Udkast. 19. august 2004 J.nr Forslag. til

Transkript

1 Udkast Forslag til 19. august 2004 J.nr Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland (Løn ved nedrykning, tjenestefrihed, kongelig udnævnelse, åremålsansættelse og ansættelse af personer uden dansk indfødsret) 1 I lov om statens tjenestemænd i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 5. august 1991, som ændret ved 4 i lov nr. 365 af 2. juni 1999 og lov nr af 20. december 2000 foretages følgende ændringer: 1. 3 affattes således: 3. Tjenestemænd udnævnes enten af kongen eller af vedkommende minister. Stk. 2. Finansministeren fastsætter, hvilke tjenestemænd der udnævnes af kongen. Stk. 3. Vedkommende minister kan ved bekendtgørelse helt eller delvis overlade sin udnævnelseskompetence til andre. 2. I 5, stk. 2, ændres lønramme til: lønmæssige placering ophæves. 4. 9, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Samtidig skal tjenestemanden have meddelelse om den lønmæssige placering, der for tiden gælder for stillingen, og om, på hvilket tjenestested tjenesten indtil videre skal udføres.«5. I 24 ændres herunder nedrykning med ét eller flere løntrin inden for samme lønramme til: herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løndele. 6. Efter 33 indsættes som nyt kapitel:

2 2»Kapitel 6 a Særbestemmelser om åremålsansættelse 33 a. Ansættelse som tjenestemand på åremål sker af personer, som 1) allerede er ansat som tjenestemand, 2) er ansat i stillinger, i hvilke ansættelse kan medregnes i pensionsalderen i medfør af lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland 3, stk. 2 eller 3, eller 3) er fratrådt med ret til aktuel eller opsat pension fra stillinger som nævnt i nr. 1 og 2. Stk. 2. Ansættelse på åremål af andre end de i stk. 1 nævnte kan ske på tilsvarende vilkår som tjenestemænd. Bestemmelserne om kongelig udnævnelse og reglerne i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland finder dog ikke anvendelse. 33 b. Vedkommende minister bestemmer, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, jf. dog 34, stk c. Åremålsansættelse sker for et tidsrum af 3-6 år. Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i alt 3 år. Genansættelse efter fornyet opslag kan ske højst to gange eller i øvrigt, hvis genansættelsen er begrundet i objektive forhold. 33 d. Placering af en varigt ansat tjenestemand, som efter en åremålsansættelses udløb eller ophør af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågældende, genindtræder i varig ansættelse, sker på vilkår, der fastsættes ved aftale i henhold til 41. Stk. 2. Ret til genindtræden i varig ansættelse gælder ikke for tjenestemænd i staten, der ansættes på åremål i folkekirken, eller for tjenestemænd i folkekirken, der ansættes på åremål i staten.«7. 50 affattes således: 50. En tjenestemand, som i medfør af reglerne i 13 eller af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågældende, overgår til en anden passende stilling, hvor lønnen er lavere end i den hidtidige stilling, bevarer lønnen i den hidtidige stilling. Stk. 2. Lønnen i den hidtidige stilling omfatter den samlede faste løn, herunder pensionsbidrag til en supplerende pensionsordning. Løndele, der ydes som kompensation for overarbejde, merarbejde eller arbejde på ubekvemme tidspunkter, indgår ikke. Tidsbegrænsede og opgavebestemte løndele indgår indtil periodens udløb, henholdsvis opgavevaretagelsens ophør. Stk. 3. Anciennitetsbetingede lønstigninger ydes på de tidspunkter, hvor tjenestemanden ville have været berettiget hertil ved fortsat ansættelse i den hidtidige stilling.

3 3 Stk. 4. Lønnen i den hidtidige stilling fastsættes på grundlag af stillingens lønmæssige placering på nedrykningstidspunktet, beregnet efter forholdene på det nye tjenestested. Stk. 5. Lønnen reguleres i overensstemmelse med generelle reguleringer af tjenestemandslønninger. Stk. 6. En tjenestemand, som i henhold til stk. 1 har bevaret lønnen i den hidtidige stilling, kan til enhver tid vælge i stedet at overgå til de lønvilkår, der er eller bliver fastsat for den pågældendes ansættelse i den nye stilling. 8. Overskriften til kapitel 15 affattes således: Kapitel 15 Tjenestefrihed m.v affattes således: 53. Vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan bevilge en tjenestemand hel eller delvis tjenestefrihed uden løn og uden optjening af lønanciennitet. Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte bestemmelser om tjenestefrihed med hel eller delvis bevarelse af løn og lønanciennitetsoptjening. Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med finansministeren bevilge en tjenestemand tjenestefrihed med løn i indtil 6 måneder til supplerende uddannelse. Hvis uddannelsen strækker sig ud over 6 måneder kan vedkommende minister bevilge yderligere tjenestefrihed. Under sådan tjenestefrihed får tjenestemanden ikke løn efter 6 måneders periodens udløb, men hele tjenestefrihedsperioden medregnes i lønancienniteten. Stk. 4. Vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan imødekomme en tjenestemands anmodning om nedsat arbejdstid for en begrænset periode eller indtil videre mod tilsvarende nedsættelse af løn og lønanciennitetsoptjening. Stk. 5. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte bestemmelser om nedsættelse af arbejdstiden uden tilsvarende nedsættelse af løn og lønanciennitetsoptjening.«10. Kapitel 15 a affattes således: Kapitel 15 a Ansættelse af personer uden dansk indfødsret 53 c. Personer uden dansk indfødsret ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i de tilfælde, hvor personer med indfødsret ansættes som tjenestemænd. Bestemmelserne om kongelig udnævnelse finder dog ikke anvendelse.

4 4 2 I lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. august 1993, som ændret ved 6 i lov nr. 346 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer: 1. I 2 udgår:, jf. dog 24,. 2. 3, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Den tid, i hvilken en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har været ansat som statstjenestemand uden for Grønland eller som tjenestemand i folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunale skolevæsen, Færøernes landsstyre før den 1. januar 1988 eller Grønlands landsråd eller hjemmestyre før den 1. januar 1980 eller har været berettiget til rådighedsløn i medfør af 32 i lov om tjenestemænd eller ville have været berettiget til rådighedsløn, hvis pågældende ikke var fyldt 65 år, medregnes i pensionsalderen. 3. 3, stk. 4, ophæves. Stk. 5, 6 og 7 bliver herefter stk. 4, 5 og I 3 a, stk. 1 og 2, udgår: på overenskomstvilkår. 5. 4, stk. 1, affattes således: En tjenestemands pensionsgivende lønindtægt er lønnen på det opnåede skalatrin. Ved pensionering pr. 1. april 1991 eller senere indgår et eventuelt generelt tillæg i pensionsberegningen. Finansministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet, med hvilken vægt det generelle tillæg indgår i pensionsberegningen. Tjenestemænd, der aflønnes efter et lønsystem, der ikke er baseret på skalatrin, henføres til pensionsgivende skalatrin efter regler, der fastsættes i henhold til i lov om statens tjenestemænd i Grønland. 6. 6, stk. 2 og 3, affattes således: Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis tjenestemanden inden for en periode på 10 år fra ansættelsen afskediges på grund af en lidelse, der var lægeligt konstateret ved ansættelsen. Det samme er tilfældet, hvis afskedigelsen er begrundet i en følgesygdom af en på ansættelsestidspunktet lægeligt konstateret risikofaktor. Stk. 3. Finansministeren kan, hvor særlige forhold taler derfor, bestemme, at stk. 1 kan finde anvendelse, hvor fratræden sker efter det fyldte 60. år , stk. 1 og 2 ophæves og i stedet indsættes: 10. Den efterlevende ægtefælle efter en tjenestemand eller en pensioneret tjenestemand, der har opnået en pensionsalder på mindst 3 år, er berettiget til ægtefællepension, hvis ægteskabet blev indgået,

5 5 1) før den afdøde tjenestemand var fyldt 65 år, og 2) før den afdøde tjenestemand var afskediget med ret til egenpension efter kapitel 1, og 3) mindst 3 måneder før dødsfaldet. Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse. Stk. 3. Finansministeren kan i særlige tilfælde efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at ægtefællen efter en tjenestemand er berettiget til ægtefællepension, uanset at betingelserne i stk. 1, nr. 1, 2 og 3, ikke er opfyldt, hvis ægtefællerne tidligere har været gift med hinanden. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og Efter 15 indsættes som nyt kapitel:»kapitel 3 a Pension til åremålsansatte 15 a. Pensionen til tjenestemænd på åremål, jf. 33 a, stk. 1, i lov om statens tjenestemænd i Grønland, fastsættes med udgangspunkt i den pågældendes pensionsmæssige placering under den seneste varige ansættelse inden pensioneringstidspunktet. Stk. 2. Ved beregning af pensionen medregnes åremålsansættelsen i pensionsalderen. Stk. 3. Til den i henhold til stk. 1 og 2 fastsatte pension ydes et tillæg, der for hvert åremålsår fastsættes til 2,7 pct. af højeste pension ved pensionering fra åremålsansættelsen. Den samlede pension kan dog ikke overstige den pension, der ville være opnået ved pensionering fra åremålsansættelsen. Stk. 4. Pensionstillæg efter stk. 3 indgår i det beløb, hvoraf eventuel ægtefællepension beregnes. 15 b. Uanset ansættelsestiden, jf. 2, kan en tidligere åremålsansat tjenestemand som nævnt i 33 a, stk. 1, i lov om statens tjenestemænd i Grønland få udbetalt egenpension fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år, medmindre den pågældende er fratrådt under åremålsansættelsen. Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af 15 c, stk. 2. Stk. 2. Finansministeren kan tillade, at egenpension udbetales før det fyldte 60. år, hvis den berettigede bliver erhvervsudygtig af helbredsmæssige årsager, eller hvis forholdene i øvrigt taler derfor. 15 c. Reglerne i denne lov finder ikke anvendelse for personer omfattet af 33 a, stk. 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland. Finansministeren træffer efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemmelse om anden pensionsordning for det pågældende ansættelsesforhold.

6 6 Stk. 2. Finansministeren kan bestemme, at en person som nævnt i 33 a, stk. 1, i lov om statens tjenestemænd i Grønland henføres til stk. 1, hvis særlige konkrete omstændigheder taler derfor , stk. 4, 2. punktum, affattes således: Dette gælder for en ægtefælle, selv om ægteskabet er indgået efter tjenestemandens afsked med opsat pension, men ikke, hvis ægteskabet blev indgået, efter at den afdøde tjenestemand var fyldt 65 år, eller efter at den opsatte pension var påbegyndt udbetalt, eller mindre end 3 måneder før dødsfaldet. Betingelsen om ægteskabets beståen i 3 måneder finder dog ikke anvendelse, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse , stk. 2, affattes således: Stk. 2. Afgørelser, som efter denne lov beror på en helbredsbedømmelse, træffes efter indhentet udtalelse fra Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager affattes således: 35. Personer uden dansk indfødsret, der ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i henhold til 53 c i lov om statens tjenestemænd i Grønland, behandles i pensionsmæssig henseende som tjenestemænd. Stk. 2. Tjenestemænd, der er omfattet af overenskomst mellem de nordiske lande om samordning af pensionsret ifølge statslige pensionsordninger, behandles pensionsmæssigt efter bestemmelser, der svarer til de for statstjenestemænd gældende bestemmelser, jf. 19, stk. 2, i lov om tjenestemandspension a ophæves. 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. 1, nr. 7, har virkning for overgang til anden stilling, der sker 1. januar 2005 eller senere. Stk. 3. 2, nr. 3, har virkning for personer, der har pensionsrettigheder fra ansættelse i stillinger, der er omfattet af overenskomst af 1. juni 2001 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om samordning af pensionsrettigheder ifølge statslige pensionsordninger, og som ved overenskomstens ikrafttræden den 1. marts 2002 endnu ikke er bevilget pension. De pågældende kan inden 1. marts 2007 vælge at få deres pension beregnet efter den hidtidige pensionsoverenskomst af 18. december 1973 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige som ændret senest ved protokol af 28. juni Stk. 4. For personer, som forud for den 1. juni 1971 har været konstitueret i åremålsstilling, medregnes konstitutionstiden i åremålsansættelse

7 7 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indeholder en ajourføring og forenkling af tjenestemandslovgivningen i Grønland og har desuden til formål at skabe parallelitet til tjenestemandslovgivningen i Danmark, som senest blev ændret ved lov nr af 19. december Det foreslås at ændre bestemmelsen om en tjenestemands ret til at bevare lønnen i den hidtidige stilling ved overgang til en lavere lønnet stilling (nedrykning), således at bestemmelsens anvendelse begrænses til at omfatte de tilfælde, hvor tjenestemanden har pligt til at overtage den lavere lønnede stilling. Samtidig foreslås det at tilpasse bestemmelserne om aflønning til de ændringer, der er sket i tjenestemændenes lønsystem siden Den udvikling, der er sket, og som fortsat sker i tjenestemændenes lønsystemer er tillige baggrunden for, at begrebet»lønramme«, der forekommer flere steder i tjenestemandslovgivningen, foreslås erstattet af»lønmæssig placering«eller andre tilsvarende systemneutrale udtryk. Der foreslås desuden en forenkling af bestemmelserne om tjenestefrihed og nedsat arbejdstid. Endvidere foreslås reglerne om kongelig udnævnelse af tjenestemænd ændret, således at regler om, hvilke tjenestemænd der udnævnes af kongen, fastsættes administrativt, uanset hvornår stillingen er oprettet. Det foreslås samtidig, at der ikke længere skal indhentes en udtalelse fra Lønningsrådet, inden der fastsættes administrative forskrifter. Lønningsrådet består af medlemmer udpeget af Folketinget blandt Tingets medlemmer samt af administrations- og organisationsrepræsentanter. I sager vedrørende lov om statens tjenestemænd i Grønland er rådet suppleret med et medlem, der repræsenterer Grønlandsadministrationen og et medlem med særligt kendskab til Grønlandstjenesten, som repræsenterer centralorganisationerne. Reglerne om åremålsansættelse foreslås også ændret i overensstemmelse med de ændringer, der blev gennemført for ansatte omfattet af lov om tjenestemænd. Forslaget er i overensstemmelse med den ændring der blev gennemført i lov om tjenestemænd i december Endelig forslås reglerne om ansættelse af personer uden dansk indfødsret bragt i overensstemmelse med reglerne i lov om tjenestemænd.

8 8 I lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland foreslås ændringer, der er en følge af de foreslåede ændringer i lov om statens tjenestemænd i Grønland. Det gælder reglerne om fastsættelse af den pensionsgivende løn i nedrykningssituationer, jf. nedenfor under og , reglerne om pension til åremålsansatte, som foreslås indarbejdet i loven og reglerne om den pensionsmæssige stilling for personer uden dansk indfødsret, jf. nedenfor under 6.3. Desuden stilles forslag om ændringer med det formål på en række punkter at tilvejebringe parallelitet til lov om tjenestemandspension i konsekvens af tidligere skete ændringer i nævnte lov. Det gælder bl.a. reglerne om optjening af pensionsalder, reglerne om pensionsalderforhøjelse på grundlag af tidligere offentlig ansættelse og reglerne om ægtefællepension. Endvidere foreslås det, at bestemmelsen om medregning i pensionsalderen af ansættelse efter den statslige pensionsordning i Finland, Norge eller Sverige ophæves i konsekvens af, at der den 1. juni 2001 er indgået en ny pensionsoverenskomst mellem de nordiske lande. Finansministeriet finder det endelig hensigtsmæssigt, at der i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland etableres en hjemmel til at håndtere de pensionsmæssige konsekvenser for tjenestemænd i tilfælde af, at der på Grønland indføres nye lønsystemer, der ikke er baseret på skalatrins. 2. Aflønning af tjenestemænd ved nedrykning 2.1. Gældende regler Nedrykningssituationer De gældende regler om tjenestemænds løn- og pensionsmæssige forhold i forbindelse med nedrykning til en lavere lønnet stilling findes i lov om statens tjenestemænd i Grønland 50 og i 4 i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland. Efter 50 i lov om statens tjenestemænd i Grønland får en tjenestemand, der i medfør af lovens 13 eller af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågældende, overgår til en stilling, der er henført til en lavere lønramme end den hidtidige, et personligt tillæg til udligning af forskellen. Tillægget bortfalder i det omfang, tjenestemanden får lønfremgang ved overgang til højere lønramme eller løntrin. Efter lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland 4, stk. 1, indgår et eventuelt personligt pensionsgivende tillæg i henhold til 50 i lov om statens tjenestemænd i Grønland i tjenestemandens pensionsgivende løn. Bestemmelsen i 50 anvendes også, hvis tjenestemanden af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågældende, overgår til en anden stilling, hvor lønnen er lavere end i den hidtidige stilling. 50-tillæg ydes, selv om nedrykningen sker efter ansøgning. Det er således uden betydning for ydelse af 50-tillæg, om nedrykningen sker på foranledning af ansættelsesmyndigheden eller tjenestemanden, når blot overgangen sker af en årsag, der ikke kan tilregnes tjenestemanden.

9 9 I forbindelse med omstruktureringer, hvor der ikke kan anvises tjenestemanden en anden passende stilling, men hvor vedkommende accepterer et tilbud om ansættelse i en stilling, som den pågældende ikke er forpligtet til at overtage, er der ligeledes i praksis efter omstændighederne ydet 50- tillæg Beregning af 50-tillæg Ifølge lov om statens tjenestemænd i Grønland 50, stk. 1, ydes tillæg»til udligning af forskellen«. Tillægget udligner den til enhver tid værende forskel mellem den samlede faste løn i den lavere stilling og den samlede faste løn, tjenestemanden ville have opnået ved forbliven i den hidtidige stilling. Det er således ikke blot forskellen i lønrammelønnen, der udlignes. Eventuelle anciennitetstillæg, som ville være opnået i den hidtidige stilling ved uafbrudt ansættelse i denne, indgår i beregningen på de relevante tidspunkter. Andre ændringer i lønnen i den hidtidige stilling, som får virkning efter nedrykningstidspunktet, f.eks. omklassificeringer, påvirker derimod ikke 50-tillægget Den pensionsmæssige behandling af 50-tillæg Efter lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland 4, stk. 1, indgår et eventuelt personligt pensionsgivende tillæg i henhold til lov om statens tjenestemænd i Grønland 50 i tjenestemandens pensionsgivende løn. Et 50-tillæg er pensionsgivende i det omfang, det udligner pensionsgivende løn. Tjenestemandspensionen svarer således til pensionen i den hidtidige stilling. Den udvikling, der sker i tjenestemændenes lønsystemer, kan medføre, at det på sigt bliver muligt at aftale supplerende pensionsordninger for tjenestemænd. Er der i den hidtidige stilling indbetalt pensionsbidrag til en sådan ordning, indbetales der fortsat pensionsbidrag af en sådan størrelse, at det samlede pensionsbidrag (inklusiv et eventuelt pensionsbidrag hidrørende fra tillæg, der ydes i den aktuelle/nye stilling) svarer til det pensionsbidrag, der ville være blevet indbetalt ved fortsat ansættelse i den hidtidige stilling Finansministeriets overvejelser Nedrykningssituationer Efter Finansministeriets opfattelse bør statens tjenestemænd i Grønland ligesom tjenestemænd omfattet af lov om tjenestemænd kun have retskrav på at bevare lønnen i den hidtidige stilling i de tilfælde, hvor tjenestemanden af årsager, der ikke kan tilregnes den pågældende, overgår til en anden passende stilling, som vedkommende har pligt til at overtage. Hvis tjenestemanden frivilligt overgår til en anden stilling, som den pågældende ikke har pligt til at overtage, bør lønvilkårene på sædvanlig måde

10 10 fastsættes ved aftale i henhold til lov om statens tjenestemænd i Grønland 41. Det gælder f.eks. i de omstruktureringssituationer, der er nævnt i pkt Der foreslås i øvrigt ikke ændringer med hensyn til, i hvilke nedrykningssituationer den hidtidige løn bevares. For åremålsansatte bør 50 som hidtil finde anvendelse, hvis en tjenestemand ved åremålets udløb eller ophør af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågældende, får anvist en passende, men lavere lønnet stilling end den aftalte tilbagegangsstilling Beregningsmåde Udviklingen i lønsystemerne for ansatte i henhold til lov om tjenestemænd herunder indførelsen af nye lønsystemer har medført, at en større del af lønnen består af tillæg, hvoraf nogle knytter sig til stillingen og nogle er personlige for den konkrete stillingsindehaver. Tillæggene kan være pensionsgivende. Dette forhold og den omstændighed, at begrebet lønramme ikke anvendes i de nye lønsystemer var bl. a. baggrunden for, at 55 i lov om tjenestemænd, som svarer til 50 i lov om statens tjenestemænd i Grønland, blev ændret. En tilsvarende udvikling i lønsystemerne kan efter Finansministeriets opfattelse forventes for statens tjenestemænd i Grønland Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen i overensstemmelse med den gennemførte ændring i lov om tjenestemænd, således at bestemmelsen er anvendelig såvel under de gældende lønsystemer som efter eventuelle ændrede lønsystemer og ved eventuel overgang mellem forskellige lønsystemer. Det foreslås således, at man forlader teknikken med at yde et tillæg og i stedet fastsætter, at tjenestemanden bevarer lønnen i den hidtidige stilling. Lønnen i den hidtidige stilling omfatter den samlede faste løn, herunder pensionsbidrag til en eventuel supplerende pensionsordning. Eventuelle løndele, der ydes for funktioner, som ikke er en integreret del af den hidtidige stilling, bortfalder, hvis opgaven ikke længere varetages efter stillingsskiftet. Eventuelle løndele, der i den hidtidige stilling blev ydet for overarbejde, merarbejde herunder (rådigheds)vagt eller arbejde på ubekvemme tidspunkter, bortfalder ligeledes. Eventuelle tidsbegrænsede og opgavebestemte løndele indgår indtil periodens udløb, henholdsvis opgavevaretagelsens ophør. Endvidere foreslås det, at tjenestemanden i lighed med tidligere på de relevante tidspunkter får de anciennitetsbetingede lønstigninger, som den pågældende ville have været berettiget til ved fortsat ansættelse i den hidtidige stilling. Eventuelle aftaler om tillæg til lønnen i eller omklassificering af den hidtidige stilling, som har virkning efter nedrykningstidspunktet, vil derimod ikke påvirke aflønningen af den pågældende.

11 11 Det foreslås, at lønnen som hidtil reguleres i overensstemmelse med generelle reguleringer af tjenestemandslønninger Overgang til lønvilkårene i den nye stilling Den hidtil anvendte teknik med ydelse af et tillæg indebærer, at tjenestemanden er sikret den til enhver tid gældende løn i den nye stilling, også hvis denne løn overstiger lønnen i den hidtidige stilling. Samme resultat foreslås opnået ved en bestemmelse, hvorefter tjenestemanden til enhver tid med fremtidig virkning kan vælge at overgå til de lønvilkår, der er eller bliver fastsat for den pågældendes ansættelse i den nye stilling Konsekvenser for tjenestemandspensionen Efter den foreslåede udformning af 50 i lov om statens tjenestemænd i Grønland bevarer tjenestemanden som nævnt lønnen i den hidtidige stilling. Der ydes således ikke som nu tillæg som supplement til lønnen i den nye stilling. Henvisningen i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland 4, stk. 1, 1. pkt., til tillæg i henhold til 50 i lov om statens tjenestemænd i Grønland«er derfor ikke længere relevant i forbindelse med definitionen af den pensionsgivende løn. Som konsekvens heraf stilles der i 2, nr. 5, forslag om ændring af 4, stk. 1, i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland, således at henvisningen til lov om statens tjenestemænd i Grønland 50 udgår. Forslaget indebærer ikke realitetsændringer i forhold til de pågældende tjenestemænd, der bevarer ret til tjenestemandspension fra den hidtidige stilling Behandling af sager Sager om bevarelse af løn ved helbredsbetinget nedrykning skal forelægges for Personalestyrelsen, som indhenter en udtalelse fra den lægekyndige konsulent eller Helbredsnævnet. 3. Tjenestefrihed m.v Gældende regler Efter lov om statens tjenestemænd i Grønland 53, stk. 1, kan vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, give en tjenestemand tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode af mindst én måneds varighed. Perioden fradrages ved beregning af lønanciennitet. Efter retningslinjer fastsat af finansministeren kan vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, indrømme en tjenestemand anden tjenestefrihed uden for den egentlige ferie, jf. bestemmelsen i 53, stk. 2. Efter 53, stk. 3, kan vedkommende minister efter forhandling med finansministeren give en tjenestemand tjenestefrihed med løn i op til 6 måneder til supplerende uddannelse. Er uddannelsen af mere end 6 måneders

12 12 varighed, kan der bevilges tjenestemanden yderligere tjenestefrihed. Der ydes ikke løn under sådan yderligere tjenestefrihed, men der optjenes anciennitet. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i lov om tjenestemænd. Hvis det er foreneligt med tjenestens tarv, kan vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, imødekomme en tjenestemands anmodning om nedsat tjenestetid for begrænset tid eller indtil videre mod tilsvarende lønnedsættelse, jf. 53, stk. 4. I henhold til 53, stk. 5, fastsættes bestemmelser om hel eller delvis bevarelse af løn og lønanciennitet under tjenestefrihed efter stk. 2 eller under nedsat tjenestetid af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet Finansministeriets overvejelser Det er i praksis ikke altid muligt på forhånd at fastsætte en eksakt tidsbegrænsning, når der gives tjenestefrihed. Det gælder f.eks. i forbindelse med tjenestefrihed til varetagelse af hverv som medlem af Folketinget. Endvidere opfattes minimumsperioden på 1 måned af både ansættelsesmyndigheder og ansatte som en unødig begrænsning af fleksibiliteten. Finansministeriet finder derfor, at 53, stk. 1, i lov om statens tjenestemænd i Grønland bør ændres, således at de nævnte begrænsninger fjernes. 53, stk. 2-5, bør i den forbindelse omskrives med henblik på en tydeliggørelse af teksten. Der tilsigtes ikke hermed nogen realitetsændring. 4. Kongelig udnævnelse 4.1. Gældende regler Tjenestemænd udnævnes efter den gældende bestemmelse i 3 i lov om statens tjenestemænd i Grønland enten af kongen eller af vedkommende minister, der dog ved bekendtgørelse helt eller delvis kan overlade udnævnelseskompetencen til andre. Endvidere finder bestemmelserne i kap. I i lov nr. 173 af 28. april 1971 om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd anvendelse. I 1971-lovens 1 er det fastsat, at tjenestemænd i staten og folkekirken, der ansættes i nedennævnte stillinger, udnævnes af kongen: 1) Stillinger, der i lønnings- og klassificeringsloven af 1969 er klassificeret i lønramme 36 og højere lønrammer. 2) Lokale chefstillinger, der i lønnings- og klassificeringsloven af 1969 er klassificeret i lønramme 29-35, og som er anført i bilaget til loven. Der er ikke i bilaget nævnt nogen tjenestemandsstillinger i Grønland. Derimod er der i lov om statens tjenestemænd i Grønland en bemyndigelse til, at finansministeren fastsætter, i hvilke lokale chefstillinger i lønramme kongelig udnævnelse skal finde sted. Efter lovens 3 bestemmer finansministeren, hvorvidt ansættelse i nyoprettede tjenestemandsstillinger skal ske ved kongelig udnævnelse. Finansministeriet skal forinden indhente en udtalelse fra Lønningsrådet.

13 13 I henhold til bemyndigelsen er det i bekendtgørelse nr. 339 af 16. juni 1976, fastsat, i hvilke stillinger i lønramme 29-35, der skal ske kongelig udnævnelse Finansministeriets overvejelser Som det fremgår af pkt. 4.1., er spørgsmålet om kongelig udnævnelse fastlagt ved lov, når det drejer sig om stillinger, der er klassificeret i lønnings- og klassificeringsloven af 1969, jf lovens 1, mens finansministeren har kompetencen for så vidt angår senere oprettede stillinger. Efter Finansministeriets vurdering er der ikke behov for at opretholde denne forskel. Det foreslås derfor at modernisere og forenkle bestemmelserne, således at finansministeren bemyndiges til at træffe bestemmelse om kongelig udnævnelse også for så vidt angår de stillinger, der er nævnt i 1971-lovens 1. Det foreslås endvidere, at der ikke længere skal indhentes en udtalelse fra Lønningsrådet, inden der fastsættes regler. Derimod skal der fortsat forhandles med tjenestemændenes centralorganisationer i henhold til tjenestemandslovens 44. Af forenklingsmæssige grunde blev bestemmelserne indarbejdet i lov om tjenestemænd og 1971-loven blev ophævet. Derfor foreslås bestemmelserne nu også indskrevet i lov om statens tjenestemænd i Grønland, så de gældende regler fremgår direkte af loven. 5. Åremålsansættelse 5.1. Gældende regler Indledning I henhold til 7 i lov om statens tjenestemænd i Grønland er åremålsansættelse i statens tjeneste i Grønland hidtil sket i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 264 af 22. maj 1986 om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår med senere ændringer (åremålsloven). Åremålsloven blev ophævet ved lov nr af 19. december 2003, og de gældende bestemmelser blev af forenklingsmæssige årsager indarbejdet i lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension samtidig med, at reglerne blev tilpasset Rådets direktiv 1999/70EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse. Åremålsloven indeholdt nærmere regler om den personkreds, der kan ansættes som tjenestemænd på åremål, henholdsvis på tjenestemandslignende vilkår, samt regler om fastlæggelse af, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, åremålets varighed, forlængelse af åremålsansættelsen og genansættelse på åremål, placering af en åremålsansat efter åremålets udløb eller ophør samt åremålsansattes pensionsforhold Etablering af åremålsstillinger Efter åremålslovens 2 traf den pågældende minister efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemmelse om, hvilke stillinger der kunne besæt-

14 14 tes på åremål bortset fra stillinger som retsassessor og dommer, jf. lov om statens tjenestemænd i Grønland Finansministeriets overvejelser Åremålets længde, forlængelse af åremålsansættelse og genansættelse på åremål Det er Finansministeriets opfattelse, at reglerne om åremålsansættelse for statens tjenestemænd i Grønland skal svare til reglerne i lov om tjenestemænd. Det foreslås derfor, at de bestemmelser, der indarbejdes i lov om statens tjenestemænd i Grønland om åremålsansættelse sikrer, at åremålsansættelse fortsat sker for et tidsrum af mellem 3 og 6 år åremålsansættelse fortsat kan forlænges med indtil i alt 3 år genansættelse på åremål kan ske højst 2 gange Etablering af åremålsstillinger Ved den ændring, der blev gennemført af lov om tjenestemænd i december 2003, gennemførtes en forenkling af behandlingen af sager om fastlæggelse af, hvilke stillinger der kan besættes på åremål. Det er nu den enkelte minister, der bestemmer, hvilke stillinger der skal besættes på åremål. Ændringen blev blandt andet begrundet med, at åremålsansættelse i dag må anses for at være blevet en almindelig og uproblematisk ansættelsesform, som ikke kræver særlige godkendelsesprocedurer. Da der ikke er særlige forhold i Grønland, der taler for at opretholde den hidtidige mere bureaukratiske behandling af sådanne sager, og da det som nævnt findes hensigtsmæssigt, at bestemmelserne i lov om statens tjenestemænd i Grønland så vidt muligt svarer til bestemmelserne i lov om tjenestemænd, foreslås det, at vedkommende minister ikke længere skal indhente en udtalelse fra Lønningsrådet, inden der træffes bestemmelse om, hvilke stillinger der kan besættes på åremål. Ansættelse som dommer og retsassessor kan fortsat kun ske som varig ansættelse, jf. 34. Det forudsættes, at vedkommende ministerium som hidtil i henhold til 44 forhandler med den forhandlingsberettigede centralorganisation, inden der træffes bestemmelse om, hvorvidt en stilling skal kunne besættes på åremål Ansættelse på åremål på overenskomstvilkår Loven regulerer som hidtil ikke ansættelse på åremål på overenskomstvilkår. Forslaget berører ikke den gældende praksis, hvorefter vedkommende ministerium, inden der sker åremålsansættelse på overenskomstvilkår i en klassificeret tjenestemandsstilling, forhandler med den centralorganisation, der ville have forhandlingsretten for stillingen, hvis ansættelsen var sket på tjenestemandsvilkår eller på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.

15 15 6. Ansættelse af personer uden dansk indfødsret 6.1. Gældende regler Indledning I henhold til den gældende bestemmelse i 53 c i lov om statens tjenestemænd i Grønland kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der ansættes i staten eller folkekirken, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd Finansministeriets overvejelser I lov om tjenestemænd er den tilsvarende bestemmelse ændret, således at bestemmelsen omfatter alle personer uden dansk indfødsret, og bestemmelsen om ansættelse er indføjet i selve loven. Da anvendelsen af tjenestemandsansættelse er begrænset væsentligt siden 1. januar 2000 og under hensyn til, at bestemmelsen kun skal anvendes i de tilfælde, hvor en person med indfødsret ansættes som tjenestemand, og den enkelte minister kan vælge at undlade ansættelse på tjenestemandsvilkår, foreslås det, at bestemmelsen i lov om statens tjenestemænd i Grønland bringes i overensstemmelse med bestemmelsen i lov om tjenestemænd, så muligheden for ansættelse på vilkår svarende til tjenestemænd ikke begrænses til personer fra bestemte lande. I overensstemmelse med bestemmelsen i lov om tjenestemænd foreslås det endvidere, at bestemmelserne om kongelig udnævnelse ikke finder anvendelse Konsekvenser for tjenestemandspensionen Efter forslaget til ændret udformning af 53 i lov om statens tjenestemænd i Grønland ansættes personer uden dansk indfødsret på vilkår svarende til tjenestemænd i de tilfælde, hvor personer med indfødsret ansættes som tjenestemænd. Som konsekvens heraf stilles der i 2, nr. 11, forslag om, at det direkte fremgår af lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland, at de pågældende personer i pensionsmæssig henseende behandles som tjenestemænd. 7. Økonomiske konsekvenser for det offentlige Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige. 8. Forholdet til EU-retten Forslaget har ingen EU-retlige konsekvenser. 9. Høring m.v.

16 16 Lovforslaget har været sendt til høring hos Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive Negative konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter Økonomiske Ingen Ingen konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Administrative Ingen Ingen konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Økonomiske Ingen Ingen konsekvenser for erhvervslivet Administrative Ingen Ingen konsekvenser for erhvervslivet Miljømæssige Ingen Ingen konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EUretten Ingen EU-retlige konsekvenser Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 (Lov om statens tjenestemænd i Grønland) Til nr. 1 I den gældende bestemmelse fastsættes, at de i lov nr. 173 af 28. april 1971 om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd kap. I fastsatte regler gælder for udnævnelse af tjenestemænd efter denne lov. Efter at bestemmelserne om kongelig udnævnelse er blevet indarbejdet i lov om tjenestemænd, er 1971-loven blevet ophævet.

17 17 Det foreslås derfor, at indarbejde reglerne om kongelig udnævnelse af statens tjenestemænd i Grønland i lov om statens tjenestemænd i Grønland. Den foreslåede bestemmelse i 3, stk. 1, om kompetencen til at udnævne tjenestemænd svarer til den gældende bestemmelse i 3, 1. pkt. Det foreslås i 3, stk. 2, at bemyndige finansministeren til at fastsætte, hvilke tjenestemænd der udnævnes af kongen. Forslaget indebærer i forhold de gældende regler i 1971-loven, at finansministerens kompetence ikke blot omfatter nyoprettede stillinger, men også de stillinger, der er nævnt i 1971-lovens 1, dvs. stillinger, der er klassificeret i lønnings- og klassificeringsloven af Endvidere indebærer forslaget, at der ikke længere skal indhentes en udtalelse fra Lønningsrådet. Der henvises til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger. Bestemmelsen i 1971-lovens 2, hvorefter der kun anvendes kongelig udnævnelse ved varig ansættelse og ved ansættelse på åremål, men ikke ved prøveansættelse, er ikke foreslået indsat i tjenestemandsloven. Spørgsmålet forudsættes reguleret administrativt i henhold den foreslåede bemyndigelse. Den foreslåede bestemmelse i 3, stk. 3, om delegation af vedkommende ministers udnævnelseskompetence svarer til den gældende bestemmelse i 3, 1. pkt. Til nr. 2, 4 og 5 Det foreslås, at begrebet»lønramme«i lov om statens tjenestemænd i Grønland erstattes af udtryk, der dækker en stillings lønmæssige placering efter såvel hidtidigt som nye lønsystemer. Det betyder, at det er stillingens»lønmæssige placering«, der skal angives i opslag, jf. den gældende lovs 5, stk. 2, og at tjenestemanden samtidig med modtagelsen af ansættelsesbrevet skal have meddelelse om stillingens»lønmæssige placering«, jf. den gældende lovs 9, stk. 2. I opregningen af disciplinære straffe for tjenstlige forseelser i den gældende lovs 24 ændres»degradation herunder nedrykning med ét eller flere løntrin inden for samme lønramme«til»degradation herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løndele Til nr. 3 og 6 Lov om åremålsansættelse er ophævet ved lov nr af 19. december 2003, og bestemmelser om åremål blev indarbejdet i lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension. Det er Finansministeriets opfattelse, at reglerne om åremålsansættelse for statens tjenestemænd i Grønland skal svare til reglerne i lov om tjenestemænd. Forslaget er i overensstemmelse hermed. Der henvises i øvrigt til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger. Til nr. 7

18 18 Forslaget vedrører aflønning af en tjenestemand, som af årsager, der ikke kan tilregnes den pågældende, overgår til en lavere lønnet stilling, som det kan pålægges vedkommende at overtage. I lov om statens tjenestemænd i Grønland 50, stk. 1, foreslås det, at der ikke længere ydes et tillæg til udligning af forskellen mellem lønnen i den nye og lønnen i den hidtidige stilling, men at tjenestemanden i stedet bevarer lønnen i den hidtidige stilling, jf. pkt i de almindelige bemærkninger. I 50, stk. 2, foreslås det at præcisere, at lønnen i den hidtidige stilling omfatter den samlede faste løn, dvs. skalaløn/basisløn, varige kvalifikationstillæg, stillingsbestemte tillæg, topcheftillæg samt funktionstillæg, hvor den funktion, der ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet. Tillæg, der er blevet ydet for funktioner, som tjenestemanden udførte i sin hidtidige stilling, men som også under ansættelsen i denne kunne have været bragt til ophør med deraf følgende bortfald af tillægget, bevares derimod ikke, medmindre tjenestemanden også i den nye stilling varetager den pågældende opgave. Løndele, der ydes som kompensation for overarbejde, merarbejde herunder (rådigheds)vagt eller arbejde på ubekvemme tidspunkter, bevares ikke, heller ikke hvis de ydes i form af faste månedlige beløb. Opgavebestemte tillæg opretholdes i det omfang, opgaven fortsat varetages, og tidsbegrænsede tillæg bevares indtil den fastsatte periodes udløb. Midlertidige kvalifikations- og funktionstillæg indgår således alene i lønnen i den periode, hvori de skulle have været ydet efter den indgåede aftale. I 50, stk. 3, foreslås det, at tjenestemanden i overensstemmelse med hidtidig praksis har krav på de anciennitetsbetingede lønstigninger, som den pågældende ville have opnået ved fortsat ansættelse i den hidtidige stilling. I 50, stk. 4, foreslås det i overensstemmelse med hidtidig praksis, at det geografisk er det nye tjenestested, der er afgørende for, hvilken løn tjenestemanden har ret til efter overgangen til den nye stilling. Dette har alene betydning i de tilfælde, hvor lønnen i den hidtidige stilling er differentieret efter stedtillægsområder eller anden geografisk opdeling. I 50, stk. 5, foreslås det, at lønnen reguleres i overensstemmelse med generelle reguleringer af tjenestemandslønninger. Den foreslåede bestemmelse i 50, stk. 6, skal sikre, at tjenestemanden i en situation, hvor vilkårene i den nye stilling bliver gunstigere end de vilkår, den pågældende har ret til som følge af bestemmelsen i stk. 1, kan vælge fuldt ud at overgå til de lønvilkår, der er eller bliver fastsat for den pågældendes ansættelse i den nye stilling. Til nr. 8 og 9 Det foreslås, at overskriften til kapitel 15 i lov om statens tjenestemænd i Grønland ændres fra»ekstraordinær tjenestefrihed m.v.«til:»tjenestefrihed m.v.«

19 19 I lov om statens tjenestemænd i Grønland 53, stk. 1, foreslås det at fjerne de tidsmæssige betingelser i den gældende bestemmelse, jf. pkt. 3 i de almindelige bemærkninger. Det forudsættes, at eventuelle konkrete tidsbegrænsninger og eventuelle andre vilkår for tilbagevenden til tjenesten fastlægges i forbindelse med, at tjenestefriheden bevilges. De foreslåede bestemmelser i 53, stk. 2-5, svarer med enkelte ændringer til de nugældende bestemmelser. I overensstemmelse med den nu gængse sprogbrug foreslås således udtrykket»tjenestetid«i stk. 3 erstattet med»arbejdstid«, og det findes overflødigt at præcisere i lovteksten, at en anmodning om nedsat arbejdstid kun kan imødekommes, hvis det er foreneligt med tjenestens tarv. Til nr. 10 I henhold til 53 c i lov om statens tjenestemænd i Grønland kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der ansættes i statens tjeneste i Grønland, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd. Ligesom i lov om tjenestemænd er det forudsat, at de pågældende udnævnes af vedkommende minister eller den, ministeren i henhold til 3 har overladt udnævnelseskompetencen til, eller af den myndighed, som i øvrigt udnævner tjenestemænd. Kapitel I i lov nr. 173 af 28. april 1971 om kongelig udnævnelse af visse tjenestemænd finder dog ikke anvendelse i disse tilfælde. Efter Finansministeriets opfattelse bør også andre personer uden dansk indfødsret end nordiske statsborgere omfattes af 53 c. Endvidere bør vilkårene for ansættelse af personer uden dansk indfødsret efter Finansministeriets opfattelse fremgå direkte af loven. Det foreslås derfor, at det i lov om tjenestemænd i Grønland fastsættes, at personer uden dansk indfødsret ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i de tilfælde, hvor personer med indfødsret ansættes som tjenestemænd. I overensstemmelse med den hidtil gældende bestemmelser foreslås det, at bestemmelserne om kongelig udnævnelse ikke finder anvendelse. Til 2 (Lov om pension til statens tjenestemænd i Grønland) Til nr (særregler om ikke-hjemmehørende tjenestemænd) blev ophævet ved lov nr. 333 af 6. juni Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse, som ikke er blevet foretaget ved lovændringerne i 1992 og Til nr. 2 Formålet med forslaget er at skabe parallelitet mellem bestemmelsen i 3, stk. 2, om medregning i pensionsalderen af ansættelse uden for Grøn-

20 20 land og bestemmelsen om pensionsalderoptjening i 4, stk. 1, i lov om tjenestemandspension. Forslaget sikrer, at tjenestemandens pensionsmæssige stilling ikke forringes som følge af, at rådighedsløn efter 32 i lov om tjenestemænd ophører ved det 65. år. Herudover er forslaget en konsekvens af, at tjenestemandslovens titel er ændret, jf. 1, nr. 1, i lov nr. 208 af 28. april 1993 om ændring af tjenestemands- og folkeskolelovgivningen m.v. Til nr. 3 Bestemmelsen i den gældende 3, stk. 4, hjemler mulighed for i pensionsalderen at medregne den tid, en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har været ansat som tjenestemand i Finland, Norge eller Sverige. Den nye pensionsoverenskomst mellem de nordiske lande af 1. juni 2001 bygger på princippet om, at optjeningslandet kun skal udbetale pension for det antal år, tjenestemanden har været ansat i optjeningslandet. Der skal derfor ikke medregnes ansættelse fra andre nordiske lande ved beregningen af pension i de enkelte lande. Hjemlen til medregning i 3, stk. 4, foreslås derfor ophævet. Den tilsvarende bestemmelse i lov om tjenestemandspension blev ophævet ved lov nr. 333 af 16. maj 2001 om ændring af lov om tjenestemandspension med ikrafttræden den 4. juli 2002, jf. bekendtgørelse nr. 541 af 28. juni Til nr. 4 Forslaget tager sigte på at ligestille forudgående ansættelse på tjenestemandslignende vilkår m.v. med ansættelse på overenskomstvilkår. Der skabes således hjemmel til efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet at medregne enhver forudgående offentlig ansættelse i pensionsalderen, hvis denne ansættelse har været forbundet med en fuldt udbygget pensionsordning. Med forslaget vil der blive skabt parallelitet til bestemmelsen i 4 a i lov om tjenestemandspension. Til nr. 5 Efter forslaget er en tjenestemands pensionsgivende løn den pensionsgivende løn på det opnåede skalatrin. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse med de ændringer, der følger af, at der ikke længere ydes tillæg i henhold til 50 i lov om statens tjenestemænd i Grønland, hvis en tjenestemand overgår til en anden stilling, hvor lønnen er lavere end i den hidtidige stilling, jf. forslaget i 1, nr. 7. Tjenestemandspensionen til en tjenestemand, der efter den foreslåede bestemmelse i 50, stk. 1, i lov om statens tjenestemænd i Grønland, bevarer lønnen i den hidtidige stilling, beregnes på grundlag af den tjenestemandspensionsgivende løn i denne stilling. Hvis tjenestemanden i henhold til den foreslåede bestemmelse i 50, stk. 6, i lov om statens tjenestemænd i Grønland, vælger at overgå til de lønvilkår, der gælder for den nye stilling, skal tjenestemandspensionen

21 21 herefter tilsvarende beregnes på grundlag af den tjenestemandspensionsgivende løn i den nye stilling. Forslaget svarer til en ændring i 5, stk. 1, i lov om tjenestemandspension, som blev gennemført ved lov nr af 19. december Der stilles herudover forslag om at tilvejebringe en hjemmel til en smidig procedure for fastlæggelse af regler om, hvordan tjenestemænd, der i fremtiden måtte blive omfattet af nye lønsystemer, i pensionsmæssig henseende henføres til skalatrinssystemet. Det foreslås, at pensionsgivende skalatrin for tjenestemænd, der aflønnes efter et lønsystem, der ikke er baseret på skalatrin, fastsættes i henhold til i lov om statens tjenestemænd i Grønland. Den pensionsmæssige status vil således skulle fastlægges ved aftale mellem finansministeren og centralorganisationerne. Med forslaget, som har en parallel i 5, stk. 1, i lov om tjenestemandspension, som blev indføjet ved lov nr af 17. december 2002, vil der i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland være taget højde for en evt. indførelse af nye lønsystemer i Grønland. Til nr. 6 Efter den gældende formulering af 6, stk. 2, kan det i forbindelse med ansættelse som tjenestemand bestemmes, at ansættelse inden for et nærmere fastsat tidspunkt ikke giver ret til kvalificeret svagelighedspension, hvis afsked finder sted som følge af en lidelse, der allerede var konstateret ved ansættelsen. Den foreslåede ændring af formuleringen svarer til den gældende formulering af 7, stk. 2, i lov om tjenestemandspension, som blev indføjet ved lov nr. 447 af 30. juni Fra 1992 overgik staten fra individuel helbredsbedømmelse til udlevering af et generelt pensionsforbehold ved ansættelsen. Finansministeriet finder, at der også i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland bør indføjes en udtrykkelig hjemmel for Finansministeriet som pensionsgiver til at tage et sådant generelt pensionsforbehold, som afspejler denne praksis. Der skabes herved også mulighed for at undlade at bevilge kvalificeret svagelighedspension, ikke kun når tjenestemanden afskediges på grund af en lidelse, der er konstateret ved ansættelsen, men også hvis Finansministeriet i tilfælde af afsked inden for de første 10 års ansættelse kan dokumentere, at afskedigelsen er begrundet i en følgesygdom af en risikofaktor, der er lægeligt konstateret på ansættelsestidspunktet. I 6, stk. 3, foreslås en mindre justering af betingelserne for undtagelsesvist at yde kvalificeret svagelighedspension, selv om tjenestemanden er fyldt 60 år, jf. tilsvarende ændring i 7, stk. 3, i lov om tjenestemandspension, som blev gennemført ved lov nr af 17. december Undtagelsesbestemmelsen bliver typisk blive anvendt i tilfælde, hvor en i forhold til aldersgrænsen for sen afgørelse skyldes forhold, som ikke kan lægges tjenestemanden til last. Til nr. 7

22 22 Der stilles i 10, stk. 1 og 2, forslag om at ændre de gældende betingelser for ret til ægtefællepension. Bestemmelsen om ægteskab på dødslejet foreslås erstattet af en bestemmelse om, at den efterlevende ægtefælle har ret til ægtefællepension, hvis ægteskabet blev indgået mindst 3 måneder før dødsfaldet. Denne betingelse finder dog ikke anvendelse, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom (eksempelvis meningitis) indtruffet efter at ægteskabet er indgået. Herved indføres en administrativ forenkling, der afskaffer nødvendigheden af at forelægge sager om ægteskab på dødslejet for Helbredsnævnet. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for en række af de øvrige arbejdsmarkedspensionsordninger. Det foreslås samtidig at hæve aldersgrænsen for tjenestemandens alder ved ægteskabets indgåelse fra 60 til 65 år. Herved bringes bestemmelsen på linje med tilsvarende bestemmelser i de fleste øvrige arbejdsmarkedspensionsordninger. I 10, stk. 3, foreslås formuleringen af den gældende dispensationsbestemmelse i 10, stk. 2, ændret som konsekvens af forslaget i 10, stk. 1. Adgangen for finansministeren til efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet at dispensere fra betingelserne for ret til ægtefællepension, hvis ægtefællerne tidligere har været gift med hinanden, udvides hermed til også at omfatte tilfælde, hvor ægteskabet er indgået inden for 3 måneders grænsen (på dødslejet), Med de stillede forslag bringes bestemmelserne på linje med de tilsvarende bestemmelser om ægtefællepension i 11, i lov om tjenestemandspension, som blev gennemført ved lov nr. 447 af 30 juni 1993, dog bortset fra at kravet om 3 års pensionsalder som betingelse for ret til ægtefællepension opretholdes. (Skal dette uddybes?) Til nr. 8 I 1, nr. 3, stilles forslag om, at 7 ophæves som følge af, at lov om åremålsansættelse blev ophævet ved lov nr af 19. december Ved samme lov blev bestemmelserne om pension til åremålsansatte indarbejdet i lov om tjenestemandspension. Det foreslås derfor tilsvarende, at bestemmelserne om pension til åremålsansatte indarbejdes i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland. Højeste pension ved pensionering fra åremålsansættelsen i 15 a, stk. 3, er pensionen beregnet på baggrund af slutlønnen og 37 års pensionsalder. Bestemmelserne svarer i det hele til åremålsbestemmelserne i lov om tjenestemandspension. Til nr. 9 Forslaget indebærer, at bestemmelserne om ægtefællepension efter opsat pension i 20, stk. 4, med hensyn til tidspunktet for indgåelse af ægteskab og tjenestemandens alder bringes i overensstemmelse med forslaget i nr. 7, så betingelserne for udbetaling af opsat ægtefællepension bringes på linje med betingelserne for ret til ægtefællepension i 11 i lov om tjenestemandspension.