Sproget med i alle fag - en rapport over et aktionsforskningsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sproget med i alle fag - en rapport over et aktionsforskningsprojekt"

Transkript

1 Undervisningsministeriet - en rapport over et aktionsforskningsprojekt Helle Pia Laursen & Gun Hägerfelth Dette virker på vores skole delprojekt

2 Undervisningsministeriet - en rapport over et aktionsforskningsprojekt Helle Pia Laursen & Gun Hägerfelth Dette virker på vores skole delprojekt Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

3 Indholdsfortegnelse en rapport over et aktionsforskningsprojekt 1 Indledning Det teoretiske udgangspunkt 1 2 Projekt Udvikling af andetsprogspædagogik 5 Integration af sprog og fag den sproglige platform 14 Organisering og lærersamarbejde Bagvedliggende forståelser af viden, sprog og læring Opmærksomhed på den enkelte elevs sprogtilegnelse balancen mellem det almene og det individuelle 32 Afrunding 34 Språket i ämnet och ämnet i språket 37 Inledning 37 Mångfaldsforskning i ett utifrånperspektiv 37 Svensk didaktiskt inriktad praxisnära forskning 38 Inspirationskällor till dagens intresse för språkets roll i lärandeprocessen 39 Det danska projektet 40 Några reflektioner utifrån det konkreta projektet 41 Några oförglömliga intryck från projektet 44 Litteratur 46 Bilag: Datamateriale 52 I

4 en rapport over et aktionsforskningsprojekt Helle Pia Laursen CVU København & Nordsjælland Indledning Projekt Udvikling af andetsprogspædagogik indgår som delprojekt 2 i Dette virker på vores skole, der er et projekt, der blev igangsat af Undervisningsministeriet i 2006 og har været gennemført i samarbejde mellem Rambøll Management og CVU København & Nordsjælland /uc2. Projekt Udvikling af andetsprogspædagogik har været tilrettelagt som et aktionsforskningsprojekt, hvor forskere og forskningsassistenter har samarbejdet med lærere i flersprogede klasserum på skolens mellemtrin. Målet har været at udvikle og analysere pædagogiske praksisformer, der sigter mod at mediere mellem elevernes sproglige forudsætninger og de sproglige forventninger, de møder i fagene for eksempel gennem sproglig interaktion og forhandling (se fx Gibbons 2002) og gennem eksplicit opmærksomhed på sproget (se fx Schleppegrel 2004). Projektet udspringer af en erkendelse af, at sprog i de fleste tilfælde er et afgørende redskab i undervisningen, selv om det ikke er det eneste medium for læring i uddannelsessystemet. Der er næppe nogen tvivl om, at sproget spiller en betydelig rolle for tilegnelsen af skolens fag, og at sproget i fagene kan være en barriere for mange elever. Eleverne står overfor at skulle lære en række nye fagord, der er knyttet til de enkelte fag, og at udvikle et sprog til at forstå og udtrykke sig om fagenes indhold i sammenhæng eller med andre ord at kunne forstå og anvende det faglige sprog i tale og skrift. Ikke mindst spiller det en rolle for de børn og unge, hvis modersmål er et andet end dansk, og som derfor er i den situation, at de, samtidig med at de i gang med at tilegne sig andetsproget dansk, skal bruge det som medium i deres faglige læringsproces. En række undersøgelser viser, at disse elever som gruppe betragtet har dårligere læringsudbytte end elever med dansk som modersmål (se fx Egelund 2003, OECD 2002, Andersen m.fl. 2001, Heesch m.fl. 1998), og den nationale evaluering af dansk som andetsprog i folkeskolen viser, at dansk som andetsprog kun undtagelsesvist tænkes ind som dimension i skolens fag (Andersen mfl. 2004). Samtidig har undersøgelser af den pædagogiske praksis vist, at eleverne i undervisningen typisk gives begrænsede muligheder for at øve og udvikle dette sprog, og at opmærksomheden sjældent rettes eksplicit mod sproget (Gibbons 2002, Schleppegrel 2004, Laursen 2004). Ofte begrænses mulighederne yderligere i klasser, hvor mange elever har dansk som deres andetsprog, dels på grund af lave forventninger til disse elever og dels på grund af en pædagogisk usikkerhed overfor integrationen af en andetsprogsdimension i fagundervisningen (Hajer 2000, Hägerfelth 2004, Laursen 2004). Samme undersøgelser peger på behovet for at udvikle den pædagogiske praksis med henblik på at støtte elevernes udvikling af det sprog, de forventes at kunne beherske i tilknytning til skolens fagundervisning. Det er udfor- 1

5 dringer, der grundlæggende gælder for alle elever, hvad enten dansk er deres modersmål eller andetsprog, men som er særligt påtrængende for elever, der undervises på deres andetsprog (se fx Gimbel 1995, 1997, Golden 1984, 2003). Denne undervisning kræver en særlig indsigt i tosprogethed og i andetsprogstilegnelse, viden om de særlige udfordringer, disse elever står overfor samt viden om pædagogiske handlemuligheder i forhold til at integrere andetsprogsdimensionen i den faglige undervisning (se herom fx Cantoni- Harvey 1987, Brinton m.fl. 1987, Carrasquillo m.fl. 1996, Echevarria m.fl 2000, Mohan m.fl. 2001, Gibbons 2002, Laursen 2003). Flere af undersøgelserne peger endvidere på behovet for at overveje sammenhængen mellem andetsprogsdimensionen i fagene og den særligt tilrettelagte undervisning i dansk som andetsprog (Mohan m.fl. 2001, Laursen 2004, 2005). Erfaringerne fra de gennemførte undervisningsforløb er beskrevet i inspirationsmaterialet andetsprogspædagogiske perspektiver på fagundervisningen i folkeskolen (Laursen (red.) (2007). I denne rapport beskrives de overordnede linier i og de tværgående erfaringer fra det samlede forsknings- og udviklingsprojekt. Heri indgår også de refleksioner, som lektor ph.d. Gun Hägerfelth, der har været tilknyttet projektet som ekstern forsker, har gjort sig over forløbet set fra et svensk perspektiv. Det teoretiske udgangspunkt Projektet tager sit teoretiske afsæt i socialsemiotikken, som grundlæggende er studiet af menneskelig betydningsdannelse i sociale fællesskaber. Ethvert fællesskab har sine egne måder at skabe betydning på (Lemke 1989). Et fællesskab kan for eksempel være 1.b, 5.a eller 7.x på en given folkeskole. En del af den betydning, der skabes her, vil være knyttet til børnenes identitetsdannelse og sociale liv med eller uden lærere. Noget af denne betydningsdannelse vil finde sted via sproglige midler. Andet gennem påklædning, bevægelsesmønster osv. En sådan betydningsdannelse er hverken entydig, lukket eller statisk. Der vil være grupperinger inden for klassens rammer, og fællesskabet vil løbende udvikle sig gennem interne og eksterne interaktioner, således at nye måder at skabe betydning på til stadighed udvikler sig. En anden del af betydningsdannelsen i et fællesskab som 1.b, 5.a eller 7.x vil være knyttet til udvikling af faglighed. Sproget vil uden tvivl også her udgøre en stor del af de betydningsskabende midler, men også en del af denne betydningsdannelse vil foregå gennem andre semiotiske midler såsom tegninger, diagrammer, fysiske handlinger, gestik osv. Og også denne del af betydningsdannelsen vil være mangfoldig, åben og foranderlig. På trods af foranderligheden vil det alligevel være muligt at afdække regelmæssige og genkommende måder at skabe betydning inden for et givet fællesskab. Der kan eksempelvis identificeres særlige måder at anvende sprog og andre tegnsystemer på, der er genkommende inden for matematikundervisningen, og andre mønstre inden for naturfagsundervisningen, selv om de også er genstand for løbende forhandling. Socialsemiotikken interesserer sig for disse semiotiske strukturer, for den sociale brug af dem i konkrete situationer og for de forandringer, de undergår. I uddraget nedenfor, der stammer fra forskningsprojektet Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen fokus på det flersprogede klasserum (Laursen 2004), er vi i 7.x. Klassen har fysik/kemi, og det er anden lektion i et forløb med overskriften Verdens byggesten. Klokken er fem minutter over 2

6 otte, og timen indledes med en klasseværelsessamtale, der følger op på den foregående lektion et par dage i forvejen. Lærer (stiller sig bag lærerbordet): Godmorgen. I torsdags / gik vi i gang med et nyt emne, der hed verdens byggesten, og i torsdags prøvede jeg på at fortælle jer, at man kan dele alle ting op i to ting. Den ene ting, det er alle grundstofferne. De er byggesten. Den anden ting er kemiske forbindelser, der er blandet sammen eller lavet af flere grundstoffer. Vi startede med // kan I huske, at der var to af dem, der var blandede af flere grundstoffer? // (Han kigger ud over klassen) Yasmin Yasmin (markerer): Messing Lærer: Messing var den ene af dem, og det var så den, der er mest gul af de her. (Han tager en kubikterning af messing op) Hvad var den anden for en? (Han tager en kubikterning af træ op). Yes. Hvad var den anden for en? Lærer: Ngoc Ngoc (markerer): Træ Lærer: Sådan (Han lægger de to terninger i en bunke). Og resten her. Væk med dem (Han lægger resten af kubikterningerne i en anden bunke). Det er ikke svært at få øje på et mønster her. Et mønster, som sikkert vil være kendt for de fleste. Det er heller ikke svært at se, at betydningsdannelsen både foregår sprogligt og med andre semiotiske midler. Læreren markerer, at timen begynder, ved at placere sig bag lærerbordet og se ud over klassen. Eleverne markerer gradvist, at de er med på det, ved lidt efter lidt at stoppe igangværende samtaler med klassekammeraterne. Når læreren forventer, at eleverne deltager i klasseværelsessamtalen, tier han og kigger ud over klassen, og når en elev ønsker at signalere, at han eller hun gerne vil svare, markeres dette ved håndsoprækning. Og endelig kan man se, at den faglige pointe at alt kan deles op i grundstoffer og kemiske forbindelser illustreres, ved at læreren deler en bunke kubikterninger op i to bunker. En med de kemiske forbindelser, der her består af messing og træ, og en med grundstofferne. Sprogligt set foregår der en turtagning, der er ganske velbeskrevet i litteraturen og med Lemkes (1990) ord kan beskrives som et triadisk mønster. Under gennemgangen af et givet fagligt stof stiller læreren et spørgsmål ud i klassen, en elev svarer, og læreren evaluerer svaret, hvorefter han fortsætter sin gennemgang, indtil han vælger at stille et nyt spørgsmål. Elevernes svar er kendetegnet ved at være minimale responser. Svar, der kun rummer det mest nødvendige, hvilket som her kan være enkeltord, men også kan bestå af dele af sætninger eller hele sætninger. Mønstre som disse er ikke bare tilfældige, men tjener en funktion, nemlig at regulere det, der sker i klasserummet, således at man ikke hver dag og i hver time skal starte forfra med at forhandle den organisatoriske struktur i klassen, selv om også den er til løbende forhandling. Enhver lærer ved, at der er mange forskellige måder, hvorpå eleverne eksempelvis kan udfordre strukturen. Klasserummet udgør således et fællesskab med egne måder at skabe betydning på. Men i dette uddrag kan også genfindes et andet fællesskab. Et fællesskab er nemlig ikke nødvendigvis et fysisk materielt fællesskab, men kan også forstås som et fællesskab, der overskrider det konkrete fysiske rum. Et sådant fællesskab kan for eksempel beskrives som naturfagsformidling, og 3

7 også indenfor dette kan der identificeres særlige måder at skabe betydning på. Særlige semiotiske praksisformer, der hænger sammen med naturfagsformidlingens funktioner. Overordnet kan man sige, at naturfagenes funktion er at organisere og beskrive fænomener i verden (Martin 1993). I denne fysik/kemi-lektion handler det om at organisere stoffer på en måde, hvor de kategoriseres i grundstoffer og kemiske forbindelser, og at beskrive dem og senere også de processer, de indgår i. Uddraget ovenfor er en opsamling på, hvad der er sket i timen forinden. En udskrift af den lektion (Laursen 2004) viser, at der i den kan afdækkes et tematisk mønster, der kan illustreres sådan Figur 1. Tematisk mønster Verdens byggesten Et tematisk mønster er et genkommende mønster inden for et fagligt fællesskab eller med andre ord et netværk af semantiske forbindelser mellem centrale faglige begreber inden for et tematisk område. At det er semantiske forbindelser betyder, at forbindelserne kan udtrykkes på mange forskellige måder. At atomer er byggesten til alle andre stoffer udtrykkes for eksempel i den første lektion på følgende måder: Alting er lavet af det, der hedder atomer. Når jeg siger, at alting er lavet af atomer / så er det sådan, at de atomer, de bliver en slags byggesten til alting. Atomerne laver alle mulige stoffer Atomer er byggesten til alle mulige stoffer. Udfordringen for eleverne i undervisningen er således at få etableret de tematiske mønstre gennem alt det, der siges, gøres, tegnes, læses og skrives. Det er ikke altid lige let at få gjort gennem en klasseværelsessamtale, idet den ikke nødvendigvis er lineær, men ofte præget af faglige ekskurser, afklaringer af misforståelser osv. Men udfordringen for eleverne er ikke alene at få dannet de tematiske mønstre, men også at lære selv at udtrykke dem på forskellige måder. Det kræver, at man bliver opmærksom på det særlige 4

8 sprog, der er knyttet dertil, og på de særlige måder at skabe tekst og betydning på, der kendetegner naturfagsformidlingen, og det kræver, at man får lejlighed til at gøre sig erfaringer med at udtrykke sig på disse måder. Betydning skabes gennem kontekstualisering. At forstå en faglig tekst kræver mere end en passiv registrering af teksten. Ordene får betydning gennem den tekstlige sammenhæng, de indgår i, af den intertekstuelle og sociale sammenhæng, som sprogbrugen er indlejret i, og af den intertekstuelle og sociale sammenhæng, som sprogbrugeren tolker ordene og teksten ind i. Det er derfor problematisk at forstå fagsproget som dekontekstualiseret sprog (Gee 2000). Al sprogbrug er kontekstuel, og al sprogbrug er deiktisk i den forstand, at det peger ud over sig selv, selvom forskellige former for sprog peger forskellige steder hen på forskellige måder. At skabe betydning indebærer derfor, at man involverer sig i en kontekstualisering, forstået som en aktiv proces. En proces, der ikke nødvendigvis kommer af sig selv, men må læres blandt andet gennem interaktion med andre, der har erfaringer med den faglige diskurs, eller som også er ved at udvikle erfaringer dermed. På baggrund af såvel min egen og den øvrige sprogpædagogiske forskning og udvikling inden for integration af sprog og fag i flersprogede klasserum (se fx Hajer 2000, Mohan m.fl. 2001, Gibbons 1998, 2002, 2006, Laursen 2003, 2004, 2005, 2006 a,b,c, Hägerfelth 2004, Schleppegrel 2004, Palm & Lindquist 2006 & Palm 2006) har det i projekt Udvikling af andetsprogspædagogik været et mål at give rum for, at eleverne involverede sig i faglige kontekstualiseringsprocesser og fik lejlighed til at gøre sig erfaringer med fagenes sprog, dels ved at sproget blev gjort til genstand for undervisning, og dels ved at eleverne aktivt fik lejlighed til at bruge fagenes sprog i tale og på skrift. Projekt Udvikling af andetsprogspædagogik Projekt Udvikling af andetsprogspædagogik har været gennemført som et aktionsforskningsprojekt, hvor forskere og forskningsassistenter har samarbejdet med lærere i flersprogede klasserum på skolens mellemtrin. Projektet har været gennemført i skoleåret og har involveret i alt fem klasser rundt omkring i Danmark. Fra hver af de klasser, der har været med i projektet, har deltaget to lærere, der i samarbejde med en forskningsassistent har tilrettelagt, gennemført og analyseret de to undervisningsforløb med sigte på inddragelse af andetsprogsdimensionen i fagundervisningen. Den ene af de to lærere har deltaget som faglærer, den anden som andetsprogslærer. Forskningsmæssigt har projektet været ledet af undertegnede, der har stået for den faglige, forskningsmæssige og praktiske tilrettelæggelse og koordinering af forløbet samt deltaget i analysen af undervisningsforløbene. Derudover står den overordnede analyse af projektet som helhed for min regning. Endvidere er der en ekstern forsker med teoretisk, pædagogisk og forskningsmæssig erfaring i andetsprogspædagogik og integration af sprog og fag. Denne har primært haft til opgave at give et forskningsmæssigt udefrablik på processen og de foreløbige resultater. 5

9 Helle Pia Laursen CVU Kbh & Nordsj. Projektleder, intern forsker Gun Hägerfelth Malmö Högskola Ekstern forsker Line Møller Daugaard JCVU Forskningsassistent Ulla Lundqvist CVU Kbh & Nordsj. Forskningsassistent Tore Sørensen CVU Kbh & Nordsj. Forskningsassistent Meryem Ôzkul Inge-Lis Hertz Skjoldhøjskolen Knud Dahl Erik Alstrup Søndermarksskolen Vibeke Myhre Hansen Birgitte Hasseriis Abildgårdsskolen Inge Bonderup Lars Westermann Sdr. Parkskolen Irene Hansen Mette Zarp Løser Hansen Grøndalsvængets Skole Figur 2. Oversigt over deltagere i projektet Målet har været at udvikle og analysere semiotiske praksisformer i klasserummet, der kan støtte elevernes sprogtilegnelse og deres tilegnelse af fagligt indhold ved at bygge bro mellem elevernes sproglige forudsætninger og de sproglige forventninger, de møder i fagundervisningen at generere ny viden om integration af sprog og fag i flersprogede klasserum. Ønsker man at få øget forskningsmæssig indsigt i og at udvikle de sproglige praksisformer i klasserummet, er det nødvendigt at komme tæt på klasserummet og de pædagogiske processer, der finder sted deri. I en andetsprogssammenhæng peger Ellis (1997) på, at det er væsentligt at anlægge et pædagogisk perspektiv på andetsprogsforskningen med henblik på at undersøge, hvordan denne kan bidrage til udviklingen af sprogpædagogikken. Han peger endvidere på nødvendigheden af at sigte mod en øget transformation frem for transmission af andetsprogsforskningen, idet andetsprogsforskningen og sprogpædagogikken grundlæggende hører hjemme i forskellige diskurser og repræsenterer forskellige måder at se verden på og udtrykke sig om den, hvilket gør, at en simpel overførsel af information fra en diskurs til en anden sjældent er mulig. Det er derfor af stor betydning, at den sprogpædagogiske forsker involverer sig i de processer, hvorigennem lærere udvikler deres professionelle ekspertise. Heri ligger en overskridelse af en tænkning i lineære modeller i uddannelsesforskningen, forstået som modeller, hvor forskningen foregår mere eller mindre isoleret og så siden kan implementeres 6

10 af andre i uddannelsessystemet. Det, man også ofte kalder en nedsivningsmodel, fordi det afspejler en forestilling om, at den viden om eksempelvis andetsprogstilegnelse, der produceres uden for den pædagogiske praksis, umiddelbart kan danne grundlag for uddannelsespolitiske og pædagogiske beslutninger og så forplante sig ned gennem systemet. En overskridelse af den lineære tænkning er dog hverken ensbetydende med, at grundforskningen inden for området ikke har noget at bidrage med i pædagogisk sammenhæng, eller at alle sprogforskere forventes at rette deres forskningsmæssige interesse mod pædagogiske problemstillinger. Men den indebærer, at der er behov for at også at generere viden, der er skabt ud fra forskellige kilder i en proces, der involverer både praktiseren, teoretiseren og forskning i den kontekst, der ønskes at få indsigt i og udvikle. Én blandt flere mulige måder at generere en sådan viden på er aktionsforskning. Aktionsforskning som videnskabelig metode adskiller sig på den ene side fra anden klasserumsforskning (se fx i nyere nordisk andetsprogspædagogisk sammenhæng Hägerfelth 2004, Holm 2005), i og med at forskeren griber ind i de pædagogiske processer i klasserummet og foretager en tæt analyse af effekterne af den pågældende indgriben. På den anden side adskiller den sig fra aktionslæring, praktiker- eller lærerforskning (se fx Lankshear & Knobel 2004), idet den grundlæggende varetages af forskere i samarbejde med repræsentanter for den pædagogiske praksis og dermed er underlagt samme videnskabelige kvalitetskriterier som anden forskning. At det er et aktionsforskningsprojektet indebærer, at der er et dobbelt formål. Målet er både at udvikle praksis og at generere ny viden om samme praksis. Eller med andre ord samtidig at have et socialt forandringsperspektiv og et forskningsperspektiv. Dette dobbelte formål får blandt andet konsekvenser for forskerrollen, i og med den udefrakommende forsker på en gang har en videnskabelig interesse og en praktisk orienteret interesse i konkrete forandringer. Der vil således kunne opstå et dilemma, der kan beskrives som et modsætningsforhold mellem god forskning og gode praktiske løsninger (Westlander 2000). Vægtes den videnskabelige interesse på bekostning af den praktiske interesse, vil det for eksempel kunne betyde, at indsamlingen og bearbejdningen af data får værdi for det videnskabelige samfund, men har ringe anvendelighed for praksisfeltet. Omvendt vil en vægtning af den praktiske interesse på bekostning af den videnskabelige interesse føre til en dataindsamling, der er umiddelbar praktisk anvendelig, men videnskabeligt uinteressant. Dette dilemma kan forstås som et spændingsforhold, der hele tiden er til stede, og som det derfor er nødvendigt at medtænke i processen, løbende at tage stilling til og træffe valg ud fra. En væsentlig problemstilling er knyttet til afklaringen af det overordnede sigte med projektet. Da flere parter er involveret i et aktionsforskningsprojekt forskere, lærere og politiske beslutningstagere er det af afgørende betydning, at der er enighed om, at et overordnet sigte er generering af viden til gavn både for den pædagogiske praksis og den videre forskning. Er succeskriteriet for projektet for eksempel alene vellykkede, kopierbare undervisningsforløb eller bedre prøveresultater, vil risikoen være den, at den forskningsmæssige nysgerrighed nedtones, og at en stræben efter praktiske succeser overtager en stræben efter øget indsigt. I et aktionsforskningsprojekt vil der som nævnt være en eller anden form for intervention i den pædagogiske praksis, der typisk vil være møntet på at forbedre undervisningen og øge elevernes udbytte på den ene eller anden måde, men hvis ikke dette umiddelbare og mere kortsigtede praktiske perspek- 7

11 tiv ses i sammenhæng med et bredere og mere langsigtet forskningsmæssigt perspektiv, vil det være svært at fastholde det videnskabelige fokus. Pædagogiske fiaskoer eller mindre vellykkede forløb vil i situationen normalt være frustrerende for dem, der jo har planlagt undervisningen med henblik på, at den skulle være vellykket i forhold til fastsatte mål, men kan ikke desto mindre være mindst lige så lærerige og vidensskabende, når de tænkes ind i et mere langsigtet perspektiv. Kendetegnede er også, at forskningsprocessen gennemføres i samarbejde mellem den udefrakommende forskergruppe og de involverede lærere. Deltagerne er altså ikke bare objekter for forskningen eller dataleverandører, men reelle samarbejdspartnere. Samtidig har der i dette projekt også været en ansvarsfordeling, sådan det endelige ansvar for undervisningsplanlægningen og gennemførelsen var lærernes, mens det overordnede ansvar for dataindsamlingen og -behandlingen lå hos forskergruppen. Det er lærerne, der står til regnskab over for børn, forældre og ledelsen, mens forskergruppen må påtage sig ansvaret over for forskersamfundet og stå inden for den forskningsmæssige kvalitet og validitet. Derudover er det karakteristisk for aktionsforskningen, at den er bygget op som cykliske forløb. Planlægning Gennemførelse Analyse Figur 3. Aktionsforskningens cykliske forløb Hver cyklus består af tre faser en planlægnings-, en gennemførelses- og en analysefase. Den ene cyklus fører videre ind i den næste, i og med at erfaringerne fra den første danner grundlag for den næste. Planlægningen begynder typisk med identifikation af en konkret lokalt forankret problemstilling og/eller formulering af ønskværdige fremtidsvilkår. Processen fortsætter så med en videre afsøgning af denne problemstilling og fører frem til en plan for udøvelse af praksis. Planen implementeres og analyseres på grundlag af en analyse af indsamlede data. Denne analyse er så udgangspunktet for næste cyklus. Aktionsforskningen er således karakteriseret ved en vekslen mellem 8

12 refleksions- og praksisfaser, der grundlæggende anses for lige væsentlige for processen. Projekt Udvikling af andetsprogspædagogik har rummet to cyklusser, hver bestående af en praksisfase, der er indlejret i refleksionsfaser. Sommer august 2006 Efteråret 2006/januar februar 2007 Foråret 2007 Forberedelse af forløbet Det indledende seminar Refleksionsfase 1: Planlægning af første forløb Praksisfase 1: Gennemførelse af første forløb Refleksionsfase 2: Analyse af første forløb Midtvejsseminar 6. juni 2007 Afsluttende seminar Efteråret oktober 2007 Figur 4. Tidsplan over forløbet Refleksionsfase 3: Planlægning af andet forløb Praksisfase 2: Gennemførelse af andet forløb Refleksionsfase 4: Analyse af andet forløb Udarbejdelse af inspirationsmateriale Analyse af det samlede forløb Afsluttende konference I forløbet indgik som det ses i ovenstående forløbsbeskrivelse endvidere tre seminarer af forskellig varighed, hvor den interne forsker, den eksterne forsker, de tre forskningsassistenter og de involverede lærere har deltaget. Det indledende seminar sigtede mod udvikling af en fælles faglig forståelsesramme, fastlæggelse af det endelige fokus for udviklingsarbejderne, udarbejdelse af arbejdsplan samt påbegyndelse af planlægningen af de første undervisningsforløb. På et midtvejseminar for delprojektet blev erfaringerne med de første forløb præsenteret og diskuteret, og planlægningen af de efterfølgende forløb påbegyndtes. Her blev den eksterne forsker inddraget til at give respons på det hidtidige arbejde og inspiration til det følgende. På delprojektets afsluttende seminar blev erfaringerne med de seneste undervisningsforløb og udviklingsarbejdet som sådan præsenteret og diskuteret. Med til aktionsforskningen hører også en systematisk dataindsamling og - analyse. Den konkrete dataindsamling og -analyse varierer selvfølgelig fra projekt til projekt, afhængig af formålet og det valgte fokus for projektet, men kendetegnende for megen aktionsforskning er, at data inkluderer de forskellige deltageres vurderinger, reaktioner og indtryk af, hvad der foregår undervejs i processen (McTaggart 1991), idet de anses som værende centrale i forhold til at få indsigt i de processer, hvorigennem professionel viden udvikles. I dette projekt falder de indsamlede data i to kategorier dels data fra klasserummet (videooptagelse af hele undervisningen, elevprodukter, lærebogsmateriale og lærerfremstillet materiale) og dels deltagernes løbende vurderinger i form af logbogsnotater, rapporter over forløbene, udskrifter af fremlæggelser og diskussioner fra seminarer etc. En nærmere beskrivelse af dataindsamlingen er vedlagt som bilag. 9

13 Videooptagelser af undervisning Elevprodukter Lærebogsmateriale Lærerfremstillet undervisningsmateriale Datamateriale Figur 5. Oversigt over datamateriale Logbogsnotater Forløbsbeskrivelser Udskrifter af fremlæggelser og diskussioner på seminarer Skolekom-konference Med udgangspunkt i den etnografiske klasserumsforskning (se fx Lindblad & Sahlström 1998) rettede analysen af undervisningsforløbene sig i første omgang mod at identificere de semiotiske praksisformer i klasserummet elevernes sprogtilegnelsesmuligheder deri de strategier, læreren anvendte for at støtte elevernes sprogtilegnelse i tilknytning til den faglige udvikling. Projektet har således handlet om at komme tæt på den kompleksitet, der er i klasserummet under hensyntagen til de faktiske lokale forhold, der gør sig gældende. En af deltagere i projektet, Birgitte Hasseriis fra Abildgårdsskolen, udtrykker sig sådan om denne kompleksitet. Det, vi har lært, hænger sammen med, at det er den gruppe børn, vi har haft. Hvis vi havde haft nogle andre børn, kan det være, det var noget andet, vi havde kunnet gøre og nogle andre ting, vi havde lært. Så man kan ikke stå stille. Man bliver nødt til at blive ved med at tilpasse det, man vil lære dem til situationen, til faget og til de aktuelle børn (fra diskussion på midtvejsseminaret Birgitte Hasseriis). Derfor ligger generaliserbarheden i et forskningsprojekt som dette heller ikke i statistisk signifikans. Der er derimod tale om en begrebsmæssig generaliserbarhed. Det forskningsmæssige ærinde har således ligget i at kvalificere centrale begreber i en praksiskontekst og empirisk at afdække begrebernes substans ved at se på, hvordan de udfoldes i praksis. På baggrund af praksisforløb 1 påbegyndtes den indledende analyse med udgangspunkt i en identifikation af temaer i relation til det overordnede mål og af relevante problemstillinger i tilknytning dertil. Denne indledende analyse fandt dels sted i de enkelte skolegrupper, bestående af forskningsassistenten og klassens to lærere, og dels i forskningsgruppen, bestående af de tre forskningsassistenter og den interne forsker. På baggrund af denne indledende analyse udarbejdede forskningsassistenterne en rapport for hver skole, som var udgangspunkt for den eksterne forskers respons. Denne første indkredsning af temaer og problemstillinger ledte til en mere specifik afsøgning af forskningslitteraturen med henblik på en nærmere indkredsning og analyse af disse temaer, ligesom indkredsningen og diskussionerne om de enkelte temaer og problemstillinger også dannede grundlag for planlægningen af det andet praksisforløb. Efter det andet praksisforløb blev alle videooptagelser set igennem med henblik på at identificere de semiotiske praksisformer i klasserummet samt de 10

14 sprogtilegnelsesmuligheder, eleverne blev givet i undervisningen og lærernes strategier i forhold til at tilvejebringe disse. På baggrund af disse samt de indsamlede elevprodukter, det anvendte lærebogsmateriale og lærerfremstillede materiale blev i alt ni temaer, relateret til forskellige aspekter af sprogtilegnelsen, identificeret. Disse dannede videre grundlag for en yderligere afdækning og næranalyse af centrale sprogbrugssituationer i relation til hvert af temaerne. Det er også disse temaer, der ligger til grund for de ni artikler i det foreliggende inspirationsmateriale. Disse analyser er sammen med det øvrige datamateriale (logbogsnotater, promptbesvarelser, fremlæggelser, diskussioner, skolekom-korrespondance og midtvejsrapporter) samtidig indgået i analysen af de samlede erfaringer i nærværende forskningsrapport. Heri trækkes der dels på den forskningslitteratur, som inspirationsmaterialet er baseret på (se Laursen (red) 2007), og dels på den forskning, der fra et uddannelsespolitisk perspektiv beskæftiger sig med integration af sprog og fag i forskellige flersprogede sammenhæng. På baggrund af denne forskningslitteratur og det samlede datamateriale har jeg i samarbejde med forskningsassistenterne identificeret nogle overordnede temaer angående integration af sprog og fag, der går på tværs af de enkelte forløb og forløbsanalyser. Det er denne analyse, der præsenteres i det følgende efter nedenstående forsøg på at give et overblik over det samlede projektforløb. 11

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN

SÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN SÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN INGE VOIGT, TOSPROGSKONSULENT I FREDERIKSBERG KOMMUNE. ANITA MAY RINTZA FRYD, DSA-LÆRER OG LÆSEVEJLEDER, SØNDERMARK- SKOLEN. LIS VIBEKE TANGHØJ, DSA-LÆRER OG DSA-VEJLEDER,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formål... 5 Problemformulering... 5 Metode... 6

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formål... 5 Problemformulering... 5 Metode... 6 Side 1 af 46 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formål... 5 Problemformulering... 5 Metode... 6 Begrebsafklaring... 7 Tosprogethed... 7 Stilladsering og zonen for nærmeste udvikling... 7 Deltagelsesmuligheder...

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

På väg mot IT i undervisningen

På väg mot IT i undervisningen På väg mot IT i undervisningen Morten Blomhøj Göte Dahland disputerade i maj 1998 på en avhandling om IT i svensk matematikundervisning, som här anmäls av fakultetsopponenten. Frågeställningar om möjligheter

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere