Beregningsgrundlag for prisudviklingen for uforarbejdet fisk i Danmark Nielsen, Max

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beregningsgrundlag for prisudviklingen for uforarbejdet fisk i Danmark Nielsen, Max"

Transkript

1 university of copenhagen University of Copenhagen Beregningsgrundlag for prisudviklingen for uforarbejdet fisk i Danmark Nielsen, Max Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Nielsen, M. (2003). Beregningsgrundlag for prisudviklingen for uforarbejdet fisk i Danmark: Arbejdspapir til Fiskeriets Økonomi Fødevareøkonomisk Institut. (FOI Working Paper; Nr. 5, Vol. 2003). Download date: 11. Jan. 2017

2 Beregningsgrundlag for prisudviklingen for uforarbejdet fisk i Danmark: Arbejdspapir til Fiskeriets Økonomi 2003 Max Nielsen Fødevareøkonomisk Institut Afdelingen for fiskeriøkonomi og forvaltning

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Metodeudvikling Globalisering Detaljering af artsgrupperingen Inddragelse af efterspørgsel Inddragelse af valutakurs Udbuds- og prisudvikling for artsgrupper i Torskefisk Dyre fladfisk Almindelige fladfisk Sild Makrel Laksefisk Rejer Jomfruhummer Muslinger Industrifisk Konklusion Referencer Bilagstabeller 1. Udbudsudviklingen i udvalgte fiskerier efter torsk, Udbudsudviklingen i udvalgte fiskerier efter andre torskefisk, Udbudsudviklingen i udvalgte fiskerier efter dyre fladfisk, Udbudsudviklingen i udvalgte fiskerier efter almindelige fladfisk, Udbudsudviklingen i udvalgte fiskerier efter sild, Udbudsudviklingen i udvalgte fiskerier efter makrel, Udbudsudviklingen i udvalgte fiskerier efter laksefisk, Udbudsudviklingen i udvalgte fiskerier efter koldvandsrejer, Udbudsudviklingen i udvalgte fiskerier efter jomfruhummer, Udbudsudviklingen i udvalgte fiskerier efter muslinger, Udbudsudviklingen i udvalgte fiskerier efter industrifisk, Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI

4 1. Indledning Nærværende arbejdspapir udgør grundlaget for beregninger til kapitlet Beregning af prisudviklingen på fiskeprodukter i Fødevareøkonomisk Instituts Fiskeriets Økonomi Prisberegninger til Fiskeriets Økonomi er udarbejdet årligt siden første publikation i 2000, hvor prisberegningerne dokumenteredes i Nielsen (2000), og grundlaget er efterfølgende løbende forbedret. Dels ved indarbejdelse af erfaringer fra de tidligere år, dels med udgangspunkt i nye internationale forskningsresultater. Formålet med nærværende arbejdspapir er således at dokumentere prisberegningerne for 2003, herunder hvilke antagelser og forudsætninger der ligger til grund for beregningerne. Endvidere er formålet at evaluere prisberegningerne for 2002, samt at dokumentere de metodeændringer som løbende er foretaget siden de første prisberegninger blev udarbejdet for året Arbejdspapiret er delt i tre kapitler efter denne indledning. I kapitel 2 beskrives ændringer i den anvendte metode siden prisberegningerne dokumenteredes første i gang i Nielsen (2000). Kapitel 3 beskriver de egentlige prisberegninger, hvor alle forhold af betydning for prisdannelsen vurderes samlet. I kapitel 4 opsummeres resultaterne af prisberegningerne. 2. Metodeudvikling Udgangspunktet for prisberegningerne i 2003 er den metode der dokumenteredes og anvendtes for år 2000 i Nielsen (2000). Denne metode inkluderer to trin. Først skønnes på grundlag af bl.a. viden om kvoter over udbudsudviklingen det kommende år. Baseret på den skønnede udbudsudvikling beregnes prisudviklingen alt andet lige og baseret på eksisterende undersøgelser af sammenhængen mellem mængder og priser. Udbudsudviklingen for de forskellige arter i de forskellige lande beregnes i to scenarier, det pessimistiske og det optimistiske, efter de samme principper som i Nielsen (2000). Forudsætninger for de to scenarier er angivet i Tabel 1. De to scenarier udgør det minimalt og maksimalt forventede udbud for 2003 og er derfor yderpunkter. Som følge heraf anvendes et tredje scenarium, det realistiske scenarium, hvor udbudsudviklingen for de enkelte arter i de enkelte lande vælges fra et af de to scenarier eller derimellem. Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI 3

5 Tabel 1 Det pessimistiske og optimistiske scenarium for udbud af fisk i TAC ere eksisterer og TAC ere eksisterer ikke eller er ukendte kendes Stigende fangster Faldende fangster Scenarium 1 - det pessimistiske Uændret Uændret på 2002 Uændret udvikling kvoteudnyttelse niveau Scenarium 2 - det optimistiske Fuld kvoteudnyttelse Uændret udvikling Uændret på 2002 niveau Prisudviklingen beregnes på grundlag af udbudsudviklingen, givet eksisterende viden om markedsstørrelser (mellem lande og arter) og markedsandele. Endvidere baseres prisberegningen på prisfleksibiliteter for aggregerede markeder, efter samme metode som i Nielsen (2000). Denne metode anvendes også som udgangspunkt for 2003, idet den dog er ændret i forhold til den oprindelige metode på fire områder. Modellen er for visse artsgrupper udvidet til at omfatte mere end EU, artsgrupperingen er detaljeret og efterspørgsel samt valutakurser er inddraget. Ændringerne på disse fire områder gennemgås nedenstående Globalisering I den oprindelige model blev udbudsudviklingen for hver enkelt artsgruppe beregnet for tre komponenter; EU udbud, import fra nærliggende lande og import fra fjerntliggende lande. Den samlede udbudsudvikling blev således beregnet på grundlag af udviklingen i udbudet fra EU s fiskeri og akvakultur, samt på grundlag af udviklingen i udbudet fra fiskeri og akvakultur i nærliggende og fjerntliggende lande der eksporterede til EU. Udviklingen i udbudet fra fiskeri og akvakultur i lande der eksporterede til EU blev derefter vægtet med deres andel af det totale udbud i EU. Metoden havde den svaghed at den ikke tog højde for at markederne for adskillige arter er verdensmarkeder. Dette betyder at prisen i EU ikke alene bestemmes af EU udbud og udbud i lande der eksporterer til EU, men også af lande der forsyner andre dele af verdensmarkedet. Som følge heraf er metoden for de artsgrupper der handles på verdensmarkeder ændret til at beregne udbudsudviklinger for de vigtigste globale udbyderlande. Derved er vægtningen med import også fjernet, således at et kilo landet fisk vægtes ens uanset hvor det fiskes og produceres. De vigtigste globale udbyderlande er angivet for de enkelte artsgrupper i bilagstabellerne. 4 Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI

6 2.2. Detaljering af artsgrupperingen I den oprindelige model blev arterne grupperet efter princippet om at alt fra EU skal så vidt muligt omfattes, således at der opstod relativt få artsgrupper med mange arter i hver. Dette har på flere måder vist sig at være uholdbart. Dels fordi priserne på forskellige arter indenfor samme gruppe har udviklet sig enten i forskellig retning eller med forskellig ændringstakt. Dels fordi en række arter af betydning for EU som helhed har vist sig at have beskeden betydning for dansk fiskeri og akvakultur. Forudsætningen om perfekt substitution mellem de forskellige fiskearter indenfor samme artssgrupper har med andre ord vist sig at være uholdbare. På dette grundlag er artsgrupperingen ændret således at de nu består af flere grupper hvor kun en art indgår. Endvidere er en række arter af beskeden betydning for prisdannelsen på fisk i Danmark fjernet fra beregningsgrundlaget, herunder tun, ansjos, sardin, karper, blæksprutter og østers. Den nuværende og tidligere artsgruppering er angivet i Tabel 2. Tabel 2. Artsgrupper for arbejdspapir i 2000 og Grupper Arter Torskefisk Torsk Andre torskefisk Torsk Kuller, mørksej, lyssej, hvilling, kulmule, lange, byrkelange, brosme og skolæst Tunge, pighvarre, hellefisk og slethvarre Fladfisk Dyre fladfisk Almindelige fladfisk Rødspætte, ising, skærising, rødtunge og skrubbe Pelagisk fisk Sild Sild Makrel Makrel Ferskvandsfisk Laksefisk Laks og ørred Krebsdyr Rejer Koldvandrejer Jomfruhummer Jomfruhummer Muslinger Muslinger Blåmusling og middelhavsmusling Industrifisk Industrifisk - Af tabellen fremgår at de oprindelige 7 artsgrupper er blevet til 11. Endvidere fremgår hvilke arter der er inkluderet i de enkelte artsgrupper Inddragelse af efterspørgsel Til supplement af den mekaniske beregning af basisprisen baseret på udbudsforhold er udviklet en metode, som bygger på at priserne kan påvirkes af efterspørgslen gennem præferencer og købekraft. Præferenceændringer påvirker prisen gennem skift, fx. kan forbrugerreaktioner mod oksekød som følge af BSE forøge priserne på fisk, så- Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI 5

7 fremt forbrugerne substituerer oksekød med fisk. Hvor viden om evt. forbrugerreaktioner haves inddrages disse i prisberegningen ved at korrigere basisprisen. Forøget købekraft påvirker priserne på fisk i opadgående retning, såfremt fisk er enten luksusvarer eller nødvendige varer. Samtidig vil forøget købekraft alt andet lige give større prisstigninger på luksusvarer end på nødvendige varer. Med udgangspunkt i at udviklingen i købekraften følger den generelle vækstrate i bruttonationalproduktet, anvendes væksten på afsætningsmarkederne som et mål for udviklingen i købekraften. Den generelle vækstrate anvendes derefter til at korrigere den beregnede basispris, hvor en høj vækstrate (en positiv konjunkturudvikling) antages at give større prisstigninger. Som skøn over vækstrater på afsætningsmarkederne anvendes Den europæiske kommissions og OECD s officielle prognoser, jf. Den Europæiske Kommission (2002a) og OECD (2002) Inddragelse af valutakurs Til supplement af den mekaniske beregning af basisprisen baseret på udbudsforhold er udviklet en ad hoc metode, som inddrager valutakursændringer. Metoden indebærer at basisprisen korrigeres ved valutakursændringer, såfremt der er ændringer i forhold til de vigtigste valutaer. Korrektionen af basisprisen kan være enten positiv eller negativ, afhængigt af om landet er importør eller eksportør af et givet fiskeprodukt samt af om den indenlandske valuta styrkes eller svækkes. Priseffekter af valutakursændringer er opsummeret i Tabel 3. Af tabellen fremgår priseffekten af valutakursændringer i de fire forskellige situationer (I-IV), idet det bemærkes at såfremt landet er selvforsynende har valutakursændringer ikke effekt på priserne. Det bemærkes endvidere at for Danmark er det EU områdets udenrigshandel der bestemmer status som importør- eller eksportørland, idet den danske krone følger euroen. Valutakursudviklingen for euro og danske kroner i forhold til andre valutaer har således alene betydning for prisudviklingen for varer, der handles mellem EU og tredjelande. 6 Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI

8 Tabel 3. Importørland Priseffekter af valutakursændringer Styrkes I. Prisen falder, fordi udbudet af import stiger ved den eksisterende pris, som følge af at udbyder får mere af egen valuta for sine varer end tidligere. Udbyder vil derved søge at afsætte mere på markedet og mindre andre steder og importprisen vil falde. Dette vil trække prisen på indenlandske producerede varer med ned. Den indenlandske valuta Svækkes II. Prisen stiger, fordi udbudet af import falder ved den eksisterende pris, som følge af at udbyder får mindre af egen valuta for sine varer end tidligere. Udbyder vil derved søge at afsætte mindre på markedet og mere andre steder og importprisen vil stige. Dette vil trække prisen på indenlandske producerede varer med op. Eksportørland III. Prisen stiger, forudsat at eksportørlandet er en tilstrækkelig stor producent. Årsagen er at udbudet af eksport falder ved den eksisterende pris, som følge af at udbyder får mindre af egen valuta for sine varer end tidligere. Dette vil få eksportprisen til at stige og trække prisen på indenlandske producerede varer med op. IV. Prisen falder, fordi udbudet af eksport stiger ved den eksisterende pris, som følge af at udbyder får mere af egen valuta for sine varer end tidligere. Udbyder vil derved søge at afsætte mere på eksportmarkedet og mindre andre steder. Eksportprisen vil falde og trække prisen på indenlandske producerede varer med ned. I Tabel 3 fremgår for situationerne I-IV om basisprisen skal korrigeres i opadgående eller nedadgående retning. Størrelsen af korrektionen vurderes imidlertid ikke. Størrelsen af korrektionen vurderes ved anvendelse af valutakursfleksibiliteter. En valutakursfleksibilitet (= f vk ) kan defineres som: P f vk = e Hvor P angiver den ændring i prisen som en ændring i valutakursen forårsager og e ændringen i valutakursen. Valutakursen (=e) er videre defineret som den fremmede valuta, fx US$, i forhold til den danske krone. Fx var e for US$ i forhold til den danske krone 0,12 og 0,13 i 2001 og 2002, idet man for en dansk krone kunne købe hhv. 0,12 og 0,13 US$. Dette svarer til en styrkelse af den danske krone på 5,9%. Der kendes fra litteraturen to undersøgelser hvori der anvendes valutakursfleksibiliteter for fisk. Disse estimeres dog ikke, men vælges ud fra teoretiske betragtninger. Således anvender Kinnucan og Myrland (2002) en valutakursfleksibilitet for norsk eksport af laks til EU på -0,95 og Myrland (2002ab) valutakursfleksibiliteter på -0,56 og -0,73 for norsk eksport af hhv. torsk og rejer til EU. På grundlag af disse valutakursfleksibiliteter vil effekten på prisen i Danmark af ændringer i valutakursen mellem Danmark og Norge blive vurderet, idet valutakursen mellem den danske krone og euro er fast og under antagelse af at de danske markeder er perfekt integrerede dele af EU markederne. Der haves ikke kendskab til andre undersøgelser der anvender valu- Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI 7

9 takursfleksibiliteter, hvorfor priseffekter af ændringer i valutakurser mellem den danske krone og andre landes valutaer alene vurderes ad-hoc. Størrelsen af priseffekten af ændringer i valutakurser afhænger således af valutakursfleksibiliteten. I denne vil den udenlandske valutas betydning for den indenlandske pris også afspejles, idet valutakursfleksibiliteten vil være høj (numerisk) såfremt den udenlandske valuta er vigtig for den indenlandske pris og lav såfremt den er mindre vigtig. Korrektionen af basisprisen inddrager den seneste kendte valutakurs (pr. 14. februar 2003) i forhold til den gennemsnitlige valutakurs i 2002, multipliceret med valutakursfleksibiliteten. Beregningen foretages for kurser mellem den danske krone (euro) og henholdsvis den norske krone, den islandske krone, dollar, yen og den russiske rubel. Som følge af at valutakursen mellem den danske krone og euroen er fast er den ikke inddraget. Prisskønnene bygger således på at forholdet mellem valutakurserne gældende medio februar 2003 holder året ud. Udviklingen i de vigtigste valutaer for den danske fiskerisektor er angivet i Tabel 4. Tabel 4 Valutakursudvikling, gennemsnit af 2001 og 2002 og dagskurs 14. februar 2003 Valuta 1 Valutakurs /1 dkr = Ændring Islandsk krone 11,73 11,60 11,25-1,1-3,0 Norsk krone 1,08 1,01 1,01-6,4 +0,3 Japansk yen 14,58 15,89 17,50 +8,9 +10,1 US dollar 0,12 0,13 0,15 +5,9 +14,1 Russisk rubel 3,51 3,99 4,58 +13,8 +14,7 Note: 1. Tilsvarende kurs for euro er 0,13 i alle tre år. Af tabellen fremgår de gennemsnitlige valutakurser for den danske krone i forhold til en række udvalgte valutaer for 2001 og 2002, samt den aktuelle dagskurs pr. 14. februar Endvidere er i tabellen angivet ændringer i valutakurserne fra 2001 til 2002 og fra 2002 til dagskursen pr. 14. februar I 2002 styrkedes euroen og den danske krone i forhold til rubel, yen og dollar, hvor den svækkedes i forhold til primært den norske krone, men også i forhold til den islandske. Pr. 14. februar 2003 er euroen og den danske krone styrket yderligere i forhold til rubel, US dollar og yen, men uændret i forhold til den norske krone og svækket i forhold til den islandske. Det skal bemærkes at denne metode til at vurdere priseffekter af ændrede valutakurser er en forenkling. Dette skyldes at der på de fleste markeder for fiskeprodukter handles 8 Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI

10 med fisk fra en række forskellige lande. Derved er den relative valutakursudvikling afgørende for prisudviklingen og ikke alene valutakursudviklingen mellem to lande. Således svækkedes den danske krone i forhold til den norske i 2002, hvilket skulle have givet stigende priser på fx laks i EU. Prisen på laks faldt imidlertid, hvilket bl.a. skyldtes at euroen styrkedes i forhold til valutaer i konkurrerende importlande som USA og Japan. Dvs. euroen styrkedes relativt i forhold til den norske krone i 2002, når der tages højde for at valutaerne i konkurrerende importlande faldt mere end i EU. Metoden til vurdering af priseffekter af ændrede valutakurser er ligeledes en forenkling fordi der på visse markeder traditionelt handles med en eller flere bestemte valutaer. Derved er det afgørende for prisudviklingen hvilke valutaer der handles i. Således handles fx fiskemel og olie normalt i dollar på verdensmarkedet. 3. Udbuds- og prisudvikling for artsgrupper i 2003 I dette afsnit foretages de egentlige prisberegninger, hvor alle forhold af betydning for prisdannelsen vurderes samlet. Prisberegningerne foretages separat for en række artsgrupper og baseres bl.a. på udbudsvurderinger for de vigtigste udbudskilder. For hver artsgruppe foretages først en evaluering af prisskøn for 2002 med henblik på at forbedre metode og forudsætninger. Derefter beregnes udbud, jf. bilagstabel 1-11, som grundlag for en mekanisk beregningen af basispriser. Heri er også taget højde for de generelle prisstigninger på 2,4%, jf. Den Europæiske Kommissions officielle skøn. Endelig korrigeres basispriserne for udviklinger i efterspørgsel og valutakurser, såfremt der er forventninger om at disse har væsentlig betydning. Hovedkilden til udbudsdata er rapporten om landinger offentliggjort af EU's Generaldirektorat for Fiskeri. Herfra kendes de officielle tal for alle EU landinger af kvoterede fiskearter i 2002 samt kvoter som eksisterer i Nordøstatlanten og den centrale del af Østatlanten. For Norge og Rusland kendes fangsterne i 2002 og for Island går kvoteåret fra 1. september til 31. august året efter og kvoterne er derfor henført til kalenderår. Der er endvidere anvendt en række yderligere kilder således er de anvendte datakilder: EU DG-Fisk, EUROSTAT New Cronos Database, FAO Globefish Database, Fish Info Service, Worldfish Report, Det Internationale Havforskningsråd, Fiskeridirektoratet i Danmark og Norge, Fiskeriministeriet i Island og Russian Fish Net. Kilden til prisdata er Fiskeridirektoratets landingsstatistik. Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI 9

11 3.1. Torskefisk Prisudviklingen i 1998-januar 2003 samt skøn over udbuds- og prisudviklingen i for torsk og anden torskefisk fremgår af Tabel 5. Tabel 5. Pris og udbudsudvikling for torskefisk, Faktisk pris /kr. per kg. Skøn /ændring Jan Torsk 12,12 13,11 14,45 15,46 16,10 14,20 Udbud 4-1% -6% - 8% 10% 7% 4% -7% Pris +5% -3% Anden torskefisk 3-8,58 8,33 6,48 5,09 7,55 Udbud % % -22% -22% -8% Pris - -12% Noter: 1. Ændring i forhold til januar Skøn for 2002 foretaget for torskefisk som helhed. 3. Inkluderer kuller, mørksej, lyssej, hvilling, kulmule, lange, byrkelange, brosme og skolæst. 4. Jf. bilagstabel 1 og 2. Prisen på torskefisk skønnedes i 2002 at stige med 5%, men faldt faktisk med 8%. Dette skal ses på grundlag af en meget forskelligartet udvikling i priserne på torsk og anden torskefisk, idet prisen på torsk steg med 4% og prisen på anden torskefisk faldt med 22%. Dette kunne tyde på at priserne på torsk og anden torskefisk påvirkes af forskellige faktorer. Forklaringen formodes ikke at være udbudsbestemt, idet både pris og udbud steg for torsk og pris og udbud faldt for andre torskefisk. Forklaringen formodes derimod at kunne henføres til valutakursudviklingen. Således svækkedes euroen i forhold til valutaer for alle større lande der forsyner EU med torsk. Euroen blev svækket med 6,4% og 1,1% i forhold til hhv. den norske og islandske krone og da disse to lande sammen med Rusland står for langt størstedelen af udbudet af torsk i EU vil dette have en mærkbar opadgående effekt på prisen på torsk i EU (situation II i Tabel 3). Med en valutakursfleksibilitet for norsk eksport af torsk til EU på 0,56 jf. Myrland (2002a) kan svækkelsen af euroen med 6,4% alene i forhold til den norske krone i 2002 ex post forudsiges at have givet et opadgående pres på prisen på torsk i EU på 4%. Dette skal ses i sammenhæng med at Rusland eksporterer hovedparten af de fangede torsk til EU gennem Norge. Også svækkelsen af euroen i forhold til den islandske krone har givet et opadgående pres på torskepriserne i EU. Omvendt forholder det sig for andre torskefisk, som formodes at være et verdensmarked bestående af bl.a. alaskasej, kulmule og sej der primært forsynes fra USA, Kina, Rusland og Argentina. Verdensmarkedet for andre torskefisk er ca. 6 gange så stort som det europæiske marked for torsk og formodes at bestå af mange delmarkeder. EU 10 Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI

12 importerer betydelige mængder på dette marked, bl.a. alaskasej fra USA, Kina og Rusland og kulmule fra Argentina. I 2002 faldt prisen på andre torskefisk i EU med 22%, hvilket således kan forklares ved at euroen blev styrket i forhold til både US$, rubel og argentinsk peso (situation I i Tabel 3). Således styrkedes euroen med 14% og 6% i forhold til den russiske rubel hhv. US$ og betydeligt mere i forhold til argentinsk peso. Alle disse forhold har givet et nedadgående pres på priserne på andre torskefisk i EU. Omvendt er der i EU også en vis import af kuller og sej fra Norge og Island, overfor hvis valutaer euroen blev svækket i Dette har givet et opadgående pres på priserne (situation II i Tabel 3). Norge og Island udgør dog kun en beskeden del af verdensmarkedet for andre torskefisk, hvorfor de kun i beskedent omfang kan påvirke verdensmarkedsprisen. De stigende priser på torsk og de faldende priser på andre torskefisk i EU i 2002 kan således forklares ved at euroen er svækket i forhold til valutaer fra lande der forsyner det europæiske torskemarked og styrket i forhold til valutaer fra lande der forsyner verdensmarkedet for andre torskefisk. Torsk formodes primært handlet på et europæisk marked for både fersk og frosset fisk, hvor priserne på landingsmarkederne for torsk mellem lande varierer ens over tid (der er perfekt substitution). Det formodes at markedet for fersk torsk er domineret af store torsk (sortering 1-3), hvor markedet for frosset torsk er domineret af mindre torsk (sortering 4-5). Eksport fra Danmark afsættes næsten udelukkende på dette europæiske marked og er fordelt med ca. 50% fersk og 50% frosset. Udviklingen i størrelserne af torsk landet i Danmark har ændret sig lidt over de senere år, samtidig med at bestanden har været for nedadgående og kvoterne er blevet mere og mere begrænsende. Over perioden faldt andelen af store torsk målt som sortering 1 fra 4 til 3%, målt som sortering 1+2 fra 12 til 9% og målt som sortering fra 29 til 26%. På disse aggregerede tal er der således ikke belæg for at konkludere at gennemsnitspriserne skulle være steget de senere år på grund af highgrading. Der landes tværtimod flere små fisk, formodentligt dels fordi der i dag ikke er så mange store torsk og dels fordi den relative andel af fangster fra Østersøen stiger i forhold til Nordsøen, når kvoterne i Nordsøen reduceres relativt mere. Endvidere er prisen på forskellige størrelser af torsk væsentlig forskellig, idet prisen på store torsk (sortering 1+2) er ca. dobbelt så store som på små torsk (sortering 4+5). Prisudviklingen mellem små og store torsk har været nogenlunde ens over de senere år, selv om der er en svag tendens til at prisen på store torsk stiger lidt mere end prisen på små. Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI 11

13 Anden torskefisk består dels af alaskasej (fra USA, Kina og Rusland), kulmule (fra Spanien, Argentina, Namibia og Sydafrika) samt kuller og sej fra Europa (sej fra Danmark, Norge og Island og kuller fra UK, Norge Island og Rusland). Anden torskefisk formodes handlet på et verdensmarked domineret af frosset fisk, men modsat for torsk er der ikke perfekt men kun delvis substitution mellem lande. Dette er også tilfældet mellem arter. Verdensmarkedet for anden torskefisk formodes således at bestå af mange delmarkeder, hvoraf et også er torsk. Verdensmarkedet for andre torskefisk er dog mere end 6 gange så stort som det europæiske marked for torsk, hvorfor prisudviklingen på andre torskefisk skønnes alene på grundlag af udbud af og efterspørgsel efter andre torskefisk (og ikke torsk). På dette grundlag ændres metoden, der blev anvendt i 2002, ved at detaljere grupperingen yderligere. Der opereres med to særskilte grupper af torskefisk, torsk og anden torskefisk, hvorimellem der som udgangspunkt antages fravær af substitution. Dette følges op med en antagelse om at udbudet af andre torskefisk påvirker prisen på torsk, men omvendt ikke at udbudet af torsk påvirker prisen på andre torskefisk, idet torsk udgør en beskeden del af verdensmarkedet for andre torskefisk. Valutakurser inddrages også. Prisen på torsk bestemmes af udbud og efterspørgsel på det europæiske marked for torsk. Herudover påvirkes prisen af udbudet af andre torskefisk samt af eurokurser. Udbudet af torsk i Europa forventes at falde med 6% i 2003 som følge af faldende kvoter i Nordsøen og i Island. Forudsat uændret valutakurs, uændret udbud af andre torskefisk samt uændret efterspørgsel, kan prisen beregnes til at stige med 15%. Forudsat at gældende dagskurs holder året ud vil prisen falde lidt mindre, idet euroen er svækket med 3% i forhold til den islandske krone, hvilket giver et marginalt nedadgående pres på priserne. Kursen mellem euro og den norske krone er ikke ændret væsentligt. Som følge af at det europæiske marked normalt er nogenlunde stabilt, forventes der ikke betydelige forskydninger i efterspørgselen efter torsk. Derimod peger flere forhold i retning af en betydelig stigning i det globale udbud af andre torskefisk. For det første er bestanden af alaskasej i den nordlige del af Stillehavet meget rig. Allerede i 2001 forøgede USA dette fiskeri og har siden opretholdt det. I Rusland har fiskeriet efter alaskasej traditionelt været meget vigtigt, men det er løbende blevet reduceret de seneste fem år, således udgør fiskeriet i 2002 under halvdelen af hvad det gjorde i Denne udvikling forventes som følge af bestandens gode stand imidlertid at vende. Kvoten kendes endnu ikke for 2003, men der er en forventning om at den vil 12 Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI

14 stige. Dette er dog ikke ensbetydende med at fiskeriet nødvendigvis vil stige tilsvarende, da Rusland har indført et system hvor individuelle kvoter sælges på auktion for et år af gangen, hvor der tidligere har været problemer med at sælge kvoterne. Fangstforventningen er er således behæftet med en usikkerhed, men da fiskeriet faldt med 25% sidste år, bl.a. på grund af reducerede kvoter i visse områder, forventes et stigende fiskeri i For det andet har Kina fået hævet forbudet mod eksport til EU, hvorfor bl.a. alaskasej og stillehavstorsk nu eksporteres til EU som frosset filet. Endelig kan det også have en betydning at Norge, Island og Rusland (i Barenshavet) har hævet kvoterne af andre torskefisk, i nogle tilfælde som følge af at torskekvoterne er reducerede. Som helhed forventes således en stigning i det globale udbud af andre torskefisk som kan medvirke til at presse prisen på både torsk og andre torskefisk ned. Sideløbende med dette vil styrkelsen af euroen i forhold til US$ og rubel med hhv. 14% og 15%, hvis dagskursen holder året ud, give et nedadgående pres på priserne. Antages alternativt at udbudet af andre torskefisk stiger med forventeligt 6% globalt samt at der er delvis substitution mellem torsk og andre torskefisk (med en krydsprisfleksibilitet på to-tredjedele af egenprisfleksibiliteten), vil prisen på torsk kun stige med 6%, i stedet for 15%. Tages også i betragtning at styrkelsen af euroen i 2003 i forhold til US$ og rubel holder året ud vil dette med en valutakursfleksibilitet på totredjedele af valutakursfleksibiliteten for norsk eksport af torsk til EU presse prisen på torsk nedad med hhv. 6% og 7% (situation I i Tabel 3). Derved falder prisen samlet med 7%. Omvendt vil svækkelsen af euroen i forhold til den islandske krone give et marginalt opadgående pres på prisen på torsk. Tages endelig i betragtning at de senere års reducerede torskekvoter i hele Europa har medført at der er overkapacitet i forarbejdningssektoren og derfor er behov for strukturtilpasning, er det sandsynligt at for mange producenter i løbet af 2003 kan skabe et opadgående pres på landingspriserne som følge af ekstraordinær stor konkurrence om råvarer. Alt taget i betragtning skønnes priserne på torsk derfor at falde med omkring 5%. Prisen på andre torskefisk bestemmes af udbud og efterspørgsel på det globale marked for andre torskefisk. Udbudet forventes at stige med 6% som beskrevet ovenstående. Forudsat uændrede valutakurser og uændret efterspørgsel kan prisen beregnes til at falde med 8%, ved anvendelse af en prisfleksibilitet på tre-fjerdedele af den der anvendes for torsk. Årsagen til at prisfleksibiliteten for andre torskefisk er mindre end den der anvendes for torsk, er at det globale marked ikke er perfekt integreret men tværtimod består af mange delmarkeder. Som for torsk forventes der for andre torskefisk ikke betydelige forskydninger i efterspørgslen. Men som beskrevet ovenstående er euroen styrket betydeligt i 2003 i forhold til US$, rubel og argentinsk peso. Såfremt Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI 13

15 disse valutakurser holder året ud vil give et yderligere nedadgående pres på priserne på andre torskefisk. På dette grundlag skønnes et totalt prisfald på 10%. Med udgangspunkt i uændret efterspørgsel, i at eurokurserne pr. 14. februar 2003 holder året ud, i at fiskeriet efter torsk i Nordsøen og farvandet omkring Island reduceres, samt i en forøgelse af det russiske alaskasej fiskeri, skønnes at prisen på torsk falder med 5% og prisen på andre torskefisk falder med 10% Dyre fladfisk Prisudviklingen i 1998-januar 2003 samt skøn over udbuds- og prisudviklingen i for dyre fladfisk fremgår af Tabel 6. Tabel 6. Pris og udbudsudvikling for dyre fladfisk 1, Faktisk pris /kr. per kg. Skøn /ændring Jan ,43 57,38 56,36 64,93 60,83 66,11 Udbud -11% -24%/-5% - -8% -2% +15% -6% +11% Pris +30% +10% Note: 1. Inkluderer tunge, pighvarre, hellefisk og slethvarre. Prisen i 2002 skønnedes først at stige med 30%, hvilket dog senere blev korrigeret til 10%, som følge af korrigerede oplysninger om fangst i Prisen faldt faktisk med 6%. Dette skal ses i sammenhæng med at udbudsændringen blev forudsagt nogenlunde præcist, hvorfor metoden ikke vurderes holdbar i sin nuværende form. Prisen formodes i højere grad bestemt af kvalitets end udbudsforhold, hvor kvaliteten igen formodes bestemt af hvor lang sæsonen er. Jo længere sæson desto højere pris. Som følge af at det ikke vurderes realistisk at skønne over det kommende års kvalitet, kan prisberegningen imidlertid ikke baseres på kvalitet, og som følge af at kvalitetsaspektet er vigtigt vil enhver forudsigelse af prisen på tunge være behæftet med betydelig usikkerhed. Der kan på dette grundlag anvendes flere alternative metoder til forudsigelse af prisen; en er den metode der blev anvendt i 2002, en anden er en metode der baserer sig på at Danmark som et lokalmarked med sammenhæng til det resterende EU marked, en tredje er et konservativt skøn hvor prisen er uændret i forhold til året før (bortset fra inflation) og endelig er en fjerde at tage højde for evt. substitution med andre torskefisk. Efterspørgslen forudsættes i alle metoder uændret, idet de store prisudsving de tidligere år ikke formodes at kunne forklares ved efterspørgselsudsving. 14 Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI

16 Ved anvendelse af samme metode som for 2002, fås som følge af et udbudsfald på 5%, primært som følge af faldende kvoter i danske farvand samt i det franske fiskeri i Biscayen, en prisstigning på 15%. Anvendes en metode der baserer sig på Danmark og resten af EU separat, fås et udbudsfald på 24% i Danmark og 5% i resten af EU, hvilket medfører en prisstigning på 8%. Dette er fundet ved brug af en estimeret egenprisfleksibilitet på 0,13 for landinger i Danmark og en krydsprisfleksibilitet på 0,50 for samlede landinger i Holland, UK og Belgien. Prisfleksibiliteten blev estimeret ved simpel OLS med konstant og på månedsbasis for perioden januar 1994 til december Endvidere vil prisen stige med inflationen på 2,4% i den konservative metode og endelig vil prisen på tunge ved anvendelse af 2002 metoden, hvis en forventet udbudsstigning på andre torskefisk inddrages, stige med 10%. Med udgangspunkt i forventede stigende priser i de tre første metoder, skønnes at prisen stiger med 10%. Det understreges at skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed, bl.a. som følge af at det ikke er muligt at skønne over udviklingen i kvaliteten som forventes at være en vigtig faktor i prisbestemmelsen Almindelige fladfisk Prisudviklingen i 1998-januar 2003 samt skøn over udbuds- og prisudviklingen i for almindelige fladfisk fremgår af Tabel 7. Tabel 7 Pris og udbudsudvikling for almindelige fladfisk 1, Faktisk pris /kr. per kg. Skøn /ændring Jan ,28 13,16 11,94 12,30 12,32 9,56 Udbud -4% +2% - +7% -9% +3% Uændret +10% Pris +10% -5% Note: 1. Inkluderer rødspætte, ising, skærising, rødtunge og skrubbe. Prisen skønnedes i 2002 at stige med 10%, men forblev uændret. Dette skal ses i sammenhæng med at udbudet blev forudsagt at falde med 4% hvor det faktisk faldt med omkring det dobbelte. En ex-post beregning af prisen ville således give en endnu større prisstigning, 18%. Dette kunne tyde på at metoden ikke er holdbar i sin nuværende form. En vigtig årsag til at skønnet er upræcist kan være at det alene baseres på udbudet af rødspætter og ikke på udbud af mulige substitutter, primært andre torskefisk. I dette ligger ikke alene udviklingen i udbudet, men også udviklingen i relevante valutakurser. Således faldt udbudet af andre torskefisk, hvilket giver et opadgående Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI 15

17 pres på prisen på rødspætte og gør ex-post forudsigelsen af rødspætteprisen i 2002 endnu dårligere. Den eneste faktor der kan forklare den uændrede rødspættepris er således at priserne på andre torskefisk som følge af ændrede eurokurser faldt med hele 22% (situation I i Tabel 3) og at dette har haft betydelig afsmittende effekt på rødspætteprisen. Samtidig har ændringerne i valutakurserne været store nok til at opveje priseffekter fra faldende udbud af både rødspætte og andre torskefisk. På dette grundlag ændres metoden ved at eurokurser og udbud af substitutter inddrages efter samme mønster som for torsk, dvs. hvor prisen på almindelige fladfisk bestemmes af udbudet af almindelige fladfisk, udbudet af andre torskefisk og eurokurser af betydning for andre torskefisk. Prisen på almindelige fladfisk bestemmes af udbud og efterspørgsel på det europæiske marked for almindelige fladfisk. Herudover påvirkes prisen af det globale udbud af andre torskefisk samt relevante eurokurser. Udbudet af almindelige fladfisk i Europa forventes at stige med 2% i 2003 som følge af stigende kvoter i danske farvande (ekskl. Nordsøen). Forudsat uændret udbud af andre torskefisk samt uændret efterspørgsel, kan prisen beregnes til at falde med 2%. Antages alternativt at udbudet af andre torskefisk, som stiger med forventeligt 6% globalt, påvirker prisen på almindelige fladfisk, vil prisen på almindelige fladfisk falde yderligere. Antages endelig at de styrkede eurokurser i forhold til US$ og rubel holder året ud vil prisen falde endnu mere (situation I i Tabel 3). Det samlede prisfald skønnes derved at blive 5%. Med udgangspunkt i et forøget dansk fiskeri efter rødspætte andre steder end i Nordsøen, i at eurokurserne pr. 14. februar 2003 holder året ud, i uændret efterspørgsel, samt i forøget udbud af andre torskefisk, skønnes prisen at falde med 5%. Det understreges at det trods flere års forsøg ikke er lykkedes at identificere faktorer der med rimelig sikkerhed bestemmer prisen på rødspætter, hvorfor nærværende skøn er behæftet med betydelig usikkerhed Sild Prisudviklingen i 1998-januar 2003 samt skøn over udbuds- og prisudviklingen i for sild fremgår af Tabel Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI

18 Tabel 8. Pris og udbudsudvikling for sild, Faktisk pris/kr. per kg. Skøn/ændring Jan ,50 1,28 1,15 2,31 2,62 2,10 Udbud Uændret +2% - -15% -10% +101% +13% -41% Pris +10% -25% Prisen for 2002 skønnedes at stige med 10% og steg faktisk med 13%, hvilket ikke umiddelbart giver anledning til at ændre modellen. Dette skal dog ses på grundlag af en relativ stabil periode både hvad angår udbud og priser i Om udviklingen vil fortsætte ind i 2003 kan dog ikke vurderes alene på grundlag af 2001 og 2002, idet prisen i 2001 steg med ca. 100% i forhold til året før. Stigningen i gennemsnitsprisen i 2001 blev således opretholdt og endda forøget lidt i Dette skyldes at prisen var højere i starten af 2002 end i samme periode i 2001 (indtil maj). Sammenlignes priser i andet halvår af 2001 og 2002 var de gennemsnitligt 3,38 og 2,18 kr./kg., svarende til et prisfald på 35%. Prisforskellen var endvidere stabil over hele andet halvår af Prisen på sild i Danmark bestemmes af udbud og efterspørgsel på det internationale marked for sild. Udbudet består primært af Atlantoskandisk sild fanget i Norskehavet af bl.a. norske fartøjer samt af sild fanget i Nordsøen af EU og norske fartøjer. Fangster fra begge fiskerier har været i tilbagegang i 2001 og 2002 og samlet set faldt fangsterne med 20% i 2001 og 13% i Faldet i det samlede udbud i de to år kan således forklare en del af de stigende priser. På efterspørgselssiden afsættes sild primært gennem Danmark til et slutmarked i Tyskland, samt gennem Norge til slutmarkeder i Rusland, Ukraine og Polen. Den norske afsætning er betydeligt større end den danske og er derfor prisleder. Den danske afsætning er primært i form af syrnede sildeprodukter, hvor de norske primært er frosne hele og fileterede sild. De norske sild afsat til direkte konsum er generelt større end de danske. Forholdene på det danske afsætningsmarked i Tyskland har været stabile og kan således ikke medvirke til at forklare de kraftige prisstigninger i 2001 og Dette er imidlertid ikke tilfældet for den norske afsætning i Østeuropa, hvor en række forhold spiller ind. For det første skete der en devaluering af rublen i efteråret 1998, som bl.a. har medvirket til prisfaldene på sild i 1999 og 2000 (hvor Norge som den dominerende forsyner af det russiske og ukrainske marked var i en situation der svarer til III i Tabel 3). For det andet formodes der at være en generelt stigende købekraft som betyder at prisen langsomt presses opad. Endvidere er udbudet af alaskasej Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI 17

19 fra Stillehavet, som traditionelt har været den vigtigste spisefisk i Rusland, faldet meget betydeligt i Rusland i de senere år, bl.a. som følge af problemer i den russiske fiskerisektor. Dette kan også have medvirket til at presse prisen opad. Det skal også bemærkes at prisen kan have været presset op i 2001 og 2002 som følge af urealistiske forventninger i den norske forarbejdningsindustri til afsætningen i Østeuropa. Dette understreges af at visse norske virksomheder har købt meget dyre råvarer op og produceret til lagre som i nogle tilfælde ikke har kunnet afsættes. Som helhed er der således en række forhold i Østeuropa der har medvirket til at presse prisen på sild på det internationale marked op i Dette understreges også af at prisstigningen i Danmark er ca. dobbelt så stor for store sild (sortering 1) som for mindre sild (sortering 2 og 3), idet sild der afsættes til Østeuropa er til konsum og derfor store. De store prisstigninger i 2001 og 2002 formodes således forklaret dels ved et faldende udbud dels ved markedsforhold i Østeuropa. Ved en ex-post forudsigelse af prisstigningen i , vil prisstigningen givet uændrede markedsforhold og ved anvendelse af den nuværende metode, blive ca. 70% ved udbudsfaldet på 33%. Dette er baseret på en enhedsfleksibel sildepris, jf. Nielsen (2003). Den resterende del af prisstigningen på 128% fra 2000 til 2002 må forklares på grundlag af markedsforhold i Rusland. Prisstigningen formodes forårsaget af både forøget købekraft og styrkelsen af euroen og den norske krone i forhold til rublen. På dette grundlag kan prisen for 2003 forudsiges, idet det formodes at den del af prisstigningen der skyldes faldende udbud er stabil i relation til udbudet, hvorimod den del der skyldes ændrede markedsforhold er mere uklar. Givet uændrede markedsforhold vil en skønnet stigning i det totale udbud på 2% resultere i et prisfald på 2%, Årsagen til prisfaldet er at kvoterne i Nordsøen er forøget. De norske kvoter i Norskehavet kendes ikke, idet Norge kun har fastsat en midlertidig regulering (som er uændret i forhold til 2001) frem til 30. april, som følge af at 5-parts aftalen om fiskeri i Norskehavet endnu ikke er blevet fornyet. Disse kvoter er i beregningen forudsat at falde med 16%, idet der i 5-parts forhandlingerne opereres med et udgangspunkt for den samlede TAC der er 16% lavere end sidste år ( mod tons). Som følge af at denne forhandling endnu ikke er afsluttet forudsættes i det følgende at kvoterne i Norskehavet forbliver uændrede. Gør de det og fiskes kvoterne op vil det samlede udbud stige med 7% og prisen falde med 13%. Ændres markedsforholdene i Østeuropa, i form af at den norske industri har fået mere realistiske forventninger, vil prisen presses nedad i Forudsættes at prisfaldet på 35% i andet halvår af 2002 i forhold til andet halvår af 2001 er udtryk for industriens 18 Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI

20 mere realistiske forventninger vil prisfaldet blive forøget med 35%. Det samlede prisfald vil derved blive 37%. Forudsættes at kun to-tredjedele af prisfaldet er udtryk for industriens mere realistiske forventninger, bliver prisfaldet som følge heraf 23% og det samlede prisfald på 25%. Kombineres dette med evt. uændrede kvoter i Norskehavet vil prisen falde med 38%. Forudsættes at dagskursen for euro og den norske krone i forhold til rublen holder året ud, vil det give et opadgående pres på priserne. Med udgangspunkt i en konservativ vurdering skønnes prisen således at falde med 25% Makrel Prisudviklingen i 1998-januar 2003 samt skøn over udbuds- og prisudviklingen i for makrel fremgår af Tabel 9. Tabel 9. Pris og udbudsudvikling for makrel, Faktisk pris /kr. per kg. Skøn /ændring Jan ,44 3,73 4,68 6,31 6,80 6,07 Udbud +4% -10% - -16% +25% +35% +8% +4% Pris Uændret +10% Prisen skønnedes i 2002 at forblive uændret, men steg faktisk med 8%, hvilket bl.a. skyldes at den norske kvote mod forventning ikke blev fuldt udnyttet, samt at euroen og den norske krone blev styrket i forhold til valutaerne på de to store afsætningsmarkeder i Rusland og Japan (hvor Norge og EU som hovedleverandører til de to markeder var i en situation der svarer til III i Tabel 3). På dette grundlag ændres modellen alene ved at inddrage eurokurser mere direkte. Der kan ikke konkluderes noget om udviklingen i makrelpriserne hen over året, idet fiskeriet er sæsonbetonet og næsten alt fiskes i september-januar, evt. ekskl. december hvor kvoterne kan have været fisket op. Danske fangster og priser efter sæsonen gik i gang i september 2002 lignede dog Prisen på makrel bestemmes af udbud og efterspørgsel på det internationale marked for atlantmakrel. Herudover påvirkes prisen af eurokursen i forhold til russisk rubel og japansk yen. Udbudet af atlantmakrel forventes at falde med 10% i 2003 som følge af faldende kvoter i EU og Norge. Forudsat uændrede valutakurser og uændret efterspørgsel, kan prisen på grundlag af samme metode som blev anvendt for 2002 bereg- Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI 19

21 nes til at stige med 8%. Forudsættes at de styrkede dagskurser for euro og den norske krone i forhold til rubel og yen at holde året ud, vil det dog give et yderligere opadgående pres på priserne (situation III i Tabel 3). Globefish (2000) har tidligere vurderet at verdensmarkedet for makrel var delt i tre. Et asiatisk marked med Japan i spidsen hvortil store makrel af højeste kvalitet afsattes, et afrikansk marked hvor makrel af lav kvalitet afsattes, samt et østeuropæisk marked som lå herimellem. Denne markedsstruktur eksisterer imidlertid ikke mere, idet normaliseringen af det russiske marked efter devalueringen i 1998 har betydet at det østeuropæiske marked nu er bedre end det afrikanske, hvilket har medført at der nu kun reelt er de to markeder i Japan og Østeuropa tilbage. Det er med andre ord blevet mere fordelagtigt at eksportere til Østeuropa frem for til Afrika, idet købekraften er større. På det japanske marked forventes jf. OECD (2002) en vækst i BNP på 3% i 2003 efter to år med negativ vækst. Dette vil forøge købekraften og kan medvirke til at presse prisen på makrel svagt opad. Det russiske marked formodes helt normaliseret efter devalueringen og derfor stabilt, dog kan en svagt stigende købekraft medvirke til at presse priserne lidt opad. Efterspørgslen formodes således stabil, evt. med en svagt stigende tendens. Med udgangspunkt i faldende udbud af atlantmakrel, som følge af faldende kvoter, samt i at de styrkede dagskurser for euroen og den norske krone i forhold til rubel og yen pr. 14. februar holder året ud, skønnes prisen at stige med 10% Laksefisk Prisudviklingen i 1998-januar 2003 samt skøn over udbuds- og prisudviklingen i for laksefisk fremgår af Tabel 10. Tabel 10. Pris og udbudsudvikling for laksefisk 1, Faktisk pris /kr. per kg. Skøn /ændring Jan ,64 20,08 21,47 21,87 20,61 22,50 Udbud. +4% - +2% +7% +2% -6% -11% Pris +5% -10% Note: 1. Inkluderer laks, ørred og regnbueørred. Mængden af laks kendes ikke og er derfor beregnet ud fra styk og en gennemsnitsvægt på 5 kg. 20 Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI

22 Prisen på ferskvandsfisk skønnedes i 2002 at stige med 5% som følge af en forventet stigende efterspørgsel samt som følge af en forventelig stigning i prisen på fiskemel som en inputfaktor til opdræt af ferskvandsfisk. Prisen faldt faktisk med 6%, hvilket afdækker at den anvendte metode på flere punkter er basal forkert og derfor må ændres. For det første vurderes alle ferskvandsfisk ikke at være perfekte substitutter som antaget, hvorfor skønnet for 2003 baseres alene på laks og ørred som de vigtigste arter (laksefisk). For det andet viste det sig i 2002 at hvor prisen på opdrætslaks faldt, steg prisen på fiskemel betydeligt, hvorfor ideen om at lakseprisen bl.a. kan bestemmes som en mark-up af prisen på fiskemel ikke er holdbar og derfor ikke anvendes for Markedet er kendetegnet ved at være et verdensmarked som hænger sammen mellem lande. Udbudet stammer bl.a. fra opdræt af atlantlaks og ørred (fra primært Norge, Chile, Canada, Skotland, Færøerne og USA), samt fra fiskeri efter laks i det nordlige Stillehav (primært USA). Hovedparten af afsætningen går til USA, Japan og Europa. USA forsynes primært fra Chile og Canada, hvor EU forsynes fra Skotland, Norge og Færøerne. Japan forsynes fra Chile og Norge. Den dominerende art i Europa og USA er atlantlaks, hvor der i USA dog også forbruges stillehavslaks. I Japan er de dominerende arter ørred og stillehavslaks. På trods af denne markedsstruktur er der ingen tvivl om at priserne på de tre markeder varierer ens over tid. Markederne hænger sammen. Markedet er med udviklingen indenfor akvakultur over det seneste årti blevet globaliseret, hvilket bl.a. også har medført at priserne i dag er faldet til 1/3 af hvad de var for ti år siden og at visse vilde fiskerier, fx i Alaska, er blevet urentable. Samtidig formodes den stærke vækst i akvakultur i Norge i dette tiår at have betydet at kapacitetsgrænsen i Norge er ved at være nået, hvorfor ny vækst i det globale udbud på lidt længere sigt må forventes at komme i andre lande end Norge, evt. ved anvendelse af norsk teknologi. Potentialet formodes at være der i lande som fx Chile, Færøerne, Canada og Kina. Valutakurserne formodes også at have en vis betydning for prisen på laksefisk, både som følge af at eurokursen er ændret i forhold til det vigtigste leverandørland, Norge, og i forhold til andre importørlande der opererer på det samme internationale marked, primært USA og Japan. Således svækkedes euroen i forhold til den norske krone i 2002, hvilket gav et opadgående pres på priserne i EU (situation II i Tabel 3). Endvidere styrkedes euroen i forhold til både US$ og yen, hvilket omvendt gav et nedadgående pres på priserne i EU (situation I i Tabel 3). På dette grundlag anvendes for 2003 en metode der baserer sig på udbud og efterspørgsel på det internationale marked for laks og ørred, efter samme princip som for de øvrige arter. I dette inddrages valutakurser også mere direkte end tidligere. Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI 21

23 Prisen på laksefisk bestemmes af udbud og efterspørgsel på det globale marked. Udbudet forventes at stige med 4% i 2003 som følge af forventet fortsat stigende aktivitet i opdrætsnationer som Chile, Canada og Færøerne. I Norge forventes ingen betydelig udbudsændring, idet udbudet fra Norge i 2002 var meget højt som følge af at bl.a. en stærk norsk krone skabte økonomiske problemer i opdrætssektoren vurderes som værende det sværeste år for den norske opdrætssektor i nyere tid. Dette forårsagede manglende likviditet som igen gjorde at mange opdrættere var nødsaget til at sælge ud af små laks. Biomassen er således forholdsvis lille ved udgangen af 2002, hvilket begrænser udbudspotentialet i Omvendt er opdrætssektoren reguleret ved koncessioner og idet der i slutningen af 2002 blev udsted nye koncessioner der svarer til en kapacitets forøgelse på 7% er det langsigtede udbudspotentiale forøget. Forudsat uændret efterspørgsel og uændrede valutakurser vil prisen med den givne udbudsforøgelse, ved en prisfleksibilitet på 2,5 for hele det globale marked, falde med 8%. Ovenstående prisskøn bygger også på en forudsætning om uændret efterspørgsel, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet på de tre vigtigste markeder i USA, Japan og Europa. I USA har der været en betydelig vækst i importen af opdrættede atlantlaks i 2002, hvilket primært skyldes faldende priser, samt formodentligt også faldende udbud af stillehavslaks fra eget fiskeri. Efterspørgslen formodes også både i 2002 at have været og i 2003 at blive nogenlunde uændret, om end det dog ikke kan afvises at den stigende import også skyldes svagt stigende efterspørgsel. I Japan har importen været stagnerende (svagt stigende), hvilket set i sammenhæng med de faldende priser, indebærer at efterspørgslen faldt i Dette skal ses i sammenhæng med den faldende købekraft forårsaget af den negative vækst i økonomien i både 2001 og For 2003 forventes imidlertid igen positiv vækst i den japanske økonomi, hvilket forventes at øge efterspørgselen efter laks og ørred. På EU markedet var der stigende import i 2002 som følge af faldende priser. Efterspørgslen formodes at have været nogenlunde uændret, om end det dog ikke kan afvises at den stigende import også skyldes svagt stigende efterspørgsel. På dette grundlag forventes en nogenlunde uændret efterspørgsel i EU i Som helhed forventes den stagnerende globale efterspørgsel efter laksefisk i 2002 således afløst af stigende efterspørgsel i 2003, som primært drives af en forbedret japansk økonomi. Stigende efterspørgsel vil påvirke priserne i opadgående retning. Ovenstående prisvurderinger bygger endvidere på en forudsætning om uændrede valutakurser. Forudsættes alternativt at valutakurserne gældende pr. 14. februar 2002, 22 Beregningsgrundlag for prisudviklingen, FØI

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 4. Prisudviklingen på fiskeprodukter 1 Prisudviklingen på fisk er af central

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007.

Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. FISKERIDIREKTORATET 28-03-08 Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. Den samlede eksport og import: Tabel nr. 1.01 Eksport i tons. 1.02 Eksport i 1000 kroner.

Læs mere

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013.

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013. Fiskeriet i de 10 største havne målt ud fra værdi 2013:01 3. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 9. september

Læs mere

- alene som følge af ændrede kvoter

- alene som følge af ændrede kvoter QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12

Læs mere

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 21. december 2015 TAC og kvoter for 2016 (FORELØBIG OVERSIGT - baseret på konsolideret version af 21. december) Kvoter for Østersøen

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0% Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 16. december 2014 TAC og kvoter for 2015 (foreløbig oversigt) Forslag til endelige TAC er fastsat efter afslutning

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Nielsen,

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation

Læs mere

University of Copenhagen. Kortlægning af den globale handel med fisk og fiskeprodukter Nielsen, Max. Publication date: 2005

University of Copenhagen. Kortlægning af den globale handel med fisk og fiskeprodukter Nielsen, Max. Publication date: 2005 university of copenhagen University of Copenhagen Kortlægning af den globale handel med fisk og fiskeprodukter Nielsen, Max Publication date: 2005 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Udført for Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) af GEMBA Seafood Consulting A/S. August 2012 GEMBA Seafood Consulting

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 32 /15. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 32 /15. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 32 /15 Markedsnyt 05-08-2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 7.600 stk. Afregningspriser

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16 Markedsnyt 07-09-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.000 stk. Afregningspriser

Læs mere

Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og olie, herunder data for engroshandel

Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og olie, herunder data for engroshandel university of copenhagen Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og olie, herunder data for engroshandel Nielsen, Max; Jensen, Carsten Lynge; Nielsen, Rasmus; Petersen, Carsten Skotte; Ravensbeck,

Læs mere

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Bidrag vedr. fiskeri til årsrapport for 2003/04. Italien

Bidrag vedr. fiskeri til årsrapport for 2003/04. Italien Bidrag vedr. fiskeri til årsrapport for 23/4 Italien Danmarks fiskeeksport til Italien Som marked for danske fiskeriprodukter indtager Italien som hidtil andenpladsen, og den fortsatte stigning i værdien

Læs mere

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2013 Nielsen, Max. Publication date: 2013. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2013 Nielsen, Max. Publication date: 2013. Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Fiskeriets økonomi 2013 Nielsen, Max Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Nielsen, M.,

Læs mere

Tabelsæt 1 til analysen Nye markeder for konsumfisk fra Thyborøn. Udenrigshandelsstatistik. Anne-Mette Hjalager hjalager@advance1.

Tabelsæt 1 til analysen Nye markeder for konsumfisk fra Thyborøn. Udenrigshandelsstatistik. Anne-Mette Hjalager hjalager@advance1. Tabelsæt 1 til analysen Nye markeder for konsumfisk fra Thyborøn Udenrigshandelsstatistik Anne-Mette Hjalager hjalager@advance1.dk Maj 2008 Udviklingen i eksportpriser og importpriser per kilo, alle fiskeprodukter,

Læs mere

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Udført for Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) af GEMBA Seafood Consulting A/S. Juni 2011 GEMBA Seafood Consulting

Læs mere

Landinger / landings 117

Landinger / landings 117 Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0

Læs mere

Landinger / landings 115

Landinger / landings 115 Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0

Læs mere

- I pct. af ugen før ,7 101,4 101,3 102,8 100,7 - I pct. af samme uge sidste år ,2 104,9 105,0 110,1 108,4

- I pct. af ugen før ,7 101,4 101,3 102,8 100,7 - I pct. af samme uge sidste år ,2 104,9 105,0 110,1 108,4 Oksekød Nr. 34/12 Markeds nyt. august 12 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.600 stk. Notering = + øre/kg for hundyr Fornuftig afsætningssituation

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Kina som marked for Dansk Seafood specielt fladfisk. Hanstholm d 21 august Poul Tørring

Kina som marked for Dansk Seafood specielt fladfisk. Hanstholm d 21 august Poul Tørring Kina som marked for Dansk Seafood specielt fladfisk Hanstholm d 21 august Poul Tørring Verden og Kinas produk0on af Seafood 180000000 160000000 140000000 120000000 100000000 80000000 World Produc4on of

Læs mere

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Statistikdokumentation for Danske fartøjers landing af fisk efter fangstområde, landingsplads, enhed og fiskeart 2015

Statistikdokumentation for Danske fartøjers landing af fisk efter fangstområde, landingsplads, enhed og fiskeart 2015 Statistikdokumentation for Danske fartøjers landing af fisk efter fangstområde, landingsplads, enhed og fiskeart 2015 1 / 9 1 Indledning Formålet med statistikken er, at belyse danske fartøjers førstegangsomsætning

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 6. oktober 2014 Uge 41 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med sidste uge, er som følger:

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 45/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 45/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 45/16 Markedsnyt 09-11-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.900 stk. Notering = uændret

Læs mere

Nyhedsbrev om Oksekød nr. 30/2013

Nyhedsbrev om Oksekød nr. 30/2013 Nyhedsbrev om Oksekød nr. 30/2013 Landbrug & Fødevarer Handel, Marked & Afsætning 15. maj 2013 Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V tlf.: 33 39 40 00 e-post: info@lf.dk fax: 33 39 41 41 web: www.lf.dk

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og olie, herunder data for engroshandel Nielsen, Max; Jensen, Carsten Lynge; Nielsen, Rasmus; Petersen,

Læs mere

Efterbetaling for det seneste regnskabsår. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe)

Efterbetaling for det seneste regnskabsår. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe) Oksekød Nr. 18/12 Markeds nyt 3. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Lavere slagtninger Noteringer uændrede Slagtningerne i denne

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is Abstrakt Denne rapport har til formål at give et overblik over Islands fiskerisektor, herunder størrelse og betydning for landets økonomiske balance. Den viser samtidig den nuværende status og hvilke udviklinger,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 18. marts 2013 Uge 12 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med de sidste uger, er

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Markeds nyt. Oksekød Nr. 9/12. Danmark. 1. marts 2012

Markeds nyt. Oksekød Nr. 9/12. Danmark. 1. marts 2012 Oksekød Nr. 9/12 Markeds nyt 1. marts 12 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 41 E info@lf.dk W www.lf.dk Uændrede slagtninger Uændret notering Slagtningerne ventes at blive på

Læs mere

Afsætningsmæssigt er der ikke de store ændringer.

Afsætningsmæssigt er der ikke de store ændringer. Oksekød Nr. 36/13 Markedsnyt 04-09-13 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.500 stk. Notering = uændret Rolig afsætningssituation

Læs mere

NOTAT. Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk akvakultur

NOTAT. Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk akvakultur Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Faggruppe for Miljø- og Naturressourceøkonomi Rasmus Nielsen og Vibe Busk Larsen 4. februar 215. NOTAT Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

- I pct. af ugen før... 99,9 100,0 99,6 99,9 98,0 100,4 - I pct. af samme uge sidste år 93,9 93,8 94,5 94,6 94,9 95,7

- I pct. af ugen før... 99,9 100,0 99,6 99,9 98,0 100,4 - I pct. af samme uge sidste år 93,9 93,8 94,5 94,6 94,9 95,7 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 51/16 Markedsnyt 21-12-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 7.100 stk. Notering = uændret

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. februar 27 Sagsnr.: 1874/266163 Folketingets

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

- I pct. af ugen før... 97,3 98,8 99,2 99,3 102,6 99,1 - I pct. af samme uge sidste år 96,7 97,0 99,2 99,0 92,9 89,1

- I pct. af ugen før... 97,3 98,8 99,2 99,3 102,6 99,1 - I pct. af samme uge sidste år 96,7 97,0 99,2 99,0 92,9 89,1 Priser og produktionstal for oksekød Nr. /14 Markedsnyt -07-14 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 6.500 stk. Reduceret afregningspriser

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks 143 Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen

Læs mere

- I pct. af ugen før... 99,7 99,3 100,4 99,8 98,4 99,3 - I pct. af samme uge sidste år 97,4 96,6 99,4 98,9 109,5 105,6

- I pct. af ugen før... 99,7 99,3 100,4 99,8 98,4 99,3 - I pct. af samme uge sidste år 97,4 96,6 99,4 98,9 109,5 105,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. /15 Markedsnyt 03-06-15 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 7.000 stk. Afregningspriseren =

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 22/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 22/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. / Markedsnyt 01-06- Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 39 4000 F +45 39 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.400 stk. Afregningspriser = uændret

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2010

Fiskeriets Økonomi 2010 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets Økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets Økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets Økonomi

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. kvartal :3

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. kvartal :3 Udenrigshandel :3 Grønlands eksport 1. kvartal Den samlede eksportværdi var 373 mio. kr. i mod 427 mio. kr. i 1. kvt., et fald på 53 mio. kr. hvilket svarer til 12,5 pct. Det fremgår af denne publikation

Læs mere

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2.

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. Den 2. december 2016/ EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. december 2016) Danske kvoter med forbehold fastsættes på møde

Læs mere

Dette notat ser på udviklingen i mælkemarkedet på sigt på baggrund af rapporter fra OECD-FAO og EU.

Dette notat ser på udviklingen i mælkemarkedet på sigt på baggrund af rapporter fra OECD-FAO og EU. Mælkemarkedet på sigt Dette notat ser på udviklingen i mælkemarkedet på sigt på baggrund af rapporter fra OECD-FAO og EU. Sammendrag Dette notat ser på udviklingen i mælkeprisen på sigt. Dette er vurderet

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j. nr. 14-7130-000003 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 35 /15. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 35 /15. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 35 /15 Markedsnyt -08-15 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.800 stk. Notering = uændret

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen 21:23 - onsdag d. 8. juli 2015 Danske fiskeres registrerede landinger i 2015.

NaturErhvervstyrelsen 21:23 - onsdag d. 8. juli 2015 Danske fiskeres registrerede landinger i 2015. Blåhvilling Zone og Kvotenation Uge 1-24 Uge 25 Uge 26 Uge 27 Uge 28 I alt Kvote EU mængde % Forbrug Fix punkt 1X14 44.001 0 0 3 0 44.004 37.381. 117.7.. 2A INT 0 0 0 0 0 0..... 4A EEC 0 0 0 0 0 0.....

Læs mere

Udenlandske eksperter i Danmark

Udenlandske eksperter i Danmark Udenlandske eksperter i Danmark Teknisk Note nr. 19 Jan Rose Skaksen Introduktion Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i 2009 bogen Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst. I bogen var der et

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. halvår 2006 (foreløbige tal) 2006:5. Fald i eksporten i 1. halvår 2006

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. halvår 2006 (foreløbige tal) 2006:5. Fald i eksporten i 1. halvår 2006 Udenrigshandel 2006:5 Grønlands eksport 1. halvår 2006 (foreløbige tal) Fald i eksporten i 1. halvår 2006 Den samlede eksport var på 1.008 mio. kr. i 1. halvår 2006 mod 1.100 mio. kr. i 1. halvår 2005,

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16 Markedsnyt 21-09-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.000 stk. Notering = uændret

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Markedskommentar Torsdag den 3. januar 2013. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 2. januar 2013 Sojaskrå Minus US $ 11,90 pr. short ton

Markedskommentar Torsdag den 3. januar 2013. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 2. januar 2013 Sojaskrå Minus US $ 11,90 pr. short ton Råvare NYT Markedskommentar CHICAGO-BØRSEN sluttede den 2. januar 2013 Sojaskrå Forår 2013 Sommer 2013 Natmarked Minus US $ 13,40 pr. short ton Minus US $ 11,90 pr. short ton MINUS US $ 3,10 pr. short

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSOVERVÅGNING 31. marts 28 Uge 14 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som følger:

Læs mere

Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig.

Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig. Millioner tons Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig. Tørke i Sydamerika påvirker stærkt soja og solsikkeproduktionen. I Argentina nedjusterer

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Fald i produktionen af hvede på verdensplan

Fald i produktionen af hvede på verdensplan Fald i produktionen af hvede på verdensplan Forventningerne til den globale hvedeproduktion for 2009/2010 falder med 1,6 millioner ton. Faldet er ikke stort og ikke andet en markederne havde forventet.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

University of Copenhagen. Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 16. september 2013 Uge 38 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med sidste uge, er

Læs mere