DDA Datamateriale Danskerne og det offentlige (ISSP 2006)

Transkript

1 DDA Datamateriale Danskerne og det offentlige (ISSP 2006) Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen, Lars Torpe, Henrik Lolle, Jens Christian Tonboe, Ole Borre, Lise Togeby, Hans Jørgen Nielsen, Bjarne Hjort Andersen, Ulrik Kjær og Torben Fridberg PUBLIKATIONSBETINGELSER Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C 1. udgave, Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Ved publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale skal såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet parentesernes indhold tilpasses.

2 "Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/ artikel/opgave) er anvendt datamateriale fra Danskerne og det offentlige (ISSP 2006), som oprindeligt blev indsamlet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd for Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen, Lars Torpe, Henrik Lolle, Jens Christian Tonboe, Ole Borre, Lise Togeby, Hans Jørgen Nielsen, Bjarne Hjorth Andersen, Ulrik Kjær og Torben Fridberg. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-19221). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)." Publikationer skal i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Forslag til bibliografisk reference FORORD Datamateriale DDA-19221: Danskerne og det offentlige (ISSP 2006). Primærundersøgere: Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen, Lars Torpe, Henrik Lolle, Jens Christian Tonboe, Ole Borre, Lise Togeby, Hans Jørgen Nielsen, Bjarne Hjorth Andersen, Ulrik Kjær og Torben Fridberg. DDA-19221, 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen, Rasmus Christian Bro-Hansen og Heidi Wittendorff Jensen). Odense, Dansk Data Arkiv datafil (1368 respondenter, 158 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (141 pp.). Nærværende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd for Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen, Lars Torpe, Henrik Lolle, Jens Christian Tonboe Ole Borre, Lise Togeby, Hans Jørgen Nielsen, Bjarne Hjorth Andersen, Ulrik Kjær og Torben Fridberg, og som sammen med de nødvendige beskrivende dokumenter blev afleveret til DDA i maj 2008 med henblik på færdigoparbejdning og videreformidling til sekundær analyse. Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af denne publikation er gennemført af Birgitte Grønlund Jensen, Rasmus Christian Bro-Hansen og Heidi Wittendorff Jensen i DDA,

3 hvor materialet er arkiveret som DDA-19221: Danskerne og det offentlige (ISSP 2006). Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt standarder, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem samfundsvidenskabelige databanker. Der er redegjort for publikationens opbygning i den læsevejledning, som følger umiddelbart efter dette forord. Publikationen er - bortset fra det bagest optrykte spørgeskema - fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed trykt i et mindre oplag. Spørgeskemaet er optrykt i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. DANSK DATA ARKIV Februar 2009 LÆSEVEJLEDNING Dansk Data Arkivs datadokumentationspublikationer består af en studiebeskrivelse, en indledning og en kodebog med variabelbeskrivelser. Læsevejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger, som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i kodebogen. Studiebeskrivelsen Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres så vidt muligt alle

4 de personer og/eller institutioner, som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. I andet afsnit findes foruden en kort beskrivelse af emnet en række oplysninger om dataindsamlingen: definitioner af univers og observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen og det genererede datasæt. Tredje afsnit indeholder oplysninger, som er af betydning for en sekundær analyse af datamaterialet. Der er angivelse af adgangsbetingelserne (der kan forekomme lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner), og der er oplysninger om validering af data foretaget af primærundersøgeren eller i dataarkivet. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. I afsnit fire findes en litteraturliste med publikationer/rapporter/notater med tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller til senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier. Endelig er der i studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over datasættets medtagne baggrundsvariable, hovedsageligt socio-demografiske karakteristika for respondenterne. Indledningen Studiebeskrivelsen efterfølges af en indledning med en kort beskrivelse af den behandling (vi kalder det oparbejdning), som datamaterialet har været underkastet i DDA, med oparbejderens kommentarer om specielle problemer. Desuden indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet, som kan være af interesse for brugere. Kodebogen Herefter følger kodebogen, som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af, hvad der er målt. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret som muligt med inkorporering af den fuldstændige tekst fra spørgeskemaet samt eventuelle kodevejledninger og instruktioner til interviewerne. DDA's format for variabeldokumentation kaldes OSIRIS-formatet. Det tilhørende datasystem benyttes ikke længere. Grunden til at formatet stadig anvendes af DDA og af en del udenlandske arkiver er, at det giver mulighed for en struktureret og meget omfattende maskinlæsbar dokumentation af variablene. Desuden er

5 OSIRIS-formaterede filer nemme at bruge som inddata til andre statistiske programpakker som fx SPSS og SAS. Der er i DDA udviklet et program, OSI-SPC, som ud fra datamaterialet i OSIRIS-format laver 'setups' til SPSS og SAS. Variabeldokumentationen Herunder bringes et eksempel på, hvorledes en variabel dokumenteres i DDA (eksemplet stammer fra DDA-1077). V0304 ÆGTEFÆLLES ERHVERVSUDD. start 1619, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6, V Har Deres ægtefælle/samlever fuldført nogen erhvervsuddannelse? Ja Nej, gå til spørgsmål 98.C (V307) Uoplyst Irrelevant svarprocent: 73 Variablen indledes med et nummer og en etiket. Nummeret (V0304) er en entydig reference, så analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. Etiketten genfindes i indholdsfortegnelsen. Der angives en startposition i posten (her 1619) samt værdierne for manglende data (missing data). Manglende data er i DDA standardiserede således, at uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde). Uoplystkategorien angiver, at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable. Variablen her er filtreret, og der er en henvisning til de filtrerende variable (V6 og V295). Der vil derfor være respondenter, der ikke skal besvare dette spørgsmål, og som vil være kodet irrelevant. Så følger spørgsmålet med en angivelse af spørgsmålets nummer i spørgeskemaet samt den fuldstændige spørgsmålstekst. Der kan her også være en henvisning til en note bag i kodebogen og en uddybende kommentar, fx. en interviewerinstruktion.

6 Svarkategorierne består af en numerisk kode og af en beskrivelse. Ved prækodede spørgsmål er det den tekst, der står i spørgeskemaet, og for åbne spørgsmåls vedkommende de klassifikationer, der er givet i kodenøglen. I visse tilfælde er der slet ikke medtaget information på svarkategori-niveau. Dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst), eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår) samt ved alfabetiske variable. Ud for svarkategorierne er der nogle kolonner. Første kolonne er en procent beregnet på grundlag af frekvenser for de enkelte kategorier. En bindestreg ud for en kategori betyder, at ingen respondenter faldt i denne klasse. Grundlaget for procentberegningen er anført nederst. Procenterne kan være absolutte ("%") eller vægtede ("v%"). Totalen kan variere en smule fra variabel til variabel, hvis der anvendes vægtning. Kolonnen mærket "md%" angiver et procenttal, hvor der er set bort fra respondenter, som er kodet for manglende data (typisk "uoplyst" eller "irrelevant"). Den total, der er grundlaget for procentberegningen, er anført nederst som den procentdel, dette antal udgør af det totale antal ("svarprocent= "). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum, mens bindestregen igen anvendes til at angive, at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter. Kolonnen viser den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. Kolonnen, som viser "antal", angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (de faktiske respondenter i datasættet). Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg anvendes også her til at angive, at ingen respondenter faldt i denne kategori. Sekundær analyse Henvendelse vedrørende undersøgelsen skal rettes til Dansk Data Arkiv og ikke til primærundersøgeren. Dette sker for at forstyrre primærundersøgeren (donor) mindst muligt, og fordi DDA har nyeste version af data og dokumentation samt yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl. Se også publikationsbetingelserne forrest. Ansvaret for analyseresultater og foretagne konklusioner ligger altid hos den, der foretager den sekundære analyse. STANDARD STUDIEBESKRIVELSE

7 Titel: Danskerne og det offentlige (ISSP 2006) Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D). Undersøgelsens placering i klynge(r): generel sociologi. Relevante nøgleord for undersøgelsen: danske nøgleord: Deltagelse i offentligt møde; Den offentlige sektor; Interesse for politik; Medindflydelse; Medmenneskelig tillid; Offentlig service; Offentlig støtte; Offentlige udgifter; Pensionsordning; Politisk korruption; Privathospital; Regeringens rolle; Respekt for lov og orden; Retssystem; Sundhedsforsikring; Sygehuses serviceniveau; Tillid til offentlige institutioner. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-19221: Danskerne og det offentlige (ISSP 2006). Primærundersøgere: Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen, Lars Torpe, Henrik Lolle, Jens Christian Tonboe, Ole Borre, Lise Togeby, Hans Jørgen Nielsen, Bjarne Hjorth Andersen, Ulrik Kjær og Torben Fridberg. DDA-19221, 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen, Rasmus Christian Bro-Hansen og Heidi Wittendorff Jensen). Odense, Dansk Data Arkiv datafil (1368 respondenter, 158 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (141 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes: Dansk Data Arkiv. Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Arkivets ID-nummer: s1003. Studiebeskrivelsesnummer: Studienummer (datasæt): Donor (afleverende instans): David Hedegaard Andersen. Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet. Fibigerstræde 1, 9220 AALBORG Ø. Afleveringstidspunkt: Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): (A) Bjarne Hjorth Andersen (B) Torben Fridberg (C) Jørgen Goul Andersen Johannes Andersen Lars Torpe (D) Ole Borre Lise Togeby (E) Hans Jørgen Nielsen (F) Ulrik Kjær (G) Jens Christian Tonboe (H) Henrik Lolle. (A) Sociologisk Institut, Københavns Universitet (B) SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (C) Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet (D) Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (E) Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (F) Institut for Statskundskab, Odense Universitet (G) Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet

8 (H) Aalborg Universitet, Institut 2. (A) Linnésgade 22, 1361 KØBENHAVN K (B) Herluf Trolles Gade 11, 1052 KØBENHAVN K (C) Fibigerstræde 1, 9220 AALBORG ØST (D) Universitetsparken, 8000 ÅRHUS C (E) Øster Farimagsgade 5, 1014 KØBENHAVN K (F) Campusvej 55, 5230 ODENSE M (G) Kroghstræde 5, 9220 AALBORG ØST (H) Fibigerstræde 1, 9220 AALBORG ØST. Dataindsamler: SFI-SURVEY. Herluf Trolles Gade 11, 1052 KØBENHAVN K. Projektnummer: Us Yderligere oplysninger: Projektnummeret er SFI's undersøgelsesnummer. ANALYSEBETINGELSER Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): Undersøgelsen 'Danskerne og det offentlige (ISSP 2006)' sætter fokus på danskernes mening om den offentlige sektor. Den offentlige sektor og borgernes forhold til myndighederne er til debat i mange lande. Respondenterne blev bl.a. spurgt om: Hvad skal skattepengene bruges til i Danmark? Bliver borgerne behandlet ordentligt af det offentlige? Hvor stor tillid har danskerne til politikere og myndigheder? Undersøgelsen er led i et større forskningsprojekt (ISSP - International Social Survey Programme), der årligt gennemføres i mere end 40 lande i alle verdensdele. Resultaterne bruges i forskning og undervisning over hele kloden. Projektet ISSP - International Social Survey Programme, der siden 1980'erne har bredt sig til hele verden, udspringer oprindeligt af et samarbejde mellem USA, Tyskland og Storbritannien. Viden om projektet kan opnås på (internationale projekt) og på (den danske del). Datatype: Spørgeskemaundersøgelse. Observationsenheder: Individer. Antal observationsenheder (respondenter): 2500 enheder i oprindelig stikprøve; 1132 enheder faldet fra; antal respondenter (uvægtet): Datasættets størrelse: 1368 respondenter; 158 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: 69 spørgeskemaspørgsmål/tests; 100% heraf medtaget i datasættet. Periode dækket af undersøgelsen: Start på periode: Slut på periode: Dimensioner i tid: Tværgående (engangs studie - med delvis replikation). Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget: aldersgrænser. Udvælgelsesprocedurer: Simpel tilfældig udvælgelse. Udtræk fra CPR-registret.

9 Undersøgelsens geografiske univers: national. Tidsrum for dataindsamling: Start: Slut: Dataindsamlingsmetode: Postalt og telefonisk (postalt, men med opfølgning pr. telefon). Skema/test-type: struktureret spørgeskema. BETINGELSER VED REANALYSE Anvendelige analyse-pakker: OSIRIS; SPSS. SAS. Sprog anvendt i det skriftlige materiale: Studiebeskrivelse: Dansk. Skemaer: Dansk. Kodebog: Dansk. Adgangsbetingelser: enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Adgangstilladelse indhentes hos: Jørgen Goul Andersen. Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet. Fibigerstræde 1, 9220 AALBORG ØST. MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: alder, eksakt; køn; civilstand. Bopæl: lokalsamfundets størrelse; urbaniseringsgrad. Husstandens karakteristika: børn tilstede; husstandens totale størrelse (antal personer). Beskæftigelse: respondent: stillingsbetegnelse (eller: kode); ægtefælle: stillingsbetegnelse. Indkomst: respondent: bruttoindkomst; hele husstanden: bruttoindkomst. Uddannelse: respondenten: højest opnåede eksamen; respondenten: varighed i år; ægtefælle: højest opnåede eksamen; ægtefælle: varighed i år. Sociale klasse: respondenten: interviewerens bedømmelse. Politik: respondenten: udnyttelse af valgretten, valgdeltagelse. Religion: respondenten: religiøst tilhørsforhold, generelt. Medlemsskab af foreninger: fagforeninger (nuværende, tidligere, varighed). INDLEDNING Undersøgelsen 'Danskerne og det offentlige (ISSP 2006) sætter fokus på den offentlige sektor og borgernes forhold til myndighederne. Undersøgelsen er led i et større forsk-

10 ningsprojekt (ISSP - International Social Survey Programme), der årligt gennemføres i mere end 40 lande i alle verdensdele. Resultaterne bruges i forskning og undervisning over hele kloden. DDA modtog datamaterialet sammen med relevant dokumentationsmateriale i maj 2008 fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet med henblik på arkivering, oparbejdning og eventuel videreudlevering for sekundær analyse. Datamaterialet forelå i form af en SPSS fil, og oparbejdningen i DDA har kun omfattet mindre tilrettelser primært af kodebogen til OSIRIS datasæt, således at retningslinierne for DDA's arkiveringsstandarder er fulgt, samt udarbejdelsen af nærværende datadokumentationspublikation. Manglende data I det oprindelige såvel som det oparbejdede datamateriale opereres der med to former for manglende data (MD): Koderne 10, 100,... er anvendt for "irrelevant" (et afgivet svar i et tidligere spørgsmål (filter) har medført, at det forhåndenværende spørgsmål ikke skulle besvares; i kodebogen vil der i beskrivelsen af variable, der er genereret på basis af sådanne filtrerede spørgsmål, være en henvisning til filtervariablen på formen FILTER: Vnnn). Koderne 9, 99,... er anvendt for "uoplyst" (spørgsmålet burde være besvaret, men er ikke blevet det). I variabelgrupper opstået ud fra spørgsmål, hvortil flere svar var mulige, er uoplyst-koden genereret af DDA. Den betyder her, at spørgsmålet som helhed er ubesvaret, til forskel fra kategorien 0, som betyder, at den svarmulighed, som den aktuelle variabel omhandler, ikke er benyttet. Det skal understreges, at det oparbejdede materiale ikke er korrigeret for filter-fejl; alle betydende koder i det oprindelige materiale har bibeholdt deres værdi. Referencer KODEBOG I kodebogens beskrivelser af variable, der er genereret på basis af det ved undersøgelsen anvendte spørgeskema, vil spørgsmålsteksten være indledt med en reference til spørgsmålsnummeret.

11 V0001 DDA STUDIENUMMER start 1, bredde 5 DDA's undersøgelsesnummer Variablen har værdien for alle respondenter. V0002 DDA LØBENUMER start 6, bredde 4 DDA's løbenummer Variablen indeholder en fortløbende nummerering (fra 0001 til 1368 af respondenter). V0003 SFI UNDERSØGELSESNUMMER start 10, bredde 4 SFIs undersøgelsesnummer Undersøgelsesnummer V0004 BUNDTNUMMER start 14, bredde 3 Bundtnummer Variablen er kodet i intervallet V0005 BUNDTID start 17, bredde 3, manglende data: = 999 Bundtid Variablen er kodet i intervallet = Uoplyst (4) V0006 SKEMATYPE start 20, bredde 1 Skematype

12 Variablen er kodet 0. V0007 RESP. NUMMER start 21, bredde 5 Respondentnummer Variablen er kodet i intervallet V0008 BØR FØLGE LOVEN start 26, manglende data: = 9 Spm. 1: Mener De generelt, at folk altid bør følge loven, eller findes der undtagelsestilfælde, hvor folk bør følge deres overbevisning, selv om det betyder, at de bryder loven? (Sæt kun ét kryds) Bør altid følge loven Bør følge deres overbevisning i enkelte tilfælde Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0009 ORGAN. OFFENTLIGE MØDER start 27, manglende data: = 9 Spm. 2: Der er mange måder hvorpå folk og organisationer kan protestere mod en politisk beslutning, hvis de er stærkt imod den. Hvilke af følgende aktiviteter mener De bør være tilladte, og hvilke bør ikke være tilladte? a. Organisere offentlige møder for at protestere mod myndighederne (Svar ved at sætte kryds i en firkant ud for hvert spørgsmål) Det skal helt sikkert tillades Det skal sandsynligvis tillades Det skal sandsynligvis ikke tillades Det skal helt sikkert ikke tillades Ved ikke Uoplyst

13 svarprocent: 98 V0010 ORGAN. PROTESTMARCHER start 28, manglende data: = 9 Spm. 2: Der er mange måder hvorpå folk og organisationer kan protestere mod en politisk beslutning, hvis de er stærkt imod den. Hvilke af følgende aktiviteter mener De bør være tilladte, og hvilke bør ikke være tilladte? b. Organisere protestmarcher og demonstrationer (Svar ved at sætte kryds i en firkant ud for hvert spørgsmål) Det skal helt sikkert tillades Det skal sandsynligvis tillades Det skal sandsynligvis ikke tillades Det skal helt sikkert ikke tillades Ved ikke Uoplyst svarprocent: 96 V0011 ORGAN. ARB. LANDSSTREJKE start 29, manglende data: = 9 Spm. 2: Der er mange måder hvorpå folk og organisationer kan protestere mod en politisk beslutning, hvis de er stærkt imod den. Hvilke af følgende aktiviteter mener De bør være tilladte, og hvilke bør ikke være tilladte? c. Organisere arbejderne i en landsomfattende strejke vendt mod myndighederne (Svar ved at sætte kryds i en firkant ud for hvert spørgsmål) Det skal helt sikkert tillades Det skal sandsynligvis tillades Det skal sandsynligvis ikke tillades Det skal helt sikkert ikke tillades Ved ikke Uoplyst svarprocent: 96

14 V0012 HOLDE OFFENTLIGE MØDER start 30, manglende data: = 9 Spm. 3: Nogle mennesker har holdninger, som flertallet af befolkningen opfatter som yderliggående. Hvis det eksempelvis drejer sig om folk, der vil styrte regeringen gennem en revolution, skal de så have lov til at: a. Holde offentlige møder for at give udtryk for deres holdninger? (Svar ved at sætte kryds i en firkant ud for hvert spørgsmål) Det skal helt sikkert tillades Det skal sandsynligvis tillades Det skal sandsynligvis ikke tillades Det skal helt sikkert ikke tillades Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0013 UDGIVE BØGER M.HOLDNING start 31, manglende data: = 9 Spm. 3: Nogle mennesker har holdninger, som flertallet af befolkningen opfatter som yderliggående. Hvis det eksempelvis drejer sig om folk, der vil styrte regeringen gennem en revolution, skal de så have lov til at: b. Udgive bøger hvori de fremfører deres holdninger? (Svar ved at sætte kryds i en firkant ud for hvert spørgsmål) Det skal helt sikkert tillades Det skal sandsynligvis tillades Det skal sandsynligvis ikke tillades Det skal helt sikkert ikke tillades Ved ikke Uoplyst svarprocent: 96

15 V0014 RETSSYSTEMER BEGÅR FEJL start 32, manglende data: = 9 Spm. 4: Alle retssystemer begår fejl, men hvad mener De er værst? (Sæt kun et kryds) At dømme en uskyldig? At lade en skyldig gå fri? Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0015 REDUCERE OFF. UDGIFTER start 33, manglende data: = 9 Spm. 5: Her er en liste over tiltag, en regering kan benytte sig af som en del af den økonomiske politik. Angiv hvilke af de nævnte initiativer De er tilhænger af, og hvilke er De imod. a. Reducere de offentlige udgifter Helt sikkert for Overvejende for Hverken for eller imod Overvejende imod Helt sikkert imod Ved ikke Uoplyst svarprocent: 97 V0016 TILSKUD NYE ARB.PLADSER start 34, manglende data: = 9 Spm. 5: Her er en liste over tiltag, en regering kan benytte sig af som en del af den økonomiske politik. Angiv hvilke af de nævnte initiativer De er tilhænger af, og hvilke er De imod. b. Give offentlige tilskud til projekter for at skabe nye arbejdspladser

16 Helt sikkert for Overvejende for Hverken for eller imod Overvejende imod Helt sikkert imod Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0017 STATS. REG. ERHVERVSLIV start 35, manglende data: = 9 Spm. 5: Her er en liste over tiltag, en regering kan benytte sig af som en del af den økonomiske politik. Angiv hvilke af de nævnte initiativer De er tilhænger af, og hvilke er De imod. c. Begrænse den statslige regulering af erhvervslivet Helt sikkert for Overvejende for Hverken for eller imod Overvejende imod Helt sikkert imod Ved ikke Uoplyst svarprocent: 96 V0018 STØTTE INDUSTRIEN start 36, manglende data: = 9 Spm. 5: Her er en liste over tiltag, en regering kan benytte sig af som en del af den økonomiske politik. Angiv hvilke af de nævnte initiativer De er tilhænger af, og hvilke er De imod. d. Give støtte til industrien med henblik på at udvikle nye produkter og ny teknologi Helt sikkert for Overvejende for Hverken for eller imod Overvejende imod

17 Helt sikkert imod Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0019 STØTTE KRISERAMT ARB.PL start 37, manglende data: = 9 Spm. 5: Her er en liste over tiltag, en regering kan benytte sig af som en del af den økonomiske politik. Angiv hvilke af de nævnte initiativer De er tilhænger af, og hvilke er De imod. e. Give støtte til kriseramte brancher for at sikre arbejdspladser Helt sikkert for Overvejende for Hverken for eller imod Overvejende imod Helt sikkert imod Ved ikke Uoplyst svarprocent: 97 V0020 REDUC. UGENTLIG ARB.TID start 38, manglende data: = 9 Spm. 5: Her er en liste over tiltag, en regering kan benytte sig af som en del af den økonomiske politik. Angiv hvilke af de nævnte initiativer De er tilhænger af, og hvilke er De imod. f. Reducere den ugentlige arbejdstid for at skabe flere arbejdspladser Helt sikkert for Overvejende for Hverken for eller imod Overvejende imod Helt sikkert imod Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98

18 V0021 OFF. UDGIFTER MILJØ start 39, manglende data: = 9 Spm. 6: Her følger en liste over forskellige former for offentlige udgifter. Angiv om De mener, at det offentlige skal bruge flere eller færre penge på hvert enkelt område. Husk, at hvis De svarer "mange flere penge", kan det føre til skattestigning for at finansere det. a. Miljø Der bør bruges: Mange flere penge Lidt flere penge Det samme som nu Lidt færre penge Meget færre penge Ved ikke Uoplyst svarprocent: 97 V0022 OFF. UDGIFTER SUNDHED start 40, manglende data: = 9 Spm. 6: Her følger en liste over forskellige former for offentlige udgifter. Angiv om De mener, at det offentlige skal bruge flere eller færre penge på hvert enkelt område. Husk, at hvis De svarer "mange flere penge", kan det føre til skattestigning for at finansere det. b. Sundhed Der bør bruges: Mange flere penge Lidt flere penge Det samme som nu Lidt færre penge Meget færre penge Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98

19 V0023 OFF. UDGIFTER POLITI start 41, manglende data: = 9 Spm. 6: Her følger en liste over forskellige former for offentlige udgifter. Angiv om De mener, at det offentlige skal bruge flere eller færre penge på hvert enkelt område. Husk, at hvis De svarer "mange flere penge", kan det føre til skattestigning for at finansere det. c. Politi og retsvæsen Der bør bruges: Mange flere penge Lidt flere penge Det samme som nu Lidt færre penge Meget færre penge Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0024 OFF. UDGIFTER UDDANNEL. start 42, manglende data: = 9 Spm. 6: Her følger en liste over forskellige former for offentlige udgifter. Angiv om De mener, at det offentlige skal bruge flere eller færre penge på hvert enkelt område. Husk, at hvis De svarer "mange flere penge", kan det føre til skattestigning for at finansere det. d. Uddannelse Der bør bruges: Mange flere penge Lidt flere penge Det samme som nu Lidt færre penge Meget færre penge Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98

20 V0025 OFF. UDGIFTER FORSVAR start 43, manglende data: = 9 Spm. 6: Her følger en liste over forskellige former for offentlige udgifter. Angiv om De mener, at det offentlige skal bruge flere eller færre penge på hvert enkelt område. Husk, at hvis De svarer "mange flere penge", kan det føre til skattestigning for at finansere det. e. Forsvaret Der bør bruges: Mange flere penge Lidt flere penge Det samme som nu Lidt færre penge Meget færre penge Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0026 OFF. UDGIFTER FOLKEPEN. start 44, manglende data: = 9 Spm. 6: Her følger en liste over forskellige former for offentlige udgifter. Angiv om De mener, at det offentlige skal bruge flere eller færre penge på hvert enkelt område. Husk, at hvis De svarer "mange flere penge", kan det føre til skattestigning for at finansere det. f. Folkepension Der bør bruges: Mange flere penge Lidt flere penge Det samme som nu Lidt færre penge Meget færre penge Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0027 OFF. UDGIFTER ARB.LØSH.

21 start 45, manglende data: = 9 Spm. 6: Her følger en liste over forskellige former for offentlige udgifter. Angiv om De mener, at det offentlige skal bruge flere eller færre penge på hvert enkelt område. Husk, at hvis De svarer "mange flere penge", kan det føre til skattestigning for at finansere det. g. Arbejdsløshedsunderstøttelse Der bør bruges: Mange flere penge Lidt flere penge Det samme som nu Lidt færre penge Meget færre penge Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0028 OFF. UDGIFTER KUNST start 46, manglende data: = 9 Spm. 6: Her følger en liste over forskellige former for offentlige udgifter. Angiv om De mener, at det offentlige skal bruge flere eller færre penge på hvert enkelt område. Husk, at hvis De svarer "mange flere penge", kan det føre til skattestigning for at finansere det. h. Kunst og kultur Der bør bruges: Mange flere penge Lidt flere penge Det samme som nu Lidt færre penge Meget færre penge Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0029 SKAFFE ARBEJDE TIL ALLE

22 start 47, manglende data: = 9 Spm. 7: Mener De, at det offentlige i almindelighed bør eller ikke bør have ansvaret for at: a. Skaffe arbejde til alle, der ønsker et arbejde Det offentlige bør: Helt sikkert have ansvaret Formentlig have ansvaret Formentlig ikke have ansvaret Helt sikkert ikke have ansvaret Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0030 HOLDE PRISER U. KONTROL start 48, manglende data: = 9 Spm. 7: Mener De, at det offentlige i almindelighed bør eller ikke bør have ansvaret for at: b. Holde priserne under kontrol Det offentlige bør: Helt sikkert have ansvaret Formentlig have ansvaret Formentlig ikke have ansvaret Helt sikkert ikke have ansvaret Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0031 BEHANDLING SYGE start 49, manglende data: = 9 Spm. 7: Mener De, at det offentlige i almindelighed bør eller ikke bør have ansvaret for at: c. Sørge for behandlingen af syge

23 Det offentlige bør: Helt sikkert have ansvaret Formentlig have ansvaret Formentlig ikke have ansvaret Helt sikkert ikke have ansvaret Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0032 LEVESTANDARD ÆLDRE start 50, manglende data: = 9 Spm. 7: Mener De, at det offentlige i almindelighed bør eller ikke bør have ansvaret for at: d. Sikre en rimelig levestandard for de ældre Det offentlige bør: Helt sikkert have ansvaret Formentlig have ansvaret Formentlig ikke have ansvaret Helt sikkert ikke have ansvaret Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0033 INDUSTRI NØDV. HJÆLP start 51, manglende data: = 9 Spm. 7: Mener De, at det offentlige i almindelighed bør eller ikke bør have ansvaret for at: e. Skaffe industrien den nødvendige hjælp til at sikre dens vækst Det offentlige bør: Helt sikkert have ansvaret Formentlig have ansvaret Formentlig ikke have ansvaret Helt sikkert ikke have ansvaret

24 Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0034 LEVESTANDARD ARB.LØSE start 52, manglende data: = 9 Spm. 7: Mener De, at det offentlige i almindelighed bør eller ikke bør have ansvaret for at: f. Sørge for en rimelig levestandard for de arbejdsløse Det offentlige bør: Helt sikkert have ansvaret Formentlig have ansvaret Formentlig ikke have ansvaret Helt sikkert ikke have ansvaret Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0035 MINDSKE INDKOMSTFORSKEL start 53, manglende data: = 9 Spm. 7: Mener De, at det offentlige i almindelighed bør eller ikke bør have ansvaret for at: g. Mindske indtægtsforskellene mellem rige og fattige Det offentlige bør: Helt sikkert have ansvaret Formentlig have ansvaret Formentlig ikke have ansvaret Helt sikkert ikke have ansvaret Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0036 ØKON. STØTTE STUDERENDE start 54, manglende data: = 9

25 Spm. 7: Mener De, at det offentlige i almindelighed bør eller ikke bør have ansvaret for at: h. Give økonomisk støtte til studerende fra familier med lave indkomster Det offentlige bør: Helt sikkert have ansvaret Formentlig have ansvaret Formentlig ikke have ansvaret Helt sikkert ikke have ansvaret Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0037 SØRGE FOR ANSTÆND BOLIG start 55, manglende data: = 9 Spm. 7: Mener De, at det offentlige i almindelighed bør eller ikke bør have ansvaret for at: i. Sørge for anstændige boliger til dem, der ellers ikke har råd til det Det offentlige bør: Helt sikkert have ansvaret Formentlig have ansvaret Formentlig ikke have ansvaret Helt sikkert ikke have ansvaret Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0038 MINDRE SKADE MILJØ start 56, manglende data: = 9 Spm. 7: Mener De, at det offentlige i almindelighed bør eller ikke bør have ansvaret for at: j. Håndhæve strenge love som får industrien til at gøre mindre skade på miljøet

26 Det offentlige bør: Helt sikkert have ansvaret Formentlig have ansvaret Formentlig ikke have ansvaret Helt sikkert ikke have ansvaret Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0039 SØRGE FOR GRATIS UDDAN. start 57, manglende data: = 9 Spm. 7: Mener De, at det offentlige i almindelighed bør eller ikke bør have ansvaret for at: k. Sørge for gratis uddannelse til alle Det offentlige bør: Helt sikkert have ansvaret Formentlig have ansvaret Formentlig ikke have ansvaret Helt sikkert ikke have ansvaret Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0040 LEVESTANDARD INDVANDR. start 58, manglende data: = 9 Spm. 7: Mener De, at det offentlige i almindelighed bør eller ikke bør have ansvaret for at: l. Sikre en rimelig levestandard for de indvandrere, der er i landet Det offentlige bør: Helt sikkert have ansvaret Formentlig have ansvaret

27 Formentlig ikke have ansvaret Helt sikkert ikke have ansvaret Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0041 BØRNEPASNING ALLE start 59, manglende data: = 9 Spm. 7: Mener De, at det offentlige i almindelighed bør eller ikke bør have ansvaret for at: m. Skaffe børnepasning til alle, der har brug for det Det offentlige bør: Helt sikkert have ansvaret Formentlig have ansvaret Formentlig ikke have ansvaret Helt sikkert ikke have ansvaret Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0042 SUNDHEDSKAMPAGNER start 60, manglende data: = 9 Spm. 7: Mener De, at det offentlige i almindelighed bør eller ikke bør have ansvaret for at: n. Lave kampagner, der skal få danskerne til at leve sundere Det offentlige bør: Helt sikkert have ansvaret Formentlig have ansvaret Formentlig ikke have ansvaret Helt sikkert ikke have ansvaret Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0043 BEHANDLING AF SYGE

28 start 61, manglende data: = 9 Spm. 8: Hvor godt mener De, de danske myndigheder klarer sig på følgende områder i dag? Når det drejer sig om at: a. Sørge for behandling af syge? Meget godt Ret godt Hverken godt eller dårligt Ret dårligt Meget dårligt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0044 LEVESTANDARD ÆLDRE start 62, manglende data: = 9 Spm. 8: Hvor godt mener De, de danske myndigheder klarer sig på følgende områder i dag? Når det drejer sig om at: b. Sørge for en rimelig levestandard for de ældre? Meget godt Ret godt Hverken godt eller dårligt Ret dårligt Meget dårligt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0045 HÅNDTERE TRUSLER start 63, manglende data: = 9 Spm. 8: Hvor godt mener De, de danske myndigheder klarer sig på følgende områder i dag? Når det drejer sig om at: c. Håndtere trusler mod Danmarks sikkerhed?

29 Meget godt Ret godt Hverken godt eller dårligt Ret dårligt Meget dårligt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0046 KRIMINALITET U.KONTROL start 64, manglende data: = 9 Spm. 8: Hvor godt mener De, de danske myndigheder klarer sig på følgende områder i dag? Når det drejer sig om at: d. Holde kriminaliteten under kontrol? Meget godt Ret godt Hverken godt eller dårligt Ret dårligt Meget dårligt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0047 BEKÆMP. ARB.LØSHED start 65, manglende data: = 9 Spm. 8: Hvor godt mener De, de danske myndigheder klarer sig på følgende områder i dag? Når det drejer sig om at: e. Bekæmpe arbejdsløsheden? Meget godt Ret godt Hverken godt eller dårligt Ret dårligt Meget dårligt

30 Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0048 BESKYTTE MILJØET start 66, manglende data: = 9 Spm. 8: Hvor godt mener De, de danske myndigheder klarer sig på følgende områder i dag? Når det drejer sig om at: f. Beskytte miljøet? Meget godt Ret godt Hverken godt eller dårligt Ret dårligt Meget dårligt Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0049 TILBAGEHOLDE FOLK start 67, manglende data: = 9 Spm. 9: Forestil Dem, at myndighederne har mistanke om, at en terrorhandling er undervejs. Skal myndighederne så have ret til at: a. Tilbageholde folk så længe de vil, uden at stille dem for en dommer? Myndighederne burde: Helt sikkert have ret til Formentligt have ret til Formentligt ikke have ret til Helt sikkert ikke have ret til Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0050 AFLYTTE TELEFONSAMTALE

31 start 68, manglende data: = 9 Spm. 9: Forestil Dem, at myndighederne har mistanke om, at en terrorhandling er undervejs. Skal myndighederne så have ret til at: b. Aflytte folks telefonsamtaler? Myndighederne burde: Helt sikkert have ret til Formentligt have ret til Formentligt ikke have ret til Helt sikkert ikke have ret til Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0051 STOPPE/KROPSVISIT. FOLK start 69, manglende data: = 9 Spm. 9: Forestil Dem, at myndighederne har mistanke om, at en terrorhandling er undervejs. Skal myndighederne så have ret til at: c. Vilkårligt at stoppe og kropsvisitere folk på gaden? Myndighederne burde: Helt sikkert have ret til Formentligt have ret til Formentligt ikke have ret til Helt sikkert ikke have ret til Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0052 INTERESSE POLITIK start 70, manglende data: = 9 Spm. 10: Hvor interesseret er De i politik? Er De: (Sæt kun ét kryds)

32 Meget interesseret? Ganske interesseret? Noget interesseret? Ikke særlig interesseret? Slet ikke interesseret? Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0053 HAR INGEN INDFLYDELSE start 71, manglende data: = 9 Spm. 11. I hvilken udstrækning er De enig eller uenig i følgende udsagn? a. Folk som jeg har ingen indflydelse på, hvad regeringen foretager sig Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0054 BETYDELIG INDFLYDELSE start 72, manglende data: = 9 Spm. 11. I hvilken udstrækning er De enig eller uenig i følgende udsagn? b. Almindelige borgere har betydelig indflydelse på politik Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst

33 svarprocent: 99 V0055 GOD FORSTÅELSE POL.EMNE start 73, manglende data: = 9 Spm. 11. I hvilken udstrækning er De enig eller uenig i følgende udsagn? c. Jeg føler, at jeg har en ganske god forståelse for de vigtige politiske emner, som vort land står over for Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0056 ANDRE BEDRE INFORMERET start 74, manglende data: = 9 Spm. 11. I hvilken udstrækning er De enig eller uenig i følgende udsagn? d. Jeg tror, de fleste mennesker er bedre informeret om politik end jeg er Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0057 POL. HOLDE VALGSLØFTER start 75, manglende data: = 9 Spm. 11. I hvilken udstrækning er De enig eller uenig i

34 følgende udsagn? e. Dem vi vælger som folketingspolitikere, forsøger at holde deres valgløfter Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0058 EMBEDSMÆND GØRE BEDST start 76, manglende data: = 9 Spm. 11. I hvilken udstrækning er De enig eller uenig i følgende udsagn? f. Vi kan stole på, at de fleste embedsmænd gør det, der er bedst for landet Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0059 HØJ INDKOMST SKATTENIV. start 77, manglende data: = 9 Spm. 12: Hvordan vil De generelt vurdere skatteniveauet i Danmark i dag? (Her tænker vi på samtlige skatter, herunder indkomstskat, moms osv.) a. Først for dem med de høje indtægter Synes De at deres skatter er

35 Alt for høje For høje Passende For lave Alt for lave Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0060 MID.INDKOMST SKATTENIV. start 78, manglende data: = 9 Spm. 12: Hvordan vil De generelt vurdere skatteniveauet i Danmark i dag? (Her tænker vi på samtlige skatter, herunder indkomstskat, moms osv.) b. Så for dem med middelindtægter Synes De deres skatter er Alt for høje For høje Passende For lave Alt for lave Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0061 LAV INDKOMST SKATTENIV. start 79, manglende data: = 9 Spm. 12: Hvordan vil De generelt vurdere skatteniveauet i Danmark i dag? (Her tænker vi på samtlige skatter, herunder indkomstskat, moms osv.) c. Endelig for dem med de lave indtægter Er deres skatter Alt for høje For høje Passende

36 For lave Alt for lave Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0062 STOLE PÅ FÅ MENNESKER start 80, manglende data: = 9 Spm. 13: I hvilken udstrækning er De enig eller uenig i følgende udsagn? a. Der er kun få mennesker, som jeg kan stole fuldt og helt på Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0063 ANDRE VIL UDNYTTE EN start 81, manglende data: = 9 Spm. 13: I hvilken udstrækning er De enig eller uenig i følgende udsagn? b. Hvis man ikke passer på, vil andre udnytte én Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0064 PÅVIRKE ANDRES BESLUT.

37 start 82, manglende data: = 9 Spm. 14: Nogle mennesker bliver, som følge af deres arbejde, deres position i samfundet eller deres gode forbindelser, spurgt af andre, om de kan hjælpe med at øve indflydelse på vigtige beslutninger til deres fordel. Hvad med Dem? Hvor ofte bliver De spurgt, om De kan bruge Deres indflydelse til at påvirke vigtige beslutninger til andre menneskers fordel? (Sæt kun et kryds) Aldrig Sjældent Af og til Ofte Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0065 KENDER NOGEN PÅVIRKE start 83, manglende data: = 9 Spm. 14a: Og kender De personer, De kan spørge om hjælp til at påvirke vigtige beslutninger til Deres fordel? (Sæt kun et kryds) Nej, ingen Ja, enkelte personer Ja, nogle personer Ja, en masse personer Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0066 BEH. FAIR/ORDENT. OFF. start 84, manglende data: = 9 Spm. 15: Efter Deres mening, hvor tit sker det så, at folk som Dem behandles fair og ordentligt af offentlige myndigheder? (Sæt kun et kryds) Næsten altid Ofte