Foreningslivet som demokratiets rugekasse

Transkript

1 4 Foreningslivet som demokratiets rugekasse Bente Ryberg, national chef og Anne Hansen, politisk konsulent ved Dansk Ungdoms Fællesråd Resumé Unge, som er medlemmer i idébestemte og samfundsengagerende ungdomsorganisationer, engagerer sig mere i politiske råd og organer lokalt, har højere tillid til de demokratiske institutioner, interesserer sig mere for politik og deltager mere i politiske aktiviteter end både andre foreningsaktive og personer, som aldrig har været en del af foreningslivet. Hvad er det, ungdomsorganisationerne kan og gør, som skaber myndige borgere, der tager ansvar og søger indflydelse i demokratiet? Hvad er det, de unge lærer i ungdomsorganisationerne, som de ikke i samme udstrækning tilegner sig andre steder? Det forsøger artiklen at besvare ved hjælp af undersøgelser, den nyeste forskning på feltet og eksempler fra organisationerne. Indledning I folkeoplysningsloven er det i høj grad formålet med aktiviteten og organiseringsformen, som understøttes økonomisk: Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, og med udgangspunkt i aktiviteten at fremme folkeoplysningen. Sigtet er at styrke medlemmers evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet ( 14). 1 Dette formål løfter de idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer f.eks. spejderorganisationer, politiske ungdomsorganisationer, kirkelige børne- og ungdomsorganisationer, elevorganisationer, kulturelle organisationer

2 samt udvekslingsorganisationer i særlig grad. 2 Disse ungdomsorganisationer skaber et engagement i samfundslivet hos unge, som de tager med sig ind i voksenlivet. Måler man på unges engagement, viser det sig, at de unge, som har været aktive i ungdomsorganisationerne, er mere engagerede end dem, som har været aktive i andre organisationer f.eks. humanitære organisationer 3. Begge grupper er dog langt mere aktive, end dem som aldrig har været medlem af en organisation. TNS Gallup lavede i 2012 to undersøgelser for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Begge undersøgte foreningslivets betydning for unges trivsel og kompetencer. De viste blandt andet, at medlemmerne i ungdomsorganisationerne i højere grad end andre involverer sig i politiske råd og demokratiske organer på lokalt plan, at de føler en større pligt til at stemme, at de i højere grad stemmer personligt ved valgene, at de har en generelt højere tillid til de demokratiske institutioner, at de har en større forståelse for de demokratiske rettigheder, at de i højere grad interesserer sig for politik og deltager i politiske aktiviteter og i højere grad diskuterer politik. 4 Desuden ses det i en anden undersøgelse foretaget af TNS Gallup for DUF i 2013, at hele 81 procent af kandidaterne til kommunalvalget 2013 havde baggrund i en af DUF s medlemsorganisationer. Denne undersøgelse viser samtidig, at det ikke kun er de politiske ungdomsorganisationer, der er springbræt til en politisk karriere. 40 procent af lokalpolitikerne har baggrund i en spejderorganisation, mens 28 procent har fået smag for politik gennem en elevorganisation. 5 Der skabes altså engagement hos den enkelte i ungdomsorganisationerne, og formålet med dette kapitel er at komme nærmere et svar på, hvad det er, ungdomsorganisationerne kan og gør, som skaber myndige borgere, der tager ansvar og søger indflydelse i demokratiet. Hvad er det, de unge lærer i ungdomsorganisationerne, som man ikke lærer andre steder? Det er et stort problem, at der er en vigende interesse for og opbakning til det repræsentative demokrati og dets understøttende institutioner blandt unge. 6 Det udfordrer vores styreform, hvis denne tendens ikke ændrer sig. Her vil det være logisk at se på, om ungdomsorganisationerne kan bidrage med en del af svaret på, hvad der skal til for at demokratisere og skabe engagement. Hvad er det, der skabes i ungdomsorganisationernes læringsmiljøer, som etablerer engagement hos deres medlemmer, også efter, de er blevet voksne? Artiklen indledes med en kort beskrivelse af det datamateriale, der er benyttet. Gennem eksempler og inddragelse af helt ny forskning er formålet at komme 2. De idébestemte børne- og ungdomsorganisationer benævnes herefter ungdomsorganisationer. 3. Undersøgelser lavet af TNS Gallup for DUF- Dansk Ungdoms Fællesråd Foreningslivets merværdi 1, TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd, Kommunalvalgsundersøgelse 2013, TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd, Jf. Valgdeltagelsen blandt unge. Valgretskommissionens betænkning Demokrati for fremtiden

3 nærmere en forklaring på, hvorfor der er forskel i det demokratiske engagement mellem medlemmer af ungdomsorganisationerne og personer, som aldrig har været en del af foreningslivet. Endvidere undersøges det, om det gør en forskel, at ungdomsorganisationerne er idébestemte, hvorefter det forsøges forklaret, hvorfor medlemmerne af ungdomsorganisationerne er mere tillidsfulde over for det repræsentative demokratis institutioner end andre. Slutteligt gives et bud på, hvordan vi i Danmark kan få endnu flere til at deltage aktivt i foreningslivet og i samfundslivet. Datamateriale Artiklens data om unges politiske engagement og unges udbytte af foreningslivet er hentet fra to undersøgelser fra 2012 foretaget af TNS Gallup for DUF. 7 Stikprøvens størrelse er for den første undersøgelse på personer og for anden undersøgelse på personer. Stikprøven er dannet på grundlag af en tilfældig udvælgelse ud fra hele befolkningen dog med en overrepræsentation af unge mellem år. Begge undersøgelser har foreningsbaggrund som central variabel og anvender følgende beskrivelse: 1. Ungdomsorganisation, f.eks. spejder-, politisk, kirkelig, elev-, kulturel, udvekslings- mv. 2. Social/humanitær organisation, f.eks. Ældre Sagen, Blå Kors, Kirkens Korshær mv. 3. Udviklingsorganisation, f.eks. Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp mv. 4. Sundhedsorganisation, f.eks. patientforening, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen mv. 5. Idrætsorganisation, f.eks. DIF, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund mv. 6. Politisk organisation, f.eks. partier, Europabevægelsen mv. 7. Kirkelig/religiøs organisation, f.eks. trossamfund, Indre Mission, mv. 8. Andre typer frivillige organisationer Derudover bliver der i artiklen inddraget helt ny forskning om ungdomsorganisationernes betydning for ungdomslivet fra lektor Lars Torpe (Aalborg Universitet), adjunkt og ph.d.-stipendiat Karsten Mellon (University College Sjælland og Roskilde 7. TNS Gallup,

4 Universitet), cand.scient.soc. Stine Jensen (udviklingskonsulent i Greve kommune) samt professor MSO Gunnar Lind Haase Svendsen (Syddansk Universitet), professor Gert Tinggaard Svendsen (Aarhus Universitet) og adjunkt Jens Fyh n Lykke Sørensen (Syddansk Universitet). Ungdomsorganisationerne er skoler i demokrati Det giver naturligvis nogle begrænsninger at spørge de foreningsfrivillige selv om, hvilket udbytte de føler, de har fået med fra ungdomsorganisationerne. Havde de disse kompetencer, inden de mødte foreningslivet, kommer de fra et særligt socialt lag osv.? Forskellen kan dog ikke udelukkende forklares ved hjælp af baggrundsvariable. Som det ses i Tabel 1, er det markant, hvor mange der gennem deres engagement i ungdomsorganisationerne mener, at de er blevet bedre til at sætte sig ind i andre folks holdninger, blevet mere sikre på deres egne holdninger, har fået en mere kritisk sans, fået mere selvværd og er blevet mere åbne over for andre politiske holdninger. Dette giver en klar indikation om, at organisationerne giver de unge nogle af de kompetencer, der skal til, for at de kan søge indflydelse i demokratiet. Det skal nævnes, at medlemmerne af de politiske ungdomsorganisationer også hører ind under gruppen ungdomsorganisationer. 8 For denne gruppe må man således formode, at de f.eks. var sikre på deres holdninger, før de meldte sig ind i den politiske ungdomsorganisation, og at foreningseffekten dermed er knap så stor. Som analysen senere vil vise, er samfundsengagementet generelt højere hos medlemmer af ungdomsorganisationer end hos andre også når man udelader de politiske ungdomsorganisationer fra grupperingen. Det er interessant, at ungdomsorganisationerne skiller sig ud. Hvorfor oplever så mange af ungdomsorganisationens medlemmer, at de f.eks. er blevet mere åbne over for andre politiske holdninger? Hvad er det, man lærer i ungdomsorganisationerne? Det er sandsynligvis en blanding af intenderet og ikke-intenderet læring, og for at forstå organisationernes formåen opstilles to eksempler på, hvordan et par af DUF s medlemsorganisationer skaber samfundsengagerede unge. I børne-, ungdoms- og familieorganisationen DUI-LEG og VIRKE afholder man hvert år en aktivitetsfestival for børn og unge mellem 6 og 14 år, hvor der samtidig er valg til foreningens Landsbørneudvalg. Selv om det oftest er de ældre børn, som stiller op til landsbørneudvalget, så har valget indvirkning på alle aldersgrupper på festivalen. Så snart kandidaturerne er offentliggjort, går valgkampen i gang 8. Se afsnittet datamateriale, for yderligere præcisering. 57

5 Tabel 1. Respondenter mellem år: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn (procent, der har svaret enig eller overvejende enig). At være medlem af en forening har givet mig større selvværd. At være medlem af en forening har gjort, at jeg i dag er mere sikker på mine holdninger. At være medlem af en forening har gjort, at jeg i dag er mere åben over for mennesker med andre politiske holdninger end mig selv. At være medlem af en forening har gjort, at jeg bedre kan sætte mig ind i andres situationer og holdninger. At være medlem af en forening har gjort, at jeg i dag har en mere kritisk sans årige, der har været/er medlemmer af ungdomsorganisationerne årige, der har været/er foreningsaktive i andre foreninger. 75 % 77 % 62 % 83 % 62 % 62 % 54 % 40 % 66 % 41 % og er en del af legen på festivalen også for børnene på 6-7 år. Der bliver tegnet valgplakater, der bliver fremført støttetaler, der bliver talt børnepolitik, og de ældre diskuterer med de yngre om fremtidige aktiviteter i organisationen. For børnene bliver meget af arbejdet omkring valget anset som en leg, og kulminationen på legen er, at de skal ind i en rigtig stemmeboks og stemme til valget til landsbørneudvalget. DUI-LEG og VIRKE s valghandling er en god kombination af intenderet og ikkeintenderet læring, som øger demokratiforståelsen og det politiske engagement. For organisationens frivillige ledere ligger der forberedelse og læringspointer bag valget, men børnene oplever ikke valget som undervisning. De får dog i høj grad viden og refleksioner med sig hjem. Mohammed er et andet godt eksempel på, hvordan børn og unge nyder godt af den ikke-intenderede læring i demokrati. Da han blev medlem af Muslimer i dialog, som er en af DUF s partnerskabsorganisationer, 9 havde han ingen intention om at stemme ved f.eks. folketings- eller kommunalvalgene faktisk var han lidt i tvivl om, hvorvidt han ifølge Koranen overhovedet måtte stemme ved valg. Hurtigt 9. DUF har siden 2005, med udgangspunkt i den danske foreningsmodel og kultur, understøttet udviklingen af en række nydanske ungdomsorganisationer. Flere af disse har opnået medlemskab af DUF, hvilket kræver opfyldelse af en række formelle kriterier. De kaldes partnerskabsorganisationer. Programmet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet. 58

6 blev Mohammed en del af de bærende kræfter i organisationen og blev opfordret til at sidde i bestyrelsen. En post, han skulle vælges til. I denne proces fik Mohammed, gennem diskussioner med organisationens andre frivillige en indsigt i, at man som muslim selvfølgelig kan bakke op om demokratiet. Mohammed lærte endvidere gennem sit kandidatur til bestyrelsen, hvordan demokratiet fungerer i praksis. Både i aktivitetsfestivalens demokratileg og i Mohammeds tilfælde opbygges der, hvad man kan kalde demokratisk selvtillid. At stille op til f.eks. en bestyrelse, at turde tage ordet, at tage ansvar for andre, at være forpligtet over for fællesskabet, fordi nogen har stemt én ind på en ansvarstung post det rykker naturligvis noget for en ung person. Det skaber tillid til, at ens viden og evner er tilstrækkelige til at gøre sig gældende i demokratiet. Om det er i legen, eller om det er i virkeligheden, så kan den demokratiske selvtillid meget vel være kilden til, at f.eks. Mohammed i dag sidder i flere bestyrelser rundt omkring, og at engagementet i demokratiet generelt er højere for medlemmerne af ungdomsorganisationerne end for resten af befolkningen. Aktive i idébestemte foreninger engagerer sig mere i politik Som Mohammed viser, giver ungdomsorganisationerne indføring i, hvordan demokratiet fungerer i det små. Men at være aktiv i en DUF-organisation betyder også ofte, at man må forholde sig til et værdigrundlag. Særegent for DUF s medlemsorganisationer er nemlig, at mange af dem er politisk eller religiøst idébestemte. Det er helt oplagt, at hvis man er medlem af Dansk Folkepartis Ungdom (DFU), bliver man gennem foreningens aktiviteter sat grundigt ind i dansk politik, i hvordan demokratiet fungerer i Danmark m.m. Der er dog næppe nogen tvivl om, at selv om DFU opkvalificerer sine medlemmer, så var langt de fleste medlemmer engageret i samfundet og politik, inden de meldte sig ind. Man kan derfor ikke tale om en foreningseffekt i forhold til politisk engagement i sådanne organisationer. Det er derimod langt mere interessant, at sammenhængen mellem foreningsdeltagelse og øvrigt samfundsengagement ikke kun findes i de foreninger, som søger politisk indflydelse, men også i foreninger, som arbejder på et idé- eller værdimæssigt grundlag uden at være direkte involveret i politik, sådan som det f.eks. er tilfældet for spejderforeninger, religiøse organisationer og nogle kulturelle foreninger. 10 Ifølge Lars Torpe betyder det noget for det politiske engagement at være aktiv i en idébestemt ungdomsorganisation, også selv om sigtet ligger fjernt fra politik. Knap 10. Torpe

7 30 procent af medlemmerne i spejderforeninger, kirkelige ungdomsorganisationer og kulturelle ungdomsorganisationer anfører at være aktive og frivillige. Af disse opgiver 63 procent at have deltaget i en politisk aktivitet. For de ikke foreningsaktive unge er andelen 45 procent. Kontrol for uddannelse påvirker ikke denne forskel. 11 De idébestemte organisationer øger således samfundsengagementet, og det er interessant af to årsager: For det første dannes der dermed en ekstra dimension til sociologen Robert Putnams teori om, hvordan der dannes social kapital og demokratiske normer blandt en gruppe mennesker. 12 Ifølge Putnam dannes social kapital og demokratiske normer, når man møder hinanden ansigt til ansigt, og når man arbejder frivilligt sammen og må stole på, at alle lever op til frivillige forpligtelser. Ifølge teorien burde der ikke være forskel på, om man er en del af en idrætsorganisation eller en ungdomsorganisation, når det kommer til demokratiske normer og social kapital. For det andet er det interessant, fordi vi i Danmark gør meget for at skabe værdineutrale areaner for vores børn og unge. Skoler og pasningstilbud bygger sjældent på religiøs eller politisk overbevisning de fleste gør derimod et dyd ud af at være neutrale, men det er værd at overveje, om denne stræben efter værdineutralitet kan være forfejlet. Et værdigrundlag sætter alt andet lige nogle refleksioner i gang hos de unge. Eksempelvis er KFUM-Spejderne i Danmark tilknyttet den danske folkekirke, og en del af organisationens formål er at præsentere medlemmerne for det kristne budskab. Som KFUM-spejder præsenteres man for religion, man lærer om kristne værdier, og der skabes plads til tro og tvivl, til diskussioner og til at finde sit eget ståsted. Det er værd at overveje, om engagementet skabes ved, at man møder andre (forbilleder), der mener noget, tør stå ved det og handler på det. Unges foreningsdeltagelse giver politiske tillidsposter Vi har vist, at medlemmer i ungdomsorganisationerne selv føler, at de har erhvervet sig kompetencer, som er vigtige for at søge indflydelse i demokratiet. Vi har konkluderet, at disse kompetencer kommer i spil til politiske aktiviteter, som medlemmerne af ungdomsorganisationerne i højere grad deltager i end andre. Det er derfor heller ikke overraskende, at medlemmer af ungdomsorganisationerne i højere grad end andre påtager sig offentlige tillidserhverv (se Tabel 2). 13 De har den nødvendige demokratiske selvtillid, de kender deres ståsted, og de interesserer sig for politik. 11. Ibid. 12. Putnam 1993; Putnam Ibid. 60

8 Tabel 2. Andelen, der har offentlige tillidsposter. Offentlige tillidsposter Antal respondenter Medlemmer af ungdomsorganisation (16-25) Foreningsaktive unge i alt Foreningspassive unge Torpe konkluderer, at grunden til, at medlemmerne af ungdomsorganisationerne opnår tillidsposter, skal findes i et stærkt samspil mellem foreningerne og det offentlige, ikke mindst på lokalt plan. 14 F.eks. får foreningerne støtte fra kommunen. Kommunen understøtter mange steder foreningslivet gennem konsulentbistand m.m. Det giver for det første de foreningsaktive et blik for, at de rent faktisk kan ændre noget gennem politik og forhandling. De ved, hvordan processerne foregår på f.eks. rådhuset. For det andet giver det de foreningsaktive et bredt netværk, hvor det ikke er utænkeligt, at man bliver opfordret til at stille op til forskellige poster f.eks. til kommunale udvalg og råd. Når Torpe konkluderer, at det er samspillet mellem foreningerne og det offentlige, som leder til de mange tillidsposter blandt foreningsaktive, så er det fordi, Danmark ikke ligner mange andre lande på dette punkt. 15 Man ser ikke denne form for politisk engagement i andre lande, hvor det frivillige foreningsliv er mere afskåret fra det offentlige. Ungdomsorganisationerne skaber social tillid Samspillet mellem det offentlige og ungdomsorganisationerne er muligvis også grunden til, at vi ser en så høj grad af tillid til offentlige institutioner hos medlemmerne. Som der blev redegjort for i indledningen, og som Tabel 3 nedenfor viser, så er tilliden hos medlemmer af ungdomsorganisationer højere end hos alle andre. 16 Generelt gælder det, at tilliden er højere hos den del af befolkningen, der har været aktive i en forening, end hos dem, som ikke har. 14. Ibid. 15. Ibid. 16. Foreningslivets merværdi 1, TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd,

9 Tabel 3. På en skala fra 0-10, hvor 0 er meget lille og 10 er meget stor, hvor stor eller lille er din generelle tillid til, at følgende grupper handler retfærdigt, fornuftigt og rigtigt? Institution Hele befolkningen Ungdomsorganisationer Aldrig foreningsaktive Folketinget 5,80 6,62 5,21 Regeringen 5,00 5,53 4,49 De politiske partier 5,24 5,67 4,83 Medierne 4,33 4,43 4,33 Domstolene 7,79 8,29 7,12 Politiet 7,67 7,86 7,25 Den offentlige forvaltning 5,99 6,38 5,80 Andre mennesker 6,28 6,56 6,04 Ifølge Putnam skabes social tillid, når mennesker frivilligt slutter sig sammen i grupper og oplever en ansigt til ansigt-interaktion, som man f.eks. gør i ungdomsorganisationerne. 17 De frivillige i ungdomsorganisationerne påtager sig ikke blot tillidserhverv i deres egen forening, men sidder også med i bestyrelsen i børnehaven, som domsmænd osv. De har derfor kendskab til og interaktion med mange offentlige instanser, hvor tillid kan skabes. Dette er en god grund til, at de fysiske møder i foreningslivet ikke kan erstattes af virtuelle platforme. Også Gunnar Lind Haase Svendsen, Gert Tinggaard Svendsen og Jens Fyh n Lykke Sørensen finder, at foreningsfrivillige unge generelt har en høj grad af tillid til deres omgivelser. 18 Forklaringen skal ifølge forskerne findes i, at foreningsfrivillige gennem det frivillige arbejde møder en masse forskellige mennesker, som man skal kunne stole på overholder aftaler, f.eks. om at møde op til arbejdsdag i spejderhytten eller i den lokale Landbo Ungdom forening. 19 Foreningsfrivillige har et højere socialt engagement Vi har vist, at det politiske engagement hos medlemmerne i ungdomsorganisationerne kan udspringe af, at de unge lærer om demokrati i praksis, får demokratisk selvtillid og bliver fortrolige med processerne på f.eks. rådhuset og i det lokale demokrati i øvrigt. Men én ting er at have selvtillid og kendskab til demokrati og politik. Noget 17. Putnam 1993; Putnam Svendsen, Svendsen og Sørensen Ibid. 62

10 andet er at have lysten til at engagere sig: bruge tid på at være en del af bestyrelsen i børnehaven, i skolebestyrelsen, være frivillig leder i spejdergruppen, fodboldtræner eller varetage andre opgaver i civilsamfundet. Hvorfor tager personer, som har været en del af ungdomsorganisationerne, i højere grad ansvar for deres lokalsamfund? En forklaring kan være, at de foreningsfrivillige har højere socialt engagement dvs. større forståelse for andre samfundsgruppers vilkår. 20 Ifølge Torpe udspringer engagementet af, at man i foreningslivet møder mange forskellige samfundsgrupper. Ungdomsorganisationerne bygger på forpligtende fællesskaber, og på at der skal være plads til børn og unge med alle baggrunde. I arbejdet for den fælles interesse f.eks. udveksling på tværs af landegrænser skal alle interesserede rummes. For de unge giver praksisfællesskaberne i foreningslivet dermed en unik indsigt, en tolerance og forståelse, fordi de er forpligtede til at samarbejde med mange forskellige mennesker. Karsten Mellon og Stine Jensen konkluderer, at der sjældent er et konkurrenceelement forbundet med aktiviteterne i ungdomsorganisationerne, og dermed skabes et frirum, hvor alle er med på lige vilkår. I ungdomsorganisationerne synes der at være en bevidsthed om, at fokus på diagnoser og problemfortællinger er medvirkende til at ekskludere unge i større eller mindre grad. 21 De unge ses som de er gennem deltagelse i praksisfællesskabet. Den anerkendende og ikke-kategoriserende måde, ungdomsorganisationerne taler om de marginaliserede unge på, resulterer i et differentieret normalitetsbegreb. Ingen ung ønsker at blive defineret som et problem. 22 Et godt eksempel på et differentieret normalitetsbegreb findes hos Det Danske Spejderkorps gruppe i Kerteminde. Her ser gruppeleder Christian ikke handicap, diagnoser eller sociale udfordringer som en hindring for at blive spejder. Så længe de unge har lysten til friluftsliv, skal Christian nok få lagt et program, som alle kan deltage i. Christian har mange års erfaring med at inkludere børn og unge, som på den ene eller anden måde er marginaliserede og kongstanken er, at alle kan bidrage. Dermed er det også naturligt for gruppen, at man skal være rummelig, og at ingen må ses som et problem. I spejdergruppen bliver normalitetsbegrebet netop udfordret. Børn, som er en del af specialundervisningen på den lokale folkeskole, bliver i spejdergruppen ligeværdige medlemmer. At blive anerkendt som et medlem af et fællesskab har betydning for de børn, som altid har været henvist til specialtilbud. Og resten af gruppen får indsigt i, hvordan man skaber plads til alle på trods af manglende fysiske eller psykiske ressourcer. 20. Torpe Mellon og Jensen Ibid. 63

11 Afsluttende bemærkninger Det er vigtigt, at vi danskere har et højt politisk engagement. Og det er afgørende, at der er nogen, der går foran, gider stille op til valg, være aktive i partier mv. Der er tæt sammenhæng mellem medlemskab i en ungdomsorganisation og engagement i samfundslivet og demokratiet. Ungdomsorganisationerne er leverandører af politisk engagement, af socialt engagement og af mennesker, som ønsker at være en aktiv part i det repræsentative demokrati og dets understøttende institutioner, f.eks. bestyrelser, byråd m.m. I DUF s organisationer findes der mange unge som Mohammed, der gennem deres engagement i en ungdomsorganisation er blevet skolet i demokrati, og som har fået den demokratiske selvtillid til at sidde med i alverdens bestyrelser. Der kunne være mange flere som Mohammed. Udfordringen er, at det er unge, som kender til foreningskulturen fra familien eller den nære omgangskreds, som er mest tilbøjelige til at melde sig ind. 23 For at ændre på dette, må ungdomsorganisationerne blive bedre til at appellere til en bredere gruppe af unge, men det omgivende samfund må samtidig blive bevidst om, hvor væsentlige disse organisationer er for demokratiet og tage medansvar for at styrke dem. Gerne, men ikke kun, økonomisk. Folkeskolen er oplagt at benytte som udstillingsvindue. Den nye folkeskolereform er derfor en kærkommen mulighed for, at ungdomsorganisationerne kan nå ud til de børn og unge, som endnu ikke er aktive. Hvis intentionerne om den åbne skole bliver en realitet i den danske folkeskole, vil det give tusindvis af børn muligheden for at stifte bekendtskab med organisationer, som de måske aldrig har hørt navnet på. Mellon og Jensen ser også muligheder i, at skolen og ungdomsorganisationerne i højere grad samarbejder. 24 Set i lyset af ungdomsorganisationernes forcer med hensyn til inkluderende praksis, kan samarbejdet med skolerne med fordel udvikles. Det handler om at udnytte og dele viden i relation til de forskellige inkluderende læringsarenaer, så marginaliserede børn og unge kan understøttes i at bringe positive erfaringer fra en arena til en anden. 25 Ud over folkeskolereformens muligheder, har mange kommuner allerede nu en forståelse for, at foreningsaktivitet ikke kommer af sig selv i familier, hvor der ikke er tradition for deltagelse i foreningslivet, og hvor mor og far ikke prioriterer fritidsaktiviteter til børnene eller ikke har råd til kontingentet. F.eks. arbejder flere kommuner sammen med den private organisation Broen. 26 Broen finder midler fra fonde osv., så udsatte børn og unge får betalt kontingent og dermed kan fortsætte 23. Svendsen, Svendsen og Sørensen Mellon og Jensen Ibid

12 eller starte en fritidsaktivitet. En sådan model kan sagtens udbredes til alle kommuner i landet. DUF arbejder hele tiden med at bistå ungdomsorganisationerne i at være attraktive, så endnu flere unge kan få del i den læring, der finder sted i medlemsorganisationerne. Ungdomsorganisationerne er en rugekasse for demokratiet og en vigtig del af fødekæden for det repræsentative demokrati og dets understøttende institutioner. Styrkes fødekæden, styrkes en lang række støttepiller for demokratiet f.eks. antallet af medlemmer i partiorganisationerne. Derfor er det vigtigt, at der løbende sættes fokus på foreningernes kunnen, og på at den danske foreningsmodel er tidssvarende. Derfor tager DUF i løbet af 2014 initiativ til at samle interessenter og forskere, som har interesse i den danske foreningsmodel, for at give den et servicetjek, så vi sikrer et livskraftigt foreningsliv, også i fremtiden. Til gavn for sammenhængskraften og til gavn for demokratiet. Litteratur Bhatti, Yosef og Kasper Møller Hansen. Valgdeltagelsen blandt unge. Demokrati for fremtiden. Valgretskommissionen, Livingstone, David Walker. Preface. Volunteer Work, Informal Learning and Social Action. Red. Fiona Duguid, Karsten Mündel og Daniel Schugurensky. Rotterdam: Sense Publishers, Mellon og Jensen. Ungdomsorganisationers inkluderende praksis et godt tilbud for marginaliserede børn og unge? Foreninger for fremtiden. København: Dansk Ungdoms Fællesråd, OECD. December Putnam, R. D. Making Democracy Work. Civic traditions in modern Italy. Princeton: Princeton University Press, Putnam, R.D. Bowling Alone. The Collapse and Revival of American Community. New York: Simon and Schuster, Svendsen, G.T. og G.L.H. Svendsen. Social kapital: En introduktion. København: Hans Reitzel, Svendsen, G.L.H., G.T. Svendsen og J.F.L. Sørensen. Ungdomsorganisationer og social tillid. Foreninger for fremtiden. København: Dansk Ungdoms Fællesråd, Torpe, Lars. Foreningsdeltagelse og samfundsengagement blandt unge. Foreninger for fremtiden. København: Dansk Ungdoms Fællesråd, 2014.