DIAGNOSTICERING A) SCREENING
|
|
- Mathias Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DIAGNOSTICERING A) SCREENING Systematisk populationsbaseret screening For ca. 20 år siden blev 2/3 af prostatacancer (PC) patienterne herhjemme diagnosticeret med avanceret og inkurabel sygdom. I dag har den usystematiske Prostata Specifikt Antigen (PSA) screening sammen med en mere aggressiv behandlingsstrategi medført at ca. 2/3 af PC patienterne på diagnosetidspunktet nu har klinisk lokaliseret og dermed potentielt kurable sygdom (1,2). Aktiv opsøgning herunder screening kan således fremrykke tidspunktet for diagnosen og detektere PC, mens patienterne endnu er indenfor teoretisk rækkevidde af kurativ terapi. Da PC har et yderst varieret og svært forudsigeligt forløb, er det derimod med forhåndenværende screeningsværktøj langt mindre sandsynligt, at screening tillige vil kunne reducere morbiditet og mortalitet af denne sygdom uden en samtidig uacceptabel stor overbehandling. Som forventet har introduktionen af PC screening initialt medført en incidensstigning, en ændret og mere gunstig stadiefordeling, og en markant øgning af intenderet kurative behandlinger i USA og herhjemme (3, 4). PC screening er imidlertid omkostningstung og vil formentlig kun medføre en marginal gevinst i form af vundne leveår, da medianalderen ved død af PC er høj (5-7). En lang naturhistorie og høj prævalens af små cancere, der langt fra alle udvikler sig til klinisk manifest sygdom, vil betyde en risiko for overdiagnostik og overbehandling med deraf følgende tab i livskvalitet (8,9). Dette har såvel et Cochrane review (10) samt to store PC screeningsstudier entydigt dokumenteret (11,12). Det Europæiske studie (ERSPC) fandt i modsætning til det amerikanske at screening medførte en reduktion i PC mortalitet, men dette til gengæld på bekostning af en uacceptabel sygeliggørelse og overbehandlingen - the number needed to screen og the number needed to treat var hhv og 48 for hvert sparet prostatacancer relateret dødsfald med en 9 års opfølgning. (11). Den her demonstrerede overbehandling ses forventeligt at aftage i takt med en længere opfølgningsperiode (13). Det er tilmed teoretisk vist, at tager man udover overbehandling højde for den biopsispecifikke dødelighed vil resultatet af PSA screening i ERSPC undersøgelsen tabe fremfor at vinde leveår (14). Den svenske sub-population i ERSPC har med 14 års median opfølgning fundet et mere gunstigt forhold mellem det nødvendige antal screenede og behandlede 293/12 for at forhindre et PC relateret dødsfald (15). Den svenske population (n=4.200) blev testet hvert andet år i modsætning til hvert fjerde år i Rotterdam
2 populationen (n=13.300). Det svenske fund svækkes ved at udgøre subanalyse af forhold ERSPC og at sygdomsstadiet hos patienterne i kontrol og interventionsarmen ikke fandtes overbevisende sammenlignelige. Endelig modtog under halvdelen af de diagnosticerede patienter i screeningsarmen umiddelbar aktiv behandling. Samtidig er der publiceret 20 års opfølgningsdata fra et andet svensk randomiseret screeningsstudie primært baseret på DRE og siden kombineret med PSA (16). Her fandt man i modsætning til Göteborg studiet ingen statistisk signifikant langtidseffekt af screeningen af de patienter. Studiet har flere svagheder, herunder at omkring en fjerdedel af de randomiserede patienter ikke deltog, ligeså mange modtog ingen kurativ intendere behandlingsforsøg og at halvdelen af de diagnosticerede patienter senere døde af prostatacancer. I et tredje svensk studie analyserede man PSA værdi hos knapt årige mænd som i 1981 havde afleveret en blodprøve og siden fulgt i 25 år (17). I denne periode udviklede 43 mænd PC og 35 døde heraf. PSA værdien som 60 årig fandtes at korrelere signifikant til livstidsrisiko for udvikling af metastaserende PC og død heraf. Med en PSA værdi under 1,0 ng/ml var den 60 årige mand sikret herimod. Aktuelt har sågar US Preventive Services Task Force klart anbefalet afstandtagen fra PSA baseret screening for PC (18). En vis usystematisk PSA-screening må forventes alene på baggrund af medieomtale og pres fra patientgrupper. Mænd, der ønsker PSA måling, bør omhyggeligt informeres om mulige konsekvenser af resultatet. Familiær disposition Der ses en klar tendens til familiær ophobning af PC. Har en mand to eller flere nære slægtninge med PC (far, farbror, farfar, bror, morfar eller morbror) er hans egen risiko for at udvikle PC mere end 10 gange øget i forhold til baggrundsbefolkningen (19,20). I en undergruppe på ca. 10 % af PC tilfældene er der tale om en egentlig arvelig form af PC med 3 eller flere nære slægtninge, heraf mindst 2 med debut < 55 år (21). Arvelig PC debuterer typisk 6-7 år tidligere end spontan opstået PC og adskiller sig ikke i øvrigt med sikkerhed i forhold hertil (22). Derfor anbefales årlig PSA kontrol og rektaleksploration påbegyndt ved 50-årsalderen, dog senest 5 til 10 år før den tidligste debutalder for PC i familien. Kontrollerne bør ophøre, når manden når en alder, hvor kurativ terapi ikke længere er aktuel.
3 REKOMMANDATIONER På grund af en dokumenteret stor overdiagnosticering og overbehandling kan systematisk screening for prostatacancer med den eksisterende viden ikke anbefales. Det anbefales at mænd med to eller flere nære slægtninge med tidlig opstået prostatacancersygdom årligt får foretaget PSA måling og rektaleksploration påbegyndt ved 50- årsalderen, dog senest 5 til 10 år før den tidligste debutalder for PC i familien. B) PRÆHOSPITALSFASE den asymptomatiske mand Begrundet mistanke om prostatacancer Der er hos den asymptomatiske mand begrundet mistanke om prostatacancer (PC) og dermed grund til henvisning til urolog, hvis rektaleksploration giver mistanke om kræft (hård, uregelmæssig, asymmetrisk prostata), eller hvis PSA overstiger den aldersspecifikke grænseværdi (tabel 1) samtidig med at urinvejsinfektion er udelukket. Vurdering mhp. initiering af et accelereret pakkeforløb sker efter henvisning og/eller patient er vurderet af urolog. Formålet med pakkeforløbet er, at kræftpatienten skal opleve et veltilrettelagt, helhedsorienteret fagligt forløb uden unødig ventetid i forbindelse med udredning, initial behandling og efterforløbet, rehabilitering og palliation, med det formål at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne. Tabel 1. Aldersrelaterede grænseværdier for PSA Alder Henvisning Under 60 år > 3,0 ng/ml år > 4,0 ng/ml Over 70 år > 5,0 ng/ml Da prostatavolumen tiltager med alderen (23), stiger PSA værdien tilsvarende hos den enkelte mand livet igennem (24). Begrundelsen for valget af den differentierede PSA grænseværdi har derfor været et ønske om at øge PSA testens sensitivitet og derved opnå tidligere diagnostik af klinisk relevant sygdom hos yngre mænd, samtidigt med at øge PSA testens specificitet og derved nedsætte risikoen for overdiagnostik og deraf følgende risiko for overbehandling af klinisk insignifikant
4 sygdom hos ældre mænd. Valget af de eksakte grænseværdier (3-5 ng/ml) er, på trods af deres ligeså arbitrære natur som den hidtil anvendte (4,0 ng/ml), foretaget i et forsøg på at gøre forholdet operationelt i den kliniske hverdag. Der er ikke international konsensus om anvendelse af aldersrelaterede PSA-grænser, men af praktiske grunde kan aldersrelaterede grænser som anført i tabel 1 anvendes. Tabel 2. Fordele og ulemper ved testning for PSA Fordele ved PSA test Ulemper ved PSA test Beroligelse hvis testen er normal Falsk positiv resultat / Falsk negativ resultat Vil kunne opdage kræften på et tidligt tidspunkt, hvor der er mulig effekt af helbredende behandling Ved effektiv behandling kan man undgå symptomerne på avanceret cancer samt tidlig død PSA kan ikke skelne mellem indolent og aggressiv prostatacancer Transrektal biopsitagning er ubehagelig og kan medføre infektion og blødning Risiko for betydelig overbehandling, unødige bivirkninger og sygeliggørelse Har manden efter moden overvejelse besluttet sig for at få foretaget en PSA måling, der senere viser sig at ligge over den aldersmæssige grænseværdi, skal lægen informere vedkommende om, hvad de videre undersøgelser og evt. behandling vil indebærer af ulemper og fordele. Patienten kan herefter ved ønske herom henvises hertil. Hos den praktiserende læge skal patienten således informeres om henvisning med henblik på en transrektal ultralydsundersøgelse med biopsitagning for PC, samt hvor og hvornår undersøgelsen forventes at ville finde sted. RESUME Begrundet mistanke om prostatacancer: abnorm rektaleksploration og/eller forhøjet PSA Et evt. pakkeforløb initieres af urolog PSA stiger med alderen og grænseværdien er dermed aldersafhængig REKOMMANDATIONER PSA måling er ikke indiceret hos symptomfrie mænd med normal rektaleksploration og uden arvelig disposition. Tages prøven alligevel i denne gruppe bør det kun ske efter drøftelse med patienten, C) SYMPTOMATOLOGI om fordele og ulemper.
5 På baggrund af usystematisk PSA testning diagnosticeres PC til stadighed hyppigere tilfældigt som en symptomfri tilstand. Tilsvarende leder PSA måling i forbindelse med udredning og behandling af obstruktive vandladningssymptomer (LUTS Lower Urinary Tract Symptoms) uden årsagssammenhæng hyppigt til PC diagnosen, da begge tilstande snarere er reglen end undtagelsen efter 60 års alderen (25-27). Nogle mænd diagnosticeres dog fortsat pga. metastasesymptomer. Lokaliseret PC er oftest uden ledsagesymptomer. Hæmaturi, hæmospermi samt nedsat ejakulatvolumen kan optræde som debutsymptomer (28), ligesom den voksende tumor om end ikke typisk kan give anledning til LUTS (25). Lokalt avanceret PC, som vokser uden for prostatas kapsel kan give anledning til ukarakteristiske smerter og ved afklemning af ureteres kan hydronefrose og uræmi være debutsymptom. Regionale lymfeknudemetastaser kan føre til lymfeødem af underekstremiteter og genitalia og kan ligeledes give anledning til obstruktion af ureteres. Metastaserende PC medfører hyppigt knoglesmerter, frakturer og medullær kompression, men også almensymptomer som anæmi, træthed og vægttab kan føre til diagnosen (29). RESUME Lokaliseret prostatacancer er oftest uden ledsagesymptomer herunder vandladningsgener, hvilket vanskeliggør udvælgelsen af mænd til PSA undersøgelse. Ved dissemineret sygdom dominerer symptomer relateret til knogle- og lymfeknudespredningen. D) DIAGNOSTISK UDREDNING De tre etablerede diagnostiske metoder ved PC er rektaleksploration (DRE) med angivelse af det kliniske T-stadie, PSA måling og transrektal ultralydsskanning af prostata (TRUS) med biopsier. Diagnosen verificeres histologisk, medens entydige DRE og PSA fund kun i undtagelsestilfælde alene vil kunne berettige endokrinbehandling som f.eks. kastrationsbehandling. Udredningen bør altid individualiseres og den diagnostiske intensitet indrettes efter patientens samlede situation herunder f.eks. alder og almentilstand og det dermed forbundne terapeutiske mål.
6 Rektaleksploration (DRE) Ved DRE er den maligne prostata ofte hård og uregelmæssig. De fleste tumorer er beliggende i den perifere zone og er derfor i teorien palpable ved størrelse over 2 ml (30), men mere central beliggenhed og lille tumorvolumen gør størstedelen af tidlige cancere impalpable. DRE har derfor en ringe sensitivitet. Specificiteten ved DRE er tilsvarende lav afhængig af T-kategori (31-33). I et stort amerikansk screeningsstudie fandtes den positive prædiktive værdi af DRE kun at være 21 % (34). Er prostata dårligt afgrænset med induration også udenfor selve kirtlen, er den maligne diagnose mere sandsynlig. DRE bør lede til af angivelse af ct-stadiet. PSA Analyse af PSA er i dag den i særklasse mest betydningsfulde metode til hjælp ved diagnostik af PC (35), men også ved monitorering af sygdommen og dennes behandling (36). Forhøjet PSA i serum udviser bedre sensitivitet og højere positiv prædiktiv værdi end DRE (34). Med hensyn til indikation for og tolkning af PSA måling henvises til særskilt afsnit (Tumormarkører). TRUS Transrektal ultralydscanning (TRUS) er en integreret del i udredningen af PC. TRUS bør derfor udføres på urologiske afdelinger (37). Ved TRUS analyseres kirtlens ekkomønster og der foretages samtidig volumenbestemmelse. Ved påvist PC anvendes TRUS også ved stadieinddeling. PC kan præsentere sig meget forskelligt ved TRUS og den klassiske hypoekkotiske forandring i prostatas periferzone ses langtfra altid (38,39). Mens den billeddiagnostiske værdi ved TRUS er begrænset, er TRUS værdifuld i forbindelse med målrettede biopsier. TRUS med biopsi opdager % flere tumorer end DRE og en større del er i et tidligt stadium (40,41). Tre ud af fire TRUS-fund, som leder til biopsi, er dog falsk positive (42). Prostatabiopsier Ultralydsvejledte transrektale 18G biopsier udgør standard materialet til histologisk vurdering. Multiple biopsier kan under antibiotisk dække og under pausering med antikoagulationsbehandling udføres med kun lille og acceptabel risiko for bivirkninger (43,44). Detektionsraten er vist at falde med faldende antal biopsier, og kun i tilfælde med PSA niveau >10 ng/ml og samtidig palpabel tumor findes raten adækvat ved få dirigerede biopsier (45). Det nødvendige antal biopsier for
7 optimal cancer detektion er fortsat kontroversielt. De fleste studier med et højere antal biopsier ved end de traditionelle sekstantbiopsier finder samstemmende en øget detektionsrate (46). Det rekommanderes derfor at der tages minimum 10 biopsier medinddragende den posterolaterale del af periferzonen fra basis til apeks, som er den mest almindelige lokalisation for tidlig PC. Derimod er der pga. af den ringe cancerforekomst ikke indikation for rutinemæssigt at medinddrage transitionszonen i det primære biopsisæt (47,48). I et retrospektivt opgjort materiale omfattende biopsier på patienter påvistes en signifikant højere detektionsrate ved anvendelse af end fire frem for side fire ultralydsprobe (49). Hvis det første sæt biopsier er uden malignitet, kan rebioptering være påkrævet. I det andet sæt biopsier er cancer detektionen da fundet at udgøre % (50-52). Ved påvist high-grade prostatic intraepithelial neoplasia (HGPIN) eller atypical small acinar proliferation (ASAP) vil prostata meget hyppigt (>50 %) rumme cancer, hvorfor rebioptering er indiceret (53,54). Ved ekstensiv biopsitagning kan analgesi være relevant. En periprostatisk infiltration med lokal anæstesi synes at yde optimal effekt i forhold til tilgængelighed og komplikationsrate (55). Der anbefales brug af profylaktisk antibiotikum i forbindelse med bioptering af prostata. Hyppigst anvendte antibiotikum er på trods af et stigende antal resistente E. coli stammer ciprofloxacin. Der foreligger ikke tilstrækkelig evidens for at anbefale det ene regime frem for det andet. EAU planlægger retningslinjer på området. RESUME Udredningen bør individualiseres og den diagnostiske intensitet indrettes efter patientens samlede situation og det dermed forbundne terapeutiske mål. Diagnostiske metoder: Rektaleksploration med angivelse af ct-stadiet PSA måling Transrektal ultralydsskanning af prostata (TRUS) med minimum 10 biopsier De fleste tumorer er beliggende i periferzonen. Multiple biopsier kan under antibiotisk dække udføres med kun lille og acceptabel risiko for bivirkninger. Der bør i standardudredningen foretages minimum 10 biopsier. Der er ikke indikation for rutinemæssigt at medinddrage transitionszonen i det primære biopsisæt. Hvis det første sæt biopsier er benignt kan rebioptering være påkrævet, især ved påvisning atypical small acinar proliferation (ASAP). Ved behov for analgesi anbefales en transrektal periprostatisk infiltration med lokal anæstesi.
8 REKOMMANDATIONER Udredningen bør individualiseres Bør indbefatte: Rektaleksploration med bestemmelse af det kliniske T-stadie PSA måling hos mænd medsymptomer som kan forårsages af prostatacancer Transrektal ultralydsskanning af prostata med minimum 10 biopsier Diagnosen skal som hovedregel verificeres histologisk Hvis det første sæt biopsier er benignt men indeholder atypical small acinar proliferation (ASAP) er rebioptering indiceret Referencer: 1. Borre M, Nerstrøm B, Overgaard J. The natural history of prostate carcinoma based on a Danish population treated with no intention of cure. Cancer 1997; 80: Borre M, Iversen P, Bendixen A, Iversen MG, Kehlet H. Organising and early results after radical prostatectomy in Denmark January 1th 2004-April 1th Ugeskr Læger 2008; 170/34: Lu-Yao GL, Greenberg ER. Changes in prostate cancer incidence and treatment in USA. Lancet 1994; 343: Daprocadata årsrapport Whitmore WF, Jr. Localised prostatic cancer: management and detection issues. Lancet 1994; 343: Optenberg SA, Thompson IM. Economics of screening for carcinoma of the prostate. Urol Clin North Am 1990; 17: Littrup PJ. Future benefits and cost-effectiveness of prostate carcinoma screening. American Cancer Society. Cancer 1997; 80: Torp-Pedersen S, Iversen P. Screening for prostate cancer. Eur Urol Update Series 1993;2: McNaughton CM, Ransohoff DF, Barry MJ. Early detection of prostate cancer. Serendipity strikes again. JAMA 1997; 278:
9 10. Ilic D, O'Connor D, Green S,Wilt T. Screening for prostate cancer. Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, Issue 3. Art. No.: CD DOI: / CD pub Schröder FH, Hugosson J, Roobol MJ et al. Screening and prostate-cancer mortality in a randomized European study. N Engl J Med 360;13 March 26, Andriole GL, Grubb III RL, Buys SS et al. Mortality results from a randomized prostatecancer screening trial. N Engl J Med 360;13 March 26, Schröder FH, Hugosson J, Roobol MJ et al. Prostate-cancer mortality at 11years of follow-up. N Engl J Med 2012;366: Boniol M, Boyle P, Autier P, Ruffi A, Perrin P. Critical role of prostate biopsy mortality in the number of years of life gained and lost within a prostate cancer screening programme. BJU Int Sep 18. doi: /j X x. [Epub ahead of print]. 15. J. Hugosson, S. Carlsson, G. Aus, et al. Mortality results from the Göteborg randomised population-based prostate-cancer screening trial. Lancet Oncol, 2010;11: Sandblom G, Varenhorst E, Rosell J et al.randomised prostate cancer screening trial: 20 year follow-up. BMJ 2011; 342:d A.J. Vickers, A.M. Cronin and T. Bjork, et al. Prostate specific antigen concentration at age 60 and death or metastasis from prostate cancer: case-control study. BMJ 2010, 341;c Moyer VA, on behalf of the U.S. Preventive Services Task Force.Screening for Prostate Cancer: U.S. Preventive Services Task Force Recommendation Statement. Ann Intern Med 2012;157: Steinberg GD, Carter BS, Beaty TH, Childs B, Walsh PC. Family history and the risk of prostate cancer. Prostate 1990;17(4): Gronberg H, Damber L, Damber JE. Familial prostate cancer in Sweden. A nationwide register cohort study. Cancer 1996;77: Carter BS, Beaty TH, Steinberg GD, Childs B, Walsh PC. Mendelian inheritance of familial prostate cancer. Proc Natl Acad Sci USA 1992;89: Bratt O. Hereditary prostate cancer: clinical aspects. J Urol 2002;168: Berry SJ, Coffey DS, Walsh PC et al. The development of human benign prostatic hyperplasia with age. J Urol 1984; 132:
10 24. Oesterling JE, Jacobsen SJ, Chute CG et al. Serum prostate-specific antigen in a community-based population of healthy men. Establishment of age-specific reference ranges. JAMA 1993; 18;270(7): Collin SM, Metcalfe C, Donovan J et al. Associations of lower urinary tract symptoms with prostate-specific antigen levels, and screen-detected localized and advanced prostate cancer: a case-control study nested within the UK population-based ProtecT study. BJUI Martin RM, Vatten L, Gunnell D et al. Lower urinary tract symptoms and risk of prostate cancer: The HUNT 2 Cohort, Norway. Int J Cancer 2008 Jul Borre M. Screening by lower urinary symptoms vs asymptomatic prostate-specific antigen levels leading to radical prostatectomy in Danish men: tumour characteristics and treatment outcome. BJU int 2009 E-pub. 28. Brawer MK. The diagnosis of prostatic carcinoma. Cancer 1993; 71(3 Suppl): Rana A, Chisholm GD, Rashwan HM et al. Symptomatology of metastatic prostate cancer: prognostic significance. Br J Urol 1994; 73(6): Carvalhal GF, Smith DS, Mager DE et al. Digital rectal examination for detecting prostate cancer at prostate specific antigen levels of 4 ng/ml or less. J Urol 1999;161: Varenhorst E, Berglund K, Lofman O et al. Inter-observer variation in assessment of the prostate by digital rectal examination. Br J Urol 1993; 72(2): Chodak GW. Early detection and screening for prostatic cancer. Urology 1989; 34: Pedersen KV, Carlsson P, Varenhorst E et al. Screening for carcinoma of the prostate by digital rectal examination in a randomly selected population. BMJ 1990; 300: Catalona WJ, Richie JP, Ahmann FR, Hudson MA, Scardino PT, Flanigan RC et al. Comparison of digital rectal examination and serum prostate specific antigen in the early detection of prostate cancer: results of a multicenter clinical trial of 6,630 men. J Urol 1994; 151(5): Polascik TJ, Oesterling JE, Partin AW. Prostate specific antigen: a decade of discovery what we have learned and where we are going. J Urol 1999;162: Oesterling JE. Prostate specific antigen: a critical assessment of the most useful tumor marker for adenocarcinoma of the prostate. J Urol 1991; 145:
11 37. Colstrup H, Bagi P, Pedersen KV, Barlebo H, Svanholm H, Torp-Pedersen ST. Tranrektal ultralydsscanning. Ugeskr Laeger 2001; 163: Ellis WJ, Chetner MP, Preston SD, Brawer MK. Diagnosis of prostatic carcinoma: the yield of serum prostate specific antigen, digital rectal examination and transrectal ultrasonography. J Urol 1994;152: Lee F, Torp-Pedersen ST, Siders DB et al. Transrectal ultrasound in the diagnosis and staging of prostate cancer. Radiology 1989;170: Lee F, Littrup PJ, Torp-Pedersen ST, Mettlin C et al. Prostate cancer: comparison of transrectal US and digital rectal examination for screening. Radiology 1988; 168: Gustafsson O, Norming U, Almgard LE et al. Diagnostic methods in the detection of prostate cancer: a study of a randomly selected population of 2,400 men. J Urol 1992; 148: Norming U, Højsæter PÅ, Norlén BJ et al. Imaging in the diagnosis and assessment of prognosis in localized prostate cancer. Scand J Urol Nephrol 2003; 162: Aus G, Ahlgren G, Bergdahl S, Hugosson J. Infection after transrectal core biopsies of the prostate risk factors and antibiotic prophylaxis. Br J Urol 1996;77: Collins GN, Lloyd SN, Hehir M, McKelvie GB. Multiple transrectal ultrasound-guided biopsies true morbidity and patient acceptance. Br J Urol 1993;71: Aus G, Ahlgren G, Hugosson J, Pedersen KV, Rensfeldt K, Soderberg R. Diagnosis of prostate cancer: optimal number of prostate biopsies related to serum prostate-specific antigen and findings on digital rectal examination. Scand J Urol Nephrol 1997;31: Eskew LA, Bare RL, McCullough DL. Systemic 5 region prostate biopsy is superior to sextant method for diagnosing carcinoma of the prostate. J Urol 1997;157: Morote J, Lopez M, Encabo G, de Torres I. Value of routine transition zone biopsies in patients undergoing ultrasound-guided sextant biopsies for the first time. Eur Urol 1999;35: Hwang SI, Lee HJ, Cho JY et al. Should transition zone biopsies be added to 12-core systematic biopsies of the prostate? J Clin Ultrasound. 2009;37: Ching CB, Moussa AS, Li J et al. Does transrectal ultrasound probe configuration really matter? End fire versus side fire probe prostate cancer detection rates. J Urol Mar 13. [Epub ahead of print].
12 50. Applewhite JC, Matlaga BR, McCullough DL. Results of the 5 region prostate biopsy method: the repeat biopsy population. J Urol 2002;168: Roehrborn CG, Pickers GJ, Sanders JS. Diagnostic yield of repeated transrectal ultrasound-guided biopsies stratified by specific histopathologic diagnosis and prostate specific antigen levels. Urology 1996;47: Djavan B, Ravery V, Zlotta A et al. Prospective evaluation of prostate cancer detected on biopsies 1,2,3 and 4; when should we stop? J Urol 2001;166: Zlotta AR, Raviv G, Schulman CC. Clinical prognostic criteria for later diagnosis of prostate carcinoma patients with initial isolated prostatic intraepithelial neoplasia. Eur Urol 1996;30: Haggman MJ, Macoska JA, Wojno KJ, Oesterling JE. The relationship between prostatic intraepithelial neoplasia and prostate cancer: critical issues. J Urol 1997;158: Leibovici D, Zisman A, Siegel YI, Sella A, Kleinmann J, Lindner A. Local anesthesia for prostate biopsy by periprostatic lidocaine injection: a double-blind placebo controlled study. J Urol 2002;167:563-5.
Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?
9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,
Læs mereACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance
ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Radikal behandling kan kurere tidlig prostatacancer men number needed to treat er højt. Til dato findes 2 randomiserede studier, der sammenligner observation med radikal
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereScreening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden?
Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden? af Thomas Olsen og Kenny Birk Bøtcher Forskningshold 4 Forskningstræningsopgave
Læs merePSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet
PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening
Læs mereProstatacancer kort update nye tiltag
Prostatacancer kort update nye tiltag Udredning og behandling AUH - Horsens /Morten Heebøll Andersen Forløbet (fra jer til os) mcrpc-nyt MR/MR-fusion Prima-studiet epidemiologi Incidens: 4500/år fordoblet
Læs mereDiagnostik af prostatacancer
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Diagnostik af prostatacancer Version 1.0 GODKENDT Faglig godkendelse 3. december 2018 () Administrativ godkendelse 22. januar 2019 (Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer
Læs mereNyrecancer & kryoablation
Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist
Læs mereSlappe stråler og våde bukser I
Den tid er forbi, hvor alle mandlige vandladningssymptomer pr. refleks henførtes til en forstørret prostata, og hvor kun endoskopisk kirurgisk behandling ( skrælning ) af prostata kunne hjælpe patienterne.
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereSlappe stråler og våde bukser II
I den første artikel om mandlige patienters vandladningsgener gennemgik forfatterne et forslag til udredningsprogram. Her følger overvejelser om differentialdiagnoser og medicinsk behandling. Slappe stråler
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereMorten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden
Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereDin risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører?
Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører? Pia Kirkegaard, postdoc, ph.d., cand.mag, antropolog Flemming Bro, professor, dr.med,
Læs mereAktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.
Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er
Læs mereScreening & tidlig detektion af prostatacancer
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Screening & tidlig detektion af prostatacancer Version 1.0 GODKENDT Faglig godkendelse 3. december 2018 () Administrativ godkendelse 25. januar 2019 (Sekretariatet for Kliniske
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereHvordan diagnosticeres prostatakræft
Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis
Læs merePredictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg
Læs mereRevideret: November 2014
DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 8A. ACTIVE SURVEILLANCE Forfattere: Frederik B. Thomsen og Klaus Brasso Revideret: November 2014 Næste revision: November
Læs mereInformation om pakkeforløb for prostatakræft
Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke
Læs mereProstatakræft. Noget nyt? PROPA Landsmøde Odense Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
Prostatakræft Noget nyt? PROPA Landsmøde Odense 2017 Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet Prostatakræft en sygdom, 2 problemer Prostatakræft epidemi
Læs mereBeslutning om den individuelle opfølgning træffes i fællesskab mellem patient og den ansvarlige instans
DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 7. OPFØLGNING Forfattere: MB & MM Revideret: September 2017 Næste revision: September 2018 REKOMMANDATIONER - Individuel og
Læs mereKreftscreening generelt
Nationalt Råd for Kvalitet og Prioritering i Helsetjenesten Helse i Utvikling 10, Fagseminar om Kreftscreening Oslo, Torsdag 28. oktober 2010 Kreftscreening generelt Elsebeth Lynge elsebeth@pubhealth.ku.dk
Læs mereMARKØRER Prostata specifikt antigen PSA
MARKØRER Prostata specifikt antigen (PSA) er i dag den eneste rutinemæssigt anvendte serologiske markør til diagnostik, screening og stadieinddeling, derudover er PSA i mange sammenhænge en af de mest
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereUdfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt
Læs mereOverdiagnostik. John Brodersen. Speciallæge i almen medicin, ph.d., professor
Overdiagnostik John Brodersen Speciallæge i almen medicin, ph.d., professor Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Forskningsenheden for Almen Praksis, Region
Læs mereDet er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning
DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 7. OPFØLGNING Forfattere: MB & MM Revideret: oktober 2015 Næste revision: oktober 2016 REKOMMANDATIONER, Opfølgning individuel
Læs mereGenanalyse af metastaserende prostatakræft
Genanalyse af metastaserende prostatakræft Molekylærbiologisk karakterisering af human prostatacancer og effekt af antiandrogen behandling med anvendelse af oligonukleotid microarray analyse. Vejledning
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mereActive surveillance og Watchful waiting
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Active surveillance og Watchful waiting Version 1.0 GODKENDT Faglig godkendelse 10. december 2018, Administrativ godkendelse 14. december 2018 (Sekretariatet for Kliniske
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereAvanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer
Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Mads Hvid Poulsen MD ph.d. Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Forskningsenheden for Urologi Klinisk Institut, Syddansk universitet
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereProstatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende
Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?
Læs mereDefinisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mereFORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM
FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes
Læs mereSteen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereChlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?
Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereBaggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft
Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft I dette dokument redegøres for det datagrundlag, som er anvendt i Sundhedsstyrelsens patientrettede informationspjece
Læs mere2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«
1. december 2018 Nyhedsbrevet 2 Minutter Symbolforklaring Indholdsfortegnelse I dette nummer kan du læse om Klinisk udredning og diagnose for patienter med uspecifikke symptomer. Kræftrisiko for patienter
Læs mereMammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,
B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereTumorbiologi og klinisk onkologi 19102010
Prostatacancer t Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010 Klaus Brasso, Urologisk afdeling D, Rigshospitalet Hvis det bliver uforståeligt Prostata Valnød-stor kirtel på ca. 20 g Beliggende under blæren
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereEvidensbaseret praksis Introduktion
Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereEksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003
Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $
Læs mereRegistreringsvejledning - Urologi
Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Urologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer
Læs mere1. Påvisning af cancer
DUCG S NATIONALE RETNINGSLINJER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 8. BILLEDDIAGNOSTIK Forfattere: LJP og BGP Revideret: September 2016 Næste revision: September 2017 Dette kapitel omhandler
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereEt overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft
Et overblik med fokus på ulighed CT screening for lungekræft Først lidt tal 4856 3878 2/3 Fik lungekræft i 2017 mænd og kvinder (50%/50%) døde af lungekræft flere end andre kræfttyper diagnosticeres i
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereForfattere: JDN, LI Version: 1.0 I høring ti: 1.april 2018 Gælder til:
Opfølgning efter kurativ lokalbehandling af i Anbefalinger risikofaktorer anbefales hyppig endoskopisk kontrol kombineret med TRUS. Endoskopisk kontrol + TRUS kan foretages hver 6. måned i 1.-2. år én
Læs mereCT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft
CT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft Program Billeddiagnostik i pakkeforløbet Tidligere standard Hvad indeholder de nye retningslinjer for pakkeforløbet CT vs konventionelt røntgen
Læs mereScreening vil alltid kunne skade, noen ganger gavne
Screening vil alltid kunne skade, noen ganger gavne John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereModicTeamet og Antibiotika behandling
Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson
Læs mereHereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor
Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereOverdiagnosticering da ikke i min klinik, eller?
Overdiagnosticering da ikke i min klinik, eller? John Brodersen Speciallæge i almen medicin, ph.d., professor Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Forskningsenheden
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereSpørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.
Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereEn intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereTestis cancer kort behandlingsvejledning
Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereRapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen
Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereMinimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik
Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:
Læs mere