Videncentre med succes mister penge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videncentre med succes mister penge"

Transkript

1 Nummer Ledige lærere og pædagoger forsvinder i jobcentre Der mangler en beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænserne for fag med få ledige, mener a-kasseformænd. En opgørelse viser, at 460 pædagoger var ledige i mere end tre måneder sidste år trods pædagogmangel Videncentre med succes mister penge Undervisningsministeriet har fået valuta for pengene på de 21 videncentre på professionshøjskoler og erhvervsakademier, som har fået særlig støtte til udvikling, konkluderer en ny evauleringsrapport. Alligevel stoppes den eneste bevilling, som er gået direkte til videncentrene. Derved mister nogle centre op til 70 procent af deres nuværende budget Mere købmandsbutik end videncenter S og SF imod at ændre fradrag for a-kasse Der skal ikke røres ved fradraget for kontingent til a-kasser og fagforeninger, mener Socialdemokraterne og SF, der går ind i forhandlingerne om en skattereform med det afsæt. Partierne vil dog ikke garantere noget Forskere: Vigtigt at folk er med i en a-kasse Forslaget om at sænke fradraget for kontingent til a-kasser risikerer at skræmme folk væk fra a-kasserne - og dermed rokke ved mobiliteten og dynamikken på det danske arbejdsmarked, advarer forskere

2 Skattekommissionen: Finanssektoren er for stor Skattekommissionen foreslår at hæve lønsumsafgiften for den finansielle sektor. Både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer tager skarpt afstand fra forslaget; Det vil få de i forvejen hårdt pressede banker og forsikringsselskaber til at flytte job til udlandet, forudser de. Ja, det er muligt, men finanssektoren er for stor i Danmark, lyder det fra Skattekommissionen Mens der har været stor blæst om skattekommissionens forslag om at ændre på SU en og boligejernes rentefradrag, har et andet forslag, som er med i det endelige udspil, foreløbig levet et relativt ubemærket liv. Dog ikke hvis man spørger ansatte og arbejdsgivere i den finansielle sektor - banker, forsikrings- og pensionsselskaber mv. Kommissionen foreslår nemlig at hæve den såkaldte lønsumsafgift kun for den finansielle sektor. I dag betaler en række erhverv, der samtidig er fritaget for moms, en afgift af den samlede lønsum for virksomheden. Det gælder fx tandlæger, privatpraktiserende fysioterapeuter, rejsebureauer, avissalg, lotteri og altså banker og forsikringsvirksomheder. De finansielle virksomheder betaler allerede den højeste lønsumsafgift med 9,13 procent af lønsummen. Den foreslår skattekommissionen nu hævet til 10,5 procent. Danmark og Frankrig er de eneste EU-lande, der har indført en lønsumsafgift på momsfrie aktiviteter. Vil koste danske arbejdspladser Forslaget om at hæve afgiften vil være en katastrofe for beskæftigelsen i banker og forsikringsvirksomheder, mener både lønmodtagere og arbejdsgivere i branchen. Der er tale om en særskat på beskæftigelse i en sektor, der i forvejen er presset. En højere lønsumsafgift vil motivere selskaber til flytte jobbene ud af Danmark en sektor, der med Nordea, Danske Bank, SEB, TrygVesta m.fl. allerede ER nordisk. Man flytter altså bare indenfor en eksisterende struktur, og det er nemmere end traditionel outsourcing. Det er helt uacceptabelt, at man vil lægge en skat på arbejde - ikke mindst set i lyset af, at kommissionen skal stimulere arbejde og virkelyst, siger Henrik Frimand, formand for Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening. Også formanden for Finansforbundet, Allan Bang, frygter, at sektoren vil flytte opgaver til lande uden afgift på arbejdskraften, hvis forslaget bliver vedtaget. Kunstigt støttet sektor Den frygt ER faktisk berettiget for finanssektoren er kunstigt stor i Danmark. Det mener Henrik Olejasz Larsen, medlem af Skattekommissionen og investeringsdirektør i Sampension. Ja, der er en risiko for, at en højere lønsumsafgift vil få sektoren til at flytte jobbene til andre nordiske lande. Men det er ikke et tilstrækkeligt argument at ville holde på jobbene ved hjælp af subsidier. Det kan ikke nytte, at man kunstigt støtter en sektor. Finanssektoren er for stor i Danmark, hvis man ser den i forhold til andre erhverv i landet, som ikke er fritaget for moms. Målet med at hæve lønsumsafgiften for den finansielle sektor er at rette op på den skævvridning i skattesystemet i dag, hvor dele af erhvervslivet får en særlig støtte ved momsfritagelse siger han. Vores udgangspunkt i kommissionen har været, at der var mangel på arbejdskraft vores opgave har været at løse et strukturelt problem IKKE at løse et aktuelt konjunkturproblem med stigende ledighed, siger Henrik Olejasz Larsen. Konkurrenceforvridning Når kommissionen begrunder en forhøjet afgift med, at den finansielle sektor i forvejen får en særlig støtte ved at være fritaget for moms, holder det ikke, mener direktøren for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Steen A. Rasmussen. Det nytter jo ikke at sammenligne os med typer af virksomheder, som vi ikke konkurrerer med. Vi konkurrerer ikke med Danish Crown eller Danfoss, som betaler moms. Vi konkurrerer med pengeinstitutter og forsikringsselskaber i udlandet - Tyskland, England og de andre nordiske lande. Og de betaler heller ikke moms, siger han. I modstanden mod en forhøjet afgift erklærer Steen A. Rasmussen sig derfor helt på linje med sektorens lønmodtagerorganisationer og frygter som dem, at en højere afgift vil betyde, at danske arbejdspladser flyttes ud af landet. Det overordnede mål for en skattereform må være mere arbejde i Danmark altså ikke at mindske antallet af finansjob her i landet, siger Steen A. Rasmussen.

3

4 FTF: Opret voksen-su og afhjælp manglen på arbejdskraft Omskol de ledige fra den private sektor til mangelområderne i den offentlige sektor, lyder det fra FTF. Hovedorganisationen foreslår at støtte modne studerende økonomisk efter samme model som voksenlærlingene for at få flow i arbejdsudbuddet. Netop i en krisetid lyder forslaget fornuftigt, mener professor Per Kongshøj Madsen I løbet af 10 år vil der mangle medarbejdere med en videregående uddannelse i den offentlige sektor. Den seneste opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser fx, at der allerede sidste år var ubesatte stillinger som sygeplejerske og ubesatte stillinger som pædagog. Samtidig viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, at det især er de ufaglærte og faglærte grupper fra den private sektor, der får en fyreseddel under den nuværende finanskrise. Det får FTF til at foreslår, at en del af de ledige fra den private sektor opkvalificeres gennem uddannelse, så de kan være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor. Også medarbejdere i den offentlige sektor uden videregående uddannelse skal have mulighed for at opkvalificere sig gennem uddannelse til professioner, hvor der mangler medarbejdere. Derved kan ledige fra arbejdsløshedskøen trækkes ind de job, som bliver ledige. Som voksenlærlingeordningen Den glidning kan ske ved at oprette en ordning for voksenstuderende. Ordningen skal i høj grad svare til voksenlærlingeordningen, hvor lærlinge, der er fyldt mindst 25 år, når de begynder en uddannelse, får en højere løn end deres yngre lærlingekollegaer. Kravet for at kunne benytte voksenstuderendeordningen er, at man kan få merit for sine erfaringer fra arbejdslivet og derved forkorte den oprindelige uddannelse med et halvt år. Kort om voksen-su Sådan skal voksen-su'en skrues sammen: - Ordningen omfatter grunduddannelserne inden for mangelområder på KVU- og MVU-områderne - Der udarbejdes en positivliste over uddannelse, hvortil der kan ydes støtte - Under uddannelsen udbetales en SU-ydelse, der svarer til mindstelønnen gennem et tillæg til den ordinære SU - Ordningen forbeholdes studerende med merit som forkorter uddannelsens varighed med mindst et halvt år på grundlag af forudgående formelle eller ikke formelle teoretiske og praktiske kompetencer - Det er uddannelsesinstitutionerne, der skal vurderer om den enkelte opfylder kravene for SU. Læs notat om ledighedens udvikling i 2008 Læs notat om voksen-su FTF s forslag kan være med til at skaffe kvalificeret arbejdskraft til de områder, hvor vi allerede nu ved, der kommer til at mangle medarbejdere i de kommende år. Forslaget kan gøre det mere attraktivt for også modne mennesker, der måske har stiftet familie eller på anden måde har økonomiske forpligtigelser, at uddanne sig, siger FTF s formand, Bente Sorgenfrey. Som eksempel nævner Bente Sorgenfrey en tidligere finansansat, der uddanner sig til folkeskolelærer eller en kontorassistent, der uddanner sig til socialrådgiver. Flest ufaglærte og faglærte er ledige Gennem de sidste fem måneder af 2008 steg ledigheden for ufaglærte lønmodtagere med 69 procent. For lønmodtagere med en erhvervsfaglig uddannelse steg den med 63 procent fra juli til december For danskere med en mellemlang videregående uddannelse, som typisk arbejder i den offentlige sektor, faldt ledigheden til gengæld med to procent.

5 En tidligere prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at Danmark frem til 2015 vil komme til at mangle omkring sygeplejersker og jordemødre, fysioterapeuter, bioanalytikere og andet professionsuddannet sundhedspersonale. Manglen på folkeskolelærere vil ifølge prognosen fra AE være på i I alt kommer Danmark i løbet af 10 år til at mangle personer med en videregående uddannelse, viser tal fra AE. Vores forslag om voksenstuderende vil ikke kunne løse hele problemet med arbejdskraft, men det kan være et delelement. Det skal sammenkædes med en offensiv indsats for at få flere unge til at begynde en uddannelse på professionsområdet, siger Bente Sorgenfrey. FTF: Afsæt 300 mio. kr. Det er netop ufaglærte, faglærte og studerende, der allerede er faldet fra en anden videregående uddannelse, som skal have mulighed for at benytte sig af en ordning for voksen-studerende, foreslår FTF. Forslaget fra FTF indebærer, at en voksenstuderende vil få et tillæg på den oprindelige SU på cirka kr. Det betyder, at den voksenstuderende i alt vil få udbetalt omkring kr. om måneden i sin studietid et beløb, der svarer til mindstelønnen på arbejdsmarkedet. FTF foreslår, at der afsættes en pulje på finansloven til voksenstuderende. En pulje på 300 mio. kr. vil kunne uddanne til de professioner, der allerede nu har ubesatte stillinger. Beløbet på de 300 mio. kr svarer til det beløb, der årligt afsættes til voksenlærlingeordningen. Krisen kræver ændret beskæftigelsespolitik Professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning(CARMA) ved Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen, mener FTF forslaget om voksenstuderende kan være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft i mangelprofessioner. Man behøver ikke at være professor i arbejdsmarkedsforskning for at konkludere, at der skal gøres noget for at skaffe fx flere sygeplejersker og lærere i de kommende år. Derfor vil en ordning i stil med voksenlærlingeordningen for de fag, hvor der er mange modne medarbejdere i den offentlige sektor, være med til at løse arbejdskraftproblemerne, siger Per Kongshøj Madsen. Risikoen med ordningen er selvfølgelig, at nogle studerende kan gennemfører uddannelsen på 1. klasse, mens deres øvrige klassekammerater må nøjes almindelig SU. Derfor er det vigtigt, at der knyttes nogle legitime kriterier til ordningen, så det er klart, hvorfor nogle kan få voksen-su og andre ikke kan, fortsætter professoren fra Aalborg Universitet. Gennem de senere år er ledige nærmest blevet vendt i døren på vej ind i jobcenteret og sendt ud og søge job med det samme på grund af den store efterspørgsel på arbejdskraft. Den strategi kan ifølge Per Kongshøj Madsen ikke længere stå alene. I de kommende år, vil vi på grund af krisen opleve, at nedgang i nogle brancher vil betyde ændrede strukturer på arbejdsmarkedet. Derfor er det fornuftigt at begynde at uddanne og opkvalificere ledige over til andre brancher, siger Per Kongshøj Madsen.

6 Ledige lærere og pædagoger forsvinder i jobcentre Der mangler en beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænserne for fag med få ledige, mener a-kasseformænd. En opgørelse viser, at 460 pædagoger var ledige i mere end tre måneder sidste år trods pædagogmangel Hvis ledige pædagoger og lærere skal hurtigere i job, så er der brug for en ekstra beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænserne. I dag er der så få ledige lærere og pædagoger, at de 91 kommunale jobcentre har så sporadisk kontakt til de faggrupper, at de ikke kan have den nødvendige viden om, hvad der skaffer dem i job. Det mener både formanden for pædagogernes a-kasse BUPL-A, Lis Pedersen, og Stig Andersen, der er formand for Lærernes A-kasse En opgørelse fra FTF s ledighedsstatistik viser, at 74 ud af de 91 jobcentre kun havde registreret mellem 0-4 ledige lærere i september sidste år. Og 56 af jobcentrene havde registeret mellem 0-4 ledige pædagoger. Kun fem jobcentre havde registeret mere end 20 ledige lærere eller pædagoger i centeret i den måned. Ledige trods ubesatte stillinger I næsten samme periode var 460 pædagoger ledige i mere end tre måneder, og børneinstitutionerne slog i samme periode stillinger op, som ikke kunne besættes med uddannede pædagoger. Det viser den seneste opgørelse om rekruttering fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Opgørelsen viser også, at der var 461 folkeskolelærere ledige i mere end tre måneder, og skolerne forsøgte i 249 forgæves forgæves at få besat en stilling med en uddannet folkeskolelærer. Selv om lærerne i de fleste tilfælde selv finder job, så er der nogle der har brug for en kvalificeret hjælp til at komme i arbejde, mener formanden for Lærernes A-kasse, Stig Andersen. Med så få ledige, der kommer ud på hver enkelt af de 91 kommunale jobcentrene, er det svært for jobcentrene at have det nødvendige overblik over, hvad der kan skaffe den ledige lærer i job. Jobcentrene vil naturligvis koncentrere sig de faggrupper med mange ledige. Derfor frygter vi, at vores medlemmer kommer til at ligge i periferien af de ledige, der har brug for hjælp, siger Stig Andersen. Kendskab til faget nødvendigt Også formanden for BUPL-A, Lis Pedersen, mener, at det er nødvendigt at få en indsats på tværs af kommunegrænserne. Vores frygt er, at de kommunale jobcentre ikke vil kigge ud over kommunegrænsen for at skaffe job til de ledige. Netop fordi der ikke er så mange, risikerer vores medlemmer at blive usynlige og få samme tilbud som ledige i fag med stor ledighed. Og det er en anden indsats, der er nødvendig for at skaffe job til en pædagog end til en ufaglært, siger Lis Pedersen. Derfor er der brug for en tværgående beskæftigelsesindsats. Vi er positive overfor et rammeudbud for de mellemlange videregående uddannelser. Vi ved fra de ledige som vores a-kasse har hjulpet i job, at netop kendskab og kontakter til et fag, gør det væsentligt lettere at lave det rette match. Det skal et privat firma leve op til, siger Lis Pedersen. Gode resultater indsats på tværs AC-gruppernes ledige har siden 2007 været omfattet af rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen for ledige akademikere, hvor private firmaer har overtaget opgaven med at skaffe de ledige i job. En endnu ikke offentliggjort rapport fra AC konkluderer, at ordningen virker efter hensigten. Omkring 50 procent af de ledige akademikere kommer i job inden for det tidsrum, som er aftalt med det private firma. Det går ganske pænt med skaffe job fra de private aktører. Vores bekymring for om det nu var løntilskudsjob, som ville blive tilbudt, har vidst sig ikke at være reel. Det er ordinære job, som vores ledige medlemmer tilbydes og det er job på det niveau, som de har kvalifikationer til, siger Niels Lykke Jensen, som er chef for AC s politiske afdeling. AC forventer at indgå aftale om rammeudbud med private aktører for de ledige akademikere, når den nuværende aftale udløber i år. Selv om AC er tilfreds med ordningen, så har det også været hårdt arbejde. Vi har meget nøje fuldt med i, hvilke private firmaer, der er blevet udvalgt til vores ledige medlemmer netop for at sikre, at jobcentrene ikke pr. automatik valgte de billigste, men også de mest kvalificerede tilbud, siger Niels Lykke Jensen.

7 S og SF imod at ændre fradrag for a-kasse Der skal ikke røres ved fradraget for kontingent til a-kasser og fagforeninger, mener Socialdemokraterne og SF, der går ind i forhandlingerne om en skattereform med det afsæt. Partierne vil dog ikke garantere noget Regeringens Skattekommission har stillet forslag om at sænke fradraget for kontingent til fagforeninger og a-kasser fra 33 til 25 procent. Til FTF s netmagasin Resonans siger både Socialdemokraterne og SF imidlertid, at de to partier er imod det forslag: Forslaget har allerede mødt stor modvind i fagbevægelsen, blandt andet fra FTF s formand Bente Sorgenfrey, der direkte har sagt, at oppositionen ikke bør indgå en aftale, hvis det forslag er med. FTF repræsenterer lønmodtagere, bl.a. finansrådgivere, sygeplejersker, politifolk, pædagoger og lærere Nick Hækkerup, næstformand hos Socialdemokraterne, siger: Vi har et værdifællesskab med fagforeningerne og a-kasserne, og det er vores udgangspunkt i forhandlingerne om en skattereform. En stærk fagbevægelse med en høj organisationsprocent er grundlaget for den store fleksibilitet i den nordiske model. Og noget af det, der begrunder den høje organisationsprocent, er det høje fradrag for kontingenter til fagforeninger og a-kasser. Så et lavere fradrag er ikke noget, som Socialdemokraterne bare vil hoppe med på. Samtidig understreger Nick Hækkerup, at partiet ikke kan give nogen garantier: Vi har samtidig sammen med SF klart sagt, at vi ikke stiller nogen ultimative krav, når vi går ind i de her forhandlinger. Så vi kan ikke give nogen garanti for, at fradraget ikke bliver sænket. Vi kan ikke love, at hvis der bliver rørt ved fradraget, så er vi ikke med længere. SF går ind i forhandlingerne med samme indstilling: Et sænket fradrag for kontingenter til fagforeninger og a-kasser er ikke en blomst, der har groet i vores have, så i forhandlingerne vil vi søge at undgå, at det kommer med i en reform, siger SF s skatteordfører Jesper Petersen. Ligesom S vil SF dog heller ikke stille nogen ultimative krav forud for forhandlingerne.

8 Videncentre med succes mister penge Undervisningsministeriet har fået valuta for pengene på de 21 videncentre på professionshøjskoler og erhvervsakademier, som har fået særlig støtte til udvikling, konkluderer en ny evauleringsrapport. Alligevel stoppes den eneste bevilling, som er gået direkte til videncentrene. Derved mister nogle centre op til 70 procent af deres nuværende budget Læs mere om evaluering af videnscentre Læs FTF-notat om EVA's evaluering Læs EVA's evalueringsrapport af de 21 videnscentre Samlet set går det rigtig godt for 21 videncentre på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier. Centrene lever i høj grad op til en række lovmæssige forpligtigelser om at sprede ny viden ud til både egne undervisere, virksomheder og studerende til fx sygeplejerske, socialrådgiver, bygningskonstruktør og de andre professioner, der uddannes på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Det konkluderer en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Spørgsmålet er om de gode resultater kan fortsætte. Den særlige pulje til videncentrene på 182 mio. kr. som Undervisningsministeriet i perioden ialt øremærkede til videncentrene bortfaldt med finansloven for 2008, og de sidste udbetalinger stopper med udgangen af Bevillingen har ifølge den nye evalueringensrapporten typisk udgjort mellem 43 procent og 70 procent af videncentrenes budgetter. De særlige videncentermidler har betydet meget for etableringen videncentrene og givet dem et godt udgangspunkt. Udfordringen for videncentrene bliver at skaffe penge til driften fremover, siger Christel Sølvhjelm, der er evalueringskonsulent hos EVA og har været med til at udarbejde rapporten om videncentrene. Lever op til målsætningen Siden 2000 er der blevet knyttet videncentre til de uddannelsessteder, der uddanner professionsbachelorer. Da professionshøjskolerne blev oprettet i 2007 blev deres opgaver udvidet og præciseret. Det samme gælder lovgivningen om erhvervsakademier fra En væsentlig opgave for centrene er udviklingsarbejde, kvalitetssikring og formidling af ny viden, både igennem grund-, efter- og videreuddannelser og gennem deltagelse i diverse udviklings- og forskningsprojekter. Undervisningsministeriet så tidligt behovet for at sætte gang i etableringen af videncentre og afsatte i en årrække en særlig pulje, som 21 videncentre har fået del i. Det er videnscentre både på det pædagogiske, sundhedsfaglige, tekniske og merkantile område forankret i professionshøjskoler og erhvervsakademier, der er deres partnerinstitutioner. Evalueringen af de 21 videncentre viser, at centrene gør et godt stykke arbejde i forhold til at indsamle og formidle viden, kompetenceudvikle medarbejdere gennem deltagelse i udviklingsprojekter og samarbejde med offentlige og private virksomheder. Videncentrene lever endnu ikke op af til sine forpligtigelser om til at skabe lokal udvikling. EVA-rapporten konkluderer, at det endnu er for tidligt at måle centrene på dette område. Der ud over peger rapporten på, at videncentrene skal gøre mere for at nå ud til grunduddannelserne. Videnscentrene skaber arbejdsglæde Evalueringskonsulent Christel Sølvhjelm fra EVA oplevede i forbindelse med besøg på videncentrene, at alle parter var utrolig engageret i de projekter, der blev sat i værk. Vi mødte et utroligt engagement blandt dem, der arbejdede enten som faste eller som en del af et projekt stort set alle steder, hvor vi var. Vores vurdering er, at der bliver genereret utrolig meget positiv energi til professionsområdet via videncentrene, som fx de undervisere fra professionshøjskolerne, som er med i forskellige projekter, også tager med sig tilbage til deres uddannelsesinstitution, siger Christel Sølvhjelm. Kludetæppe-økonomi Et videnscenter er typisk tilknyttet en eller flere partnerinstitutioner. De forskellige ejer- og samarbejdsforhold kan gøre det besværligt for videncentrene at få økonomien på plads, vurderer Christel Sølvhjelm. Især nu hvor der ikke længere er penge, som er øremærket direkte til videncentrene. Fx kan det være en udfordring for de videncentre, som er nationale centre, at finde en strategi for centeret, som alle partnerinstitutionerne kan bakke op, siger Christel Sølvhjelm. Partnerinstitutionerne på professionshøjskolerne er med til at betale for driften af videncentrene blandt andet gennem de samarbejdsprojekter, som de har med centrene.

9 "Eksterne samarbejdspartnere, kan videncentrene godt få finansieret, siger Christel Sølvhjelm. Økonomien strammer til Hvis professionshøjskolerne skal bidrage yderligere til driften af videncentrene så skal pengene hentes i deres egne uddannelsestaxameter-tilskud eller de puljer, som højskolerne har fået fra Globaliseringspuljen her i Men både erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes økonomiske råderum er blevet meget mindre end forventet: bevillingen til højskolerne på finansloven for 2008 blev beskåret, så de måtte skære over fem procent ned på budgetterne sidste år - kun få måneder efter, at de var blevet dannet. Og for erhvervsakademierne så det endnu værre ud med en besparelse på over 8 pct. i 2008 set i forhold til de forventede tilskud.

10 Forskere: Vigtigt at folk er med i en a-kasse Forslaget om at sænke fradraget for kontingent til a-kasser risikerer at skræmme folk væk fra a-kasserne - og dermed rokke ved mobiliteten og dynamikken på det danske arbejdsmarked, advarer forskere Skattekommissionens forslag om at sætte fradraget for kontingent til fagforening og a-kasse ned fra 33 til 25 procent svækker den danske model på arbejdsmarkedet, advarer flere forskere, som FTF s netmagasin Resonans har talt med. Dermed svækker forslaget også et vigtig fundament under den danske økonomi, der i forvejen er presset af krisen. Med a-kasserne er der udspændt et fornuftigt sikkerhedsnet under det danske arbejdsmarked. Vores flexicurity-model, hvor arbejdsgivere har let ved at hyre og fyre, mens lønmodtagerne til gengæld er sikret en rimelig arbejdsløshedsunderstøttelse, får måske ikke ligefrem dødsstødet med et sænket fradrag, men forslaget trækker i den forkerte retning, siger Per Kongshøj Madsen, professor ved Aalborg Universitet. Afgørende for stærk dansk økonomi Netop flexicurity-modellen er af mange blevet udråbt som et afgørende fundament under den stærke danske økonomi. Høj fleksibilitet til arbejdsgiverne og relativt høj sikkerhed til lønmodtagerne ses som to vigtige forudsætninger for, at der bliver skabt mange nye job, og at folk tør skifte job. Hvis forslaget fra skattekomissionen får færre til at være med i en a-kasse, forringes lønmodtagernes tryghed, der er en vigtig brik i den danske model, påpeger Per Kongshøj Madsen. Folk vil i stigende grad overveje, om det er pengene værd at være medlem af en a-kasse. Præcis, i hvor høj grad et lavere fradrag vil skræmme folk væk, er svært at sige. Men forslaget peger i den forkerte retning i forhold til at bevare lønmodtagernes sikkerhed på det danske arbejdsmarked, siger Per Kongshøj Madsen, der i høj grad mener, at den danske flexicurity-model på arbejdsmarkedet er en vigtig forklaring på den lave danske arbejdsløshed og stadig relativt stærke danske økonomi. Medlemmerne siver fra a-kasserne Arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, professor Jesper Due, er heller ikke overbevist om fordelene ved Skattekommissionens forslag: Han står sammen med professor Jørgen Steen Madsen bag en ny analyse, der viser en massiv tilbagegang for a-kasserne under LO. På 11 år er medlemmer forsvundet, og i dag står op imod en tredjedel af lønmodtagerne uden for a-kasserne. Jesper Due mener, at opbakningen ikke bare til a-kasserne, men også til fagforeningerne er vigtig for det danske arbejdsmarked: Det kan ikke undgås, at et lavere fradrag vil indgå i folks bevidsthed. Og det vil ikke ligefrem styrke forsøget på at hverve flere medlemmer til a-kasserne. Hvis a-kasserne får endnu færre medlemmer, kan det have konsekvenser for den danske model. Når vi har et arbejdsmarked, der reguleres af kollektive overenskomster, så forudsætter det en stor tilslutning til både fagforeninger og a-kasser. Hvis medlemstallet falder, vil det direkte true flexicurity-modellen, siger Jesper Due. Samfundsmæssigt sikkert Jørgen Søndergaard, der er formand for regeringens Arbejdsmarkedskommission, er enig i vurderingen af, at a-kasserne er et centralt element i den danske model, og at det er vigtigt, at folk medlem af en a-kasse: Der er en samfundsmæssig sikkerhed i, at folk er medlem af en a-kasse. Det er godt for dem, og det er godt for samfundet, siger Jørgen Søndergaard, der tidligere har opfordret fagforeningerne til at oplyse folk bedre om de økonomiske omkostninger, det kan have at stå uden for en a-kasse. Søndergaard: Sæt kontingentet ned Jørgen Søndergaard er til gengæld ikke så bange for, at et sænket fradrag vil skræmme folk væk fra a-kasserne: Hvis man sænker fradraget for a-kasse-kontingent uden samtidig at sænke kontingentet, kan jeg godt forestille mig et vist pres på a-kasserne, men kun blandt de yngste, siger Jørgen Søndergaard. Han mener, at a-kasserne snarere bør nedsætte kontingentet end kæmpe for fradraget: Jeg har helt forståelse for, at ændringer i ligningsmæssige fradrag må behandles på samme måde, uanset hvilken type

11 Jeg har helt forståelse for, at ændringer i ligningsmæssige fradrag må behandles på samme måde, uanset hvilken type fradrag det gælder; rentefradrag, kørselsfradrag osv. Her er skattekommissionens udspil helt logisk. Hvis man vil motivere folk til at være medlem af en a-kasse, skal man snarere nedsætte kontingentet., siger han.

12 Mere købmandsbutik end videncenter Centerleder for Nationalt Videncenter for Læsning forudser at uden fast bevilling til videncentrene, så vil centrene skulle satse på at sælge kurser og konferencer frem for at indsamle og formidle ny viden En mobiltelefon og en bærbar PC. Det var det, som sammen med hendes arbejdskraft udgjorde Nationalt Center for Læsning, da Klara Korsgaard blev udpeget som leder for centeret. Derefter blev der ansat en studentermedhjælp, siden en fleksjobber, som var der en tredjedel af ugen. Og 1. februar 2009 fik centeret sin første fuldtidsmedarbejder. Nationalt Videncenter for Læsnings opgave er at højne viden om læsning på alle niveauer. Men direktøren synes, at hun står overfor en udfordring, da de fleste af de penge, som hun indtil nu har haft til at få centeret til at fungere, falder bort med udgangen af 2009, hvor. Undervisningsministeriets bevilling til etablering af videncentre ved professionshøjskoler og erhvervsakademier ophører. Klara Korsgaard ved i hvert tilfælde ikke lige nu, hvordan fremtiden tegner, og hvor hun skal skaffe penge til den del af centerets virke, som handler om at indsamle og formidle ny viden. Vi regner fortsat med at kunne tjene penge fra indtægtsdækket virksomhed og har også fået bevilliget tre en halv million kr. til nye projekter fra Undervisningsministeriet. Men der skal findes en løsning, så vi også fremover kan t leve op til vores forpligtigelse som videncenter og ikke er henvist til at skulle overleve som købmænd,siger Klara Korsgaard Håber professionshøjskolerne vil spæde til Bag Nationalt Videncenter for Læsning står flere professionshøjskoler, som centeret har forskellige udviklingsprojekter med. Professionshøjskolerne er allerede i dag med til at finansiere projekterne og de lønudgifter til undervisere, som er med i projekter. Men fra 1. december mangler der en basisbevilling til de generelle driftsomkostninger ved centret. Fra den dag vil pengene fra professionshøjskolerne sammen med penge fra mindre puljer og indtægtsdækket virksomhed være de primære indtægtskilder for videncenteret, og det er ikke nogen sikker levevej for et videncenter, når professionshøjskolerne samtidig oplever besparelser og faldende studentertal. Jeg håber meget, at professionshøjskolerne fortsat vil satse på ét nationalt center i stedet for at profilere sig regionalt med andre samarbejdspartnere i forhold læsning, siger Klara Korsgaard. Videncentre på finansloven? Nationalt Videncenter for Læsnings centerleder håber på, at det ikke kun er professionshøjskolerne, der kan finde penge til hendes center, men også at Undervisningsministeriet vil se en interesse i at videncentret fortsætter i en eller anden form. Lige nu virker det som en utopisk tanke, men tænk hvis der var en selvstændig bevilling på finansloven til videncentrene. Så vil vi for alvor kunne leve op til vores forpligtigelse om at være videncenter. Det koster at indsamle og formidle viden", siger Klara Korsgaard. FTF Niels Hemmingsens Gade 12 postboks København K Telefon:

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst Flere medarbejdere til et Danmark i vækst - En andengenerationsreform der skal adressere flaskehalsudfordringer på det danske arbejdsmarked Dansk økonomi er sund, og vi er endelig ude af den største økonomiske

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling.

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune Den 9. november 2012 Borgmesterens Afdeling Tilvejebringelse af akutjob der er målrettet dagpengemodtagere, som risikerer

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud SEPTEMBER 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge

Læs mere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Bedre til jobbet. om pædagogisk grunduddannelse til dagplejere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Bedre til jobbet. om pædagogisk grunduddannelse til dagplejere profil2000 Pædagogisk grunduddannelse med merit Bedre til jobbet om pædagogisk grunduddannelse til dagplejere Bedre til jobbet er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og henvender sig især til politikere

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Lønpresset stiger igen

Lønpresset stiger igen Marts 2010 Lønpresset stiger igen Danskerne har sluppet kriseberedskabet Arbejdsgiverne forventer stigende lønpres Størst lønpres i den offentlige sektor Det fremgår af Ofir.dk s Jobbarometer De danske

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud JANUAR 2017 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud FEBRUAR 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Beskæftigelsespolitik set i et uddannelsesperspektiv VUC Årsmøde 2014 3. april 2014 på Nyborg Strand Per Kongshøj Madsen

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Gode takter i beskæftigelsesudspil og a-kassesamarbejde

Gode takter i beskæftigelsesudspil og a-kassesamarbejde Gode takter i beskæftigelsesudspil og a-kassesamarbejde Arbejdsmarkedet På flere måder er det ved at lysne med beskæftigelsen. Ledigheden er stagneret i forhold til sidste år, og flere nyuddannede har

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Tillæg mv. for visse tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere ved professionshøjskoler (AC s forhandlingsområde)

Tillæg mv. for visse tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere ved professionshøjskoler (AC s forhandlingsområde) Cirkulære om Tillæg mv. for visse tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere ved professionshøjskoler (AC s forhandlingsområde) 2008 Cirkulære af 25. august 2009 Perst. nr. 054-09 PKAT nr.

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesrådets sekretariat Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

DSA er billigst. Kort nyt: SOCIALRÅDGIVNING. Problemer kan blive til ny viden POLITISK UDVIKLING

DSA er billigst. Kort nyt: SOCIALRÅDGIVNING. Problemer kan blive til ny viden POLITISK UDVIKLING DSA Danmarks billigste a-kasse arkiv www.dsa-akasse.dk Skriv til redaktionen Tilmeld 18-12-08 DSA er billigst I Arbejdsdirektoratets årlige benchmarkingrapport, hvor landets a-kasser sammenlignes, dokumenteres

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET. den i Kraftcenter, Frodesgade 25, 6700 Esbjerg

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET. den i Kraftcenter, Frodesgade 25, 6700 Esbjerg REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 02.10.2012 i Kraftcenter, Frodesgade 25, 6700 Esbjerg SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Arbejdsmarkedsudvalget - Mødekalender for 2013... 4 3 Redegørelse

Læs mere

JOBBAROMETERET FRA: nye job på vej

JOBBAROMETERET FRA: nye job på vej JOBBAROMETERET FRA: 20.000 nye job på vej Jobkrisen er aflyst. Virksomhederne ansætter igen. Alene de seneste tre måneder er der skabt 16.000 nye job. De næste seks måneder regner virksomhederne med at

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Topskatteydere blandt FTF ere før og efter skattereformer

Topskatteydere blandt FTF ere før og efter skattereformer NOTAT 16-0192 - MELA 12.08.2016 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Topskatteydere blandt FTF ere før og efter skattereformer De seneste skattereformer fra 2010 og 2012 har reduceret

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. September 2009. for dig under 30

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. September 2009. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E September 2009 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Side 1 af 5 Finanslovsudspil placerer professionshøjskolers rolle i forskning og udvikling på europæisk niveau - 27.8. Pressemeddelelse - udsendt af Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 L 8 Bilag 1 Offentligt N O T A T Notat om høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 2. februar 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen Lokal

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Notat 19. august 2016 J-nr.: /

Notat 19. august 2016 J-nr.: / Notat 19. august 2016 J-nr.: 82579 / 2324233 Orientering om: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i

Læs mere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere profil2000 Pædagogisk grunduddannelse med merit Det gør en forskel om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere Det gør en forskel er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og henvender sig

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler.

Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler. Information til jobcentre: Varslingssager Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler. Ansvaret for indsatsen er delt mellem landets jobcentre

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 146 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X 26. november 2010 J.nr.

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere