skal førsteindsatsen være? Foto: Colourbox

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "skal førsteindsatsen være? Foto: Colourbox"

Transkript

1 NR. 2 Marts 2014 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Hvor stor og hvor hurtig skal førsteindsatsen være? Foto: Colourbox Side 16-20

2 BRANDVÆSEN NR. 2 Marts ÅRGANG ISSN ISSN (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på BLADUDVALG Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN april 2014 er 17. marts Indhold Leder: Fra sårbarhed til robusthed Af Lone Loklindt....side 3 Navne: Niels Chr. Bøgvad, Gentofte: Smidighed løser problemer...side 4 Bornholm får operativ beredskabschef...side 5 Nordisk udveksling, Finland: Af Anders Jensen m.fl. Studieophold i Finland...side 6 Finsk strukturmodel....side kr. pr. indbygger... side 7 Alle har fokus på kræftrisiko...side 8 Brandmandsuddannelsen i Finland...side 9 Sikkerhed i Norge: Sikkerhedskonference 2014 Af Niels Johan Juhl-Nielsen...side 10 Norsk brand- og redning set i et helhedsperspektiv Af Niels Johan Juhl-Nielsen...side 11 Alle uønskede hændelser sker lokalt...side 12 Sverige: Kommunerne kan selv...side 13 Bornholm: Tænkepause...side 14 3 dødsbrande...side 15 Udrykningssammensætning: Der skal være forskel....side 16 Herning: Fuld bemanding på førsteudrykning... side 16 Herning: Hurtige deltidsfolk i midtbyen side 17 Randers: Derfor kører Randers med reduceret udrykning... side 18 Randers: Døgndækket vagtcentral giver et værdifuldt forspring.... side 19 Randers: Personalet bør kunne bruge en slangevinde...side 20 Debat: Nødstedt hvornår er man det? Af Kaj Petersen....side 22 Forslag til ny prioritering af vores indsats Af Jørgen Pedersen....side 24 Sidste chance for gratis strandskilt...side 25 Indsats sikkerhed: Brandmand dræbt, da tankvogn væltede...side 26 Udrykning indeholder en stressfaktor side 26 Hvordan skal man sige det?...side 27 Ikke alle ulykker er reelle...side 27 Røggaseksplosion sendte to brandmænd på sygehuset....side 28 Det er farligt at være brandmand...side 28 Tre svenske brandmænd dræbt...side 29 Canadisk katastrofe på plejehjem....side 30 Online styr på de frivillige side 31 Forebyggelsesstafet: Jobrotation styrker brandforebyggelsen Af Marcello Francati...side 32 Hvem sælger...side 34

3 Marts 2014 BRANDVÆSEN LEDER Fra sårbarhed til robusthed Samfundets beredskab skal have et kompetenceløft Det danske redningsberedskab er kommet under lup. Strukturen skal gennemgås for fejl og mangler, så den passer til fremtiden og økonomien. Partierne bag beredskabsforliget har nedsat et strukturudvalg, og i den politiske følgegruppe sidder beredskabsordførerne og følger processen fra sidelinjen. Vi har i den forbindelse været rundt i Danmark og se nærmere på redningsberedskabets opgaver og nuværende struktur, som rummer stor variation og mangfoldighed. Og en imponerende faglighed. VI ER SÅRBARE Gennem de seneste år har vi også i Danmark oplevet naturulykker i en kadence som sjældent set. Skybrud og oversvømmelser er nu noget, alle ved, hvad er, og stormene har fået navne, så ingen helt glemmer deres rasen. Det har gjort noget ved danskernes oplevelse af sårbarhed og risici: Mens der i en årrække mest blev talt om mulige terrorhændelser, er vi blevet bevidste om, at de voldsomme hændelser snarere kommer fra klimaforandringer samt tekniske eller menneskelige fejl, som når en bus forulykker, en båd kæntrer i havnen eller et hus kommer i brand. SAMFUNDETS RESILIENS Fra dagligdags hændelser til ekstraordinære katastrofer er redningsberedskabet de professionelle helte, som skal håndtere konsekvenser og sikre, at samfundet kan køre videre. Men redningsberedskabet gør det ikke alene. Det er nødvendigt at forstå, at samfundets beredskab rækker ud over selve redningsopgaven. Tillid og samarbejde er derfor et must, ikke mindst når det handler om forebyggelse og udvikling af et robust samfund. Derfor skal redningsberedskabets samarbejde med alle dele af samfundet ikke mindst borgere, virksomheder og institutioner være en selvfølgelighed. Mens der i en årrække mest blev talt om mulige terrorhændelser, er vi blevet bevidste om, at de voldsomme hændelser snarere kommer fra klimaforandringer I mange kommuner er beredskabschefen og beredskabet tænkt ind, ja nærmest fuldt integreret i byggesagsbehandling, i erhvervscentret og i driften af kommunens egne institutioner. Det ser ud til at give store gevinster på forebyggelse, engagering af civilsamfundet også i forhold til afværgeforanstaltninger og dermed et meget mere robust lokalsamfund i udgangspunktet. Redningsberedskabet får dermed karakter af et bredere samfundsberedskab. VI SKAL BRUGE VORES DATABANKER AKTIVT Vores gennemregistrerede samfund har også banker med data om forsyningsselskabernes funktion og sårbarhed, om kriminalitet på gadeplan, om vejrforudsigelser og meget meget mere. Disse big data er særdeles relevante ingredienser i en risikovurdering, både den generelle og den helt aktuelle. Jeg mener de kan bruges meget mere aktivt i beredskabsøjemed, præcis som man er begyndt at gøre ude i verdens storbyer som Rio de Janeiro, New York og lignende. BEREDSKABSKULTUREN SKAL HAVE ET LØFT Med de udfordringer, som fremtiden vil stille til et samfundsberedskab, vil et kompetenceløft være uundgåeligt. Ja, en ny beredskabskultur vil være en nødvendighed, hvor alle dele af samfundet inddrages til at kunne håndtere de scenarier, der hører et udviklet, men også sårbart samfund til. I den igangværende strukturanalyse af redningsberedskabet er der indbygget underliggende sparekrav. Meget kan gøres mere rationelt. Sådan er det overalt i samfundet, men når det kommer til forebyggelse, kan man ikke altid høste gevinsten på den korte bane. Og forebyggelse kunne måske have sparet nogle af de 6 milliarder som eksempelvis oversvømmelserne i København den 2. juli 2011 kostede, og kan vi bare forebygge én skolebrand, sparer vi samfundet for 300 mio. kr. JEG ØNSKER Det skal være mit ønske, at Redningsberedskabets Strukturudvalg i foråret 2014 vil komme med et fremadrettet bud på, hvordan Danmark får udviklet et samlet, sammenhængende samfundsberedskab, der kan bidrage til det robuste eller resiliente samfund. Ikke kun i det lokale, men også som et bidrag i det globale. Af Lone Loklindt, MF og beredskabsordfører for Det Radikale Venstre 3

4 NAVNE BRANDVÆSEN Marts 2014 Smidighed løser problemer Farvel til vicechefen for Beredskab Gentofte Efter 36 år i kommunens tjeneste er Niels Chr. Bøgvad fratrådt som viceberedskabschef i Gentofte. Han tiltrådte i 2009 efter en dramatisk periode for Gentofte Brandvæsen, der sluttede med overdragelse af brandslukningen til Falck. I forvejen var han brandinspektør og indsatsleder, og nu overtog han det daglige ansvar for det nye Beredskab Gentofte. Ved samme lejlighed blev stillingen som beredskabschef lagt i hænderne på kommunens tekniske direktør. Tilbage i 1992 blev Niels Bøgvad opfordret til at indtræde i indsatsledervagten. Han var uddannet elektriker og ansat som tekniker i kommunen, og Gentofte Brandvæsen manglede netop en person med viden om IT og el-installationer. Opfordringen førte til uddannelse som brandmand, holdleder og indsatsleder, og inden han begyndte sit nye hverv i Gentofte, kørte han en tid med som føl hos indsatsledere i Københavns Brandvæsen. Gennem årene er det blevet til over indsatser, ligesom Niels Bøgvad har taget kurser i bl.a. krisehåndtering og har været frivillig sikkerhedschef på flere af de store spejderlejre med over deltagere. SMIDIGHED ER VIGTIG Som ny viceberedskabschef blev hans første opgave sammen med Falcks nye stationsledelse at genskabe en smidig drift i beredskabet, så det fungerede godt på alle niveauer. Med skabelse af netværk og en stor vilje til samarbejde har Niels Bøgvad løst mange problemer, inden de voksede sig store. Samme villighed til samarbejde vil være grundlæggende for fremtidens beredskab, hvor det ikke gælder om at være størst eller flottest, men om dels at prioritere et solidt lokalkendskab, så udrykningen kan være hurtigt fremme og dels at sikre en sammenhæng mellem det operative, det forebyggende og byggesagerne. Et beredskab med små enheder tæt på borgerne i store fællesskaber vil give rigtig god mening, mener han. Dertil én fælles alarm- og vagtcentral til at styre alle beredskabsopgaver. Niels Bøgvad har på flere områder været en aktiv kollega i flere regi, herunder senest som formand for FKB kreds 5. Denne post forlader han samtidig med, at han er sluttet som viceberedskabschef. Gentofte på standby Gentofte Kommune har p.t. ikke ansat en ny, daglig leder af beredskabet. Politikerne har besluttet først at afvente konklusionerne fra Redningsberedskabets Strukturudvalg. Kommunen har i forvejen et tæt samarbejde med naboberedskabet i Lyngby-Taarbæk Kommune, der har lovet ledelsesmæssig assistance, når der er behov for det. I Gentofte udviklede Niels Bøgvad et dilemmakursus, hvor ledere af bl.a. skoler og daginstitutioner lærte at håndtere kriser. 4

5 Marts 2014 BRANDVÆSEN NAVNE BORNHOLM FÅR OPERATIV BEREDSKABSCHEF Palle Tourell er først og fremmest leder af beredskabet men har også et ben inde i teknisk forvaltning Palle K. Tourell, siden 2008 viceberedskabschef på Bornholm og daglig leder af øens redningsberedskab, er udnævnt til beredskabschef. Det er sket i forbindelse med en større omlægning af den kommunale struktur, hvor man på baggrund af det faldende befolkningstal har skåret i antallet af chefer. I efteråret blev kommunens økonomidirektør konstitueret som midlertidig beredskabschef. Det skete i forbindelse med Jørgen Dreyers fratræden som kombineret beredskabschef og områdechef for Teknik og Forsyning. Som udgangspunkt skal Palle Tourell koncentrere sig om ansvaret for Bornholms Brandvæsen, men han indgår samtidig i ledergruppen for Teknik og Miljø, så der vil kunne komme andre ledelsesmæssige opgaver. Palle Tourell, der er 53 år, kender om noget det bornholmske beredskab indefra. Næsten samtidig med, at han i 1990 blev ansat som ingeniør i den tekniske forvaltning, meldte han sig som deltidsbrandmand og fik nogle år senere uddannelse som holdleder. Det blev anledning til, at han ved den bornholmske kommunesammenlægning i 2003 via Med mere end 23 år i teknisk forvaltnings ledelse, 22 års erfaring fra beredskabet på Bornholm, samt seks års erfaring som operativ, daglig leder af øens beredskab har Palle Tourell en dyb indsigt i både beredskab og strukturomlægninger. planlægningsafdelingen blev en del af beredskabets administrative ledelse. Ved et generationsskifte i 2008 i beredskabet blev Palle Tourell viceberedskabschef og fra 1. marts i år beredskabschef. Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: 5

6 FINLAND BRANDVÆSEN Marts 2014 Studieophold i Finland Hvert år mødes tre yngre, lovende beredskabsinspektører fra hvert af de nordiske lande for at udveksle ideer og erfaringer. I 2013 mødtes de i Finland, og fra dansk side deltog: Anders Jensen, Aarhus Brandvæsen Michael Lohse, Ringsted Brandvæsen Henrik Vind, Gladsaxe Brandvæsen Et af kravene til deltagelse er, at de efterfølgende leverer en reportage fra opholdet til BRANDVÆSEN. Den kommer her. Finsk strukturmodel Brandvæsen og ambulancer i samme organisation. Besparelsesmålet er udeblevet Mens det danske redningsberedskab befinder sig i en spændende proces om fremtidens struktur, har man i Finland været gennem en strukturændring. Finland har omkring 300 kommuner, og de kommunale brandvæsner er organiseret i 22 regioner. Den nordligste region i det tyndtbefolkede Lapland dækker geografisk en tredjedel af landet. Strukturen gav nogle gode synenergi-effekter, men at besparelsesmålet ikke kunne opfyldes Lige nu forberedes en halvering til 11 regionale enheder fra De fleste steder er ambulanceberedskabet en del af brandvæsnet, og mange steder sender man en brandbil som førsteindsats, hvis alarmcentralen kan se, at responstiden for primærambulancen er relativ høj. Vi fik det indtryk, at strukturen gav nogle gode synenergi-effekter, men at besparelsesmålet ikke kunne opfyldes. 6

7 Marts 2014 BRANDVÆSEN FINLAND Uddannelsescentrets træningsudstyr til røgdykkere er noget ganske særligt med specialmaskiner og en uendelig stige, hvor man kan måle hastighed, tid og hvor meget luft, der er brugt. Træningen foregår med fuldt udstyr inklusiv en 15 kg stålflaske på ryggen. FÆLLESINDKØB Brandvæsnerne har et tæt samarbejde om indkøb af materiel. Fx er der to indkøbsaftaler for røgdykkerudstyr, og stort set alle standardkøretøjer er opbygget og oppakket ens. Det gør det lidt mere smidigt, når nye brandmænd kommer fra brandskolen og ud i brandvæsnerne. Autosprøjter og tankvogne svarer nogenlunde til de danske. Vi undrede os dog over at de finske sprøjter ikke har højtryksslanger. OLIEFORURENINGSBEKÆMPELSE I Finland er man meget opmærksom og forberedt på olieudslip i kystnære områder og har til dette formål en stor del special-materiel. Bl.a. råder brandvæsnerne over flere både i forskellige størrelser og opbygninger. Et af de besøgte brandvæsner havde endvidere et stort containerbaseret system til afrensning og vask af fugle. Dette kan uden tvivl være Lige nu er der i Finland øget fokus på ældre brandmænd, der når et punkt, hvor de ikke er klar til at forlade arbejdsmarkedet, men måske heller ikke skal køre ti udrykninger på en døgnvagt 818 kr. pr. indbygger FINLAND Helsinki 5,5 mio. indbyggere 16 indbyggere/km² Pris for det samlede rednings-beredskab: 4,5 mia. kr. Pris pr. indbygger: 818 kr. relevant ved olieudslip i Danmark, fordi de nordiske lande har en aftale om at hjælpe hinanden ved håndtering af olieudslip. ÆLDRE KOLLEGER Lige nu er der i Finland øget fokus på ældre brandmænd, der når et punkt, hvor de ikke er klar til at forlade arbejdsmarkedet, men måske heller ikke skal køre ti udrykninger på en døgnvagt. Derfor overvejer man andre vagtformer (dag/nat) eller at de måske kan omskoles, så de kan undervise kommende brandmænd og almindelige kursister. 7

8 FINLAND BRANDVÆSEN Marts 2014 Alle har fokus på kræftrisiko Træning med gas- og røgmaskiner foregår under meget kontrollerede forhold. Principper for forebyggelse. Alle lande kan lære af hinanden Det virker umiddelbart som om, at de øvrige lande har mindst lige så meget fokus på den kræftrisiko, som brandfolk bliver udsat for, som Danmark for tiden har. Især Sverige har arbejdet meget med, hvorledes man kan nedbringe risikoen ved at indføre nye procedurer. Vi drøftede disse procedurer i forbindelse med sikkerhedsmessen i Finland, og tiltagene kan inddeles i følgende kategorier: UNDER INDSATS Der anvendes apparat i alle tilfælde, hvor man opholder sig nær brandrøg, også under efterslukning. EFTER INDSATS PÅ SKADESTEDET Der anvendes støvmasker, når apparatet aftages, indtil der er skiftet til rent tøj, og man opholder sig i rent område HJEMTUREN Kabinen er rent område hvorfor de anvendte dragter og udstyr ikke må placeres derinde, med mindre det er forseglet i poser. Nyere køretøjer indrettes derfor også til opbevaring af branddragter, samt får et hygiejneområde, hvor man kan rengøre sig selv efter indsats. RETABLERING Nyere brandstationer i Finland er indrettet til, at man ved hjemkomst altid kører igennem en vaskehal, hvor alt anvendt udstyr rengøres. I denne vaskehal er også direkte adgang til vaskemaskiner, som alene er dedikeret til vask af branddragter. Dermed er alt område på brandstationen rent område. Vi kan unægteligt lære meget af de andre landes erfaringer. En ide kunne være at samle gældende vejledninger for beskyttelse af brandfolk i forbindelse med brandrøg, for herefter at tilrette en instruks til lokale forhold. 8

9 Marts 2014 BRANDVÆSEN FINLAND BRANDMANDS- UDDANNELSEN I FINLAND Emergency Services College i Kuopio I Finland skelnes mellem uddannelse til fuldtidsbrandvæsen, det som vi Danmark kender som døgnvagt, og så den model som er mest udbredt i Danmark nemlig deltidsbrandvæsen med tilkald af mandskab. Uddannelsen til fuldtidsbrandmand foregår på det statslige Emergency Services College i Kuopio og tager i alt tre år, hvoraf det halve år er en ambulanceassistentuddannelse. På uddannelsescentret uddannes også alarmcentraloperatører, brandingeniører og officerer. Finland kan med dette uddannelsescenter og dets mange moderne faciliteter uden tvivl leve op til centrets vision om at blive anerkendt som en professionel organisation med højt fagligt niveau på både materiel og undervisere. FANTASTISK TUR Den nordiske udveksling giver en fantastisk mulighed for at få både faglige og personlige kontakter med kolleger i de andre lande. Der var rigtig gode muligheder for at diskutere principper og materiel med hinanden, og så kunne vi ikke andet end at blive imponerede over den høje finske standard. Det finske beredskab er langt mere fremtidssikret end det danske. Der er flotte stationer, nye køretøjer og lækre faciliteter, men det finske koster også langt mere end vores. En stor tak til de finske værter for et godt og struktureret program. Den nordiske udveksling giver en fantastisk mulighed for at få både faglige og personlige kontakter med kolleger i de andre lande SKRAPPE KRAV Der er skrappe krav for optagelse på disse uddannelser, såvel fysiske som mentale. I 2012 blev kun 114 ud af 612 ansøgere til brandmandsuddannelsen optaget, mens kun 40 ud af 185 ansøgere til alarmoperatøruddannelsen blev optaget. Samlet uddannes kun det antal brandfolk, som der forventes at blive behov for i det finske beredskab. En brandmandsuddannelse koster euro pr. student, og skolens budget er 20 mio. euro pr. år. Pengene bruges eksempelvis på at sikre, at uddannelsen kan blive så praksisnær og anvendelsesorienteret, som det overhovedet er muligt, hvilket også betyder, at de kontinuerligt udvikler metoder til at sikre et højt fagligt niveau hos nuværende og kommende beredskabsfolk i Finland. Emergency Services College har et øvelsesområde på 23 hektar, hvor der kan trænes alt inden for brand, kemi, færdselsuheld, redning til lands og til vands og køreteknik på glatførebane. Den tilhørende vognpark består at nye køretøjer, store som små, som efter en relativ kort periode udfases til de lokale beredskaber i Finland. Et særligt udstyr i finske brandbiler er en metaldetektor til brug for om vinteren at finde frem til brandhaner under sneen. 9

10 SIKKERHED I NORGE BRANDVÆSEN Marts 2014 Sikkerhedskonference 2014 Masser af norsk inspiration til en tilsvarende konference i Danmark. Med på en lytter hos dsb.no Af Niels Johan Juhl-Nielsen Der knytter sig altid store forventninger til en ny regerings præsentation af sit program. Det gjaldt også for den nye norske regering, der i februar med DSB - Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap som vært gav et øjebliksbillede af samfundets beredskab og forventninger til den nærmeste fremtid. LOKALT UDGANGSPUNKT Justits- og beredskabsminister Anders Anundsen understregede nødvendigheden af at være mentalt forberedt på kommende uforudsete hændelser. Analyser af politi og brand- og redningsberedskab viser gode forudsætninger for en styrkelse af det norske beredskab, fastslog ministeren, der forudså, at såvel forsvar som civilforsvar inddrages og integreres i beredskabet. De seneste hændelser i Norge viser desuden betydningen af en lokal sammenhængskraft, pointerede ministeren. Analyser af politi og brand- og redningsberedskab viser gode forudsætninger for en styrkelse af det norske beredskab ØJEBLIKSBILLEDE Det nationale risikobillede (NRB) som det danske NRB er kopieret fra udgør i sig selv en stor usikkerhed, fordi den næste katastrofe kan være noget helt andet og uventet, lød det fra DSBs direktør, Jon A. Lea. Her er det vigtigt at se på underliggende tendenser, som måske ikke viser sig så markant i dagens samfund. De må medtænkes i en langsigtet risikovurdering til støtte for beredskabet og for samfundssikkerheden som sådan. I det nye projekt Risiko2040 vil fremtidsforskningen blive inddraget, oplyste direktøren og henviste til nye metoder, der skal give bedre forståelse for sårbarhed. SÅRBARHED Allerede i år vil DSB fremlægge en rapport med en systematisk gennemgang af sårbarheden i nogle kritiske samfundsfunktioner og infrastrukturer. Som det har været tilfældet med NRB, skal rapporten udvides år for år og danne et grundlag for en samordnet politik på området. En væsentlig funktion for rapporten bliver at bidrage til bedre udvekslingen af informationer på tværs af sektorer og administrative niveauer. GIDSLER I ALGERIET Deltagerne fik et indtryk af, hvorledes lokalpressen kan blive helt afgørende for den samlede krisekommunikation. Man fik også en kortlægning af gidselaffæren i Amenas i Algeriet for et år siden, hvor det viste sig, at norske Statoil slet ikke var forberedt på den udfordring det er, når virksomhedens ansatte i fjerntliggende lande bliver taget som gidsler. Det blev en meget vigtig læreproces for det samlede norske beredskab. TWITTER Oslo politi har ikke mindst efter 22. juli 2011 og de foreliggende kritiske rapporter om beredskabsindsatsen haft et stort behov for at arbejde med udviklingen af beredskabskulturen. En af flere indsatser har været at gå på twitter. Her er muligheder, blokeringer og naturlige begrænsninger, som deltagerne i konferencen blev indviet i. TÆTTERE NORDISK SAMARBEJDE En del af konferencen var helliget internationalt beredskab, herunder det nordiske samarbejde, der med Hagadeklaration I og II er blevet tættere. Senest er et fælles samarbejde om risiko- og sårbarhedsanalyser frem til 2040 kommet på tegnebrættet, fortalte Helena Lindberg. Hun er direktør for det svenske Myndighet for Samhällsskydd och Beredskab og belyste det nordiske samarbejde om samfundsbeskyttelse i en europæisk og international sammenhæng. Det nationale risikobillede (NRB) som det danske NRB er kopieret fra udgør i sig selv en stor usikkerhed, fordi den næste katastrofe kan være noget helt andet og uventet FOKUS MOD RUSLAND Som noget nyt har statssekretær Laila Bokhari fået til opgave at holde den norske statsminister opdateret om udviklingen inden for området samfundssikkerhed. I den forbindelse er Norge naturligt fokuseret på udviklingen helt mod nord, herunder naboskabet med Rusland. Med den øgede trafik i området synes det selvindlysende at øve beredskabet i forhold til uforudsete hændelser. Derfor indeholdt sikkerhedskonferencen også en gennemgang og evaluering af en stor redningsøvelse i Barentshavet sidste år. INSPIRATION Det er meget inspirerende at overvære den årlige sikkerhedskonference i Norge, organiseret af DSB og ligeledes svenskernes tilsvarende konference, organiseret af Myndighet för Samhällsskydd och Beredskab. De kunne tjene som forbilleder for en tilsvarende dansk konference for samordning af samfundets sikkerhed. 10

11 Marts 2014 BRANDVÆSEN SIKKERHED I NORGE Norsk brand- og redning er blevet kulegravet ud fra et helhedsperspektiv Norge har et princip om samarbejde mellem sektorer. Ny rapport har været i offentlig høring. Kan vi lære af Norge? Af Niels Johan Juhl-Nielsen De norske brand- og redningsberedskaber har en langt mere central placering i samfundet end deres danske kolleger, viser en grundig rapport, som Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap (DSB) afleverede kort før jul. Rapporten, der handler om både struktur og om ressourcer, er udarbejdet af en arbejdsgruppe med vægt på kommunal og faglig kompetence fra brand og redning, heriblandt også fagforbund. En gennemgang af rapporten på Samfundssikkerhedskonferencen 2014 viste, at trods lighed i redningsberedskabernes opgaver, så er rammerne helt forskellige i Danmark og Norge: Norsk brand- og redningsvæsen har defineret nogle nationale mål. Disse er: Færre omkomne i brand, at undgå tab af uerstattelige kulturhistoriske værdier, at undgå brande, som lammer kritiske samfundsfunktioner, et styrkelse af beredskabet og dets håndteringsevne, samt mindre tab af materielle værdier. Kommunen udgør en af hovedsøjlerne i samfundets sikkerhed. En række opgaver er lagt ud til kommunerne for at sikre oversigt over risici og sårbarhed, effektiv forebyggelse og det nødvendige beredskab. Forebyggelse nævnes i Danmark ofte i forbindelse med nytårsfyrværkeri, trafikulykker og dødsbrande. For den norske arbejdsgruppe skal forebyggelse ses i en langt større sammenhæng i og for kommunerne. Udgangspunktet i det norske arbejde var, at kommunen fortsat skal stå for brand- og redningstjeneste (nærhedsprincippet). Det er med til at sikre politisk styring af og kontrol med brand og redning. Norsk brand og redning skal organiseres efter en model, der giver lokale rammer for forebyggelse og krisehåndtering. For at skærpe kommunale politikeres og embedsmænds opmærksomhed om risici og sårbarhed anbefales en løbende dialog med redningsberedskabet. Udover principperne for ansvar, lighed og nærvær har Norge også et princip om samarbejde på tværs mellem flere sektorer. Det er et samordningsprincip, som på Justitsministeriets vegne varetages af DSB. I Norge ligger risiko til grund for alt arbejde med samfundssikkerhed. Struktur og dimensionering skal derfor baseres på risici. På regionalt plan er Fylkesmanden statens repræsentant i fylket (amtet) og har en samordningsrolle på regionalt plan. I Norge har Justits- og beredskabsministeriet en særlig samordningsrolle. DSB fører tilsyn med beredskabsarbejdet i ministerierne på vegne af Justitsog beredskabsministeriet. MODELLER Rapporten prioriterer den kommunale forebyggelse meget højt og opstiller tre modeller for den fremtidige struktur: Kommunalt beredskab som det nuværende, men med et udbygget samarbejde fælleskommunale brandvæsner 19 fælleskommunale brandvæsner, der geografisk svarer til de nuværende fylker 11

12 SIKKERHED I NORGE BRANDVÆSEN Marts 2014 Fælles for alle modeller gælder, at der ikke røres ved de nuværende 110-alarmcentraler, der alene tager sig af brand og redning. ANBEFALINGER Afsluttende anbefaler rapporten, at beredskabet bevarer et meget lokalt tilhørsforhold, også selv om enhederne bliver større. Til gengæld bør der oprettes flere faglige, kompetente miljøer inden for brand og redning. Nødnett, der svarer til det danske SINE-net, bør få en mere fremtrædende placering i det nationale beredskab, og samtidig bør det undersøges, om der samtidig er mulighed for indtægtsdækket virksomhed En anden anbefaling gælder et tættere samarbejde mellem alle nødberedskaber (brandvæsen, ambulancer og politi) om responstider, sprogbrug og DSB DSB i Norge står for Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap og svarer til Beredskabsstyrelsen i Danmark. kulturer, så arbejdet på skadesteder bliver mere effektivt. Bl.a. foreslås øgede kompetencer til brand og redning inden for akutmedicin. Endelig bør Nødnett, der svarer til det danske SINE-net, få en mere fremtrædende placering i det nationale beredskab, og samtidig bør det undersøges, om der samtidig er mulighed for indtægtsdækket virksomhed. KONKLUSION Der vil komme ændringer i den norske beredskabsstruktur, og ud fra rapporten tyder meget på en styrkelse af det regionale niveau med fylken og fylkesmanden som administrativ men ikke operativ - ramme. Fylkesmanden er statens repræsentant og nyder sammen med sin stab stor tillid som både kontrollant og koordinator. I dag fører han tilsyn med kommunerne på alle områder og rådgiver, når kommuner har forskellige interesser. Siden offentliggørelsen den 2. december har rapporten været i offentlig høring til midten af februar, og nu skal høringssvarene indarbejdes som del af den demokratiske proces. Fra et kommunalt synspunkt bliver følgende spørgsmål interessante at få besvaret: Hvorledes skal redningsberedskabet, herunder krisehåndtering og samvirket med den kommunale administration, indgå i større enheder? Hvorledes bliver brand- og redningsberedskabets arbejde integreret i kommuneplanlægningen? Hvilke kompetencer skal udvikles til redningsberedskabet, så det fortsat kan bidrage til samfundssikkerheden og ikke blot primært have rollen som brandslukker? Links: Program, rapporter og foredrag fra Samfunnssikkerhet 2014 kan læses og downloades fra DSBs hjemmeside: Relevante søgeord vil være: Samfunnssikkerhet 2014 Brannstudien ALLE UØNSKEDE HÆNDELSER SKER LOKALT Direktoratets eget høringssvar Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap understreger vigtigheden af lokal forankring af og kommunalt ansvar for den norske brand- og redningstjeneste. Det sker i et høringssvar, som DSB har indgivet til rapporten Brannstudien om beredskabets struktur og ressourcer. Direktoratet sad selv for bordenden i den arbejdsgruppe, der har skrevet rapporten. I høringssvaret hedder det bl.a.: - Alle uønskede hændelser sker lokalt og stiller store udfordringer til lokalsamfundet. - Det er vigtigt, at der findes et beredskab i nærheden af, hvor folk bor, og som hurtigt kan yde en nødvendig førsteindsats. Det nuværende, lokale beredskab bør derfor bevares. - DSB mener, at brand- og redningstjenesten fortsat skal være et kommunalt ansvar. Kommunerne udgør en grundpille i den nationale samfundssikkerhed. Brand- og redningstjenesten er kommunens vigtigste redningsressource og har brug for risiko- og sårbarhedsanalyser, som beskriver den lokale risiko. - Kommunalt ansvar er med til at sikre befolkningen indflydelse i sager, der vedrører dem selv. Det sikrer ligeledes et brand- og redningsvæsen, som er tilpasset lokale behov. 12

13 Marts 2014 BRANDVÆSEN SVENSK STRUKTUR Kommunerne kan selv i Sverige. MSB ønsker ikke at overtage ansvaret ved store hændelser MSB har udviklet 12 operationelle værktøjer til brug for større indsatser eller kriser. De omfatter bl.a. indsamling af data, kommunikation, krisekommunikation, samarbejdskommunikation, hjælp til at gøre status samt ekspertbistand. Der er ingen grund til, at den svenske beredskabsstyrelse, MSB, overtager det operative ansvar ved komplekse indsatser. Ansvaret skal fortsat ligge hos de kommunale brand- og redningstjeneste. Det skriver MSB selv i et høringssvar til den svenske regering i forhold til, om MSB bør have ansvaret for civilbeskyttelsen ved meget store brand- og redningsindsatser på tværs af kommunegrænser. Ifølge MSBs blad Tjugofyra7 har MSB tiltro til, at kommunerne selv kan klare opgaven. Det viser indsatser ved de senere års store hændelser. Udviklingen mod sammenlægninger af kommunale brandvæsner til større enheder har givet en større robusthed. Bl.a. råder brand- og redningstjenesterne i dag over væsentlig større ressourcer end tidligere både når det gælder materiel og medarbejdere. De kommunale brandvæsner har derved en langt større evne til selv at løse problemerne selv. KUN STØTTEFUNKTION MSB mener derfor selv, at de alene skal yde støtte til lokale myndigheder ved komplekse hændelser. Svaret handler ikke alene om brand og redning. Det samme gælder i et bredere perspektiv inden for det civile beredskab, hvor MSB har pligt til at bistå kommunerne med ressourcer, når de beder om det. UNDTAGELSEN Eneste forbehold fra MSB er en hypotetisk mulighed for at overtage ansvaret for tværkommunale indsatser, hvis man lokalt ikke kan finde en løsning. Med andre ord en sikkerhedsventil til uforudsete situationer. MSB er Myndigheten för samhällsskydd och beredskap, Myndigheden for civilbeskyttelse og beredskab. CAFS MOBILE Effektiv. Selvstændig. Enkel. Indsatsklar indenfor få sekunder på grund af den enkle konstruktion og lave vægt Drives alene af de integrerede trykluftflasker Overskuelig og simpel at vedligeholde Let at eftermontere i eksisterende køretøjer Uafhængig anvendelse med vand, skum eller CAFS-skum Forbedrer kastelængde/- højde med 30 % Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer _Inserat_CAFS Mobile_185x130_dk.indd :28 13

14 BORNHOLM BRANDVÆSEN Marts 2014 Tænkepause på Bornholm BESPARELSER: Et slukningsdistrikt i udbud. Usikkerhed om fremtiden for beredskabscentret. Nye opgaver til de frivillige. Ændringer i den risikobaserede dimensionering udskudt Den nye, risikobaserede dimensionering, der sidste sommer blev godkendt af kommunalbestyrelsen på Bornholm, er rullet tilbage. I første omgang midlertidigt, mens regionskommunen forsøger at finde varige løsninger i forhold til både sikkerhed og økonomi, og som samtidig modsvarer et støt faldende befolkningstal og en isoleret beliggenhed uden mulighed for at tilkalde nabohjælp. Brandstation Rønne Brandstation Allinge DISTRIKT 2 ALLINGE DISTRIKT 1 RØNNE Alt er i spil: Falck, Beredskabsstyrelsen, materiel, mandskab osv. SPRØJTEN KOM RETUR Ændringerne, der blev implementeret i efteråret og blandt andet omfattede materiellet på flere brandstationer, mødte en vis modstand, der ikke blev mindre efter en boligbrand i Aakirkeby med dødelig udgang. Kritikken gik bl.a. på, at autosprøjten i Aakirkeby var blevet udskiftet med en HSE, der bemandet med tre mand ikke kunne stille ret meget op mod den voldsomme brand. Det havde en autosprøjte med flere mand muligvis heller ikke kunnet, fordi ilden på alarmtidspunktet allerede havde godt fat, men det ændrer ikke ved debatten. Hjælpebrandstation Gudhjem Hjælpebrandstation Aakirkeby Bornholm har tre brandstationer og to hjælpebrandstationer fordelt på tre slukningsdistrikter. DISTRIKT 3 NEXØ Brandstation Nexø Nu er sprøjten kommet tilbage i hvert fald indtil videre. Ligeledes er bemandingen på plads, efter at der en overgang var problemer med fremmøde af holdledere. Hvis Beredskabsstyrelsen Bornholm lukker, vil den største udfordring blive materiel, mens beredskabets egne frivillige et stykke hen ad vejen forventes at kunne klare den mandskabsmæssige del KRAV OM BESPARELSER Politikerne har fortsat et klart mål for, at der skal spares ved en omlægning af redningsberedskabet. Bornholm er opdelt i tre slukningsområder: Rønne i vest, Allinge i nord og Nexø i øst. Falck har i flere år haft kontrakt på brandslukningen i øst, og netop nu er slukningen i vest sendt i udbud, så man kan se, om Falck kan gøre det billigere end regionskommunens eget kontrolbud. I nord er Beredskabsstyrelsen den mulige samarbejdspartner. Både styrelsen og regionskommunen undersøger i øjeblikket de juridiske muligheder for, om og hvordan beredskabscentret kan overtage brandslukningen. Men hvis redningsberedskabets strukturforhandlinger og de statslige besparelser ender med lukning af beredskabscentret, forsvinder denne mulighed. 14

15 Marts 2014 BRANDVÆSEN BORNHOLM LANGT TIL NABOHJÆLP Regionskommunens beredskab er i dag dimensioneret til at håndtere alle dagligdags hændelser, mens Beredskabsstyrelsen Bornholm kompenserer med materiel og mandskab for den manglende mulighed for ved længerevarende og voldsomme begivenheder at kunne tilkalde nabohjælp. Selv Sverige er for langt væk. Det blev undersøgt ved snevinteren i Til gengæld har beredskabet på Bornholm en udvidet tradition for at gøre brug af øens egne entreprenører, når noget brænder på. Der findes reelt ikke ret meget kraftigt pumpemateriel på Bornholm udover, hvad Beredskabsstyrelsen Bornholm råder over. Hertil vil der mangle materiel og mandskab ved flere samtidige alarmer på Bornholm. Hvis Beredskabsstyrelsen Bornholm lukker, vil den største udfordring derfor blive materiel, mens beredskabets egne frivillige et stykke hen ad vejen forventes at kunne klare den mandskabsmæssige del, fortæller beredskabschef Palle Tourell. Lige nu arbejder beredskabet på, hvilke opgaver frivilligstyrken fremadrettet skal udfylde, og det er ikke sikkert, at opgaverne bliver de samme i 2015 som i år. En igangværende revision af den risikobaserede dimensionering har først og fremmest til formål at tydeliggøre, hvilket serviceniveau de bornholmske borgere kan forvente i fremtiden. Bornholms Brandvæsen havde ingen chance for at trænge ind i huset i Klemensker. Her kunne en røgalarm og anden forebyggelse muligvis have gjort en forskel. Foto: Leif S. Nielsen. 3 DØDS- BRANDE På blot to måneder har Bornholm oplevet hele tre dødsbrande. Ved alle brandene var der tale om meget voldsomme brande hos ældre mennesker, der boede alene i ældre ejendomme: 11. november: 65-årig mand omkom ved en brand i sit hus i Aakirkeby. 29. januar: 90-årig mand omkom, da hans landejendom i Klemensker brændte. 2. februar: 82-årig kvinde omkom, da hendes hus i Østermarie brændte. På baggrund af hændelserne vil beredskabet tage kontakt til den kommunale døgnpleje for i et samarbejde at få opsat flere røgalarmer hos ældre og andre udsatte borgere. Det skal også nævnes, at de nævnte tre brande blev opdaget på tidspunkter, hvor bygningerne var overtændte, så der næppe havde været mulighed for at redde beboerne. Til gengæld kunne røgalarmer formentlig have gjort en forskel. 15

16 UDRYKNINGSSAMMENSÆTNING BRANDVÆSEN Marts 2014 DER SKAL VÆRE FORSKEL Formålet med den risikobaserede dimensionering er netop at vurdere lokalt Da Forsvarsministeriet i 2005 indførte den risikobaserede dimensionering for de kommunale redningsberedskaber, var formålet at tilpasse det lokale beredskab til de lokale risici. Efter en forsigtig start har kommunerne taget muligheden for selv at sammensætte ressourcer til sig. I dag er materiel, mandskab, responstid og meget andet forskellige fra kommune til kommune, præcis som bekendtgørelsen foreskriver. BRANDVÆSEN har spurgt til de vurderinger, der ligger bag udrykningssammensætningerne i to tilfældige kommuner: Herning og Randers. Fuld bemanding på førsteudrykningen I Herning vil reduceret udrykning være uforsvarlig. Store afstande og store dyrehold vejer tungt i dimensioneringen - Førsteudrykningen er altid på holdleder og syv mand. Alt andet ville være uforsvarligt med de store afstande, som Brand og Redning Herning dækker, lyder det uden tøven fra beredskabschef Mette Bøgvad. Buffertank Ved større brande benytter Brand og Redning Herning ofte et kæmpe plastik-kar på 10 m 3 som buffer. Så kan tankvognene køre i pendulfart og hurtigt tømme af i karret uden at skulle vente på, hvornår sprøjterne bruger vandet. - Hvis man når frem efter 15 minutter og opdager, at førsteudrykningen ikke er stor nok, vil det være for sent at tilkalde assistance, siger hun og fortsætter: GRISE - Geografien spiller en stor rolle, og kaldes vi til en gårdbrand med dyr, så gælder det her i området stalde med svin, der skal reddes ud. Så skal der knokles hårdt for at holde ilden stangen, mens vi får dyrene ud. Grise er utrolig sårbare, og hvis ventilationen stopper, dør de hurtigt af deres egen lugt og varme. - Når vi har en lang kørevej, kan branden nå at udvikle sig så meget, at det vil være problematisk at gå ind i stalden, og helt umuligt bliver det, hvis vi kun kommer med en lille styrke. - Det hører desuden med, at hvis alarmen lyder på gårdbrand med dyr, så er det 99 % sikkert, at det er rigtigt. Her skinner den jyske mentalitet igennem, at man kun ringer, når det er alvor. - Det ved brandfolkene også. Vi har ingen gårdbrande, hvor folkene er hjemme inden for to timer. Tværtimod. Når de på radioen hører, at det er en Undtagelsen Eneste undtagelse fra reglen om, at Herning altid kører med fuld styrke, er nabohjælp, hvor en nabokommune beder om assistance med fx en stigevogn eller en tankvogn. Det skal også nævnes, at en del udrykninger klares uden indsatsleder, hvor holdleder fungerer som indsatsleder. Desuden kører indsatsleder alene til mindre forureninger. gårdbrand med dyr, så ved de, at jeg også vil kalde de vagthold, der ikke har vagt. HER ER INGEN BRANDHANER - Tilsvarende med virksomheder, der ligger langt væk fra midtbyen. Det er vigtigt at komme talstærkt frem, inden branden når at udvikle sig. 16

17 Marts 2014 BRANDVÆSEN UDRYKNINGSSAMMENSÆTNING Det kræver en hurtig og intens indsats, når der som her skal reddes grise ud af en brændende stald. Billedet er fra en gårdbrand juli 2011 i Ørnhøj, 20 km vest for Herning. Redningen lykkedes, og kun 15 grise måtte aflives. Foto: Brand & Redning Herning. - Det er gammel lærdom, at brandvæsnet skal møde med overlegen styrke. Vi er nødt til at komme med mange køretøjer, og vi skal have vand med ud, for der er ingen brandhaner på landet. Derfor kører vi tit med mange tankvogne. Vi har mange tankvogne, og ofte kalder vi også tankvognsassistance fra naboer og fra Beredskabsstyrelsens center. FULD STYRKE TIL ABA - Vi har set nærmere på ABA-alarmer og har med politikernes opbakning valgt ikke at køre med reduceret udrykning. Det vil være alt for risikabelt over for bl.a. de plejehjem, der ligger langt væk, siger Mette Bøgvad. - Besparelsen ved en reduceret udrykning til ABA er desuden kun kr., og det er ikke mere, end hvad det koster at uddanne en ny brandmand. - Det kan også kaldes personalepleje at køre med fuld styrke hver gang. Vores deltidsbrandmænd skal også føle, at der er brug for dem. Det kan være svært at skaffe deltidsfolk, og det bliver ikke meget lettere af, at de kan opleve vagter helt uden udrykninger. - Desuden skal vi tænke på de borgere, der bor langt ude. De ved, de skal vente på sprøjterne, og så kan vi ikke samtidig komme med en så lille styrke, at den ikke kan slukke. - Så hellere afmelde udrykningen og køre hjem, hvis der er tale om blind alarm, siger Mette Bøgvad. Hurtige deltidsfolk i midtbyen Vigtigt at huske på motivationen Brandstationen i Herning midtby har stor glæde af, at alle stationens medarbejdere samtidig er deltidsbrandmænd, og at yderligere 4-5 deltidsbrandmænd arbejder på Beredskabsstyrelsens center, der er nabo til brandstationen. I dagtimer giver det en næsten øjeblikkelig udrykning, og det betyder samtidig, at Brand og Redning har valgt ikke at bemande med fuldtidsansatte brandfolk. Hvert vagthold har mindst to hurtige folk til førsteudrykningen, og for at holde motivationen kører kun det hold, der har vagt. Den gennemsnitlige udrykningstid for første køretøj er kun otte minutter. Eneste tidspunkt, hvor der sendes fuld bemanding med alle de folk, der er på stationen, er til færdselsulykker i arbejdstiden, eller ved bygningsbrand med formodet risiko for indebrænding. Ellers sendes kun vagtholdet. Hovedstationen i Herning, der dækker midtbyen (den gammel Herning Kommune), har udrykninger om året. Nr. 3 Arealmæssigt er Herning landets tredjestørste kommune. Den dækker km 2 og har 70 km kørevej fra nord til syd. Kommunens fem brandstationer ligger med en indbyrdes afstand på km. INGEN KAN UNDVÆRES Også de fire andre brandstationer i Herning Kommune bemandes med deltidsbrandmænd. Man har regnet på, om der kan nedlægges stationer, der ikke kører ret mange udrykninger, men det vil betyde op til 20 minutters køretid i godt vejr så den tanke er opgivet. 17

18 UDRYKNINGSSAMMENSÆTNING BRANDVÆSEN Marts 2014 Derfor kører Randers med reduceret udrykning ABA-udkald for 4 år gennemgået. Færre mand og køretøjer til udvalgte alarmer Når op imod 87 % af de automatiske brandalarmer er blinde alarmer, er det måske ikke nødvendigt at sende et fuldt slukningstog hver gang. De resterende 13% behøver jo heller ikke at være kritiske. En gennemgang af alle udkald i fire år til automatiske brandsikringsanlæg i Randers har vist, at der sjældent er reelle brande, hvor en førsteudrykning med holdleder og syv mand var det rigtige valg. Statistisk svarede det til promiller, altså meget få ud af ABA-alarmeringer. Så måske er der fornuft i at køre med en mindre udrykning ved visse, udvalgte alarmer. Det var i hvert fald konklusionen i Randers, der for halvandet år siden indførte reduceret udrykning til visse alarmtyper, fortæller beredskabschef Peter Allentoft. - Anledningen var et sparekrav til beredskabet på 1,5 mio. kr. Her var udrykningssammensætningen en af flere sparemuligheder. Vi gennemgik scenarierne fra udrykningerne. Hvad der reelt skete, og ikke, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke var blevet tilkaldt. - Det giver et ok niveau, men vi har skåret ind til benet, siger Allentoft. - Så må fremtiden vise, om det var det rigtige niveau. Vi er ved at skrive et nyt kapitel i, hvad der er nødvendigt for brandudrykningen. Det er ikke sikkert, at det er den klassiske 1+7 hver gang. - Måske har vi været heldige, men det er gået rimeligt det sidste halvandet år. En gennemgang af alle udkald i fire år til automatiske brandsikringsanlæg i Randers har vist, at der sjældent er reelle brande, hvor en førsteudrykning med holdleder og syv mand var det rigtige valg FORSKEL PÅ NAT OG DAG Den reducerede udrykning skal ses i en helhed ud fra, at brandvæsnet i Randers by har fire mand på døgnvagt, som kan rykke ud inden for ét minut. Der er indført funktionsbaseret udrykningssammensætninger ud fra picklisten. Førsteudrykningen er normalt på indsatsleder, holdleder plus syv mand, hvor de fire sidste er deltidsbrandmænd, der skal køre inden for fem minutter. Det nye er, at deltidsbrandmændene ikke kaldes til visse udvalgte hændelser, heriblandt ABA-alarmer fra overnatningssteder som hoteller og plejehjem. Her kører indsatsleder, holdleder plus tre mand. I dagtimerne, hvor personale på plejehjemmene vil kunne skride ind og dæmpe en eventuel brand, vil førsteudrykningen alene bestå af indsatsleder og to mand, hvor den ene naturligvis er holdleder. Dette gælder kun for den første autosprøjte med øjeblikkelig udrykning. Ellers køres der indsatsleder, holdleder plus tre mand med en autosprøjte. SMÅBRANDE - Også småbrande som ild i skraldespand eller container i det fri, små naturbrande, samt ild bil og motorcykel i det fri er med på listen for reduceret udrykning. - Første autosprøjte med øjeblikkelig udrykning kører til disse med holdleder som teknisk leder. Ellers køres der for de øvrige autosprøjter med indsatsleder, holdleder plus tre mand. - Derimod er der ingen ændringer til boligbrande, hvor Randers Brandvæsen fortsat kører med holdleder og syv mand og endda planlægger en opgradering, så en HSE med en ny model skæreslukker kan tilbydes som en del af slukningshjælpen i hele kommunen. 3 stationer og lidt til Det meste af brandslukningen i Randers Kommune klares fra tre Falck-brandstationer inden for kommunegrænsen. Den sydøstlige del af kommunen dækkes af Brand og Redning Djursland, hvis brandstation i Allingåbro har en hurtigere responstid. Udrykningstiden til det meste af kommunen ligger inden for 10 minutter i byer og 15 minutter på landet. Randers Kommune har godt indbyggere. HSE SOM SUPPLEMENT Randers Brandvæsen har gode erfaringer med køre reduceret og med skæreslukker, der i halvandet år har været monteret på den ene autosprøjte. Lige nu planlægger man at flytte den til en ny HSE hurtig slukningsenhed som skal køre med som supplement i hele kommunen til bl.a. bygningsbrande. - Vi har brugt skæreslukkeren ved industribrande, hvor der ikke efterfølgende 18

19 Marts 2014 BRANDVÆSEN UDRYKNINGSSAMMENSÆTNING er de skader med vand og nedbrydning af bygningsdele, som almindelig brandslukning kan medføre. - Når vi ser på brandmandens indsatsmiljø, så kan den anvendes til at tage kalorier ud af branden, og meget hurtigt sænke temperaturen, hvorefter brandmanden umiddelbart kan slukke som normalt. Vi er vel også lidt forpligtet til at anvende ny teknologi, når den nu er til rådighed, og skabe et godt indsatsmiljø for brandmanden. - Jeg kan undres over, at forsikringsbranchen ikke viser større interesse for eksempelvis skæreslukkere, der kan minimere følgeskaderne ved nogle typer af brande. Samfundsøkonomisk må det være en fordel. - Det er ikke ret tit, det har haft betydning, hvis der er manglet vand på sprøjten, siger Peter Allentoft og tilføjer: - Selvfølgelig vil der altid være tilfælde, hvor vi kunne bruge forstærkning, også et par mand mere, og så bliver de kaldt. Hvis alle personer er ude, så er det værst tænkelige scenarie, at en villa eller et rækkehus brænder ned ved den type udrykning OG Randers har forskel i udrykningssammensætningerne. Færdselsuheld køres med indsatsleder, holdleder plus fem mand, samt autosprøjte og redningsvogn. Gruppen med personredning køres med indsatsleder plus syv mand og autosprøjte, redningsvogn og stigevogn. DØGNDÆKKET VAGTCENTRAL GIVER ET VÆRDI- FULDT FORSPRING Men meldinger fra alarmcentralerne trænger til et løft Med til helhedsbilledet i Randers er den døgndækkede vagtcentral hos Falck i Skejby. Den gør en væsentlig forskel, mener beredskabschef Peter Allentoft: - Når jeg bliver kaldt ud som indsatsleder, når vagtcentralen ofte at ringe ud til stedet og få yderligere oplysninger, allerede mens jeg er på vej ned i bilen eller senest under fremkørslen. - Når der kommer en ABA-alarm, ringer vagtcentralen straks til virksomheden eller institutionen. Hvis der er tale om en reel brand, kan vi ofte under starten af fremkørslen nå at opgradere førsteudrykningen til en normal bygningsbrand. ILD OG RØG ER TO TING - Derimod kunne oplysningerne fra politiets 112-alarmcentral godt være bedre. Det er som om, operatørerne ikke tilstrækkeligt kender konsekvensen af picklisten. Brandvæserne i Danmark kører jo forskelligt i dag. - Der er stor forskel på ild i skorsten og ild i hus. Det seneste eksempel er en anmelder, der kørte forbi et hus og så noget røg. Vi sendte en førsteudrykning på otte mand, hvor det viste sig, at folk blot afbrændte noget haveaffald. - Hvis operatørerne lærte at spørge bedre ind til hændelsen, og anmeldelsen blev mere valid, så kunne vi blive bedre til at sende den rigtige udrykning, siger Peter Allentoft. - Det er på tide, at sætte mere fokus på det. Afskedsreception Beredskabschef (k) i Hvidovre, Peter Dræbye, fratræder pr. 31. marts 2014 sin stilling i Hvidovre Kommune, efter 13 års virke i kommunen, og tiltræder nyt job i Codan Forsikring. I den anledning afholdes der afskedsreception i By- og Teknikforvaltningen Høvedstensvej Hvidovre Vil du føle dig sikker i flammerne? designer din personlige branddragt i højeste kvalitet til en fair pris Find os på Mandag den 31. marts 2014, kl EKSTRÖM

20 UDRYKNINGSSAMMENSÆTNING BRANDVÆSEN Marts 2014 Personalet bør kunne bruge en slangevinde Brandfolkene kan lige så godt benytte slangevinden på institutionen eller virksomheden, hvis det er hurtigere. Foto: Peter Allentoft. - Det er en fejl, at driftsmæssige forskrifter ikke kræver viden om brug - ABA-alarmer er typisk opsat, hvor der samtidig er slangevinde, og når vi møder til en ABA-alarm, går røgdykkerholdet altid med ind straks, for er der ild, kan røgdykkerne lige så godt slukke den med virksomhedens eller institutionens eget anlæg. Her er træningen så at kalde ekstra mandskab, hvis der er ildebrand. Røgdykkerholdet er at betragte som godt udrustet personale, og det er ikke for, at de skal lave brandslukkende indsats alene. - Noget helt andet er, at personalet ofte ikke har tilstrækkeligt kendskab til, hvordan en slangevinde bruges. - Det er ærgerligt at stå ved en bygningsbrand, der kunne have været undgået, hvis personalet havde brugt slangevinden, men der står ikke direkte i driftsmæssige forskrifter, at personale skal kunne bruge slangevinden. Det skal kun vide, hvor materiellet er. Det ligger indirekte i instruktionsansvaret for lederen, at personellet skal kunne betjene det. Beredskabschef Peter Allentoft i Randers, mener, at kæden er faldet af, da de driftsmæssige forskrifter blev skrevet. Han fortsætter: - For omkring ti år siden havde vi en stor brand, hvor en halv afdeling på sygehuset blev ødelagt, og hvor meget af ilden skulle være slukket af brandvæsenet med slangevinden. - Vi kører til mange ABA-alarmer i bygninger, hvor medarbejderne ikke ved, hvordan fx en slangevinde skal bruges. - Det prøver vi at gøre noget ved med undervisning i elementær brandbekæmpelse samtidig med, at vi servicerer brandmateriellet. På den måde prøver vi også at kompensere for, at vi kommer med en mindre styrke til ABA-alarmer. - Og her er det væsentligt, at brandmandskabet har udrustning på, så det blot er at klikke masken på. De kan dermed hjælpe med, at dæmpe en brand i det tidlige brandforløb med slangevinden på gangen. 20

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet.

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Indledning Formålet med dette notat er at skabe grundlag for en indledende politisk drøftelse af hvilke de nuværende beredskabers opgaver, der ønskes

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014 Bornholms Regionskommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. oktober 2014 Bornholms

Læs mere

Serviceniveau Indhold

Serviceniveau Indhold Indhold Side 12 Nuværende og fremtidigt vagtsystem Side 1 Indholdsfortegnelse Side 13 Vandforsyning Side 2 Forord Side 14 Uddannelse/øvelser Side 3 Risikoprofil Geografisk placering Side 15 Krigsmæssige

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Hoved overskrift Beløb Konsekvens 1. Nedlæggelse af hjælpebrandstation i Feldborg Stationen har ca. 8-13 udrykninger om året 6. Længere kørervej til Haderup

Læs mere

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider:

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider: Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. august 2012 Login jsm Sagsbehandler Jes Seerup Møller Telefon direkte 76 16 10 47 Esbjerg Kommunes serviceniveau på beredskabsområdet. Denne beskrivelse bygger på den

Læs mere

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 8.00-11.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Indkaldte: Jan Lysgaard Thomsen Inger Marie Vynne Rie Perry Karsten Thystrup og Jesper Gradert,

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSPROTOKOL

Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSPROTOKOL BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Ebeltoft Brandstation Kirkegade 30, 8400 Ebeltoft Øvrige deltagere: Jan Lindstrøm (frivillige, observatør), afbud Jan Møller Nielsen (medarbejder repræsentant, observatør) Dato:

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 18. februar 2014 kl. 11:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune e-mail: raadhus@99454545.dk cc.:jens.anker.gere@99454545.dk Dato: 23. juli 2007 CSB j.nr.: 2007/002693 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret

Læs mere

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016 Hvad er der sket med brandvæsnet? Hvad har jeg forberedt til i dag Lidt om mig selv Noget om ændringerne indenfor det kommunale redningsberedskab Noget om opgaver og samarbejde Dialog, dialog, dialog Hvem

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_02 Tillæg af december 2010 til notat vedrørende Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune Århus Kommune e-mail: aarhus.kommune@aarhus.dk cc: jva@aabr.aarhus.dk Dato: 29. august 2007 Sagsnr.: 2007/000155 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering

Læs mere

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014 Kilde: ODIN, GIS kort, Beredskabsstyrelsen April - juni 82 opgaver kørt af Falck. 7 indsatsledereftersyn og udkald af det frivillige beredskab 1/10 Varde Kommune 2. kvartal. 2014 Opgave- og stationsfordeling:

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016 Delrapport 0 Lovgivning August 2016 1. Forord... 3 2. Opbygning af Sydøstjyllands Brandvæsen I/S... 3 3. Proces... 6 4. Lovgrundlaget... 7 5. Definitionsliste... 7 2 1. Forord Risikobaseret dimensionering

Læs mere

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011.

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011. Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Frederikssund og Halsnæs Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Læs mere

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Notat Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Lovgivningen. Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 (beredskabsloven) 1. Redningsberedskabets opgave

Læs mere

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015 Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen 9. september 2015 1. Indkomne høringssvar I forbindelse med vedtagelse af oplæg til serviceniveau i Beredskabskommissionen,

Læs mere

Primo seminar d. 8. oktober 2014 Redningsberedskabets Strukturudvalg

Primo seminar d. 8. oktober 2014 Redningsberedskabets Strukturudvalg REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG Primo seminar d. 8. oktober 2014 Redningsberedskabets Strukturudvalg Baggrund Deloittes budgetanalyse af redningsberedskabet fra 2012 Aftalen om redningsberedskabet

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 22-07-2015 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 2. KVARTAL 2015 Distortion, Experimentarium-brand

Læs mere

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V.

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V. NOTAT Vedr. spørgsmål fra Socialborgmester Mikkel Warming om de beredskabsmæssige konsekvenser er afdækkede i forbindelse med godkendelse af indstilling vedr. Tilpasningsplan Københavns Brandvæsen (Dok.

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Brand og Redning Sønderjylland Dato: 18-09-2016 Sagsnr.: 16/2569 Sagsbehandler: Jarl Vagn Hansen Direkte tlf.: 7376 6666 E-mail: jvh@brsj.dk Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Baggrund Efter

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 3. juni 2014 kl. 10:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Bilag 1.2: Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort. Faxe Kommune 2012

Bilag 1.2: Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort. Faxe Kommune 2012 Bilag 1.2: Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort Faxe Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. FREMGANGSMÅDE TIL UDARBEJDELSE AF UDRYKNINGSANALYSE... 2 1.1 DATAGRUNDLAGET FOR UDRYKNINGSANALYSEN...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen Trekantområdets Brandvæsen Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen 28. september 2016 Beredskabsstyrelsen har modtaget forslag

Læs mere

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver. Notat vedrørende samarbejde mellem Faxe kommune og Stevns Kommune for området omhandlende indsatsledervagter, brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn. Notatet er udarbejdet efter samtale mellem teknisk

Læs mere

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund REFERAT Onsdag den 17. januar 2007 kl. 16.00 på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund Mødedeltagere: Fraværende: Ole Find Jensen, Finn Borch Andersen, Kenneth Jensen, Erik Sejersten, Morten

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet Bornholms Regionskommune Dato: 18. februar 2009 Sagsnr.: 2008/009028 Sagsbeh.: IAR Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk

Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Indkaldte: Søren Kærsgaard Martin Damm Mette Touborg Thomas Adelskov Gert Jørgensen Stén Knuth

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder Overordnede mål Aktivitetsområdet Beredskab er en del af Fredericia Kommunes By- og Landsbypolitik. By- og Landsbypolitikken er en sektorpolitik, og angiver kommunalbestyrelsens holdning og retning for

Læs mere

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet.

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. 21. februar 2011 Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. På Beredskabskommissionsmødet den 11. februar blev det drøftet om flytningen af den ekstra vandtankvogn fra Allingåbro til Rønde var en beredskabsfaglig

Læs mere

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014 Kilde: ODIN, GIS kort, Beredskabsstyrelsen Januar-Marts 70 opgaver kørt af Falck. 8 indsatsledereftersyn og udkald af det frivillige beredskab 1/7 Varde Kommune 1. kvartal. 2014 Opgave- og stationsfordeling:

Læs mere

Din brandmand vores tryghed!

Din brandmand vores tryghed! TEKNIK-SERVICE Brand og Redning Din brandmand vores tryghed! Rammerne for fremtidens nye redningsberedskaber Indhold Danmarks redningsberedskab det handler om vores tryghed! 3 FOAs 10 anbefalinger 4 Besparelser

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte

Læs mere

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag.

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag. Bilag 2 Beredskabsstyrelsens udtalelse af 4. november 2013 over Esbjerg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Esbjerg Kommune indsendte den

Læs mere

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport Ishøj Kommune Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune December 2011 Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport December 2011 Side 2 af 13 Behandling

Læs mere

Scenarier for effektivisering. katalog

Scenarier for effektivisering. katalog Fremtidens Beredskab katalog Dette katalog er udarbejdet af den administrative styregruppe på baggrund af de i projektgruppen og tilhørende arbejdsgrupper fremstillede sagsforberedende dokumenter. Katalogetkataloget

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Delrapport 1. Bilag 1.2. Udrykningsstatistik Vestsjællands Brandvæsen. Plan for risikobaseret dimensionering

Delrapport 1. Bilag 1.2. Udrykningsstatistik Vestsjællands Brandvæsen. Plan for risikobaseret dimensionering Bilag 1.2 Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 1 Udrykningsstatistik 2010-2014 Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø december 2015 1 Fremgangsmåde

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2016

NYHEDSBREV JANUAR 2016 NYHEDSBREV JANUAR 2016 Hermed modtager I nyhedsbrevet fra Beredskab & Sikkerhed. Husk at du også har adgang til informationer på hjemmesiden www.beredskabogsikkerhed.dk og updates på Facebook-siden. Nyhedsbrevet

Læs mere

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på.

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på. Beretning 2008 Tønder Brandvæsen Det er nu 2 år siden, at vi tog hul på både en ny kommunestruktur, og et nyt dimensioneringsgrundlag, hvor det ikke længere var detaljerede centrale regler, men en konkret

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Temadrøftelse Fase 2

Temadrøftelse Fase 2 Temadrøftelse Fase 2 Til fremlæggelse på Beredskabskommissionens møde den 2. maj 2016 Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl Randers - Favrskov - Djursland Agenda Status Fase 1 og implementering af ny dimensionering

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Om Beredskabsstyrelsens vurdering af konsekvenser ved et samarbejde mellem Greve og Solrød kommuner om det afhjælpende

Læs mere

NYHEDSBREV MARTS 2016

NYHEDSBREV MARTS 2016 NYHEDSBREV MARTS 2016 Hermed modtager I nyhedsbrevet fra Beredskab & Sikkerhed. Nyhedsbrevet udkommer på mail så ofte, som der er nyhedsstof til det. Hvis du har input eller idéer til indhold i nyhedsbrevet,

Læs mere

2. juni 2015. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet.

2. juni 2015. Hvidbog - navngivning af 60-fællesskabet. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet. Den politiske styregruppe besluttede på sit møde den 27. maj 2015 at sende navnet på &0- selskabet i høring. Orienteringen blev lagt projektets hjemmeside samt

Læs mere

Tale ved Haderslev Brand og Rednings nytårsparole 10. januar 2015

Tale ved Haderslev Brand og Rednings nytårsparole 10. januar 2015 NOTAT Haderslev Kommune Infrastruktur og Sikkerhed Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev www.haderslev.dk/brand Dir. tlf. 74 34 20 02 Mobil 23 62 98 82 esge@haderslev.dk 9. januar 2015 Sagsbehandler: Esge Homilius

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Beredskabsstyrelsen Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Overordnede bemærkninger Tak for udkast til forebyggelsesstrategi. Vi finder, at det er godt, at strategien har fokus på

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Hvidovre Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Hvidovre Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Hvidovre Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Hvidovre Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 9. juli 2012 Hvidovre Kommune indsendte

Læs mere

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009 Referat fra møde i mandag den 27. april 2009 Mødet startede kl. 08:00 på Beredskabsstationen, Vintapperbuen 2, 4070 Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 3 2. Orientering...

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 PRÆSENTATION ÅRSMØDE 2014 / FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER 1

Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 PRÆSENTATION ÅRSMØDE 2014 / FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER 1 Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 1 Her er Niels 2 Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Processen Udfordringen Mulighederne Hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Budget Specielle bemærkninger

Budget Specielle bemærkninger 2015 2014 Specielle bemærkninger 2015 2018 Beredskabet Indholdsfortegnelse Oversigt over udvalgsområdets (politikområder)... 311 Generelt... 312 Beredskab... 312 Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet...

Læs mere

Notat om operativt beredskab.

Notat om operativt beredskab. Notat om operativt beredskab. Resume Regeringen og KL indgik i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 en aftale om, at de kommunale beredskaber skulle samordnes, således at der pr. 1.

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammerne for etableringen og udvikling af "Brand og Redning Vestsjælland". Ejerstrategi

Læs mere

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning Årsrapport 2012 Branden på Nørlund savværk maj 2012 Rebild Brand og Redning Maj 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Beredskabets Opbygning 5 Personale / organisation 6 Udrykninger

Læs mere

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab 1 BEREDSKABSSTYRELSEN April 2010 Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab (risikobaseret dimensionering) Dette forslag til disposition

Læs mere

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering 15. Status 100 dage Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering Sagsfremstilling Beredskabsdirektøren orienterer på møde bestyrelsen

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Optioner til serviceniveau

Optioner til serviceniveau I forbindelse med udarbejdelse af supplerende materiale til beskrivelse af konsekvenserne ved model A, er eventuelle alternative besparelsesmuligheder, som kan medvirke til at modificere modellen afdækket

Læs mere

Ny brandoverenskomst med Beredskab Fyn som hovedaktør

Ny brandoverenskomst med Beredskab Fyn som hovedaktør Ny brandoverenskomst med Beredskab Fyn som hovedaktør 1. Jeg vil på Svendborg Brandmandsforenings vegne, takke for at I vil afsætte tid til at lytte til vores bekymring omkring den usikkerhed og utryghed,

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen Referat Beredskabskommissionen 09-01-2015 Dato 9. januar 2015 Tid 16:00 Sted Beredskabscenter Frederikshavn NB. Bemærk kommissionsmøde kl. 16.00 og nytårsparade kl. 17.00 Fraværende Ingen Stedfortræder

Læs mere

Bilag C Plan for vandforsyning til brandslukning i Horsens Kommune

Bilag C Plan for vandforsyning til brandslukning i Horsens Kommune Bilag C Plan for vandforsyning til brandslukning i Horsens Kommune Under henvisning til deres skrivelse dateret den 10. juli 2013 vedr. Horsens kommunes vandforsyning til Brandslukning, kan det oplyses

Læs mere

side 1 Åbent referat for Beredskabskommissionens møde den kl. 15:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Beredskabskommissionens møde den kl. 15:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Beredskabskommissionens møde den 11.03.2013 kl. 15:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Ingen. Indholdsfortegnelse: 80. Orientering om udrykninger med redningsberedskabet... 3

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

TR-forum. 13. april 2015 Rådhuset i Højby

TR-forum. 13. april 2015 Rådhuset i Højby TR-forum 13. april 2015 Rådhuset i Højby Dagsorden 1. Minikonferencen 9. april 2. Den politiske beslutningsproces 3. orientering fra arbejdsgrupperne 4. ansættelsesproces beredskabsdirektør 5. indkomne

Læs mere

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering Notat Haderslev Kommune Brand og Redning Solsikkevej 2 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 brand@haderslev.dk www.haderslev.dk/brand 18. august 2013 Sagsident: 13/12920 Dir. tlf. 74 34 24 01 esge@haderslev.dk

Læs mere

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning: NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen

Dagsorden Beredskabskommissionen Dagsorden Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere:

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Beredskabsstyrelsen har i brev af 30. september 2008 fremsendt et udkast til vejledning i Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

Læs mere

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Mødet mandag den 30. januar 2012 kl. 09:30 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Afbud fra Hanne Agersnap Endvidere var til stede:

Læs mere

DAGSORDEN. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner

DAGSORDEN. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner DAGSORDEN Møde nr. : 02/2008 Sted : Brandstationen, Kirkegade 30, 8400 Ebeltoft Dato : 29. februar 2008 Start kl. : 10.00 Slut kl. : 12.00 Medlemmer

Læs mere

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland.

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Byrådet vedtog med budgettet for 2015, at det skal undersøges, hvorledes der indenfor det gældende budget kan

Læs mere

Referat. Møde: Indkaldelse Henning Jensen Nyhuus Claus Omann Jensen Claus Wistoft Nils Borring Niels Kallehave Jan Pedersen Jan Fischer Torben Jensen

Referat. Møde: Indkaldelse Henning Jensen Nyhuus Claus Omann Jensen Claus Wistoft Nils Borring Niels Kallehave Jan Pedersen Jan Fischer Torben Jensen Møde: Politisk styregruppe for beredskab Mødetid: Mødested: Laksetorvet - lokale D.3.39 - Randers Sekretariat: Sekretariatet Indkaldelse Henning Jensen Nyhuus Claus Omann Jensen Claus Wistoft Nils Borring

Læs mere

EKSEMPEL PÅ PLAN FOR VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING:

EKSEMPEL PÅ PLAN FOR VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING: EKSEMPEL PÅ PLAN FOR VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING: Dette tænkte eksempel skal alene vise, hvordan planen kan struktureres og udarbejdes. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem beskrivelser, ydelser,

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

STATUSRAPPORT 1. KVARTAL OPKALD (hele hovedstadsområdet) 2.189UDRYKNINGER 466BRANDE 43REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 1. KVARTAL OPKALD (hele hovedstadsområdet) 2.189UDRYKNINGER 466BRANDE 43REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 1. KVARTAL 2016 60.248112-OPKALD (hele hovedstadsområdet) 2.189UDRYKNINGER 466BRANDE 43REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 24-06-2016 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 1. KVARTAL 2016

Læs mere