HØRINGSDOKUMENT FRA KONTORET FOR EUROPAPOLITISK RÅDGIVNING EUROPAS SOCIALE VIRKELIGHED. Af Roger Liddle og Fréderic Lerais

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HØRINGSDOKUMENT FRA KONTORET FOR EUROPAPOLITISK RÅDGIVNING EUROPAS SOCIALE VIRKELIGHED. Af Roger Liddle og Fréderic Lerais"

Transkript

1 DA DA DA

2 HØRINGSDOKUMENT FRA KONTORET FOR EUROPAPOLITISK RÅDGIVNING EUROPAS SOCIALE VIRKELIGHED Af Roger Liddle og Fréderic Lerais Med tak for bistand og indlæg fra Tassos Belessiotis, Marcel Canoy, Maria da Graca Carvalho, Jonas Condomines, Vitor Gaspar, Agnes Hubert, Anna Melich og Peter Smith Analysen i denne rapport er forfatternes personlige analyse og afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdning. DA 1 DA

3 Bemærkning om kilder og dataanvendelse På grund af problemformuleringen dækker dette dokument nødvendigvis en bred vifte af sociale spørgsmål. De anvendte data stammer overvejende fra standardanalyser, som Europa- Kommissionen og OECD har foretaget: årlige beretninger fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse og Sociale anliggender om f.eks. den sociale situation i Europa, rapporten om beskæftigelsen i Europa, rapporten om forholdet mellem arbejdsmarkedets parter Europa, fælles rapporter fra Rådet og Kommissionen om social integration, GD ECFIN's analyser af sociale emner som den aldrende befolknings indflydelse på de offentlige udgifter, GD for Uddannelse og Kulturs rapporter om sammenlignende uddannelsesundersøgelser, GD SANCO's undersøgelser af sundhedsspørgsmål, Eurobarometerundersøgelser og OECDundersøgelser om samfunds-, sundheds- og pensionsspørgsmål. Vi har i videst muligt omfang søgt at verificere disse standardkilder inden for Kommissionen. Henvisninger angives kun, når der i dokumentet henvises til undersøgelser, som er foretaget af specifikke forskere, tænketanke eller institutter i medlemsstaterne. På grund af det brede emneområde og formålet, som er at tilskynde til debat og diskussion kan dokumentet ikke byde på omfattende analyser. Der må i sagens natur forekomme generaliseringer. På den ene side er det i betragtning af dokumentets længde umuligt at give en nøjagtig beskrivelse af situationen i hver enkelt medlemsstat, på den anden side dækker EU-gennemsnit over den sociale virkelighed bag Europas forskelligheder, og derfor fremhæves bestemte medlemsstater, ikke fordi deres situation nødvendigvis er enestående eller mindre åben for kritik, men for at fremhæve fakta, som Kontoret for Europapolitisk Rådgivning (BEPA) mener vil interessere læseren. Kontoret for Europapolitisk Rådgivning (BEPA) er et generaldirektorat i Europa- Kommissionen, som har til opgave at give Kommissionens formand og tjenestegrene velunderbygget politisk rådgivning om spørgsmål, der er på formandens dagsorden, og som vedrører politikkerne i Unionen fremover. BEPA skal udforme forsknings- og politikanalyser, som lever op til høje professionelle standarder, så der kan opnås en effektiv kommunikation ikke blot inden for Kommissionen og EU-institutionerne, men også med den akademiske verden, markeder og den brede offentlighed. Kontorets arbejde er koncentreret omkring den tidlige, strategiske fase i den politiske proces, og det er dermed med til at forme de politiske muligheder på mellemlang og lang sigt. DA 2 DA

4 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TENDENSER: DE EUROPÆISKE SAMFUND UNDER FORANDRING Overgangen til en postindustriel videns- og tjenesteøkonomi Velfærdsstatens konsekvenser Massevelstandens konsekvenser Borgeren som forbruger Ligestilling og demografisk udvikling Tendensen til individualisering TILFREDSHED I EUROPA I DEN POSTINDUSTRIELLE TIDSALDER HVORDAN DEN SOCIALE KVALITET ØGES Beskæftigelsesmuligheder Er folk tilfredse med deres arbejde? Muligheder for at få en uddannelse Social mobilitet: hvordan fremtidens generationer får bedre livsmuligheder Demografi og "den aldrende befolkning" Familieliv og trivsel Fattigdom og dens konsekvenser for folks fremtidsudsigter Er ulighed et problem? Folkesundhed Livskvalitet Stigende kriminalitet og usikkerhed Indvandring, etnisk diversitet og integration DEBATEMNER Tendenser Trivsel Muligheder og lige adgang Bibliografi og henvisninger BILAG: Diagrammer og tabeller DA 3 DA

5 OVERSIGT OVER DIAGRAMMER OG TABELLER: Diagram 1: Komparativ beskæftigelsesstruktur (i de vigtigste beskæftigelsessektorer) i EU-medlemsstaterne (2005) Diagram 2: Tilfredshed med tilværelsen i EU Diagram 3: Andel af befolkningen med videregående uddannelse (2003) Diagram 4: Andel af befolkningen med en uddannelse på gymnasieniveau (2003) Diagram 5: Unge under videregående uddannelse efter forældrenes uddannelsesniveau ( ) Diagram 6: Deltagelsesgrad i uformel efteruddannelse for arbejdsstyrken mellem 25 og 64 efter uddannelsesniveau (2003) Tabel 1: Ændring i beskæftigelsen ( ) Tabel 2: Fremregning af afhængighedsgrad (i %) Tabel 3: Internationalt sammenlignelige estimater af mobiliteten mellem generationerne Tabel 4: Risiko for fattigdom pr. type husstand (2003). DA 4 DA

6 INDLEDNING Hvordan fremmes den sociale velfærd for alle EU-borgere bedst i et samfund præget af globalisering? Det spørgsmål bør stilles i forbindelse med alt, hvad Den Europæiske Union og dens medlemsstater foretager sig. Særligt nødvendige politiske initiativer som "Vækst og beskæftigelse", Lissabon-strategien og bestræbelserne på at forbedre konkurrenceevnen er ikke mål i sig selv - men derimod midler til at nå et andet mål, nemlig de europæiske borgeres velfærd. Borgerne kan muligvis ikke præcist definere, hvordan de opfatter velfærd, men de forstår udmærket det bredere begreb, dvs. at velfærd er mere end den materielle levestandard, som vore forskellige samfund opnår som helhed. Den almindelige opfattelse er, at mere åbne økonomier fremmer innovation og produktivitetsvækst, som så igen øger beskæftigelse og velstand, som velfærd og bedre livskvalitet i sidste ende afhænger af. I de senere år er det imidlertid blevet klart, at mange europæiske borgere i lige så høj grad opfatter globalisering, liberalisering og forsøget på at opnå bedre konkurrenceevne som faktorer, der truer deres velfærd, end som faktorer, der fremmer deres velfærd. Hvordan kan det være? Hvad er det, der ligger til grund for den usikkerhed, folk føler, og som resulterer i modstand mod åbenhed og manglende vilje til at se fortrøstningsfuldt på økonomiske forandringer? Det er årsagen til, at Europa-Kommissionen i første halvdel af 2006 nåede frem til den opfattelse, at der er behov for på ny at analysere de komplekse sociale ændringer i vore samfund for at stille Europa stærkere i en globaliseret verden. I sin meddelelse fra maj 2006 om en dagsorden for Europas borgere foreslog Kommissionen, at der gennemføres et "tjek af den sociale virkelighed" for at forberede fastlæggelsen af en fremadrettet dagsorden for lige adgang og solidaritet. I juni 2006 fik denne metode opbakning fra Det Europæiske Råd, der opfordrede Kommissionen til at analysere den sociale situation i EU med særlig vægt på spørgsmål om lige adgang og muligheder. Dette afspejler et synspunkt, der i stigende grad har vundet tilslutning, nemlig at selv om samfundet ikke kan garantere borgerne samme levestandard, er lige rettigheder ikke meget værd, hvis der ikke samtidig gøres en aktiv indsats for at sikre, at alle borgere har adgang til at erhverve sig den viden og de færdigheder, der gør de teoretiske lige muligheder reelle og meningsfyldte. Dette høringsdokument fra BEPA er Kommissionens første udspil som svar på Rådets ønske om at få en debat i gang om den sociale virkelighed i Europa. Der er ikke tale om en sædvanlig høring af interesserede, og der efterlyses heller ikke bemærkninger til et specifikt politisk eller lovgivningsmæssigt initiativ. Dokumentet tager ikke stilling til det sociale regelværk, dvs. den gældende socialpolitiske lovgivning. Der er heller ikke tale om et formelt forslag fra Kommissionen, som er udtryk for et fælles synspunkt fra kommissærernes side. Formålet med dette høringsdokument er derimod at lægge op til en vidtrækkende debat om en bred vifte af spørgsmål. Det forventes ikke på forhånd, at dokumentet vil munde ud i lovgivningsforslag. Den eneste forudsætning, der ligger til grund for dette stykke arbejde, er, at ganske vist er der store forskelle inden for Europa, men de udfordringer, som vores forskellige samfund står over for, har så meget til fælles, at det kan betale sig at starte en debat om dem på europæisk plan, hvor der trækkes på sammenligninger mellem medlemsstaternes erfaringer. DA 5 DA

7 I dette dokument undersøges først de væsentligste drivkræfter i de europæiske samfund i den seneste generation. For de oprindelige medlemsstater er dette ensbetydende med perioden, efter "de gode tider" (også kaldet "de tredive gode år") 1, hvor vækstraten faldt, og arbejdsløshed blev et væsentligt problem. For de ti nye EU-medlemsstater, der kom til i 2004, navnlig de otte tidligere kommunistiske lande (som der i dette dokument henvises til som henholdsvis EU-10 og EU-8) og Bulgarien og Rumænien, der blev medlemmer i januar 2007, er der tale om en dramatisk og nogle gange traumatisk periode med forandringer og udvidelse. For fire medlemsstater (Irland, Spanien, Portugal og Grækenland) er det en periode med skift fra relativ tilbageståenhed til hurtig modernisering. For Det Forenede Kongerige er det en periode, hvor der i begyndelsen af 1980'erne blev sat et abrupt punktum for den konsensus, der havde hersket efter krigen. Dermed blev der sat en stopper for briternes industrielle tilbagegang, men med visse varige sociale omkostninger. I Nordeuropa var der økonomisk krise i slutningen af 1980'erne, som førte til imponerende vækst og fornyet interesse for den nordiske sociale model. I dokumentet ses der på fælles træk ved disse forskelligartede erfaringer og på, hvordan sociale forandringer kan vurderes med en målestok for velfærd. Der søges derefter lagt op til en debat om visse afgørende faktorer, der bidrager til velfærden bl.a. muligheder i erhvervslivet, arbejdets karakter, som ændrer sig, udfordringerne som følge af en aldrende befolkning, den demografiske udvikling og nye familiemønstre, fattigdom og ulighed, hindringer for sundhed og social mobilitet, livskvalitet, kriminalitet og asocial adfærd samt diversitet og multikulturalisme. Formålet med denne undersøgelse af den sociale virkelighed i Europa er at skabe en ny konsensus om de fælles sociale udfordringer, europæerne står over for, og dermed at styrke partnerskabet mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater under gennemførelsen af Lissabon-strategien for øget vækst og beskæftigelse. Der er imidlertid bevidst sat fokus på sociale, og ikke socioøkonomiske aspekter. Kompetencerne og ansvaret for initiativer på de fleste af de områder, der drøftes i dokumentet, ligger hos medlemsstaterne og ikke i EU. En åben analyse af sociale tendenser med en kortlægning af sociale "problemer" kan naturligvis give anledning til forhåbning om omfattende initiativer. Man kommer ikke uden om spørgsmål som f.eks. borgernes offervilje, hensynet til konkurrenceevnen, den skattepolitiske disciplin og begrænsningerne for, hvad der kan opnås ad politisk vej for almenvellet. Kommissionen præsenterer dette dokument fra BEPA helt uden forudfattede meninger og efterlyser synspunkter om konsekvenserne af den sociale udvikling samt en kortlægning og vurdering af de faktorer, der bidrager til velfærden i Europa. 1. TENDENSER: DE EUROPÆISKE SAMFUND UNDER FORANDRING Er der fælles tendenser i den måde, de europæiske samfund udvikler sig? Betyder globaliseringen et nyt tempo eller en ny retning? Vil disse forandringer forbedre eller formindske borgernes adgang til de muligheder, der sætter dem i stand til at udnytte deres individuelle potentiale, og hvordan? Der er selvfølgelig store forskelle, ofte lige så meget inden for som mellem medlemsstaterne. Alle medlemsstaterne står imidlertid over for fælles udfordringer som den demografiske 1 Jean Fourastie: "Les trentes glorieuses: ou La Revolution invisible de 1946 a 1975", Paris, Fayard (1979). DA 6 DA

8 udvikling, øget etnisk og kulturel pluralisme og individualiserede værdier. Alle EU's medlemsstater er forholdsvis åbne samfund, der præges af den moderne kapitalismes dynamik og af verdensomspændende kulturelle tendenser. De relativt veludviklede samfund i EU-15 er alle nødt til at reagere på de forskellige udfordringer, som velstanden byder på, men for de postkommunistiske nye medlemsstater er den igangværende økonomiske og sociale forandring endnu større på grund af den dramatiske omstilling til markedsøkonomi. I alle vores samfund, herunder også de postkommunistiske, er der en voksende kulturel kløft mellem "kosmopolitterne", dvs. dem, som har forstået at drage fordel af den igangværende økonomiske, sociale og kulturelle udvikling, og dem, der er blevet hægtet af på grund af den økonomiske forandring og industrielle omstrukturering, og som ofte føler, at deres traditionelle samfund, værdier og levevis er truet. Globaliseringen er den ramme, som Den Europæiske Union nu skal forholde sig til. Der bliver sat fokus på afgørende spørgsmål som handelspolitik, Asiens stadigt større betydning og klimaforandringer samt på, hvordan Europa kan kombinere åbenhed og sikkerhed i en verden med massemigration, international kriminalitet og terrorisme. På disse områder skal Den Europæiske Union spille en afgørende rolle, hvis Europa skal kunne levere et effektivt modspil. Den Europæiske Union har omfattende erfaring med denne type udfordringer. Fra fællesmarkedet over det indre marked til den fælles mønt har EU styrket de dynamiske tendenser i den økonomiske udvikling og de heraf følgende omstruktureringer. Men EU har på en lang række områder også haft betydning for livskvaliteten i Europa. EU's engagement i arbejdsmarkedsspørgsmål, hvad angår ret til beskæftigelse, dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, ligestilling mellem mænd og kvinder og afskaffelse af enhver form for forskelsbehandling, er sammen med den ledende rolle, som EU har spillet inden for miljøspørgsmål og forbrugerbeskyttelse, både en konsekvens af og årsagen til den sociale omstilling, der har fundet sted i Europa. EU har konsolideret demokratiet i Europa gennem udvidelser, som er ligeså skelsættende i vores tid, som forsoningen mellem Frankrig og Tyskland var for tidligere generationer. Den enkeltes frihed med hensyn til at leve, arbejde og rejse er blevet øget ganske betydeligt. For at illustrere dette kan det nævnes, at der anslås at være et sted mellem og franske statsborgere, der bor i Storbritannien, og omkring britiske statsborgere, der bor i Frankrig (når der ses bort fra briter med feriebolig i Frankrig). Mange tiltrækkes af London, der som EU's førende finanscentrum i lige så høj grad er blevet en europæisk som en kosmopolitisk storby. En undersøgelse af mobiliteten i EU, som Eurobarometer foretog i 2005, viste, at næsten 15 % af Europas borgere, specielt nordeuropæerne, overvejer at tilbringe deres pensionisttilværelse i en fremmed medlemsstat 2. Det ville imidlertid være forkert at påstå, at de europæiske samfund af i dag overvejende er et resultat af globaliseringen. Europas sociale virkelighed er mere kompleks end som så. Ganske vist er samfundsudviklingen gået meget hurtigt i den seneste generation, men det er en myte, at der findes en tidløs "europæisk social model", der nu bliver udsat for et "globaliseringschok". Globaliseringen betyder muligvis, at visse centrale udviklingstendenser forstærkes: de traditionelle industrijob forsvinder (samtidigt med at den nye teknologi slår 2 Barbara Gerstenberger, "The Growth Potential of the Silver Economy", Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (2005). DA 7 DA

9 igennem, og der opstår ny forbrugerefterspørgsel, i takt med at vores samfund bliver rigere) 3, der stilles krav om et højtuddannet samfund, som er i stand til at udnytte alle borgernes potentiale bedst muligt, og der opstår nye geografiske og indkomstmæssige uligheder, i takt med at "vindere" og "tabere" går hver deres vej". Globaliseringen gør det også nødvendigt at gøre økonomien mere bæredygtig i miljømæssig henseende for at sikre, at Europas langsigtede energibehov opfyldes, og for at der kan tages fat på de tiltagende klimaforandringsproblemer. Man skal endelig også være opmærksom på, at fordelene ved åbenhed kan undermineres ved dårligt forvaltet indvandring og fejlslagen integration. Mens traditionelle samfund svækkes, og vore samfund bliver mere forskelligartede, stiger usikkerheden og frygten for kriminalitet, og der bliver sat spørgsmålstegn ved begreber som identitet og statsborgerskab. Imidlertid er de sociale forandringer overvejende kommet indefra. Europas hurtige omstilling til en postindustriel videns- og tjenesteøkonomi betyder en gradvis forandring af arbejdets karakter og den sociale lagdeling samt adgangen til nye økonomiske muligheder, den sociale mobilitets omfang og forekomsten af fattigdom og ulighed. Massevelfærden og den økonomiske moderniseringsproces har sat dybe spor i vores værdisæt, hvilket kan ses ved tendensen til individualisering, nye familiemønstre og kvindernes nye stilling i samfundet, postmaterielle bekymringer og de nye udfordringer med hensyn til demokratisk engagement. Men denne individualisering går ofte hånd i hånd med et større ønske om mere social samhørighed, et socialt ansvarligt samfund og større livskvalitet med hensyn til f. eks. ren luft, rent vand og miljøsikkerhed, der opfattes som grundlæggende faktorer med ligeså stor betydning som materiel velstand, om ikke større. Der kan konstateres radikale demografiske forandringer med den lavere fødselshyppighed og længere levetid, hvilket giver anledning til spørgsmål om social og økonomisk bæredygtighed, nye og forskelligartede boligbehov, balancen mellem privat- og arbejdsliv i husholdninger med to indkomster og ligestilling mellem kønnene i spørgsmålet om, hvordan forsørgerbyrden deles samt retfærdighed mellem generationerne. Borgernes øgede forbrugerbevidsthed betyder, at vi ser med andre øjne på emner som boligforhold, sundhed og offentlige tjenesteydelser, individuelt ansvar for eget helbred, affaldsforvaltning, fødevaresikkerhed og -kvalitet, mens andre begreber som etisk forbrug og lokale initiativer opstår. Der er ingen tegn på, at borgerne bliver mindre interesserede i politik, men der er en generel tendens til, at de deltager mindre i og har mindre tiltro til traditionelle former for politik og engagerer sig mindre. Udviklingen af velfærdsstaten, som i sig selv er et socialt og politisk resultat af industrisamfundet, har betydet nye livsmuligheder for millioner af mennesker i vore samfund, utvivlsomt ændret incitamenterne og samtidig skabt nye former for afhængighed, som mange kan have svært ved at slippe ud af igen. Det er påvist, at velfærdsstaterne har deres egne komplekse processer, som er langsomme til at forplante sig i samfundene og vanskelige at ændre. Europæerne kan derfor ikke "beskylde" globaliseringen for at være ansvarlig for de sociale udfordringer, vi nu står over for. Nogle frygter imidlertid, at medlemsstaternes muligheder for at reagere enkeltvis på disse udfordringer kan være begrænsede som følge af globaliseringen, f.eks. som følge af skattekonkurrence og andre faktorer, der potentielt kan udløse en "laveste fællesnævner". Der er helt klart områder, hvor det er Den Europæiske Unions rolle at tage de sociale udfordringer op, og hvor det er relevant med lovgivning, budgetmæssige 3 Belessiotis Tassos, Mattias Levin, Reinhilde Veugelers EU Competitiveness and Industrial Location BEPA (September 2005). Denne undersøgelse konkluderer, at effekten af udlicitering lader til at være begrænset, især sammenlignet med andre chock, der påvirker den europæiske økonomi, som f. eks. den teknologiske udvikling. DA 8 DA

10 foranstaltninger og social dialog på EU-plan. Disse spørgsmål vil nødvendigvis indgå i den kommende debat Overgangen til en postindustriel videns- og tjenesteøkonomi På trods af fremstillingsindustriens betydning for produktion og beskæftigelse var samfundet i de europæiske lande ved anden verdenskrigs afslutning stadig hovedsagelig præindustrielt 4. I 2006 er de mest udviklede medlemsstater for alvor ved at blive postindustrielle, som det ses i diagram 1, og industrien tegner sig for mindre end en femtedel af den samlede beskæftigelse i hele EU-25. Servicesektoren beskæftiger derimod mere end to tredjedele af alle ansatte. Fra 2000 til 2004 blev der skabt over otte millioner nye job inden for servicefagene i EU-25, mens beskæftigelsen faldt i industrien (minus 1,7 millioner job) og landbruget (minus 1,1 millioner). Tendensen er den samme i både de gamle og nye medlemsstater: i Polen er der således i den seneste tid blevet skabt flest job i ejendomssektoren og inden for forretningsservice. Af arbejdsstyrken i EU-15 var lige over 40 % i 2005 beskæftiget i "videnbaserede" sektorer ifølge Eurostats definition (høj- og mellemteknologisk fremstillingsvirksomhed og videnbaserede tjenester), hvor Sverige lå højest (54 %) og Portugal lavest (26 %). Sammenholdt med gennemsnittet for EU-15 lå Spanien på 32 %, Italien på 37 %, Frankrig på 43 %, Tyskland på 44 % og Det Forenede Kongerige på 50 %. Som det fremgår af tabel 1, er tendensen mod en videns- og tjenesteøkonomi blevet stadig mere udpræget i det seneste årti. I EU-15 har jobvæksten i de videnbaserede sektorer (23,9 %) i de seneste ti år ligget væsentligt over de øvrige sektorer i økonomien (5,7 %) 5. Disse forandringer i den økonomiske struktur medfører ny arbejdsdeling 6 : Mindst halvdelen af de eksisterende jobs kræver en høj grad af viden og/eller personlige færdigheder. En fjerdedel af alle stillinger kræver et betydeligt kendskab til it, og denne procentdel stiger hurtigt. Samtidig har en tredjedel af den nuværende arbejdsstyrke meget begrænsede kvalifikationer, og én ud af seks unge forlader stadig skolen uden kvalifikationer. Væksten i nye typer faglært arbejde modsvares af et stort antal servicejob på caféer, hoteller, i supermarkeder og på benzinstationer og offentlige servicejob som f.eks. hospitalsportører og plejere. Kvinderne er stærkt repræsenteret i denne ufaglærte sektor samt i rutinestillinger på kontorer, og over en fjerdedel arbejder på deltid. Mens der blandt kvinder generelt er en høj grad af tilfredshed med jobbet (mange er især tilfredse med de sociale kontakter, som arbejdet medfører, og mulighederne for en bedre balance mellem privat- og arbejdsliv), er der problemer med manglende ligeløn, færre uddannelses- og karrieremuligheder, ringere jobsikkerhed og dårligere adgang til sociale ydelser, hvilket fører til fastlåste kønsrollemønstre på et arbejdsmarked uden lige muligheder for kvinder og mænd. 4 Jf. Tony Judt, Post War, A History of Europe Since 1945, Penguin Books (2006). I Frankrig arbejdede en tredjedel stadig i landbruget. I Sydeuropa var tallet meget højere. 5 The Knowledge Economy in Europe, The Work Foundation, London (oktober 2006). 6 Jf. Tony Giddens, Europe in the Global Age. Polity Press. (Oktober 2006). DA 9 DA

11 Der er ved at ske en generel forværring af de ufaglærtes især mændenes vilkår, især på områder, hvor fremstillingsindustrien er for nedadgående. Der er ledige job at få for de ufaglærte, men ikke altid på rette sted, uden den samme sikkerhed og ikke i job, som mænd føler sig i stand til at udføre, eller hvor de føler sig usikre, fordi disse stillinger kræver sociale færdigheder med personlig kontakt, som ligger uden for deres traditionelle erfaringer i nærsamfundet. Arbejdsløsheden er højere end for de bedre uddannede. En undtagelse er meget snævre lokale arbejdsmarkeder, hvor efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft stadig er stor, og der er nu debat omkring migration med henblik på at imødekomme efterspørgslen. Men selv her er der stor risiko for, at de lavtuddannedes arbejdstagere ender i en ond cirkel med dårlige jobs med ringe mulighed for at få nye kvalifikationer gennem uddannelse, afbrudt af perioder med ledighed 7. Disse ændringer afspejler i høj grad teknologiske fremskridt og ændringer i forbrugerefterspørgslen i takt med at vore samfund bliver rigere. Nogle mener imidlertid, at disse strukturelle ændringer også afspejler ændringer i den moderne kapitalisme, der er meget mere negative, og som har social slagside. Nogle udtrykker alvorlig bekymring med hensyn til den måde, virksomhederne ændrer sig på, og det ansvar, de påtager sig i forhold til deres arbejdsstyrke 8. Da masseproduktionen var på sit højeste, var den korporative form for kapitalisme, herunder navnlig Rhinlandsmodellen, vel nok den mest succesfulde. Sagt enkelt sikrede arbejdskraften ro på arbejdsmarkedet, mens kapitalen sikrede job hele livet. Det gjorde det muligt for virksomheder, hvis konkurrencemæssige fordel afhang af forbedring af produktkvaliteten, at investere i deres menneskelige kapital gennem jobrelevant uddannelse af medarbejderne. Det at ledelse og kontrol/ejerskab var adskilt, gjorde det muligt for virksomhederne at anvende langsigtede strategier og ikke kun gå efter profit på kort sigt. Nu om stunder er kapitalen imidlertid igen blevet mobil, sådan som det var tilfældet under globaliseringsbølgen frem til Ud over den mobile kapital har de voksende muligheder for global kommunikation, teknologioverførsel og navnlig it gjort det muligt for erhvervslederne at organisere forsyningskæderne globalt og udlicitere forskellige opgaver. Det er ikke blot et spørgsmål om at flytte aktiviteter, der er rutineprægede, og som kun kræver begrænsede kvalifikationer: udviklingen inden for globaliseringen og it gør det muligt at adskille opgaver og udlicitere dem, der også kræver et højt kvalifikationsniveau, og som kan varetages billigt og effektivt i andre dele af verden 9. På trods af disse muligheder kan virksomhederne dog fortsat have god grund til at placere deres aktiviteter de steder, hvor der er opbygget kompetencer over en lang periode, og hvor produktionen forbliver tæt på de "hjemlige" markeder. 7 M. Eliason og D. Storrie "Lasting or latent scars? Swedish evidence on the long term effects of job displacement". Journal of Labour Economics (oktober 2006). I en analyse af ansatte, der blev ramt af fabrikslukninger i Sverige, konkluderer forfatterne, at arbejdere, der er omplaceret, er gået væsentligt ned i løn og samtidig er blevet værre stillet på arbejdsmarkedet sammenlignet med andre og har en større risiko for at miste deres job. Ældre arbejdstagere er hårdest ramt. Citeret i Restructuring and Employment in the EU: Concepts, Measurement and Evidence, Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (2006). 8 Jf. f.eks. John Monks, Generalsekretær for EFS, i "Aneurin Bevan Memorial Lecture": The Challenge of New Capitalism (november 2006). 9 En af de bedste nylige analyser af disse spørgsmål findes i et dokument, der blev skrevet af Richard Baldwin i forbindelse med det finske formandskab. Globalisation: The Great Unbundling(s) (september 2006). Den er tilgængelig på deres websted. DA 10 DA

12 Sammen med den øgede kapitalmobilitet og globaliseringen af forsyningskæderne er markedet for virksomhedskontrol (corporate control) begyndt at åbne sig i store dele af Europa, og det får erhvervslederne til at fokusere meget mere på at nå profitmål. Hedgefonde søger at "komme ind" i virksomheder, hvor den nuværende rentabilitet ikke afspejler den reelle værdi af virksomhedernes aktiver, og hvor nye, mere målrettede og finansielt motiverede ledelser kan levere hurtige resultater. Samtidigt ligger konkurrencefordelen i mange sektorer ikke længere hos de virksomheder, der gennemfører gradvis produkt- eller serviceforbedring, men derimod hos dem, der gennem avanceret teknologisk videnbaseret innovation skaber kommercielle succeser. Tidshorisonten for kapitalinvesteringer er også blevet kortere. På baggrund af disse nye krav fokuserer virksomhederne i stigende grad på rentabilitet på bekostning af jobsikkerhed og langsigtede forpligtelser over for deres medarbejdere. Det er ikke fordi, der ikke er noget alternativ, hævdes det, men fordi man i overensstemmelse med det frie initiativ har ladet økonomiske resultater og personlig berigelse træde i stedet for værdier som gensidig forpligtelse og arbejdsmæssigt partnerskab. Visse aspekter i forbindelse med den seneste udvikling udgør imidlertid en mulighed og ikke en trussel. For eksempel har diversificeringen af forsyningskæderne skabt nye job i EU-8 og gjort de europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige på verdensmarkederne, hvor mange af dem har opnået enestående resultater. Hvad angår fusioner og virksomhedsovertagelser, er der med hensyn til effektivitet og social retfærdighed ingen grund til at forsvare privilegierne for ledere, der har sovet i timen, f.eks. i familieforetagender, hvor den yngre generation ikke længere har en aktiv interesse i at drive de pågældende virksomheder. Det kan med fuld ret hævdes, at kommerciel succes i videns- og servicesektoren beriger jobbene for mange, fordi konkurrenceevnen kræver mindre hierarki, mere teamwork og højere og mere fleksible kvalifikationer end i den "gamle" fremstillingsindustri. Meget afhænger af individuelle holdninger til sikkerhed og risici, som igen afhænger af den enkeltes tiltro til egne færdigheder og beskæftigelsesmuligheder. Ændringerne i den økonomiske struktur medfører, at der opstår et nyt mønster for regionale uligheder inden for EU. Byerne formulerer med succes en ny fremtid som centre for videnøkonomien. Deres økonomiske grundlag er ofte finans- og erhvervstjenester, videregående uddannelse samt kultur- og sportsaktiviteter. Nogle af dem har udviklet succesrige højteknologiske forretningsområder. Den amerikanske sociolog Richard Florida mener, at det er udslagsgivende for en moderne bys succes, om den er i stand til at tiltrække den såkaldte "kreative klasse", som lever af at skabe viden på den ene eller den anden måde i modsætning til rutinemæssig varetagelse af fast definerede opgaver. Imidlertid er situationen ofte helt anderledes i tidligere velstående industribyer, selv om de måske ligger forholdsvis tæt på disse storbyer. Byer i regioner som f.eks. Lorraine i Frankrig, Ruhr i Tyskland og det sydlige Yorkshire i Det Forenede Kongerige har mistet deres traditionelle økonomiske grundlag, og de står over for store omstillingsproblemer, nu hvor de skal finde et nyt grundlag. Mens indkomstuligheden mellem rige og fattigere lande i EU-15 er blevet væsentlig mindre (og i Irland er den på spektakulær vis forsvundet), er kløften mellem de rigeste og fattigste regioner blevet større, selv inden for EU-15. Større regionale skævheder kan selvfølgelig i princippet optræde samtidigt med en begrænsning af de individuelle uligheder som et resultat af, at folk flytter fra fattigere til rigere regioner, men Den Europæiske Union har via sin langvarige indsats med strukturfondsmidlerne vist, at den anerkender betydningen af, at de regionale forskelle mindskes som led i en indsats for at nå opnå større social samhørighed. Udvidelsen giver de regionale uligheder en helt ny dimension. Levestandarden ligger væsentligt lavere. To tredjedele af befolkningen i EU-10 bor i regioner, hvor BNP DA 11 DA

13 pr. indbygger ligger under halvdelen af gennemsnittet i EU-15. I hele Bulgarien og Rumænien er gennemsnittet mindre end en tredjedel. I 2003 lå den gennemsnitlige nettohusstandsindkomst i Bulgarien og Rumænien stadig på under 300 EUR pr. måned i købekraftsparitet. For den laveste kvartil udgjorde den omkring 100 EUR, hvilket afspejler den høje indkomstulighed i disse nye medlemsstater 10. De økonomiske strukturer i EU-8 er imidlertid ikke så forskellige, som bruttoindkomstforskellen kunne antyde. Mange af de nye medlemsstater undergik en hurtig og drastisk industrialisering umiddelbart efter anden verdenskrig og de har oplevet en hård omstilling fra sværindustri i de sidste femten år. Uddannelsesniveauet ligger generelt højt højere end i Sydeuropa hvilket sammen med lavere lønninger har fungeret som en magnet for udefrakommende investeringer i fremstillingssektoren. Beskæftigelsen i servicefagene ligger noget lavere end i EU-15, men vokser hurtigt i f.eks. hotel- og cateringsektoren. Der er imidlertid en stor landbobefolkning, især i de tættest befolkede lande som Polen og Rumænien, der lever på et subsistensminimum: for nogle af dem har dette været den eneste mulighed for at overleve de økonomiske traumer ved omstillingen Velfærdsstatens konsekvenser Det er velkendt, at velfærdsstaterne har beskyttet folk mod industrialderens risici. De har ikke alene opfyldt borgernes fysiske og materielle behov, men de har også givet dem bedre muligheder end nogensinde før på en lang række andre områder. Socialpolitikken kan, som Kommissionen i længere tid har fremhævet, blive en positiv produktiv faktor. Forsikring mod sociale risici letter økonomiske forandringer. Det hævdes, at en af de vigtigste årsager til, at der er ønsker om protektionisme i USA er, at man her mister sin ret til sygesikring, hvis man bliver arbejdsløs for ofte. Det forhold, at stadig flere får en højere uddannelse, giver veldokumenterede fordele i form af øget købekraft, men det har også haft dybtgående konsekvenser for middelklassens holdning. Kvinder er meget mere tilbøjelige til at gå ind i en erhvervskarriere, hvis de har en uddannelse. Men det åbner også intellektuelle og kulturelle horisonter, som bidrager til den værdiændring, som vores samfund er ved at gennemgå. Afskaffelsen af ekstrem fattigdom og adgangen til omfattende sundhedspleje har medvirket til den længere levetid. Pensioner og socialsikring har i høj grad mindsket, hvad der engang var lig med nød og nedværdigelse i alderdommen, selv om én ud af seks ældre, overvejende kvinder, stadig lever i fattigdom. De ældre tegner sig for en større andel af den samlede formue og indkomst end tidligere. I EU-15 betyder en aldrende befolkning for mange en lang og behagelig pensionstilværelse. Dette har i væsentlig grad sat spørgsmålstegn ved den økonomiske retfærdighed og fordelingen af goderne mellem generationerne. Da socialsikringsordningerne i sin tid blev indført, var der få der stillede spørgsmålstegn ved en model med løbende finansiering af ordningerne. En voksende ung arbejdsstyrke, fuld beskæftigelse og begrænset forventet levetid for de pensionerede syntes at garantere langsigtet bæredygtighed. Der var en tendens til, at den politiske debat var koncentreret om graden af omfordeling af rigdommen mellem rige og fattige gennem bidrag og ydelser. Da den demografiske situation begyndte at ændre 10 Den første europæiske undersøgelse af livskvaliteten i Bulgarien og Rumænien. Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (2006). DA 12 DA

14 sig, begyndte liberale kræfter at tale om fordelene ved at gå over til pensionsfondsfinansierede ordninger og individuelle ordninger. Men i medlemsstater, der foretog sådanne eksperimenter, var der problemer med pensioner, der "solgte dårligt", udsving på aktiemarkedet og gensidig fordeling af beskyttelse mod risici. De fleste medlemsstater har i stedet valgt en trinvis reform af deres offentligt finansierede pensionsordninger, der indebærer, at pensionsalderen sættes i vejret, ydelserne nedsættes og bidragene øges. Men for at opnå politisk støtte til sådanne reformer har disse stort set ikke berørt dem, der allerede er pensioneret eller er tæt på at blive pensioneret. Fairness og retfærdighed er blevet sat til side af hensyn til politisk hensigtsmæssighed, men i visse medlemsstater er der stadig behov for omfattende reformer for at sikre langsigtet bæredygtighed. Den generelle adgang til social sikring (på trods af visse iøjnefaldende huller som den manglende sikring for unge ugifte arbejdsløse i Italien) har øget den personlige uafhængighed, men den kan også have skabt en anden afhængighed. For eksempel har sociale ydelser til børn mindsket de økonomiske omkostninger ved brudte parforhold, især for kvinder. Enlige forældres byrder er blevet lettere at bære, og der sørges bedre for de grundlæggende behov hos børnene, som jo ikke selv kan vælge deres forældre. Samtidig er familierne, uanset hvordan de defineres, blevet mindre "stærke". Vores generøse velfærdsstater mindsker fattigdommen, men de er mindre gode til at give adgang til nye muligheder, således som det fremgår af det store antal langtidsledige, langtidssyge, uarbejdsdygtige og førtidspensionerede. Nogle vil hævde, at velfærdsstaten låser folk fast i en afhængighed, som de finder det umuligt og nogle gange umuligt at slippe ud af. Der har været en uundgåelig indvirkning på incitamenterne til at arbejde. Erfaringer fra de nordiske lande viser, at velfærdsstaterne kan være generøse over for de arbejdsløse, så længe de sociale ydelser knyttes sammen med reelle betingelser, hvilket kræver, at de offentlige myndigheder fører aktive arbejdsmarkedspolitikker, og at den enkelte føler en samfundsmæssig forpligtelse til at finde et job. Mange generøse velfærdsstater i EU 11 afhjælper fattigdom med gode resultater, men de er mindre gode til at give adgang til nye muligheder. Velfærdssystemet er ikke blevet ordentligt omformet fra et sikkerhedsnet, der afbøder fald, til en trampolin, der sætter folk i stand til at rejse sig igen fra de personlige tilbageslag, som man kan komme ud i livet. De sociale konsekvenser af industriel omstrukturering er tidligere for ofte blevet imødegået med førtidspensionering og ikke ved at reintegrere ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet på måder, hvormed der effektivt tages hånd om EU's udfordringer med hensyn til vækst og job og demografi. Visse medlemsstater har med held opprioriteret en aktiv arbejdsmarkedspolitik på grundlag af et effektivt koncept med rettigheder og ansvar: dette er den såkaldte danske models styrke, men den forudsætter væsentlige budgetmidler og en omfattende offentlig indsats. Hvis der ikke er klare pligter side om side med fastlagte rettigheder, kan velfærdssystemet skabe en fornemmelse af, at systemet misbruges, hvilket derefter kan undergrave tanken om retfærdighed, som solidariteten i de europæiske sociale modeller bygger på. Tanken om retfærdighed undergraves yderligere af vore samfunds voksende forskelligartethed og (ofte fejlagtige eller ufuldstændige) indtryk af visse gruppers vilje til at påtage sig arbejde og påståede misbrug af overførselsindkomster. 11 André Sapir, "Globalisation and the Reform of European Social Models". Baggrundsdokument til fremlæggelse på det uformelle ØKOFIN-møde i Manchester i september DA 13 DA

15 1.3. Massevelstandens konsekvenser De fleste midaldrende EU-borgere kan betragtes som velstillede i forhold til deres forældre og bedsteforældre. Dette gælder også i visse nye medlemsstater, efter deres økonomier er kommet sig over det drastiske, men midlertidige, fald i levestandarden som følge af overgangen fra kommunismen til markedsøkonomi. Ud fra de kriterier, som efterkrigstidens velstandssamfund selv fastsatte egen bolig, egen bil, centralvarme, fjernsyn, køleskab og fryser, vaskemaskine og opvaskemaskine i eget hjem og udlandsrejser er projektet lykkedes for det meste af Europa. Massevelstanden har udvidet borgernes horisont og givet dem flere valgmuligheder. Fjernsynet efterfulgt af videoteknologien og i de sidste femten år mobiltelefoni og Internet har sammen med de voksende muligheder for at rejse frit nedbrudt den kulturelle isolation i det, der engang var lukkede land- og industrisamfund, og har stillet umådelige mængder information og erfaring til rådighed og dermed åbnet folks tilværelse for global påvirkning. Når først de velstilledes grundlæggende forbrugsbehov er dækket, vil en stigende indkomst betyde nye former for efterspørgsel i et stadig mere postmaterialistisk samfund. Som forbruger efterspørger man nye hobbyer, økologisk mad, fitnesscentre og personlige trænere (en sektor med stærkt stigende beskæftigelse) og personlig rådgivning. Inden for erhvervslivet efterspørges alle former for rådgivning, og inden for politik efterspørges hensyntagen til miljøet. Det er helt i tråd med den amerikanske sociolog Maslows forudsigelser og hans teorier om menneskets behovspyramide, som de bevæger sig op igennem, når først de grundlæggende behov er dækket 12. Denne udvikling har påvirket efterspørgselssiden i videnøkonomien. I modsætning til dette fænomen kan de mindrebemidledes relative materielle afsavn, selv i de rigere medlemsstater, være reelle. I 1999 havde 1 ud af 12 enlige forældre i Det Forenede Kongerige (situationen er dog blevet bedre i mellemtiden) for eksempel ikke råd til et hovedmåltid hver dag eller en vandtæt frakke til alle deres børn, 1 ud af 4 havde ikke råd til passende legetøj eller sportsudstyr til dem, og 3 ud af 4 kunne ikke tillade sig at tage på ferie i en uge Borgeren som forbruger I en tid med massevelstand definerer folk i højere grad sig selv gennem de valg, de træffer som forbrugere end gennem deres rolle som producenter. De kan tillade sig at være både mere krævende f.eks. ved at efterspørge sundere fødevarer eller miljøvenlige produkter og samtidig lægge vægt på at understrege deres stilling og status gennem deres forbrugsmønster. Forbruget er så vigtigt for folk, at de er parat til at optage betydelige forbrugskreditter for at kunne opretholde det. I tolv lande inden for EU-15 voksede gælden fra EUR pr. person i 2002 til EUR i Udtrykt i procent af den årlige husstandsindkomst udgør gælden nu over 90 %. Der er tydelige tegn på, at de fleste i længden finder dette "forbrugskapløb" utilfredsstillende, og for dem, der ikke kan stå distancen, er det tilsyneladende en kilde til stress, der øger problemerne med lavt selvværd og en fornemmelse af personlig fiasko. Sideløbende med moderigtig sund kost og slankekure, fitnesscentre og jogging menes de psykosociale faktorer 12 Abraham Maslow, "A theory of Human Motivation" (1943). 13 Data citeret af John Hills, London School of Economics i "Ralph Miliband Lecture on Inequalities" (oktober 2004). DA 14 DA

16 at være en væsentlig medvirkende årsag til overdreven alkoholindtagelse, svær overvægt og mentale sygdomme. Inden for familien er det at få børn overvejende blevet et bevidst valg. Europa befinder sig i "ønskebarnets" tid, og der er tiltagende bekymring om spørgsmål som børns sikkerhed og seksuelt misbrug af børn. Velstanden har skabt et meget stort udbud af børnelegetøj, spil og uddannelsesaktiviteter Det gør de relative afsavn for fattige børn til et alvorligt socialt problem, også selv om de grundlæggende materielle behov for mad, bolig, tøj og sko er dækket, samtidigt med at der er dukket nye problemer op med svært overvægtige børn og opmærksomhedsforstyrrelser Mediernes og markedsførings- og reklamebranchens indflydelse har været en medvirkende faktor i de sociale forandringer i menneskets miljø, valg og oplysningsgrundlag. I vores stadig mere teknologiske verden spiller medierne en stadig mere nærværende og påtrængende rolle. Enkeltpersoners, forældres og unges frihed til at foretage velbegrundede valg med hensyn til, hvad de vil se, gøre eller købe, indgår i og styres af en verden med konstant og stadig mere påtrængende kommerciel kommunikation. Forældrene ønsker at vælge, hvad deres børn skal se; enkeltpersoner vil kunne vurdere kvaliteten af og kilden til de oplysninger, de nu har til rådighed. Reklame er den usynlige hånd i forbrugerens liv. Men hvor skal ansvaret placeres? 1.5. Ligestilling og demografisk udvikling En af de største forandringer som følge af velstanden har været kvindernes stilling. Der er stadig langt til en reel ligestilling af kønnene - i form af lige jobmuligheder og ligelig deling af børnepasningsansvaret mellem kvinder og mænd - men der er dog sket betydelige forbedringer. I 1950 erne begyndte den nye teknologi at lette kvindernes traditionelle byrder i hjemmet. I dag bruges der langt mindre tid på at tilberede måltider og husholdning, og et stigende antal mænd påtager sig en vis grad af ansvar, selv om det at styre en husholdning, passe børn og aldrende forældre og samtidig gå på arbejde er en umådelig stor byrde for mange kvinder. Under alle omstændigheder har flertallet af kvinder i den arbejdsdygtige alder (55,7 %) nu lønnet arbejde, hvilket gælder i alle medlemsstater bortset fra Italien, Polen, Spanien og Malta. I Danmark og Sverige er kvindernes beskæftigelsesgrad over 70 %. På tværs af EU mindskes forskellen mellem kønnenes beskæftigelsesgrad og udgør nu ca. 15 %. Mere end en fjerdedel af alle kvinder, der er er i beskæftigelse, arbejder på deltid, men denne praksis varierer væsentligt mere mellem medlemsstaterne end selve beskæftigelsesgraden (fra et maksimum på 53 % i Nederlandene til et minimum på 10 % i Portugal og 11 % i Finland) 14. To husstandsindkomster er blevet reglen snarere end undtagelsen. En families relative stilling med hensyn til indkomst og status er ikke længere afhængig af "den mandlige forsørgers indkomst", men af begge parters indtægt og deres forholds stabilitet på længere sigt. Den faldende fødselsrate har været et generelt fænomen i hele EU på trods af den almindelige opfattelse af, at der er forskelle på nord- og sydeuropæiske samfund: Nordeuropa var engang overvejende protestantisk, nu i høj grad sekulariseret og individualistisk, mens syden var katolsk, religiøst og præget af familien. Imidlertid er det netop i denne sidste gruppe af lande, 14 The Part Time Pay Penalty, UK Women's Equality Unit. Alan Manning and Barbara Petronoglo, Centre for Economic Performance, London School of Economics. DA 15 DA

17 at kvinderne har gjort mest oprør mod at skulle have børn og spille den traditionelle moderrolle og her, at konflikten mellem job og familie er størst. Fødselsraten er faldet med 45 % siden 1960 erne. I 1960 lå fødselsraten i EU-15 på 2,69. I 1980 var den faldet til 1,82. I 2000 var tallet 1,53. I Irland faldt fødselsraten for eksempel så sent som i 1980 fra 3,2 til 1,9 i I Grækenland, Italien og Spanien var tallet kun 1,3 det samme år. I de nye medlemsstater er fødselsraten faldet ligeså dramatisk som i Sydeuropa, uanset hvor sekulariserede disse lande måtte være. I dette tilfælde lader det til, at forhåbningerne for fremtiden er blevet påvirket af de økonomiske og sociale chok ved overgangen til markedsøkonomi. I 2003 var fødselsraten i EU i gennemsnit 1,48, hvilket er langt under det tal på 2,1 som anses for at være nødvendigt for at opretholde den nuværende befolkning (hvis der ikke tages hensyn til migration). I de sidste tyve år er den alder, hvor kvinder i gennemsnit bliver gift for første gang, steget med fem år til 28. Adgangen til ordentlig prævention har givet forældre mulighed for selv at vælge, om og hvornår de i givet fald vil have børn, selv om der er visse tegn på, at kvinder på grund af det økonomiske pres ikke får helt så mange børn, som de egentlig gerne ville 15. Vi lever i samfund med et faldende antal børn og unge og langt flere pensionister. I 1950 var 40 % af befolkningen i EU-25 under 25 år. I 2000 var dette tal faldet til 30 %, og i 2025 forventes det at falde til under en fjerdedel. Omvendt var mindre end en tiendedel af befolkningen i 1950 over 65. I 2000 var tallet en sjettedel. I 2025 vil det nærme sig en fjerdedel. Der er tale om mere end tørre tal her. Denne udvikling vil få gennemgribende konsekvenser for forbrugsmønstre, bolig- og plejebehov, den sociale adfærd og de politiske prioriteter. I alle vore demokratier er det de ældre, der er mest tilbøjelige til at benytte deres stemmeret Tendensen til individualisering De fleste sociologer er enige om, at massevelstanden har ført til en stigende individualisering i de europæiske samfund. I 1950 erne og 1960 erne opstod der for første gang en ungdomsmassekultur, der blev toneangivende. Den har ændret folks indstilling til autoriteter, familien, og hvad almindelige mennesker ønsker af livet. Livet er ikke længere noget, der skal accepteres og leves som del af den sammenhæng, man er født ind i arbejder eller bonde, landsby eller by, kirke eller religiøs sekt. Folk har fået højere forventninger til, hvordan de vil realisere sig selv. Flere mennesker anskuer nu livet som en personlig historie, de selv vil skrive. Dermed ikke være sagt, at folk ikke længere er interesserede i social samhørighed; tværtimod tyder mange undersøgelser på en sådan interesse, men mange mennesker er ikke interesserede i at vende tilbage til den konformitet, der tidligere lå i familie, klasse eller religion. Europa som helhed, og Nordeuropa i særdeleshed er væsentlig mindre religiøs end USA. Kun 30 % af europæerne går regelmæssigt i kirke, og 40 % kun ved særlige lejligheder. Imidlertid ønsker tre ud af fire en gudstjeneste i forbindelse med fødsler, bryllupper og dødsfald. Mere end tre ud af fire polakker, omkring to ud af tre irere og mere end halvdelen af alle italienere og portugisere går i kirke mindst én gang om måneden, mens under en fjerdel af briterne, finnerne og letterne gør det. Blandt tjekker, danskere, ester, franskmænd og svenskere er 15 En eurobarometerundersøgelse blandt kvinder, der var over den fødedygtige alder, konkluderede, at de havde fået 2,1 børn i gennemsnit, men hellere ville have haft 2,3. DA 16 DA

18 andelen mindre end én ud af otte. Europa er imidlertid ikke så sekulariseret, som mange tror. Et stort antal europæere, som ikke er religiøse, betragter sig som medlemmer af en kirke, især hvor der er en statskirke fænomenet kaldes "at høre til uden at tro". Samtidig er der også europæere, som er religiøse, men som ikke går i kirke. Nogle hævder, at "det faldende antal kirkegængere siden 1960 erne ikke kun skyldes sekularisering, men også et mere generelt fravalg af borgerlige institutioner som politiske partier, fagforeninger og organiserede fritidsaktiviteter, der kræver jævnligt fremmøde" 16. Omvendt ses der, hvis man sammenligner de enkelte lande, kun en ringe sammenhæng mellem de medlemsstater, hvor man ofte går i kirke, og andre former for civilt engagement. Socialforskere, som har undersøgt spørgsmålet om "social kapital" i Europa, har konstateret, at civilsamfundet har en tendens til at være stærkere på en akse fra nord mod syd og fra vest mod øst. Polakkerne er de flittigste kirkegængere i Europa, men siden demokratiseringen har civilengagementet været svagt, og det kan være faldet siden Skandinaverne går sjældent i kirke, men er sammen med hollænderne og briterne de europæere, der er mest engagerede i foreningslivet. Dermed bliver der sat fokus på et andet paradoks: frivilligt arbejde er tilsyneladende et supplement til en veludviklet velfærdsstat, ikke en erstatning 17. Individualiseringen udgør en stor udfordring for det demokratiske engagement. De gamle politiske skillelinjer social klasse og religion udviskes hurtigt. Valgdeltagelsen er for nedadgående i mange medlemsstater, selv om der er en interessant kontrast mellem de nye demokratier i Sydeuropa, hvor den er relativt høj, og de tidligere kommunistiske medlemsstater, hvor både valgdeltagelsen og borgernes engagement generelt ligger på et lavt niveau. Valgdeltagelsen blandt de yngre og de lavere socioøkonomiske grupper giver anledning til særlig bekymring. Det er derfor et spørgsmål om vores politiske systemer er i stand til at løse de moderne samfundsproblemer. Der er også i mange medlemsstater voksende støtte til politiske partier på den yderste højrefløj og den yderste venstrefløj, og det afspejler tiltagende utilfredshed med det eksisterende politiske system og, hvad der opfattes som manglende evne til at tage fat på de problemer, borgerne står over for. Yderfløjene henter deres støtte hos dem, der har været ofre for den økonomiske omstilling, navnlig fra den gammelindustrielle økonomi til den moderne videns- og tjenesteøkonomi. Tendensen til individualisering har tydeligvis øget den personlige frihed, men nogle sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget den har kostet i form af mistede værdier. Skilsmisseprocenten er reelt blevet fordoblet inden for en enkelt generation. 15 % af alle ægteskaber, der blev indgået i 1960, er indtil videre endt i skilsmisse, men for ægteskaber, der blev indgået i 1980, er tallet 28 %. I modsætning til fødselsraten følger skilsmisserne et mønster, der i højere grad afhænger af religion eller sekularisering. De medlemsstater, der havde den laveste skilsmisserate i 2003, var i denne rækkefølge: Irland, Italien, Grækenland, Spanien, Polen og Slovenien. Medlemsstaterne med den højeste skilsmisserate var Tjekkiet, Litauen, Estland, Belgien, Danmark og Det Forenede Kongerige. Ægteskabet er ikke længere nogen god indikator for stabilitet i et forhold (og det kan diskuteres, om det nogensinde har været det). Flere har på et eller andet tidspunkt boet sammen med en partner uden at være gift. Blandt tressergenerationen har 60 % af de danskere 16 Theo Schepens, Tilburg universitet, Atlas of European Values. Redaktion: Loek Halman, Ruud Luijkx og Marga van Zundert (2005). 17 Jerzy Bartkowski and Aleksandra Jasinka-Kania, Voluntary Organisations and the Development of Civil Society in European Values at the Turn of the Millennium, redigeret af: Arts and Halman (2004). DA 17 DA

19 og svenskere, som nu er i 50 erne, fortalt European Social Survey, at de på et tidspunkt havde levet papirløst i modsætning til mindre end 1 ud af 8 grækere, portugisere, polakker og spaniere og omkring en fjerdel af briterne og tyskerne. Samboende par er nu i stigende grad indstillet på at få børn uden først at være gift. Over en fjerdel af alle børn fødes uden for ægteskab: fra et maksimum på 56 % i Sverige (over 40 % i Danmark, Frankrig, Finland og Det Forenede Kongerige) til mindre end én ud af 10 i Italien. Andelen af børn født uden for ægteskab i Italien er imidlertid fordoblet siden Der er en omfattende debat om, hvordan disse tendenser skal fortolkes. Nogle forskere mener f.eks.: "den stigende skilsmisserate afspejler ikke en flugt fra ægteskabet, men nærmere stigende forventninger til tilfredsheden i ægteskabet " 18. Der er også tegn på, at folk forventer mere af ægteskabet i form af et bedre forhold til deres partner, end det tidligere var tilfældet. Individualiseringen og den større erhvervsmæssige og geografiske mobilitet lader til at svække storfamiliens stilling over hele Europa: Børns afhængighed af deres forældre varier afhængigt af de videregående uddannelsessystemer og jobudsigter i de enkelte lande, hvor studierne af og til kan vare, indtil folk er først i trediverne. I EU-25 bliver kun halvdelen af alle børn boende hos deres forældre, indtil de er 25 og kun en femtedel indtil de er ud af 8 voksne bor alene, selv i "deres bedste alder" denne andel er en halv gang større end for tyve år siden. I takt med, at familiestrukturerne svækkes, og skilsmisser bliver mere almindelige, mister mange bedsteforældre kontakten med børnebørnene. Kun en fjerdedel af alle bedsteforældre passer jævnligt deres børnebørn, og halvdelen havde ikke passet dem i mere end et år. Mange europæere er blevet mere tolerante over for alternativ seksualitet og livsstil. For eksempel er næsten halvdelen af de danskere, der blev voksne i 60 erne "meget enige i, at bøsser og lesbiske bør kunne leve, som de selv ønsker". Belgierne, tjekkerne, hollænderne, finnerne, franskmændene og svenskerne er overvejende enige. Et flertal af sydeuropæerne og polakkerne er uenige. European Values Study har forsøgt at måle tolerancen på et stort antal områder. Homoseksualitet viser sig at være et mere kontroversielt emne end skilsmisse, medlidenhedsdrab eller abort, men det tolereres i højere grad end utroskab, skatteunddragelse eller socialt bedrageri, narkomisbrug eller spirituskørsel. Atlas of European Values konkluderer, at tolerancen ikke er så omfattende, som man kunne tro, og at der ingen beviser er på, at dette har ført til en faldende moral 19. I den samlede konklusion i Atlas of European Values hedder det, at "USA er ikke prototypen på kulturel modernisering. Det har et meget mere traditionelt værdisæt end noget andet fremskredent industrisamfund". I undersøgelsen konkluderes det derimod, at hvor der er tale om personlig udvikling og autonomi, ligger Sverige og Nederlandene højest: disse to lande er 18 Dette synspunkt fremsættes i A Skolnick, "Change of Heart: Family dynamics in historical perspective in Cowan and alii Family, Self and Society, Laurence Erlbaum Associates (1993). 19 Atlas of European Values, s DA 18 DA

20 nået længst inden for modernisering og postmaterialisme. "Europæerne behøver ikke skæve over Atlanten for at se deres fremtid, i stedet bør de rette blikket mod nord " TILFREDSHED I EUROPA I DEN POSTINDUSTRIELLE TIDSALDER Subjektive analyser antyder, at der er en høj grad af tilfredshed med tilværelsen i Europa (se diagram 2). I april 2006 kunne Eurobarometer konstatere, at 81 % af borgerne i EU-25 udtrykte tilfredshed med tilværelsen mod 19 %, som erklærede sig som utilfredse. Undersøgelser af tilfredshed med livet viser jævnligt, at den største tilfredshed findes i familien, hjemmet, det sociale liv og forholdet til venner og kolleger. Kort efter følger tilfredsheden med omgivelserne, helbredet og arbejdet. Der er størst tilfredshed med tilværelsen i Danmark, Luxembourg, Sverige, Nederlandene og Irland. I EU-15 er tilfredsheden mindst i Grækenland, Italien og Portugal. Den ligger væsentligt lavere i det tidligere Østtyskland end i vesten og i de nye medlemsstater, hvor tallet er tretten procent lavere end i EU-15. Det er bemærkelsesværdigt, at der i Bulgarien og Rumænien, som de eneste af de nye medlemsstater, er flere borgere, der er utilfredse end tilfredse med det liv, de lever. Ifølge "Social Situation in Europe" er det eneste væsentlige område, hvor folks tilfredshed med livet ligger lavere, den "økonomiske situation". På dette område giver kun 68 % udtryk for tilfredshed. Det er interessant, at dette tal falder til et minimum på 17 % blandt dem, som finder deres liv utilfredsstillende. Jo fattigere et land er, desto mere sandsynligt er det, at folks "økonomiske situation" påvirker deres tilfredshed med livet. Tilfredshed med livet er ikke helt det samme som lykke. Men sammenlignet med den øvrige verden lader europæerne til at være lykkelige. Hvad karakteriserer et lykkeligt folk? Det fremgår af "Atlas of European Values" at personer, som er gift, samboende, eller som aldrig har været gift, er væsentlig lykkeligere end fraskilte og enker/enkemænd, at dem på under 45 er lidt lykkeligere end dem på over 45, og at kvinder uden børn er lidt lykkeligere end dem med børn, mens det forholder sig modsat for mænd. Og disse kontraster finder man generelt, uanset om landene er rige eller fattige. På den anden side lader penge til at spille en vis rolle. I de generelt "lykkelige" Benelux-lande betragter 53 % af de højtlønnede sig som lykkelige mod kun 32 % blandt de lavtlønnede. Hvis man sammenligner medlemsstaterne, ligger antallet af mennesker, der betragter sig som meget lykkelige som alle ligger over 40 % - højest i Nordirland, Nederlandene, Danmark, Irland og Belgien (som generelt er velstående mindre velfærdsstater), mens hele central- og Østeuropa scorer mindre end 20 %, men det er interessant at bemærke, at Tyskland, Spanien og Portugal også tilhører denne gruppe 21. Subjektive undersøgelser af tilfredshed med livet og lykke har imidlertid visse svagheder som sociale analyseværktøjer. Evnen til at være lykkelig er lige så meget noget, vi er født med ("det ligger i vores gener") som et resultat af vores sociale situation, og dette kan delvis forklare, hvorfor de subjektive resultater kun ændrer sig meget lidt med tiden, i hvert fald i de rige lande. Det gælder også, at individets forventninger om lykke og tilfredshed påvirkes af de samfund, som folk bor i; bedre sociale forhold kan gøre folk mere tilfredse og lykkelige, end 20 Op cit, s Atlas of European Values, s DA 19 DA

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/migr_outlook-2012-en International Migration Outlook 2012 Sammendrag på dansk Opbremsningen i migrationen til OECD-landene

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere