Effektvurdering af Flere Virksomheder i Vækst

Transkript

1 Effektvurdering af Flere Virksomheder i Vækst Indhold Resumé Indledning Kort beskrivelse af projektet Flere virksomheder i vækst Fakta om deltagervirksomheder Effektvurdering Sammenfatning...22 Bilag 1. Eksempler på konkrete deltagerforløb i hvert af de fire delprojekter...24

2 2/24 Resumé Væksthus Nordjylland og de lokale erhvervskontorer i Region Nordjylland har i gennemført projektet Flere virksomheder i vækst (FVIV). FVIV er et stort vækstprogram for nordjyske virksomheder med under 250 ansatte. Programmet sigter på at skabe vækst i nordjyske virksomheder gennem kompetenceudvikling af medarbejdere baseret på et solidt forretningsgrundlag. Det samlede programbudget er godt 170 mio. kr., hvoraf halvdelen kommer fra EU s Socialfond, mens den anden halvdel finansieres af de deltagende virksomheder. I alt har op mod 500 nordjyske virksomheder deltaget i FVIV siden start. I dette notat effektmåles de to største af FVIV s fire delprojekter. Effektmålingen sker ved at sammenligne den faktiske udvikling i de deltagende virksomheders beskæftigelse med en referencegruppe af virksomheder, der ikke har deltaget i FVIV, men ligner deltagervirksomhederne med hensyn til lokalisering, branche, størrelse mv. Effektmålingen viser, at FVIV-virksomhederne har oplevet en betydeligt større vækst i beskæftigelsen end referencegruppen. Det indikerer, at FVIV-projektet har bidraget til at skabe nye private job i Region Nordjylland. Effekten er størst for de virksomheder, som har påbegyndt et forløb et år efter, at FVIV startede. Her har 35 deltagervirksomheder på trods af en vanskelig konjunktursituation i løbet af halvandet år skabt flere end 50 nye private fuldtidsarbejdspladser. Heraf kan over halvdelen tilskrives projektet. Der kan derimod ikke identificeres signifikante beskæftigelseseffekter blandt de virksomheder, der startede et forløb i programmets første år. I den periode, hvor der kan identificeres signifikante effekter af FVIV, har det i gennemsnit kostet ca kr. at skabe et privat fuldtidsjob, hvilket umiddelbart synes at være en forholdsvis god samfundsøkonomisk investering, forudsat der er tale om varige job, og forudsat de ansatte ikke alternativt havde fundet beskæftigelse i andre (muligvis mere produktive) job.

3 3/24 1. Indledning Siden 1. januar 2007 har de seks regionale vækstfora igangsat et stort antal projekter, som sigter på at styrke de regionale vækstvilkår. Både regionalt og i tilknytning til EU s strukturfondsmidler er der stort fokus på effekterne af indsatsen. Det skyldes dels et ønske om at kunne dokumentere, hvad der er kommet ud af de midler, som er anvendt på projekterne, men også et ønske om at lære, hvordan man baseret på viden om, hvilke typer af tiltag der har virket godt og mindre godt kan igangsætte endnu bedre og virkningsfulde regionale projekter fremover. Generelt er effektmåling af den regionale indsats en stor udfordring. Hovedparten af de regionale projekter sigter på at styrke grundlaget for langsigtet vækst fx ved at styrke innovationssamspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv eller ved at tilskynde flere unge til at gennemføre en uddannelse. Der vil ofte gå adskillige år, inden effekten af sådanne projekter viser sig i form af øget vækst og beskæftigelse. Samtidig er det vanskeligt at isolere effekten af et regionalt projekt fra alle de andre faktorer, som også har betydning for den regionale udvikling, fx den generelle konjunkturudvikling og nationale politiske tiltag. Ofte er vurderinger af de regionale projekters effekter baseret på oplysninger fra projektejerne. Fx indeholder de danske strukturfondsprogrammer en række standardindikatorer, som alle projekter skal forholde sig til, og som kan aggregeres på tværs af projekter. Indikatorerne fortæller bl.a., hvor mange nye innovative virksomheder eller iværksættere det enkelte projekt vurderer at have skabt. 1 Langt de fleste regionale projekter udarbejder også en slutrapport, som hovedsageligt kvalitativt beskriver hvilke aktiviteter, der er gennemført i projektet, og hvilke resultater der er skabt. De seks regionale vækstfora, Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik (DST) igangsatte i 2011 et samarbejde om at udvikle et værktøj, som udnytter DST s meget omfattende registeroplysninger om danske virksomheder til at effektvurdere udvalgte regionale projekter. Værktøjet er baseret på såkaldt counterfactual impact evaluation (CIE), som går ud på at sammenligne den faktiske udvikling i de virksomheder, der har deltaget i et givet projekt, med en referencegruppe af virksomheder, som ligner deltagervirksomhederne, men ikke har deltaget i projektet. Hvis deltagervirksomhederne og virksomhederne i referencegruppen har udviklet sig forskelligt (fx målt på beskæftigelse eller værditilvækst) kan dette med visse forbehold tolkes som et udtryk for projektets effekter. I praksis er det umuligt at isolere projektets effekter fuldstændigt, men med statistiske metoder kan man ofte få et estimat. 2 1 Se Erhvervsstyrelsens årsrapporter for henholdsvis Regionalfonden og Socialfonden. 2 Det er bl.a. demonstreret i effektmålingen af strukturfondsprojektet Nordjysk IværksætterNetværk, som med forskellige rådgivningsydelser har øget overlevelsen og væksten i nystartede nordjyske virksomheder betydeligt, jf. rapporten Evaluating the effect of soft business support to entrepreneurs in North Jutland, AKF (2009).

4 4/24 Nærværende rapport beskriver den første konkrete effektvurdering, som er foretaget med det registerbaserede værktøj. Som pilotcase er udvalgt det nordjyske projekt Flere virksomheder i vækst (FVIV). Dette projekt udmærker sig ved at have foretaget en løbende og omhyggelig registrering af præcist hvilke virksomheder, der har taget del i projektet og hvordan. Projektet har et forholdsvist stort budget og forholdsvis mange deltagere. Samtidig giver det god mening at bruge Danmarks Statistiks registre til at effektvurdere dette projekt, idet projektformålet er at skabe vækst i de deltagende virksomheders beskæftigelse, værditilvækst mv., primært via kompetenceudvikling af virksomhedernes medarbejdere. Væksthus Nordjylland, som administrerer FVIV, har selv taget initiativ til at få foretaget flere evalueringer af programmet. Disse evalueringer er ikke baseret på registerdata, men på surveys og interviews med de deltagende virksomheder. Afsnit 2 indeholder en kort beskrivelse af projektet Flere virksomheder i vækst, herunder projektformål, indhold, målgruppe, deltagerantal, økonomi mv. Afsnit 3 tegner et faktuelt billede af de virksomheder, der indgår i effektmålingen (lokalisering, størrelse, branchefordeling mv.). Afsnit 4 redegør for den anvendte effektmålingsmetode og resultaterne. I afsnit 5 perspektiveres resultaterne, bl.a. ved at sammenholde den registerbaserede effektmåling med resultaterne fra de andre typer af evalueringer, som er foretaget af FVIV. 2. Kort beskrivelse af projektet Flere virksomheder i vækst 3 Projektet Flere Virksomheder i Vækst (FVIV) er et stort vækstprogram for nordjyske vækstiværksættere og vækstvirksomheder, som har et forretningsgrundlag, der på længere sigt kræver en strategisk omstillingsproces, nye fokusområder eller generelt et forretningsmæssigt løft. Programmet blev påbegyndt i maj 2008 på initiativ af det nordjyske vækstforum og under ledelse af Væksthus Nordjylland. De første deltagerforløb blev igangsat i andet halvår af Siden oktober 2011 har der været lukket for optag af nye deltagervirksomheder, men igangsatte forløb fortsætter frem til juni Det samlede programbudget er ca. 173 mio. kr. Halvdelen af udgifterne finansieres af tilskud fra EU s Socialfond, mens den anden halvdel er egenfinansiering fra de deltagende virksomheder (i form af kontanter eller timer) Formål Formålet med FVIV er at skabe vækst i nordjyske virksomheder gennem kompetenceudvikling af nuværende medarbejdere eller ved at tiltrække nye og fastholde 3 Kilder: Projektets hjemmeside ( ansøgning i 2008 til Erhvervsstyrelsen om strukturfondsstøtte samt oplysninger fra projektlederen. 4 Socialfondstilskuddet er fordelt på to forskellige tilsagn. Første tilsagn var på 56 mio. kr. På grund af meget stor søgning til programmet besluttede det nordjyske vækstforum at forhøje tilskuddet med yderligere 30 mio. kr. Aktiviteter støttet med den første bevilling er hovedsageligt igangsat i 2008 og 2009, som er i fokus for nærværende effektmåling. Det andet tilsagn var øremærket bygge- og anlægsbranchen samt eksportvirksomheder.

5 5/24 eksisterende medarbejdere baseret på et gennemarbejdet strategisk beslutningsgrundlag. I ansøgningen om socialfondsstøtte har projektet oplyst, at væksten skal måles på øget omsætning, øget indtjening og flere velkvalificerede medarbejdere mv. Det er dog ikke angivet, over hvilken tidsperiode væksten skal måles, og heller ikke, hvor stor væksten skal være for at projektet kan karakteriseres som en succes. Disse forhold konkretiseres i afsnit 3 og 4 nedenfor. 2.2 Indhold og aktører FVIV består af fire delprojekter (indsatsområder): A. Kompetenceudvikling af egne medarbejdere B. Kompetenceudvikling i netværk C. Chef til leje D. Tilknytning af arbejdskraft En virksomhed kan deltage i et eller flere delprojekterne afhængigt af virksomhedens udviklingspotentiale. Boks 1 indeholder en kort beskrivelse af de fire delprojekter, mens bilag 1 indeholder konkrete eksempler på virksomhedsforløb i FVIV. Boks 1. Kort beskrivelse af de fire delprojekter i Flere virksomheder i vækst A. Kompetenceudvikling af egne medarbejdere Formålet er at tilføre viden og kompetencer til virksomhederne og deres medarbejdere for derigennem at realisere vækstpotentialet. Forløbene gennemføres via tilskud til tilknytning af ekstern konsulentbestand, hvor der gennemføres individuelle udviklingsforløb med afsæt i virksomhedens strategi og handlingsplaner. En operativ vækststrategi udarbejdes, hvis den ikke findes i forvejen. Kompetenceaktiviteter kan eksempelvis være forandringsledelse, organisationsudvikling, teambuilding, produktionsoptimering, salgsog markedsbearbejdning og outsourcing. B. Kompetenceudvikling i netværk Formålet er at løfte ledere og deres virksomheder via fælles erfaringsopbygning i et netværk med løbende sparring fra en ekstern konsulent. Netværksforløbene tager udgangspunkt i overordnede emner, som er relevante for flere virksomheder at arbejde med. Fra den deltagende virksomhed deltager typisk 1-2 ledere/medarbejdere. Udviklingsforløbet kan eksempelvis bestå af deltagelse i netværk omkring salg, performanceoptimering, eksport, lederudvikling, strategiudvikling, globalisering. C. Chef til leje Chef til leje er en mulighed for virksomheder til at samarbejde med en ekstern rådgiver over en længerevarende periode. Den midlertidige chef skal i tæt samarbejde med virksomheden gennemføre udviklingsopgaver, der støtter virksomhedens ledelse med at sikre en målrettet og styret udvikling af virksomheden. Formålet med et Chef til lejeforløb er at lade chefen fungere som en sparringspartner og indpisker ved gennemførelsen af overordnede udviklingsopgaver, der har væsentlig betydning for virksomheden. D. Tilknytning af arbejdskraft

6 6/24 Virksomheder med vækstambitioner kan få tilskud til at ansætte en ledig akademiker til at udføre en konkret udviklingsopgave, som er en del af virksomhedens udviklingsstrategi. Formålet er at få akademikernes kompetencer og viden i arbejde i små og mellemstore virksomheder og herved løfte virksomhedens kompetenceniveau. For indsatsområderne A, B og D varer et forløb op til 12 måneder, mens en chef til leje (indsatsområde C) tilknyttes virksomheden i timer. De centrale aktører i FVIV er Væksthus Nordjylland, der er projektejer (tilsagnsmodtager), og de elleve erhvervskontorer i kommunerne i Region Nordjylland, som er projektpartnere. Den primære kontakt mellem FVIV og virksomhederne foregår via de nordjyske erhvervskontorer. Hovedparten af de individuelle virksomhedsaktiviteter gennemføres i samarbejde mellem de deltagende virksomheder og private eksterne konsulenter samt uddannelsesinstitutioner, der har indgået aftale med FVIV. 2.3 Målgruppe og optagelsesprocedure Målgruppen for FVIV er virksomheder og iværksættere i vækst eller med vækstpotentiale, men hvis forretningsgrundlag på længere sigt kræver en strategisk omstillingsproces, nye fokusområder og/eller generelt et løft forretningsmæssigt. For at kunne deltage er det et krav, at virksomheden ligger inden for EU's definition af SMV-virksomheder, og at deltagerne skal dokumentere, at de er i vækst eller sandsynliggøre, at de har potentialet dertil. 5 Konkret har de nordjyske erhvervskontorer interviewet, screenet og analyseret de virksomheder, som har ønsket at deltage i programmet. Efter screening i erhvervskontorerne har Væksthus Nordjylland indstillet egnede virksomhederne til et udviklingsforløb. Den endelig beslutning om, hvorvidt en virksomhed kan deltage i FVIV, er blevet truffet af den såkaldte kernegruppe. 6 Kun i ganske få tilfælde har kernegruppen fravalgt en virksomhed, som væksthuset har indstillet til deltagelse. Den typiske afslagsbegrundelse har været, at virksomhedens vækstambitioner og/eller potentiale ikke var stærke nok. At FVIV eksplicit har haft fokus på virksomheder, som man har vurderet har vækstpotentiale, øger risikoen for såkaldt selektionsbias i effektmålingen, jf. afsnit Deltagerforløb og tilskud Der har været meget stor interesse blandt de nordjyske virksomheder for at deltage i FVIV. Programmet blev hurtigt overtegnet, hvorfor det nordjyske vækstforum besluttede at tilføre projektet ekstra midler for at kunne gennemføre flere udvik- 5 Ifølge EU s definition har en SMV højest 250 årsværk. Herudover skal virksomhedens årlige omsætning være under 50 mio. EUR og den samlede balance under 43 mio. EUR. 6 Kernegruppen består af repræsentanter fra Beskæftigelsesregion Nordjylland, Connect Danmark Nordjylland, de nordjyske erhvervskontorer, nordjyske virksomheder, Region Nordjylland, Aalborg Universitet samt fra Væksthus Nordjylland.

7 7/24 lingsforløb. 7 Formentlig har den økonomiske lavkonjunktur i kølvandet på den verdensomspændende finanskrise været medvirkende til, at det har været attraktivt for virksomhederne at deltage i udviklingsforløb med vækst for øje. I alt har FVIV i perioden maj 2008 til oktober 2011 igangsat 650 udviklingsforløb i op mod 500 virksomheder. Figur 2.1 viser, hvordan udviklingsforløbene er fordelt på år og på delprojekterne omtalt i afsnit 2.2. I påbegyndtes man- blev opstartet man- ge forløb i delprojekterne A og C, mens der i især ge B-forløb. Hver femte deltagende virksomhed har deltaget i forløb under mere end et delpro- Figur 2.1. Antal påbegyndte forløb i de fire delprojekter, jekt. Disse forløb kan have ligget adskilt i tid eller overlappende. Anm.: Figuren omfatter de 575 forløb, som blev igangsat maj 2008-maj Kilde: Væksthus Nordjylland. Figur 2.2 viser, at tilskuddet til A-forløbene (kompetenceudvikling af egne med- til C- og D- arbejdere) gennemsnitligt har været godt kr. Tilskuddene forløbene har været cirka det halve, mens tilskuddet til netværksforløbene (B) har været betydeligt lavere. Tilskuddenes gennemsnitlige størrelse i de enkelte delpro- jekter har været stort set uændret over tid. Figur 2.2. Gennemsnitligt tilskud pr. påbegyndt forløb i de fire delprojekter, Kilde: Væksthus Nordjylland. 7 Se fodnote 4.

8 8/24 3. Fakta om deltagervirksomheder Administratoren af FVIV, Væksthus Nordjylland, har registreret CVR-numre og adresser på de virksomheder, der har deltaget i programmet. Ved at kombinere disse oplysninger med Danmarks Statistiks registre kan man inden for visse diskretionshensyn finde en lang række faktuelle oplysninger om deltagervirksomhederne. 8 Disse oplysninger er grundlaget for effektvurderingen af FVIV i afsnit 4. Inden selve effektvurderingen vil dette afsnit afgrænse og beskrive de virksomheder, der indgår i effektvurderingen. 3.1 Hvilke virksomheder indgår i effektvurderingen Som nævnt i afsnit 2 består FVIV af fire delprojekter. Effektvurderingen vil blive foretaget for delprojekterne A (kompetenceudvikling af egne medarbejdere) og C (chef til leje). Der vil kun blive effektmålt på virksomheder, som påbegyndte projektdeltagelse i 2008 eller 2009, idet projektlederen fra Væksthus Nordjylland har vurderet, at det er for tidligt at forvente målbare effekter på væksten i virksomheder, der er startet senere. Med hensyn til delprojekt B (kompetenceudvikling i netværk) har projektlederen vurderet, at det er for tidligt at forvente målbare effekter på virksomhederne i dette delprojekt, også for de virksomheder som startede i 2008 eller Denne konklusion understøttes af de evalueringer, som Væksthus Nordjylland tidligere har fået foretaget af programmet, jf. afsnit 5. Under delprojekt D (tilknytning af arbejdskraft) er der som nævnt i afsnit 2 kun igangsat 15 forløb i Dette er i underkanten for en effektvurdering med registerdata, hvorfor det er valgt også at udelade delprojekt D af effektvurderingen på nuværende tidspunkt. 9 Effektvurderingen vil altså fokusere på de virksomheder, der har påbegyndt deltagelse i delprojekt A eller delprojekt C i 2008 eller I alt er det 190 virksomheder (fordelt med 100 i delprojekt A og 90 i delprojekt C). Effektvurderingen vil blive foretaget for A og C samlet. Der er ikke nok deltagervirksomheder til at effektvurdere delprojekterne A og C hver for sig, idet effektvurderingen opdeles på starthalvår, jf. nedenfor. Som nævnt i afsnit 2 har en virksomhed i FVIV kunnet deltage i forløb under flere delprojekter (eventuelt samtidigt). Det er vigtigt at tage højde for dette, hvis man skal isolere effekterne af deltagelse i delprojekterne A og C. I alt 6 af de 190 virksomheder, der har deltaget i A eller C, har også været med i delprojekt D. Disse 6 virksomheder udelades af effektmålingen. Endvidere udelades 22 virksomheder, 8 Danmarks Statistik må ikke levere oplysninger, som gør det muligt at identificere enkeltvirksomheder. 9 Aktiviteterne i delprojekt D minder om den såkaldte Videnpilotordning, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen fik effektmålt i Effektmålingen viste, at ordningen havde positive, men ikke statistisk signifikante effekter på deltagervirksomhedernes vækst i bruttofortjeneste og beskæftigelse.

9 9/24 som har deltaget i både A og C i virksomheder har, foruden A og C, været med i delprojekt B. Det er valgt at beholde disse virksomheder i effektmålingen, idet delprojekt B næppe vil have effekter på de deltagende virksomheders beskæftigelse endnu, jf. ovenfor. Således kunne i alt 162 virksomheder i princippet indgå i effektmålingen. Yderligere 25 af disse må imidlertid frasorteres, fordi der savnes en eller flere nødvendige registeroplysninger, jf. nedenfor. 3.2 Beskrivelse af de virksomheder der indgår i effektvurderingen Alle statistiske oplysninger om virksomhederne opgøres på arbejdsstedet, der kan identificeres ud fra virksomhedens CVR-nummer og adresse. 10 I det følgende beskrives udvalgte fakta om de virksomheder, der startede i delprojekt A eller C i 2. halvår Når der fokuseres på et enkelt halvår og ikke på hele perioden , skyldes det, at effektmålingen af FVIV vil blive baseret på den beskæftigelsesmæssige vækst i deltagervirksomhederne tre halvår efter det halvår, hvor virksomheden startede i projektet (uddybes i afsnit 4). I 2. halvår 2009 startede i alt 40 virksomheder i FVIV s delprojekt A eller C. 11 En virksomhed kan kun indgå i effektmålingen, hvis de nødvendige dataoplysninger om virksomheden findes i Danmarks Statistiks registre. For det første skal der findes en række baggrundsoplysninger om virksomheden i det halvår, hvor den starter i projektet, og for det andet skal der findes oplysninger om virksomhedens beskæftigelse tre halvår før og tre halvår efter projektstart (uddybes nedenfor). 5 af de 40 deltagervirksomheder må udelades af effektmålingen, fordi der savnes oplysninger om deres beskæftigelse enten før eller efter deltagelse i projektet. 12 De 35 deltagervirksomheder beskrives og sammenlignes i det følgende med alle øvrige virksomheder i Danmark. 13 På nogle områder adskiller deltagervirksomhederne sig markant fra gruppen af alle øvrige virksomheder. Det vil der blive taget højde for i effektmålingen i afsnit I Danmarks Statistiks terminologi kaldes de fysiske arbejdssteder for produktionsenheder. En produktionsenhed er identificeret ved et p-nummer. Under et CVR-nummer kan der være et eller flere p-numre. I denne rapport benyttes udtrykket arbejdssted og virksomhed i stedet for produktionsenhed. 11 Som nævnt i afsnit 3.1 er virksomheder, der har deltaget i både delprojekt A og C eller i delprojekt D, frasorteret på forhånd. 12 En af de 40 virksomheder findes først i Danmarks Statistiks registre fra To virksomheder er startet i løbet af 2008, og 2 virksomheder falder for Danmarks Statistiks bagatelgrænse i et eller flere af de halvår, som er nødvendige for at effektmåle. 13 Alle øvrige virksomheder er samtlige virksomheder i Danmark, som ifølge Danmarks Statistiks oplysninger 1) eksisterede i andet halvår 2009, 2) havde beskæftigelse tre halvår tilbage og tre halvår frem, og 3) var over Danmarks Statistiks såkaldte bagatelgrænse i hele perioden (dvs. havde en ikke-ubetydelig økonomisk aktivitet). I alt er det godt virksomheder. For god ordens skyld bemærkes, at disse tal ikke kan genfindes i Statistikbanken og ikke skal sammenlignes med denne.

10 10/24 Alle 35 deltagervirksomheder er lokaliseret i Region Nordjylland, jf. tabel 3.1. Væksthus Nordjylland og de nordjyske erhvervskontorer har gjort en indsats for at tilskynde virksomheder fra Region Nordjyllands yderområder til at deltage i programmet, dvs. virksomheder, som er lokaliseret i de kommuner, der er udpeget som forholdsvis svage områder i de danske strukturfondsprogrammer pct. af deltagervirksomhederne er lokaliseret i et nordjysk yderområde. Virksomheder i yderområder kan have sværere vækstvilkår end virksomheder placeret i større byområder, hvilket der tages højde for i effektmålingen. Tabel 3.1. Deltagere i delprojekt A eller C, basishalvår 2009H2, fordelt på regioner (pct.) Deltagervirksomheder Øvrige virksomheder Region Hovedstaden 0 28,0 Region Sjælland 0 13,8 Region Syddanmark 0 22,6 Region Midtjylland 0 24,0 Region Nordjylland ,6 I alt ,0 Blandt deltagervirksomhederne er der ingen store virksomheder (over 100 ansatte) og sammenlignet med alle øvrige virksomheder er der kun forholdsvis få små virksomheder i deltagergruppen (under 10 ansatte), jf. figur 3.1. Til gengæld er der forholdsvis mange deltagervirksomheder i kategorierne årsværk, årsværk og årsværk. Figur 3.1. Deltagere i delprojekt A eller C, basishalvår 2009H2, fordelt på antal fuldtidsbeskæftigede Pct årsværk årsværk årsværk Øvrige virksomheder årsværk årsværk Deltagervirksomheder 250+ årsværk Også målt på branchetilhørsforhold adskiller deltagervirksomhederne sig betydeligt fra gruppen af øvrige virksomheder, jf. figur 3.2. Særligt falder det i øjnene, at over 40 pct. af deltagervirksomhederne tilhører branchen industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. En mere detaljeret brancheopdeling afslører, at for- 14 Yderområderne er kommuner, som forud for programperiodens start 1. januar 2007 havde en forholdsvis lav erhvervsindkomst pr. indbygger og forholdsvis svag befolkningsudvikling.

11 11/24 holdsvis mange virksomheder fra metal- og maskindustrien har taget del i projektet. Den næststørste branche blandt deltagervirksomhederne er handel og transport mv. efterfulgt af erhvervsservice samt bygge- og anlægsbranchen. Figur 3.2. Deltagere i delprojekt A eller C, basishalvår 2009H2, fordelt på brancher Offentlig administration, undervisning og sundhed Landbrug, skovbrug og fiskeri Kultur, fritid og anden service Information og kommunikation Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. Finansiering og forsikring Erhvervsservice Ejendomshandel og udlejning Bygge og anlæg Øvrige virksomheder Deltagervirksomheder Pct. Hovedparten af deltagervirksomhederne er ældre virksomheder 60 pct. er etableret i år 2000 eller tidligere, jf. figur 3.3. Deltagervirksomhedernes alder adskiller sig ikke meget markant fra gruppen af øvrige virksomheder. Det er dog værd at bemærke, at kun få deltagervirksomheder er meget unge (etableret i 2007 eller 2008). Virksomheder, der er etableret efter første halvår 2008, indgår ikke i effektmålingen, da der ikke findes nok oplysninger om disse virksomheders historiske vækst, jf. nedenfor. Figur 3.3. Deltagere i delprojekt A eller C, basishalvår 2009H2, fordelt på etableringsår Pct Øvrige Deltagere

12 12/24 Deltagervirksomhedernes ejerform adskiller sig væsentligt fra gruppen af øvrige virksomheder, jf. figur 3.4. Godt 3 ud af 4 deltagervirksomheder er aktieselskaber, mens resten er anpartsselskaber. Figur 3.4. Deltagere i delprojekt A eller C, basishalvår 2009H2, fordelt på ejerform Pct Personligt ejede A/S ApS Andet Øvrige virksomheder Deltagervirksomheder Når man skal effektmåle et projekt, kan det være vigtigt at tage højde for den vækst, som virksomhederne havde inden deltagelse i projektet. Hvis deltagervirksomhederne allerede forud for deltagelse i projektet fx var inde i et forholdsvist positivt vækstforløb, må det forventes, at de også efter deltagelse i projektet vil opleve forholdsvis høj vækst, uden at dette nødvendigvis kan tilskrives deltagelse i projektet. Umiddelbart tyder intet dog på, at deltagervirksomhederne oplevede relativ høj vækst før deltagelse i projektet, snarere tværtimod, jf. figur 3.5. Næsten 60 pct. af deltagervirksomhederne oplevede et fald i antal ansatte fra første halvår 2008 til andet halvår Det kan sandsynligvis tilskrives, at finanskrisen var på sit højeste i denne periode. I gruppen af øvrige virksomheder var det dog kun godt hver tredje virksomhed, der nedlagde arbejdspladser i samme periode. Samlet faldt beskæftigelsen i de 35 deltagervirksomheder fra 939 personer i første halvår 2008 til 837 personer i andet halvår Man kan diskutere, hvor lang en periode man skal måle væksten forud for projektdeltagelse over. Det er her valgt at bruge en periode af samme længde, som effekten måles over, jf. afsnit 4. Beskæftigelsesdata tillader i øjeblikket ikke at gå meget længere tilbage i tid. Hertil kommer, at jo længere tilbage i tid man går, desto flere observationer (virksomheder) vil falde bort.

13 13/24 Figur 3.5. Deltagere i delprojekt A eller C, basishalvår 2009H2, fordelt på gnsn. halvårlig vækst i antal fuldtidsbeskæftigede 2008h1-2009h2 Pct Under 0 % 0-10 % Over 10 % Øvrige virksomheder Deltagervirksomheder 4. Effektvurdering Det overordnede formål med FVIV-programmet er at skabe vækst i nordjyske virksomheder i form af øget omsætning, øget indtjening og flere velkvalificerede medarbejdere, jf. afsnit 2. Projektet har ikke på forhånd fastlagt, over hvilken tidsperiode væksten skal måles, og heller ikke, hvor stor væksten skal være for at projektet har været en succes. Efter dialog med projektlederen er det som nævnt i afsnit 3 valgt at koncentrere effektmålingen om de virksomheder, der startede deres deltagelse i delprojekt A (kompetenceudvikling af egne medarbejdere) eller C (chef til leje) i 2008 eller Effektvariabel Det er valgt udelukkende at basere effektmålingen på de deltagende virksomheders beskæftigelsesudvikling. 16 Det er ikke oplagt, hvor lang tid der går, fra en virksomhed starter i delprojekt A eller C, til man kan forvente en målbar effekt på virksomhedens beskæftigelse. Efter dialog med projektlederen er det valgt at basere effektmålingen på den beskæftigelsesmæssige vækst i deltagervirksomhederne tre halvår efter det halvår, hvor virksomheden startede i delprojekt A eller C. Dette er forholdsvist tidligt, eftersom selve projektforløbet i sig selv varer op til 12 måneder, jf. afsnit For de virksomheder, der startede i andet halvår 2009, bliver effektvariablen således den gennemsnitlige halvårlige vækst i beskæftigelsen fra andet halvår 2009 til 16 Danmarks Statistik har i juli 2012 offentliggjort reviderede økonomiske oplysninger, som vil kunne bruges i fremtidige effektvurderinger. 17 På et senere tidspunkt vil det være relevant at gentage effektmålingen og basere den på en længere tidsperiode.

14 14/24 første halvår Beskæftigelsen opgøres som antal fuldtidsansatte (deltidsansatte er medtaget, men omregnes til fuldtidsansatte). Tabel 4.1 viser effektvariablen for hvert halvår, som indgår i effektmålingen (1. halvår 2008 var programmet ikke igangsat). Basishalvåret i tabellen er det halvår, hvor en virksomhed starter i FVIV. Effektmålingen foretages altså særskilt for hvert halvår. Efterfølgende kan man også sammenveje testresultaterne til en samlet effektvurdering på tværs af delperioderne. Tabel 4.1 Oversigt over effektvariabler fordelt på basishalvår Basishalvår Effektvariabel 2. halvår 2008 Gnsn. halvårlig vækst i beskæftigelse 2008h2-2010h1 1. halvår 2009 Gnsn. halvårlig vækst i beskæftigelse 2009h1-2010h2 2. halvår 2009 Gnsn. halvårlig vækst i beskæftigelse 2009h2-2011h1 Anm.: Basishalvåret er det halvår, hvor en virksomhed starter i FVIV. 4.2 Metode For at vurdere effekten af virksomhedernes projektdeltagelse er der reelt behov for indblik i den kontrafaktiske situation altså hvordan det ville være gået virksomhederne, hvis de ikke havde deltaget i projektet. Effekten af deltagelse er således forskellen mellem den faktiske udvikling, og den udvikling som ville være sket, hvis virksomheden ikke havde deltaget. Denne forskel kan imidlertid ikke observeres. Der findes en række forskellige metoder til at omgå dette. Grundlæggende går metoderne ud på det samme nemlig at sammenligne udviklingen hos deltagerne med udviklingen hos en gruppe virksomheder, der ikke har deltaget i projektet, men som ligner deltagerne mest muligt. Ofte bruges den såkaldte matchingteknik, hvor man ved hjælp af statistiske metoder for hver deltagende virksomhed finder en eller flere virksomheder, som ligner den deltagende virksomhed mest muligt. 19 Nærværende effektvurdering vil blive baseret på en anden, men beslægtet metode kaldet indirekte standardisering. Med denne metode findes der ikke sammenligningsvirksomheder for hver deltagende virksomhed. I stedet tages udgangspunkt i hele populationen af ikke-deltagende virksomheder (benævnt øvrige virksomheder i afsnit 3 ovenfor). Denne population vægtes ved hjælp af en række baggrundsvariabler på en sådan måde, at den vægtede gruppe tilnærmelsesvist kommer til at ligne deltagergruppen målt på de baggrundsvariabler, der indgår i vægtningen. Herefter foretages effektmålingen ved at sammenligne beskæftigelsesudviklingen i deltagervirksomhederne med udviklingen i referencegruppen. Hvis 18 Der kan være sæsonmæssige problemer med at sammenligne beskæftigelsen i forskellige halvår. Da de typisk store kvartaler (2. og 4. kvartal) falder i hvert sit halvår, er problemet dog ikke så stort. Samtidig vil sæsonmæssige forhold forventeligt påvirke referencegruppen på samme måde som deltagergruppen. 19 Fx er den tidligere omtalte effektmåling af strukturfondsprojektet Nordjysk IværksætterNetværk foretaget med matching-teknik.

15 15/24 deltagervirksomhederne har oplevet en betydeligt højere vækst end referencegruppen indikerer dette, at projektet har haft en positiv effekt. Metoden er uddybet i notatet Registerbaseret effektvurdering værktøjer og metoder (Danmarks Statistik, 2012). Som nævnt ovenfor foretages effektmålingen særskilt for hvert basishalvår. I det følgende vil metoden og resultaterne blive forklaret med udgangspunkt i basisperioden 2. halvår 2009, hvorefter resultaterne for de to øvrige halvår (2. halvår 2008 og 1. halvår 2009) samt en samlet vurdering på tværs af de tre halvår vil blive opsummeret. 4.3 Identifikation af baggrundsvariabler og dannelse af referencegruppe Første trin i effektmålingen er at identificere de baggrundsvariabler, som skal bruges til at danne referencegruppen. Målet er, at referencegruppen skal ligne deltagergruppen mest muligt, så den eneste forskel på deltager- og referencegruppen er, om virksomhederne har deltaget i projektet eller ej. Fx viste afsnit 3, at industrivirksomheder og virksomheder fra Region Nordjylland har været overrepræsenteret i projektet. Både branchetilhørsforhold og lokalisering kan foruden projektets eventuelle effekter have betydning for deltagervirksomhedernes vækst. Når man skal effektmåle projektet, er det derfor vigtigt, at referencegruppen sammensættes, så den ligner deltagervirksomhederne mest muligt målt på branchetilhørsforhold og lokalisering. I praksis er det særdeles vanskeligt at tage højde for alle relevante observerbare forhold. Og ofte mindst lige så vigtigt kan der også være uobserverbare forskelle på referencegruppen og deltagergruppen, der ideelt burde tages højde for i effektmålingen, jf. nedenfor. Konkret er de vigtigste (observerbare) baggrundsvariabler fundet ved hjælp af en såkaldt logistisk regression med de variabler, der er nævnt i afsnit 3 (branche, størrelse mv.). En logistisk regression afdækker, hvor stor betydning disse variabler har haft for, om virksomhederne har deltaget i projektet. På grund af det begrænsede antal deltagere (35 virksomheder) er det desværre ikke muligt at inkludere alle baggrundsvariabler fra afsnit 3 i den logistiske regression samtidigt. Der er derfor udført flere regressioner med forskellige udsnit af variablerne og på baggrund heraf er følgende variabler udvalgt til at danne referencegruppen: 20 Virksomhedernes lokalisering (yderområde/ikke-yderområde i Region Nordjylland) Virksomhedernes størrelse (antal fuldtidsbeskæftigede) Virksomhedernes branchetilknytning Virksomhedernes vækst i antal fuldtidsbeskæftigede inden programdeltagelse 20 Særligt branchetilknytning og virksomhedsstørrelse er signifikante i en logistisk regression med de fire variabler.

16 16/24 De tre førstnævnte baggrundsvariabler er opgjort i 2. halvår 2009 (basishalvåret), mens den fjerde (vækst inden projektdeltagelse) dækker perioden 1. halvår 2008 til 2. halvår Referencegruppen dannes ved at vægte populationen af ikke-deltagende virksomheder med de fire baggrundsvariabler, der er nævnt ovenfor. Vægtningen foretages således, at referencegruppen tilnærmelsesvis kommer til at ligne gruppen af deltagervirksomheder med hensyn til lokalisering, virksomhedsstørrelse, branchetilknytning og vækst inden programdeltagelse Testresultater Figur 4.1 viser effektvariablen, dvs. væksten i deltagervirksomhedernes beskæftigelse tre halvår efter, at virksomhederne er startet i projektet, sammenlignet med væksten i referencegruppen i samme periode. Figuren viser, at ca. 40 pct. af deltagervirksomhederne har oplevet en gennemsnitlig halvårlig vækst på over 5 pct., mens kun godt 20 pct. af virksomhederne i referencegruppen har oplevet så høj vækst. En betydelig andel af virksomheder i begge grupper har haft negativ vækst, hvilket ikke er overraskende i lyset af, at målingen er foretaget i en lavkonjunkturperiode. Det viser samtidig, hvorfor det normalt er hensigtsmæssigt at foretage effektmålinger ved at sammenligne deltagernes udvikling med en referencegruppe i stedet for blot at se på deltagerne isoleret. 21 Virksomhedernes branchetilknytning er opgjort med udgangspunkt i en mere detaljeret brancheinddeling end de 9 brancher vist i afsnit Vægtningsmetoden er forklaret i notatet Registerbaseret effektvurdering værktøjer og metoder (Danmarks Statistik). I alt er der godt virksomheder i populationen af ikkedeltagende virksomheder, mens der i referencegruppen kun indgår virksomheder. Reduktionen skyldes bl.a., at alle ikke-deltagende virksomheder med over 100 fuldtidsansatte tildeles vægten nul i referencegruppen, fordi ingen deltagervirksomheder har over 100 fuldtidsansatte. På tilsvarende vis er alle virksomheder uden for Region Nordjylland tildelt vægten 0 i referencegruppen, fordi kun virksomheder fra Region Nordjylland har taget del i programmet.

17 17/24 Figur 4.1. Deltagere i delprojekt A eller C (basishalvår 2009h2) og referencegruppe fordelt på gnsn. halvårlig vækst i antal fuldtidsbeskæftigede 2009h2-2011h1 (pct.) Pct Under -5 % -5 % til 0 % 0 % til 5 % Over 5 % Referencegruppe Deltagervirksomheder Umiddelbart tyder tallene for henholdsvis deltagergruppen og referencegruppen i figur 4.1 på, at projektet har haft en positiv effekt på deltagervirksomhedernes beskæftigelsesvækst. Spørgsmålet er dog, om forskellen på de to gruppers vækst er stor nok til, at man kan afvise, at den udelukkende skyldes tilfældigheder. Det kan man teste statistisk. Testen foretages ved at sammenligne andelen af succes er blandt deltagervirksomheder med andelen af succes er i referencegruppen. Da det ikke på forhånd er fastlagt, hvor stor væksten i virksomhedernes beskæftigelse skal være, for at projektet kan siges at være en succes, foretages testen med alternative succeskriterier. Det er klart, at hvis succeskriteriet for vækst sættes tilstrækkeligt lavt, vil alle virksomheder i både deltagergruppen og referencegruppen blive succes er, mens et meget højt succeskriterium omvendt vil reducere antallet af succes er til nul. Tabel 4.2 viser andelen af succes er i henholdsvis deltagergruppen og referencegruppen ved tre forskellige (ikke ekstreme) succeskriterier for vækst i antal beskæftigede. Hvis succeskriteriet er, at virksomhederne skal opleve fremgang i beskæftigelsen (over 0 pct. vækst), har 60 pct. af deltagervirksomhederne været en succes. I referencegruppen har kun ca. 37 pct. af virksomhederne oplevet fremgang i beskæftigelsen. Denne forskel er så stor, at man med stor statistisk sikkerhed kan fastslå, at forskellen ikke skyldes tilfældige variationer. Den sidste søjle i tabel 4.2 viser således, at man med over 99 pct. sikkerhed kan fastslå, at der er statistisk signifikant forskel på andelen af succes er i deltagergruppen og referencegruppen.

18 18/24 Tabel 4.2. Test for effekter ved deltagelse i delprojekt A eller C (basishalvår 2009H2) ved alternative succeskriterier Succeskriterie for gnsn. halvårlig Andel deltagervirksomheder som opder i reference- Andel virksomhe- Andel succes'er blandt deltagere 1-p-værdi for test af hypotese om ingen vækst i beskæftigelse fylder succeskritegruppen som op- sat i forhold til an- forskel på an- (2009h2- riet (pct.) fylder succeskritedel succes'er i refedel succes'er i delfylder 2011h1) riet (pct.) rencegruppen tagergruppen og referencegruppen (pct.) Vækst over -5 % 77,1 72,8 1,06 45,3 Vækst over 0 % 60,0 37,3 1,61 99,2 Vækst over 5 % 40,0 21,6 1,85 97,1 Nederste række i tabel 4.2 viser, at hvis succeskriteriet sættes op fra 0 til 5 pct. vækst, bliver andelen af succes er reduceret betydeligt både i deltager- og referencegruppen. 40 pct. af deltagervirksomhederne oplevede fra 2. halvår 2009 til 1. halvår 2011 en gennemsnitlig halvårlig vækst i beskæftigelsen over 5 pct.. I referencegruppen var andel af succes er kun godt 20 pct. Med 97 pct. sandsynlighed skyldes denne forskel på deltagerne og referencegruppen ikke tilfældige statistiske variationer. Hvis man omvendt reducerer succeskriteriet fra 0 pct. til -5 pct. vækst, så er ca. 77 pct. af deltagervirksomhederne en succes. Det er stadig en højere andel end i referencegruppen, hvor succesraten er knap 73 pct., men forskellen er ikke stor som ved de højere succeskriterier. Det viser sig også ved, at man kun med 45 pct. sandsynlighed kan fastslå, at der er en signifikant forskel på deltager- og referencegruppen, når succeskriteriet er vækst over -5 pct. Normalt siger man, at sikkerheden helst skal være pct. eller højere. Samlet viser testresultaterne i tabel 4.2, at andelen af virksomheder med forholdsvis høj vækst i beskæftigelsen er større blandt deltagervirksomhederne end blandt referencegruppen. Denne konklusion er forholdsvis robust over for alternative succeskriterier. Dog er vækstforskellen på deltagerne og referencegruppen kun statistisk signifikant, hvis succeskriteriet ikke sættes for lavt. Testresultaterne skal ikke overfortolkes, men de indikerer, at programmet Flere virksomheder i vækst har haft en positiv effekt på beskæftigelsesudviklingen i virksomheder, der startede i delprojekt A eller C i 2. halvår Når man skal tolke resultaterne forsigtigt, skyldes det blandt andet, at der kan være vigtige karakteristika, man ikke får taget højde for i dannelsen af referencegruppen. Særligt uobserverbare karakteristika er det særdeles vanskeligt (meget ofte umuligt) at tage højde for. Det gælder fx forhold som virksomhedernes motivation og engagement, vækstorientering, udviklingsbehov mv. Som nævnt i afsnit 2 har FVIV haft fokus på virksomheder med vækstpotentiale, og der har været nedsat en såkaldt kernegruppe til at udvælge deltagervirksomhederne, hvilket øger risikoen for selektionsbias. Det kan således ikke udelukkes, at deltagervirksomhederne på uobserverbare, men vigtige parametre adskiller sig fra referencegruppen, og at vækst-

19 19/24 forskellen derfor helt eller delvist kan tilskrives sådanne karakteristika snarere end effekter af deltagelse i projektet. Hvor mange job har FVIV skabt og hvad har de kostet? Som nævnt indikerer testresultaterne, at FVIV har bidraget til at skabe job i de virksomheder, der startede i delprojekt A eller C i 2. halvår Ved at sammenholde den faktiske udvikling i deltagervirksomhedernes samlede beskæftigelse med udviklingen i referencegruppens samlede beskæftigelse kan man få et estimat over, hvor mange job FVIV har skabt. Tabel 4.3 viser, at den faktiske beskæftigelse i de 35 deltagervirksomheder steg fra i alt 837 fuldtidsansatte i 2. halvår 2009 til 888 fuldtidsansatte i 1. halvår Hvis beskæftigelsen i deltagervirksomhederne havde udviklet sig som i referencegruppen, så var beskæftigelsen ikke steget til 888, men kun til 861 fuldtidsansatte. Dette er det bedste bud på, hvordan beskæftigelsen i deltagervirksomhederne ville have været i 1. halvår 2011, hvis de ikke havde deltaget i FVIV. Således bliver det bedste estimat, at FVIV har skabt 27 fuldtidsarbejdspladser (888 minus 861) i de deltagende virksomheder. Dette tal er ligesom den øvrige effektmåling behæftet med usikkerhed i både positiv og negativ retning, men det er det bedste (centrale) skøn. Tabel 4.3. Estimat på FVIV s private jobskabelse, delprojekt A og C (basishalvår 2009h2) Samlet beskæftigelse i deltagervirksomheder (faktiske tal) Samlet beskæftigelse i deltagervirksomheder hvis samme vækst som i referencegruppe Estimat for jobskabelse i deltagervirksomheder som følge af FVIV 2009h2 2011h1 Forskel Antal fuldtidsjob Sammenholdes estimatet på 27 skabte private fuldtidsjob med det samlede tilskud til de 35 deltagervirksomheder (knap 8,4 mio. kr.), når man frem til, at hvert fuldtidsjob i gennemsnit har kostet ca kr. at skabe. I denne beregning indgår hverken virksomhedernes egenfinansiering eller udgifter til projektadministration. Umiddelbart synes en pris på ca kr. at være en forholdsvis god samfundsøkonomisk investering, forudsat der er tale om varige job, og forudsat de ansatte ikke alternativt havde fundet beskæftigelse i andre (muligvis mere produktive) job. Effektvurdering for øvrige delperioder Ovenfor har fokus været på de virksomheder, som startede i delprojekt A eller C i 2. halvår Som nævnt i afsnit 4.1 kan man foretage en tilsvarende effektvurdering af de virksomheder, der startede delprojekt A eller C i henholdsvis 2. halvår 2008 (i alt 34 virksomheder) og 1. halvår 2009 (i alt 68 virksomheder) De nævnte antal virksomheder er efter frasortering af de virksomheder, der ikke findes de nødvendige data for. 27

20 20/24 Effektvariablen er som før den gennemsnitlige halvårlige vækst i deltagervirksomhedernes beskæftigelse fra det halvår, hvor virksomheden startede i projektet, og tre halvår frem. Referencegrupperne for henholdsvis 2. halvår 2008 og 1. halvår 2009 dannes ved at vægte populationen af ikke-deltagende virksomheder med de samme fire baggrundsvariabler som for 2. halvår Herved kommer referencegrupperne altså tilnærmelsesvist til at ligne deltagervirksomhederne målt på lokalisering, branchetilknytning, beskæftigelse i basishalvåret samt vækst i beskæftigelse tre halvår forud for deltagelse. 24 Om der er forskel på beskæftigelsesudviklingen i deltagervirksomhederne og referencegruppen testes på samme måde som før ved at se på andelen af succes er i de to grupper. Tabel 4.4 indeholder testresultaterne for de virksomheder, der startede i 2. halvår Hvis succeskriteriet sættes ved 0 eller 5 pct. vækst, er der kun små og ikke signifikante forskelle på andelen af succes er i deltager- og referencegruppen. Der er en signifikant forskel, hvis succeskriteriet sættes ved -5 pct. vækst, men det er i referencegruppen succesraten er højest (ca. 56 pct. mod kun ca. 36 pct. i deltagergruppen). Testresultaterne indikerer altså, at FVIV ikke har haft positive beskæftigelseseffekter for de virksomheder, der startede i projektet i andet halvår Hvis succeskriteriet sættes tilstrækkeligt lavt, ser det endda ud til, at effekterne har været negative. Tabel 4.4. Test for effekter ved deltagelse i delprojekt A eller C (basishalvår 2008h2) ved alternative succeskriterier Succeskriterie for gnsn. halvårlig Andel deltagervirksomheder som opder i reference- Andel virksomhe- Andel succes'er blandt deltagere 1-p-værdi for test af hypotese om ingen vækst i beskæftigelse fylder succeskritegruppen som op- sat i forhold til an- forskel på an- (2008h2- riet (pct.) fylder succeskritedel succes'er i refedel succes'er i delfylder 2010h1) riet (pct.) rencegruppen tagergruppen og referencegruppen (pct.) Vækst over -5 % 35,9 55,7 0,63 98,3 Vækst over 0 % 20,6 21,8 0,95 12,8 Vækst over 5 % 8,9 8,6 1,03 3,9 Tabel 4.5 viser testresultaterne for de virksomheder, der startede i 1. halvår Uanset hvordan succeskriteriet for vækst sættes, er der kun marginale og ikke statistisk signifikante forskelle på andelen af succes er i deltagergruppen og referencegruppen. Testresultaterne indikerer således, at de virksomheder, der startede i projektet i 1. halvår 2009, ikke har oplevet nogen effekter på beskæftigelsen tre halvår senere. 24 Data for referencegrupperne er tidsmæssigt opgjort, så de matcher deltagergrupperne.

21 21/24 Tabel 4.5. Test for effekter ved deltagelse i delprojekt A eller C (basishalvår 2009h1) ved alternative succeskriterier Succeskriterie for gnsn. halvårlig Andel deltagervirksomheder som opder i reference- Andel virksomhe- Andel succes'er blandt deltagere 1-p-værdi for test af hypotese om ingen vækst i beskæftigelse fylder succeskritegruppen som op- sat i forhold til an- forskel på an- (2009h1- riet (pct.) fylder succeskritedel succes'er i refedel succes'er i delfylder 2010h2) riet (pct.) rencegruppen tagergruppen og referencegruppen (pct.) Vækst over -5 % 66,2 65,9 1,00 3,9 Vækst over 0 % 32,3 30,4 1,06 25,8 Vækst over 5 % 14,7 14,7 1,00 0,0 Vurdering af effekter på tværs af delperioder Man kan sammenveje de ovenfor nævnte testresultater for de enkelte delperioder (basishalvår) til et samlet testresultat på tværs af delperioder. 25 Tabel 4.6 viser, at hvis succeskriteriet er en vækst over 0 pct., er den vægtede andel af succes er i deltagergruppen (ca. 36,5 pct.) større end den vægtede andel succes er i referencegruppen (ca. 30 pct.). Sandsynligheden for, at denne forskel er statistisk signifikant, er knap 90 pct. Hvis succeskriteriet er en vækst over 5 pct., er succesandelen i deltagergruppen også større end i referencegruppen, og med knap 85 pct. sandsynlighed er forskellen statistisk signifikant. Hvis succeskriteriet sættes lavt (vækst over -5 pct.), bliver succesandelen lavere i referencegruppen end i deltagergruppen, men kun med knap 65 pct. sandsynlighed er forskellen statistisk signifikant. Tabel 4.6. Test for effekter på tværs af basishalvårene 2008h2-2009h2 ved deltagelse i delprojekt A eller C ved alternative succeskriterier Succeskriterie for gnsn. Vægtet andel deltagervirksomheder Vægtet andel virksomheder 1-p-værdi for test af halvårlig vækst i beskæftigelse fra basishalvåret og tre halvår frem som op- fylder succeskriteriet (pct.) i referencegrup- pen som opfylder succeskriteriet (pct.) hypotese om ingen forskel på andel succes'er i deltagergruppen og referencegruppen på tværs af delperioder, 2008h2-2009h2 (pct.) Vækst over -5% 61,3 65,1 64,0 Vækst over 0 % 36,5 30,0 88,7 Vækst over 5 % 19,7 14,9 84,6 Anm.: Succesandelene på tværs af basishalvår er vægtet med antal deltagende virksomheder i de enkelte basishalvår. 25 Jf. metodenotatet Registerbaseret effektvurdering værktøjer og metoder, Danmarks Statistik (2012).

22 22/24 5. Sammenfatning Væksthus Nordjylland, der administrerer FVIV-programmet, har fået foretaget flere evalueringer af programmet. Disse evalueringer har modsat effektvurderingen i nærværende notat ikke været baseret på registerbaserede oplysninger, men på surveys og interviews med de deltagende virksomheder. I den seneste evaluering (august 2011) af programmet konkluderede konsulentfirmaet Epinion, at FVIV havde en række positive effekter på de deltagende virksomheders udvikling. 26 Knap halvdelen af de virksomheder, der havde deltaget i delprojekterne A ( Kompetenceudvikling af egne medarbejdere ) eller C ( Chef til leje ) (de delprojekter, som er effektmålt i nærværende notat), oplyste, at de havde oplevet en fremgang i beskæftigelsen efter deltagelse i FVIV. En del af virksomhederne havde oplevet tilbagegang, hvilket ikke er overraskende i lyset af den økonomiske lavkonjunktur. Epinion anslog på baggrund af virksomhedernes oplysninger om antal ansatte ved ansøgning og ved afslutning af projektforløb, at de virksomheder, som havde deltaget i delprojekterne A og C, samlet havde ca. 470 flere medarbejdere end på ansøgningstidspunktet. Epinion skrev videre: Uden et egentligt eksperimentelt design, er det naturligvis ikke muligt at dokumentere, hvor stor en del af denne stigning, der entydigt kan henregnes til virksomhedens deltagelse i projektet. Men sammenholdt med virksomhedernes egne udsagn om deltagelsens effekt og deres øvrige vurdering af projektet, er der klare indikationer på, at vi med rimelighed kan antage, at der er en sammenhæng.. Cirka 4 ud af 10 virksomheder, som havde deltaget i delprojekt A eller C svarede, at FVIV havde en positiv effekt på deres beskæftigelse (hvilket ikke udelukkede, at beskæftigelsen i virksomhederne faktisk kunne være faldet). Den registerbaserede effektvurdering i nærværende notat supplerer og understøtter Epinions positive evaluering af FVIV-programmet. Det vil typisk være svært for en virksomhed, som har deltaget i et projekt, selv at vurdere, hvordan det ville være gået, hvis virksomheden ikke havde deltaget i projektet. Det er en af de store fordele ved en registerbaseret effektvurdering som i nærværende notat, at den med de tidligere nævnte usikkerheder kan give et estimat for den isolerede effekt af et projekt (i dette tilfælde FVIV-programmet) ved at sammenholde udviklingen i de deltagende virksomheder med en referencegruppe af virksomheder. Den registerbaserede effektmåling indikerer, at delprojekterne A og C i FVIVprogrammet har bidraget betydeligt til jobskabelsen i de deltagende virksomheder. FVIV synes at have medvirket til en turnaround i flere af deltagervirksomheder- 26 Evalueringen har haft fokus på alle fire delprojekter i FVIV og på udviklingen i de deltagende virksomheders beskæftigelse, omsætning og eksport samt på mere kvalitative mål for virksomhedernes udbytte af at deltage i programmet.