Studieguide. Modul 1 - Mødet med Idræt og sundhed

Transkript

1 Studieguide Modul 1 - Mødet med Idræt og sundhed Institut for Idræt og Biomekanik oktober 2011

2 Velkommen til idrætsstudiet... 4 Studieguide dit orienteringskort... 4 Studieordning og studieguides... 4 Struktur på Bachelorstudiets Basisår... 4 Start og slutdatoer for Basisårets kvarter... 5 Kompetencebeskrivelser... 5 Professionskompetenceniveauer... 6 Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer... 6 Læringsmiljø... 7 Mødepligt og aktiv deltagelse... 7 Evaluering af modulet... 8 Mødet med Idræt og Sundhed... 8 Kort om case Kort om case Kort om case Oversigt over modul Spørgsmål til studieguiden... 9 Arbejdsenheder... 9 Grundlæggende læringsmiljø Individuel log, arbejdsportefølje, arbejdsrapport Problembaseret læring (PBL) din læreproces og metodiske værktøjskasse Overordnet kompetencemål Læringsmål Kropsstormning, kropssprog og gruppeprocesser (KKG) Overordnet kompetencemål Læringsmål for kropsstormning, kropssprog og gruppeprocesser Videnskab min lidenskab Opvarmning Møder med den faglige tutor DE TRE CASES Case 1: EGOn Case 2: Klods-Hans Case 3: Ilia Hvordan klædes Ilia på? Case story Ilia Det naturvidenskabelige område (N) Læringsmål Det humanistisk-samfundsvidenskabelige vidensområde (HS) Læringsmål Det praktisk-pædagogiske vidensområde (PP) Læringsmål for det praktisk-pædagogiske forløb

3 3 Organisering af forløbet Læringsprøve Kompetencebeskrivelse for modul Professionskompetencer Teoretiske, akademiske kompetencer Nøglepersoner i modulet... 27

4 Velkommen til idrætsstudiet Glæd dig, vær nysgerrig, giv dig hen, forvent noget særligt. Det bliver spændende, udfordrende, hårdt og lærerigt. Det kommer til at kræve noget af dig både intellektuelt, kropsligt og socialt. Du vil aldrig glemme det! Du sidder nu med din første studieguide i hånden. Den er skrevet for at du kan få et overblik over, hvilke udfordringer der stilles til dig i forbindelse med dit studie i Idræt og Sundhed. Studiet har store forventninger til dig som studerende. Men studiet er indrettet således, at du har gode muligheder for at leve op til disse forventninger. Undervisere og tutorer vil møde dig med energi og begejstring. Vi håber, at du på samme måde vil gå til studiet af Idræt og Sundhed. Studieguide dit orienteringskort Studieguiden er dit orienteringskort til uddannelsen - dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studieguiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr. Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Husk at have studieguiden ved hånden gennem hele dit studie. Du kan ikke undvære den! Studieguiden består af to dele. Del I er generelle informationer omkring studiet mens Del II er et specifikt afsnit med beskrivelse af modul 1 Mødet med Idræt og Sundhed. Studieordning og studieguides Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i Studieordning af 2008 (.pdf) tudieordninger/studieordning-bachelor_026.pdf I studieordningen er opført alle de regler og bestemmelser, som gælder for Bachelorstudiet samt opbygning, moduler og fag. Kort sagt, studieordningen angiver hvilken bane vi spiller på. Læs den når du har et spørgsmål til studiet. Som regel finder du svaret her. Studieguiden er en uddybning af studieordningens generelle rammer. Den angiver hvad vi spiller og hvordan. Struktur på Bachelorstudiets Basisår Det første år Basisåret er opdelt i 4 kvarterer a 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til eksamen). Start og slutdatoer for kvarterene fremgår af skemaet herunder. Hvert kvarter består af et eller flere moduler og omfatter 15 ECTS. Et modul er et tematisk forløb, der integrerer flere fag. 4

5 Start og slutdatoer for Basisårets kvarter Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Helligdage 1.kvarter 29. august 28. okt. 31. okt. Uge 42: efterårsferie 5. nov. 2.kvarter 7. nov. 16. dec januar januar dec.: juleferie januar: vinterferie 3.kvarter 30. januar marts april: påskeferie marts 4.kvarter 10. april 15. juni juni 30. april 2. maj: Optagelsesprøve 4. maj: St. Bededag maj: Fridage ifm. Kr. Himmelfart 28. maj: 2. pinsedag juni: Fridage ifm. Grundlovsdag Kompetencebeskrivelser Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencebeskrivelser. De er vigtige for dig, idet de fortæller, hvad du skal kunne, når du har gennemført undervisningen. Med andre ord fortæller kompetencebeskrivelserne, hvad du skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 3). Som du vil se er kompetencebeskrivelsen delt i to: Teoretiske og akademiske kompetencer Professionskompetencer Hvert kompetenceområde er angivet på specifikke niveauer, som er beskrevet med nogle udvalgte og præcise verber. Eksempelvis skal den studerende kunne beskrive på niveau 1, kunne forklare på niveau 2 og kunne analysere på niveau 3. De tre niveauer skal opfattes som taksonomier og som sådan ikke relateres til hinanden. Det er altså ikke bedre at være på niveau 2 end på niveau 1. 5

6 Hvert niveau angiver en række kompetencer de studerende skal tilegne sig. Der vil typisk være kompetencebeskrivelser på alle 3 niveauer for de fleste moduler. I kompetencebeskrivelsen for de enkelte moduler er angivet hvilket niveau beskrivelsen tilhører. I studieordningen er de generelle kompetencer i modulet beskrevet og i studieguiden uddybes disse med læringsmål. Professionskompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Deltage, udføre. På dette niveau skal den studerende kunne deltage i idræt og udføre relevante kropslige handlinger. Organisere, forevise, igangsætte, korrigere, justere, reflektere. På dette niveau skal den studerende kunne, planlægge, udføre/ justere og evaluere undervisningsdele og reflektere ved inddragelse af teori og kunne anvende denne i faglige drøftelser. Udvælge, udvikle, afvikle, begrunde, animere, beherske. På dette niveau skal den studerende kunne udvælge og udvikle praksis, kunne planlægge, udføre og evaluere undervisning og undervisningsforløb herunder eksperimenterende praksis. Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Angive, definere, beskrive, identificere. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Forklare, anvende, redegøre for. På dette niveau skal den studerende kunne forklare årsagssammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Niveau 3 Analysere, diskutere, vurdere. På dette niveau skal den studerende kunne for holde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse sammenhænge, kunne begrunde valg af metode. Kompetencebeskrivelserne angiver hvad du skal kunne og dermed hvad du bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at den studerende skal kunne deltage (niveau 1) i en aktivitet, så er det kun dette, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise (niveau 2) eller udvælge (niveau 3). 6

7 Læringsmiljø Læringsmiljøet består af face-to-face undervisning, E-læring, gruppelog og arbejdsrapporter. Undervisning er i varieret grad organiseret som: Forelæsninger for hele årgangen Holdundervisning på 4 hold á ca. 30 studerende (Hold A, B, C og D) Studiegrupper á 8-10 studerende fra samme hold Arbejdsgrupper á 4-5 studerende. E-læring er en virtuel læringsplatform, som er specifik for det enkelte modul. Her findes alle informationer om modulet samt kommunikationsplatform til udveksling af opgaver, besvarelser, refleksioner, feedback m.m. Arbejdsporteføljen er et skriftligt hjælpemiddel og produkt, der støtter gruppens refleksioner og faciliterer læringsprocessen. I arbejdsporteføljen reflekterer den eller de studerende over læringsudbyttet (hvad du har lært), læringsprocessen (hvordan du har lært) ved at besvare spørgsmål, sammenstille teori og praksis, formulere læringsspørgsmål m.m. Det studenterstyrede læringsmiljø har naturligvis en vis tilknytning til det tilrettelagte læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det og giver det liv og indhold. Det består typisk af forskellige læsegrupper eller samarbejdsgrupper i forhold til opgaver, prøver m.v. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer og eksamen beskrevet overordnet. I studieguidens del 2 præciseres disse prøver og eksamen for de specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. I studieordningen, 29, Prøveformer er det beskrevet hvad mødepligt og aktiv deltagelse betyder. Du kan altid deltage i den afsluttende prøve i modulet også selvom du ikke opfylder den aktive deltagelse og/mødepligten. 7

8 Evaluering af modulet Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi opfordrer kraftigt alle studerende til at deltage i dette arbejde. Evalueringen foretages elektronisk ved at du får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfylde ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet. Uddannelsen justeres løbende bl.a. med afsæt i evalueringer og anden feedback mellem studerende, undervisere og ledelse. Mødet med Idræt og Sundhed Hvad indeholder dit første modul på Idræt og Sundhed? Dette første modul skal hjælpe dig godt i gang som studerende på Idræt og Sundhed og skal give dig en introduktion til de grundlæggende pædagogiske tanker, der er grundlaget for uddannelsen i Idræt og Sundhed. Desuden vil du blive introduceret til idrættens tre vidensområder. Disse områder er: det praktisk-pædagogiske, det humanistisk og samfundsvidenskabelige samt det naturvidenskabelige vidensområde. Modul 1 skal give dig et grundlag for yderligere fordybelse i de forskellige vidensområder i de kommende moduler. Du vil i dette første kvarter møde fagområder, som repræsenterer de forskellige vidensområder. Vidensområdet inden for den praktisk-pædagogiske tilgang (PP) spænder bredt, og vil i det første modul have fokus på forskellige perspektiver af koblingen mellem bevægelse og pædagogik. Det humanistiske og samfundsvidenskabelige vidensområde (HS) fokuserer på en psykologisk belysning af deltagelse i bevægelsesaktiviteter, mens det naturvidenskabelige vidensområde (N) er repræsenteret igennem basal human fysiologi, fysisk aktivitet og ernæring. Det er altså hovedsageligt gennem disse specifikke faglige briller du vil se på de forskellige cases i modulet. Men det er vigtigt, at du hele tiden holder dig for øje, at disse fagområder kun er valgt som repræsentanter for idrætsstudiets tre vidensområder. Modulet er bygget op omkring tre cases, som du skal forholde dig til både teoretisk og praktisk. Kort om case 1 Case 1 er en case om bevægelsesmuligheder og en begyndende indsigt i refleksionens væsen og varer de første fire dage. Du møder dine medstuderende, nogle af dine kommende undervisere, og du lærer særligt idrætsfaciliteterne ved Institut for Idræt og Biomekanik (IOB) at kende. Kort om case 2 Case 2 er en fysisk og gruppedynamisk udfordring med naturen som ramme. Du skal i en arbejdsgruppe deltage i et eventyrløb, hvor I får brug for en række kompetencer, som I vil få mulighed for at tilegne jer inden I begiver jer ud på selve løbet. Kort om case 3 Case 3 løber i seks uger og handler om Ilia, en midaldrende kvinde eller mand. 8

9 Du skal inden for de tre forskellige vidensområder tilegne dig viden om Ilias forhold til krop og bevægelse og en viden, som du skal bruge til at stimulere dette. Du skal såvel individuelt som sammen med din arbejdsgruppe udforme en arbejdsrapport, hvor du/i beskriver og argumenterer for jeres forslag til, hvad Ilia kan gøre. EGOn, mandag d. 29. aug.- torsdag d. 1. sep., uge 35 Fokus på egen oplevelse Lære at reflektere Mødet med undervisere og faciliteter Refleksioner skrives i individuel log Afsluttende fælles forum Klods-Hans, mandag d. 5. sep.-fredag d. 16. sep., uge Fokus på gruppeprocesser PBL KKG, kropsstorming, kropssprog og gruppeprocesser Workshops Eventyrløb onsdagtorsdag uge 37 Ilia, mandag d. 19. sep.- fredag d. 4 nov., uge Fokus på en konkret person Ilia, ud fra de tre vidensområder HS - psykologi N - fysiologi PP -bevægelsespraksis og pædagogik PBL KKG, kropsstorming, kropssprog og gruppeprocesser Oversigt over modul 1 Spørgsmål til studieguiden Hvis du har spørgsmål i forbindelse med studieguiden, bør du i første omgang spørge dine medstuderende til råds. Det kan være de har modtaget information, som du ikke selv har bemærket. Du bør også orientere dig på E-learn under knappen Studieinfo & vejl. Hvis du ikke kan finde de ønskede informationer der, kan din faglige tutor kontaktes. Den faglige tutor vil ofte vide, hvad der skal ske. Der er en sekretær knyttet til modul 1 som hedder Ulla Rytter (urytter@health.sdu.dk). Hun kan sandsynligvis svare på dine spørgsmål eller på anden vis hjælpe. Hvis du stadigvæk er i vildrede kan du kontakte den modulansvarlige, Johan Borghäll pr. mail: jborghall@health.sdu.dk Arbejdsenheder Der er i det første modul fire forskellige arbejds- og læringssituationer: Forelæsninger for hele årgangen, holdundervisning, studiegrupper og arbejdsgrupper. Alle studerende på årgangen er inddelt på fire hold. Hvert hold deles i tre studiegrupper à 8-10 studerende, som danner udgangspunkt for de faglige tutorers indsats. De studerende i hver studiegruppe bliver inddelt i to arbejdsgrupper à 4-5 studerende. Denne inddeling foretages elektronisk. 9

10 Grundlæggende læringsmiljø Studiet er struktureret ud fra principperne om problembaseret læring (PBL). Du vil i løbet af det første modul blive introduceret til PBL, og vil i praksis erfare, hvad det vil sige at arbejde problembaseret. PBL er en læringsmetode, der tager afsæt i et bestemt problem, en case, en udfordring, en problemstilling eller en bestemt situation. Blandt de udfordringer du vil møde i det første modul er at gennemføre den fysiske udfordring Klods- Hans sammen med din arbejdsgruppe. Senere skal du tilegne dig viden fra de tre vidensformer og dermed en kvalificeret baggrund til at kunne forstå Ilia, og til at kunne vejlede og stimulere Ilia til en større interesse for bevægelse. I case Ilia tages der udgangspunkt i den specifikke problemstilling, der er knyttet til en specifik person. Med PBL som læringsmetode har vi bestræbt os på at skabe et læringsmiljø, som giver de bedst mulige forudsætninger for at kunne indfri de opstillede kompetencebeskrivelser for modulet. Men det er vigtigt at understrege, at du som studerende er hovedpersonen og dermed hovedansvarlig for din egen læring. Vi tilbyder et godt læringsmiljø, som vi vil anbefale, du følger, og vi har tillid til, at du som studerende er interesseret i at få det optimale ud af dit studie. Individuel log, arbejdsportefølje, arbejdsrapport Vi benytter os af tre forskellige skriftlige refleksionsformer i modul 1: En individuel log, en arbejdsportefølje og en arbejdsrapport. Du skriver og udformer selv den individuelle log. Du er selv ansvarlig for, hvad og hvor meget du skriver. Gør det til en god vane allerede fra studiestart at bruge den aktivt som et læringsredskab, hvor din egen subjektive oplevelse i studiet udgør materialet for din læring. Du kan blive stillet spørgsmål fra underviseren, som du besvarer i din log, eller give plads til de hurtige noter og refleksioner fra undervisningen. Du kan f.eks. vælge at skrive din log i en notesbog eller på en computer. Den individuelle log skal ikke afleveres og dermed heller ikke nødvendigvis læses af andre end dig selv. Arbejdsportefølje er samling af dokument som du udarbejder sammen med din arbejdsgruppe. Arbejdsporteføljen er arbejdsgruppens fællesdokument. Den vil ofte kunne trække på erfaringer fra gruppemedlemmernes individuelle log. Arbejdsporteføljen kan have forskellige former. Du og din arbejdsgruppe vil blive bedt om at aflevere svaret på små opgaver og refleksioner til underviserne, hvilket er en del af den løbende aktive deltagelse i Modul 1. Hver arbejdsgruppe får en mappe på E- learn til arbejdsporteføljen. Som afslutning af på Modul 1 skal du aflevere en arbejdsrapport som tager afsæt i arbejdsporteføljen. De præcise krav til arbejdsrapporten specificeres af underviserne. Problembaseret læring (PBL) din læreproces og metodiske værktøjskasse Kontinuerligt gennem Modul 1 vil du deltage i et metodisk-funderet forløb med den overordnede titel Problembaseret læring din læreproces og metodiske værktøjskasse. I studieguiden og i skemaet forkortes denne titel som PBL. 10

11 Forløbets læringsmål og indhold har relation til tre forskellige bestanddele: 1) Fagområdet i sig selv, 2) en kobling til hele Modul 1 og de tre cases og 3) skabelsen af et metodisk fundament for de fremtidige moduler på uddannelsen. Arbejdsformen i de skemalagte undervisningstimer vil være en blanding mellem 1) at arbejde med konkrete problemer, opgaver og værktøjer, 2) teoretisk perspektivering og dialog på holdet og 3) gruppearbejde med vejledning i din aktuelle arbejdsgruppe. Al undervisning bygger på en praksisteori-kobling og lægger op til deltagerinvolvering. Læringsmålene i PBL skal betragtes som delelementer under det overordnede kompetencemål. Målene bliver evalueret løbende i læreprocessen. Alle opgaver og værktøjer som anvendes i undervisningen findes i et lille kompendium, som erhverves i studenterboghandlen. Overordnet kompetencemål Redegøre for, anvende og reflektere over udvalgte principper i problembaseret læring som pædagogisk metode (niveau 1 og 2). Læringsmål Du skal kunne: redegøre for de tre grundlæggende principper: problembasering, studentercentrering og gruppebasering (niveau 2). udføre og reflektere over konkrete metodiske værktøjer i læreprocessen: læringsstile, samarbejdsaftale, modificeret fasemodel, ledelsesfunktioner, vidensbanken og dagsordenskabelon (niveau 1 og 2). deltage i og reflektere over PBL som arbejdsmetode i forbindelse med egen læring og egne gruppeprocesser (niveau 1 og 2). stille relevante spørgsmål til og evaluere din egen og andres deltagelse i en problembaseret læreproces (niveau 2). Kropsstormning, kropssprog og gruppeprocesser (KKG) Igennem modulet kommer du i fagområdet: kropsstormning, kropssprog og gruppeprocesser til at lære noget om at arbejde i gruppe, om det at samarbejde. Fagområdet vil belyse mennesket i samspil med andre, og de faktorer der stimulerer eller hæmmer den proces. Hvordan skal vi forstå social kompetence og sociale færdigheder? En af nøglerne til samarbejde ligger i kunsten at læse kropssprog. Gennem kropslæsning i praksis vil du udvikle evnen til at agere i grupper. Vi kommer til at afprøve kropslige metoder til problemløsning, innovation og aktivitetsudvikling, i det vi kalder for kropsstormning. I fagområdet vil der være et løbende fokus på arbejdsgruppens dynamik. Lever alle deltagere op til retten til at deltage i arbejdsgruppen? Ansvaret for besvarelse af dette spørgsmål deler du som studerende med underviseren. 11

12 I skemaet forkortes undervisningen i dette fagområde som KKG. Overordnet kompetencemål Deltage i aktiviteter til udvikling af gruppeprocesser (niveau 1). Læringsmål for kropsstormning, kropssprog og gruppeprocesser Du skal kunne: igangsætte kropsstormning, og beskrive kropsstormning som metode. (niveau 1 og 2). udføre kropssprogslæsning og beskrive kropssprogets begreber (niveau 1). redegøre for egne processer i arbejdsgruppen (niveau 2). Videnskab min lidenskab Ud over undervisningen i de forskellige vidensformer, gruppeproces og PBL, vil du undervejs i modulet møde nogle af instituttets forskere. De vil hver især holde en dialogisk inspirationsforelæsning med titlen Videnskab min lidenskab, som vil give dig et indtryk af deres arbejdsområder og deres drømme som forskere. Inspirationsforelæsningerne vil ikke have et stramt fagligt indhold, men de vil have fokus på, hvad den enkelte forsker brænder for, hvilke spørgsmål han/hun søger svar på samt give dig mulighed for at stille udfordrende spørgsmål. Videnskab min lidenskab giver f.eks. svar på: Hvad brænder jeg for? Hvilke spørgsmål stiller jeg mig i min forskning? Hvad betyder mine spørgsmål for mine undersøgelsesmetoder? Opvarmning Integreret i modulet og særligt i Case 3 vil der indgå praktiske og teoretiske oplæg om opvarmning. Hvad sker der i musklerne, åndedrætsorganerne og leddene, når man varmer op? Hvordan igangsætter man fysiske aktiviteter i en gruppe, der stimulerer åbenhed, motivation og glæde ved bevægelse? Hvordan bruger man musik til at stimulere kropslig udfoldelse? Møder med den faglige tutor Undervejs i den første uge, det første modul og gennem det første studieår holder studiegruppen et antal møder med den faglige tutor. Disse møder kan indeholde studierelaterede oplæg om studieteknik og studieliv, samt perspektiver og fokus på såvel faglige, personlige, sociale og eksistentielle temaer. 12

13 DE TRE CASES Case 1: EGOn Mandag d. 29. august - torsdag 1. september Case EGOn er en åbning til bevægelse og refleksion, en indledende øvelse i at reflektere. Gennem forskellige bevægelsesoplevelser i forskellige rum får du mulighed for at reflektere over bevægelsens karakter og rummets indvirkning på bevægelsesoplevelsen og læringen. I case EGOn er det dit ego, dig selv, som er selve caset. Dine oplevelser er materialet til din læring og refleksion. Formålet med case EGOn er at du får en begyndende indsigt i at reflektere og at stille spørgsmål, der vækker refleksion. Casen understreger, at det ikke kun er bevægelsen i sig selv eller teorien i sig selv, som er i fokus på Idræt og Sundhed, men evnen at koble bevægelse og studier af bevægelse med teori. Case EGOn fungerer som en introduktion til den centrale rolle, som refleksionen spiller i forbindelse med studiet. Du og dit hold kommer på skift til at bevæge jer i forskellige bevægelsesrum; i bevægelsessal, ude, i vand, i idrætshal, i teorilokale og i det offentlige rum. Du får tildelt refleksionsspørgsmål og tid til at formulere dine egne refleksionsspørgsmål, der skal følge dine oplevelser og tanker gennem de tre bevægelsesdage. De refleksioner, du gør dig undervejs, skriver du ned i den individuelle log. Forum Efter bevægelsesoplevelserne og refleksionerne i forbindelse med EGOn samles du, dine holdkammerater og modulansvarlig til et forum, til forventningsafstemning og afprøvning af det at bruge refleksion i forhold til oplevelse. 13

14 Case 2: Klods-Hans Casen forløber i perioden mandag den 5. september til fredag den 16. september Case 2 er inspireret af nye måder at bruge naturen på, samt af den eventyrlige fortælling om Klods- Hans af H. C. Andersen. Klods-Hans tager frisk og frejdig udfordringerne op og formår at bruge sine kompetencer og færdigheder bedst muligt. Han bekymrer sig ikke unødigt eller overdrevent om resultatet men han får alligevel prinsessen til slut! Klods-Hans casen handler om, at det er muligt gennem forberedelse, samarbejde og tiltro til egne unikke evner at kunne nå sit og gruppens mål. Udgangspunktet i casen er arbejdsgruppen, og i denne skal du forberede dig på at gennemføre et 24- timers eventyrløb i uge 37 fra onsdag kl. 10 til torsdag kl. 10. Eventyrløbet er en udfordring, der kræver samarbejde, fysisk udholdenhed samt frilufts- og vandaktivitetsfaglig viden og teknik. Kompetencerne og færdighederne kan du opnå gennem: 14

15 Tre forelæsninger om: 1) Friluftsliv og eventyr. Om udfordring, udvikling og samarbejde i naturen. 2) Det gode eventyrsløbs-team. Om mål og midler i adventureracing. 3) Den afsluttende forberedelse til eventyrløbet Tre workshops omhandlende hhv. basisfriluftsliv, orientering og vandaktiviteter med primært fokus på livredning. Forberedelse i arbejdsgrupperne Relevant litteratur Forud for case Klods-Hans har hver arbejdsgruppe udarbejdet en samarbejdsaftale, der skitserer hvilke regler, der bør gælder for samarbejdet i gruppen. Samarbejdsaftalen skal stå sin første store prøve under eventyrløbet. Fredag i uge 37 skal arbejdsgrupperne diskutere og revidere samarbejdsaftalen med udgangspunkt i de erfaringer eventyrløbet har givet anledning til, og med støtte i den teori der knytter sig til området. Denne proces igangsættes med et fælles undervisningsoplæg for alle, og fortsætter herefter som diskussion i arbejdsgruppen og gennem sparring med andre arbejdsgrupper og undervisere. Læringsmål for Case 2, Klods-Hans Ved afslutning af forløbet skal du: Kunne udføre og beskrive samt anvende viden om udvalgte basale færdigheder indenfor friluftsliv, vandaktiviteter og orientering (niveau 1 og 2). Kunne diskutere og reflektere over individuelle processer og gruppeprocesser på baggrund af samarbejdsforløbet i arbejdsgruppen (niveau 3). 15

16 Case 3: Ilia Velkommen Ilia! Vi ønsker dig alt vel, måske alt for vel? Vi har været igennem nogle indledende undersøgelser af to cases; det ene med fokus på dig selv og det andet med fokus på jeres arbejdsgruppes evne til at gennemføre et projekt. Tredje case berører din familie la familia. Her skal du studere din forældregeneration inden for de tre vidensområder. De, som nu er midaldrende med den kropslighed, der følger med som en biologisk og psykologisk konsekvens af aldring og livsstil, er genstand for din undersøgelse. I seks uger får du og din arbejdsgruppe mulighed for at studere og forholde jer til dels hver jeres egen Ilia og dels jeres arbejdsgruppes Ilia er i alle de tre vidensområder i idrætten: N, HS og PP. I de tre forskellige vidensområder skal du tilegne dig viden om og med den viden stimulere Ilias forhold til krop og bevægelse. Du skal sammen med din arbejdsgruppe udforme en arbejdsrapport, hvor I beskriver og argumenterer for jeres forslag til, hvad Ilia kan gøre. Det er din opgave at vurdere, hvordan Ilia kan forstås, forklares og vejledes, og hvorfor lige netop den vejledning er velegnet til din specifikke Ilia. Hvordan klædes Ilia på? For at du bliver i stand til at løfte den udfordring, er du nødt til at tilegne dig nogle kompetencer, så du bliver klædt på til at klæde Ilia på. Med udgangspunkt i det praktisk-pædagogiske vidensområde (PP) bliver du i stand til at organisere, udføre, evaluere og tilpasse den fysiske aktivitet til Ilia. Du vil kunne præsentere Ilia for en motiverende fysisk aktivitet. For at kunne målrette en kvalificeret fysisk aktivitet til Ilia, har du brug for de to andre vidensområder. Gennem det humanistiske og samfundsvidenskabelige vidensområde (HS) får du en indsigt i psykologiske aspekter i forbindelse med idræt og bevægelse. Hvilke tanker, følelser og hvilken adfærd har Ilia, og hvordan kan vi forstå Ilias idrætsdeltagelse eller manglen på samme? Fra det naturvidenskabelige vidensområde (N) vil du på baggrund af viden om kroppens biologiske funktioner kunne forklare Ilias tilstand og rådgive Ilia med hensyn til de overordnede aspekter af fysisk aktivitet og kostens indflydelse på funktionsevne og sundhed. 16

17 Casen Ilia munder ud i en skriftlig arbejdsrapport, som er specifikt tilpasset en specifik Ilia. Se mere herom under afsnittet Den afsluttende prøve for Modul 1. Pointen i forhold til Ilia -casen er altså, at du får mulighed for at forstå og forklare et menneske, Ilia, ud fra forskellige vidensområder. Hvis du eksempelvis planlægger et bevægelsesoplæg til Ilia uden viden om, hvilke grundlæggende fysiologiske analyser, der er nødvendige for at sammensætte et hensigtsmæssigt program, risikerer du at træningen bliver fysiologisk ineffektiv eller i værste fald skadelig for Ilia. Du kan også få problemer, hvis du kun tager afsæt i din fysiologiske viden for at hjælpe Ilia uden hensyntagen til Ilias psykiske landskab. Hvad er det, der motiverer Ilia til bevægelse, hvilke tanker og følelser har Ilia om sin krop og sin adfærd spørgsmål som er afgørende for bevægelsesoplæggets succes. Efter en fysiologisk og psykologisk kortlægning af Ilia, er du således klar til at lave et kvalificeret bevægelsesoplæg til Ilia. En vigtig opmærksomhed i Case Ilia er, at de udvalgte vidensområder, fysiologien og psykologien, er bevidst udvalgt fra deres videnskabelige område, henholdsvis det naturvidenskabelige område og det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Fra det naturvidenskabelige felt kunne man for eksempel også vælge at kigge på Ilia gennem anatomiske eller biomekaniske briller. Anatomi og biomekanik er fagområder der behandles i senere moduler på studiet. Fra det humanistiske og samfundsvidenskabelige område kunne man kigge på Ilia gennem antropologiens, historiens eller sociologiens optikker. I det praktisk-pædagogiske område vil vi tage udgangspunkt i motiver for idrætsdeltagelse og i forskellige tilgange til idrætsundervisning. Bevægelsesoplevelsen vil være i fokus frem for eksempelvis bevægelsesteknik og taktik. I alle vidensområder vil du stifte bekendtskab med udvalgte faglige nøglebegreber. Disse spiller en central rolle i processen med at klæde Ilia på. Case story Ilia Ilia er en person fra dine forældres generation din mor, far, nogen fra din nærmeste familie, eller den nysgerrige nabo. Du skal selv vælge din Ilia. De eneste betingelser er, at din Ilia tilhører dine forældres generation, og at Ilia vil og kan deltage i diverse undersøgelser, interviews samt på Ilia- Seminaret d. 29. oktober Din Ilia er således din individuelle case i Case 3. Du skal ud fra den naturvidenskabelige tilgang beskrive Ilia ud fra for eksempel kropssammensætning, fysisk aktivitetsniveau, vægt, kostvaner og erfaring med bevægelse. Fra det humanistiske og samfundsvidenskabelige vidensområde vil du blandt andet gennem et semistruktureret interview få et dybere indblik i Ilias psykiske liv i forhold til bevægelse, sundhed, livshistorie, motivation og Ilias forhold til sin egen krop. Ud fra din specifikke viden om Ilia fra de to vidensområder skal du gennem processerne i arbejdsgruppen udvikle og afvikle et praktiskpædagogisk aktivitetsoplæg, som er målrettet en specifik Ilia. 17

18 Det naturvidenskabelige område (N) Ilia et fysiologisk fænomen Indenfor det naturvidenskabelige område (N) vil vi prøve at anskue Ilia ud fra et nøgternt fysiologisk perspektiv. Fokus vil være på følgende emner: kost, træning, opvarmning og aldring samt cellefysiologi. Disse vil blive behandlet igennem deres relation til sundhed og funktionsevne. Indenfor N vil vi tage udgangspunkt i forskellige metoder til at undersøge Ilias kropssammensætning og/eller træningstilstand, med henblik på at diskutere hvilke trænings- og kostmæssige tiltag man kan lave for at forbedre dennes sundhed og/eller funktionsevne. Denne viden kan bruges i sammenhæng med psykologien og det praktisk-pædagogiske område i forhold til at give anbefalinger til Ilia. Viden om kroppens sammensætning er tæt relateret til den kost og mængde mad vi indtager i dagligdagen. Indenfor N anskuer vi Ilia som et lukket system, hvor vi kan bestemme hvad der puttes i og hvad Ilia forbrænder over en periode. Vi laver beregninger af energistatus, ud fra beregninger af energiindtag og energiforbrug, herunder aktivitetsniveau, og forsøger at målrette træningsmængde og træningsintensitet mod størst muligt udbytte i forhold til forbedret energibalance og kondition. Denne viden kombineres med de andre områder for på den måde at kunne guide Ilia. Jeres arbejdsrapport bør indeholde dele af teorien omkring træning og kost, sat i en sammenhæng hvor I diskuterer muligheden for at implementere denne viden i forbindelse med mødet med Ilia. Undervisningsformen bliver en blanding af forelæsninger hvor relevant teori præsenteres, holdtimer hvor diskussioner kommer i centrum, gruppearbejde hvor jeres egen Ilia behandles samt praksis hvor vi er fysisk aktive. Når vi er kommet godt i gang med Ilia bevæger vi os længere ind i fysiologien og tager et kig på hvordan vi ser ud og fungerer på celleniveau. Samlet vil I gennem Modul 1 få en dybere forståelse for dele af menneskets fysiologi. Undervisningen i menneskets fysiologi danner basis for videre fysiologiundervisning på de kommende moduler. Læringsmål Ved afslutningen af det naturvidenskabelige forløb skal du kunne: Gennemføre relevante målinger af kost/energiindtag, aktivitetsniveau, kropssammensætning og træningstilstand Give generelle anbefalinger mht. kost/energiindtag ift. Ilia baseret på den opnåede viden om Ilia i forhold til aktivitetsniveau og kropssammensætning 18

19 Give generelle anbefalinger mht. træningstype og intensitet baseret på den opnåede viden om Ilia. Give generelle anbefalinger mht. relevant opvarmning Opfyldelsen af målene evalueres både løbende i processen og afslutningsvis som en del af den skriftlige arbejdsrapport, der udgør Modul 1 s prøve. Det humanistisk-samfundsvidenskabelige vidensområde (HS) Ilia set gennem psykologiens briller Formålet med det psykologiske forløb i Case Ilia er at undersøge, tilegne sig viden om samt eksperimentere med psykologiske aspekter ved bevægelsesaktivitet særligt i relation til Case Ilia. Gennem forløbet vil vi arbejde med forskellige tekster på forskellig vis. Nogle tekster vil behandle psykologiske aspekter af teoretisk karakter, f.eks. teorier, som søger at forklare psykologiske mekanismer i relation til bevægelse. Andre er mere møntede på idrætten og bevægelsens praksisfelter. Undervisningen vil blive en blanding af forelæsninger for hele årgangen, teoretiske holdlektioner, praktiske holdlektioner samt individuel og gruppebaseret forberedelse til lektionerne. De praktiske hold-ektioner vil bestå af eksperimenterende bevægelsespraksis, hvor vi undersøger centrale fagbegreber samt reflekterer over, hvordan begreberne opleves. Du vil undervejs i HS-forløbet gennemføre et interview med netop din udvalgte Ilia og bearbejde dit interview både individuelt og i din arbejdsgruppe. Ale arbejdsgruppens Ilia -interviews vil danne materiale for det praktisk-pædagogiske forløb under hovedspørgsmålet: Hvordan udvikler vi bevægelsesaktiviteter, som kan motivere vores specifikke gruppe af Ilia er til vedvarende bevægelsesaktivitet? Eller kortere: Hvordan får Ilia gode oplevelser med idræt og bevægelse på Ilia- Seminaret? HS fungerer her sammen med N som baggrundstæpper, hvorfra du vil kunne hente indsigt i og argumenter for en pædagogisk praksis tilrettelagt for Ilia. Billedligt talt kan du anskue psykologien som en malkeskammels ene ben de to andre er henholdsvis den naturvidenskabelige og den pædagogiske tilgang, mens selve sædet er den bevægelsespraksis, du og arbejdsgruppen ender med at udvikle, afvikle og reflektere over. Sædet bliver kun brugbart, hvis alle tre ben er stærke. Læringsmål Ved afslutningen af det psykologiske forløb skal du kunne: Redegøre for idrætspsykologien som vidensområde og videnskabsfelt samt dens tilgang til Case Ilia (niveau 2) Definere centrale begreber fra det psykologiske vidensområde, f.eks. motiver for, teorier om modeller over idrætsdeltagelse, kropsbillede og kropsselv etc.(niveau 1) 19

20 Udvælge, begrunde og anvende psykologisk viden til udvikling af bevægelsesaktiviteter (niveau 3) Gennemføre og behandle et interview med baggrund i psykologiske begreber og med henblik på en bevægelsespraksis (niveau 2 og 3) Opfyldelsen af målene evalueres både løbende i processen og afslutningsvis som en del af den skriftlige arbejdsrapport, der udgør Modul 1 s prøve. Det praktisk-pædagogiske vidensområde (PP) Ilia som deltager i bevægelsesaktiviteter Formålet med det praktisk-pædagogiske forløb er, at du bliver i stand til at igangsætte bevægelsesaktiviteter, som er forankret i sammenhængende didaktiske parametre og begrundede valg. Herunder at udvise forståelse for forskellige motiver for idrætsdeltagelse og aktivitet i forskellige praksisområder. Motiverne forankres i idrættens trialektik og de syv idrætspraktikker, der beskriver forskellige motiver og bevæggrunde for idrætsdeltagelse. Undervisningen og de aktiviteter I selv tilrettelægger i arbejdsgrupperne, vil tage udgangspunkt heri. I en indledende praksis-forelæsning i uge 38 vil vi introducere og kontekstafklare det praktiskpædagogiske forløb. Forelæsningen vil foregå i idrætshallerne, da indholdet umiddelbart vil blive direkte eksemplificeret i praksis. Temaet for forelæsningen er Motiver for idrætsdeltagelse. Dernæst følger eksemplariske holdforløb i fire praksisområder, der skal arbejdes med i resten af forløbet (uge 39). De fire områder er friluftsliv, boldspil, vandaktiviteter og bevægelseskommunikation. I forbindelse hermed gives bud på aktiviteter for og med Ilia, såvel som der laves koblinger til begreberne og modellerne fra forelæsningen. Temaet for holdtimerne er Bevægelsesaktiviteter i forskellige praksisområder. Fredag den 30.9 tildeles du og din arbejdsgruppe et praksisområde, som I under vejledning skal arbejde med resten af forløbet. I uge 40 samles i en praksis-forelæsning op på de fire praksismoduler. Tilligemed sættes nu fokus på Ilias læringsforudsætninger, som skal klarlægges med udgangspunkt i fysiologiske og psykologiske parameter fra de to andre vidensområder i modulet. Temaet for forelæsningen er Didaktiske sammenhænge på undervisnings- og aktivitetsniveau. Holdtimerne i uge 41 (kaldet seminar eller prøve-seminar i skemaet) sætter fokus på igangsætningen af bevægelsesaktiviteter og disses didaktiske sammenhænge. Her vil både din arbejdsgruppe og underviseren have forberedt aktiviteter til. Disse timer læger direkte op til Iliaseminaret. 20

21 Lørdag den 29. oktober afholdes det store Ilia-seminar, hvor alle Ilia er gæster SDU og jer som aktivitetsigangsættere. Her vil I følges med jeres hold rundt mellem de fire praksisområder, hvor du og din arbejdsgruppe igangsætter bevægelsesaktiviteter i ét af områderne og er observatører eller supplerende deltagere i de resterende. Aktiv deltagelse - på denne dag - er en del af læringsprøven på Modul 1. I PP-delforløbet laves løbende koblinger til grundlæggende begreber fra det naturvidenskabelige og det humanistisk-samfundsvidenskabelige vidensområde samt fra de sideløbende læringsforløb i KKG og PBL. Læringsmål for det praktisk-pædagogiske forløb Ved afslutningen af det praktisk-pædagogiske forløb skal du kunne: identificere begreberne pædagogik, didaktik, undervisning og læring (niveau 1). deltage i og reflektere over forskellige former for bevægelsesaktiviteter (niveau 1 og 2). redegøre for udvalgte begreber og modeller fra det praktisk-pædagogiske vidensområde: induktiv og deduktiv, Idrættens trialektik, De syv idrætspraktikker, Den didaktiske relationsmodel og Aktivitetshjulet (niveau 2). anvende viden og begrunde valg med udgangspunkt i ovenstående begreber og modeller i forhold til den specifikke case (niveau 2). igangsætte og forevise udvalgte idræts- og bevægelsesaktiviteter med et særligt fokus for en udvalgt målgruppe i et udvalgt praksisområde (niveau 2). Opfyldelsen af målene evalueres både løbende i processen og afslutningsvis som en del af den skriftlige arbejdsrapport, der udgør Modul 1 s prøve. Organisering af forløbet Case Ilia starter med en introduktion til idrættens tre vidensområder. Du bliver introduceret for en række af de væsentlige grundstene i idrætsstudiet. Forelæsningen i vidensområder vil sætte rammerne for ligheder og forskelligheder mellem idrættens tre vidensområder (PP, N og HS). I løbet af ugen vil du blive præsenteret for Ilia i forhold til de tre vidensområder og endelig vil fagområderne blive introduceret i forhold til casen. Sideløbende med den faglige formidling ligger en præsentation af væsentlige værktøjer, du skal bruge i dit arbejde som studerende. Det drejer sig om at kunne arbejde hensigtsmæssigt med gruppeprocesser, hvordan du laver litteratursøgning, og hvordan du bruger din viden om PBL i relation til Ilia. I uge undervises hvert hold i de tre vidensområder. Undervisningen er en blanding af forelæsninger for hele årgangen, holdtimer samt vejledning i arbejdsgruppen, Du vil komme til at arbejde tæt sammen med de andre studerende i arbejdsgrupperne. Du bliver stillet over for forskellige udfordringer i fagområderne og PBL, og får derigennem erfaring med og indsigt i at 21

22 arbejde med gruppeprocesser. Din gruppe vil løbende få vejledning til processen i form af faglig sparring fra underviser og processparring fra vejledere og faglig tutor. Læringsprøve Den studerende skal deltage aktivt i samarbejdsprocessen i arbejdsgruppen. Bedømmes bestået/ikkebestået af underviseren. Den afsluttende prøve for modul 1 Modul 1 afsluttes med afleveringen af en skriftlig arbejdsrapport. Rapporten består af fire dele, hvoraf Del 1, Del 3 og Del 4 er skrevet individuelt, og Del 2 er en fællesdel skrevet af arbejdsgruppen og går igen i alle arbejdsgruppens rapporter som Del 2. Se nærmere specifikationer i forhold til sideantal samt indhold i de enkelte dele i arbejdsrapporten nedenfor. I udarbejdelsen af arbejdsrapporten skal du i øvrigt have modulets kompetencebeskrivelser for øje som pejlemærker for, hvilke krav der er til rapporten. Formalia i arbejdsrapporten: Arbejdsrapporten afleveres individuelt fredag den 4. november 2011 senest kl på uddannelsessekretariatet til Ulla Rytter. Vær opmærksom på at kun på denne dag er der mulighed for at aflevere. Arbejdsrapporten afleveres som følger: Del 1-3 (i tre eksemplarer) samlet for sig med forside (hæftet og i plastiklomme). Del 4 (èt eksemplar) for sig med forside (hæftet og i plastiklomme). Hele arbejdsrapporten skal endvidere uploades på e-learn, og vejledning til dette tilkommer undervejs i Modul 1. Arbejdsrapporten er omfangsmæssigt på max anslag inklusive mellemrum (svarende til 21 normalsider à 2400 anslag). Se uddybningerne herunder for de enkelte deles omfangsmæssige krav. Begge forsider skal indeholde: En titel på rapporten eller som minimum Arbejdsrapport Modul 1, afleveringsdato, antallet af anslag i Del 1-3 og i Del 4, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, dit eksamensnr. og arbejdsgruppens navn. 22

23 Alle læringsprøver og den afsluttende prøve skal i øvrigt være bestået hver for sig for at bestå modulet i sin helhed. I tillæg hertil skal alle fire dele af arbejdsrapporten bestås hver for sig for, at rapporten bestås. Arbejdsrapporten bygger videre på arbejdsporteføljen og indeholder i Del 1-3 fagspecifikke aspekter fra H-S-området (psykologi) og N-området (fysiologi) samt praktisk pædagogiske begrundede forslag til indsatser i forhold til Ilia samt refleksioner over disse indsatser. I arbejdsrapportens afsluttende Del 4 reflekterer du over din proces i din arbejdsgruppe eller på dit hold med de begreber og teorier, som præsenteres i KKG-forløbet. Indholdet i og kravene til de fire dele af arbejdsrapporten illustreres og uddybes herunder. Del 1 Indhold: (a) Indledning til emnet (b) beskrivelse af din egen Ilia Arbejdsform: Udarbejdes individuelt Omfang: Højst 6 normalsider, heraf mindst 2 normalsider H&S og mindst 2 normalsider fra N. Dermed er der (højest) 2 normalsider til valgfri disposition Del 2 Del 3 Del 4 Indhold: Arbejdsform: Omfang: Indhold: Arbejdsform: Omfang: Indhold: Arbejdsform: Omfang: Praktisk-pædagogisk begrundet lektionsplan samt beskrivelse af gruppen af Ilia'er Udarbejdes af dig og din arbejdsgruppe Højst 7 normalsider (a) Faglige refleksioner over din egen Ilia i forhold til den afviklede praksis, (b) faglige perspektiveringer heraf og (c) en afrunding Udarbejdes individuelt Højst 6 normalsider, heraf mindst 1,5 side fra hver af de tre vidensområder (H-S, N samt PP) Egen gruppeproces Udarbejdes individuelt Max. 2 normalsider Figur 1. Arbejdsrapporten skematisk se uddybninger af de enkelte dele nedenfor. Del 1 Del 1 af arbejdsrapporten består af a) et kort, indledende afsnit til din cases emneområde. Indledningen skal kortfattet indføre læseren til dit ærinde med arbejdsrapporten og eventuelle 23

24 særlige forhold for netop din arbejdsrapport. Indkreds din opgaves primære fokus hvilken undren, hvilke(t) spørgsmål eller problem(er) er det meningen, den skal besvare eller løse? Herefter følger afsnit b), hvor du beskriver din Ilia på baggrund af dine undersøgelser fra områderne H-S (interviewet med Ilia) og N (diverse data fra undersøgelser etc.). Beskriv de fund du har gjort ved dine undersøgelser så udtømmende og præcist som muligt men udvælg også gerne, hvad du i idrætslige sammenhænge finder det særligt relevant at lægge vægt på hos din case og hvorfor. Her er det centrale, at du kan dels redegøre for og dels anvende den viden og de fagbegreber, du har tilegnet dig i N- og H-S-undervisningen. Vil du lave naturvidenskabelige beregninger, opstilles disse korrekt og letlæseligt. Omtal i øvrigt gerne her som gennemgående i rapporten din Ilia som Ilia og ikke som min far, onkel Sofus eller lignende af hensyn til sagligheden. Omfang: Del 1 må højst fylde 6 normalsider. Heraf skal du bruge mindst 2 normalsider på N-delen og mindst 2 normalsider på HS-delen. De sidste to sider er således til fri disposition til at anvende på enten H-S, på N eller på begge dele. Husk tydelig afsnitsopdeling mellem vidensområderne. Del 2 Arbejdsrapportens anden del udgøres af den udarbejdede lektionsplan, som udarbejdes i arbejdsgruppen i fællesskab. Denne dels fokus er på arbejdsgruppens Ilia er som gruppe. I denne del beskriver I jeres lektionsplan kort, og så argumenterer I grundigt for de valg, I har truffet. Lektionsplanen kan trinvis forankres i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel i og de faktorer, der indgår heri. Angående faktoren læringsforudsætninger skal I tage udgangspunkt i forudsætningerne for alle gruppens Ilia er. Giv en kort, præcis beskrivelse af gruppen af Ilia er med henblik på, hvilke forhold hos Ilia erne I lægger særligt vægt på ift. udvikling af jeres lektionsplan. Det er særligt i denne sammenhæng, at de to vidensområder N og HS skal bidrage i forhold til lektionsplanen, men jeres viden fra og om det praktisk-pædagogiske vidensområde er Del 2 s hovedingrediens. Vær også særligt opmærksom på lektionens mål hvilke ønsker og planer har I for Ilia og jeres praksis? Lektionsplanen skal inddrage og eksemplificere de aspekter vedrørende Ilia og Ilias forhold til krop, idræt og bevægelse i forhold til de i PP præsenterede modeller og teorier, som I finder mest relevante for jeres gruppe af Ilia er. Aktivitetshjulet (Hovgaard) kan bruges til at beskrive den enkelte aktivitet i dybden, og derved medvirke til at begrunde jeres valg af aktiviteter og synliggøre koblingen mellem undervisnings- og aktivitetsniveau. Der kan desuden findes fagspecifikke, didaktiske forhold i de enkelte praksisområder, som med fordel kan inddrages. Det er ikke nok med fornuftige argumenter for jeres valg de skal forankres i argumenter og begreber fra teorien og modellerne, som du præsenteres for i undervisningen og litteraturen. Overordnet er det vigtigste i del 2 at begrunde jeres lektionsplan. Hvorfor er lige netop denne praksis, I har valgt, egnet til jeres Ilia er? Hvorfor er de mål, I har sat for praksissen, relevante? Er der divergerende forhold, der skal tages hensyn til? Hvordan kan man gøre det? samt andre relevante spørgsmål. En nærmere beskrivelse af lektionsplanens indhold og form følger i PP-undervisningen. Omfang: Del 2 skal fylde højst 7 normalsider og er identisk hos alle medlemmer i arbejdsgruppen. 24

25 Del 3 Arbejdsrapportens tredje del er tværfaglig og består af et tilbageskuende afsnit a), et fremadskuende afsnit b) og et kort afrundende afsnit c). Del 3 udarbejdes individuelt og med fokus på din egen Ilia. I såvel afsnit a) som b) skal du tydeligt vise, at du kan anvende væsentlige, teoretiske begreber og teorier fra undervisningen i alle de tre vidensområder. Dette er meget vigtigt at holde sig for øje! Ad a) I dette afsnit skal du skal du kigge tilbage på og vurdere den på seminaret afviklede praksis og den tilhørende lektionsplan i forhold til din egen Ilia. Hvordan oplevede Ilia seminaret? Hvordan deltog din Ilia i aktiviteterne? Var der fysiologiske eller psykologiske forhold, der begrænsede din Ilia undervejs? Levede hun/han op til målene i lektionen? Gennemgå ikke dagens aktiviteter slavisk og overfladisk beskrivende. Forhold dig i stedet primært eller kun til din arbejdsgruppes egen praksis til Ilia. Inddrag kun de andre praksisser, Ilia præsenteres for, hvis det har en stærk relevans for de pointer, du vil fremføre. Det der overraskede dig og måske Ilia selv ift. jeres forventninger og vaner og lignende, er relevant i denne sammenhæng. Her kan du med fordel evaluere med din Ilia individuelt i tillæg til den gruppeevaluering, du og din gruppe vil foretage på seminaret. Alle tre vidensområder skal anvendes i dette afsnit med fokus på det relevante for din Ilia! Ad b) Du skal i dette afsnit søge at perspektivere hele forløbet i forhold til mulige og motiverede indsatsområder i fremtiden for netop din Ilia. Giv velbegrundede forslag til hvad Ilia kan gøre for at fastholde eller begynde en vedvarende idrætsdeltagelse. Hvordan kan du stimulere Ilia (yderligere) i forhold til krop og bevægelse? Hvordan kan din Ilia bedst vejledes i forhold til motiverende og effektiv bevægelse? Hvordan ville du rådgive Ilia med hensyn til de overordnede aspekter af fysisk aktivitet og kostens indflydelse på helbredsmæssig sundhed? Hvilke praktisk-pædagogiske begrundede forslag til indsatser i forhold til din Ilia vil du foreslå? Hvis din Ilia allerede er sund og i tilstrækkelig bevægelse, er der så noget, du kan gøre, for at stimulere din Ilia i retning af nye og berigende oplevelser, eller hvilke potentielle farer for afbrydelse af idrætsdeltagelsen se du? Husk som altid at forankre din besvarelse i de relevante teoretiske begreber fra vidensområderne. Ad c) I dette sidste korte afsnit i del 3 kan du runde din arbejdsrapport af fx i forhold til det, du lægger op til i din indledning. Der kan også være andre aspekter af din rapport, som du ønsker at afrunde i dette afsnit, der dog skal forblive kortfattet. Omfang: Denne del 3 af arbejdsrapporten må højst fylde 6 normalsider heraf mindst 1,5 side i tilknytning til hvert af de tre vidensområder (N, HS og PP). De sidste 1,5 side er således til fri disposition til at anvende på enten H-S, på N eller på PP eller på alle tre. Husk tydelig afsnitsopdeling mellem vidensområderne. Del 4 Gruppeproces 25

26 I denne del af arbejdsrapporten skal du beskrive en kerneoplevelse relateret til din egen gruppeproces på Modul 1. Denne oplevelse kan have fundet sted når-som-helst-hvor-som-helst i dit forløb med Modul 1. Det eneste krav til oplevelsen er, at du kan reflektere på baggrund af den på en kvalificeret måde. Dette gør du dels ved at bruge nedenstående metode, refleksionsdansen, og dels ved at reflektere med baggrund i relevante fagbegreber. Brug refleksionssdansen fra Case EGOn og KKG som metode og form: Først oplevelse (er sket på Modul 1), så beskrivelse heraf, så refleksion på beskrivelsen og derefter refleksion på din refleksion. Overvej også gerne typen af refleksion du anvender og brug gerne både kognitiv og eksistentiel refleksion. Lav en komprimeret beskrivelse med fokus på vendepunkter og blokeringer. Efter beskrivelsen reflekterer du over oplevelsen med hjælp fra de begreber, som du har tilegnet dig i forbindelse med KKG, eller andre begreber og teorier, som du har erhvervet gennem dine litteraturstudier. Hvad er så din refleksion på din refleksion? Er du fanget i din livshistorie? Skjuler du noget bevidst eller ubevidst? Hvordan er din sociale kompetence og dine sociale færdigheder? Gruppeklima? Konflikthåndtering? Omfang: Dette afsnit skal fylde max. 2 normalsider! Alle dele af arbejdsrapporten skal bestås hver for sig for at bestå rapporten samlet. Bemærk det samlede maksimale sideantal for arbejdsrapporten som helhed på 21 normalsider! Kompetencebeskrivelse for modul 1 Professionskompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Deltage i aktiviteter til udvikling af gruppeprocesser (niveau 1). Deltage i udvikling, afvikling og refleksion over udvalgte bevægelsesaktiviteter under idrættens trialektik (niveau 1 og 2). Igangsætte og forevise udvalgte idræts- og bevægelsesaktiviteter (niveau 2). Redegøre for, anvende og reflektere over udvalgte principper i problembaseret læring som pædagogisk metode (niveau 1 og 2). Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Redegøre for idræts- og sundhedsområdets tre vidensområder (praktisk-pædagogisk, humanistisk-samfundsvidenskabelig samt naturvidenskabelig) og udvalgte begreber fra hver af disse (niveau 2). Anvende viden fra de tre vidensområder i forhold til en specifik case (niveau 2). 26

27 Nogle fakta om modul 1 Modul 1, nogle fakta Din arbejdsbelastning 15 ECTS point 420 arbejdstimer i alt Ni arbejdsuger: uge (efterårsferie i uge Gennemsnit ca. 46 arbejdstimer pr. uge 42) Skemalagt undervisning og vejledning er ca. Selvstændig studietid (individuelt og i 210 timer. arbejdsgrupper) samt FT-møder er normeret til ca. 210 timer. Nøglepersoner i modulet Modulansvarlig Lektor Johan Borghäll. Tlf jborghall@health.sdu.dk Ansvarlig for tilrettelæggelse, afvikling af undervisning, evaluering og eksamen. Modulsekretær Ulla Rytter. Tlf urytter@health.sdu.dk Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. Undervisere Lektor Johan Borghäll. jborghall@health.sdu.dk (ansvarlig for Case 1) Videnskabelig assistent Thomas Madsen. tmadsen@health.sdu.dk Videnskabelig assistent Mads Hovgaard. mhovgaard@health.sdu.dk Videnskabelig assistent Jan Arvidsen. jarvidsen@health.sdu.dk (ansvarlig for Case 2) Undervisningsassistent Christina Blicher Johnsen. cbjohnsen@health.sdu.dk (ansvarlig for Case 3) Undervisningsassistent Kristian Hjort Normann Pedersen. khnpedersen@health.sdu.dk Undervisningsassistent Rune Eie. reie@health.sdu.dk Undervisningsassistent Karen Dalgaard karendalgaard@hotmail.com Undervisningsassistent Vagn Adler Sørensen vasorensen@health.sdu.dk Faglige tutorer Jesper Kristiansen, jesperlange13@hotmail.com Christina Therese Wilhelmsen, chwil08@student.sdu.dk Jonathan Lillendahl Jørgensen, jojoe08@student.sdu.dk Tobias Marling, tobiasmarling@hotmail.com Anders Belling, anbel09@student.sdu.dk Uffe Vind,, uffevind@yahoo.dk Mette Sørensen, Mette_ss_@hotmail.com Rasmus Nygaard Christensen, rachr08@student.sdu.dk Mads Rosengreen Munk, mmunk06@student.sdu.dk Ulrik Søgaard, ulrik@crazybobsgym.dk Christina Pedersen, chris_steo@hotmail.com Pelle Bøgild, pelle23_8@hotmail.com 27

28 Øvrige aktører omkring studiet Faglige vejledere Kristian Traberg, Christina Therese Wilhelmsen og Nynne Dreyer Nies, Studienævnssekretær Susanne Nicolaisen, (sagsbehandler for studienævnet, sager vedr. dispensationer og eksamen). E-learn koordinator Rasmus Kaysen Kier. Institutleder Jørgen Povlsen, (overordnet ansvarlig for forskning, undervisning, vidensdeling og administration på Institut for Idræt og Biomekanik). Studieleder Thomas Skovgaard (overordnet ansvarlig for studieordning, studieguides, formand for Studienævnet). 28

29 Her er så EGOn, Klods-Hans og Ilia samlet som en helhed. Et fuldstændiggjort billede eller uoverskueligt uorden? Vores fælles arbejdsindsats har afgjort, om modulet fremstår som en integreret helhed eller som sammensat af isolerede dele! 29