Peter Munk Christiansen. Ej blot til pynt? Om budgettets politik og. politikernes budget. Aalborg Universitetsforlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peter Munk Christiansen. Ej blot til pynt? Om budgettets politik og. politikernes budget. Aalborg Universitetsforlag"

Transkript

1 Peter Munk Christiansen Ej blot til pynt? Om budgettets politik og politikernes budget Aalborg Universitetsforlag

2 Ej blot til pynt? Om budgettets politik og politikernes budget o Copyright 1999 forfatteren og Rockwool Fonden Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer Trykt hos AKA-Print, Aarhus ISBN: Distribution og salg: Aalborg Universitetsforlag Badehusvej 16, Aalborg tlf.: fax: aaufaforlag. auc. dk Udgivet med satte fra ROCKWOOL FONDEN

3 Indhold Forord Indledning Nogle teoretiske betragtninger Inkrementalisme Budgettets aktorer og spilleregler Politikere og politiske begrznsninger Budgettet og budgetprocessen De institutionelle rammer Budgettets tilblivelse i et horisontalt perspektiv Den politiske behandling Bevillingsperioden Regnskab og revision Det vertikale perspektiv Tågen sznker sig Det pynter på budgettet Styr på finanserne Det luner i hvert fald én gang Selskabsdannelse. salg af aktier. salg- og lejearrangementer Fremrykning og udskydelse af betalinger Det skal jo hznge sammen Det skal du ikke vzre ked af Du må også selv bidrage... 68

4 Ej blot til pynt Det finder vi ud af Konklusion og diskussion Noget på kistebunden Opsparingsbilledet ultimo En empirisk studie i opsparingsadfzrd Arbejdsministeriet: "Et velpolstret område" Sundhedsministeriet: "Her går det rigtig godt" Socialministeriet: "Et fattigt ministerium uden det større spillerum" Afslutning Afslutning 89 Litteratur... 93

5 Forord Budgetter er indviklede, kedelige - og store: Finansloven for 1999 fylder 2750 sider, og det er bestemt ikke nogen kriminalroman. Underholdningsvzrdien er ikke storre, når vi kommer til budgetterne for landets 275 kommuner og 14 amtskommuner. Men der foregår mange spzndende ting bag den grå facade. Det er ikke så underligt, for budgetterne er helt afgorende for det danske samfund. Finansloven og de kommunale budgetter behandler udgifter og indtzgter, der svarer til mere end halvdelen af, hvad hele det danske samfund tjener på et år. Derfor knytter der sig endog meget stzrke interesser til budgetternes storrelse og fordeling. Interessekampen bag budgetterne er i sig selv et spzndende område, som det ikke krzver meget detektivarbejde at få ~je på. Men detektivarbejdet kan også afsl~re, at budgetter ikke altid er hej, hvad de giver sig ud for: De kan godt vzre pyntet lidt op. På engelsk taler man om "window dressing", på dansk om "budgetpynt". Ord som disse kan måske i lidt for hoj grad lede tanken hen på noget fordzkt. Det ville i de fleste tilfzlde vzre en overdrivelse. Men både politikere og embedsmznd har ofte brug for at kunne tznke kreativt om budgetterne. Det kan der vzre mange motiver til. Og der er udviklet en stigende mangfoldighed af metoder, som det virkelig krzver et grundigt arbejde at afdzkke. Det er et emne, der en gang imellem dukker op til overfladen, når man i den offentlige debat har diskuteret statens "salg af arvesolvet" eller kreative "sale-and-lease-back" arrangementer i Farum - og nogle husker måske også diskussionen om fzrgerne "Ask" og "Urd". Men ellers er det ikke noget, man ved meget om - heller ikke fra den internationale forskningslitteratur. Det er baggrunden for, at Rockwool Fonden har ivzrksat en lille udredning til nzrmere belysning af "Window Dressing of Public Budgets" - kreativ brug af forskellige teknikker til at få budgetter til at tage sig "bedre" eller "mere beskedne" ud, end de i virkeligheden er. Samt teknikker, som i hvert fald har en sådan effekt, selv om det måske ikke kan påvises at vzre tilsigtet. Det lykkedes efter nogen overtalelse at formå forskningsprofessor Peter Munk Christiansen, Aalborg Universitet til at foretage en sådan analyse eller udredning, med undertegnede som kontaktperson til

6 Ej blot til pynt Rockwool Fonden, og som praktisk korrekturlzser og kommentator. Analysen, der er gennemfort i fuld uafhzngighed af Rockwool Fonden, viste sig hurtigt at vzre noget mere omfattende end oprindelig tznkt. En f~lge var da også, at projektet tog lzngere tid at gennemf~re end oprindelig forudset. Bogen her tager nogle forste spadestik hen imod en lidt mere systematisk behandling. Det skal dog understreges, at projektet kun sigter mod et sådant forste skridt. En dzkkende undersogelse blot af statens budget og regnskab ville vzre et endog meget stort arbejde, som ligger langt ud over dette projekts rammer. Hertil kommer den kommunale sektor, der kun er temmelig stedmoderligt berort i bogen. Men der er tale om nogle eksempler, som gerne skulle illustrere nogle af de mekanismer -motiver og teknikker -som gor sig gzldende på området. Rockwool Fonden og i szrdeleshed dens formand, direktor Tom Kahler, skal have tak for at gore projektet muligt, og Fondens personale, herunder direkt~r Poul Erik Petersen, skal have tak for hjzlpsomhed undervejs, ikke mindst i forbindelse med projektets afslutning. Aalborg, november 1999 Jorgen Goul Andersen En rzkke mennesker har på forskellig vis vzret behjzlpelige i forbindelse med denne lille teksts tilblivelse. Stud. scient. pol. Julius Opstrup lavede nogle af de forste sonderinger af datamaterialet. Stud scient. pol. Kirsten Nielsen har indsamlet data til kap. 5 og har velvilligt hjulpet med en rzkke analyser i forbindelse med skriftets fzrdigg~relse. En rzkke mennesker har kommenteret på små eller store dele af manuskriptet. Det gzlder foruden mine kolleger JØrgen Goul Andersen, Jens Blom-Hansen, Thomas Pallesen, Lise Togeby og Soren Winter, også stud. scient. pol. Hemming Christiansen og specialkonsulent Erik Pedersen, By- og Boligministeriet. Hertil kommer en rzkke embedsmznd, som velvilligt har stillet sig til rådighed med oplysninger og kommentarer. Annette B. Andersen har gjort manuskriptet klar til trykning. Anne Munk Christiansen har lavet forsideillustrationen. En tak til alle. Aalborg, november 1999 Peter Munk Christiansen

7 1. Indledning Offentlige budgetter er komplicerede og ikke altid lige gennemskuelige. Der har i de senere år ved flere lejligheder lydt kritik af regeringers eller borgmestres tilb~jelighed til at "pynte på budgettet", f.eks. gennem engangsindtzgter, der skal skjule et underskud, eller gennem "sale-and-lease-back"-arrangementer, der giver flere penge at bruge her og nu. Også i udlandet har der vzret talt om "window dressing", herunder ikke mindst i forbindelse med regeringers krumspring og mangvrer for at kunne fremvise en saldo på budgettet, der kunne leve op til 0MU-kravene. Mens virksomheder i de fleste lande er under et stigende pres for at levere budgetter og regnskaber, der kan leve op til finansmarkeders krav om ensartethed og gennemskuelighed, kan man vzre i tvivl om, i hvilken retning den politiske verden går. Men hvordan ser det egentlig ud, hvis vi ser på danske forhold? Er budgetterne fup eller fakta? Hvad skal man egentlig forstå ved "budgetpynt", hvor omfattende er det, og har det fået et tiltagende omfang? Det er udgangspunktet for denne lille bog, der naturligvis må vzre vzsentligt mere beskeden i sit ambitionsniveau. Emnet har stort set ikke tidligere vzret behandlet systematisk i dansk sammenhzng - man har ikke stort mere end nyhedsmediernes beskrivelse af en rzkke iojnefaldende sager at gå ud fra. Det er ikke så mrkeligt, for emnet er stort og kompliceret. Selv i den internationale litteratur finder man ikke meget andet end eksempler og nogle få case studier. Denne analyse er også begrznset til en rzkke eksempler, som dog er udvalgt med en sådan bredde, at det kan give et indtryk af fznomenet; eksemplerne er f~rst og fremmest hentet fra den centrale forvaltning, men den kommunale verden inddrages også med nogle bemzrkninger til "sale-and-lease-back arrangementer", som har vzret nogle af de mest omdiskuterede emner på kommunalt plan. Det tjener nzppe noget formål at diskutere, hvordan man helt przcist skal definere og afgrznse "window dressing" eller "budgetpynt". Det er dog vigtigt at understrege, at det, der dzkkes i denne lille bog, ikke på nogen måde kan kendetegnes som "ulovligheder" eller "uregelmzssigheder". "Budgetpynt" er en kreativ, men fuldt legal, omgang med budgetterne, med det formål at pynte lidt hist og her. Kravet om det formålsrettede er ikke helt enkelt: Skal det kunne

8 Ej blot til pynt dokumenteres, at det har vzret hensigten at "pynte på budgettet" - f.eks. for at få en bedre saldo, for at få udgifter til at tage sig mindre ud, eller for at få et storre politisk og Økonomisk råderum. Det er udgangspunktet, at der skal foreligge en sådan hensigt, men der er på dette punkt stillet milde krav til bevisforelsen. Nogle fznomener som brugerbetaling, politisk anvendelse af overskudsbegreber mv. er udeladt fra analysen. Disse er behandlet i en szrlig tekstboks neden for. Endelig skal det understreges, at det ikke n~dvendigvis hzvdes, at "budgetpynt" har skadelige effekter. Sminkede budgetter er vel normalt af det onde, men at forvaltninger f.eks. soger at opbygge en buffer, kan i princippet godt vzre begrundet i et onske om at udnytte ressourcerne bedre - og dette kan heller ikke udelukkes i nogle tilfzlde at vzre resultatet. Med disse begrznsninger giver bogen den f~rste fremstilling af emnet på dansk grund. Man kan på en rzkke områder tegne et nogenlunde klart billede af omfanget, og af udviklingen over tid. Eksemplerne er også s~gt udvalgt så bredt, at man får et bredt billede af, hvad det er, der foregår. For at forstå både aktoremes motiver og muligheder er to af bogens kapitler viet henholdsvis en teoretisk gennemgang af, hvordan budgettet fungerer som et szt af regler og normer - som en institution - i samspil med aktorerne, og en empirisk gennemgang af det nuvzrende budget- og bevillingssystem. Dette er samtidig en god ledetråd til at udvzlge eksemplerne. Det er dog også to kapitler som kan springes over af dem, som kun er interesseret i resultaterne. Men allerforst skal vi kort se lidt nzrmere på budgettets rolle i det politiske spil og på de aktorer og motiver, der knytter sig hertil. Budgettet og det politiske spil: Aktárer og motiver Statens, amternes og kommunernes budgetter er planer for finansårets indtzgter og udgifter. Politikerne har nzppe andre enkeltinstrumenter, der giver så gode muligheder for at dirigere stort og småt i den offentlige sektor. Nok er der blevet decentraliseret, så institutioner og andre offentlige organisationer har fået langt storre bef~jelser. Men de skal stadig overholde budgettet. Og det gzlder ikke kun de offentlige organisationers samlede bevilling; de skal også respektere de mange regler for disponeringen af budgettet. Disse regler fastszttes af politikere og embedsmznd og forventes at strukturere aktoremes adfzrd i budgetåret. Budgettet bruges også aktivt i finansåret. I sommeren 1998 fandt Undervisningsministeriet eksempelvis ud af, at der var et

9 Indledning galopperende trzk på forbruget af midler til de såkaldte "pc-bruger7'- kurser. Fortsatte udviklingen resten af året, ville den samlede budgetoverskridelse blive mere end 500 mio. kr. Ministeriet reagerede da også prompte med at sztte bevillingen pr. deltager ned til ca. en fjerdedel med en markant reduceret kursusaktivitet til f~lge. Budgettet kan også vzre et stzrkt instrument i et igangvzrende finansår. De offentlige budgetter bliver til som led i et politisk spil: Der er politikere og politiske partier med forskellige og modstridende interesser mht. de offentlige budgetters st~rrelse og sarnrnensztning. Og der er i Øvrigt også offentligt ansatte, som arbejder for at bevare eller Øge bevillingerne til og handlefriheden for netop den del af den offentlige sektor, som de tilh~rer. For politikere er budgetforhandlinger en vigtig platform for udgiftspolitiske markeringer. Det kan gzlde budskaber om stgrre bevillinger til bestemte formål og grupper. Eller det kan gzlde signaler om ansvarlighed og stramme budgetter. Slet ikke sjzldent begge dele på én gang. Et gennemgående kendetegn ved det politiske spil er, at der nzsten altid er flere gode Ønsker, end der er penge til. Fordelene ved Øgede udgifter er som regel koncentrerede til bestemte grupper, som derfor har en tilskyndelse til at arbejde for dem. Udgiften i form af skatter er derimod spredt til alle, og den enkelte beslutning koster som regel så lidt, at det er en dråbe i havet i forhold til det samlede budget. Selv i gode tider, hvor pengene fosser ind i statskassen på grund af fzrre udgifter til ledighed og stgrre skatter fra stigende indtzgter og forbrug, er der som regel flere velbegrundede udgifts~nsker, end der kan honoreres. Derfor er det reglen snarere end undtagelsen, at det er svzrt at få budgetter til at hznge sammen. Udgifts~nskeme overstiger nzsten altid de forventede indtzgter. De, der trzffer beslutninger om budgettet, har gode grunde til at Ønske, at det var lidt lettere at få udgifter og indtzgter til at hznge sammen. Politikerne skal på den ene side holde sig indenfor, hvad der opfattes som en 'ansvarlig' udgiftspolitik samtidig med, at de også må skele til krav fra borgerne og evt. andre udgiftsadvokater om stgrre udgifter. Sådan set kunne det hele vzre enkelt: Politikerne kan vzlge den 'ansvarlige' linje og holde et stramt budget, men så må de forklare de forsmåede, at der ikke blev penge til forbedringer. Eller de må imødekomme udgifts~nskeme og så forklare vzlgerne, hvorfor skatterne stiger eller underskuddet foroges. Hvis de offentlige budgetter og regnskaber var fuldstzndigt gennemsigtige, var der ikke noget at komme uden om.

10 Ej blot til pynt Nogle elementer af offentlige budgetters uigennemsigtighed: Brugerbetaling, overskudsbegreber og internationale sammenligninger. Med den valgte snzvre definition af "budgetpynt" er der en rzkke grznsefznomener, som ikke underkastes en nzrmere analyse, men som dog b ~r nzvnes som illustrationer af, hvor vanskeligt det er at omgås offentlige budgetter og regnskaber. Overskudsbegreber Et af de steder, hvor den danske debat har vzret mest uigennemskuelig for almindelige borgere, er mht. diskussionen af den offentlige sektors over- eller underskud. Her har skiftende finansministre ofte hellere villet tale om "overskuddet for den samlede offentlige sektor" end om "underskuddet på statsbudgettet". Forskellen mellem de to st~rrelser har i mange år vzret et to-cifret milliardbeløb, og skyldes den finurlighed, at ATP og Lonmodtagernes Dyrtidsfond regnes med til den offentlige sektor (under "sociale kasser og fonde") - og disse har vzsentligt stgrre indtzgter i form af ATP-bidrag og formueafkast (renter mv.), end der betales ud til pensionisterne. Men det skulle der jo også gerne vzre, hvis der skal vzre et formål med opsparingen. I relation til den offentlige gzld kan ATPs og LDs overskud imidlertid ikke udligne statens underskud. Brugerbetaling Brugerbetaling indgår ikke i opgørelsen af de offentlige nettoudgifter. Ved at Øge brugerbetalingen er der mulighed for at Øge det samlede aktivitetsniveau uden yderligere skattebetaling. Både i 1980'erne og i 1990'erne har stigningerne i brugerbetalingerne vzret storre end stigningerne i det offentlige konsum. (0get) brugerbetaling kan vzre motiveret i en mangfoldighed af hensyn, men i det mindste er en ofte ikke helt uvelkommen sideeffekt, at det kan gøre det muligt at udvide den offentlige sektor, uden at det fremgår af udgiftsbudgettet. Internationale sammenligninger Internationale sammenligninger af skatter og offentlige udgifter er ofte misvisende. Her h~rer Danmark i Øvrigt til de lande, der gør mindst for at skjule offentlige udgifter og indtzgter. F.eks. har man i Danmark bruttoficeret de fleste sociale overførsler, så der skal betales indkomstskat af dem. I Tyskland er man gået den modsatte vej og har nettoficeret de fleste overforsler. For modtageren af disse indkomster er det i princippet ligegyldigt, om en given nettoydelse modtages på den ene eller den anden måde. Men konsekvenserne for registreringen af offentlige udgifter er betydelig. F~lgelig er både tallene for de

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro

Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro Økonomibogen 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-07-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Redaktør af bogen:

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Forslag til ændringer af dagsorden og forslag til ændringer af vedtægter skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen.

Forslag til ændringer af dagsorden og forslag til ændringer af vedtægter skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen. Generalforsamling 15. marts 2013 kl. 13.00 Bygning 1412, lokale 329 Forslag til ændringer af dagsorden og forslag til ændringer af vedtægter skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen.

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager?

Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager? Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager? Jørgen Juel Hansen Forfatter til bogen Vejen til gældssanering Hørsholm Kongevej 5 2970 Hørsholm Telefon 45 76

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 137 Bilag 6 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 137 Bilag 6 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 137 Bilag 6 Offentligt Ændringsforslag med bemærkninger Til 35 1) I stk. 2, 1. pkt., ændres»købsaftalen«til:»salgsopstillingen«. [Fremrykkelse af tidspunktet

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK

NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK KAPITEL 1 1 THERKILD THERKILDSEN NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 THERKILD THERKILDSEN Nationalregnskab og økonomisk statistik Økonomisk velfærd som den belyses i officiel

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1 KAPITEL 1 NÅR LOVENE SKRIVES Jens Kampmann har travlt. Siden 11. oktober 1971 nyudnævnt minister for forureningsbekæmpelse, i det daglige lidt uheldigt kaldet forureningsministeren. Socialdemokratiet har

Læs mere

Referat Korpsledelsens møde 26. juni 2012

Referat Korpsledelsens møde 26. juni 2012 Referat Korpsledelsens møde 26. juni 2012 Deltagere Morten Kerrn-Jespersen, Marianne Karstensen, Søren Eriksen, Rasmus Jensen, Karen Vejby, Katja Salomon Johansen, Erik Aabjerg Friis, Christine Fribert

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Dansk Skak Unions årsregnskab

Dansk Skak Unions årsregnskab Kasserer Henrik Knudsen, Enebærvænget 20, Appenæs, 4700 Næstved tlf. 55 75 21 34 fax 55 75 21 35 email kasserer@skak.dk cvr. 20268417 Indholdfortegnelse Kassererens beretning...1 Årets resultat... 1 Kommentarer

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Breakeven analyse. Tue Christensen Aarhus Universitet

Breakeven analyse. Tue Christensen Aarhus Universitet Breakeven analyse Tue Christensen Aarhus Universitet 1 Indledning At finde de relevante omkostninger for en beslutning/produkt og lignende er essentielt for alle firmaer. Hvis Carlsberg overvejer at lancere

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen 3. udgave 3. udgave, 2. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og redaktionen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss, Signe Holm-Larsen Forlagsredaktør:

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

FACITLISTE. Ekstra Matematik 4

FACITLISTE. Ekstra Matematik 4 FACITLISTE Ekstra Matematik 4 Kim la Cour Baskerville ISBN 87-7355-577-0 Ekstra Matematik-serien består af 7 hæfter, som dækker en del af behovet for supplerende materiale til matematik fra 1. til og med

Læs mere

Synoptisk rationalisme: Alt organiseres og budgeteres på øverste niveau. Alle lavere niveauer er loyale overfor beslutningerne. Incitamentsstruktur

Synoptisk rationalisme: Alt organiseres og budgeteres på øverste niveau. Alle lavere niveauer er loyale overfor beslutningerne. Incitamentsstruktur Kapitel 1. Budgetlægning og udgiftspolitik Synoptisk rationalisme: Alt organiseres og budgeteres på øverste niveau. Alle lavere niveauer er loyale overfor beslutningerne. Incitamentbaserede budgetteori:

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K pskerh@skm.dk København, den 31. august 2007 Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr.

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND Nye bøger fra Gjellerup Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gjellerup.dk og få information om nye bøger. DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND JYTTE HEJE MIKKELSEN & ERIK WERLAUFF Gjellerup

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING KORT OM LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) blev etableret i 1980. Fonden blev skabt af indefrosne dyrtidsportioner, der blev indbetalt i perioden 1977-79 til alle danske lønmodtagere,

Læs mere

Udskrift af forhandlingsprotokollen for Mindegade Kollegiet afdeling 17

Udskrift af forhandlingsprotokollen for Mindegade Kollegiet afdeling 17 Udskrift af forhandlingsprotokollen for Mindegade Kollegiet afdeling 17 Afdelingsbestyrelsesmøde nr. 42 den 27. marts 2015 kl. 12.00 på Kollegiekontoret. Til stede: Fraværende: Bjarne Lassen Lene Weyergang

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Kommunalreformen og retten til aktindsigt

Kommunalreformen og retten til aktindsigt Til Folketingets Kommunaludvalg og Retsudvalg D a n m a r k s J o u r n a l i s t h ø j s k o l e Kommunalreformen og retten til aktindsigt Af Oluf Jørgensen, afdelingsforstander i forvaltningsret og informationsret,

Læs mere

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 Bedre udgiftsstyring 1. Sammenfatning

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere