DIAGNOSTICERING A) SCREENING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIAGNOSTICERING A) SCREENING"

Transkript

1 DIAGNOSTICERING A) SCREENING Systematisk populationsbaseret screening For ca. 20 år siden blev 2/3 af prostatacancer (PC) patienterne herhjemme diagnosticeret med avanceret og inkurabel sygdom. I dag har den usystematiske Prostata Specifikt Antigen (PSA) screening sammen med en mere aggressiv behandlingsstrategi medført at ca. 2/3 af PC patienterne på diagnosetidspunktet nu har klinisk lokaliseret og dermed potentielt kurable sygdom (1,2). Aktiv opsøgning herunder screening kan således fremrykke tidspunktet for diagnosen og detektere PC, mens patienterne endnu er indenfor teoretisk rækkevidde af kurativ terapi. Da PC har et yderst varieret og svært forudsigeligt forløb, er det derimod med forhåndenværende screeningsværktøj langt mindre sandsynligt, at screening tillige vil kunne reducere morbiditet og mortalitet af denne sygdom uden en samtidig uacceptabel stor overbehandling. Som forventet har introduktionen af PC screening initialt medført en incidensstigning, en ændret og mere gunstig stadiefordeling, og en markant øgning af intenderet kurative behandlinger i USA og herhjemme (3, 4). PC screening er imidlertid omkostningstung og vil formentlig kun medføre en marginal gevinst i form af vundne leveår, da medianalderen ved død af PC er høj (5-7). En lang naturhistorie og høj prævalens af små cancere, der langt fra alle udvikler sig til klinisk manifest sygdom, vil betyde en risiko for overdiagnostik og overbehandling med deraf følgende tab i livskvalitet (8,9). Dette har såvel et Cochrane review (10) samt to store PC screeningsstudier entydigt dokumenteret (11,12). Det Europæiske studie (ERSPC) fandt i modsætning til det amerikanske at screening medførte en reduktion i PC mortalitet, men dette til gengæld på bekostning af en uacceptabel sygeliggørelse og overbehandlingen - the number needed to screen og the number needed to treat var hhv og 48 for hvert sparet prostatacancer relateret dødsfald med en 9 års opfølgning. (11). Den her demonstrerede overbehandling ses forventeligt at aftage i takt med en længere opfølgningsperiode (13). Det er tilmed teoretisk vist, at tager man udover overbehandling højde for den biopsispecifikke dødelighed vil resultatet af PSA screening i ERSPC undersøgelsen tabe fremfor at vinde leveår (14). Den svenske sub-population i ERSPC har med 14 års median opfølgning fundet et mere gunstigt forhold mellem det nødvendige antal screenede og behandlede 293/12 for at forhindre et PC relateret dødsfald (15). Den svenske population (n=4.200) blev testet hvert andet år i modsætning til hvert fjerde år i Rotterdam

2 populationen (n=13.300). Det svenske fund svækkes ved at udgøre subanalyse af forhold ERSPC og at sygdomsstadiet hos patienterne i kontrol og interventionsarmen ikke fandtes overbevisende sammenlignelige. Endelig modtog under halvdelen af de diagnosticerede patienter i screeningsarmen umiddelbar aktiv behandling. Samtidig er der publiceret 20 års opfølgningsdata fra et andet svensk randomiseret screeningsstudie primært baseret på DRE og siden kombineret med PSA (16). Her fandt man i modsætning til Göteborg studiet ingen statistisk signifikant langtidseffekt af screeningen af de patienter. Studiet har flere svagheder, herunder at omkring en fjerdedel af de randomiserede patienter ikke deltog, ligeså mange modtog ingen kurativ intendere behandlingsforsøg og at halvdelen af de diagnosticerede patienter senere døde af prostatacancer. I et tredje svensk studie analyserede man PSA værdi hos knapt årige mænd som i 1981 havde afleveret en blodprøve og siden fulgt i 25 år (17). I denne periode udviklede 43 mænd PC og 35 døde heraf. PSA værdien som 60 årig fandtes at korrelere signifikant til livstidsrisiko for udvikling af metastaserende PC og død heraf. Med en PSA værdi under 1,0 ng/ml var den 60 årige mand sikret herimod. Aktuelt har sågar US Preventive Services Task Force klart anbefalet afstandtagen fra PSA baseret screening for PC (18). En vis usystematisk PSA-screening må forventes alene på baggrund af medieomtale og pres fra patientgrupper. Mænd, der ønsker PSA måling, bør omhyggeligt informeres om mulige konsekvenser af resultatet. Familiær disposition Der ses en klar tendens til familiær ophobning af PC. Har en mand to eller flere nære slægtninge med PC (far, farbror, farfar, bror, morfar eller morbror) er hans egen risiko for at udvikle PC mere end 10 gange øget i forhold til baggrundsbefolkningen (19,20). I en undergruppe på ca. 10 % af PC tilfældene er der tale om en egentlig arvelig form af PC med 3 eller flere nære slægtninge, heraf mindst 2 med debut < 55 år (21). Arvelig PC debuterer typisk 6-7 år tidligere end spontan opstået PC og adskiller sig ikke i øvrigt med sikkerhed i forhold hertil (22). Derfor anbefales årlig PSA kontrol og rektaleksploration påbegyndt ved 50-årsalderen, dog senest 5 til 10 år før den tidligste debutalder for PC i familien. Kontrollerne bør ophøre, når manden når en alder, hvor kurativ terapi ikke længere er aktuel.

3 REKOMMANDATIONER På grund af en dokumenteret stor overdiagnosticering og overbehandling kan systematisk screening for prostatacancer med den eksisterende viden ikke anbefales. Det anbefales at mænd med to eller flere nære slægtninge med tidlig opstået prostatacancersygdom årligt får foretaget PSA måling og rektaleksploration påbegyndt ved 50- årsalderen, dog senest 5 til 10 år før den tidligste debutalder for PC i familien. B) PRÆHOSPITALSFASE den asymptomatiske mand Begrundet mistanke om prostatacancer Der er hos den asymptomatiske mand begrundet mistanke om prostatacancer (PC) og dermed grund til henvisning til urolog, hvis rektaleksploration giver mistanke om kræft (hård, uregelmæssig, asymmetrisk prostata), eller hvis PSA overstiger den aldersspecifikke grænseværdi (tabel 1) samtidig med at urinvejsinfektion er udelukket. Vurdering mhp. initiering af et accelereret pakkeforløb sker efter henvisning og/eller patient er vurderet af urolog. Formålet med pakkeforløbet er, at kræftpatienten skal opleve et veltilrettelagt, helhedsorienteret fagligt forløb uden unødig ventetid i forbindelse med udredning, initial behandling og efterforløbet, rehabilitering og palliation, med det formål at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne. Tabel 1. Aldersrelaterede grænseværdier for PSA Alder Henvisning Under 60 år > 3,0 ng/ml år > 4,0 ng/ml Over 70 år > 5,0 ng/ml Da prostatavolumen tiltager med alderen (23), stiger PSA værdien tilsvarende hos den enkelte mand livet igennem (24). Begrundelsen for valget af den differentierede PSA grænseværdi har derfor været et ønske om at øge PSA testens sensitivitet og derved opnå tidligere diagnostik af klinisk relevant sygdom hos yngre mænd, samtidigt med at øge PSA testens specificitet og derved nedsætte risikoen for overdiagnostik og deraf følgende risiko for overbehandling af klinisk insignifikant

4 sygdom hos ældre mænd. Valget af de eksakte grænseværdier (3-5 ng/ml) er, på trods af deres ligeså arbitrære natur som den hidtil anvendte (4,0 ng/ml), foretaget i et forsøg på at gøre forholdet operationelt i den kliniske hverdag. Der er ikke international konsensus om anvendelse af aldersrelaterede PSA-grænser, men af praktiske grunde kan aldersrelaterede grænser som anført i tabel 1 anvendes. Tabel 2. Fordele og ulemper ved testning for PSA Fordele ved PSA test Ulemper ved PSA test Beroligelse hvis testen er normal Falsk positiv resultat / Falsk negativ resultat Vil kunne opdage kræften på et tidligt tidspunkt, hvor der er mulig effekt af helbredende behandling Ved effektiv behandling kan man undgå symptomerne på avanceret cancer samt tidlig død PSA kan ikke skelne mellem indolent og aggressiv prostatacancer Transrektal biopsitagning er ubehagelig og kan medføre infektion og blødning Risiko for betydelig overbehandling, unødige bivirkninger og sygeliggørelse Har manden efter moden overvejelse besluttet sig for at få foretaget en PSA måling, der senere viser sig at ligge over den aldersmæssige grænseværdi, skal lægen informere vedkommende om, hvad de videre undersøgelser og evt. behandling vil indebærer af ulemper og fordele. Patienten kan herefter ved ønske herom henvises hertil. Hos den praktiserende læge skal patienten således informeres om henvisning med henblik på en transrektal ultralydsundersøgelse med biopsitagning for PC, samt hvor og hvornår undersøgelsen forventes at ville finde sted. RESUME Begrundet mistanke om prostatacancer: abnorm rektaleksploration og/eller forhøjet PSA Et evt. pakkeforløb initieres af urolog PSA stiger med alderen og grænseværdien er dermed aldersafhængig REKOMMANDATIONER PSA måling er ikke indiceret hos symptomfrie mænd med normal rektaleksploration og uden arvelig disposition. Tages prøven alligevel i denne gruppe bør det kun ske efter drøftelse med patienten, C) SYMPTOMATOLOGI om fordele og ulemper.

5 På baggrund af usystematisk PSA testning diagnosticeres PC til stadighed hyppigere tilfældigt som en symptomfri tilstand. Tilsvarende leder PSA måling i forbindelse med udredning og behandling af obstruktive vandladningssymptomer (LUTS Lower Urinary Tract Symptoms) uden årsagssammenhæng hyppigt til PC diagnosen, da begge tilstande snarere er reglen end undtagelsen efter 60 års alderen (25-27). Nogle mænd diagnosticeres dog fortsat pga. metastasesymptomer. Lokaliseret PC er oftest uden ledsagesymptomer. Hæmaturi, hæmospermi samt nedsat ejakulatvolumen kan optræde som debutsymptomer (28), ligesom den voksende tumor om end ikke typisk kan give anledning til LUTS (25). Lokalt avanceret PC, som vokser uden for prostatas kapsel kan give anledning til ukarakteristiske smerter og ved afklemning af ureteres kan hydronefrose og uræmi være debutsymptom. Regionale lymfeknudemetastaser kan føre til lymfeødem af underekstremiteter og genitalia og kan ligeledes give anledning til obstruktion af ureteres. Metastaserende PC medfører hyppigt knoglesmerter, frakturer og medullær kompression, men også almensymptomer som anæmi, træthed og vægttab kan føre til diagnosen (29). RESUME Lokaliseret prostatacancer er oftest uden ledsagesymptomer herunder vandladningsgener, hvilket vanskeliggør udvælgelsen af mænd til PSA undersøgelse. Ved dissemineret sygdom dominerer symptomer relateret til knogle- og lymfeknudespredningen. D) DIAGNOSTISK UDREDNING De tre etablerede diagnostiske metoder ved PC er rektaleksploration (DRE) med angivelse af det kliniske T-stadie, PSA måling og transrektal ultralydsskanning af prostata (TRUS) med biopsier. Diagnosen verificeres histologisk, medens entydige DRE og PSA fund kun i undtagelsestilfælde alene vil kunne berettige endokrinbehandling som f.eks. kastrationsbehandling. Udredningen bør altid individualiseres og den diagnostiske intensitet indrettes efter patientens samlede situation herunder f.eks. alder og almentilstand og det dermed forbundne terapeutiske mål.

6 Rektaleksploration (DRE) Ved DRE er den maligne prostata ofte hård og uregelmæssig. De fleste tumorer er beliggende i den perifere zone og er derfor i teorien palpable ved størrelse over 2 ml (30), men mere central beliggenhed og lille tumorvolumen gør størstedelen af tidlige cancere impalpable. DRE har derfor en ringe sensitivitet. Specificiteten ved DRE er tilsvarende lav afhængig af T-kategori (31-33). I et stort amerikansk screeningsstudie fandtes den positive prædiktive værdi af DRE kun at være 21 % (34). Er prostata dårligt afgrænset med induration også udenfor selve kirtlen, er den maligne diagnose mere sandsynlig. DRE bør lede til af angivelse af ct-stadiet. PSA Analyse af PSA er i dag den i særklasse mest betydningsfulde metode til hjælp ved diagnostik af PC (35), men også ved monitorering af sygdommen og dennes behandling (36). Forhøjet PSA i serum udviser bedre sensitivitet og højere positiv prædiktiv værdi end DRE (34). Med hensyn til indikation for og tolkning af PSA måling henvises til særskilt afsnit (Tumormarkører). TRUS Transrektal ultralydscanning (TRUS) er en integreret del i udredningen af PC. TRUS bør derfor udføres på urologiske afdelinger (37). Ved TRUS analyseres kirtlens ekkomønster og der foretages samtidig volumenbestemmelse. Ved påvist PC anvendes TRUS også ved stadieinddeling. PC kan præsentere sig meget forskelligt ved TRUS og den klassiske hypoekkotiske forandring i prostatas periferzone ses langtfra altid (38,39). Mens den billeddiagnostiske værdi ved TRUS er begrænset, er TRUS værdifuld i forbindelse med målrettede biopsier. TRUS med biopsi opdager % flere tumorer end DRE og en større del er i et tidligt stadium (40,41). Tre ud af fire TRUS-fund, som leder til biopsi, er dog falsk positive (42). Prostatabiopsier Ultralydsvejledte transrektale 18G biopsier udgør standard materialet til histologisk vurdering. Multiple biopsier kan under antibiotisk dække og under pausering med antikoagulationsbehandling udføres med kun lille og acceptabel risiko for bivirkninger (43,44). Detektionsraten er vist at falde med faldende antal biopsier, og kun i tilfælde med PSA niveau >10 ng/ml og samtidig palpabel tumor findes raten adækvat ved få dirigerede biopsier (45). Det nødvendige antal biopsier for

7 optimal cancer detektion er fortsat kontroversielt. De fleste studier med et højere antal biopsier ved end de traditionelle sekstantbiopsier finder samstemmende en øget detektionsrate (46). Det rekommanderes derfor at der tages minimum 10 biopsier medinddragende den posterolaterale del af periferzonen fra basis til apeks, som er den mest almindelige lokalisation for tidlig PC. Derimod er der pga. af den ringe cancerforekomst ikke indikation for rutinemæssigt at medinddrage transitionszonen i det primære biopsisæt (47,48). I et retrospektivt opgjort materiale omfattende biopsier på patienter påvistes en signifikant højere detektionsrate ved anvendelse af end fire frem for side fire ultralydsprobe (49). Hvis det første sæt biopsier er uden malignitet, kan rebioptering være påkrævet. I det andet sæt biopsier er cancer detektionen da fundet at udgøre % (50-52). Ved påvist high-grade prostatic intraepithelial neoplasia (HGPIN) eller atypical small acinar proliferation (ASAP) vil prostata meget hyppigt (>50 %) rumme cancer, hvorfor rebioptering er indiceret (53,54). Ved ekstensiv biopsitagning kan analgesi være relevant. En periprostatisk infiltration med lokal anæstesi synes at yde optimal effekt i forhold til tilgængelighed og komplikationsrate (55). Der anbefales brug af profylaktisk antibiotikum i forbindelse med bioptering af prostata. Hyppigst anvendte antibiotikum er på trods af et stigende antal resistente E. coli stammer ciprofloxacin. Der foreligger ikke tilstrækkelig evidens for at anbefale det ene regime frem for det andet. EAU planlægger retningslinjer på området. RESUME Udredningen bør individualiseres og den diagnostiske intensitet indrettes efter patientens samlede situation og det dermed forbundne terapeutiske mål. Diagnostiske metoder: Rektaleksploration med angivelse af ct-stadiet PSA måling Transrektal ultralydsskanning af prostata (TRUS) med minimum 10 biopsier De fleste tumorer er beliggende i periferzonen. Multiple biopsier kan under antibiotisk dække udføres med kun lille og acceptabel risiko for bivirkninger. Der bør i standardudredningen foretages minimum 10 biopsier. Der er ikke indikation for rutinemæssigt at medinddrage transitionszonen i det primære biopsisæt. Hvis det første sæt biopsier er benignt kan rebioptering være påkrævet, især ved påvisning atypical small acinar proliferation (ASAP). Ved behov for analgesi anbefales en transrektal periprostatisk infiltration med lokal anæstesi.

8 REKOMMANDATIONER Udredningen bør individualiseres Bør indbefatte: Rektaleksploration med bestemmelse af det kliniske T-stadie PSA måling hos mænd medsymptomer som kan forårsages af prostatacancer Transrektal ultralydsskanning af prostata med minimum 10 biopsier Diagnosen skal som hovedregel verificeres histologisk Hvis det første sæt biopsier er benignt men indeholder atypical small acinar proliferation (ASAP) er rebioptering indiceret Referencer: 1. Borre M, Nerstrøm B, Overgaard J. The natural history of prostate carcinoma based on a Danish population treated with no intention of cure. Cancer 1997; 80: Borre M, Iversen P, Bendixen A, Iversen MG, Kehlet H. Organising and early results after radical prostatectomy in Denmark January 1th 2004-April 1th Ugeskr Læger 2008; 170/34: Lu-Yao GL, Greenberg ER. Changes in prostate cancer incidence and treatment in USA. Lancet 1994; 343: Daprocadata årsrapport https://www.sundhed.dk/content/cms/86/15686_årsrapport_2011_daprocadata.pdf 5. Whitmore WF, Jr. Localised prostatic cancer: management and detection issues. Lancet 1994; 343: Optenberg SA, Thompson IM. Economics of screening for carcinoma of the prostate. Urol Clin North Am 1990; 17: Littrup PJ. Future benefits and cost-effectiveness of prostate carcinoma screening. American Cancer Society. Cancer 1997; 80: Torp-Pedersen S, Iversen P. Screening for prostate cancer. Eur Urol Update Series 1993;2: McNaughton CM, Ransohoff DF, Barry MJ. Early detection of prostate cancer. Serendipity strikes again. JAMA 1997; 278:

9 10. Ilic D, O'Connor D, Green S,Wilt T. Screening for prostate cancer. Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, Issue 3. Art. No.: CD DOI: / CD pub Schröder FH, Hugosson J, Roobol MJ et al. Screening and prostate-cancer mortality in a randomized European study. N Engl J Med 360;13 March 26, Andriole GL, Grubb III RL, Buys SS et al. Mortality results from a randomized prostatecancer screening trial. N Engl J Med 360;13 March 26, Schröder FH, Hugosson J, Roobol MJ et al. Prostate-cancer mortality at 11years of follow-up. N Engl J Med 2012;366: Boniol M, Boyle P, Autier P, Ruffi A, Perrin P. Critical role of prostate biopsy mortality in the number of years of life gained and lost within a prostate cancer screening programme. BJU Int Sep 18. doi: /j X x. [Epub ahead of print]. 15. J. Hugosson, S. Carlsson, G. Aus, et al. Mortality results from the Göteborg randomised population-based prostate-cancer screening trial. Lancet Oncol, 2010;11: Sandblom G, Varenhorst E, Rosell J et al.randomised prostate cancer screening trial: 20 year follow-up. BMJ 2011; 342:d A.J. Vickers, A.M. Cronin and T. Bjork, et al. Prostate specific antigen concentration at age 60 and death or metastasis from prostate cancer: case-control study. BMJ 2010, 341;c Moyer VA, on behalf of the U.S. Preventive Services Task Force.Screening for Prostate Cancer: U.S. Preventive Services Task Force Recommendation Statement. Ann Intern Med 2012;157: Steinberg GD, Carter BS, Beaty TH, Childs B, Walsh PC. Family history and the risk of prostate cancer. Prostate 1990;17(4): Gronberg H, Damber L, Damber JE. Familial prostate cancer in Sweden. A nationwide register cohort study. Cancer 1996;77: Carter BS, Beaty TH, Steinberg GD, Childs B, Walsh PC. Mendelian inheritance of familial prostate cancer. Proc Natl Acad Sci USA 1992;89: Bratt O. Hereditary prostate cancer: clinical aspects. J Urol 2002;168: Berry SJ, Coffey DS, Walsh PC et al. The development of human benign prostatic hyperplasia with age. J Urol 1984; 132:

10 24. Oesterling JE, Jacobsen SJ, Chute CG et al. Serum prostate-specific antigen in a community-based population of healthy men. Establishment of age-specific reference ranges. JAMA 1993; 18;270(7): Collin SM, Metcalfe C, Donovan J et al. Associations of lower urinary tract symptoms with prostate-specific antigen levels, and screen-detected localized and advanced prostate cancer: a case-control study nested within the UK population-based ProtecT study. BJUI Martin RM, Vatten L, Gunnell D et al. Lower urinary tract symptoms and risk of prostate cancer: The HUNT 2 Cohort, Norway. Int J Cancer 2008 Jul Borre M. Screening by lower urinary symptoms vs asymptomatic prostate-specific antigen levels leading to radical prostatectomy in Danish men: tumour characteristics and treatment outcome. BJU int 2009 E-pub. 28. Brawer MK. The diagnosis of prostatic carcinoma. Cancer 1993; 71(3 Suppl): Rana A, Chisholm GD, Rashwan HM et al. Symptomatology of metastatic prostate cancer: prognostic significance. Br J Urol 1994; 73(6): Carvalhal GF, Smith DS, Mager DE et al. Digital rectal examination for detecting prostate cancer at prostate specific antigen levels of 4 ng/ml or less. J Urol 1999;161: Varenhorst E, Berglund K, Lofman O et al. Inter-observer variation in assessment of the prostate by digital rectal examination. Br J Urol 1993; 72(2): Chodak GW. Early detection and screening for prostatic cancer. Urology 1989; 34: Pedersen KV, Carlsson P, Varenhorst E et al. Screening for carcinoma of the prostate by digital rectal examination in a randomly selected population. BMJ 1990; 300: Catalona WJ, Richie JP, Ahmann FR, Hudson MA, Scardino PT, Flanigan RC et al. Comparison of digital rectal examination and serum prostate specific antigen in the early detection of prostate cancer: results of a multicenter clinical trial of 6,630 men. J Urol 1994; 151(5): Polascik TJ, Oesterling JE, Partin AW. Prostate specific antigen: a decade of discovery what we have learned and where we are going. J Urol 1999;162: Oesterling JE. Prostate specific antigen: a critical assessment of the most useful tumor marker for adenocarcinoma of the prostate. J Urol 1991; 145:

11 37. Colstrup H, Bagi P, Pedersen KV, Barlebo H, Svanholm H, Torp-Pedersen ST. Tranrektal ultralydsscanning. Ugeskr Laeger 2001; 163: Ellis WJ, Chetner MP, Preston SD, Brawer MK. Diagnosis of prostatic carcinoma: the yield of serum prostate specific antigen, digital rectal examination and transrectal ultrasonography. J Urol 1994;152: Lee F, Torp-Pedersen ST, Siders DB et al. Transrectal ultrasound in the diagnosis and staging of prostate cancer. Radiology 1989;170: Lee F, Littrup PJ, Torp-Pedersen ST, Mettlin C et al. Prostate cancer: comparison of transrectal US and digital rectal examination for screening. Radiology 1988; 168: Gustafsson O, Norming U, Almgard LE et al. Diagnostic methods in the detection of prostate cancer: a study of a randomly selected population of 2,400 men. J Urol 1992; 148: Norming U, Højsæter PÅ, Norlén BJ et al. Imaging in the diagnosis and assessment of prognosis in localized prostate cancer. Scand J Urol Nephrol 2003; 162: Aus G, Ahlgren G, Bergdahl S, Hugosson J. Infection after transrectal core biopsies of the prostate risk factors and antibiotic prophylaxis. Br J Urol 1996;77: Collins GN, Lloyd SN, Hehir M, McKelvie GB. Multiple transrectal ultrasound-guided biopsies true morbidity and patient acceptance. Br J Urol 1993;71: Aus G, Ahlgren G, Hugosson J, Pedersen KV, Rensfeldt K, Soderberg R. Diagnosis of prostate cancer: optimal number of prostate biopsies related to serum prostate-specific antigen and findings on digital rectal examination. Scand J Urol Nephrol 1997;31: Eskew LA, Bare RL, McCullough DL. Systemic 5 region prostate biopsy is superior to sextant method for diagnosing carcinoma of the prostate. J Urol 1997;157: Morote J, Lopez M, Encabo G, de Torres I. Value of routine transition zone biopsies in patients undergoing ultrasound-guided sextant biopsies for the first time. Eur Urol 1999;35: Hwang SI, Lee HJ, Cho JY et al. Should transition zone biopsies be added to 12-core systematic biopsies of the prostate? J Clin Ultrasound. 2009;37: Ching CB, Moussa AS, Li J et al. Does transrectal ultrasound probe configuration really matter? End fire versus side fire probe prostate cancer detection rates. J Urol Mar 13. [Epub ahead of print].

12 50. Applewhite JC, Matlaga BR, McCullough DL. Results of the 5 region prostate biopsy method: the repeat biopsy population. J Urol 2002;168: Roehrborn CG, Pickers GJ, Sanders JS. Diagnostic yield of repeated transrectal ultrasound-guided biopsies stratified by specific histopathologic diagnosis and prostate specific antigen levels. Urology 1996;47: Djavan B, Ravery V, Zlotta A et al. Prospective evaluation of prostate cancer detected on biopsies 1,2,3 and 4; when should we stop? J Urol 2001;166: Zlotta AR, Raviv G, Schulman CC. Clinical prognostic criteria for later diagnosis of prostate carcinoma patients with initial isolated prostatic intraepithelial neoplasia. Eur Urol 1996;30: Haggman MJ, Macoska JA, Wojno KJ, Oesterling JE. The relationship between prostatic intraepithelial neoplasia and prostate cancer: critical issues. J Urol 1997;158: Leibovici D, Zisman A, Siegel YI, Sella A, Kleinmann J, Lindner A. Local anesthesia for prostate biopsy by periprostatic lidocaine injection: a double-blind placebo controlled study. J Urol 2002;167:563-5.

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? 9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,

Læs mere

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Radikal behandling kan kurere tidlig prostatacancer men number needed to treat er højt. Til dato findes 2 randomiserede studier, der sammenligner observation med radikal

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden?

Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden? Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden? af Thomas Olsen og Kenny Birk Bøtcher Forskningshold 4 Forskningstræningsopgave

Læs mere

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

Slappe stråler og våde bukser I

Slappe stråler og våde bukser I Den tid er forbi, hvor alle mandlige vandladningssymptomer pr. refleks henførtes til en forstørret prostata, og hvor kun endoskopisk kirurgisk behandling ( skrælning ) af prostata kunne hjælpe patienterne.

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Slappe stråler og våde bukser II

Slappe stråler og våde bukser II I den første artikel om mandlige patienters vandladningsgener gennemgik forfatterne et forslag til udredningsprogram. Her følger overvejelser om differentialdiagnoser og medicinsk behandling. Slappe stråler

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører?

Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører? Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører? Pia Kirkegaard, postdoc, ph.d., cand.mag, antropolog Flemming Bro, professor, dr.med,

Læs mere

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Hvordan diagnosticeres prostatakræft

Hvordan diagnosticeres prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis

Læs mere

Revideret: November 2014

Revideret: November 2014 DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 8A. ACTIVE SURVEILLANCE Forfattere: Frederik B. Thomsen og Klaus Brasso Revideret: November 2014 Næste revision: November

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Information om pakkeforløb for prostatakræft

Information om pakkeforløb for prostatakræft Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke

Læs mere

Prostatakræft. Noget nyt? PROPA Landsmøde Odense Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet

Prostatakræft. Noget nyt? PROPA Landsmøde Odense Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet Prostatakræft Noget nyt? PROPA Landsmøde Odense 2017 Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet Prostatakræft en sygdom, 2 problemer Prostatakræft epidemi

Læs mere

Det er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning

Det er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 7. OPFØLGNING Forfattere: MB & MM Revideret: oktober 2015 Næste revision: oktober 2016 REKOMMANDATIONER, Opfølgning individuel

Læs mere

Kreftscreening generelt

Kreftscreening generelt Nationalt Råd for Kvalitet og Prioritering i Helsetjenesten Helse i Utvikling 10, Fagseminar om Kreftscreening Oslo, Torsdag 28. oktober 2010 Kreftscreening generelt Elsebeth Lynge elsebeth@pubhealth.ku.dk

Læs mere

MARKØRER Prostata specifikt antigen PSA

MARKØRER Prostata specifikt antigen PSA MARKØRER Prostata specifikt antigen (PSA) er i dag den eneste rutinemæssigt anvendte serologiske markør til diagnostik, screening og stadieinddeling, derudover er PSA i mange sammenhænge en af de mest

Læs mere

Genanalyse af metastaserende prostatakræft

Genanalyse af metastaserende prostatakræft Genanalyse af metastaserende prostatakræft Molekylærbiologisk karakterisering af human prostatacancer og effekt af antiandrogen behandling med anvendelse af oligonukleotid microarray analyse. Vejledning

Læs mere

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,

Læs mere

Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010

Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010 Prostatacancer t Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010 Klaus Brasso, Urologisk afdeling D, Rigshospitalet Hvis det bliver uforståeligt Prostata Valnød-stor kirtel på ca. 20 g Beliggende under blæren

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer

Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Mads Hvid Poulsen MD ph.d. Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Forskningsenheden for Urologi Klinisk Institut, Syddansk universitet

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

Definisjoner og dilemmaer

Definisjoner og dilemmaer Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003 Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Registreringsvejledning - Urologi

Registreringsvejledning - Urologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Urologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Screening vil alltid kunne skade, noen ganger gavne

Screening vil alltid kunne skade, noen ganger gavne Screening vil alltid kunne skade, noen ganger gavne John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Evidensbaseret praksis Introduktion

Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

1. Påvisning af cancer

1. Påvisning af cancer DUCG S NATIONALE RETNINGSLINJER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 8. BILLEDDIAGNOSTIK Forfattere: LJP og BGP Revideret: September 2016 Næste revision: September 2017 Dette kapitel omhandler

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

ModicTeamet og Antibiotika behandling

ModicTeamet og Antibiotika behandling Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret.

Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret. SAMMENFATNING AF MØDE I TASK FORCE VEDR. STRÅLEBEHANDLING DEN 20. JUNI 2007 1. Orientering om Økonomiaftalens indhold I økonomiaftalen, indgået mellem regeringen og Danske Regioner, indgår et afsnit om

Læs mere

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Hva skjedde i Danmark?

Hva skjedde i Danmark? Hva er status i internasjonal forskning på kreft og tidlig diagnose? Innen48timer Oslo, Stortinget 2013 Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University

Læs mere

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%

Læs mere

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent

Læs mere

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder

Læs mere

HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT. Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark

HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT. Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark DET ER BLEVET UFATTELIGT MEGET BEDRE 1943: 300 RC surgery at 121 hospitals

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Program for Kursus 2 Mål: Ansvarlige: Kursus 2 Dag 1

Program for Kursus 2 Mål: Ansvarlige: Kursus 2 Dag 1 Program for Kursus 2 Mål: Kursisterne får kendskab til diverse redskaber, som er forberedende til deres egne projekter. Ansvarlige: Rikke Guldberg, AUH, delkursusleder og underviser Ulrik Schiøler Kesmodel,

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer

Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer 842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne

Læs mere

TUMORMARKØRER PROSTATA SPECIFIKT ANTIGEN BIOMARKØRER I PROSTATACANCER PROSTATASPECIFIKT ANTIGEN

TUMORMARKØRER PROSTATA SPECIFIKT ANTIGEN BIOMARKØRER I PROSTATACANCER PROSTATASPECIFIKT ANTIGEN DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER TUMORMARKØRER PROSTATA SPECIFIKT ANTIGEN Forfattere, Kasper Dimer Berg Klaus Brasso Revideret den, August 2014 Næste revision:

Læs mere

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Overdiagnostik & screening

Overdiagnostik & screening Overdiagnostik & screening John Brodersen Lektor, ph.d., speciallæge i almen medicin Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk& www.screening.dk

Læs mere

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere