Biblioteket i den kreative tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biblioteket i den kreative tid"

Transkript

1 Biblioteket i den kreative tid Lida Lorentzen Speciale: Det Informations Videnskabelige Akademi 2012 Biblioteket i den kreative tid. Speciale af Lida Lorentzen. Årgang Det Informations Videnskabelige Akademi. IVA Aalborg. Vejleder, Helene Høyrup. Afleveret 2. juli Normalsider: 80. Ord:

2 Indhold Abstract..4 1 Indledning Problemformulering Metode Praktisk kommentar Definition af kreativitet.9 5 Kreativitet set i en historisk synsvinkel Den kunstneriske kreativitet Kinas historie /Vesten Vesten i det 20 århundrede Syntese Kreativitet Csikszentmihalyis undersøgelse af særligt kreative mennesker Meget Kreative personers tidlige år Meget kreative personers voksenliv Meget kreative personer som ældre Omgivelsernes betydning for kreativitet Kreativitetens system Den kreative proces Glæde ved det man gør, flov, livskvalitet og lykke Fritiden Sociale relationer Stress Livskvalitet Syntese Den kreative klasse..37 2

3 7.1 Det kreative samfund/økonomi Den kreative klasse i tal Den kreative klasse på arbejde Det kreative miljø og de tre T`er: Teknologi, Talent og Tolerence Den kreative klasses tid og fritid Den kreative personlighed og nørden Svage bånd Opbygning af en kreativ region Fremtidens udfordringer Syntese Den danske kreative klasse Hvor mange danskere tilhører den Kreative klasse? Hvor bor den danske kreative klasse Den danske kreative Klasses kulturelle profil Syntese Biblioteket i den kreative tid Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) Danskernes fysiske bibliotek Det tredje sted Bibliotekets fire rum Biblioteket i Byudviklingen Det 3., 4. og 5. rum Bibliotekets brugere og ikke brugere Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Why woice matters Syntese Konklusion Litteratur Bilag 1: Ordforklaringer.82 3

4 Abstract This extended essay is about Libraries in the time of Creativity. Creativity as described by mainly the two theorists Mihaly Csikszentmihalyi, professor of Psychology, and Richard Florida, professor of Economy. Creativity can enrich us all, Csikszentmihalyi expresses it as via flow and control of our minds. The way to happiness lies not in mindless hedonism, but in the mindful challenges. Creativity is the central source of meaning in our lives! The Creative Class is a socioeconomic class that, Richard Florida, identifies as a key driving force for economic development of postindustrial cities. In order to attract the creative class, a splendid library is a significant issue. For the creative class to stay open and creative, and to enforce the 70% of inhabitant to develop and use their creative potentials, libraries can play an important part as a third meeting place for all groups of the population, one of the very few low-intensive meeting places left in society. To stay open and creative you, among other things, need to meet a great variety of people and hear a great variety of voices. Libraries can contribute to a great number in variety of voices by providing creative workshops and scenes to present the voices: in writing, in music, in pictures, in sculptures, in films, installations, and in any hybrids you can think of. The library can also provide room for silence, concentration, meditation, or just hanging out, whenever you are alone or in a group. Everybody needs time for extraversion and time for introversion. Libraries are and should remain, as they have ever been, authentic centers of art, culture and spirituality of the time. Also in the time of creativity. 4

5 1 Indledning Begrebet kreativitet bliver brugt i rigtig mange sammenhænge i dag, både kulturelt og kunstnerisk, hvor det virker gammelkendt og naturligt, men også i forbindelse med alle former for erhverv, byudvikling og økonomi. Det har givet mig en stor lyst til at udforske dette emne, for at se om en dybere indsigt i begrebet kreativitet, i min optik kan bidrage i en biblioteksmæssig sammenhæng. Både på regerings- og EU plan har man i flere år haft stor fokus på kreativitet. Det er ikke noget, der er opfundet af den nye kulturminister Uffe Elbæk, selvom hans baggrund nok har givet netop dette fokus en ekstra tand. Allerede I 2008 blev der etableret en tænketank med titlen: `Dansk oplevelsesøkonomi`, den holdt sit første møde som et cafe-møde. Flemming Madsen, der var direktør for tænketanken, indledte cafe-mødet med at spørge til kulturlivets betydning for virksomhederne i fremtiden: Hvis Danmark skal leve af kreativitet og unikke produkter, der kan opnå en høj pris på verdensmarkedet, hvorfor er kunst og kultur så ikke en del af globaliseringsstrategierne og ses som rammebetingelser for vækst? (Information, 2008) I EU udnævnte man året 2009 som et tema-år for kreativitet og innovation. I en omtale af temaåret kan man læse, at Kreativitet og innovation er afgørende for vores personlige, sociale og økonomiske udvikling. Af indlægget fremgår det, at man ser kunst, kultur, udannelse og forskning, som felter der er kreative og innovative. (Kreativitet, 2009) Europa-parlamentet og Rådet lavede nogle retningslinjer for det Europæiske år for kreativitet og innovation, hvor der i den allerførste betragtning står: Europa er nødt til at udbygge sin kreativitets- og innovationsevne af sociale og økonomiske årsager, for at være i stand til at reagere effektivt på udviklingen i vidensamfundet: Innovationsevne hænger nært sammen med kreativitet som en personlig egenskab, og for at få et fuldt udbytte af den, skal hele befolkningen inddrages. Dette kræver en tilgang på grundlag af livslang læring. (Europa-parlamentet, 2008) Da Uffe Elbæk blev kulturminister i 2011, blev der skrevet meget om hans tidligere meritter, som grundlægger af kulturorganisationen Frontløberne og iværksætteruddannelsen Kaospiloterne. Han har siddet i Aarhus Byråd og er erklæret homoseksuel. Der blev fra flere sider knyttet store forhåbninger til denne nye kreative mand. Uffe Elbæk er meget inspireret af Richard Florida og hans bøger om den kreative klasse... Nu bliver det den kreative klasse, der skal drive dansk kultur. (Information, 2011) Af regeringsgrundlaget fra 2011 fremgår, at kulturen skal være en aktiv medspiller i samfundet, den skal fremme og udvikle demokratiet, den er ikke en passiv komponent, vi iagttager og 5

6 opbevarer. Man ønsker, at kulturpolitikken skal stimulere til skabelsen af stor kunst og åndelig udvikling. (Regeringsgrundlaget s. 69) Kultur er oplevelse, oplysning, indsigt, udsyn og kreativitet. Et rigt kunst- og kultur- og idrætsliv er en væsentlig forudsætning for den menneskelige og samfundsmæssige udvikling i Danmark. (Regeringsgrundlaget s. 69) Regeringsgrundlaget afslører altså en bred tilgang til begrebet kultur. Man sætter kunst og kultur op som elementer, der aktivt bidrager til den menneskelige, samfundsmæssige og demokratiske udvikling. Kreativiteten skærpes af kunst og kultur, og kreativiteten er en økonomisk vækstfaktor og baggrunden for skabelsen af stor kunst og menneskets åndelig udvikling. Det Danske Biblioteksvæsen har alle dage været dynamisk og i stand til at forny sig og tilpasse sig den udvikling og bevægelse, der konstant foregår i samfundet. Det er min intention med denne opgave, at danne mig et dybere indtryk af begrebet kreativitet. Jeg vil derfor sætte mig ind i nogle teorier omkring kreativitet, dels en psykologisk og dels en samfundsmæssig teori. Og med denne indsigt i bagagen, håber jeg at kunne hæve mig op i et fugleperspektiv og se på bibliotekerne i dag med nye friske (kreative?) øjne. Mine egne erfaringer i biblioteksvæsenet er udelukkende i unge og voksen sammenhæng. Derfor relaterer jeg mig primært til unge og voksne i dette speciale. Med den store politiske åbenhed og imødekommenhed overfor kunst, kultur, kreativitet og åndelig udvikling, der er lige nu, har bibliotekerne en sjælden mulighed for at gå netop den vej. Det er væsentlig at vide, HVORFOR vi evt. skal gå den vej, og analysere hvilke tiltag der kunne være hensigtsmæssige. 2 Problemformulering Er det muligt at iagttage biblioteket på en ny måde og vise nye veje at gå, ved at analysere biblioteket i dag med grund i teorierne om kreativitet i et psykologisk og et samfundsmæssigt/ økonomisk perspektiv? Til besvarelse af mit spørgsmål har jeg inddelt opgaven i 4 underspørgsmål. A: Hvad er kreativitet ud fra et psykologisk perspektiv? 6

7 B: Hvad menes der med kreativitet i en samfundsmæssig/økonomisk sammenhænge? C: Hvordan står det til på biblioteket i dag i forhold til disse parametre? D: Kan der på baggrund af A-B-C angives nye veje at gå? 3 Metode Specialet er skrevet indenfor den filosofiske tradition, der benævnes pragmatismen. Hjørland har defineret pragmatisme i sit skrift: Informationsvidenskabelige grundbegreber (se evt. Bilag 1: Ordforklaringer), og John Dewey har beskrevet pragmatisme i sin bog Demokrati og uddannelse. (Dewey, 2005). Jeg tager i mit speciale udgangspunkt i, hvad jeg mener, kan fungere i praktisk handling, og hvad der giver mening i den aktuelle situation eller i det emne, jeg beskriver/analyserer. Hverken bibliotekerne eller vores samfund lader sig analysere stringent, ligesom menneskers handlen heller ikke gør det. Intet er sort/hvidt, samfundet og vi er hyperkomplekse og polycentriske. Men nogle af de teoretikere jeg har brugt lader alligevel ane en multidimensional vej i det hyperkomplekse, der for mig giver mening. Jeg har ikke tilstræbt absolutte og endegyldige svar eller løsninger, men et udgangspunkt for yderligere undersøgelser, og ikke mindst et udgangspunkt for en mulig afprøvning af teorierne/tankerne i praksis. Min tilgang til faget er (og har i bund og grund altid været) praktisk pragmatisk og dybt nysgerrigt. Metoden er dels tekststudier, tekstanalyser, deduktion, egne tanker og abstraktioner primært på baggrund af tekststudierne, men også baseret på egne erfaringer, tanker og ideer. Selve basisdefinitionen af kreativitet har jeg valgt at stykket sammen fra Politikens nudansk ordbog med etymologi og Den store danske Encyklopædi. Csikszentmihalyis definition og beskrivelse er meget omfattende, og fylder stort set hele hans 456 s. lange bog med navnet `Creativity`, fra denne har jeg dog sammendraget et par af hans definitioner, og sat under selve basis definitionen, for at givet et indtryk af Csikszentmihalyis multidimensionale indfaldsvinkel til emnet, og hvilke aspekter af hans definition/beskrivelse opgaven lægger overordnet vægt på. Ligesom jeg også her præsenterer Floridas begreb `Den kreative klasse`, som også Vaarst bruger i sin beskrivelse af den Danske kreative klasse. 7

8 Mokyr er en historisk økonom, der med sin bog `The Lever of Riches` har skrevet og nydefineret den økonomiske udvikling i verdenshistorien, til at være primært en udvikling af kreativ karakter. Hans bog vil blive brugt i det historiske afsnit, for at give et billede af at kreativitet er, og altid har været, det der fik verden til at udvikle sig. Det giver en forståelse af, hvorfor Florida fremhæver kreativitet som den faktor, der muligvis kan medvirke til Vestens fortsatte økonomiske førerposition i verden. Dette afsnit beskriver kreativitetens indflydelse i en større historisk sammenhæng. Bogen `Creativity`, udkom første gang i 1996, og lige siden har den været inddraget i grundlaget for alle andre, der beskæftigede sig med emnet. Man kan sige at Csikszentmihalyi, der er professor i psykologi, er nutidens fader til beskrivelsen af kreativitet. En omfattende undersøgelse af 91 meget kreative personer ligger til grund for Csikszentmihalyis teori. For Csikszentmihalyi er kreativitet multidimensionalt, og for ikke at gøre hans beskrivelse til skamme, har jeg valgt at redegøre for hans undersøgelser, tanker og konklusioner i forholdsvis udstrakt grad. Florida er inspireret af både Csikszentmihalyi og Mokyr. Men Florida, der er økonom går skridtet videre og plæderer for opkomsten af en ny klasse `Den kreative klasse`, der også er titlen på den bog, der præsenterer ideen om, at en tredjedel af den voksne arbejdsduelige befolkning i den Vestlige verden tilhører denne klasse, og at det er den klasse, der vil dominere den økonomiske udviklingen fremover. Også Florida bygger sine iagttagelser og ideer på egne og andres omfattende undersøgelser, og selvom han også har sine modstandere blandt videnskabsfolk i dag, er han i stort omfang inspirator for både EU, Danmark, bibliotekerne og ikke mindst vores nuværende kulturminister Uffe Elbæk. Florida er i mine øjne både interessant og nytænkende, og jeg synes han er vigtig at kende og forholde sig til. Både Mokyr, Csikszentmihalyi og Florida er bosiddende i USA og refererer primært til det amerikanske samfund, hvilket er lidt skævt i forhold til et dansk perspektiv. Derfor vil jeg også inddrage en dansk undersøgelse af den kreative klasse af Kristina Vaarst Andersen m.fl., samt Karsten Weirups bog `Forstadsland, Danske forstæder i forandring`, fra dette forår, en bog der analyserer byudviklingen her i landet, og forudser en kommende ny-urbanisering i Danmark. Dernæst vil jeg se på hvad bibliotekerne gør i denne kreative tidsalder. Først beskrive nogle tendenser jeg ser, idet jeg refererer til Biblioteksbarometret og Udviklingspuljen, og siden analysere i et helikopterperspektiv, idet jeg bruger både Csikszentmihalyi og Floridas tanker som inspiration. Jeg vil slutte af med at forholde mig til, om jeg synes bibliotekerne kunne træde nye spor, om de kunne navigere anderledes på tærsklen til den kreative tid. 3.1 Praktisk kommentar 8

9 Jeg har valgt at bruge anførselstegn og kursiv hver gang jeg citerer direkte fra de tekster jeg bruger. Men mange gange oversætter, forkorter, omskriver, sammenskriver jeg forskellige tekster og mikser det med mine egne tanker og vurderinger. I disse tilfælde vil jeg bruge almindelig skrift, men anføre hvorfra informationerne er taget. Hvis jeg fremhæver en tekst i et citat, vil det fremgå i en note, hvis det er min egen fremhævelse. Hvis fremhævelsen ikke forekommer i et citat, er det min egen. Da jeg anvender anførselstegn ved citater, har jeg valgt at bruge apostrof ved talemåder, sammensatte navne og bogtitler for at undgå misforståelser. Jeg har haft nogle overvejelser i forbindelse med det der i dag hedder `Bibliotek, medier og digitalisering` under Kulturstyrelsen, det der tidligere hed `Biblioteksstyrelsen` og i en kort overgang hed `Styrelsen for bibliotek og medier`. For at skabe ro i opgaven under læsningen, har jeg besluttet kun at bruge det nuværende navn, selvom henvisningerne i litteraturlisten bruger de gamle navne, idet kun få af hjemmesiderne endnu var blevet ændret, på det tidspunkt hvor jeg har været på dem, og derfor kan litteraturlisten virke misvisende, men det er det valg, jeg har taget. Specialet har et bilag, en liste med ordforklaringer og definitioner af forskellige begreber, det muligvis kan være hensigtsmæssig at kigge i, hvis man i løbet af opgaven glemmer, hvilken definition jeg har valgt. Eller blot lige skal have genopfrisket en betydning. Bilaget er sat bagest i Specialet. 4 Definition af kreativitet Ifølge `Politikens Nudanske Ordbog med etymologi`, defineres kreativitet som: En evne til at få nye ideer, og gennemføre dem. (Politiken, 2000, s. 767) I den `Store Danske` defineres kreativitet som: (afledt af kreativ, af eng. creative, af lat. creare 'skabe'), i daglig tale en løs betegnelse for menneskets evne til at skabe noget nyt, overraskende, hidtil uset. Ordet anvendtes oprindelig om problemløsninger af videnskabelig og teknisk art, men anvendes nu bredt om kunstneriske præstationer, sportspræstationer, nytænkning inden for økonomi og erhverv og tilmed også om livsstil. (Store Danske ) Jeg har valgt at bruge en sammenskrivning af disse definitioner til specialets basis-definition af kreativitet: Kreativitet: Menneskets evne til at få nye, overraskende, hidtil usete ideer, kunne gennemføre ideerne, skabe noget der ikke har været før. Begrebet kreativ kan anvendes bredt både indenfor kunst, sport, økonomi, erhverv og livsstil. 9

10 Der er to teoretikeres definitioner, der yderligere skal fremhæves her, fordi jeg i dette speciale bruger dem som basisteori. Den ene er Csikszentmihalyis beskrivelse af kreativitet, der er mere følelsesladet, men meget godt beskriver hans indgangsvinkel til emnet, der præger dette speciale. Kreativitet er den mest værdifulde kilde til mening i vores liv. For det første fordi alt hvad der er vigtigt og interessant er et resultat af kreativitet. For det andet fordi vi føler, at vi lever allermest, når vi er involveret i noget kreativt. Samtidig med at det fører til et produkt der tilfører verden/fremtiden noget nyt. Den lille kreativitet er en kvalitet og autentisitet som vi alle kan tilstræbe at tilføre vores almindelige hverdagsliv. (Csikszentmihalyi, 1997, 2-10) Florida og Vaarsts teorier, analyser og tanker om den kreative klasse præger også dette speciale. De definerer den kreative klasse som Den del af arbejdsstyrken der arbejder direkte med innovation (Vaarst, 2009, s.13) Med min grundlæggende definition af kreativitet og de to teoretikeres beskrivelse af deres teoriers kernepunkter, der breder kreativiteten ud i hver sin retning, i baghovedet, mener jeg man er klædt på til at læse videre. 5 Kreativitet set i en historisk synsvinkel Dette afsnit bygger primært på Mokyr 1990, (s. 3-16, s , s ), men også på Florida, 2005, (s ) og Csikszentmihalyi, 1997, (s ). Mokyrs bog er en økonomiens historie, med det udgangspunkt at al udvikling skyldes kreativitet og innovation. Mokyr ser alle forandringer i verdenshistorien som baseret på menneskets kreativitet og innovation eller mangel på samme. Floridas tanker om `den kreative klasse` er en videreudvikling af Mokyrs grundide. Csikszentmihalyi bidrager med nogle interessante betragtninger om, hvordan kunstnerisk kreativitet er blevet vurderet gennem historien, og hvordan kunstnerisk kreativitet og økonomisk udvikling før i historien har levet i en positiv og gensidigt givende samdrægtighed. Dette afsnit, er tænkt som en afdækning af kreativitetens indflydelse i større sammenhænge, der ikke er lokal og slet ikke udelukkende nutidig. Kreativitet har ifølge både Mokyr og Florida en historie, der lægger sig tæt op ad menneskehedens historie. De store historiske forandringer er baseret på menneskelig kreativitet og innovation. 10

11 Både Mokyr og Florida beskriver den vestlige verdens teknologiske udvikling som en lang kreativ udviklingshistorie: Det organiserede landbrugs opståen var den første store forandring i det menneskelige samfunds historie, der er baseret på menneskelig kreativitet. Da mennesket overgik til jordbrug fra at have været jægere og samlere, var det i høj grad en følge af stor menneskelig kreativitet og innovation. Den effektivisering som landbruget viser sig at være i forhold til jæger og samler samfundet, bevirker, at samfundet nu producerer et overskud af fødevarer i forhold det antal mennesker, der skal brødfødes. Gennem mange, mange århundreder bliver landbruget specialiseret og effektiviseret yderligere, hvorved mængden af overskud vokser, og derved efterhånden frigiver energi/arbejdskraft og et overskud af produkter, som man på kreativ vis kan bytte mennesker imellem, i noget der nu bliver kaldt for handel. I den periode begynder menneskene meget kreativt at etablere sig i samfund/byer/landsbyer, der igen får nye magt- og klassestrukturer til at opstå, og hvor nye erhverv på kreativ vis udvikler sig på basis af opståede muligheder og behov. Handel og en kreativ specialisering i forskellige fag er en følge af denne udvikling. Den fortsatte kreative specialisering indenfor landbruget, i form af udviklingen af landbrugsmaskiner (flere forskellige og større og større landbrugsmaskiner) frigiver i længden mere af landbobefolkningen, så de kan overgå til at blive handelsfolk og byfolk/håndværkere. Håndværkerstanden er kreativ og etablerer sig i lav, der forbedrer deres forhold i byerne. I begyndelsen er håndværker lavene hensigtsmæssige og fremmende for trygheden og væksten i bysamfundene, men deres udstukne retningslinjer blev for stramme og de udvandedes med tiden. Mens den evige kreativitet og innovation efterhånden udviklede fabrikkerne/dampmaskinen/ industrialismen hen mod slutningen af det 18. århundrede. De industrier der opstår, opsuger en stor del af den fritstillede landbefolkning, der pga. kreativitet, udvikling og effektivisering i landbrugene ikke længere er nødvendige i produktionen af fødevarer. Samtidig med at Industrierne bliver stadig mere effektive pga. kreativitet og innovation på disse områder. Masseproduktionen fører på kreativ og innovativ vis til masse-marketing og masse-distribution. Hvilket er opkomsten af endnu nye erhverv, der kan bruge den fritstillede masse af arbejdskraft/mennesker, der plejede at arbejde i den nu effektiviserede industri og handel. Marketing, distribution, service erhvervene holder deres indtog. Det forandrede igen samfundet/byerne/landene/økonomien. Mokyr skriver, at teknologisk kreativitet har været tilbøjelig til at stige og falde dramatisk på forskellige tidspunkter i historien og i forskellige kulturer. Det økonomiske fald sker især når sociale og økonomiske institutioner i samfundet er blevet for stive og vender sig mod 11

12 kreativiteten, som det f.eks. i mindre målestok skete med håndværker lavene i store dele af den Vestlige verden. Det skete i større målestok i den islamiske verden og i Kina i slutningen af middelalderen. Begge disse samfund, der havde været ledende på områder som f.eks. matematik og mekaniske opfindelser, sakkede efterhånden langt bagud i forhold til Vesteuropa rent økonomisk pga. rigiditet og drab af kreativitet. (Mokyr, 1990, s. 238) En ny overgangsperiode finder sted i slutningen af det 20. og i starten af det 21. århundrede. Samtidig med at opgaver i industrien er nedbrudt i meget små dele og derved fremmer rigiditeten, bliver kreativitet og innovation sat i system og dyrket på en måde, som det aldrig er set før. Store virksomheder indretter deres egne laboratorier, universiteter bliver centre for forskning. Samlebåndet opfindes og fordrer derved større enheder/fabrikker/organisationer/ administrationer end tidligere. Men overskueligheden, sammenhængskraften er i fare for at forsvinde. For Mokyr er det kreativiteten, der er selve fremdriften eller skal vi sige den økonomiske løftestang i samfundet. Han mener, at vi i den Vestlige verden på alle måder lever i en undtagelse i verdenshistorien både med hensyn til vores demokratiske samfund og med hensyn til vores økonomiske standart. Teknologisk kreative samfund er sjældne. Det er først i de to sidste århundreder, at Vesten har fået hævet levestandarden for størstedelen af befolkningen op over et eksistensminimum. Det der gør vesten så succesfuld, er hverken kapitalismen eller videnskaben, historiske tilfældigheder eller geografien. Nej, Mokyr hævder, at det er en politisk og mental mangfoldighed, der samstemmende er med til at skabe et evigt foranderligt billede af teknologisk kreative samfund. Den vestlige teknologiske kreativitet hviler desuden på to grundpiller: 1: En materialistisk pragmatisme baseret på den grundtanke, at det er acceptabelt at manipulere naturen i den hellige velfærds navn. 2: Og den evige konkurrence mellem forskellige politiske enheder for at få det økonomiske og politiske herredømme. (MOKYR, 1990 s. 302) Disse to grundpiller er det fundament som institutionerne i de kreative samfund hviler på. De udgør den opmuntrende/tilskyndende struktur som er nødvendig for fortsat at opretholde det teknologiske fremskridt i samfundet. (Mokyr, 1990, s. 303) Men denne struktur kan let rystes, og det bliver den da også af og til. Der findes ikke noget samfund, hvor forholdene for teknologisk kreativitet er konstant tilstrækkeligt gode, hvor der ikke findes røster der plæderer imod disse forhold. Derfor er det vigtigt at opretholde forskellighederne og tilskynde til konkurrence. Godt nok er teknologisk fremgang og udvikling både forbigående og sjælden i verden i dag, og i særdeleshed i verdenshistorisk sammenhænge. Men det betyder ikke, at man ikke kan øge antallet af samfund, hvor man kreativt eksperimenterer og forsøger sig med teknologisk fremgang, og samtidig tilskynder disse til at 12

13 sammenligne sig med hinanden, og at kopiere hinanden, hvorved man yderligere øger muligheden/chancen for kontinuerlig økonomisk og teknisk fremgang. Så længe at nogle samfund er kreative, vil andre blive draget med i udviklingen. (Mokyr, 1990, s. 303) Det længe forudsagte økonomiske kollaps af den Vestlige økonomi er endnu ikke indtruffet. Selvom Vesten ikke længere udnytter Østen og kolonierne eller tager hvad de vil have med magt, bliver Vesten ved med at blive rigere, takket være deres teknologiske kreativitet. Hvis Vesten trues, er det af lande, der kopierer Vestens kreative teknologiske udvikling, de bliver altså udkonkurreret med deres egne midler. (Mokyr, 1990, s. 304) Så længe den økonomiske og teknologiske udvikling i verden er så kreativ, som den er, vil verden ikke synke tilbage til en teknologisk tomgang, som ville standse udviklingen. I verden i dag er stater/lande tvunget til at være med i udviklingen, hvis de ikke vil sakke agterud. (Mokyr, 1990, s. 304) 5.1 Den kunstneriske kreativitet Csikszentmihalyi har nogle betragtninger over kreativiteten i historiens lys, hans tanker beskæftiger sig mere konkret med den kunstneriske kreativitet og kunsthåndværket, den del af den kreative klasse som Florida har kaldt Bohemerne, dem der producerer kunsten. Csikszentmihalyi forholder sig til bohemernes samspil med samfundet i et historisk lys, et samspil der har mange facetter, og ikke altid kan forklares ud fra en større logik. Han anfører, at det ofte er vanskeligt at vurdere kreativitet i et historisk lys. Måske ikke indenfor fysikken, men f.eks. indenfor malerkunsten, hvor stemninger og ideer skifter. Det der i en periode anses for værende kreativt eller værdifuldt, anses ikke for værende anerkendelsesværdigt i en anden periode. Csikszentmihalyi nævner et par eksempel herpå f.eks. maleren Raphael der skiftevis har været mindre anerkendt og højt besunget, siden hans glorværdige dage ved Pave Julius d. II s hof. Johann Sebastian Bach s musik ikke var anerkendt i mange år, førend han blev genopdaget af Mendelssohn, ligesom Van Goghs samtidige ikke anså ham som værende noget særligt, men hans kreativitet er blevet anerkendt i eftertiden. (Csikszentmihalyi, 1997, s ) I slutningen af det fjortende århundrede er Medicierne en af flere førende bankier-familier i Firenze. Firenze er på dette tidspunkt ikke en rig by, tværtimod er byen fuld af meget fattige mennesker, og der kan udbryde tumult når som helst. Byens førende besluttede på dette tidspunkt at bruge penge på at bygge en vidunderlig smuk by, men de smider ikke blot pengene tilfældigt ud til bygningsfolk og kunstnere. De understøtter hele processen ved at opfordre, evaluere og vælge de bygningsfolk og kunstnere, de vil bruge. Et eksempel herpå er hvordan et af periodens mesterværker bliver til: `the Gate of Paradise`, en dør i `Johannes Døberens Kapel`. Den komite der står for udformningen af denne dør, henvender sig først til ledende filosoffer, kirkefolk 13

14 og skribenter for at høre, hvilke motiver de mener, er passende, og ud af de indkomne forslag laver komiteen en liste over motiver, hvilket fører til at de i 1401 udskriver en konkurrence om forslag til designet. Af de indkomne tegninger, vælger man 5 kunstnere/kunsthåndværkere, der skal udføre en bronze-model af et af panelerne i døren. Finalisterne bliver betalt godt for deres arbejde, de får et år til at lave modellen. Den kunstner, der har lavet den model Komiteen syntes bedst om, bliver valgt til at udføre arbejdet. Lorenzo Ghiberti, der bliver udvalgt til at lave døren, bruger 20 år på at lave den og andre 27 år på den berømte øst dør på dåbskapellet. (Csikszentmihalyi, 1996, s ) Disse historier bruger Csikszentmihalyi til at illustrere, at også historien har eksempler på, at kreativitet ikke udelukkende er noget, der sker i en enkelt person isoleret fra omverdenen, det er en proces i et større system, der er bundet sammen af forskellige relationer. Selvom det var Ghiberti der rent konkret lavede dørene var både finansen, filosofferne og bedømmelsesudvalget involveret. Samtidig med at Firenze blev en flot og mægtig by, undgik man en borger-opstand ved at lade penge tilflyde byen og ved at forskønne den. (Csikszentmihalyi, 1996, s. 36) 5.2 Kinas historie /Vesten Den Kinesiske teknologiske udvikling var langt foran Europas teknologiske udvikling før Men efter 1400 ser man, at Kina går i stå, og i nogle tilfælde glemmer vigtig teknologi, som de selv har opfundet og brugt i mange århundreder, hvorimod Europa dels lærer af Kinas opfindelser og dels videreudvikler, bygger videre på disse ideer, og bl.a. derfor går ind i en rivende teknologisk udvikling. (Mokyr, 1990, s. 223) Det virker som om teknologisk udvikling akkumulerer mere teknologisk udvikling. Det omvendte synes også at være tilfældet. Kina kunne tidligere brødføde hele den kinesiske befolkning, men i 1800 er det ikke længere muligt. På samme tidspunkt øger Europa sit høstudbytte og producerer mere end man behøver, samtidig med at Europa generelt øger levestandarden. Forskellen er efter Mokyrs mening ikke, at Europa er kapitalistisk, hvilket Kina ikke er. Det er fordi man i Europa er heldig med udviklingen af nye teknologier og bliver ved med at udvikle sig teknologisk i så lang en periode. (Mokyr, 1990, s. 224) Kinas fokus, i denne periode synes at være, at spare på både kapital og på landets ressourcer, men ikke på arbejdskraften. hvorimod Europæiske opfindelser skiftevis sparer på arbejdskraften, på jorden eller er neutral. Det europæiske fokus er på at producere flere og bedre afgrøder. (Mokyr, 1990, s. 224) Kinas tilbagegang skyldes efter Mokyrs mening, at Kinas ledere tager meget dårlige beslutninger i denne periode. (Mokyr, 1990, s.224) 14

15 En populær forklaring på Kinas tilbageståenhed er, at Kinas intellekt i højere grad er sporet indad i sindet, det er sjælen Kinas filosoffer ønsker at overvinde, ikke materien ifølge Confucians filosofi. I hele Kinas historie har der være en stærk overbevisning om, at mennesket er en del af en organisme, der er meget større og stærkere end mennesket selv. Men Mokyr mener ikke at denne metafysiske idealisme dominerer i Kina i en grad, så det skulle forklare, hvorfor den Kinesiske teknologi skulle gå tilbage efter middelalderen, denne tankegang eksisterede også under Kinas opgangs tid. (Mokyr, 1990, s ) I Kina er samfundet domineret af det imperiale bureaukrati, hvorfor det er vanskeligt, eller måske helt umuligt at få økonomisk profit ud at en investering. Politisk opposition er sjælden i Kina, hvilket betyder at den samme ideologi sætter standarden. Der er ikke nogen konkurrence om befolkningens gunst, eller om at have gode ideer til landets udvikling. Folk med nye ideer betragter man som uromagere, og de bliver undertrykt, hvorved enhver udvikling standses. Kinas ældgamle overlegenhed indenfor skibsbygning og sejlads er legendarisk, men pludselig standser enhver nysgerrighed og interesse overfor verden udenfor Kina, og Kinas regering forbyder bygning af store skibe. Kina har aldrig været interesseret i, hvad resten af verden kunne tilføre Kina (de var jo så overlegne selv) hvorimod Europa altid har været meget interesseret i, hvad Kina kunne tilbyde. (Mokyr, 1990, s ) Vesten har ikke kun brugt de fordele der viste sig, den har også selv været med til at skabe disse fordele. (Mokyr, 1990, s ) Kina satte øjensynlig meget højere pris på stabilitet end vesten. En radikal ændring af teknologien vil forstyrre magtbalancen, og bliver derfor omhyggeligt undgået. I Europa havde regeringerne ikke rigtig noget at skulle have sagt i forhold til den teknologiske udvikling, det var private investorer, der udviklede den. De Europæiske lande hvor regeringerne modarbejdede kreative og innovative personers ideer, kunne se til at disse personer flyttede til lande hvor de kunne arbejde med deres ideer, hvorved de nogle gange var med til at fremme disse landes teknologiske udvikling og fremskridt. (Mokyr, 1990, s ) Den kinesiske regering var indtil 1400 med til at fremme nytænkning og innovation i landet, staten udgav bøger f.eks. om landbrug, om videnskabelige landvindinger, medicinske opdagelser ligesom staten finansierede videnskabelige ekspeditioner. Nogle teknologiske udviklinger er kun mulige med statens medvirken, hvis man ønsker at undgå, at de får en negativ social indflydelse. Det har man først sent forstået i Europa. Men på en eller anden måde ændrede dette sig radikalt i Kina omkring (Mokyr, 1990, s ) I Kina efter 1400 bliver etiketterne meget rigide, total lydighed og konformisme vinder frem, bestikkelse og nepotisme er almindeligt, og det bliver derfor ikke de dygtigste embedsmænd, der beklæder de offentlige stillinger, og derved får adgang til at påvirke kejserens/regeringens beslutninger. (Mokyr, 1990, s. 237) 15

16 Hvis de to eksempler kan betragtes som uomgængelige i forhold til årsag og virkning, er der ingen tvivl om hvilken vej Vesten skal gå ud af den økonomiske krise. Men som både Florida og Csikszentmihalyi siger, er der mange facetter eller dimensioner i virkeligheden, og nok vendte udviklingen i Kina sig omkring 1400, men i dag 22 år efter at Mokyr skrev dette, har Kina udviklet sig til en global økonomisk magt med stadig voksende betydning internationalt. 5.3 Vesten i det 20. århundrede Florida mener at det 19. og 20. århundrede handlede om arbejderklassens storhed og fald. I slutningen af det 20. århundrede holder det postindustrielle samfund sit indtog, hvor man går fra at producere varer til at producere serviceydelser. Nu i det 21. århundrede er den kreative klasse ved at indtage historiens scene. (Florida, 2005, s. 40) Se figuren på næste side: `Klassestrukturen `. Den er fremkommet i et samarbejde mellem Florida, hans kolleger og afgangsstuderende fra Carnegie Mellon University. Florida kalder det selv et statistisk portræt af den kreative klasses opståen og USA s skiftende klassestruktur gennem det 20-ende århundrede. Det ses tydeligt at de grupper som Florida kalder den kreative klasse og den super kreative kerne, er begyndt deres opstigning. Serviceklassen er helt oppe at ringe, mens landbruget er som den eneste gået tilbage. Arbejderklassen vokser moderat, går lidt tilbage og vokser så moderat igen. (Florida, 2005, s. 97) Disse enheder/fabrikker/organisationer/administrationer vokser, og der er fare for, at de til sidst bliver så store, at sammenhængen og effektiviteten forsvinder. Når dette sker, forsvinder også kreativiteten og innovationen, og der vil naturligt opstå behov for en ny epoke. Ifølge Florida gennemlever vi i øjeblikket overgangen til den kreative tidsalder, der fører til opkomsten af den nu dominerende klasse `den kreative klasse`. (Florida, 2005, s ) 16

17 Kilde: Florida, 2005, s Syntese Den Vestlige verden bevæger sig i en konstant økonomisk fremadskridende udvikling baseret på kreativitet og innovation. Vi udvikler os hen imod en tid hvor den menneskelige kreativitet bliver udnyttet i et omfang, vi aldrig før har set. Andre samfund i verdenshistorien har før befundet sig i en rivende teknologisk udvikling, men denne udvikling er af flere grunde gået totalt i stå. F.eks. den Kinesiske teknologiske udvikling i middelalderen, der dengang var den Vestlige verdens langt overlegen. Men pga. dårlig politisk ledelse, landets isolation, rigiditet i den kejserlige top styrelse af landet, mangel på konkurrence, overdreven hang til stabilitet og status quo, bestikkelse og nepotisme i offentlige hverv, går landet teknologisk i stå, og på nogle punkter endog tilbage, hvorfor Vesten overhaler Kina indenom. 17

18 I Europas middelalder er en af Firenzes førende bankierfamilier, Medicierne, med til at vende den økonomiske udvikling ved at bruge store summer på byggeri, kunst og videnskab. Csikszentmihalyi beskriver hvordan filosofien, kunsten og kunsthåndværket, i samarbejde med kapitalen bruges til udsmykning af nybyggeriet, og gennem konkurrence og understøttelse af kunsten/kunsthåndværkerne frembringer kunstværker som vi i dag stadig anser for væsentlige. Den investering der skete i middelalderen i Firenze havde en stor økonomisk og kulturel betydning i mange år fremover. Mokyr og Florida er enige i, at sociale og økonomiske institutioner såvel som organisationer og produktionsenheder kan blive så store og rigide, at de mister deres effektivitet. Det er sket før i verdenshistorien, og det vil formodentlig ske igen, hvis vi ikke aktivt sørger for, at det ikke sker. Mokyr taler om politisk og mental mangfoldighed, materialistisk pragmatisme og konkurrence som faktorer, der fremmer økonomien. Csikszentmihalyi synes at tale for styring af den kunstneriske kreativitet til fordel for hele samfundet. Alle tre taler for En sund styring af samfundet fra politikernes side. 6 Kreativitet Mihaly Csikszentmihalyi er født i 1934 i Italien af ungarske forældre. Han emigrerede som 22-årig til USA, og er i dag professor i psykologi ved University of Chicago. Csikszentmihalyi er kendt som en af de ledende forskere indenfor positiv psykologi, og hans teorier om kreativitet og flow er banebrydende. Interessen for positiv psykologi starter i 1963, mens han arbejder på en doktorafhandling om kreativitet og her bliver opmærksom på den totale involvering. Det er primært hans bøger jeg har brugt i dette afsnit: Først og fremmest `Creativity` fra 1997, men også hans bog `Flow, optimaloplevelsens psykologi` fra 2005(a), `Flow og engagement i hverdagen` fra 2005(b) og `Selvets udvikling, Evolution, flow og det gode samfund`, fra I sin bog `Creativity`, redegør Csikszentmihalyi for nogle studier, han har foretaget af 91 meget intelligente og meget kreative mennesker. Flere af disse har fået nobelprisen. Der er blevet foretaget omfattende interviewes, og Csikszentmihalyi (Herefter nogen gange omtalt som C) uddrager på dette grundlag sine teser om kreativitet, samt redegør for hvor vanskeligt det er at sige noget generelt om kreative mennesker. Han siger selv, at han i netop denne undersøgelse beskæftiger sig med den store kreativitet. Blandt respondenterne i projektet er både videnskabsmænd, musikere, forretningsfolk, politikere, forfattere og kunstnere. Det er i meget 18

19 stor udstrækning hans tanker og teser på området, som andre efterfølgende bygger deres arbejde på, når de forsker i kreativitet. Undersøgelsen er foretaget i Csikszentmihalyi har desuden undersøgt almindelige menneskers kvalitet af subjektive oplevelser, hvilket leder ham frem til sin teori om flow. Flow kalder han også for en `optimaloplevelse`. Disse undersøgelser er meget omfattende og har pågået gennem en længere årrække, både med interview og spørgeskemaer, men også via en metode til data indsamling som han kalder for Experience Sampling Method, der består i, at deltagerne i undersøgelsen bærer en elektronisk personsøger på sig gennem en uge, og hver gang den aktiveres, 8 gange om dagen, skal testpersonerne nedskrive hvordan de har det, og hvad de tænker på. I 1989 da C udgav bogen `Flow, optimaloplevelsens psykologi`, havde han indsamlet mere end oplevelsestværsnit. Nogle af disse er optimaloplevelser, og har grundlæggende samme komponenter som oplevelsen af kreativiteten havde det hos usædvanlig kreative mennesker, hvilket leder C frem til teorien om (den lille) kreativitet/flow/optimaloplevelsen. C siger dog selv, at han har haft brug for at beskrive den store kreativitet, for at kunne se og beskrive den lille kreativitet. (Csikszentmihalyi, 1997, s. 8) Derfor har jeg også valgt indgående at gå ind på Csikszentmihalyis analyse og beskrivelse af den store kreativitet, som omfatter særligt kreative mennesker. Herfra bevæger jeg mig videre ad snoede veje til den lille kreativitet, flow, livskvalitet, personlig udvikling og lykke. Jeg følger Csikszentmihalyis psykologiske spor, der anviser vejen. 6.1 Csikszentmihalyis undersøgelse af særligt kreative mennesker Undersøgelsen viser, at meget kreative mennesker er meget forskellige og derfor svære at sætte i bås. De er lige så forskellige som andre mennesker. Jeg vil her kort referere respondenternes besvarelser på spørgsmålene om deres liv, inddelt i 3 livs-perioder: tidlige år, voksenliv og som ældre Meget Kreative personers tidlige år Barndommen var på ingen måde homogen for C`s respondenter. Nogen viste deres genialitet fra barndommen af, hvor den hos andre først kom sent i livet. Men fælles er, at de er meget nysgerrige overfor omgivelserne og tiltrækkes af livets store spørgsmål. (Csikszentmihalyi, 1997, s.151) Det lader også til at være væsentligt, at personen har lært at være hæderlig, holde af sandheden og ikke har trang til at forskønne virkeligheden/resultaterne af vedkommendes arbejde. (Csikszentmihalyi, 1997, s.167) 19

20 Kreative personer har enten meget støttende forældre, eller forældre der er fraværende eller på anden vis er en udfordring for dem. På forunderlig vis synes helt almindelige forældre at være sjældne i sammenhæng med særligt kreative personer. (Csikszentmihalyi, 1997, s.171) Samme mønster tegner der sig når man ser på meget kreative personers sociale baggrund. Ca. 30 % af dem kommer fra en lav social status, som bønder, fattige immigranter, fabriksarbejdere, der på trods af deres egne forhold opmuntrede børnene til at studere. Ca. 34 % af forældrene var selv intellektuelle/kreative som f.eks. professorer, forfattere, dirigent eller forsker. Resten af forældrene var advokater, læger eller rige forretningsmænd. Den store brede middelklasse var fraværende som forældre til meget kreative personer. (Csikszentmihalyi, 1997, s ) Hvis skolen overhovedet synes at have haft nogen indflydelse på disse meget kreative, så er det, at den har truet med at kvæle den nysgerrighed, som er blevet vakt hos disse børn/unge mennesker udenfor skolen. Hvis der nævnes noget positivt i forbindelse med skolen, er det måske en bestemt lærer. De lærere der har gjort en forskel har set eleverne, har set deres potentiale og brudt sig om hvordan det gik dem. Disse lærere har forstået, at for at eleverne skal synes, det er sjovt at lære, skal de stilles overfor passende udfordringer. Disse udfordringer må ikke være for lette, for så keder eleven sig, men de må heller ikke være for svære, for så mister eleven interessen af frustration. Generelt brød de sig ikke om at gå i skole. Værst var det for de, der senere udmærkede sig indenfor en kunstnerisk retning. De har kun sjældent kunnet begå sig i folkeskolen. (Csikszentmihalyi, 1997, s ) Vi taler her om skolegang i USA helt tilbage til omkring 2. verdenskrig. Ungdomsårene er for C`s respondenter en periode, hvor de bruger så meget tid på deres fag, at de går glip af den vilde ungdomsperiode sammen med andre teenagere. Det betyder, at de tilbringer meget tid alene i stedet for i en ungdomsgruppe. De vil ofte forekomme de andre unge kedelige og nørdede, fordi de er mindre seksuelle aktive, og ofte er totalt afhængige af deres forældre. Men samtidig beskytter ensomheden og afsondretheden disse unge fra at blive masseprodukter af deres tid. De er i stand til at vende ensomheden til en fordel. (Csikszentmihalyi, 1997, s ) Men ligesom der er mange af de særligt kreative personer, der er gået ind i deres fag relativt tidligt, og målbevidst har kunnet tilrettelægge uddannelsen og livet efter det, er der lige så mange, hvis senere karriere synes at være et produkt af en chance, de har taget, eller en interesse der synes at dukke op tilfældigt fra ingenting, længe efter at ungdommen er forbi. (Csikszentmihalyi, 1997, s ) De har altså haft meget forskellige liv, forældre og lærere. Det er som om, der ikke er nogen fællesnævner, ud over at de har været i stand til at få det bedste ud af hvilke forhold de nu engang havde. I stedet for at lade begivenhederne i deres liv forme dem, lader det til at de i høj grad har ladet begivenheden forme, så den kunne støtte dem i deres mål. (Csikszentmihalyi, 1997, s.181) 20

21 Foruden en meget stor nysgerrighed, har disse mennesker altså altid haft en stærk beslutsomhed, en evne til at fokusere og lukke andet ude, der ikke matchede deres mål. (Csikszentmihalyi, 1997, s.182) Meget kreative personers voksenliv For many of our respondents, the year in college and graduate school were a high point if not the highpoint of life (Csikszentmihalyi, 1997, s.183) citat, fordi vi i Danmark ikke har samme skole-inddeling, collage svarer til gymnasiets sidste år og måske de første år af bacheloren hos os, graduate school er universitetsniveau. (Den store danske/uddannelse USA) Mange giver udtryk for, at det er her, de finder deres rette fag. Møder mennesker der interesserer sig for det samme som dem selv. Møder `soulmates` blandt de øvrige studerende og lærere, der er i stand til at anerkende deres talent. (Csikszentmihalyi, 1997, s.183) Mange af dem opdager her det drive eller fokus, der får dem til at udmærke sig i forhold til de andre studerende, der måske nok kan være mere begavede end de selv er, men måske ikke ejer samme drive eller fokus. (Csikszentmihalyi, 1997, s.185) HELD, det at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, har betydet noget for de fleste. Næsten alle de kvindelige forskere fortalte, at de havde haft den succes, som de havde, fordi 2. verdenskrig havde drænet videnskaben for alle mændene, og det havde givet kvinder en chance. (Csikszentmihalyi, 1997, s.186) Selvom enkelte af C s respondenter havde haft vilde seksuelle udskejelser i deres ungdom, var næsten alle på tidspunktet for interviewet (som årige) i længerevarende ægteskaber, og giver udtryk for, hvor meget det betyder for dem, at have en mand eller kone der støtter dem i deres arbejde. Nogle af mændene har fuldstændig lagt ansvaret for husholdning og familie over på deres koner, og er meget tilfredse med, at de tager sig af `udenoms-livet`, så de selv får plads til deres forskning/kunst. Ægtefællerne kan også fungere som en buffer imod den yder verden, der ønsker at komme i kontakt med den store kunstner, der for sin del helst ikke vil forstyrres i processen. Kvinderne giver også udtryk for, at det er dejligt at have en mand, der giver dem plads til deres forskning eller kunst. Men hvis de har børn, har de som regel helliget sig dem i nogle år, førend de igen har genoptaget deres profession. En enkelt kvinde holdt sig tilbage pga. en jaloux mand, og fik først sit store gennembrud efter mandens død. Enkelte er blevet skilt, og en kvinde har valgt børn fra.(csikszentmihalyi, 1997, s ) Men de er alle klar over, hvor vigtigt det er, at have nære menneskelige forhold, for at kunne bevare fred i sindet. Og denne fred er en nødvendighed, hvis de skal kunne fokusere på deres fag. Hvis de er heldige, er det deres partner, der fylder denne plads i livet. (Csikszentmihalyi, 1997, s.192) 21

22 Creative individuals don t have careers; they create them. Hermed mener C at kreativitet synes at være et produkt af hele deres liv. Ofte vil de opfinde deres egen karriere, for når de først har udtænkt en ny måde at gøre tingene på, må de prøve den i praksis. Kun sjældent vil der i forvejen findes et sted, de naturligt kan afprøve deres opfindelse i praksis, og derfor må de bygge et sted op, hvor de kan gøre det. (Csikszentmihalyi, 1997, s.193) Selvom flere af respondenterne var nobelpristagere, var det alligevel meget almindeligt, at de på spørgsmålet om, hvilket i deres liv der gjorde dem mest stolte, nævnte deres børn. Men også de der havde undervist, var ofte meget stolte af de af deres elever, der havde klaret sig godt. Deres elever havde bygget ovenpå det, de havde givet dem. (Csikszentmihalyi, 1997, s ). Flere af de adspurgte særligt kreative havde også været meget aktive i protestbevægelser (Vietnam, anti-atomkraft-bevægelsen, freds-bevægelsen), været aktiv i politik eller på anden måde deltaget i den offentlige debat. Der er dog nogen, der ikke er begejstrede for, at de synes at blive afkrævet et svar på snart sagt alt mellem himmel og jord udenfor deres fag. Andre, mere naturlige og for dem tilfredsstillende opfordringer kommer fra fonde og komiteer, der ønsker, at de skal tage en plads i deres bestyrelse, fordi deres navn har en vis pondus. (Csikszentmihalyi, 1997, s ) Meget kreative personer som ældre Alle respondenterne i C s undersøgelse er stadig aktive inden for deres fag selvom de var i erne. Nogle er gået ind i andre aspekter af faget, som at redigere faglige tidsskrifter, at assistere den nuværende leder af det område/laboratorium/business de plejede at være førende på. Enkelte har måske trappet lidt ned, men bestemt ikke alle. (Csikszentmihalyi, 1997, s.211) Der er en tendens til, at mændene finder det vanskeligt at miste den autoritet, der ligger i at være tilknyttet/ansat i et fags højeste institutioner, hvorimod kvinderne ikke synes at bekymre sig om det, de synes at være bedre til psykologisk at tilpasse sig det at blive ældre og miste autoritet. (Csikszentmihalyi, 1997, s.217) Det synes, som om deres produktivitet endog er øget med årene. Respondenterne nævner flere positive ting end negative ting ved at blive ældre. De nævner måske nok, at de fysisk ikke er så stærke som før og at energien er blevet mindre, men de synes alle, at deres mentale og intellektuelle evne er bevaret, måske endda blevet forbedret med årene. De har altid elsket at arbejde, og derfor bliver de ved med det, det er essensen af, hvad de synes er et godt liv. (Csikszentmihalyi, 1997, s.211) C mener at kunne se, at de i løbet af deres gode travle liv har opnået en visdom og integritet, som er essentiel for at udvikle et godt menneskeliv. Han mener at disse særligt Kreative mennesker kan tjene som bevis på Freuds korte beskrivelse af hemmeligheden bag et lykkeligt liv der kort og godt er: `kærlighed og arbejde`. (Csikszentmihalyi, 1997, s.227) 22

23 Respondenterne veksler mellem at tale om deres arbejde og deres familie, som det der betyder mest for dem i livet. Ingen af dem synes specielt religiøse, og de synes ikke specielt bange for at skulle dø. I stedet synes de at være i besiddelse af en større tro eller vished om universets meningsfuldhed, som påtvinger en ærbødighed, respekt og nysgerrighed. (Csikszentmihalyi, 1997, s.229) Det, disse særligt kreative foretager sig på deres ældre dage, er nøjagtig, hvad der gør deres liv så spændende og værd at leve. Det er svært at se, hvordan det kunne have været anderledes. De ser bredere på tilværelsen, bryder grænser mellem fagene, går stadig nye veje, hvor de kan kombinere det de ved, med det de fornemmer, føler og vurderer som værende af værdi. I så brede perspektiver og på så ukendt land, er det vanskeligere at nå anerkendelse fra omverdenen. Men på dette tidspunkt i livet, ved disse mennesker, at et godt liv ikke er essensen af ydre glans og anerkendelse, men den sikkerhed vi mærker i vores inderste fibre, om at vores eksistens på en meningsfuld måde er forbundet til resten af universet. (Csikszentmihalyi, 1997, s. 233) 6.2 Omgivelsernes betydning for kreativitet Selvom nogle kreative mennesker synes at være ligeglade med deres omgivelser, er det alligevel for de fleste betydningsfuldt hvordan omgivelserne er. Der er flere måder hvorpå man kan karakterisere det gode kreative miljø. Kreative mennesker synes om at bo i nærheden af hinanden, gerne i kreative centre, hvor deres arbejde har større mulighed for at udvikle sig. Nogle gange kan man se, at det er særligt smukke steder, med skønne udsigter eller nærhed af det brusende hav, der har udviklet sig til kreative centre. Men uanset de store omgivelsers karakterer, synes det som om kreative mennesker altid sætter deres eget personlige præg på hvad der omgiver dem i deres nærområde /kontor/laboratorium/atelier, der således bliver til et ekko af deres rytme og deres tanker. (Csikszentmihalyi, 1997, s.127) Det er både det fysiske miljø, det faglige og det intellektuelle miljø der kan virke stimulerende, og tiltrække kreative personer. Men omvendt er det også set at ekstreme forhold som koncentrationslejre og andre livstruende situationer kan ansporer kunstnere til at producere mesterværker.(csikszentmihalyi, 1997, s ) Derfor er de forskellige former for kreativitet, som vi typisk betragter som forskellige fra hinanden bl.a. teknologisk kreativitet (eller innovation), økonomisk kreativitet (iværksætterånd) og kunstnerisk og kulturel kreativitet i realiteten i høj grad relaterede til hinanden. Ikke alene deler de en fælles tankeproces, de forstærker også hinanden gennem gensidig befrugtning og stimulation. Og derfor har udøvere af forskellige former for kreativitet gennem historien været tilbøjelige til at samle sig og inspirere hinanden i myldrende, mangefacetterede kreativitetscentre 23

24 Firenze i den tidligere renæssance, Wien i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede, og de mange hurtigt voksende kreative centre over hele USA i dag (Florida, 2005, s. 62) Det er uden tvivl vigtigt at føle sig rolig og afslappet, der hvor man arbejder, for at der kan komme gode ideer, og for at arbejdet kan flyde frit. En bil kan have denne funktion. Mange mennesker refererer til deres bil som deres `tænke-maskine`, fordi de, når de kører bil, føler sig så afslappede, at tankerne kan flyde frit. (Csikszentmihalyi, 1997, s.143) De fleste kreative mennesker ved tidligt i livet, hvilken dagsrytme der er bedst for dem. Der er forskellige behov for søvn, mad, arbejde, motion og sjov i livet. Den kreative person sørger for at tilværelsen bliver struktureret således, at den stort set er sådan, som han eller hun har mest brug for det, og vil kun i sjældne tilfælde lave om herpå. De vil ofte klæde sig behageligt, omgås mennesker der ligner dem, og gøre det de selv synes er væsentligt. Derfor vil de også ofte anses for mærkelige af andre mennesker, samt lidt besværlige at omgås. Men det er nødvendigt for dem, for at kunne koncentrere sig så meget om deres fag som muligt, for at kunne bryde nyt land, og de vil ofte være lige glade med hvad andre tænker. (Csikszentmihalyi, 1997, s ) Selvom alle tænkelige miljøer er til stede og den bedst mulige livsrytme er skabt, er der ingen garanti for, at en person vil blive anerkendt som et geni, eller som en person der bryder nyt land. (Csikszentmihalyi, 1997, s. 147) MEN alle mennesker kan leve et fuldt, værdigt og kreativt liv. Det er i virkeligheden en kunst i sig selv, og måske ikke den ringeste kunst man kan udøve. Alle mennesker kan tage ved lære af kreative menneskers måde at tilrettelægge deres miljø og deres dagligdag, så den er optimal i forhold til det liv de gerne vil leve. (Csikszentmihalyi, 1997, s.147) Disse særligt kreative mennesker viser os, at deres fokus, engagement og arbejdsform tilsammen giver dem stor glæde ved deres arbejde, en glæde og opslugthed som C også kalder flow. Det er muligt for alle at tilegne sig oplevelsen af flow/lykke. (Csikszentmihalyi, 2005, s ) Formålsrettethed, beslutsomhed og harmoni bidrager til livets enhed og giver det mening ved at omskabe det til en vedvarende flow-oplevelse. Den der når en sådan tilstand, vil aldrig virkelig savne noget. (Csikszentmihalyi, 2005, s.242) 6.3 Kreativitetens system C beskæftiger sig i `Creativity` med den store kreativitet. Med det mener han kreativitet, der har indflydelse ud over personen selv. Kreativitet forekommer aldrig kun i hjernen på en enkelt person, men skal anerkendes af andre, førend den kan betegnes som værende kreativ. Den skal beskrives på en måde, så den kan 24

25 opfattes af andre, den skal igennem et antal eksperter på området, førend den til sidst bliver accepteret og dermed inkluderet i det kulturelle genstandsfelt eller de memer, der er omfattet af pågældende fagområdet. (Csikszentmihaly, 1997, s ) Der findes således et tredelt system hvor kreativitet kan ses som en udveksling mellem disse. Systemet består af domain, field og person, som jeg har valgt at oversætte med: domæne, felt og person. (Csikszentmihalyi, 1997, s. 27) Domænet: indeholder alle symboler og regler. Det kan være matematikkens regler, men det kan også være kulturen, den symbolske viden som kulturen eller hele menneskeheden har. (Indenfor biblioteksverdenen er domænet bibliotekernes allerede eksisterende verden, den bibliotekariske faglige viden, kendte detaljer, arbejdsgange, termer). I sjældne tilfælde kan et nyt domæne blive grundlagt. For at have muligheden for at blive anerkendt som værende kreativ, er det sædvanligvis nødvendigt, at have naturlig adgang til domænet. Her fremmer det processen hvis personen er født i den rige del af verden, har betydningsfulde forældre, bor tæt på gode skoler. Det som Pierre Bourdieu kalder at have kulturel kapital. Denne kulturelle kapital er en enestående ressource. Feltet: Også kaldet the establishment. Består af alle de faglige specialister der har magten til at bestemme, om en ny ide eller et nyt produkt kan anerkendes indenfor deres bestemte fagområde/domæne. (Indenfor biblioteksverdenen har f.eks. Bibliotek, medier og digitalisering under Kulturstyrelsen en del magt, men biblioteksledere og politikere har også magt til at fremme/anerkende nye tiltag, fagblade og undervisere på IVA har magten til at inddrage en ide i undervisningen eller ikke, hvilket vil henholdsvis fremme ideen eller det modsatte.) Den kreative person, der gerne vil anerkendes for sin kreativitet, skal altså være i stand til at kommunikere med de ledende personer indenfor sit faglige domæne. Uanset hvor vidende en person er indenfor sit område, er det også vigtigt at gøre et godt indtryk på the establishment, ellers risikerer personen at blive ignoreret eller latterliggjort. Denne adgang til feltet er meget restriktiv, ofte er det tilfældigheder, der bestemmer om en persons arbejde bliver anerkendt af feltet eller ikke. Personen: Kreativitet fremkommer, når en person der kender og anvender allerede kendte symboler og regler indenfor et bestemt domæne/område, og på baggrund af denne viden får en ny ide eller ser et nyt mønster indenfor domænet/området. Men først når feltet af specialister på området har givet grønt lys, bliver den nye ide eller mønster til en del af domænet. Den kreative persons karakteristika er meget forskellige, stort set lige så forskellige som andre menneskers: De tenderer dog til at være mere sammensatte og komplekse end andre mennesker, og kan skifte fokus når det kræves. De kan ofte være både praktiske og meget teoretiske. De kan være både aggressive, omsorgsfulde og samarbejdsvillige på samme tid. Den kreative personlighed vil ofte kunne skifte fra den ene yderlighed til den anden på kort tid, hvis det synes hensigtsmæssigt. De kan måske være fulde af energi, arbejde intenst i længere tid og præstere det ypperste, og de kan være dovne og flade ud i dagevis. De er naturligvis intelligente men også en smule naive på samme tid. De vil ofte kunne lide at lege og samtidig have en del selvdisciplin når det behøves. De er 25

26 introverte når det behøves, og ekstroverte når de har brug for det. De elsker at være alene med deres arbejde i lang tid af gangen, og holder af at se mennesker og være sociale ind imellem. Ofte vil de være meget ydmyge og samtidig stolte over, hvad de har opnået. De vil ofte være både maskuline og feminine på samme tid, og uanset hvilket køn de har, en tendens til at være androgyne. De vil ofte være både traditionalister og rebeller på samme tid. Men de må være parate til at tage en risiko, for ellers vil de ikke have mulighed for at gøre nye opdagelser indenfor deres domæne. De fleste er meget passionerede omkring deres arbejde, men samtidig kan de være meget objektive omkring det også. De vil ofte være åbne og følsomme hvorfor de vil opleve på den ene side både megen fornøjelse og glæde men på den anden side også meget sorg og frustration. Kreative mennesker er gode til at tilpasse sig enhver situation, samt til at klare sig med hvad der er ved hånden for at nå deres mål. Hvis der ikke er andet der adskiller dem fra resten af os, så er der i det mindste det. Csikszentmihalyi mener at det netop er i dette spænd i deres multidimensionale personligheder, at den store kreativitet opstår. Så store multidimensionale personligheder, vil man kun sjældent finde blandt helt almindelige mennesker. Visse forhold fremmer Kreativiteten indenfor et domæne, og det er f.eks. hvis den viden der allerede findes på området er struktureret, anerkendt, og let at få fat i. Ligesom det er vigtigt at være på det rette sted på det rette tidspunkt. Tilfældigheder og held synes at have noget at sige. C fortæller om en økonom George Stigler, der mener at hvis blot 15 af tidsskriftet `Journal of Political Economys` abonnenter læser en artikel omhyggeligt, er dette årets artikel. Fagfolk har alt for travlt til at læse.(csikszentmihalyi, 1997, s. 41) C mener at det er hensigtsmæssigt, at man indenfor et domæne ikke indoptager for mange nye memer alt for hurtigt efter hinanden. En vis konservatisme er nødvendig, hvis der ikke skal opstå kaos. (Csikszentmihalyi, 1997, s.41) Tanker og ideer udenfor fagets felt kan også påvirke feltet. Politisk korrekthed eller fordomme kan spille ind. Således blev ingen kreativitet fra jøders side anerkendt i Hitlers tyskland. Så selvom et fag tilstræber videnskabelig objektivitet, vil menneskelige svagheder, forstokketheder og angst kunne svække denne objektivitet i feltet, og dermed i nogle tilfælde hindre kreativitet i at blive anerkendt. Indenfor de fleste domæner vil der skulle bygges ovenpå allerede eksisterende viden, det vil sædvanligvis være et ubrydeligt krav. Men indenfor kunst, er det ofte det nye, der bryder totalt med alt det gamle, der hyldes af the establishment. (Csikszentmihalyi, 1997, s.44) 6.4 Den kreative proces Den kreative proces foregår i 5 trin: 26

27 1: Forberedelse, hvor der indsamles information, der forberedes, studier foretages. 2: Inkubation, alle forberedelserne ligger i det underbevidste og snurrer. Det er her at usædvanlige ideer eller forbindelser kan dukke op. Den lineære tænkning er den bevidste tænkning, den der foregår under inkubationen er en hultertilbulter tænkning, hvor muligheden for nye ideer kan dukke op. 3: Aha! øjeblikket, hvor den kreative person pludselig bliver bibragt en indsigt eller sammenhænge vedkommende ikke havde set før, ofte mens den kreative person foretager sig noget helt andet (tager et bad?). Måske skal der stilles et helt andet spørgsmål end det først tænkte. Synsvinklen skal ændres. 4: Evaluering, hvor det skal afgøres om den gode ide er noget, der er værd at forfølge. Dette er den svære del hvor viden om domænet og feltet kan påvirke afgørelsen. Usikkerhed og ubeslutsomhed kan dukke op. En periode med selvransagelse, selvkritik og diskuteren frem og tilbage med sig selv. 5: Selve arbejdet, der tager mest tid og kræver megen vedholdenhed. Denne 5-punkts proces er en forenkling af processen, der ikke skal tages alt for bogstaveligt, men de fleste, der har prøvet at opleve at få en god ide og føre den ud i livet, kan genkende processen. Forskellige personer kan have forskellige veje at gå, der er f.eks. mange der har flere inkubationsperioder hele processen igennem. (Csikszentmihalyi, 1997, s.79-81) En opdagelse kan ske ved en tilfældighed. Et domæne kan blive for lukket omkring sine egne specialister, kan blive for selv-refererende/henvisende og miste forbindelsen til virkeligheden, og risikerer således at blive ligegyldigt. Men på den anden side er det ofte utilfredshed med rigiditeten i et domæne, der har ført til meget store og kreative opdagelser/ nytænkning. (Csikszentmihalyi, 1997, s.89) Så forskellige kreative mennesker end er, så holder de alle rigtig meget af det de gør. Det er ikke penge eller berømmelse der motiverer dem, men glæden ved at gøre netop det de gør. 6.5 Glæde ved det man gør, flov, livskvalitet og lykke. For 2300 år siden kom Aristoteles til det resultat, at mennesket frem for alt søger lykken. Mens lykken efterstræbes for sin egen skyld, værdsættes alle andre mål som sundhed, skønhed, penge eller magt udelukkende, fordi vi forventer, at de vil gøre os lykkelige. (Csikszentmihalyi, 2005a, s.9) 27

28 Mange mennesker ikke tilfredse med deres liv. Det er ofte fyldt af bekymringer og kedsomhed. C mener, vi leder efter lykke de forkerte steder, og derfor har han brugt meget af sin forskning på at afdække hvornår almindelige mennesker føler sig mest lykkelige. (Csikszentmihalyi, 2005a, s. 9) Csikszentmihalyi fandt, at det han har valgt at kalde flow/optimaloplevelsen, eller blot glæden ved det man gør, måske i virkeligheden er det vi kalder lykke? Han har desuden et bud på recepten på denne form for lykke, optimaloplevelse eller flow. Den måde kreative mennesker arbejder på kan sammenlignes med den måde også almindelige mennesker gebærder sig når de oplever flow. C s forskning har vist, at vi er meget ens når det drejer sig om at opleve flow. Det handler om, at kunne glæde sig over det man gør, og være så optaget af det, at man glemmer alt andet. Bagefter når man glæder sig over det, man har opnået i flowtilstanden, møder vi i større eller mindre glimt en tilfredshed, glæde og måske stolthed, som man kan kalde lykke. Flow-tilstanden er afhængig af to sæt betingelser: Et ydre (A) og et indre (B). (Csikszentmihalyis, 2008, s. 17) A: Ydre betingelser, der fremmer flow: 1. Klare mål og håndterbare, forståelige rammer og regler for pågældende aktivitet. Det er bl.a. derfor at spil er så populære: man lukkes ind i et sort-hvidt univers med klare regler. Men det er også betingelser der kan tilstræbes under andre beskæftigelser. Det at kende et domæne er en forudsætning i videnskabelig sammenhænge, men både privat i fritiden, i skoler og på arbejdspladser er det forhold man kan have i baghovedet. 2. Udfordringer og kompetencer matcher hinanden på et passende højt niveau. Hvis en opgave/en aktivitet er for let, vil man først slappe af, dovne lidt og efter kort tid keder man sig. Modsat hvis noget er for svært kan man blive frustreret, måske angst, for til sidst at miste interessen for emnet/aktiviteten. 3. Der findes feedback-systemer, der på en eller anden måde kan give os information om, hvordan det går. Både ens egen feedback og omgivelsernes er vigtige. 4. Distraherende faktorer minimeres. Gode og hensigtsmæssige arbejdspladser der sørger for de behov der ligger i opgaven og personens velbefindende. Der er ikke plads til distraherende tanker eller irrelevante følelser i en flow-situation. B: Indre betingelser/kvalifikationer, der fremmer flow: 28

29 1. Høj grad af selverkendelse og forståelse: Man har en forholdsvis præcis og realistisk viden om egne evner, kompetencer og potentialer. Det er hensigtsmæssigt at vide hvad man kan og hvad man ikke kan, og hvordan man får hjælp. 2. Målrettethed og vedholdenhed. Evnen til at blive ved selvom det driller, en stædighed 3. Følsomhed overfor feedback fra omgivelserne. Hvis nogen giver et godt råd, er det vigtigt, at du kan høre det, og skille det gode ud fra det dårlige råd. 4. Gode koncentrationsevner. 5. Udadvendthed og nysgerrighed..alle (har) oplevet øjeblikke, hvor vi i stedet for at lade os beherske af blinde kræfter, har følt os som herrer over vor egen skæbne. I de sjældne tilfælde, hvor dette sker, gribes vi af en følelse af begejstring, en følelse af glæde, som skattes længe, og som fremstår i erindringen som udtryk for, hvordan livet burde leves. Dette er, hvad vi forstår ved optimaloplevelse..i modsætning til hvad vi sædvanligvis tror, er sådanne øjeblikke de bedste i vort liv, ikke passive, receptive, afslappede selvom også de kan være nydelsesfulde, hvis vi har arbejdet hårdt for dem. De bedste øjeblikke indtræder i reglen, når et menneskes krop eller sind strækkes til det yderste i en villet bestræbelse på at udføre noget vanskeligt og værdifuldt. Optimaloplevelsen er således noget, som vi får til at indtræffe. (Csikszentmihalyi, 2005a, s. 11) C mener, at ligegyldigt hvilke brændende ønsker et menneske har, det være sig rigdom, skønhed, magt, så ville den der opnåede dette, hurtigt ønske sig noget andet. Dette, at vi til stadighed stiller nye krav, hindrer os i at være tilfredse med det vi har. Hvad der sker i samfundet, naturen, universet, har vi oftest ingen indflydelse på, meget af det er ikke til vores fordel, og giver os derfor bekymringer. C mener, at den energi, vi bruger på at begære og bekymre os, kunne bruges bedre, det er skønne spildte kræfter. (Csikszentmihalyi, 2005a, s. 16) Der er mennesker, som uanset deres materielle omstændigheder har været i stand til at forbedre kvaliteten af deres liv, mennesker som er tilfredse, og som tillige har evnen til også at gøre mennesker omkring sig lidt mere lykkelige. (Csikszentmihalyi, 2005a, s. 19) Mens mennesket kollektivt har øget sin materielle magt tusindfold, er den ikke nået særlig langt, når det drejer sig om at bedre oplevelsens indhold. (Csikszentmihalyi, 2005a, s ) Det er netop her C s opdagelse om de 5 trin i den kreative proces, og de 4 ydre og de 5 indre betingelser for flow er vigtige, fordi han antyder, at alle kan lære at opleve flow, og mærke glæden og opslugtheden ved en kreativ proces, på netop det trin og netop det felt, hvor hver enkelt befinder sig. 29

30 Når et menneske udfører en tilstrækkelig udfordrende aktivitet og kommer i flow, efterfølgende oplever lykke, og kort tid efter sætter sig nye udfordringer, vil det gå ind i en positiv spiral af personlig og psykisk vækst. Når opgaven er udført, og vi får tid til eftertanke, bliver vi i stand til at reflektere over det, der skete og føle lykke Den lykke, som følger i hælene på flow, skaber vi i højere grad selv, og den fører til øget kompleksitet og udvikling i det psykiske system. (Csikszentmihalyi, 2005b, s. 45) Hvis man udelukkende definerer flow som positive situationer hvor man er så engageret, at tidsfornemmelsen forsvinder og al opmærksomhed bliver samlet om en bestemt aktivitet viser det sig i en undersøgelse af tyskere at 23 % ofte oplever flow, 40 % af og til oplever flow, 25 % kun sjældent oplever flow, og 12 % enten ved ikke eller aldrig oplever flow. Det er altså en kendt oplevelse for langt de fleste mennesker og ikke så usædvanlig endda. (Csikszentmihalyi, 2005b, s ) De fleste oplever flow i forbindelse med deres hobby, sport, havearbejde, musik, madlavning, sammen med vennerne eller på deres mere almindelige arbejde (almindelige arbejde set i forhold til de særligt kreative). Flow forbindes altså især med aktive fritidsaktiviteter og arbejde. Det er meget sjældent at nogen oplever flow i forbindelse med huslige aktiviteter som rengøring eller passive fritidsaktiviteter som f.eks. at se tv. (Csikszentmihalyi, 2005b, s. 47) Frans Ørsted Andersen opfordrer til at tilstræbe flow i undervisningen i folkeskolen. I en artikel i Kvan beskriver han et undervisningsforløb i en projektuge med emnet `overvågning` på en skole, hvor elevernes flow måles løbende. De ydre og indre betingelser for flow er forsøgt optimeret. Undersøgelsen viste, at mange af eleverne havde været i en flow-situation flere gange under projektugen. (Ørsted Andersen, 2010) Ørsted Andersen viser at det er muligt at tilrettelægge en undervisning i folkeskolen der i forholdsvis stor grad får de unge til at opleve en flow-situation. Overraskende nok viste det sig i en af C`s undersøgelser, at voksne generelt oplever mere flow på jobbet end i fritiden på trods af de høje scores som aktiv fritid har. Selvom mange beklager sig over deres arbejde og glæder sig til at få fri, oplever rigtig mange mennesker jævnligt flow på deres arbejde. Hvilket på den anden side ikke er så mærkeligt, fordi mange arbejdspladser netop har det der skal til, for at fremkalde flow: Klare mål, løbende feedback, ro til at koncentrere sig om arbejdet, ofte har man et job der interesserer en og matcher ens kompetencer og de fleste har også gode kolleger. Disse forhold findes ikke på samme måde i hjemmene, og måske er det derfor at nogen i fritiden oplever frustration, kedsomhed, desperation eller ligefrem stress og angst?(csikszentmihalyi, 2005b, s ) C opfordrer alle mennesker til at lære sig selv at kende, hvilken dagsrytme passer mig bedst? Hvilken kost har jeg det bedst med at spise? Kan jeg bedst lide at arbejde alene eller sammen med 30

31 andre? Hvor ofte har jeg lyst til at være social? Hvilke former for hobbies eller sport holder jeg mest af?, Hvilke arbejdsopgaver holder jeg mest af, har jeg nok af dem? Hvordan slapper jeg bedst af? Først når du kender dig selv og dine præferencer og behov, kan du tilrettelægge dine dage, så der kommer så megen glæde og flow ind i dem, som muligt Fritiden Hvor arbejdet ikke sjældent bringer os i flow, har rigtig mange mennesker efter C s undersøgelser problemer med fritiden. Selvom man glæder sig til at holde fri, har rigtig mange mennesker alligevel problemer med fritiden, og falder derfor i den destruktive grøft af `flow` som skabes af druk, narko, hærværk, spil, promiskuøs sex og sanseløs konsum af underholdning. For nogen er det en flugt fra den apati og entropi de føler, når der ikke er et fast mønster at gå ind i, som der er på deres arbejde. Netop de forhold der skaber flow (den sunde flow). (Csikszentmihalyi, 2005b, s ) C mener, at et individs livskvalitet i høj grad er afhængig af, hvordan han tackler sin fritid. Ligesom han mener, at man kan vurdere et samfund på, hvorledes borgerne administrerer deres fritid. Underholdningsindustrien tilbyder en destruktiv flow-oplevelse, og derfor advarer han os imod den: film, mode, computerspil, tv, musik, tips, lotto, kasino. Selvom det er på dette område at væksten og økonomien i vores samfund vokser i øjeblikket, og enhver kritik derfor vil være ugleset, mener han alligevel at langtidseffekten af denne bedøvelse af det massive udbud af mediebaseret underholdning er destruktiv. (Csikszentmihalyi, 2005b, s. 96) De fleste mennesker har en næsten utålelig fornemmelse af tomhed, når de befinder sig alene, især når de ikke har noget at tage sig til Vores undersøgelse viste, at folk der bor alene, og som ikke går i kirke, betragter søndag morgen som ugens lavpunkt, fordi de ikke kan finde ud af, hvad de skal foretage sig, når der ikke er noget, der kræver deres opmærksomhed. (Csikszentmihalyi, 2005a, s. 187) Unge, som ikke lærer at kontrollere deres bevidsthed, bliver voksne uden `disciplin`. De mangler de komplekse færdigheder, der kræves for at overleve i et informationsintensivt konkurrencesamfund. Og hvad der er endnu vigtigere, de lærer aldrig at nyde livet. De lærer ikke at finde udfordringer, der indebærer nye muligheder for vækst. (Csikszentmihalyi, 2005a, s.191) Voksne, der ikke har lært denne disciplin, vil ophobe entropi og de stød verden giver dem, karrieremæssige skuffelser, dårligt helbred og menneskers svigt vil true deres sindsro. Hvis man ikke ved hvordan man skal styre opmærksomheden, når man er alene, vil man uvægerligt søge de lette løsninger: stoffer, underholdning, spænding alt der kan sløve eller aflede sindet. (Csikszentmihalyi, 2005a, s ) Man kan overleve ensomheden, men det forudsætter, at man finder metoder til at styre opmærksomheden, så entropi forhindres i at ødelægge sindets struktur. (Csikszentmihalyi, 2005a, s.193) 31

32 Hvis man ikke lærer at nyde ensomheden, vil man tilbringe meget af livet i et desperat forsøg på at undgå dens uheldige følger. (Csikszentmihalyi, 2005a, s.195) Det står klart, at familien både kan gøre os meget lykkelige og være en utålelig byrde. Hvordan det falder ud, beror i vid udstrækning på, hvor megen psykisk energi familiemedlemmerne investerer i det gensidige forhold og især i hinandens mål. (Csikszentmihalyi, 2005a, s.197) Vores muligheder for gode fritidsaktiviteter, når pligterne er overstået, er rigtig mange: At cykle eller løbe en tur, deltage i en spændende samtale, passe haven, være med i frivilligt arbejde eller gå på aftenskole kræver stort set kun en investering af personlige ressourcer som kropslig eller/og mental energi i form af koncentration, viden, færdigheder og følelser. Sådanne fritidsaktiviteter kan være lige så, eller ligefrem mere, udbytterige end mere udstyrs- og miljøbelastende aktiviteter. (Csikszentmihalyi, 2005b, s. 95) Det er ikke vanskeligt at glæde sig over og måske endog finde lykke ved enkle ting, som f.eks. sex, ting man ejer, ferieture, det at strikke en bluse, men det kræver stor viljestyrke og vedholdenhed at sætte sig så meget ind i et fagområde, at man bliver i stand til at bryde nyt land, som forskerne gør det. I mindre målestok nyt land for den enkelte, der sætter sig for at tilegne sig en ny viden eller en kunnen, hvad enten det drejer sig om at kunne læse og sætte sig ind i en strikkeopskrift eller reglerne i et spil, eller måske et nyt program man skal bruge på sin arbejdsplads. C mener at det er den slags skolerne skal lære eleverne, for det er, hvad samfundet har brug for, og han mener også, det er hvad der i længden tjener eleverne bedst. Det kræver også en vis viljestyrke og vedholdenhed at holde sin have, at løbe på faste tider hver uge, at møde op til frivilligt arbejde på bestemte dage, at deltage i aftenundervisning på bestemte aftener. De fleste har nok prøvet nogle gange egentlig ikke at gide, at skulle af sted til et eller andet efter arbejdet, men at man så alligevel gør det, og mange gange giver aktiviteten energi, så vi tager opløftede derfra. Amy Chua, der har skrevet `Kampråb fra en tigermor`, forargede den vestlige verden sidste år, da bogen udkom, fordi hun beskriver hvordan hun med meget hård hånd styrer begge sine døtres fritid `til deres eget bedste`, og som forklaring giver hun bl.a. at kinesiske forældre forstår, at intet er sjovt, førend du er god til det, og for at blive god til det, må man øve sig. Børnene skal mange timer hver dag (også i weekender og ferier) øve sig i klaverspil og violin, og af samme grund fik de aldrig lov til at have legeaftaler eller sleepovers med veninderne. Se fjernsyn eller spille computerspil. (Chua, 2011, s.17 og s.38). Hendes holdning er desuden, at det værste man kan gøre imod sit barns selvværd, er at lade det give op med noget, det er begyndt på På den modsatte side er der ikke nogen bedre måde at opbygge deres selvtillid på end at lære dem, at de kan klare noget, som de ellers ikke havde troet, de kunne. (Chua, 2011, s.68) 32

33 Hun tror så meget på sin opdragelse, at hun skriver at Vestlige børn ikke er lykkeligere end kinesiske børn, og at kinesiske børn i modsætning til mange vestlige børn, bliver ved med at elske deres forældre hele liver og være taknemmelige mod dem for deres strenge opdragelse. (Chua, 2011, s.100) Man kan sige Amy Chua lærte sine børn viljestyrke og vedholdenhed på en måde der usædvanlig i Vestlige hjem. Hendes to døtre er meget dygtige musikere, og har tilsyneladende ikke taget skade af den form for opdragelse. Man kan godt sige, at hun har brugt Csikszentmihalyis ideer i deres yderste konsekvens, alligevel sidder jeg tilbage med blandede følelser og mange tanker efter endt læsning Sociale relationer De fleste mennesker er klar over, hvor vigtige sociale relationer er for deres velbefindende. Psykiske kriser kan opstå ved den ensomhed et menneske føler, hvis det ikke har tilstrækkelige sociale relationer. Både familie og venner er vigtige at have i sit liv. De gode familier er både rummelige, opdragende, krævende og kærlige. Har i sin kultur både disciplin og spontanitet, har faste regler med udprægede frihedsgrader og høje forventninger med ubetinget kærlighed. Et vist mål af faste rammer sikrer, at energien kan bruges til at fremme hvert enkelt familiemedlems udvikling.(csikszentmihalyi, 2005b, s. 110) Samtidig med at det er vigtigt med gode sociale kontakter, er det også vigtigt at være i stand til på en positiv måde at tilbringe sin tid alene i selskab med sig selv. Især kunstnere og folk med et rigt indre liv holder meget af at være alene, men mange mennesker bryder sig ikke om det. Uanset om vi holder af det eller ikke, er det nødvendigt, for at kunne fordybe sig, at man er i stand til at være alene. Alle, uanset hvad vi laver, og hvem vi er, har brug for både at kunne indgå i sociale sammenhænge, men også at trække sig tilbage for at fordybe sig. (Csikszentmihalyi, 2005b, s. 112) Det kræver totalt engagement at opnå et fortræffeligt liv, et liv i hvilket kun meget få muligheder for udforskning ikke er afprøvet. (Csikszentmihalyi, 2005b, s. 136) Csikszentmihalyi har en betegnelse for mennesker, der er i stand til at leve sådanne optimale liv, han kalder dem for autoteliske personer. Det er måske ikke noget vi alle kan blive 100%, men det er noget vi kan stræbe efter.. lykke ikke er noget, som sker. Den skyldes ikke held eller tilfældigheder. Den kan ikke købes for penge eller beordres af magt. Den beror ikke på ydre begivenheder, men snarere på hvordan vi tolker disse. Lykke er en tilstand som skal forberedes, dyrkes og forsvares af hvert enkelt menneske. De mennesker, som lærer at styre indre oplevelser, vil også være i stand til at bestemme kvaliteten af deres liv. (Csikszentmihalyi, 2005a, s.9)(min fremhævelse) 33

34 6.5.3 Stress Oplevelsen af stress på grund af tidsmangel er blevet en slags folkesygdom nu til dags. Men ofte ligger der mangel på kontrol over eget liv bagved stressoplevelsen. (Csikszentmihalyi, 2005b, s. 148)(min fremhævelse) C mener at stress kun kan undgås gennem aktiv kontrol. Alle kan lære at bruge sin psykiske energi på at overvinde stress, det handler om at (Csikszentmihalyi, 2005b, s.128) 1. Organisere og strukturere opgaverne 2. Analysere hvad der skal til for at klare dem 3. Planlægge løsningen (Hvad kan andre evt. lave?) At kontrollere opmærksomheden indebærer at man også kontrollerer oplevelsen og dermed livskvaliteten. Jo mere opmærksomhed vi lægger i positive oplevelser jo mere kommer de til at fylde, og til gengæld jo mere opmærksomhed vi lægger i negative oplevelser, jo mere kommer de til at fylde. Således kan man vælge at lægge sin opmærksomhed i oplevelsen af stress, eller man kan lægge sin energi og opmærksomhed i at komme ud af den stressede situation. (Csikszentmihalyi, 2005b, s ) C fremhæver evnen til at kontrollere/styre sin egen bevidsthed som vejen til et godt, tilfredsstillende og lykkeligt liv, men vejen til at styre sin egen bevidsthed går gennem selvdisciplin, viljestyrke og vedholdenhed. Vi kan lære at holde af de udfordringer der er i vores liv, selvom de kræver en masse arbejde. Den simple sandhed at kontrol over bevidstheden bestemmer livskvaliteten har været kendt i lang tid, faktisk så længe mennesket har efterladt nedskrevne beretninger. (Csikszentmihalyi, 2005a, s.29)(min fremhævelse) Livskvalitet. For at ændre al eksistens til flow-oplevelse er det ikke tilstrækkeligt blot at lære, hvordan man skal kontrollere bevidsthedstilstande fra det ene øjeblik til det næste. Det er også nødvendigt at have en samlet målsætning, for at hverdagens begivenheder skal få mening. (Csikszentmihalyi, 2005a, s ) C begræder flere steder i sine bøger at religionen ikke længere har så stærkt et tag i menneskene. Ikke fordi han synes specielt godt om religion, men fordi den synes at give folk en mening med livet, en TRO på at livet har en højere mening, så mennesket ikke forfalder til modløshed og entropi, som efter hans mening er en destruktiv spiral, der blot trykker folk længere ned i sløvhed og ligegyldighed. Formålsrettethed, beslutsomhed og harmoni bidrager til livets enhed og giver det mening ved at omskabe det til en vedvarende flow-oplevelse. Den der når en sådan tilstand, vil aldrig virkelig savne noget. (Csikszentmihalyi, 2005a, s.242) 34

35 Menneskets liv synes at bestå af forskellige spil, der ændrer sig efterhånden som mennesket modnes. Kompleksitet forudsætter at vi investerer energi i at udvikle de færdigheder, vi er født med, i at blive selvstændige, i at tro på os selv og i at være bevidste om vor egenart og dens begrænsninger. Samtidig må vi investere energi i at erkende, forstå og klarlægge, hvordan vi kan tilpasse os kræfter, der ligger uden for vores individuelle grænser. Naturligvis er det ikke noget vi SKAL gøre. Men hvis vi ikke forsøger, vil vi med stor sandsynlighed før eller senere fortryde det. (Csikszentmihalyi, 2005a, s. 247) Der er i vores Vestlige verden en uendelighed af MULIGHEDER, også muligheder i valg af livsmål. Det er ikke længere indlysende, hvad vores liv skal være. Vi kan skifte familie, skifte job, skifte køn, skifte bopæl livsform og religion er ikke længere noget, der er fastlagt en gang for alle. Men samtidig er vi blevet mere usikre på, hvad vi skal vælge som vores mål. Usikkerheden vil ofte mindske valgets værdi. Frihed bidrager ikke til at give livet mening. Den kompleksitet og frihed som vi i de vestlige samfund har i dag er den udfordring, som vi må tage på os. Kendskab til selvet noget der til alle tider har været besunget er den vej man skal gå for at finde det mål, der er rigtigt for en selv i livet. (Csikszentmihalyi, 2005a, s ) Dalai Lama skriver i bogen Tanker for det nye årtusinde at Ønsket om eller trangen til at blive lykkelig og undgå lidelse kender ingen grænser. Det ligger i vores natur. (Gyatso, 2000, s.15) Han fortsætter, at end ikke rigdom, viden og godt helbred naturligt fører til følelsen af lykke. Dalai Lama mener, vi forsømmer den indre dimension, og derfor bliver vi stressede og ulykkelige. Når vi undlader at disciplinere sindet, og tillader negative tanker og følelser som vrede, stolthed, begær, grådighed, misundelse osv. at regere er vi selv kilden til alle vores lidelser. Når man ser bort fra de uundgåelige lidelser, som livet medfører i form af sygdom, alderdom og død. (Gyatso, 2000, s. 94) Religion er ikke vigtig, det vigtigste er at være et godt menneske. Han skelner mellem religiøsitet og spiritualitet, hvor spiritualitet er en livsholdning. Han mener at vi kan klare os uden religion, men ikke uden grundlæggende åndelige kvaliteter. Spiritualitet handler for mig at se om de kvaliteter hos menneskeånden såsom kærlighed og medfølelse, tålmodighed, tolerance, tilgivelse, tilfredshed, ansvarsfølelse, en fornemmelse af harmoni som bringer både lykke både til en selv og andre. (Gyatso, 2000, s.30) Jeg mener, at Csikszentmihalyi er inspireret af Dalai Lamas tanker, når han siger, at det at man må forsøge at nedsætte entropien i ens omgivelser, uden at forøge den i ens egen bevidsthed, er den virkelige udfordring i livet. Men at det kan gøres, hvis man alvorligt og spøgefuldt på en gang altid handler som om universets fremtid afhænger af, hvad man gør, samtidig med at man morer sig over, at man dog kan tro at ens handlinger kan gøre forskel. Denne indstilling vil hjælpe en person til at være tilfreds i tilværelsen. Hvis du er med til at opretholde universets orden, er det muligt at finde glæde i selv de små ting. (Csikszentmihalyi, 2005b, s ) 35

36 6.6 Syntese Csikszentmihalyi anviser en vej at gå for alle mennesker der ønsker at fremme kvaliteten af deres liv. Vejen går gennem kreativitet- flow- livskvalitet- autencitet- lykke og spiritualitet. 1. Det er vigtigt at arbejde på at blive et selvstændigt individ, der kender sig selv, sine evner og begrænsninger. Kender sine behov for en hensigtsmæssig fordeling af arbejde/søvn/mad/sjov/motion. Og at kunne sige fra overfor omverdenens forventninger. 2. Det er væsentligt at have og pleje nære sociale relationer. Men også at kunne være alene. 3. Vælge at arbejde på at fremme sine personlige egenskaber som: evnen til fokus, engagement, selvvalgt disciplin, disciplin af sindet, og mod til at gå egne veje. 4. Lære at nyde enkle og umiddelbare oplevelser. 5. Opstille nye mål for sig selv gennem hele livet. 6. Fokuser på positiv handling i stedet for negativ entropi. Tilpasse os de kræfter der uden for vores indflydelse. Csikszentmihalyi advarer os mod den destruktive flow: film, mode, computerspil, tv, musik, tips, lotto, kasino, druk, narko, hærværk, promiskuøs sex, mod frygt og selvcensur, lukkede selvrefererende grupper og mangel på mod. I vores vandring på vejen kan det hjælpe at kende til: - Den kreative process` 5 trin (arbejdemetode: forberedelse- inkubation- aha øjeblikketevaluering- selve arbejdet) - De ydre og indre betingelser for flow (optimale arbejdsbetingelser: klare mål- klare rammer- udfordringer og kompetencer der matcher hinanden på et passende højt niveauhensigtsmæssige feedback systemer - distraherende faktorer minimeres- selverkendelsemålrettethed- følsomhed overfor feedback- gode koncentrationsevner- udadvendthed og nysgerrighed.) I ethvert arbejde/ethvert forhold i tilværelsen, er det pejlemærker, det er vigtigt at have i baghovedet, så de kan indtænkes i både i arbejdsopgaver og indbyrdes arbejdsrelationer, såvel som i relationer udenfor arbejdet og i udøvelsen af fritidsaktiviteter. Hvis man aktivt arbejder på at leve et godt liv, aktivt forsøger at skabe flow-situationer i så mange af livets forhold som muligt, samtidig med at man i sit stille sind skæver til, hvad der ville være godt for universet, så er man et spirituelt menneske, så har man en åndelig dimension i tilværelsen. Både Csikszentmihalyi og Dalai Lama er i så fald enige om at man er et menneske med autenticitet, livskvalitet, kreativitet og lykke. 36

37 7 Den kreative klasse Den kreative klasse er et begreb, der er skabt af den amerikanske økonomiprofessor Richard Florida. Begrebet dækker over såkaldt kreative mennesker, der sætter gang i erhvervslivet og dermed økonomien. Det er en videreudvikling af Mokyrs tanke om, at kreativitet og innovation er nøglen til al udvikling i verdenshistorien. Florida beskriver sin teori i tre bøger: `Den kreative klasse og hvordan den forandrer arbejde, fritid, samfund og hverdagsliv`, `Europa I den kreative tidsalder` og `Den kreative klasses flugt den nye globale konkurrence om talent`. Udgivet i USA i 2001, 2004 og Udkommet på dansk i 2005 og Florida mener, at der i samfundet findes en kreativ klasse - for USAs vedkommende omfattende op imod 30 % af befolkningen - der angiveligt udgør nøglen til fremtidens udvikling. Han giver endvidere udtryk for at kreativitet og de tre T er: Talent, Teknologi og Tolerence, er nøgleordene og fyrtårnene i fremtidens økonomi. (Florida, 2005, s. 257) Florida beskæftiger sig primært med det som Csikszentmihalyi ville kalde den store kreativitet, den kreativitet der bliver værdsat og anerkendt økonomisk, fagligt og samfundsmæssigt. Florida bruger ikke betegnelsen den store og den lille kreativitet. Han synes ikke at skelne mellem stor eller lille kreativitet i nævneværdig grad. Hans skelnen er mellem den kreative klasse og den ikke kreative klasse, hvor den kreative klasse er den del af arbejdsstyrken, der arbejder direkte med innovation. Florida bygger således på både Mokyrs og Csikszentmihalyis tanker. Det vil man fornemme, når man læser dette afsnit, men jeg har forsøgt at undgå gentagelser. Der er forskel på de grupper af mennesker, de bygger deres undersøgelser på, og de har forskellige fokus. Csikszentmihalyis respondenter var alle over 60 år, og havde vundet megen hæder og kunne se tilbage på livet med megen glæde og ro, i bagklogskabens klare lys. Mens Floridas respondenter alle er på arbejdsmarkedet, og derfor formodentligt alle under, eller ikke ret meget over 60 år, og derfor i en anden livssituation end Csikszentmihalyis respondenter. Csikszentmihalyi nævner at man muligvis ser tilbage på sit liv og fortolker det i forhold til det sted hvor man står lige nu. Hvis du er meget tilfreds, og det går dig godt, vil du måske fortolke fortiden smukkere, end du ville have gjort, hvis din situation lige nu er trist og utilfredsstillende. (Csikszentmihalyi, 1997, s ) Florida har, i årene efter at han i 2002 først præsenterede sin teori om den kreative klasse, haft stor betydning for opfattelsen af, hvordan man skulle beskrive og forholde sig til udviklingen i den Vestlige verden. Bl.a. har det danske politiske parti De radikale Venstre refereret til hans tanker, og vores nuværende kulturminister er stærkt præget af dem. Men Floridas tanker har også vakt 37

38 betydelig modstand og latterliggørelse. Jeg vil ikke komme ind på diskussionerne her, blot give udtryk for, at jeg synes Florida sætter ord på en udvikling i nutiden, der ikke tidligere har været sat så tydeligt ord på. En udvikling jeg finder dybt interessant, og som jeg mener, det er hensigtsmæssigt at forholde sig til. En teori vil ofte i sin essens virke primitiv og uvederhæftig, og derfor har jeg valgt at forsøge at beskrive Floridas teori i dens multidimensionale helhed. 7.1 Det kreative samfund/økonomi I modsætning til udviklingen førhen, der var mere på det materielle og fysiske plan som f.eks. ploven, dampmaskinen, bilerne, er udviklingen i dag finteknologisk og derfor ikke så fysisk og materiel synlig. Det har muligvis bevirket, at vi ikke har været så opmærksomme på den. De teknologiske forandringer påvirker ikke desto mindre vores samfund dybt på det sociale og kulturelle område. Forandringerne er gradvist blevet akkumuleret gennem årtier, og er først nu ved at træde i forgrunden, så vi kan få øje på dem. Det er disse små forandringer som Florida beskriver som fremkomsten af den kreative klasse, og tilsvarende en økonomi, der er baseret på denne klasse. Kreativitet er blevet værdifuld- måske endda i visse erhverv et krav? Drivkraften bag vor tids store igangværende forandringer er fremkomsten af menneskelig kreativitet som det økonomiske livs definerede træk. (Florida, 2005, s. 51) Lotte Nyboe udtrykker det samme med lidt andre ord: Som samfundstype er det postindustrielle samfund, som informations- og vidensamfund, således centreret omkring en særlig type erhverv og produkter, herunder informationsbearbejdning, vidensproduktion, kreative løsninger og know-how. De såkaldte videnserhverv efterspørger en særlig type kompetencer, der ikke relaterer sig til industriel produktion, men til produktion af viden og videnbaserede løsninger og services. (Nyboe, 2009, s. 23) Og på næste side Digitale medier er således, i flere henseender, centrale ressourcer i det postindustrielle videnssamfund, hvor viden og oplevelser er primære råstoffer for økonomisk vækst og samfundsmæssig udvikling, men også ressourcer, der indgår i den enkeltes identitetsarbejde og udvikling. (Nyboe, 2009, s ) Nyboe taler her om det postindustrielle samfund, som et samfund der har brug for kreative og videnbaserede løsninger både indenfor produktion af viden og service. Nyboes bog kredser om de digitale medier, men hendes iagttagelse af viden og oplevelser som ressourcer, der indgår i en personlig identitetsarbejde og udvikling er bredere, og gælder samfundet som helhed. Eftersom den kreative impuls er universel, vil der åbenlyst fra tid til anden opstå systemer eller generelle måder at organisere og udføre samfundets arbejde på, der repræsenterer forbedringer af udnyttelsen af menneskelig kreativitet De nye systemer erstatter ikke nødvendigvis eller sejrer 38

39 over de gamle, men de udvider og forandrer altid spillebanen. De tenderer til at opstå, når den eksisterende orden begynder at blive mødt af visse grænser og når de dukker op, producerer de selvfølgelig perioder med store fremskridt kombineret med stor uro. For det er velkendt, at større, nye økonomiske systemer fører til dybtgående forandringer, hvad angår arbejde, social organisation og geografi. (Florida, 2005, s. 82) Man kan med Florida godt påstå at Vestens eksisterende orden inden for de sidste 10 år er blevet mødt af visse grænser. Egentlig udkom hans bøger før den økonomiske krise der ramte Vesten, og netop krisen er blevet brugt af hans modstandere til at latterliggøre hans teori. Men modsat kan den også tolkes derhen, at den tidligere økonomiske orden nu er blevet brudt, den har nået sin grænse. Det nye økonomiske system er ved at etablere sig, et system som vil forandrer både arbejdssituationen, sociale organisationer og geografien i dag og årene fremover. Vi undgår ikke uro, forvirring og turbulens i overgangen. Selve processen betegner Florida også som kreativ. Florida pointerer i lighed med Csikszentmihalyi at kreativitet handler om både blod, sved og tårer, og en masse disciplin og fokusering. En opfindelse eller en ny viden, bygger på et større baggrunds-arbejde end man umiddelbart kan se. Men kreativitet er en evne der ligger i stort set alle mennesker. (Florida, 2005, s ) den kreative klasses grundlag er af økonomisk art. Jeg definerer den som en økonomisk klasse og mener, at dens økonomiske funktion både understreger og oplyser om sine medlemmers sociale og kulturelle valg og livsstilsvalg De fleste mennesker i den kreative klasse ejer og kontrollerer ingen betydelig ejendom i fysisk forstand. Deres ejendom der stammer fra deres kreative evne er uhåndgribelig, fordi den bogstavelig talt befinder sig inde i deres hoveder Selvom den kreative klasse ikke betragter sig selv som del af en unik social gruppering, deler de faktisk smag, ønsker og præferencer i mange henseende. (Florida, 2005, s. 93) 7.2 Den kreative klasse i tal Antallet af beskæftigede i de kreative fag/den kreative klasse er eksponentielt stigende igennem det 20 ende århundrede. Den kreative klasse i USA består i dag af ca. 30 % af befolkningen. (Florida, 2005, s. 98) Florida taler i sine bøger om tre forskellige begreber/grupper indenfor den kreative klasse, men de er alle omfattet af overbegrebet `den kreative klasse`, og de indbefatter eller overlapper til en vis grad hinanden. Den super kreative kerne. (ca. 12% af arbejdsstyrken) Dem der skaber/opfinder/forsker sig frem til de nye ideer/produkter/processer, der kan finde konkret anvendelse, og igennem det fremmer 39

40 den økonomiske og teknologiske udvikling: Videnskabsfolk og ingeniører, universitetsprofessorer, digtere, romanforfattere, kunstnere, entertainere, skuespillere, designere, arkitekter såvel som det moderne samfunds `forestillede ledere`, dvs. forfattere til faglitteratur, redaktører, kulturfigurer, forskere i tænketanke, analytikere og andre opinionsdannere. Hvad enten de er softwareprogrammører eller ingeniører, arkitekter eller filmmagere er de fuldt beskæftiget i den kreative proces. Florida, 2005, s ) Kreative Akademikere: Den største gruppe. Dem der ikke selv nødvendigvis skaber nye ideer, men bruger den allernyeste viden. De arbejder i en lang række videnstunge industrier, indenfor højteknologien, i den finansielle sektor, retssystemet, sundhedsvæsenet og forretningslivet. De må ofte finde på og opfinde produkter der kan anvendes, men det er ikke en del af deres arbejdsbeskrivelse. Det kræves af dem at de tænker selv, og har en god portion dømmekraft. Hvis de gentagne gange forsøger sig med noget radikalt nyt, tester og forfiner nye teknikker, procedurer eller metoder bliver de måske forfremmet og rykker op i den super kreative kerne. Gruppen består af akademikere, ledere, finansmedarbejder, jurister og personer der arbejder med sygepleje, tekniske fag, finansiering, marketing. (Florida, 2005, s. 94) Bohemer: Den udelukkende kunstneriske del af den super kreative kerne, den kreative klasses spydspids, der altid har værdsat kreativitet, og er ansvarlig for en enorm og væsentlig strøm af kreativitet, igennem hvilken verden igen og igen bliver betragtet på en ny måde. Nogen anser dem for avantgarden. Mange af bohemernes normer og arbejdsmåder er blevet optaget af den kreative klasse. Det er bohemerne der tiltrækker den øvrige kreative klasse, men det er også samtidig den mindste del. Den består af: Forfattere, journalister, skulptører, malere, komponister, musikere, sangere, koreografer, dansere, modeller, film- og teaterskuespillere, designere, fotografer, dekoratører, klovne, tryllekunstnere og akrobater. (Florida, 2005, s s.220) Den kreative klasse kan altså befinde sig indenfor rigtig mange fag. Det handler bl.a. om, hvordan de udfører deres hverv, og hvilken indstilling vedkommende har til sit fag. Florida mener, at vi i fremtiden vil møde kreativiteten indenfor flere og flere fag. Efterhånden som kreativitet aktivt værdsættes af firmaer og organisationer, tilskyndes de ansatte til at bruge den side af sig selv, og derfor vil den kreative klasse vokse. Denne type mennesker dominerer allerede, og vil også i fremtiden dominere vores erhvervsliv. (Florida, 2005, s. 95) Jeg har i MandagMorgen fundet en tabel, der viser, hvordan man mener fremskrivningen i jobs vil være fremover i USA. Den viser, at heller ikke det officielle USA forventer, at det er indenfor landbrug og industri, at USA s befolkning skal finde sit udkomme i den nærmeste fremtid. Landbruget eksisterer slet ikke på tabellen og industrien er meget lille. Netop de fagområder der ifølge Florida ikke indeholder nogen fra den kreative klasse. Den kreative klasse skal ifølge Florida 40

41 udelukkende findes indenfor alle de resterende faggrupper. Jeg ville måske have forventet at information og uddannelse ville have været estimeret en del større. Nedenstående tabel er fra: MandagMorgen Den kreative klasse på arbejde Florida har forsket i hvad der motiverer kreative medarbejdere på arbejdspladsen. I sommeren 2001 havde han mulighed for at analysere data fra en af de største eksisterende undersøgelser om emnet. Tidsskriftet Information Week havde lavet en indkomstundersøgelse, hvor folk blev stillet detaljerede spørgsmål om en bred vifte af arbejdsrelaterede spørgsmål. Omkring ITarbejdere deltog i undersøgelsen. Heraf ledere og ansatte. (Florida, 2005, s.112) 41

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet PRINT YOUR LIFE - 3D-printer festival 2013 Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Stjerner som dig RASMUSANKERSEN. - eksklusiv foredragsholder hos plan4u - 70 200 449 info@plan4u.dk www.plan4u.dk

Stjerner som dig RASMUSANKERSEN. - eksklusiv foredragsholder hos plan4u - 70 200 449 info@plan4u.dk www.plan4u.dk Stjerner som dig Bagsiden af karisma af Rasmus Ankersen I denne klumme forklarer mental coach og forfatter, Rasmus Ankersen dig, hvad du som leder kan lære om motivation af en kenyansk stamme, der siden

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Innovativt lederskab, kommunikation og idéudvikling Husker du magien i at sætte et kaleidoskop for øjet og forsvinde ind i de smukke mønstre, denne lille,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

BERNERS KERNEVÆRDIER

BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS VÆRDIGRUNDLAG...... er vores grundlag for alle beslutninger og handlinger, som træffes og udføres i vores virksomhed. Det tjener til orientering for medarbejderne. Vores værdigrundlag

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk

Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk I disse år vinder det anerkendende princip for alvor indpas i alt, hvad der har med personaleudvikling,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere