Studieguide. Modul 1 - Mødet med Idræt og sundhed

Transkript

1 Studieguide Modul 1 - Mødet med Idræt og sundhed Institut for Idræt og Biomekanik 2009 Rev

2 Velkommen til idrætsstudiet... 4 Studieguide dit orienteringskort... 4 Studieordning og studieguides... 4 Struktur på Bachelorstudiets Basisår... 4 Start og slutdatoer for Basisårets kvarter... 5 Kompetencebeskrivelser... 5 Professionskompetenceniveauer... 6 Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer... 6 Læringsmiljø... 6 Mødepligt og aktiv deltagelse... 7 Evaluering af modulet... 7 Mødet med Idræt og Sundhed... 8 Kort om case Kort om case Kort om case Oversigt over modul Spørgsmål til studieguiden... 9 Arbejdsenheder... 9 Grundlæggende læringsmiljø... 9 Individuel log, arbejdsportefølje, arbejdsrapport Problembaseret læring (PBL) din læreproces og metodiske værktøjskasse Overordnet kompetencemål Læringsmål Kropsstormning, kropssprog og gruppeprocesser (KKG) Overordnet kompetencemål Læringsmål for kropsstormning, kropssprog og gruppeprocesser Videnskab min lidenskab Opvarmning Møder med den faglige tutor DE TRE CASES Case 1: EGOn Case 2: Klods Hans Case 3: Ilia Hvordan klædes Ilia på? Case story Ilia Det naturvidenskabelige område (N) Læringsmål Det humanistisk samfundsvidenskabelige vidensområde (H&S) Læringsmål Det praktisk pædagogiske vidensområde (P&P) Læringsmål for det praktisk pædagogiske forløb

3 3 Organisering af forløbet Læringsprøve Den afsluttende prøve for modul Kompetencebeskrivelse for modul Professionskompetencer Teoretiske, akademiske kompetencer Nogle fakta om modul Nøglepersoner i modulet Øvrige aktører omkring studiet... 28

4 Velkommen til idrætsstudiet Glæd dig, vær nysgerrig, giv dig hen, forvent noget særligt. Det bliver spændende, udfordrende, hårdt og lærerigt. Det kommer til at kræve noget af dig både intellektuelt, kropsligt og socialt. Du vil aldrig glemme det! Du sidder nu med din første studieguide i hånden. Den er skrevet for at du kan få et overblik over, hvilke udfordringer der stilles til dig i forbindelse med dit studie i Idræt og Sundhed. Studiet har store forventninger til dig som studerende. Men studiet er indrettet således, at du har gode muligheder for at leve op til disse forventninger. Undervisere og tutorer vil møde dig med energi og begejstring. Vi håber, at du på samme måde vil gå til studiet af Idræt og Sundhed. Studieguide dit orienteringskort Studieguiden er dit orienteringskort til uddannelsen dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studieguiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr. Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Husk at have studieguiden ved hånden gennem hele dit studie. Du kan ikke undvære den! Du kan altid finde den på nettet Studieguiden består af to dele. Del I er generelle informationer omkring studiet mens Del II er et specifikt afsnit med beskrivelse af modul 1 Mødet med Idræt og Sundhed. Studieordning og studieguides Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i Studieordning af 2008 (.pdf) I studieordningen er opført alle de regler og bestemmelser, som gælder for Bachelorstudiet samt opbygning, moduler og fag. Kort sagt, studieordningen angiver hvilken bane vi spiller på. Læs den når du har et spørgsmål til studiet. Som regel finder du svaret her. Studieguiden er en uddybning af studieordningens generelle rammer. Den angiver hvad vi spiller og hvordan. Struktur på Bachelorstudiets Basisår Det første år Basisåret er opdelt i 4 kvarterer a 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til eksamen). Start og slutdatoer for kvarterene fremgår af skemaet herunder. Hvert kvarter består af et eller flere moduler og omfatter 15 ECTS. Et modul er et tematisk forløb, der integrerer flere fag. 4

5 Start og slutdatoer for Basisårets kvarter Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Helligdage 1. kvarter Uge august 30. oktober november oktober: efterårsferie 2. kvarter Uge nov. 18. december januar januar 21. dec. 3. januar: juleferie januar: vinterferie 3. kvarter Uge februar 26. marts april 29. marts 5. april: påskeferie 4. kvarter Uge april 16. juni juni 30. april: St. Bededag maj: Optagelsesprøver maj: Kr. Himmelfart 24. maj: 2. Pinsedag juni: Fridage Kompetencebeskrivelser Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencebeskrivelser. De er vigtige for dig, idet de fortæller, hvad du skal kunne, når du har gennemført undervisningen. Med andre ord fortæller kompetencebeskrivelserne, hvad du skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2). Som du vil se er kompetencebeskrivelsen delt i to: Teoretiske og akademiske kompetencer Professionskompetencer Hvert kompetenceområde er angivet på specifikke niveauer, som er beskrevet med nogle udvalgte og præcise verber. Eksempelvis skal den studerende kunne beskrive på niveau 1, kunne forklare på niveau 2 og kunne analysere på niveau 3. De tre niveauer skal opfattes som taksonomier og som sådan ikke relateres til hinanden. Det er altså ikke bedre at være på niveau 2 end på niveau 1. Hvert niveau angiver en række kompetencer de studerende skal tilegne sig. Der vil typisk være kompetencebeskrivelser på alle 3 niveauer for de fleste moduler. I kompetencebeskrivelsen for de enkelte 5

6 moduler er angivet hvilket niveau beskrivelsen tilhører. I studieordningen er de generelle kompetencer i modulet beskrevet og i studieguiden uddybes disse med læringsmål. Professionskompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Deltage, udføre. På dette niveau skal den studerende kunne deltage i idræt og udføre relevante kropslige handlinger. Organisere, forevise, igangsætte, korrigere, justere, reflektere. På dette niveau skal den studerende kunne, planlægge, udføre/ justere og evaluere undervisningsdele og reflektere ved inddragelse af teori og kunne anvende denne i faglige drøftelser. Niveau 3 Udvælge, udvikle, afvikle, begrunde, animere, beherske. På dette niveau skal den studerende kunne udvælge og udvikle praksis, kunne planlægge, udføre og evaluere undervisning og undervisningsforløb herunder eksperimenterende praksis. Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer Niveau 1 Angive, definere, beskrive, identificere. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Niveau 2 Niveau 3 Forklare, anvende, redegøre for. På dette niveau skal den studerende kunne forklare årsagssammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Analysere, diskutere, vurdere. På dette niveau skal den studerende kunne for holde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse sammenhænge, kunne begrunde valg af metode. Kompetencebeskrivelserne angiver hvad du skal kunne og dermed hvad du bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at den studerende skal kunne deltage (niveau 1) i en aktivitet, så er det kun dette, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise (niveau 2) eller udvælge (niveau 3). Læringsmiljø Læringsmiljøet på studiet er både tilrettelagt af instituttet og studenterstyret. Det tilrettelagte miljø består af forskellige elementer, der på varierende måder sammensættes i de enkelte forløb. Det tilrettelagte læringsmiljø er undervisning, E læring, gruppelog og arbejdsrapporter. 6

7 Undervisning er organiseret som: Forelæsninger for hele årgangen, Holdundervisning på 4 hold á ca. 25 studerende (Hold A, B, C og D) Studiegrupper á 8 10 studerende fra samme hold og Arbejdsgrupper á 4 5 studerende. E læring er en virtuel læringsplatform, som er specifik for det enkelte modul. Her findes alle informationer om modulet samt kommunikationsplatform til udveksling af opgaver, besvarelser, refleksioner, feedback m.m. Arbejdsporteføljen er et skriftligt hjælpemiddel og produkt, der skal støtte gruppens refleksioner og facilitere læringsprocessen. I arbejdsporteføljen reflekterer den eller de studerende over læringsudbyttet (hvad du har lært) læringsprocessen (hvordan du har lært) ved at besvare spørgsmål, sammenstille teori og praksis, formulere læringsspørgsmål m.m. Refleksionerne finder sted både individuelt og i grupper. Det studenterstyrede læringsmiljø har naturligvis en vis tilknytning til det tilrettelagte læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det og giver det liv og indhold. Det består typisk af forskellige læsegrupper eller samarbejdsgrupper i forhold til opgaver, prøver m.v. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer og eksamen beskrevet. I studieguidens specifikke afsnit præciseres disse prøver og eksamen. Udover den afsluttende prøve stilles der i visse fag, typisk de praktisk pædagogiske fag, diverse laboratorieøvelser og skriveøvelser krav om mødepligt og aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse betyder, at du er fysisk aktiv i de praktisk pædagogiske timer og deltager i de forskellige øvelser. I tilfælde af mindre skader kan den fysiske aktivitet erstattes af en anden funktion efter aftale med den enkelte underviser. Mødepligten opfyldes ved aktiv deltagelse i mindst 80% af fagets planlagte lektioner. I tilfælde af, at du ikke opfylder disse betingelser skal, det aftales med den pågældende underviser, hvordan du kan indhente det forsømte. Modulsekretæren skal orienteres og notere aftalen mellem underviser og studerende samt tidspunktet for hvornår aftalen skal være opfyldt. Du kan altid deltage i den afsluttende prøve i modulet også selvom du ikke opfylder den aktive deltagelse og/mødepligten. Evaluering af modulet Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi opfordrer kraftigt alle studerende til at deltage i dette arbejde. Evalueringen foretages elektronisk ved at du får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfylde ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet. Uddannelsen vil løbende blive justeret efter de studerendes ønsker. 7

8 Mødet med Idræt og Sundhed Hvad indeholder dit første modul? Dette første modul skal hjælpe dig godt i gang som studerende på Idræt og Sundhed og skal give dig en introduktion til de grundlæggende pædagogiske tanker, der er grundlaget for uddannelsen i Idræt og Sundhed. Desuden vil du blive introduceret til idrættens tre vidensformer. Disse områder er: det praktisk pædagogiske, det humanistisk og samfundsvidenskabelige samt det naturvidenskabelige. Modul 1 skal give dig et grundlag for yderligere fordybelse i de forskellige vidensformer i de kommende moduler. Du vil i dette første kvarter møde fagområder, som repræsenterer de forskellige vidensformer. Vidensformen indenfor den praktisk pædagogiske tilgang (herefter P&P) spænder bredt, og vil i det første modul have fokus på forskellige perspektiver af koblingen mellem bevægelse og pædagogik. Den humanistiske og samfundsvidenskabelige vidensform (herefter H&S) fokuserer på en psykologisk belysning af bevægelsesaktiviteter, mens den naturvidenskabelige vidensform (herefter N) er repræsenteret igennem basal human fysiologi, fysisk aktivitet og ernæring. Det er altså hovedsageligt gennem disse specifikke faglige briller du vil se på de forskellige cases i modulet. Men det er vigtigt, at du hele tiden holder dig for øje, at disse fagområder kun er valgt som repræsentanter for idrætsstudiets tre vidensformer. Modulet er bygget op omkring tre cases, som du skal forholde dig til teoretisk og praktisk. Kort om case 1 Case 1 er en case om bevægelsesmuligheder og en begyndende indsigt i refleksionens væsen og varer de første fire dage. Du møder dine medstuderende, nogle af dine kommende undervisere, og du lærer særligt idrætsfaciliteterne ved Institut for Idræt og Biomekanik (IOB) at kende. Kort om case 2 Case 2 er en fysisk og gruppedynamisk udfordring med naturen som ramme. Du skal i en arbejdsgruppe deltage i et eventyrløb, hvor I får brug for en række kompetencer, som I vil få mulighed for at tilegne jer inden I begiver jer ud på selve løbet. Casen afsluttes med en løbsberetning, der præsenteres for de andre arbejdsgrupper på holdet. Løbsberetningen indeholder refleksioner over forløbet og eventyrløbet med fokus på gruppens processer. Kort om case 3 Case 3 løber i seks uger og handler om Ilia, en midaldrende kvinde eller mand. Du skal gennem tre forskellige vidensformer tilegne dig viden om og stimulere Ilias forhold til krop og bevægelse. Du skal såvel individuelt som sammen med din arbejdsgruppe udforme en arbejdsrapport, hvor du/i beskriver og argumenterer for jeres forslag til, hvad Ilia kan gøre. 8

9 Oversigt over modul 1 EGOn, mandag d. 31. aug. torsdag d. 3. sep., uge 36 Fokus på egen oplevelse Lære at reflektere Mødet med undervisere og faciliteter Refleksioner skrives i individuel log Afsluttende fælles forum Klods Hans, fredag d. 4. sep. mandag d. 21. sep., uge Fokus på gruppeprocesser PBL KKG, kropsstorming, kropssprog og gruppeprocesser Workshops Eventyrløb onsdagtorsdag uge 38 Feedback på løbsberetning mandag uge 39 Ilia, tirsdag d. 22. sep. fredag d. 6 okt., uge Fokus på en konkret person udefra de tre vidensområder H&Spsykologi, N fysiologi P&P idrætskulturer, bevægelsespædagogik, bevægelsesoplevelse PBL KKG, kropsstorming, kropssprog og gruppeprocesser Spørgsmål til studieguiden Hvis du har spørgsmål i forbindelse med studieguiden, bør du i første omgang spørge dine medstuderende til råds. Det kan være de har modtaget information, som du ikke selv har bemærket. Du bør også orientere dig på E learn under knappen Studieinfo & vejl : 564_1. Hvis du ikke kan finde de ønskede informationer der, kan din faglige tutor kontaktes. Den faglige tutor vil ofte vide, hvad der skal ske. Der er en sekretær knyttet til modul 1 som hedder Ulla Rytter (urytter@health.sdu.dk). Hun kan sandsynligvis svare på dine spørgsmål eller på anden vis hjælpe. Hvis du stadigvæk er i vildrede kan du kontakte den modulansvarlige, Johan Borghäll pr. mail: jborghall@health.sdu.dk Arbejdsenheder Der er i det første modul fire forskellige arbejds og læringssituationer: Forelæsninger for hele årgangen, holdundervisning, studiegrupper og arbejdsgrupper. Alle studerende på årgangen er inddelt på fire hold. Hvert hold deles i tre studiegrupper à 8 10 studerende, som danner udgangspunkt for de faglige tutorers indsats. De studerende i hver studiegruppe bliver inddelt i to arbejdsgrupper à 4 5 studerende. Denne inddeling foretages elektronisk. Grundlæggende læringsmiljø Studiet er struktureret ud fra principperne om problembaseret læring (PBL). Du vil i løbet af det første modul blive introduceret til PBL, og vil i praksis erfare, hvad det vil sige at arbejde problembaseret. PBL er en læringsmetode, der tager afsæt i et bestemt problem, en case, en udfordring, en problemstilling eller en bestemt situation. 9

10 Blandt de udfordringer du vil møde i det første modul er at gennemføre den fysiske udfordring Klods Hans sammen med din arbejdsgruppe. Senere skal du tilegne dig viden fra de tre vidensformer og dermed en kvalificeret baggrund til at kunne forstå Ilia, og til at kunne vejlede og stimulere Ilia til en større interesse for bevægelse. I case Ilia tages der udgangspunkt i den specifikke problemstilling, der er knyttet til en specifik person. Med PBL som læringsmetode har vi bestræbt os på at skabe et læringsmiljø, som giver de bedst mulige forudsætninger for at kunne indfri de opstillede kompetencebeskrivelser for modulet. Men det er vigtigt at understrege, at du som studerende er hovedpersonen og dermed hovedansvarlig for din egen læring. Vi tilbyder et godt læringsmiljø, som vi vil anbefale, du følger, og vi har tillid til, at du som studerende er interesseret i at få det optimale ud af dit studie. Individuel log, arbejdsportefølje, arbejdsrapport Vi benytter os af tre forskellige skriftlige refleksionsformer i modul 1: En individuel log, en arbejdsportefølje og en arbejdsrapport. Du skriver og udformer selv den individuelle log. Du er selv ansvarlig for, hvad og hvor meget du skriver. Gør det til en god vane allerede fra studiestart at bruge den aktivt som et læringsredskab, hvor din egen subjektive oplevelse i studiet udgør materialet for din læring. Du kan blive stillet spørgsmål fra underviseren, som du besvarer i din log, eller give plads til de hurtige noter og refleksioner fra undervisningen. Du kan f.eks. vælge at skrive din log i en notesbog eller på en computer. Den individuelle log skal ikke afleveres og dermed heller ikke nødvendigvis læses af andre end dig selv. Arbejdsportefølje er samling af dokument som du udarbejder sammen med din arbejdsgruppe. Arbejdsporteføljen er arbejdsgruppens fællesdokument. Den vil ofte kunne trække på erfaringer fra gruppemedlemmernes individuelle log. Arbejdsporteføljen kan have forskellige former. Du og din arbejdsgruppe vil blive bedt om at aflevere svaret på små opgaver og refleksioner til underviserne, hvilket er en del af den løbende aktive deltagelse i Modul 1. Hver arbejdsgruppe får en mappe på E learn til arbejdsporteføljen. Som afslutning af på Modul 1 skal du aflevere en arbejdsrapport som tager afsæt i arbejdsporteføljen. De præcise krav til arbejdsrapporten specificeres af underviserne. Problembaseret læring (PBL) din læreproces og metodiske værktøjskasse Kontinuerligt gennem Modul 1 vil du deltage i et metodisk baseret forløb med den overordnede titel Problembaseret læring din læreproces og metodiske værktøjskasse. I studieguiden og i skemaet forkortes denne titel som PBL. Forløbets læringsmål og indhold har relation til tre forskellige bestanddele: 1) Fagområdet i sig selv, 2) en kobling til hele Modul 1 og de tre cases og 3) skabelsen af et metodisk fundament for de fremtidige moduler på uddannelsen. Arbejdsformen i de skemalagte undervisningstimer vil være en blanding mellem 1) at forholde sig til konkrete problemer, opgaver og værktøjer, 2) teoretisk dialog på holdet og 3) gruppearbejde med 10

11 vejledning i din aktuelle arbejdsgruppe. Al undervisning bygger på en praksis teori kobling og lægger op til deltagerinvolvering. Læringsmålene i PBL skal betragtes som delelementer under det overordnede kompetencemål. Målene bliver evalueret løbende i læreprocessen. Overordnet kompetencemål Redegøre for, anvende og reflektere over udvalgte principper i problembaseret læring som pædagogisk metode (niveau 1 og 2). Læringsmål Du skal kunne: forstå og redegøre for PBL som pædagogisk metode (niveau 2). deltage i og reflektere over PBL som arbejdsmetode i forbindelse med egen læring og egne gruppeprocesser (niveau 1 og 2). udføre og reflektere over konkrete metodiske værktøjer i læreprocessen (niveau 1 og 2). udarbejde faglige og pædagogiske spørgsmål i forbindelse med en problembaseret læreproces (niveau 3). Kropsstormning, kropssprog og gruppeprocesser (KKG) Igennem modulet kommer du i fagområdet: kropsstormning, kropssprog og gruppeprocesser til at lære noget om at arbejde i gruppe, om det at samarbejde. Fagområdet vil belyse mennesket i samspil med andre, og de faktorer der stimulerer eller hæmmer den proces. Hvordan skal vi forstå social kompetence og sociale færdigheder? En af nøglerne til samarbejde ligger i kunsten at læse kropssprog. Gennem kropslæsning i praksis vil du udvikle evnen til at agere i grupper. Vi kommer til at afprøve kropslige metoder til problemløsning, innovation og aktivitetsudvikling, i det vi kalder for kropsstormning. I fagområdet vil der være et løbende fokus på arbejdsgruppens dynamik. Lever alle deltagere op til retten til at deltage i arbejdsgruppen? Ansvaret for besvarelse af dette spørgsmål deler du som studerende med underviseren. I skemaet forkortes undervisningen i dette fagområde som KKG. Overordnet kompetencemål Deltage i aktiviteter til udvikling af gruppeprocesser (niveau 1). 11

12 Læringsmål for kropsstormning, kropssprog og gruppeprocesser Du skal kunne: igangsætte kropsstormning, og beskrive kropsstormning som metode. (niveau 1 og 2). udføre kropssprogslæsning og beskrive kropssprogets begreber (niveau 1). redegøre for egne processer i arbejdsgruppen (niveau 2). Videnskab min lidenskab Ud over undervisningen i de forskellige vidensformer, gruppeproces og PBL, vil du undervejs i modulet møde nogle af instituttets forskere. De vil hver især holde en dialogisk inspirationsforelæsning med titlen Videnskab min lidenskab, som vil give dig et indtryk af deres arbejdsområder og deres drømme som forskere. Inspirationsforelæsningerne vil ikke have et stramt fagligt indhold, men de vil have fokus på, hvad den enkelte forsker brænder for, hvilke spørgsmål han/hun søger svar på samt give dig mulighed for at stille udfordrende spørgsmål. Videnskab min lidenskab giver f.eks. svar på: Hvad brænder jeg for? Hvilke spørgsmål stiller jeg mig i min forskning? Hvad betyder mine spørgsmål for mine undersøgelsesmetoder? Opvarmning Integreret i modulet og særligt i Case 3 vil der indgå praktiske og teoretiske oplæg om opvarmning. Hvad sker der i musklerne, åndedrætsorganerne og leddene, når man varmer op? Hvordan igangsætter man fysiske aktiviteter i en gruppe, der stimulerer åbenhed, motivation og glæde ved bevægelse? Hvordan bruger man musik til at stimulere kropslig udfoldelse? Møder med den faglige tutor Undervejs i den første uge, det første modul og gennem det første studieår holder studiegruppen et antal møder med den faglige tutor. Disse møder kan indeholde studierelaterede oplæg om studieteknik og studieliv, samt perspektiver og fokus på såvel faglige, personlige, sociale og eksistentielle temaer. 12

13 DE TRE CASES Case 1: EGOn Mandag d. 31. august torsdag 3. september Case EGOn er en åbning til bevægelse og refleksion, en indledende øvelse i at reflektere. Gennem forskellige bevægelsesoplevelser i forskellige rum får du mulighed for at reflektere over bevægelsens karakter og rummets indvirkning på bevægelsesoplevelsen og læringen. I case EGOn er det dit ego, dig selv, som er selve caset. Dine oplevelser er materialet til din læring og refleksion. Formålet med case EGOn er at du får en begyndende indsigt i at reflektere og at stille spørgsmål, der vækker refleksion. Casen understreger, at det ikke kun er bevægelsen i sig selv eller teorien i sig selv, som er i fokus på Idræt og Sundhed, men evnen at koble bevægelse og studier af bevægelse med teori. Case EGOn fungerer som en introduktion til den centrale rolle, som refleksionen spiller i forbindelse med studiet. Du og dit hold kommer på skift til at bevæge jer i forskellige bevægelsesrum; i bevægelsessal, laboratorium, i vand, i IT lokale, i idrætshal, i forelæsningssal og i det offentlige rum. Du får tildelt refleksionsspørgsmål og tid til at formulere dine egne refleksionsspørgsmål, der skal følge dine oplevelser og tanker gennem de tre bevægelsesdage. De refleksioner, du gør dig undervejs, skriver du ned i den individuelle log. Forum Efter bevægelsesoplevelserne og refleksionerne i forbindelse med EGOn samles du, dine holdkammerater og underviserne til et forum, til forventningsafstemning og afprøvning af det at bruge refleksion i forhold til oplevelse. 13

14 Case 2: Klods Hans Casen forløber i perioden fredag den 4. september til mandag den 21. september 2009 Case 2 er inspireret af nye måder at bruge naturen på samt af den eventyrlige fortælling om Klods Hans af H. C. Andersen. Klods Hans tager frisk og frejdig udfordringerne op og formår at bruge sine kompetencer og færdigheder bedst muligt. Han bekymrer sig ikke unødigt eller overdrevent om resultatet men han får alligevel prinsessen til slut! Klods Hans casen handler om, at det er muligt gennem forberedelse, samarbejde og tiltro til egne unikke evner at kunne nå sit eller sine mål. Udgangspunktet i casen er arbejdsgruppen, og i denne skal du forberede dig på at gennemføre et 24 timers eventyrløb i uge 38 fra onsdag kl. 12 til torsdag kl. 12. Eventyrløbet er en udfordring, der kræver samarbejde, fysisk udholdenhed samt frilufts og vandaktivitetsfaglig viden og teknik. Kompetencerne og færdighederne kan du opnå gennem relateret teoretisk litteratur samt: Tre forelæsninger om: 1) Friluftsliv, eventyr og gruppeprocesser 2) Adventurerace, identitetsarbejde/samarbejde og løbsberetninger 3) Den afsluttende forberedelse til eventyrløbet Fire workshops omhandlende hhv. basisfriluftsliv, orientering, førstehjælp og vandaktiviteter med primært fokus på livredning Forberedelse i arbejdsgrupperne 14

15 Case Klods Hans afsluttes med, at arbejdsgrupperne skal udarbejde og præsentere en løbsberetning for holdet. Løbsberetningen skal afspejle udvalgte situationer, oplevelser, refleksioner og holdninger i gruppen. I løbsberetningen og fremlæggelsen heraf skal arbejdsgruppens diskussioner forankres i teoretiske begreber og udvalgte refleksionsspørgsmål fra holdtimer, forelæsninger, workshops. På mandag i uge 39 modtager du feedback på den løbsberetning, som arbejdsgruppen afleverede efter Case Klods Hans. Læringsmål for Case 2, Klods Hans Ved afslutning af forløbet skal du: Kunne udføre og beskrive samt anvende viden om udvalgte basale færdigheder indenfor friluftsliv, vandaktiviteter, orientering og førstehjælp (niveau 1 og 2). Kunne diskutere og reflektere over individuelle processer og gruppeprocesser på baggrund af samarbejdsforløbet i arbejdsgruppen (niveau 3). 15

16 Case 3: Ilia Velkommen Ilia! Vi ønsker dig alt vel, måske alt for vel? Vi har været igennem nogle indledende undersøgelser af to cases; det ene med fokus på os selv og det andet med fokus på vores arbejdsgruppes evne til at gennemføre et projekt. Tredje case berører din familie la familia. Du skal gennem de tre vidensvinkler studere din forældregeneration. De som nu er midaldrende med den kropslighed, der følger med som en biologisk og psykologisk konsekvens af aldring og livsstil. I seks uger får du og din arbejdsgruppe mulighed at studere og forholde jer til ILIA gennem en naturvidenskabelig vidensform, en humanistisk og samfundsvidenskabelig vidensform og en praktiskpædagogisk vidensform. Case 3 løber i seks uger og handler om Ilia, en midaldrende kvinde eller mand. Du skal gennem tre forskellige vidensformer tilegne dig viden om og stimulere Ilias forhold til krop og bevægelse. Du skal sammen med din arbejdsgruppe udforme en arbejdsrapport, hvor I beskriver og argumenterer for jeres forslag til, hvad Ilia kan gøre. Det er din opgave at vurdere, hvordan Ilia kan vejledes. Hvordan klædes Ilia på? For at du bliver i stand til at løfte den udfordring, er du imidlertid nødt til at tilegne dig nogle kompetencer, så du bliver klædt på til at klæde Ilia på. Med udgangspunkt i den praktiskpædagogiske vidensform (P&P) bliver du i stand til at organisere, udføre, evaluere og tilpasse den fysiske aktivitet til Ilia. Du vil kunne præsentere Ilia for en motiverende fysisk aktivitet. For at kunne målrette en kvalificeret fysisk aktivitet til Ilia, har du brug for de to andre vidensformer. Gennem den humanistiske og samfundsvidenskabelige vidensform (H&S) får du en indsigt i psykologiens optikker. Hvilke tanker, følelser og hvilken adfærd har Ilia i en bevægelsesmæssig kontekst? Fra den naturvidenskabelige vidensform (N) vil du på baggrund af viden om kroppens biologiske funktioner kunne rådgive Ilia med hensyn til de overordnede aspekter af fysisk aktivitet og kostens indflydelse på helbredsmæssig sundhed. Casen Ilia munder ud i en skriftlig arbejdsrapport, som er specifikt tilpasset en specifik Ilia. 16

17 Pointen i forhold til Ilia casen er altså, at du får mulighed at forstå et menneske, Ilia, ud fra forskellige vidensformer. Hvis du eksempelvis planlægger et bevægelsesoplæg til Ilia uden viden om, hvilke grundlæggende fysiologiske analyser, der er nødvendige for at sammensætte et hensigtsmæssigt program, risikerer du at træningen bliver fysiologisk ineffektiv og at du i sidste ende måske endda skader Ilia. Du kan også få problemer, hvis du kun tager afsæt i din fysiologiske viden for at hjælpe Ilia uden hensyntagen til Ilias psykiske landskab. Hvad er det, der motiverer Ilia til bevægelse, hvilke tanker og følelser har Ilia om sin krop og sin adfærd spørgsmål som er afgørende for bevægelsesoplæggets succes. Efter en fysiologisk og psykologisk kortlægning af Ilia, er du således klar til at lave et kvalificeret bevægelsesoplæg til Ilia. En vigtig opmærksomhed i Case Ilia er, at de udvalgte vidensformer, fysiologien og psykologien, er bevidst udvalgt fra deres videnskabelige område, henholdsvis det naturvidenskabelige område og det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Fra det naturvidenskabelige felt kunne man for eksempel også vælge at kigge på Ilia gennem anatomiske eller biomekaniske briller. Anatomi og biomekanik er fagområder der behandles i de kommende moduler på studiet. Fra det humanistiske og samfundsvidenskabelige område kunne man kigge på Ilia gennem antropologiens eller sociologiens optikker. I det praktisk pædagogiske område vil vi tage udgangspunkt i motiver for idrætsdeltagelse og i forskellige tilgange til idrætsundervisning. Bevægelsesoplevelsen vil være i fokus frem for eksempelvis bevægelsesteknik og taktik. I alle vidensformer vil du stifte bekendtskab med udvalgte faglige nøglebegreber. Disse spiller en central rolle i processen med at klæde Ilia på. Case story Ilia Ilia er en person fra dine forældres generation din mor, far eller nogen fra din nærmeste familie, eller den nysgerrige nabo. Du skal med andre ord selv vælge din Ilia fra forældregenerationen som så bliver din case. Du skal ud fra den naturvidenskabelige tilgang beskrive Ilia ud fra for eksempel kropssammensætning, fysisk aktivitetsniveau, vægt, kostvaner og erfaring med bevægelse. Fra den humanistiske og samfundsvidenskabelige vinkel vil du blandt andet gennem et struktureret interview få et dybere indblik i Ilias psykiske liv i forhold til bevægelse, sundhed, livshistorie og forhold til krop og motivation. Ud fra din specifikke viden om Ilia fra de to vidensområder skal du gennem processerne i arbejdsgruppen komme med et praktisk pædagogisk aktivitetsoplæg, som er målrettet en specifik Ilia. 17

18 Det naturvidenskabelige område (N) Ilia et fysiologisk fænomen Indenfor det naturvidenskabelige område vil fokus være på følgende emner: kost, træning, cellefysiologi, nervesystemets fysiologi samt sansernes betydning for bevægelse. Derudover vil vi behandle overvægt/fedme som begreb. Vi vil altså anskue Ilia ud fra et nøgternt fysiologisk perspektiv, men forholde os til dette ved at diskutere kropssyn, fordomme og egen forståelse af fedmeproblematikken. Indenfor det naturvidenskabelige område vil vi tage udgangspunkt i forskellige metoder til at undersøge en persons kropssammensætning, med henblik på at diskutere hvilke trænings og kostmæssige tiltag man kan lave for at ændre denne kropssammensætning. Derudover diskuteres fordele og ulemper ved de forskellige metoder. Denne viden kan bruges i sammenhæng med psykologien og det praktisk pædagogiske område i forhold til at give anbefalinger til Ilia. Viden om kroppens sammensætning er tæt relateret til den kost og mængde mad vi indtager i dagligdagen. Indenfor det naturvidenskabelige område anskuer vi Ilia som et lukket system, hvor vi kan bestemme hvad der puttes i og hvad Ilia forbrænder over en periode. Vi laver beregninger af energiindtag i forhold til fysisk aktivitetsniveau, og forsøger at bestemme den træningsintensitet som umiddelbart giver det største udbytte i forhold til energiforbrug og kondition. Denne viden kombineres med de andre områder for på den måde at kunne guide Ilia. Jeres arbejdsrapport bør indeholde dele af teorien omkring træning og kost, sat i en sammenhæng hvor I diskuterer muligheden for at implementere denne viden i forbindelse med mødet med Ilia. Undervisningsformen bliver en blanding af forelæsninger hvor relevant teori præsenteres, holdtimer hvor diskussioner kommer i centrum, gruppearbejde hvor jeres egen Ilia behandles samt praksis hvor vi er fysisk aktive. Når vi er kommet godt i gang med Ilia bevæger vi os længere ind i fysiologien og tager et kig på hvordan vi ser ud og fungerer på celleniveau. Vi arbejder med nervesystemet og dets fantastiske mulighed for at styre kroppen i forskellige sammenhænge fra absolut eliteidræt til dagligdagsaktiviteter. Ydermere vil vi studere sansernes betydning for bevægelse. Samlet vil I gennem Modul 1 få en dybere forståelse for dele af menneskets fysiologi. Undervisningen i menneskets fysiologi danner basis for videre fysiologiundervisning på de kommende moduler. Læringsmål Ved afslutningen af det naturvidenskabelige forløb skal du kunne: Give generelle anbefalinger mht. kostindtag ift. Ilia både i forhold til aktivitetsniveau og kropssammensætning Give generelle anbefalinger mht. træningsintensitet ift. Ilia Beskrive cellens og nervesystemets opbygning og funktion samt gøre rede for sansernes betydning for bevægelse 18

19 Opfyldelsen af målene evalueres både løbende i processen og afslutningsvis som en del af den skriftlige arbejdsrapport, der udgør Modul 1 s prøve. Det humanistisk samfundsvidenskabelige vidensområde (H&S) Ilia set gennem psykologiens briller Formålet med det psykologiske forløb i Case Ilia er at undersøge, tilegne sig viden om samt eksperimentere med psykologiske aspekter ved bevægelsesaktivitet særligt i relation til Case Ilia. Gennem forløbet vil vi arbejde med forskellige tekster på forskellig vis. Nogle tekster vil behandle psykologiske aspekter af teoretisk karakter, f.eks. teorier, som søger at forklare psykologiske mekanismer i relation til bevægelse. Andre er mere møntede på idrætten og bevægelsens praksisfelter. Undervisningen vil blive en blanding af forelæsninger, teoretiske holdlektioner hvor hjernen vil bevæge sig, teoretiske og praktiske holdlektioner hvor hele mennesket/kroppen vil bevæge sig, vejledning i arbejdsgrupper samt individuel og gruppebaseret forberedelse. De teoretiske og praktiske holdlektioner vil bestå af eksperimenterende bevægelsespraksis, hvor vi undersøger centrale fagbegreber samt reflekterer over, hvordan begreberne opleves. Du vil i H&S forløbet gennemføre et struktureret interview med netop din udvalgte Ilia og bearbejde dit interview både individuelt og i din arbejdsgruppe. Gruppens Ilia interviews vil danne materiale for det praktisk pædagogiske forløb under hovedspørgsmålet: Hvordan udvikler vi bevægelsesaktiviteter, som kan motivere en specifik Ilia til vedvarende bevægelsesaktivitet? H&S fungerer her sammen med N som baggrundtæpper, hvorfra du vil kunne hente indsigt i og argumenter for en pædagogisk praksis tilrettelagt for Ilia. Billedligt talt kan du anskue psykologien som en malkeskammels ene ben de to andre er henholdsvis den naturvidenskabelige og den pædagogiske tilgang, mens selve sædet er den bevægelsespraksis, du ender med at udvikle, afvikle og reflektere over. Læringsmål Ved afslutningen af det psykologiske forløb skal du kunne: Redegøre for idrætspsykologien som vidensform og videnskabsfelt samt dens tilgang til Case Ilia (niveau 2) Definere centrale begreber fra den psykologiske vinkel, f.eks. faser i handlingsforløb, motiver og modeller for idrætsdeltagelse, kropsbillede og kropsselv (niveau 1) Udvælge, begrunde og anvende psykologisk viden til udvikling af bevægelsesaktiviteter (niveau 3) Gennemføre og behandle et struktureret interview med baggrund i psykologiske begreber og med henblik på en bevægelsespraksis (niveau 2 og 3) 19

20 Opfyldelsen af målene evalueres både løbende i processen og afslutningsvis som en del af den skriftlige arbejdsrapport, der udgør Modul 1 s prøve. Det praktisk pædagogiske vidensområde (P&P) Ilia i dansesko Formålet med det praktisk pædagogiske forløb er, at du bliver i stand til udarbejde en pædagogisk begrundet plan, som skal inkludere bevægelsesaktiviteter med sigte på at motivere den specifikke målgruppe, Ilia, til vedvarende fysisk aktivitet. Herunder at udvise forståelse for forskellige motiver for idrætsdeltagelse og hensigtsmæssige aktivitetsvalg. Motiverne forankres i Idrættens trialektik, der beskriver tre forskellige motiver og bevæggrunde for idrætsdeltagelse, benævnt sundheds idræt, sports idræt og ekspressiv idræt. Såvel de eksemplariske praksisforløb som de lektioner og aktiviteter I selv tilrettelægger i arbejdsgrupperne, vil tage udgangspunkt heri. Gennem indledende praksis forelæsninger i uge 39, vil vi introducere og kontekstafklare det praktiskpædagogiske forløb. Forelæsningerne vil foregå i idrætshallerne, da indholdet umiddelbart vil blive direkte eksemplificeret i praksis. Målet med forelæsningerne er desuden at afdække grundlæggende pædagogiske begreber, metoder og modeller, hvori de videre forløb skal forankres. Dernæst følger eksemplariske holdforløb i fire praksisområder, der skal arbejdes med i resten af forløbet. De fire områder er friluftsliv, boldspil, vandaktiviteter og bevægelseskommunikation. I forbindelse hermed gives bud på aktiviteter for og med Ilia, såvel som der laves koblinger til begreberne og modellerne fra forelæsningerne. Både her og i øvrige delforløb i P&P laves løbende koblinger til grundlæggende begreber fra det naturvidenskabelige og det humanistisksamfundsvidenskabelige vidensområde samt fra de sideløbende læringsforløb i Kropsstormning, kropssprog og gruppeproces og PBL. Herefter tildeles du og din arbejdsgruppe et af de fire praksisområder, som I under vejledning skal arbejde med resten af forløbet. I den følgende fase skal I med udgangspunkt i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel udarbejde en lektionsplan for Ilia, der på et internt seminar skal afprøves og afvikles med resten af holdet som deltagere. Denne plan justeres efterfølgende i endnu et vejledningsforløb med tilrettelæggelse i arbejdsgrupperne, men denne gang med sigte på praksis med den rigtige Ilia, som vi inviterer til endnu et seminar, hvor den færdige og intenderede praksis skal stå sin virkelige prøve. Læringsmål for det praktisk pædagogiske forløb Ved afslutningen af det praktisk pædagogiske forløb skal du: Kunne redegøre for udvalgte centrale begreber og modeller fra det praktisk pædagogiske vidensområde, fx pædagogik og didaktik, undervisning og læring, induktiv og deduktiv, 20

21 Idrættens trialektik, Den didaktiske relationsmodel, Aktivitetscirklen og Aktivitetstrekanten (niveau 1). Kunne anvende viden knyttet til ovenstående begreber og modeller i forhold til den specifikke case (niveau 2) Kunne igangsætte og forevise udvalgte idræts og bevægelsesaktiviteter (niveau 2) Kunne udvikle en hensigtsmæssig og pædagogisk begrundet lektionsplan med et særligt fokus for en udvalgt målgruppe (niveau 3). Opfyldelsen af målene evalueres både løbende i processen og afslutningsvis som en del af den skriftlige arbejdsrapport, der udgør Modul 1 s prøve. Organisering af forløbet Case Ilia starter med en introduktion til idrættens tre vidensformer. Du bliver introduceret for en række af de væsentlige grundstene i idrætsstudiet. Forelæsningen i vidensformer vil sætte rammerne for ligheder og forskelligheder mellem idrættens tre vidensformer (P&P, N og H&S). I løbet af ugen vil du blive præsenteret for Ilia i forhold til de tre videnformer og endelig vil fagområderne blive introduceret i forhold til casen. Sideløbende med den faglige formidling ligger en præsentation af væsentlige værktøjer, du skal bruge i dit arbejde som studerende. Det drejer sig om at kunne arbejde hensigtsmæssigt med gruppeprocesser, hvordan du laver litteratursøgning, og hvordan du bruger din viden om PBL i relation til Ilia. I uge undervises hvert hold i de tre vidensformer. Undervisningen er en blanding af forelæsninger for hele årgangen, holdtimer samt vejledning i arbejdsgruppen, Du vil komme til at arbejde tæt sammen med de andre studerende i arbejdsgrupperne. Du bliver stillet over for forskellige udfordringer i fagområderne og PBL, og får derigennem erfaring med og indsigt i at arbejde med gruppeprocesser. Din gruppe vil løbende få vejledning til processen i form af faglig sparring fra underviser og processparring fra vejledere og faglig tutor. Læringsprøve Den studerende skal deltage aktivt i samarbejdsprocessen i arbejdsgruppen. Bedømmes bestået/ikkebestået af underviseren. 21

22 Den afsluttende prøve for modul 1 Modul 1 afsluttes med afleveringen af en skriftlig arbejdsrapport på max anslag inklusive mellemrum (svarende til 21 normalsider). Rapporten består af en tredjedel som er skrevet af arbejdsgruppen i fællesskab, og to tredjedele der er skrevet af den enkelte studerende, altså dig. Se nærmere specifikationer i forhold til sideantal i de enkelte rapportdele nedenfor. Arbejdsrapporten bygger videre på arbejdsporteføljen og indeholder fagspecifikke aspekter fra psykologi og fysiologi, samt praktisk pædagogiske begrundede forslag til indsatser i forhold til Ilia. Den individuelle del skal omhandle centrale begreber og fagspecifikke aspekter fra fysiologien (N), fra psykologien (H&S) samt fra det praktisk pædagogiske område (P&P). Den afsluttende del af arbejdsrapporten skal tillige perspektivere din proces i arbejdsgruppen. I udarbejdelsen af arbejdsrapporten skal du i øvrigt have modulets kompetencebeskrivelser for øje. Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet. Formalia: Arbejdsrapporten afleveres individuelt i 2 komplette eksemplarer fredag den 6. november 2009 i tidsrummet kl på uddannelsessekretariatet til Ulla Rytter. Del 1 3 samlet for sig med forside (hæftet og i plastiklomme) og Del 4 for sig med forside (hæftet og i plastiklomme). Forsiderne skal indeholde afleveringsdato, antal anslag, IOB, SDU, Arbejdsrapport Modul 1, eksamensnummer og navn på arbejdsgruppen. 22

23 Arbejdsrapporten består af fire dele, der alle skal bestås for at arbejdsrapporten og dermed Modul 1 kan bestås. De fire dele illustreres og gennemgås udførligt nedenfor: Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 (a) Indledning (b) beskrivelse af din egen Ilia Individuelt udarbejdet Højst 6 normalsider, heraf mindst 2 sider H&S og mindst 2 sider fra N. Praktisk pædagogisk begrundet lektionsplan Gruppeudarbejdet Højst 7 normalsider Din Ilia i forhold til afviklet praksis (a), perspektivering (b) afslutning (c) Individuelt udarbejdet Højst 6 normalsider, heraf mindst 1 side fra hver af vidensområderne (H&S, N samt P&P) Egen gruppeproces Individuelt udarbejdet 2 normalsider Figur 1. Arbejdsrapporten i struktureret form se specifikationer i teksten nedenfor Del 1 Del 1 af arbejdsrapporten består af et kort indledende afsnit a) og et afsnit b) med data beskrivelsen af din Ilia. Ad a) Første afsnit a) i arbejdsrapporten er en kort indledning til din arbejdsrapport. Indledningen skal kortfattet indføre læseren til dit ærinde med arbejdsrapporten og eventuelle særlige forhold for netop din arbejdsrapport. Ad b) Det er dog hovedsagelig din individuelt udarbejdede beskrivelse af din egen Ilia, der skal fylde i del 1. Ilia må i denne del gerne være anonym. I dette afsnit b) skal du på baggrund af dit/dine strukturerede interview i det humanistisk samfundsvidenskabelige perspektiv og din dataindsamling i forhold til den naturvidenskabelige vinkel fremhæve og beskrive din Ilia så godt som muligt i forhold til idrætsrelevante sammenhænge. 23

24 Omfang: Del 1 må højst fylde 6 normalsider. Heraf skal du bruge mindst 2 normalsider på N delen og mindst 2 normalsider på H&S delen. Hr. Madsen og Frk. Johnsen giver yderligere informationer herom i deres timer. Del 2 Arbejdsrapportens anden del udgøres af den i arbejdsgruppen udarbejdede lektionsplan. Lektionsplanen skal trinvis forankres i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel og de faktorer, der indgår heri. I forhold til faktoren læringsforudsætninger, skal I tage udgangspunkt i forudsætningerne for primært jeres gruppes Ilia er, men så vidt muligt også i de Ilia er, der i øvrigt skal være med i jeres praksis. Det er særligt i denne sammenhæng, at de to vidensområder N og H&S skal bidrage i forhold til lektionsplanen, da læringsforudsætningerne har afgørende indflydelse på fx mål, indhold og læreproces. Lektionsplanen skal endvidere inddrage og eksemplificere det eller de motiver for idræt i henhold til Idrættens Trialektik, som I finder mest egnet i forhold til jeres deltageres forudsætninger og målene med lektionen. I praksis bliver det kun udvalgte dele af lektionsplanen, der skal afvikles på seminarierne. En nærmere beskrivelse af lektionsplanens indhold og form følger fra Hr. Engell og Hr. Christiansen. Omfang: Del 2 skal fylde netop (og dermed højst) 7 normalsider. Del 3 Arbejdsrapportens tredje del består af et tilbageskuende afsnit a) og et fremadskuende afsnit b) og et kort afrundende afsnit c). I afsnit a) skal du kigge tilbage/vurdere den på seminaret afviklede praksis og den tilhørende lektionsplan i forhold til din egen Ilia. I afsnit b) skal du søge at perspektivere hele forløbet i forhold til mulige og motiverede indsatsområder i fremtiden for netop din Ilia. I såvel afsnit a) som afsnit b) skal du tydeligt vise, at du kan anvende de væsentligste teoretiske begreber fra undervisningen i de tre vidensområder. Se studieguiden samt noter og dias fra forelæsninger og holdtimer. I afsnit c) kan du kortfattet afrunde arbejdsrapporten. Ad a) I dette afsnit skal du vurdere, hvordan det gik din Ilia på seminaret i uge 44. Kunne din Ilia deltage i aktiviteterne? Levede hun/han op til målene i lektionen? Var der fysiologiske eller psykologiske forhold, der begrænsede din Ilia undervejs? 24

25 Hvis din Ilia ikke var med på seminaret eller kun den ene dag, så forhold dig (supplerende) til det, du allerede ved om din Ilia (jf. del 1) eller endnu bedre tag en snak med din Ilia om, hvordan han/hun mener at ville have reageret på de afviklede aktiviteter, som du kan beskrive. Det vil under alle omstændigheder være en god idé efterfølgende seminaret at tage en snak med din Ilia om, hvordan han/hun oplevede deltagelsen i seminaret. Udarbejd eventuelt generelle spørgsmål sammen med din arbejdsgruppe og suppler med specifikke spørgsmål målrettet netop din Ilia. Alle tre vidensområder skal behandles mere eller mindre i dette afsnit a)! Ad b) Du skal i dette afsnit give velbegrundede forslag til, hvad Ilia kan gøre for at fastholde eller begynde en vedvarende idrætsdeltagelse. Hvordan kan du stimulere Ilia (yderligere) i forhold til krop og bevægelse? Hvordan kan din Ilia bedst vejledes i forhold til motiverende og effektiv bevægelse? Hvordan ville du rådgive Ilia med hensyn til de overordnede aspekter af fysisk aktivitet og kostens indflydelse på helbredsmæssig sundhed? Hvilke praktisk pædagogiske begrundede forslag til indsatser i forhold til din Ilia vil du foreslå? Hvis din Ilia allerede er sund og i tilstrækkelig bevægelse, er der så noget, du kan gøre, for at stimulere din Ilia i retning af nye og berigende oplevelser i øvrigt? I denne del b) er det således hensigten, at du skal komme med perspektiverende bud på, hvordan det kendskab du har fået til din Ilia gennem case 3, kunne omsættes til konkrete tiltag for din Ilia. Husk at forankre din besvarelse i de relevante teoretiske begreber! Ad c) I dette sidste korte afsnit i del 3, kan du runde din arbejdsrapport af fx i forhold til det, du lægger op til i din indledning. Der kan også være andre aspekter af din rapport, som du ønsker at afrunde i dette afsnit, der dog skal forblive kortfattet. Omfang: Denne del af arbejdsrapporten må højst fylde 8 normalsider. Heraf mindst 1 side i tilknytning til hvert af de tre vidensområder (N, H&S og P&P)! Husk tydelig afsnitsopdeling mellem vidensområderne! Bemærk det samlede maksimale sideantal på 21 normalsider! Del 4 Gruppeproces I denne del af arbejdsrapporten skal du beskrive en kerneoplevelse/en case relateret til din gruppeproces. Lav en komprimeret beskrivelse med fokus på vendepunkter og blokeringer. Efter beskrivelsen skal du reflektere over casen med hjælp af de begreber, som du har tilegnet dig i forbindelse med KKG, eller andre begreber og teorier, som du har erhvervet gennem dine litteraturstudier. Hvad er så din refleksion på din refleksion? Er du fanget i din livshistorie? Skjuler du noget bevidst eller ubevidst? Hvordan er din sociale kompetence og dine sociale færdigheder? Konflikthåndtering? Gruppeklima? Brug refleksionsdansen som metode og form: først oplevelse, så beskrivelse, så refleksion og derefter refleksion på din refleksion. 25

26 Omfang: Dette afsnit skal fylde netop (og dermed højst) 2 normalsider! Kompetencebeskrivelse for modul 1 Professionskompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Deltage i aktiviteter til udvikling af gruppeprocesser (niveau 1). Deltage i udvikling, afvikling og refleksion over udvalgte bevægelsesaktiviteter under idrættens trialektik (niveau 1 og 2). Igangsætte og forevise udvalgte idræts- og bevægelsesaktiviteter (niveau 2). Redegøre for, anvende og reflektere over udvalgte principper i problembaseret læring som pædagogisk metode (niveau 1 og 2). Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Redegøre for idræts- og sundhedsområdets tre vidensområder (praktisk-pædagogisk, humanistisk-samfundsvidenskabelig samt naturvidenskabelig) og udvalgte begreber fra hver af disse (niveau 2). Anvende viden fra de tre vidensområder i forhold til en specifik case (niveau 2). Udvikle og reflektere over hensigtsmæssig studieteknik, herunder litteratursøgningsmetoder (niveau 2 og 3). 26

27 Nogle fakta om modul 1 Modul 1, nogle fakta Din arbejdsbelastning 15 ECTS point 420 arbejdstimer i alt Ni arbejdsuger: uge (efterårsferie i uge Gennemsnit ca. 46 arbejdstimer pr. uge 42) Skemalagt undervisning og vejledning er ca. Selvstændig studietid (individuelt og i 210 timer. arbejdsgrupper) samt FT møder er normeret til ca. 210 timer. Nøglepersoner i modulet Modulansvarlig Lektor Johan Borghäll. Tlf E mail: jborghall@health.sdu.dk Ansvarlig for tilrettelæggelse, afvikling af undervisning, evaluering og eksamen. Modulsekretær Ulla Rytter. Tlf E mail: urytter@health.sdu.dk Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. Undervisere Lektor Johan Borghäll. Tlf E mail: jborghall@health.sdu.dk (ansvarlig for Case 1) Videnskabelig assistent Thomas Madsen. Tlf E mail: tmadsen@health.sdu.dk (ansvarlig for Case 3) Videnskabelig assistent Christian Engell. E mail: cengell@health.sdu.dk Videnskabelig assistent Mads Hovgaard. E mail: mhovgaard@health.sdu.dk Undervisningsassistent Christina Blicher Johnsen. Tlf E mail: christinablicherjohnsen@gmail.com Undervisningsassistent Thomas Christiansen. E mail: tchristiansen@health.sdu.dk (ansvarlig for Case 2) Undervisningsassistent Jan Arvidsen. E mail: jarvidsen@health.sdu.dk Faglige tutorer Malene Rasmussen, malene76hr@hotmail.com Louise Fleng Sandal, lsand06@student.sdu.dk Karen Dalgaard, karendalgaard@hotmail.com Anne Marie Madsen, annemarie_madsen@hotmail.com Michael Lindberg, mmads07@student.sdu.dk Trine Ulf Mortensen, trine_ulf@hotmail.com Kristian Traberg, ktraberg@gmail.com 27

28 Morten Vinther, Jesper Kristiansen, Thea Julie Rasmussen, Christina Therese Wilhelmsen, Simon Madsen, Øvrige aktører omkring studiet Faglige vejledere Kristian Munksgaard og Rune Eie, E mail: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Studienævnssekretær Susanne Nicolaisen, E mail: snicolaisen@health.sdu.dk (sagsbehandler for studienævnet, sager vedr. dispensationer og eksamen). E learn koordinator Rasmus Kaysen Kier. E mail: rasmuskk@gmail.com Institutleder Jørgen Povlsen, E mail: jpovlsen@health.sdu.dk (overordnet ansvarlig for forskning, undervisning, vidensdeling og administration på Institut for Idræt og Biomekanik). Konstitueret studieleder Studieadjunkt Torben Hansen E mail: thansen@health.sdu.dk (overordnet ansvarlig for studieordning, studieguides, formand for Studienævnet). Forskningsleder for Fysiologi og Biomekanik Professor Gisela Sjøgaard, E mail: gsjogaard@health.sdu.dk (leder forskningsprogrammer og undervisning indenfor det naturvidenskabelige fagområde). Forskningsleder for Bevægelse, Idræt og samfund Lektor Bjarne Ibsen E mail: bibsen@health.sdu.dk (leder forskningsprogrammer og undervisning indenfor det samfundsvidenskabelige, humanistiske og pædagogisk praktiske fagområde). 28

29 Her er så EGOn, Klods Hans og Ilia samlet som en helhed. Et fuldstændiggjort billede eller uoverskueligt uorden? Vores fælles arbejdsindsats har afgjort, om modulet fremstår som en integreret helhed eller som sammensat af isolerede dele! 29