STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, OPLEVELSESDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, OPLEVELSESDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET"

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, OPLEVELSESDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2016

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold... 3 KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV Uddannelsens formål Varighed, struktur mv Adgangsbetingelser og forudsætninger Generelle prøvebestemmelser... 6 KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER Uddannelsens tilrettelæggelse Modulet Agil konceptudvikling i et designforskningsperspektiv Modulet Oplevelsesdesign: fra problem til koncept Modulet Oplevelser og æstetik Modulet Valgfag A Modulet Oplevelsesdesign: Fra koncept til produkt Modulet Digitale oplevelsesteknologier Modulet Valgfag B Modulet Oplevelsesdesign i praksis Modulet Forskningsmetodologi Modulet Kandidatspeciale Oversigt over obligatoriske prøver Oversigt over prøver i valgfag* Omprøve KAPITEL 4 ØVRIGE BESTEMMELSER Dispensation Uddybende information Ikrafttrædelse

3 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI, OPLEVELSESDESIGN, VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VEST I medfør af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi, oplevelsesdesign, ved Aalborg Universitet (herefter kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign). KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign er tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 2013 med senere ændring (bek.nr. 674 af 16. juni 2014) om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universiteterne (karakterbekendtgørelsen) og den til enhver tid gældende adgangsbekendtgørelse for kandidatuddannelser. 2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign, hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign, hører under Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier. 4 Censorkorps Kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign anvender Censorkorps for Kommunikation og Digitale Medier. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 5 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign ved Aalborg Universitet er en forskningsbaseret, eksperimentel heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på ph.d.-uddannelser. Stk. 2 Det overordnede formål for kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign, er, at den studerende skal opnå kompetencer til at indgå i virksomheder, organisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt at iværksætte egen virksomhed for her at analysere, designe, implementere, formidle, teste og evaluere digitale oplevelsesprodukter og -tjenester. Uddannelsens genstandsfelt er it-baserede oplevelser, deres teoretiske baggrund samt deres design, produktion, distribution, brug og betydning. Kandidaten lærer at beherske feltet teoretisk, metodisk, analytisk og praktisk-designmæssigt. Kandidaten skal dermed kunne udføre erhvervsfunktioner inden for arbejdsmarkedet, hvor it-baserede oplevelser spiller en afgørende rolle. Her skal kandidaten være i stand til at anlægge et informeret, nuanceret, kritisk, kreativt og konstruktivt perspektiv på designmæssige, æstetiske, teknologiske, (for)brugsmæssige, 3

4 formidlingsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske problemstillinger med relation til itbaserede oplevelser og oplevelsesdesign. Kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign, bygger videre på og supplerer de teoretiske og metodiske kundskaber og de analytiske, designmæssige og praktisk-konstruktive færdigheder med henblik på studiet og konstruktionen af it-baserede oplevelser, som den studerende har opnået i løbet af den forudgående bacheloruddannelse. Kandidaten vil bl.a. kunne fungere som oplevelsesdesigner, projektleder, konsulent, underviser og uddannelsesudvikler, indholdsproducent og iværksætter af egen virksomhed. En kandidat i oplevelsesdesign vil med andre ord kunne indgå i virksomheder og organisationer på et ledende og konstruerende niveau og her iværksætte, udvikle, implementere, formidle og evaluere digitale oplevelsesprodukter og - tjenester, ligesom den studerende vil være i stand til selv at fungere som iværksætter inden for oplevelsesøkonomien. Stk. 3 Gennem kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign har den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse ved valg af projekt- og specialeemner og valgfag. Selv om der er mulighed for profilering og specialisering lægger uddannelsen vægt på, at den studerende er i stand til at kunne inddrage og håndtere mange forskellige typer af it-baserede oplevelser og oplevelsesdesigns i forhold til konkrete opgaver og kontekster. Stk. 4 Mål: Den studerende skal gennem kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign opnå Viden om: videnskabelige teorier inden for oplevelsesdesign på højeste internationale niveau oplevelsens fysiologiske, emotionelle, kognitive og meningsskabende aspekter samt sammenhængen mellem oplevelser og erfaringsdannelse og æstetik som den systematiske praksis, der frembringer denne sammenhæng oplevelsesdesignmetodologier i designprocessens tidlige såvel som senere faser informationsteknologi, specielt digitale teknologier, og deres oplevelsesmæssige effekt, betydning og anvendelsesmuligheder innovationsformer med relevans for oplevelsesdesign undersøgelsesdesign og evalueringsteori i forhold til it-baserede oplevelser projektledelse i relation til designprocesser og kreative teknikker inden for oplevelsesdesign oplevelsesøkonomi, organisationsforståelse og forretningsmodeller fagspecifik videnskabsteori. Stk. 5 Den studerende skal gennem kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign opnå Færdigheder i: at analysere, designe, implementere, teste, evaluere og formidle digitale oplevelsesprodukter og -tjenester kreative teknikker, metoder og værktøjer med henblik på konceptualisering, realisering og operationalisering af digitalt oplevelsesdesign at anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber, der knytter sig til beskæftigelse inden for it-baseret oplevelsesdesign at udvikle og indarbejde digitale teknologier som en integreret del af oplevelsesdesign 4

5 at arbejde både systematisk-analytisk og kreativt-syntetiserende med udvikling og realisering af digitale oplevelsesprodukter at lede og styre designprocesser der sammentænker menneskelige værdier og handlemåder, æstetiske praksisser, teknologi og forretning. at opstille nye analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag at formidle forskningsbaseret viden og forskningsresultater til relevante målgrupper samt kunne diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Stk. 6 Den studerende skal gennem kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign opnå Kompetencer til: selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelig teori og metode at formulere, analysere og bearbejde videnskabelige problemstillinger inden for fagområdet oplevelsesdesign at syntetisere og integrere viden og færdigheder i udviklingen af oplevelsesdesignprodukter at kommunikere med både fagfæller og ikke-specialister om faglige og praktiske problemstillinger i relation til it-baseret oplevelsesdesign at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar at rådgive om it-baseret oplevelsesdesign at argumentere for forretningsmæssige konsekvenser af it-baseret oplevelsesdesign selvstændigt at kunne opdatere sin viden og dermed tage ansvar for og fortsætte egen faglig kompetenceudvikling og specialisering inden for fagområdet. 6 Varighed, struktur mv. Kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign, varer 2 år, svarende til 120 ECTS-point. Stk. 2 Kandidatuddannelsen løber over fire semestre ( semester). På 7. og 8. semester har den studerende mulighed for at tone sin uddannelse ved hjælp af valgfagsmoduler. På 9. semester gennemføres et projektorienteret praksisforløb i en relevant virksomhed eller organisation i en national eller international kontekst. På 10. semester skrives kandidatspeciale. I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet. Stk. 3 Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.it. (candidatus/candidata informationis technologiae) i oplevelsesdesign. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Science (M.Sc.) in Information Technology, Experience Design. 7 Adgangsbetingelser og forudsætninger Adgangskravet til kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign er en gennemført relevant bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. En bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse defineres som relevant, hvis centrale fagområder giver kompetence inden for mindst to af kandidatuddannelsens centrale fagområder i et samlet omfang af mindst 60 ECTS: 1. oplevelser og oplevelsesteori 2. design og designteori 5

6 3. æstetisk praksis og æstetisk teori 4. medier og medieteori 5. digitale teknologier, medieteknologi og ikt 6. interaktionsdesign og user experience design 7. kommunikationsteori 8. kulturteori 9. organisationsteori 10. Oplevelsesøkonomi og ledelse. En bacheloruddannelse i art and technology (oplevelsesteknologi) Aalborg Universitet, giver ret til optag på kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign. Eksempler på andre bacheloruddannelser fra Aalborg Universitet, som kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign: kommunikation og digitale medier, informatik, medialogi, samt dansk og fremmedsprog. Eksempler på bacheloruddannelser fra andre universiteter, som kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign: Informationsvidenskab, medievidenskab og litteraturvidenskab. Eksempler på professionsbacheloruddannelser som kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign: Professionsbachelor i leisure management, professionsbachelor i sprog og it, professionsbachelor i it og ledelse, professionsbachelor i karakteranimation, professionsbachelor i natur- og kulturformidling Stk. 2 Ansøgere som ikke opfylder de anførte optagelseskrav kan optages, såfremt studienævnet efter en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i den forbindelse indkalde ansøgeren til en samtale. For yderligere oplysninger, se Stk. 3 Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen. 8 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt følgende prøveform: En gruppeprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og 6

7 bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppe-prøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. bekendtgørelsen 4, stk.2. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. For yderligere information vedr. gruppeprøver henvises til Det Humanistiske Fakultets hjemmeside. Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 6 Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Stk. 7 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 8 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i kandidatspecialet, at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgfag i det foreskrevne omfang er bestået. Stk. 9 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTSpoint. Stk.10 For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. 7

8 KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER 9 Uddannelsens tilrettelæggelse Kandidatuddannelsen i oplevelsesdesign er modulopbygget og tilrettelagt som et overvejende problembaseret og projektorganiseret studium bestående af obligatoriske projektmoduler, obligatoriske studiefagsmoduler og et obligatorisk speciale. Hertil kommer 2 valgfagsmoduler. Obligatoriske moduler, jf. 9 stk. 2 og 3 Agil konceptudvikling i et designforskningsperspektiv 7. sem 5 ECTS-point Oplevelsesdesign: Fra problem til koncept (projektmodul) 7. sem. 15 ECTS-point Oplevelser og æstetik (studiefagsmodul) 7. sem. 5 ECTS-point Oplevelsesdesign: Fra koncept til produkt (projektmodul) 8. sem. 20 ECTS-point Digitale oplevelsesteknologier (studiefagsmodul) 8. sem. 5 ECTS-point Oplevelsesdesign i praksis (projektmodul) 9. sem. 25 ECTS-point Forskningsmetodologi (studiefagsmodul) 9. sem. 5 ECTS-point Kandidatspeciale 10. sem. 30 ECTS-point Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge to* Valgfag A 7. sem. 5 ECTS-point Valgfag B 8. sem. 5 ECTS-point * Den studerende kan vælge valgfag udbudt af studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier (se bilag Valgfagsmoduler for kandidatuddannelserne under studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier) eller søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et eller begge valgfrie moduler med valgfag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. Valgfagsmoduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTSpoint af hele kandidatuddannelsen. De angivne valgfrie moduler oprettes efter studienævnets beslutning. Det betyder, at ikke alle valgfagsmoduler oprettes hvert år. Stk. 2 Uddannelsens 7. semester er forankret i et 5 ECTS-point modul i Agil konceptudvikling i et designforskningsperspektiv, et 15 ECTS-point projektmodul i "Oplevelsesdesign: Fra problem til koncept", et 5 ECTS-point studiefagsmodul "Oplevelser og æstetik" og et 5 ECTS-point valgfagsmodul. Der skrives projekt inden for temaet: Fra problem til koncept. Der arbejdes med oplevelsesdesigns tidlige faser, hvor især analyser, empiriske undersøgelser og idéudvikling fører til koncept og konceptfremstillinger. Stk. 3 Uddannelsens 8. semester er forankret i et 20 ECTS-point projektmodul i "Oplevelsesdesign: fra koncept til produkt", et 5 ECTS-point studiefagsmodul "Digitale oplevelsesteknologier " og et valgfagsmodul på 5 ECTS-point. Der skrives projekt inden for temaet: Fra koncept til produkt. Der arbejdes med oplevelsesdesigns senere udviklingsfaser, hvor viden om forretningsmodeller og organisationsformer, æstetiske redskaber og test af prototyper er grundlaget for produktudvikling. Stk. 4 Uddannelsens 9. semester er forankret i et 25 ECTS-point projektmodul i Oplevelsesdesign i praksis og et 5 ECTS-point studiefagsmodul i "Forskningsmetodologi. Der skrives projekt inden for temaet Oplevelsesdesign i praksis. Stk. 5 8

9 Uddannelsens 10. semester indeholder, under vejledning af den studerende, udarbejdelsen af et kandidatspeciale indenfor uddannelsens faglige område. 10 Modulet Agil konceptudvikling i et designforskningsperspektiv Modulets placering: 7. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet introducerer de studerende til i professionelt refleksivt arbejde at identificere problematikker i praksis. Gennem en iterativ og løsningsorienteret proces bearbejdes og udfordres initierende forståelser med henblik på at identificere løsningsrum og konceptuelle løsninger. Der er således tale om at udfordre forståelsen af verden som den er for at kunne forestille sig verdenen som den kunne blive. Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: agile undersøgelses- og syntesemetoder brugercentrerede innovative fremstillingsprocesser digitale design redskaber og metoder til konceptudvikling innovation, professionel praksis og tværfaglige samarbejdsformater Færdigheder i: at observere og analysere praksisproblematikker at syntetisere og konceptualisere med digitale medier at kunne arbejde problemorienteret i tværfaglige sammenhæng Kompetencer til: at forholde sig kritisk, agilt og refleksivt til fagområdet gennem undersøgelse, analyse og syntese at forstå og reformulere praksisproblematikker og belyse potentielle løsningsrum at indgå i flerfagligt samarbejde om formulering af videnskabelige problemstillinger med udgangspunkt i praksis Modulet afsluttes på 7. semester med Prøve 1 En intern skriftlig prøve i Agil konceptudvikling i et designforskningsperspektiv (Agile concept development in a design research perspective). Prøven har form af en bunden 7- dages hjemmeopgave. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Den skriftlige besvarelse skal demonstrere de læringsmål, som er angivet ovenfor. Prøven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse i kursusundervisningen, hvilket indebærer indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset samt mindst 80% tilstedeværelse. 11 Modulet Oplevelsesdesign: fra problem til koncept Modulets placering: 7. semester. Modulets omfang: 15 ECTS-point. Modulet skal sætte den studerende i stand til at indgå analytisk, kreativt, kritisk og praktisk i designprocessens tidlige faser med fokus på udviklingen af et koncept, som tager afsæt i enten et aktuelt problem eller behov i en given kontekst eller en præliminær designidé. For begge tilgange 9

10 er det centralt, at de relateres til en given kontekst, så undersøgelser og designaktiviteter løbende kan inkorporeres i designprocessen. Gennem modulet vil der være fokus på problemafkodning og idéanalyse, bruger/forbrugerundersøgelser, kreativitet og innovation inden for it-baseret oplevelsesdesign. Der lægges vægt på brugercentrerede og interessentinvolverende tilgange, kunstneriske og designerinitierede tilgange, oplevelsesbaseret innovation dvs. oplevelsesdesign, der sammentænker menneskelige værdier og handlemåder, æstetiske praksisser, teknologi og forretning. Desuden skal den studerende sættes i stand til at reflektere over modulets indhold i forhold til fagets videnskabsteori. I tilknytning til modulet udbydes undervisning inden for følgende områder: it-baserede oplevelsesteknologier design og designprocesser, herunder evaluering kreativitetsteknikker fagets videnskabsteori. I tilknytning til det problemorienterede projektarbejde tilbydes faglig vejledning. Mål: Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: teori, metode og praksis inden for oplevelsesdesign med særligt fokus på designprocessens tidlige faser, herunder brugerstudier og interessentinddragelse samt skitsering/visualisering af idéer forskellige designparadigmers grundlag og praksisser tilgange til at iscenesætte og strukturere oplevelser og oplevelsesrammer med inddragelse af digitale teknologier videnskabsteoretiske problemstillinger med relevans for it-baseret oplevelsesdesign. Færdigheder i: at udføre bruger- og interessentorienterede aktiviteter i analyse- og designarbejdet at anvende teknikker til idégenerering, skitsering og visualisering af oplevelsesdesignkoncepter at kunne reflektere over og vurdere digitale teknologiers potentiale som en integreret del af det udviklede oplevelsesdesign. Kompetencer til: at indsamle, systematisere, analysere, syntetisere og omsætte viden om brugere, praksisser og situationer, samt designproblemer og -behov i forhold til it-baseret oplevelsesdesign kritisk og konstruktivt at planlægge og deltage i problemanalyse og udviklingsopgaver inden for oplevelsesdesign med fokus på idégenerering at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring it-baseret oplevelsesdesign med en professionel tilgang samt at kunne indgå i designprocesser, der sammentænker menneskelige værdier og handlemåder, æstetiske praksisser, teknologi og forretning kritisk at kunne reflektere over modulets indhold i forhold til fagets videnskabsteori. Modulet afsluttes på 7. semester med: 10

11 Prøve 2 En ekstern mundtlig prøve i Oplevelsesdesign: fra problem til koncept (IT-based Experience Design: From Problem to Concept) Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten inklusive konceptvisualiseringer og den mundtlige præstation. Litteraturgrundlag: 1500 standardsider vejledergodkendt, selvvalgt litteratur i tilknytning til projektet. Sidetal: Projektrapporten skal minimum være på 15 sider og maximum 20 sider pr. studerende (dog maximum 30 sider ved individuel studerende). Normeret prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Sprog: Projektrapporten kan efter studienævnets godkendelse skrives på et fremmedsprog. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Ved en mundtlig gruppe-prøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse. Omfang: 15 ECTS-Point Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerendes opfylder de faglige mål beskrevet ovenfor. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. 12 Modulet Oplevelser og æstetik Modulets placering: 7. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet giver den studerende en grundig indføring i sammenhængen mellem oplevelser og erfaringsdannelse samt i æstetik som den systematiske praksis, der kan frembringe denne sammenhæng. Fokus er på oplevelsens fysiologiske, emotionelle, kognitive og meningsskabende aspekter og på filosofiske perspektiver og strukturelle kendetegn, som ligger til grund for æstetikkens oplevelsesog erfaringsskabende virkemidler. Hensigten er, at den studerende tilegner sig færdigheder i forhold til disse virkemidler, så vedkommende selvstændigt kan beskrive, konstruere og vurdere oplevelsesorienterede fænomener og forholde sig teoretisk reflekteret til designets modtagere, formål, kontekst og teknologi. I tilknytning til modulet afholdes kurser og øvelser inden for følgende områder: oplevelser og identitet i idéhistorisk belysning oplevelsens fysio-psykologiske struktur 11

12 filosofisk æstetik og æstetisk teori æstetik og mediekunst æstetikdreven designpraksis. Mål: Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: oplevelsesbegrebets idéhistorie: mellem underholdning og erfaringsdannelse oplevelsens fysio-psykologiske struktur æstetik som systematisk udforskning af sanselig erkendelse æstetiske virkemidler i oplevelsesdesign æstetik i forhold til computerbåren og interaktive teknologier. Færdigheder i: at anvende relevante fysio-psykologiske perspektiver til at beskrive oplevelser analytisk at kunne vurdere og reflektere over de æstetiske virkemidler, der kan anvendes i tilrettelæggelsen af It-baserede oplevelser kritisk at kunne vurdere fordele og ulemper ved æstetikdreven designpraksis Kompetencer til: selvstændigt at kunne afgrænse og udføre en teoretisk og analytisk undersøgelse af oplevelsens fysio-psykologiske kendetegn at kunne overskue og vurdere konsekvenserne af forskellige æstetiske virkemidler for oplevelsen at forholde sin teoretiske og analytiske tilgang til oplevelse og æstetik til praksis med henblik på omsætning til design af it-baserede oplevelser. Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 3 En intern skriftlig prøve i Oplevelser og æstetik (Experience and Aesthetics). Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål og opgaver inden for modulets fagområde. Den skriftlige del af opgavebesvarelsen må højst være på 8 sider og udarbejdes individuelt. Sprog: Opgavebesvarelsen kan efter studienævnets godkendelse udarbejdes på et fremmedsprog. Bedømmelsesform: Karakter efter 7-trinsskalaen. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser modulets mål på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. 13 Modulet Valgfag A (Se bilaget Valgfagsmoduler for kandidatuddannelser under studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier ). 12

13 14 Modulet Oplevelsesdesign: Fra koncept til produkt Modulets placering: 8. semester. Modulets omfang: 20 ECTS-point. Modulet skal sætte den studerende i stand til at indgå konstruktivt, kreativt og kritisk i designprocessens senere faser med fokus på at skabe et it-baseret oplevelsesprodukt gennem iterative udviklingsprocesser. Herunder hører også test- og evalueringsmetoder af koncepter og prototyper. Kombinationen og tilrettelæggelsen af ovenstående aktiviteter forudsætter en forståelse af projektledelse, og evnen til at kunne styre og facilitere designprocesser. Samtidig skal den studerende opnå en forståelse af forretningspotentialer gennem oplevelsesøkonomisk teori og forretningsmodelteori. Desuden skal den studerende sættes i stand til at reflektere over modulets indhold i forhold til fagets videnskabsteori. I tilknytning til modulet udbydes undervisning inden for følgende områder: æstetiske dimensioner af oplevelsesdesign udviklingsmetoder og digitale redskaber til koncept- og prototypeudvikling test og evaluering af oplevelsesdesign oplevelsesøkonomi, organisationsformer og forretningsmodeller ledelse, styring og procesfacilitering af designprocesser fagets videnskabsteori. I tilknytning til det problemorienterede projektarbejde tilbydes faglig vejledning. Mål: Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: æstetiske virkemidler, user experience design og co-creation oplevelsesøkonomi, forretningsmodelteori, organisationsformer og økonomisk værdiskabelse metoder inden for it-baseret oplevelsesdesign med særligt fokus på designprocessens senere faser i forbindelse med overgangen fra koncept til produkt, samt test og evaluering af oplevelsesdesignet projektledelse og projektstyring inden for it-baserede oplevelsesdesignprocesser videnskabsteori i relation til oplevelsesdesign og modulets temaer. Færdigheder i: at medtænke brugeren i oplevelsesdesignprodukter under inddragelse af æstetiske perspektiver at anvende it oplevelsesteknologier i prototypeudvikling at designe og gennemføre test og evaluering af it-baseret oplevelsesdesign at argumentere for oplevelsesdesignets økonomiske potentiale og organisatoriske indlejring, samt udvikle forretningsmodeller i indledende form at lede, styre og facilitere oplevelsesdesignprocesser. Kompetencer til: at fremstille et it-baseret oplevelsesprodukt på baggrund af systematisk-analytiske og kreativt-syntetiserende processer 13

14 at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger i fremstillingsprocessen, samt at vælge og begrunde relevante design- og udviklingsmetoder at gennemføre test og evaluering af oplevelsesdesignet at relatere oplevelsesdesign, herunder det udarbejdede produkt, til oplevelsesøkonomi, forretningsmodeller og organisationsstrukturer at reflektere over modulets indhold i forhold til fagets videnskabsteori. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 4 En ekstern mundtlig prøve i Oplevelsesdesign: fra koncept til produkt (IT-based Experience Design: From Concept to Product) Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor og tager udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport samt i et konkret digitalt oplevelsesprodukt/-prototype. Projektrapporten samt det konkrete digitale oplevelsesprodukt/-koncept betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten inklusive oplevelsesproduktet/prototype udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten inklusive oplevelsesprodukt/prototype og den mundtlige præstation. Litteraturgrundlag: 2000 standardsider vejledergodkendt, selvvalgt litteratur i tilknytning til projektet. Sidetal: Projektrapporten skal minimum være på 15 sider og maximum 20 sider pr. studerende (dog maximum 30 sider ved individuel studerende). Normeret prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Sprog: Projektrapporten kan efter studienævnets godkendelse skrives på et fremmedsprog. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Ved en mundtlig gruppe-prøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse. Omfang: 20 ECTS-Point Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerendes opfylder de faglige mål beskrevet ovenfor. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. 15 Modulet Digitale oplevelsesteknologier Modulets placering: 8. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet giver den studerende et systematisk overblik over udvalgte digitale teknologier og deres anvendelsesmuligheder, i det omfang de er relevante for oplevelsesdesign. I denne sammenhæng skal den studerende blive i stand til at analysere og vurdere teknologianvendelse i allerede eksisterende oplevelsesdesign og kreativt reflektere over disse teknologiers mulige anvendelser i fremtidige oplevelsesprodukter. 14

15 Sideløbende introducerer og indøver modulet basale, eksemplariske algoritmiske strategier og principper, der giver indblik i den digitale teknologis funktionalitet. I tilknytning til modulet afholdes kurser og øvelser inden for følgende områder: teknologityper den digitale teknologis grundlæggende funktionalitet. Mål: Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: forskellige digitale teknologier, samt deres oplevelsesmæssige betydning, effekt og anvendelsesmuligheder relevante grundlæggende teorier om den digitale teknologis algoritmiske funktionalitet og interaktive modaliteter design- og produktionsprocesser med særligt fokus på samarbejde og tværdisciplinære praksisser i forhold til teknologianvendelse. Færdigheder i: at anvende digitale teknologiers funktionalitet, i den udstrækning det er relevant for fagfeltet oplevelsesdesign at analysere og udvælge teknologiske systemer og platforme til realiseringen af oplevelsesteknologiske produkter og tjenester at indgå i design- og innovationssamarbejde omkring relevante digitale teknologier Kompetencer til: at reflektere over forskellige digitale teknologiers oplevelsesmæssige potentialer og begrænsninger at deltage i udvælgelse, udvikling og anvendelse af digitale teknologier ift. oplevelsesdesignprodukter at formidle teknologiske problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikkespecialister. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 5 En intern skriftlig prøve i Digitale oplevelsesteknologier (Digital Technologies for Experience Design) Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål og opgaver inden for modulets fagområde. Den skriftlige del af opgavebesvarelsen må højst være på 8 sider og udarbejdes individuelt. Sprog: Opgavebesvarelsen kan efter studienævnets godkendelse udarbejdes på et fremmedsprog. Bedømmelsesform: Karakter efter 7-trinsskalaen. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS. 15

16 Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser modulets mål på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. 16 Modulet Valgfag B (Se bilaget Valgfagsmoduler for kandidatuddannelser under studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier ). 17 Modulet Oplevelsesdesign i praksis Modulets placering: 9. semester. Modulets omfang: 25 ECTS-point. Modulet omhandler oplevelsesdesigns praktiske virkelighed. Modulets hovedkomponent er et 3-4 måneders praksisorienteret forløb, hvor den studerende i en relevant virksomhed, organisation eller institution indgår i samarbejde om at producere et konkret produkt eller delelement af et produkt på baggrund af analyser af behov og muligheder, og hvor den studerende oparbejder en bevidsthed om og indsigt i den konkrete arbejdsvirkelighed, som uddannelsen er rettet mod. Arbejdsforløbet og produktet belyses i den studerendes rapport teoretisk og metodisk ud fra kandidatuddannelsens samlede faglighed. Som en del af det praksisorienterede forløb forudsættes det, at den studerende foretager et interview med virksomheden, organisationen eller institutionen hvori forløbet foregår. Interviewet skal belyse virksomhedens, organisationens eller institutionens behov for den studerendes viden, kompetencer og færdigheder. Interviewet er bilag til den studerendes skriftlige arbejde, men indgår i øvrigt heri i en behandlet, kort sammenfattet form. Der kan i særlige tilfælde af studienævnet gives tilladelse til, at det praksisorienterede projektet ikke udarbejdes i en virksomhed eller organisation, men på universitetet i forhold til en konstrueret case rettet mod udfoldelsen af oplevelsesdesign i praksis. I tilknytning til modulet udbydes: en midtvejsevaluering midt i forløbet samt en slutevaluering efter perioden for det praksisorienterede forløb et virtuelt læringsforløb gennem det praksisorienterede semester, som omhandler præsentationsteknikker, forhandlingsteknik, virksomhedskommunikation, mm. Der tildeles en vejleder, og undervisningen organiseres som et praksisorienteret forløb i en virksomhed eller organisation. Mål: Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: uddannelsens teorier, metoder og designstrategier på baggrund af mødet med en specifik praksis kommunikationsteori samt forhandlings- og præsentationsteknikker konkrete arbejdsvirkeligheder, som uddannelsen er rettet mod udfordringer, begrænsninger og potentialer i oplevelsesdesign i praksis. 16

17 Færdigheder i: at kommunikere, forhandle og samarbejde med relevante partnere i forhold til behovsvurdering, design, markedsføring, realisering m.m. af det under modulet udarbejdede digitale oplevelsesprodukt/koncept effektivt at præsentere ideer og projekter for partnere og interessenter at designe, implementere og evaluere it-baserede oplevelsesprodukter på videnskabeligt grundlag i samspil med specifikke partnere og interessenter at evaluere sit eget projekt, såvel som generelt at evaluere og konsekvensvurdere itbaserede oplevelsesprodukter i relation til en given virksomheds- og organisationskontekst. Kompetencer til: at identificere, analysere og vurdere behov og muligheder for designet af it-baserede oplevelsesprodukter ved at operationalisere og anvende uddannelsens teorier og metoder i mødet med konkrete praksiskontekster at redegøre for det udarbejdede design og designkoncepter på baggrund af teoretiske og metodiske overvejelser at evaluere og konsekvensvurdere design og implementering af it-baserede oplevelsesprodukter i oplevelsesøkonomien, herunder i forhold til forretningsmodeller at redegøre for praktikforløbet, herunder dets udgangspunkt, kontekst, processer og resultater at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i relation til fagområdet oplevelsesdesign. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 6 En intern mundtlig prøve i Oplevelsesdesign i praksis (IT-based Experience Design in Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre, samt i et konkret digitalt oplevelsesprodukt/-koncept udarbejdet i forbindelse med praktikforløbet. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten inklusive konceptvisualiseringer og den mundtlige præstation. Litteraturgrundlag: 2500 standardsider vejledergodkendt, selvvalgt litteratur i tilknytning til projektet. Hvis der sammen med projektrapporten afleveres et større eller flere mindre produkter, som den studerende har lavet eller leveret væsentlige bidrag til i løbet af praktikken reduceres litteraturforventningen med 50% - dvs til 1250 sider. Sidetal: Projektrapporten skal minimum være på 15 sider og maximum 20 sider pr. studerende (dog maximum 30 sider ved individuel studerende). Normeret prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Sprog: Projektrapporten kan efter studienævnets godkendelse udarbejdes på et fremmedsprog. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Ved en mundtlig gruppe-prøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse. 17

18 Omfang: 25 ECTS-Point Projektrapporten, det digitale oplevelsesprodukt/koncept og den mundtlige samtale skal demonstrere den studerendes opfylder de faglige mål beskrevet ovenfor. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. 18 Modulet Forskningsmetodologi Modulets placering: 9. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. I modulet lærer de studerende at planlægge større undersøgelser på et fagspecifikt grundlag. Der lægges vægt på den studerendes identifikation og beskrivelse af undersøgelsesobjektet samt på refleksion af forskellige metodiske tilgange til udmøntning af undersøgelsen. I tilknytning til modulet kan udbydes virtuelle forløb, seminarer og vejledning inden for følgende område: Undersøgelsesdesign. Mål: Viden om: fagspecifikke paradigmer og videnskabelige metoder på højeste internationale niveau sammenhængen mellem videnskabsteori, videnskabelig metode og teorivalg i videnskabelige undersøgelser. Færdigheder i: tilrettelæggelse af fagspecifikke undersøgelser og forskningsprojekter, herunder valg af undersøgelsesobjekt, metode og teori vurdering af konsekvenserne af forskellige metodiske og teoretiske tilgange til fagspecifikke undersøgelser og forskningsprojekter. Kompetencer til: tilrettelæggelse af fagspecifikke undersøgelser og forskningsprojekter i specifikke kontekster i praksis at arbejde selvstændigt og indgå i fagligt samarbejde i forhold til tilrettelæggelse af fagspecifikke undersøgelser og forskningsprojekter med en professionel tilgang. I tilknytning til modulet kan udbydes virtuelle forløb, seminarer og vejledning inden for følgende område: Undersøgelsesdesigns. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 7 En intern skriftlig prøve i Forskningsmetodologi (Research Methodology). 18

19 Prøven har form af en skriftlig hjemmeopgave hvor den/de studerende på baggrund af modulet redegør for designet af en større fagspecifik undersøgelse inden for uddannelsens fagområde uden dog at gennemføre selve undersøgelsen. Emnet vælges af den/de studerende og afleveringsfristen fastsættes af studienævnet. Sprog: Den skriftlige besvarelse kan efter studienævnets godkendelse skrives på et fremmedsprog. Den skriftlige opgave må laves i grupper af op til 3 studerende. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en bedømmelse for den skriftlige præstation, dvs. den del af det skriftlige arbejde, som den studerende er ansvarlig for. Den skriftlige besvarelse må højst være på 8 sider ved én studerende, 10 sider ved to studerende og 12 sider ved tre studerende. Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af bedømmelsen bestået blive lagt vægt på, at den studerende indløser modulets mål på tilstrækkelig vis. Opgaven bedømmes alene af eksaminator. Ved opgaver eksaminator bedømmer til ikke-bestået bedømmes opgaven tillige af en intern censor. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS. 19 Modulet Kandidatspeciale Modulets placering: 10. semester. Modulets omfang: 30 ECTS. Specialemodulet består af udfærdigelsen af et speciale om et emne, som den studerende frit vælger inden for uddannelsens faglige rammer. Kandidatspecialet kan enten være en teoretisk, metodisk eller analytisk orienteret afhandling eller være orienteret mod teoretisk og metodisk baseret praktisk og konstruktiv design, implementering og evaluering. Specialets emne godkendes af studienævnet. Emnet forelægges nævnet i form af en synopsis, som indeholder en kort foreløbig problemformulering, en argumentation for emnets relevans og det teoretiske og metodiske udgangspunkt, en angivelse af specialets tænkte hovedstruktur og disponering, en foreløbig tidsplan og angivelser af den centrale litteratur. Ved godkendelsen fastsættes en frist for afleveringen af specialet. I tilknytning til modulet udbydes en række specialeseminarer. Desuden stilles der en specialevejleder til rådighed for den studerende/de studerende i tilknytning til det problemorienterede specialearbejde. Mål: Viden om: Teori og metode på højeste internationale niveau inden for IT-baseret oplevelsesdesign og det valgte specialeemne forskningsarbejdets betingelser og implikationer samt videnskabelig redelighed og forskningsetik 19

20 Færdigheder i: selvstændigt og systematisk at skabe et overblik over relevant eksisterende viden inden for specialets emne selvstændigt at vælge relevante teoretiske (herunder videnskabsteoretiske), designmetodiske og analytiske tilgange af relevans for specialeemnet samt at begrunde disse faglige valg og prioriteringer at anvende, videreudvikle og kritisk reflektere over teorier, metoder og produktrealiseringer af relevans for specialeemnet at tilrettelægge og gennemføre videnskabelige undersøgelser på et designfagligt og et oplevelsesteoretisk grundlag samt at kunne anvende resultaterne i konkrete oplevelsesdesignprocesser at strukturere og formidle den opnåede viden til fagfæller Kompetencer til: selvstændigt og systematisk at søge viden og udvælge og redegøre herfor samt planlægge og gennemføre udforskningen af emner inden for området: IT-baseret oplevelsesdesign at argumentere for tilvalg og fravalg med hensyn til designmæssige muligheder i et valgt projekt i forhold til de anvendte teorier og metoder og det eventuelle empiriske materiale at kunne strukturere og formidle den opnåede viden i en hensigtsmæssig form for en akademisk offentlighed inden for området: IT-baseret oplevelsesdesign at arbejde selvstændigt, kritisk reflekteret og problemorienteret inden for IT-baseret oplevelsesdesign at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i relation til IT-baseret oplevelsesdesign Kandidatspecialemodulet afsluttes på 10. semester med følgende prøve: Prøve 8 En ekstern mundtlig prøve i Kandidatspeciale (Master s Thesis). Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en specialerapport, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Specialerapporten betragtes som gruppens fælles ansvar. Ved prøven skal den/de studerende demonstrere viden, færdigheder og kompetencer i overensstemmelse med de angivne læringsmål for kandidatspecialemodulet. Kandidatspecialet inkl. et 1-2 siders resume på et fremmedsprog (se nedenfor) udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Resume: Der udarbejdes et resume på engelsk på mindst 1 og højst 2 sider. Sprog: Kandidatspecialet kan efter studienævnets godkendelse skrives på et fremmedsprog. Litteraturgrundlag: 3000 standardsider vejledergodkendt, selvvalgt litteratur i tilknytning til specialet. Sidetal: Kandidatspecialet skal være på mindst 35 og må højst være på 70 sider pr. studerende, højst 80 sider ved individuelt udarbejdede specialer. Normeret prøvetid ved én studerende 45 minutter, ved to studerende 75 og ved tre studerende 100 minutter. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. 20

21 Omfang: 30 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. 20 Oversigt over obligatoriske prøver Nr. Navn Intern B/ib Intern 7-trinsskala 1 Agil konceptudvikling i et 5 ECTS-point designforskningsperspektiv 2 7. semester projektmodul (Oplevelsesdesign: fra problem til koncept) 3 7. semester studiefagsmodul 5 ECTS (Oplevelser og æstetik) 4 8. semester projektmodul (Oplevelsesdesign: koncept til produkt) 5 8. semester studiefagsmodul 5 ECTS (Digitale oplevelsesteknologier) 6 9. semester projektmodul 25 ECTS (Oplevelsesdesign i praksis) 7 9. semester studiefagsmodul 5 ECTS (Forskningsmetodologi) Ekstern B/ib Ekstern 7-trinsskala 15 ECTS 20 ECTS semester (Kandidatspeciale) 30 ECTS 21 Oversigt over prøver i valgfag* Navn Intern B/ib Intern 7-trinsskala Ekstern B/ib Ekstern 7-trinsskala 7. semester valgfag A 5 ECTS 8. semester valgfag B 5 ECTS * (se bilaget Valgfagsmoduler for kandidatuddannelser under studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier ). 22 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning, som forefindes på Det Humanistiske Fakultets hjemmeside. KAPITEL 4 ØVRIGE BESTEMMELSER 21

22 23 Dispensation Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 24 Uddybende information Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. 25 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2015 og gælder for alle studerende, der påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere. Stk. 2 Studerende, der har påbegyndt kandidatstudiet inden den 1. september 2015 forbliver på ældre studieordninger. Det besluttes af Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier og/eller Det Humanistiske Fakultetskontor, AAU, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter nærværende studieordning. 22

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, OPLEVELSESDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, OPLEVELSESDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, OPLEVELSESDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1... 3 INDLEDENDE BESTEMMELSER... 3 1 Bekendtgørelsesgrundlag...

Læs mere

Semesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne.

Semesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne. Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Foråret 2017 Kommunikation, 10. semester, København Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Communication, Art and Technology (CAT)

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER... 3 1 Bekendtgørelsesgrundlag...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSERNE I HUMANISTISK INFORMATIK: INFORMATIONSVIDENSKAB, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER OG KOMMUNIKATION SAMT BA-TILVALGENE I INFORMATIONSVIDENSKAB, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv.

Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3

KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3 KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 1 Bekendtgørelsesgrundlag 1 2 Fakultetstilhørsforhold 1 3 Studienævnstilhørsforhold 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 4 Uddannelsens formål 1 5 Varighed og struktur

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur m.v. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Profilbeskrivelse for Business Controlling Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2014 1 Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Mål, varighed, struktur mv.

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord: I medfør af bekendtgørelse

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2. Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.2006 1. Bekendtgørelsesgrundlag Cand. merc. linien i International

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer.

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer. Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Lisbeth Videbæk Thomsen Telefon: 9940 9602 Email: lvt@adm.aau.dk Dato: 19-06-2015 Sagsnr.: 2015-441-00025 DET HUMANISTISKE

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse KAPITEL 1... 4 INDLEDENDE BESTEMMELSER... 4 1

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9591 Fax 9815 6864 humfak@adm.aau.dk Sagsbehandler: Janus Skjoldborg Tlf. 9940 9602 jms@adm.aau.dk 29. marts 2014 Ref.:

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R September 2002 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i Multimedier

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2016 1 Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere