Interview med Gertrud With Leder af Bakkehusmuseet på Frederiksberg

Transkript

1 Interview med Gertrud With Leder af Bakkehusmuseet på Frederiksberg Indledende samtale, hvor vi fortæller om projektet og G præsenterer sig selv og sin uddannelsesmæssige baggrund, samt hendes tidligere arbejdspladser. Hun fortæller også om mange af de udstillinger hun har lavet og hvem hun har lavet dem med. G taler om en fremtidig udstilling omkring madvaner i tallets København I: Hvad kan sådan en udstilling? Altså, hvorfor skal man gå ind og se den? G: Det kommer an på hvem man er. Det er sådan en blanding mellem livsvaner, skikke og traditioner, så sådan en madudstilling kan være vinklingen mellem noget historisk, og noget litterært fordi vi går ind og ser på kilderne og de livsvaner og livsvilkår der var. Jeg tror at man via en sådan udstilling skal pirre folks nysgerrighed i forhold til, hvad spiste man? Hvad var madvanerne? Hvad var det for nogen kager? Og så koble det med nogle udsagn fra breve, hvad skriver H.C. Andersen i sine breve om hvad han spiste? Man skal gøre historien levende, men ikke på den der populistiske facon, det har jeg meget svært ved. Altså det med at man gør det med en skummel mistanke, altså at nu skal man bare have alle mennesker ind - for sænker man den faglige bare for at få folk ind. G taler lidt videre om nogle andre forløb og kommer så med en generel pointe omkring alle de forløb hun omtaler G: Det er vigtigt at man giver børn og andre der har lyst, en fortælling. Altså her i huset holder vi mange omvisninger. Altså det her med at man har en mudltlig fortælletradition, hvor man fortæller hvad det var for en tid, hvad det var for et samfund - og blander faktuel viden med lidt bredere forståelse. G fortæller historien om Bakkehuset, Klubberne i København, romantikken og nationalstaten. 1

2 12.15 I: Den historiske bevidsthed jeg hører dig tale om, hvad kan den gøre for mennesker tror du? G: Det kan give en baggrund. En baggrund for at forstå nogle mekanismer. Men der er jo ikke én historisk bevidsthed, der er mange historiske bevidstheder. G taler videre om en aktuel debat omkring netop historiebevidsthed, som figurerer i medierne I: Men hvad er det for nogle mekanismer men kan forstå? G: Jeg vil sige at man kan få en baggrundsviden. Man kan få en baggrund for at kunne forstå eksempelvis - altså hvad stod eksempelvis oplysningstiden for? Man får en baggrund for at forstå hvad der har været før, for bedre at kunne forstå mekanismer i nutiden I: Så hvis jeg tager på Bakkehusmuseet for at få indsigt i, hvordan man gjorde madkultur i 1800 tallet, kan man så sige, at jeg går beriget derfra? G: Det er jo ikke til at vide. Altså vi kan se på de spørgeskemaer - altså vi samarbejder jo - vi har dels haft nogle spørgeskemaer fra kulturstyrelsen, men så samarbejder vi også med Anne Skott Sørensen som er ved at lave et stort forskningsprojekt, hvor hun bruger vores lille hus som case. Hun ser på hvordan de små museer har udviklet sig fra at være nationale dannelsessteder til at være brugerinddragende museer. Hun har lavet nogle spørgeskemaer, hvor de svare på nogle ting og der kan vi jo se at folk er sådan rimeligt godt tilfredse. G taler om at der er forskellige måder at gå på museum og forskellige måde at tilgå en udstilling på og om hvordan det er at være ny omviser på et museum. Hun slutter af med, i relation til seneste spørgsmål, at sige: G: Men det er meget svært at sige hvad folk får ud af det, for de får noget meget forskelligt ud af det. 2

3 G taler videre omkring omvisninger på Bakkehuset og at der er forskel hvad de besøgende ønsker sig af en omvisning. Intervieweren spørger herefter til om Bakkehuset altid har haft skoleklasser på besøg og G begynder at tale om, at det var noget hun gerne ville gøre mere ud af da hun kom. G taler om oplysningstiden og denne tids vigtige personligheder og hvordan et tema som ytringsfrihed var meget centralt for denne periode I: Så det at forstå hvad der sker i oplysningstiden, handler i virkeligheden også om at forstå sig selv? G: Ja, det handler om at forstå grundlaget for vores måde at tænke på. G taler videre om romantikken, Dansk Folkeparti og nationalstaten som et relativt nyt fænomen. Herefter bevæger hun sig over i at give eksempler på, hvad museet har haft af udstillinger den seneste tid I: Så hvad får en skoleklasse ud af at komme ned og besøge jer? G: De får en oplevelse af hvordan man boede for 200 år siden, en æstetisk oplevelse. De får også en baggrund - altså nu er Oehlenschläger stadig en del af kanonen - men du får en forståelse for oplysningstiden og romantikken. G beskriver hvordan man gennem indledende samtaler med skolerne kan finde ud af hvad de har læst inden de kommer, så underviserne på museerne kan tale i forlængelse heraf. der handler for Gertrud ikke om at lave en standard rundvisning, men at tage højde for hvad skolerne er i gang med I: hvad ville der ske, hvis man fjernede denne historiebevidsthed fra børns uddannelse? G: Man ville miste baggrunden for at forstå, at verden ikke er opfundet med en selv - at det hele ikke er startet for ti år siden, men at der også har været et samfund før. 3

4 G taler videre om ytringsfrihed og vigtigheden af historisk bevidsthed. Hun bevæger sig herefter over i overfladiske beskrivelser af forskellige forløb som Bakkehuset tilbyder skoler. Intervieweren begynder at spørge ind til hvorledes Åben skole har ændret Bakkehusets tilgang til de undervisningstilbud de har til skolerne, hvortil G svare: G: Vi er blandt andet blevet mere bevidste om målkrav. Det kan Rikke sikkert fortælle jer mere om. Det der med deciderede mål og den nye skolereform. G taler videre om logistiske aspekter af samarbejdet museerne imellem indtil intervieweren flytter fokus tilbage på det at sætte mål for undervisningen I: Men betyder det noget med de her mål? G: Nej, jeg syntes det er udmærket. Vi har bare ikke været så bevidste om det før. Vi har jo masser undervisningsforløb, vi har bare ikke været bevidste om det med målene før. Vi har ikke noget imod det - det er bare kommet meget i fokus nu I: Men hvad gør det når man sætter mål? G: Jamen det er jo bare den måde tingene bygget op på i undervisning. Altså det jeg syntes er godt ved Åben skole er den kontakt der er ved at blive etableret til skolerne. Før har vi haft kontakt med skolerne når de henvendte sig, men det var svært for os at få fat i dem. Derfor er forummet i arbejdsgruppen god.det er jo ligesom to kulturer der mødes, men nu er vi ligesom ved at skyde os ind på hinanden gennem de her læringsbørser osv. For skolerne har været svære at få kontakt til. Sådan udefra set ligner det lidt en kultur som har sluttet sig om sig selv - de mener sikkert det samme om os I: Hvordan fungerer det samarbejde så? Altså med en kultur som har sluttet sig om sig selv. 4

5 35.15 G: Jamen det er det vi er ved at åbne op. Og jeg tror bl.a. det er det som kommer ud at det her Åben skole - og det er godt at det er blevet sat i system på et tidligt tidspunkt. G taler videre om nogle andre projekter som laves ud over samarbejdet med Åben skole I: Kan man se nogle af de mål I satte for jeres undervisning før Åben skole? G: Jamen der satte vi ikke rigtig mål på samme måde? I: Hvordan kan det være? G: Jamen det er jo undervisningstilbud vi selv har lavet - der har vi jo ikke været involveret med skolerne på samme måde. Det er jo relativt nyt I: Men I har jo sikkert haft et mål med, eller en mening med at de skulle komme her? G: Jo, jamen det med mål, altså så tydeligt, er jo ikke så gammelt I: Men betyder det at de ikke har fået noget ud af det dengang i ikke havde tydelige mål? I: Det tror jeg ikke. G bruger lidt tid på at tale om samarbejdet med gymnasierne og gentager at det med mål er noget nyt I: Men hvis man stadig får noget ud af undervisningen, selvom man ikke har formulerede mål, hvad tænker du så det formulerede mål kan gøre? Altså hvorfor er de så nødvendige? 5

6 38.55 G: Jamen når man skal lave et formaliseret samarbejde som vi gør med Åben skole, så tror jeg at det er nødvendigt. Men jeg er ikke sikker på at vi behøver at skrive mål hver gang. G taler om det indledende samarbejde med lærerne forud for en omvisning med en klasse og om at skoleklasser besøger museet både som en indledning til et forløb eller som en afslutning. G taler videre om den konkrete udmøntning af forløbet brevskrivning, som tilbydes som en del af Åben skole I: Du talte tidligere om at det kan være svært at finde ud af, hvad man får ud at det? Altså hvad man får ud af at komme her, fordi det måske er meget personligt G: Jamen der talte vi jo om den generelle museumsgæst, ikke skolerne. Med forløbet Romantikkens breve har vi jo haft evaluering - så der ved vi hvad vi har fået ud af det. Derudover er der blevet lavet en rapport på baggrund af evalueringen og der kan man se, at de gerne vil have endnu mere konkrete mål. Det var en generel ting. Derudover var der noget med planlægning I: Men kan man måle på graden af historiebevidsthed? G: Hvis man skal gøre det skal man lave nogle kriterier for historiebevidsthed - det kunne nok gøres med visse faldgruber. Men den er svær I: Men hvordan passer det så med det, at skulle lave mål for undervisningen? G: Der kan man jo sige at vi har parallelforløb. Det er den Åbne skole, der leverer i noget undervisning som passer til alderstrin og som skal bruges. Og så han vi nogle andre tilbud, hvor vi forsøger at tilpasse og hvor vi får noget feedback - altså jeg spørger konsekvent når jeg har haft omvisning, om det var ramt rigtig. Der får jeg jo nogle ting i forhold til, om de har fået noget ud af det. G taler videre om hvordan hun får feedback fra omvisningernes deltagere og slutter: 6

7 46.57 G: Altså der er de der deciderede undervisningsforløb og så er der de andre som også er undervisning, men som ikke er sat ind i et system som er den Åbne skole hvor vi eksempelvis har alle klasser fra Frederiksberg. Gertrud slutter interviewet med at tale overordnet om gymnasier om andre grupper som besøger Bakkegården. 7