skal førsteindsatsen være? Foto: Colourbox

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "skal førsteindsatsen være? Foto: Colourbox"

Transkript

1 NR. 2 Marts 2014 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Hvor stor og hvor hurtig skal førsteindsatsen være? Foto: Colourbox Side 16-20

2 BRANDVÆSEN NR. 2 Marts ÅRGANG ISSN ISSN (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på BLADUDVALG Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN april 2014 er 17. marts Indhold Leder: Fra sårbarhed til robusthed Af Lone Loklindt....side 3 Navne: Niels Chr. Bøgvad, Gentofte: Smidighed løser problemer...side 4 Bornholm får operativ beredskabschef...side 5 Nordisk udveksling, Finland: Af Anders Jensen m.fl. Studieophold i Finland...side 6 Finsk strukturmodel....side kr. pr. indbygger... side 7 Alle har fokus på kræftrisiko...side 8 Brandmandsuddannelsen i Finland...side 9 Sikkerhed i Norge: Sikkerhedskonference 2014 Af Niels Johan Juhl-Nielsen...side 10 Norsk brand- og redning set i et helhedsperspektiv Af Niels Johan Juhl-Nielsen...side 11 Alle uønskede hændelser sker lokalt...side 12 Sverige: Kommunerne kan selv...side 13 Bornholm: Tænkepause...side 14 3 dødsbrande...side 15 Udrykningssammensætning: Der skal være forskel....side 16 Herning: Fuld bemanding på førsteudrykning... side 16 Herning: Hurtige deltidsfolk i midtbyen side 17 Randers: Derfor kører Randers med reduceret udrykning... side 18 Randers: Døgndækket vagtcentral giver et værdifuldt forspring.... side 19 Randers: Personalet bør kunne bruge en slangevinde...side 20 Debat: Nødstedt hvornår er man det? Af Kaj Petersen....side 22 Forslag til ny prioritering af vores indsats Af Jørgen Pedersen....side 24 Sidste chance for gratis strandskilt...side 25 Indsats sikkerhed: Brandmand dræbt, da tankvogn væltede...side 26 Udrykning indeholder en stressfaktor side 26 Hvordan skal man sige det?...side 27 Ikke alle ulykker er reelle...side 27 Røggaseksplosion sendte to brandmænd på sygehuset....side 28 Det er farligt at være brandmand...side 28 Tre svenske brandmænd dræbt...side 29 Canadisk katastrofe på plejehjem....side 30 Online styr på de frivillige side 31 Forebyggelsesstafet: Jobrotation styrker brandforebyggelsen Af Marcello Francati...side 32 Hvem sælger...side 34

3 Marts 2014 BRANDVÆSEN LEDER Fra sårbarhed til robusthed Samfundets beredskab skal have et kompetenceløft Det danske redningsberedskab er kommet under lup. Strukturen skal gennemgås for fejl og mangler, så den passer til fremtiden og økonomien. Partierne bag beredskabsforliget har nedsat et strukturudvalg, og i den politiske følgegruppe sidder beredskabsordførerne og følger processen fra sidelinjen. Vi har i den forbindelse været rundt i Danmark og se nærmere på redningsberedskabets opgaver og nuværende struktur, som rummer stor variation og mangfoldighed. Og en imponerende faglighed. VI ER SÅRBARE Gennem de seneste år har vi også i Danmark oplevet naturulykker i en kadence som sjældent set. Skybrud og oversvømmelser er nu noget, alle ved, hvad er, og stormene har fået navne, så ingen helt glemmer deres rasen. Det har gjort noget ved danskernes oplevelse af sårbarhed og risici: Mens der i en årrække mest blev talt om mulige terrorhændelser, er vi blevet bevidste om, at de voldsomme hændelser snarere kommer fra klimaforandringer samt tekniske eller menneskelige fejl, som når en bus forulykker, en båd kæntrer i havnen eller et hus kommer i brand. SAMFUNDETS RESILIENS Fra dagligdags hændelser til ekstraordinære katastrofer er redningsberedskabet de professionelle helte, som skal håndtere konsekvenser og sikre, at samfundet kan køre videre. Men redningsberedskabet gør det ikke alene. Det er nødvendigt at forstå, at samfundets beredskab rækker ud over selve redningsopgaven. Tillid og samarbejde er derfor et must, ikke mindst når det handler om forebyggelse og udvikling af et robust samfund. Derfor skal redningsberedskabets samarbejde med alle dele af samfundet ikke mindst borgere, virksomheder og institutioner være en selvfølgelighed. Mens der i en årrække mest blev talt om mulige terrorhændelser, er vi blevet bevidste om, at de voldsomme hændelser snarere kommer fra klimaforandringer I mange kommuner er beredskabschefen og beredskabet tænkt ind, ja nærmest fuldt integreret i byggesagsbehandling, i erhvervscentret og i driften af kommunens egne institutioner. Det ser ud til at give store gevinster på forebyggelse, engagering af civilsamfundet også i forhold til afværgeforanstaltninger og dermed et meget mere robust lokalsamfund i udgangspunktet. Redningsberedskabet får dermed karakter af et bredere samfundsberedskab. VI SKAL BRUGE VORES DATABANKER AKTIVT Vores gennemregistrerede samfund har også banker med data om forsyningsselskabernes funktion og sårbarhed, om kriminalitet på gadeplan, om vejrforudsigelser og meget meget mere. Disse big data er særdeles relevante ingredienser i en risikovurdering, både den generelle og den helt aktuelle. Jeg mener de kan bruges meget mere aktivt i beredskabsøjemed, præcis som man er begyndt at gøre ude i verdens storbyer som Rio de Janeiro, New York og lignende. BEREDSKABSKULTUREN SKAL HAVE ET LØFT Med de udfordringer, som fremtiden vil stille til et samfundsberedskab, vil et kompetenceløft være uundgåeligt. Ja, en ny beredskabskultur vil være en nødvendighed, hvor alle dele af samfundet inddrages til at kunne håndtere de scenarier, der hører et udviklet, men også sårbart samfund til. I den igangværende strukturanalyse af redningsberedskabet er der indbygget underliggende sparekrav. Meget kan gøres mere rationelt. Sådan er det overalt i samfundet, men når det kommer til forebyggelse, kan man ikke altid høste gevinsten på den korte bane. Og forebyggelse kunne måske have sparet nogle af de 6 milliarder som eksempelvis oversvømmelserne i København den 2. juli 2011 kostede, og kan vi bare forebygge én skolebrand, sparer vi samfundet for 300 mio. kr. JEG ØNSKER Det skal være mit ønske, at Redningsberedskabets Strukturudvalg i foråret 2014 vil komme med et fremadrettet bud på, hvordan Danmark får udviklet et samlet, sammenhængende samfundsberedskab, der kan bidrage til det robuste eller resiliente samfund. Ikke kun i det lokale, men også som et bidrag i det globale. Af Lone Loklindt, MF og beredskabsordfører for Det Radikale Venstre 3

4 NAVNE BRANDVÆSEN Marts 2014 Smidighed løser problemer Farvel til vicechefen for Beredskab Gentofte Efter 36 år i kommunens tjeneste er Niels Chr. Bøgvad fratrådt som viceberedskabschef i Gentofte. Han tiltrådte i 2009 efter en dramatisk periode for Gentofte Brandvæsen, der sluttede med overdragelse af brandslukningen til Falck. I forvejen var han brandinspektør og indsatsleder, og nu overtog han det daglige ansvar for det nye Beredskab Gentofte. Ved samme lejlighed blev stillingen som beredskabschef lagt i hænderne på kommunens tekniske direktør. Tilbage i 1992 blev Niels Bøgvad opfordret til at indtræde i indsatsledervagten. Han var uddannet elektriker og ansat som tekniker i kommunen, og Gentofte Brandvæsen manglede netop en person med viden om IT og el-installationer. Opfordringen førte til uddannelse som brandmand, holdleder og indsatsleder, og inden han begyndte sit nye hverv i Gentofte, kørte han en tid med som føl hos indsatsledere i Københavns Brandvæsen. Gennem årene er det blevet til over indsatser, ligesom Niels Bøgvad har taget kurser i bl.a. krisehåndtering og har været frivillig sikkerhedschef på flere af de store spejderlejre med over deltagere. SMIDIGHED ER VIGTIG Som ny viceberedskabschef blev hans første opgave sammen med Falcks nye stationsledelse at genskabe en smidig drift i beredskabet, så det fungerede godt på alle niveauer. Med skabelse af netværk og en stor vilje til samarbejde har Niels Bøgvad løst mange problemer, inden de voksede sig store. Samme villighed til samarbejde vil være grundlæggende for fremtidens beredskab, hvor det ikke gælder om at være størst eller flottest, men om dels at prioritere et solidt lokalkendskab, så udrykningen kan være hurtigt fremme og dels at sikre en sammenhæng mellem det operative, det forebyggende og byggesagerne. Et beredskab med små enheder tæt på borgerne i store fællesskaber vil give rigtig god mening, mener han. Dertil én fælles alarm- og vagtcentral til at styre alle beredskabsopgaver. Niels Bøgvad har på flere områder været en aktiv kollega i flere regi, herunder senest som formand for FKB kreds 5. Denne post forlader han samtidig med, at han er sluttet som viceberedskabschef. Gentofte på standby Gentofte Kommune har p.t. ikke ansat en ny, daglig leder af beredskabet. Politikerne har besluttet først at afvente konklusionerne fra Redningsberedskabets Strukturudvalg. Kommunen har i forvejen et tæt samarbejde med naboberedskabet i Lyngby-Taarbæk Kommune, der har lovet ledelsesmæssig assistance, når der er behov for det. I Gentofte udviklede Niels Bøgvad et dilemmakursus, hvor ledere af bl.a. skoler og daginstitutioner lærte at håndtere kriser. 4

5 Marts 2014 BRANDVÆSEN NAVNE BORNHOLM FÅR OPERATIV BEREDSKABSCHEF Palle Tourell er først og fremmest leder af beredskabet men har også et ben inde i teknisk forvaltning Palle K. Tourell, siden 2008 viceberedskabschef på Bornholm og daglig leder af øens redningsberedskab, er udnævnt til beredskabschef. Det er sket i forbindelse med en større omlægning af den kommunale struktur, hvor man på baggrund af det faldende befolkningstal har skåret i antallet af chefer. I efteråret blev kommunens økonomidirektør konstitueret som midlertidig beredskabschef. Det skete i forbindelse med Jørgen Dreyers fratræden som kombineret beredskabschef og områdechef for Teknik og Forsyning. Som udgangspunkt skal Palle Tourell koncentrere sig om ansvaret for Bornholms Brandvæsen, men han indgår samtidig i ledergruppen for Teknik og Miljø, så der vil kunne komme andre ledelsesmæssige opgaver. Palle Tourell, der er 53 år, kender om noget det bornholmske beredskab indefra. Næsten samtidig med, at han i 1990 blev ansat som ingeniør i den tekniske forvaltning, meldte han sig som deltidsbrandmand og fik nogle år senere uddannelse som holdleder. Det blev anledning til, at han ved den bornholmske kommunesammenlægning i 2003 via Med mere end 23 år i teknisk forvaltnings ledelse, 22 års erfaring fra beredskabet på Bornholm, samt seks års erfaring som operativ, daglig leder af øens beredskab har Palle Tourell en dyb indsigt i både beredskab og strukturomlægninger. planlægningsafdelingen blev en del af beredskabets administrative ledelse. Ved et generationsskifte i 2008 i beredskabet blev Palle Tourell viceberedskabschef og fra 1. marts i år beredskabschef. Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: 5

6 FINLAND BRANDVÆSEN Marts 2014 Studieophold i Finland Hvert år mødes tre yngre, lovende beredskabsinspektører fra hvert af de nordiske lande for at udveksle ideer og erfaringer. I 2013 mødtes de i Finland, og fra dansk side deltog: Anders Jensen, Aarhus Brandvæsen Michael Lohse, Ringsted Brandvæsen Henrik Vind, Gladsaxe Brandvæsen Et af kravene til deltagelse er, at de efterfølgende leverer en reportage fra opholdet til BRANDVÆSEN. Den kommer her. Finsk strukturmodel Brandvæsen og ambulancer i samme organisation. Besparelsesmålet er udeblevet Mens det danske redningsberedskab befinder sig i en spændende proces om fremtidens struktur, har man i Finland været gennem en strukturændring. Finland har omkring 300 kommuner, og de kommunale brandvæsner er organiseret i 22 regioner. Den nordligste region i det tyndtbefolkede Lapland dækker geografisk en tredjedel af landet. Strukturen gav nogle gode synenergi-effekter, men at besparelsesmålet ikke kunne opfyldes Lige nu forberedes en halvering til 11 regionale enheder fra De fleste steder er ambulanceberedskabet en del af brandvæsnet, og mange steder sender man en brandbil som førsteindsats, hvis alarmcentralen kan se, at responstiden for primærambulancen er relativ høj. Vi fik det indtryk, at strukturen gav nogle gode synenergi-effekter, men at besparelsesmålet ikke kunne opfyldes. 6

7 Marts 2014 BRANDVÆSEN FINLAND Uddannelsescentrets træningsudstyr til røgdykkere er noget ganske særligt med specialmaskiner og en uendelig stige, hvor man kan måle hastighed, tid og hvor meget luft, der er brugt. Træningen foregår med fuldt udstyr inklusiv en 15 kg stålflaske på ryggen. FÆLLESINDKØB Brandvæsnerne har et tæt samarbejde om indkøb af materiel. Fx er der to indkøbsaftaler for røgdykkerudstyr, og stort set alle standardkøretøjer er opbygget og oppakket ens. Det gør det lidt mere smidigt, når nye brandmænd kommer fra brandskolen og ud i brandvæsnerne. Autosprøjter og tankvogne svarer nogenlunde til de danske. Vi undrede os dog over at de finske sprøjter ikke har højtryksslanger. OLIEFORURENINGSBEKÆMPELSE I Finland er man meget opmærksom og forberedt på olieudslip i kystnære områder og har til dette formål en stor del special-materiel. Bl.a. råder brandvæsnerne over flere både i forskellige størrelser og opbygninger. Et af de besøgte brandvæsner havde endvidere et stort containerbaseret system til afrensning og vask af fugle. Dette kan uden tvivl være Lige nu er der i Finland øget fokus på ældre brandmænd, der når et punkt, hvor de ikke er klar til at forlade arbejdsmarkedet, men måske heller ikke skal køre ti udrykninger på en døgnvagt 818 kr. pr. indbygger FINLAND Helsinki 5,5 mio. indbyggere 16 indbyggere/km² Pris for det samlede rednings-beredskab: 4,5 mia. kr. Pris pr. indbygger: 818 kr. relevant ved olieudslip i Danmark, fordi de nordiske lande har en aftale om at hjælpe hinanden ved håndtering af olieudslip. ÆLDRE KOLLEGER Lige nu er der i Finland øget fokus på ældre brandmænd, der når et punkt, hvor de ikke er klar til at forlade arbejdsmarkedet, men måske heller ikke skal køre ti udrykninger på en døgnvagt. Derfor overvejer man andre vagtformer (dag/nat) eller at de måske kan omskoles, så de kan undervise kommende brandmænd og almindelige kursister. 7

8 FINLAND BRANDVÆSEN Marts 2014 Alle har fokus på kræftrisiko Træning med gas- og røgmaskiner foregår under meget kontrollerede forhold. Principper for forebyggelse. Alle lande kan lære af hinanden Det virker umiddelbart som om, at de øvrige lande har mindst lige så meget fokus på den kræftrisiko, som brandfolk bliver udsat for, som Danmark for tiden har. Især Sverige har arbejdet meget med, hvorledes man kan nedbringe risikoen ved at indføre nye procedurer. Vi drøftede disse procedurer i forbindelse med sikkerhedsmessen i Finland, og tiltagene kan inddeles i følgende kategorier: UNDER INDSATS Der anvendes apparat i alle tilfælde, hvor man opholder sig nær brandrøg, også under efterslukning. EFTER INDSATS PÅ SKADESTEDET Der anvendes støvmasker, når apparatet aftages, indtil der er skiftet til rent tøj, og man opholder sig i rent område HJEMTUREN Kabinen er rent område hvorfor de anvendte dragter og udstyr ikke må placeres derinde, med mindre det er forseglet i poser. Nyere køretøjer indrettes derfor også til opbevaring af branddragter, samt får et hygiejneområde, hvor man kan rengøre sig selv efter indsats. RETABLERING Nyere brandstationer i Finland er indrettet til, at man ved hjemkomst altid kører igennem en vaskehal, hvor alt anvendt udstyr rengøres. I denne vaskehal er også direkte adgang til vaskemaskiner, som alene er dedikeret til vask af branddragter. Dermed er alt område på brandstationen rent område. Vi kan unægteligt lære meget af de andre landes erfaringer. En ide kunne være at samle gældende vejledninger for beskyttelse af brandfolk i forbindelse med brandrøg, for herefter at tilrette en instruks til lokale forhold. 8

9 Marts 2014 BRANDVÆSEN FINLAND BRANDMANDS- UDDANNELSEN I FINLAND Emergency Services College i Kuopio I Finland skelnes mellem uddannelse til fuldtidsbrandvæsen, det som vi Danmark kender som døgnvagt, og så den model som er mest udbredt i Danmark nemlig deltidsbrandvæsen med tilkald af mandskab. Uddannelsen til fuldtidsbrandmand foregår på det statslige Emergency Services College i Kuopio og tager i alt tre år, hvoraf det halve år er en ambulanceassistentuddannelse. På uddannelsescentret uddannes også alarmcentraloperatører, brandingeniører og officerer. Finland kan med dette uddannelsescenter og dets mange moderne faciliteter uden tvivl leve op til centrets vision om at blive anerkendt som en professionel organisation med højt fagligt niveau på både materiel og undervisere. FANTASTISK TUR Den nordiske udveksling giver en fantastisk mulighed for at få både faglige og personlige kontakter med kolleger i de andre lande. Der var rigtig gode muligheder for at diskutere principper og materiel med hinanden, og så kunne vi ikke andet end at blive imponerede over den høje finske standard. Det finske beredskab er langt mere fremtidssikret end det danske. Der er flotte stationer, nye køretøjer og lækre faciliteter, men det finske koster også langt mere end vores. En stor tak til de finske værter for et godt og struktureret program. Den nordiske udveksling giver en fantastisk mulighed for at få både faglige og personlige kontakter med kolleger i de andre lande SKRAPPE KRAV Der er skrappe krav for optagelse på disse uddannelser, såvel fysiske som mentale. I 2012 blev kun 114 ud af 612 ansøgere til brandmandsuddannelsen optaget, mens kun 40 ud af 185 ansøgere til alarmoperatøruddannelsen blev optaget. Samlet uddannes kun det antal brandfolk, som der forventes at blive behov for i det finske beredskab. En brandmandsuddannelse koster euro pr. student, og skolens budget er 20 mio. euro pr. år. Pengene bruges eksempelvis på at sikre, at uddannelsen kan blive så praksisnær og anvendelsesorienteret, som det overhovedet er muligt, hvilket også betyder, at de kontinuerligt udvikler metoder til at sikre et højt fagligt niveau hos nuværende og kommende beredskabsfolk i Finland. Emergency Services College har et øvelsesområde på 23 hektar, hvor der kan trænes alt inden for brand, kemi, færdselsuheld, redning til lands og til vands og køreteknik på glatførebane. Den tilhørende vognpark består at nye køretøjer, store som små, som efter en relativ kort periode udfases til de lokale beredskaber i Finland. Et særligt udstyr i finske brandbiler er en metaldetektor til brug for om vinteren at finde frem til brandhaner under sneen. 9

10 SIKKERHED I NORGE BRANDVÆSEN Marts 2014 Sikkerhedskonference 2014 Masser af norsk inspiration til en tilsvarende konference i Danmark. Med på en lytter hos dsb.no Af Niels Johan Juhl-Nielsen Der knytter sig altid store forventninger til en ny regerings præsentation af sit program. Det gjaldt også for den nye norske regering, der i februar med DSB - Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap som vært gav et øjebliksbillede af samfundets beredskab og forventninger til den nærmeste fremtid. LOKALT UDGANGSPUNKT Justits- og beredskabsminister Anders Anundsen understregede nødvendigheden af at være mentalt forberedt på kommende uforudsete hændelser. Analyser af politi og brand- og redningsberedskab viser gode forudsætninger for en styrkelse af det norske beredskab, fastslog ministeren, der forudså, at såvel forsvar som civilforsvar inddrages og integreres i beredskabet. De seneste hændelser i Norge viser desuden betydningen af en lokal sammenhængskraft, pointerede ministeren. Analyser af politi og brand- og redningsberedskab viser gode forudsætninger for en styrkelse af det norske beredskab ØJEBLIKSBILLEDE Det nationale risikobillede (NRB) som det danske NRB er kopieret fra udgør i sig selv en stor usikkerhed, fordi den næste katastrofe kan være noget helt andet og uventet, lød det fra DSBs direktør, Jon A. Lea. Her er det vigtigt at se på underliggende tendenser, som måske ikke viser sig så markant i dagens samfund. De må medtænkes i en langsigtet risikovurdering til støtte for beredskabet og for samfundssikkerheden som sådan. I det nye projekt Risiko2040 vil fremtidsforskningen blive inddraget, oplyste direktøren og henviste til nye metoder, der skal give bedre forståelse for sårbarhed. SÅRBARHED Allerede i år vil DSB fremlægge en rapport med en systematisk gennemgang af sårbarheden i nogle kritiske samfundsfunktioner og infrastrukturer. Som det har været tilfældet med NRB, skal rapporten udvides år for år og danne et grundlag for en samordnet politik på området. En væsentlig funktion for rapporten bliver at bidrage til bedre udvekslingen af informationer på tværs af sektorer og administrative niveauer. GIDSLER I ALGERIET Deltagerne fik et indtryk af, hvorledes lokalpressen kan blive helt afgørende for den samlede krisekommunikation. Man fik også en kortlægning af gidselaffæren i Amenas i Algeriet for et år siden, hvor det viste sig, at norske Statoil slet ikke var forberedt på den udfordring det er, når virksomhedens ansatte i fjerntliggende lande bliver taget som gidsler. Det blev en meget vigtig læreproces for det samlede norske beredskab. TWITTER Oslo politi har ikke mindst efter 22. juli 2011 og de foreliggende kritiske rapporter om beredskabsindsatsen haft et stort behov for at arbejde med udviklingen af beredskabskulturen. En af flere indsatser har været at gå på twitter. Her er muligheder, blokeringer og naturlige begrænsninger, som deltagerne i konferencen blev indviet i. TÆTTERE NORDISK SAMARBEJDE En del af konferencen var helliget internationalt beredskab, herunder det nordiske samarbejde, der med Hagadeklaration I og II er blevet tættere. Senest er et fælles samarbejde om risiko- og sårbarhedsanalyser frem til 2040 kommet på tegnebrættet, fortalte Helena Lindberg. Hun er direktør for det svenske Myndighet for Samhällsskydd och Beredskab og belyste det nordiske samarbejde om samfundsbeskyttelse i en europæisk og international sammenhæng. Det nationale risikobillede (NRB) som det danske NRB er kopieret fra udgør i sig selv en stor usikkerhed, fordi den næste katastrofe kan være noget helt andet og uventet FOKUS MOD RUSLAND Som noget nyt har statssekretær Laila Bokhari fået til opgave at holde den norske statsminister opdateret om udviklingen inden for området samfundssikkerhed. I den forbindelse er Norge naturligt fokuseret på udviklingen helt mod nord, herunder naboskabet med Rusland. Med den øgede trafik i området synes det selvindlysende at øve beredskabet i forhold til uforudsete hændelser. Derfor indeholdt sikkerhedskonferencen også en gennemgang og evaluering af en stor redningsøvelse i Barentshavet sidste år. INSPIRATION Det er meget inspirerende at overvære den årlige sikkerhedskonference i Norge, organiseret af DSB og ligeledes svenskernes tilsvarende konference, organiseret af Myndighet för Samhällsskydd och Beredskab. De kunne tjene som forbilleder for en tilsvarende dansk konference for samordning af samfundets sikkerhed. 10

11 Marts 2014 BRANDVÆSEN SIKKERHED I NORGE Norsk brand- og redning er blevet kulegravet ud fra et helhedsperspektiv Norge har et princip om samarbejde mellem sektorer. Ny rapport har været i offentlig høring. Kan vi lære af Norge? Af Niels Johan Juhl-Nielsen De norske brand- og redningsberedskaber har en langt mere central placering i samfundet end deres danske kolleger, viser en grundig rapport, som Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap (DSB) afleverede kort før jul. Rapporten, der handler om både struktur og om ressourcer, er udarbejdet af en arbejdsgruppe med vægt på kommunal og faglig kompetence fra brand og redning, heriblandt også fagforbund. En gennemgang af rapporten på Samfundssikkerhedskonferencen 2014 viste, at trods lighed i redningsberedskabernes opgaver, så er rammerne helt forskellige i Danmark og Norge: Norsk brand- og redningsvæsen har defineret nogle nationale mål. Disse er: Færre omkomne i brand, at undgå tab af uerstattelige kulturhistoriske værdier, at undgå brande, som lammer kritiske samfundsfunktioner, et styrkelse af beredskabet og dets håndteringsevne, samt mindre tab af materielle værdier. Kommunen udgør en af hovedsøjlerne i samfundets sikkerhed. En række opgaver er lagt ud til kommunerne for at sikre oversigt over risici og sårbarhed, effektiv forebyggelse og det nødvendige beredskab. Forebyggelse nævnes i Danmark ofte i forbindelse med nytårsfyrværkeri, trafikulykker og dødsbrande. For den norske arbejdsgruppe skal forebyggelse ses i en langt større sammenhæng i og for kommunerne. Udgangspunktet i det norske arbejde var, at kommunen fortsat skal stå for brand- og redningstjeneste (nærhedsprincippet). Det er med til at sikre politisk styring af og kontrol med brand og redning. Norsk brand og redning skal organiseres efter en model, der giver lokale rammer for forebyggelse og krisehåndtering. For at skærpe kommunale politikeres og embedsmænds opmærksomhed om risici og sårbarhed anbefales en løbende dialog med redningsberedskabet. Udover principperne for ansvar, lighed og nærvær har Norge også et princip om samarbejde på tværs mellem flere sektorer. Det er et samordningsprincip, som på Justitsministeriets vegne varetages af DSB. I Norge ligger risiko til grund for alt arbejde med samfundssikkerhed. Struktur og dimensionering skal derfor baseres på risici. På regionalt plan er Fylkesmanden statens repræsentant i fylket (amtet) og har en samordningsrolle på regionalt plan. I Norge har Justits- og beredskabsministeriet en særlig samordningsrolle. DSB fører tilsyn med beredskabsarbejdet i ministerierne på vegne af Justitsog beredskabsministeriet. MODELLER Rapporten prioriterer den kommunale forebyggelse meget højt og opstiller tre modeller for den fremtidige struktur: Kommunalt beredskab som det nuværende, men med et udbygget samarbejde fælleskommunale brandvæsner 19 fælleskommunale brandvæsner, der geografisk svarer til de nuværende fylker 11

12 SIKKERHED I NORGE BRANDVÆSEN Marts 2014 Fælles for alle modeller gælder, at der ikke røres ved de nuværende 110-alarmcentraler, der alene tager sig af brand og redning. ANBEFALINGER Afsluttende anbefaler rapporten, at beredskabet bevarer et meget lokalt tilhørsforhold, også selv om enhederne bliver større. Til gengæld bør der oprettes flere faglige, kompetente miljøer inden for brand og redning. Nødnett, der svarer til det danske SINE-net, bør få en mere fremtrædende placering i det nationale beredskab, og samtidig bør det undersøges, om der samtidig er mulighed for indtægtsdækket virksomhed En anden anbefaling gælder et tættere samarbejde mellem alle nødberedskaber (brandvæsen, ambulancer og politi) om responstider, sprogbrug og DSB DSB i Norge står for Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap og svarer til Beredskabsstyrelsen i Danmark. kulturer, så arbejdet på skadesteder bliver mere effektivt. Bl.a. foreslås øgede kompetencer til brand og redning inden for akutmedicin. Endelig bør Nødnett, der svarer til det danske SINE-net, få en mere fremtrædende placering i det nationale beredskab, og samtidig bør det undersøges, om der samtidig er mulighed for indtægtsdækket virksomhed. KONKLUSION Der vil komme ændringer i den norske beredskabsstruktur, og ud fra rapporten tyder meget på en styrkelse af det regionale niveau med fylken og fylkesmanden som administrativ men ikke operativ - ramme. Fylkesmanden er statens repræsentant og nyder sammen med sin stab stor tillid som både kontrollant og koordinator. I dag fører han tilsyn med kommunerne på alle områder og rådgiver, når kommuner har forskellige interesser. Siden offentliggørelsen den 2. december har rapporten været i offentlig høring til midten af februar, og nu skal høringssvarene indarbejdes som del af den demokratiske proces. Fra et kommunalt synspunkt bliver følgende spørgsmål interessante at få besvaret: Hvorledes skal redningsberedskabet, herunder krisehåndtering og samvirket med den kommunale administration, indgå i større enheder? Hvorledes bliver brand- og redningsberedskabets arbejde integreret i kommuneplanlægningen? Hvilke kompetencer skal udvikles til redningsberedskabet, så det fortsat kan bidrage til samfundssikkerheden og ikke blot primært have rollen som brandslukker? Links: Program, rapporter og foredrag fra Samfunnssikkerhet 2014 kan læses og downloades fra DSBs hjemmeside: Relevante søgeord vil være: Samfunnssikkerhet 2014 Brannstudien ALLE UØNSKEDE HÆNDELSER SKER LOKALT Direktoratets eget høringssvar Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap understreger vigtigheden af lokal forankring af og kommunalt ansvar for den norske brand- og redningstjeneste. Det sker i et høringssvar, som DSB har indgivet til rapporten Brannstudien om beredskabets struktur og ressourcer. Direktoratet sad selv for bordenden i den arbejdsgruppe, der har skrevet rapporten. I høringssvaret hedder det bl.a.: - Alle uønskede hændelser sker lokalt og stiller store udfordringer til lokalsamfundet. - Det er vigtigt, at der findes et beredskab i nærheden af, hvor folk bor, og som hurtigt kan yde en nødvendig førsteindsats. Det nuværende, lokale beredskab bør derfor bevares. - DSB mener, at brand- og redningstjenesten fortsat skal være et kommunalt ansvar. Kommunerne udgør en grundpille i den nationale samfundssikkerhed. Brand- og redningstjenesten er kommunens vigtigste redningsressource og har brug for risiko- og sårbarhedsanalyser, som beskriver den lokale risiko. - Kommunalt ansvar er med til at sikre befolkningen indflydelse i sager, der vedrører dem selv. Det sikrer ligeledes et brand- og redningsvæsen, som er tilpasset lokale behov. 12

13 Marts 2014 BRANDVÆSEN SVENSK STRUKTUR Kommunerne kan selv i Sverige. MSB ønsker ikke at overtage ansvaret ved store hændelser MSB har udviklet 12 operationelle værktøjer til brug for større indsatser eller kriser. De omfatter bl.a. indsamling af data, kommunikation, krisekommunikation, samarbejdskommunikation, hjælp til at gøre status samt ekspertbistand. Der er ingen grund til, at den svenske beredskabsstyrelse, MSB, overtager det operative ansvar ved komplekse indsatser. Ansvaret skal fortsat ligge hos de kommunale brand- og redningstjeneste. Det skriver MSB selv i et høringssvar til den svenske regering i forhold til, om MSB bør have ansvaret for civilbeskyttelsen ved meget store brand- og redningsindsatser på tværs af kommunegrænser. Ifølge MSBs blad Tjugofyra7 har MSB tiltro til, at kommunerne selv kan klare opgaven. Det viser indsatser ved de senere års store hændelser. Udviklingen mod sammenlægninger af kommunale brandvæsner til større enheder har givet en større robusthed. Bl.a. råder brand- og redningstjenesterne i dag over væsentlig større ressourcer end tidligere både når det gælder materiel og medarbejdere. De kommunale brandvæsner har derved en langt større evne til selv at løse problemerne selv. KUN STØTTEFUNKTION MSB mener derfor selv, at de alene skal yde støtte til lokale myndigheder ved komplekse hændelser. Svaret handler ikke alene om brand og redning. Det samme gælder i et bredere perspektiv inden for det civile beredskab, hvor MSB har pligt til at bistå kommunerne med ressourcer, når de beder om det. UNDTAGELSEN Eneste forbehold fra MSB er en hypotetisk mulighed for at overtage ansvaret for tværkommunale indsatser, hvis man lokalt ikke kan finde en løsning. Med andre ord en sikkerhedsventil til uforudsete situationer. MSB er Myndigheten för samhällsskydd och beredskap, Myndigheden for civilbeskyttelse og beredskab. CAFS MOBILE Effektiv. Selvstændig. Enkel. Indsatsklar indenfor få sekunder på grund af den enkle konstruktion og lave vægt Drives alene af de integrerede trykluftflasker Overskuelig og simpel at vedligeholde Let at eftermontere i eksisterende køretøjer Uafhængig anvendelse med vand, skum eller CAFS-skum Forbedrer kastelængde/- højde med 30 % Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer _Inserat_CAFS Mobile_185x130_dk.indd :28 13

14 BORNHOLM BRANDVÆSEN Marts 2014 Tænkepause på Bornholm BESPARELSER: Et slukningsdistrikt i udbud. Usikkerhed om fremtiden for beredskabscentret. Nye opgaver til de frivillige. Ændringer i den risikobaserede dimensionering udskudt Den nye, risikobaserede dimensionering, der sidste sommer blev godkendt af kommunalbestyrelsen på Bornholm, er rullet tilbage. I første omgang midlertidigt, mens regionskommunen forsøger at finde varige løsninger i forhold til både sikkerhed og økonomi, og som samtidig modsvarer et støt faldende befolkningstal og en isoleret beliggenhed uden mulighed for at tilkalde nabohjælp. Brandstation Rønne Brandstation Allinge DISTRIKT 2 ALLINGE DISTRIKT 1 RØNNE Alt er i spil: Falck, Beredskabsstyrelsen, materiel, mandskab osv. SPRØJTEN KOM RETUR Ændringerne, der blev implementeret i efteråret og blandt andet omfattede materiellet på flere brandstationer, mødte en vis modstand, der ikke blev mindre efter en boligbrand i Aakirkeby med dødelig udgang. Kritikken gik bl.a. på, at autosprøjten i Aakirkeby var blevet udskiftet med en HSE, der bemandet med tre mand ikke kunne stille ret meget op mod den voldsomme brand. Det havde en autosprøjte med flere mand muligvis heller ikke kunnet, fordi ilden på alarmtidspunktet allerede havde godt fat, men det ændrer ikke ved debatten. Hjælpebrandstation Gudhjem Hjælpebrandstation Aakirkeby Bornholm har tre brandstationer og to hjælpebrandstationer fordelt på tre slukningsdistrikter. DISTRIKT 3 NEXØ Brandstation Nexø Nu er sprøjten kommet tilbage i hvert fald indtil videre. Ligeledes er bemandingen på plads, efter at der en overgang var problemer med fremmøde af holdledere. Hvis Beredskabsstyrelsen Bornholm lukker, vil den største udfordring blive materiel, mens beredskabets egne frivillige et stykke hen ad vejen forventes at kunne klare den mandskabsmæssige del KRAV OM BESPARELSER Politikerne har fortsat et klart mål for, at der skal spares ved en omlægning af redningsberedskabet. Bornholm er opdelt i tre slukningsområder: Rønne i vest, Allinge i nord og Nexø i øst. Falck har i flere år haft kontrakt på brandslukningen i øst, og netop nu er slukningen i vest sendt i udbud, så man kan se, om Falck kan gøre det billigere end regionskommunens eget kontrolbud. I nord er Beredskabsstyrelsen den mulige samarbejdspartner. Både styrelsen og regionskommunen undersøger i øjeblikket de juridiske muligheder for, om og hvordan beredskabscentret kan overtage brandslukningen. Men hvis redningsberedskabets strukturforhandlinger og de statslige besparelser ender med lukning af beredskabscentret, forsvinder denne mulighed. 14

15 Marts 2014 BRANDVÆSEN BORNHOLM LANGT TIL NABOHJÆLP Regionskommunens beredskab er i dag dimensioneret til at håndtere alle dagligdags hændelser, mens Beredskabsstyrelsen Bornholm kompenserer med materiel og mandskab for den manglende mulighed for ved længerevarende og voldsomme begivenheder at kunne tilkalde nabohjælp. Selv Sverige er for langt væk. Det blev undersøgt ved snevinteren i Til gengæld har beredskabet på Bornholm en udvidet tradition for at gøre brug af øens egne entreprenører, når noget brænder på. Der findes reelt ikke ret meget kraftigt pumpemateriel på Bornholm udover, hvad Beredskabsstyrelsen Bornholm råder over. Hertil vil der mangle materiel og mandskab ved flere samtidige alarmer på Bornholm. Hvis Beredskabsstyrelsen Bornholm lukker, vil den største udfordring derfor blive materiel, mens beredskabets egne frivillige et stykke hen ad vejen forventes at kunne klare den mandskabsmæssige del, fortæller beredskabschef Palle Tourell. Lige nu arbejder beredskabet på, hvilke opgaver frivilligstyrken fremadrettet skal udfylde, og det er ikke sikkert, at opgaverne bliver de samme i 2015 som i år. En igangværende revision af den risikobaserede dimensionering har først og fremmest til formål at tydeliggøre, hvilket serviceniveau de bornholmske borgere kan forvente i fremtiden. Bornholms Brandvæsen havde ingen chance for at trænge ind i huset i Klemensker. Her kunne en røgalarm og anden forebyggelse muligvis have gjort en forskel. Foto: Leif S. Nielsen. 3 DØDS- BRANDE På blot to måneder har Bornholm oplevet hele tre dødsbrande. Ved alle brandene var der tale om meget voldsomme brande hos ældre mennesker, der boede alene i ældre ejendomme: 11. november: 65-årig mand omkom ved en brand i sit hus i Aakirkeby. 29. januar: 90-årig mand omkom, da hans landejendom i Klemensker brændte. 2. februar: 82-årig kvinde omkom, da hendes hus i Østermarie brændte. På baggrund af hændelserne vil beredskabet tage kontakt til den kommunale døgnpleje for i et samarbejde at få opsat flere røgalarmer hos ældre og andre udsatte borgere. Det skal også nævnes, at de nævnte tre brande blev opdaget på tidspunkter, hvor bygningerne var overtændte, så der næppe havde været mulighed for at redde beboerne. Til gengæld kunne røgalarmer formentlig have gjort en forskel. 15

16 UDRYKNINGSSAMMENSÆTNING BRANDVÆSEN Marts 2014 DER SKAL VÆRE FORSKEL Formålet med den risikobaserede dimensionering er netop at vurdere lokalt Da Forsvarsministeriet i 2005 indførte den risikobaserede dimensionering for de kommunale redningsberedskaber, var formålet at tilpasse det lokale beredskab til de lokale risici. Efter en forsigtig start har kommunerne taget muligheden for selv at sammensætte ressourcer til sig. I dag er materiel, mandskab, responstid og meget andet forskellige fra kommune til kommune, præcis som bekendtgørelsen foreskriver. BRANDVÆSEN har spurgt til de vurderinger, der ligger bag udrykningssammensætningerne i to tilfældige kommuner: Herning og Randers. Fuld bemanding på førsteudrykningen I Herning vil reduceret udrykning være uforsvarlig. Store afstande og store dyrehold vejer tungt i dimensioneringen - Førsteudrykningen er altid på holdleder og syv mand. Alt andet ville være uforsvarligt med de store afstande, som Brand og Redning Herning dækker, lyder det uden tøven fra beredskabschef Mette Bøgvad. Buffertank Ved større brande benytter Brand og Redning Herning ofte et kæmpe plastik-kar på 10 m 3 som buffer. Så kan tankvognene køre i pendulfart og hurtigt tømme af i karret uden at skulle vente på, hvornår sprøjterne bruger vandet. - Hvis man når frem efter 15 minutter og opdager, at førsteudrykningen ikke er stor nok, vil det være for sent at tilkalde assistance, siger hun og fortsætter: GRISE - Geografien spiller en stor rolle, og kaldes vi til en gårdbrand med dyr, så gælder det her i området stalde med svin, der skal reddes ud. Så skal der knokles hårdt for at holde ilden stangen, mens vi får dyrene ud. Grise er utrolig sårbare, og hvis ventilationen stopper, dør de hurtigt af deres egen lugt og varme. - Når vi har en lang kørevej, kan branden nå at udvikle sig så meget, at det vil være problematisk at gå ind i stalden, og helt umuligt bliver det, hvis vi kun kommer med en lille styrke. - Det hører desuden med, at hvis alarmen lyder på gårdbrand med dyr, så er det 99 % sikkert, at det er rigtigt. Her skinner den jyske mentalitet igennem, at man kun ringer, når det er alvor. - Det ved brandfolkene også. Vi har ingen gårdbrande, hvor folkene er hjemme inden for to timer. Tværtimod. Når de på radioen hører, at det er en Undtagelsen Eneste undtagelse fra reglen om, at Herning altid kører med fuld styrke, er nabohjælp, hvor en nabokommune beder om assistance med fx en stigevogn eller en tankvogn. Det skal også nævnes, at en del udrykninger klares uden indsatsleder, hvor holdleder fungerer som indsatsleder. Desuden kører indsatsleder alene til mindre forureninger. gårdbrand med dyr, så ved de, at jeg også vil kalde de vagthold, der ikke har vagt. HER ER INGEN BRANDHANER - Tilsvarende med virksomheder, der ligger langt væk fra midtbyen. Det er vigtigt at komme talstærkt frem, inden branden når at udvikle sig. 16

17 Marts 2014 BRANDVÆSEN UDRYKNINGSSAMMENSÆTNING Det kræver en hurtig og intens indsats, når der som her skal reddes grise ud af en brændende stald. Billedet er fra en gårdbrand juli 2011 i Ørnhøj, 20 km vest for Herning. Redningen lykkedes, og kun 15 grise måtte aflives. Foto: Brand & Redning Herning. - Det er gammel lærdom, at brandvæsnet skal møde med overlegen styrke. Vi er nødt til at komme med mange køretøjer, og vi skal have vand med ud, for der er ingen brandhaner på landet. Derfor kører vi tit med mange tankvogne. Vi har mange tankvogne, og ofte kalder vi også tankvognsassistance fra naboer og fra Beredskabsstyrelsens center. FULD STYRKE TIL ABA - Vi har set nærmere på ABA-alarmer og har med politikernes opbakning valgt ikke at køre med reduceret udrykning. Det vil være alt for risikabelt over for bl.a. de plejehjem, der ligger langt væk, siger Mette Bøgvad. - Besparelsen ved en reduceret udrykning til ABA er desuden kun kr., og det er ikke mere, end hvad det koster at uddanne en ny brandmand. - Det kan også kaldes personalepleje at køre med fuld styrke hver gang. Vores deltidsbrandmænd skal også føle, at der er brug for dem. Det kan være svært at skaffe deltidsfolk, og det bliver ikke meget lettere af, at de kan opleve vagter helt uden udrykninger. - Desuden skal vi tænke på de borgere, der bor langt ude. De ved, de skal vente på sprøjterne, og så kan vi ikke samtidig komme med en så lille styrke, at den ikke kan slukke. - Så hellere afmelde udrykningen og køre hjem, hvis der er tale om blind alarm, siger Mette Bøgvad. Hurtige deltidsfolk i midtbyen Vigtigt at huske på motivationen Brandstationen i Herning midtby har stor glæde af, at alle stationens medarbejdere samtidig er deltidsbrandmænd, og at yderligere 4-5 deltidsbrandmænd arbejder på Beredskabsstyrelsens center, der er nabo til brandstationen. I dagtimer giver det en næsten øjeblikkelig udrykning, og det betyder samtidig, at Brand og Redning har valgt ikke at bemande med fuldtidsansatte brandfolk. Hvert vagthold har mindst to hurtige folk til førsteudrykningen, og for at holde motivationen kører kun det hold, der har vagt. Den gennemsnitlige udrykningstid for første køretøj er kun otte minutter. Eneste tidspunkt, hvor der sendes fuld bemanding med alle de folk, der er på stationen, er til færdselsulykker i arbejdstiden, eller ved bygningsbrand med formodet risiko for indebrænding. Ellers sendes kun vagtholdet. Hovedstationen i Herning, der dækker midtbyen (den gammel Herning Kommune), har udrykninger om året. Nr. 3 Arealmæssigt er Herning landets tredjestørste kommune. Den dækker km 2 og har 70 km kørevej fra nord til syd. Kommunens fem brandstationer ligger med en indbyrdes afstand på km. INGEN KAN UNDVÆRES Også de fire andre brandstationer i Herning Kommune bemandes med deltidsbrandmænd. Man har regnet på, om der kan nedlægges stationer, der ikke kører ret mange udrykninger, men det vil betyde op til 20 minutters køretid i godt vejr så den tanke er opgivet. 17

18 UDRYKNINGSSAMMENSÆTNING BRANDVÆSEN Marts 2014 Derfor kører Randers med reduceret udrykning ABA-udkald for 4 år gennemgået. Færre mand og køretøjer til udvalgte alarmer Når op imod 87 % af de automatiske brandalarmer er blinde alarmer, er det måske ikke nødvendigt at sende et fuldt slukningstog hver gang. De resterende 13% behøver jo heller ikke at være kritiske. En gennemgang af alle udkald i fire år til automatiske brandsikringsanlæg i Randers har vist, at der sjældent er reelle brande, hvor en førsteudrykning med holdleder og syv mand var det rigtige valg. Statistisk svarede det til promiller, altså meget få ud af ABA-alarmeringer. Så måske er der fornuft i at køre med en mindre udrykning ved visse, udvalgte alarmer. Det var i hvert fald konklusionen i Randers, der for halvandet år siden indførte reduceret udrykning til visse alarmtyper, fortæller beredskabschef Peter Allentoft. - Anledningen var et sparekrav til beredskabet på 1,5 mio. kr. Her var udrykningssammensætningen en af flere sparemuligheder. Vi gennemgik scenarierne fra udrykningerne. Hvad der reelt skete, og ikke, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke var blevet tilkaldt. - Det giver et ok niveau, men vi har skåret ind til benet, siger Allentoft. - Så må fremtiden vise, om det var det rigtige niveau. Vi er ved at skrive et nyt kapitel i, hvad der er nødvendigt for brandudrykningen. Det er ikke sikkert, at det er den klassiske 1+7 hver gang. - Måske har vi været heldige, men det er gået rimeligt det sidste halvandet år. En gennemgang af alle udkald i fire år til automatiske brandsikringsanlæg i Randers har vist, at der sjældent er reelle brande, hvor en førsteudrykning med holdleder og syv mand var det rigtige valg FORSKEL PÅ NAT OG DAG Den reducerede udrykning skal ses i en helhed ud fra, at brandvæsnet i Randers by har fire mand på døgnvagt, som kan rykke ud inden for ét minut. Der er indført funktionsbaseret udrykningssammensætninger ud fra picklisten. Førsteudrykningen er normalt på indsatsleder, holdleder plus syv mand, hvor de fire sidste er deltidsbrandmænd, der skal køre inden for fem minutter. Det nye er, at deltidsbrandmændene ikke kaldes til visse udvalgte hændelser, heriblandt ABA-alarmer fra overnatningssteder som hoteller og plejehjem. Her kører indsatsleder, holdleder plus tre mand. I dagtimerne, hvor personale på plejehjemmene vil kunne skride ind og dæmpe en eventuel brand, vil førsteudrykningen alene bestå af indsatsleder og to mand, hvor den ene naturligvis er holdleder. Dette gælder kun for den første autosprøjte med øjeblikkelig udrykning. Ellers køres der indsatsleder, holdleder plus tre mand med en autosprøjte. SMÅBRANDE - Også småbrande som ild i skraldespand eller container i det fri, små naturbrande, samt ild bil og motorcykel i det fri er med på listen for reduceret udrykning. - Første autosprøjte med øjeblikkelig udrykning kører til disse med holdleder som teknisk leder. Ellers køres der for de øvrige autosprøjter med indsatsleder, holdleder plus tre mand. - Derimod er der ingen ændringer til boligbrande, hvor Randers Brandvæsen fortsat kører med holdleder og syv mand og endda planlægger en opgradering, så en HSE med en ny model skæreslukker kan tilbydes som en del af slukningshjælpen i hele kommunen. 3 stationer og lidt til Det meste af brandslukningen i Randers Kommune klares fra tre Falck-brandstationer inden for kommunegrænsen. Den sydøstlige del af kommunen dækkes af Brand og Redning Djursland, hvis brandstation i Allingåbro har en hurtigere responstid. Udrykningstiden til det meste af kommunen ligger inden for 10 minutter i byer og 15 minutter på landet. Randers Kommune har godt indbyggere. HSE SOM SUPPLEMENT Randers Brandvæsen har gode erfaringer med køre reduceret og med skæreslukker, der i halvandet år har været monteret på den ene autosprøjte. Lige nu planlægger man at flytte den til en ny HSE hurtig slukningsenhed som skal køre med som supplement i hele kommunen til bl.a. bygningsbrande. - Vi har brugt skæreslukkeren ved industribrande, hvor der ikke efterfølgende 18

19 Marts 2014 BRANDVÆSEN UDRYKNINGSSAMMENSÆTNING er de skader med vand og nedbrydning af bygningsdele, som almindelig brandslukning kan medføre. - Når vi ser på brandmandens indsatsmiljø, så kan den anvendes til at tage kalorier ud af branden, og meget hurtigt sænke temperaturen, hvorefter brandmanden umiddelbart kan slukke som normalt. Vi er vel også lidt forpligtet til at anvende ny teknologi, når den nu er til rådighed, og skabe et godt indsatsmiljø for brandmanden. - Jeg kan undres over, at forsikringsbranchen ikke viser større interesse for eksempelvis skæreslukkere, der kan minimere følgeskaderne ved nogle typer af brande. Samfundsøkonomisk må det være en fordel. - Det er ikke ret tit, det har haft betydning, hvis der er manglet vand på sprøjten, siger Peter Allentoft og tilføjer: - Selvfølgelig vil der altid være tilfælde, hvor vi kunne bruge forstærkning, også et par mand mere, og så bliver de kaldt. Hvis alle personer er ude, så er det værst tænkelige scenarie, at en villa eller et rækkehus brænder ned ved den type udrykning OG Randers har forskel i udrykningssammensætningerne. Færdselsuheld køres med indsatsleder, holdleder plus fem mand, samt autosprøjte og redningsvogn. Gruppen med personredning køres med indsatsleder plus syv mand og autosprøjte, redningsvogn og stigevogn. DØGNDÆKKET VAGTCENTRAL GIVER ET VÆRDI- FULDT FORSPRING Men meldinger fra alarmcentralerne trænger til et løft Med til helhedsbilledet i Randers er den døgndækkede vagtcentral hos Falck i Skejby. Den gør en væsentlig forskel, mener beredskabschef Peter Allentoft: - Når jeg bliver kaldt ud som indsatsleder, når vagtcentralen ofte at ringe ud til stedet og få yderligere oplysninger, allerede mens jeg er på vej ned i bilen eller senest under fremkørslen. - Når der kommer en ABA-alarm, ringer vagtcentralen straks til virksomheden eller institutionen. Hvis der er tale om en reel brand, kan vi ofte under starten af fremkørslen nå at opgradere førsteudrykningen til en normal bygningsbrand. ILD OG RØG ER TO TING - Derimod kunne oplysningerne fra politiets 112-alarmcentral godt være bedre. Det er som om, operatørerne ikke tilstrækkeligt kender konsekvensen af picklisten. Brandvæserne i Danmark kører jo forskelligt i dag. - Der er stor forskel på ild i skorsten og ild i hus. Det seneste eksempel er en anmelder, der kørte forbi et hus og så noget røg. Vi sendte en førsteudrykning på otte mand, hvor det viste sig, at folk blot afbrændte noget haveaffald. - Hvis operatørerne lærte at spørge bedre ind til hændelsen, og anmeldelsen blev mere valid, så kunne vi blive bedre til at sende den rigtige udrykning, siger Peter Allentoft. - Det er på tide, at sætte mere fokus på det. Afskedsreception Beredskabschef (k) i Hvidovre, Peter Dræbye, fratræder pr. 31. marts 2014 sin stilling i Hvidovre Kommune, efter 13 års virke i kommunen, og tiltræder nyt job i Codan Forsikring. I den anledning afholdes der afskedsreception i By- og Teknikforvaltningen Høvedstensvej Hvidovre Vil du føle dig sikker i flammerne? designer din personlige branddragt i højeste kvalitet til en fair pris Find os på Mandag den 31. marts 2014, kl EKSTRÖM

20 UDRYKNINGSSAMMENSÆTNING BRANDVÆSEN Marts 2014 Personalet bør kunne bruge en slangevinde Brandfolkene kan lige så godt benytte slangevinden på institutionen eller virksomheden, hvis det er hurtigere. Foto: Peter Allentoft. - Det er en fejl, at driftsmæssige forskrifter ikke kræver viden om brug - ABA-alarmer er typisk opsat, hvor der samtidig er slangevinde, og når vi møder til en ABA-alarm, går røgdykkerholdet altid med ind straks, for er der ild, kan røgdykkerne lige så godt slukke den med virksomhedens eller institutionens eget anlæg. Her er træningen så at kalde ekstra mandskab, hvis der er ildebrand. Røgdykkerholdet er at betragte som godt udrustet personale, og det er ikke for, at de skal lave brandslukkende indsats alene. - Noget helt andet er, at personalet ofte ikke har tilstrækkeligt kendskab til, hvordan en slangevinde bruges. - Det er ærgerligt at stå ved en bygningsbrand, der kunne have været undgået, hvis personalet havde brugt slangevinden, men der står ikke direkte i driftsmæssige forskrifter, at personale skal kunne bruge slangevinden. Det skal kun vide, hvor materiellet er. Det ligger indirekte i instruktionsansvaret for lederen, at personellet skal kunne betjene det. Beredskabschef Peter Allentoft i Randers, mener, at kæden er faldet af, da de driftsmæssige forskrifter blev skrevet. Han fortsætter: - For omkring ti år siden havde vi en stor brand, hvor en halv afdeling på sygehuset blev ødelagt, og hvor meget af ilden skulle være slukket af brandvæsenet med slangevinden. - Vi kører til mange ABA-alarmer i bygninger, hvor medarbejderne ikke ved, hvordan fx en slangevinde skal bruges. - Det prøver vi at gøre noget ved med undervisning i elementær brandbekæmpelse samtidig med, at vi servicerer brandmateriellet. På den måde prøver vi også at kompensere for, at vi kommer med en mindre styrke til ABA-alarmer. - Og her er det væsentligt, at brandmandskabet har udrustning på, så det blot er at klikke masken på. De kan dermed hjælpe med, at dæmpe en brand i det tidlige brandforløb med slangevinden på gangen. 20

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning Årsrapport 2012 Branden på Nørlund savværk maj 2012 Rebild Brand og Redning Maj 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Beredskabets Opbygning 5 Personale / organisation 6 Udrykninger

Læs mere

Optioner til serviceniveau

Optioner til serviceniveau I forbindelse med udarbejdelse af supplerende materiale til beskrivelse af konsekvenserne ved model A, er eventuelle alternative besparelsesmuligheder, som kan medvirke til at modificere modellen afdækket

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

Beredskabschefens beretning

Beredskabschefens beretning Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010 Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal

Læs mere

BRANDVÆSEN. Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 6 August 2012 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver BRANDVÆSEN NR. 6 August 2012 10. ÅRGANG ISSN1603-0362

Læs mere

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 1.1 Om rapporten...2 2 Sammenfatning og konklusion... 4 3 Risikoanalyse... 7 3.1

Læs mere

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 April 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 2 Regler for dimensioneringsprocessen...5 3 Sammenfattende

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Beredskabschefens beretning 2011 var et rigtig godt år for Tønder Brandvæsen. Godt bl.a. fordi mange af de tiltag vi har gjort vil være med til at sikre brandvæsenets

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet

Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet 30. oktober 2012 Baggrund I Aftale om Redningsberedskabet 2012 mellem regeringen, V, DF og

Læs mere

Budgetanalyse af redningsberedskabet

Budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Budgetanalyse af redningsberedskabet Afrapportering fra Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 1 Titel: Budgetanalyse af redningsberedskabet

Læs mere

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn BEREDSKABSNYT Nr. 114 december 2014 Ny tankvogn Nyt fra brandmænd og frivillige ved Herning Indhold mm. Indbydelse til nytårsparole for frivillige.... 3 3 Nyt fra ledelsen..................... 4 Indbydelse

Læs mere

Delrapport 1: Risikoidentifikation

Delrapport 1: Risikoidentifikation Delrapport 1: Risikoidentifikation Faxe Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 3. STRUKTURERING OG IDENTIFIKATION

Læs mere

BRANDVÆSEN. Samarbejde. Mindst 50 kommuner samarbejder allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet

BRANDVÆSEN. Samarbejde. Mindst 50 kommuner samarbejder allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet NR. 6 August 2013 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Samarbejde Mindst 50 kommuner samarbejder allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet Side 10-19 BRANDVÆSEN

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model.

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune Vordingborg Brandvæsen Haminavej 4 DK-4760 Vordingborg T. 55 37 27 40 brandstationen@vordin gborg.dk www.vordingborg.dk Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

Tusind tak for det enorme engagement, som jeres mange input vidner om.

Tusind tak for det enorme engagement, som jeres mange input vidner om. Forslag til besparelser og refleksioner, som de er indsendt til beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl efter de tre informationsmøder, der blev afholdt i juni måned 2015 for medarbejdere og frivillige i

Læs mere

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Juni 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND FOR UDARBEJDELSE AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET... 3 3. OPBYGNING

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner

Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Formål: Dette notat er udarbejdet for at give et samlet overblik over muligheder og udfordringer forbundet

Læs mere

Udvalg vedrørende fælles indkøb Analyse af muligheder for fælles indkøb af materiel mv. til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen

Udvalg vedrørende fælles indkøb Analyse af muligheder for fælles indkøb af materiel mv. til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen UDKAST Udvalg vedrørende fælles indkøb Analyse af muligheder for fælles indkøb af materiel mv. til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Kommissorium...

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag: er opstillet på følgende grundlag: Budget 2012 ekskl. abonnementsbetaling 26.596.091 + pris- og lønfremskrivning 316.916 - korrektioner -648.094 + overskudsopsparing 958.203 I alt 27.223.116 Korrektionerne

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Indholdsfortegnelse 001. Brandslukningsoverenskomsten efter 2009 3 002. Godkendelse af milepælsplan for revidering

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en kommune

Statsforvaltningens brev til en kommune Statsforvaltningens brev til en kommune 03-09- 2010 Esbjerg Kommune har den 16. august 2010 søgt statsforvaltningen om dispensation fra reglerne om offentligt udbud vedrørende salg af del af ejendommen

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

BRANDVÆSEN. Brandbilers blå blink: Hvor mange? Hvor? Hvem? Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 10 December 2012.

BRANDVÆSEN. Brandbilers blå blink: Hvor mange? Hvor? Hvem? Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 10 December 2012. NR. 10 December 2012 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Brandbilers blå blink: Hvor mange? Hvor? Hvem? Side 4-27 BRANDVÆSEN NR. 10 December 2012 10. ÅRGANG ISSN1603-0362 Udgiver

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ungdomsbrandkorps

BRANDVÆSEN. Ungdomsbrandkorps NR. 8 oktober 2010 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ungdomsbrandkorps Brandmænd som rollemodeller. Antallet af ungdomsbrandkorps fordoblet på få år. Foto fra øvelse hos Djursland

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi for Vestsjællands Brandvæsen. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammer og retning for etableringen og udvikling af

Læs mere

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009 Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Oplag: 1000 (august 2010) Tryk: Rosendahls-Schultz

Læs mere

En mislykket silo-sprænging gav beredskabschefen hovedbrud

En mislykket silo-sprænging gav beredskabschefen hovedbrud NR. 1 Februar 2012 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Kæmpefuser En mislykket silo-sprænging gav beredskabschefen hovedbrud (Foto: Hans Jørgen Pedersen) Side 18-19 BRANDVÆSEN

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune september 2011 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND...3 2. RISIKOPROFIL AF RINGSTED KOMMUNE...4 3. FREMTIDIGT SERVICENIVEAU FOR RINGSTED

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012 Referat torsdag den 27. september 2012 Kl. 8:30 i Mødelokale 2, Allerslev Laila Torp Madsen (V) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. 2 q 2012... 2 3. Anskaffelse af to nye vandtankvogne

Læs mere

Redningsberedskabets Strukturudvalg

Redningsberedskabets Strukturudvalg 2014 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Redningsberedskabets Strukturudvalg Afrapportering fra Redningsberedskabets Strukturudvalg 2014 Indhold Indhold... 1 1.... 4 2. Baggrund for

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab

Plan for risikobaseret redningsberedskab Plan for risikobaseret redningsberedskab i Kolding Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET... 3 3. DISPOSITION... 3 4. KOLDING KOMMUNES RISIKOPROFIL... 4 4.1 RISIKOOBJEKTER...

Læs mere

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland.

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland. Referat af ordinær generalforsamling i Greve Brandmandsforening den 5. februar 2015 Formanden startede med at byde velkommen til den ordinære generalforsamling, særlig velkommen til foreningens æresmedlem

Læs mere

Brandvæsenets udrykninger i April 2015

Brandvæsenets udrykninger i April 2015 Brandvæsenets udrykninger i April 015 Udrykninger : Antal i måneden Løst før ankomst Småredskaber 7 1 HT-rør 1 1 strålerør 1-3 strålerør 1 Over 3 strålerør 0 Blind 18 Falsk 0 Mindre uheld m farlige stoffer

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens konstituerende møde torsdag d. 30. januar 2014 kl. 16.30 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Mødedeltagere: John Brædder, Holger Schou Rasmussen,

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Varde Kommune Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent:

Læs mere

Delrapport 1 - Risikoidentifikation

Delrapport 1 - Risikoidentifikation Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Delrapport 1 - Risikoidentifikation Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION...

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30 Mødested: Digehuset i Lalandia Afbud fra : Niels Henriksen og Steffen Bigum Indholdsfortegnelse: 1. Regnskab for LFBV

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN Baggrund Nøgletal Opgaveportefølje Organisering Interessenter Kommunikation Nøgledokumenter

Læs mere

Deltidsberedskabet i en brydningstid

Deltidsberedskabet i en brydningstid Deltidsberedskabet i en brydningstid En undersøgelse af barrierer og muligheder Samarbejdsprojektet såvel som dette sammendrag er tilrettelagt og udarbejdet af Mikkel Bøhm for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Læs mere

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste?

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? - det kan du som Robust Borger www.robustborger.dk Som Robust Borger lærer du at håndtere forskellige kritiske situationer. Gennem uddannelsen får du viden

Læs mere

fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk

fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk Indholdsfortegnelse forord: Bliv brandmand nu 4 Indledning 5 fratrædelsesgrunde 6 Løn- og ansættelsesvilkår 7 LEDIGHED OG DAGPENGEREGLER 9 brandmænd

Læs mere

Analyse af eksisterende beredskaber. Udarbejdet af tværkommunal projektgruppe. til brug for drøftelser om samordning af beredskaber

Analyse af eksisterende beredskaber. Udarbejdet af tværkommunal projektgruppe. til brug for drøftelser om samordning af beredskaber Udarbejdet af tværkommunal projektgruppe til brug for drøftelser om samordning af beredskaber Version af 10. november 2014 Indhold 1. Resume... 3 2. Indledning og kommissorium... 5 3. Præsentation af de

Læs mere

ÅRSMØDE 2014 I HERNING

ÅRSMØDE 2014 I HERNING Velkommen til FKBs årsmøde i Herning 2014 FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN Maj 2014 ÅRSMØDE 2014 I HERNING Af Sven Urban Hansen og Tommy Rise, årsmødearrangører Indkaldelse til generalforsamling I henhold til

Læs mere

BRANDVÆSEN. Deltidsbrandmand i knibe nu kommer hjælpen. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Side 10-11 og 16-17. NR.

BRANDVÆSEN. Deltidsbrandmand i knibe nu kommer hjælpen. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Side 10-11 og 16-17. NR. NR. 1 februar 2011 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Deltidsbrandmand i knibe nu kommer hjælpen Side 10-11 og 16-17 BRANDVÆSEN NR. 1 februar 2011 9. ÅRGANG ISSN1603-0362 Udgiver

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 REFERAT Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 Frederikssund Brandstation Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel

Læs mere

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB Opslagsværk over opgaver der kan der hentes støtte til, samt materiel, køretøjer og personel der kan rekvireres, fra Frederikssund-Halsnæs Brand- og

Læs mere

Høringssvar til Mulighedskatalog og ledelsens besparelser. Silkeborg Brand & Redning.

Høringssvar til Mulighedskatalog og ledelsens besparelser. Silkeborg Brand & Redning. Høringssvar til Mulighedskatalog og ledelsens besparelser. Silkeborg Brand & Redning. Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning 3 Kapitel 2 Øget indtjening 4 Indtjening vagtcentralen 4 Indtjening værksted

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

BRANDVÆSEN. Skæreslukker reddede bygning med tyverisikring. Fokus på skæreslukkere side 16-21. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Skæreslukker reddede bygning med tyverisikring. Fokus på skæreslukkere side 16-21. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 3 April 2013 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Skæreslukker reddede bygning med tyverisikring Fokus på skæreslukkere side 16-21 Foto: Mads Binger BRANDVÆSEN NR. 3 April

Læs mere

Beslutningsprotokol. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner

Beslutningsprotokol. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Beslutningsprotokol Møde nr. : 04/2012 Sted : Station Kolind, Ebdrupvej 8, 8560 Kolind Dato : 24. september 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 17.30

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

Velkomst og godkendelse af dagsorden:

Velkomst og godkendelse af dagsorden: REFERAT Kreds 4, Region Sjælland Kredsmøde 14. november 2013 10.00 15.00 Mødested: Ca. tider Sorø Brandvæsen Kongebrovej 7 4180 Sorø 09.00 10.00 Generalforsamling for A-medlemmer, S-medlemmer og Æresmedlemmer

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

Budgetanalyse af redningsberedskabet Effektiviseringsanalyse af dimensionering, arbejdstid og kapacitet

Budgetanalyse af redningsberedskabet Effektiviseringsanalyse af dimensionering, arbejdstid og kapacitet Finansministeriet Forsvarsministeriet 26. oktober 2012 Budgetanalyse af redningsberedskabet Effektiviseringsanalyse af dimensionering, arbejdstid og kapacitet Kontakt Spørgsmål til denne evaluerings indhold

Læs mere

Plan for risikobaseret dimensionering 2014

Plan for risikobaseret dimensionering 2014 Bornholms Regionskommune Plan for risikobaseret dimensionering 2014 vedtaget i kommunalbestyrelsen 9. oktober 2014 Bornholms Brandvæsen November 2014 j.nr. 14.00.00P35-0008 2 Revision af Plan for risikobaseret

Læs mere

Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne

Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne Juni 2014 Indholdsfortegnelse 0. Indledning 4 1. Model 1: Samordnet redningsberedskab med fælles beredskabskommission efter

Læs mere

- emner til politisk stillingtagen

- emner til politisk stillingtagen Bilag 1 Etablering af et fælles beredskab i et fælleskommunalt selskab. - emner til politisk stillingtagen Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Beredskabsstyrelsens uddannelser

Beredskabsstyrelsens uddannelser Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ilden åd alt. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Ilden åd alt. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 8 oktober 2011 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ilden åd alt Den enorme varme i KB-Hallen fik stålpladerne i loftet til at smelte, som var det plastik Side 28-32 BRANDVÆSEN

Læs mere

Ældre Sagens Formandsundersøgelse 2011. Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview

Ældre Sagens Formandsundersøgelse 2011. Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Ældre Sagens Formandsundersøgelse 2011 Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Formål og metode Formål: At undersøge tilfredsheden med samarbejdet

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.2 Vagtcentraler i Midtjylland...2 Bilag 1: Notat - Vagtcentraler i Midtjylland - august 2015...2 3.3 Socialtilsyn Midtjylland...28 Bilag 1:

Læs mere

Spørgsmål til udbud af det samlede beredskab på Djursland

Spørgsmål til udbud af det samlede beredskab på Djursland 23. september 2009 Spørgsmål til udbud af det samlede beredskab på Djursland Normal skrift angiver det stillede spørgsmål samt spørgers eventuelle kommentarer, kursiv angiver Brand og Rednings svar eller

Læs mere