IKT til brugerinteraktion i innovationsprocesser: Teknologibaseret Brugerdreven Innovation

Transkript

1 IKT til brugerinteraktion i innovationsprocesser: Teknologibaseret Brugerdreven Innovation Konsortiet bag ansøgningen består af University College - Vitus Bering Danmark, KOMPAN A/S, Actona Company A/S, Destination Djursland, Egion - et IT-partnerskab, Innovation og Forskning - Region Midtjylland, Djurslands Erhvervsråd og Handelshøjskolen i Århus Videncenter for Innovative Processer - Februar 2007 University College - Vitus Bering Danmark 1

2 IKT til brugerinteraktion i innovationsprocesser: Teknologibaseret Brugerdreven Innovation 1. Konsortium Bag projektet står et konsortium bestående af erhvervsvirksomhederne KOMPAN A/S, Actona Company A/S og Destination Djursland samt University College - Vitus Bering Danmark, Egion et IT-partnerskab, Innovation og Forskning, Region Midtjylland, Djursland Erhvervsråd og Handelshøjskolen i Århus. Dertil kommer, at der er interesse- og støtteerklæringer fra en række virksomheder og paraplyorganisationer. Konsortiepartnere University College - Vitus Bering Danmark Videncenter for Innovative Processer Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens CVR: Tlf Kontaktperson: Studierektor Konstantin Lassithiotakis kls@vitusbering.dk KOMPAN A/S Korsvangen, 5750 Ringe CVR: Tlf Kontaktperson: Research coordinator, Karin Müller karmul@kompan.com Actona Company A/S Smedegårdvej 6, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: Fax Kontaktperson: Personalechef, Kim Bach Kristensen Destination Djursland Stabrandvej 51, 8560 Kolind CVR: Tlf.: Kontaktperson: Direktør Flemming Rasmussen flemming@destinationdjursland.dk University College - Vitus Bering Danmark 2

3 Egion et IT-partnerskab Havneparken 2, 7100 Vejle CVR: Tlf.: Kontaktperson: Projektleder Lone Thurøe Innovation og Forskning, Region Midtjylland Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf.: Kontaktperson: Innovationskonsulent Jan Lindegaard Christensen Djurslands Erhvervsråd Stabrandvej 51, 8560 Kolind CVR: Tlf.: Kontaktperson: Erhvervskonsulent Dan Skovgaard Handelshøjskolen i Århus Institut for Marketing og Statistik Haslegårdsvej 10, 8210 Århus V. Tlf.: Kontaktperson: Ass. Professor Kristina Risom Jespersen krr@asb.dk Projektet vil invitere flere virksomheder herunder turistvirksomheder med som projektdeltagere under opstartperioden. Sidstnævnte vil ske gennem destinationsselskabet, Destination Djursland. Projektadministrator Projektadministrator og ansvarlig over for Forsknings- og Innovationsstyrelsen er University College - Vitus Bering Danmark ved Studierektor Konstantin Lassithiotakis. University College - Vitus Bering Danmark 3

4 2. Projektbeskrivelse a. Projekttitel Projektets titel er: IKT til brugerinteraktion i innovationsprocesser: Teknologibaseret Brugerdreven Innovation b. Projektresumé Projektet IKT til brugerinteraktion i innovationsprocesser: Teknologibaseret brugerdreven innovation har som hypotese, at teknologiunderstøttet brugerinvolvering i innovationsprocesserne kan gøre innovationsaktiviteterne billigere, bedre og mere effektfulde. Denne hypotese vil blive undersøgt i projektperioden, og resultaterne vil blive formidlet til danske virksomheder. Konsortiet bag projektet består af erhvervsvirksomhederne KOMPAN A/S, Actona Company A/S og Destination Djursland samt University College - Vitus Bering Danmark, Egion - et IT-partnerskab, Innovation og Forskning, Region Midtjylland, Djursland Erhvervsråd og Handelshøjskolen i Århus, Århus Universitet. Projektet har med baggrund i en foranalyse blandt tre udvalgte virksomheder fra forskellige brancher identificeret et behov for viden hos danske virksomheder, som belyser hvordan informations- og kommunikationsteknologi kan understøtte udviklingen af brugerdrevne innovationsprocesser. De adspurgte virksomheders udtrykte behov for denne viden er i overensstemmelse med forskningen i brugerdreven innovation. Resultater og teorier herfra påpeger, at danske virksomheder skal tilføres en ny generation af informationskompetencer inden for avanceret dialog med kunder og forbrugere. En kompetence som IKT-anvendelse har potentiale til at understøtte. Allerede gennem projektets foranalyse er en række eksisterende barrierer for dels dynamisk videnindsamling og dels aktiv involvering af kunder og forbrugere i innovationsprocesserne blevet synlige. Gennem en triangulering af viden, brugerinvolvering og IKT i virksomheders og organisationers innovationsprocesser analyserer projektet, hvordan anvendelsen af teknologier kan stimulere en aktiv brugerinvolvering i alle faser af innovationsprojekter. Denne viden vil gøre brugerdreven innovation mere tilgængelig og attraktiv også for mindre og mellemstore virksomheder. Projektet vil opnå sine resultater og anvendelsesscenarier gennem konkrete afprøvninger af teknologier i deltagervirksomhedernes innovationsprocesser ved udviklingen af konkrete nye produkter. IKT-anvendelsen vil blive observeret og målt hos både virksomheder og målgruppen for innovationsprojekterne. Dette giver en unik mulighed for at påvise effekten af IKT på innovationsprocessen og derved påvise IKTs rolle for opnåelse af en højere grad af brugerinteraktion, som er et væsentligt element i brugerdreven innovation. Herved kan danske virksomheder blive bedre stillet i den globale konkurrence, da de vil få adgang til viden om, hvordan brugerne kan blive en dynamisk del af innovationssprocessen med højkvalitets, behovsopfyldende nye produkter som resultat. Dette vil være en konkurrenceparameter for Danmark. Da brugerdreven innovation er et emne, som optager mange, både erhvervslivet selv, erhvervslivets organisationer og forskere, ser konsortiet en bred vifte af formidlingsaktiviteter som en vigtig del af projektet. Projektets resultater og viden vil blive formidlet dels gennem åbne konferencer og seminarer, dels gennem hjemmesider, blogs og wikipedia håndbog, dels gennem University College - Vitus Bering Danmark 4

5 brobygningsaktørernes direkte vejledning af virksomheder og dels gennem forskningsarbejde som publicering, foredrag og undervisning. c. Præsentation af konsortium Bag projektet står et konsortium bestående af forsknings- og videninstitutioner, brobygningsorganisationer og virksomheder. Virksomheder: Destination Djursland Har til opgave at fremme turismeudviklingen på Djursland gennem udvikling og markedsføring af et sammenhængende oplevelsesprodukt i et tæt samarbejde med virksomheder og offentlige interessenter. KOMPAN A/S KOMPAN har gennem 30 år skabt unikke legepladser til børn i hele verden, og virksomheden deltager i nationale og internationale netværk om pædagogik, læring, børns sundhed og anvendelsen af interaktive teknologier. Actona Company A/S Actona Company er en møbelproduktionsvirksomhed, der udvikler en række højkvalitets produkter inden for 8 definerede kategorier. Actona Company ønsker at være møbelmarkedets mest proaktive partner. Når virksomheden ser nye strømninger og muligheder i eksempelvis materialevalg, produktionsformer, distributionskoncepter og forbrugertendenser ønsker de møbelmarkedets korteste reaktionstid. Forsknings- og videninstitutioner: Forskningsgruppe for brugerdreven innovation, Institut for Marketing og Statistik, Handelshøjskolen i Århus, Århus Universitet. Europæisk førende forskningsgruppe inden for lead-user metoder og vidensledelse i innovationsprocessen. Fokus ligger på samspillet mellem information, teknologi og produktudvikling med henblik på at udvikle og formidle den nye generation af informationskompetencer i vidensøkonomien. Videncenter for Innovative Processer ved University College - Vitus Bering Danmark. Videncentreret har stor kompetence inden for facilitering af kreative problemløsningsprocesser understøttet af diverse teknologiske værktøjer. Videncentret har i sin 2 års levetid faciliteret en lang række innovationsprocesser (150+) for både private og offentlige organisationer. Begge videninstitutioner er aktive deltagere i Netværk for Forskningsbaseret Brugerdreven innovation (NFBi), hvor de sidder i styregruppen. Brobygningsorganisationer: Egion - et IT-partnerskab Erhvervsfremmeaktør med IKT-anvendelse og vidensamarbejde via brobygning, projektgenerering og formidlingsaktiviteter som sit formål. Etableret af virksomheder, videninstitutioner, kommuner, amt og det regionale arbejdsmarkedsråd. University College - Vitus Bering Danmark 5

6 Innovation og Forskning, Region Midtjylland Regional erhvervsudviklingsenhed med formål at sikre virksomhederne mulighed for udvikling og fornyelse gennem tæt samspil med videns- og forskningsmiljøer via institutioner, netværk, projektinitiering og brobygningsinitiativer, som giver virksomhederne adgang til den nyeste viden og fremmer konkrete samarbejder og innovationsprocesser mellem virksomheder og videnmiljøer. Djurslands Erhvervsråd Subregional erhvervsfremmeaktør med formål at styrke Djursland som erhvervsområde. Bl.a. Projekt Innovation Djursland tilbyder virksomhederne på Djursland deltagelse i netværk af lokale virksomheder, som ønsker at udvikle nye eller bedre produkter, ydelser, processer og kompetencer. Alle tre brobygningorganisationer har som eksplicit mål at understøtte de lokale og regionale virksomheders innovationsevne, samt at opbygge og formidle viden om innovation og teknologi. Der foreligger endvidere interesseerklæringer fra Flexa Group A/S og LEGO Company, som forventes at indgå i projektet ved dets etablering og senere at indtræde i projektets styregruppe. Ud over konsortiet deltager desuden en række teknologileverandører i projektet f.eks. ved at stille teknologi til rådighed eller som sparringspartner på workshops, hvor teknologier skal afprøves på nye måder. (Jf. interessetilkendegivelser herfra). Endelig vil forskere og videnformidlere blive tilknyttet projektet i en række velafgrænsede aktiviteter. Her skal nævnes, at Netværk for Forskningsbaseret Brugerdrevet innovation (NFBi) ved Alexandra Instituttet støtter op om projektet, da den viden som dette projekt forventer at resultere i aktivt vil blive anvendt i netværket. En gennemgang af projektets væsentligste ressourcepersoner kan ses i bilag 4. d. Rationale Nye informations- og kommunikationsteknologier (IKT) har åbnet helt nye interaktionsmuligheder mellem brugere og innovationsenheder på virksomheder. Produktudviklingsprocessen er blevet en global interaktionsproces mellem mange (forskellige) aktører internt i virksomheden og eksternt i værdikæden. Ligesom IKT forandrer virksomhedens interne processer, så påvirker IKT også virksomhedens relation til potentielle nye brugere af deres produkter. Brugerne er blevet mere tilgængelige, og en inddragelse ved produktudvikling for at øge sandsynligheden for nye produkters succes på markedet er både muligt og nødvendigt. Dette samspil mellem viden, brugerinddragelse og IKT i produktudviklingsprocessen er fokus for dette projekt. Nedenstående tabel (tabel 1) giver eksempler på brugerdreven innovation fra adspurgte danske virksomheder/organisationer. Problemstillingen i mange danske virksomheder er, som tabel 1 viser, at brugerviden inddrages statisk og konfirmativt ved udviklingen af nye produkter. Det vil sige, at brugerne ikke integreres aktivt i produktudviklingsprocessen. Et andet vigtigt perspektiv i tabel 1 er, at IKT ikke øger brugerinddragelsen alene. Nedenstående udtalelser fra de adspurgte virksomheder/organisationer illustrerer denne pointe: Men i disse tests er det kun små ændringer og produktmodnings ting, der adresseres. Vi kan ikke pt. inddrage brugerne i tests af vores produkter på et tidligere tidspunkt. Kompan University College - Vitus Bering Danmark 6

7 Vi udvikler vores produkter i samarbejde med udbyder off-season, men inddrager ikke Djurslandsgæster i denne proces. Destination Djursland Vores virksomhed kunne i højere grad inddrage vores kunder i design- og produktudviklingsfasen v.h.a. informationsteknologi. Dette vil sandsynligvis også sikre en større systematik og struktur i vores udviklingsprocesser Actona Company A/S Tabel 1. Viden, brugerinddragelse og IKT i adspurgte virksomheder (se bilag 5). Brugerdreven innovation Innovationsopfattelsen Turisme: Destination Djursland Markedsføring- og salgsinnovation Informationsanvendelse Oplevelsesprofil af udbydere (attraktioner) og brugere (lokale og turister) Brugerinddragelse Niveau for nuværende IKT-anvendelse Brugerne af produktet: Lav. Udbyderne af produktet: Høj Virksomheder Legeredskaber: Kompan Klassisk stage-gate produktudvikling med fokus på processinnovation Samfundstrends Sociologisketrends Demografisk data Medierne Benchmark studier mod konkurrenterne Prototype tests pt. kun i Danmark til validering. Brugerworkshops Mellem Lav Lav Møbler: Actona Ad-hoc produktudvikling Dialog med leverandører og retail Inddragelse af retail i designfase Virksomhedsønsker for IKT-anvendelser Interaktiv portal til Djursland Teknologibetjent selvadgang til Djursland Idegenereringsteknologi Opsamling af brugerviden fra workshops Data som billeder Multibruger kontakt Systematisk test af design, og dialogmuligheder i processen, produktevaluering De adspurgte virksomheder bekræfter den generelle tendens for IKT-anvendelse i innovationsprocesser, og har et ønske om at forøge brugerinteraktionen i processen. Hos de adspurgte virksomheder/organisationer i forundersøgelsen viser uhjulpne perspektiveringer af IKT i innovationsprocessen denne bevidsthed (se tabel 1). Samtidig understreger det nuværende IKTanvendelsesniveau i tabel 1 behovet hos danske virksomheder, for at få belyst effekten af forskellige teknologier i innovationsprocesser i relation til øget brugerinddragelse. Derved kan muligheder ved IKT for innovation og brugerinddragelse tydeliggøres. University College - Vitus Bering Danmark 7

8 IKT og brugerinddragelse kan betragtes inden for mange dimensioner. Nedenfor illustreres to af dimensionerne, som projektet inddrager: dialog og tid. Dialogdimensionen ser på i hvilken grad brugeren/kunden er direkte involveret i dialog med leverandøren. Yderpolerne i denne dimension er i den ene ende en høj grad af dialog kaldet Interaktion, og i den anden ende med lav grad af dialog kaldet Observation. Tidsdimensionen er på tidsfaktoren i dialogen, altså hvor centralt det er for dialogen, at kunden er til stede i tid og rum på et forud aftalt tidspunkt. Et fysisk møde er et godt eksempel på en dialogform, hvor begge parter skal være enige om et tidspunkt (real-tids involvering), mens en SMS dialog kan være meget mere fri af på forhånd aftalte tidspunkter for dialogen (Asynkron involvering). Figur 1 illustrerer eksempler på teknologier, der kan tænkes anvendt i projektet samt deres placering i rummet som skabes af de to omtalte dimensioner. Figur 1: IKT dimensionerne anvendt i projektet Der er behov for ny viden om effekten af IKT på brugerinddragelsen i virksomheders innovationsprocesser. Denne type viden vil være ny både for forskning og i praksis. Funktionaliteten af IKT er kendt, men betydningen for brugerdreven innovation er ikke bevist gennem systematisk afprøvning gennem alle faser for nye produktudviklingsprojekter. Hensigten med projektet er at tilføre både virksomheder og forskningen viden indenfor dette felt. Projektet vil resultere i casestudier, som kan danne udgangspunkt for læring og en generel øget viden om kompleksiteten vedrørende brugerinddragelse og IKT i virksomheder. Projektets videnindsamling foregår i fire faser. University College - Vitus Bering Danmark 8

9 Fase 1 er forstudiet, hvor hensigten var at klarlægge perspektivet for IKT og positioneringen af projektet. Fase 2 er en kortlægning af produktudviklingen i de projektdeltagende virksomheder via spørgeskema, interviews og andet materiale. Fase 3 er en to-trins proces, hvor der først skal udvælgelse produktudviklingsprojekter herunder en planlægning af teknologiafprøvningerne. Dernæst indsamles viden fra virksomhed og brugerne omkring anvendelse af de forskellige teknologier i produktudviklingsforløbet. Fase 4 foregår, når det nye produkt er udviklet. En spørgeskemaundersøgelse hos brugerne og virksomhederne belyser oplevelsen af det nye produkt og den rolle som IKT opleves at have spillet for dette. e. Formål Projektet bygger på hypotesen, at anvendelsen af nye eller kendte teknologier mere målrettet i innovationsprocesserne, kan understøtte brugerinvolveringen og dermed skabe langt bedre resultater. En hypotese, der understøttes af FORA og Globaliseringsrådet. Projektet vil udforske anvendelsesscenarier for disse teknologier, men ikke drive en udvikling af nye teknologier. Det overordnede formål er, at undersøge hvorvidt graden af brugerinddragelse ved udviklingen af nye produkter kan øges med IKT samt hvordan denne effekt fra IKT kommer til udtryk i produktudviklingsprocessen. Endvidere ønskes belyst, hvilke udfordringer det stiller danske virksomheder over for ved fremtidens udvikling af nye produkter. Til opfyldelse af dette er de konkrete mål for projektet: At implementere relevante IKT-løsninger i tre til seks udviklingsprojekter i virksomheder. At teste forskellige teknologier for at øge vidensniveauet om IKTs effekt på brugerinddragelse og derved den brugerdrevne innovationsproces. At udvikle anvendelsesscenarier af de forskellige IKT-løsninger. At analysere graden af brugerinddragelse før og efter implementeringen af IKT for at måle den direkte effekt af IKT. At fremstille valide anbefalinger til virksomheder om valg af IKT til at fremme brugerdreven innovation i danske virksomheder. Projektet er således et bidrag til den aktuelle debat om brugerdreven innovation og hvordan danske virksomheder transformerer deres produktudviklingsprocesser i den retning. Derved er projektets bidrag vigtigt i udbredelsen af brugerdreven innovation blandt danske virksomheder og derved kan give dem en konkurrencefordel. f. Målgruppe Som virksomhedsmålgruppe for projektet er valgt 3 virksomheder, der producerer til konsummarkedet og brancheområder, som giver gode overførselsmuligheder i forhold til andre virksomheder i det jysk-fynske område med særligt sigte på mindre og mellemstore virksomheder og virksomheder som geografisk er beliggende uden for de største byområder. Der er valgt 2 fremstillingsvirksomheder, som har adgang til hele værdikæden, fordi det har været afgørende at arbejde med virksomheder, som har en direkte slutbrugerkontakt og et engagement i forhold til at videreudvikle brugerinddragelsen i innovationsprocesserne. University College - Vitus Bering Danmark 9

10 Der er endvidere valgt virksomheder, der fremstiller produkter som kan stå alene - dvs. tydelige produkter som man som forbruger kan forholde sig selvstændigt til. Branchemæssigt er valgt fremstillingsvirksomheder inden for møbler og legeredskaber. Begge med et stærkt præg af livsstilorienterede produkter i det ene tilfælde (Actona) med hjem og indretning som produktområde. Træ- og møbel er som brancheområde en regional styrkeposition i Midtjylland med gode muligheder for meget direkte vidensoverførsel inden for branchen såvel som mere generelt set i forhold til andre mindre og mellemstore virksomheder. Når det gælder KOMPANs produkter kommer hertil, at der indgår en række underliggende temaer som oplevelsesindhold, sikkerhed, robusthed, pædagogik og kulturel forskellighed på de markeder produktet skal afsættes. Et fokus, som også er relevant i forhold til brugerinddragelse i den kontinuerlige udvikling af turismevirksomheder, det tredje virksomhedsområde. Som tredje virksomhedsområde er valgt turismevirksomheder, der indgår i en sammenhængende oplevelse som Destination Djursland har som sit forretningsgrundlag. I modsætningen til valget af fremstillingsvirksomhederne har turismevirksomhed et serviceprodukt som omdrejningspunkt. Som turistvirksomhed er destinationsselskabet valgt, fordi den består af en lang række mindre og mellemstore virksomheder, der indgår som led i en værdikæde, som har samme forbrugere som kunder/brugere. Det giver særlige muligheder og særlige udfordringer i forhold til brugerinvolvering. Virksomhedsområdet er interessant i projektet grundet høj kompleksitet dels turismeerhvervets mange interesser på produktsiden og dels turisternes mange brugssituationer som de indgår i. De samme brugere repræsenterer et kompleks af behov i forskellige situationer, som kan anskues isoleret såvel som i et mere sammenhængende oplevelsesperspektiv. g. Resultater Projektet forventes at resultere i opbygning af teknologibaseret innovative kompetencer, som sikrer en dynamisk integrering af brugerne i innovationsprocessen i danske virksomheder. Endvidere styrkes samarbejdsrelationerne mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv i udkantsområderne. Resultaterne kan opdeles på følgende måde: Almen: Øget viden om, hvordan virksomheder lettere kan implementere teknologibaseret brugerdreven innovation Casestudier tilrettet virksomheder Casestudier tilrettet forskning Håndbog baseret på Wiki-teknologi 2 konferencer Artikler i faglige tidsskrifter. Deltagende virksomheder: 8-10 workshops Øget viden om brugen af ny teknologi til innovationsprocesser Øget viden om brugerne/kunderne Øget viden om inddragelse af brugerne/kunderne i innovationsprocesser Opkvalificering af medarbejderne University College - Vitus Bering Danmark 10

11 Implementering af anvendelsesscenarier for ny teknologi Øget systematisk tilgang til brugerdreven innovation Mindst et gennemført IKT-understøttet innovationsforløb hos hver af de deltagende virksomheder. Konsortiepartnere: I undervisningen og på kurser inddrages den opnåede viden i undervisningen, hvor brugerdreven innovation og teknologi indgår som delelementer af fagudbudet En styrkelse af konsortiepartneres kompetencer ved deltagelse i kommende projekter, hvor brugerdreven innovation indgår Iværksættere og mindre virksomheder i såvel Region Midtjylland som Region Syddanmark bliver bekendt med den opsamlede viden gennem temamøder mv. gennem erhvervsråd og iværksætterhuse En forsat udvikling af forskningen inden for brugerdreven innovation til gavn for virksomhedernes innovations- og konkurrenceevne Udvikling af nye rådgivnings- og faciliteringsydelser til såvel private som offentlige virksomheder og organisationer. h. Aktiviteter Samlet oversigt ses i tabel 2. Formidling Under projektet sker formidlingen af relevant viden og kompetencer om IKT til de deltagende virksomheder og andre interessenter gennem såvel fysiske som virtuelle tiltag. Der forventes at blive afholdt såvel en opstarts- som en afslutningskonference. Hvor opstartskonferencen har fokus på muligheder og indgangsvinkler for virksomheder, der vælger ny teknologi i deres innovationsproces, omhandler afslutningskonferencen de resultater og erfaringer virksomhederne og projektet har samlet. Da begge konferencer har almen interesse er de åbne for interesserede virksomheder, brancheorganisationer, forskere, uddannelsesinstitutioner, presse mv. Mellem de to konferencer arbejder virksomhederne med afprøvning af nye teknologier i forhold til en valgt problemstilling. Vi forventer, at der bliver mellem 8 og 10 workshops med skiftende temaer. Formål med workshops er at opsamle erfaring, videndele og understøtte innovationsprocessen i virksomheden frem til afslutningskonferencen. Deltagere i workshops er de deltagende virksomheder, som sikres en udveksling af viden og dialog med relevante aktører afhængig af behov og ønsker udtrykt af de deltagende virksomheder. Som led i synliggørelsen af projektet og resultaterne udsendes nyhedsbreve, pressemeddelelser og artikler til relevante trykte medier. Endvidere publiceres faglige artikler i forskningsrelevante sammenhænge. Ved projektets start oprettes en hjemmeside, der under hele projektet er omdrejningspunktet for videnspredning over for interessenter og den øvrige omverden herunder aktivitetsoversigt. Hjemmesiden indeholder også et projektextranet som kun projektets deltagere har adgang til. Extranetet anvendes til deling af fælles dokumenter og en wikipedia håndbog. University College - Vitus Bering Danmark 11

12 Det materiale, som sendes til de trykte medier vil ligeledes forefindes på hjemmesiden. Som led i videnspredningen har projektet mulighed for at komme ud til virksomheder og interessenter gennem link på de deltagende virksomheders og involverede aktørers hjemmesider. Synliggørelsen af projektet understøttes ved udsendelse af elektroniske nyhedsbreve til brancheorganisationer, virksomheder, videninstitutioner og erhvervsfremmeaktører over hele Danmark. Efter projektets afslutning forsætter hjemmesiden og wikipedia håndbogen. Vi forventer en kontinuerlig udvikling af håndbogen, da formen wikipedia giver adgang til, er at alle kan komme med input, så snart håndbogen er offentliggjort. Leverandørerne af de anvendte teknologidrevne metoder vil få en oversigt over fordele og ulemper for den pågældende metode. En beskrivelse, der er tilgængelig for alle gennem et link på hjemmesiden. De fremkomne resultater bliver formidlet af konsortiets parter gennem artikler, inddrages i undervisning, rådgivning og temamøder. Endvidere omsættes resultaterne i forskningsøjemed og i de netværks- samt projektaktiviteter vi forventer udspringer af projektet. Gennem erfaringsindsamling og analyse af innovationsprocesserne samt virksomhedernes udbytte, sikres muligheden for at udtrække indikatorer, der har varig almennyttig værdi. Projektets resultater samt indikatorer forventes at indgå i den videre forskning på området for brugerdreven innovation. Endvidere indgår den opsamlede viden i virksomhedsrådgivning overfor såvel etablerede virksomheder som iværksættere. Styregruppemøder Projektets styregruppe mødes hvert kvartal i aktivitetsperioden (6 gange i alt). Styregruppen har til opgave at sikre projektets fremdrift, målopnåelse og kvalitet. Styregruppen indhenter den nødvendige information fra projektets administrator, konsulenterne og virksomhedernes projektdeltagere. Styregruppen giver feedback til projektet gennem projektets administrator. Projektevaluering Projektet evalueres med henblik på opnåede resultater for virksomhederne og på dannelse af ny viden om teknologianvendelse til understøttelse af brugerdreven innovation. Projektets forskningsinstitutioner forestår denne evaluering. Tabel 2: Projektaktiviteter og generelle aktiviteter Projektaktiviteter Åbne konferencer Workshops Udvikling af designs og dataindsamlingsmetoder Testprojekter i virksomhederne Dataanalyse Q Q Q Q Q Q Generelle aktiviteter Oprettelse af WEB-site Styregruppemøder Projektevaluering University College - Vitus Bering Danmark 12

13 3. Budget Projektets budget er opdelt på generelle aktiviteter og projektaktiviteter. Den lokale medfinansiering består for de deltagende virksomheders vedkommende af løntimer á kr. 600,00 pr. time inklusiv overhead og administrative udgifter. Dette beløb er grundet i, at der er tale om ledende medarbejdere i de deltagende virksomheder. Det forventes, at 3-6 virksomheder vil deltage i projektets konsortium og styregruppe. I forhold til Vitus Bering, Handelshøjskolen i Århus, Egion, Innovation og Forskning, Region Midtjylland samt Djurslands Erhvervsråds projektdeltagere afregnes der i forhold til de faktiske lønudgifter mens diverse overhead indregnes i generalomkostninger. Endvidere indgår rejser/ kørsel efter gældende takster. Projektets deltagere forpligter sig via en projektsamarbejdsaftale og indberetter deres medfinansiering og udgifter kvartalsvis til projektadministrator. Tabel 3: Projektbudget fordelt på deltagere Løn Rejser Generalomkostninger Formidling og videnspredning Heraf medfinansiering I alt (kr.) Vitus Bering Generelle aktiviteter Vitus Bering Projektaktiviteter Handelshøjskolen i Århus ASB Djursland Erhvervsråd DER Egion Et IT-partnerskab Innovation og Forskning Region Midtjylland Private partnere Deltagende virksomheder I alt Lokal medfinansiering Ansøgningsbeløb i. Budgettet fordelt på projektaktiviteterne hen over kvartalsfaser Tabel 4: Aktivitetsbudget Projektaktiviteter Q Q Q Q Q Q I alt Åbne konferencer Workshops Udvikling af design og dataindsamlingsmetoder Testprojekter i virksomhederne University College - Vitus Bering Danmark 13

14 Dataanalyse Projektaktiviteter i alt Bemærk: Generelle aktiviteter ( ) og medfinansiering fra deltagende virksomheder ikke indregnet. j. Fremtidig finansiering Projektets erfaringer og de resultater, der genereres under projektet vil aktivt blive inddraget i de deltagende organisationers processer og produkter. Vitus Bering vil udvikle nye produkter, som er baseret på den viden, der genereres under projektet. Dette relaterer sig til indtægtsdækkede virksomhedsaktiviteter, hvis målgruppe er private og offentlige organisationer samt uddannelsesaktiviteter i forhold til fuldtids- og deltidsstuderende. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at Vitus Bering i fremtiden vil være en del af VIA University College Denmark og at Videncenter for Innovative Processer vil have som opgave aktivt at inspirere samtlige uddannelser, der findes under VIA organisationen. Djurslands Erhvervsråd er stærkt optaget af mulighederne for at styrke innovation og fornyelse af produkter, services og processer i de deltagende virksomheder, som primært er mindre og mellemstore industri-, håndværks-, service- og turismevirksomheder. Djurslands Erhvervsråd har løbende projekter, der skal bistå virksomhederne i at skabe den nødvendige fornyelse. Projektet er derfor et led i en fortsat række af initiativer til at støtte den forretningsmæssige udvikling af områdets virksomheder. For Handelshøjskolen i Århus er viden oparbejdet i dette projekt input til forskningen inden for brugerdreven innovation og vil indgå i fremtidige forskningsprojekter samt undervisning inden for innovationsledelse. Ønsket er at synliggøre IKTs position i brugerdreven innovation inden for forskningen. Egion inddrager resultater og erfaringer i fremtidige projekter samt i vejledning af iværksættere og mindre virksomheder foruden formidling over for virksomheder over hele landet gennem samarbejde med netværkene i ITB Regional, BizzKit, BIZ-ArT, erhvervsserviceenheder og erhvervsfremmeaktører som Syddanske Forskeparker og IT-innovation. Innovation og Forskning, Region Midtjylland har brugerdrevet innovation som selstændigt indsatsområde, jf. igangsat demonstrationsprojekt for brugerdreven innovation (jf. Vækstforum beslutning 15. dec.). Hensigten med indsatsområdet er at generere et aktivt vidensamarbejde med aktive forsknings- og formidlingsressourcer tilknyttet og med aktiv metodeudvikling og praktisk formidling som formål og aktivitet. Via sin tætte forbindelse med MAPP, Aarhus School of Business, AU, og Netværk for Forskningsbaseret Brugerdreven innovation ved Alexandra Instituttet samt at integrere best practice og især next-practice på grundlag af erfaringer bl.a. fra nærværende IKT-projekt. Innovation og Forskning vil som en naturlig forpligtelse overføre viden fra projektet til de igangværende klyngeudviklingsinitiativer og inden for oplevelsesøkonomien. Projektet vil efter projektbevillingens udløb således fortsætte og forgrene sig i mange eksisterende og nye aktiviteter hos konsortiets partnere, hvorved viden og læring om IKT, viden og brugerdreven innovation fortsat vil blive finansieret på baggrund af de relaterede udviklingsprojekter og indtægtsdækkede virksomhedsaktiviteter hos konsortiets partnere. University College - Vitus Bering Danmark 14

15 4. Styregruppe Herunder angives navnene på deltagerne i projektets styregruppe: Konstantin Lassithiotakis, Studierektor, Vitus Bering Danmark Lars Nielsen, Lektor/Projektleder, Vitus Bering Danmark Lone Thurø, Konsulent, Egion - et IT-partnerskab Jan Lindegaard Christensen, Konsulent, Innovation og Forskning, Region Midtjylland Dan Skovgaard, Virksomhedskonsulent, Djursland Erhvervsråd Karin Müller, Research Coordinator, KOMPAN A/S Flemming Rasmussen, Destinationschef, Destination Djursland Kim Bak Kristensen, Personalechef, Actona Company A/S Kristina Risom, Assistant professor, Handelshøjskolen i Århus Jóannes J. Gaard, Chefkonsulent, Ingeniørforeningen i Danmark, IDA 5. Interessetilkendegivelser Følgende interessenter har indgivet interessetilkendegivelse (vedlagt som bilag 3): Ib Oustrup, Adm. direktør, Ingeniørforeningen i Danmark, IDA John Sarborg Pedersen, Chefkonsulent, ITEK, Dansk Industri. Karin Müller, Research Coordinator, KOMPAN A/S Flemming Rasmussen, Destinationschef, Destination Djursland Kim Bak Kristensen, Personalechef, Actona Company A/S Niels Sandal Jakobsen, Director, LEGO Market Intelligence Lars Ladefoged Nielsen, Udviklingschef, FLEXA GROUP A/S Søren Kielgast, Innovationskonsulent og partner, GEMBA Innovation Michael Lodahl, Partner, Tool-Tribe Connector Astrid Søndergaard, Netværksleder, Netværk for Forskningsbaseret Brugerdrevet Innovation v. Alexandra Instituttet 6. Underskrift og stempel Horsens den 27. februar 2007 Konstantin Lassithiotakis Studierektor University College - Vitus Bering Danmark University College - Vitus Bering Danmark 15

16 Bilag 1. Profil af deltagende virksomheder 2. Kopi af konsortiedeltagernes samarbejdsaftale 3. Interessetilkendegivelser 4. Projektets væsentligste ressourcepersoner 5. Interviews med de deltagende virksomheder 6. Interviewguide og spørgeskema anvendt i foranalysen University College - Vitus Bering Danmark 16