Vejledning i referencesystemer. Dette er et uddrag af DS-håndbog 166.2:2009 Dansk Standard

Transkript

1 DS-hånDbog 166.2:2009 Vejledning i 1. udgave referencesystemer En håndbog om TAG-nummerering, bogstavkoder, modularisering og grænseflader

2 DS-håndbog Vejledning i referencesystemer En håndbog om TAG-nummerering, bogstavkoder, modularisering og grænseflader

3 Vejledning i referencesystemer En håndbog om TAG-nummerering, bogstavkoder, modularisering og grænseflader Copyright: Dansk Standard og Henrik Balslev, Kopiering ikke tilladt uden særlig tilladelse. DS-håndbog Projektnummer: M Grafisk tilrettelæggelse: Dansk Standard Omslag: Dansk Standard Tryk: Dansk Standard Udgivet udgave, 1. oplag ISBN e-isbn ISSN Udgivet af Dansk Standard Kollegievej Charlottenlund Telefon: Telefax: ds@ds.dk Printed in Denmark 2009 Dansk Videncenter for Referencesystemer - DVfR DVfR er et forum omkring standarden. Læs mere om videncenteret og find yderligere information om standarden og andet ekstramateriale på Forfatteren Henrik Balslev er uddannet Stærkstrømsingeniør M. IDA i 1988 og har været ansat i den rådgivende branche siden Arbejdsområdet er forretningsudvikling og rådgivning inden for store byggeri- og industriinstallationer. Siden 1997 har han haft referencesystemer som speciale og har hjulpet mere end 25 virksomheder med at udarbejde deres respektive systemer. Henrik har siden 1999 været medlem af standardiseringsudvalget S-503 (Informationsstrukturering, dokumentation og grafiske symboler) hos Dansk Standard og deltager desuden i diverse internationale arbejdsgrupper vedr. revision af ISO/IEC-standarder, herunder MT18 vedr, ISO/IEC Henrik kan kontaktes via på mail@81346.com Særlig tak til Tetra Pak Hoyer for deres altid venlige måde at være på. Odense Vandselskab for diverse bidrag. Gunnar Friborg (bips) og Knud Bindslev (KB Informatik) m.fl. for mange inspirerende timer i forbindelse med udarbejdelse af det nye klassifikationssystem til dansk byggeri (DBK). Nøglemedarbejdere hos Vestas Control Systems A/S for deres opbakning og grundige arbejde med at indarbejde som nyt designgrundlag for deres fantastiske vindmøller. Medarbejdere hos FL Smidth A/S for diskussioner om nuværende nummersystemer og fremtidige muligheder for standardserien. Dansk Standard for deres altid gode opbakning. Læsere af mine tidligere udgivelser for løbende kommentarer. Min familie for deres forståelse og tålmodighed. Særlige illustrationer Illustrationerne til Dansk Bygge Klassifikation (DBK) er udarbejdet af Flemming Vestergaard, DTU, samt Gunnar Friborg, bips, og er gengivet med venlig tilladelse. Versionshistorie 4 HB 04/ udgave af DS-håndbog Komplet ny revision på baggrund af den nye ISO/IEC (afløser for IEC 61346). Tidligere kapitler, der fortsat er relevante, er tilgængelige på 3 HB 07/ udgave af DS-håndbog HB 06/ udgave af DS-håndbog HB 05/ udgave af DS-håndbog Udgave Forfatter Dato Revision.

4 Indhold 1 Kom godt fra start Læsevejledning Svaret på et grundlæggende ingeniørspørgsmål Hvad handler denne vejledning om? Forretningsperspektivet i Tekniske argumenter for at bruge Fra teori til praktisk brug Essensen kort fortalt Sådan kommer du i gang Bag om ISO/IEC ISO/IEC samarbejdet om Hvad er et referencesystem? Historisk udvikling Det helt grundlæggende princip Referencebetegnelser - og alle de andre koder Objekter og tid Hvad er et objekt? Tidslinien Objekter set i tid Objekter i struktur De grundlæggende trin Introduktion Værktøj til strukturering Noget om egenskaber for strukturen Om at skabe klarhed: del Filtrene: De tre aspekter Anvendelse af aspekter Designproces Udformning og præsentation af referencebetegnelser Notationer Skriveregler Simplificeringsregler Bogstavkoderne Bogstaverne i en referencebetegnelse De grundlæggende bogstaver Den anden bogstavkode Overordnede bogstavkoder Dansk Standard og Henrik Balslev Indhold 1

5 6 Praktiske eksempler Sådan begynder man! Enkeltniveau-referencesystem Nummerering Flerniveau-referencesystem Hvad skal med i referencesystemet? Eksempel på opbygning af moduler Hvad skal man kalde det? Nøjagtig definition af hvert objekt Identiske systemer fra en generisk model DBK Ventilationssystem ISO s generelle anvendelsesguide ISO s kraftværksguide Udvidet anvendelse af teknikken Det ultimative nummersystem Sammensætning af forskellige systemer Sæt af referencebetegnelser Sammensætning af flere aspekter til én kode Om nødvendigheden af at dobbeltnummerere Grænseflader mellem objekter Definition Generel grænseflade Specifik grænseflade Klassificering af grænseflader Et detaljeret eksempel med grænseflader Andre parametre Find alle grænseflader Dokumentation Definition Struktur i dokumentationen Klassificering af dokumenter Metadata og titelblok Livscyklus Dokumentation af objekt Standarder til dokumentation Øvrige standarder Bilag A Den første bogstavkode Bilag B Den anden bogstavkode Bilag C Infrastrukturbogstavkode Bilag D Kraftværker VGB B Bilag E Den initierende variable Indhold Dansk Standard og Henrik Balslev

6 15 Bilag F Referencer Normative litteraturhenvisninger Øvrige litteraturhenvisninger Internetadresser Bilag G Termer Bilag H Eksempel Stikord Dansk Standard og Henrik Balslev Indhold 3

7

8 1 Kom godt fra start 1.1 Læsevejledning Synopsis: Læs denne Vejledning i referencesystemer på under 15 minutter! Dette er en vejledning i udarbejdelse af referencebetegnelser, strukturering og modularisering i henhold til ISO/IEC standardserien (udgives 2009), herefter blot benævnt Vejledningen omfatter også gode råd om dokumentation og viser endvidere, hvorledes man effektivt kan håndtere grænseflader (dvs. afhængigheder til andre) i ethvert projekt. For at gøre vejledningen let at bruge og læse bør du vide følgende: Synopsis: Hvert kapitel begynder med et kort resumé i form af en synopsis. Det er skrevet med fed skrift lige under overskriften på hvert kapitel. Ved at læse denne synopsis kan du hurtigt danne dig et overblik over, hvad hvert kapitel omhandler. Ved at læse synopsis først, igennem hele bogen, kan du hurtigt danne dig et overblik over hvert kapitels indhold, uden nødvendigvis at studere det i detaljer i første omgang. Vigtige pointer er indrykket med en hånd til venstre (som her) Der er et overskueligt stikordsregister i kap. 18. Direkte referencer til standardserien er indsat i en [firkantet parentes] Det kan forekomme, at den samme pointe er skrevet i flere forskellige kapitler. Dette er tilsigtet, idet man derved kan læse et kapitel ad gangen, og eventuelt læse bogen i den rækkefølge, der har mest interesse. Bagest i bogen, i Bilag H, findes et illustrativt eksempel på anvendelse af referencebetegnelser for et mindre vandværk. God fornøjelse og venlig hilsen Dansk Standard og Henrik Balslev Dansk Standard og Henrik Balslev Kom godt fra start 1-1

9 1.2 Svaret på et grundlæggende ingeniørspørgsmål Synopsis: Min personlige baggrund for at fremme brugen af fælles koder på tværs af alle faglige discipliner, eller historien om et spørgsmål, som det tog 20 år at besvare! I 1988, i begyndelsen af min karriere som nyuddannet ingeniør, fik jeg mulighed for at arbejde med fjernvarmesystemerne i København. Mit job var først og fremmest at dimensionere elforsyning til komponenterne i de forskellige underjordiske varmevekslerstationer. Som nyuddannet var der naturligvis meget inden for faget, der var nyt, og de fleste af spørgsmålene blev afklaret efterhånden, som de opstod. Der var imidlertid ét spørgsmål, der aldrig rigtigt blev besvaret, og som generede min personlige ordenssans: Hvorfor hed komponenterne ikke det samme i de forskellige dokumenter om anlægget? Hvorfor kaldte procesingeniørerne fx en sensor for PSHH2 (Pressure Switch High High), mens el-ingeniørerne kaldte den selv samme komponent for fx -T103? Hvordan kan de så vide, at der rent faktisk er tale om den samme komponent? Jeg savnede en fælles kode, som var ens for alle. På det tidspunkt var der imidlertid ikke noget svar på det spørgsmål. Jeg savnede også en måde, hvorpå man let kunne sætte sig ind i komplekse tekniske sammenhænge, og få et overblik især når man var ny og ikke helt hjemme i alle detaljerne i et bestemt anlæg. Det fik jeg heller ikke et godt svar på, men fik dog efterhånden et rimeligt overblik, selvom det tog mindst 1 år. En af mine næste opgaver var at anskaffe et intelligent tegneprogram til vores el-dokumentation. Det blev begyndelsen på en lang og vedvarende interesse for, hvordan man producerer dokumentation, og hvordan man lettest kan bære sig ad med det. De fleste programmer var på det tidspunkt tyske, og de indeholdt alle en noget kryptisk kodemekanisme for kodning af de elektriske komponenter. Således optrådte tegnene =, + og - i alle de systemer, vi så på, men de fleste forhandlere havde lidt svært ved at definere den dybere mening med dem. Det var dog en praktisk hjælp, at de fleste symboler blev født med nogle bogstavkoder, der tilsyneladende skulle være der: fx -M1 ved siden af symbolet for en motor. Men det var fortsat ikke samme kode, der så blev vist på de andre dokumenter, og der var fortsat ikke et klart svar på mit oprindelige spørgsmål. De tre tegn =, + og - blev dog ved med at pirre min nysgerrighed, og ved lidt detektivarbejde fandt jeg betydningen i nogle artikler, jeg fik fat i. Der var tilsyneladende tale om koder for funktionaliteten, selve produktet, samt placeringen af produktet. Det gav jo fint mening for en ingeniør i designprocessen og den efterfølgende drift- og vedligehold af anlæggene! Efter en del andre projekter, der ikke direkte omfattede dokumentation og koder, fik jeg i 1997 til opgave at revidere hele den måde, som Tetra Pak Hoyer (der bl.a. producerer noget så herligt som maskiner til fremstilling af iscreme og ispinde m.v.) lavede el-dokumentation på. Opgaven var ret taknemmelig, idet deres dokumentation var resultatet af mange års knopskydning, samtidig med at maskinerne blev stadig mere komplekse. Resultatet var, at vi begyndte helt forfra. Jeg var kort forinden kommet i besiddelse af den nye standard IEC (fra 1996), der indeholdt alle bogstavkoderne til el-symbolerne. Det var spændende læsning, idet der foruden bogstavkoderne var en teknik, der beskrev anvendelsen af de tre tegn ( =, + og - ) på en helt ny måde. Her var måske noget af det rigtige? Det var i hvert fald en fantastisk designteknik, så jeg satte mig ind i sagerne. 1-2 Kom godt fra start Dansk Standard og Henrik Balslev

10 Jeg blev efterhånden så fascineret af den beskrevne metode, at jeg fik overtalt en af hovedforfatterne til standarden til at komme forbi mit kontor og hjælpe mig med et par forståelsesmæssige detaljer. Det blev begyndelsen til det, der efterfølgende har udviklet sig til et ingeniørmæssigt speciale og interessefelt for mig personligt: Standarden IEC handlede nemlig foruden bogstavkoder om, hvordan man skaber klare modeller af sit design (der kan genbruges) gennem let forståelige struktureringsprincipper, og at dette munder ud i et referencesystem. I samarbejde med Tetra Pak Hoyer besluttede vi at søsætte et referencesystem hos dem, der først og fremmest skulle skabe overblik over deres komplekse maskiner, men også skulle danne basis for effektiv genbrug af deres design af de komplekse sammenhænge, der er i maskinerne. Det skulle vise sig at være uhyre effektivt. Efter de indledende øvelser og en koncentreret indsats på et par måneder, stod vi med en fantastisk effektiv model, der tillod overblik og genbrug på samme tid. Bogstavkoderne var selvfølgelig også på plads, men det viste sig, at bogstavkoderne slet ikke var det centrale det var til gengæld struktureringsprincipperne. Tetra Pak Hoyer har efterfølgende vurderet, at de har haft en betydelig besparelse på omkostningerne i deres design, som de så omsatte til en bedre forretning. Efter Tetra Pak Hoyer kom der en periode i min karriere med fokus på ledelse og forretningsudvikling, om end emnet med genbrug og overblik fortsat havde min faglige interesse. Da jeg i 2002 fik tilbudt at blive chefingeniør på el, it og lys i den nye operabygning i København, sagde jeg ja tak, idet jeg bl.a. havde lyst til at afprøve virkningen af et referencesystem i et så komplekst byggeri som Operaen med mange parter involveret. Hovedmålet var at lave et fejlfrit projekt. Kort fortalt bestod referencesystemteknikken med glans, og vi havde hundrede procent styr på alle grænsefladerne i projektet, til stor forbløffelse for de fleste! Det var baggrunden for, at jeg i 2002 udgav bogen om referencesystemer hos Dansk Standards forlag (1. udgave). Kort derefter blev kimen lagt til, at referencesystemteknikken kunne danne grundlag for fælles sprog i Det Digitale Byggeri i Danmark, kaldet DBK. Resultatet er kort fortalt, at man bruger et referencesystem til at håndtere alle komponenter, der anvendes i et byggeri, og at disse får en kode, så man kan kende dem. Tænk lige den tanke til ende: Teknikken bag referencesystemet (der egentligt har afsæt i industrianlæg) kan bære alle komponenter i et byggeri, lige fra gulvafløb til huller i vægge, og teknikken er den samme, som man bruger til at få overblik over en ismaskine! Men: jeg manglede fortsat, at koderne kunne være de samme på tværs af faglige discipliner, og at der således var et fælles sprog på tværs af fagene. Til min udelte glæde landede der i slutningen af 2005 en såkaldt teknisk produkt specifikation fra ISO (ISO/TS 16952), der i den første sætning gav et skub i den helt rigtige retning, idet der stod: IEC is the basic standard for structuring principles and reference designation. IEC provides a number of possibilities for the construction of reference designations. Dette betød kort fortalt at man fra ISO s side anerkendte, at teknikken, der var beskrevet i IEC skulle danne fælles grundlag for udarbejdelse af fælles koder for alle komponenter, og at man nu på verdensplan var parat til at tage dette væsentlige skridt. Det var faktisk en stille sensation! Da man samtidig stod foran at skulle revidere IEC standardserien, meldte jeg mig som en af redaktørerne af den nye standard. Vi fik ret hurtigt ordnet det sådan, at IEC og ISO nu officielt samarbejder om dokumentet, og det skifter derfor nummer til ISO/IEC 81346, hvilket betyder, at der er tale om et fælles ISO/IEC dokument Dansk Standard og Henrik Balslev Kom godt fra start 1-3

11 Vi er efter 3 års diskussioner og arbejde nu i 2009 klar med den nye udgave af standarden, der foruden fælles bogstavkoder også indeholder en fælles forståelse for, hvordan man skaber overblik og fælles koder på tværs af faglige skel. Her i 2009 fik jeg så omsider svaret på det spørgsmål, som jeg ikke kunne få i 1989: Komponenter skal have fælles koder på tværs af fag, i alle dokumenter, og disse koder kommer fra et fælles referencesystem og kaldes ikke for koder, men for referencebetegnelser. Det hele fremgår af ISO/IEC standardserien fra Man skal huske, at standardserien er en grundopskrift med tilhørende regler, men den siger ikke præcis, hvordan du så skal gøre. Det er derfor, jeg har skrevet denne bog. Jeg håber, at du ved hjælp af et mere ligefremt sprog kombineret med en lang række praktiske eksempler selv kan komme i gang med dit eget referencesystem. Lad det være sagt straks: Hvis du skal have nytte af teknikken, så bliver du nødt til at sætte dig ind i metoderne. Du kan desværre ikke slå en færdig løsning op, for det giver ikke mening i praksis. Så prisen, du skal betale for alle herlighederne, inklusive de fælles koder, er et stykke arbejde med at forstå teknikken, gerne ved hjælp af de mange eksempler i denne bog, og så derefter lave et grundlæggende struktureringsarbejde, der afspejler dit eget projekt. Der er mig bekendt ingen smutveje, men det er til gengæld en rigtig god forretning for dig, når du er færdig. Jeg har hjulpet og har kendskab til en del firmaer, der benytter teknikken, og det vil føre for vidt at nævne dem alle her. Særligt vil jeg dog for eksemplets skyld fremhæve, at Vestas Wind Systems A/S og senest FLSmidth A/S arbejder med ISO/IEC 81346, og selv om det tager tid, er der ingen diskussion, om at det færdige resultat er mange penge værd, set i forretningsmæssig sammenhæng. 1.3 Hvad handler denne vejledning om? Synopsis: Helt kort beskrivelse af, hvad denne vejledning kan hjælpe dig med. Denne vejledning handler om, hvordan man i praksis bruger standardserien, der har den officielle titel Industrianlæg, installationer og udstyr samt industriprodukter - Struktureringsprincipper og referencebetegnelser. Standarden er den internationale opskrift på, hvordan man får fælles sprog og fælles koder på tværs af alle faggrupper i tekniske anlæg af enhver art! Som konsekvens af samarbejdet mellem ISO og IEC om standardserien, er den i den nye udgave i år 2009 derfor blevet særdeles relevant for alle er nu den tværfaglige standard, der kan benyttes af alle faglige discipliner som et værktøj til at skabe fælles sprog på tværs i ethvert projekt af enhver størrelse handler først og fremmest om, hvordan man laver strukturer, så man kan genfinde sine oplysninger (i form af objekter): dels i dokumentationen, dels på de mærker, der sættes ved fx en komponent. 1-4 Kom godt fra start Dansk Standard og Henrik Balslev

12 81346 beskriver en bestemt måde at lave struktur på, der kan håndtere ethvert design. Det er ikke en usmidig metode, der kun har én måde at løse tingene på, men derimod en generel, der er internationalt anerkendt, og derfor brugbar i stort set alle sammenhænge. Det vigtigste er, at man strukturerer (dvs. sorterer) sine objekter på en hensigtsmæssig måde for derefter lettere at kunne genfinde dem og ikke mindst genbruge større mængder af information på én gang. Dette kender du måske som et ønske om at kunne modularisere dit design. Strukturen kaldes pr. definition for et referencesystem. I referencesystemet knytter man ofte bogstavkoder og numre til hvert led i strukturen som en slags adresse. Disse tal og bogstaver er typisk kendt under synonymet TAG-nummer. I denne vejledning anvendes dog den fra officielle og veldefinerede betegnelse for et TAG-nummer, som er en referencebetegnelse. Strukturen laves på en sådan måde, at den kun indeholder en helt bestemt mængde af information og udelader alt andet. Dvs. at man får en meget klar og let forståelig model af sit design, men at prisen for det meget klare og let forståelige er, at der er en hel del informationer man så ikke kan se. Det, man ikke kan se i den ene model, kan man så til gengæld se i andre modeller. Ved hjælp af teknikken i kan man endvidere integrere underleverandørers nummersystemer, der ikke nødvendigvis skal ligne det, man selv har designet. Det er en meget stærk teknik, og den fungerer i praksis! 1.4 Forretningsperspektivet i Synopsis: Hvis man investerer tiden i at forstå og bruge 81346, er der økonomiske gevinster at hente efterfølgende giver overblik. Overblik sparer tid. Tid er penge! Inden de tekniske argumenter for brugen af bliver gennemgået, er det unægtelig sjovere at se på den økonomiske gevinst, der er forbundet med brugen af standarden. Man får som bekendt, hvad man måler. Dvs. at du skal have en parameter, der måler nedenstående forhold både før og efter for at kunne se den økonomiske gevinst i Men den er der! Jeg har hos mange firmaer konstateret, at følgende forhold i tekniske anlæg er forbundet med omkostninger, som typisk ikke bliver målt ( man lever med det ): Udarbejdelse af teknisk dokumentation, der vokser og bliver stadig mere uoverskuelig. Konsekvensen er, at man laver unødige dokumenter, som ingen bruger til noget. Tidsforbrug til introduktion af nye medarbejdere og udenlandske filialer til det design, man laver. Mangelfuld eller uklar overlevering af designinformationer mellem forskellige afdelinger, der ikke taler samme sprog. Manglende overblik over design/leverance samlet set, og over disses indbyrdes sammenhænge. Mangelfuldt eller uhensigtsmæssig genbrug af design ( vi kopierer den forrige ordre og retter den til, har jeg hørt en del gange!) Dansk Standard og Henrik Balslev Kom godt fra start 1-5

13 Manglende overblik over grænseflader af enhver art. Tidsforbrug til at følge forskellige kunders forskelligartede nummereringssystemer, der ikke tilfører værdi til eget design. Unødvendigt tidsforbrug i forbindelse med serviceforpligtigelser på anlæggene. Ovenstående er en konsekvens af manglende overblik standarden beskriver en metode til at frembringe dette overblik systematisk. Når der er systematik er der penge at spare. Ved at tage principperne i til sig, opnår man følgende kur mod de tekniske udfordringer, og dermed en økonomisk kur mod de udgifter, der er forbundet med dem, primært i form af tidsforbrug. Man får først og fremmest et fantastisk overblik over eget design og egen leverance. Teknisk optimering af deldesigns (uanset størrelse), som herefter kan sammenkædes. Overblik er baseret på en let forståelig teknik, som de fleste hurtigt forstår. Overblikket sikrer entydig kommunikation til alle parter i projektet (internt/eksternt). Overblikket fremkommer ved at rense informationerne, så man kan se noget helt bestemt, og intet andet. Metoden er konsistent, hvilket betyder, at man får samme sprog på tværs af faglige skel, set over tid. Overblikket sikrer, at man kan scanne og håndtere alle grænseflader systematisk. Man har sit eget nummersystem baseret på en ISO/IEC-standard. Forskellige kunders nummersystemer er derefter blot en tillægskode til dette. Man har fået metoden til modularisering og dermed genbrug af ethvert design, man laver. Hertil kommer diverse besparelser, der har været svære at måle økonomisk, men som klart har været en økonomisk fordel. Især den meget effektive metode til at sætte nye medarbejdere og evt. udenlandske filialer ind i et aktuelt design er ret indlysende i dagligt brug. Et skøn fra de firmaer, der har taget teknikken til sig, er, at de har fået en besparelse på 30-50% af deres projekteringsudgifter og en reduktion af deres serviceudgifter med 10-20%. Investeringen heri har været fra 1 mandemåned til 1 mandeår, afhængigt af firmaets størrelse og deres respektive situation. Der er ikke forretning i at kode objekter, men der er en rigtig god forretning i først at strukturere og skabe overblik, dernæst kode objekter begge dele ud fra Hertil skal lægges de tekniske argumenter for brugen af 81346, som du kan læse om i næste kapitel. Der er altså en økonomisk gevinst at hente i form af overblik. Overblik kan kopieres. Overblik sparer tid. Tid er penge. 1-6 Kom godt fra start Dansk Standard og Henrik Balslev

14 1.5 Tekniske argumenter for at bruge Synopsis: Et par grundlæggende argumenter for brugen af referencesystemer til alle dem, der ikke kender teknikken eller tvivler på, om den er relevant for dem. Uanset hvor indlysende teknikken i måtte forekomme (efter at du har læst denne vejledning), er der ofte brug for ekstra argumenter til at introducere teknikken for andre. Inden for EU s grænser, herunder naturligvis Danmark, er måden vi projekterer og udfører anlæg på underlagt regler og bestemmelser, dels i form af direktiver, dels i form af direkte love og bekendtgørelser. Fx er der i Stærkstrømsbekendtgørelsen for elektriske installationer (der er baseret på DS/HD 60364) en direkte anvisning til at bruge 81346, og tilsvarende finder man i DS/EN/IEC , Elektrisk materiel på maskiner. Disse henvisninger til bl.a kaldes for normative referencer, idet brugen af fx derved direkte fordrer, at man også bruger Men uden for EU s grænser, hvor der ikke er samme faste regelsæt, kommer man ikke så langt med den slags argumenter. Der er derfor brug for at fremhæve de reelle økonomiske fordele, der er forbundet med anvendelsen af 81346, hvilket først og fremmest er baseret på effektivitet og konsistens i det design, ethvert teknisk anlæg skal gennemgås og udføres efter. Effektiviteten kommer via den unikke overskuelighed, man opnår ved at bruge strukturer, der for de fleste designere er lette at forstå og lette at modificere giver opskriften på disse strukturer. Konsistensen kommer med det faktum, at man kan anvende gennem en helt livscyklus for ethvert projekt: helt fra man som designer finder udfaldskravene, over design (evt. med moduler og genbrug) til installation, idriftsætning, drift og endelig nedtagning og bortskaffelse. Og det er ikke bare flotte ord! Teknikken fra virker! Effektivitet og konsistens betyder besparelser i ethvert led og samtidig reduceres antallet af fejl og misforståelser, når der skal overleveres designdata mellem de forskellige led i en designproces. Hvis du har savnet at kunne se, at der er tale om samme komponent, der vises i såvel eldokumentation, maskindokumentation, manualer etc., så er svaret, at teknikken fra giver dig denne sammenhæng beskriver, hvordan man laver en kode (en referencebetegnelse), der er uafhængig af faglige skel og bruges ensartet på tværs af al dokumentation. Effektivitet og konsistens betyder med garanti reduktion af omkostninger på den lange bane, hvilket burde være mere end rigeligt til at komme i gang med Hvis du oplever begrænsninger i dit nuværende nummersystem (som fx det at lave undtagelser fra dine egne regler eller at løbe tør for numre), er det på tide at se på nye internationale metoder til at lave en revision Dansk Standard og Henrik Balslev Kom godt fra start 1-7

15 1.6 Fra teori til praktisk brug Synopsis: I forordet til findes en lang liste med argumenter for brug af standarden. De er her oversat med forklaring og krydshenvisninger til relevante kapitler i denne vejledning. For at fremme forståelsen og accepten af indholdet i , er der i forordet til standarden indskrevet en liste med de egenskaber, som et referencesystem skal have. Uagtet at nogle af de efterfølgende sætninger måske er lidt abstrakte, kan jeg varmt anbefale, at du sætter dig ind i de grundlæggende egenskaber, da de er fundamentale for et referencesystem. Et referencesystem er et grundlæggende værktøj til at lave en model af det anlæg, maskine, bygning etc., der skal bygges. Se kapitel Det helt grundlæggende princip. Et referencesystem kan håndtere meget store informationsmængder i en kompleks verden. Dette gøres ved at anvende struktureringsprincipperne. Se kapitel Sådan begynder man! Et referencesystem kan håndtere fysiske objekter og ikke-fysiske objekter. Når der er etableret et overblik (ved at bruge struktureringsprincipperne), kan der laves relationer mellem de forskellige forekomster inden for enhver struktur. Dette er praktisk til at finde og styre grænseflader mellem de forskellige objekter. Se kapitel 8 - Grænseflader mellem objekter. Et referencesystem er let at navigere i, og det er let at vedligeholde med nye objekter. Det giver et fantastisk overblik, idet sammensatte strukturer er lette at etablere og forstå. Se kapitel Flerniveau-referencesystem. Et referencesystem understøtter brugen af mere end ét kodningsprincip ved at tillade flere aspekter af samme slags (for eksempel + og ++ etc.): Denne teknik tillader også gamle koder at blive kombineret med nye koder ved at bruge dobbelte entydige betegnelser. Se kapitel Om nødvendigheden af at dobbeltnummerere. Ikke to referencesystemer vil være ens, selv ikke hos to fabrikanter af det samme udstyr. Dette skyldes, at hver fabrikant har forskellige behov, og den struktur, der udarbejdes af dem, reflekterer det aktuelle behov, de har på et vilkårligt tidspunkt. Strukturen er derfor også nøglen til at skabe moduler, som er relevant for hver fabrikant. Se kapitel Sammensætning af forskellige systemer. Ved at bruge struktureringsprincipperne, kan der etableres moduler til genbrug af ethvert objekt. Dette betyder, at enhver fabrikant kan lave moduler, som kan hjælpe med at optimere hans design ved at genbruge objekterne og den relaterede dokumentation. Se kapitel Eksempel på opbygning af moduler. Et referencesystem er et stærkt værktøj til at håndtere underleverancer definerer nemlig, at man ikke kan tildele en referencebetegnelse til sig selv, fordi dette skal gøres af modtageren af leverancen. Se kapitel Enkeltniveau-referencesystem. 1-8 Kom godt fra start Dansk Standard og Henrik Balslev

16 Referencesystemet understøtter tidsaspektet i ethvert projekt og tillader forskellige parter i et projekt at tilføje og/eller fjerne data til projektet, efterhånden som det udvikler sig. Se kapitel 3.2- Tidslinien. Et referencesystem efterlader ikke nogle diverse objekter, idet man bl.a. ikke kan genbruge diverse eller ikke entydigt identificere objektet (for hvad er diverse?). Se kapitel Noget om egenskaber for strukturen. 1.7 Essensen kort fortalt Synopsis: Her er den helt korte version af til inspiration! I dette kapitel er essensen af trukket ud i stikordsform: Alt er pr. definition objekter (fysiske eller ikke-fysiske). Dem er der mange af! De fleste objekter er så store, at man bliver nødt til at inddele dem i mindre dele. Når man ser på objekterne, ser man på dem på en bestemt måde: gennem et filter. Dette filter kaldes for aspekter definerer tre aspekter: funktion, produkt og placering samt et fjerde valgfrit aspekt. Når man ser på objekter igennem disse tre aspekter, får man et klart billede. For at holde styr på objekterne set gennem aspekter, sorterer man dem i en struktur. Denne struktur kaldes for et referencesystem. Alting har en plads i referencesystemet der er ingen diverse kasser! De numre og/eller bogstaver (koder), man giver hver enkelt ting i strukturen, kaldes pr. definition for en referencebetegnelse. Referencebetegnelsen er entydig (ikke unik), og identificerer pr. definition det objekt, man betragter. Referencebetegnelsen sammenkæder objekterne til den tilhørende dokumentation. Efter behov mærker man den fysiske komponent med referencebetegnelsen. Hvis det er mærket ved komponenten, kender du det nok som et TAG-nummer. Med et referencesystem iht får du følgende: Et fantastisk overskueligt overblik over hele dit design. En nyttig model af dit projekt! Sammenhæng på tværs af alle dokumenter, bl.a. fordi man har samme nummer for en komponent på maskin-, proces- og el-dokumentationen samt i manualen etc. Let ved at genbruge dit design og/eller modificere det. Det kaldes for modularisering. Evnen til at lave en struktur, der i princippet aldrig løber tør for numre. Der kan potentielt føjes til i det uendelige Dansk Standard og Henrik Balslev Kom godt fra start 1-9

17 Mulighed for først at adskille informationer efter en veldefineret metode og derefter kombinere dem på forskellig vis alt efter behov. Jo mere adskilt, des mere fleksibelt. Jo mere sammensat, des mere låst. Mulighed for at adoptere (og acceptere) referencesystemer fra mange forskellige underleverandører. Mulighed for at se tilhørsforholdet for givne objekter (fx komponenter) klart på referencebetegnelsen. Et overblik over dit system/projekt, der er let at forklare nye medarbejdere. Et overblik, der bevirker, at man kan få et fælles sprog på tværs af landegrænser. Det er især vigtigt, hvis I har afdelinger o.l. i udlandet. Let ved at udveksle informationer på tværs i afdelinger og på tværs af faggrænser. Mulighed for at reducere omfanget af eventuelle misforståelser mellem forskellige parter der arbejder på samme projekt, da man taler samme sprog gennem referencesystemet. 1.8 Sådan kommer du i gang Synopsis: Gode råd til dig, der gerne vil hurtigt i gang, men er kørt fast i processen eller bare mangler lidt inspiration. For at du kan komme godt fra start, har jeg samlet en række gode råd samt henvisninger til relevante kapitler i denne vejledning: Man ønsker ofte en kode, der skal vise det hele, dvs. at man skal kunne læse en masse informationer via ét nummer. Det går som regel galt. Pointen med er det stik modsatte: Man skal adskille informationerne efter nogle bestemte retningslinjer. Når man gør det, opstår der en meget indlysende mulighed for at håndtere meget komplekse anlæg og installationer. Jo mere du kan adskille de forskellige informationer i første omgang, des bedre kan du bagefter sætte dem sammen på kryds og tværs, som du har brug for. Læs de viste eksempler grundigt! De viser dig en del vigtige pointer og bidrager til en grundlæggende forståelse for teknikken. Vær bevidst om, hvad jeres opgave er i jeres anlægs livscyklus. Står du og dine kollegaer på samme sted i jeres anlægs livscyklus? Det er ret ofte, at man har forskellige behov, alt efter hvor man er, og hvad man laver i et projekt. Det kan let føre til uenighed! Erfaringen er dog, at den teknik, der beskrives her i bogen, er det, der bidrager med et meget væsentligt fælles sprog på tværs af de forskellige fag og på tværs i et anlægs livscyklus. Se kap. 3 - Objekter og tid. Hvis man kender løsningen dvs. allerede har overblik over sit anlæg eller udstyr er det lettest at sortere efter de produkter, som man kender. Dette kaldes for "produktaspektet". I produktaspektet findes den direkte vej til modularisering. Se kap. 4.5 Filtrene: De tre aspekter, samt kap Eksempel på opbygning af moduler Kom godt fra start Dansk Standard og Henrik Balslev

18 Hvis løsningen ikke kendes dvs. at man skal løse en opgave fra bunden eller modificere allerede kendte løsninger er det lettest at benytte en sortering, der er baseret på funktionelle krav. Dette kaldes for "funktionsaspektet". Se kap. 4.5 Filtrene: De tre aspekter. Når du skal strukturere dine data dvs. at de skal sorteres for at skabe overblik skal du gøre dette med ren beskrivende tekst (fx motor, gearkasse, sikring ). Se kapitel Hvad skal man kalde det? Når du har skabt en træstruktur med beskrivende tekst, er det let at tildele koder i form af tal og bogstaver. Se eksempler i kap. 4.7 Designproces. Hvis du synes, at teknikken er svær, skal du ikke give op første gang. Det tager tid at tilegne sig metoden, og du er sandsynligvis i gang med en erkendelsesproces! Til gengæld er det ofte sådan, at man ganske enkelt ikke kan leve uden teknikken, når først man er blevet fortrolig med den. Hent evt. inspiration i kap. 18 Stikord. Du vil på et tidspunkt møde diverse begrænsninger for udformningen af dit referencesystem, typisk i form af en begrænsning i et eller andet it-system. Du skal holde fast i, at du bestemmer, hvordan dit referencesystem skal se ud, da dette er et udtryk for den måde, du arbejder på så må it-systemet tilpasses herefter så godt som muligt. Det er typisk præfikstegnene (+/-/=), der driller. Bemærk i den forbindelse, at præfikstegnene kun skal bruges til præsentationsformål (dvs. når du skal se koden) og ikke nødvendigvis skal medtages alle vegne! En typisk indvending er, at "kunderne forlanger, at vi skal følge deres system" eller "vi bygger altid videre på eksisterende systemer". Det er der tænkt på, for her har et virkelig stærkt værktøj til at komme i gang alligevel. Læs kapitel Om nødvendigheden af at dobbeltnummerere. Hvis du er i tvivl og synes, at det er ved at blive lidt uoverskueligt, er det en god idé at reducere dit system til kun at have med produkter at gøre (fx -K1, -M3 osv.). Til gengæld må du så undvære noget information om, hvad produkternes funktion er, eller hvor man kan finde dem, men det er muligvis ikke så vigtigt. Læs denne vejledning grundigt. Det tager tid at tilegne sig ny viden, men hvis den forstås og bruges rigtigt, er der virkelig mange penge at spare for den enkelte virksomhed. Dette postulat er underbygget af erfaringer, der er gjort ved at løse mange af denne slags opgaver for danske virksomheder, og erfaringen viser, at teorien fra er yderst brugbar i praksis. Der findes ikke to ens referencesystemer! Dette skyldes, at der ikke er to firmaer, der arbejder ens, eller to produkter, der er 100 % ens. Der er derfor ingen hurtig genvej, hvis du skal have det fulde udbytte af teknikken, men til gengæld et stort udbytte at hente, når du har udarbejdet dit referencesystem. Du vil til gengæld have let ved at forstå andre referencesystemer, når du først har sat dig ind i teknikken. Belønningen kommer især, når man kommer til det punkt, hvor man kan systematisere sine data ( units ) og kan begynde at genbruge dem systematisk. Se kap Eksempel på opbygning af moduler. Nøglen til et succesfuldt referencesystem er at holde informationerne adskilt Dansk Standard og Henrik Balslev Kom godt fra start 1-11