VANDPOSTEN. Ole Wiil takker af som landsformand i Danske Vandværker 1. Ny kontingentstruktur. Landmænd melder sig fra vandværket

Transkript

1 November nr VANDPOSTEN DANSKE VANDVÆRKERS MEDLEMSMAGASIN Vi var med på optagelse til Arvingerne Landmænd melder sig fra vandværket Ny kontingentstruktur Så meget får du for dine penge Ole Wiil takker af som landsformand i Danske Vandværker Danske Vandværker 1

2 Vandposten nr. 206 Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, der alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand. Landmænd melder sig fra vandværket Se, hvad vandværkerne kan gøre ved det Vandposten Er Danske Vandværkers medlemsmagasin. Udkommer fem gange årligt: Januar, marts, juni, september og november. Ansvarshavende redaktør: Allan Weirup. Redaktion: Pernille Weile, Robert Jensen, Stine Bærentzen, Mette Kingod, Henrik Blomhøj, Neel Ploug Olsen, Dorthe G. Rasmussen. Danske Vandværker Solrød Center 20 C 2680 Solrød Strand , info@danskevv.dk Opsigelse af abonnement på Vandposten og/eller medlemskab af Danske Vandværker skal ske skriftligt med min. 3 måneders varsel til årsskiftet. Oplag: eksemplarer. Vandposten er medlem af Danske Medier. Kontrolleret oplag i perioden 1. juli juni NORDISK MILJØMÆRKNING 2016: eksemplarer. Trykt på Multiart Silk 115 g. Trykt med miljøvenlige vegetabilske farver. Layout: Kim Lentz Svendsen. Foto: Forsidefoto: Johnny Wichmann. Tryk: Scanprint. Telefontid: Mandag til torsdag kl oo, fredag kl Abonnementspris for 2016: Kr. 250 (ekskl. moms). Spørgsmål til dit abonnement på Vandposten? Kontakt Helene Bjerre. info@danskevv.dk tlf CVR nr Bank reg. nr Kontonr Indholdet i Vandposten kan frit citeres mod tydelig kildeangivelse. Ole Wiil takker af som landsformand Kom med til reception Danske Vandværker har hjulpet folkene bag seersuccesen Arvingerne med tekniske detaljer Vi var med på optagelse Ny kontingentstruktur: Nogle vandværker skal betale mere i kontingent, andre skal betale mindre TRYKSAG 2 Danske Vandværker

3 Indhold 4 Leder v/ole Wiil 6 Landmænd og frakobling af vandværker 6 Et stigende problem 8 Det kan vandværket gøre 12 Må man forlade det lokale vandværk? 14 Regeringens nye forsyningsstrategi 14 Forsyningsstrategi blafrer i vinden 6 16 Performance benchmarking 16 Mere miljø, sundhed og forsyningssikkerhed til borgerne 18 Politisk interessevaretagelse 18 Set med direktørens briller 22 Formandsskifte i Danske Vandværker 22 Formandsskifte i Danske Vandværker 24 Vandværkernes frontkæmper takker af 26 Blødgøring af vand 26 Vandværk får tilladelse til at fjerne kugler af kalk fra drikkevandet 31 Bliver vi skattepligtige af at sælge den kalk, vi fjerner fra drikkevandet? Persondataforordning 32 Beskyt vandværkets it-styresystem og persondata 35 Kom godt i gang - ny guide til risikovurdering og risikoanalyse hjælper på vej 36 På vandværksbesøg 36 To vandværker i et 38 Vandråd 38 Vand skal på skoleskemaet 40 Vandværksfolk puster nyt liv i vandråd 42 Eksport af vandteknologi 42 Kinesere viser interesse for vandteknologi på danske vandværker 44 Med på optagelse 44 På optagelse med Arvingerne Kontingent 50 Vi ændrer dit kontingent 52 Det får du for dit kontingent 54 Kontante rabatter 56 Nyt fra rådgiverne 56 Vi nedlægger beregningsformlen til at værdiansætte vandværket 58 Messe 58 Stor fremgang på messen i Fredericia 64 Ny hjemmeside 64 Danske Vandværker får ny hjemmeside 65 Velkommen til nye medlemmer 65 Velkommen til nye medlemmer Regionsoversigt 68 Leverandørfortegnelse Danske Vandværker 3

4 Leder Af Ole Wiil, landsformand i Danske Vandværker Frakobling af vandværket er til stor ugunst for forbrugerne Her i Danske Vandværker hører vi flere og flere eksempler på landmænd, der hellere vil forsyne sig med vand fra egne boringer end fra det lokale vandværk. Landmændene vil spare vandregningen væk ved at frakoble sig vandværket. Jeg kan godt forstå, at de økonomisk trængte landmænd vil spare penge, men en frakobling af vandværket er ikke den rigtige måde at gøre det på. En frakobling er ganske enkelt et angreb på den fælles vandforsyning. For det første har vandværket investeret i at lægge vandforsyningsledninger helt ud til den enkelte landmand ud fra tankegangen om fællesskab, fordi alle også landmanden et stykke væk skal have adgang til rent vand. Måske har vandværket ovenikøbet også investeret i vandteknologi, der gør det muligt at pumpe vand i rigelige mængder ud til en storforbruger, som en landmand typisk er. Den investering viser sig at være spild af ressourcer, hvis landmanden pludselig ikke længere vil være en del af den fælles vandforsyning. Tilbage står vandværket med ubenyttede vandforsyningsledninger, som skal graves op. For det andet sender landmanden en dyr regning videre til de andre forbrugere, når han kobler sig fra vandværket, og det er helt og aldeles urimeligt. Ikke alene skal de øvrige forbrugere betale for, at de ubenyttede vandforsyningsledninger graves op, men forbrugerne bliver også færre til at deles om de driftsudgifter, som vandværket har. Resten af forbrugerne står derfor tilbage med dyrere vand. Ræk hånden frem og find en god løsning Jeg kæmper imod, at landmænd skal have lov til at frakoble sig vandværket, fordi en frakobling sker på bekostning af fællesskabet, vandværket og de øvrige forbrugere. Omvendt ønsker jeg også, at landmanden skal opleve, at han får vand til en fornuftig pris og bliver godt behandlet, så han har lyst til at fortsætte med at være en del af den fælles vandforsyning. Som Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, udtaler på en af de næste sider i dette blad, føler han sig sikker på, at de fleste landmænd vil blive i det lokale vandværk, hvis betingelserne ellers er i orden. Derfor opfordrer jeg vandværkerne til at kigge vandpriserne efter i sømmene for at se, om de er rimelige. Hvis landmandens pris for en kubikmeter vand er højere end sommerhusejerens, giver det god mening at række hånden ud til landmanden og finde en god løsning ved at justere prisen og evt. give nogle favorable storkundevilkår. På den måde skal landmanden ikke betale mere for en kubikmeter vand end andre. Opfordrer til at klage Sidst, men ikke mindst, vil jeg gøre opmærksom på, at kommuner ikke bør give tilladelse til, at landmændene kobler sig fra vandværket. Hvis de alligevel gør, er afgørelsen til ugunst for de andre forbrugere på vandværket, og derfor opfordrer Danske Vandværker til, at vandværker klager over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. På de næste sider i dette blad kan du læse, hvordan du klager over kommunens afgørelse. Her kan du også læse meget mere om problemet med landmænd, der ønsker at koble sig fra vandværket. God læselyst. 4 Danske Vandværker

5 Annonce Din partner - FRA MINDRE FORBEDRINGER TIL STORE OPGRADERINGER Eksempler fra nogle af vores forbedringer og renoveringer: Nr. Jernløse Vandværk - ny styretavle m. SRO & MyConnect, nyt vandforsyningsanlæg, etablering af automatisk pejling af boring, dæksel alarm mv. St. Lyngby - renoveret rentvandstank, gravearbejde, installation af vandforsyningsanlæg m. rørarbejde samt udskiftning af skyllepumpe. Vi tilbyder alt fra komponent leverancer til større renoveringer af de mindre vandværker. Så næste gang du har en opgave - så få et tilbud fra os - for det kan der jo ikke ske noget ved, vel? Baunehøj Boosterstation - Nyt anlæg i lille mandehul Danske Vandværker 5

6 Landmænd og frakobling af vandværker Af Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder Et stigende problem Danske Vandværker får flere og flere henvendelser fra vandværker over hele landet, som alle fortæller, at landmænd i deres område ønsker at koble sig fra deres vandværk. En anden version af historien er, at kommunen vil udarbejde en ny Vandforsyningsplan, som fremadrettet vil åbne op for muligheden. Meldingen fra rådgiverne i sekretariatet er klar. Har en kommune truffet en afgørelse, som er til ugunst for de resterende kunder, bør vandværket klage over kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Danske Vandværkers landsformand, Ole Wiil, ser sådan på sagen: Selvom jeg har stor forståelse for, at landbruget er et særdeles trængt erhverv, så er et vandværk et fællesskab, som er ejet af forbrugerne med det formål at levere drikkevand af høj sundhedsmæssig kvalitet til en fornuftig pris, der betyder, at økonomien hviler i sig selv. Når man melder sig ud af fællesskabet, overlader man regningen til de tilbageværende. Det giver ikke bedre vand, men dyrere vand, fastslår han. Forbrugerne skal betale regningen Forlader en stor kunde, som for eksempel et landbrug, vandværket, vil omsætningen falde drastisk. Og vandværkets driftsudgifter vil ikke blive reduceret væsentligt, og flere kilometer vandledning, som det har kostet mange tusinde kroner at få lagt, vil blive overflødig. Det betyder, at ledningerne skal graves op og skiftes ud til ledninger med en mindre dimension. Alle disse ting vil medføre, at forbrugeren lades tilbage med en vandregning, som vil stige betydeligt. En konkret case fra 2014 om Outrup Vandværk i Varde Kommune viser blandt andet, at hvis de tilsluttede landbrug ophørte med at være tilsluttet vandværket, ville vandforbruget blive reduceret fra m 3 til omkring m 3 pr. år. Samtidig forventede man, at det ville være nødvendigt at reducere dimensionerne for mellem kilometer af ledningsnettet, hvilket svarer til en omkostning på mindst kroner per kilometer. Det betød, at regningen på op imod de 10 millioner kroner skulle deles mellem de resterende knap 800 forbrugere, altså en net udgift til hver husholdning på omkring kroner alene til ændring af lednings- 6 Danske Vandværker

7 nettet. For god ordens skyld skal det nævnes, at det rådgivende ingeniørfirma bag casen har sat udgifterne til reduceringen meget lavt. Vandprisen vil stige Danske Vandværkers beregning på et modelvandværk med 100 forbrugere, heraf fire store, viser, at de resterende 96 forbrugere vil opleve en regning på mere end kroner hvert år per husstand. Forudsætningen for beregningen er, at får én stor kunde kommunens velsignelse til at forlade vandværket, vil de øvrige store kunder formodentlig følge efter. I beregningen er ikke medtaget de tidligere omtalte omkostninger til udskiftning af ledningsnettet. Landmanden risikerer at forurene Hos landbruget kan man løfte momsen af og samtidig få refunderet alle afgifter til grundvandsbeskyttelsen. På den måde skal landmanden alene betale den nøgne vandpris, som han kan trække fra i sit regnskab. Til gengæld skal landmanden bekoste en sikker vandboring med en pumpe, der bruger meget strøm og også skal udstyres med filtre, så hans vandinstallation ikke stopper til eller ødelægges af aggressivt grundvand. Han skal også omlægge sin vandinstallation, så der ikke er risiko for sammenblanding af markvand og rent vandværksvand. Baseret på erfaringer ved man, at der ofte er store problemer i forhold til at adskille husinstallationen og landbrugsinstallationen, hvilket betyder endnu en risiko for forurening af det offentlige ledningsnet. Risiko for forurening og forsyningssikkerhed Der er risiko for, at forbrugeren får sig en ubehagelig overraskelse, da det ellers normalt så rene drikkevand kan ende op med at blive gammelt og være fyldt med bakterier, fordi vandet i de store rør ikke længere udskiftes dagligt. Vandet risikerer tværtimod at være flere dage gammelt, før det når ud til forbrugernes vandhaner. På landbruget, som har etableret egen boring, løber man en stor risiko ved at koble sig fra en sikker vandforsyning. For skulle noget gå galt, har landmanden ikke adgang til en alternativ vandforsyning til sine dyr, hvis eksempelvis hans installation går i stykker. Danske Vandværker 7

8 Landmænd og frakobling af vandværker Af Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder Det kan vandværket gøre Danske Vandværker har henvendt sig til miljø- og fødevareministeren om sagen. Og ministeren har i sit svar tilkendegivet, at han har tillid til, at reglerne administreres tilfredsstillende af kommunerne med en balanceret vægtning af alle hensyn. Og at For så vidt angår landmænds ansøgning om vandindvindingstilladelse til eget brug er det tilsvarende kommunerne, der ud fra et helhedssyn skal vurdere, om der er grundlag for at meddele en sådan. Danske Vandværker opfatter miljøog fødevareministerens svar som en tilkendegivelse af, at kommunerne i deres samlede vurdering også bør tage hensyn til vandværkernes økonomiske situation og til forsyning med drikkevand af tilfredsstillende kvalitet til alle forbrugere. Netop derfor bør konsekvenserne af at lade for eksempel landmænd etablere egen boring analyseres og beskrives, så lokal politikerne kan træffe beslutning på et gennemsigtigt og forsvarligt grundlag, der tager højde for konsekvenserne for vandværkets resterende forbrugere. Hold øje med Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden, som ligger offentligt tilgængelig på kommunens hjemmeside. Man skal holde øje med punkter, som enten handler om helt konkrete afgørelser eller om, at kommunen vil udarbejde ny Vandforsyningsplan. Får man ad den vej eller på anden vis for eksempel via netværk kendskab til, at kommunen vil - eller overvejer at - tillade etablering af egen boring, bør vandværket benytte vandrådet som løftestang over for lokalpolitikerne for at få diskuteret emnet. Når emnet skal diskuteres i Teknik- og Miljøudvalget, kan man anmode om foretræde for udvalget. Sædvanligvis er møderne lukkede, men man kan anmode om foretræde for udvalget og få 10 til 15 minutter til at forelægge sin sag. Det er en god ide at have et skriftligt oplæg med til omdeling, så medlemmerne bedre kan huske de gode argumenter bagefter. Det er meget vigtigt, at man har et tydeligt og klart budskab til politikerne. Det er lige så vigtigt, at disse bliver bakket op af faglige og saglige argumenter. Nogle af de ting, der bør gøres tydeligt er: Hvad er problemet? Hvorfor er det et problem? Og hvad er de økonomiske konsekvenser for de resterende forbrugere, hvis landmanden eller en anden større forbruger får lov til at melde sig fra vandværket? Tag del i mediedebatten. Det er en god ide at skrive læserbreve til de lokale medier eller tage kontakt til journalisterne. Det skrevne ord har i højere grad, end mange tror, politikernes bevågenhed, og det er måske endda nemmere at få sat et emne på dagsordenen i et valgår. Der er som bekendt kommunalvalg i Sker der noget særlig på vandværket, så invitér lokalpolitikerne med. Ved særlige anledninger som for eksempel jubilæer etc. kan det overvejes at lade udvalgsformanden holde en tale, på den måde får formanden kendskab til vandværket. En anden god ide er at sende en nytårshilsen om året på godt og ondt set med vandværksbriller. Ikke et klageskrift, men en kort fortælling om alle de positive ting, der er sket på vandværket til glæde for kommunens borgere, men også om de udfordringer man er stødt på i årets løb. Sagen kort Danske Vandværker får løbende henvendelser fra vandværker om erhvervsvirksomheder, typisk landbrug, der ikke længere ønsker at være tilsluttet det lokale vandværk. I områder med spredt bebyggelse er der generelt et beskedent vandforbrug, og ofte bruges langt den største del af vandet til forsyning af landbrug med dyrehold. Når kommunen giver tilladelse til indvinding, vil det have en stor betydning for de tilbageværende forbrugere. De vil blive ramt direkte på pengepungen, da prisen pr. m3 vand vil stige, men måske endnu værre risikerer de at blive ramt på kvaliteten af deres drikkevand. Landets vandforsyninger undgår generelt forureningssager i forbindelse med tilbageløb fra vandværkets kunder, men ved etablering af dobbelt vandforsyning vil der ved ufuldstændig afbrydelse mellem hus og landbrug være risiko for, at det tryksatte landbrugssystem vil komme til at levere vand tilsat medicin eller andre hjælpestoffer ud på det offentlige net. Samtidig er det meget vigtigt, at der er en løbende udskiftning af drikkevandet i ledningen, så vandværket leverer en god vandkvalitet til forbrugerne. 8 Danske Vandværker

9 Annonce ET KIG IND I FREMTIDEN FOR FORSYNINGSBRANCHEN? Brugergrænseflader til SCADA/HMI er i en rivende udvikling i disse år. Der er blandt andet udgivet en ny standard, ISA 101, ligesom der også er udkommet flere teoretiske materialer om emnet. Vi er selvfølgelig på forkant med udviklingen, og har på basis af teorierne og de aktuelle behov i forsyningsbranchen udviklet vores egen High Performance HMI (HP HMI) løsning. INVITATION! Kom og se vores HP HMIløsning til demo-dag ved VERDO onsdag d. 16. november kl (tilmelding påkrævet - kontakt Henrik P. Toft) Kontakt os for tilmelding: Henrik P. Toft - Tlf hpt@frontmatec.com Danske Vandværker 9

10 Kort om Natur- og Miljøklagenævnet Nævnet er den centrale klageinstans på hele natur-, plan- og miljøområdet. Nævnet skal tage hensyn til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed og træffe korrekte afgørelser på en hurtig og effektiv måde. Det skal medvirke til, at borgere og virksomheder kan få afklaret deres situation m.h.t. f.eks. anvendelsen af naturarealer, jordforurening, industrisager og godkendelse af husdyrbrug så hurtigt som muligt. I 2017 bliver nævnet en del af Klagernes Hus i Viborg. Læs mere på Sådan klages over kommunes afgørelse Bliver vandværket bekendt med, at kommunen træffer afgørelser, som betyder, at store erhvervsvirksomheder som for eksempel landbrug kobler sig fra det lokale vandværk, er opfordringen fra Danske Vandværker ganske klar. Er afgørelsen til ugunst for vandværkets øvrige forbrugere, bør vandværket klage til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens afgørelse, inden klagefristen udløber. Rådgiverne i sekretariatet hjælper gerne med at formulere selve klagen, men vandværket må selv stå for indberetningen, da den skal foretages på nettet med brug af NemID. På grund af udflytningen af de statslige arbejdspladser, som blandt andet betyder, at tre klageinstanser samles i et slags klagernes hus i Viborg, må man regne med en noget længere sagsbehandling i klagenævnet. Der har allerede været stillet en del 20 spørgsmål i Folketinget om den forlængede svartid. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har svaret, at han er opmærksom på, at det er af afgørende betydning for borgerne, at sagsbehandlingstiderne er så korte som muligt. Han mener dog samtidig, at det kan være svært helt at undgå, at udflytningen på kort sigt vil kunne medføre lidt længere sagsbehandlingstid. Vandposten har selvfølgelig forsøgt at få ministeren til at uddybe ordene på kort sigt og lidt længere sagsbehandlingstid, men det har ministeren desværre ikke ønsket. 10 Danske Vandværker

11 Annonce VANDBÆRENDE INNOVATION Du sidder med ansvaret for verdens mest værdifulde ressource - den daglige vandforsyning. Lad os hjælpe! Fra vandmålere til fjernafl æsning, datahåndtering og analyse software - vi gør det nemmere for dig at agere fornuftigt. Med bedre indsigt og den nyeste innovation kan din vandforsyning blive ressourcestærk som aldrig før. Flonidan - eksklusivforhandler af Itron vandmålere med fjernafl æsning i Danmark. FLONIDAN Danske Vandværker 11

12 Landmænd og frakobling af vandværker Af Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder Må man forlade det lokale vandværk? I organisationerne Landbrug & Fødevarer og Danske Vandværker ser man ikke overraskende forskelligt på sagen: Vi har stillet tre enslydende spørgsmål til henholdsvis Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, og landsformand i Danske vandværker, Ole Wiil. For Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer: 1. Hvorfor mener du, det er i orden, at store erhvervskunder som for eksempel landbrug må koble sig fra det lokale vandværk og etablere egen boring. Det bliver jo dyrere for de resterende kunder? Man kan reelt ikke sammenligne private kunder med erhvervskunder på grund af den store forskel i forbruget. Vi har mange landmænd, der bruger for mere end kroner vand om året. Det er et ret stort beløb, og vi mener, at kommunerne er nødt til at anerkende, at det kan have meget afgørende betydning for en lille virksomhed at kunne minimere udgifterne til vand. Hvis det synes som en god idé at bruge et stort beløb på at etablere egen boring, så er det nok en indikation af, at prisen hos vandværket er for høj. En rapport fra McKinsey har jo også påvist et rationaliseringspotentiale på 7 mia. kr. inden for forsyningssektoren. Det er nok et udtryk for, at mange forsyningsselskaber ikke reelt konkurrenceudsættes. 2. Danske Vandværker har spurgt danskerne, hvad de mener om sagen. 3 ud af 4 er imod, at erhvervsvirksomheder, herunder landbrug, må koble sig fra vandværket. Hvordan tror du, det påvirker danskernes generelle syn på landbruget, hvis landmændene reelt kobler sig fra? Jeg tror ikke, det har den store betydning for vores omdømme. Når man får baggrunden at vide for, at nogle landmænd vil bruge vand fra egne boringer, så tror jeg, at der vil være stor forståelse for, at situationen ikke kan sammenlignes med en almindelig husholdning. 3. Kan vandværkerne gøre noget for at forhindre, at landmænd frakobler sig? Jeg er sikker på, at de fleste landmænd gerne vil blive i det lokale vandværk, hvis betingelserne ellers er i orden. Så det handler i høj grad om at lave nogle forbrugs- og betalingsmodeller, hvor der er fornuftig økonomi i at blive i vandværket i stedet for at etablere egen boring. 12 Danske Vandværker

13 Imod Ole Wiil, landsformand i Danske Vandværker: 1. Hvorfor mener du ikke, at det er i orden, at store erhvervskunder, som for eksempel landbrug, må koble sig fra det lokale vandværk og etablere egen boring. Det bliver jo dyrere for de resterende kunder? Kommunerne bør ikke give tilladelse. Det er et angreb lige i hjertet på den fælles vandforsyning. Det har kostet vandværkerne, og dermed forbrugerne, mange penge at lægge ledninger ud til landejendommene i de tyndt befolkede egne. Men det er blevet gjort ud fra en tankegang om fællesskab, for alle skal selvfølgelig have adgang til rent vand her i landet. Derfor er det også helt logisk, at man ikke bare kan melde sig fra vandværket og så lade de resterende betale regningen. At blande McKinseys fejlbehæftede rapport ind i det her er noget pjat. 2. Danske Vandværker har spurgt danskerne, hvad de mener om sagen. 3 ud af 4 er imod, at erhvervsvirksomheder, herunder landbrug, må koble sig fra vandværket. Hvordan tror du, det påvirker danskernes generelle syn på landbruget, hvis landmændene reelt kobler sig fra? Det korte af det lange er, at jeg ikke tror, at det kan undgås, at landbrugets image tager skade, hvis landmændene melder sig fra vandværket og sender regningen til naboen. 3. Kan vandværkerne gøre noget for at forhindre, at landmænd frakobler sig? Jeg mener, at det er vigtigt, at vandværket udviser smidighed og sund fornuft over for større kunder, herunder landmænd. Mange steder får de større kunder allerede rabat og favorable vilkår, og de får også refunderet deres del af udgiften til både ledningsført vand og grundvandsdelen. Danske Vandværker 13

14 Regeringens nye forsyningsstrategi Af Dorthe G. Rasmussen Forsyningsstrategi blafrer i vinden I forrige nummer af Vandposten satte vi fuld spot på regeringens nye, samlede forsyningsstrategi, der er et af elementerne i 2025 planen. Strategien er stødt på en del modstand hos både politikere og brancheorganisationer. Her bringer vi en opdatering på sagen. Et af kardinalpunkterne i regeringens nye forsyningsstrategi er afskaffelse af hvile-i-sig-selv-princippet, som er forbrugernes beskyttelse mod ublu vandpriser. Og samtidig med at regeringen vil ophæve hvile-i-sigselv, ønsker den at skabe rammerne for, at vandselskaber vil kunne sælges til private investorer. Kraftig modstand Siden regeringen, hårdt presset, offentliggjorde sin strategi har embedsmændene i diverse ministerier og styrelser haft rigtig travlt, det har både vi i interesseorganisationerne og de folkevalgte på Christiansborg sørget for. Der er blevet stillet en stor håndfuld spørgsmål til ministeren om sagen, der har været holdt et samråd, ligesom vi har haft foretræde for ministeren i sagen, fortæller Allan Weirup, direktør i Danske Vandværker. Intet flertal på nuværende tidspunkt Indtil videre ser det ikke ud til, at regeringen kan samle flertal om sit udspil, og der spekuleres i, hvornår der kommer noget reelt på bordet. Anonyme kilder fra embedsmandsværket er i pressen citeret for at sige, at regeringens strategi først kan være klar til lovbehandling i foråret Men antager vi, at regeringen kan samle et flertal, er et forsigtigt estimat fra samme anonyme embedsfolk, at der kan være en stribe af lovforslag klar til forhandling ét år tidligere, altså i foråret Vi er i et vakuum lige nu, men det afholder os selvfølgelig ikke fra at holde gryden i kog, og vi holder os i høj grad opdateret på sagen. Vi ved, at regeringen efter branchens meget hårde kritik har afsat 15 millioner kroner over tre år til yderligere analyser på vandområdet. Vi har naturligvis allerede fortalt både embedsmænd og minister, at vi meget gerne indgår i det arbejde, understreger Allan Weirup. Han varmer sig ved ministerens udmeldinger om, at det tilsyneladende ikke længere er et ufravigeligt krav, at potentialerne i McKinseys rapport skal indfries helt og fuldt, men snarere er ment som et oplæg til debat med brancheforeningerne. 14 Danske Vandværker

15 Annonce EKSPERTER INDEN FOR VANDFORSYNING ER DIT VANDVÆRK INTELLIGENT? PERSONUAFHÆNGIG OG EFFEKTIV DRIFT ENERGIRIGTIG PUMPESTYRING SIKKER FORSYNING OPTIMAL LEDNINGSDRIFT OG -ANLÆG ÉN LEVERANDØR TIL DET HELE Energioptimering Lækagesporing SRO Ledningsarbejde Automatisering Termografering Verdo gør dit vandværk intelligent og mere effektivt. Ved hjælp af gennemprøvede løsninger på egne vandværker, sørger vi for, at dit vandværk er personuafhængigt døgnet rundt. Forbrugerne får derfor en stabil og fremtidssikret vandforsyning. Tel.: Danske Vandværker 15

16 Performance benchmarking Af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Mere miljø, sundhed og forsyningssikkerhed til borgerne Vandselskaber skal være økonomisk effektive, men på bundlinjen tæller også miljø, sundhed og forsyningssikkerhed. I Danmark skal borgere og virksomheder have mest muligt for de penge, de betaler for vand og bortledning af spildevand. Derfor har forligskredsen bag vandsektorforliget vedtaget en række økonomiske effektiviseringskrav, så mindre effektive forsyninger tager ved lære af de mest effektive forsyninger. Men forsyningerne skal ikke kun måles på, hvor effektive de er økonomisk set, der skal også større fokus på deres effektivitet i forhold til at levere på andre forhold som for eksempel sundhed, miljø, forsyningssikkerhed, klima og energibesparelser. Derfor har Regeringen blandt andet sat gang i udviklingen af et såkaldt performance benchmarking system. Udviklet i fællesskab Miljø- og Fødevareministeriet har sammen med DANVA, Danske Vandværker og KL udviklet benchmarkingsystemet, hvor formålet blandt andet er at gøre dialogen mellem vandselskaber og kommuner endnu bedre. Benchmarkingen kan eksempelvis besvare spørgsmål som: Er antallet af kontroller af drikkevandet tilstrækkelige? I hvor lang tid var borgerne uden vand? Og hvor mange gange har der været blokeringer i kloakkerne? Svarene skal gøre det lettere for selskaberne at diskutere, hvordan tingene kan gøres endnu bedre og på kritiske områder sikre, at uheld ikke sker igen. Få administrative byrder For mig er det vigtigt, at det nye performance benchmarking system medfører så få administrative byrder som overhovedet muligt. Benchmarkingsystemet er derfor bygget på data, som selskaberne ofte allerede har som for eksempel antallet af kontroller af drikkevandet, antal brud på eller stop i ledningsnettet. Samlet set betyder det, at vandselskaber blot skal forvente at bruge en halv arbejdsdag om året på indberetning, mens spildevandsselskaber skal bruge cirka én dag. Resultatet er, at borgerne får bedre miljø og forsyningssikkerhed for pengene 365 dage om året. Benchmarking fremmer teknologiudvikling Erfaringer fra udlandet viser, at benchmarking af selskaber fremmer anvendelse af de mest effektive løsninger på markedet. Dykker man ned i tallene, kan man lære hvilke systemer, der eksempelvis giver mest rensning for pengene, og hvilke teknologier, der er mest energieffektive. Danske teknologiproducenter kan anvende disse tal, når de sælger deres produkter i udlandet. For benchmarkingen vil vise, at danske vandforsyninger har et lavt vandtab, få driftsstop, renser fremragende, er energieffektive, og nogle af dem er endda energiproducerende. For mig er det sød musik for ørerne, at der nu kommer ny dokumentation for, hvor godt danske forsyninger klarer sig, når det gælder miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed. Og jeg er sikker på, at forsyningerne vil bakke op om den nye benchmarking, og at I sammen med kommunerne vil bruge resultaterne til at udvikle endnu mere effektive løsninger i fremtiden. Danske forsyninger er blandt verdens bedste. Og den position kan vi fastholde, hvis vi hele tiden arbejder på at blive bedre. Der kan performance benchmarking blive et godt arbejdsredskab for alle. 16 Danske Vandværker

17 Performance benchmarking er vedtaget som en del af den nye vandsektorlov fra 1. marts Alle vandselskaber med en debiteret vandmængde på over m 3 skal indberette til performance benchmarkingen. Den første obligatoriske performance benchmarking gennemføres i 2018 baseret på tal fra I 2017 gennemføres en frivillig benchmarking baseret på tal fra Foto: Kim Vadskær Esben Lunde Larsen blev udnævnt til miljø- og fødevareminister 29. februar Danske Vandværker 17

18 Politisk interessevaretagelse Af Allan Weirup, direktør Set med direktørens briller Politisk interessevaretagelse Vandsektoren er under store påvirkninger udefra, og myndighederne stiller i disse år flere og flere krav til landets vandværker. Derfor holder vi skarpt øje med en række politiske sager og gør alt, hvad vi kan for at tale vandværkernes sag. Læs her et kort overblik over nogle af de vigtigste politiske sager, som vi for tiden har fokus på. 1. Ny forsyningsstrategi: Vi bidrager til en fortsat effektiv sektor Regeringen har med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i spidsen fremlagt den første samlede forsyningsstrategi for Danmark. Som udgangspunkt hilser vi ideen om en samlet strategi velkommen, men strategien, der bygger på anbefalinger i den omdiskuterede McKinsey-rapport, har også en række udfordringer. Eksempelvis lægges der op til, at hvile-i-sig-selv-princippet bliver afskaffet, så forsyningerne kan tjene penge. Sammen med en række andre tiltag i strategien kan dette føre til, at den danske vandforsyning bliver investeringsobjekt for bl.a. kapitalfonde. Ligeledes er der god grund til at frygte øget bureaukrati, og urealistiske krav til forsyningerne, og i sidste ende højere priser, lavere service og risiko for forsyningssikkerheden for forbrugerne. Derfor har vi i Danske Vandværker haft travlt med at sikre vandværkernes interesser i denne sag. Dette er sket gennem en omfattende presseindsats, talrige mø 18 Danske Vandværker

19 Foto: Patrick Kirkby der med politikere, embedsfolk og ministeren, deltagelse i konferencer og meget andet. Vi glæder os over, at ministeren virker lydhør og har inviteret til samarbejde om strategiens videre forløb. Vi vil også fortsat kaste betydelige kræfter i at sikre, at den nye forsyningsstrategi sikrer realistiske krav, begrænset bureaukrati, samt indsatser, der virker til gavn for vandværkerne og forbrugerne på både den korte og lange bane. Og både i forhold til pris, forsyningssikkerhed og miljø. 2. Landmænd vil frakoble sig vandværket Vi ser eksempler på landmænd, der ikke længere vil være en del af den fælles vandforsyning. Når de frakobler sig vandværket, stiger vandprisen for de øvrige forbrugerne, fordi der nu er færre om at betale driftsomkostningerne. Samtidig skal vandværket og forbrugerne betale for, at de ubenyttede forsyningsledninger ud til landmanden bliver fjernet, da ledningerne ellers er en kilde til forurening. Læs meget mere om det politiske arbejde inden for dette område her i Vandposten på side 4 til Ny persondataforordning: Vigtigt at komme i gang med det samme EU s nye persondataforordning træder i kraft i maj 2018, og hensigten med forordningen er kort fortalt at øge datasikkerheden for den enkelte borger og ensarte reglerne i EU. Det betyder, at vandværker skal leve op til nogle skrappe krav med hensyn til håndtering af persondata på ansatte og forbrugere. Det er vigtigt at leve op til disse krav for at undgå dyre bøder, der kan løbe op i 2-4% af den samlede omsætning.» Danske Vandværker 19

20 Politisk interessevaretagelse Af Allan Weirup, direktør For at beskytte de forskellige persondata skal vandværket blandt andet i gang med at beskytte it-systemerne mod it-kriminelle. Min allerbedste opfordring er, at dit vandværk med det samme går i gang med at beskrive hvilke persondata, I har liggende, og hvem der har adgang til dem. I sekretariatet hjælper vi jer med at komme i gang ved at skrive vejledende artikler her i Vandposten, udarbejde skabeloner, stå til rådighed over mailen m.m. Samtidig følger vi med i de danske myndigheders arbejde med databeskyttelsesforordningen. Justitsministeriet vurderer, at der i oktober 2017 bliver fremsat de nødvendige lovforslag i Folketinget, og det er noget, som vi til den tid vil følge med i med stor interesse. 4. Ny lov om digital registrering af ledninger: Tidsplan skal være rimelig Her i Danmark har vi cirka km nedgravet infrastruktur i form af rør, kabler og ledninger, der forsyninger danskerne med el, gas, fjernvarme, vand, teleydelser og som aftager spildevand. Denne infrastruktur skal i fremtiden registreres i et digitalt ledningsregister. Med det nye digitale register kan en entreprenør hurtigt få et overblik over vandforsyningsledninger og anden infrastruktur, der ligger under jorden, og det betyder, at vi kan undgå mange af de graveskader, der årligt koster samfundet dyrt. Ledningsregistreringen skal fungere allerede fra 2019, men i Danske Vandværker vurderer vi, at denne tidsplan er en udfordring for mange især mindre vandværker, fordi det er omkostningsfuldt og tidskrævende at foretage en digital registrering af ledningerne. Derfor har vi gjort opmærksom på, at implementeringen af ledningsregistret skal ske efter en rimelig tidsplan. Den korte tidsfrist kan måske også betyde, at der opstår flaskehalsproblemer, når alle ledningsejere på kort tid skal have ledningerne registreret af et begrænset antal leverandører. I Danske Vandværker forventer vi at deltage i en følgegruppe, når den bliver nedsat i slutningen af Ret op på skattefejl Familier og virksomheder betaler langt mere for vandet end nødvendigt, fordi SKAT opkræver mere fra vandselskaber end tiltænkt i vandsektorloven. SKAT skraber årligt hele 25 millioner kroner sammen fra vandselskaberne ved at opkræve penge for alt det, som vandværket er værd. Vandselskaberne kan kun sende regningen videre til forbrugerne, og det betyder, at den enkelte familie betaler kroner ekstra for vandet om året. Skatteministeriets beregning af, hvad vandselskaberne skal betale i skat, er ikke i overensstemmelse med politiske aftaler op til vandsektorlov I. Skatteministeriet skulle ellers have forelagt forligskredsen bag vandsektorloven en analyse af problemet i 4. kvartal af 2015, men det er endnu ikke sket. Beskatningen er ikke alene i strid med politiske aftaler, den begunstiger også nogle vandselskaber frem for andre, fordi skattekravet afhænger af vandsektorselskabets placering i landet, og om selskabet er dannet før eller efter Det er principielt forkert at beskatte vand på denne måde, og sammen med DANVA stævner vi staten. Samtidig opfordrer jeg politikerne til at løse problemet. 6. Nye regnskabsregler: Vores bekymring er hørt Når et vandværk aflægger regnskab efter årsregnskabsloven, kan vandværket være begrænset i sine muligheder for at spare op til fremtidige investeringer. Ifølge den nuværende vejledning om fastsættelse af takster bliver vandværkerne tvunget til at køre med underskud for at få tilbagebetalt den overdækning, som forbrugerne har betalt til vandværkerne. Det kan give fatale økonomiske konsekvenser for vandværket. I Danske Vandværker har vi naturligvis fortalt Energistyrelsen og KL om konsekvenserne af reglerne, og jeg er glad for, at vores bekymring er blevet hørt. I Energistyrelsens nye kommende vejledning til fastsættelse af takster ændres reglerne, så vandværker hverken tvinges til at køre med underskud eller forbydes at spare op til investeringer. 20 Danske Vandværker

21 Annonce Xergi A/S forsyner de danske vandværker med sikkerhed.. Siden 2001 Løsningsorienteret Automationspartner Xergi A/S er en aktiv og fleksibel samarbejdspartner for både store og små vandforsyninger. Vi har egen softwareudvikling og tilbyder vandværkerne optimal sikkerhed for service, kvalitet og udvikling af effektive løsninger på vandforsyningsområdet. Engageret rådgivning samt effektive løsninger Teknisk rådgivning Tilstandsvurderinger Individuelle løsninger Optimering af vandforsyning Service support aftale 24 timers vagttelefon Reservedelslevering Driftssikkerhed Energieffektive pumpeløsninger. Vandværksautomation Xergi A/S har siden 2001 markedsført og udviklet Danfoss AQA produktprogram for automatik til vandværker. AQA-systemet er baseret på behov og krav om optimal driftssikkerhed. Kundetilpasset løsninger Xergi A/S leverer kundetilpasset automatikløsninger til brug inden for hele vandværksprocessen lige fra kildepladsen til forbrugeren. Vi leverer alt fra små selvstændige styringer til mindre vandværker op til store sammenkørte SRO anlæg, hvor flere vandværker styres og overvåges fra et fælles system. Service support Hos Xergi tilbyder vi service på alle vores produkter og leverede løsninger i hele anlæggets levetid. Vi opbygger vores løsninger med standard komponenter, så der altid kan leveres reservedele, hvis en komponent fejler. Til vandværker har vi lavet en standard service support aftale, som tilpasses den enkelte kunde. Komplette vandværksstyringer AQA2000P - Automatik til ud pumpning AQA Automatik til råvandsstyring AQA Integreret løsninger til mindre vandværker AQA SRO anlæg til styring, registrering og overvågning Automatik til sektionsbrønde Automatik til trykforøgere Xergi A/S Hermesvej Støvring Tlf.: Døgnvagt: mail@xergi.com Danske Vandværker 21

22 Formandsskifte i Danske Vandværker Af Mette Kingod, kommunikationsmedarbejder Formandsskifte i Danske Vandværker Ole Wiil har efter otte år som landsformand for Danske Vandværker valgt at lade stafetten gå videre. I foranderlige tider har Ole Wiil stået som en stålfast kaptajn på det gode skib Danske Vandværker og har styret det gennem både bølgegang og smult vande. De seneste år har vandværkerne mærket stigende mængder af nye krav til driften af vandværket - ikke mindst i forhold til vandsektorloven og med den politikernes ønske om en mere effektiv vandsektor. Prislofter, benchmarking, kvalitetssikring og årsregnskabsregler er blot nogle af de mange nye ord, som branchen har lært at kende og agere efter. Sideløbende er der i Danske Vandværker udviklet en række nye tilbud i form af kurser, information og rådgivning, så medlemmerne kan få den hjælp og vejledning de med rimelighed kan forvente fra en organisation, der knokler for dem. Ole Wiil medgiver gerne, at han ikke altid har været lige begejstret for de politiske reguleringer af vandbranchen, som er kommet fra Christiansborg. Det være sig, når den decentrale vandforsyning har stået for skud, og hvile-i-sig-selv princippet er i fare. Der er helt sikkert mange vandværksfolk - og ikke at forglemme politikere - der har hørt formandens rungende brandtaler i vandsektorens favør. Politikere fra både den ene og anden fløj i det politiske landskab har fået ren besked i notater og over tusindvis af kopper kaffe, når de ville træde den danske drikkevandsforsyning under fode. Og heldigvis har politikerne i rigtig mange tilfælde lyttet. Jeg er stolt over, at jeg har været med til at sætte mange vigtige sager på den politiske dagsorden. Og ikke mindst er jeg glad for, at det har nyttet. Gentagne gange er det lykkedes os at få politikerne i tale, og vi har oplevet at blive taget med i maskinrummet. Det har resulteret i, at det, der til en start så rigtig slemt ud, er blevet vendt til spiselige tiltag. For vi ønsker jo ikke at sætte udviklingen i stå - vi ønsker egentlig bare, at forandringerne skaber størst mulig værdi for både vandværkerne og deres forbrugere, siger Ole Wiil. Nu synes Ole Wiil, det er på tide at give stafetten videre og lægger samtidig op til, at der bliver sat fokus på et generationsskifte i Danske Vandværkers politiske ledelse. Jeg er meget stolt over det Danske Vandværker, vi har i dag, og er tryg ved at aflevere en brancheforening i yderst fin form, siger Ole Wiil, der til næste år runder de 70 år. Når jeg kigger tilbage på otte år i formandsstolen, er jeg især glad for at have bidraget til at udvikle foreningen til en moderne og stærk brancheorganisation. Min afskedssalut er i bund og grund: Fortsæt den gode kurs, siger Ole Wiil. Som Ole Wiils afløser forventes Per Roth fra Region Nord valgt på et konstituerende bestyrelsesmøde i december. Invitation til åben reception Kom med til reception for Ole Wiil, der takker af som landsformand i Danske Vandværker I den anledning byder vi på lidt vådt og tørt til ganen og siger tak for den flotte indsats som landsformand i 8 år. Receptionen finder sted onsdag 14. december 2016 kl på Fjeldsted Skov Kro, Store Landevej 92, 5592 Ejby. 22 Danske Vandværker

23 1998 Valgt som formand for Oksbøl Vandværk 2002 Valgt som bestyrelsesmedlem og kursusleder i Region Syd 2003 Valgt som næstformand i Region Syd 2005 Valgt som formand for Region Syd 2008 Valgt som landsformand Danske Vandværker 23

24 Formandsskifte i Danske Vandværker Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder Vandværkernes frontkæmper takker af Tiden som landsformand har været spændende for Ole Wiil og han kan kun opfordre andre til at stille op til valg i bestyrelserne. Tilbage i 1998 sad Ole Wiil i byrådet i Blåvandshuk Kommune og havde sideløbende en karriere i militæret som major. Dengang vidste Ole Wiil bestemt ikke meget om vandværker og drikkevand, men det ændrede sig, da han blev opfordret til at stille op som formand for Oksbøl Vandværk, fordi den tidligere formand valgte at takke af. Jeg tænkte, at det lød spændende, siger Ole Wiil, som blev valgt ind som formand på vandværket med det samme, og som hurtigt lærte mange ting om vandværksdrift. Ja, man kan vel næsten fristes til at sige, at han lærte om vandværker på den hårde måde. Først fandt han ud af, hvad det vil sige at blive ramt af pesticidforurening. Tingene tog fart. Allerede et par måneder efter, at jeg blev valgt ind, stod det klart for os, at alle vores boringer på nær én var blevet forurenet med BAM. Vi blev derfor nødt til at lukke de forurenede boringer og fik travlt med at etablere nogle nye, siger han. Han lærte også hurtigt en anden ting om vandværker. Nemlig hvad det vil sige, når de mennesker, der lægger en ny råvandsledning ved et uheld kommer til at bore hul på en rentvandsledning. Det betyder, at der suges utrolig meget sand ind i rentvandsledningen. Men også denne udfordring tog den nyvalgte formand oppefra og ned. Der var meget arbejde i det, men også det blev klaret, siger Ole Wiil. Opfordrer til at stille op til valg i regionsbestyrelserne Den nyvalgte formand på overarbejde fik altså en hård start, men det var ikke noget, der skræmte. Tværtimod. Ole Wiil begyndte at brænde for vand og det politiske arbejde inden for vandværksdrift. Jeg ville gerne engagere mig lidt mere end bare i vandværksdriften, og derfor fik jeg lyst til at blive en del af foreningen, siger han. Først blev Ole Wiil kursusleder og menigt bestyrelsesmedlem i Region Syd, og derefter blev han næstformand og formand i regionen. For 8 år siden blev han landsformand i Danske Vandværker. Det har været en travl tid, og hvis man tror, at en landsformand er en kransekagefigur, så tager man fejl. Det er hårdt arbejde, siger Ole Wiil, der blandt andet har været med til at oprette vandrådene i kommunerne. Men det har også været spændende at være landsformand. Det er utrolig givende, fordi jeg har fået lov til at engagere mig i det, som interesserer mig. Samtidig betyder en bestyrelsespost i Danske Vandværker, at man møder så mange ildsjæle og i det hele taget interessante mennesker her i branchen. Så jeg kan kun opfordre andre til at stille op til valg i foreningens regioner. Og der er brug for et generationsskifte, fordi gennemsnitsalderen i regionsbestyrelserne er høj, hvilket er medvirkende til at gennemsnitsalderen i landsbestyrelsen er 69 år, siger han. Ole Wiil takker trygt af som landsformand, fordi han afleverer en forening i god form. Men selvom den knapt 70-årige vandværksmand drosler ned, har han stadig nok at se til. Han forsætter som formand i Region Syd, som bestyrelsesmedlem i landsbestyrelsen og ser samtidig frem til at bruge mere tid på sine mange fritidsinteresser. 24 Danske Vandværker

25 Danske Vandværker 25

26 Blødgøring af vand Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder Vandværk får tilladelse til at fjerne kugler af kalk fra drikkevandet Jacob Haugaard fra Danwatec venter et vigtigt opkald og kigger håbefuldt på sin telefon. Og endelig ringer Stevns Kommune for at overbringe den gode nyhed. Vi har i dag fået tilladelse til at bygge et permanent blødgøringsanlæg, der giver forbrugerne blødere vand. Så nu er det på plads, smiler Jacob Haugaard lettet. Det vigtige opkald fra kommunen giver grønt lys til, at Store Heddinge Vandværk på Stevns i samarbejde med Danwatec, kan opstille et permanent blødgøringsanlæg, som udskiller kalk fra vandet ved pelletmetoden (også kendt som kalkfældning). På den måde kan de sænke vandets hårdhed fra hårdt til middelhårdt vand, det vil sige fra 22 dh til cirka 10 dh. Når vandværket har blødgjort vandet ved pelletmetoden, kommer vandet derfor ned på en hårdhedsgrad, der svarer til hårdheden af det drikkevand, der er på den jyske vestkyst. Tilpasser veldokumenteret teknologi til dansk lovgivning Inden godkendelsen fra kommunen byggede Danwatec en lille prøveudgave af blødgøringsanlægget på Store Heddinge Vandværk. Anlægget er stort set bygget på samme måde som de blødgøringsanlæg i Holland, der i mange år har haft gode erfaringer med at fjerne kalk fra drikkevandet ved pelletmetoden. Vi har valgt pelletmetoden, fordi den er bedst til at udtrække kalken for færrest muligt kroner pr. m 3. Herudover bibeholder metoden de øvrige mineraler i drikkevandet. Vores opgave i Danwatec er at tilpasse den hollandske teknologi til den lovgivning, vi har i Danmark og teste for stort set alle mulige forekommende hændelser ved blødgøring. Det er det, som Krzysztof står for, siger Jacob Haugaard og nikker over til kemiingeniør ph.d. Krzysztof Kowalski fra Danwatec, som siden efteråret 2015 har arbejdet med projektet i Store Heddinge. Krzysztof Kowalski fortæller, at pelletmetoden fjerner kalk fra vandet ved, at der sendes sterile sandkorn og en anelse natriumhydroxid ind i en høj cylinder, hvor råvandet strømmer igennem. Natriumhydroxiden forhøjer ph-værdien i råvandet og får dermed kalken til at binde sig til sandkornene. Sandkornene bliver indkapslet i kalk, og efterhånden som processen løber, bliver de til pellets - små kugler af kalk - og falder til bunds. Kuglerne er lette at fjerne, fordi de samler sig i bunden af cylinderen. Derefter fortsætter det blødgjorte vand fra prøveanlægget direkte ned i kloakken. Men med tilladelsen fra kommunen i hus, kan vandværket producere et stort, permanent blødgøringsanlæg, som sender det blødgjorte vand videre til vandværkets almindelige filtre og videre ud til forbrugerne. Slut med tilkalket elkedel Tilladelsen fra kommunen er vigtig for vandværkets formand John Bøjlund, fordi han ved, at det er et stort ønske fra forbrugerne, at vandet bliver blødgjort. Forbrugerne klager over, at der er meget kalk i vandet, og de er trætte af, at det går hårdt ud over for eksempel elkedlen med alt det kalk. Derfor har vi flere gange talt om at blødgøre vandet, og nu skal det være, siger han. Projektet blev godkendt på Store Heddinge Vandværks ekstraordinære generalforsamling i september, og vandværket forventer at pumpe blødgjort vand ud til forbrugerne fra foråret Danske Vandværker

27 Annonce Kvalitet for miljøets skyld Brøndboring: boring i dimensioner fra ø160 til ø800 mm. via: Lufthæveboringer Skylleboringer Tørboringer Snegleboringer Overboring af eksisterende boringer. Boring/Råvandsstationer: Regenerering af boringer Montering eller renovering af råvandspumper Nye råvandsstationer Videoinspektion Vandværksdrift: Renovering/nybygning af vandværker Hovedentreprise eller delentreprise Filteranlæg Kvalitetssikring Udpumpningsanlæg Eftersyn og reparation af pumper og andre tekniske installationer Rensning af rentvandstanke, iltningstrapper og åbne filtre m.m. Salg og udskiftning af flowmålere kompressorer, blæsere og affugtere Styringer: Sro anlæg fjernstyring og overvågning Fremtid: Service- og vedligeholdelsesplan Serviceaftale Energioptimering Fremtidssikring Andet: Rådgivning og dimensionering Miljøundersøgelser Grundvandssænkning Kontakt til offentlige myndigheder VideoinSpeKtion regenerering af boringer - Hydropuls NYHED! UV anlæg til fjernelse af bakteriologisk forurening udlejes. Kontakt os og hør nærmere. Kontakt os - vore erfarne medarbejdere står gerne til rådighed med yderligere oplysninger. post@godtvand.dk Søren PederSen brøndboring AS Haurum byvej 7, Haurum 8450 Hammel Tlf nordjyllands brøndboring Håndværkervej 1, Haverslev 9610 nørager Tlf Danske Vandværker 27