Peter Munk Christiansen. Ej blot til pynt? Om budgettets politik og. politikernes budget. Aalborg Universitetsforlag

Transkript

1 Peter Munk Christiansen Ej blot til pynt? Om budgettets politik og politikernes budget Aalborg Universitetsforlag

2 Ej blot til pynt? Om budgettets politik og politikernes budget o Copyright 1999 forfatteren og Rockwool Fonden Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer Trykt hos AKA-Print, Aarhus ISBN: Distribution og salg: Aalborg Universitetsforlag Badehusvej 16, Aalborg tlf.: fax: aaufaforlag. auc. dk Udgivet med satte fra ROCKWOOL FONDEN

3 Indhold Forord Indledning Nogle teoretiske betragtninger Inkrementalisme Budgettets aktorer og spilleregler Politikere og politiske begrznsninger Budgettet og budgetprocessen De institutionelle rammer Budgettets tilblivelse i et horisontalt perspektiv Den politiske behandling Bevillingsperioden Regnskab og revision Det vertikale perspektiv Tågen sznker sig Det pynter på budgettet Styr på finanserne Det luner i hvert fald én gang Selskabsdannelse. salg af aktier. salg- og lejearrangementer Fremrykning og udskydelse af betalinger Det skal jo hznge sammen Det skal du ikke vzre ked af Du må også selv bidrage... 68

4 Ej blot til pynt Det finder vi ud af Konklusion og diskussion Noget på kistebunden Opsparingsbilledet ultimo En empirisk studie i opsparingsadfzrd Arbejdsministeriet: "Et velpolstret område" Sundhedsministeriet: "Her går det rigtig godt" Socialministeriet: "Et fattigt ministerium uden det større spillerum" Afslutning Afslutning 89 Litteratur... 93

5 Forord Budgetter er indviklede, kedelige - og store: Finansloven for 1999 fylder 2750 sider, og det er bestemt ikke nogen kriminalroman. Underholdningsvzrdien er ikke storre, når vi kommer til budgetterne for landets 275 kommuner og 14 amtskommuner. Men der foregår mange spzndende ting bag den grå facade. Det er ikke så underligt, for budgetterne er helt afgorende for det danske samfund. Finansloven og de kommunale budgetter behandler udgifter og indtzgter, der svarer til mere end halvdelen af, hvad hele det danske samfund tjener på et år. Derfor knytter der sig endog meget stzrke interesser til budgetternes storrelse og fordeling. Interessekampen bag budgetterne er i sig selv et spzndende område, som det ikke krzver meget detektivarbejde at få ~je på. Men detektivarbejdet kan også afsl~re, at budgetter ikke altid er hej, hvad de giver sig ud for: De kan godt vzre pyntet lidt op. På engelsk taler man om "window dressing", på dansk om "budgetpynt". Ord som disse kan måske i lidt for hoj grad lede tanken hen på noget fordzkt. Det ville i de fleste tilfzlde vzre en overdrivelse. Men både politikere og embedsmznd har ofte brug for at kunne tznke kreativt om budgetterne. Det kan der vzre mange motiver til. Og der er udviklet en stigende mangfoldighed af metoder, som det virkelig krzver et grundigt arbejde at afdzkke. Det er et emne, der en gang imellem dukker op til overfladen, når man i den offentlige debat har diskuteret statens "salg af arvesolvet" eller kreative "sale-and-lease-back" arrangementer i Farum - og nogle husker måske også diskussionen om fzrgerne "Ask" og "Urd". Men ellers er det ikke noget, man ved meget om - heller ikke fra den internationale forskningslitteratur. Det er baggrunden for, at Rockwool Fonden har ivzrksat en lille udredning til nzrmere belysning af "Window Dressing of Public Budgets" - kreativ brug af forskellige teknikker til at få budgetter til at tage sig "bedre" eller "mere beskedne" ud, end de i virkeligheden er. Samt teknikker, som i hvert fald har en sådan effekt, selv om det måske ikke kan påvises at vzre tilsigtet. Det lykkedes efter nogen overtalelse at formå forskningsprofessor Peter Munk Christiansen, Aalborg Universitet til at foretage en sådan analyse eller udredning, med undertegnede som kontaktperson til

6 Ej blot til pynt Rockwool Fonden, og som praktisk korrekturlzser og kommentator. Analysen, der er gennemfort i fuld uafhzngighed af Rockwool Fonden, viste sig hurtigt at vzre noget mere omfattende end oprindelig tznkt. En f~lge var da også, at projektet tog lzngere tid at gennemf~re end oprindelig forudset. Bogen her tager nogle forste spadestik hen imod en lidt mere systematisk behandling. Det skal dog understreges, at projektet kun sigter mod et sådant forste skridt. En dzkkende undersogelse blot af statens budget og regnskab ville vzre et endog meget stort arbejde, som ligger langt ud over dette projekts rammer. Hertil kommer den kommunale sektor, der kun er temmelig stedmoderligt berort i bogen. Men der er tale om nogle eksempler, som gerne skulle illustrere nogle af de mekanismer -motiver og teknikker -som gor sig gzldende på området. Rockwool Fonden og i szrdeleshed dens formand, direktor Tom Kahler, skal have tak for at gore projektet muligt, og Fondens personale, herunder direkt~r Poul Erik Petersen, skal have tak for hjzlpsomhed undervejs, ikke mindst i forbindelse med projektets afslutning. Aalborg, november 1999 Jorgen Goul Andersen En rzkke mennesker har på forskellig vis vzret behjzlpelige i forbindelse med denne lille teksts tilblivelse. Stud. scient. pol. Julius Opstrup lavede nogle af de forste sonderinger af datamaterialet. Stud scient. pol. Kirsten Nielsen har indsamlet data til kap. 5 og har velvilligt hjulpet med en rzkke analyser i forbindelse med skriftets fzrdigg~relse. En rzkke mennesker har kommenteret på små eller store dele af manuskriptet. Det gzlder foruden mine kolleger JØrgen Goul Andersen, Jens Blom-Hansen, Thomas Pallesen, Lise Togeby og Soren Winter, også stud. scient. pol. Hemming Christiansen og specialkonsulent Erik Pedersen, By- og Boligministeriet. Hertil kommer en rzkke embedsmznd, som velvilligt har stillet sig til rådighed med oplysninger og kommentarer. Annette B. Andersen har gjort manuskriptet klar til trykning. Anne Munk Christiansen har lavet forsideillustrationen. En tak til alle. Aalborg, november 1999 Peter Munk Christiansen

7 1. Indledning Offentlige budgetter er komplicerede og ikke altid lige gennemskuelige. Der har i de senere år ved flere lejligheder lydt kritik af regeringers eller borgmestres tilb~jelighed til at "pynte på budgettet", f.eks. gennem engangsindtzgter, der skal skjule et underskud, eller gennem "sale-and-lease-back"-arrangementer, der giver flere penge at bruge her og nu. Også i udlandet har der vzret talt om "window dressing", herunder ikke mindst i forbindelse med regeringers krumspring og mangvrer for at kunne fremvise en saldo på budgettet, der kunne leve op til 0MU-kravene. Mens virksomheder i de fleste lande er under et stigende pres for at levere budgetter og regnskaber, der kan leve op til finansmarkeders krav om ensartethed og gennemskuelighed, kan man vzre i tvivl om, i hvilken retning den politiske verden går. Men hvordan ser det egentlig ud, hvis vi ser på danske forhold? Er budgetterne fup eller fakta? Hvad skal man egentlig forstå ved "budgetpynt", hvor omfattende er det, og har det fået et tiltagende omfang? Det er udgangspunktet for denne lille bog, der naturligvis må vzre vzsentligt mere beskeden i sit ambitionsniveau. Emnet har stort set ikke tidligere vzret behandlet systematisk i dansk sammenhzng - man har ikke stort mere end nyhedsmediernes beskrivelse af en rzkke iojnefaldende sager at gå ud fra. Det er ikke så mrkeligt, for emnet er stort og kompliceret. Selv i den internationale litteratur finder man ikke meget andet end eksempler og nogle få case studier. Denne analyse er også begrznset til en rzkke eksempler, som dog er udvalgt med en sådan bredde, at det kan give et indtryk af fznomenet; eksemplerne er f~rst og fremmest hentet fra den centrale forvaltning, men den kommunale verden inddrages også med nogle bemzrkninger til "sale-and-lease-back arrangementer", som har vzret nogle af de mest omdiskuterede emner på kommunalt plan. Det tjener nzppe noget formål at diskutere, hvordan man helt przcist skal definere og afgrznse "window dressing" eller "budgetpynt". Det er dog vigtigt at understrege, at det, der dzkkes i denne lille bog, ikke på nogen måde kan kendetegnes som "ulovligheder" eller "uregelmzssigheder". "Budgetpynt" er en kreativ, men fuldt legal, omgang med budgetterne, med det formål at pynte lidt hist og her. Kravet om det formålsrettede er ikke helt enkelt: Skal det kunne

8 Ej blot til pynt dokumenteres, at det har vzret hensigten at "pynte på budgettet" - f.eks. for at få en bedre saldo, for at få udgifter til at tage sig mindre ud, eller for at få et storre politisk og Økonomisk råderum. Det er udgangspunktet, at der skal foreligge en sådan hensigt, men der er på dette punkt stillet milde krav til bevisforelsen. Nogle fznomener som brugerbetaling, politisk anvendelse af overskudsbegreber mv. er udeladt fra analysen. Disse er behandlet i en szrlig tekstboks neden for. Endelig skal det understreges, at det ikke n~dvendigvis hzvdes, at "budgetpynt" har skadelige effekter. Sminkede budgetter er vel normalt af det onde, men at forvaltninger f.eks. soger at opbygge en buffer, kan i princippet godt vzre begrundet i et onske om at udnytte ressourcerne bedre - og dette kan heller ikke udelukkes i nogle tilfzlde at vzre resultatet. Med disse begrznsninger giver bogen den f~rste fremstilling af emnet på dansk grund. Man kan på en rzkke områder tegne et nogenlunde klart billede af omfanget, og af udviklingen over tid. Eksemplerne er også s~gt udvalgt så bredt, at man får et bredt billede af, hvad det er, der foregår. For at forstå både aktoremes motiver og muligheder er to af bogens kapitler viet henholdsvis en teoretisk gennemgang af, hvordan budgettet fungerer som et szt af regler og normer - som en institution - i samspil med aktorerne, og en empirisk gennemgang af det nuvzrende budget- og bevillingssystem. Dette er samtidig en god ledetråd til at udvzlge eksemplerne. Det er dog også to kapitler som kan springes over af dem, som kun er interesseret i resultaterne. Men allerforst skal vi kort se lidt nzrmere på budgettets rolle i det politiske spil og på de aktorer og motiver, der knytter sig hertil. Budgettet og det politiske spil: Aktárer og motiver Statens, amternes og kommunernes budgetter er planer for finansårets indtzgter og udgifter. Politikerne har nzppe andre enkeltinstrumenter, der giver så gode muligheder for at dirigere stort og småt i den offentlige sektor. Nok er der blevet decentraliseret, så institutioner og andre offentlige organisationer har fået langt storre bef~jelser. Men de skal stadig overholde budgettet. Og det gzlder ikke kun de offentlige organisationers samlede bevilling; de skal også respektere de mange regler for disponeringen af budgettet. Disse regler fastszttes af politikere og embedsmznd og forventes at strukturere aktoremes adfzrd i budgetåret. Budgettet bruges også aktivt i finansåret. I sommeren 1998 fandt Undervisningsministeriet eksempelvis ud af, at der var et

9 Indledning galopperende trzk på forbruget af midler til de såkaldte "pc-bruger7'- kurser. Fortsatte udviklingen resten af året, ville den samlede budgetoverskridelse blive mere end 500 mio. kr. Ministeriet reagerede da også prompte med at sztte bevillingen pr. deltager ned til ca. en fjerdedel med en markant reduceret kursusaktivitet til f~lge. Budgettet kan også vzre et stzrkt instrument i et igangvzrende finansår. De offentlige budgetter bliver til som led i et politisk spil: Der er politikere og politiske partier med forskellige og modstridende interesser mht. de offentlige budgetters st~rrelse og sarnrnensztning. Og der er i Øvrigt også offentligt ansatte, som arbejder for at bevare eller Øge bevillingerne til og handlefriheden for netop den del af den offentlige sektor, som de tilh~rer. For politikere er budgetforhandlinger en vigtig platform for udgiftspolitiske markeringer. Det kan gzlde budskaber om stgrre bevillinger til bestemte formål og grupper. Eller det kan gzlde signaler om ansvarlighed og stramme budgetter. Slet ikke sjzldent begge dele på én gang. Et gennemgående kendetegn ved det politiske spil er, at der nzsten altid er flere gode Ønsker, end der er penge til. Fordelene ved Øgede udgifter er som regel koncentrerede til bestemte grupper, som derfor har en tilskyndelse til at arbejde for dem. Udgiften i form af skatter er derimod spredt til alle, og den enkelte beslutning koster som regel så lidt, at det er en dråbe i havet i forhold til det samlede budget. Selv i gode tider, hvor pengene fosser ind i statskassen på grund af fzrre udgifter til ledighed og stgrre skatter fra stigende indtzgter og forbrug, er der som regel flere velbegrundede udgifts~nsker, end der kan honoreres. Derfor er det reglen snarere end undtagelsen, at det er svzrt at få budgetter til at hznge sammen. Udgifts~nskeme overstiger nzsten altid de forventede indtzgter. De, der trzffer beslutninger om budgettet, har gode grunde til at Ønske, at det var lidt lettere at få udgifter og indtzgter til at hznge sammen. Politikerne skal på den ene side holde sig indenfor, hvad der opfattes som en 'ansvarlig' udgiftspolitik samtidig med, at de også må skele til krav fra borgerne og evt. andre udgiftsadvokater om stgrre udgifter. Sådan set kunne det hele vzre enkelt: Politikerne kan vzlge den 'ansvarlige' linje og holde et stramt budget, men så må de forklare de forsmåede, at der ikke blev penge til forbedringer. Eller de må imødekomme udgifts~nskeme og så forklare vzlgerne, hvorfor skatterne stiger eller underskuddet foroges. Hvis de offentlige budgetter og regnskaber var fuldstzndigt gennemsigtige, var der ikke noget at komme uden om.

10 Ej blot til pynt Nogle elementer af offentlige budgetters uigennemsigtighed: Brugerbetaling, overskudsbegreber og internationale sammenligninger. Med den valgte snzvre definition af "budgetpynt" er der en rzkke grznsefznomener, som ikke underkastes en nzrmere analyse, men som dog b ~r nzvnes som illustrationer af, hvor vanskeligt det er at omgås offentlige budgetter og regnskaber. Overskudsbegreber Et af de steder, hvor den danske debat har vzret mest uigennemskuelig for almindelige borgere, er mht. diskussionen af den offentlige sektors over- eller underskud. Her har skiftende finansministre ofte hellere villet tale om "overskuddet for den samlede offentlige sektor" end om "underskuddet på statsbudgettet". Forskellen mellem de to st~rrelser har i mange år vzret et to-cifret milliardbeløb, og skyldes den finurlighed, at ATP og Lonmodtagernes Dyrtidsfond regnes med til den offentlige sektor (under "sociale kasser og fonde") - og disse har vzsentligt stgrre indtzgter i form af ATP-bidrag og formueafkast (renter mv.), end der betales ud til pensionisterne. Men det skulle der jo også gerne vzre, hvis der skal vzre et formål med opsparingen. I relation til den offentlige gzld kan ATPs og LDs overskud imidlertid ikke udligne statens underskud. Brugerbetaling Brugerbetaling indgår ikke i opgørelsen af de offentlige nettoudgifter. Ved at Øge brugerbetalingen er der mulighed for at Øge det samlede aktivitetsniveau uden yderligere skattebetaling. Både i 1980'erne og i 1990'erne har stigningerne i brugerbetalingerne vzret storre end stigningerne i det offentlige konsum. (0get) brugerbetaling kan vzre motiveret i en mangfoldighed af hensyn, men i det mindste er en ofte ikke helt uvelkommen sideeffekt, at det kan gøre det muligt at udvide den offentlige sektor, uden at det fremgår af udgiftsbudgettet. Internationale sammenligninger Internationale sammenligninger af skatter og offentlige udgifter er ofte misvisende. Her h~rer Danmark i Øvrigt til de lande, der gør mindst for at skjule offentlige udgifter og indtzgter. F.eks. har man i Danmark bruttoficeret de fleste sociale overførsler, så der skal betales indkomstskat af dem. I Tyskland er man gået den modsatte vej og har nettoficeret de fleste overforsler. For modtageren af disse indkomster er det i princippet ligegyldigt, om en given nettoydelse modtages på den ene eller den anden måde. Men konsekvenserne for registreringen af offentlige udgifter er betydelig. F~lgelig er både tallene for de