Notat. Bilag 1 - Forarbejde til udvikling af branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune

Transkript

1 Notat Bilag 1 - Forarbejde til udvikling af branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune Assens Kommunes brand skal forankres i kommunens reelle styrker, ellers klinger det hult. Kommunebranding er nemlig de konkrete handlinger, der inddrager og motiverer borgere og aktører til at skabe aktiviteter, som er unikke og attraktive. Et brand er ikke bare overskriften for den fremtidige markedsføring. Det skal leves ud, og det bliver det kun, hvis de enkelte aktører bliver involveret og føler ejerskab til brandet. 3. december 2014 Kontaktperson: Else Marie Schmidt elmas@assens.dk Dir. tlf.: Mobil nr.: Assens Kommunes styrker er kortlagt ved hjælp af Nikolaj Stagis 3 autenticiteter (den historiske, den refleksive og den ekspressive autenticitet). Analysen bygger på eksisterende materiale: Forslag til kommunikationsindsats fra metaphor Maj 13 (minus råmateriale/interview) Borgerpanelundersøgelse fra 2011 Vision 2018 og aktivt medborgerskab Forslag/artikler/interview fra sitet Vision 2018 Imageanalyse 2007 DI undersøgelse lokalt erhvervsklima Notat af Branding af AK (RS/EMS) Regionens flytteanalyse Relationer til Fyn og de Fynske øer 2014 Kontur 2013 Oplæg til bosætningsstrategi 2014 Den historiske autenticitet (historiske kendetegn, geografisk område, erhvervsklynger og kommunens oprindelse). Ved strukturreformen i 2007 blev Assens Kommune dannet af 6 små landkommuner. Kommunen er geografisk meget vidstrakt med en række tilnærmelsesvis lige store centerbyer og landområder. Den største by Assens er ikke særlig stor og bliver afgjort, dens fine

2 kvaliteter som købstad og smukke beliggenhed til trods, ikke betragtet som et naturligt midtpunkt af de øvrige områder i kommunen. De enkelte by- og landområder har forskellige profiler. Fx har en by fokus på uddannelser, mens andre byer er oplagte pendlerbyer med togstationer og beliggenheder tæt på motorvejen over Fyn. Assens Kommune har masser af smuk, interessant og varieret natur lige fra hav og strand med (måske?) Fyns længste kyststrækning, skovområder, vekslen mellem fladt og kuperet terræn, dramatiske naturområder som Slugten i Vissenbjerg, Fyns højeste punkt på Frøbjerg Baunehøj og helt specielle seværdige områder som fx Helnæs, der også er et lystfiskerparadis. Naturværdierne er til stede, de er bare ikke så kendte som fx de sydfynske. Kulturhistorisk, historisk og kulturelt har Assens Kommune meget at byde på. Tilbuddene er varierede og især på kulturfronten er der tilbud, der rækker udover kommunens grænser. Spillestederne Industrien og især Tobaksgården er godt kendte udenfor kommunen. Vi har et aktivt kunstråd og aktuelt har der været investeret en del i kommunens biblioteker med nybygning/renovering og etablering af åben adgang. Basal erhvervs- og turismeservice, der tidligere blev varetaget af Udvikling Fyn er nu flyttet til Assens Kommune. Hensigten er, at disse opgaver fremover skal varetages af et nyoprettet erhvervs- og turistråd. Assens Kommune har i de seneste år satset massivt på idrætsfaciliteter med attraktive anlæg i Assens, Tommerup og Vissenbjerg og flere blandt andet i Haarby - er på vej. Overalt i kommunen er der gode muligheder for at dyrke sport/idræt. Den lange kyststrækning giver fine muligheder for vandsport og det smukke, kuperede terræn er meget velegnet til cykelsport. Herudover har kommunen flere MTB spor i varierende sværhedsgrad. Rundt om i kommunen, bliver der hvert år afviklet større idrætsbegivenheder, som trækker deltagere udenfor kommunen fx Assens Kommunes motionsløb, PULS løbet, med ca. 800 deltagere, og Tommerup Håndboldklubs SneCup, der i år afholdes for 40. gang. I Assens Kommune har vi ikke én dominerende virksomhed, som vi kan hæfte vores brand op på (som fx Billund-Lego/The Capital of Children eller Struer-B&O/Lydens By). I stedet har vi en række virksomheder, fx Montana, Carl Hansen & Søn, Summerbird, Tempur, Plum med meget stærke og forskellige brands. På trods af det har vi kun 70 arbejdspladser pr. 100 borgere i alderen år. Gennemsnittet i region Syddanmark ligger på 89. Virksomhederne klarer sig generelt godt og har Fyns højeste produktivitet. Fx har Carl Hansen & søn netop vundet Entrepreneur of the Year på Fyn. I Side 2 af 12

3 forhold til region Syddanmark og Danmark som helhed, har Assens Kommune en høj andel af virksomheder indenfor specielle fødevarer og designmøbler. 51 % af borgerne i Assens Kommune er i den erhvervsaktive alder, og vi har Fyns næsthøjeste beskæftigelsesprocent på 74,5. I DI s målinger af lokalt erhvervsklima ligger Assens som nr. 61 ud af 96. Fra 2013 til 2014 er målingen forbedret med 5 pladser, men der er stadig plads til forbedringer. Det er der politisk og administrativt stor fokus på. Ét af de målepunkter, det er værd at bemærke, er Information og dialog med kommunen. Fra 2010 til 2013 har målingen svinget i niveauet 26 til 51, medens det i 2014 faldt kraftigt til en placering som nr. 72. Det er blandt andet forsøgt imødegået, idet borgmester/kommunaldirektør/direktør plan og kultur i 2014 har gennemført en lang række virksomhedsbesøg med det formål at komme tættere på virksomhedernes hverdag og skabe en tæt dialog. Herudover har Assens Kommune oprettet en Erhvervskontakt som sikrer, at der kun er én indgang til en lang række fagområder, og at virksomheden kun har én kontaktperson tilknyttet under hele sagsforløbet. Ligeledes har Jobcentret netop oprettet Virksomhedsservice, der giver professionel hjælp til rekruttering og opkvalificering. Assens Kommune har generelt en høj andel af unge uden uddannelse. Et problem, der er sat politisk fokus på med forskellige initiativer fx uddannelsesbusser. Herudover siger virksomhederne, at de oplever problemer med at rekruttere højtuddannede. Den refleksive autenticitet (formål, handlekraft, integritet d.v.s. sammenhæng mellem holdning og handling. Være tro mod egne holdninger og handle ud fra dem). I Assens Kommune findes der utallige eksempler på aktive borgere og erhvervsliv, der er gået sammen med Assens Kommune for at få ting til at lykkes og for at sætte et område på landkortet. Her skal bare nævnes nogle få: Aarup i Live, 48 timer til at forandre Haarby, Glamsbjerg.dk/Glamsbjerg Sommerlege samt kulturaktiviteter som Industrien og Tommerup Teglværk. Går vi længere tilbage i tiden er der eksempler som Tommeruphallerne, der blev bygget af frivillige og efterfølgende reddet fra konkurs af borgere, erhvervsliv og kommune. I nutiden bobler det med så forskellige aktiviteter som Fibernetgruppen, der arbejder for hurtigt bredbånd i et lokalområde, Side 3 af 12

4 gruppen, der arbejder for at genetablere søbadet i Assens og de mange aktive datastuer specielt for ældre. Der kan findes mange og meget forskellige eksempler på projekter med borgere/erhvervsliv som omdrejningspunkt eller bidragydere. I Borgerpanelundersøgelsen fra samt i forbindelse med Vision 2018-arbejdet blev udvalgte borgere spurgt om deres holdning til aktivt medborgerskab. Her gav mange udtryk for, at de gerne gør en indsats, hvis de får medindflydelse/medinddragelse og hvis de får respekt og anerkendelse, for det arbejde, de gør. Politisk er der fokus på medborgerskab med en vision for det aktive medborgerskab fra Den ekspressive autenticitet (evnen til at formidle og iscenesætte sin identitet, vise nærvær og skabe passion) Rundt omkring i kommunen findes der gode eksempler på borgergrupper, der er lykkedes med at formidle og iscenesætte sig selv. Fx kan nævnes Haarby Lokalråd, der sammen med Erhvervsakademiet Lillebælt søsatte eventen 48 timer til at forandre Haarby, der involverede mange kræfter i byen og var med til at afdække byens identitet. Men der er desværre også mange eksempler på, at kompetencerne og lysten er til stede, men at manglende ressourcer og overskud forhindrer, at man griber mulighederne, når de kommer. Et godt eksempel er 1864, hvor vi ikke i tilstrækkelig grad formåede at udnytte, at en del optagelser foregik i Assens. Vi er ikke gode nok til at formidle og iscenesætte vores identitet, og det smitter i udpræget grad af på borgernes syn på deres lokalområde, idet kun 50 % af borgerne mener, at deres lokalområde er attraktivt. Det giver Assens (og Nordfyns Kommune) absolutte bundplaceringer i forhold til gennemsnittet for Region Syd, der ligger på 67 %. Side 4 af 12

5 Sammenfatning: Ifølge brandeksperterne Nikolaj Stagis (Stagis A/S) og Morten Kold (2+1 Idébureau) begår kommunerne ofte den fejl at ville for meget med deres branding. Kommunerne vil gerne fortælle om alle fantastiske værdier og gode intentioner, men det betyder, at brandingen bliver konturløs og mainstream - og dermed uden effekt. I Assens Kommune ved vi godt, at arbejdspladser er afgørende for at få tilflyttere. Vi ved, at vi skal have gode rammevilkår og en god tæt dialog for at holde på vores virksomheder og for at tiltrække nye. Det er vi ikke gode nok til med en plads som nr. 61 på DI s måling af lokalt erhvervsklima, men vi har intentionerne, og vi arbejder på sagen. Vi har fantastisk natur og en interessant historie, som vi er stolte af. Vi har gode skoler, ældreforsorg og masser af fritidsmuligheder. Samlet set har vi noget af det hele, men det er ikke så forskelligt fra det, de øvrige kommuner på Fyn har at byde på. Derfor skal vi finde noget, der er unikt eller kan udvikles til at være unikt for Assens Kommune. Assens Kommunes brand skal hvile på to afgørende principper: 1. Vi skal turde vælge Branding handler om at turde vælge det, vi vil satse på og vælge resten, som vi også er gode til, fra. Ikke fordi vi skal holde op med at fortælle, om alt det vi kan, men fordi vi er nødt til at fokusere brandingindsatsen på èn bærende idè, hvis vi vil opnå en skarp profil og en skarp kommunikation. Noget af det, der igen og igen dukker op i borgerpaneler og interview med borgere er begreber som borgerinddragelse, aktivt medborgerskab og lydhørhed overfor ildsjæle. Og spørger vi virksomhederne, så vil de gerne have, at vi møder dem med en åben tilgang og en ægte vilje til at hjælpe med de små og store udfordringer, som de har i dagligdagen, fx med at tiltrække veluddannet arbejdskraft. Med begrænsede økonomiske ressourcer er branding også det muliges kunst, og med aktivt medborgerskab har vi en bærende idè som vi allerede har politisk fokus på og udlever aktivt med en vision for medborgerskab, der også indgår i vision 2018, et innovations- og medborgerskabsudvalg og masser af praktiske eksempler på medborgerskab. Side 5 af 12

6 2. Vi skal favne forskelligheden En af de væsentligste udfordringer for Assens Kommune er, at kommunen består af en række by- og landområder, der hver især har en selvforståelse, der placerer kommunens centrum i eget område. Derfor skal brandet kunne favne de differentierede identiteter, som de forskellige områder rummer, hvis man skal gøre sig håb om at skabe ejerskab til brandet i hele kommunen. Ifølge Morten Kold skal kommunebranding komme nedefra og have fokus på social innovation og borgerinddragelse, og i den forbindelse peger han på begreberne hovedbrand og underbrands. Princippet passer godt til Assens Kommunes sammensætning med 6 centerbyer og en række landsbyer og landområder. Derfor skal vi udvikle en brandstruktur, hvor kommunen er hovedbrand (det samlende brand), og de lokale områder er underbrands med egne profiler, der rammer det særlige ved de enkelte områder ind og appellerer til forskellige målgrupper. Udfordringen er, at den proces skal styres stramt, så de enkelte underbrands understøtter kommunens hovedbrand uden at stritte i alle retninger. Til gengæld kan udbyttet blive stort, fordi det bliver nemmere at skabe ejerskab til brandet blandt borgerne, og få de enkelte by- og landområder til at bakke op om kommunens samlede brand, og fordi det bliver nemmere at udnytte de store potentialer, der ligger i lokale ildsjæle og aktive, lokale netværk og borgergrupper. I processen skal vi inddrage kommunens mange virksomheder med stærke brands både i forbindelse med det samlende brand og i beskrivelsen af underbrands. Det vil være til gavn for begge parter. Når vi arbejder med hovedbrand og underbrands, har vi brug for en proces med de enkelte områder, hvor vi i fællesskab definerer den profil, der er særlig for hvert område. Processen passer fint med, at der i forbindelse med det igangværende arbejde med en bosætningsstrategi er behov for at afdække de enkelte områders styrker. Forslag til grundfortælling: Med ovenstående udgangspunkt, kan et forslag til en grundfortælling for Assens Kommune se således ud: I Assens Kommune har vi naturen med skov, strand og smukke, varierede landskaber. Vi har gode skoler og institutioner. Vi har attraktive arbejdspladser. Vi har et aktivt foreningsliv. Vi har boliger, der er til at betale, hvad enten det er i byerne eller langt ude på landet. Og med visionen Vilje til Vækst har vi lovet hinanden, at vi tør gøre noget nyt. Side 6 af 12

7 Kort sagt. Vi har alt det, der skal til for at leve et godt liv med arbejde og fritid. Men vi ved også, at vi kun lykkes, hvis vi hjælpes ad. Vi har brug for alle borgere og virksomheder. Vi har brug for ideer og involvering og at vi står sammen og tager et fælles ansvar. Det gavner os alle. Med dette vil vi skabe en stærk fælles identitet blandt borgere, virksomheder og ansatte i Assens Kommune. Vi har brug for et slogan, som kort, enkelt og positivt kan udtrykke grundfortællingen og være med til at skabe genkendelighed, i de aktiviteter, vi sætter i gang. Det er vigtigt, at alle lokalområder føler ejerskab til sloganet, derfor kan vi bruge processen, hvor vi definerer de enkelte områders særlige profiler, til at skyde os ind på et slogan. Hvad gør vi så for at positionere, kommunikere og sælge os selv? Vi har allerede gjort meget. Politisk har vi erkendt nødvendigheden af, at udnytte alle ressourcer, og for at understøtte denne tankegang har vi nedsat et innovations- og medborgerskabsudvalg IMU. Vi har et korps af By- og Landsbyambassadører, der hele tiden bliver flere, fordi borgerne selv henvender sig med ønsket om at være med. Vi har en landdistriktskoordinator og en konsulent for aktivt medborgerskab og så har vi mange ildsjæle og aktive borgergrupper rundt om i kommunen. Mennesker vil gerne gøre en indsats, hvis de bliver spurgt, hvis de føler det nytter og hvis de bliver anerkendt for det, de gør. Derfor skal vi arbejde videre på at aktivere borgere i forskellige strukturer. Både ved at udbygge eksisterende fx by- og landsbyambassadører og ved at oprette nye, men i lige så høj grad ved at invitere borgerne og erhvervslivet til at komme med ideer til nye aktiviteter, som vi kan gennemføre sammen, understøtte, lytte til. Vi kan selvfølgelig ikke gennemføre alt, men det er vigtigt, at idemagerne føler sig set og hørt. Anerkendelse er afgørende! Det, der ikke kommunikeres, eksisterer ikke! Derfor skal vi bruge enhver lejlighed til at italesætte brandet. Det kan vi fx gøre ved altid at overveje, om det giver mening at have den vinkel med i en pressemeddelelser og ved udtalelser til pressen. Et brand skal leves og skal så vidt muligt gennemsyre alt, hvad vi siger og gør i Assens Kommune. Det betyder i praksis, at det skal oversættes til alle politikområder, og at det hurtigt skal være synligt på så mange konkrete områder som muligt. Side 7 af 12

8 Kunsten er at bevise, at vi gør hvad vi siger. Det kan vi fx gøre ved et markant samarbejde på tværs af organisationen mellem de medarbejdere, der allerede arbejder med området, det vil sige konsulent for aktivt medborgerskab, koordinator/folkeoplysning, landdistriktskoordinator, kultur- og fritidskonsulent og andre, der arbejder aktivt med borgerinddragelse. Vi kan også gøre det synligt og entydigt, hvor en borger skal henvende sig med en ide ved at udnævne en Medborgerskabs-mentor, det vil sige en kontaktperson, der har til opgave at hjælpe borgere med at kvalificere/udmønte deres gode ideer. Med indgangene Erhvervskontakten og Virksomhedsservice har vi allerede målrettede og synlige indgange for virksomhederne, når de har brug for hjælp af Assens Kommune. Og vi inviterer virksomhederne til samarbejde om branding ved at nedsætte en arbejdsgruppe, hvor kommunikationsfolk fra virksomheder og Assens Kommune arbejder sammen og udnytter hinandens kompetencer. Vi er så heldige, at vi skal have en ny hjemmeside i Derfor har vi gode muligheder for at understøtte brandet i hjemmesidens struktur og design. Kommunens medarbejdere hvoraf 65 % (september 2014) også er borgere i kommunen, skal være ambassadører for brandet. Derfor er intern kommunikation og involverende aktiviteter vigtige. Hvad vil vi opnå med en brandingindsats? Assens Kommune er udfordret, fordi færre vil bo her. Derfor har vi brug for at tiltrække tilflyttere og virksomheder. Men vi har i ligeså høj grad brug for at holde på de borgere og virksomheder, vi allerede har. En imageanalyse fra 2007 slår fast, at Assens Kommune er relativt utydelig blandt respondenterne. Analysen er udarbejdet umiddelbart efter kommunesammenlægningerne, hvilket sandsynligvis har haft indflydelse på kendskabsgraden, men det er ikke sandsynligt, at situationen har ændret sig væsentligt. Assens Kommune er ikke en gennemfartskommune og har en geografisk placering, der betyder, at man skal have et ærinde, før man kommer til kommunen. Derfor får Assens Kommune ikke noget foræret, men må selv gøre en indsats for at øge kendskabsgraden. Først og fremmest skal vi aktivere kommunens ca borgere, så de kender den positive grundfortælling om Assens Kommune og kan fungere som ambassadører. I den sammenhæng er det problematisk at kun 50 % af borgerne syntes, at deres lokalområde er attraktivt. Side 8 af 12

9 Branding er en langsigtet proces, der kræver tålmodighed og vedholdenhed, og ifølge Nikolaj Stagis viser et brandingprojekt tidligst ekstern, målbar effekt efter 2 år. For at holde gejsten skal vi derfor finde konkrete steder, hvor brandet, indenfor sit første leveår, kan signalere gennemslagskraft ved at vise meningsfulde, fysiske forandringer, ellers dør det. Målet med brandingindsatsen er at medvirke til at holde på de borgere og virksomheder, vi har, samt at tiltrække nye borgere og virksomheder. Redskabet til at nå målet er at: Hæve andelen af borgere, der syntes, at deres lokalområde er attraktivt Øge det generelle kendskab til Assens Kommune Vi kan følge hvor mange borgere, der syntes, at deres lokalområde er attraktivt via Region Syddanmarks Borgerpanel (Kontur). Endvidere vil Assens Kommune i 2015 og 2017/18 gennemføre en analyse af graden af borgerinvolvering, hvor det er muligt at tilføje et par spørgsmål om borgernes syn på eget lokalområde. Som nævnt er den seneste imageanalyse udarbejdet i For at fastsætte det nuværende generelle kendskab til Assens Kommune har vi derfor behov for via eksternt bureau at gennemføre en imageanalyse i 2015 samt i 2018, der viser udviklingen i kendskabet. En imageanalyse vil endvidere være særdeles relevant i forbindelse med Udvikling Assens arbejde med turismeaktiviteter. Målgrupper: Byregion Fyn har netop udgivet en analyse af flyttemønstre (årgangene, der afsluttede grundskolen fra på Fyn og øer), der beskriver, at næsten halvdelen af de unge i populationen forlader Fyn for at få en uddannelse, og at kun en 1/3 del vender tilbage. Hvis man flytter tilbage igen, er det først og fremmest for at flytte sammen med en partner, der allerede bor på Fyn og herefter er det primært venner og familie, der trækker. De fleste har børn eller overvejer at få børn. Det har stor betydning, om man kan få et job og tilflytterne vægter også muligheden for bedre og billigere bolig, men det er de færreste, der vender tilbage til Fyn uden at relationerne til området har været afgørende. Af dem, der er flyttet fra Assens Kommune, flytter 26 % tilbage til kommunen igen, mens hele 38 % flytter til Odense. Resten fordeler Side 9 af 12

10 sig på 12 % Middelfart, 9 % Faaborg-Midtfyn, 4 % Nyborg, 7 % Svendborg og 4 % Nordfyn. Assens Kommunes tilbageflytningsprocent er højere end Faaborg- Midtfyn, Kerteminde og Langeland. Men det er interessant at bemærke, at Nordfyn, der i et par år har haft fokus på branding har en tilbageflytningsprocent på 30. Kommunerne med de største byer har også langt de fleste tilbageflyttere Middelfart 59 %, Nyborg 65 %, Odense 83 % og Svendborg 56 %. Alle byer, der, bortset fra Svendborg, er gennemfartsbyer. De tre vigtigste grunde til ikke at flytte tilbage er, at man ikke vil forlade et godt job, at kulturlivet på Fyn er kedeligt eller, at man ikke har familie eller venner på Fyn. Af fraflytterne er der 53 %, som måske godt alligevel kunne se Fyn som en mulighed. Det er især personer med sundhedsfaglig- tekniskeller pædagogisk baggrund. Jobmuligheder er væsentlige for, at de gør alvor af at flytte tilbage. Potentielle tilbageflyttere bor primært i kommuner, der ligner de fynske. Ser vi på tilflyttere generelt, er Odense uden sammenligning den kommune, vi får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til. Men også Faaborg-Midtfyn, Middelfart og Nordfyn er markante. I princippet er alle (ressourcestærke) tilflyttere, uanset hvor de kommer fra, interessante for Assens Kommune, men overordnet viser flytteanalysen, at der er et særligt potentiale i de fraflyttede: Yngre enlige eller par, der har børn eller påtænker at få det. Der har venner eller familie I Assens Der bor i kommuner, der ligner de fynske altså ikke København eller Aarhus. De forskellige lokalområder i Assens Kommune tiltrækker forskellige målgrupper. Derfor skal der defineres primære målgrupper for hvert enkelt lokalområde. Fx kan byer som Vissenbjerg og Tommerup med en nem adgang til bymiljøet i Odense være alternativer til visse af Odenses omegnsbyer fx Korup og Bellinge. Områder som Assens, Helnæs og lignende lokalområder med tæt adgang til vand og anden natur appellerer måske mere til personer fra 50+, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og der er blevet overskud til andre interesser. Side 10 af 12

11 Aktivitetsplan for branding og markedsføring: Både på kort og langt sigt skal vi arbejde med aktiviteter og events, der involverer erhvervsliv og borgere og skaber gode oplevelser for Assens Kommunes borgere, besøgende og turister udefra. Grundfortællingen giver en bred referenceramme, og der er derfor mange muligheder for at udvikle kreative tiltag, der understøtter den positive grundfortælling. Men med et begrænset budget til branding og markedsføring er det nødvendigt, at aktiviteterne peger i samme retning, så vi kan optimere budget og brandingindsats med en sammenhængende aktivitetsplan. De aktiviteter, vi vælger, skal følge 5 grundlæggende principper: 1. Der skal være en rød tråd. Det vil sige, at aktiviteterne skal formidle samme fortælling om Assens Kommune. 2. Aktiviteterne skal følge samme retning, så det er muligt at skabe synergi mellem aktiviteterne og dermed få mest mulig effekt af brandingmidlerne = Aktiviteterne skal have en størrelse eller kant, som har potentiale til at få opmærksomhed i medierne. 4. Både kommune, borgere og erhvervsliv skal så vidt muligt være involveret. 5. Flere geografiske områder af kommunen skal i videst muligt omfang være involveret. Vi har valgt at fokusere på retningen Samvær, Sjov og Sundhed. Baggrunden er den ganske alvorlige, at en noget lavere andel af borgerne i Assens Kommune end i region Syddanmark er tilfredse med deres helbred (80 % mod 87 % i regionen). Det koster i forhold til velfærd og livskvalitet, og derfor har Assens Kommune haft stort fokus på sundhed på de kommunale arbejdspladser (Fyns sundeste arbejdsplads 2011), og har samtidig investeret massivt i at skabe gode rammer for borgerne, så de kan være fysisk aktive i hele kommunen både i idrætsanlæg og udenfor i naturen. Der er stort potentiale for at brede aktiviteter af den type ud i hele kommunen. Vi fokuserer på retningen Samvær, Sjov og Sundhed, fordi den peger fremad og signalerer aktivitet og omsorg for kommunens nuværende og potentielle borgere. Side 11 af 12

12 Organisering i Assens Kommune Branding er en lang proces, og det er samtidig en væsentlig strategisk indsats, hvor det er helt afgørende, at der hele tiden er en rød tråd i aktiviteterne, og at processen ikke går i stå. Det er derfor nødvendigt at sikre fremdriften i brandingprocessen både i startfasen, hvor brandet implementeres, og på længere sigt. Planlægning og gennemførelse af overordnede brandingaktiviteter skal være administrativt forankrede i Assens Kommune for at sikre kontrollen med den røde tråd, fremdriften og ikke mindst økonomien. En forankring udenfor den kommunale organisation, fx i et nyetableret Udvikling Assens, vil især i de første år, være for sårbart. Samtidig er det afgørende, at den røde tråd i brandet bliver implementeret overalt i den kommunale organisation. Budgettet for brandaktiviteter skal fortsat forankres i EBU. I opstarten, fx i en periode på 2 år, nedsættes en styregruppe for branding med bred sammensætning fx: Repræsentant for Udvikling Assens Plan og kulturchef Erhvervs- og turismechef Repræsentant for det aktive medborgerskab fx fra et lokalråd Kommunaldirektør (formand) Fremdriften i brandprocessen sikres ved at udnævne/ansætte en brandkoordinator, der har til opgave at sikre fremdriften i implementeringsprocessen, være tovholder for brandingaktiviteter, servicere styregruppen samt sikre koordinering med øvrigt kommunikationsteam, netværk af medarbejdere, der arbejder med borgerinddragelse, erhvervs- og turismesekretariatet, Udvikling Assens og eksterne interessenter. Side 12 af 12