Smag i rummet. Mission X: Træn som en astronaut LÆRERAFSNIT (SIDE 1-6) ELEVAFSNIT (SIDE 7-15)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smag i rummet. Mission X: Træn som en astronaut LÆRERAFSNIT (SIDE 1-6) ELEVAFSNIT (SIDE 7-15)"

Transkript

1 Mission X: Træn som en astronaut Smag i rummet Alder: 8-12 Emne: Sanser og observering Varighed: 1-2 mødegange Standarder: Denne aktivitet er afstemt med nationale standarder inden for naturvidenskab, teknologi, sundhed og matematik. For eksempel: Næste generations standarder for naturvidenskab: 3-5-ETS1-3 Planlæg og gennemfør en undersøgelse, 4-LS1-2 Brug en model for oplysninger gennem sanserne Fælles central statsstandarder: W.5.9 Find bevismateriale i litterære eller informative tekster LÆRERAFSNIT (SIDE 1-6) ELEVAFSNIT (SIDE 7-15) Baggrund Al mad og drikke til astronauter skal transporteres til den internationale rumstation (ISS). Spisning er en vigtig del af besætningens moral og det eneste tidspunkt, hvor alle deler et måltid og taler med hinanden. Fra begyndelsen af 1960 erne fandt astronauterne ud af, at deres smagsløg ikke var så effektive, når de var i rummet. Hvorfor sker dette i rummet? Dette skyldes, at væsker i kroppen påvirkes af de reducerede tyngdekraftforhold (også kaldet væskeforskydning). På jorden indvirker tyngdekraften på vores kropsvæske og trækker den ind i vores ben. I rummet er denne væske fordelt ligeligt i kroppen. Denne forandring kan ses i de første par dage efter ankomsten til rummet, da astronauterne har oppustede ansigter, fordi deres næsepassager blokeres af væske. Det oppustede ansigt føles som en slem forkølelse og kan forårsage, at smagen på kort sigt påvirkes, da deres evne til at lugte reduceres. Efter et par I denne aktivitet vil eleverne undersøge og opdage variabler, der påvirker deres egen smagssans. Ekspedition 37-besætningen efterligner det foto, der blev taget på Einsteins 72 års fødselsdag i 1951 af fotografen Arthur Sasse fra United Press International. dage udlignes væsken, efterhånden som den menneskelige krop tilpasser sig. På lang sigt er det muligt, at der indenfor sådan et lille rum, som rumstationen er, opstår konkurrence mellem maden og andre lugte i stationen (f.eks. kropslugte, maskiner) der også kan svække smagssansen. Lugtesansen er meget vigtig for at kunne smage mad. Men. Når fødevarerne synes at have mistet deres smag, plejer astronauterne at bede om smagspræparater, som f.eks. stærke sovse, så maden kan smage af noget. Der findes en række forskellige smagspræparater, som besætningsmedlemmer kan tilsætte deres mad, som f.eks. honning og sovse, som f.eks. sojasovs, BBQ og taco. Lektionens formål. Eleverne vil: foretage et eksperiment for at se, hvor på tungen de kan identificere 4 af de 5 grundlæggende smagssanser; gennemføre en række smagseksperimenter for at forstå de forskellige sanser, som påvirker smagen; lære, hvordan en astronaut oplevede ændringerne i smagsintensitet, før og under en mission; lære, hvordan reduceret tyngdekraft påvirker menneskets krop. Til brug sammen med elevkontaktsektionen: Nogle eksempler på åbne spørgsmål til eleverne kan være: Hvordan mærkes det, når du forsøger at smage noget, når du er syg og har en slem forkølelse? Hvis noget ikke lugter så behageligt, er det så sandsynligt, at du har lyst til at smage det? Tænk på en madtype, hvor dette kan have haft en effekt på dig? Hvorfor tror du, at lugten af bagning har en positiv effekt på din sult? HREC CB Smag i rummet - lærerafsnit 1

2 Problem: Kan smagsfornemmelser på Jorden og i rummet sammenlignes? FØDEVARESIKKERHED!! Mind eleverne om betydningen af sikkerheden i undervisningslokalet og laboratoriet. Giv eleverne et brev med hjem, der underretter forældrene om, at madsmagning finder sted, og enhver studerende med allergi vil blive givet en anden opgave. Forældre skal give tilladelse til, at deres barn deltager. Sørg for at følge distriktets eller skolens politik for madallergi og bruge rene glasvarer eller engangsemballage. Denne aktivitet er i 2 dele og kræver ordentlig oprydning. Find vejledning og oplysninger om skoler og fødevareallergi på Del 1 - Udforsk Kortlæg din tunge, og udforsk smagsløg! Baggrund: Receptorer hvordan vi smager Når du kigger på din tunge, bør du kunne se små knopper disse er smagsløg (kaldet papiller), som indeholder smagsreceptorerne. Der er fire grundlæggende typer af smagsreceptorer for de følgende smagsvarianter: (1) Sødt, som produceres af bordsukker; (2) surt, som produceres af eddike; (3) salt, som produceres af bordsalt; og (4) bitter, som produceres af koffein eller kinin. En femte smag kaldes umami (krydderi på japansk) og findes i smage, såsom sojasovs og misosuppe. Placering af hver enkelt af disse smagsreceptorer på tungens overflade varierer mellem mennesker. Det var engang en hypotese, at placeringen af receptorer fandtes i visse zoner, men den nuværende forståelse er, at disse steder overlapper en del. Forberedelse før lektionen: På dagen for lektionen 4 rene beholdere, mindstestørrelse på 1 l, mærket 1-4 Bland 1 liter vand i beholder 1 med 5 tsk salt for at lave en saltopløsning Bland 1 liter vand i beholder 2 med 15 tsk sukker for at lave en sød opløsning Hæld kommerciel citronsaft i beholder 3 Hæld kommerciel grapefrugtjuice i beholder 4 Nødvendige materialer Drikkevand i kopper 4 rene beholdere, Et lille håndspejl og et forstørrelsesglas mindstestørrelse på1 l, mærket 1-4 Procedure: Salt 1. Før du starter eksperimentet, skal du bede hver elev undersøge deres Sukker tunge med spejlet og forstørrelsesglasset. Sørg for, at kanterne på spejlet Citronjuice og glasset ikke er skarpe. De skal notere, hvad de ser og føler. Grapefrugtjuice 2. Hver gruppe indsamler 4 kopper, 4 pipetter og en sort tuschpen. Drikkevand 3. Mærk kopperne 1-4.Hæld opløsningerne fra hver beholder i de mærkede Plastikkopper kopper. 4. En elev i hver gruppe foretager smagningen, og en anden kan give Pr. gruppe på 2: testopløsningen. De kan skiftes til at være smagsdommere og passe på, 4 små engangskopper + at de ikke krydsforurener pipetterne. vand til at skylle munden 5. Hver smagsdommer stikker tungen ud, modtager omkring 4 til 5 dråber 4 pipetter af væsken på tungen, og efter et par sekunder angiver de, hvad de 1 tuschpen kan smage, og hvor på tungen smagen synes at være stærkest. Dette markeres på kortet over tungen på deres elevark. Elevark 6. Eleverne skal skylle munden mellem hver smagning. Et lille håndspejl og et 7. Diskuter i slutningen af eksperimentet, hvilke smage de var i stand til at forstørrelsesglas identificere, og hvor de synes at smage dem på tungen. HREC CB Smag i rummet - lærerafsnit 2

3 Forklar: 1. Udfyld kortet over tungen med dine resultater. [Svar: Kortene kan variere eleverne imellem.] 2. Hvilke smage kan du identificere? [Resultaterne vil variere.] 3. Var der forskel på smagenes intensitet? Brug en skala fra 0-10 til at vurdere smagsintensiteten. (0 er ingen smag, 10 er maksimal smagsintensitet) [Resultaterne vil variere.] 4. Sammenlign dine resultater med andre hold. [Resultaterne vil variere.] Menneskets tunge Elevernes datatabeller og tungekort er placeret i elevafsnittet. En prøve ses nedenfor: Hvilke smage var du i stand til at identificere? Væske 1 Væske 3 Optegnelse af klassens resultater: Væske 2 Væske 4 Smag Bitter Sur Sød Salt Beskriv, hvor på tungen hver smag opleves FORESLÅET STED, HVOR AKTIVITETEN SKAL STOPPES. GENOPTAG UNDER NÆSTE UNDERVISNINGSSESSION. Del 2 Udforsk Hvordan smager man fødevarer? Er dette det samme som ved reducerede tyngdekraftforhold? Forberedelse før lektionen: Indsaml følgende fødevarer: Æblemos Champignonsuppe Blåbær/hindbæryoghurt Sort kaffe (kan være koffeinfri) eller grapefrugtjuice Chokoladedrik Appelsinjuice Anbring en prøve af hver fødevare i en beholder, og læg låg på. Af hensyn til sikkerheden skal fødevarer, såsom yoghurt og champignonsuppe, opbevares ved kolde temperaturer. Når du prøvesmager, skal maden være tæt på rumtemperatur, så temperaturen ikke påvirker resultaterne. Mærk hver beholder fra 1 til 6. Sørg for, at eleverne ikke kender indholdet eller kan lugte fødevaren. Lad der gå 30 minutter til denne opgave Nødvendige materialer Pr. klasse: Computer med internetadgang LCD-projektor Pr. gruppe på 2: 6 lukkede beholdere med mademner 3 pipetter eller sprøjter plus 3 plastikskeer Vand (til at skylle munden) Bind for øjnene Et par engangshandsker (valgfrit) Elevark og dataark til aktiviteten HREC CB Smag i rummet - lærerafsnit 3

4 Procedure: Opdel klassen i Besætning A smagsdommere - og Besætning B - dem, der vil hjælpe med forberedelse af fødevaren. 1. Bed eleverne om at danne grupper på 2 og at sidde med passende afstand fra hinanden, så smagningen kan begynde. 2. En elev har bind for øjnene (Besætning A), og en giver mad (Besætning B) og kan nedskrive observationerne. 3. Besætning A, som nu har bind for øjnene, holder sig for næsen og stikker tungen ud. En lille mængde mad placeres på tungen og flyttes langs mundens overflade. Umiddelbart bagefter, skal Besætning A slippe hans eller hendes næse. Besætning A sammenligner smagens intensitet, når næsen er klemt sammen med næsen, når den er sluppet. [Bemærk: Mind eleverne om, at de ikke må sluge, indtil næsen er blevet sluppet] 4. Observationerne noteres på dataarket. Munden skylles med vand, der sluges, og det næste mademne tilbydes. 5. For væsker skal du bruge en pipette til forsigtigt at sprøjte 4 til 5 dråber over tungens overflade eller tilbyde med en kop for at tage en tår. 6. Resultaterne kan sammenlignes, når næsen er åben og næsen er lukket, så der drages konklusioner om forholdet mellem lugte- og smagssansen. Elevsammenligninger kan foretages, efter at data er udfyldt for hele klassen. Forklar: Prøvedatatabel ses nedenfor. Hele tabellen findes i elevafsnittet. Dataark til Smag i rummet Elevens navn: Madprøve lukket Smagsbeskrivelse lukket Intensitet (0-10) åben Smagsbeskrivelse åben Intensitet (0-10) Blev mad identificeret? (Ja/nej) Beholder 1 Vis eleverne videoklippet Smag i rummet (http://trainlikeanastronaut.org/media), og få dem til at læse elevernes læseafsnit på side 11. Skab diskussion om, hvorfor astronauterne flyder i rummet, og hvad der sker med deres kropsvæsker, som kan føre til ændringer i, hvordan de smager. Påpeg, at alt på ISS skal fastgøres (med fastgøringsmidler, der har kroge og løkker, som f.eks. velcro) - da det ellers ville flyde væk som astronautens vandflaske. 1. Hvad mener man med væskeforskydning? [På Jorden forårsager tyngdekraften, at størstedelen af kroppens væsker fordeles under hjertet. Ved ophold i rummet giver den mindre tyngdekraft derimod mulighed for, at væsker kan fordeles ligeligt i hele kroppen.] 2. Mennesker har været på Månen før, og rumorganisationer drøfter at sende mennesker til Mars. Hvordan kan væskeforskydning, hvor man flyder rundt i ISS, være anderledes end at stå på Månen, Jorden og Mars? [Mars har mere tyngdekraft end Månen, og dermed vil væskeforskydningen i hele kroppen være mindre. Af disse steder har Jorden mest tyngdekraft, efterfulgt af Mars og Månen. Mars har omkring 37 % af tyngdekraften på Jorden, og Månen har ca. 16 % af tyngdekraften på Jorden. Astronauter på ISS oplever ingen tyngdekraft, så væskeforskydningen på ISS bliver størst.] 3. Du bliver bedt om at rekruttere elever til at deltage i en smagsprøve til en stor fødevarevirksomhed i dit land. Ville du tillade folk, der var forkølede, at deltage? Hvorfor eller hvorfor ikke? [Svarene vil variere.] HREC CB Smag i rummet - lærerafsnit 4

5 Evaluer: 1. Hvordan holder de flydende astronauter sig selv og deres fødevarer sikre i det særlige vægtløse rummiljø? [De bruger fastgøringsmidler med kroge og løkker og lader deres fødder glide under stænger, der er fastgjort til stationen, osv.] 2. Forklar formålet med at bruge bind for øjnene og klemme næsen, før smagningen. [Syn og lugt påvirker smagen.] 3. Foreslå en grund til at skylle munden mellem hver smagning. [Skylning af munden vil gøre, at den tidligere testede smag ikke påvirker de andre smagsprøver.] 4. Var du i stand til at identificere smagene med næsen klemt eller uden? Hvorfor tror du dette sker? [Svarene vil variere. Lugten påvirker smagsintensiteten.] 5. Var astronauten i videoen i stand til at identificere nogen af smagene? Husk, at dette er normal astronautmad og -drikke, så hun ville have spist og drukket det dagligt, mens hun var i rummet. Hvilke grunde er der til, at hendes smagssans var påvirket? [Når kroppen lige er kommet ud i rummet, skaber væskeforskydning i kroppen en tilstand, der svarer til at have en lukket eller tilstoppet næse. Det bliver bedre over tid, mens personen opholder sig i rummet. Da næsen var klemt sammen, kunne astronauterne ikke smage maden, og dette svarer til, hvordan det er på Jorden.] Forklar nærmere: Kig på resultaterne for en anden astronaut, der har udført samme smagsprøve i rummet. Astronautens data står i nedenstående tabel. Besvar følgende ved at analysere tungekort og resultater fra din klasse og astronauter: 1. Er der situationer på Jorden, hvor din krop kan ændre sig, så de påvirker, hvordan du smager? Ville det simulere de ændringer, astronauterne bemærkede? [At være forkølet, lide af allergi, etc.] 2. Hvorfor er der forskelle i smagenes intensitet, når de blev prøvesmagt af astronaut på Jorden og i rummet? [Væskeforskydning pga. ophold i rummet påvirker astronauternes lugtesans, som påvirker smagenes intensitet.] 3. Din gruppe består nu af rumforskere. Hvad ville du gøre anderledes for at forbedre dette videnskabelige eksperiment? [Svarene vil variere.] 4. Bruger du krydderier til din egen mad derhjemme? Hvilke og hvorfor? Forklar, hvorfor de fleste astronauter tilsætter krydderier til deres rummad. [Svarene vil variere. Astronauter bruger typisk krydderier til at give ekstra smag til deres mad.] Astronauts smagsdata HREC CB Smag i rummet - lærerafsnit 5

6 Uddyb: Sociale aspekter ved spisning: På ISS er der astronauter fra mange forskellige lande. Forskellige lande har forskellige kulturer, og det betyder, at fødevarer er varierede, hvilket gør antallet af forskellige smagsvarianter større. Da besætningsmedlemmerne har travlt med mange aktiviteter om bord på ISS, er det vigtigt, at de i det mindste er sammen til måltiderne. Tænk på din egen frokost og aftensmad hvad er vigtigt ved dem for dig? Er det vigtigt for dig at være sammen og snakke sammen, at tale om, hvad der sker i klasselokalet/ skolen osv.? Disse tidspunkter bruges også til at holde kontakt med venner. Det får os til at føle os godt tilpas, fordi vi er en del af et team/gruppe. Når vi har det bedre, kan vi bedre udføre det, vi skal. Besætningsmedlemmer på Ekspedition 20 deler et måltid i noden Unity i den internationale rumstation. Fra venstre ses astronauten og flyvemekanikeren Koichi Wakata fra Japan Aerospace Exploration Agency (JAXA); kosmonauten Gennady Padalka, som er luftkaptajn; kosmonauten Roman Romanenko og ESA-astronauten Frank De Winne, som begge er flyvemekanikere. Se video om astronauten Frank de Winne, der taler om betydningen af aftensmaden på ISS, og giv dine egne grunde til, hvorfor dette også er vigtigt for dig. Astronaut Frank de Winne taler om mad på ISS [Rul lektionen ned til videoen Spisning og drikning på ISS i linket]: Nyttige websteder med yderligere oplysninger Spisning i rummet Forsyningsskib til ISS: Lær om, hvordan fødevarer kommer op til ISS Café ISS Denne video på NASA s websted kan findes under Our World-videoer, under navnet Væskeforskydning (Fluid Shift) HREC CB Smag i rummet - lærerafsnit 6

7 Mission X: Træn som en astronaut Smag i rummet Elevafsnit Problem: Kan smagsfornemmelser på Jorden og i rummet sammenlignes?? Involvér eleverne: Vidste du, at? Smagsintensitet kan variere fra person til person. For eksempel kan nogle af dine venner smage bitterheden af medicin mere intenst end andre. Når du putter noget mad i munden, tænk da på alle de sanser, der spiller ind, før du smager maden. Diskuter det med din gruppe, og lav en liste. Hvilke smage kan du identificere fra mad? Del 1 - Udforsk Kortlæg din tunge, og udforsk smagsløg! Med din gruppe: BEVAR DIT HELBRED!! Vask hænderne grundigt, før du håndterer noget madprodukt. FØDEVARESIKKERHED!! Hvert medlem af gruppen kan smage på væskerne (medmindre du er allergisk over for visse fødevarer, i hvilket tilfælde din lærer vil give dig en anden opgave). Kig på alle de forskellige tunger på disse astronauter! - Hvordan ser din tunge ud? - Ser den ud som en af astronauternes tunger? I dette billede fra 2013 efterligner Ekspedition 37-besætningen det foto, der blev taget på Einsteins 72 års fødselsdag i 1951 af fotografen Arthur Sasse fra United Press International. HREC CB Smag i rummet - elevafsnit 7

8 Procedure: 1. Før du begynder at smage, skal du undersøge tungen ved hjælp af forstørrelsesglasset og spejlet. Notér, hvad du ser og føler. 2. Indsaml 4 kopper, 4 pipetter og en sort tuschpen. 3. Mærk kopperne 1-4. Hæld opløsningerne fra hver beholder i de mærkede kopper. 4. En elev i hver gruppe foretager smagningen, og en anden kan give testopløsningen. Vær på skift smagsdommer, og pas på, at pipetterne ikke krydsforurenes. 5. Hver smagsdommer stikker tungen ud og får ca. 4 til 5 dråber af væsken på tungen. Efter et par sekunder skal du beskrive, hvad du kan smage, og hvor på tungen smagen synes at være stærkest. Dette markeres på kortet over tungen på dit elevark. 6. Skyl munden med vand mellem hver smagning. 7. Diskuter i slutningen af eksperimentet, hvilke smage du var i stand til at identificere, og hvor du kunne smage dem på tungen. Forklar: Kortlægning af tungen: Markér på tungen, hvor du smagte hver smag. Menneskets tunge 1. Hvilke smage var du i stand til at identificere? Væske 1 Væske 3 Væske 2 Væske 4 2. Optegnelse af klassens resultater: Smag Bitter Sur Sød Salt Beskriv, hvor på tungen hver smag opleves HREC CB Smag i rummet - elevafsnit 8

9 Del 2 - Udforsk Hvordan smager jeg mad? Er dette det samme som ved reduceret tyngdekraft? I denne lektion vil du forsøge at identificere madtyper (ligesom dem astronauterne prøvede) ved først at klemme næsen og derefter slippe næsen. Smagningen skal ske med bind for øjnene. Husk, at du i Del 1 var i stand til at identificere 4 af de grundlæggende smage: salt, sur, sød og bitter. Nødvendige materialer pr. gruppe: 6 beholdere med låg og mærket 1 til 6 3 pipetter eller sprøjter og 3 plastikskeer Vand (til at skylle munden) Bind for øjnene Et par engangshandsker (valgfrit) Elevark og datatabel til aktiviteten Procedure: Arbejd om muligt i grupper på to personer 1. En elev har bind for øjnene (Besætning A), og en giver mad (Besætning B) og kan nedskrive observationerne. 2. Besætning A: Når du er klar, sætter du bindet for øjnene. Klem din næse, og stik tungen ud. 3. Besætning B: Sæt en lille smule mad på Besætning A s tunge, og flyt den forsigtigt langs mundens overflade. 4. Besætning A: Når maden er i munden, skal du slippe din næse og beskrive, hvad du smager, og hvor intens smagen er med næsen åben og lukket. Brug en skala fra 0-10 til at vurdere smagsintensiteten. (0 er ingen smag, 10 er maksimal smagsintensitet) 5. Notér observationerne på dataarket. Munden skylles med vand, der sluges, og det næste mademne tilbydes. 6. For væsker skal du bruge en pipette til forsigtigt at sprøjte 4 til 5 dråber over tungens overflade eller tilbyde en kop for at tage en tår. 7. Når Besætning A har smagt alle emnerne, skal du kigge på resultaterne med næsen åben og lukket. Indsaml klassens resultater, og tegn et søjlediagram eller anden graf for at vise resultaterne. 8. Kommenter eventuelle forskelle, du bemærker i smag, når næsen var klemt, og foreslå grunde til forskellene. HREC CB Smag i rummet - elevafsnit 9

10 Dataark til Smag i rummet Elevens navn: Madprøve Beholder 1 lukket Smagsbeskrivelse lukket Intensitet (0-10) åben Smagsbeskrivelse åben Intensitet (0-10) Blev mad identificeret? (J/N) Beholder 2 Beholder 3 Beholder 4 Beholder 5 Beholder 6 Klassens resultater: Madprøve Beholder 1 lukket Smagsbeskrivelse lukket Intensitet (0-10) åben Smagsbeskrivelse åben Intensitet (0-10) Blev mad identificeret? (J/N) Beholder 2 Beholder 3 Beholder 4 Beholder 5 Beholder 6 HREC CB Smag i rummet - elevafsnit 10

11 Elevernes læseafsnit: Al mad og drikke til astronauter skal transporteres til den internationale rumstation (ISS). Spisning er en vigtig del af besætningens moral og det eneste tidspunkt, hvor alle deler et måltid og taler med hinanden. Den reducerede tyngdekraft på ISS og den snævre plads betyder, at personens evne til at nyde smagen af mad påvirkes fysiologisk og miljømæssigt. Fra begyndelsen af 1960 erne fandt astronauterne ud af, at deres smagsløg ikke var så effektive, når de var i rummet. Hvorfor sker dette i rummet? Dette skyldes, at væsker i kroppen påvirkes af de reducerede tyngdekraftforhold (også kaldet væskeforskydning). På jorden indvirker tyngdekraften på vores kropsvæske og trækker den ind i vores ben. I rummet er denne væske fordelt ligeligt i kroppen. Denne forandring kan ses i de første par dage efter ankomsten til rummet, da astronauterne har oppustede ansigter, fordi deres næsepassager blokeres af væske, og væsken reducerer deres lugtesans. Efter et par dage udlignes væsken, efterhånden som den menneskelige krop tilpasser sig. Det oppustede ansigt føles som en slem forkølelse og kan forårsage, at smagen på kort sigt påvirkes. Men på lang sigt er det muligt, at der indenfor sådan et lille rum, som rumstationen er, opstår konkurrence mellem maden og andre lugte i stationen (f.eks. kropslugte, maskiner). Dette kan også svække smagssansen. Lugtesansen er meget vigtig for at kunne smage mad. Maden synes at miste sin smag, hvilket kan skyldes de konkurrerende lugte og væskeforskydning, så astronauterne plejer at bede om smagspræparater, såsom krydrede sovse til at give maden smagsintensitet. Der findes en række smagspræparater, som besætningsmedlemmer kan tilsætte deres mad, f.eks. honning og sovse, som f.eks. sojasovs, BBQ og taco. Forklar: 1. Hvad mener man med væskeforskydning? 2. Mennesker har været på Månen før, og rumorganisationer drøfter at sende mennesker til Mars. Hvordan kan væskeforskydning, hvor man flyder rundt i ISS, være anderledes end at stå på Månen og Mars? 3. Du bliver bedt om at rekruttere elever til at deltage i en smagsprøve til en stor fødevarevirksomhed i dit land. Ville du tillade folk, der var forkølede, at deltage? Hvorfor eller hvorfor ikke? HREC CB Smag i rummet - elevafsnit 11

12 Evaluer: 1. Hvordan holder de flydende astronauter sig selv og deres mad sikre i det særlige vægtløse rummiljø? 2. Forklar formålet med at bruge bind for øjnene og klemme næsen, før smagningen? 3. Foreslå en grund til at skylle munden mellem hver smagning. 4. Var du i stand til at identificere smagene med næsen klemt eller uden? Hvorfor tror du, dette sker? 5. Var astronauten i videoen i stand til at identificere nogen af smagene? Husk, at dette er normal astronautmad og -drikke, så hun ville have spist og drukket det dagligt, mens hun var i rummet. Hvilke grunde er der til, at hendes smagssans var påvirket? Forklar nærmere: Kig på resultaterne for en anden astronaut, der har udført samme smagsprøve i rummet, før de tog ud i rummet. Du kan se, at alle, ligesom ved dine klasseresultater, har forskellig smagssans afhængigt af deres smagsløgs følsomhed. Vi har hver en spredning af smagsreceptorer, som er anderledes end hos størstedelen af befolkningen - dine tungekort viser dette. 1. Er der situationer på Jorden, hvor din krop kan ændre sig, så de påvirker, hvordan du smager? Ville det simulere de ændringer, astronauterne bemærkede? 2. Hvorfor er der forskelle i smagenes intensitet, når de blev prøvesmagt af astronaut på Jorden og i rummet? 3. Din gruppe er nu rumforskere. Hvad ville du gøre anderledes for at forbedre dette videnskabelige eksperiment? 4. Bruger du smagspræparater til din egen mad derhjemme? Hvilke og hvorfor? Forklar, hvorfor de fleste astronauter tilsætter smagspræparater til deres rummad. HREC CB Smag i rummet - elevafsnit 12

13 Menneskets tunge HREC CB Smag i rummet - elevafsnit 13

14 Uddyb: Sociale aspekter ved spisning: På ISS er der astronauter fra mange forskellige lande. Forskellige lande har forskellige kulturer, og det betyder, at fødevarer er varierede, hvilket gør antallet af forskellige smagsvarianter større. Da besætningsmedlemmerne har travlt med mange aktiviteter om bord på ISS, er det vigtigt, at de i det mindste er sammen til måltiderne. Tænk på din egen frokost og aftensmad hvad er vigtigt ved dem for dig? Er det vigtigt for dig at være sammen og snakke sammen, at tale om, hvad der sker i klasselokalet/skolen osv.? Disse tidspunkter bruges også til at holde kontakt med venner. Det får os til at føle os godt tilpas, fordi vi er en del af et team/gruppe. Når vi har det bedre, kan vi bedre udføre det, vi skal. Se videoen, hvor astronauten Frank de Winne taler om betydningen af aftensmaden på ISS, og giv dine egne grunde til, hvorfor dette også er vigtigt for dig. Besætningsmedlemmer på Ekspedition 20 deler et måltid i noden Unity i den internationale rumstation. Fra venstre ses astronauten og flyvemekanikeren Koichi Wakata fra Japan Aerospace Exploration Agency (JAXA); kosmonauten Gennady Padalka, som er luftkaptajn; kosmonauten Roman Romanenko og ESA-astronauten Frank De Winne, som begge er flyvemekanikere. Astronaut Frank de Winne taler om mad på ISS [Rul lektionen ned til videoen Spisning og drikning på ISS ]: Tak til vores bidragydere: - Den Europæiske Rumorganisation (ESA) - NASA s humanforskningsprogram til engagement og kommunikation - Dr. Scott Smith, NASA s laboratorium for ernæringsmæssig biokemi - Vickie Kloeris, NASA s laboratorium for rummadsystemer Find yderligere oplysninger: Laboratoriet for ernæringsmæssig biokemi ved Johnson Space Center i Houston, Texas har til opgave at fremme astronauternes sundhed ved at bestemme de ernæringsmæssige krav til rumflyvning. For eksempel er laboratoriet ansvarligt for at fastsætte antallet af kalorier, vitaminer og næringsstoffer, der er nødvendige for at bevare optimalt helbred i rummet. Disse oplysninger gives derefter til forskere i laboratoriet for rummadsystemer, og de vil så udforme, udvikle og teste et madsystem, der opfylder disse krav (blandt andet rumflyvningsmæssige krav). Scott M. Smith står i spidsen for laboratoriet for ernæringsmæssig biokemi ved Johnson Space Center. Billedlinje: NASA Grundlæggende laver vi to typer af arbejde, forklarede Smith. Vi laver det, vi kalder operationelt arbejde, som er en klinisk vurdering, hvor vi evaluerer besætningsmedlemmernes ernæringsmæssige status før og efter flyvningen. Så gennemfører vi også forskning for bedre at forstå, hvordan kroppen reagerer på flyvning, og hvordan kroppens ernæringsmæssige behov forandrer sig under vægtløshed. Du kan læse mere om Dr. Smith og ernæringsmæssig biokemi her: HREC CB Smag i rummet - elevafsnit 14

15 NASA s laboratorium for rummadsystemer ved Johnson Space Center i Houston, Texas har til opgave at skabe velsmagende mad, der opfylder de ernæringsmæssige og flyvningsmæssige krav, der stilles til rumprogrammet. I sin nuværende stilling som leder af laboratoriet for rummadsystemer er det Vickie Kloeris opgave at drive og kontinuerligt udvikle ISS madsystem. Vickie Kloeris er leder af laboratoriet for rummadsystemer ved NASA s Johnson Space Center. Teamet i laboratoriet for rummadsystemer har skabt mere end 12 nye frysetørrede mademner og 50 varmestabiliserede nye fødevarer, som er mad, der er blevet varmebehandlet for at ødelægge mikroorganismer og enzymer, der kan forårsage fordærv. For at teste smagen af disse produkter bruges en sensorisk kabine (billedet) til at isolere emnet fra andre evaluatorer og fra andre eksterne distraktioner. NASA s sensoriske kabine, der bruges til at teste, hvordan mad smager. Maden passerer gennem slidsen til testeren, og resultaterne registreres på computeren. Du kan lære mere om NASA s madvidenskab og laboratoriet for rummadsystemer her: slsd/about/divisions/hefd/facilities/space-food.html HREC CB Smag i rummet - elevafsnit 15

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Modul 1-2: Astronauten Andreas

Modul 1-2: Astronauten Andreas Modul 1-2 Modul 1-2: Astronauten Andreas Forestil dig at komme ud i rummet og bo på et hotel, der hele tiden drejer rundt om Jorden. Sådan bliver det for Andreas Mogensen, når han den 1. september 2015

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 45874 Smagen i centrum Udviklet af: Rasmus Gøtsche Københavns Madhus Jonn Vinther Martinsen og Mariann Præstegaard Hotel- og Restaurantskolen Oktober

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5 Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

ENERGI TIL EN ASTRONAUT

ENERGI TIL EN ASTRONAUT Mission X aktivitet Træn som en astronaut ENERGI TIL EN ASTRONAUT Sektion for Undervisere Indledning Astronauterne om bord på den internationale rumstation (ISS) har brug for varieret kost for at opfylde

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 SIDEN SIDST FK

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 SIDEN SIDST FK Højmarkskolen Højmarksvej 16 6670 Holsted tlf: 79 96 51 60 hoejmarkskolen@vejenkom.dk www.hoejmarkskolen.skoleintra.dk KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 KALENDER FOR : NOVEMBER

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

BRYGGE GUIDEN. Brugermanual

BRYGGE GUIDEN. Brugermanual BRYGGE GUIDEN Brugermanual Tillykke med din nye øl brygge maskine også kaldet The Beer Machine Når du brygger øl med The Beer Machine består det udelukkende af helt naturlige ingredienser: Vand, The Beer

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Workshop 11 Retten til vand

Workshop 11 Retten til vand Workshop 11 Retten til vand Vandflaske-etikette nr. 1-30 passer til en 0,5 liters vandflaske Vandflaske-etikette nr. 3 passer til en 20 liters dunk Vandflaske-etikette nr. 6 og 11 passer til en 0,33 liters

Læs mere

Infrarød byggesæt med karbonpaneler

Infrarød byggesæt med karbonpaneler Infrarød byggesæt med karbonpaneler DANSK Indhold: 2 stk. paneler 34 x 105 cm. 6 stk. paneler 44 x 105 cm. 1 Stk. kontrol / Displayboks 1 stk. systemboks 1 stk. temperaturføler 4 stk. ledninger med keramiske

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian

Smør din madpakke med Sebastian Smør din madpakke med Sebastian Drejebog, opskrifter og indkøb mv. Mere information, kontakt Lone Bygwraa Coop Foreningssekretariat Tlf: 2775 7531 E-mail:lone.bygwraa@coop.dk Indhold: Drejebog, opskrifter

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Elever i Danmark undersøger deres smagsfølsomhed og præferencer

Elever i Danmark undersøger deres smagsfølsomhed og præferencer Elever i Danmark undersøger deres smagsfølsomhed og præferencer - Rapport om resultater fra Masseeksperiment 2008 Dansk Naturvidenskabsfestival 2008 Denne rapport er udarbejdet af Bodil Allesen-Holm, Michael

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

d f f f a1 a2 i j g m k

d f f f a1 a2 i j g m k DA b f d f c f e f a1 a2 a h l i j g m k n o n3 o4 n2 o3 R o2 n1 R Q o1 p Q 1 2 3 4 1 2 5 6 2 3 1 Q Q 7 8 2 4 3 Q 1 9 10 Q DA SIKKERHEDSANVISNINGER Læs disse sikkerhedsanvisninger grundigt, inden apparatet

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel.

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel. Intro forløb forløbet er lavet til at kunne afvikles over 2 lektioner. 1 Lektion: Gennemgang af konceptet. Jeg snakker ud fra mine egne erfaringer og oplevelser med filosofien. I slutningen af timen får

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Ølsommelieruddannelsen. KOLD: Dét, du har lært, vil blive din guide i livet.

Ølsommelieruddannelsen. KOLD: Dét, du har lært, vil blive din guide i livet. Ølsommelieruddannelsen KOLD: Dét, du har lært, vil blive din guide i livet. Slip dig løs som ølsommelier Øl har en stadig stigende popularitet. I 2014 blev der for første gang i historien uddelt en Michelin

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Puste- og sugeøvelser

Puste- og sugeøvelser Puste- og sugeøvelser Ishøj Kommune 1 Det er en god idé at lave mange af øvelserne foran et spejl. 2 Puste- og sugeøvelser Pusteøvelser træner både tungens bevægelighed og evne til at forandre form og

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012.

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Den praktiske side af sondemad i hjemmet Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Bliv tryg ved sondemad Denne brochure indeholder information om de mere

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft Energi-vendepunkt I 8 år var min energi i bund, og lamperne lyste rødt. Det var ikke sjovt, at jeg udadtil skulle virke som et energi-bundt, imens jeg

Læs mere

Nyhedsbrev for Juni/Juli

Nyhedsbrev for Juni/Juli Nyhedsbrev for Juni/Juli Kære Forældre Så er vi klar til sommer og sol i skrivende stund er der dejligt vejr, så vi håber bare, det må fortsætte. Inden vi er helt klar til at gå på sommerferie, så får

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Er cola godt mod dårlig mave?

Er cola godt mod dårlig mave? Er cola godt mod dårlig mave? Af: Line Emilie Fedders 28. juni 2012 kl. 12:50 Har du dårlig mave, så snup en cola. Sådan lyder et gammelt råd, som mange følger, når uheldet og den dårlige mave rammer,

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Læsemateriale. Spis med sanserne

Læsemateriale. Spis med sanserne BroKom Forskningskommunikation som brobygning og kompetenceudvikling for unge mennesker i Region Midtjylland Undervisningsmaterialet er udviklet af ph.d.-studerende Line Holler Mielby, Institut for Fødevarekvalitet,

Læs mere

Lev Livet Kuren. INTRO: Én kur Fire faser

Lev Livet Kuren. INTRO: Én kur Fire faser Lev Livet Kuren INTRO: Én kur Fire faser Lev Livet Kuren er en slanke-, sundheds-, og energikur. Som navnet siger, så er det en kur. En kur er defneret som en metode eller række foranstaltninger tl behandling

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

100% din fastfood. Elevhæfte

100% din fastfood. Elevhæfte 100% din fastfood Elevhæfte mad er sjovt! mad smager godt! Jeg hedder Gorm. Jeg er kok, og jeg elsker at lave mad det er herresjovt! I tv-programmerne Gorm og 100% din ret kører jeg rundt i landet i min

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen - Kompendium Scenen er min! Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen I følgende dokument har vi skrevet de bedste, sjoveste og dårligste

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden Kabinen Sådan gør du: Kabinen er et godt sted at starte når du vil gøre din bil ren, så kan den nemlig tørre, mens du vasker og polerer resten af bilen. Tørre! ja for der skal noget fugt til, for at få

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil*

Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* med AA og DHA for optimal udvikling Reflux og gylp hos børn et hyppigt problem Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* Indeholder praktiske råd Hvad er reflux? Reflux er det medicinske

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Din personlige linseguide

Din personlige linseguide Gode råd om linser: 1. Vælg de linser der er sundest for dine øjne, passer bedst til din døgnrytme, dit arbjde og dine fritidsinteresser. 2. Brug kun anbefalede kontaktlinsevæsker. 3. Genbrug aldrig væsker.

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Opskrifter fra Høstpicnic 2014

Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Om æbler Æblet er nok den mest anvendelige frugt, vi har i Danmark. Et æble kan gnaskes og smaskes, men kan også bruges både i det søde, sure og salte køkken. Prøv fx revet

Læs mere