Mestre i mad & sundhed Et øjebliksbillede af Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges profession anno 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mestre i mad & sundhed Et øjebliksbillede af Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges profession anno 2012"

Transkript

1 Mestre i mad & sundhed Et øjebliksbillede af Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges profession anno 2012

2

3 Mestre i mad & sundhed et øjebliksbillede af Kost-, Ernærings- og Sundhedsfagliges profession anno 2012

4 4 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord ved formand Ghita Parry Rapportens målgruppe Læsevejledning Indledning Formål Professionen i jomfrueligt land KES-faglige i et krydspres Kost-, ernærings og sundhedsfagliges profession under udvikling Rapportens teoretiske, analytiske og metodiske afgrænsning Konklusion Kapitel 1: Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges genstandsfelt Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige arbejdsfelter Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige arbejdsopgaver Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige arbejdspladser og borgerunivers Kapitlets hovedpunkter Kapitel 2: Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges udførelse af arbejdet Praksis som tingsliggørende og deltagende arbejdsprocesser Strategisk, administrativ & operationel ledelse Sundhedsfremme & forebyggelse Behandling & vejledning Professionel forplejning Kapitlets hovedpunkter

5 5 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Kapitel 3: Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges kernekompetencer Kapitlets hovedpunkter Kapitel 4: Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges professions kerneværdier (Hovedantagelser) Faglig stolthed Borger- og patientorienteret praksis Ansvarlighed Professionalisme Kvalitetsbevidsthed Kapitlets hovedpunkter Kapitel 5: Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges omverden Hvordan kost-, ernærings- og sundhedsfaglige mener omverdenen ser på professionen Hvordan omverdenen ser på den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession Kapitlets hovedpunkter Kapitel 6: Anbefalinger for det fremadrettede professionsarbejde Litteraturliste Bilag 1 Uddannelser i den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession og eksempler på funktionstitler Bilag 2 Undersøgelsesdesign Bilag 3 Terminologi Bilag 4 Begrebsafklaring

6 6 Forord ved Formand Ghita Parry Vi sætter den faglige overligger højt Vores profession som kost-, ernærings- og sundhedsfaglige er ganske bred: Vi har forskellige uddannelser, vi arbejder under forskellige rammer og arbejdsgivere og med forskellige udfordringer. Men gennem vores fag og arbejde går en rød tråd i form af fælles kompetencer og værdier, som samler os: Vi er professionelle omsorgsgivere og ernæringseksperter. To roller, som bygger på evidens, viden og erfaring i arbejdet med borgerne. Det er nu kortlagt med denne professionsrapport om fagets kerne og identitet, som et utal af Kost & Ernæringsforbundets medlemmer har bidraget til resultatet af - gennem interviews, fokusgrupper, i debatter og workshops på medlemsmøder. Vi har haft spotlightet rettet indad for at afdække, hvem vi er, hvad vi laver og hvad vores mål, værdier og kompetencer består af. Vi har drøftet, hvor vi kommer fra, og hvor vi gerne vil hen og vi har givet os lov til at tale om os selv på en ny måde. Det har givet et uvurderligt bidrag, som blandt andet slår fast, at vores arbejdes kerneværdier bygger på faglig stolthed, fokus på borgere og patienter, ansvarlighed, professionalisme og kvalitetsbevidsthed. Rapporten identificerer vores to roller som professionelle omsorgsgivere og ernæringseksperter. Ekspertrollen bygger på evidensbaseret viden, screeningsmetoder og ernæringsmæssige byggesten i arbejdet i tæt samspil med borgerne. Gennem vejledning og rådgivning får borgeren viden og handlekompetence til at tage vare på og ansvar for egen sundhed og livskvalitet. I rollen som professionel omsorgsgiver sætter vi målrettet og bevidst borgeren i centrum med nærvær og forståelse for den enkeltes behov og forventninger. Vi bruger vores brede videns- og erfaringsniveau til at tage udgangspunkt i den sundheds- eller sygdomstilstand, den enkelte borger besidder, ligesom vi tager udgangspunkt i målgrup-

7 7 Forord ved Formand Ghita Parry pens sociale og kulturelle ressourcer. Gennem dialog, brugerundersøgelser og tværfaglig kontakt samarbejder vi med kolleger på feltet og tilpasser løbende vores ydelser. Og gennem professionel ledelse udvikler vi løbende vores bidrag inden for sundhedsfremme og forebyggelse, rådgivning og behandling samt mad- og måltidsfremstilling. Vores bidrag til social- og sundhedsvæsenet gør os til nøglespillere i velfærdssamfundet, hvor vi er med til at skabe rammerne for høj kvalitet og effektivitet. Det sker med professionel forplejning, sundhedsfremme, forebyggelse, rådgivning og behandling områder, som samlet set handler om at sikre et højt niveau i folkesundheden, og som står højt på den politiske dagsorden. Vores samarbejdspartnere i offentlige instanser og private virksomheder anerkender os for vores faglige stolthed, vores tværfaglige samarbejde og for at være gode madhåndværkere. Men de mener også, at vi kan blive endnu bedre til at gøre opmærksom på os selv. Derfor er det vores mål, at denne rapport og den viden, vi har opsamlet om professionen og dens identiet, kan klæde os alle endnu bedre på til at tale om vores fag på en professionel måde - med de begreber, kompetencer og værdier, som knytter sig til det. Vi har god grund til at være stolte af, hvem vi er, og hvad vi kan. Vi har meget høje ambitioner for vores profession og ønsker at bidrage til at fremme sundheden og øge livskvaliteten hos dem, vi har med at gøre i vores daglige arbejde. Dette gode budskab vil vi fremadrettet arbejde ihærdigt på at sprede i et tæt samspil med både medlemmer og samarbejdspartnere. Ghita Parry formand for Kost & Ernæringsforbundet

8 8 rapportens målgruppe Rapportens målgruppe Rapportens målgruppe er først og fremmest kost-, ernærings- og sundhedsfaglige (KESfaglige), der vil kende fagets professionsidentitet og kernefaglighed. Rapporten danner baggrund for at diskutere fag og profession på et nyt grundlag. Rapporten følges op med materialer og dialogmøder, der sætter medlemmerne i stand til at forholde sig til nye måder at diskutere og italesætte sig selv og professionen på. Rapporten og den viden, der er høstet undervejs i arbejdsprocessen, har også været udgangspunkt for at udarbejde et brandingkoncept, der skal være med til at sætte KES-fagliges kompetencer og kernefaglighed på dagsordenen både for den enkelte og for omverdenen. Rapporten vil fremadrettet blive brugt som baggrund for faglige tiltag, blandt andet projekter, undersøgelser og kompetenceudvikling. Rapporten er også relevant for professionens elever, studerende og undervisere, der gerne vil opnå viden om professionsidentitet og kernefaglighed. Og for dem, som har lyst til at bruge rapporten som vidensgrundlag for fremtidige undersøgelser af det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige fag. Rapportens sekundære målgruppe er arbejdsgivere inden for kost, ernæring og sundhed, da rapporten øger kendskabet til professionen og derved til fremtidige medarbejdere og deres kompetencer. Andre samarbejdspartnere og professioner kan gennem rapporten få indblik i KES-fagliges arbejde og værdipraksis. Dette kan være med til at styrke det flerfaglige samarbejde og kvalitetssikre produkter både på hospitaler, i primærsektoren og i den offentlige og private forplejning.

9 9 læsevejledning Læsevejledning Rapporten starter med en Indledning, hvor læseren præsenteres for professionsidentitet og kernefaglighed og væsentligheden i at undersøge netop dette hos kost-, ernæringsog sundhedsfaglige. Indledningen afsluttes med undersøgelsens teoretiske og metodiske grundlag. Herefter følger Konklusionen, som opsummerer den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige professionsidentitet og kernefaglighed. Kapitel 1, Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges genstandsfelt. Her forklares fire arbejdsfelter, som professionens medlemmer arbejder indenfor. Disse fire er Strategisk, administrativ og operationel ledelse, Sundhedsfremme og forebyggelse, Behandling og vejledning samt Professionel forplejning. I disse felter foreligger arbejdsopgaver, som er ens for professionen. Opgaverne består af Strategi, Mål & økonomi, Planlægning, Implementering & gennemførelse samt Evaluering & opfølgning. Til sidst i kapitlet beskrives professionens arbejdspladser og det borgerunivers, som professionens medlemmer møder i deres hverdag. Kapitel 2, handler om Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges udførelse af arbejdet. I den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession er der fælles forståelser for og tilgange til, hvordan arbejdet organiseres og udføres. Kapitlet tager udgangspunkt i hvert af de fire arbejdsfelter, hvor KES-fagliges arbejdsfunktioner skildres. Her præsenteres de to kompetencer tingsliggørelse og deltagelse, som professionens medlemmer bruger, når de udfører deres arbejde. Kapitel 2 lægger ud med at analysere, hvordan professionens ledere udfører deres arbejde ved at tage udgangspunkt i de arbejdsfunktioner, der vedrører netop dette arbejdsfelt. På samme måde analyseres sundhedsfremme-, forebyggelses-, behandlings- og forplejningsprofessionelles måde at arbejde på. I kapitel 3, skildres Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges kerneværdier (hovedantagelser). Professionens medlemmer udfører deres arbejde ved at trække på en række hovedantagelser, som er forbundet med vaner, værdier, rutiner, erfaringer og normer, der tilsammen skaber en fælles forståelsesramme for professionen. Professionens kerneværdier fortæller noget om de idealer, professionens medlemmer arbejder ud fra, og de fortæller om, hvad der giver størst mening i professionens professionelle arbejde. Professionens fem fælles kerneværdier er: Faglig stolthed, Borger- og patientorienteret praksis, Ansvarlighed, Professionalisme og Kvalitetsbevidsthed. I kapitlet analyseres alle fem værdier ud fra, hvordan medlemmerne italesætter og forstår værdierne, og ud fra, hvordan værdierne omsættes til praksis i arbejdet.

10 10 læsevejledning Kapitel 4, indeholder en opsummerende beskrivelse af Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges kernekompetencer, blandt andet hvilke arbejdsprocesser, der er tingsliggørende og deltagende, og hvordan de dominerer i professionens udførelse af arbejdet. Kapitel 5, byder på en analyse af Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges omverden med dens holdninger til og oplevelser af den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession. Omverdenen er KES-fagliges samarbejdspartnere i det tværfaglige arbejde, og deres indtryk af professionens arbejde skildres med udgangspunkt i værdierne: Faglig stolthed, God til sit håndværk samt Tværfaglighed. Kapitel 6, Anbefalinger for fremadrettet professionsarbejde, afslutter professionsidentitetsrapporten. Her opstilles en række anbefalinger for fremtidens professionsudvikling. Nogle af anbefalingerne er afledt direkte af professionsundersøgelsen blandt forbundets medlemmer, mens andre af anbefalingerne udspringer af den bredere kontekst omkring professionen.

11 11 indledning Indledning Denne rapport præsenterer et øjebliksbillede af Kost-, Ernærings- og Sundhedsfagliges (KES-faglige) profession 1 anno Rapporten udgør resultatet af Kost & Ernæringsforbundets professionsundersøgelse, som er gennemført i perioden maj maj Undersøgelsen er sat i værk på baggrund af en kongresbeslutning om at sætte spot på medlemmernes særlige bidrag og gøre professionens uddannelser og jobs attraktive, anerkendte og respekterede. Ønsket har derudover været at fremme den faglige stolthed og arbejde på at skabe et højt omdømme for professionen. Der opleves i mange tilfælde en udbredt mangel på anerkendelse af de KES-fagliges bidrag både i forhold til det daglige arbejde og i forhold til den rolle, den KES-faglige spiller i arbejdet med sundhedsfremme. Det er ikke klart i den brede offentlighed og måske heller ikke blandt arbejdsgivere, samarbejdspartnere og professionens medlemmer selv hvordan KES-faglige gør en forskel for borgere, patienter og befolkningsgrupper. Undersøgelsen er blevet til via kvalitative studier samt løbende dialog med og involvering af omkring 800 af professionens medlemmer og repræsentanter for professionens samarbejdspartnere. Dialogprocessen har haft til hensigt at diskutere resultater undervejs og sikre, at medlemmer kunne genkende sig selv og de grundlæggende beskrivelser af professionen. Udover disse verificeringsfunktioner har det været vigtigt at synliggøre udbyttet for det enkelte medlem og løbende anspore alle til at reflektere over den forskelligartede og mangfoldige faglighed, som professionens medlemmer repræsenterer. Det har været hensigten at give professionens medlemmer mulighed for at lære hinanden bedre at kende på tværs af uddannelser og arbejdsfelter og at styrke alle i at kunne italesætte deres profession. Håbet er, at en fornyet faglig og konstruktiv dialog kan bidrage til fremover at udvikle professionen på en gunstig måde. Formål Formålet er at skabe et fælles sprog, der muliggør en dialog om vores kernefaglighed og virkefelter. Det er hypotesen, at når vi har et fælles sprog, bliver vi i stand til at forme den måde, vi tænker og taler om vores fag på. Det fælles sprog er udgangspunktet for at tale identitet. Sproget har stor betydning for vores selvopfattelse og vores måde at agere fagligt på. Det har også været vigtigt at udvikle en fælles ramme for at kunne forholde os overordnet til vores fag. Vi har været interesserede i at finde mønstre, der kunne bidrage til øget indsigt og gøre forcer og udfordringer tydelige. Vi har haft fokus på at beskrive og gøre de grundlæggende 1 / Definition af Profession: I snæver forstand bruges betegnelsen om et erhverv, hvis udøvere har baggrund i en bestemt formel uddannelse, der giver dem faglig autoritet og status. En profession er i denne forstand kendetegnet ved faglige normer og standarder for veludført arbejde og i nogle tilfælde også ved en professionel etik. I bred forstand det arbejde, som en person lever af eller er uddannet til at udføre. Kilde:

12 12 indledning funktioner, strukturer og systemer, som medlemmene færdes i, tydelige. Professionen i jomfrueligt land Hidtil har vi på mange måder været i jomfrueligt land, hvor faglig og samfundsmæssig udvikling har ført til et fragmenteret billede af, hvem vi er, og hvordan vi beskriver professionen. Dette fragmenterede billede åbner for mange fortolkninger, som ikke nødvendigvis er fremmende for professionen og dens sammenhængskraft. Det har ikke været vores hensigt at lave en udtømmende beskrivelse, men derimod at analysere os frem til professionens vigtigste kendetegn. Undersøgelsens mål er at bidrage til øget bevidsthed om kernefaglighed og professionsidentitet og ad den vej skabe grundlaget for fælles forståelse og faglig dialog om, hvem kost-, ernærings- og sundhedsfaglige er, hvor vi arbejder, hvordan vi arbejder, hvilke fælles værdier, professionen har, og hvilke kerneopgaver, vi løser i vores daglige virke til gavn for danskernes sundhed og trivsel. Undersøgelsen følger en tendens, hvor faglige organisationer i det seneste årti har arbejdet målrettet med at synliggøre og fortælle, hvordan deres medlemmer bidrager kvalificeret til det danske samfund og dermed er uundværlige. En tendens, der især udspringer af det pres, fagligheden sættes under på grund af de store krav til kvalitet, individuelt fokus og central styring samt stigende standardisering, produktivitetsudvikling og effektivisering. KES-faglige i et krydspres Ændringer i sundhedsopfattelsen og samfundets ændrede krav og forventninger til professionens arbejde danner et krydspres om professionens medlemmer. Der er i dag langt større fokus på forebyggelse og sundhedsfremme end nogensinde før. KES-fagliges jobfunktioner indebærer i dag mange og forskelligartede funktioner og arbejdsopgaver, som foregår i tæt samarbejde med borgere og tværfaglige arbejdsfællesskaber. Det ændrer uvilkårligt de gængse arbejdsmønstre og stiller nye krav til kompetencer samt til måden, opgavernes udføres på, og til det resultat, de afstedkommer. Professionens arbejdsfelter udfordres: For det første af centralstyrede standardiseringer, øgede krav om effektivitet og dokumentation, ny teknologi, bedre muligheder for at transportere fødevarer og måltider over lange afstande, brugertilfredshedsmålinger med videre. Øget standardisering af arbejdsopgaver mindsker erfaringsmæssigt ikke behovet for faglige kompetencer. Samtidig udfordrer den øgede standardisering den enkeltes forståelse for, hvordan KES-faglige udfylder de faglige roller bedst muligt og

13 13 For at besvare rapportens problemformulering: Hvad er kost-, ernærings- og sundhedsfagliges professionsidentitet og kernefaglighed? bruges et kvalitativt design med observation, interviews og fokusgruppeinterview som metoder til indsamling af empiri 2. Undersøgelsen bygger på en teori, som definerer, at professionen skabes gennem praksis genindledning opnår succes i opgaveløsningerne. For det andet presses professionen af en ændret sundhedsopfattelse samt af forventninger til og ønsker om, at der professionelt drages omsorg for den enkelte eller for specifikke målgrupper. Det handler ikke længere om diffusion af viden, hvor en modtager får viden fra en kvalificeret afsender om for eksempel korrekt ernæring. Det handler i stedet om at inddrage den enkelte borger eller en konkret målgruppe - og om dialog mellem afsender og modtager frem for monolog. Det handler om empowerment og om at myndiggøre både den enkelte borger og konkrete befolkningsgrupper, så de kan tage vare på sig selv og få kompetencer til at handle og ændre adfærd for at støtte eller forbedre egen sundhedstilstand. Sagt på en anden måde mener man ikke længere, at diffusion af viden kan give handlekompetencer til en varig adfærdsændring, men at borgeren eller befolkningsgruppen skal involveres og inddrages, før de får de nødvendige handlekompetencer. For det tredje udfordres professionen af øgede krav om samarbejde omkring borgeren for at sikre en helhedsindsats. Det kræver samarbejde på tværs af sektorer, fokus på fælles standarder og fleksibilitet i opgaveløsningen, for eksempel via brug af kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer med videre. Indefra presses professionen af ikke at være tydelig og præcis i kommunikationen af de KESfaglige kernekompetencer. Kost- ernærings og sundhedsfagliges profession under udvikling Faget ændrer sig selv indefra. Dels i forhold til, hvilke og hvor mange arbejdsfunktioner, der er indeholdt i de KES-fagliges arbejdsområder. Dels i forhold til, hvorledes god og professionel ledelse forventes udlevet. Og dels i forhold til, hvordan KES-faglige for eksempel skal interagere i forhold til borgerne og sikre optimal behandling, professionel omsorg i plejen, sundhedsfremmende kommunikation, forebyggende aktiviteter, veltilberedt og velsmagende forplejning og vellykkede måltider via et professionelt værtskab. Rapportens teoretiske, analytiske og metodiske afgrænsning 2 / Se bilag 2 for opbygningen af undersøgelsen (bilag 2: Undersøgelsesdesign). 3 / Tager udgangspunkt i en erkendelsesteoretisk socialkonstruktivisme, hvor fokus primært er den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed, frem for den fysiske (Fuglsang og Olsen 2004:352f).

14 14 indledning nem handling 3. I denne rapport er der fokus på, hvordan professionens medlemmer oplever og beskriver deres virkelighed, både set ud fra den måde, de oplever hverdagen på, og ud fra, hvordan deres fag indgår i en samfundsmæssig kontekst. Professionen påvirkes både af interne og eksterne faktorer, for eksempel politiske beslutningstagere og teknologiudvikling. I denne rapport berøres de eksterne faktorer kun i det omfang, de bringes på banen af medlemmerne selv. Det er altså væsentligt at indkredse, hvordan professionens medlemmer handler, og hvordan de beskriver deres fag, for at finde frem til professionsidentiteten og kernefagligheden. Til det bruges to teoretikere, Steen Wacherhausen 4 og Etienne Wenger 5 (Wackerhausen 2011) (Wenger 2004). I rapporten anvendes en analysemodel, der er udviklet med inspiration fra Steen Wackerhausen og Etienne Wenger. For at belyse professionsidentiteten er tre forhold særligt afgørende at beskrive: Professionens genstandsfelt, professionens måde at udføre arbejdet på og professionens værdier (hovedantagelser). Professionens genstandsfelt: Professionens medlemmer har deres eget genstandsfelt, hvori der udføres bestemte arbejdsopgaver. Her analyseres arbejdsfelter samt arbejdsopgaver. Professionens udførelse: Måden, professionens medlemmer udfører deres arbejdsopgaver i genstandsfeltet på og forholder sig til, hvordan det er påvirket af handlingsmønstre og hovedantagelser, der er karakteristiske for professionen. Her analyseres arbejdsfunktioner, arbejdsmetoder, begreber, redskaber, handlinger og viden. Professionens værdier (hovedantagelser): De vaner, værdier, normer og rationaler, der ligger bag mange af de måder, KES-faglige udfører arbejdet på. Her analyseres normer, vaner og værdier. I analysen af udførelsen bruges adfærdsteoretiker, Etienne Wengers teori om tingsliggørelse og deltagelse. Tingsliggørelse handler om at omforme abstrakte fænomener og erfaringer til materielle og immaterielle objekter. Her er KES-fagliges måder at udføre arbejdet tingsliggørende ved, at arbejdsgange og opgaveløsninger er beskrevet og retningsgivet ved hjælp af standarder, vejledninger, skemaer og manualer (Wenger 2004:73ff). Tingsliggørelse er en måde at håndtere det faglige på og blive enige om faglige retningslinjer. Det skaber på den ene side stor forudsigelighed og fælles forventningsafstemning i forhold til, hvordan arbejdet skal udføres. På 4 / Steen Wacherhausen er forsker i professionskultur og identitet (Wackerhausen 2011). 5 / Etienne Wenger er adfærdsteoretiker (Wenger 2004).

15 15 indledning den anden side skaber det også en automatisering, hvor faglige vurderinger minimeres, da de indlejres i rutiner. Professionens medlemmer udfører også deres arbejde igennem deltagelse. Karakteristisk for arbejdsprocessen er, at KES-faglige deltager i sociale relationer, hvor de KESfaglige vurderer og forhandler deres faglige betragtninger og meninger med forskellige aktører (Wenger 2004: 70ff). Deltagelse er de situationer, hvor professionens medlemmer oplever, at fagligheden virkelig sættes i spil, for eksempel når en specifik løsning skal findes i samarbejde med faglige kolleger, tværfaglige samarbejdspartnere og borgere.

16 16 konklusion Konklusion KES-fagliges professionsidentitet er kendetegnet ved et genstandsfelt som er ledende, forebyggende, sundhedsfremmende, behandlende, vejledende og forplejende, ernærings- og sundhedsfagligt arbejde, målrettet samfundets borgere. KES-fagliges udførelse af arbejdet er karakteriseret ud fra professionens fire arbejdsfelter: Strategisk, administrativ og operationel ledelse, Sundhedsfremme og forebyggelse, Behandling og vejledning samt Professionel forplejning. Der udføres strategisk, administrativt og operationelt ledelsesarbejde, hvor mål og visioner forhandles. Der udføres sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og vejledende arbejde, som er målrettet den enkelte borger eller en målgruppe af borgere. Sidst, men ikke mindst udføres professionel forplejning, hvor der hver dag produceres og serveres sunde og målrettede måltider. Uafhængigt af arbejdsfelter, arbejdsopgaver samt arbejdsfunktioner indgår KES-faglige således i et praksisfællesskab, hvor arbejdsudførelsen tager afsæt i borgeren eller befolkningsgruppen. Der arbejdes med ledelse, sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, vejledning og forplejning i forhold til målgruppens sundhed, sygdom, livsstil, næringsbehov samt madvaner, måltidsvaner og måltidspræferencer. Til at udføre arbejdet bruger KES-faglige kompetencerne tingsliggørende og deltagende arbejdsprocesser. Tingsliggørende arbejdsprocesser fylder mindst i KES-fagliges udførelse af arbejdsopgaver. Forskellige standarder, skemaer og vejledninger anvendes, eksempelvis ved udførelsen af næringsberegning af måltider samt ved opretholdelse af fødevaresikkerheden via hygiejne og egenkontrol. Det deltagende arbejde fylder mere i den KESfagliges praksis, hvor man ved fortolkninger og vurderinger skaber en sammenhæng og forståelse for arbejdet. KES-faglige indgår for eksempel i dialog med lokalpolitikere om rammebetingelserne for kost-, ernærings- og sundhedsfagligt arbejde, med borgeren og tværfaglige samarbejdspartnere i behandling, vejledning eller formidling samt med kolleger om madens kulinariske og sensoriske kvalitet. Dette deltagende arbejde betragter KES-faglige som det mest meningsog betydningsfulde arbejde. Her bruger de fagligheden og oplever at være uundværlige. KES-fagliges kernekompetencer ligger i at vejlede, behandle og forpleje borgeren i forhold til ernærings-, sundheds- og sygdomstilstand, formidle kost-, ernærings- og sundhedsfaglig viden og være ansvarlig for sundhedsindsatser og næringskorrekte, veltilberedte og velsmagende måltider for at vedligeholde og optimere borgerens og befolkningsgruppernes sundhed og livskvalitet. Fem grundlæggende værdier former KESfagliges praksis: Faglig stolthed, Borger- og

17 17 konklusion patientorienteret praksis, Ansvarlighed, Professionalisme og Kvalitetsbevidsthed. Disse værdier skaber en fælles forståelsesramme for professionen og arbejdet. Faglig stolthed rummer viden, kompetencer og erfaring om kost, ernæring og sundhed samt udførelse af godt madhåndværk. KES-faglige udviser faglig stolthed, som dog skal forbedres for at opnå større synlighed og anerkendelse for fagligheden. Værdien borger- og patientorienteret praksis handler om kendskabet til borgerens sundheds- og sygdomstilstand, ressourcer, behov og præferencer. Her er målet at kunne give optimal behandling, vejledning, formidling eller måltidsoplevelse. Ansvarlighed handler om, at professionens medlemmer har ansvaret for, at hele køkkenorganisationen fungerer, ansvaret for at borgerens sundhed fremmes og sygdomme forebygges og ansvaret for at være i besiddelse af nyeste viden, samt at borgeren får serveret sunde og velsmagende måltider hver dag. Værdien professionalisme dækker over at være i besiddelse af og udstråle faglig stolthed og menneskelige egenskaber. Det handler om at kunne bevare overblikket i stressede situationer og arbejde ud fra optimale norm- og regelsæt, så borgeren får den optimale behandling, vejledning og forplejning. Kvalitetsbevidsthed handler om, at der behandles, vejledes og forplejes næringskorrekt mad tilpasset målgruppen, at den kulinariske og sensoriske kvalitet samt anretning og servering er i top, og at fødevaresikkerheden overholdes. Sidst men ikke mindst tænkes der på formidling af evidensbaseret viden i forbindelse med kvalitetsbevidsthed. KES-fagliges samarbejdspartnere omtaler professionens medlemmer med mange positive ord og fremhæver professionens kernekompetencer som faglig stolthed, tværfaglighed og godt madhåndværk. Dog italesætter omverdenen også et manglende kendskab til professionen, som betyder, at professionens medlemmer ikke altid anerkendes af omverdenen for det store arbejde, de udfører. For at tilvejebringe denne manglende anerkendelse anbefaler omverdenen, at kreativitet og innovation hos KES-faglige skærpes. De anbefaler også, at professionens medlemmer er mere synlige i den offentlige debat og viser deres faglige stolthed frem.

18

19 Kapitel 1 Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges genstandsfelt

20 20 Figurbeskrivelse af arbejdsfelt og arbejdsfunktioner Figur 1. Figuren viser fire centrale arbejdsfelter, som favner hele professionen, og som er vist her med hver sin farvede cirkel: Den fællesmængde, hvor de fire arbejdsfelter lapper over hinanden, udgør fagets kernekompetencer, som er fælles for alle kost-, ernærings- og sundhedsfaglige. Professionens kernekompetencer Figurforklaring Strategisk, administrativ & operationel ledelse Sundhedsfremme & forebyggelse Behandling & vejledning Professionel forplejning Arbejdsfeltet med arbejdsfunktioner KES-faglige kernekompetencer arbejdsfunktionerne Evaluering & opfølgning Implementering & gennemførelse Planlægning Strategi, Mål & Økonomi

21 21 kapitel 1. Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges genstandsfelt Kost-, ernærings- & sundhedsfagliges genstandsfelt Enhver profession er kendetegnet ved at have sit særlige genstandsfelt. Eller i det mindste karakteriseret ved en særlig tilgang til et genstandsfelt, som i et vist omfang er fælles for flere professioner (Wackerhausen 2011:31). Dette kapitel beskriver professionens brede genstandsfelt, som udgør de rammer, hvori KES-faglige dagligt anvender deres arbejdsmetoder og udfører deres bestemte arbejdsopgaver. Professionens genstandsfelt er overordnet set karakteriseret ved arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling samt professionel forplejning og strategisk, administrativ og operationel ledelse af KES-faglige opgaveløsninger. Den kost-, ernæringsog sundhedsfaglige profession har viden om og forståelse for borgerens eller befolkningsgruppers ernærings- og sundhedsmæssige behov samt deres sociale og kulturelt betingende præferencer og forventninger. KES-faglige varetager ledelsesmæssige, strategiske, administrative, operationelle og koordinerende opgaver inden for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. De behandler med diæter og ernæringsterapi og vejleder, instruerer og formidler om sund livsførelse. Professionens medlemmer videregiver, bruger viden om og forståelse for fødevarers komplekse sammensætning. Helt praksisnært organiserer, kombinerer, tilbereder og serverer KES-faglige målgruppetilpassede, attraktive og sunde måltider. Professionens medlemmer udfylder altså flere roller, hvor ernæringsekspertise, vejledning og omsorg er kendetegnende i det ernærings- og sundhedsarbejde, der udføres. Inden for professionen indgår KES-faglige som eksperter med forskelligartede kompetencer - fra alment kost-, ernærings- og sundhedsfaglig indsigt, forståelse og overblik til specialistniveau på helt specifikke områder, for eksempel palliativ ernæring, diætbehandling, sundhedskommunikation, menuplanlægning, kulinarisk sensorik, egenkontrol, fødevareindkøbsaftaler, fødevareteknologi, måltidsværtskab med mere. Ansvarligt, fagligt og tværfagligt samarbejde om opgaveløsning betragtes som forudsætningen for at kunne lykkes med det professionelle KESfaglige arbejde og opgaveløsning.

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Uddannelser Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Mestre i mad & sundhed I den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession arbejder vi i alle dele af den offentlige og private sektor. Vi vejleder, rådgiver

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant?

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne - I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Strategiske indsatsområder 2013-16. Vedtaget på kongressen, maj 2013

Strategiske indsatsområder 2013-16. Vedtaget på kongressen, maj 2013 Strategiske indsatsområder 2013-16 Vedtaget på kongressen, maj 2013 1 Kost, ernæring og sundhed: En hjørnesten i velfærdssamfundet Kost, ernæring og sundhed udgør nogle af velfærdssamfundets vigtigste

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Profil af ernæringsassistenten

Profil af ernæringsassistenten Profil af ernæringsassistenten Indholdsfortegnelse Indledning Faglige kompetencer Rådgivning, vejledning og samarbejde Personlige kompetencer Indledning Formålet med profilen er at beskrive de ansvarsområder,

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses. Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Kost & Ernæringsforbundet November 2013

Stillings- og personprofil. Direktør Kost & Ernæringsforbundet November 2013 Stillings- og personprofil Direktør Kost & Ernæringsforbundet November 2013 Opdragsgiver Kost & Ernæringsforbundet Adresse Kost & Ernæringsforbundet Holmbladsgade 70 2300 København S Tlf.: 31 63 66 00

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

MÅLTIDSAKADEMIETS MÅL

MÅLTIDSAKADEMIETS MÅL BAGGRUND Ældre- og Handicapforvaltningen laver hver dag mad for ca. 2000 borgere i plejeboliger, levebo-enheder og private hjem. Maden skal være indbydende, velsmagende, sund og af og til også lidt udfordrende.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

De syv ledelseskompetencer. Medarbejdernes rolle i god ledelse

De syv ledelseskompetencer. Medarbejdernes rolle i god ledelse De syv ledelseskompetencer Medarbejdernes rolle i god ledelse Vi spiller hinanden gode - medarbejderens rolle Her er Ledelseskæden suppleret med medarbejderens rolle. Beskrivelsen er en inspiration til

Læs mere

Med dette ledelsesgrundlag sættes rammerne for, hvad der er god ledelse i Høje-Taastrup Kommune.

Med dette ledelsesgrundlag sættes rammerne for, hvad der er god ledelse i Høje-Taastrup Kommune. LEDELSESGRUNDLAG Med dette ledelsesgrundlag sættes rammerne for, hvad der er god ledelse i Høje-Taastrup Kommune. Ledelse i Høje-Taastrup Kommune hviler på kommunens fire værdier: Helhed Ledere i Høje-Taastrup

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Medarbejderprofilen er inddraget i samme oversigt som lederprofilerne her er hovedvægten på ns deltagelse i opnåelse af målet indenfor hver lederkompetence. Tekst

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere