersøgelser bl.a. fra vores nabolande indikerer en klar sammenhæng mellem rejsetid og hvor mange der vælger tog frem for f.eks. fly. Jo hurtigere tog, jo større markedsandel. Når der etableres højhastighedsbaner vælger flere at rejse med toget, og biltrafikken reduceres. Højhastighedsbaner mindsker imidlertid også trængslen på de eksisterende baner. Trængslen på banerne reduceres ved at de hurtigste tog i stedet kører på højhastighedsbanerne og derved ikke indhenter de langsommere tog. På den måde er det muligt at køre flere regionaltog og godstog på de eksisterende baner - endda ofte med bedre regularitet. Tysk ICE højhastighedstog. Højhastighedstog er tog, som kører mindst 200 km/t på eksisterende baner og mindst 250 km/t på nyanlagte baner. I EU er der 10 lande, som kører tog med mindst 200 km/t. Tidligere var højhastighedsbaner nytænkning, men i dag er det standard i mange lande. 6

7 Til/fra Kbh. 3 timer 38 min 2 timer 30 min 2007 Fremtid Til/fra Kbh. 4 timer 29 min 3 timer 2007 Fremtid Til/fra Odense 1 time 42 min 1 time 2007 Fremtid Danmarks trafikale pulsåre skal slå stærkere på jernbanen. Trængslen på vejnettet og den stadig forringede rejsetid med tog bremser væksten i samfundet. En fortsat høj velfærd og økonomisk vækst forudsætter moderne mobilitet. Europas lande tøver ikke i disse år med ambitiøse udbygningsprojekter på jernbaneområdet, dels i form af nyanlæg, dels ved at opgradere eksisterende strækninger til konsekvent 200 km/t. Aalborg Ved at mindske rejsetiden til timer fra Aalborg til København, Randers-København på 21/2 time, Århus henholdsvis Esbjerg til København på 2 timer og Odense-København på 1 time knyttes det store by-netværk sammen. Tilgængeligheden øges til byernes individuelle specialer og kompetencer, til kultur og oplevelser, til mennesker, forretning og handel. Esbjerg Århus Randers Odense Ringsted Roskilde København Køge Når rejsetiden med tog reduceres, styrkes mobiliteten og bevægelsesfriheden. Man kan bo i Odense og arbejde i København, Esbjerg eller Århus. Toget vil kunne udvikles til et mere attraktivt alternativ til bilen. Trængslen på motorveje såvel som indfaldsvejene omkring de større byer, vil reduceres. Eksempel på køreplan Til/fra Kbh. Til/fra Aalborg Til/fra Kbh. Til/fra Århus Aalborg 6:00 6:30 7:00 7:30 Randers 6:30 7:00 7:30 8:00 2 timer 57 min 2 timer 2007 Fremtid 3 timer 10 min 2 timer 2007 Fremtid 1 time 19 min 1 timer 2007 Fremtid 3 timer 01 min 2 timer 2007 Fremtid Århus 7:00 7:30 8:00 8:30 Odense 8:00 8:30 9:00 9:30 København 9:00 9:30 10:00 10:30 Esbjerg 16:00 16:30 17:00 17:30 Forslag til Baneplan: opgradering af spor og signaler til 200 km/t på eksisterende strækninger. etablering af ny banekapacitet over Sjælland til Ringsted, Fyn omkring Odense og på den jyske længdebane. fuld udnyttelse af mulighederne i de nye IC4-tog (200km/t). Odense 17:00 17:30 18:00 18:30 København 18:00 18:30 19:00 19:30 Rejsetidsbesparelse Kbh. Odense Esbjerg Århus Randers Aalborg Kbh. 24% 32% 34% 31% 33% Odense 0:19 39% 41% 35% 37% Esbjerg 0:57 0:38 45% 42% 42% Århus 1:01 0:42 1:06 19% 32% Randers 1:08 0:49 1:19 0:07 41% Aalborg 1:29 1:10 1:40 0:28 0:21 7

8 Baneplan med god økonomi Ny infrastruktur til hurtige tog mellem de store byer betyder store tidsbesparelser for togrejsende i Danmark. Hurtige togforbindelser betyder, at toget vinder markedsandele fra bilen - der vil blive færre bilture. De færre bilrejser er med til at begrænse trængslen på vejene. En investering i hurtigere togforbindelser kommer således både togpassagerer og bilister til gode. Hurtige tog giver en forskydning i hvilken transportform de rejsende vælger. Flere steder er togets markedsandele vokset markant med indførelse af højhastighedstog... 80% 60% 40% 20% 0% 24% 50% 14% Det er ikke kun de store byer, der får glæde af de hurtige togforbindelser - andre byer får også fordel af de hurtige tog. Når der anlægges nye baner aflastes de eksisterende baner. Ved anlæg af en ny bane mellem København og Ringsted via Køge vil det være muligt at køre flere og hurtigere regionaltog på den eksisterende bane mellem København og Roskilde, og derfra videre til eksempelvis Holbæk/Kalundborg, Ringsted og Næstved. En væsentlig motivation for de nye højhastighedsbaner i udlandet er netop aflastningen af de eksisterende baner. I Holland og Belgien er et af de vigtigste argumenter 54% 40% 72% Paris - Bruxelles Madrid - Sevilla Paris - Lyon Før højhastighedstog Med højhastighedstog Togets markedsandel af rejsende mellem byerne. Markedsandelen er vundet fra både bil og fly. Mellem Lyon og Paris er andelen af rejsende, der tager fly, faldet fra 31% til 7%. I det spanske eksempel er den større andel kommet fra landevejstrafikken, som faldt fra 60% til 34%. for en højhastighedsbane mellem Amsterdam og Bruxelles aflastningen af den eksisterende bane. Regionaltogene mellem Amsterdam og Rotterdam vil køre med højere frekvens efter åbning af den nye højhastighedsbane Når det bliver hurtigere at rejse internt i Danmark, bliver det også hurtigere at rejse til udlandet. Det er hurtigere at komme til lufthavnen, og med en god jernbaneinfrastruktur vil der komme flere og bedre internationale togforbindelser. Hurtigere togdrift og en begrænsning af vejtrængslen giver en bedre mobilitet. Når tilgængeligheden til arbejdspladser og dermed mobiliteten øges, bliver konkurrenceevnen over for udlandet også forbedret. Hurtig togtrafik er miljørigtig og er en af grundene til, at EUkommissionen bakker op om etablering af højhastighedsbaner. Målt på en indenrigsrejse med fly vil en tur mellem Århus og København præstere et energiforbrug, der er 10 gange så stort som en tilsvarende tur med højhastighedstog. Kører man turen i bil, bruger man i gennemsnit 4 gange så meget energi, og skaber dermed også tilsvarende større CO2-emissioner og partikelforurening. Går bilturen via en hurtigfærgeforbindelse, kunne man miljømæssigt set ligeså godt have valgt fly. Mj Højhastighedstog Bil Fly Energiforbrug ved rejser mellem København og Århus. Med højhastighedstog er energiforbruget og dermed også forureningen pr rejsende lavere end med de alternative transportformer. I lyset af transportsektorens voldsomt stigende CO2-udledning er det naturligt at styrke udbygning af jernbanen. 8

9 Spanske tog kører i dag med op til 350 km/t! Det er ikke kun passagererne, der får fordele af en hurtigere togtrafik - også selskaberne der driver togene får fordele. Kortere rejsetid betyder, at flere rejsende vil benytte toget. Det giver selskaberne, der driver togene, større driftsindtægter. Normalt kan flere passagerer i togene betyde, at der skal indkøbes flere tog. Men når togene kører hurtigere kan samme tog køre flere afgange end tidligere. Dermed udnyttes det rullende materiel bedre i forhold til antallet af passagerer. Dette gælder også mandskabet, der kan nå at køre flere ture når hastigheden øges. Samlet kan dette betyde billigere billetter og/eller højere frekvens. En investering i hurtigere togforbindelser er en investering i fremtiden. Der opnås en positiv spiral af fordele. Lavere billetpriser / højere frekvens Bedre driftsøkonomi Billigere drift Højere hastighed Flere passagerer Flere billetindtægter Bedre udnyttelse af tog og mandskab Fordele ved højere hastighed Højere hastighed giver flere passagerer Flere passagerer giver flere driftsindtægter Højere hastighed giver bedre udnyttelse af tog og mandskab Bedre udnyttelse af tog og mandskab giver mindre driftsomkostninger pr. rejsende Højere hastighed giver bedre driftsøkonomi Den gode spiral som følge af højere hastighed. Transportministeriet offentliggjorde i 1997 Baneplanudvalgets undersøgelse af forudsætningerne for indførelse af højhastighedstog i Danmark. Udvalget kortlagde en række muligheder for reduktion af rejsetiderne mellem de store byer herunder f.eks. København-Aalborg på 2 timer 45 min. Planen skitserer et investeringsbehov på ca. 20 mia. kr., der kan indgå i en etapevis udbygning. Etablering af København-Ringsted banen indgår blandt de udvalgte projekter. De driftsøkonomiske effekter af planen er positive, ligesom den findes at være samfundsøkonomisk lønsom med en gennemsnitlig forrentning på 7%. Passagerernes samlede tidsgevinster ville årligt løbe op i 11 mio. sparede timer. De udførte modelberegninger påviste en fremgang på 7 mio. passagerer i fjern- og regionaltog svarende til 1,0 mia. ekstra personkm. Eller 10-15% vækst i forhold til den nuværende togtrafik. 9

10 International erfaring og inspiration Jernbanerne i det Trans Europæiske Netværk (TEN-T) binder Europa sammen på tværs af landegrænserne. Banerne fra København til henholdsvis Esbjerg og Aalborg indgår i det Trans Europæiske Netværk. En god dansk infrastruktur er derfor ikke alene en forudsætning for moderne dansk togtrafik; den giver også mulighed for hyppige og direkte forbindelser til resten af Europa og Skandinavien. Hurtige togforbindelser mellem de større byer i Europa findes allerede, og flere linier kommer hele tiden til. Mia. passager-km Hurtige forbindelser Afstand Rejsetid Km/t Bruxelles - Paris 303 km 01: km/t Madrid - Sevilla 471 km 02: km/t Rom - Napoli 272 km 01: km/t Hamburg - Berlin 286 km 01: km/t Köln - Frankfurt 225 km 01: km/t London - Paris 435 km 02: km/t Stockholm - Malmö 625 km 04: km/t Højhastighedstog er med til at begrænse trængslen i luftrummet, da toget er attraktivt og konkurrencedygtigt for rejser Udviklingen i passager-kilometer i Europa. Trafikken i Europa med højhastighedstog er efterhånden omfangsrig og populær. Efterspørgslen er vokset til 80 mia. personkm, hvilket svarer til 12 gange persontrafikken på det danske banenet. Statistikken omfatter de 10 europæiske lande, der har sådanne tog. op til 800 km. Samtidig styrker højhastighedstogene de store lufthavnes position, da flere rejsende kan komme lettere til lufthavnen. F.eks. foregår mange af AirFrance indenrigsruter i dag med tog til og fra Paris Charles de Gaulle lufthavnen. En tilsvarende vision motiverer den nye højhastighedsbane mellem Amsterdam, Rotterdam og Bruxelles, der stopper ved lufthavnen i Amsterdam (Schiphol). Bl.a. i Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Italien kører kurvestyrede tog med op til 230 km/t som dette ICE-T. I stedet for at foretage en gennemgribende udretning af alle kurverne på baneinfrastrukturen kan der indsættes tog som det viste. For nærværende er det formentlig mest hensigtsmæssigt at bringe IC4-toget til at fungere ved mindst 200 km/t, og at investere i mere sporkapacitet og en fuld opgradering af sporet på hovedbanen, hvorved timemodellen kan realiseres. 10

11 Trans Europæiske Netværk på Transportområdet TEN-T omfatter bl.a.: København Frederikshavn / Esbjerg / Padborg København Rødby Hamburg På ikke mindre end km banestrækning køres der i dag med >200 km/t. Målet for TEN-T omfatter km i alt, så der mangler nu opgradering eller nyanlæg af km jernbane, hvoraf det forventes at Danmark etablerer sin andel på 500 km svarende til 2 1 /2% af det samlede net. Højhastighedstrækninger: helt nye baner i brug opgraderede eksisterende strækninger under anlæg eller planlagt Det trans-europæiske banenet har gennem de sidste 20 år gennemgået en voldsom udvikling. Højhastighedstog, der typisk er indrettet til at køre på eller 4 forskellige strømsystemer, krydser en lang række af Europas grænser. Togene udgør ofte kernen i det nationale fjerntogssystem. De klassiske InterCitytog kører stadig, men der er flere lande, hvor de hurtige tog tegner sig for mere end halvdelen af den samlede fjerntrafik. Sverige har allerede meget konsekvent opgraderet hovedbanenettet, som led i det EU-støttede projekt Nordisk Triangel (Stockholm-Oslo-Malmö). En stor del af de nord-syd og øst-vest gående strækninger i Tyskland er opgraderet eller udbygget med ny kapacitet til hastigheder >250 km/t. Mellem Skandinavien og Tyskland mangler banen gennem Danmark at blive rustet til fremtidens udfordringer. Selvom kortet for så vidt ambitiøst viser, at de danske strækninger skal moderniseres efter europæisk forbillede, er der for nærværende ingen planer, der direkte og målrettet inkorporerer perspektivet om de hurtige togforbindelser. Højhastighedsbaner er attraktive for rejser op til ca. 800 km svarende til 3 1 /2 times rejsetid. Den danske geografi er således meget anvendelig, hvis jernbanen opgraderes 11

12 Hvilke projekter? - den lange sigtelinie For at reducere rejsetiden mellem f.eks. København og Aalborg til 3 timer og mellem København og Esbjerg til 2 timer er det nødvendigt at modernisere jernbanen. Hastigheden skal op ved at forny spor og signaler på de eksisterende baner, eller hvor det er nødvendigt at anlægge nye strækninger. Det vil være tilfældet for at undgå flaskehalse i systemet, og for at rette meget snoede baner ud. Aalborg Nybygning Opgradering En ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge vil forkorte rejsetiden og sikre bedre regularitet i hele landet. Fordelen ved en helt ny bane via Køge er endvidere, at det giver bedre tilgængelighed mellem Køge-bugt området og resten af landet samtidig med at togene ved nedbrud i f.eks. Høje Taastrup kan køre en anden vej til og fra København. En ny bane giver to ekstra spor, modsat det såkaldte 5.-spor til Roskilde, der i forhold til investeringen vil give en langt mindre kapacitetsudvidelse. En 5.-sporsløsning er ikke fremtidssikker og vil forsinke togtrafikken i anlægsperioden, dvs. pendlerne skal regne med yderligere omkring et kvarters ekstra rejsetid hver dag i flere år, hvilket skræmmer passagererne væk. I Sverige opgraderes infrastrukturen etapevis, strækning for strækning, til højere hastighed. På denne måde oplever passagererne løbende rejsetidsforbedringer. En fordel her er, at de gamle baner kan bruges af regionaltog og godstog, mens de hurtige tog bruger de nye baner til overhalinger. For også at opnå rejsetidsforbedringer på strækninger, der endnu ikke er moderniseret, er det svenske højhastighedstog X2000 kurvestyret. Det kurvestyrede tog betyder, at togene kan køre hurtigere gennem kurverne end traditionelle tog, hvorved der opnås en yderligere rejsetidsbesparelse. Det svenske banenet er fornyet og kapacitetsudbygget for 50 mia. kr., og om 10 år indsættes de første tog med 250 km/t. Esbjerg Århus Randers Odense Ringsted Roskilde København De røde strækninger angiver, hvor der kan bygges nye spor som fjerner omveje og som samtidig supplerer den eksisterende strækning med ekstra kapacitet. De blå strækninger kan opgraderes til 200 km/t bl.a. ved at skarpe kurver delvist rettes ud. København-Odense: 8,0 mia.kr., Odense-Århus: 8,0 mia.kr., Århus-Aalborg: 3,5 mia.kr. og Esbjerg-Lillebælt: 0,5 mia.kr. Det kommende danske IC4-tog kan køre 200 km/t, hvis ellers baneinfrastrukturen tillader det. For at nå at køre København-Odense eller Odense-Århus på en time skal gennemsnitsfarten ligge på omkring 160 km/t. Det kræver primært en langsigtet udbygning af banekapaciteten. Eurostar-togene kører fra London til skisport-byer i Alperne eller direkte til den sydfranske riviera. Køge 12

13 Fremtidige muligheder I Danmark er det ligesom i Sverige muligt at opgradere infrastrukturen etapevis, så passagererne hurtigt oplever rejsetidsforbedringer. Baneudretninger som samtidigt vil virke som overhalingsstrækninger vil både give store fremkommelighedsforbedringer for de hurtige tog, og de vil muliggøre en højere frekvens for regionaltog. Ud over København-Ringsted kan der oplagt bygges ny trace på dele af strækningen Odense-Middelfart og Fredericia-Vejle, men også på visse dele af den østjyske og nordjyske længdebane kan der være behov for at supplere med ekstra sporkapacitet - herunder f.eks. på strækningen Århus-Skanderborg. Nyanlæg af jernbaner har endvidere den fordel, at de aflaster de eksisterende baner. Det betyder at de gamle spor og signaler på de eksisterende baner kan vedligeholdes eller helt udskiftes med færre gener i anlægsfasen, end hvis disse strækninger stadig var flaskehalse i banenettet. I Spanien har man ført jernbanen ind i fremtiden. Den 350 km lange strækning mellem Madrid og Zaragoza er lidt længere end København-Århus, men rejsetiden er blot 1 time 29 min. Og togene kører præcist, så kunderne har fået en rejsetidsgaranti: forsinkes toget et kvarter refunderes 50% af billetten og ved en halv time er det 100% kompensation. Et meget langsigtet mål om København-Århus på 1½ time skal altså ses i forhold til at andre lande allerede er nået dertil! Elektriske tog kan generelt køre hurtigere og accelerere bedre. Derfor er det nødvendigt at elektrificere højhastighedsbanerne. Elektriske tog har endvidere den fordel, at de er mere almindelige end dieseltog. F.eks. kører det franske højhastighedstog, TGV, på samme strømtype, som findes i Danmark, og prisen pr togsæt er relativ lav - faktisk mindre end et københavnsk S-tog! Den gennemprøvede højhastighedsteknologi er solgt til mange lande også uden for Europa. I bl.a. mange asiatiske lande er jernbanesystemerne moderniseret og togene kører 300 km/t. Der kan dog være langt til fremtiden, sådan som den danske køreplan ser ud lige nu. Rejsetiderne er lange og udsigterne til forbedring ligeså. I første omgang bliver det værre. Fra januar øges rejsetiden på strækningen mellem Aalborg og København fra 4 timer og 8 minutter til 4½ time. Det svarer til en gennemsnitsfart på 103 km/t på en bane, der er 50 km længere end den direkte motorvejsforbindelse. Men der er inspiration nok at tage af fra udlandet: Stockholm-Gøteborg: Rejselængde 452 km, rejsetid 3 timer 2 minutter = 150 km/t København-Aalborg: Rejselængde 460 km, rejsetid 4 timer 28 minutter = 103 km/t Om 10 år vil den fortsatte opgradering af det svenske banenet betyde, at rejsetiden afkortes med en halv time. Spørgsmålet er, hvordan man kan få IC4-togene til at udnytte deres hastighedspotentiale i de allernærmeste år. Og kan en reduktion af rejsetiden være gennemført om 10 år. En reduktion af rejsetiden mellem de største byer i Danmark kan være startskuddet til en gennemgribende modernisering, hvor der indføres højhastighedsbaner. Med højhastighedsbaner kan rejsetiden mellem København og Aalborg reduceres til 2 timer og 10 minutter. Rejsetider fra København til: Højhastighed 300 km/t Odense 1:19 1:00 0:45 Århus 3:01 2:00 1:30 Randers 3:38 2:30 1:45 Aalborg 4:28 3:00 2:10 Esbjerg 2:57 2:00 1:40 For at kunne køre mellem København og Esbjerg på 1 time og 40 minutter eller mellem Odense og Århus på 45 minutter kræves det, at der investeres aktivt i jernbanen. Der skal bygges nye baner, så togene f.eks. ikke skal sænke farten på grund af kurver og langsommere tog. Udviklingen af togteknologien går hurtigt. F.eks. kører der regionale højhastighedstog ud og ind af Shanghai med 430 km/t - hvert kvarter! 13

14 Det kommende IC4-tog kan ved testkørsel nå op på 220 km/t. I Holland skal en elektrisk variant køre som regionalt højhastighedstog med 250 km/t. Den højest tilladte hastighed i Danmark er 180 km/t, men den hastighed togene må køre er oftest lavere. Togenes fart mellem f.eks. Odense og Århus kommer ikke over 160 km/t på 75% af strækningen. De mange sving på strækningen skal rettes ud inden en jævn høj fart er mulig. 14

15 Konklusion Rapporten foreslår en modernisering af det danske jernbanenet, så rejsetiden mellem Aalborg og København reduceres til timer, og mellem Esbjerg og København til 2 timer. De hurtigere rejsetider knytter Danmark bedre sammen, giver fordele for forretningsfolk, øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og giver private rejsende flere muligheder. Disse muligheder betyder, at flere vælger toget frem for bilen, og derved bremses trængslen på vejnettet - især omkring de større byer. Med højere hastighed, flere rejsende og billigere togdrift er det muligt at forbedre servicen med flere togafgange og/eller give billigere rejser. Den bedre service og/eller billigere rejse kan få endnu flere rejsende til at vælge toget hvorved der kan opnås en positiv spiral af fordele. Lavere billetpriser / højere frekvens Højere hastighed Flere passagerer Mange målrettede investeringer i jernbanen i Europa har klart medvirket til øget mobilitet og gavnet miljøet Når det er muligt at pendle længere til jobbet, og forretningsfolk har mulighed for flere møder på samme tid, styrkes konkurrenceevnen over for udlandet. Modernisering af den danske jernbane resulterer også i en billigere drift, da togene og togpersonalet kan nå at køre længere på den samme tid. Billigere drift Bedre udnyttelse af tog og mandskab For at togene kan køre fra København til Esbjerg/Aalborg med en gennemsnitsfart på ca. 160 km/t, er det nødvendigt at modernisere spor og signaler. Da den danske jernbane allerede i dag er en af de mest udnyttede i Europa behøves desuden en kapacitetsudbygning. Det er nødvendigt også at investere i baneudretninger og en ny jernbane fra København via Køge til Ringsted, efterfulgt af eliminering af andre flaskehalse i nettet. I runde tal behøves 20 mia. kr. for at realisere timemodellen, hvoraf København-Ringsted banen udgør ca. 7 mia. kr.. Den øvrige investering kan fordelagtigt koordineres med den politisk besluttede modernisering og genopretning af jernbanen, sådan at en opgradering af sporene til 200 km/t er en naturlig del af projektet. Bedre driftsøkonomi Flere billetindtægter For at tidsbesparelserne skal komme flest mulige passagerer til gavn, er det vigtigt at nedbringe rejsetiden på de mest benyttede strækninger - især hvor det samtidigt løser flaskehalsproblemer i nettet. Det betyder, at det er hovedstrækningerne mellem de største byer, der først skal have kortere rejsetid. Når rejsetiden reduceres på hovedstrækningerne kommer det også de passagerer, der kun har en lille del af rejsen på hovedstrækningen, til gode. Dels fordi det muliggør højere frekvens på hovedstrækningen, og derved også flere direkte forbindelser til det øvrige net, dels at det bliver muligt at køre flere regional- og lokaltog på de eksisterende strækninger sideløbende med de nye højhastighedsforbindelser. Baggrundsmateriale Denne rapport bygger på en lang række kilder - herunder EU-kommissionens vejledende retningslinier for TEN-nettet, den internationale jernbaneorganisation UIC s rapporter og statistikker, transportforskning og studier fra ind- og udland, samt data fra Transportministeriets baneplanudvalg fra 1997: under publikationer. 15

16

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport

Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport Professor Konference om Nordisk Infrastruktur 12/9-2008 Om indlægget Introduktion overblik over trafikken til, fra og gennem Øresundsregionen

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer Den Danske Banekonference 5. maj 2015 FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer v. Michael Hansen, senior projektleder, Atkins Planlægning & Arkitektur Konventionel Bane

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009 IBU Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Maj 2009 IBU-Öresund IBU-Øresund er et svensk-dansk Interreg-projekt om Infrastruktur- og Byudvikling i Øresundsregionen. Projektets slutrapporter offentliggøres

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN

TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN Udarbejdet af: Jens Egdal, Direktør for infrastruktur og transport Stig Grønning Søbjærg, Projektchef Anders Aagaard

Læs mere

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER I Nordjylland vil vi sammen med staten realisere en vision om ét sammenhængende togsystem i hele regionen en vision der understøtter Timemodellen (1 times transporttid mellem byerne Aalborg, Århus, Odense

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser baggrunden er VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Elektrificering på Sjælland og i Jylland

Elektrificering på Sjælland og i Jylland Banebranchenskonference: Jernbaneni MEGA vækst? Elektrificering på Sjælland og i Jylland 11. maj 2011 Svend Poulsen Projektchef Indhold Forhistorien Fra damp til el i Europa Elektrificeringsprojektet i

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Fremtidens jernbane Fremtidens jernbane Workshop på 80 minutter Ved Banebran årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Jernbane skal erstatte mere flytrafik Måske vil fremtiden umuliggøre indenrigsflyvninger!

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder:

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder: Undersøgelser af en ny højhastighedsbane København - Rødby af Akademiingeniør Ole Kien, projektleder RAMBØLL Transport og anlæg, Bredevej 2, 2830 Virum Indledning Udbygningen af jernbaneforbindelsen mellem

Læs mere

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE 1. november 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Resumé: TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Trafikforliget giver 700 mill.kr. ekstra til vejene pr. år mod kun knap 590 mill.kr. til jernbanen.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2003

Aalborg Trafikdage 2003 Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Oslo Stockholm Göteborg Malmø København London Amsterdam Hamborg Berlin Køln Paris STRING-KORRIDOREN SET SAMMEN MED KORRIDORERNE MOD OSLO OG

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien?

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? af Hans Ege, Strategichef i Hovedstadsområdets trafikselskab. a. Baggrund Samfundsøkonomisk værdisætning har vundet indpas som del af beslutningsgrundlaget for visse

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Det kan konstateres at:

Det kan konstateres at: Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Regionale bynetværk spiller en stadig større rolle, og der er stigende konkurrence mellem metropoler. Der er langt mere omvejskørsel mellem de større

Læs mere