Kartelbekæmpelse i Danmark

Transkript

1 Kartelbekæmpelse i Danmark Cand.merc.jur. Kandidatafhandling af Mark Doubine Vejledere: Pernille Wegener Jessen og Valdemar Smith Anslag incl. fodnoter ekskl. mellemrum :

2 Abstract Cartels, or secret agreements between competitors, are known for their impact of increasing prices as well as reducing the output through coordination, which is why the cartels are regarded to be the most harmful of all types of anticompetitive conduct. Therefore competition authorities do their best to fight the cartels through effective enforcement procedures, instruments and high sanctions in order to deter, detect and punish the illegal agreements. This thesis will analyse how the Danish sanctions including leniency programs firstly affect the formation of cartels through deterrence and secondly stability of existing cartels through detection. The thesis will first describe the theory behind cartel formation, with the emphasis on the motives and markets for them. Then the focus will proceed on describing the Danish ban and sanctions including leniency. Then by expanding Becker s model of criminal activity the analysis will include the study of the following: the possibility of being detected and not sentenced, the possibility of being detected and sentenced, the level of gravity of fines for individuals and companies, the possibility to get leniency, the possibility of imprisonment and other relevant factors such losing reputation and civil proceedings. The purpose aimed to achieve is to demonstrate, how each of these factors deters cartel formation by reducing the expected profit from the cartel. Afterwards the thesis will address the cartel stability and incentive to deviate from the cartel agreement and some of the factors affecting it. Then applying a game-theoretical approach (Prisoner s dilemma) the thesis studies shows how authorities through leniency program create distrust among cartel members and how fines, imprisonment etc. may affect the incentive to use leniency and therefore detect the exciting cartels. The main findings of the thesis are, that firstly the Danish sanctions (including imprisonment) combined with leniency program and other factors as lost reputation and civil proceedings can be regarded effective to deter from cartels formation. Secondly, using high fines combined with leniency methods authorities achieve creating distrust among cartel members, which destabilise cartels and increases the incentives to deviate from cartel agreement, for example by confessing to authorities. However these results require that companies should consider the threat to get the highest possible fine and imprisonment as a real one. 2 af 76

3 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 1 INTRODUKTION... 5 PROBLEMFORMULERING:... 6 METODE OG METODEKRITIK... 7 KILDER OG KILDEKRITIK... 8 AFGRÆNSNING... 9 STRUKTUR HVAD ER ET KARTEL? CASE TIL ILLUSTRATION - TYSK CEMENT KARTEL HVORFOR INDGÅS KARTELAFTALER? CASE: KARTELAFTALE MARKEDER HVOR KARTELDANNELSEN ER OPLAGT EKSTERNE FAKTORER SOM FREMMER KARTELDANNELSEN OLIGOPOL MARKEDET CASE: KARAKTERISTIKA FOR CEMENT MARKED HVORFOR ER KARTELAFTALER FORBUDTE? PRIS OG MÆNGDE ANDRE SKADELIGE EFFEKTER DE SAMLEDE VELFÆRDSEFFEKTER CASE: CEMENT KARTELLETS SKADER DELKONKLUSION FORMÅLET MED KONKURRENCELOVEN DET GENERELLE FORBUD MOD KONKURRENCEBEGRÆNSENDE AFTALER AFTALER VEDTAGELSER INDEN FOR EN SAMMENSLUTNING AF VIRKSOMHEDER SAMORDNET PRAKSIS DIREKTE ELLER INDIREKTE TIL FORMÅL ELLER TIL FØLGE AT BEGRÆNSE KONKURRENCEN UNDTAGELSER DER GØR KARTELAFTALER LOVLIGE SANKTIONER MOD KARTELLER PÅBUD DANSK REGULERING AF STRAF FOR KONKURRENCEBEGRÆNSENDE AFTALER Bøder Case: Bøder i Cementkartellet Fængsling STRAFLEMPELSE (LENIENCY) Særligt om fængselstraf og leniency CIVILRETLIG ERSTATNING CASE: CIVILRETLIG ERSTATNING FOR SKADER FORVOLDT AF CEMENTKARTELLET DELKONKLUSION AFSKRÆKKELSE FRA KARTELDANNELSEN STANDARDMODELLEN UDVIDET MODEL af 76

4 11. HVORDAN AFSKRÆKKER DE DANSKE MYNDIGHEDERNE HERUNDER DEN DANSKE KONKURRENCELOV FRA KARTELDANNELSEN FORVENTET FORTJENESTE VED DEN LOVLIGE AKTIVITET KONTRA FORVENTET FORTJENESTE VED DEN ULOVLIGE AKTIVITET STRAFFENS HÅRDHED Grovheden Bøder Fængselstraf Indirekte straf Leniency: Civilretlige erstatning: SANDSYNLIGHEDEN FOR AT BLIVE OPDAGET OG SANDSYNLIGHEDEN FOR AT BLIVE OPDAGET OG DØMT: DELKONKLUSION STABILITETEN I KARTELLER INTERNE STABILITETSFAKTORER Opdagelse og straf af snyd Case: Afvigelse fra cementkartellet EKSTERN STABILITETSFAKTORER IKKE ØKONOMISKE FORHOLD HVORDAN KAN MYNDIGHEDERNE BEKÆMPE DE EKSISTERENDE KARTELLER STANDARD PRISONER S DILEMMA LENIENCY I FORHOLD TIL PRISONER S DILEMMA HVORDAN KAN PARTERNE LØSE DERES DILEMMA? SKABELSE AF DESTABILITET I KARTELLET GENNEM LENIENCY HVORDAN SKABER MYNDIGHEDERNE MISTILLID? Leniency til anstifter (bagmændene) af kartellet Leniency efter påbegyndt efterforskning For lempelige sanktioner Civilretlige erstatning og Leniency Case: Leniency brugt til at afsløre cementkartellet DELKONKLUSION OPGAVENS KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 1... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG 2... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 4 af 76

5 Introduktion Den frie og effektive konkurrence er en vigtig drivkraft for vækst, velstand og fornyelse. Det er til gavn for forbrugerne og samfundet som helhed, hvilket ikke mindst fordrer efterlevelse af Konkurrenceloven. 1 Dette giver anledning til at undersøge nærmere hvordan konkurrencemyndighederne beskytter forbrugerne og samfundet fra ulovligheder samt styrker konkurrencen til gavn for Danmark 2. Karteller eller ulovlige aftaler mellem konkurrenter er med til at sætte de frie markedskræfter ud af spil og dermed begrænse den frie konkurrencen på et markedet. Formål er at lette konkurrencepresset samt forøge profitter. Dette går ud over ønsket om fri og effektiv konkurrence. Der er i den økonomisk litteratur enighed om, at karteller er skadelige for samfundet, hvilket blandt andet skyldes forhøjede priser, reduceret output og mindre innovation. Grundet de skadelige effekter for hele økonomien og ikke mindst forbrugerne, vægter konkurrencemyndighederne kartelbekæmpelsen højt verden over. En effektiv kartelbekæmpelse skal bygge på at afskrække de potentielle karteldeltager fra at indgå kartelaftaler samt afsløre de eksisterende karteller og dermed tilskynde virksomheder til fri konkurrence og sund økonomi på markedsmæssige vilkår. I Danmark er kartelaftaler forbudte jf. Konkurrenceloven 6. Dette forbud skal være ledsaget af effektiv håndhævelse samt sanktioner, som skal opdage og straffe de eksisterende karteller samt afskrække fra indgåelse af kartelaftaler. Siden 2007 og senest i 2013 har Danmark vedtaget forskellige tiltag med inspiration fra blandt andet USA og EU. Formålet er at skabe en mere effektiv kartelbekæmpelse gennem leninecyprogrammer, skærpede bødestørrelser og muligheden for fængselstraf for fysiske personer. Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing 3, har udtalt: 1 Rapport fra udvalget om konkurrencelovgivningen (2012) s. 7 2 Konkurrencepolitisk udspil- styrket konkurrence til gavn for Danmark 3 Agnete Gersing:Direktør, Konkurrencestyrelsen siden 1. august af 76

6 De nye konkurrenceregler har allerede haft betydning for konkurrencen i Danmark. Siden de trådte i kraft, har vi modtaget flere ansøgninger om straflempelse, og vi oplever en øget interesse hos rådgivere og virksomheder. 4 Formålet med denne afhandling er derfor at vurdere, hvordan de nuværende sanktioner i den danske konkurrencelov samt leniency afskrækker fra indgåelse af kartelaftaler samt bekæmper de eksisterende karteller. Dette vil ske gennem en redegørelse af den gældende ret samt ved at forholde denne til de mikroøkonomiske mekanismer bag såvel karteldannelser som stabiliteten af de eksisterende karteller. Problemformulering: Hovedproblemstillingen i opgaven er følgene: Hvordan påvirker dansk konkurrencelovs sanktioner mod karteller samt leniencyreglerne, karteldannelsen og kartelstabiliteten? Derudover skal afhandlingen for at besvare hovedproblemstillinen også besvare en række underspørgsmål: - Hvad er et kartel? - Hvorfor indgås kartelaftaler? - Hvad fremmer karteldannelsen? - Hvorfor er kartelaftaler forbudte? - Hvad omfatter forbuddet? - Hvordan sanktioneres kartelaftaler? - Hvad er leniency? - Hvordan afskrækker myndighederne fra karteldannelsen? - Hvad påvirker stabiliteten i karteller? - Hvordan afslører man de eksisterende karteller? Dertil vil der blive brugt en case fra et tysk cementkartel til at illustrere nogle af de teoretiske synspunkter ved karteldannelsen og kartelstabiliteten af 76

7 Metode og metodekritik Afhandlingen er tværfaglig, og derfor består den primært af konkurrenceretten samt mikroøkonomi. Der er derfor både anvendt både juridisk samt økonomisk metode til at besvare problemstillingen. Den juridiske metode, som anvendes i afhandlingen er retsdogmatisk metode, som i sin helhed går ud på at systematisere, beskrive, fortolke og analysere den gældende ret. 5 Dette er gennemført i afhandlingen ved at beskrive forbuddet af karteladfærden og sanktionerne herved samt leniencybestemmelserne. Formålet ved denne metode er, at beskrive hvordan retten er, og ikke hvordan retten bør være 6. 7 Den retsdogmatiske tilgang skal skabe forståelsen af konkurrencelovgivningen, hvilket i afhandlingen skal danne bagrund for den økonomiske metode. Den gældende ret vil således blive anvendt til en nærmere analyse af, hvordan den gældende ret påvirker den økonomiske teori bag karteldannelsen og kartelstabiliteten. Den økonomiske metode består af den mikroøkonomisk tilgang, som skal forklare karteladfærden i forhold til karteldannelsen og stabiliteten 8. I afhandlingen anvendes industriøkonomisk tilgang - Structure- Conduct- Performance paradigmet. Paradigmet tager udgangspunkt i en bestemt branches struktur, og dernæst analyses strukturen i forhold til virksomhedens adfærd. Til sidst vurderes dette i forhold til virksomhedens performance samt samfundets velfærd. 9 Paradigmet vil klarlægge, hvornår karteladfærden er oplagt, og hvad dette medfører. Derefter bruges rational choice teori for at belyse hvordan konkurrenceloven påvirker beslutningen om at danne kartel. Dette sker gennem antagelsen, at agenterne er rationelle og stilles i en valgsituation, hvor den situation som maksimerer agentens nytte vil vælges. Derudover vil spilteorien blive anvendt ved at sætte karteldeltagerne i et Prisoner s dilemma i forbindelse med brug af leniency. 5 Retskilder & Retsteorier, Ruth Nielsen, Christina D. Tvarnø, (2011) s Retskilder & Retsteorier, Ruth Nielsen, Christina D. Tvarnø, (2011) s Der vil dog forekomme nogle retspolitiske overvejelser ved den konkluderende del af opgaven. 8 Erhvervsøkonomisk teori, Mark Lorenzen og CO (2004) s Industrial Organization: Competition, Strategy and Policy, John Lipczynski & co., (2013) s af 76

8 Det er væsentligt at bemærke, at antagelse om rationalitet ikke altid holder 10, da ikke alle individer handler rationalt, altså ikke vælger den handling, som tilfredsstiller individets behov bedst 11. Det er også væsentligt at bemærke, at rational choice kan være udelukket af usikkerhed, defineret som ikke beregnelige risiko, denne risiko kan ikke ignoreres. Individer tager foranstaltninger til at håndtere denne usikkerhed 12. I afhandlingen anses rationalitet for at være tilstrækkelig til at opnå en tilnærmelsesvis valid resultat, navnlig beskrivelse af individets valg i forhold til karteldannelse. I forbindelse med spilteorien anvendes en anden tilgang til rationalitet hvor udgangspunktet er, at individet ikke har fuld information og derfor handler ud fra de forudsætninger, som er kendte og derfor ikke i alle situationer er nyttemaksimerende. Kilder og kildekritik Kilder, der anvendes i denne afhandling, stammer primært fra videnskabelige artikler, rapporter, lovforarbejderne, retskilder og lærebøger. Kilderne er med til at give den grundlæggende viden indenfor emnet, ligesom de anvendes som et redskab til at besvare afhandlingens problemstilling. Dokumentation og kilder anvendt i denne afhandling er nøje udvalgt for at opnå det tilstrækkelighedskrav, der vurderes at være dækkende for en tværfaglige afhandling. De udvalgte kilder understøtter derved den anvendte metode til besvarelse af denne afhandling. Et eksempel på en videnskabelig artikel, der i høj grad benyttes, er artiklen Antitrust Amnesty, Game Theory, and Cartel Stability af Christopher Leslie. Det vurderes, at artiklen fungerer som en valid kilde, da dens forfatter er en anerkendt professor og formand for Antitrust grenen af Assosiation of American Law Schools. Kilden er dog grundet i den amerikanske lovgivning, og ved at anvende den i afhandlingen, kan der forekomme fare for misfortolkning, da den skal forholdes til den danske lovgivning. Artiklens teoretiske baggrund anses dog stadig for at være valid i forhold til leniency reglernes påvirkning af stabiliteten i kartellet med udgangspunkt i spilteorien. Ligeledes fungerer bogen Markedsret del 1, af Palle Bo Madsen, som en valid og troværdig kilde, da bogen fungerer som en lærebog og indeholder en nærmere gennemgang af den retlige regulering 10 For mere kritik af Rational Choice Teori henvises der til artikel: Rational Choice theory in Law and Economics Thomas S. Ulen(1999) s,11 11 On the rationale of leniency programs: a game-theoretical analysis, Ulrich Blum & co. (2008) s Economic Analysis of Law, Richard A. Posner, (2014) s. 4 8 af 76

9 af konkurrencebegrænsninger på det danske marked. Retskilder, anvendt i afhandlingen, angår relevant lovgivning herunder danske forarbejderne til konkurrenceloven samt afgørelser, hvor fortolkningen er relevant. Derudover inddrages en rapport fra London Economics samt rapporten fra udvalget for konkurrencelovgivningen, som understøtter afhandlingens gyldighed. Afhandlingen bliver primært belyst fra myndighedernes udgangspunkt, da den empiri, den er baseret på, tager afsæt i konkurrencestyrelsens udlæg samt rapporterne, der er anvendt. Yderligere har de rapporter, som er anvendt, været gældende før den nye lov trådte i kraft. Der mangler ligeledes dokumentation til at belyse, hvordan situationen ser ud efter den nye lovændring samt praksis. I en af de økonomiske analyser bliver der taget udgangspunkt i Gary Beckers model for kriminalitet. Gary Becker er en anerkendt figur for sin økonomisk tilgang til kriminalitet. Modellen bliver videreudviklet sådan, at faktorerne stemmer overens med den danske lovgivning samt andre overvejelser hertil. Argumentationen her vil primært bygge på rapporten fra udvalget om konkurrencelovgivningen samt London Economics rapporten samt information fra konkurrencestyrelsen. Derudover vil andre videnskabelige artikler, bøger, avisartikler 13 mv., blive inddraget til understøttelse af argumentationen. Afgrænsning Afhandlingen kun beskæftige sig med horisontale kartelaftaler. Afhandlingen vil derfor ikke beskæftige sig med andre former for overtrædelser af konkurrenceloven. I forlængelse heraf vil afhandlingen også kun beskæftige sig med de kartelaftaler, hvor kartelmedlemmerne er klar over at deres adfærd er ulovlig. Derfor vil karteladfærd, som opstår tilfældigt, ikke blive behandlet i opgaven. Afhandlingen vil udelukkende vedrøre danske bestemmelser i konkurrenceloven omkring konkurrencebegrænsende aftaler og sanktioner forbundet hertil. EU-lovgivningen samt EU-retspraksis er 13 Avisartikler skal blot belyse nogle formodninger, og fungerer ikke som en valide kilder i opgaven, men disse er med for at illustrere/eksemplificere nogle konkrete pointer. 9 af 76

10 derfor ikke gennemgået i denne afhandling. Dog bliver EU-lovgivningen inddraget som fortolkningsbidrag enkelte steder. Der vil hellere ikke blive gennemgået de processuelle regler indenfor konkurrenceloven. Der vil dog være en kortere gennemgang af visse processuelle regler i forbindelse med ansøgning om leniency, da dette skønnes at fremme helheldsforståelsen af leniencybestemmelserne. Derudover vil myndighedernes kompetencer ikke blive gennemgået, med undtagelsen af enkelte relevante problemstillinger. Der vil kun introduktionsvist redegøres for civilretlige erstatning, da denne anses for at skulle styrke konkurrenceretten, men en nærmere gennemgang af denne anses ikke for at være aktuel i forhold til afhandlingen. Heller ikke den økonomiske opgørelse af den skade, som kartellet forårsager, vil blive behandlet. Grundet manglende empiri for den gældende konkurrencelov, vil afhandlingen primært beskæftige sig med teoretisk analyse af karteladfærd, og den illustrative case skal belyse nogle af de teoretiske overvejelser omkring karteller. Derudover så vil afhandlingen kun vedrøre den gældende konkurrencelov og derfor ikke beskæftige sig med målinger samt effekterne af den tidligere konkurrencelov og praksis på området før lovændringerne i Kun de steder, hvor den tidligere praksis er med til at bidrage til fortolkningen af den gældende ret, vil den blive inddraget, hvis det vurderes relevant. Ved anvendelse af modelen for den kriminelle aktivitet vil der ikke anvendes taleksempler, da modellen blot skal fungere som en bidrag til forståelse af, hvilke faktorer der er med til at afskrække fra karteldannelsen. Struktur Struktur i afhandlingen er følgende: Først starter afhandlingen med at præsentere de nødvendige redegørelser, som skal skabe forståelsen for kartelteorien. Dernæst redegøres der for teorien bag karteldannelsen. Efterfølgende præsenteres den gældende ret inden for forbuddet for konkurrencebegrænsende aftaler samt sanktionerne, som er forbundet med ikke-overholdelse af konkurrenceloven. Efterfølgende analyseres der på, hvordan de potentielle karteldeltagere afskrækkes fra indgåelse af kartelaftaler. 10 af 76

11 Dernæst ses der på stabiliteten hos de eksisterende karteller, hvor der til at starte med gennemgås faktorer, som kan påvirke stabiliteten. Efterfølgende ses der på, hvordan myndighederne kan påvirke stabiliteten og dermed afsløre de eksisterende karteller. Undervejs i afhandlingen vil en illustrativ case blive inddraget, som skal være med til at illustrere nogle af opgavens synspunkter ud fra en konkret eksempel. Afhandlingen afsluttes med en konklusion og perspektivering på de opnåede resultater. 1. Hvad er et kartel? En præcis definition af et kartel kan findes i Konkurrencelovens (KRL) 23, stk. 3, 2. pkt.; Ved kartelaftale efter 1. pkt. forstås en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse mellem virksomheder i samme omsætningsled om 1) priser, avancer el.lign. for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser, 2) begrænsninger af produktion eller salg, 3) opdeling af markeder eller kunder eller 4) koordinering af bud. For det første kan der udledes, at en kartelaftale er en horisontalaftale, som kan være dannet ud fra en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse. Vertikale aftaler, aftaler mellem virksomheder i forskellige omsætningsled, er altså ikke omfattet af kartelbegrebet. For det andet kan der udledes, at aftalen vedrører priser, begrænsninger af produktion eller salg, opdeling af markeder eller kunder samt koordinering af bud. En sådan kartelaftale vil være omfattet af forbudsbestemmelsen i KRL 6. KRL 6, stk. 2, indeholder en ikke-udtømmende liste over en række eksempler på, hvad der kan være en konkurrencebegrænsende aftale, men en kartelaftale kan tværtimod kun bestå af de 4 typer listet i KRL 23, stk. 3, 2. pkt. Indholdsmæssigt svarer sådan en kartelaftale til de aftaler, som ifølge KRL 7, stk. 2, ikke er omfattet af bagatelreglen i KRL 7.Disse aftaler udgør nemlig en alvorlig konkurrencebegræns- 11 af 76

12 ning, og det er nødvendigt at forbyde disse uanset de deltagende virksomheders omsætning eller markedsandele. 14 Der findes ingen fælles økonomisk definition af karteller, og der er flere forskellige fortolkninger af udtrykket kartel. Der kan dog nævnes, at OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) definerer karteller som: A cartel is a formal agreement among firms in an oligopolistic industry. Cartel members may agree on such matters as prices, total industry output, market shares, allocation of customers, allocation of territories, bid-rigging, establishment of common sales agencies, and the division of profits or combination of these. 15 Londons Economics karakteriserer karteller som en form for organiseret økonomisk kriminalitet, som kræver involvering fra flere parter. 16 Case til illustration - Tysk Cement kartel Der vil i afhandlingen bruges en illustrativ case fra et kartel i Tyskland, formålet er at belyse nogle af de teoretiske overvejelser i afhandlingen med en konkret eksempel. Grunden til at der bruges en case fra Tyskland, er den omfatter mange af de teoretiske overvejelser som er forbundet med karteller. I foråret 2002, har de tyske myndigheder(german Federal Cartel Office- fremmedrettet betegnes FCO) afsløret et kartel i cementsektoren. Flere cementproducenter har siden starten af 1990erne inddelt det tyske cementmarkedet i regioner. Kartellet er blevet afsløret grundet en karteldeltagerenens (Readymix AG) brug af leniency Hvorfor indgås kartelaftaler? Når to eller flere konkurrerende virksomheder indgår en kartelaftale eller samordner deres praksis, er formålet typisk at lette det konkurrencemæssige pres på de involverede virksomheder og åbne 14 Markedsret del 1, Palle Bo Madsen, (2014) s The Nature and Impact of Hardcore Cartels, London Economics, (2011) s. iii 17 The Discontent Cartel Member and Cartel Collapse Joseph E Harrington & co., (2014) s af 76

13 muligheden for at øge eksempelvis priser og profitter 18. Der vil altså være tale om, at de involverede virksomheder begrænser konkurrencen på et marked omkring forhold, som de burde konkurrere om. Indgåelse af en kartelaftale vil fjerne usikkerheder og afhængighed af hinandens handlinger, da virksomhederne ikke skal tænke på konkurrenternes næste træk længere. 19 Kartelaftalen giver medlemmerne mulighed for at øge priser og profitter over det konkurrencedygtige niveau. 20 En kartelaftale kan illustreres ved et simpelt eksempel på et kartel (figur 1). Figur 1 Kilde: The nature and impact of hardcore cartels, figure 6 Hvis der indgås en kartelaftale, og såfremt begge parter overholder aftalen, kan de begge forvente en gevinst på 6 mio. Hvorimod hvis aftalen er ikke indgået, så vil begge parter blot få 3 mio. Ydermere viser figur 1, at kartellernes ustabilitet, idet begge parterne også er motiverede for at tage initiativ til at bryde ud af kartelaftalen, for at opnå yderligere profit som freerider. I så fald vil den part, der bryder ud, modtage 8 mio., mens karteldeltageren, som overholder aftalen, kun vil får 2 mio. Derved vinder den part, der bryder ud 2 mio. mere end ved kartelaftalen. Dette er det primære incitament til at snyde sin partner og bryde ud 21. Mere om denne problematik i afsnit The Nature and Impact of Hardcore Cartels, London Economics, (2011) s Industrial Organization: Competition, Strategy and Policy, John Lipczynski & co., (2013) s The Nature and Impact of Hardcore Cartels, London Economics, (2011) s 3 21 The Nature and Impact of Hardcore Cartels, London Economics, (2011) s 5 13 af 76

14 Under antagelse af, at de potentielle karteldeltagerne er rationale og ønsker at maksimere deres nytte, er virksomhederne villige til at indgå i et kartel, såfremt den forventede gevinst(nytte) fra kartelaktiviteten er højere end de forventede omkostninger ved at blive opdaget og straffet. Gevinsten ved indgåelsen af en kartelaftale skal derfor være større end ved at konkurrere. 22 Den økonomiske teori siger, at under fuldkommen konkurrence er prisen lige med de marginale omkostninger af produktionen. Under monopolet vil prisen være højere end de marginale omkostninger fra produktionen. De succesfulde karteller kan potentielt forhøje priserne fra niveauet fra fuldkommen konkurrence til monopol niveauet. Der skal i forlængelse heraf bemærkes, at alternativet til kartellet ikke vil være fuldkommen konkurrence og at der derfor vil være tale om den kontrafaktiske pris, som er højere end prisen under fuldkommen konkurrence. Der vil hellere ikke være tale om en fuldstændig Monopol. Kartellet kan derfor ikke øge prisen til monopolniveauet, men hen mod monopolniveauet. 23 Andre motiver til at indgå kartelaftaler kan være eliminering af risiko som stammer fra ændringer i forbrugernes præferencer eller risiko som stammer direkte fra konkurrencen mellem producenterne. Dermed opnår man et mere stille liv for virksomheden. Ved at koordinere sin adfærd og indgå i et kartel vil deltagerne ikke skulle bruge så mange ressourcer til at konkurrere. Dette vil reducere deres omkostninger til den lovlige måde at konkurrere på gennem eksempelvis, produktudvikling, produktdifferentiering, innovation eller en evt. priskrig mellem konkurrenter mv. Ydermere vil usikkerheden på markedet kunne mindskes ved karteldannelsen via informationsudveksling mellem karteldeltagerne, hvilket vil skabe mere markedsinformation og dermed bedre beslutningsgrundlag for karteldeltagerne. Der skal bemærkes at karteller er ustabile af natur, og karteldeltagerne aldrig kan være sikre på hinandens hensigter. 24 Case: Kartelaftale Kartelaftalen består i, at de 6 største cementproducenter, har delt markedet ved at skabe 4 regionale karteller; Nord, syd, øst og vest. Afhængig af hvor ens produktion fandt sted, repræsenterede 22 The Nature and Impact of Hardcore Cartels, London Economics, (2011) s The Nature and Impact of Hardcore Cartels, London Economics, (2011) s Industrial Organization: Competition, Strategy and Policy, John Lipczynski & co., (2013) s af 76

15 man disse regioner. Nogle virksomheder var i flere regioner. Aftalen gik ud på at dele markedet gennem fastsatte salgskvotaer for medlemmerne i hver region. 25 Aftalen har været overvåget ved, at hvert kartelmedlem regulært skulle indberette deres produktion til en brancheforening (Bundesverband der Deutches Zementindustrie) Markeder hvor karteldannelsen er oplagt 3.1. Eksterne faktorer som fremmer karteldannelsen London Economics rapporten udleder, at kartelaftaler typisk vil opstå efter en periode med intens konkurrence i den pågældende sektor eller efter en periode med lav efterspørgsel, men med forventet fremadrettet stigning i efterspørgslen. I begge tilfælde så har de potentielle karteldeltagere oplevet en periode med lave priser og lave profitter. Derfor øges incitamentet til karteldannelsen, da man i så fald kan forvente høj gevinst ved at indgå en kartelaftale. 27 Derudover er der andre markedsforhold som fremmer karteldannelsen. Her i blandt kan der nævnes: 28 1) Markedskoncentration: Et koncentreret marked vil bestå af få udbydere som tilsammen udgør størstedelen af markedet. 2) Høje faste omkostninger: Høje faste omkostninger medfører at konkurrence på markedet bliver ikke at foretrække, da dette kan resultere i, at prisen kommer under de gennemsnitlige omkostninger. 3) Homogene produkter: Homogene produkter er tætte substitutter, og selv om konkurrencen er mere intens på markedet med homogene produkter, så skabes der transparens på markedet, da homogent marked vil betyde lignende omkostningsfunktioner hos deltagerne på markedet. Disse forhold er typisk at finde på et marked med Oligopol Oligopol markedet Når der ingen begrænsninger er i konkurrencen på et marked, og hvor varerne og tjenesteydelser og andet relevant markedsinformation er frit flydende, vil de mikroøkonomiske markedsmekanismer 25 The Discontent Cartel Member and Cartel Collapse Joseph E Harrington & co., (2014) s The Discontent Cartel Member and Cartel Collapse Joseph E Harrington & co., (2014) s The Nature and Impact of Hardcore Cartels, London Economics, (2011) s for flere kan der henvises til: Industrial Organization: Competition, Strategy and Policy, John Lipczynski & co., (2013) s samt The Nature and Impact of Hardcore Cartels, London Economics, (2011) s af 76

16 bestemme, hvordan priserne gennem udbud og efterspørgselen på markedet, bliver dannet. Over tid vil disse mekanismer sikre en konstant tilpasning af produktionen og udbuddet på markedet og sørge for at markedet forsynes med de varer, som efterspørges til de lavest mulige omkostninger og priser. 29 Blandt de markeder, hvor disse mekanismer er sat ud af spil eller forsøges at blive sat ud af spil, kan der være behov for offentlige indgriben i form af modforholdsregler. En sådan foranstaltning er konkurrenceloven i Danmark. Generelt set er der fælles enighed blandt de vestlige økonomer om, at et marked, som er præget af konkurrence alt andet lige giver større effektivitet, øget innovation, bedre produkter, lavere priser og mere forbrugervelfærd. Disse effekter er værd at efterstræbe. Når markedet ikke er konkurrencepræget, skyldes det ofte, at en eller flere aktører besidder for stor markedsmagt. Konkurrencerettens fokus er derfor på de situationer, hvor konkurrencen ikke fungerer optimalt, da magtforholdende på markedet er ulige. 30 Fuldkommen konkurrence og egentlige monopolsituationer, hvor enhver konkurrence er sat ud af kraft, er meget sjældne. De markedsformer, som fungerer i praksis, spænder derimod over hele skalaen mellem de to yderpunkter: Fuldkommen konkurrence og monopol. 31 Det markeder, hvor karteller oftest opstår, er typisk kendetegnet ved, at der er få store udbydere, som står for næsten hele udbuddet på markedet også kaldes et oligopol. Adgangsbarrierer på dette marked er høje hvilket medfører at det er svært at træde ind på markedet. Derfor har udbyderne(virksomhederne) meget magt hvilket medfører at konkurrencen bliver strategisk. Ydermere er oligopolet karakteriseret ved indbyrdes afhængighed og usikkerhed. Under oligopolet udbyder virksomhederne deres varer/tjenesteydelser til en fastsat pris eller producerer en fastsat mængde samt virksomhedens handlinger vil typisk være afhænge af hvad konkurrenterne foretager sig, derfor opmærksomheden på hinandens næste træk er høj. 32 Derfor er løsningen typisk enten at handle helt uafhængigt af hinanden eller at samarbejde gennem karteladfærd Her er der tale om markedet med fuldkommen konkurrence, der i praksis aldrig tale om fuldkommen konkurrence på et marked, ofte er der bestræbelser hen mod fuldkommen konkurrence, og ofte er markeder som ligger tættest på er karakteriseret ved monopolistisk konkurrence. 30 Markedsret del 1, Palle Bo Madsen, (2014) s Industrial Organization: Competition, Strategy and Policy, John Lipczynski & co., (2013) s Industrial Organization: Competition, Strategy and Policy, John Lipczynski & co., (2013) s Industrial Organization: Competition, Strategy and Policy, John Lipczynski & co., (2013) s af 76

17 Selvom der er principielt kan være tale om konkurrence mellem udbyderne, vil de enkelte udbydere være tilbageholdende med at konkurrere på prisen, da dette kan resultere i en priskrig, som kan være økonomisk farligt. Oftest vil der ske en stiltiende forståelse mellem udbyderne om, at de ikke vil konkurrere på pris. Hvis denne stiltiende forståelse får karakter af en aftale, betragtes denne aftale som etablering af en kartelaftale. Hvor udbyderne gennem aftalen sammenlagt har opnået en monopollignende situation. 34 Case: Karakteristika for cement marked Markedskarakteristika kan med sine faktorer forklare, hvorfor der opstår karteldannelser, og hvordan stabiliteten af kartellet må formodes at være på cementmarkedet. Generelt set er cementmarkedet typisk karakteriseret ved; lavt antal af cement producenter. relativt homogent produkt. høje markedsbarrierer. høje faste omkostninger. ufleksibel produktionsproces. Desuden er der flere cementkarteller i verden, som allerede er blevet afsløret og straffet, både på Europæisk niveau og på nationalt niveau, hvor blandt andet Norge, Sverige, Frankrig, Polen, Indien og USA har haft sager angående karteller i cementsektoren. 35 Cement kan bredt defineres som substans, der sætter sig og hærder selvstændigt, og kan binde andre materialer sammen 36. Typisk bruger man så kaldt hydraulisk-cement dvs. hvor man blander cement pulver sammen med vand for at få den til at hærde. Selvom der kan være mange variationer af cement, så er basen i cementprodukter ens 37. Produktionsprocessen består af forberedelse af råblanding, produktionen af cement klinker og forberedelse af cement. Denne proces er omkostningstungt grundet, da den kræver store investeringer 34 Markedsret del 1, Palle Bo Madsen, (2014) s Concrete Shoes for Competition: The efffect of the German cement cartel on market price, Kai Hüschelrath & co., (2013) s Concrete Shoes for Competition: The efffect of the german cement cartel on market price, Kai Hüschelrath & co., (2013) s large fraction of the cement sales in most European countries refer to the so-called CEM I cement that contains only Portland cement clinker and no other possible constituents. 17 af 76

18 i bl.a. maskiner til bearbejdning, møller og konstant adgang til kalk. Dermed er der høje faste omkostninger forbundet med produktionen af cement, hvilket resulterer i, at omkostningen ved at producerer en enhed kan stige voldsomt hvis kapacitetsudnyttelsen falder. 38 Cement bruges mest til produktionen af beton, der er mest brugt i byggebranchen, som er sæsonafhængig. Derfor er efterspørgsel efter cement er størst i sommerhalvåret. Derudover er salget af cement forbundet høje transportomkostninger, hvilket kan medføre til i at cementproducenterne helst vil sælge deres produkter lokalt 39. Dog bliver disse lokale markeder ofte påvirket af andre tværs-leveringer ved grænsen tilde enkelte lokale markeder. Dermed er der oplagt at danne karteller og dele markeder Hvorfor er kartelaftaler forbudte? Adam Smith 41 var en af de første økonomer som udtrykte bekymring over kartellernes skadevirkninger; People of the same trade seldom meet together, even for merriment and diversion, but the conversation ends in a conspiracy aganst the public, or in some contrivance to raise prices. 42 Karteller betegnes som hardcore restriktioner. De fleste økonomer er enige om at karteller medfører større velfærdstab og inefficiens. Som tidligere nævnt fører karteller til overpriser på de pågældende varer og tjenesteydelser, men også til nedgang i produkt-, og procesinnovation 43. I det følgende vil der ses nærmere på de skadevirkninger karteller fører til Pris og mængde Som tidligere nævnt, fører karteldannelsen til højere priser og dermed mindre udbudsmængde 44. Dette er illustreret i den følgende figur Concrete Shoes for Competition: The efffect of the German cement cartel on market price, Kai Hüschelrath & co., (2013) s Concrete Shoes for Competition: The efffect of the German cement cartel on market price, Kai Hüschelrath & co., (2013) s The Discontent Cartel Member and Cartel Collapse Joseph E Harrington & co., (2014) s Adam Smith var en britisk/skotsk økonom og moralfilosof 42 EU Competition Law and Economics, Damien Geradin & co., (2012) s The Nature and Impact of Hardcore Cartels, London Economics, (2011) s. iv 44 The Nature and Impact of Hardcore Cartels, London Economics, (2011) s af 76

19 Figur 2 Kilde: The nature and impact of hardcore cartels, figure 8 Figuren viser, at firekanten A udgør den ekstra profit, som skal fordeles internt i kartellet. Dette stammer fra de købere, som stadigvæk vil købe produktet til den forhøjede pris. Køberne vil altså betale en overpris i forhold til den pris, som de ellers skulle betale, hvis der ikke var karteldannelse på markedet. Disse ekstra omkostninger, som kunderne ved at forsætte med at købe, lider, vil under særlige forudsætninger 45 kunne sendes videre i forsyningskæden(kundernes kunder). 46 Trekanten B er de købere, som ikke længere vil købe produktet, da prisen er blevet højere. Denne negative effekt, der medfører dødvægtstab for samfundet, kan også betegnes den allokative inefficiens, altså bliver ressourcerne i samfundet fordelt ineffektivt. 47 Det er generelt vanskeligt at beregne de samlede omkostninger ved et kartel. For det første er det vanskeligt at beregne firekanten A, i figur 2 da man skal vide, hvad prisen ville være uden kartellet, 45 Yderligere information findes beskrevet i artikel: Quantifying antitrust damages- Towards non-binding guidance for courts, European Commission (2009) 46 The Nature and Impact of Hardcore Cartels, London Economics, (2011) s. 15 samt Quantifying antitrust damages- Towards non-binding guidance for courts, European Commission (2009) 47 The Nature and Impact of Hardcore Cartels, London Economics, (2011) s af 76

20 hvilket er svært at komme frem til. Derudover er det vanskeligt at beregne, hvor mange forbrugere der fravælger at købe produktet som følge af kartellets overpriser. De fleste økonomiske studier af omkostninger ved karteldannelse beskæftiger sig med at fastsætte, hvor meget kartellet hæver priser over den kontrafaktiske pris. Konklusionen er dog ens: Karteller fører til betydelige overpriser. 48 Eksempelvis konkluderer London Economics, at medianen af kartellernes overpris er ca %, imens den gennemsnitlige overpris er 46-49% af den kontrafaktiske pris. Da medianen er lavere end gennemsnittet betyder dette, at kun få karteller medfører meget høje overpriser. Der skal ydermere bemærkes, at karteller med lave overpriser måske er nemmere at holde hemmelige og sandsynligvis vil have længere levetid Andre skadelige effekter John Hicks 50 udtalte at; the best of all monopoly profits is a quit life Ved at være fritaget for konkurrence kan karteldannelsen ofte medføre, at karteldeltagernes produktionsomkostninger stiger. Dette kan til dels skyldes, at fokusset kan være flyttet fra at producere produktivt og konkurrencedygtigt til blandt andet at fokusere mere på overvågning og overholdelse af kartelaftalen. Dette betegnes også som den produktive inefficience. 51 Karteller kan medføre langsommere produkt- og procesinnovation (R&D). Dette medfører at både kvaliteten og udvalget af produkter bliver mindre. Derudover bliver procesudvikling og produktiviteten langsommere 52. I teorien kan der argumenteres for, at når kartellet reducerer det konkurrencemæssige pres, burde det give virksomhederne initiativ til at investere i R&D, så de kunne differentiere produktet og forhøje produktiviteten. Dette kan dog destabilisere kartellet, da kartelaftalen i så fald vil være svær at overholde, grundet forøget incitament for deltagerne til at fravige den oprindelige kartelaftale. Kartellet er altså mest interesseret i at fastholde den oprindelige kartelaftale 48 Rapporten fra Udvalget om konkurrencelovgivningen, (2012) s The Nature and Impact of Hardcore Cartels, London Economics, (2011) s John Hicks (8. april maj 1989) var en engelsk økonom 51 EU competition law and economics, Damien Geradin, (2012) s Der skal bemærkes at R&D også afhænger af andre faktorer på markedet og at økonomer er uenige om hvornår R&D er højest under monopolet eller når der er konkurrencpres. 20 af 76

21 og dermed reducere R&D. 53 Der skal i forlængelse heraf noteres at det er empirisk vanskeligt at kvantificere, i hvor høj grad kartellet fører til lavere produkt- og procesinnovation. 54 Samlet set vil kartellet medføre at ledelsen vil erstatte bestræbelser på de lovlige aktiviteter, så som at være konkurrencedygtige med de ulovlige så som vedligeholdelse og overvågning af kartelaftalen, hvilket kan medføre intern ineffektivitet De samlede velfærdseffekter Ineffektiviteten på marked, grundet den stigende pris og faldende udbud, medfører dødvægtstabet. Det vil sige samfundet mister en del af den samlede velfærd. De kunder, som ville gerne købe produktet har ikke længere den mulighed. Kartellets udbudte mængde er altså under det niveau som efterspørges (D=MC). Derudover medfører kartellet højere producersurplus og lavere consumersurplus, der sker en såkaldt transfer fra consumersurplus til producersurplus. Med andre ord så tager producenterne fra forbrugerne. De samlede effekter kan ses i bilag 1. Case: Cement Kartellets skader Præsidenten for Bundeskartellamt in Bonn, Ulf Böge, har udtalt i forbindelse med det tyske cement kartel: Due to the agreements between the German cement manufacturers which had been going on for decades competition was almost completely excluded in this market. Prices could thus be raised to a level that would have been unattainable under competitive conditions. Buyers of cement and consumers have thus been massively harmed. In addition there is the damage caused to the economy as a whole by artificially keeping up outdated market structures. Therefore it is reasonable that the Bundeskartellamt levied by far the highest fines in its history in these proceedings. 56 Af ovenstående kan udledes, at både forbrugerne og ikke mindst økonomien som helhed har lidt en skade. Dette kan understøttes med nedenstående figur, som beskriver udviklingen i cementpriserne I Tyskland fra 1990 til For det første ses det, at da kartellet blev afsløret, medførte det, at kartellet måtte ophøre hvormed prisindekset begyndte at aftage(se figur 3), grundet at kartellet ikke 53 The Nature and Impact of Hardcore Cartels, London Economics, (2011) s Rapporten fra Udvalget om konkurrencelovgivningen, (2012) s The Nature and Impact of Hardcore Cartels, London Economics, (2011) s Bundeskartellamts: Press release from af 76

22 længere kunne kræve overnormale priser efter afsløringen som medførte, at cementproducenterne begyndte at konkurrere med hinanden. For det andet kan den pris, som ses efter afsløringen af kartellet, sandsynligvis udgøre en indikator for, at der har været tale om en priskrig på cementmarkedet efter afsløring af kartellet fra Readymix. 57 Faktisk viser artiklens Concrete Shoes for Competition: The efffect of the german cement cartel on market price at cementkartellet førte til overpriser på mellem 20,3 til 26,5 procent, afhængigt af hvilket teknik og forudsætninger man brugte. Figur 3 5. Delkonklusion En kartelaftale er en aftale, samordnet praksis, eller vedtagelse mellem virksomheder i samme omsætningsled om bl.a. priser, begrænsninger af produktion, opdelingen af markedet eller koordinering af bud. Karteller fremkommer typisk på et marked med bl.a. få store udbydere, homogene produkter og høje faste omkostninger. Karteller er skadelige, da de ikke fører til det mest socialt optimale udfald, grundet øgede priser og mindre produktionsmængde, med andre ord en inefficient 57 Concrete Shoes for Competition: The efffect of the German cement cartel on market price, Kai Hüschelrath & co., (2013) s af 76

23 marked monopollignende situation. Derfor er karteller skadelige for forbrugerne og samfundet. Karteller modvirker den effektive konkurrence og er derfor forbudte. 6. Formålet med konkurrenceloven Det følger af KRL 1, at lovens formål er: at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence til gavn for virksomheder og forbrugere. Lovteksten er udformet således, at den søger at ramme de konkurrencebegrænsninger, der hæmmer effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser på markedet. Formålet er, både at fremme den eksisterende konkurrence blandt de virksomheder som allerede er på markedet og at skabe en mulighed for øget konkurrence ved at sikre fri adgang til markedet for nye virksomheder. 58 Effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse er formålet, mens virksom konkurrence er midlet til at opnå formålet 59. Som den absolutte hovedregel kan konkurrence anses som et adækvat middel til at effektivitetsfremme. Derfor skal samfundet være på vagt over for virksomheder, som begrænser konkurrencen. Effektiviteten indebærer, at varer og tjenesteydelser produceres og distribueres til de laveste mulige omkostninger, og dermed sælges til lave priser, og at udbuddet sker i en mængde og i en sammensætning, der afspejler markedets lyst og evne til at aftage produktet. Derudover skal ressourcerne bruges optimalt på et givet tidspunkt, samt løbende forbedres i forbindelse med virksomhedernes innovationer, omstillinger og omkostningsreduktioner. 60 En virksom konkurrence er karakteriseret ved, at der fortsat skal være et konkurrencemæssigt pres, som skal tvinge virksomheder til at løbende tilpasse deres produktion og omsætningen til markedets vilkår. Dette kan dog kun fungere så længe de enkelte virksomheder har den nødvendige frihed til at disponere og træffe deres egne valg. Når virksomheder gennem kontakt på markedet skaber aftaler eller samordnet praksis som fastlåser en given situation udgør dette en trussel mod effektiviteten FT Tillæg A p FT Tillæg A p FT Tillæg A p Markedsret del 1, Palle Bo Madsen, (2014) s. 56 samt FT Tillæg A p af 76

24 7. Det generelle forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler KRL 6-10 udgør et sammenhængende system til regulering af konkurrencebegrænsende aftaler. Kun de bestemmelser, som findes relevant for afhandlingen, vil blive gennemgået i det følgende. Selve forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler findes i KRL 6, stk.1: Det er forbudt for virksomheder m.v. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen 62 Det følger yderligere af KRL 6, stk. 3, at det samme gælder for vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og for samordnet praksis mellem virksomheder. KRL 6. stk. 2, indeholder en ikke udtømmende liste over eksempler på, hvad der kan udgøre en konkurrencebegrænsende aftale, men en kartelaftale kan derimod kun bestå af de fire typer listet i KRL 23. stk. 3, og jf. afsnit 1. En kartelaftale straffes efter forbudsbestemmelsen i KRL Aftaler En aftale indgås pr. definition mellem to eller flere selvstændige parter, som begge accepterer denne eller udviser anden konkludent adfærd. Der skal derfor være tale om selvstændige økonomiske enheder, der forfølger egne økonomiske mål. 63 Aftalebegrebet i KRL 6, stk. skal fortolkes bredt 64. Inden for aftalebegrebet falder både mundtlige, skriftlige, stiltiende og udtrykkelige aftaler. Det følger yderlige af forarbejderne til loven, at en aftale ikke behøver at være juridisk bindende, derfor kan en gentlemens agreement også være omfattet af aftalebegrebet. 65 Det afgørende forhold for at der foreligger en kartelaftale efter KRL 6, stk. 1 er, at der imellem to eller flere parter er udtrykt en fælles eller samstemmende vilje til, hvordan de skal optræde på markedet Jf. KRL 6 stk Markedsret del 1, Palle Bo Madsen, (2014) s jf. FT , Tillæg A. s jf. FT , Tillæg A. s FT (1. Samling ), Tillæg A s 1637 samt de forenede sager C-2/01 P og C-3/01 P: Bayer 24 af 76

25 7.2. Vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder Vedtagelser, der er truffet inden for en sammenslutning af virksomheder, omfattes også af KRL 6, stk. 1, jf. KRL 6, stk. 3. Herved er der ikke mindst tale om de beslutninger som med virkning for medlemmerne træffes af en brancheforenings eller enhver anden form for organiseret samarbejdes, kompetente organer. 67 Vedtagelser kan også omfatte vedtægter, henstillinger, vejledende retningslinjer mv. Der er ikke nogen krav, at vedtagelser skal være juridisk bindende for medlemmerne. Det er dog afgørende, at vedtagelser har været brugt til at koordinere medlemmernes optræden på markedet og dermed begrænset konkurrencen på markedet Samordnet praksis Der er en flydende grænse mellem stiltiende aftale og samordnet praksis 69. Der er ikke nogen egentlig aftale, dog baserer samordnet praksis sig på en vis kontakt mellem to eller flere konkurrerende virksomheder 70. Eksempelvis afholdelse af møder, telefonsamtaler eller anden form for udveksling af informationer som kan resultere i koordinering af adfærden på markedet. Det er afgørende, at der foreligger en viljemæssige tilpasning mellem virksomhederne. Hvis virksomhederne blot har parallel adfærd på markeder, er der altså ikke tale om samordnet praksis. 71 Den praktiske betydning af, at samordnet praksis er omfattet af forbuddet i KRL 6, stk. 1, jf. KRL 6. Stk. 3, er at lempe de bevismæssige krav til hvornår der foreligger en aftale eller en stiltiende aftale Direkte eller indirekte til formål eller til følge at begrænse konkurrencen KRL 6 forbuddet rammer enhver form for konkurrencebegrænsning, om det er hindring, fordrejning eller begrænsning. Derudover omfatter forbuddet også aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Udtrykket til formål eller til følge er alternative kriterier; 67 Markedsret del 1, Palle Bo Madsen, (2014) s. 111 samt FT , Tillæg A. s FT , Tillæg A. s Markedsret del 1, Palle Bo Madsen, (2014) s Jf. sag C-8/08 T-Mobile Netherlands præmis 26 For så vidt angår definitionen på en samordnet praksis har Domstolen fastslået, at en sådan praksis består i en form for koordinering mellem virksomheder, hvorved disse ikke går så langt som til at afslutte en egentlig aftale, men dog bevidst erstatter den risiko, der er forbundet med normal konkurrence, med indbyrdes praktisk samarbejde 71 Markedsret del 1, Palle Bo Madsen, (2014) s. 112 og FT , Tillæg A. s Markedsret del 1, Palle Bo Madsen, (2014) s. 112 og FT , Tillæg A. s af 76