Mestre i mad & sundhed Et øjebliksbillede af Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges profession anno 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mestre i mad & sundhed Et øjebliksbillede af Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges profession anno 2012"

Transkript

1 Mestre i mad & sundhed Et øjebliksbillede af Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges profession anno 2012

2

3 Mestre i mad & sundhed et øjebliksbillede af Kost-, Ernærings- og Sundhedsfagliges profession anno 2012

4 4 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord ved formand Ghita Parry Rapportens målgruppe Læsevejledning Indledning Formål Professionen i jomfrueligt land KES-faglige i et krydspres Kost-, ernærings og sundhedsfagliges profession under udvikling Rapportens teoretiske, analytiske og metodiske afgrænsning Konklusion Kapitel 1: Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges genstandsfelt Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige arbejdsfelter Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige arbejdsopgaver Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige arbejdspladser og borgerunivers Kapitlets hovedpunkter Kapitel 2: Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges udførelse af arbejdet Praksis som tingsliggørende og deltagende arbejdsprocesser Strategisk, administrativ & operationel ledelse Sundhedsfremme & forebyggelse Behandling & vejledning Professionel forplejning Kapitlets hovedpunkter

5 5 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Kapitel 3: Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges kernekompetencer Kapitlets hovedpunkter Kapitel 4: Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges professions kerneværdier (Hovedantagelser) Faglig stolthed Borger- og patientorienteret praksis Ansvarlighed Professionalisme Kvalitetsbevidsthed Kapitlets hovedpunkter Kapitel 5: Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges omverden Hvordan kost-, ernærings- og sundhedsfaglige mener omverdenen ser på professionen Hvordan omverdenen ser på den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession Kapitlets hovedpunkter Kapitel 6: Anbefalinger for det fremadrettede professionsarbejde Litteraturliste Bilag 1 Uddannelser i den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession og eksempler på funktionstitler Bilag 2 Undersøgelsesdesign Bilag 3 Terminologi Bilag 4 Begrebsafklaring

6 6 Forord ved Formand Ghita Parry Vi sætter den faglige overligger højt Vores profession som kost-, ernærings- og sundhedsfaglige er ganske bred: Vi har forskellige uddannelser, vi arbejder under forskellige rammer og arbejdsgivere og med forskellige udfordringer. Men gennem vores fag og arbejde går en rød tråd i form af fælles kompetencer og værdier, som samler os: Vi er professionelle omsorgsgivere og ernæringseksperter. To roller, som bygger på evidens, viden og erfaring i arbejdet med borgerne. Det er nu kortlagt med denne professionsrapport om fagets kerne og identitet, som et utal af Kost & Ernæringsforbundets medlemmer har bidraget til resultatet af - gennem interviews, fokusgrupper, i debatter og workshops på medlemsmøder. Vi har haft spotlightet rettet indad for at afdække, hvem vi er, hvad vi laver og hvad vores mål, værdier og kompetencer består af. Vi har drøftet, hvor vi kommer fra, og hvor vi gerne vil hen og vi har givet os lov til at tale om os selv på en ny måde. Det har givet et uvurderligt bidrag, som blandt andet slår fast, at vores arbejdes kerneværdier bygger på faglig stolthed, fokus på borgere og patienter, ansvarlighed, professionalisme og kvalitetsbevidsthed. Rapporten identificerer vores to roller som professionelle omsorgsgivere og ernæringseksperter. Ekspertrollen bygger på evidensbaseret viden, screeningsmetoder og ernæringsmæssige byggesten i arbejdet i tæt samspil med borgerne. Gennem vejledning og rådgivning får borgeren viden og handlekompetence til at tage vare på og ansvar for egen sundhed og livskvalitet. I rollen som professionel omsorgsgiver sætter vi målrettet og bevidst borgeren i centrum med nærvær og forståelse for den enkeltes behov og forventninger. Vi bruger vores brede videns- og erfaringsniveau til at tage udgangspunkt i den sundheds- eller sygdomstilstand, den enkelte borger besidder, ligesom vi tager udgangspunkt i målgrup-

7 7 Forord ved Formand Ghita Parry pens sociale og kulturelle ressourcer. Gennem dialog, brugerundersøgelser og tværfaglig kontakt samarbejder vi med kolleger på feltet og tilpasser løbende vores ydelser. Og gennem professionel ledelse udvikler vi løbende vores bidrag inden for sundhedsfremme og forebyggelse, rådgivning og behandling samt mad- og måltidsfremstilling. Vores bidrag til social- og sundhedsvæsenet gør os til nøglespillere i velfærdssamfundet, hvor vi er med til at skabe rammerne for høj kvalitet og effektivitet. Det sker med professionel forplejning, sundhedsfremme, forebyggelse, rådgivning og behandling områder, som samlet set handler om at sikre et højt niveau i folkesundheden, og som står højt på den politiske dagsorden. Vores samarbejdspartnere i offentlige instanser og private virksomheder anerkender os for vores faglige stolthed, vores tværfaglige samarbejde og for at være gode madhåndværkere. Men de mener også, at vi kan blive endnu bedre til at gøre opmærksom på os selv. Derfor er det vores mål, at denne rapport og den viden, vi har opsamlet om professionen og dens identiet, kan klæde os alle endnu bedre på til at tale om vores fag på en professionel måde - med de begreber, kompetencer og værdier, som knytter sig til det. Vi har god grund til at være stolte af, hvem vi er, og hvad vi kan. Vi har meget høje ambitioner for vores profession og ønsker at bidrage til at fremme sundheden og øge livskvaliteten hos dem, vi har med at gøre i vores daglige arbejde. Dette gode budskab vil vi fremadrettet arbejde ihærdigt på at sprede i et tæt samspil med både medlemmer og samarbejdspartnere. Ghita Parry formand for Kost & Ernæringsforbundet

8 8 rapportens målgruppe Rapportens målgruppe Rapportens målgruppe er først og fremmest kost-, ernærings- og sundhedsfaglige (KESfaglige), der vil kende fagets professionsidentitet og kernefaglighed. Rapporten danner baggrund for at diskutere fag og profession på et nyt grundlag. Rapporten følges op med materialer og dialogmøder, der sætter medlemmerne i stand til at forholde sig til nye måder at diskutere og italesætte sig selv og professionen på. Rapporten og den viden, der er høstet undervejs i arbejdsprocessen, har også været udgangspunkt for at udarbejde et brandingkoncept, der skal være med til at sætte KES-fagliges kompetencer og kernefaglighed på dagsordenen både for den enkelte og for omverdenen. Rapporten vil fremadrettet blive brugt som baggrund for faglige tiltag, blandt andet projekter, undersøgelser og kompetenceudvikling. Rapporten er også relevant for professionens elever, studerende og undervisere, der gerne vil opnå viden om professionsidentitet og kernefaglighed. Og for dem, som har lyst til at bruge rapporten som vidensgrundlag for fremtidige undersøgelser af det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige fag. Rapportens sekundære målgruppe er arbejdsgivere inden for kost, ernæring og sundhed, da rapporten øger kendskabet til professionen og derved til fremtidige medarbejdere og deres kompetencer. Andre samarbejdspartnere og professioner kan gennem rapporten få indblik i KES-fagliges arbejde og værdipraksis. Dette kan være med til at styrke det flerfaglige samarbejde og kvalitetssikre produkter både på hospitaler, i primærsektoren og i den offentlige og private forplejning.

9 9 læsevejledning Læsevejledning Rapporten starter med en Indledning, hvor læseren præsenteres for professionsidentitet og kernefaglighed og væsentligheden i at undersøge netop dette hos kost-, ernæringsog sundhedsfaglige. Indledningen afsluttes med undersøgelsens teoretiske og metodiske grundlag. Herefter følger Konklusionen, som opsummerer den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige professionsidentitet og kernefaglighed. Kapitel 1, Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges genstandsfelt. Her forklares fire arbejdsfelter, som professionens medlemmer arbejder indenfor. Disse fire er Strategisk, administrativ og operationel ledelse, Sundhedsfremme og forebyggelse, Behandling og vejledning samt Professionel forplejning. I disse felter foreligger arbejdsopgaver, som er ens for professionen. Opgaverne består af Strategi, Mål & økonomi, Planlægning, Implementering & gennemførelse samt Evaluering & opfølgning. Til sidst i kapitlet beskrives professionens arbejdspladser og det borgerunivers, som professionens medlemmer møder i deres hverdag. Kapitel 2, handler om Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges udførelse af arbejdet. I den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession er der fælles forståelser for og tilgange til, hvordan arbejdet organiseres og udføres. Kapitlet tager udgangspunkt i hvert af de fire arbejdsfelter, hvor KES-fagliges arbejdsfunktioner skildres. Her præsenteres de to kompetencer tingsliggørelse og deltagelse, som professionens medlemmer bruger, når de udfører deres arbejde. Kapitel 2 lægger ud med at analysere, hvordan professionens ledere udfører deres arbejde ved at tage udgangspunkt i de arbejdsfunktioner, der vedrører netop dette arbejdsfelt. På samme måde analyseres sundhedsfremme-, forebyggelses-, behandlings- og forplejningsprofessionelles måde at arbejde på. I kapitel 3, skildres Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges kerneværdier (hovedantagelser). Professionens medlemmer udfører deres arbejde ved at trække på en række hovedantagelser, som er forbundet med vaner, værdier, rutiner, erfaringer og normer, der tilsammen skaber en fælles forståelsesramme for professionen. Professionens kerneværdier fortæller noget om de idealer, professionens medlemmer arbejder ud fra, og de fortæller om, hvad der giver størst mening i professionens professionelle arbejde. Professionens fem fælles kerneværdier er: Faglig stolthed, Borger- og patientorienteret praksis, Ansvarlighed, Professionalisme og Kvalitetsbevidsthed. I kapitlet analyseres alle fem værdier ud fra, hvordan medlemmerne italesætter og forstår værdierne, og ud fra, hvordan værdierne omsættes til praksis i arbejdet.

10 10 læsevejledning Kapitel 4, indeholder en opsummerende beskrivelse af Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges kernekompetencer, blandt andet hvilke arbejdsprocesser, der er tingsliggørende og deltagende, og hvordan de dominerer i professionens udførelse af arbejdet. Kapitel 5, byder på en analyse af Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges omverden med dens holdninger til og oplevelser af den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession. Omverdenen er KES-fagliges samarbejdspartnere i det tværfaglige arbejde, og deres indtryk af professionens arbejde skildres med udgangspunkt i værdierne: Faglig stolthed, God til sit håndværk samt Tværfaglighed. Kapitel 6, Anbefalinger for fremadrettet professionsarbejde, afslutter professionsidentitetsrapporten. Her opstilles en række anbefalinger for fremtidens professionsudvikling. Nogle af anbefalingerne er afledt direkte af professionsundersøgelsen blandt forbundets medlemmer, mens andre af anbefalingerne udspringer af den bredere kontekst omkring professionen.

11 11 indledning Indledning Denne rapport præsenterer et øjebliksbillede af Kost-, Ernærings- og Sundhedsfagliges (KES-faglige) profession 1 anno Rapporten udgør resultatet af Kost & Ernæringsforbundets professionsundersøgelse, som er gennemført i perioden maj maj Undersøgelsen er sat i værk på baggrund af en kongresbeslutning om at sætte spot på medlemmernes særlige bidrag og gøre professionens uddannelser og jobs attraktive, anerkendte og respekterede. Ønsket har derudover været at fremme den faglige stolthed og arbejde på at skabe et højt omdømme for professionen. Der opleves i mange tilfælde en udbredt mangel på anerkendelse af de KES-fagliges bidrag både i forhold til det daglige arbejde og i forhold til den rolle, den KES-faglige spiller i arbejdet med sundhedsfremme. Det er ikke klart i den brede offentlighed og måske heller ikke blandt arbejdsgivere, samarbejdspartnere og professionens medlemmer selv hvordan KES-faglige gør en forskel for borgere, patienter og befolkningsgrupper. Undersøgelsen er blevet til via kvalitative studier samt løbende dialog med og involvering af omkring 800 af professionens medlemmer og repræsentanter for professionens samarbejdspartnere. Dialogprocessen har haft til hensigt at diskutere resultater undervejs og sikre, at medlemmer kunne genkende sig selv og de grundlæggende beskrivelser af professionen. Udover disse verificeringsfunktioner har det været vigtigt at synliggøre udbyttet for det enkelte medlem og løbende anspore alle til at reflektere over den forskelligartede og mangfoldige faglighed, som professionens medlemmer repræsenterer. Det har været hensigten at give professionens medlemmer mulighed for at lære hinanden bedre at kende på tværs af uddannelser og arbejdsfelter og at styrke alle i at kunne italesætte deres profession. Håbet er, at en fornyet faglig og konstruktiv dialog kan bidrage til fremover at udvikle professionen på en gunstig måde. Formål Formålet er at skabe et fælles sprog, der muliggør en dialog om vores kernefaglighed og virkefelter. Det er hypotesen, at når vi har et fælles sprog, bliver vi i stand til at forme den måde, vi tænker og taler om vores fag på. Det fælles sprog er udgangspunktet for at tale identitet. Sproget har stor betydning for vores selvopfattelse og vores måde at agere fagligt på. Det har også været vigtigt at udvikle en fælles ramme for at kunne forholde os overordnet til vores fag. Vi har været interesserede i at finde mønstre, der kunne bidrage til øget indsigt og gøre forcer og udfordringer tydelige. Vi har haft fokus på at beskrive og gøre de grundlæggende 1 / Definition af Profession: I snæver forstand bruges betegnelsen om et erhverv, hvis udøvere har baggrund i en bestemt formel uddannelse, der giver dem faglig autoritet og status. En profession er i denne forstand kendetegnet ved faglige normer og standarder for veludført arbejde og i nogle tilfælde også ved en professionel etik. I bred forstand det arbejde, som en person lever af eller er uddannet til at udføre. Kilde:

12 12 indledning funktioner, strukturer og systemer, som medlemmene færdes i, tydelige. Professionen i jomfrueligt land Hidtil har vi på mange måder været i jomfrueligt land, hvor faglig og samfundsmæssig udvikling har ført til et fragmenteret billede af, hvem vi er, og hvordan vi beskriver professionen. Dette fragmenterede billede åbner for mange fortolkninger, som ikke nødvendigvis er fremmende for professionen og dens sammenhængskraft. Det har ikke været vores hensigt at lave en udtømmende beskrivelse, men derimod at analysere os frem til professionens vigtigste kendetegn. Undersøgelsens mål er at bidrage til øget bevidsthed om kernefaglighed og professionsidentitet og ad den vej skabe grundlaget for fælles forståelse og faglig dialog om, hvem kost-, ernærings- og sundhedsfaglige er, hvor vi arbejder, hvordan vi arbejder, hvilke fælles værdier, professionen har, og hvilke kerneopgaver, vi løser i vores daglige virke til gavn for danskernes sundhed og trivsel. Undersøgelsen følger en tendens, hvor faglige organisationer i det seneste årti har arbejdet målrettet med at synliggøre og fortælle, hvordan deres medlemmer bidrager kvalificeret til det danske samfund og dermed er uundværlige. En tendens, der især udspringer af det pres, fagligheden sættes under på grund af de store krav til kvalitet, individuelt fokus og central styring samt stigende standardisering, produktivitetsudvikling og effektivisering. KES-faglige i et krydspres Ændringer i sundhedsopfattelsen og samfundets ændrede krav og forventninger til professionens arbejde danner et krydspres om professionens medlemmer. Der er i dag langt større fokus på forebyggelse og sundhedsfremme end nogensinde før. KES-fagliges jobfunktioner indebærer i dag mange og forskelligartede funktioner og arbejdsopgaver, som foregår i tæt samarbejde med borgere og tværfaglige arbejdsfællesskaber. Det ændrer uvilkårligt de gængse arbejdsmønstre og stiller nye krav til kompetencer samt til måden, opgavernes udføres på, og til det resultat, de afstedkommer. Professionens arbejdsfelter udfordres: For det første af centralstyrede standardiseringer, øgede krav om effektivitet og dokumentation, ny teknologi, bedre muligheder for at transportere fødevarer og måltider over lange afstande, brugertilfredshedsmålinger med videre. Øget standardisering af arbejdsopgaver mindsker erfaringsmæssigt ikke behovet for faglige kompetencer. Samtidig udfordrer den øgede standardisering den enkeltes forståelse for, hvordan KES-faglige udfylder de faglige roller bedst muligt og

13 13 For at besvare rapportens problemformulering: Hvad er kost-, ernærings- og sundhedsfagliges professionsidentitet og kernefaglighed? bruges et kvalitativt design med observation, interviews og fokusgruppeinterview som metoder til indsamling af empiri 2. Undersøgelsen bygger på en teori, som definerer, at professionen skabes gennem praksis genindledning opnår succes i opgaveløsningerne. For det andet presses professionen af en ændret sundhedsopfattelse samt af forventninger til og ønsker om, at der professionelt drages omsorg for den enkelte eller for specifikke målgrupper. Det handler ikke længere om diffusion af viden, hvor en modtager får viden fra en kvalificeret afsender om for eksempel korrekt ernæring. Det handler i stedet om at inddrage den enkelte borger eller en konkret målgruppe - og om dialog mellem afsender og modtager frem for monolog. Det handler om empowerment og om at myndiggøre både den enkelte borger og konkrete befolkningsgrupper, så de kan tage vare på sig selv og få kompetencer til at handle og ændre adfærd for at støtte eller forbedre egen sundhedstilstand. Sagt på en anden måde mener man ikke længere, at diffusion af viden kan give handlekompetencer til en varig adfærdsændring, men at borgeren eller befolkningsgruppen skal involveres og inddrages, før de får de nødvendige handlekompetencer. For det tredje udfordres professionen af øgede krav om samarbejde omkring borgeren for at sikre en helhedsindsats. Det kræver samarbejde på tværs af sektorer, fokus på fælles standarder og fleksibilitet i opgaveløsningen, for eksempel via brug af kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer med videre. Indefra presses professionen af ikke at være tydelig og præcis i kommunikationen af de KESfaglige kernekompetencer. Kost- ernærings og sundhedsfagliges profession under udvikling Faget ændrer sig selv indefra. Dels i forhold til, hvilke og hvor mange arbejdsfunktioner, der er indeholdt i de KES-fagliges arbejdsområder. Dels i forhold til, hvorledes god og professionel ledelse forventes udlevet. Og dels i forhold til, hvordan KES-faglige for eksempel skal interagere i forhold til borgerne og sikre optimal behandling, professionel omsorg i plejen, sundhedsfremmende kommunikation, forebyggende aktiviteter, veltilberedt og velsmagende forplejning og vellykkede måltider via et professionelt værtskab. Rapportens teoretiske, analytiske og metodiske afgrænsning 2 / Se bilag 2 for opbygningen af undersøgelsen (bilag 2: Undersøgelsesdesign). 3 / Tager udgangspunkt i en erkendelsesteoretisk socialkonstruktivisme, hvor fokus primært er den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed, frem for den fysiske (Fuglsang og Olsen 2004:352f).

14 14 indledning nem handling 3. I denne rapport er der fokus på, hvordan professionens medlemmer oplever og beskriver deres virkelighed, både set ud fra den måde, de oplever hverdagen på, og ud fra, hvordan deres fag indgår i en samfundsmæssig kontekst. Professionen påvirkes både af interne og eksterne faktorer, for eksempel politiske beslutningstagere og teknologiudvikling. I denne rapport berøres de eksterne faktorer kun i det omfang, de bringes på banen af medlemmerne selv. Det er altså væsentligt at indkredse, hvordan professionens medlemmer handler, og hvordan de beskriver deres fag, for at finde frem til professionsidentiteten og kernefagligheden. Til det bruges to teoretikere, Steen Wacherhausen 4 og Etienne Wenger 5 (Wackerhausen 2011) (Wenger 2004). I rapporten anvendes en analysemodel, der er udviklet med inspiration fra Steen Wackerhausen og Etienne Wenger. For at belyse professionsidentiteten er tre forhold særligt afgørende at beskrive: Professionens genstandsfelt, professionens måde at udføre arbejdet på og professionens værdier (hovedantagelser). Professionens genstandsfelt: Professionens medlemmer har deres eget genstandsfelt, hvori der udføres bestemte arbejdsopgaver. Her analyseres arbejdsfelter samt arbejdsopgaver. Professionens udførelse: Måden, professionens medlemmer udfører deres arbejdsopgaver i genstandsfeltet på og forholder sig til, hvordan det er påvirket af handlingsmønstre og hovedantagelser, der er karakteristiske for professionen. Her analyseres arbejdsfunktioner, arbejdsmetoder, begreber, redskaber, handlinger og viden. Professionens værdier (hovedantagelser): De vaner, værdier, normer og rationaler, der ligger bag mange af de måder, KES-faglige udfører arbejdet på. Her analyseres normer, vaner og værdier. I analysen af udførelsen bruges adfærdsteoretiker, Etienne Wengers teori om tingsliggørelse og deltagelse. Tingsliggørelse handler om at omforme abstrakte fænomener og erfaringer til materielle og immaterielle objekter. Her er KES-fagliges måder at udføre arbejdet tingsliggørende ved, at arbejdsgange og opgaveløsninger er beskrevet og retningsgivet ved hjælp af standarder, vejledninger, skemaer og manualer (Wenger 2004:73ff). Tingsliggørelse er en måde at håndtere det faglige på og blive enige om faglige retningslinjer. Det skaber på den ene side stor forudsigelighed og fælles forventningsafstemning i forhold til, hvordan arbejdet skal udføres. På 4 / Steen Wacherhausen er forsker i professionskultur og identitet (Wackerhausen 2011). 5 / Etienne Wenger er adfærdsteoretiker (Wenger 2004).

15 15 indledning den anden side skaber det også en automatisering, hvor faglige vurderinger minimeres, da de indlejres i rutiner. Professionens medlemmer udfører også deres arbejde igennem deltagelse. Karakteristisk for arbejdsprocessen er, at KES-faglige deltager i sociale relationer, hvor de KESfaglige vurderer og forhandler deres faglige betragtninger og meninger med forskellige aktører (Wenger 2004: 70ff). Deltagelse er de situationer, hvor professionens medlemmer oplever, at fagligheden virkelig sættes i spil, for eksempel når en specifik løsning skal findes i samarbejde med faglige kolleger, tværfaglige samarbejdspartnere og borgere.

16 16 konklusion Konklusion KES-fagliges professionsidentitet er kendetegnet ved et genstandsfelt som er ledende, forebyggende, sundhedsfremmende, behandlende, vejledende og forplejende, ernærings- og sundhedsfagligt arbejde, målrettet samfundets borgere. KES-fagliges udførelse af arbejdet er karakteriseret ud fra professionens fire arbejdsfelter: Strategisk, administrativ og operationel ledelse, Sundhedsfremme og forebyggelse, Behandling og vejledning samt Professionel forplejning. Der udføres strategisk, administrativt og operationelt ledelsesarbejde, hvor mål og visioner forhandles. Der udføres sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og vejledende arbejde, som er målrettet den enkelte borger eller en målgruppe af borgere. Sidst, men ikke mindst udføres professionel forplejning, hvor der hver dag produceres og serveres sunde og målrettede måltider. Uafhængigt af arbejdsfelter, arbejdsopgaver samt arbejdsfunktioner indgår KES-faglige således i et praksisfællesskab, hvor arbejdsudførelsen tager afsæt i borgeren eller befolkningsgruppen. Der arbejdes med ledelse, sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, vejledning og forplejning i forhold til målgruppens sundhed, sygdom, livsstil, næringsbehov samt madvaner, måltidsvaner og måltidspræferencer. Til at udføre arbejdet bruger KES-faglige kompetencerne tingsliggørende og deltagende arbejdsprocesser. Tingsliggørende arbejdsprocesser fylder mindst i KES-fagliges udførelse af arbejdsopgaver. Forskellige standarder, skemaer og vejledninger anvendes, eksempelvis ved udførelsen af næringsberegning af måltider samt ved opretholdelse af fødevaresikkerheden via hygiejne og egenkontrol. Det deltagende arbejde fylder mere i den KESfagliges praksis, hvor man ved fortolkninger og vurderinger skaber en sammenhæng og forståelse for arbejdet. KES-faglige indgår for eksempel i dialog med lokalpolitikere om rammebetingelserne for kost-, ernærings- og sundhedsfagligt arbejde, med borgeren og tværfaglige samarbejdspartnere i behandling, vejledning eller formidling samt med kolleger om madens kulinariske og sensoriske kvalitet. Dette deltagende arbejde betragter KES-faglige som det mest meningsog betydningsfulde arbejde. Her bruger de fagligheden og oplever at være uundværlige. KES-fagliges kernekompetencer ligger i at vejlede, behandle og forpleje borgeren i forhold til ernærings-, sundheds- og sygdomstilstand, formidle kost-, ernærings- og sundhedsfaglig viden og være ansvarlig for sundhedsindsatser og næringskorrekte, veltilberedte og velsmagende måltider for at vedligeholde og optimere borgerens og befolkningsgruppernes sundhed og livskvalitet. Fem grundlæggende værdier former KESfagliges praksis: Faglig stolthed, Borger- og

17 17 konklusion patientorienteret praksis, Ansvarlighed, Professionalisme og Kvalitetsbevidsthed. Disse værdier skaber en fælles forståelsesramme for professionen og arbejdet. Faglig stolthed rummer viden, kompetencer og erfaring om kost, ernæring og sundhed samt udførelse af godt madhåndværk. KES-faglige udviser faglig stolthed, som dog skal forbedres for at opnå større synlighed og anerkendelse for fagligheden. Værdien borger- og patientorienteret praksis handler om kendskabet til borgerens sundheds- og sygdomstilstand, ressourcer, behov og præferencer. Her er målet at kunne give optimal behandling, vejledning, formidling eller måltidsoplevelse. Ansvarlighed handler om, at professionens medlemmer har ansvaret for, at hele køkkenorganisationen fungerer, ansvaret for at borgerens sundhed fremmes og sygdomme forebygges og ansvaret for at være i besiddelse af nyeste viden, samt at borgeren får serveret sunde og velsmagende måltider hver dag. Værdien professionalisme dækker over at være i besiddelse af og udstråle faglig stolthed og menneskelige egenskaber. Det handler om at kunne bevare overblikket i stressede situationer og arbejde ud fra optimale norm- og regelsæt, så borgeren får den optimale behandling, vejledning og forplejning. Kvalitetsbevidsthed handler om, at der behandles, vejledes og forplejes næringskorrekt mad tilpasset målgruppen, at den kulinariske og sensoriske kvalitet samt anretning og servering er i top, og at fødevaresikkerheden overholdes. Sidst men ikke mindst tænkes der på formidling af evidensbaseret viden i forbindelse med kvalitetsbevidsthed. KES-fagliges samarbejdspartnere omtaler professionens medlemmer med mange positive ord og fremhæver professionens kernekompetencer som faglig stolthed, tværfaglighed og godt madhåndværk. Dog italesætter omverdenen også et manglende kendskab til professionen, som betyder, at professionens medlemmer ikke altid anerkendes af omverdenen for det store arbejde, de udfører. For at tilvejebringe denne manglende anerkendelse anbefaler omverdenen, at kreativitet og innovation hos KES-faglige skærpes. De anbefaler også, at professionens medlemmer er mere synlige i den offentlige debat og viser deres faglige stolthed frem.

18

19 Kapitel 1 Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges genstandsfelt

20 20 Figurbeskrivelse af arbejdsfelt og arbejdsfunktioner Figur 1. Figuren viser fire centrale arbejdsfelter, som favner hele professionen, og som er vist her med hver sin farvede cirkel: Den fællesmængde, hvor de fire arbejdsfelter lapper over hinanden, udgør fagets kernekompetencer, som er fælles for alle kost-, ernærings- og sundhedsfaglige. Professionens kernekompetencer Figurforklaring Strategisk, administrativ & operationel ledelse Sundhedsfremme & forebyggelse Behandling & vejledning Professionel forplejning Arbejdsfeltet med arbejdsfunktioner KES-faglige kernekompetencer arbejdsfunktionerne Evaluering & opfølgning Implementering & gennemførelse Planlægning Strategi, Mål & Økonomi

21 21 kapitel 1. Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges genstandsfelt Kost-, ernærings- & sundhedsfagliges genstandsfelt Enhver profession er kendetegnet ved at have sit særlige genstandsfelt. Eller i det mindste karakteriseret ved en særlig tilgang til et genstandsfelt, som i et vist omfang er fælles for flere professioner (Wackerhausen 2011:31). Dette kapitel beskriver professionens brede genstandsfelt, som udgør de rammer, hvori KES-faglige dagligt anvender deres arbejdsmetoder og udfører deres bestemte arbejdsopgaver. Professionens genstandsfelt er overordnet set karakteriseret ved arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling samt professionel forplejning og strategisk, administrativ og operationel ledelse af KES-faglige opgaveløsninger. Den kost-, ernæringsog sundhedsfaglige profession har viden om og forståelse for borgerens eller befolkningsgruppers ernærings- og sundhedsmæssige behov samt deres sociale og kulturelt betingende præferencer og forventninger. KES-faglige varetager ledelsesmæssige, strategiske, administrative, operationelle og koordinerende opgaver inden for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. De behandler med diæter og ernæringsterapi og vejleder, instruerer og formidler om sund livsførelse. Professionens medlemmer videregiver, bruger viden om og forståelse for fødevarers komplekse sammensætning. Helt praksisnært organiserer, kombinerer, tilbereder og serverer KES-faglige målgruppetilpassede, attraktive og sunde måltider. Professionens medlemmer udfylder altså flere roller, hvor ernæringsekspertise, vejledning og omsorg er kendetegnende i det ernærings- og sundhedsarbejde, der udføres. Inden for professionen indgår KES-faglige som eksperter med forskelligartede kompetencer - fra alment kost-, ernærings- og sundhedsfaglig indsigt, forståelse og overblik til specialistniveau på helt specifikke områder, for eksempel palliativ ernæring, diætbehandling, sundhedskommunikation, menuplanlægning, kulinarisk sensorik, egenkontrol, fødevareindkøbsaftaler, fødevareteknologi, måltidsværtskab med mere. Ansvarligt, fagligt og tværfagligt samarbejde om opgaveløsning betragtes som forudsætningen for at kunne lykkes med det professionelle KESfaglige arbejde og opgaveløsning.

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Strategiske indsatsområder 2013-16. Vedtaget på kongressen, maj 2013

Strategiske indsatsområder 2013-16. Vedtaget på kongressen, maj 2013 Strategiske indsatsområder 2013-16 Vedtaget på kongressen, maj 2013 1 Kost, ernæring og sundhed: En hjørnesten i velfærdssamfundet Kost, ernæring og sundhed udgør nogle af velfærdssamfundets vigtigste

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Mad, håndværk og storproduktion

Mad, håndværk og storproduktion Jeg ved, hvordan smagene i de store portioner lykkes. Mad, håndværk og storproduktion Mad, håndværk og storproduktion Jeg står for god hverdagsmad, køkkenorden og gode kollegiale overleveringer. ADMINISTRATIV

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8 POLITIK Personalepolitik UCC HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010 Side 1 af 8 Indhold Indledning og personalepolitikkens opbygning... 3 Personalepolitikkens grundlag... 3 1. Faglighed... 4 POLITIK

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Anbefalinger Ældres måltider

Anbefalinger Ældres måltider Anbefalinger Ældres måltider Forord Mad og måltider er en undervurderet del af ældres trivsel og helbred. Derfor er det helt afgørende, at vi skifter fokus: Mad og måltider er ikke en serviceydelse det

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse.

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitik Indledning Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitikken skal bidrage til at udfordre og udvikle den daglige ledelse i retning af øget

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Kompetencekatalog Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Færdighedstyper FT1000 Forretning Evnen til at udvikle og implementere

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere