Videncentre med succes mister penge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videncentre med succes mister penge"

Transkript

1 Nummer Ledige lærere og pædagoger forsvinder i jobcentre Der mangler en beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænserne for fag med få ledige, mener a-kasseformænd. En opgørelse viser, at 460 pædagoger var ledige i mere end tre måneder sidste år trods pædagogmangel Videncentre med succes mister penge Undervisningsministeriet har fået valuta for pengene på de 21 videncentre på professionshøjskoler og erhvervsakademier, som har fået særlig støtte til udvikling, konkluderer en ny evauleringsrapport. Alligevel stoppes den eneste bevilling, som er gået direkte til videncentrene. Derved mister nogle centre op til 70 procent af deres nuværende budget Mere købmandsbutik end videncenter S og SF imod at ændre fradrag for a-kasse Der skal ikke røres ved fradraget for kontingent til a-kasser og fagforeninger, mener Socialdemokraterne og SF, der går ind i forhandlingerne om en skattereform med det afsæt. Partierne vil dog ikke garantere noget Forskere: Vigtigt at folk er med i en a-kasse Forslaget om at sænke fradraget for kontingent til a-kasser risikerer at skræmme folk væk fra a-kasserne - og dermed rokke ved mobiliteten og dynamikken på det danske arbejdsmarked, advarer forskere

2 Skattekommissionen: Finanssektoren er for stor Skattekommissionen foreslår at hæve lønsumsafgiften for den finansielle sektor. Både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer tager skarpt afstand fra forslaget; Det vil få de i forvejen hårdt pressede banker og forsikringsselskaber til at flytte job til udlandet, forudser de. Ja, det er muligt, men finanssektoren er for stor i Danmark, lyder det fra Skattekommissionen Mens der har været stor blæst om skattekommissionens forslag om at ændre på SU en og boligejernes rentefradrag, har et andet forslag, som er med i det endelige udspil, foreløbig levet et relativt ubemærket liv. Dog ikke hvis man spørger ansatte og arbejdsgivere i den finansielle sektor - banker, forsikrings- og pensionsselskaber mv. Kommissionen foreslår nemlig at hæve den såkaldte lønsumsafgift kun for den finansielle sektor. I dag betaler en række erhverv, der samtidig er fritaget for moms, en afgift af den samlede lønsum for virksomheden. Det gælder fx tandlæger, privatpraktiserende fysioterapeuter, rejsebureauer, avissalg, lotteri og altså banker og forsikringsvirksomheder. De finansielle virksomheder betaler allerede den højeste lønsumsafgift med 9,13 procent af lønsummen. Den foreslår skattekommissionen nu hævet til 10,5 procent. Danmark og Frankrig er de eneste EU-lande, der har indført en lønsumsafgift på momsfrie aktiviteter. Vil koste danske arbejdspladser Forslaget om at hæve afgiften vil være en katastrofe for beskæftigelsen i banker og forsikringsvirksomheder, mener både lønmodtagere og arbejdsgivere i branchen. Der er tale om en særskat på beskæftigelse i en sektor, der i forvejen er presset. En højere lønsumsafgift vil motivere selskaber til flytte jobbene ud af Danmark en sektor, der med Nordea, Danske Bank, SEB, TrygVesta m.fl. allerede ER nordisk. Man flytter altså bare indenfor en eksisterende struktur, og det er nemmere end traditionel outsourcing. Det er helt uacceptabelt, at man vil lægge en skat på arbejde - ikke mindst set i lyset af, at kommissionen skal stimulere arbejde og virkelyst, siger Henrik Frimand, formand for Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening. Også formanden for Finansforbundet, Allan Bang, frygter, at sektoren vil flytte opgaver til lande uden afgift på arbejdskraften, hvis forslaget bliver vedtaget. Kunstigt støttet sektor Den frygt ER faktisk berettiget for finanssektoren er kunstigt stor i Danmark. Det mener Henrik Olejasz Larsen, medlem af Skattekommissionen og investeringsdirektør i Sampension. Ja, der er en risiko for, at en højere lønsumsafgift vil få sektoren til at flytte jobbene til andre nordiske lande. Men det er ikke et tilstrækkeligt argument at ville holde på jobbene ved hjælp af subsidier. Det kan ikke nytte, at man kunstigt støtter en sektor. Finanssektoren er for stor i Danmark, hvis man ser den i forhold til andre erhverv i landet, som ikke er fritaget for moms. Målet med at hæve lønsumsafgiften for den finansielle sektor er at rette op på den skævvridning i skattesystemet i dag, hvor dele af erhvervslivet får en særlig støtte ved momsfritagelse siger han. Vores udgangspunkt i kommissionen har været, at der var mangel på arbejdskraft vores opgave har været at løse et strukturelt problem IKKE at løse et aktuelt konjunkturproblem med stigende ledighed, siger Henrik Olejasz Larsen. Konkurrenceforvridning Når kommissionen begrunder en forhøjet afgift med, at den finansielle sektor i forvejen får en særlig støtte ved at være fritaget for moms, holder det ikke, mener direktøren for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Steen A. Rasmussen. Det nytter jo ikke at sammenligne os med typer af virksomheder, som vi ikke konkurrerer med. Vi konkurrerer ikke med Danish Crown eller Danfoss, som betaler moms. Vi konkurrerer med pengeinstitutter og forsikringsselskaber i udlandet - Tyskland, England og de andre nordiske lande. Og de betaler heller ikke moms, siger han. I modstanden mod en forhøjet afgift erklærer Steen A. Rasmussen sig derfor helt på linje med sektorens lønmodtagerorganisationer og frygter som dem, at en højere afgift vil betyde, at danske arbejdspladser flyttes ud af landet. Det overordnede mål for en skattereform må være mere arbejde i Danmark altså ikke at mindske antallet af finansjob her i landet, siger Steen A. Rasmussen.

3

4 FTF: Opret voksen-su og afhjælp manglen på arbejdskraft Omskol de ledige fra den private sektor til mangelområderne i den offentlige sektor, lyder det fra FTF. Hovedorganisationen foreslår at støtte modne studerende økonomisk efter samme model som voksenlærlingene for at få flow i arbejdsudbuddet. Netop i en krisetid lyder forslaget fornuftigt, mener professor Per Kongshøj Madsen I løbet af 10 år vil der mangle medarbejdere med en videregående uddannelse i den offentlige sektor. Den seneste opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser fx, at der allerede sidste år var ubesatte stillinger som sygeplejerske og ubesatte stillinger som pædagog. Samtidig viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, at det især er de ufaglærte og faglærte grupper fra den private sektor, der får en fyreseddel under den nuværende finanskrise. Det får FTF til at foreslår, at en del af de ledige fra den private sektor opkvalificeres gennem uddannelse, så de kan være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor. Også medarbejdere i den offentlige sektor uden videregående uddannelse skal have mulighed for at opkvalificere sig gennem uddannelse til professioner, hvor der mangler medarbejdere. Derved kan ledige fra arbejdsløshedskøen trækkes ind de job, som bliver ledige. Som voksenlærlingeordningen Den glidning kan ske ved at oprette en ordning for voksenstuderende. Ordningen skal i høj grad svare til voksenlærlingeordningen, hvor lærlinge, der er fyldt mindst 25 år, når de begynder en uddannelse, får en højere løn end deres yngre lærlingekollegaer. Kravet for at kunne benytte voksenstuderendeordningen er, at man kan få merit for sine erfaringer fra arbejdslivet og derved forkorte den oprindelige uddannelse med et halvt år. Kort om voksen-su Sådan skal voksen-su'en skrues sammen: - Ordningen omfatter grunduddannelserne inden for mangelområder på KVU- og MVU-områderne - Der udarbejdes en positivliste over uddannelse, hvortil der kan ydes støtte - Under uddannelsen udbetales en SU-ydelse, der svarer til mindstelønnen gennem et tillæg til den ordinære SU - Ordningen forbeholdes studerende med merit som forkorter uddannelsens varighed med mindst et halvt år på grundlag af forudgående formelle eller ikke formelle teoretiske og praktiske kompetencer - Det er uddannelsesinstitutionerne, der skal vurderer om den enkelte opfylder kravene for SU. Læs notat om ledighedens udvikling i 2008 Læs notat om voksen-su FTF s forslag kan være med til at skaffe kvalificeret arbejdskraft til de områder, hvor vi allerede nu ved, der kommer til at mangle medarbejdere i de kommende år. Forslaget kan gøre det mere attraktivt for også modne mennesker, der måske har stiftet familie eller på anden måde har økonomiske forpligtigelser, at uddanne sig, siger FTF s formand, Bente Sorgenfrey. Som eksempel nævner Bente Sorgenfrey en tidligere finansansat, der uddanner sig til folkeskolelærer eller en kontorassistent, der uddanner sig til socialrådgiver. Flest ufaglærte og faglærte er ledige Gennem de sidste fem måneder af 2008 steg ledigheden for ufaglærte lønmodtagere med 69 procent. For lønmodtagere med en erhvervsfaglig uddannelse steg den med 63 procent fra juli til december For danskere med en mellemlang videregående uddannelse, som typisk arbejder i den offentlige sektor, faldt ledigheden til gengæld med to procent.

5 En tidligere prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at Danmark frem til 2015 vil komme til at mangle omkring sygeplejersker og jordemødre, fysioterapeuter, bioanalytikere og andet professionsuddannet sundhedspersonale. Manglen på folkeskolelærere vil ifølge prognosen fra AE være på i I alt kommer Danmark i løbet af 10 år til at mangle personer med en videregående uddannelse, viser tal fra AE. Vores forslag om voksenstuderende vil ikke kunne løse hele problemet med arbejdskraft, men det kan være et delelement. Det skal sammenkædes med en offensiv indsats for at få flere unge til at begynde en uddannelse på professionsområdet, siger Bente Sorgenfrey. FTF: Afsæt 300 mio. kr. Det er netop ufaglærte, faglærte og studerende, der allerede er faldet fra en anden videregående uddannelse, som skal have mulighed for at benytte sig af en ordning for voksen-studerende, foreslår FTF. Forslaget fra FTF indebærer, at en voksenstuderende vil få et tillæg på den oprindelige SU på cirka kr. Det betyder, at den voksenstuderende i alt vil få udbetalt omkring kr. om måneden i sin studietid et beløb, der svarer til mindstelønnen på arbejdsmarkedet. FTF foreslår, at der afsættes en pulje på finansloven til voksenstuderende. En pulje på 300 mio. kr. vil kunne uddanne til de professioner, der allerede nu har ubesatte stillinger. Beløbet på de 300 mio. kr svarer til det beløb, der årligt afsættes til voksenlærlingeordningen. Krisen kræver ændret beskæftigelsespolitik Professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning(CARMA) ved Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen, mener FTF forslaget om voksenstuderende kan være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft i mangelprofessioner. Man behøver ikke at være professor i arbejdsmarkedsforskning for at konkludere, at der skal gøres noget for at skaffe fx flere sygeplejersker og lærere i de kommende år. Derfor vil en ordning i stil med voksenlærlingeordningen for de fag, hvor der er mange modne medarbejdere i den offentlige sektor, være med til at løse arbejdskraftproblemerne, siger Per Kongshøj Madsen. Risikoen med ordningen er selvfølgelig, at nogle studerende kan gennemfører uddannelsen på 1. klasse, mens deres øvrige klassekammerater må nøjes almindelig SU. Derfor er det vigtigt, at der knyttes nogle legitime kriterier til ordningen, så det er klart, hvorfor nogle kan få voksen-su og andre ikke kan, fortsætter professoren fra Aalborg Universitet. Gennem de senere år er ledige nærmest blevet vendt i døren på vej ind i jobcenteret og sendt ud og søge job med det samme på grund af den store efterspørgsel på arbejdskraft. Den strategi kan ifølge Per Kongshøj Madsen ikke længere stå alene. I de kommende år, vil vi på grund af krisen opleve, at nedgang i nogle brancher vil betyde ændrede strukturer på arbejdsmarkedet. Derfor er det fornuftigt at begynde at uddanne og opkvalificere ledige over til andre brancher, siger Per Kongshøj Madsen.

6 Ledige lærere og pædagoger forsvinder i jobcentre Der mangler en beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænserne for fag med få ledige, mener a-kasseformænd. En opgørelse viser, at 460 pædagoger var ledige i mere end tre måneder sidste år trods pædagogmangel Hvis ledige pædagoger og lærere skal hurtigere i job, så er der brug for en ekstra beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænserne. I dag er der så få ledige lærere og pædagoger, at de 91 kommunale jobcentre har så sporadisk kontakt til de faggrupper, at de ikke kan have den nødvendige viden om, hvad der skaffer dem i job. Det mener både formanden for pædagogernes a-kasse BUPL-A, Lis Pedersen, og Stig Andersen, der er formand for Lærernes A-kasse En opgørelse fra FTF s ledighedsstatistik viser, at 74 ud af de 91 jobcentre kun havde registreret mellem 0-4 ledige lærere i september sidste år. Og 56 af jobcentrene havde registeret mellem 0-4 ledige pædagoger. Kun fem jobcentre havde registeret mere end 20 ledige lærere eller pædagoger i centeret i den måned. Ledige trods ubesatte stillinger I næsten samme periode var 460 pædagoger ledige i mere end tre måneder, og børneinstitutionerne slog i samme periode stillinger op, som ikke kunne besættes med uddannede pædagoger. Det viser den seneste opgørelse om rekruttering fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Opgørelsen viser også, at der var 461 folkeskolelærere ledige i mere end tre måneder, og skolerne forsøgte i 249 forgæves forgæves at få besat en stilling med en uddannet folkeskolelærer. Selv om lærerne i de fleste tilfælde selv finder job, så er der nogle der har brug for en kvalificeret hjælp til at komme i arbejde, mener formanden for Lærernes A-kasse, Stig Andersen. Med så få ledige, der kommer ud på hver enkelt af de 91 kommunale jobcentrene, er det svært for jobcentrene at have det nødvendige overblik over, hvad der kan skaffe den ledige lærer i job. Jobcentrene vil naturligvis koncentrere sig de faggrupper med mange ledige. Derfor frygter vi, at vores medlemmer kommer til at ligge i periferien af de ledige, der har brug for hjælp, siger Stig Andersen. Kendskab til faget nødvendigt Også formanden for BUPL-A, Lis Pedersen, mener, at det er nødvendigt at få en indsats på tværs af kommunegrænserne. Vores frygt er, at de kommunale jobcentre ikke vil kigge ud over kommunegrænsen for at skaffe job til de ledige. Netop fordi der ikke er så mange, risikerer vores medlemmer at blive usynlige og få samme tilbud som ledige i fag med stor ledighed. Og det er en anden indsats, der er nødvendig for at skaffe job til en pædagog end til en ufaglært, siger Lis Pedersen. Derfor er der brug for en tværgående beskæftigelsesindsats. Vi er positive overfor et rammeudbud for de mellemlange videregående uddannelser. Vi ved fra de ledige som vores a-kasse har hjulpet i job, at netop kendskab og kontakter til et fag, gør det væsentligt lettere at lave det rette match. Det skal et privat firma leve op til, siger Lis Pedersen. Gode resultater indsats på tværs AC-gruppernes ledige har siden 2007 været omfattet af rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen for ledige akademikere, hvor private firmaer har overtaget opgaven med at skaffe de ledige i job. En endnu ikke offentliggjort rapport fra AC konkluderer, at ordningen virker efter hensigten. Omkring 50 procent af de ledige akademikere kommer i job inden for det tidsrum, som er aftalt med det private firma. Det går ganske pænt med skaffe job fra de private aktører. Vores bekymring for om det nu var løntilskudsjob, som ville blive tilbudt, har vidst sig ikke at være reel. Det er ordinære job, som vores ledige medlemmer tilbydes og det er job på det niveau, som de har kvalifikationer til, siger Niels Lykke Jensen, som er chef for AC s politiske afdeling. AC forventer at indgå aftale om rammeudbud med private aktører for de ledige akademikere, når den nuværende aftale udløber i år. Selv om AC er tilfreds med ordningen, så har det også været hårdt arbejde. Vi har meget nøje fuldt med i, hvilke private firmaer, der er blevet udvalgt til vores ledige medlemmer netop for at sikre, at jobcentrene ikke pr. automatik valgte de billigste, men også de mest kvalificerede tilbud, siger Niels Lykke Jensen.

7 S og SF imod at ændre fradrag for a-kasse Der skal ikke røres ved fradraget for kontingent til a-kasser og fagforeninger, mener Socialdemokraterne og SF, der går ind i forhandlingerne om en skattereform med det afsæt. Partierne vil dog ikke garantere noget Regeringens Skattekommission har stillet forslag om at sænke fradraget for kontingent til fagforeninger og a-kasser fra 33 til 25 procent. Til FTF s netmagasin Resonans siger både Socialdemokraterne og SF imidlertid, at de to partier er imod det forslag: Forslaget har allerede mødt stor modvind i fagbevægelsen, blandt andet fra FTF s formand Bente Sorgenfrey, der direkte har sagt, at oppositionen ikke bør indgå en aftale, hvis det forslag er med. FTF repræsenterer lønmodtagere, bl.a. finansrådgivere, sygeplejersker, politifolk, pædagoger og lærere Nick Hækkerup, næstformand hos Socialdemokraterne, siger: Vi har et værdifællesskab med fagforeningerne og a-kasserne, og det er vores udgangspunkt i forhandlingerne om en skattereform. En stærk fagbevægelse med en høj organisationsprocent er grundlaget for den store fleksibilitet i den nordiske model. Og noget af det, der begrunder den høje organisationsprocent, er det høje fradrag for kontingenter til fagforeninger og a-kasser. Så et lavere fradrag er ikke noget, som Socialdemokraterne bare vil hoppe med på. Samtidig understreger Nick Hækkerup, at partiet ikke kan give nogen garantier: Vi har samtidig sammen med SF klart sagt, at vi ikke stiller nogen ultimative krav, når vi går ind i de her forhandlinger. Så vi kan ikke give nogen garanti for, at fradraget ikke bliver sænket. Vi kan ikke love, at hvis der bliver rørt ved fradraget, så er vi ikke med længere. SF går ind i forhandlingerne med samme indstilling: Et sænket fradrag for kontingenter til fagforeninger og a-kasser er ikke en blomst, der har groet i vores have, så i forhandlingerne vil vi søge at undgå, at det kommer med i en reform, siger SF s skatteordfører Jesper Petersen. Ligesom S vil SF dog heller ikke stille nogen ultimative krav forud for forhandlingerne.

8 Videncentre med succes mister penge Undervisningsministeriet har fået valuta for pengene på de 21 videncentre på professionshøjskoler og erhvervsakademier, som har fået særlig støtte til udvikling, konkluderer en ny evauleringsrapport. Alligevel stoppes den eneste bevilling, som er gået direkte til videncentrene. Derved mister nogle centre op til 70 procent af deres nuværende budget Læs mere om evaluering af videnscentre Læs FTF-notat om EVA's evaluering Læs EVA's evalueringsrapport af de 21 videnscentre Samlet set går det rigtig godt for 21 videncentre på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier. Centrene lever i høj grad op til en række lovmæssige forpligtigelser om at sprede ny viden ud til både egne undervisere, virksomheder og studerende til fx sygeplejerske, socialrådgiver, bygningskonstruktør og de andre professioner, der uddannes på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Det konkluderer en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Spørgsmålet er om de gode resultater kan fortsætte. Den særlige pulje til videncentrene på 182 mio. kr. som Undervisningsministeriet i perioden ialt øremærkede til videncentrene bortfaldt med finansloven for 2008, og de sidste udbetalinger stopper med udgangen af Bevillingen har ifølge den nye evalueringensrapporten typisk udgjort mellem 43 procent og 70 procent af videncentrenes budgetter. De særlige videncentermidler har betydet meget for etableringen videncentrene og givet dem et godt udgangspunkt. Udfordringen for videncentrene bliver at skaffe penge til driften fremover, siger Christel Sølvhjelm, der er evalueringskonsulent hos EVA og har været med til at udarbejde rapporten om videncentrene. Lever op til målsætningen Siden 2000 er der blevet knyttet videncentre til de uddannelsessteder, der uddanner professionsbachelorer. Da professionshøjskolerne blev oprettet i 2007 blev deres opgaver udvidet og præciseret. Det samme gælder lovgivningen om erhvervsakademier fra En væsentlig opgave for centrene er udviklingsarbejde, kvalitetssikring og formidling af ny viden, både igennem grund-, efter- og videreuddannelser og gennem deltagelse i diverse udviklings- og forskningsprojekter. Undervisningsministeriet så tidligt behovet for at sætte gang i etableringen af videncentre og afsatte i en årrække en særlig pulje, som 21 videncentre har fået del i. Det er videnscentre både på det pædagogiske, sundhedsfaglige, tekniske og merkantile område forankret i professionshøjskoler og erhvervsakademier, der er deres partnerinstitutioner. Evalueringen af de 21 videncentre viser, at centrene gør et godt stykke arbejde i forhold til at indsamle og formidle viden, kompetenceudvikle medarbejdere gennem deltagelse i udviklingsprojekter og samarbejde med offentlige og private virksomheder. Videncentrene lever endnu ikke op af til sine forpligtigelser om til at skabe lokal udvikling. EVA-rapporten konkluderer, at det endnu er for tidligt at måle centrene på dette område. Der ud over peger rapporten på, at videncentrene skal gøre mere for at nå ud til grunduddannelserne. Videnscentrene skaber arbejdsglæde Evalueringskonsulent Christel Sølvhjelm fra EVA oplevede i forbindelse med besøg på videncentrene, at alle parter var utrolig engageret i de projekter, der blev sat i værk. Vi mødte et utroligt engagement blandt dem, der arbejdede enten som faste eller som en del af et projekt stort set alle steder, hvor vi var. Vores vurdering er, at der bliver genereret utrolig meget positiv energi til professionsområdet via videncentrene, som fx de undervisere fra professionshøjskolerne, som er med i forskellige projekter, også tager med sig tilbage til deres uddannelsesinstitution, siger Christel Sølvhjelm. Kludetæppe-økonomi Et videnscenter er typisk tilknyttet en eller flere partnerinstitutioner. De forskellige ejer- og samarbejdsforhold kan gøre det besværligt for videncentrene at få økonomien på plads, vurderer Christel Sølvhjelm. Især nu hvor der ikke længere er penge, som er øremærket direkte til videncentrene. Fx kan det være en udfordring for de videncentre, som er nationale centre, at finde en strategi for centeret, som alle partnerinstitutionerne kan bakke op, siger Christel Sølvhjelm. Partnerinstitutionerne på professionshøjskolerne er med til at betale for driften af videncentrene blandt andet gennem de samarbejdsprojekter, som de har med centrene.

9 "Eksterne samarbejdspartnere, kan videncentrene godt få finansieret, siger Christel Sølvhjelm. Økonomien strammer til Hvis professionshøjskolerne skal bidrage yderligere til driften af videncentrene så skal pengene hentes i deres egne uddannelsestaxameter-tilskud eller de puljer, som højskolerne har fået fra Globaliseringspuljen her i Men både erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes økonomiske råderum er blevet meget mindre end forventet: bevillingen til højskolerne på finansloven for 2008 blev beskåret, så de måtte skære over fem procent ned på budgetterne sidste år - kun få måneder efter, at de var blevet dannet. Og for erhvervsakademierne så det endnu værre ud med en besparelse på over 8 pct. i 2008 set i forhold til de forventede tilskud.

10 Forskere: Vigtigt at folk er med i en a-kasse Forslaget om at sænke fradraget for kontingent til a-kasser risikerer at skræmme folk væk fra a-kasserne - og dermed rokke ved mobiliteten og dynamikken på det danske arbejdsmarked, advarer forskere Skattekommissionens forslag om at sætte fradraget for kontingent til fagforening og a-kasse ned fra 33 til 25 procent svækker den danske model på arbejdsmarkedet, advarer flere forskere, som FTF s netmagasin Resonans har talt med. Dermed svækker forslaget også et vigtig fundament under den danske økonomi, der i forvejen er presset af krisen. Med a-kasserne er der udspændt et fornuftigt sikkerhedsnet under det danske arbejdsmarked. Vores flexicurity-model, hvor arbejdsgivere har let ved at hyre og fyre, mens lønmodtagerne til gengæld er sikret en rimelig arbejdsløshedsunderstøttelse, får måske ikke ligefrem dødsstødet med et sænket fradrag, men forslaget trækker i den forkerte retning, siger Per Kongshøj Madsen, professor ved Aalborg Universitet. Afgørende for stærk dansk økonomi Netop flexicurity-modellen er af mange blevet udråbt som et afgørende fundament under den stærke danske økonomi. Høj fleksibilitet til arbejdsgiverne og relativt høj sikkerhed til lønmodtagerne ses som to vigtige forudsætninger for, at der bliver skabt mange nye job, og at folk tør skifte job. Hvis forslaget fra skattekomissionen får færre til at være med i en a-kasse, forringes lønmodtagernes tryghed, der er en vigtig brik i den danske model, påpeger Per Kongshøj Madsen. Folk vil i stigende grad overveje, om det er pengene værd at være medlem af en a-kasse. Præcis, i hvor høj grad et lavere fradrag vil skræmme folk væk, er svært at sige. Men forslaget peger i den forkerte retning i forhold til at bevare lønmodtagernes sikkerhed på det danske arbejdsmarked, siger Per Kongshøj Madsen, der i høj grad mener, at den danske flexicurity-model på arbejdsmarkedet er en vigtig forklaring på den lave danske arbejdsløshed og stadig relativt stærke danske økonomi. Medlemmerne siver fra a-kasserne Arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, professor Jesper Due, er heller ikke overbevist om fordelene ved Skattekommissionens forslag: Han står sammen med professor Jørgen Steen Madsen bag en ny analyse, der viser en massiv tilbagegang for a-kasserne under LO. På 11 år er medlemmer forsvundet, og i dag står op imod en tredjedel af lønmodtagerne uden for a-kasserne. Jesper Due mener, at opbakningen ikke bare til a-kasserne, men også til fagforeningerne er vigtig for det danske arbejdsmarked: Det kan ikke undgås, at et lavere fradrag vil indgå i folks bevidsthed. Og det vil ikke ligefrem styrke forsøget på at hverve flere medlemmer til a-kasserne. Hvis a-kasserne får endnu færre medlemmer, kan det have konsekvenser for den danske model. Når vi har et arbejdsmarked, der reguleres af kollektive overenskomster, så forudsætter det en stor tilslutning til både fagforeninger og a-kasser. Hvis medlemstallet falder, vil det direkte true flexicurity-modellen, siger Jesper Due. Samfundsmæssigt sikkert Jørgen Søndergaard, der er formand for regeringens Arbejdsmarkedskommission, er enig i vurderingen af, at a-kasserne er et centralt element i den danske model, og at det er vigtigt, at folk medlem af en a-kasse: Der er en samfundsmæssig sikkerhed i, at folk er medlem af en a-kasse. Det er godt for dem, og det er godt for samfundet, siger Jørgen Søndergaard, der tidligere har opfordret fagforeningerne til at oplyse folk bedre om de økonomiske omkostninger, det kan have at stå uden for en a-kasse. Søndergaard: Sæt kontingentet ned Jørgen Søndergaard er til gengæld ikke så bange for, at et sænket fradrag vil skræmme folk væk fra a-kasserne: Hvis man sænker fradraget for a-kasse-kontingent uden samtidig at sænke kontingentet, kan jeg godt forestille mig et vist pres på a-kasserne, men kun blandt de yngste, siger Jørgen Søndergaard. Han mener, at a-kasserne snarere bør nedsætte kontingentet end kæmpe for fradraget: Jeg har helt forståelse for, at ændringer i ligningsmæssige fradrag må behandles på samme måde, uanset hvilken type

11 Jeg har helt forståelse for, at ændringer i ligningsmæssige fradrag må behandles på samme måde, uanset hvilken type fradrag det gælder; rentefradrag, kørselsfradrag osv. Her er skattekommissionens udspil helt logisk. Hvis man vil motivere folk til at være medlem af en a-kasse, skal man snarere nedsætte kontingentet., siger han.

12 Mere købmandsbutik end videncenter Centerleder for Nationalt Videncenter for Læsning forudser at uden fast bevilling til videncentrene, så vil centrene skulle satse på at sælge kurser og konferencer frem for at indsamle og formidle ny viden En mobiltelefon og en bærbar PC. Det var det, som sammen med hendes arbejdskraft udgjorde Nationalt Center for Læsning, da Klara Korsgaard blev udpeget som leder for centeret. Derefter blev der ansat en studentermedhjælp, siden en fleksjobber, som var der en tredjedel af ugen. Og 1. februar 2009 fik centeret sin første fuldtidsmedarbejder. Nationalt Videncenter for Læsnings opgave er at højne viden om læsning på alle niveauer. Men direktøren synes, at hun står overfor en udfordring, da de fleste af de penge, som hun indtil nu har haft til at få centeret til at fungere, falder bort med udgangen af 2009, hvor. Undervisningsministeriets bevilling til etablering af videncentre ved professionshøjskoler og erhvervsakademier ophører. Klara Korsgaard ved i hvert tilfælde ikke lige nu, hvordan fremtiden tegner, og hvor hun skal skaffe penge til den del af centerets virke, som handler om at indsamle og formidle ny viden. Vi regner fortsat med at kunne tjene penge fra indtægtsdækket virksomhed og har også fået bevilliget tre en halv million kr. til nye projekter fra Undervisningsministeriet. Men der skal findes en løsning, så vi også fremover kan t leve op til vores forpligtigelse som videncenter og ikke er henvist til at skulle overleve som købmænd,siger Klara Korsgaard Håber professionshøjskolerne vil spæde til Bag Nationalt Videncenter for Læsning står flere professionshøjskoler, som centeret har forskellige udviklingsprojekter med. Professionshøjskolerne er allerede i dag med til at finansiere projekterne og de lønudgifter til undervisere, som er med i projekter. Men fra 1. december mangler der en basisbevilling til de generelle driftsomkostninger ved centret. Fra den dag vil pengene fra professionshøjskolerne sammen med penge fra mindre puljer og indtægtsdækket virksomhed være de primære indtægtskilder for videncenteret, og det er ikke nogen sikker levevej for et videncenter, når professionshøjskolerne samtidig oplever besparelser og faldende studentertal. Jeg håber meget, at professionshøjskolerne fortsat vil satse på ét nationalt center i stedet for at profilere sig regionalt med andre samarbejdspartnere i forhold læsning, siger Klara Korsgaard. Videncentre på finansloven? Nationalt Videncenter for Læsnings centerleder håber på, at det ikke kun er professionshøjskolerne, der kan finde penge til hendes center, men også at Undervisningsministeriet vil se en interesse i at videncentret fortsætter i en eller anden form. Lige nu virker det som en utopisk tanke, men tænk hvis der var en selvstændig bevilling på finansloven til videncentrene. Så vil vi for alvor kunne leve op til vores forpligtigelse om at være videncenter. Det koster at indsamle og formidle viden", siger Klara Korsgaard. FTF Niels Hemmingsens Gade 12 postboks København K Telefon:

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0 26. MARTS 2009 RHJ/JN/LF Finansforbundet har den 20. marts 2009 modtaget pakken af lovforslag som led i

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere profil2000 Pædagogisk grunduddannelse med merit Det gør en forskel om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere Det gør en forskel er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og henvender sig

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Først et par baggrundsspørgsmål. Morten Ryom. Socialdemokraterne. Navn. Politisk parti. 2/6/2015 SurveyXact

Først et par baggrundsspørgsmål. Morten Ryom. Socialdemokraterne. Navn. Politisk parti. 2/6/2015 SurveyXact X6X1 4XV7 VSMP X6X1 4XV7 VSMP Danske elever og studerende med stemmeret tæller ca. 470.000 tusind stemmer. Det er nok til at flytte 20 mandater i folketinget. Danske elever og studerende sidder altså med

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

Overblik beskæftigelsesreformen Arbejdspapir til Seminar 13/11-14/11 2014

Overblik beskæftigelsesreformen Arbejdspapir til Seminar 13/11-14/11 2014 Overblik beskæftigelsesreformen Arbejdspapir til Seminar 13/11-14/11 2014 På seminaret skal vi arbejde med reformen og både beskæftige os med de enkelte elementer samt det samlede overblik. Der er i alt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Grundlag for trainee 2015-2016

Grundlag for trainee 2015-2016 NOTAT 11-1010 - TODA - 17.11.2014 KONTAKT: Torben D Jensen - TODA@FTF.DK - TLF: 33 36 8850 Grundlag for trainee 2015-2016 Som led i politisk aftale om beskæftigelsesreform afsættes i 2015 og 2016 10,2

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

FTF Hovedorganisation

FTF Hovedorganisation FTF er hovedorganisation for 81 faglige organisationer. 450.000 ansatte i den offentlige og private sektor er gennem deres faglige organisationer også medlem af FTF. På den måde er FTF fælles talerør for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Bilag 3 til kredsuds. nr. 070 af den 2. september 2011 september 2011 Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Dette notat redegør for regelgrundlaget vedrørende de løntilskuds- og jobrotationsordninger,

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Dato 07-09-2012 j./sagsnr. 15.20.00-P00-1-12 Notat omkring jobrotation Jobrotation er en aftale, hvor en privat eller offentlig virksomhed sender en eller flere ansatte

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere