Anbefalingerne til det videre forløb efter projektperioden kan ses i punkt 6 side 16 i bilag 8.3 kan ses de tilhørende beregninger af økonomien.

Transkript

1 1

2 Projektrapport for projektet Sundhedssamtaler. Anne S. Rasmussen. Perioden april 2010 til december December Resume: Denne rapport er udarbejdet for at samle alle elementerne i projektet Indførelse af sundhedssamtaler på akut medicinsk afdeling. Projektperioden har været april 2010 til december Der er blevet udviklet et passende spørgeskema til de indlagte patienter, som er en screening af sundhedstilstanden. Der er lavet et sundhedshjul til dem som er mere visuelle end boglige. Der er lavet et skema Tal på min sundhed som indeholder grænseværdierne for blodprøver, blodtryk, vægt højde o.s.v., som patientens værdier skrives på. Der er udarbejdet et konklusionsskema, som udfyldes, efter den motiverende samtale, for at finde ud af, hvilke tiltag der kunne være aktuelle for den enkelte patient, for at forbedre livsstilen. Screeningen og konklusionen er lavet som fraser så de let kan dokumenteres i den elektroniske patientjournal Cosmic. Patienten tilbydes et opfølgende telefoninterview efter 3 måneder. Punkt 5 i denne rapport indeholder de forskellige evalueringer, som hovedkonklusion kan det siges at, ud fra den kvalitative evaluering har 26 ud af 46 = 57%, af dem vi ringede til efter 3 måneder, ændret mindst 1 ting og nogle havde ændret flere ting. Det var en gruppe på 46 patienter, som under indlæggelsen var motiveret for at lave nogle ændringer. Anbefalingerne til det videre forløb efter projektperioden kan ses i punkt 6 side 16 i bilag 8.3 kan ses de tilhørende beregninger af økonomien. Videnspredningspotentialet er vurderet af Kvalitetsafdelingen i Middelfart : I dette projekt har man afprøvet et sygehusinitiativ mhp tidlig opsporing af patienter med livsstilssygdomme. Den sundhedsfremmende indsats er forankret i kommunalt regi, men da de inkluderede patienter er svære at opspore i primærsektoren, er projektet med til at understøtte kommunernes sundhedsfremmende opgave. Indsatsen har i det konkrete projekts setup medført at mere end halvdelen af patienter med mindst et livsstilsproblem, har ageret på dette med eller uden hjælp fra primærsektoren. Resultaterne skal ses i sammenhæng med initiativer i primærsektoren vedr. tidlig opsporing og projektet vurderes son et nyttigt supplement, der bør viderediskuteres tværsektorielt 2

3 Projektrapport for projektet Sundhedssamtaler. Anne S. Rasmussen. Perioden april 2010 til december December Indhold: Resume:... 2 Indhold: Indledning Baggrund Formål Projektproces og erfaringer Inklusions og eksklusionskriterier Tilpasning til omgivelserne Samarbejdspartnere Kompetenceudvikling Evaluering Kvalitativ effektevaluering Kvantitativ effektevaluering Evaluering af projektprocessen Kompetenceevaluering og evaluering af hvad der skal til for at motivere projektgruppen til at gå aktivt ind i projektet Anbefalinger til det videre arbejde

4 Projektrapport for projektet Sundhedssamtaler. Anne S. Rasmussen. Perioden april 2010 til december December Litteraturliste Bilag Oversigt over kronikerprojekter i Region Syd Kvalitative interview Beregninger af økonomi Sammenkædning af resultater fra alle 3 år

5 Projektrapport for projektet Sundhedssamtaler. Anne S. Rasmussen. Perioden april 2010 til december December Indledning. Dette er en projektrapport der skal beskrive såvel baggrund, formål, forløb, evaluering samt anbefalinger til fremtidens sundhedssamtaler. Projektet indførelse af sundhedssamtaler på akut medicinsk afdeling var et 3 årigt projekt, som er en del af regeringens kronikerprojekt, hvor dette er i søjlen patientuddannelse og egenomsorg. ( Bilag 1). Projektperioden har været fra april 2010 til december Formålet med projektet er at opnå tidlig opsporing af sundhedsproblemer. At patienten får større viden, bliver motiveret for at ændre livsstil og få forbedret sundhed. Ved at forbedre patientens sundhed forebygge udvikling af kronisk sygdom. Forløbet af projektet har hele tiden haft fokus på, hvad der havde den bedste effekt og under projektperioden haft fokus på at tilpasse metoden, redskaberne, inklusions og eksklusionskriterierne ud fra den virkelighed vi oplevede under projektet. Evalueringen af projektet er dels en kvalitativ og en kvantitativ evaluering af samtalernes effekt. Desuden en evaluering af projektforløbet, samt evaluering af betydningen af projektet for projektgruppen. Til sidst i rapporten kommer anbefalingerne til fremtidens sundhedssamtaler. 2. Baggrund. Grunden til at dette projekt blev planlagt, var at der er blevet mere fokus på sundhedsfremme i samfundet som helhed. Der er beviser for at sundhedsfremme er gavnligt. Derfor er det vigtigt at sygehusene også får øget fokus på dette. Desuden skal alle sygehuse leve op til DDKM(Den Danske Kvalitetsmodel) i Den indeholder punkter, om forebyggelse og sundhedsfremme. Punkter som fortæller, at vi har pligt til at identificere og intervenere i forhold til de sundhedsmæssige risici der er. DDKM punkt (1)(litteraturhenvisning). 5

6 Projektrapport for projektet Sundhedssamtaler. Anne S. Rasmussen. Perioden april 2010 til december December Samfundsmæssigt er der en interesse i dette, da der de sidste år er blevet flere og flere patienter indlagt med livsstilssygdomme. Hvis blot vi kan være med til at forhindre, at nogle udvikler kronisk sygdom er det med til at spare penge i sygehusene. Der er lavet undersøgelser der viser at personer med de store kroniske sygdomme som diabetes, hjerte- karsygdomme og KOL står for mere end indlæggelser og ambulante besøg per år i Region Syddanmark. (2a). På sygehuset har vi kontakt til mange patienter. Det at patienterne ikke skal foretage sig noget aktivt, skal ikke melde sig til noget, kan måske gøre at vi kan fange de socialt dårligst stillede. Det har vist sig at det er meget svært at få fat i dem, ved de tilbud der er i kommunerne. (2b). Ved at lave en sundhedsprofil og en motiverende samtale, kan vi støtte og motivere patienterne til at ændre sundhedsvaner. Vi kan muligvis forhindre videre udvikling af en truende livsstilssygdom. Det vil sige en tidlig opsporing af kroniske sygdomme. Ud fra rapporten Hvordan har du det? er det vist at vi generelt er mere usunde i Region Syddanmark i forhold til mange andre regioner i Danmark. (7). Metoden med den motiverende samtale er valgt fordi den er afprøvet og effekten af den er bevist såvel internationalt som nationalt. Den er brugt specielt til motivation til ændring af livsstil. Især brugt til rygestopkurser (8). Patientmæssigt er det en fordel, at få en bedre livsstil, som kan give dem et bedre liv, i form af øget livskvalitet og mulighed for at leve længere. 3. Formål. Formål, projektmål og succeskriterier har også ændret sig efter hvilke oplevelser der har været i projektet. 1. er fra starten 2. er fra slutningen af projektet. 1. Formål: At opnå tidlig opsporing af sundhedsproblemer, ved 1. gangs indlagte patienter, på MVA Haderslev, på 30 år og derover. Ved at gennemføre sundhedssamtaler med patienterne, opnå at pateinterne får en større viden, bliver motiveret og får forbedret sundhed. 6

7 Projektrapport for projektet Sundhedssamtaler. Anne S. Rasmussen. Perioden april 2010 til december December Formål: At opnå tidlig opsporing af sundhedsproblemer, ved indlagte patienter, på MAM/ M10 Haderslev Sygehus. Ved at gennemføre sundhedssamtaler med patienterne, opnå at pateinterne får en større viden, bliver motiveret og får forbedret sundhed. 1. Projektmål: At få udarbejdet et computerprogram, som indeholder en sundhedsprofil, samt uddanne en gruppe på ca. 6 personer fra plejepersonalet, til at gennemføre den motiverende samtale. Der skal indføres retningslinjer for systematisk opfølgning, til de patienter der er motiveret for det. Program og samtale skal tilpasses arbejdsgangen i et akut medicinsk afsnit, i første omgang MVA Haderslev, så det bliver en integreret del af det øvrige arbejde i afsnittet. 2. Projektmål: At få lagt sundhedsprofilen ind på en database, samt uddanne en gruppe på ca. 6 personer fra plejepersonalet, til at gennemføre den motiverende samtale. Gruppen skal udvikle kompetence til at holde sig opdateret med den nyeste faglige viden samt holde sig ajour med de tilbud der findes og vide hvor de kan søge den nyeste viden. Kun når de kan det er de kompetente til at hjælpe de motiverede patienter videre til de rigtige muligheder. Sundhedsscreening og samtale skal tilpasses arbejdsgangen i et akut medicinsk afsnit, i første omgang MAM/M10 Haderslev, så det bliver en integreret del af det øvrige arbejde i afsnittet. Den endelige udgave af sundhedsscreening og konklusion skal være let at dokumentere i journalsystemet COSMIC via fraser. 1. Succeskriterie: At den enkelte 1. gangs indlagte patient, på 30 år og derover, får indsigt i sin sundhedsprofil og hvis der er problemer, få hjælp til at ændre sin livsstil via Den motiverende samtale. Hvis patienten viser sig at være motiveret, skal vi sørge for videre opfølgning. Opfølgningen kan være at være behjælpelig med at få kontakt til personer i kommunen, at finde undervisningshold i kommunen, selvhjælpsgrupper eller lignende, som kan støtte i det videre forløb. Alle der er motiverede for at ændre livsstil, skal opleve at de hjælpes videre, i det system de ønsker. På lang sigt kan det betyde, at færre får livsstilssygdomme. Hvis færre får 7

8 Projektrapport for projektet Sundhedssamtaler. Anne S. Rasmussen. Perioden april 2010 til december December livsstilssygdomme, kan det forventes, at der bliver færre indlagt. Succeskriteriet skal være opfyldt senest når projektet slutter december Succeskriterie: At den enkelte indlagte patient, får indsigt i sin sundhedsprofil og hvis der er problemer, få hjælp til at ændre sin livsstil via Den motiverende samtale. Hvis patienten viser sig at være motiveret, skal vi sørge for videre opfølgning. Opfølgningen kan være, at være behjælpelig med at få kontakt til personer i kommunen, at finde undervisningshold i kommunen, selvhjælpsgrupper eller linene, som kan støtte i det videre forløb. Alle der er motiverede for at ændre livsstil, skal opleve at de hjælpes videre i det system de ønsker. På lang sigt kan det betyde, at færre får livsstilssygdomme. Hvis færre får livsstilssygdomme, kan det forventes, at der bliver færre indlagt. Succeskriteriet skal være opfyldt senest når projektet slutter december Projektproces og erfaringer. 4.1 Inklusions og eksklusionskriterier. Som det kan ses i det ovenstående afsnit er der ændret i formålet i forhold til patientgruppen. Det viste sig ud fra de erfaringer vi gjorde under projektet at aldersgrænsen over 30 år var forkert valgt, da der også var mange under 30 år som havde livsstilsproblemer. I det hele taget har vi haft mange erfaringsudvekslinger i gruppen som har ført til ændringer af inklusions- og eksklusionskriterierne. Det har været en vigtig vurdering af samtalerne, at se på hvilke patienter der bedst kunne deltage aktivt og få gavn af samtalerne. Vi har besluttet at tilbyde samtalerne til medicinske patienter der kommer ind på MAM og som ikke tidligere har deltaget i en samtale. Dem vi ekskluderer, er akut psykiatriske patienter og demente, da vores erfaring er at de ikke kan samle sig om samtalen. Patienter med akut cancer eller nyopdaget cancer har vi valgt fra af etiske grunde, da det kan virke uheldigt at snakke om livsstil og risiko i den situation. Vi har også ekskluderet patienter over 80 år, i starten tilbød vi også samtalerne til disse patienter, men oplevede dels deltog en del af høflighed over for os, dels hvis vi tænker på gevinst ved samtalerne, er det svært at se at vi kan forebygge kronisk sygdom, hvis de har levet i over 80 år uden at blive syge. 8

9 Projektrapport for projektet Sundhedssamtaler. Anne S. Rasmussen. Perioden april 2010 til december December Tilpasning til omgivelserne. Under hele projektperioden har det været vigtigt at lære af projektet og tilpasse det til de vilkår og forhold der er i omgivelserne. Hvis ikke det tilpasses risikerer vi at få et projektresultat som ikke kan bruges når det er afsluttet. (4). I starten var en af projektmålene at udvikle et computerprogram som indeholdt en sundhedsprofil, det viste sig at der eksisterede et i forvejen som jeg lagde profilen ind på, det er databasen Defgo. En udfordring til mig som projektleder kom ca. 1 år inde i projektet, hvor jeg fik at vide at Regionsyd havde opsagt kontrakten med Defgo og indgået kontrakt med et andet firma Enalyzer. Jeg brugte lang tid på at lægge sundhedsprofilen ind på den nye database. Da de tidligere resultater skulle overføres, så viste det sig, at det skulle gøres manuelt af Enalyzer og ville blive meget dyrt. Det endte så med, at jeg fik en særlig aftale om at vores projekt måtte blive i Defgo. Den sundhedsprofil der blev brugt var den der er udviklet af Statens Institut for Folkesundhed(SIF), (3). Da vi havde brugt dette med de 86 spørgsmål viste det sig, at mange af spørgsmålene ikke var relevante for os, da de er udformet til personer vi intet ved om, vores situation med patienterne er anderledes, da vi har mange oplysninger givet på forhånd i form af journalen, så vi har udviklet et meget mindre spørgeskema på 28 spørgsmål. De øvrige redskaber vi har udviklet undervejs er bl.a sundhedscirklen, som er et redskab der kan bruges under samtalen i stedet for sundhedsscreeningen især ved patienter der er mere visuelle end boglige. De øvrige redskaber vi har udviklet er Tal på min sundhed som indeholder grænseværdierne på en lang række blodprøver, vægt, blodtryk o.l. det er løbende blevet tilpasset ud fra de nyeste grænseværdier. Bl.a. blev der for nyligt meldt ud, at nu havde man sat en fast grænse for hvornår en patient havde type 2 diabetes ud fra Hba1c. Som et yderligere redskab har vi lavet konklusions arket som udfyldes og udleveres til de patienter der ønsker det. I en periode under projektet havde vi en del frustration over, at vi ikke havde nogen praktisk mulighed for at få vores screening ind som et skema i Cosmic. Det har så siden løst sig, så vi har fået lavet 2 fraser en for screeningen: mp_krams og en for konklusionen: mp_kramk. Det betyder at nu kan de bruges og dokumenteres i Cosmic. Vi har valgt at bruge dem under plejedata og under viden, så vi let finde dem igen. Alle materialer kan findes på dialog-net (9). 9

10 Projektrapport for projektet Sundhedssamtaler. Anne S. Rasmussen. Perioden april 2010 til december December I foråret 2012 fik vi en anden udfordring hvor den akutte del MVA blev lagt sammen med den kardiologiske modtagelse og bliver nu kaldt MAM. Det har bl.a medført at der er mange flere patienter, der bliver registreret som kardiologiske nu som tidligere, det betyder, at vi har færre patienter at vælge imellem, da vi ikke må tage de kardiologiske, som får tilbudt opfølgning i kardiologisk ambulatorium. Der ud over bliver de patienter som måske især kunne være interessante for os udskrevet meget hurtigt. I starten havde jeg en ide om at lave en tilbudskatalog men måtte acceptere at det ikke var muligt rent praktisk. Jeg har lavet et udkast som elektronisk katalog med link til alle de tilbud der fandtes inden for de forskellige områder af livsstilsproblemer. Min tanke var at det skulle være meget let for os i projektgruppen samt andre som møder mennesker med problemer blot at søge et sted og så kunne se alle de tilbud der var. Min tanke var at det skulle være sådan, at der var link til alle såvel regionale, kommunale samt frivillige organisationer. Det der kunne være det store spørgsmål var, hvordan det hele tiden blev ajourført. Vis info har jeg haft kontakt til, men de mener ikke at de kan sætte de frivillige organisationers hjemmesider ind som link uden at de skal kontrollere at det er rigtigt det de skriver på deres hjemmesider. Det er jeg ikke enig i, da jeg mener at mange af de patientforeninger der findes er meget fagligt velfunderede og forsker selv i mange ting, f.eks. kræftens bekæmpelse, hjerteforeningen og diabetesforeningen. 4.3 Samarbejdspartnere. Under projektet har vi haft kontakt til praksissygeplejerskerne, som vi mente vi kunne få et godt struktureret samarbejde med. Vi havde et meget konstruktiv møde med en del af dem i deres netværksgruppe, men det har ikke været muligt at lave noget systematisk/ generelt om dette samarbejde, fordi det viste sig, at de havde meget forskellige fokusområder og kompetencer. I projektperioden har vi også haft kontakt til Misbrugscenteret i Haderslev. Såvel dem som os syntes vi kunne have gavn af en samarbejdsaftale. Vi havde set nogle gode aftaler og behandlingsskemaer/ redskaber som de brugte i Kolding. Disse har vi givet til kvalitets koordinatoren, som også har fået disse gode redskaber ind i proceduren om abstinensbehandling og kontakt til misbrugscenter for Sygehus Sønderjylland. Det er bare strandet på den lægelige godkendelse så vi kan ikke få det på plads i løbet af projektperioden. 10

11 Projektrapport for projektet Sundhedssamtaler. Anne S. Rasmussen. Perioden april 2010 til december December Vi har haft et meget positivt samarbejde med kommunerne i vores optageområde, især med fokus på Haderslev kommune hvor de fleste af vores patienter kommer fra. De har været meget gode til at tage sig af de patienter vi har fundet ud af havde brug for nogle af kommunens tilbud. Vi har desuden lavet en aftale med medicinsk dagafsnit om at henvise patienter til sundhedssamtale, hvis de har en patient der er interesseret i det. Det er især ved patienter der er udskrevet hurtigt til ambulant regi. Tilpasningen til omgivelserne er efter min mening blevet gjort lettere ved at jeg selv som projektleder har både gennemført samtaler og deltaget i det praktiske arbejde som sygeplejerske i det afsnit hvor patienterne skulle findes. 4.4 Kompetenceudvikling. Se under Evaluering. Det centrale ved målopfyldelses evaluering er at målet er målbart. Det der kan være en mangel i vores mål(formål) er en rate, f.eks. at 40 % af dem vi har snakket med og som har et sundhedsproblem forbedrede deres sundhed. Som det er nu er det flest muligt. Det kan være svært, hvis jeg ser på succesraten på rygestophold opgjort i Rygestopdatabasen siger de 21% holdt helt op, 11% reduceret forbrug med over 50% opgjort efter ½ år. (10). Dette er på trods af at det er den hårde kerne, som ikke har ladet sig påvirke af alle mulige kampagner og strukturelle ændringer, som f.eks. rygeforbud mange steder. Vores rate er på 57% hvilket er fint i forhold til dette. Projektmålet mener jeg er opfyldt vi har fået opbygget en kompetence i projektgruppen så vi alle kan tilbyde patienter der er motiverede de rigtige tilbud for det videre forløb. Vi hjælper hinanden med at holde os ajour med den nyeste viden inden for sundhedsfremme. Har udviklet gode redskaber til at bruge i forbindelse med samtalerne og kan dokumentere det i Cosmic via fraserne. Det svære ved effektevaluering er at afdække sammenhængen mellem indsatsen og virkningen i forhold til patienten.( 5) + (6) Hvis det skal være en klassisk effektevaluering forudsætter det at alle de variable der i øvrigt påvirker livskvalitet, identificeres og inddrages i evalueringen, hvilket kan være meget vanskeligt inden 11

12 Projektrapport for projektet Sundhedssamtaler. Anne S. Rasmussen. Perioden april 2010 til december December for et område som det med sundhedsfremme. Det vigtigste er at bevise at der er sket ændringer i patientens livsstil. Problemet ved effektevaluering er, at det er svært at bevise, at de resultater der er opnået skyldes vores indsats alene, fordi patienterne er under indflydelse fra mange sider, men mange havde i hvert fald ændret noget. 5.1 Kvalitativ effektevaluering. Ud fra de samtaler vi har afholdt med patienterne i det første år havde vi udvalgt 46 som havde minimum 1 livsstilsproblem og som vi var blevet enige med patienten om under indlæggelsen, at han /hun ville arbejde videre med efter udskrivelsen. De 46 blev ringet op efter 3 måneder, hvor der blev lavet et telefon interview. Det viste at de 26 havde ændret på 43 livsstilsproblemer efter at de var udskrevet. De 20 personer havde ikke ændret noget af forskellige grunde. Det vil sige at 57 % havde ændret mindst 1 livsstilsproblem, se bilag 2 side 19. På spørgsmålet om hvor vidt de stadig var motiverede for at fortsætte livsstilsændringen svarede 25 personer 5 eller der over hvor 1 er slet ikke motiveret og 10 er meget motiveret. Se bilag 2 side 23. På spørgsmålet, fik du noget at vide som du ikke vidste i forvejen svarede kun 5 ja, men på spørgsmålet Har samtalen ændret noget i forhold til din opmærksomhed på din egen sundhed?, svarer 28 af de 45 ja, det vil sige 62%, se bilag 2 side 24. Det passer godt sammen med, at de fleste mennesker er velinformeret om sundhed. Jeg er glad for at det der er snakket om har ændret noget på deres opmærksomhed. I forhold til formålet om at patienterne skulle få større viden er det ikke opfyldt, men det at de har fået større opmærksomhed kan være det der har fået de 26 til at ændre noget når de har fået deres viden til at passe ind i deres hverdag og derved øge motivationen. Resultaterne af de kvalitative interview er sammenskrevet af center for kvalitet i Middelfart, ud fra de notater projektgruppen lavede under interviewene( Bilag 2). Nogle af de kritikpunkter der især er vigtige er at, hvis vi havde optaget interviewene på telefon/ optager havde vi haft et mere brugbart materiale og det havde givet et mere detaljeret resultat. Men det vidste vi faktisk ikke kunne lade sig gøre og havde derfor ikke undersøgt hvordan vi kunne gøre rent praktisk. Et andet kritikpunkt er at det er den projektdeltager, der har afholdt samtalen der interviewer, det kan hindre patienten i at komme med kritik. Derfor kan det svar om oplevelsen af samtalen ikke bruges til noget. Grunden til at vi lod den samme person ringe, som havde lavet sundhedssamtalen var, at det kan virke mere trygt at snakke med en i telefon som man har snakket med personligt under indlæggelsen og som havde hørt om alle ens personlige forhold i forvejen. 12

13 Projektrapport for projektet Sundhedssamtaler. Anne S. Rasmussen. Perioden april 2010 til december December Kvantitativ effektevaluering. Resultaterne til denne evaluering er opsamlet og beregnet via databasen Defgo. (Bilag 8.4) Sundhedsprofilen som vi vedtog at bruge i starten er blevet indtastet ved indlæggelsen. Den indeholder 86 spørgsmål som kommer ind på rigtig mange sundhedsoplysninger, f.eks. KRAM faktorerne, stress, ensomhed arbejdssituation og fysisk formåen. Den patient gruppe vi tog ind i projektet var 116 som var indlagt i perioden fra maj 2010 til februar Af disse døde 18 inden der var gået 1 år til 2. udsending efter 1 år. 4 var udvandret eller ukendt adresse. 7 havde på forhånd sagt at de ikke ønskede at deltage efter et år. Efter 1 år udsendte jeg spørgeskemaet med et følgebrev og svarkuvert til 85 personer og 2 kom ind for at udfylde dem sammen med en fra projektgruppen, da de ikke var i stand til at udfylde(læse) det selv d.v.s. i alt 87 skemaer. Af disse blev 53 besvaret og efter at have udsendt 28 rykkerbreve kom 4 mere til i alt 57 = 66 % af de udsendte og 49 % af det oprindelige antal ved indlæggelsen. Inden udsending efter 2 år var der i alt 22 døde. Sendte 81 skemaer ud 2 år efter starten de 2 patienter vi tidligere havde haft inde kunne vi ikke få fat i. Af disse fik vi 45 tilbage = 56% af de udsendte og 38 % af dem der var indlagt ved starten af projektet. Det er selvfølgeligt ikke muligt at komme ind på alle spørgsmål i denne rapport men jeg har valgt nogle ud som jeg syntes kunne være særligt interessante at se på om der var en ændring i. Det der kan ses er at det er flest kvinder der svarer når de får dem tilsendt. Se side 29. Af dem der har svaret er det selvvurderede helbred forbedret, eller også er det kun dem der har det godt der svarer, ved indlæggelsen var det 75 % der havde virkelig godt, godt og nogenlunde, efter 1 år 80% og efter 2 år 85% se side

14 Projektrapport for projektet Sundhedssamtaler. Anne S. Rasmussen. Perioden april 2010 til december December På spørgsmålet var der ved indlæggelsen 58% der sagde nej til at være stresset, efter 2 år var der 71 % der sagde de ikke var stressede, men det kan jo være fordi det kun er dem der ikke er stressede der tager sig tid til at udfylde skemaet. Se side 31. Med hensyn til hvor vigtigt det er at holde op med at bruge alkohol er det kun 56 % der svarer på efter 2 år, det kan muligvis tolkes som om de ikke ønsker at udtale sig om dette. Se side 34. Med hensyn til ryger er der et stort fald fra 30 % ved indlæggelsen der var daglig ryger, 21 % efter 1 år og kun 11% efter 2 år. Se side 38. Det kan så være årsagen til at kun 19% har svaret på om det er vigtigt at holde op med at ryge hvis de ikke ryger længere. Se side Evaluering af projektprocessen. Det vigtigste i en projektproces er, at der hele tiden under hele projektet er opmærksomhed på at det resultat der arbejdes hen imod passer til den virkeligheden der hvor projektet skal implementeres. Derfor er formål, projektmål og succeskriterier løbende tilpasset til den aktuelle situation og de vilkår der er. Se under punkt 3. Formål. Som det ses er disse ændret lidt under forløbet. Hvis man ser under punkt 4.2 tilpasning til omgivelserne kan det ses at vi har lavet mange tiltag, som vi havde en ide om kunne virke, men som vi måtte opgive igen. I punkt 4.1 kan det ses at vi har ændret inklusions- og eksklusionskriterier ud fra de erfaringer vi har fået i løbet af projektet. Det samme gælder for vores samarbejde med andre som kan ses under punkt 4.3 at vi også her hele tiden har måttet tilpasse projektet til de muligheder og udfordringer der har været. 14

15 Projektrapport for projektet Sundhedssamtaler. Anne S. Rasmussen. Perioden april 2010 til december December Kompetenceevaluering og evaluering af hvad der skal til for at motivere projektgruppen til at gå aktivt ind i projektet. Kompetenceevaluering sigter på at vurdere og udvikle projektmedarbejdernes potentialer med henblik på, at forbedre en organisations samlede præstationer gennem kompetenceudvikling og indflydelse (6). Det der først og fremmest har været med til at få fat i de mest interesserede fra starten er at projektgruppemedlemmerne blev søgt via et internt stillingsopslag. (4). Det følgende er konklusionen fra min diplomopgave, hvor jeg gennemførte et fokusgruppe interview, hvor hele projektgruppen på 6 personer deltog og bearbejdede det ud fra diverse teori. Konklusionen på problemformuleringen Hvordan kan projektlederen bevare projektdeltagerens motivation i et sundhedsfremmeprojekt igennem en 3 årig projektperiode, er at der er 4 betingelser der skal være opfyldt, for at denne gruppe kan opleve indre motivation. 1) at de oplever, at de har den nødvendige tid og de nødvendige færdigheder til at udføre deres arbejde på en for dem selv tilfredsstillende måde. 2) At de oplever en direkte tilbagemelding fra patienterne på deres arbejdsindsats, dels under selve samtalen dels ved det 3 måneders telefoninterview. 3) At de får anerkendelse for deres arbejde fra kolleger i MVA. 4) At de har en gruppe de er tryg ved og som kan være refleksionsgruppe, hvor de kan reflektere over såvel gode som svære oplevelser. Hvis alle 4 betingelser opfyldes vil de bevare deres indre motivation i hele projektperioden. Der er ikke taget stilling til om det er nok, hvis kun nogle af betingelserne er opfyldt. Projektlederens opgaver består i at planlægge projektet, så disse betingelser, bliver opfyldt i et projektforløb. Hendes opgave er at sikre en passende balance mellem udveksling og skærmning mellem interessenter og projektdeltagere, sikre at projektdeltager får tilstrækkelig tid til arbejdet, sikre planlægning så der fortsat kan ske en refleksion mellem projektdeltagerne i gruppen, samt sikre fortsat direkte tilbagemelding fra patienten. Til punkt 1) har alle fået et 3 dages kursus på UCsyd i motiverende samtale med praktiske øvelser så alle følte de havde de nødvendige færdigheder. I løbet af perioden har de alle deltaget i de temadage der har været arrangeret i forbindelse med projekterne i region syd. Noget af indholdet på de dage har vi drøftet 15

16 Projektrapport for projektet Sundhedssamtaler. Anne S. Rasmussen. Perioden april 2010 til december December indholdet af bag efter andre har vi direkte taget ideer fra og brugt i vores eget projekt det gælder f.eks. sundhedshjulet. Som et positivt biprodukt har projektet ifølge projektgruppen været med til at øge deres arbejdsglæde og været med til at fastholde dem i afdelingen. 6. Anbefalinger til det videre arbejde. At samtalerne fortsat foretages 3 gange ugentligt så de patienter der ønsker det kan nå at få samtale inden udskrivelsen. Bruge de ressourcer der er opbygget, i projektgruppen, og give mulighed for at fortsætte med at have øget fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Bevare og udvikle et givtigt samarbejde med kommunen i fremtiden. Ved at fortsætte med samtalerne og dokumentere det i Cosmic opfylder vi kravet fra Den Danske Kvalitets model( DDKM)(1). Forventer at samtalerne kan fortsætte på Åbenrå Sygehus forhåbentlig på tværs af centrene, når patienterne fra Haderslev flytter til Åbenrå. Økonomi for hver matrikel. Se bilag

17 Projektrapport for projektet Sundhedssamtaler. Anne S. Rasmussen. Perioden april 2010 til december December Litteraturliste. (1) Den Danske Kvalitetsmodel DDKM(2009) : besøgt d. 29/ Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse.aspx side (2) (2a).Region Syddanmark (2008): Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Region Syddanmark 9. version juli (2b) Sundhedsstyrelsen (2011): Ulighed i sundhed årsager og indsatser. Københavns Universitet. (3) Statens institut for folkesundhed SIF(2006): Kommunal sundhedsprofil. Besøgt d.29/12 201http:// (4) Attrup, Mette Lindegård; Olsson, John Ryding (2008): Power i projekter & portefølje. 2. udgave. Jurist og økonomiforbundets forlag. (5) Dahler-Larsen, Peter; Krogstrup, Hanne Kathrine(2009):Nye veje i evaluering. 1. udgave. Academica. (6) Krogstrup, Hanne Kathrine (2007):Evalueringsmodeller. 2. udgave. Academica. (7) Region Syddanmark(2010): Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010.Statens institut for folkesundhed. Syddansk Universitet. (8) Miller, William R; Rollnick, Stephan(2004): Motivationssamtalen. 1. oplag. Gyldendals akademiske bogklubber. (9) Dialog-net : og på (10) Rygestopbasen årsrapport Sønderjylland besøgt 29/ _07_syddanmark.pdf tabel 16 17

18 8. Bilag. 8.1 Oversigt over kronikerprojekter i Region Syd. 18

19 8.2 Kvalitative interview. Kvalitative interviews, Sundhedssamtaler 19

20 20

21 21

22 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 27

28 8.3 Beregninger af økonomi. Projekt sundhedssamtaler. Tal fra 25/ Kroner Antal Sygeplejerske MVA timeløn 234 SOSU-ass MVA timeløn 225 Sundhedssamtaler :Normeringsforbrug (effektiv tid): 0,5 fuldtidsstilling Antal patienter 88 Samtaletid, dataregistrering og kontakt til øvrige sundhedsfremmende tiltag per patient. 7,5 timer Sundhedssamtaler med patient: 15 timer /uge i 44 uger/år=660 timer /år Koordinering mellem personale: 4 møder årligt à 3 timer= 72 timer /år Nøgleperson- viden og kompetencer: Timeforbrug 48 timer årligt Personaleudgifter i alt årligt Øvrig drift laboratorieprøver Udgifter i alt Indlæggelse Gennemsnitlig DRG takst pr sygehusudskrivning for afdelingen Gennemsnitlig DRG takst /sengedag Udgiften til projektet svarer til prisen af sengedage. 31 Forventet antal sengedage

29 8.4 Sammenkædning af resultater fra alle 3 år. Sundhedsprofil ved indlæggelsen. Sundhedsprofil efter 1 år. Sundhedsprofil efter 2 år. 29

30 Sundhedsprofil ved indlæggelsen. Sundhedsprofil efter 1 år. Sundhedsprofil efter 2 år. 30

31 Sundhedsprofil ved indlæggelsen. Sundhedsprofil efter 1 år. Sundhedsprofil efter 2 år. 31

32 Sundhedsprofil ved indlæggelsen. Sundhedsprofil efter 1 år. Sundhedsprofil efter 2 år. 32

33 Sundhedsprofil ved indlæggelsen. Sundhedsprofil efter 1 år. Sundhedsprofil efter 2 år. 33

34 Sundhedsprofil ved indlæggelsen. Sundhedsprofil efter 1 år. Sundhedsprofil efter 2 år. 34

35 Sundhedsprofil ved indlæggelsen. Sundhedsprofil efter 1 år. Sundhedsprofil efter 2 år. 35

36 Sundhedsprofil ved indlæggelsen. Sundhedsprofil efter 1 år. Sundhedsprofil efter 2 år. 36

37 Sundhedsprofil ved indlæggelsen. Sundhedsprofil efter 1 år. Sundhedsprofil efter 2 år. 37

38 Sundhedsprofil ved indlæggelsen. Sundhedsprofil efter 1 år. Sundhedsprofil efter 2 år. 38

39 Sundhedsprofil ved indlæggelsen. Sundhedsprofil efter 1 år. Sundhedsprofil efter 2 år. 39

40 Sundhedsprofil ved indlæggelsen. Sundhedsprofil efter 1 år. Sundhedsprofil efter 2 år. 40

41 Sundhedsprofil ved indlæggelsen. Sundhedsprofil efter 1 år. Sundhedsprofil efter 2 år. 41

42 Sundhedsprofil ved indlæggelsen. Sundhedsprofil efter 1 år. Sundhedsprofil efter 2 år. 42

43 Sundhedsprofil ved indlæggelsen. Sundhedsprofil efter 1 år. Sundhedsprofil efter 2 år. 43

44 44