En genopdagelse af det moderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En genopdagelse af det moderne"

Transkript

1 En genopdagelse af det moderne - et projekt om magt, modernitet og styringskrise Anders Jepsen Hans Jørgen Hansen Morten Søderquist Hansen Vejleder: Jørgen Vogelius Historie, 3. modul Institut V RUC, juni 1993

2 ,1'+2/'6)257(*1(/6( INDLEDNING...6 METODE...9 DEL Magtens teoretiske italesættelser...10 Magtens verdsliggørelse...10 Leviathan - visionen om den store magts enhed...13 Afrunding...15 Den politiske filosofi tager form...16 Naturrettens indhold...16 Den naturgivne politiske dyd...17 Samfundstilstanden...18 Oprørsretten...19 Magtens institutionelle deling...20 Kulturkritikkens fødsel...21 Naturtilstanden - det uspolerede menneske...21 Samfundsdannelsen - et kulturelt forfald tager sin begyndelse...22 Samfundspagten i Discours de l inegalite...24 Samfundspagten i Du Contrat Social...25 En paradoksal klargøring...26 Den politiske økonomis opkomst...27 Nationernes velstand...28 Menneskesyn...29 Individ og samfund...30 Afrunding...31 Magtens differentiering...31 Rationalitet og rationalisering...32 Vejen til det moderne...33 Bureaukratiets væsen...35 Politik og karisma...37 Legitimitetstyper...39 Afrunding...41 Offentlighed, System og Livsverden...42 Det borgerlige ideal...42 Refeudaliseringen...44 Den kommunikative handlen...45 Systemets kolonialisering af livsverdenen...46 Håbet for livsverdenen...47 Viden og magt i det moderne...48 Diskurser, vidensarkæologi og genealogi...49 Stat, mikrofysik og magtrelationer...50 Biomagten som modernitetstærskel...51

3 Det juridiske monarki...55 Subjektets konstruktion...56 Afrundning - magtens tæppefald...56 Magt, modernitet og historiesyn diskussion af del Modernitet og oplysningen...58 Modernitet og det postmoderne...60 Modernitet og historiesyn...62 DELKONKLUSION DEL Magtens praktiske italesættelser STAT...67 Begyndende centralisering...67 Fra adelsvælde til enevælde...68 Den autonome statsmagt...69 Kongeloven som enevældens legitimering...70 MARKED...72 Danmark under merkantilismen...72 DET CIVILE SAMFUND...73 Det tavse flertal...74 Offentlighed - den borgerlige identitets første manifestation...75 SAMMENFATNING AF PERIODEN STAT...77 Baggrunden for stænderforfatningen...77 Stænderforsamlingerne...78 Grundlovsforsamlingen...79 Grundloven af Den reviderede grundlov...80 Rigsdagens to kamre...81 MARKED...82 Liberaliseringen under enevælden...83 Liberaliseringen efter grundloven...83 Den erhvervsmæssige udvikling...84 DET CIVILE SAMFUND...85 Det civile netværk tager form...85 Offentligheden - censurens endelige ophævelse...86 SAMMENFATNING AF PERIODEN DET 20. ÅRHUNDREDE...88 STAT...88 Systemskiftet parlamentarisme...eller?...88 Påskekrisen enevældens sidste krampetrækninger...89 Forfatningen af den negative parlamentarisme...90 Danmark og det internationale fællesskab...92 Velfærdsstaten...93

4 MARKED...94 Valutacentral og kanslergadeforlig...94 Danmark og det indre marked...95 Industrialisering og markedets globalisering...96 DET CIVILE SAMFUND...97 Offentligheden - refeudaliseringen slår igennem...98 Græsrodsbevægelserne - folkebevægelsernes anden bølge...99 SAMMENFATNING AF PERIODEN DET 20. ÅRHUNDREDE DANMARK OG DET MODERNE Modernitetens tilsynekomst - magten over livet Velfærdsstaten og de sociale patologier Demokratiet og den industrielle kultur Demokratiet og mediernes udvikling Demokratiet og legitimiteten Krise i det danske demokrati DELKONKLUSION DEL styringskrisens konkrete udtryk EF - EN MODERNE KONSTRUKTION EF som institutionel tilpasning EF og det moderne NEJ ET TIL MAASTRICHT-TRAKTATEN Den instrumentelle almenvilje Legitimitetsproblemet Oprørsretten i 1990'erne Magtrelationernes rolle DANMARK I EF Suverænitetsafgivelse En ny magtstruktur? Subsidiaritet og magtafhændelse EF og magtlegitimering Nationalstaten DELKONKLUSION DEL KRISEN I DET MODERNES MAGTDISKURSER Det moderne - selvforståelse og realitet Retsliggørelsen - et institutionelt perspektiv Normen før retten - et diskursivt perspektiv Krisen i det modernes magtdiskurser Styringskrisen - det endelige signalement Krisen i det modernes magtdiskurser og den danske styringskrise Til genopdagelsen af det moderne KONKLUSION LITTERATURLISTE...143

5 STUDIEFORLØBSBESKRIVELSE FORMIDLINGSPLAN...149

6 ,1'/('1,1* Den 2. juni 1992 stemte de danske vælgere nej til Maastricht-aftalen. Den meninge danske borger undsagde dermed folketingets politikere og deres anvisninger, på trods af at politikerne fra hele det politiske spektrum på nær de yderste fløje støttede et udvidet EF-samarbejde. Afstemningsresultatet kom som et chok og gav genlyd verden over. EF vaklede. Mens udlandet bekymrede sig mere over de internationale fremtidsudsigter, koncentrerede den danske offentlige evaluering af begivenheden sig i lige så høj grad om at diskutere, hvordan et sådan nej skulle fortolkes. Den efterfølgende debat havde her to brændpunkter. På den ene side fortsatte man diskussionerne fra valgkampen om det danske samfunds fremtidige politiske og økonomiske integritet. Diskussionens andet brændpunkt var: Hvordan kunne det forekomme, at befolkningen gav udtryk for en anden holdning end den, der var fremherskende i den forsamling, samme befolkning selv havde valgt til at styre landet. Eller sagt med andre ord. Skulle befolkningens nej ses som et sygdomstegn i det danske demokratiske system? Dette andet brændpunkt blev antændelses-gnisten for dette projekt. Vi mener at kunne skimte konturerne af en styringskrise i det danske samfund. En krise, som bl.a. kom til udtryk den 2. juni. Blandt de generelle tendenser vi ser som symptomer på krisen er faldende medlemstal i de politiske partier, en tilsanding af den danske demokratiske institution såvel som tradition og endelig manglende tiltro til politikernes evne til og intentioner om at løse landets problemer. Disse symptomer indgår i en tæt sammenhæng med hinanden. M.h.t. de faldende medlemstal, er der tale om en udvikling, der har pågået siden 2. verdenskrig, og som kan måles direkte. Hvad angår mistilliden til politikerne og det politiske system i almindelighed har vi at gøre med mere abstrakte størrelser, der ikke umidddelbart lader sig måle. Politikerne af i dag er ikke bærere af holdninger i samme grad som for f.eks. 100 år siden. Før i tiden gav partiernes klasseforankring baggrund i klare ideologiske målsætninger. Den moderne politiker af i dag fremtræder mere omskiftelig i sine standpunkter. Politikerens succes er i dag desuden meget afhængig af hans evner til at føre sig rigtigt frem i medierne - især gennem TV. Det er ofte lige så vigtigt, hvad der signaleres, som hvad der realiseres. For den menige vælger fremstår politikernes strategiske og realpolitiske dispositioner ofte som et udtryk for utroværdighed. Ydermere frustreres vælgerne af politikernes problemer med at løse landets presserende problemer som arbejdsløshed og udenlandsgæld. Man kan altså med andre ord beskrive styringskrisen som et kompleks, der både angår troværdighed, demokratiets institutionelle opbygning såvel som den virkelighed politikerne af i dag er sat til at administrere

7 Det er imidlertid vores holdning, at diskussionen af styringskrisen i det danske demokrati må og skal føres videre end til betragtninger over politikernes medietække og vælgernes manglende deltagelse i partiernes vælgerforeninger. Disse problematikker (der naturligvis også i sig selv er alvorlige nok) udgør blot de punkter, hvorfra styringskrisen får sit mest synlige udtryk. Styringskrisens egentlige udspring må i stedet findes på et dybere niveau, hvor det er selve den moderne kulturs politiske rødder, der må undersøges 1. Denne indsigt afføder nye vigtige spørgsmål: Hvis den demokratiske styreform (som alle andre styreformer) er et udtryk for den institutionaliserede magtudøvelse, hvorledes har de historiske dynamikker og hændelser da formet disse institutioner? Er den demokratiske repræsentativitet det ultimative udtryk for det moderne projekts begreb om retfærdighed? Og er styringskrisen i det danske samfund i virkeligheden blot det håndgribelige udtryk for en utilstrækkelighed i det modernes magtdiskurs? 2 Det er spørgsmål som disse, der har motiveret dette projekt. Målsætningen er gennem beskrivelsen af udviklingen i det modernes magtteoretiske udvikling, sammenholdt med teoriernes implementering i det danske samfund, at komme til en større forståelse af samspillene mellem magtens historisk betingede teoretiske og praktiske italesættelse 3. Dermed har vi samtidig forpligtet os på en mere kulturel og historisk angrebsvinkel på problemstillingen, end der traditionelt lægges for dagen. Vi har på den baggrund fundet det hensigtsmæssigt at lade denne rapport bestå af 4 dele. Del 1 beskriver og analyserer, hvordan magten og dens udøvelse er blevet behandlet i den europæiske tænkning siden det 17. århundrede. Vi prøver her at finde tilbage til nogle af de grundbegreber og værdier, som det moderne demokrati har indoptaget i sin egen selvforståelse. 1 I forståelsen af den moderne kultur tager vi udgangspunkt i nogle bestemte sammenhænge omkring modernitetens opkomst. Det centrale er her udviklingen og troen på et moderne projekt, sådan som det formuleredes inden for oplysningstænkningen. Efter renaissancen kan vi iagttage en kulturel drejning, hvor det nye borgerskabs interesser kom til at udtrykke en alliance mellem de nye videnskaber og en begyndende industriel udvikling. Disse nye strømninger udgjorde en tro på civilisationens kontinuerlige fremskridt, og borgerskabet søgte således at indrette samfundet og institutionerne herefter. 2 Vi er bevidste om, at selve det moderne er at betegne som en magtdiskurs, men vi angiver samtidig det moderne som en metadiskurs. Vi betegner de enkelte diskurser, der indskriver sig i det moderne, som det modernes magtdiskurser. 3 Italesættelse skal forstås som implementering gennem sproget. Sprog er ikke blot at betragte som et medium, hvor igennem menneskets erkendelse lader sig formidle. Sprog skaber selv erkendelse. Sprog er altså et langt mere aktivt element i den menneskelige erkendelse. Den positivistiske tænkning indsatte sproget som et mentalt spejl hvorpå subjektets iagttagelser af den objektive verden lod sig afbilde. Vi forstår derimod sproget som en platform til produktion af erkendelse. Vi ved ofte ikke, hvad det er vi ved, før vi har sprogliggjort det. Det er her diskurserne kommer til syne. Denne erkendelseshandling, der må forstås som en afgørende faktor til vidensproduktion, benævner vi med et lidt knudret begreb italesættelse

8 Således væbnet med et kort over det modernes magtteoretiske udvikling vender vi os med del 2 mod Danmarks egen historie for at undersøge, hvordan magttænkningen har sat sig igennem i det danske samfund. Hvordan er magten blevet institutionaliseret i Danmark, og har der været misforhold mellem den formelle og den relle magtudøvelse. Ved at udfolde sammenhængen mellem magtens teoretiske og praktiske italesættelse vil vi tydeliggøre omridset af modernitetens historiske magtdiskurs. Danmarkshistorie-afsnittet holder sig tidsmæssigt omtrent indenfor samme rammer som teorihistorien. Herefter fungerer del 3 som rapportens case-orienterede studie, der med udgangspunkt i EF-afstemningen den 2. juni 1992 forsøger at belyse det danske demokratis nuværende tilstand. Vores granskning af folkeafstemningen og den mere generelle behandling af forholdet mellem Danmark og EF skal perspektivere styringskrisen i det danske samfund. Del 4 vil afsluttende samle de forskellige deles resultater i forsøget på at nå frem til et sammenhængende og sammenfattende bud på, hvad der har været styringskrisens historiske genese. Dette for at nå til en besvarelse af vores problemformulering: (U VW\ULQJVNULVHQ XGWU\N IRU DW GHW PRGHUQHV PDJWGLVNXUV LNNH O QJHUHNRUUHVSRQGHUHUPHGYLUNHOLJKHGHQ" - 8 -

9 0(72'( Under arbejdet med dette projekt har vi truffet en række metodiske valg, som vi her kort vil gøre rede for. Dette gælder overvejelser om forholdet til de anvendte kilder, teoriernes samspil med den virkelighed de skal beskrive, og den funktion og status del 3 har som konkretisering af problemfeltet. De teoretiske værker vi har benyttet i udarbejdelsen af del 1 har en dobbelt funktion. På den ene side udgør de stoffet til en hermeneutisk inspireret forståelse og fremstilling, og på den anden side, fungerer de i kraft af dette i relation til vores funktionelle kildesyn også som primært kildemateriale. Når vi i del 2 giver os i kast med at undersøge samspillet mellem ideernes udvikling og deres forhold til virkeligheden, sker det først og fremmest som en nødvendig manøvre i relation til besvarelsen af problemformuleringen. Vores hovedinteresse ligger m.a.o. inden for den idéhistoriske ramme, hviklet fremgår af de danmarkshistoriske linjers rolle i forhold til vores overordnede problemfelt. Vi er dog opmærksomme på, at ideer og teorier ikke opstår og udvikles i et vaccum, men det har ikke været overkommeligt og heller ikke relevant nærmere at behandle de sociale, økonomiske og kulturelle folhold, der har været konteksten for opkomsten af de benyttede ideer og teorier. Vi er altså LNNH ude i et ærinde, der mere principielt søger at fastslå forholdet mellem teori og praksis. Vores problemstilling handler i stedet om kortlægningen af nogle specifikke ideers historie-ideologiske væren i en nærmere afgrænset institutionel opbygning og samfundsmæssig selvforståelseskontekst. Det samme kan siges at gælde for vores case-orienterede studie i del 3. Behandlingen af folkeafstemningen tjener som tematisering af vores problemstilling. Vi er opmærksomme på, at det er begrænset hvor meget man kan generalisere ud fra en hændelse som folkeafstemningen den 2. juni. Behandlingen af hvad afstemningsresultatet udtrykker er således LNNH et forsøg på at dokumentere fuldendelsen af et historisk rækkefølgeprincip men derimod en sandsynliggørelse af magtteoriernes historieideologiske funktion i overleveringen, som i øvrigt begrundes i hele projektets "set up"

10 '(/ 0DJWHQVWHRUHWLVNHLWDOHV WWHOVHU Projektets udforskning af magtens idéhistoriske italesættelse kunne have startet med Niccolo Machiavellis ( ) praktiske instruktioner i, hvordan en magthaver opnår størst mulig indflydelse gennem snuhed, manipulation og tilsidesættelse af alle former for moral. Eller vi kunne have startet med Thomas Aquinas' ( ) beskrivelse af et samfund, hvor et religiøst funderet verdensbillede suppleredes af en stærk politisk enhed, med det formål at sikre stabilitet og ordnede forhold. Eller ved at tage udgangspunkt i det antikke Grækenland med Platons ( ) klassedelte elitesamund eller Aristoteles' ( ) overvejelser om stat, etik og politik. Men et så stort anlagt projekt vil af praktiske hensyn kræve mange begrænsninger. Da dette projekts hovedinteresse tidsmæssigt ligger i behandlingen af en moderne kulturel selvforståelse, finder vi det naturligt at begynde med naturretsfilosofien, hvor de første vigtige ansatser til det moderne projekt gøres indenfor samfundsteorierne. For at lette overblikket har vi derfor koncentreret os om Thomas Hobbes ( ), John Locke ( ), Jean-Jacques Rousseau ( ) og Adam Smith ( ). Gennem disse fire tænkere vil vi forsøge at skabe et overblik over magtteoriernes udvikling i det 17. og 18. århundrede. Herefter er det vores hensigt at følge udviklingen op gennem det 19. og 20. århundrede ved at se på hvordan de forholdsvis primitive teorier, der udvikledes gennem naturretsfilosofien bliver viderudviklet og tilpasset i bestræbelsen på at være adækvat med den stadig mere komplekse samfundsstruktur. Her vil vi især fokusere på Max Weber ( ), Jürgen Habermas (f. 1929) og Michel Foucault ( ). 0DJWHQVYHUGVOLJJ UHOVH - om Thomas Hobbes Thomas Hobbes blev født i den engelske by Malmesbury i 1588 og fik allerede som 20-årig en akademisk grad. Herefter helligede han resten af sit liv til en akademisk karriere. Bl.a. under direkte inspiration fra Galilæi indskrev Hobbes sig i den del oplysningsfilosofiens historie, der forsøgte at

11 komme til et begreb om verden i lyset af det mekaniske verdensbillede. Han er især blevet kendt for eftertiden for sine statsteoretiske afhandlinger. Afhandlinger der skaffede ham mange fjender i sin samtid. 4 På en særlig fremtrædende plads blandt hans arbejder står Leviathan (1651), hvor Hobbes fremsætter sin banebrydene statsteori om et absolutistisk samfund underlagt en enehersker. Dette værk står i dag tilbage som en af de idéhistoriske milepæle, der som en af de første italesatte magten i form af den verdsliggjorte kristendom. 5 Selv om dette værk måske i dag kan virke både naivt, brutalt og flere steder nærmest grotesk, repræsenterer det netop teorien om den centralistiske stat tænkt i sin yderste konsekvens. Og som sådan er Leviathan meget vigtig den dag i dag, hvis man ønsker at komme til en nærmere forståelse af såvel de ideologiske som strukturelle dynamikker, der ligger indbygget i et hvilket som helst statsapparat. Ikke mindst her ved udgangen af det 20 ende århundrede, hvor den samtidige fragmentering og sammenfiltring af stat, marked og det civile samfund, gør det til en kompliceret opgave at skimte de oprindelige begrundelser for det hierarkisk opbyggede bureaukrati i alle moderne samfund. 1DWXUWLOVWDQGHQ Thomas Hobbes forestiller sig, at der før enhver form for samfundsmæssig dannelse herskede en naturtilstand ( State of Nature ). I naturtilstanden var alle mennesker lige, og der var ingen ejendomsret. Naturtilstanden var ingen samfundstilstand men derimod alles krig mod alle i et inferno af kaos, hvor selv den svageste havde styrke til at dræbe den stærkeste. Ingen kunne føle sig sikker. ³1DWXUH KDWK PDGH PHQ VR HTXDOO LQ WKH IDFXOWLHVRJERG\DQGPLQGDV WKDW WKRXJK WKHUH EHH IRXQG RQH PDQ VRPHWLPHV PDQLIHVWO\ VWURQJHU LQ ERG\ RU RI TXLFNHUPLQGWKHQDQRWKHU\HWZKHQDOOLVUHFNRQHGWRJHWKHU WKHGLIIHUHQFHEHWZHHQPDQDQGPDQLVQRWVRFRQVLGHUDEOHDVWKDWRQH PDQFDQWKHUHXSRQFODLPWRKLPVHOIHDQ\EHQHILWWRZKLFKDQRWKHUPD\QRW SUHWHQG DV ZHOO DV KH )RU DV WR WKH VWUHQJWK RI ERG\ WKH ZHDNHVW KDG VWUHQJWK HQRXJK WR NLOO WKH VWURQJHVW HLWKHU E\ VHFUHW PDFKLQDWLRQRUE\ FRQIHGHUDF\ZLWKRWKHUVWKDWDUHLQWKHVDPHGDQJHUZLWKKLPVHOIH 4 Dette resulterede bl.a. i, at han i flere år af frygt for repressalier måtte leve i landflygtighed i Frankrig, inden han igen måtte flygte tilbage til England. Hans arbejder fremstod altså dengang som en provokation. Han blev således både anklaget både for kætteri, for at true det engelske monarkistiske system som for at ville stikke en en kæp i hjulet på de første spæde demokratiseringkræfter. 5 Hvorved forstås troen som et begrundende, men passivt element i samfundsudviklingen. 6 (Ved beskrivelsen af Hobbes naturtilstand og samfundsmodel vil vi i denne gennemgang primært referere til hans hovedværk Leviathan.) 7 Hobbes, Leviathan, p

12 I sit udgangspunkt var naturtilstanden klasseløs. Alle startede fra nulpunktet. Det er kendetegnende for mennesket i naturtilstanden, at det til fulde opretholdt sin personlige frihed. Begreber som retfærdighed og uretfærdighed fandtes ikke. Hobbes beskriver således naturtilstanden som en brutal og umenneskelig tilværelse. ³$QGWKHOLIHRIPDQVROLWDU\SRRUHQDVW\EUXWLVKDQGVKRUW³ Med et sikkert fodfæste i det mekaniske verdensbillede finder Hobbes alting bestemt af bevægelse. Således også mennesket. Verden er i sit udgangspunkt dynamisk. Menneskets handlinger kan i sidste ende føres tilbage til indre som ydre påvirkninger. Til grund for denne påstand ligger en forestilling om, at det enkelte menneske dybest set kan beskrives som et mekanisk system, der hele tiden er i bevægelse. 9 Dette er dog for Hobbes i høj grad en teoretisk synsvinkel han vælger at anlægge som et universelt princip. Som en mere præcis beskrivelse af de mentale funktioner, der ligger bag den menneskelige tanke og handling såvel i naturtilstanden som i et samfund, indsætter han selvopholdelsesdriften som den dybdepsykologiske instans, der driver det enkelte menneske. Denne drift medfører, at mennesket kan defineres som et egoistisk væsen, idet en handling kan føres tilbage til ønsket om fortsat at eksistere på de bedst mulige vilkår. Selvopholdelsesdriften udgør kernen i Hobbes naturret ( Right og Nature ). Naturretten kan defineres som friheden til at benytte den magt hvert enkelt individ er i besiddelse af til egen fordel. ³(YHU\PDQKDVDULJKWWRHYHU\WKLQJHYHQWRRQHDQRWKHUVERG\ Viljen skal forstås som begær eller modvilje. Ja, i sidste instans handler det om, at undgå døden for enhver pris. Men på grund af princippet om altings bestemmelse gennem bevægelse, ser Hobbes dog ikke disse indre strukturer som udtryk for en fri vilje. Tværtimod. Den fri vilje eksisterer dybest set ikke. Livet holdes i gang af det mekaniske systems indre vilje til bevægelse - til at undgå døden. I naturtilstanden gav individernes egoisme sig udtryk på to måder: Dels ønskede hver enkelt at bevare sin personlige frihed, og dels at opnå magt over andre individer. Da disse to udtryk indeholder en logisk konflikt, kunne naturtilstanden også betegnes som i en konstant tilstand af krig mellem alle. På trods af at alle mennesker i naturtilstanden som nævnt var født lige, fandt Hobbes altså, at der foregik en kontinuerlig rivaliseren om fordeling af magt. Naturtilstanden var anarki, og derfor i Hobbes øjne ikke ønskværdig. Det er her vigtigt at indføre, at Hobbes selv ikke nødvendigvis forestillede sig naturtilstanden som en henvisning til en konkret historisk situation, som 8 Hobbes, Leviathan, p Hobbes, Leviathan, p. 28 (Introduction by C. B Macpherson). 10 Hobbes, Leviathan, p

13 det er muligt at bestemme i tid og rum. 11 Naturtilstanden tjener derimod primært som en myte, der er konstrueret som en kontrast, for at illustrere nødvendigheden af at organisere sig i samfund. Ved at indsætte menneskets selvopholdelsesdrift i forhold til den anarkistiske naturtilstand, er det lettere for Hobbes, at forklare hvorfor de enkelte individer nødvendigvis må indgå en overenskomst om fordelingen af magten. Samfundet er det eneste alternativ til naturtilstandens uundgåelige kaos. /HYLDWKDQYLVLRQHQRPGHQVWRUHPDJWVHQKHG Fornuften er ikke medfødt, men derimod en evne, der udvikles gennem flid og erfaring. Det er gennem fornuften, at mennesket indser fordelen i at organisere sig i samfund. Dette ræsonnement benævnes Law of Nature, der betegner en generel fornuftsbaseret regel, der forbyder den enkelte at foretage sig noget, der kan skade hans liv. I naturtilstanden er Law of Nature lig med ønsket om at benytte sig af sin naturret. Skal vi sammenfatte Hobbes forestilling om sammenhængen mellem State of Nature, Right of Nature og Law of Nature - som det modernes første italesættelse af magten - kan man altså sige, at mennesket via Law of Nature indser fordelen ved at opgive sin Right of Nature og træder ud af State og Nature for at indgå i en fælles overenskomst ( Convenant ) om at eksistere side om side i et fælles rum ( Common-wealth ). Det højeste mål med dette commonwealth er den indre orden. Påvirket af erfaringerne fra den engelske borgerkrig i sin samtid, finder Hobbes, at samfundets vigtigste opgave netop er at undgå borgerkrig. For at undgå dette må alle midler tages i brug. Staten skal yde den enkelte beskyttelse mod det menneskelige begær, og det anarki denne menneskelige egenskab medfører. Det er altså ikke nok, at alle aftaler at leve side om side i fred og fordragelighed. Hver enkelt må give afkald på magt. Det sker ved, at overdrage al magt til en af folket indsat suveræn - en Leviathan. Heri ligger indbygget en grundforestilling om muligheden af at foretage reel magtudøvelse alene gennem en central instans. En forestilling, der går igen hos de fleste naturretstænkere i større eller mindre grad, og som alle henter deres egentlige forbillede i religionen, hvor magten også stråler fra ét sted - Gud. Denne magtforståelse søger at begribe magtens totalitet - det er visionen om den store magts enhed. Udover at suverænen oprindeligt er valgt af folket, er han helt uafhængig af andre interesser. Han kontrollerer kommunikationen (dvs. censur) såvel som ejendomsretten i samfundet. Han regerer i det hele taget helt og aldeles ud fra egne forudsætninger og overbevisning. Herskerens magt er uindskrænket. 11 Hobbes pegede dog på de såkaldt primitive samfund i hans samtid og som eksempel indianerne, som et folk, der levede i naturtilstanden uden en egentlig social kontrakt. p

14 E\ WKLV $XWKRULWLH JLYHQ KLP E\ HYHU\ SDUWLFXODU PDQ LQ WKH &RPPRQ :HDOWKKHKDWKWKHXVHRIVRPXFK3RZHUDQG6WUHQJWKFRQIHUUHGRQKLP WKDWE\WHUURUWKHURIKHLVLQDEOHGWRIRUPHWKHZLOOVRIWKHPDOOWR3HDFHDW KRPHDQGPXWXDOOD\GDJDLQVWWKHLUHQHPLHVDEURDG Dermed er der jo en vis chance for, at en sådan magtkonstellation udvikler sig til et despoti. Men for Hobbes er en sådan udvikling ikke særlig interessant. For det første fordi han meget logisk anfører, at da regentens magt jo netop er summen af al den magt, de enkelte individer kontinuerligt overfører til ham, og da størrelsen af hans rigdom er sammenfaldende med befolkningens, så vil han have en naturlig interesse i at regere til folkets bedste. For det andet fordi Hobbes' udgangspunkt er at fastholde en indre orden i staten, dvs. undgå borgerkrig. Hvis prisen herfor er en tyran, så må den pris betales. Det er vigtigt at understrege, at en sådan Leviathan ikke umiddelbart kan væltes. Når befolkningen deponerer magt hos ham, fordrer det samtidig 100% tillid. For magthaveren har herefter ret til at gøre nøjagtig hvad han lyster. Og selv om det indebærer et rædselsregime, er folket tvunget til at acceptere det som den bedste løsning. Men en sådan magtkonstellation skal også ses som et gensidigt forhold, hvor begge parter har udbytte af det. Det enkelte menneske kan stille krav om beskyttelse, fordi det er Leviathans vigtigste opgave at beskytte folket mod krig og undertrykkelse udefra såvel som indefra. Kun i den situation, hvor magthaveren ikke er i stand til at beskytte befolkningen, vil den mekaniske konsekvens være, at han afsættes. I alle andre situationer må folket lystre herskerens befalinger. Hver enkelt i samfundet skal altså indgå i en overenskomst med hinanden og Leviathan om, at alle afgiver magt i form af den personlige selvbestemmelsesret. Den enkelte må underordne sig helheden. En sådan overenskomst mellem individerne forestiller Hobbes sig i praksis kunne se således ud:,dxwkrulvhdqgjlyhxsp\5ljkwri*ryhuqlqjp\vhoihwrwklv0dqruwr WKLV$VVHPEO\RI0HQRQWKLVFRQGLWLRQWKDWWKRXJLYHXSWK\5LJKWWRKLP DQG$XWKRULVHDOOKLV$FWLRQVLQOLNHPDQQHU Det ses altså tydeligt, hvor vigtigt det er, at alle indgår på lige fod i bestræbelserne på at afhænde magt til Leviathan. Den mest velegnede autoritet til at udføre hvervet som Levithan er monarken. Men samtidig finder Hobbes dog, at også andre styreformer som oligarkiet kunne komme på tale. Det vigtigste er ikke, om der er en eller flere herskere, men blot at alle går samstemmende ind på ovenstående overenskomst. Her rører vi samtidig ved den grundlæggende konflikt i Hobbes arbejde. Konflikten mellem de ukontrollable lidenskaber og fornuften. Med indgåelsen af en sådan overenskomst vælges der umiddelbart klart side til fordel for fornuften. Det er lidenskabernes ukontrollerede kaos, der er 12 Hobbes, Leviathan, p Hobbes, Leviathan, p

15 roden til alt ondt, og derfor lidenskaberne, der skal knægtes. I pagt med den oplysningstradition som Hobbes er portalfigur for, skal denne knægtelse ske gennem det fornuftsbaserede ræsonnement. Men det må samtidig ikke glemmes, at netop drifter og lidenskaber er udpeget til at udgøre den menneskelige kerne. Det er derfor, at Hobbes vælger at betegne mennesket i naturtilstanden som ondt. Umiddelbart kunne det virke selvmodsigende, at det skulle kunne lade sig gøre, at mennesket ud fra en fornuftsmæsig overvejelse skulle vælge at slutte sig sammen i samfund, da Hobbes jo netop anfører selvopholdelsesdriften og dermed egoismen som den mest grundlæggende menneskelige egenskab. Men det at organisere sig i samfund skal blot forstås som en afvejning af opfyldelsen af begær på længere sigt overfor den mere umiddelbare kortsigtede. I et samfund der bygger på indgåelsen af en fælles overenskomst omkring fordelingen af magt og hvor det er forbudt at forbryde sig mod fællesskabet, finder den enkelte beskyttelse mod overgreb fra de andre. Set fra den vinkel er det stadig selvopholdelsesdriften, der i sidste ende spiller ind ud fra den betragtning at det rent faktisk kan betale sig. $IUXQGLQJ Man må forstå Hobbes teoretiske konstruktion som en konsekvens af hans indtænkning af det mekaniske verdensbillede i en moralfilosofi, der udkrystalliserer sig i en samfundsteori. Det er den endelige verdsliggørelse af kristenhedens politiske kultur. I dette lys fremstiller Hobbes naturtilstand den mytologiske projektion af den kristne naturtilstand og den uundgåelige krigstilstand som kristendommens syndefald. Dermed bliver overgangen til samfundstilstanden, forstået som menneskets fornuftsmæssige besindelse i hensynet til den anden, til en variant over kristensommens skyldslære, hvor ophævelsen af skylden, forstået som forbrydelser begået i krigstilstanden, betinges af en underkastelse af den nu verdsliggjorte gud Leviathan. 14 Med sin placering på kanten mellem teologiske og mekaniske forklaringsmodeller betegner Hobbes med al tydelighed de første sikre skridt i retning af en moderne verdensopfattelse. De efterfølgende århundrede kom hans overvejelser om den absolutte statskonstruktion til at stå som arketypen på statsbegrebets aller dybeste intention. En intention, der som sit vigtigste element indebærer en suverænintetsafgivelse til en højere instans med det formål at undertrykke lidenskabernes destruktive kræfter til fordel for fornuft. På trods af at mennesket ved en sådan afvejning stadig teoretisk set kan fastholde en tilfredsstillelse af selvopholdelsesdriften, så har det samtidig en gang for alle afgivet sin selvbestemmelsesret, som den fremstod i naturtilstanden. Fra da af kan begrebet om frihed kun diskuteres som et paradoks. Friheden i naturtilstanden, i billedet af naturretten, kan ikke indpasses i en 14 Ib Thiersen, Den borgerlige Kultur. Bind 1. p

16 samfundsmæssighed og friheden i et samfund, forstået som de rettigheder, der tildeles hver enkelt individ, kan ikke opretholdes i en naturtilstand. Ved at afgive den enkeltes ret til alting kan en alliance om fred indstiftes gennem dels et gensidigt (af-)magtforhold individerne imellem og dels et hierarkisk magtforhold Leviathan og folket imellem. Dobbeltheden i magtrelationerne må betegnes som en af Hobbes største fortjenester set i forhold til sin eftertid, idet denne nye dialektik, som vi senere skal se eksempler på, genfindes som centrale dimensioner i den moderne samfundskonstruktion. 'HQSROLWLVNHILORVRILWDJHUIRUP - om John Locke ( ) I det følgende vil vi beskæftige os med den engelske naturretsfilosof John Locke. Det er i første række Lockes naturretstænkning som basis for en politisk filosofi, der interesserer os, hvorfor vi har koncentreret os om hans politiske hovedværk Two Treatises of Government skrevet Værket er kommet til verden under indflydelse af de samtidige politiske begivenheder i England, og er derfor især for den første afhandlings vedkommende, en direkte polemik mod andre politiske og religiøse bestræbelser. 15 Men ser man udover tidens og Lockes egne kontroverser, er der tale om et radikalt idemæssigt brud med tidligere tænkeres begreber om folkesuverænitet og principper for regering. Selv om dette værk ikke var et svar til Hobbes, må man opfatte det som en generel kommentar til absolutismen, hvad enten den begrunder sig religiøst eller naturretsligt. 16 1DWXUUHWWHQVLQGKROG For Locke sætter naturretten grundlæggende menneskets frihed og lighed. Gud har skabt naturen og menneskene, og enhver er således lige for Gud. Mennesket er først og fremmest frie gennem deres fornuft, som er givet af 15 Navnlig Sir Robert Filmer's forsvar for et enevældigt monarki af Guds nåde, opfattede Locke som en stor trussel mod den aktuelle situation i landet. Efter Cromwells død i 1658 var det republikanske styre brudt sammen, og med Charles II som konge var Stuart-slægten atter tilbage ved magten. Kampen mellem kongen og parlamentet, som havde ført til borgerkrigen ( ) blussede igen op omend i et mindre omfang. 16 Der er ikke belæg for at antage, at Locke havde læst Hobbes skrifter, før han skrev Two Treatises of government. Men at dømme efter hans ordvalg, og de problematikker han diskuterer, er han under stærk påvirkning af hele den skole som Hobbes repræsenterer. Det er således tydeligt, at han har læst andre tænkere, som selv har været under påvirkning af den Hobbesianske tradition. Peter Lasletts Introduction til Two Treatises of Governement. p

17 Gud. Fornuften er ifølge Locke beviset på Guds eksistens og gennemtrænger derfor alt. Dvs. naturens lov er lig fornuftens lov. 17 Dette bevirker yderligere, at det bliver fornuften som lovmæssighed, der kommer til at sætte menneskets indbyrdes omgang. Locke benytter her det traditionelle begreb og kalder denne tilstand for naturtilstanden. Det nytænkende ved Locke er imidlertid, at han modsat Hobbes ikke forudsætter, at der hersker en alles krig mod alle. For Locke fremstår naturtilstanden som den oprindelige sociale tilstand, hvor den personlige frihed til at regere over sit eget liv såvel som sin ejendom er begreber, der balancerer de sociale relationer. Herom hersker ingen tvivl, da disse forhold begrundes gennem naturretten. Dermed indsætter Locke en norm om frihed, der i sin egen selvforståelse må ses som en af forløberne for den liberalistiske tradition inden for den politiske filosofi. 'HQQDWXUJLYQHSROLWLVNHG\G Men hvorfor betyder en forestilling om den personlige friheds oprindelighed ikke en alles krig mod alle, som man bl.a. finder det hos en naturretstænker som Hobbes? Som svar på dette præsenterer Locke os for et af de mest centrale begreber i hele hans tankesystem: 7KH 1DWXUDO 3ROLWLFDO 9LUWXH Denne doktrin fastslår alle menneskers evne og vilje til at respektere hinandens ønsker og behov. Således er denne doktrin synonym med viljen og evnen hos hver enkelt til at opretholde en human og fornuftig tilstand for alle. Man kunne betragte den som en naturtilstandens fornuftssymmetri alle individer imellem. Da det er fornuften og ikke selvopfholdelsen, der kendetegner naturtilstanden, bliver naturtilstanden ikke alles kamp mod alle. Locke ser allerede dette stadium som en slags quasi-social tilstand, som så efterfølgende bliver indgangen til det organiserede samfund. 7KH 1DWXUDO 3ROLWLFDO 9LUWXH bliver Lockes legitimering af, at enhver gruppe mennesker er frie til at organisere en regeringsform, naturligvis indeholdende et repræsentativt princip og et mindretals beskyttelse. Dette er nemlig også påbudt som en konsekvens af den politiske dyd. 19 Det vi ser er altså, at legitimiteten for regering overhovedet er dobbelt begrundet. Den politiske dyd er indlejret i os alle som en etik givet af Gud, og videre udledt (ligesom fornuften). Samtidig er der tale om en "intellektuel" praktisk begrundelse, med det formål at forklare et samfunds magtstruktur. Locke lader imidlertid ikke disse principper blive stående som udelukkende positivt begrundede og til "fri afbenyttelse". Principperne udvikles videre til at blive bydende i praksis. Her træder Lockes VWUDQJHGRFWULQH om politisk 17 Reason is the voice of God. Two Treatises of Government. p John Locke, Two Treatises of Government. p Dog skal vi minde om, at heller ikke Locke indrømmede kvinderne stemmeret. Men det er nok ikke så meget en inkonsekvens hos Locke, som et udtryk for hele tidens tankestand. Russel VF

18 forpligtelse ind i billedet. I tilfældet, at nogen forbryder sig mod naturrettens lov, og på den måde sætter sig udover fornuften, er han ikke længere omfattet af den, og kan følgelig straffes af enhver. Alle har en fundamental pligt til at forsvare naturrettens lov. En regent er altså blot et menneske, som har fået den almene ret til at straffe lagt i hænde. En regent eller magistrat, skal derfor ses på baggrund af den fredelige fornuftsbaserede naturtilstand som alle er interesserede i at opretholde. Set i relation til Hobbes absolutistiske statsforståelse er hér sket en udvikling: Hos Hobbes var monarkens installation synonym med statens dannelse og på den måde løsningen på et kaos. Med samfundspagtens indfrielse, var der tale om at afbøde nogle af naturtilstandens negative virkninger. Hobbes repræsenterer altså en negativ pagt. Hos Locke ser vi derimod statsdannelsen som indgåelsen af en positiv pagt, hvor naturtilstandens status som et fornuftens rige søges sikret og udbygget gennem en frivillig overdragelse af kompetence til en eller flere, med det formål at fastholde frihed og lighed for den enkelte. Perspektivet for en overdragelse af magt fra de enkelte individer til en regent har altså bevæget sig fra frygten for kaos til beskyttelsen af individets frihed og ejendom. Men hvad er det helt præcis hos Locke, der byder denne bevægelse fra en gudsgiven naturtilstand over i en menneskeskabt samfundstilstand? 6DPIXQGVWLOVWDQGHQ Som en konsekvens af naturretstænkningen retten til naturens goder og frugten af eget arbejde noget der tilhører det enkelte individ. I det øjeblik individerne gennem det daglige arbejde oparbejder en personlig ejendom, er de samtidig tvunget til at udvikle en magtform som kan regulere og beskytte den enkeltes ejendomsbesiddelse. Samfundstilstandens væsentligste opgave er at beskytte den private ejendom. Her ser vi en klar afvigelse i forhold til Hobbes, der opfattede samfundstilstandens vigtigste opgave som instrument til at sikre fred og stabilitet. Betydningen af ejendom hos Locke er altså central. Han ser ejendom som det konkrete og materielle udtryk for ret og rettigheder. Man kan ikke sammeslutte de egentlige personligheder, men derimod lave regler for omgangen med ejendommen, noget som mennesket ikke opfatter som en del af sig selv, men alligevel som sit. 3ROLWLFDOSRZHUWKHQ,WDNHWREHDULJKWRIPDNLQJODZVIRUWKHUHJXODWLQJ DQGSUHVHUYLQJRISURSHUW\ Mennesket overtager så at sige verden i en naturtilstand efter Gud, men samtidig også fornuften og ideen om et samfund som remediet til at råde bod på de ubehageligheder, de nødvendigvis må skabe for hinanden. Disse problemer er en direkte følge af en foretagsomhed som kompliceres 20 John Locke, Two Treatises of Government. p

19 mere og mere gennem arbejdet og i omgangen med de materielle ting. Man kunne sige, at menneskets aktiviteter kom til at overlappe hinanden og derved forhindrede den individuelle udøvelse af naturretten. Heraf enigheden om at indsætte en samordnende kontroll, dvs. en regent. Men hvad er det i virkeligheden som afhændes? Regeringen var samlingen gennem konsensus, af alle enkeltindividernes magt over hinanden. Men ifølge Locke er det ikke hele viljen mennesket afhænder. Det er kun den del af retten som vil (og essentielt gerne må) herske over andre. Der er dermed dybest set ikke tale om en afhændelse, men om en betroelse (trust). 2SU UVUHWWHQ Locke søger at nå til et mere præcist billede af relationen mellem individ og samfund. På den ene side kan man tale om en helt grundliggende samfundspagt når det gælder hele den samfundsmæssige omgang alle individerne imellem. På den anden side er der også tale om en konstrueret regeringskontrakt, der gennem overenskomst sætter forholdet mellem folket og magthaverne. 21 Samfundspagten bygger på den oprindelige fornuftige gensidighed, der allerede eksisterede i naturtilstanden, hvorimod regeringskontrakten udelukkende er et spørgsmål om tillid fra folkets side til at overenskomsten overholdes. Man kan med denne sondring sige, at samfundspagt og regeringskontrakt er henholdsvis et sociologisk og et politisk begreb, der optræder i roller overfor hinanden som metafysiske begrundelse for historisk udfoldelse. Dette er en dialetik, som vi tidligere også så hos Hobbes, hvor konflikten mellem den mellemmenneskelige gensidighed og den hierarkiske centralisme var udtryk for en arketypisk magtdynamik i den tidlige moderne statsdannelse. Til forskel fra Hobbes kan mennesket hos Locke dog aldrig blive underlagt andres vilje, men kun reguleres via en politisk overenskomst og det er i kraft af denne tilføjelse, at der ikke længere er tale om en afmagtstilstand hos individerne i og med, at de afhænder magten. 22 Denne overenskomst skal her forstås som selve lovens væsen og udtrykker som sådan stadig den grundlæggende naturlov. På den måde bæres naturloven med over i samfundstilstanden, hvor den udtrykkes som friheden selv. Friheden i samfundet skabes gennem lovgivning på det politiske område og gennem fornuften i erkendelsen af omverdenen Denne skelnen mellem samfundspagt og regeringskontrakt var ikke aktuell hos Hobbes, da Leviathan (som regeringsprincip)var synonym med selve samfundsdannelsen. 22 Se afrundingen i afsnittet om Hobbes. 23 John Locke, Two Treatises of Government. p

20 /DZLVWKH GLUHFWLRQ RI D IUHH DQG LQWHOOLJHQW DJHQW WR KLV SURSHU LQWHUHVWVDQGLWVHQGLVWRSUHVHUYHDQGHQODUJHIUHHGRP Dette er en central pointe, da en tillidsrelation til magthaverne ikke på samme måde er forpligtende. Folket kan således, hvis de føler at deres interesser bliver misrygtet, tilbagekalde den overgivne kompetence. Denne ret til at afsætte regenten er nok det mest radikale i Lockes politiske tænkning sammenlignet med en Leviathans absolutte magt. Set i et historisk perspektiv er denne ret til at afsætte regenten en vigtig brik til dannelsen af de borgerlige demokratiske idealer, idet oprørsretten kan ses som prototypen på vor tids folkeafstemninger og grundlovskonstituerede mulighed for et parlament til at nedstemme en regering ved mistillidsvotum. Oprørsretten udtrykker magthaverens nye afhængighed af de mennesker, han er sat til at regere over. En ny gensidighed er blevet formuleret i det hierarkiske magtforhold. Man kan sige, at friheden til kompetenceafgivelse hos Locke indebærer magten til dens geninddrivelse. Locke uddyber endvidere principperne for, hvad der i overenstemmelse med naturretten kan siges at være en legitim regeringsform. $EVROXWHPRQDUFK\IRUH[DPSOHLVLQFRQVLVWHQWZLWKFLYLOVRFLHW\DQGVR FDQEHQRIRUPRIFLYLOJRYHUPHQWDWDOO En monark udøver sin egen vilje, taler sin egen sag", og da dette er en ret som kendetegner enkeltindividet i naturtilstanden, er det uforeneligt med det at regere over andre. Og ikke nok med at monarken sætter sin egen magt og vilje over de frie individers, han bryder også med naturtilstandens "fornuftsret". Der er med andre ord grænser for hvordan en sådan magtkonstellelation kan se ud. 0DJWHQVLQVWLWXWLRQHOOHGHOLQJ Locke opstiller en (noget uklar) model for hvordan disse krav bedst efterleves i praksis. En konstruktion der senere skulle udvikles til Montesquieus berømte doktrin om magtens tre-deling. Locke forestillede sig magtens væsen som et magtsystem. Når mennesker omgås politisk, skaber de magt. Denne magt er tilgængelig i institutionel form, og er bestemt for de praktiske funktioner og områder, som en given institution relaterer sig til. Denne magtens virksomhed har sit højeste udtryk i udformningen af love. 26 Der findes således kun en virkelig overmagt, nemlig den lovgivende magt. Locke anbefaler, at den lovgivende magt i praksis placeres hos en folkevalgt forsamling, mens den udøvende magt (føderationen som enhed, f.eks som den tegner sig i forhold til 24 John Locke, Two Treatises of Government. p John Locke, Two Treatises of Government. p John Locke, Two Treatises of Government. p

21 fremmede lande) kan betros til en monark. Vi har altså her en formel deling af magten, selv om Locke meget pointerer, at det at udøve magt og administrere, blot er en afledt magt af den første. Dvs. i virkeligheden ikke en rigtig magt, men det Locke præcicerer som IRUFH Lockes tænkning blev som vi nu skal se langt fra den sidste i rækken af bestræbelser på at opstille en etisk begrundet samfundskonstellstion med tilhørerende spilleregler for suveræn og magistrat. En endnu mere radikal omformulering var i vente..xowxunulwlnnhqvi GVHO - om Jean-Jacques Rousseau Jean Jacques Rousseau fødtes i Geneve, og skulle vise sig at blive en kontroverciel personlighed, allerede i sin egen samtids tænkning. Første gang den kontroversielle schweitser markerede sig, var i en mildest talt provokerende besvarelse af en prisopgave, stillet af akademiet i Dijon. Man ønskede en vurdering af, om videnskaben og kunsten havde bibragt mennesket noget godt. Rousseau besvarede opgaven med et nej og vandt prisen. Med "Discours de l'inegalite", besvarede Rousseau sin anden prisopgave fra af akademiet i Dijon. Spørgsmålet gik nu på, hvad der var årsagen til uligheden blandt menneskene og om den eventuelt er rodfæstet som naturlov. Rousseau fik ikke prisen denne gang, selv om besvarelsen egentlig var en forlængelse af den første opgave. Besvarelsen af akademiets prisopgave skulle dog ikke af denne grund gå i glemmebogen som blot endnu en afhandling. Snarere blev den et radikalt og provokerende indlæg i tidens stadigt pågående debat om menneskets fundamentale natur og eksistensvilkår som individ i samfundet. Store dele af Rousseaus forfatterskab kan da også forstås som en direkte kritik og kommentar til Hobbes' og Lockes menneske- og samfundssyn. 1DWXUWLOVWDQGHQGHWXVSROHUHGHPHQQHVNH Rousseaus naturtilstand er forskellig fra både Hobbes og Lockes udgangspunkter. Naturtilstanden er henlagt til et stadium før nogen form for fornuft. Ikke engang almindelig social omgang forekom, da mennesket endnu levede afsondret med mulighed for at udfolde alle sine naturlige behov. Dog var der tale om tilfældig seksuel kontakt, hovedsagligt for (instinktivt) at sikre artens beståen. I naturtilstanden fandtes ikke nogen form for privat ejendomsret. Til forskel fra bl.a. Locke udgrænsedes denne

22 omgangsform sig først i og med samfundets dannelse. Ved at antage, at ejendomsretten ikke var en naturlig tilbøjelighed, en ret begrundet i noget oprindeligt, ønskede Rousseau at fremhæve denne som den egentlige kilde til menneskehedens depravering. Ved at henlægge scenen til et nærmest utænkeligt og fortidigt scenarium som naturtilstanden, 27 undgik Rousseau, bl.a. i diskussion af Hobbes, at skulle forholde sig til hvorvidt mennesket er godt eller ondt. 28 Mennesket er kun styret af to grundlæggende principper. En ureflekteret selvkærlighed som sikrer selvopholdelsen og en naturlig aversion mod at se andre (artsfæller)lide. 29 I første omgang kan vi altså slutte, at mennesket ihvertfald ikke har onde hensigter. Men Rousseau går videre i argumentationen og ind i en direkte polemik mod Hobbes: OHWXVQRWFRQFOXGHZLWK+REEHVWKDWPDQLVQDWXUDOO\HYLOMXVWEHFDXVH KH KDV QR LGHD RI JRRGQHV2QHFRXOGVD\WKDWVDYDJHVDUHQRWZLFNHG SUHFLVHO\EHFDXVHWKH\GRQRWNQRZZKDWLWLVWREHJRRGIRULWLVQHLWKHU WKH GHYHORSPHQW RI LQWHOOLJHQFH QRU WKH UHVWUDLQW RI ODZV EXW WKH FDOPRI WKH SDVVLRQV DQG WKH LJQRUDQFH RI YLFH ZKLFK SUHYHQWV KLP IURP GRLQJ HYLO I Rousseaus øjne begår Hobbes en fejlslutning når han lægger opfyldelsen af alle menneskets behov til grund for en alles krig mod alle i naturtilstanden. I den Rousseauske terminologi er der nemlig allerede her tale om en samfundstilstand. Denne uoverenstemmelse er altså hos Rousseau en bevidst konsekvens af den teoretiske kronologiske forskydning han foretager i forhold til Hobbes naturtilstand. Det kaos som Hobbes tager udgangspunkt i er altså for Rousseau VDPIXQGVVNDEWH NRQIOLNWHU; ligesåvel som de love der måtte brydes er samfundsskabte love. Spørgsmålet om hvorvidt mennesket er godt eller ondt bliver først relevant når mennesket socialiseres. Denne naturtilstand kunne nødvendigvis ikke vare ved, og Rousseau beskriver udviklingen mod vores samfund som løbende over fire successive stadier. 6DPIXQGVGDQQHOVHQHWNXOWXUHOWIRUIDOGWDJHUVLQEHJ\QGHOVH Det er gennem denne udvikling henimod det samfund Rousseau selv kendte, at uligheden (og derfor også ufriheden) blandt menneskene cementeres. Forskelle i individernes færdigheder og evner bliver nu 27 Rousseau forudsætter imidlertid ikke nødvendigvis, at denne tilstand faktisk har eksisteret. One must not take the kind of research which we enter into as the purssuit of truths of history, but solely as hypothetical and conditional reasonings, better fittet to clarify the nature of things than to expose their actual origin.... Jean Jacques Rousseau. A Discourse on Inequality p Kulturkritikken. p Jean Jacques Rousseau. A Discourse on Inequality. p Jean Jacques Rousseau. A Discourse on Inequality. p

23 kategoriseret og tillagt en værdi. Forskelligheder ændrer altså karakter og bliver i dette nye perspektiv til uligheder. 31 Heri ligger i øvrigt den egentlige besvarelse af prisopgaven; svaret var igen nej, uligheden er ikke med oprindelig udspring i en naturlov. Rousseau forestiller sig en samfundsdannelse forløbende i fire på hinanden følgende stadier, i en udvikling, som synes uundgåelig. 1. stadium er den allerede beskrevne oprindelige naturtilstand, hvor mennesket lever i harmoni med sig selv og naturen. 2. stadium tvinges det enkelte individ af stor befolkningstilvækst og deraf følgende knaphed på mad, til at have større samkvem med andre. Mennesket begynder at færdes i grupper, og længerevarerende forhold opstår samt den første simple arbejdsdeling. Ejendomsretten befæstes, og der sker en differentiering blandt menneskene. Sociale hierarkier er en realitet. 32 7KHILUVWPDQZKRKDYLQJHQFORVHGDSLHFHRIODQGWKRXJKWRIVD\LQJWKLV LV PLQH DQG IRXQG SHRSOH VLPROH HQRXJK WR EHOLHYH KLP ZDV WKH WUXH IRXQGHU RI FLYLO VRFLHW\ +RZ PDQ\ FULPHV ZDUV PXUGHUV ZRXOG KDYH EHHQ VSDUHG LI VRPHRQH KDG SXOOHG XS WKH VWDNHV DQG ILOOHG LQ WKH GLWFK DQGFULHGRXWWRKLVIHOORZPHQ%HZDUHRIOLVWHQLQJWRWKLVLPSRVWRU<RX DUHORVWLI\RXIRUJHWWKDWWKHIUXLWVRIWKHHDUWKEHORQJWRHYHU\RQHDQGWKDW WKHHDUWKLWVHOIEHORQJVWRQRRQH 3. stadium beskriver en social interessekamp som følge af ejendomsretten, hvilket ( først her!) udløser alles krig mod alle. Denne uholdbare tilstand finder først sin afslutning der hvor der dannes en kontrakt som skal sikre den private ejendomsret og man begynder at vælge øvrighedspersoner, der skal sikre tilstandens fortsatte beståen. 4. stadium er det sidste stadium, hvor øvigheden ikke længere selv vælges, men derimod overdrager magten til deres efterfølgere. Dette kan samtidig ses som absolutismen som autoritær beslutningskultur i fuldt flor. 34 Det var Rousseaus opfattelse, at udviklingen som den var sporet var uafvendelig og måtte ende i despoti; alle mennesker er igen lige - underlagt en ny orden - en ny natur. Ringen er sluttet. 35 I Discours de l'inegalite er det selve samfundsmæssigørelsen, der depraverer mennesket. Det er den tvungne omgang med andre individer, og videre opfindelsen af ejendomsretten, som afgørende fjerner mennesket fra sin oprindelige naturtilstand. Selve samfundstilstanden er blot den pagt, som udtrykker individernes sameksistens, efter at denne beklagelige udvikling har fundet sted. 31 Der sigtes her til den fremvoksende arbejdsdeling, hvor nogle former for beskæftigelse efterhånden viser sig at være vigtigere end andre. Nogle er pludselig mere end andre. 32 Jean Jacques Rousseau. A Discourse on Inequality. p Jean Jacques Rousseau. A Discourse on Inequality. p Jean Jacques Rousseau. A Discourse on Inequality. p Jean Jacques Rousseau. A Discourse on Inequality. p

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

1. Indledning. 1.1.Problemformulering

1. Indledning. 1.1.Problemformulering 1. Indledning Jeg vil i denne opgave redegøre for forskellige opfattelser af politisk deltagelse. Dette vil ske med udgangspunkt i liberalismen og republikanismen samt i deres fælles undervarianter; beskyttende

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Montesquieu og magtens tredeling

Montesquieu og magtens tredeling Montesquieu og magtens tredeling Thomas Mark de Laine, historieopgave, 19. februar 1999 Noter er markeret med et tal i parentes som f.eks. her (13), hvor der henvises til note 13. 1. Indledning I indeværende

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Demokratiets Spilleregler

Demokratiets Spilleregler Demokratiets Spilleregler Disposition Indledning Hvad er demokratiske/politiske spilleregler? Respekt for politikerne De politiske spilleregler og respekten for demokratiet Nedskrevne ctr. uskrevne spilleregler

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Sluttelig vil jeg foreslå en dagsorden, til vores efterfølgende diskussion, med henblik på at inddrage flere pensum perspektiver.

Sluttelig vil jeg foreslå en dagsorden, til vores efterfølgende diskussion, med henblik på at inddrage flere pensum perspektiver. "Hvilken indvirkning har de folkelige protester haft på Egyptens udvikling fra et autoritært og repressivt regime, i retningen af et mere demokratisk regime." Jeg vil med denne præsentation, dels bygge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere