Karteldannelse i byggebranchen

Transkript

1 Institut for økonomi Bachelorafhandling Forfattere: Line B. Nielsen Eksamens nr: Astrid Brandstrup Kragballe Eksamens nr: Vejleder: Valdemar Smith Karteldannelse i byggebranchen Aarhus Universitet Business and Social Sciences Antal anslag: eksl. mellemrum Maj 2014

2 Abstract In 2011 a building contractor cartel was revealed to be Denmark s so far biggest cartel. Since then, the case has been expanded to contain more than 30 companies and more than 40 persons to have coordinated 65 projects for more than a half billion kr. This thesis is taking an industrial approach towards the building contractor industry, the cartel within it and the consequences that it may have caused. The research question leads to examine how the competitive situation in the building construction industry is and which consequences the cartel may have caused. In order to assess this, a theoretical and practical basis has been used. The first part consists of a general theoretical framework of cartel theory. This includes the definition of a cartel, factors conducive to cartel formation, the motives for collusion, the incentives to break out of a cartel, factors that influence stability, and which consequences a cartel may cause. Furthermore the way to fight cartels is discussed. In Denmark it is the authorities that enforce the law of competition. Since March 2013 an addition was made to the law of competition; it is now possible to punish cartel members with jail with up to six years of prison. The second part deals with the analysis of the competitive situation of the building contractor industry and the analysis of the consequences. Both Porter s Five Forces and PESTEL are founded in this strategic analysis. These made it clear, that the building contractor industry is characterized by poor competition with a high concentration ratio, low mobility in the market and a low access rate. The big firms in the industry do not steal market shares from each other but instead from the small ones. Furthermore the industry is affected by several external factors. Especially the political factor, as construction of public buildings. The growth of the economy is also a very important factor, since the industry is extremely sensitive to cyclical fluctuations. The analysis of the consequences show that the building contractor cartel has resulted in a death- weight loss, ineffective productivity, a lower consumer surplus, higher prices, and several bankruptcies.

3 Indholdsfortegnelse KAP. 1 INDLEDNING INDLEDNING PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE STRUKTUR... 5 KAP. 2 DANMARKS HIDTIL STØRSTE KARTEL, BYGGEENTREPRENØRKARTELLET... 7 KAP. 3 KARTELTEORI DEFINITION AF ET KARTEL KARTELFREMMENDE FAKTORER Salgskoncentration og antal virksomheder Symmetriske virksomheder Vertikal integration INCITAMENTER TIL AT INDGÅ I ET KARTEL Profitmaksimering ved karteldannelse Eliminering af usikkerhed og risiko Udveksling af information og utilfredsstillende performance INCITAMENTER TIL AT BRYDE UD AF ET KARTEL De fire faktorer Gennemsigtighed på markedet Fordel ved free riding KARTELSTABILITET Markedsstrukturelle forhold Strategiske forhold Ikke- økonomiske faktorer Interne forhold og fælles spilleregler KONSEKVENSER AF KARTELLER Priseffekter Produkt- og procesinnovation Velfærdseffekter KAP. 4 KARTELBEKÆMPELSE SANKTIONER STRAFLEMPELSE KAP 5. STRATEGISK ANALYSE PESTEL ANALYSE Politiske og lovgivningsmæssige faktorer Økonomiske faktorer Socialkulturelle faktorer Teknologiske og miljømæssige faktorer Opsamling på PESTEL analysen PORTER S FIVE FORCES... 36

4 5.2.1 Rivalisering i branchen Købernes forhandlingskraft Leverandørens forhandlingskraft Truslen fra nye indtrængere Truslen fra substituerende produkter OPSAMLING PÅ PORTER S FIVE FORCES KONKLUSION PÅ DEN STRATEGISKE ANALYSE VIA SWOT KAP. 6 KONSEKVENSERNE AF BYGGEENTREPRENØRKARTELLET DØDVÆGTSTABET INEFFEKTIV PRODUKTIVITET PRISEFFEKTER KONKURSER KAP. 7 VURDERING ÆNDRINGER I KONKURRENCELOVEN ER KARTELDANNELSE OPLAGT I BYGGEENTREPRENØRBRANCHEN? DET KONTRAFAKTISKE SCENARIE KAP. 8 KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG

5 Figur oversigt 3.1 Eksempel på simpel kartelaftale 3.2 Profitmaksimering ved karteldannelse 3.3 Gennemsigtighed og afvigelse 3.4 Free riding 3.5 Priseffektiver af karteldannelse 5.1 Opsamling via SWOT 6.1 Ekstra velfærdstab fra ineffektivproduktivitet Tabel oversigt 6.1 Dødvægtstab i 1000 kr. for målt på største markedsandele 6.2 Dødvægtstab i 1000 kr. for målt på største profitter 6.3 Følsomhedsberegninger i 1000 kr. scenarie Følsomhedsberegninger i 1000 kr. scenarie Produktivitetsudvikling for bygge- og anlæg 6.6 Udvikling i driftsindtægter og løn pr. ansat for bygge- og anlæg i (1000 kr.) Bilagsoversigt Bilag 1: Konjunkturcyklus Bilag 2: Udvikling i studerende Bilag 3: Koncentration i branchen Bilag 4: Branche udvikling Bilag 5: Tilgangsraten Bilag 6: Beregninger af dødvægtstab for største markedsandele Bilag 7: Beregninger af dødvægtstab for største profitter Bilag 8: Prisudvikling i EU- 15 landene Bilag 9: Prisudvikling i byggebranchen Bilag 10: Konkurser i danske virksomheder Alle komplette dataudtræk fra Experian samt diverse brancheanalyser, brugt som kilder, er tilgængelige på den vedhæftede cd.

6 Kap. 1 Indledning 1.1 Indledning Er du med i et kartel, kan det koste dig dyrt. Det koster dig op til 6 års fængsel og en bøde i millionstørrelsen til din virksomhed, hvis du er med i et kartel. Har du sort samvittighed, så bryd med dit kartel nu. Kun den første, der kommer til myndighederne med afgørende oplysninger, går fri for straf (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2014). Sådan lyder det i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens oplysningskampagne omkring karteller og straffen for at være deltager. Siden 2007 har en karteldeltager kunne slippe uden straf, såfremt deltageren var den første der henvendte sig til myndighederne med afgørende og nye oplysninger, der kunne afsløre kartellet. Effekten heraf var skuffende og der er i de seneste år sat betragtelig større fokus på at bekæmpe karteldannelse i de brancher, hvor konkurrencen er begrænset (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen 2014). Sidste år blev der blandt andet vedtaget en tilføjelse til konkurrenceloven, som nu gør det muligt, at straffe karteldeltagerne med op til 6 års fængsel, hvor sanktioner før kun har været i form af bøder. Samtidig har politiet fået bedre efterforskningsmuligheder i form af telefon- og rumaflytning. ( 2014). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bruger i dag ekstra mange kræfter på at oplyse om, hvad et kartel egentlig er og at det har alvorlige konsekvenser. Selv i biografen kører deres video Hold dig fra karteller : Karteller! Det lyder jo lidt som noget der kun har med narkobaroner, store biler og store luksus skibe at gøre. Men det er det slet ikke. Karteller er ulovlige aftaler, som helt almindelige konkurrerende virksomheder desværre indgår. Og det ved højlys dag (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2013). Om der koordineres licitationer på byggeprojekter med sine konkurrenter eller om kunderne opdeles geografisk imellem dem, er der i begge tilfælde tale om kartelaktivitet. Det er et valg virksomhederne træffer bevidst, og ikke noget de bare lige kommer til. I Danmark findes der Side 1 af 64

7 mange brancher, hvor konkurrencen i dag er rigtig hård og hvor virksomhederne bruger mange ressourcer på at skabe sig en konkurrencemæssig fordel med det formål at opnå en højere profit. I forsøget på at opnå denne højere profit i en presset branche, er sandsynligheden for, at der opstår ulovligt samarbejde mellem virksomhederne højere, eftersom de på den måde minimerer risikoen for dårlig performance og undgår den hårde konkurrence. Antallet af kartelsager, der inden for de seneste år er sendt til SØIK 1, er steget (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen 2014). Heriblandt er sagen om Danmarks hidtil største kartel, nemlig byggeentreprenørkartellet. I 2011 blev dette kartel afsløret efter tre års intens kartelaktivitet, hvor entreprenørerne har fordelt licitationerne imellem sig. Der er endnu ikke afgivet nogen endelig dom, men et stigende antal byggeentreprenører er sigtet og allerede afhørt. Dommen forventes at falde dette forår. Eftersom dette kartel omtales som Danmarks hidtil største kartel på grund af, at der er koordineret projekter til omkring en halv milliard og udbudt 65 licitationer, er det interessant at undersøge, hvordan konkurrenceforholdene er i denne branche samt hvad der gør lige præcis denne branche oplagt til karteldannelse. Ydermere er det interessant at se, hvilke konsekvenser den manglende konkurrence har medført samt hvor alvorlige disse er. Økonomisk teori siger nemlig, at karteller har alvorlige konsekvenser for samfundet i form af prisstigninger, ineffektivitet og et generelt samlet velfærdstab. 1.2 Problemstilling Med omdømmet som Danmarks hidtil største kartel der endnu afventer sin dom, er det derfor interessant at se, hvordan konkurrenceforholdene i byggeentreprenørbranchen er, samt hvilke forhold heri der fremmer karteldannelse. Endnu mere interessant er det, at se på hvilke konsekvenser et kartel i denne størrelse har medført og om det i det hele taget er oplagt med et kartel i byggeentreprenørbranchen. Det er derfor nødvendigt at foretage en strategisk analyse for at kunne analysere konkurrenceforholdene, både de interne i branchen, men også de eksterne faktorer, der påvirker denne som helhed. Konsekvenserne kan herefter analyseres med udgangspunkt i den generelle kartelteori samt relevante tendenser i branchen. 1 Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. SØIK varetager konkurrencesager, der vurderes til at være af forsætlig eller grov karakter. Side 2 af 64

8 1.3 Problemformulering Med henblik på at behandle ovenstående problemstilling, har afhandlingen til formål at besvare følgende hovedspørgsmål: Hvordan er konkurrenceforholdene i byggeentreprenørbranchen og hvilke konsekvenser har byggeentreprenørkartellet medført? Hovedspørgsmålet søges at besvare via nedenstående underspørgsmål: Hvilke faktorer fremmer karteldannelse? Hvilke incitamenter ligger bag indgåelse af et kartel? Hvilke incitamenter er der for at bryde ud af et kartel? Hvad påvirker kartelstabilitet? Hvordan bekæmpes karteller? Hvilke interne og eksterne faktorer påvirker byggeentreprenørbranchen? Hvilke tendenser lægger op til karteldannelse i byggeentreprenørbranchen? Hvordan ville branchen se ud i det kontrafaktiske scenarie? Formålet med denne afhandling er, at undersøge konkurrenceforholdene i byggeentreprenørbranchen samt analysere de konsekvenser det omtalte byggeentreprenørkartel har medført. Ligeledes at vurdere om karteldannelse er oplagt i netop denne branche. 1.4 Afgrænsning Branchen der analyseres afgrænses, så vidt muligt, til at omhandle hovedgruppe 41 i Dansk branchekode Denne omfatter opførsel af bygninger af alle typer, både private og offentlige. Det kan være nybygning, reparation og vedligeholdelse samt tilbygning, ombygning og montagebyggeri. Branchens afgrænses yderligere til at udgøre de 65 største byggeentreprenører valgt ud fra omsætningen, eftersom det stort set er de samme virksomheder der går igen, hvis der sorteres efter antal ansatte, bruttoavance, selskabskapital og omsætning. Dette gøres, da branchen totalt set i 2008, jf. Danmarks Statistik, udgøres af 4753 virksomheder inden for hovedgruppe 41. Side 3 af 64

9 Som sagt, tages der i afhandlingen så vidt muligt, udgangspunkt i hovedgruppe 41, men data fra Danmarks Statistik gør det ikke altid muligt, at præcisere udelukkende hovedgruppe 41. I stedet fås yderligere data gældende bygge- og anlæg, altså hovedgruppe 42. Der afgrænses endvidere til at tage udgangspunkt i år , da det er de regnskabsår Experian gør det muligt, at lave dataudtræk fra. Dog er det ikke altid muligt at finde oplysninger fra andre kilder, som Danmarks Statistik, der dækker over præcis samme årrække. Her kan år 2005 også medtages, derimod kan år 2011 være det år med nyeste data. Da det valgte byggeentreprenørkartel er så nyt som det er, og der endnu ikke er afgivet nogen dom eller givet nogle oplysninger om, hvilke entreprenører der er sigtet i sagen, er det i afhandlingen ikke muligt at præcisere en specifik liste over alle karteldeltagere. 1.5 Metode For at bearbejde ovenstående problemformulering og de tilhørende underspørgsmål anvendes den kritisk rationalistiske tilgang. Denne bygger på den klassiske rationalisme med forestillingen om, at videnskaben tager sit udgangspunkt i en allerede eksisterende teori, hvilken der kan drages konklusioner ud fra. Den kritiske rationalisme afviger dog fra denne, ved at teorien skal efterprøves empirisk (Holm 2011). Videnproduktionsprocessen er derfor den deduktive metode, hvor der tages udgangspunkt i eksisterende teori, som danner grundlag for denne afhandling (Holm 2011). Der kan altså drages konklusioner ud fra antagelser og logiske præmisser, som må anses for at være sande. Der er i denne afhandling udelukkende blevet brugt sekundær data, eftersom der emnet karteldannelse taget i betragtning, ligger en naturlig barriere for hvorvidt det er muligt at indsamle ny empirisk data. Kartelaktivitet er som sagt ulovligt og ved at benytte den videnskabelig tilgang, kan afhandlingen udarbejdes uden indsamling af ny empiri. Den valgte sekundære data, som bliver brugt, er hovedsagligt dataudtræk fra Experian og Danmarks Statistik. Dataudtrækkene vælges for at få information om branchens aktører og deres nøgletal, datterselskaber, konkurser, direktion og bestyrelse i det præcise regnskabsår. Ydermere kan der sorteres efter branchekode, så der fås et optimalt billede af strukturen i Side 4 af 64

10 branchen. Herudover er der brugt informationer fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt brancheanalyser udarbejdet af Dansk Byggeri, Deloitte og Damvad. Disse anses som valide kilder eftersom de bygger på offentliggjorte årsrapporter og blandt andet er udarbejdet af branchegrupper for entreprenører. Ydermere anses Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som værende en valid kilde, da de bekæmper karteller og konkurrencebegrænsende adfærd i Danmark. Der anvendes artikler, blandt andet fra BØRSEN, DR.dk og Politiken, for yderligere at understøtte konklusioner. Disse er nødvendige i afhandlingen, eftersom det er sådan en aktuelt sag, hvor der endnu ikke er afgivet en dom. Hermed anses disse også som valide kilder i nærværende afhandling. Teorien tager udgangspunkt i videnskabelig litteratur og artikler, blandt andet en rapport fra London Economics. 1.6 Struktur Den følgende disposition har til hensigt at give et overblik over afhandlingens struktur og de enkelte kapitlers indhold. Indledningsvist vil kapitel 1 beskrive og indsnævre afhandlingens problemfelt samt præcisere hvad der helt konkret afgrænses fra og ønskes svar på. Heri vil metoden, som har fundet anvendelse, ligeledes blive beskrevet. I kapitel 2 tages der udgangspunkt i en redegørelse af byggeentreprenørkartellet og sagen hidtil. Herefter inddeles afhandlingen i to hoveddele; teori og analyse. Kapitel 3 vil udgøre generel kartelteori, herunder definition af et kartel, kartelfremmende faktorer, incitamenter til at indgå i et kartel, incitamenter til at bryde ud af et kartel, kartelstabilitet og konsekvenser af karteller. Endvidere vil der være et kapitel 4 omhandlende kartelbekæmpelse, herunder sanktioner og straflempelse. Formålet med denne del er, at give et overblik over hvilke overvejelser der ligger bag karteldannelse samt hvilke muligheder der er for at bekæmpe karteller. Side 5 af 64

11 Efterfølgende analyse inddeles yderligere i to dele; en strategisk analyse, kapitel 5, samt en analyse af de konsekvenser, som byggeentreprenørkartellet har medført, kapitel 6. Den strategiske analyse udgøres af en PESTEL analyse, den eksterne, samt Porter s Five Forces, den interne. Formålet med den strategiske analyse er, at analysere branchens konkurrencesituation, dens udviklingsretning samt de faktorer der påvirker, attraktiviteten og konkurrencesituationen aktørerne imellem. Analysen af konsekvenserne udgøres ved at udregne dødvægtstabet, analysere den ineffektive produktivitet, analysere priseffekterne samt hvad konkurser har af betydning for samfundet i sidste ende. Formålet med denne del af analysen er som sagt, at se hvilke konsekvenser byggeentreprenørkarteller specifikt har medført for samfundet. Dette giver videre anledning til, i kapitel 7, at vurdere om et kartel indenfor byggeentreprenørbranchen er oplagt samt vurdere hvordan konkurrencen ville se ud i det kontrafaktiske scenarie. Ville ændringerne i konkurrencelovgivningen muligvis have ændret situationen i branchen, hvis disse var trådt i kraft inden kartellets opstart? Denne vurdering er med til at sætte resultaterne i analysen i en større sammenhæng. Afslutningsvist vil der i kapitel 8 blive konkluderet på opgaven og hermed besvares hovedspørgsmålet samt underspørgsmålene, der blev stillet i problemformuleringen. Side 6 af 64

12 Kap. 2 Danmarks hidtil største kartel, byggeentreprenørkartellet Sagen om byggeentreprenørkartellet indledtes i 2011, hvor bagmandspolitiet kunne sigte ni storkøbenhavnske entreprenørselskaber for at bryde konkurrenceloven 6 om konkurrencebegrænsende aftaler. Virksomhederne kunne sigtes for siden 2008 ulovligt at have aftalt priser og fordelt byggeprojekter imellem sig (DR.dk 2014). Kartellet har siden hen vist sig, at være langt mere omfattende end først antaget, da der i dag er siget mere end 30 virksomheder og mere end 40 personer, typisk direktører eller ejere, i sagen, hvem det er, er endnu ukendt. Virksomhederne og personerne har været involveret i at aftale priser på opgaver for omkring en halv milliard, som udgøres af koordinerede tilbud på tilsammen 65 udbud af byggeprojekter i Storkøbenhavn (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen 2014). Den samlede værdi af opgaverne gør det til danmarkshistoriens mest omfattende kartelsag, jf. Agnete Gersing, som er direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Ud af de i alt 65 licitationer udgør størstedelen offentlige udbud (DR.dk 2014). Selve uddelingen af licitationerne foregår i byggeentreprenørkartellet som i det berømte hollandske anlægskartel, der blev idømt bøder for mere end 300 millioner Euro i Her blev licitationerne på entrepriserne udsat for bid- rigging. Det hele foregik sådan, at de virksomheder der skulle deltage i en licitation på et konkret projekt, mødtes inden der blev afgivet bud på dette. De aftalte altså indbyrdes inden licitationen, hvem der skulle have projektet, og hvilke priser der skulle bydes, bygherrens target price taget i betragtning. Ved at byde tæt på denne, var der mindre risiko for at bygherren ville tale med dem. Den anlægsentreprenør der så fik licitation, skyldte de andre i deres fantomregnskab. Gælden blev selvfølgelig ikke afregnet kontant, men derimod blev licitationerne fordelt på skift, så alle fik sin del. Hvis der i sidste ende stadig var noget gæld tilbage i fantomregnskabet, kunne anlægsentreprenørerne sælge råvarer til hinanden mod rabatter eller få et sjak eller maskiner til låns. Således ville alle mellemværender mellem parterne altså blive clearet (Liliegreen 2011). I 2011 sendte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen byggeentreprenørkartel sagen til Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og bagmandspolitiet har Side 7 af 64

13 nu i tre år efterforsket byggeentreprenørkartellet. Efterforskningen er endelig inde i den afsluttende fase, hvor stort set alle vidner er afhørt. Snart vil der blive rejst tiltaler i en til to prøvesager, forhåbentlig inden sommer (Espersen, Politiken 2014). Bagmandspolitiet vil ydermere i denne sag gå efter de maksimale bødestraffe, dog vil det ikke være muligt at straffe med fængsel, eftersom denne ændring i loven gælder forbrydelser begået efter 1. marts Ligeledes vil det heller ikke være muligt at bruge de højeste bødesatser fra 2013, eftersom byggeentreprenørkartellet er baseret på licitationer før lovgivningen. SØIK vil altså rejse tiltaler ud fra lovgivningen. Side 8 af 64

14 Kap. 3 Kartelteori 3.1 Definition af et kartel Et kartel opstår, når flere virksomheder koordinerer deres priser eller produktion, for individuelt og kollektivt at øge profitten (Perloff, Carlton 2005). En karteldeltager har det overordnede mål, at mindske det konkurrencemæssige pres på deltagerne, med henblik på at hæve deres priser og hermed profitten. Dannelsen af et kartel karakteriseres som organiseret kriminalitet og ifølge konkurrenceloven 6 er det forbudt, direkte eller indirekte, at indgå aftaler der begrænser konkurrencen. Selvom loven forbyder karteladfærd, vil dette ifølge Adam Smith aldrig kunne forhindres: People of the same trade seldom meet together, even for merriment and diversion, but the conversation ends in a conspiracy against the public, or in some contrivance to raise prices. It is possible indeed to prevent such meetings, by any law which either could be executed, or would be consistent with liberty and justice. But though the law cannot hinder people of the same trade from sometimes assembling together, it ought to do nothing to facilitate such assemblies; much less to render them necessary Adam Smith (Perloff, Carlton 2005, p. 122) Karteller opstår mere sandsynligt på markeder med oligopol konkurrenceform, hvor markedet er domineret af få store virksomheder og lav grad af produktdifferentiering. Det er lettere at etablere et kartel i perioder med intens konkurrence eller lav efterspørgsel, eftersom der på disse tidspunkter er mere at vinde for de virksomheder, der vælger at indgå i et kartel (Damgaard, Conlon & Godel 2011). Side 9 af 64

15 Figur 3.1: Eksempel på simpel kartelaftale 2&,3&% 5 8,09$*(*('$,:*;,0$ 8)%*$1,:*;,0$ Kilde: (Damgaard, Conlon & Godel 2011, p. 6)!"#$%$ &$'()*$ 2&,3&% 4!"#$%$ &$'()*$! -$*3 &.. 4 0(11(,2 +,*# -$* &.. / 0(11(,2 + -$*3 &.. 5 0(11(,2! -$*3 &.. 5 0(11(,26 +,*# -$* &.. 7 0(11(,2 + -$*3 &.. 4 0(11(,26 Ovenstående figur 1.1 illustrerer hvordan en simpel kartelaftale giver deltagerne nytte, når deltagerne når til enighed. Samtidig er det også et godt eksempel på de problemer, der kan opstå som følge af en sådan aftale. Eksemplet viser, at en aftale mellem deltagerne giver den højeste forventede nytte i forhold til konkurrencesituationen. Samtidig viser eksemplet, at der for begge deltagere er incitament til at bryde ud af aftalen og øge profitten yderligere. Dette vil blive diskuteret i afsnittet om incitamenterne til at bryde ud af et kartel. 3.2 Kartelfremmende faktorer Der er flere forskellige faktorer, som har indflydelse på hvor stor sandsynligheden er for at der opstår karteller i en given industri. Der findes flere forskellige former for aftaler, der danner baggrund for karteldannelse. Stilletiende aftaler er de tilfælde, hvor der ikke direkte er nedfældet nogle aftaler for dannelsen af kartellet. Stilletiende aftaler bliver ofte dannet på baggrund af personlige relationer eller fordi dette er måden man agere på i branchen. Intentionen for dette, er at fastholde relative høje priser. I kontrast til stilletiende aftaler, er der de eksplicitte aftaler, som er karakteriseret ved formelle kontrakter der er indgået mundtlig eller skriftligt (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). Som nævnt er det lettere at etablere et kartel i perioder, hvor der er intens konkurrence eller i perioder med lav efterspørgsel. Dette skyldes at der på disse tidspunkter er mere at vinde for de virksomheder, der vælger at indgå i et kartel (Damgaard, Conlon & Godel 2011). For at opretholde kartelaftaler mellem industristens deltagere, er det vigtigt, at der er høje adgangsbarriere der skal hindre, at nye virksomheder kommer ind på markedet. Disse nye virksomheder vil nemlig skabe ustabilitet i kartellet, da det er usikkert om de nye Side 10 af 64

16 virksomheder ønsker at deltage i kartelaftalen. Derved er der forbundet stor risiko ved at indvie nye indtrængere på markedet i den ulovlige aktivitet (Konkurrencestyrelsen 2004). Følgende afsnit vil beskrive hvilke faktorer, der fremmer karteldannelse Salgskoncentration og antal virksomheder Som før nævnt opstår karteller mere sandsynligt på markeder med oligopol konkurrenceform, hvor markedet er domineret af få store virksomheder, og hvor der er en lav grad af produktdifferentiering. Antallet af virksomheder i en industri har stor indflydelse på sandsynligheden for, at der dannes et kartel. Baggrunden for dette er, at hvis antallet af udbydere på markedet øges, bliver det mere problematisk for kartelmedlemmerne at overholde deres aftale, og kartelaftalen har hermed større chance for at blive opdaget (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). Ifølge (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009) er der forskellige effekter som følge af et stigende antal virksomheder på markedet. Den første effekt som opstår er, at den enkelte virksomheds bidrag til det samlede udbud falder, og virksomhederne derved får et større incitament til ikke at opretholde de aftalte produktionskvoter. Den anden effekt af et stigende antal udbydere er, at det er mere fristende for en virksomhed at underbyde den aftalte pris, da det vil mindske risikoen for at blive opdaget. Den sidste effekt kommer af, at de mange udbydere vil have svært ved at nå til enighed om den politik, der skal stabilisere kartellet. Koordineringen mellem virksomhederne vil altså blive mere vanskelig i takt med, at der kommer flere udbydere, der skal samarbejde om opretholdelsen af kartellet. Vigtigheden af koncentration og antal virksomheder i industrien bliver bekræftet i en empirisk undersøgelse fortaget af Hay og Keller (1974). Denne undersøgelse viser, ved brug af CR4 indekset, at 38 ud af 50 rapporterede tilfælde af karteldannelse har en koncentration over 50%. Ligeledes viser undersøgelsen, at i de tilfælde, hvor der er en koncentration over 50% er der et gennemsnitligt antal virksomheder på 7,25. Dette bekræfter, at der er en bred sammenhæng mellem høj koncentration og graden af karteldannelse (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009) Symmetriske virksomheder Jo mere symmetri der er blandt virksomhederne, der indgår i kartelsamarbejdet, jo mere vil konkurrencen på markedet falde og der vil fremkomme højere priser. Der er flere forskellige Side 11 af 64

17 faktorer, der skaber symmetriske virksomheder i en given industri, dog er det gældende for alle faktorerne, at de hæmmer konkurrencen på markedet, og dermed er med til at fremme karteldannelse (Konkurrencestyrelsen 2004). Virksomheder med symmetriske omkostningsfunktioner har lettere ved at indgå i et kartel, i forhold til virksomheder med markante forskelle i deres omkostningsfunktioner. Dette skyldes, at for de virksomheder med gennemsnitsomkostninger der falder i takt med at deres outputniveau stiger, ikke vil kunne fastholde aftalerne om en begrænset produktion. Det vil være mere efficient at øge det samlede output. I et kartel vil de små virksomheder på sigt miste deres fremtidige vækstpotentiale, da der heri fastsættes en begrænset produktion (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). Når virksomheder har symmetriske markedsandele er de ens af størrelse, hvilket gør det lettere for kartellet at opdele markedet imellem sig. Hvis markedsandelene i en industri er ens, er der en sandsynlighed for, at de store virksomheder allerede har elimineret de små igennem konkurrence. Modsat hvis der er asymmetriske markedsandele, vil der ofte være en blanding af små og store virksomheder. Dette vil medføre, at de små virksomheder vil være tilbageholdende med at opdele markedet i kvoter baseret på de eksisterende markedsandele, hvorimod de store virksomheder vil være mere villige til, at indgå i et samarbejde for at opnå en karteldominerende effekt. Grad af produktdifferentiering er en væsentlig faktor for, om det er oplagt at danne kartel på markedet. Når produkter er meget differentierede, er det svært for virksomheder, at indgå aftaler de kan enes om. Derfor er det mest naturligt, at der dannes karteller på markeder, hvor der er symmetriske produkter. Homogene produkter gør det lettere for virksomhederne, at dæmpe priskonkurrence og samarbejde om at fastsætte høje priser, der er gældende for hele markedet. Når virksomhederne har homogene produkter konkurreres der kun på prisen og ikke på kvalitet. Kartellet kan derved samordnet fastsætte prisen på markedet, for på denne måde at dele den gevinst prisforøgelsen giver (Konkurrencestyrelsen 2004). Modsat er gældende ved mere differentierede produkter, da virksomhederne får sværere ved at nå til enighed omkring prisen. Dette skyldes at produkterne har forskellige egenskaber og er af forskellige kvalitet. Derved er der langt sværere at opretholdet et kartel i en industri, hvor der er differentierede produkter end i en industri, der har homogene produkter. Side 12 af 64

18 3.2.3 Vertikal integration Vertikal integration sker når en virksomhed opkøber en anden virksomhed i forsyningskæden. Det kan være forlæns integration, hvor man opkøber en forhandler eller baglæns integration, hvor virksomheden køber en leverandør. For at få et succesfuldt kartel er det vigtig, at alle deltagerne retter sig efter betingelserne i aftalen. Hvis en virksomhed foretager vertikal integration og opkøber en leverandør, kan dette give mulighed for at sænke omkostningerne i kartellet og herved give en økonomisk fordel (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). 3.3 Incitamenter til at indgå i et kartel Selvom det, som beskrevet tidligere, er ulovligt for virksomheder at deltage i et kartel, er der stadig mange virksomheder der vælger at indgå sådanne aftaler. De grundlæggende overvejelser og incitamenter til denne adfærd vil blive gennemgået i følgende afsnit. Der er flere forskelle faktorer der giver virksomheder incitament til at indgå i et kartel. Det overordnet formål er at mindske det konkurrencemæssige pres der er på karteldeltagerne, som derved giver dem mulighed for at forhøje deres priser og øge virksomhedens profit. Når virksomheder vælger at trodse lovgivningen for at indgå i et kartel, skal den mulige øgede indtjening være højere end staffen for at blive opdaget og de tilhørende konsekvenser der vil fremkomme ved dette. Beslutningen om at indgå i dannelsen af et kartel kan opstilles ved følgende standard økonomiske model: 1!!! +!!!!!!!! (Damgaard, Conlon & Godel 2011p. 3)!"#$:! :!"#$%&'%'!"##$!"#$%&'!"#!"#$#%&'!"#$%$#&#! :!"#$%&'%'!"#$%&'!"#!"#$%$&!"#$%$#&#!:!"#$%&#'()h!"!"#!"!"#$%!ø!"!:!"#$%&!"!"!"!:!"##$%&'(#)*'$' Virksomheder der vælger ikke at indgå i et kartel vil have en forventet gevinst der er givet ved WL og som giver virksomheden nyttefunktionen U(WL). Vælger virksomheden modsat at Side 13 af 64

19 indgå i et kartel vil den have nyttefunktionen U(WC), men da det er en kriminel aktivitet skal der tages hensyn til staffens størrelse og sandsynligheden for at blive dømt. Graden af straf er gives ved S og sandsynlighed for at blive dømt, er givet ved P og derved udtrykkes den forventet nyttefunktion ved!" = 1!!! +!!!!!!. Denne økonomiske teori implicerer, at virksomhederne bliver motiveret til at indgå i et kartel når den forventede nytte i forbindelse med det kriminelle kartel er større end nytten ved at stå udenfor kartellet (Damgaard, Conlon & Godel 2011) Profitmaksimering ved karteldannelse Et monopol markedet er kendetegnet ved, at der er mange der efterspørger produktet, men at der kun er én udbyder. Det er som udgangspunkt ikke muligt at substituere produkterne på et monopol marked. Ligeledes er markedet præget af høje adgangsbarrierer, hvilket gør det svært for nye potentielle indtrængere. Monopolisten har mulighed for selv at fastsætte den mængde output der ønskes afsat, og har herved eneret til at bestemme markedsprisen (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). Den forskel der er på indtjeningen på et konkurrencemarked 2 og på et monopolmarked vil som udgangspunkt være et incitament til at danne et kartel (Konkurrencestyrelsen 2004). Karteldeltagerne vil herved agere som monopolister og alle øge deres indtjening, ved at dele den gevinst der fremkommer. Som hovedregel ønsker alle virksomheder altså, at maksimere deres profit ved at danne et kartel og tilsammen har de mulighed for at opnå monopolmagt (Carlton & Perloff, 2005). Nedenstående figur illustrerer hvordan virksomheder sammen kan opnå en større indtjening ved karteldannelse. 2 Markedet hvor pris = grænseomkostninger Side 14 af 64

20 Figur 3.2 Profitmaksimering ved karteldannelse Kilde: (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009, p. 163) Figur 3.2 illustrerer virksomhederne A, B og D, som til sammen udgør industrien. Det antages at alle virksomhederne i industrien er deltagere i kartellet og har hermed kontrol over output og priser. Ligeledes er der høje adgangsbarriere som gør, at der ikke kommer nye indtrængere på markedet. Industrien opfører sig som en monopolist og deler den opnåede monopolgevinst mellem sig. Virksomhedernes individuelle marginalomkostninger MC vises i de tre første diagrammer og summeres horisontalt for industrien. Den fælles profit maksimering opnås der hvor industriens MC = MR. Herfra bestemmes kartellets output QM, som deltagerne skal dele imellem sig, eftersom QM = qa + qb + qd. Kartelprisen PM bestemmes så hvor QM rammer AR. Deltagernes individuelle output- niveau bestemmes, så hver deltager producerer til samme MC. Af figur 3.2 fremgår det for eksempel, at virksomhed A skal producere en større mængde end virksomhed D, for at de producerer til samme MC. På den måde vil kartellets samlede omkostninger blive reduceret mest muligt. Ekstraprofitten ved at være med i kartellet fremgår af de individuelle skraverede arealer (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009) Eliminering af usikkerhed og risiko Et andet incitament til at indgå i et kartel er at eliminere usikkerhed. Der findes to typer af usikkerhed, hvor den første opstår, når kunderne ændrer deres præferencer og efterspørger andre typer produkter. Den anden fremkommer direkte fra konkurrencen med de andre aktører. Virksomheder kan eliminere risikoen i industrien, ved uafhængigt at adskille sig fra deres konkurrenter ved produktdifferentiering, innovation eller vertikal integration og herved opnå Side 15 af 64

21 mere markedsmagt end deres konkurrenter. Oftest er disse strategier omkostningsfulde og udsletter ikke al usikkerheden, da konkurrenterne har incitament til at handle på samme måde. Karteldannelse er oplagt, da dette er en mindre omkostningsfuld metode til risikostyring end at virksomhederne hele tiden skal differentiere sig fra konkurrenterne (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009) Udveksling af information og utilfredsstillende performance Meget af den usikkerhed der er i en industri kan blive reduceret, i det omfang at virksomhederne har kendskab til deres konkurrenter. Denne kendskab får de typisk, når de vælger at indgå i et kartel og derfor anses udveksling af informationer mellem virksomheder som et motiv til karteldannelse. Når virksomhederne har kendskab til både deres konkurrenter og til industrien er de bedre rustet til at træffe beslutninger, passende til den konkurrencemæssige position de står i. Da karteller er ustabile af natur, vil man aldrig kunne vide sig sikker på de andre deltagers hensigter. Eftersom udvekslingen af information reducerer den individuelle virksomheds sårbarhed og styrker industriens sammenhold, vil det sikre en effektiv og konsistent reaktionen når kartellet bliver usikkert. Når virksomhederne har kendskab til hinanden, øges incitamentet til en kooperativ adfærd, hvor ingen ønsker at destabilisere industrien ved konkurrere mod hinanden (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). Generelt er virksomheder meget fokuserede på deres profit og performance. Hvis virksomheder igennem længere perioder har haft utilfredsstillende performance, kan de blive pressede ud i situationer, hvor der udvikles kartelaftaler. Deres utilfredsstillende performance kan fremkomme ved intens konkurrence og hyppige prisnedsættelser i industrien (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). 3.4 Incitamenter til at bryde ud af et kartel En deltager vil altid søge yderligere profitmaksimering, og vil derfor spørge sig selv om det kan betale sig at bryde ud af kartellet. Jf. figur 3.1 fra tidligere vil det for deltager A være fristende at snyde kartellet og få 8 millioner i stedet for de 6 millioner. I dette tilfælde vil den loyale karteldeltager B kun få 2 millioner. Når en deltager vil afvige fra kartelaftalen vil den producere mere output til en lavere pris end hvad det kollektive kartel kan bære. Dette resulterer i, at kartellet opløses, selv uden indgreb fra staten (Perloff, Carlton 2005). Side 16 af 64

22 Nedenstående vil beskrive incitamenterne til at bryde ud af en kartelaftale samt hvornår det er profitabelt at gøre dette De fire faktorer Der findes fire faktorer, der bestemmer hvorvidt den enkelte virksomhed har incitament til at bryde ud af kartellet (Konkurrencestyrelsen 2004): den kortsigtede gevinst ved at snyde kartellet. Jo højere gevinsten er, jo højere er fristen til at bryde aftalen. det langsigtede tab ved konkurrencen. Jo større tabet er ved at konkurrere mod de andre virksomheder, jo mindre incitament. opdagelse af brud. Jo længere tid der går, før de andre deltagere opdager bruddet, jo større motiv til at bryde aftalen. diskonteringsrenten. Jo højere rente, jo større incitament. Der kan drages en parallel fra de første tre ovenstående faktorer til gennemsigtighed på markedet. Større forbrugergennemsigtighed på et marked øger umiddelbart incitamentet til at bryde ud af et kartel, eftersom forbrugeren har kendskab til priserne og virksomheden, når den bryder ud, sætter priserne lavere end kartellet. Forbrugergennemsigtighed øger altså profitforskellene og hermed de lodrette skift i profitten jf. figur 3.3. Omvendt kan forbrugergennemsigtighed også resultere i, at det bliver nemmere at holde sammen på et kartel, da indtjeningen efter et brud på kartellet bliver mindre (Konkurrencestyrelsen 2004). Forbrugerne bliver mere prisfølsomme, hvilket får virksomhederne til at sætte prisen så lavt, at kartellet ikke eksisterer her. Gennemsigtighed er et svært område at generalisere omkring, men som udgangspunkt siges det, at større forbrugergennemsigtighed er godt for konkurrencen, dog skal antallet af virksomheder på markedet jf. Møllgaard & Overgaard (2001) helst være større end fem. Med hensyn til producentgennemsigtighed, mindsker denne gennemsigtighed virksomhedens incitament til at bryde ud, da det bliver lettere at opdage dem der snyder og bryder ud af kartellet. Dette er det vandrette skift jf. figur 3.3. Dette betyder at deltagerne kan straffe den der bryder ud af kartellet, via priskrig, skiftevis afgivelse af tabsgivende bud ved fordeling efter licitationer eller pres på leverandører, hvilket mindsker incitamentet til at bryde aftalen (Konkurrencestyrelsen 2004). Side 17 af 64

23 3.4.2 Gennemsigtighed på markedet Figur 3.3: Gennemsigtighed og afvigelse Profit afv. sam. konk. A B Øget gennemsigtighed Tid Afvigelse Afvigelse opdaget Kartel nedbrud Kilde: (Konkurrencestyrelsen 2004, p ) Ovenstående figur 3.3 viser hvornår det er fordelagtigt at snyde kartellet, nemlig når arealet A (snyd) > B (ikke snyd). Markedet defineres med n antal virksomheder i k perioder. Som loyal deltager i et kartel fås indtjeningen Π!"#. pr. periode. En virksomhed der snyder kartellet for at få en større profit får indtjeningen Π!"#. indtil de andre deltagere opdager det. Der går k perioder før de andre deltagere opdager, at virksomheden har snydt i periode 0. Hvis der konstateres snyd, vender alle tilbage til optimal konkurrence, hvor hver virksomhed får indtjeningen Π!"#!. Derfor gælder det at Π!"#. > Π!"#. > Π!"#!. Det kan hermed betale sig at snyde kartellet, når nutidsværdien af Π!"#. i k perioder > tabet ved at få Π!"#!. fra periode k og fremefter. Med diskonteringsrenten r, kan det betale sig at snyde når: =!,!,,! 1/(1 +!)!! (Π!"#. Π!"#. ) >! =!!!,!!!, 1/(1 +!)! ( Π!"#. Π!"#!. ). En højere rente gør det mere attraktivt at snyde kartellet, da tilbagediskonteringerne af arealerne A og B bliver større (Konkurrencestyrelsen 2004, p ) Fordel ved free riding Af nedenstående figur 3.4 fremgår det naturlige kartelstabilitetsproblem, hvor free- riderne tjener mere end de loyale deltagere. Det antages at der i begge grupper er et stort antal Side 18 af 64

24 mindre virksomheder og at alle virksomheder producerer homogene produkter, og har samme omkostningsfunktioner. Ydermere er der høje adgangsbarrierer. Figur 3.4: Free riding Kilde: (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009, p. 164) I branchen er der N virksomheder, hvoraf K er deltagere i kartellet. Hermed er N- K de virksomheder, som står udenfor kartellet, altså free- riderne. Free- riderne er pristagere, hvilket vil sige, at de øger deres udbud indtil P = MC. Hermed kan virksomhedernes summerede MC fortolkes som deres udbudsfunktion. Residual efterspørgslen DCARTEL er den afledte funktion af DTOTAL, som fremkommer ved at free- ridernes udbudsfunktion trækkes fra DTOTAL. Karteldeltagerne producerer mængden Q1 til prisen P1, da det er her hvor DCARTEL svarer til outputtet Q1. Hver karteldeltager producerer hermed mængden q1 = Q1/K. Da free- riderne er pristagere, producerer de til kartelprisen, men derimod med et større output Q2. Det vil sige, at hver free- rider producerer q2 = Q2/N- K, og hermed giver det øgede output free- riderne en højere profit end de loyale karteldeltagere. De loyale deltagere får et indtjeningsbidrag på AP1BC, hvorimod free- riderne yderligere får den skraverede trekant i første diagram (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). 3.5 Kartelstabilitet Karteller er fra naturens side ustabile, da den enkelte deltager altid vil være fristet til at bryde ud af kartellet og maksimere sin egen profit. Der er flere forhold, som påvirker kartellets stabilitet, heraf markedsstrukturelle forhold, strategiske forhold, ikke- økonomiske faktorer Side 19 af 64

25 samt interne forhold og fælles spilleregler. Ydermere påvirke de kartelfremmende faktorer, beskrevet i afsnit 3.2, også kartelstabiliteten. Følgende afsnit vil beskrive de omtalte forhold Markedsstrukturelle forhold Et kartel med få deltagere og en høj sælgerkoncentration stabiliserer, eftersom et lille antal deltagere gør det hurtigere og mere effektivt at straffe dem, som bryder ud af kartellet. Samtidig er det svært at styre et kartel med mange deltagere, da det vil være relativt nemt at bryde ud af dette, uden først at blive opdaget efter længere tid (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). Ifølge Møllgaard & Overgaard (2001) er et kartel mest stabilt med et deltagerantal på maksimalt fem virksomheder (Konkurrencestyrelsen 2004). Non- kartel deltagere siges også at være en trussel for stabiliteten med deres højere profit, som frister deltagerne til at bryde ud. Producentgennemsigtighed stabiliserer, omvendt destabiliserer forbrugergennemsigtighed. Når der er gennemsigtighed for producenterne, vil der være større risiko for at de finder sammen og laver en effektiv kartelaftale. Forhold som bedre indblik i konkurrenters priser, rabatter og kapacitet giver nemlig grundlag for at etablere en effektiv kartelaftale, om det er stiltiende eller eksplicit. Derimod destabiliserer gennemsigtighed for forbrugerne, eftersom deres viden omkring pris og kvalitet vil resultere i en større prisfølsomhed, hvilket vil få virksomhederne til at konkurrere prisen ned i en situation, hvor kartellet ikke eksisterer. Dette vil ydermere understøtte et af incitamenterne til at bryde ud af karellet; nemlig at gevinsten ved at afvige vil forøges (Konkurrencestyrelsen 2004). Dog skal det bemærkes, at det som før nævnt er svært at generalisere omkring gennemsigtighed. Et stort antal substitutter og konkurrenter udgør en trussel for kartellet og destabiliserer altså, da forbrugeren lettere vil kunne skifte til et andet alternativ. Hermed vil høje adgangsbarrierer alt andet lige stabilisere, da det komplicerer adgangen for nye konkurrenter. Dette hænger også sammen med, at en høj innovationsgrad vil destabiliserer, da deltagere ikke hele tiden vil kunne udvikle, da kartellet jo tilsammen skal udbyde samme mængde til samme priser. Side 20 af 64

26 Høj køberkoncentration destabiliserer kartellet. Købere med stor magt er en trussel for kartellet, da de let vil kunne skifte til alternativer. Snyder (1996) og Dick (1996) har fundet beviser for, at købere med stor magt opfordrer deltagere til at bryde ud af kartellet, eftersom en marked med få store købere oftest er kendetegnet med få, store ordrer, hvilke bliver altafgørende at få. Derimod argumenterer Stigler (1968) for, at jo flere købere der er, jo mindre koncentration, jo større chance er der for, at kartellet bliver opdaget (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). Ustabil afsætning destabiliserer. Afsætningen afhænger af efterspørgslen, og når denne falder, vil deltagere være fristet til at bryde ud af kartellet og hermed underbyde kartellet for at sikre et salg. Graden af at bryde ud af kartellet afhænger dog af den enkelte virksomhed. Ekstra kapacitet øger stabiliteten, så længe kapaciteten er under kontrol i kartellet. På den måde kan reservekapaciteten bruges i de situationer med lille efterspørgsel (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). En høj forskel mellem kartelprisen og den kontrafaktuelle pris 3 fører til ustabilitet, da det fremkalder indtrængning på markedet samtidig med, at den store forskel øger deltagernes incitamenter til at bryde ud af kartellet (Damgaard, Conlon & Godel 2011) Strategiske forhold Deltagernes forskellige mål destabiliserer kartellet, da de før eller siden bryder ud med hver deres kortsigtede mål. Som beskrevet i ovenstående afsnit, vil ekstra kapacitet øge stabiliteten, så længe den er under kontrol i kartellet. Hvis den derimod er hos illoyale deltagere, vil det have modsatte effekt og destabilisere. Her vil de nemlig kunne straffe de store spillere og skrue op for produktionen og hermed bryde ud af kartellet. Et stort antal eksisterende og nye free riders vil destabilisere, da prisen ikke kan opretholdes. Dette har samme konsekvenser, som øget forbrugergennemsigtighed kan have, hvor prisen når et niveau, hvor der ikke kan eksistere et kartel. 3 Den pris der ville være uden kartel. Side 21 af 64

27 Muligheden for internt at straffe illoyale deltagere stabiliserer, eftersom kartellet ikke kan benytte sig af legal straf fra offentlige instanser. Evnen til at pålægge disse sanktioner er vigtige. Straffene kan være en reduktion af efterspørgslen efter den illoyale deltagers produkt eller en stigning dennes omkostninger (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009) Ikke- økonomiske faktorer Det social aspekt ved kartelstabilitet bliver tit set som overfladisk, men er ligeså relevant som de økonomiske forhold, som Yames (1973) siger: In my view the prospensity of an oligopoly to behave monopolistically or competitively is unlikely to depend upon industry characteristics alone. The personalities of the oligopolists, the presence or absence of an esprit de corps or sense of group loyalty or mutual confidence and trust among them may in some cases be as important as industry characteristics (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009, p. 183). Social homogenitet blandt deltagernes direktører eller bestyrelse øger stabiliteten, da tillid, forståelse og sociale spilleregler indenfor murerne gør, at tingene glider lettere igennem. Gruppehomogenitet, forstået på den måde, at der er tale og fælles faglige baggrund, kultur, syn på konkurrence og generelt forståelsen af markedet, stabiliserer. Typisk har folk kendskab til hinanden inden for en branche, måske har nogle samme uddannelse eller lignende. Selv de steder hvor en karteldannelse virker usandsynlig, kan en fælles baggrund være med til at skubbe det i den rigtige retning (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). Det interpersonelle magtforhold blandt direktørerne stabiliserer også kartellet Interne forhold og fælles spilleregler Muligheden for at sætte effektive regler inden for kartellet øger stabiliteten. For eksempel kan en deltager give garanti for, at der ikke sælges billigere til andre kunder end tidligere og generelt bare andre, ellers gives erstatning. Herved bliver det dyrt at sætte prisen ned ved at snyde kartellet. En deltager kan også love at sælge ligeså billigt som andre virksomheder. Det vil sige, at hvis man snyder med prisen, vil de loyale deltagere sælge ligeså billigt. Side 22 af 64

28 Hvis prisen falder til under et bestemt niveau, har alle i kartellet lov til at sætte prisen ned i en vis periode. Jo længere, jo hårdere straf. Altså har deltagerne lov til at konkurrere frit i en periode og sætte prisen ned (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). 3.6 Konsekvenser af karteller Karteller er gjort ulovlige både nationalt og internationalt, da de hæmmer konkurrencen. Som nævnt tidligere er formålet med karteldannelse at maksimere deltagernes profit, hvilket i sidste ende sker på bekostning af købere og slutforbrugere. Deltagerne konkurrerer ikke aktivt, fordi prisen og mængden sættes til et kunstigt niveau, nemlig over konkurrenceniveauet, som skal overholdes. Det generelle prisniveau på markedet presses op, hvilket påvirker samfundet og den enkelte forbruger negativt. Faktisk viser empirisk forskning, at medianen af kartellets overpris er ca %, samtidig er den gennemsnitlige overpris 46-49% af den kontrafaktiske pris (Damgaard, Conlon & Godel 2011). Afsnittet her vil beskrive de konsekvenser, som karteller kan medføre, både pris-, innovation- og velfærdsmæssigt Priseffekter Den økonomiske teori forudsiger, at markedsprisen under fuldkommen konkurrence vil være lig de marginale omkostninger. Under monopol vil markedsprisen derimod sættes over de marginale omkostninger, hvilket kun de mest succesfulde karteller vil være i stand til. Alternativet til karteldannelse behøves dog ikke være fuldkommen konkurrence, men derimod kan den kontrafaktiske pris ligge over fuldkommen konkurrence prisen, dog altid under kartelprisen, jf. figur 3.5. Dette skyldes, at alternativet til karteldannelse er en form for oligopol, hvor få virksomheder har markedsmagt og hermed kan tage priser, der ligger over fuldkommen konkurrence priser. Ydermere formår kartellet ikke altid at nå monopolprisen. Kartellet har altså ikke altid som mål at have monopolprisen, da en stor forskel mellem kartelprisen og den kontrafaktuelle pris vil gøre kartellet ustabilt. Dette vil fremkalde ny indtræden og øge incitamentet til at bryde ud af kartellet (Damgaard, Conlon & Godel 2011). Side 23 af 64