Sproget med i alle fag - en rapport over et aktionsforskningsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sproget med i alle fag - en rapport over et aktionsforskningsprojekt"

Transkript

1 Undervisningsministeriet - en rapport over et aktionsforskningsprojekt Helle Pia Laursen & Gun Hägerfelth Dette virker på vores skole delprojekt

2 Undervisningsministeriet - en rapport over et aktionsforskningsprojekt Helle Pia Laursen & Gun Hägerfelth Dette virker på vores skole delprojekt Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

3 Indholdsfortegnelse en rapport over et aktionsforskningsprojekt 1 Indledning Det teoretiske udgangspunkt 1 2 Projekt Udvikling af andetsprogspædagogik 5 Integration af sprog og fag den sproglige platform 14 Organisering og lærersamarbejde Bagvedliggende forståelser af viden, sprog og læring Opmærksomhed på den enkelte elevs sprogtilegnelse balancen mellem det almene og det individuelle 32 Afrunding 34 Språket i ämnet och ämnet i språket 37 Inledning 37 Mångfaldsforskning i ett utifrånperspektiv 37 Svensk didaktiskt inriktad praxisnära forskning 38 Inspirationskällor till dagens intresse för språkets roll i lärandeprocessen 39 Det danska projektet 40 Några reflektioner utifrån det konkreta projektet 41 Några oförglömliga intryck från projektet 44 Litteratur 46 Bilag: Datamateriale 52 I

4 en rapport over et aktionsforskningsprojekt Helle Pia Laursen CVU København & Nordsjælland Indledning Projekt Udvikling af andetsprogspædagogik indgår som delprojekt 2 i Dette virker på vores skole, der er et projekt, der blev igangsat af Undervisningsministeriet i 2006 og har været gennemført i samarbejde mellem Rambøll Management og CVU København & Nordsjælland /uc2. Projekt Udvikling af andetsprogspædagogik har været tilrettelagt som et aktionsforskningsprojekt, hvor forskere og forskningsassistenter har samarbejdet med lærere i flersprogede klasserum på skolens mellemtrin. Målet har været at udvikle og analysere pædagogiske praksisformer, der sigter mod at mediere mellem elevernes sproglige forudsætninger og de sproglige forventninger, de møder i fagene for eksempel gennem sproglig interaktion og forhandling (se fx Gibbons 2002) og gennem eksplicit opmærksomhed på sproget (se fx Schleppegrel 2004). Projektet udspringer af en erkendelse af, at sprog i de fleste tilfælde er et afgørende redskab i undervisningen, selv om det ikke er det eneste medium for læring i uddannelsessystemet. Der er næppe nogen tvivl om, at sproget spiller en betydelig rolle for tilegnelsen af skolens fag, og at sproget i fagene kan være en barriere for mange elever. Eleverne står overfor at skulle lære en række nye fagord, der er knyttet til de enkelte fag, og at udvikle et sprog til at forstå og udtrykke sig om fagenes indhold i sammenhæng eller med andre ord at kunne forstå og anvende det faglige sprog i tale og skrift. Ikke mindst spiller det en rolle for de børn og unge, hvis modersmål er et andet end dansk, og som derfor er i den situation, at de, samtidig med at de i gang med at tilegne sig andetsproget dansk, skal bruge det som medium i deres faglige læringsproces. En række undersøgelser viser, at disse elever som gruppe betragtet har dårligere læringsudbytte end elever med dansk som modersmål (se fx Egelund 2003, OECD 2002, Andersen m.fl. 2001, Heesch m.fl. 1998), og den nationale evaluering af dansk som andetsprog i folkeskolen viser, at dansk som andetsprog kun undtagelsesvist tænkes ind som dimension i skolens fag (Andersen mfl. 2004). Samtidig har undersøgelser af den pædagogiske praksis vist, at eleverne i undervisningen typisk gives begrænsede muligheder for at øve og udvikle dette sprog, og at opmærksomheden sjældent rettes eksplicit mod sproget (Gibbons 2002, Schleppegrel 2004, Laursen 2004). Ofte begrænses mulighederne yderligere i klasser, hvor mange elever har dansk som deres andetsprog, dels på grund af lave forventninger til disse elever og dels på grund af en pædagogisk usikkerhed overfor integrationen af en andetsprogsdimension i fagundervisningen (Hajer 2000, Hägerfelth 2004, Laursen 2004). Samme undersøgelser peger på behovet for at udvikle den pædagogiske praksis med henblik på at støtte elevernes udvikling af det sprog, de forventes at kunne beherske i tilknytning til skolens fagundervisning. Det er udfor- 1

5 dringer, der grundlæggende gælder for alle elever, hvad enten dansk er deres modersmål eller andetsprog, men som er særligt påtrængende for elever, der undervises på deres andetsprog (se fx Gimbel 1995, 1997, Golden 1984, 2003). Denne undervisning kræver en særlig indsigt i tosprogethed og i andetsprogstilegnelse, viden om de særlige udfordringer, disse elever står overfor samt viden om pædagogiske handlemuligheder i forhold til at integrere andetsprogsdimensionen i den faglige undervisning (se herom fx Cantoni- Harvey 1987, Brinton m.fl. 1987, Carrasquillo m.fl. 1996, Echevarria m.fl 2000, Mohan m.fl. 2001, Gibbons 2002, Laursen 2003). Flere af undersøgelserne peger endvidere på behovet for at overveje sammenhængen mellem andetsprogsdimensionen i fagene og den særligt tilrettelagte undervisning i dansk som andetsprog (Mohan m.fl. 2001, Laursen 2004, 2005). Erfaringerne fra de gennemførte undervisningsforløb er beskrevet i inspirationsmaterialet andetsprogspædagogiske perspektiver på fagundervisningen i folkeskolen (Laursen (red.) (2007). I denne rapport beskrives de overordnede linier i og de tværgående erfaringer fra det samlede forsknings- og udviklingsprojekt. Heri indgår også de refleksioner, som lektor ph.d. Gun Hägerfelth, der har været tilknyttet projektet som ekstern forsker, har gjort sig over forløbet set fra et svensk perspektiv. Det teoretiske udgangspunkt Projektet tager sit teoretiske afsæt i socialsemiotikken, som grundlæggende er studiet af menneskelig betydningsdannelse i sociale fællesskaber. Ethvert fællesskab har sine egne måder at skabe betydning på (Lemke 1989). Et fællesskab kan for eksempel være 1.b, 5.a eller 7.x på en given folkeskole. En del af den betydning, der skabes her, vil være knyttet til børnenes identitetsdannelse og sociale liv med eller uden lærere. Noget af denne betydningsdannelse vil finde sted via sproglige midler. Andet gennem påklædning, bevægelsesmønster osv. En sådan betydningsdannelse er hverken entydig, lukket eller statisk. Der vil være grupperinger inden for klassens rammer, og fællesskabet vil løbende udvikle sig gennem interne og eksterne interaktioner, således at nye måder at skabe betydning på til stadighed udvikler sig. En anden del af betydningsdannelsen i et fællesskab som 1.b, 5.a eller 7.x vil være knyttet til udvikling af faglighed. Sproget vil uden tvivl også her udgøre en stor del af de betydningsskabende midler, men også en del af denne betydningsdannelse vil foregå gennem andre semiotiske midler såsom tegninger, diagrammer, fysiske handlinger, gestik osv. Og også denne del af betydningsdannelsen vil være mangfoldig, åben og foranderlig. På trods af foranderligheden vil det alligevel være muligt at afdække regelmæssige og genkommende måder at skabe betydning inden for et givet fællesskab. Der kan eksempelvis identificeres særlige måder at anvende sprog og andre tegnsystemer på, der er genkommende inden for matematikundervisningen, og andre mønstre inden for naturfagsundervisningen, selv om de også er genstand for løbende forhandling. Socialsemiotikken interesserer sig for disse semiotiske strukturer, for den sociale brug af dem i konkrete situationer og for de forandringer, de undergår. I uddraget nedenfor, der stammer fra forskningsprojektet Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen fokus på det flersprogede klasserum (Laursen 2004), er vi i 7.x. Klassen har fysik/kemi, og det er anden lektion i et forløb med overskriften Verdens byggesten. Klokken er fem minutter over 2

6 otte, og timen indledes med en klasseværelsessamtale, der følger op på den foregående lektion et par dage i forvejen. Lærer (stiller sig bag lærerbordet): Godmorgen. I torsdags / gik vi i gang med et nyt emne, der hed verdens byggesten, og i torsdags prøvede jeg på at fortælle jer, at man kan dele alle ting op i to ting. Den ene ting, det er alle grundstofferne. De er byggesten. Den anden ting er kemiske forbindelser, der er blandet sammen eller lavet af flere grundstoffer. Vi startede med // kan I huske, at der var to af dem, der var blandede af flere grundstoffer? // (Han kigger ud over klassen) Yasmin Yasmin (markerer): Messing Lærer: Messing var den ene af dem, og det var så den, der er mest gul af de her. (Han tager en kubikterning af messing op) Hvad var den anden for en? (Han tager en kubikterning af træ op). Yes. Hvad var den anden for en? Lærer: Ngoc Ngoc (markerer): Træ Lærer: Sådan (Han lægger de to terninger i en bunke). Og resten her. Væk med dem (Han lægger resten af kubikterningerne i en anden bunke). Det er ikke svært at få øje på et mønster her. Et mønster, som sikkert vil være kendt for de fleste. Det er heller ikke svært at se, at betydningsdannelsen både foregår sprogligt og med andre semiotiske midler. Læreren markerer, at timen begynder, ved at placere sig bag lærerbordet og se ud over klassen. Eleverne markerer gradvist, at de er med på det, ved lidt efter lidt at stoppe igangværende samtaler med klassekammeraterne. Når læreren forventer, at eleverne deltager i klasseværelsessamtalen, tier han og kigger ud over klassen, og når en elev ønsker at signalere, at han eller hun gerne vil svare, markeres dette ved håndsoprækning. Og endelig kan man se, at den faglige pointe at alt kan deles op i grundstoffer og kemiske forbindelser illustreres, ved at læreren deler en bunke kubikterninger op i to bunker. En med de kemiske forbindelser, der her består af messing og træ, og en med grundstofferne. Sprogligt set foregår der en turtagning, der er ganske velbeskrevet i litteraturen og med Lemkes (1990) ord kan beskrives som et triadisk mønster. Under gennemgangen af et givet fagligt stof stiller læreren et spørgsmål ud i klassen, en elev svarer, og læreren evaluerer svaret, hvorefter han fortsætter sin gennemgang, indtil han vælger at stille et nyt spørgsmål. Elevernes svar er kendetegnet ved at være minimale responser. Svar, der kun rummer det mest nødvendige, hvilket som her kan være enkeltord, men også kan bestå af dele af sætninger eller hele sætninger. Mønstre som disse er ikke bare tilfældige, men tjener en funktion, nemlig at regulere det, der sker i klasserummet, således at man ikke hver dag og i hver time skal starte forfra med at forhandle den organisatoriske struktur i klassen, selv om også den er til løbende forhandling. Enhver lærer ved, at der er mange forskellige måder, hvorpå eleverne eksempelvis kan udfordre strukturen. Klasserummet udgør således et fællesskab med egne måder at skabe betydning på. Men i dette uddrag kan også genfindes et andet fællesskab. Et fællesskab er nemlig ikke nødvendigvis et fysisk materielt fællesskab, men kan også forstås som et fællesskab, der overskrider det konkrete fysiske rum. Et sådant fællesskab kan for eksempel beskrives som naturfagsformidling, og 3

7 også indenfor dette kan der identificeres særlige måder at skabe betydning på. Særlige semiotiske praksisformer, der hænger sammen med naturfagsformidlingens funktioner. Overordnet kan man sige, at naturfagenes funktion er at organisere og beskrive fænomener i verden (Martin 1993). I denne fysik/kemi-lektion handler det om at organisere stoffer på en måde, hvor de kategoriseres i grundstoffer og kemiske forbindelser, og at beskrive dem og senere også de processer, de indgår i. Uddraget ovenfor er en opsamling på, hvad der er sket i timen forinden. En udskrift af den lektion (Laursen 2004) viser, at der i den kan afdækkes et tematisk mønster, der kan illustreres sådan Figur 1. Tematisk mønster Verdens byggesten Et tematisk mønster er et genkommende mønster inden for et fagligt fællesskab eller med andre ord et netværk af semantiske forbindelser mellem centrale faglige begreber inden for et tematisk område. At det er semantiske forbindelser betyder, at forbindelserne kan udtrykkes på mange forskellige måder. At atomer er byggesten til alle andre stoffer udtrykkes for eksempel i den første lektion på følgende måder: Alting er lavet af det, der hedder atomer. Når jeg siger, at alting er lavet af atomer / så er det sådan, at de atomer, de bliver en slags byggesten til alting. Atomerne laver alle mulige stoffer Atomer er byggesten til alle mulige stoffer. Udfordringen for eleverne i undervisningen er således at få etableret de tematiske mønstre gennem alt det, der siges, gøres, tegnes, læses og skrives. Det er ikke altid lige let at få gjort gennem en klasseværelsessamtale, idet den ikke nødvendigvis er lineær, men ofte præget af faglige ekskurser, afklaringer af misforståelser osv. Men udfordringen for eleverne er ikke alene at få dannet de tematiske mønstre, men også at lære selv at udtrykke dem på forskellige måder. Det kræver, at man bliver opmærksom på det særlige 4

8 sprog, der er knyttet dertil, og på de særlige måder at skabe tekst og betydning på, der kendetegner naturfagsformidlingen, og det kræver, at man får lejlighed til at gøre sig erfaringer med at udtrykke sig på disse måder. Betydning skabes gennem kontekstualisering. At forstå en faglig tekst kræver mere end en passiv registrering af teksten. Ordene får betydning gennem den tekstlige sammenhæng, de indgår i, af den intertekstuelle og sociale sammenhæng, som sprogbrugen er indlejret i, og af den intertekstuelle og sociale sammenhæng, som sprogbrugeren tolker ordene og teksten ind i. Det er derfor problematisk at forstå fagsproget som dekontekstualiseret sprog (Gee 2000). Al sprogbrug er kontekstuel, og al sprogbrug er deiktisk i den forstand, at det peger ud over sig selv, selvom forskellige former for sprog peger forskellige steder hen på forskellige måder. At skabe betydning indebærer derfor, at man involverer sig i en kontekstualisering, forstået som en aktiv proces. En proces, der ikke nødvendigvis kommer af sig selv, men må læres blandt andet gennem interaktion med andre, der har erfaringer med den faglige diskurs, eller som også er ved at udvikle erfaringer dermed. På baggrund af såvel min egen og den øvrige sprogpædagogiske forskning og udvikling inden for integration af sprog og fag i flersprogede klasserum (se fx Hajer 2000, Mohan m.fl. 2001, Gibbons 1998, 2002, 2006, Laursen 2003, 2004, 2005, 2006 a,b,c, Hägerfelth 2004, Schleppegrel 2004, Palm & Lindquist 2006 & Palm 2006) har det i projekt Udvikling af andetsprogspædagogik været et mål at give rum for, at eleverne involverede sig i faglige kontekstualiseringsprocesser og fik lejlighed til at gøre sig erfaringer med fagenes sprog, dels ved at sproget blev gjort til genstand for undervisning, og dels ved at eleverne aktivt fik lejlighed til at bruge fagenes sprog i tale og på skrift. Projekt Udvikling af andetsprogspædagogik Projekt Udvikling af andetsprogspædagogik har været gennemført som et aktionsforskningsprojekt, hvor forskere og forskningsassistenter har samarbejdet med lærere i flersprogede klasserum på skolens mellemtrin. Projektet har været gennemført i skoleåret og har involveret i alt fem klasser rundt omkring i Danmark. Fra hver af de klasser, der har været med i projektet, har deltaget to lærere, der i samarbejde med en forskningsassistent har tilrettelagt, gennemført og analyseret de to undervisningsforløb med sigte på inddragelse af andetsprogsdimensionen i fagundervisningen. Den ene af de to lærere har deltaget som faglærer, den anden som andetsprogslærer. Forskningsmæssigt har projektet været ledet af undertegnede, der har stået for den faglige, forskningsmæssige og praktiske tilrettelæggelse og koordinering af forløbet samt deltaget i analysen af undervisningsforløbene. Derudover står den overordnede analyse af projektet som helhed for min regning. Endvidere er der en ekstern forsker med teoretisk, pædagogisk og forskningsmæssig erfaring i andetsprogspædagogik og integration af sprog og fag. Denne har primært haft til opgave at give et forskningsmæssigt udefrablik på processen og de foreløbige resultater. 5

9 Helle Pia Laursen CVU Kbh & Nordsj. Projektleder, intern forsker Gun Hägerfelth Malmö Högskola Ekstern forsker Line Møller Daugaard JCVU Forskningsassistent Ulla Lundqvist CVU Kbh & Nordsj. Forskningsassistent Tore Sørensen CVU Kbh & Nordsj. Forskningsassistent Meryem Ôzkul Inge-Lis Hertz Skjoldhøjskolen Knud Dahl Erik Alstrup Søndermarksskolen Vibeke Myhre Hansen Birgitte Hasseriis Abildgårdsskolen Inge Bonderup Lars Westermann Sdr. Parkskolen Irene Hansen Mette Zarp Løser Hansen Grøndalsvængets Skole Figur 2. Oversigt over deltagere i projektet Målet har været at udvikle og analysere semiotiske praksisformer i klasserummet, der kan støtte elevernes sprogtilegnelse og deres tilegnelse af fagligt indhold ved at bygge bro mellem elevernes sproglige forudsætninger og de sproglige forventninger, de møder i fagundervisningen at generere ny viden om integration af sprog og fag i flersprogede klasserum. Ønsker man at få øget forskningsmæssig indsigt i og at udvikle de sproglige praksisformer i klasserummet, er det nødvendigt at komme tæt på klasserummet og de pædagogiske processer, der finder sted deri. I en andetsprogssammenhæng peger Ellis (1997) på, at det er væsentligt at anlægge et pædagogisk perspektiv på andetsprogsforskningen med henblik på at undersøge, hvordan denne kan bidrage til udviklingen af sprogpædagogikken. Han peger endvidere på nødvendigheden af at sigte mod en øget transformation frem for transmission af andetsprogsforskningen, idet andetsprogsforskningen og sprogpædagogikken grundlæggende hører hjemme i forskellige diskurser og repræsenterer forskellige måder at se verden på og udtrykke sig om den, hvilket gør, at en simpel overførsel af information fra en diskurs til en anden sjældent er mulig. Det er derfor af stor betydning, at den sprogpædagogiske forsker involverer sig i de processer, hvorigennem lærere udvikler deres professionelle ekspertise. Heri ligger en overskridelse af en tænkning i lineære modeller i uddannelsesforskningen, forstået som modeller, hvor forskningen foregår mere eller mindre isoleret og så siden kan implementeres 6

10 af andre i uddannelsessystemet. Det, man også ofte kalder en nedsivningsmodel, fordi det afspejler en forestilling om, at den viden om eksempelvis andetsprogstilegnelse, der produceres uden for den pædagogiske praksis, umiddelbart kan danne grundlag for uddannelsespolitiske og pædagogiske beslutninger og så forplante sig ned gennem systemet. En overskridelse af den lineære tænkning er dog hverken ensbetydende med, at grundforskningen inden for området ikke har noget at bidrage med i pædagogisk sammenhæng, eller at alle sprogforskere forventes at rette deres forskningsmæssige interesse mod pædagogiske problemstillinger. Men den indebærer, at der er behov for at også at generere viden, der er skabt ud fra forskellige kilder i en proces, der involverer både praktiseren, teoretiseren og forskning i den kontekst, der ønskes at få indsigt i og udvikle. Én blandt flere mulige måder at generere en sådan viden på er aktionsforskning. Aktionsforskning som videnskabelig metode adskiller sig på den ene side fra anden klasserumsforskning (se fx i nyere nordisk andetsprogspædagogisk sammenhæng Hägerfelth 2004, Holm 2005), i og med at forskeren griber ind i de pædagogiske processer i klasserummet og foretager en tæt analyse af effekterne af den pågældende indgriben. På den anden side adskiller den sig fra aktionslæring, praktiker- eller lærerforskning (se fx Lankshear & Knobel 2004), idet den grundlæggende varetages af forskere i samarbejde med repræsentanter for den pædagogiske praksis og dermed er underlagt samme videnskabelige kvalitetskriterier som anden forskning. At det er et aktionsforskningsprojektet indebærer, at der er et dobbelt formål. Målet er både at udvikle praksis og at generere ny viden om samme praksis. Eller med andre ord samtidig at have et socialt forandringsperspektiv og et forskningsperspektiv. Dette dobbelte formål får blandt andet konsekvenser for forskerrollen, i og med den udefrakommende forsker på en gang har en videnskabelig interesse og en praktisk orienteret interesse i konkrete forandringer. Der vil således kunne opstå et dilemma, der kan beskrives som et modsætningsforhold mellem god forskning og gode praktiske løsninger (Westlander 2000). Vægtes den videnskabelige interesse på bekostning af den praktiske interesse, vil det for eksempel kunne betyde, at indsamlingen og bearbejdningen af data får værdi for det videnskabelige samfund, men har ringe anvendelighed for praksisfeltet. Omvendt vil en vægtning af den praktiske interesse på bekostning af den videnskabelige interesse føre til en dataindsamling, der er umiddelbar praktisk anvendelig, men videnskabeligt uinteressant. Dette dilemma kan forstås som et spændingsforhold, der hele tiden er til stede, og som det derfor er nødvendigt at medtænke i processen, løbende at tage stilling til og træffe valg ud fra. En væsentlig problemstilling er knyttet til afklaringen af det overordnede sigte med projektet. Da flere parter er involveret i et aktionsforskningsprojekt forskere, lærere og politiske beslutningstagere er det af afgørende betydning, at der er enighed om, at et overordnet sigte er generering af viden til gavn både for den pædagogiske praksis og den videre forskning. Er succeskriteriet for projektet for eksempel alene vellykkede, kopierbare undervisningsforløb eller bedre prøveresultater, vil risikoen være den, at den forskningsmæssige nysgerrighed nedtones, og at en stræben efter praktiske succeser overtager en stræben efter øget indsigt. I et aktionsforskningsprojekt vil der som nævnt være en eller anden form for intervention i den pædagogiske praksis, der typisk vil være møntet på at forbedre undervisningen og øge elevernes udbytte på den ene eller anden måde, men hvis ikke dette umiddelbare og mere kortsigtede praktiske perspek- 7

11 tiv ses i sammenhæng med et bredere og mere langsigtet forskningsmæssigt perspektiv, vil det være svært at fastholde det videnskabelige fokus. Pædagogiske fiaskoer eller mindre vellykkede forløb vil i situationen normalt være frustrerende for dem, der jo har planlagt undervisningen med henblik på, at den skulle være vellykket i forhold til fastsatte mål, men kan ikke desto mindre være mindst lige så lærerige og vidensskabende, når de tænkes ind i et mere langsigtet perspektiv. Kendetegnede er også, at forskningsprocessen gennemføres i samarbejde mellem den udefrakommende forskergruppe og de involverede lærere. Deltagerne er altså ikke bare objekter for forskningen eller dataleverandører, men reelle samarbejdspartnere. Samtidig har der i dette projekt også været en ansvarsfordeling, sådan det endelige ansvar for undervisningsplanlægningen og gennemførelsen var lærernes, mens det overordnede ansvar for dataindsamlingen og -behandlingen lå hos forskergruppen. Det er lærerne, der står til regnskab over for børn, forældre og ledelsen, mens forskergruppen må påtage sig ansvaret over for forskersamfundet og stå inden for den forskningsmæssige kvalitet og validitet. Derudover er det karakteristisk for aktionsforskningen, at den er bygget op som cykliske forløb. Planlægning Gennemførelse Analyse Figur 3. Aktionsforskningens cykliske forløb Hver cyklus består af tre faser en planlægnings-, en gennemførelses- og en analysefase. Den ene cyklus fører videre ind i den næste, i og med at erfaringerne fra den første danner grundlag for den næste. Planlægningen begynder typisk med identifikation af en konkret lokalt forankret problemstilling og/eller formulering af ønskværdige fremtidsvilkår. Processen fortsætter så med en videre afsøgning af denne problemstilling og fører frem til en plan for udøvelse af praksis. Planen implementeres og analyseres på grundlag af en analyse af indsamlede data. Denne analyse er så udgangspunktet for næste cyklus. Aktionsforskningen er således karakteriseret ved en vekslen mellem 8

12 refleksions- og praksisfaser, der grundlæggende anses for lige væsentlige for processen. Projekt Udvikling af andetsprogspædagogik har rummet to cyklusser, hver bestående af en praksisfase, der er indlejret i refleksionsfaser. Sommer august 2006 Efteråret 2006/januar februar 2007 Foråret 2007 Forberedelse af forløbet Det indledende seminar Refleksionsfase 1: Planlægning af første forløb Praksisfase 1: Gennemførelse af første forløb Refleksionsfase 2: Analyse af første forløb Midtvejsseminar 6. juni 2007 Afsluttende seminar Efteråret oktober 2007 Figur 4. Tidsplan over forløbet Refleksionsfase 3: Planlægning af andet forløb Praksisfase 2: Gennemførelse af andet forløb Refleksionsfase 4: Analyse af andet forløb Udarbejdelse af inspirationsmateriale Analyse af det samlede forløb Afsluttende konference I forløbet indgik som det ses i ovenstående forløbsbeskrivelse endvidere tre seminarer af forskellig varighed, hvor den interne forsker, den eksterne forsker, de tre forskningsassistenter og de involverede lærere har deltaget. Det indledende seminar sigtede mod udvikling af en fælles faglig forståelsesramme, fastlæggelse af det endelige fokus for udviklingsarbejderne, udarbejdelse af arbejdsplan samt påbegyndelse af planlægningen af de første undervisningsforløb. På et midtvejseminar for delprojektet blev erfaringerne med de første forløb præsenteret og diskuteret, og planlægningen af de efterfølgende forløb påbegyndtes. Her blev den eksterne forsker inddraget til at give respons på det hidtidige arbejde og inspiration til det følgende. På delprojektets afsluttende seminar blev erfaringerne med de seneste undervisningsforløb og udviklingsarbejdet som sådan præsenteret og diskuteret. Med til aktionsforskningen hører også en systematisk dataindsamling og - analyse. Den konkrete dataindsamling og -analyse varierer selvfølgelig fra projekt til projekt, afhængig af formålet og det valgte fokus for projektet, men kendetegnende for megen aktionsforskning er, at data inkluderer de forskellige deltageres vurderinger, reaktioner og indtryk af, hvad der foregår undervejs i processen (McTaggart 1991), idet de anses som værende centrale i forhold til at få indsigt i de processer, hvorigennem professionel viden udvikles. I dette projekt falder de indsamlede data i to kategorier dels data fra klasserummet (videooptagelse af hele undervisningen, elevprodukter, lærebogsmateriale og lærerfremstillet materiale) og dels deltagernes løbende vurderinger i form af logbogsnotater, rapporter over forløbene, udskrifter af fremlæggelser og diskussioner fra seminarer etc. En nærmere beskrivelse af dataindsamlingen er vedlagt som bilag. 9

13 Videooptagelser af undervisning Elevprodukter Lærebogsmateriale Lærerfremstillet undervisningsmateriale Datamateriale Figur 5. Oversigt over datamateriale Logbogsnotater Forløbsbeskrivelser Udskrifter af fremlæggelser og diskussioner på seminarer Skolekom-konference Med udgangspunkt i den etnografiske klasserumsforskning (se fx Lindblad & Sahlström 1998) rettede analysen af undervisningsforløbene sig i første omgang mod at identificere de semiotiske praksisformer i klasserummet elevernes sprogtilegnelsesmuligheder deri de strategier, læreren anvendte for at støtte elevernes sprogtilegnelse i tilknytning til den faglige udvikling. Projektet har således handlet om at komme tæt på den kompleksitet, der er i klasserummet under hensyntagen til de faktiske lokale forhold, der gør sig gældende. En af deltagere i projektet, Birgitte Hasseriis fra Abildgårdsskolen, udtrykker sig sådan om denne kompleksitet. Det, vi har lært, hænger sammen med, at det er den gruppe børn, vi har haft. Hvis vi havde haft nogle andre børn, kan det være, det var noget andet, vi havde kunnet gøre og nogle andre ting, vi havde lært. Så man kan ikke stå stille. Man bliver nødt til at blive ved med at tilpasse det, man vil lære dem til situationen, til faget og til de aktuelle børn (fra diskussion på midtvejsseminaret Birgitte Hasseriis). Derfor ligger generaliserbarheden i et forskningsprojekt som dette heller ikke i statistisk signifikans. Der er derimod tale om en begrebsmæssig generaliserbarhed. Det forskningsmæssige ærinde har således ligget i at kvalificere centrale begreber i en praksiskontekst og empirisk at afdække begrebernes substans ved at se på, hvordan de udfoldes i praksis. På baggrund af praksisforløb 1 påbegyndtes den indledende analyse med udgangspunkt i en identifikation af temaer i relation til det overordnede mål og af relevante problemstillinger i tilknytning dertil. Denne indledende analyse fandt dels sted i de enkelte skolegrupper, bestående af forskningsassistenten og klassens to lærere, og dels i forskningsgruppen, bestående af de tre forskningsassistenter og den interne forsker. På baggrund af denne indledende analyse udarbejdede forskningsassistenterne en rapport for hver skole, som var udgangspunkt for den eksterne forskers respons. Denne første indkredsning af temaer og problemstillinger ledte til en mere specifik afsøgning af forskningslitteraturen med henblik på en nærmere indkredsning og analyse af disse temaer, ligesom indkredsningen og diskussionerne om de enkelte temaer og problemstillinger også dannede grundlag for planlægningen af det andet praksisforløb. Efter det andet praksisforløb blev alle videooptagelser set igennem med henblik på at identificere de semiotiske praksisformer i klasserummet samt de 10

14 sprogtilegnelsesmuligheder, eleverne blev givet i undervisningen og lærernes strategier i forhold til at tilvejebringe disse. På baggrund af disse samt de indsamlede elevprodukter, det anvendte lærebogsmateriale og lærerfremstillede materiale blev i alt ni temaer, relateret til forskellige aspekter af sprogtilegnelsen, identificeret. Disse dannede videre grundlag for en yderligere afdækning og næranalyse af centrale sprogbrugssituationer i relation til hvert af temaerne. Det er også disse temaer, der ligger til grund for de ni artikler i det foreliggende inspirationsmateriale. Disse analyser er sammen med det øvrige datamateriale (logbogsnotater, promptbesvarelser, fremlæggelser, diskussioner, skolekom-korrespondance og midtvejsrapporter) samtidig indgået i analysen af de samlede erfaringer i nærværende forskningsrapport. Heri trækkes der dels på den forskningslitteratur, som inspirationsmaterialet er baseret på (se Laursen (red) 2007), og dels på den forskning, der fra et uddannelsespolitisk perspektiv beskæftiger sig med integration af sprog og fag i forskellige flersprogede sammenhæng. På baggrund af denne forskningslitteratur og det samlede datamateriale har jeg i samarbejde med forskningsassistenterne identificeret nogle overordnede temaer angående integration af sprog og fag, der går på tværs af de enkelte forløb og forløbsanalyser. Det er denne analyse, der præsenteres i det følgende efter nedenstående forsøg på at give et overblik over det samlede projektforløb. 11

Sproget med i alle fag. andetsprog og didaktik i folkeskolen

Sproget med i alle fag. andetsprog og didaktik i folkeskolen Sproget med i alle fag andetsprog og didaktik i folkeskolen Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 3 2008 Sproget med i alle fag andetsprog og didaktik i folkeskolen Helle Pia Laursen (redaktion

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Evaluering og test af tosprogede elever

Evaluering og test af tosprogede elever Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen. Workshop Den 7. februar 2013

Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen. Workshop Den 7. februar 2013 Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen Workshop Den 7. februar 2013 Hvem er vi? Lone Stilling Karlsen lærer i matematik og fysik (og dansk). Ama El-Nazzal lærer i matematik og kemi Vi er begge

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

nordisk barnehageforskning

nordisk barnehageforskning nordisk barnehageforskning 2010 Nordisk Børnehaveforskning Norrænar Leikskólarannsóknir Nordic Early Childhood Education Research Pohjoismainen Varhaiskasvatustutkimus Nordisk Förskoleforskning www.nordiskbarnehageforskning.no

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Sprogbeskrivelser og IUP'er

Sprogbeskrivelser og IUP'er Sprogbeskrivelser og IUP'er Hvorfor er det vigtigt? Hvordan gennemføres, analyseres og implementeres de i undervisningen? Arbejdsplan Lovgrundlaget Bekendtgørelse og Faghæfte 19 Begrebsafklaring sprogvurering-sprogbeskrivelse

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC

Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen Læreruddannelseskonference, nov. 2016 Lone Wulff UCC Kort præsentation af forskningsprojektet Tegn på sprog Tegn på sprog tosprogede børn lærer at

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Danmarks Læringsfestival Marts 2016

Danmarks Læringsfestival Marts 2016 It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede Ved forskningsleder Thomas Illum Hansen & projektleder Charlotte Krog Skott Danmarks Læringsfestival Marts 2016 I.

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere