Projektopgave ved Danmarks Biblioteksskole, København

Transkript

1 Projektopgave ved Danmarks Biblioteksskole, København 1. PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING METODEAFSNIT VIDENSKABSTEORETISK TILGANG - METATEORI OPGAVESTRUKTUR Det senmoderne samfund Kultur og identitet Dansk kulturpolitik og det multikulturelle Bibliotekerne i integrationsspørgsmålet SØGEMETODE OG BRUGEN AF REFERENCER DET SENMODERNE SAMFUND IFØLGE GIDDENS BAUMAN S PESSIMISME INDIVID OG SELVIDENTITET I SENMODERNITETEN GLOBALISERINGENS KONSEKVENSER KULTUR OG IDENTITET KULTURBEGREBET indkredsning De tre kulturforståelser indkredsning Kultur er både noget statisk og dynamisk indkredsning kultur er en stjernetåge af vaner KULTURSAMMENSTØD Kulturchokket Kultur, demokrati og lighed Spændingsfeltet mellem Jihad og McWorld DET MULTIKULTURELLE: AT TACKLE FORSKELLIGHED DANSK KULTURPOLITIK OG DET MULTIKULTURELLE DEMOKRATISERING AF KULTUREN KULTURELT DEMOKRATI LOKAL KULTURPOLITIK OG INSTRUMENTALISERING AF KULTUREN PÅ VEJ MOD DET MULTIKULTURELLE DANMARK DANMARK ET MULTIKULTURELT SAMFUND! GLOBALISERINGENS KULTURPOLITISKE KONSEKVENSER En satsning på den kulturelle mangfoldighed HAR BIBLIOTEKET EN ROLLE I INTEGRATIONSSPØRGSMÅLET? TRADITION BIBLIOTEKET SOM OFFENTLIGT RUM Fri og lige adgang Kulturmødet biblioteket som brobygger Biblioteket og social inklusion Bibliotekarens rolle Det ligeværdige kulturmøde lidt afrunding LEGITIMERING OG RESSOURCER KONKLUSION LITTERATURLISTE BØGER ARTIKLER INTERNETRESSOURCER... 54

2 Problemfelt 1. Problemfelt De sidste hundrede år har været præget af betydelige forandringer i vores kultur og livsmønster. Det nye århundrede vil uden tvivl være præget af endnu hastigere forandringer, der vil stille store krav til samfundets og den enkeltes evne til omstilling. Vores kultur og livsform er især blevet præget af den industrielle og teknologiske udvikling og af velfærdssamfundets gennembrud i efterkrigstiden. Samtidig sker der en globalisering og internationalisering af kommunikation, kultur og politik, fordi det nationale rum ikke længere er en selvfølgelig ramme. Det er derfor af betydning at igangsætte forskning, der kan se på vores kultur, vores samfund og dets institutioner, vores normer, værdier og vores forandrede hverdagsliv i dette perspektiv. Det gælder den internationalisering, som betyder, at dagligdag og kultur præges af en stigende grad af global og multikulturel blanding. Vores globale virkelighed omfatter mødet med mange andre kulturer, som ikke bare står uden for vores hverdag, men indgår i den med markante kulturpåvirkninger. Migration er for så vidt ikke noget nyt fænomen, men udviklingen af teknologi, herunder massekommunikation, har øget hastigheden og synliggjort fænomenet. Opretholdelsen af en sikker identitet, der bygger på kontinuitet mellem fortid og fremtid samt tid og sted bliver vanskeliggjort af en mere og mere kaotisk og omskiftelig nutid, hvor mennesker spredes på tværs af landegrænser. Det er naturligt at tænke sig, at med det multietniske kommer det multikulturelle, for disse mennesker af anden etnisk oprindelse ankommer jo med en særegen kultur. I det danske samfund er der en løbende debat om integration af indvandrere, og det er et emne der i høj grad både påvirker det aktuelle politiske klima på flere områder. Her er den intensiverede debat om det multikulturelle på den kulturpolitiske dagsorden af speciel interesse. Begreber som kultur, identitet og tilhørsforhold bliver brugt i flæng uden nogen egentlig definition, og der eksisterer ifølge vores opfattelse en udbredt forestilling om, at det danske samfund på nuværende tidspunkt består af forskellige, og måske uforenelige, kulturer. Således skabte det megen medierøre, da stormagasinet Magasin afviste en muslimsk praktikant, fordi hun nægtede at lægge tørklædet under arbejdet. Og Vollsmose er kendt i hele Danmark grundet mediernes eksponering af problemer med bandeaktivitet, vold og uro skabt af 2. og 3. generationsindvandrere, og helt aktuelt har der indenfor det sidste års tid været adskillige sager om gruppevoldtægter begået af unge indvandrere. Der er ofte et ensidigt fokus på problemer i debatten om integration og derfor er det måske på tide at anskue spørgsmål om kultur og kulturelle tilhørsforhold fra en anden vinkel. I takt med globalisering og øget kulturel mobilitet i verden er det relevant at beskæftige sig med de nye refleksive og hybride identiteter, der opstår i kølvandet på disse processer, og hvordan denne udvikling kan ses som en ressource i stedet for et problem. I den forbindelse er det vores intention at finde frem til en måde, hvorpå man kan bryde med stereotype forestillinger om kultur og identitet, der, uanset den kritik de har været udsat for, stadig har en stærk resonans, både indenfor den akademiske verden og blandt lægmand. For der kan ikke være tvivl om at integration er en lang og svær proces, og alle må kontribuere for at det lykkes. 1

3 Problemfelt 1.1 Problemformulering En af de klare tendenser i det senmoderne samfund er overgangen til et multikulturelt, eller multietnisk, samfund. I den klassiske nationalstat var der et kulturelt centrum, hvor kulturen havde en fælles kilde, nemlig nationalkulturen. I et multietnisk samfund har kulturen ikke længere en fælles oprindelse, men flere forskellige sideordnede udspring. Kulturel diversitet er på ingen måde uproblematisk, og kan medføre chok, intolerance eller decideret had, hvilket sagtens kan være gensidigt. På den anden side består en væsentlig del af den integrationsproces, kulturel diversitet bør medføre, i at forskellige kulturer kan have, om ikke forståelse for, så i hvert fald respekt for hinandens forskelligheder, traditioner, religion og kultur, og i forlængelse heraf afføde større kvalitet i det kulturelle og sociale liv for den enkelte. En oplagt integrationskatalysator er naturligvis oplysning og information, hvorfor man, og specielt indenfor vores fag, bør styrke de etniske minoriteters adgang til information om rettigheder, pligter og muligheder, der må anses som en forudsætning for integration og aktiv deltagelse i samfundet på alle niveauer. Biblioteket er blevet foreslået som integrationsfaktor på et mere bredt kulturelt og socialt niveau. Formålet med denne opgave er at diskutere hvorvidt og hvordan biblioteket lever op til den udfordring. 1. Dels ved en diskussion af karakteristika ved det senmoderne samfund. Herunder ønsker vi at problematisere kultursammenstødet i det senmoderne danske samfund. Samt at redegøre for hvilken tradition man fra statslig kulturpolitisk side har for at inddrage det flerkulturelle aspekt. 2. Dels ved at undersøge om bibliotekerne har potentiale til at medvirke til social inklusion, specielt med henblik på borgere af anden udenlandsk herkomst fra mindre udviklede lande i det danske samfund. Hvordan skaber man rammer for det ligeværdige kulturmøde? Hvordan kan bibliotekerne inspirere og understøtte øget deltagelse i politiske processer i lokalsamfund med multikulturelt præg? 2

4 Metodeafsnit 2. Metodeafsnit Ovenstående problemformulering rummer mange forhold, der er nødvendige at belyse, hvis vi skal kunne give et kvalificeret bud på, hvordan biblioteket kan være med til at udvikle befolkningens evner til deltagelse i kultur og samfund i en multikulturel verden. Vi vil derfor i den følgende metoderedegørelse gennemgå hvordan vi vil nå frem til dette mål. Vores grundlæggende udgangspunkt vil være fænomenologisk og vi vil søge at bibeholde den fænomenologiske åbenhed og indlevelse. Der er således ikke tale om, at hverken teori eller empiri vil få forrang i en ensidigt deduktiv eller induktiv metode, men derimod, at vi gennem de forskellige elementer vil arbejde cirkulært og udnytte den dialektik, der måtte opstå mellem delene. Problemformuleringen er eksplorativ, hvilket vil sige at vi har defineret nogle brede overordnede spørgsmål som indgang til opgaven, og derudfra udledt de forskellige problemstillinger. 1 Vi vil koncentrere os om at få rejst de problemstillinger, som vi finder mest interessante, og der samtidig eksisterer en tilfredsstillende mængde litteratur om. 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang - metateori Hvis man tror, at man ved noget, før man har undersøgt det, er man ikke videnskabsmand man er troende og dogmatisk og ikke kritisk analyserende, som man bør være under udarbejdelsen af et projekt. Når man udarbejder samme, skal man vælge en videnskabsteoretisk tilgang der passer til formålet, idet der er flere måder at gøre tingene på, og resultatet afhænger af metodevalget. Vi har efter grundige overvejelser valgt fænomenologien 2, idet dens udgangspunkt og metoder ikke kun passer som fod i hose til opgaven, men også ligger tæt op af vores egen måde at anskue verden på. I dette og sidste århundrede anvendes fænomenologi først og fremmest om en filosofisk retning, der blev grundlagt ved det 20. århundredeskifte af den tjekkisk-tyske filosof Edmund Husserl ( ). Husserls fænomenologi har udviklet sig til at blive en af hovedstrømningerne i vor tids filosofi, og har også haft stor betydning for moderne eksistentialisme. Han lagde specielt vægt på, at sansning ikke blot var passivt at modtage noget fra omverdenen. Hvordan skulle vi i så fald kunne forklare, at vi erfarer noget, som har langt mere over sig, end det der møder øjet - f.eks. en bagside? Sansning er en aktivitet som strukturerer vor omverden. De forskellige komponenter, eller dele, af bevidstheden er forbundet med hinanden på en sådan måde, at vi får en erfaring som er en fuldstændig ting, med bagside osv. Alt tingens væren svarer således til komponenter i bevidstheden. Et træ, for eksempel, er konstitueret af subjektet, som noget der har en uudtømmelig mængde aspekter, hævdede Husserl. Fænomenologien er et studium af denne konstitution, dette system af aspekter ved alt som er givet, ikke blot det som opleves i tilfælde af sanseerfaring, som i 1 Nielsen (27) 2 Fænomenologi, af græsk phai'nomenon, det som viser sig, og «logos», lære. Læren om fænomenerne, dvs. det der viser sig, det givne. I filosofien er termen fænomenologi siden midten af 1700 tallet blevet anvendt om en række sådanne teorier (Lambert, Kant, Sir W. Hamilton, Eduard von Hartmann, C. S. Peirce, Stumpf). Hegel anvendte termen om sin lære om bevidsthedens udviklingsformer (Phänomenologie des Geistes). 3

5 Metodeafsnit eksemplet med træet ovenfor, men i tilfælde af alle slags, såsom tænkning, vurdering og analyse. Indenfor sociologien bliver fænomenologien oftest stillet overfor positivismen, idet den ikke mener, at erkendelse om sandheden opnås via statistiske undersøgelser, men derimod ved at abstrahere fra det uvæsentlige og fokusere på det væsentlige fænomenerne. Det, vi kender fra hverdagsbevidstheden er det tilsyneladende, og det er det væsentlige som forskeren skal have en erkendelse af, og som er tilsløret af hverdagsbevidsthedens strøm af tilsyneladende vigtige ting. Altså kommer man frem til det væsentlige ved at abstrahere fra det der tilsyneladende er rigtigt gennem en fokusering på fænomenet. 3 Heraf kan man udlede den fænomenologiske metode. Det grundlæggende er, at man skelner mellem det tilsyneladende og fænomenet. Udgangspunktet er det tilsyneladende i ens hverdagsbevidsthed, som gradvist skal fjernes for at få fænomenet til at stå klart i vores bevidsthed. Dette opnås ved hjælp af to metoder, nemlig abstraktion og væsensskuen. Abstraktionen giver næsten sig selv; man skal, som tidligere nævnt, skrælle alt det uvæsentlige væk og fokusere, dvs. væsensskuen. Væsensskuen er den proces hvor man ved hjælp af nye ideer og afvisning af utilfredsstillende teorier bibeholder sit fokus på de vigtige aspekter ved fænomenet og derved når frem til ny erkendelse. Den fænomenologiske metode er altså en kreativ proces, hvori en ny forestilling udvikles og tydeliggøres. 2.2 Opgavestruktur Som det fremgår af nedenstående figur, består opgaven overordnet af tre dele. Den første del har til formål at etablere et problemfelt samt konkretisere opgavens indhold. Anden del etablerer en overordnet kultur- og samfundsteoretisk forståelsesramme for vores analysefelt, hvorefter vi bevæger os over i den mere specifikke analyse og diskussion. Fig. 1 : Model over opgavens struktur og stringens. Del 1 Del 2 Del 3 Problemfelt Problemformulering Karakteristika ved det senmoderne samfund. Kultur og Identitet - Kulturbegrebet - Kultursammenstød - Det multikulturelle : At takle forskellighed En diskussion af bibliotekernes rolle i integrationsspørgsmålet. - Tradition - Fri og lige adgang - Kulturmødet - Biblioteket og social inklusion - Bibliotekarens rolle - Legitimering og ressourcer Metodeapparat - Videnskabsteortisk tilgang - Opgave struktur - Søgemetode Dansk kulturpolitik og det multikulturelle - Tradition for inddragelse af det multikulturelle aspekt i dansk kulturpolitik. - Globaliseringens kulturpolitiske konsekvenser, med vægt på det multikulturelle. Konklusion 3 Andersen (1) 4

6 Metodeafsnit Når man skriver en opgave går tanke- og analyseprocesser i ring, krydser hinanden, og med lidt held og dygtighed møder de hinanden igen. Denne proces ligner ikke den stringente struktur, som tilsyneladende ligger i opgaven. Det er nemlig en lineær og ikke en rund proces, hvor ord og afsnit følger efter hinanden. Dette er kun nævnt for at anskueliggøre, at det altid er svært at arbejde sekventielt med et emne, der af natur er mere komplekst. Vi har derfor brugt, hvad man kan kalde en iterativ proces, hvor afsnit er behandlet parallelt, og hvor vi også har måttet vende tilbage til tidligere afsnit og gennemgå dem igen DET SENMODERNE SAMFUND Her redegøres der for udviklingen i det moderne samfund, hvad der karakteriserer det, og hvilken afsmittende betydning det har haft på alle aktørerne i det. Vi har valgt at inddrage en teoretisk basis for hvorfor samfundet ser ud som det gør i dag, hvad enten det drejer sig om informations- og kommunikationsteknologi, identitet eller kulturelle relationer. Hensigten med denne ramme er at sætte opgaven ind i en større kontekst, der i vore øjne er den altafgørende forudsætning for at forstå de forhold, der ligger til grund for det senmoderne samfund. Vi har valgt at inddrage to af vore dages vigtigste sociologiske teoretikere, Anthony Giddens & Zygmunt Bauman, og via deres teorier introducere en række begreber og problemstillinger, som sætter udviklingen hen imod det senmoderne samfund i perspektiv. Det er vores håb, at afsnittet, udover at skabe en overordnet forståelsesramme, også vil sætte os i stand til at foretage en teoretisk adækvat analyse af de relationer, som udgør dagens Danmark, hvilket vil give anledning til at sætte meninger og konklusioner i et bredere perspektiv frem for en snæver biblioteksfaglig debat. Vi foretager, hvad man kan kalde en tematisk læsning, hvor vi kun vil gennemgå de aspekter der er brugbare i forhold til vores emne, og dermed er vi skyldige i på forhånd at have foretaget en bevidst selektion fra de herrers værker. Både Giddens og Bauman har produceret samfundsanalyser der, så at sige, forklarer alt. For os at se er der dog visse farer forbundet ved analyser, der har et svar på alt. For det første havner man let i en relativisme, da man skal forklare alle fænomener udfra den samme teoretiske ramme, hvorved alt bliver gyldigt: man forklarer - populært sagt - alt og ingenting. For det andet har man måske en tendens til at springe et led over i argumentationskæden, når et givet fænomen skal passes ind i den teoretiske total-konstruktion, man allerede har opbygget af omverdenen. Disse forbehold in mente mener vi dog alligevel, at Giddens og Bauman leverer en plausibel, og i denne sammenhæng, brugbar fremstilling KULTUR OG IDENTITET I dette afsnit vil vi gå nærmere ind på selve kultur- og identitetsbegreberne. Vi vil ligeledes, se på kultursammenstødet, og her inddrage kulturchoksteori, samt Benjamin R. Barbers begreber omkring Jihad og McWorld. Kulturchoksteorien omhandler individer, der rejser af egen fri vilje og lyst, og altså ikke flygtninge o.l. Vi er derfor klar over, at dette begreb i sin reneste form ikke kan overføres til den gruppe, (eller de grupper) vi har valgt at benævne 5

7 Metodeafsnit buhmuler 4, ligesom vi erkender at konsekvenserne af kulturchokket naturligvis er individuelt afhængige. Når vi alligevel vælger at kigge nærmere på begrebet, er det ud fra den betragtning, at det giver en god indgang til de kulturelle og erkendelsesmæssige barrierer kultursammenstødet medfører, og dermed åbner op for en senere diskussion af kultur og integration set ud fra en biblioteksfaglig synsvinkel. Et af formålene med opgaven er at udfordre gængse forestillinger om, at et kulturelt tilhørsforhold er bundet til et territorialt, afgrænset område, oftest indenfor nationalstatens grænser. Det problematiske ved denne anskuelse af kulturelt tilhørsforhold er, at det ofte sidestilles med den antagelse, at mennesker med en levet erfaring indenfor forskellige kulturer ofte føler sig rodløse og splittede i en søgen efter en fast identitet. Denne anskuelse har sit udgangspunkt i nationalstatsprojektet, der har sit ophav i moderniteten, og som opererer med en lukket, homogen, statisk og territorialt afgrænset kulturopfattelse. Imidlertid er samfundet i dag præget af en øget mobilitet, som udfordrer idéen om den nationale enhed i takt med globaliseringens forskydning og sammensmeltning af det lokale og det globale DANSK KULTURPOLITIK OG DET MULTIKULTURELLE Da biblioteksvæsenet hører under kulturministeriet og har gjort det siden ministeriets oprettelse, vil det for vores vedkommende være interessant at se på hvilken udvikling dansk kulturpolitik har været igennem og specielt hvor vi står nu. Vores tese er, at hvis der på det statslige kulturpolitiske niveau gives nogle signaler, eksempelvis gennem formulerede visioner for kulturområdet, lovgivning, kulturpolitiske redegørelser etc., må det formodes at have betydelig effekt på kulturinstitutionerne, og herunder også bibliotekerne. For at opnå en forståelse af hvorvidt og hvordan bibliotekerne kan spille en rolle i et multikulturelt samfund, ønsker vi derfor i dette afsnit at se nærmere på hvilken tradition man fra den statslige kulturpolitiske side har for at inddrage det flerkulturelle aspekt. Intentionen er ikke at foretage en fuldstændig kortlægning af den kulturpolitiske udvikling, men snarere at beskrive nogle af de fremherskende kulturpolitiske udviklingstendenser som har betydning for vores problemområde, samt at eksemplificere med konkrete kulturpolitiske initiativer, når det forekommer at være relevant. Man er i Danmark, sammenlignet med andre lande indenfor EU, kommet forholdsvis sent i gang på den kulturpolitiske scene med at rette fokus på det multikulturelle og det ligeværdige kulturmøde. Dette ønsker vi at problematisere, ved at se nærmere på hvilke konsekvenser globaliseringen har for den danske kulturpolitik, og hvordan man med en satsning på den kulturelle mangfoldighed kan afbøde nogle af de negative konsekvenser af globaliseringen. 4 Buhmul er en forkortelse af Borger af anden udenlandsk herkomst fra mindre udviklede lande, og en rimelig præcis formulering af vores målgruppe. Indvandrere, etniske minoriteter, flygtninge, nydanskere m.m. er alle betegnelser der ikke fyldestgørende, eller for bredt, betegner denne gruppe, men som dog hver især kan forekomme i opgaven når disse er dækkende. 6

8 Metodeafsnit BIBLIOTEKERNE I INTEGRATIONSSPØRGSMÅLET Dette afsnits formål er, gennem en redegørelse og analyse, at diskutere de vigtigste aspekter af bibliotekernes rolle i integrationsproblematikken. Dette gøres bl.a. ved at se på bibliotekernes traditionelle dyder, samt ved at se på, hvordan biblioteket, qua sin natur, sin lokale forankring og via funktionen som et vindue mod det globale samfund, har mulighederne for at sikre inklusion af marginaliserede samfundsgrupper. Bibliotekerne har efter vores mening meget at tilbyde med henblik på det multikulturelle område, hvor sektoren allerede står stærkt. Da en sådan indsats altid vil være præget af de til rådighedsværende ressourcer, vil vi også belyse den side af aspektet med udgangspunkt i bibliotekernes behov for legitimering. Vi runder projektet af med hvad man kan kalde en perspektiverende konklusion, hvor vi vil bevæge os over i besvarelsen af de problemstillinger, der tonede frem af vores overordnede spørgsmål. 2.3 Søgemetode og brugen af referencer Tilgangsvinklen i vores indsamling af dokumentarisk materiale var funderet i en overordnet betragtning af denne som værende en kontinuerlig proces forankret parallelt med den erkendelsesmæssige proces. For udformningen af søgemetoden har det haft den betydning, at det løbende har været nødvendigt at modificere samt evaluere de valgte metodetilgange, hvilket ligeledes betragtes som en fornødenhed ved udformningen af eksempelvis en søgestrategi. Udgangspunktet for litteraturindsamlingen var selvsagt funderet i projektets problematisering, heri lå vores informationsbehov eksplicit udtrykt, idet denne danner den intentionelle ramme omkring projektopgaven. Med afsæt i materiale benyttet i undervisningen foretog vi de videre søgninger, hvilket resulterede i en række primære samt sekundære kilder. Litteraturlisten er opdelt i tre kategorier: bøger, artikler og internetressourcer. Vi har valgt at opstille vores litteraturhenvisninger alfabetisk under hver emnekategori, efter hovedordningselementet, samt at tildele dem et fortløbende nummer. Når vi benytter kildehenvisninger og referencer i opgaven, vil disse have form af fodnoter, og indeholde forfatterens efternavn, litteraturlistenummeret samt sidetal ved specifikke henvisninger og citater. Tillige vil der enkelte steder være forklarende eller uddybende fodnoter. Disse vil typisk indeholde information, som ikke er umiddelbart nødvendige for at forstå konteksten, men mere er baggrundsviden eller kuriositeter. 7

9 Det senmoderne samfund 3. Det senmoderne samfund Som nævnt i metoden har vi valgt at inddrage en teoretisk basis for hvorfor samfundet ser ud som det gør i dag. Hensigten med denne ramme er at sætte opgaven ind i en større kontekst, der i vore øjne er en afgørende forudsætning for at forstå de forhold, der ligger til grund for bl.a. integrationsspørgsmålet i det senmoderne samfund. Vi har valgt at inddrage to af vore dages vigtigste sociologiske teoretikere, nemlig Anthony Giddens og Zygmunt Bauman, og via deres teorier introducere en række begreber og problemstillinger, som sætter udviklingen hen imod det senmoderne samfund i perspektiv. De vigtigste begreber i den forbindelse er efter vores mening globaliseringen og de nye identitetsformer i det senmoderne samfund. Der er mange forklaringer på, hvad disse tendenser omfatter og hvilke nye krav, udviklingen stiller til mennesker, institutioner og samfundet. Men uanset, hvad vi vælger at kalde udviklingen, så er den kendetegnet ved en større grad af digitalisering, dynamik, udlejring og adskillelse af tid og rum. Og netop det finder vi yderst interessant; for hvilke udfordringer stiller det de danske kulturinstitutioner, og biblioteket i særdeleshed, overfor i det samfund som mennesket er en del af i dag. 3.1 ifølge Giddens Giddens foretrækker betegnelsen senmoderne 5 om det samfund vi lever i. Vi er ikke hinsides moderniteten, da det fortsat er de fire institutionelle dimensioner: kapitalisme, industrialisme, overvågning og militær magt, der driver udviklingen; men vi befinder os i et samfund hvor moderniteten radikaliseres og universaliseres. Ifølge Giddens har den samfundsmæssige udvikling nået en hidtil uset grad af dynamik. Han beskriver denne dynamik gennem en identifikation af tre former for diskontinuitet, som, gennem deres intensivering, er specifikke kendetegn ved det moderne samfund: modernitetens ekstreme forandringshastighed, omfanget af modernitetens forandringer og de moderne institutioners indre natur der er opstået nye institutionelle former, som ikke var tilstede i de præmoderne samfund. 6 De ovenfor nævnte former for diskontinuitet er alle med til at skabe en dynamik, der specifikt sætter sig igennem i det moderne samfund via tre aspekter: adskillelsen af tid og rum, sociale systemers udlejring og det moderne samfunds refleksivitet, hvilket giver en iboende globalisering, hvis indhold vi vil se nærmere på i det følgende. Ved adskillelsen af tid og rum refererer Giddens til opløsningen af den naturbundne sammenhæng mellem en aktivitets indhold, dens hvor og dens hvornår. I præmoderne sammenhænge var en aktivitets indhold i høj grad knyttet til et givent sted og et givent 5 Dette fordi modernitet i Giddens sk forstand har en bredere betydning. Det moderne refererer hos Giddens til (...) de sociale livs- og organisationsformer, der voksede frem i Europa omkring det 17. århundrede og fremefter (Giddens : Modernitetens konsekvenser, side 9). Vores pointe er, at Giddens anser den reduktionistiske fokuseren på én overordnet forklaringsdynamik (eks. kapitalisme) som ufrugtbar. På baggrund af dette peger Giddens i stedet på fire ligeværdige institutionelle komplekser, der så at sige driver moderniteten fremad: kapitalismen, industrialismen, organisationsformer med overvågningskapacitet og militærmagt/voldsmonopol. Disse dimensioner, der naturligvis har karakter af analytiske abstraktioner, rummer en egendynamik, men det er igennem et komplekst samspil med de øvrige, at de udvikles og forstærkes (Giddens : Modernitetens konsekvenser, side53-59). 6 Giddens (16); s. 13ff. 8

10 Det senmoderne samfund tidspunkt. Når Giddens fremhæver adskillelsen af tid og rum, som et særligt aspekt ved det moderne samfund, skal det ses i sammenhæng med de nye muligheder og betingelser, som den teknologiske udvikling har afstedkommet. Med opfindelsen af uret og brugen af standardiserede tidszoner; nøjagtige og standardiserede landkort samt en velfungerende infrastruktur og vidensformidling, er det blevet muligt at koordinere sociale organiseringer, som ellers havde været utænkelige. Via den moderne organisering er det muligt at være i samme rum uden at være på samme sted. Informationsteknologien gør det eksempelvis muligt, at vi telefonisk kan tale med hinanden over store afstande, ja det er sågar muligt, via internettet, at komme i visuel kontakt med hinanden på trods af, at man befinder sig på hver sin side af kloden. I præmoderne samfund var sociale institutioner og handlinger forankret 7 i lokale kontekster. I samfund præget af modernitet bliver sociale relationer udlejret 8, det vil sige løftet ud af den lokale interaktionskontekst og restruktureret på tværs af uafgrænsede tid-rum-afstande. 9 Dette hænger således sammen med adskillelsen af tid og rum og altså indirekte med den teknologiske udvikling. Centralt i Giddens forståelse af moderniteten er imidlertid, at der sideløbende med udlejringen finder en form for genindlejring sted: Udlejringsmekanismerne løfter de sociale relationer og informationsudvekslingen ud af specifikke tid-rum-sammenhænge, men tilvejebringer samtidig nye muligheder for deres indplacering i andre sammenhænge 10 Det tredje aspekt, refleksiviteten i det moderne samfund, består ifølge Giddens i ( ) at sociale praksisser konstant undersøges og omformes i lyset af indstrømmende information om de samme praksisser, og at deres karakter således ændres grundlæggende. 11 I alle kulturer har sociale praksisser ændret sig, men med det modernes frembrud i den vestlige verden, er disse ændringer radikaliseret i en sådan grad, at de angår alle aspekter af det menneskelige liv. I moderniteten står praktisk talt alt til at ændre. Dette medfører også, at man ikke har sikkerhed om nogen viden; viden er kun viden indtil videre. Den anvendte refleksive viden konstituerer den moderne verden, men betyder samtidig, at man ikke kan være sikker på, om viden på et område ikke ændres/modificeres på et senere tidspunkt. Refleksivitetsbegrebet refererer således for det første til den sociale aktivitets skrøbelighed i lyset af den kendsgerning, at al viden principielt må have hypotesens form. For det andet, at individet som konsekvens heraf tvinges til refleksivt at skabe og iscenesætte en konsistent fortælling om sig selv i et klima præget af tvivl. 3.2 Bauman s pessimisme Giddens analyse af moderniteten udvikles i kritisk dialog med postmoderne samfundsteoretikere. Her bør man være opmærksom på, at Giddens selv skelner mellem postmodernitet og postmodernisme. Hvor sidstnævnte befatter sig med æstetikken, dvs. 7 Giddens bruger udtrykket embedded 8 Giddens bruger udtrykket disembedded 9 Giddens (16) 10 Giddens (16); s Giddens (16); s

11 Det senmoderne samfund forandringer inden for kunst, arkitektur, litteratur osv., refererer postmodernitet til et brud med moderniteten i den sociale verden, der ( ) fører os bort fra modernitetens institutioner og henimod en ny og særlig form for social orden. 12 Postmodernisterne tegner et mere pessimistisk tidsbillede, hvor hverdagslivet tømmes, som resultatet af abstrakte systemers indtrængen; hvor individer føler afmagt over for globaliseringen og hvor selvet, som en konsekvens heraf, er ( ) opløst eller fragmenteret på grund af erfaringens fragmentering. 13 Ifølge Zygmunt Bauman er ( )globalisering denne verdens uregerlige skæbne, en proces der ikke kan vendes 14. Bauman kigger på de menneskelige konsekvenser af globaliseringsprocessen, qua en afdækning af de sociale rødder og de sociale konsekvenser af globaliseringen. Han mener, det er vigtigt at være opmærksom på, at globaliseringen både har vindere og tabere. Vinderne er mobile som aldrig før, mens taberne er og bliver stavnsbundet. Globaliseringen er således ikke en ensidig proces, men derimod en proces, der både er med til at reproducere og opløse samfundets indre sammenhæng. Ifølge Bauman er den ene proces karakteriseret ved, at kapital, information og handel flyder frit, og at mennesker kan flytte hvorhen de vil. Sideløbende med denne globaliseringsproces foregår der en proces, som han kalder lokalisering eller stavnsbinding, og han mener, at det er tegn på social deprivation og degradering at være lokalt bundet i en globaliseret verden. 15 Ifølge Bauman er mobilitet således blevet den mest magtfulde og den mest eftertragtede stratificeringsfaktor. De, der er i besiddelse af kapitalen og i princippet kan investere over hele verden og frit flytte firmaet fra lokalområdet, kan nu også frit flytte fra konsekvenserne og forpligtelserne. De kan, ifølge Bauman, flygte fra forpligtelser over for ansatte, men også over for unge, svage og kommende generationer. Set i dette lys vil samfundets indre sammenhæng opløses, hvis dem der er i besiddelse af kapitalen på denne måde fritager sig ansvaret for at bidrage til samfundets sammenhængskraft og reproduktion. Zygmunt Bauman mener, at vi er på vej mod et totredjedelssamfund, hvor han ser to tredjedele af befolkningen som aktive mennesker, hvorimod den sidste tredjedel er fuldstændig overflødig. Han mener, at de er overflødige i den forstand, at de ikke er nødvendige for at producere de varer, som samfundet har brug for fordi disse kan produceres med en mindre arbejdsstyrke. De er altså overflødige som arbejdere, men de er også overflødige som forbrugere. Men eliten, som er aktive, mobile og kosmopolitiske er ligeglade med den overflødige restgruppe, mener Bauman. Han påpeger, at problemet er, at medlemmerne af de to grupper lever i to meget forskellige verdener og ikke umiddelbart har noget til fælles. Medlemmerne af den kulturelle eller internationale elite, der er vant til at rejse meget oplever ikke sprog, kulturforskelle eller andre normer som et problem, og føler sig hjemme uanset hvor de befinder sig. Derimod har folk, som er bundet til deres hjem, eksempelvis indvandrergrupper i en ghetto, ikke noget valg, pointerer Bauman. Det territorium de lever indenfor, er deres eneste fæstning og eneste håb. Ifølge Bauman har 12 Giddens (16); s Giddens (16); s Bauman (6); s Bauman (6) 10

12 Det senmoderne samfund denne afstand mellem eliten og restgruppen altid eksisteret idet eliten har været mere kosmopolitisk anlagt end restgruppen. De har altid følt at de havde mere tilfælles med eliten uden for grænserne, end med restgruppen i lokalsamfundet. Faktisk kan man opfatte afstand som et socialt produkt og ikke en objektiv fysisk fastlagt størrelse. 16 Globaliseringen har gjort det endnu nemmere for eliten at lægge afstand til restgruppen, og derfor er Bauman bekymret for kommunikationen mellem de to grupper. Han ved ikke, hvad de skulle tale om, og han mener desuden heller ikke, at eliten er interesseret i at finde ud af, hvad der foregår på samfundets nedre trin. Denne del af globaliseringsprocessen, som Bauman mener er medvirkende til at skabe et totredjedelssamfund, må ses som en proces, der opløser samfundets sammenhængskraft idet han mener, at der opstår en endnu større afstand og en manglende kommunikation mellem eliten og restgruppen. 3.3 Individ og selvidentitet i senmoderniteten Som vi nævnte i starten af afsnittet karakteriserer Giddens den tid vi lever i som senmoderne, hvormed forstås en radikalisering og globalisering af modernitetens grundlæggende træk. 17 Vi er hinsides såvel traditionen som troen på en sand rationel fornuft. Det er i stedet tvivlen, der karakteriserer den senmoderne kritiske fornuft. Senmoderniteten insisterer på, at al viden må have hypotesens form. Viden er kun gyldig indtil andet er bevist, hvorfor al viden og refleksion må lægge under for tvivlen. Denne tvivl kendetegner ikke blot det akademiske og filosofiske liv, men udgør det eksistentielle grundvilkår for alle mennesker. I forhold til det enkelte individ står det således klart, at selvet ikke længere kan skabes ved at læne sig op af traditionen; nej, selvet må skabes refleksivt, ( ) midt i et forvirrende virvar af muligheder og tilbud.. 18 Det er her i et klima præget af usikkerhed og tvivl at begreber som risiko og tillid aktualiseres. Inspireret af de tyske sociologer Ulrich Beck og Niklas Luhmann karakteriserer Giddens moderniteten som en risikokultur; 19 fordi moderne mennesker kalkulerer med mulige risici, når de handler. Dette lader sig gøre da ekspertsystemerne konstant holder os opdateret med den nyeste viden vi kan vel uden rødmen nævne bibliotekerne - blandt andet om risici forbundet med bestemte typer af handlen. Tillid er et helt centralt begreb i Giddens forståelse af det senmoderne samfund. I traditionelle samfund, med lav tid-rum-udstrækning, var tillid noget, der blev os overgivet af traditionen, via det Giddens kalder ansigt-til-ansigt forpligtelser; tillidsforhold, der kan eksistere mellem individer, der interagerer på samme sted. Det var så at sige traditionen, der foreskrev, hvem vi var i et fællesskab med, og hvordan normerne for fællesskabet var. Med senmoderniteten ændres dette radikalt. I dag er langt færre tillidsrelationer baseret på ansigt-til-ansigt forpligtelser funderet i traditionen. Tid-rum-udstrækningen har medført, at langt flere 16 Bauman (6) 17 Giddens (15) 18 Giddens (15); s Giddens (15) 11

13 Det senmoderne samfund tillidsrelationer med karakter af ansigtsløse forpligtelser må udvikles. Både i forhold til mennesker, men i høj grad også i forhold til de abstrakte systemer. En selvidentitet er ifølge Giddens ikke en given og konstant størrelse men må ses som en kontinuerlig proces, som ( ) noget, der rutinemæssigt må skabes og opretholdes i individets refleksive aktiviteter. 20 Den består ikke af de karaktertræk, individet besidder, men er kort og godt ( ) selvet som det refleksivt forstås af personen på baggrund af vedkommendes biografi. 21 Selvidentiteten skal forstås som en fortælling individet beretter om sig selv, og som det hele tiden må holde gående. Den er et åbent refleksivt projekt, som det moderne individ selv er ansvarlig for. Til at perspektivere Giddens har vi valgt kort at inddrage en anden sociolog, Manuel Castells, til at undersøge, hvordan vi alle skaber identitet i, hvad han betegner netværkssamfundet. Det afgørende i denne del af hans samfundsanalyse er at se på, hvordan skabelsen af identiteter kan være udtryk for, at folk vender sig imod de herskende logikker i samfundet. Castells definerer identitet på følgende måde: the process of construction of meaning on the basis of a cultural attribute, or related set of cultural attributes, that is/are given priority over other sources of meaning. 22 Castells understreger gang på gang at identitetsdannelsesprocessen ikke kan undervurderes, da The way social groups define their identity shapes the institutions of society and Identity-building itself is a dynamic motor in forming society 23 Når Castells fokuserer på identitet skyldes det, som han siger, at folk rundt omkring i verden har bestemt sig for, at hvem de er, er vigtigere, en hvad de laver, hvilket skyldes: ( ) at den eneste mulighed for at beholde en eller anden form for kontrol er at bestemme meningen med sit eget liv i en verden skabt af globale strømme af penge, kommunikation og magt. Det handler om magt, at folk skaber mening i deres liv gennem religion, etnicitet, nation eller lokale traditioner. For netværkene med deres strømme af kommunikation, penge og magt har ingen eksistentielt indhold. De har kun funktioner. 24 Spørgsmålet om relationen mellem identitet og rum bliver netop reaktualiseret gennem de ovenfor beskrevne temposkift og kvalitative forandringer i den socio-rumlige relation. I en verden af globale strømme bliver søgen efter identitet kollektiv eller individuel, tilskrevet eller konstrueret, den fundamentale kilde til social mening. 25 Castells er på linie med Giddens hvad angår individet som et refleksivt projekt 26 der er konstrueret af flere identiteter. Man kan altså tale om plurale identiteter indeholdt i den enkelte, idet identiteter sociologisk set er konstruerede af forskellige byggesten, såsom historie, miljø, kultur, geografi, religion og fantasi. Den primære identitet indeholder alle disse andre identiteter. Castells mener dog, modsat Giddens, at denne senmoderne 20 Giddens (15); s Giddens (15); s Castells (8); s Stalder (40); s Hauxner (35) 25 Castells (9) 26 Castells (8) 12

14 Det senmoderne samfund identitetskonception står ved sin afslutning, da identitetstemaet er spændt ud mellem en lokalglobal dialektik af erfaringshorisonter og betydningstilskrivninger forårsaget af det senmoderne samfunds socio-rumlige forandringsprocesser. 3.4 Globaliseringens konsekvenser I det foregående har vi skitseret nogle af de forhold der vedrører senmoderniteten, og påpeget områder indenfor hvilke udviklingen konstituerer det moderne samfund, ved hjælp af sociologerne Anthony Giddens og Zygmunt Bauman. Moderniteten betyder, at tid og rum udstrækkes. Sociale relationer, der tidligere udspillede sig i en lokal kontekst, opløses og reorganiseres på tværs af tid og rum. Hvis vi skal forstå det moderne samfund og vores egne livsbetingelser såvel på et overordnet samfundsniveau som i vores eget hverdagsliv, er det afgørende at forstå disse globaliserings- og internationaliseringsprocesser. Transformationen af tid og rum, transport og global kommunikation gør, at eksempelvis nationalstatens rammer og styringsmuligheder bryder sammen. Ikke blot er det vanskeligt at styre den økonomiske udvikling i en åben økonomi, men også begivenheder fjernt fra vore dele af verden har konsekvenser for måden, vi lever på. Et atomuheld i Rusland kan eksempelvis få vidtrækkende konsekvenser overalt på jordkloden, ligesom økonomiske kriser i en del af verden i langt højere grad end tidligere påvirker den økonomiske udvikling i andre dele af verden. Handlinger foretaget lokalt er derved ikke afgrænset; men har ifølge Giddens global betydning, og medfører på mange områder manglende mulighed for nationalstatslig styring og kontrol. Globaliseringen har mange ansigter, og de mest interessante set med vores tematiske briller er den sociale og kulturelle globalisering, hvilket vel også har meget håndgribelige konsekvenser, såsom øget migration mellem nationalstaterne, hvor der både er tale om flytning grundet bedre muligheder for at få arbejde eller flugt af simpel nød, fordi man er forfulgt i de lande, man kommer fra. Men den ændrede befolkningssammensætning, med en eskalering af andelen af især etniske minoriteter, skaber nye betingelser for samfundet og nye forventninger hos borgerne. Et af problemerne i forbindelse med det deraf følgende multikulturelle samfund er, at mennesker med en levet erfaring indenfor en anden kultur ofte vil føle sig rodløse og splittede i en søgen efter en ny/fast identitet. Denne anskuelse har sit udgangspunkt i nationalstatsprojektet, som opererer med en lukket, homogen og territorialt afgrænset kulturopfattelse. Imidlertid er samfundet i dag præget af en øget mobilitet, som udfordrer idéen om den nationale enhed i takt med globaliseringens forskydning og sammensmeltning af det lokale og det globale. Man har tidligere fra kulturpolitisk side været opmærksom på globaliseringens trussel, og daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, slog til lyd for, at de danske kulturinstitutioner kunne være garant for civilsamfundets 27 handlefrihed, således at det ikke blev løbet over ende af markedskræfterne og globaliseringen Civilsamfundet har i de sidste ti år været en del af socialpolitikken, mens det først er nu man er begyndt at indtænke det i kulturpolitikken. Vi vil i vores opgave se civilsamfundet som en særlig samfundsmæssig organisationsmåde, hvor de sociale relationer er fri af såvel den statslige autoritet som markedets 13

15 Det senmoderne samfund I oplægget Dansk identitet og fremtidsbilleder i kulturlivet visioner for det 21. århundrede opridsede man mulighederne for at kulturinstitutionerne, og i særdeleshed bibliotekerne, kunne få en mere offensiv rolle indenfor bl.a. styrkelsen af danske værdier og identitet. Men i denne sammenhæng mere væsentligt som mødested og debatforum, idet de så bibliotekerne som et nøgleområde i forbindelse med forskellige former for kulturliv, da man her har et frirum til at søge sine rødder, rejse debatter eller bare mødes. Migration, herunder indvandrere og flygtninge fra tredjeverdens lande, er ikke noget nyt fænomen, men globaliseringen, herunder massekommunikation, har øget hastigheden og synliggjort fænomenet. Opretholdelsen af en sikker identitet, der bygger på kontinuitet mellem fortid og fremtid, samt tid og sted bliver vanskeliggjort af en mere og mere kaotisk og omskiftelig nutid, hvor mennesker spredes på tværs af landegrænser. Den geografiske spredning af mennesker, både som individer og som en del af større grupper, bliver ofte betragtet som noget smertefuldt for de involverede og et problem for samfundet grundet de sociale og kulturelle sammenstød det kan medføre. I takt med globalisering og øget kulturel mobilitet i verden er det relevant at beskæftige sig med de nye hybride identiteter, der opstår i kølvandet på disse processer, og hvordan denne udvikling forhåbentlig kan vendes til/ses som en ressource i stedet for et problem. Selvet er blevet et refleksivt projekt, der konstant må forholde sig til de enorme mængder af viden, ekspertsystemerne, heriblandt bibliotekerne, kaster rundt i samfundet. Senmoderniteten er en risikokultur, i hvilken nye menneskeskabte risici har institutionaliseret tvivlen og usikkerheden som de dominerende træk. I spændingsfeltet mellem ontologisk sikkerhed og eksistentiel angst udgør tabet af sammenhæng i - og mening med - tilværelsen således en permanent trussel for individet. Og denne trussel bliver naturligvis ikke mindre af, at man befinder sig i et nyt land med en anderledes kultur, da stabil selvidentitet ikke mindst forudsætter oplevelsen af en biografisk kontinuitet. Denne forstås refleksivt og kommunikeres til andre, som en fortælling om selvet, som det pågældende menneske helst skal kunne holde ud. Og netop her kan biblioteket spille en vigtig rolle, idet undersøgelser har vist, at folk har en basal tillid til sektoren, som gør, at man uden videre bruger institutionen som et frirum hvor man kan finde den information og viden der er en væsentlig del den moderne identitetsskabelse. I forlængelse af identitetsproblematikken har vi spørgsmålet om marginalisering i samfundet; ressourcestærke versus de ressourcesvage, eliten mod masserne eller den blødere danske betegnelse: a-, b- og c-hold. Hvor Giddens tidlige værker ikke levner meget plads til spørgsmålet om social differentiering, er Castells og Bauman mere bevidste om de sociale skel. Castells hævder således, at det kun er eliten, ( ) der formår at udnytte de muligheder, der ligger i modernitetens adskillelse af tid og rum. Eliten orienterer sig på dynamisk vis mod den globaliserede verden, mens ikkepengerelationer, og i højere grad præget af frivillighed, følelse og solidaritet. I kulturpolitikken ses civilsamfundet som et område, der kan styrke skabelsen af fælles værdier samt være et fora for den kritiske samtale, hvorfor civilsamfundet kan ses som en forudsætning for demokratiet, hvilket Giddens også er inde på. (Dorte Skot-Hansen Folkebiblioteket i civilsamfundet civilsamfundet i folkebiblioteket - Audunson (3)) 28 Audunson (3) 14

16 Det senmoderne samfund eliten orienterer sig mod det statiske og det lokale. Det er kun eliten, der formår at etablere en selvidentitetsdannelse, som ikke baserer sig på traditionens forskrifter refleksiviteten er kun slået igennem som en eksistentiel betingelse for visse sociale grupper. 29 Denne kritik kan vi tilslutte os, om end grænsen mellem elite/ikke-elite synes mere flydende i en dansk kontekst, da vi vel hører til et af de lande i verden hvor ressourceskellet mellem befolkningsgrupperne er mindst, idet vi ikke har et traditionelt klassesamfund, i hvert fald hvad økonomisk kapital angår. Det ser ikke helt så lyst ud, hvis talen falder på kulturel og social kapital, hvorfor udfordringerne for bibliotekerne er særligt store, der hvor koncentrationen af bistandsklienter, indvandrere og andre ekskluderede grupper er størst. Solidaritet og sociale fællesskaber er vigtige for individet og for samfundets sociale sammenhængskraft. Giddens mener derfor også, at det er problematisk, når nogle ekskluderes fra deltagelse i sociale fællesskaber, og han peger på manglende solidaritet som en årsag til splittelse og eksklusion fra samfundet. Han mener, at der eksisterer to former for eksklusion i samfundet i dag. Der er en eksklusion af de mennesker, der er på samfundets bund, såsom bistandsklienter, indvandrere og fattige pensionister, som er afskåret fra en del af de muligheder samfundet tilbyder. Den anden eksklusion er en frivillig eksklusion, en elitens revolt. Denne problematik om splittelse i samfundets sammenhængskraft kan sammenholdes med Baumans tese om et totredjedelssamfund. Giddens mener, at problematikken omkring samfundets opsplittende tendenser og den manglende solidaritet med de svageste til dels kan løses på arbejdsmarkedet, da en af de vigtigste faktorer for at undgå social udstødelse af de svageste er integration i arbejdsstyrken. Ligeledes gør han opmærksom på, at et integrerende samfund må sørge for de basale behov for de, der ikke kan arbejde. Han påpeger, at almindelige aktiveringsprogrammer må erstattes med samfunds- og kulturorienterede tilgange, der tillader mere demokratisk deltagelse og ligeledes kræver mere effektivitet. 30 Set i denne optik kan man forestille sig, at mennesker, som ikke er knyttet til arbejdsmarkedet har mulighed for at skabe nye fællesskaber i det civile samfund i stedet. Det lokale bibliotek er allerede i dag et af de få åbne, ikke-kommercielle rum, der er tilbage i mange lokalsamfund. Udfordringen kunne derfor være at nytænke og udvikle biblioteket yderligere som stedet uden dagsorden; et frirum, hvor civilsamfundets fællesskaber kan kompensere for manglende fællesskaber eller samhørighedsfølelse på arbejdsmarkedet, og herved muligvis undgå social og kulturel eksklusion. Bibliotekerne må altså også forholde sig til den trussel som globalisering udgør, hvilket bl.a. giver sig udslag i en lokal global dialektik grundet udbredelsen af elektroniske ressourcer, som har øget publikummet, både antal og afskygning, og informationsmængden markant mens bibliotekerne samtidigt skal bibeholde den lokale forankring. Derfor må den sande udfordring for bibliotekerne kan blive at få justere sin traditionelle rolle i en ny social, politisk, kulturel og demografisk virkelighed. 29 Ulrich (41); s Giddens (17) 15

17 Kultur og identitet 4. Kultur og identitet I ovenstående afsnit har vi redegjort for de globale tendenser i et mere abstrakt perspektiv, og set at globaliseringen medfører øget migration, større fokus på problemerne grundet massekommunikation samt frembrud af nye identitetsformer, hvilket også har konsekvenser på det kulturelle niveau for det senmoderne danske samfund. Derfor vil vi i det følgende anskueliggøre fænomenet og begrebet kultur, og efterfølgende prøve at redegøre for hvad der kan skabe konflikter og misforståelser når forskellige kulturer og identiteter konfronteres med hinanden, og derved hæmmer integrationsprocesser i et givent samfund. 4.1 Kulturbegrebet At definere entydigt hvad kultur er, er ikke let. Kultur er et hyperkomplekst begreb, som har mange forskellige betydninger, afhængig af hvilken position man anskuer det fra. Kulturbegrebet er som en harmonika, der trækkes ud og ind alt efter hvilken sammenhæng, det bruges i, og alt efter om man ønsker, der skal komme Mozart, Lille Sommerfugl eller træskovals ud af den. 31 Vi vil her tage udgangspunkt i Finn Thorbjørn Hansens tre indkredsninger af kulturbegrebet, da disse anskueliggør kulturens mange facetter, og samtidig præciserer forholdet mellem kultur og identitet INDKREDSNING DE TRE KULTURFORSTÅELSER Almindeligvis bruger man begrebet kultur inden for tre forskellige felter. Man taler om det etnografiske, det kunstneriske og det etiske kulturbegreb. Det etnografiske kulturbegreb. Her undersøges den empiriske kultur. Altså den kultur der kan opleves gennem tilstræbte objektive og neutrale analyseredskaber og er kultur bredt forstået. Det er den verdensopfattelse, de værdier, moralnormer, faktisk adfærd samt artefakter, som går i arv gennem generationerne, og som adskiller kulturen fra andre kulturer. Det kunstneriske kulturbegreb. Her bringes æstetikken i fokus. Det er en smal anskuelse af kultur, som værende det der produceres af kunstnerne. Her dyrkes de kunstnerisk frembragte artefakter der anskues at give æstetisk mening. Det etiske kulturbegreb. Her fremhæves kulturens normative side. Kultur betragtes som noget opbyggende for samfundet og dannende for det enkelte individ. Med det etiske kulturbegreb forudsætter man, at der er nogle værdier, der er mere sande end andre, og at kultur ikke er noget, man blot er, eller har, men noget man personligt skal tilegne sig. Etnografen Clifford Geertz sammenfatter på en måde de tre kulturforståelser, når han skriver, at man bør skelne mellem det kulturelle og det sociale. Det kulturelle knytter sig til det meningsgivende i et samfund. Det sociale knytter sig til samfundets virkemåde og funktioner. Kultur og social struktur er da intet andet end forskellige abstraktioner af det samme fænomen. Det ene betragter social handling med hensyn til dens mening for dem, der udfører den, den anden betragter den med hensyn til dens bidrag til et socialt systems virkemåde Skot-Hansen (28) 32 Thorbjørn Hansen (29) 33 Hauge (20); s

18 Kultur og identitet På den måde adskilles det sociale (etnografiske kulturbegreb) og det kulturelle (kunstneriske kulturbegreb), mens kulturens dannende karakter (etiske kulturbegreb) inkorporeres INDKREDSNING KULTUR ER BÅDE NOGET STATISK OG DYNAMISK Kultur kan på én måde anskues som noget uhyre stabilt, der kun ændrer sig meget langsomt, men kan i lige så høj grad ses og forstås som en uhyre bevægelig størrelse. Kultur kan altså både betragtes som noget statisk og noget dynamisk afhængig af ens synsvinkel og skelner man ikke mellem disse to forståelsesrammer, er det let at tale forbi hinanden. For eksempel dannede der sig, i debatten, der i 1980 erne blev ført om, hvorvidt dansk kultur vil forsvinde i et integreret Europa, groft sagt to lejre nationalisterne og kosmopolitterne. Begge lejre ønskede at bevare den kulturelle mangfoldighed i Europa, men enigheden hørte hurtigt op, når spørgsmålet var, hvordan denne mangfoldighed skulle realiseres. Nationalisterne var af den overbevisning, at kulturer stort set kan betragtes som lukkede og unikke størrelser. De så med bekymring på den stigende sammensmeltning af kulturer og folkeslag ud fra den betragtning, at med øget internationalisering og kultursammenblanding vil den kulturelle identitet komme i fare, og folk vil blive rodløse og overfladiske. Kulturerne skulle beholde deres fysiske og åndelige grænser og ikke flyde sammen i en grå masse. Kosmopolitterne betegnede denne skepsis som romantik og kulturkonservatisme, og ikke sund og nødvendig som nationalisterne gjorde det. De var af den overbevisning, at jo mere kulturerne mødes og blandes desto mere levende, frugtbar og dynamisk vil kulturerne blive. Kosmopolitterne frygter stagnation, kulturel indsnævring og nationalisme de betragter verdensborgeren som en mere oplyst og åbensindet personlighed. Hos kosmopolitterne er nøgleordet tolerance, mens det for nationalisterne er autencitet eller rødder. Ovenstående er naturligvis et lettere fortegnet billede, men demonstrerer alligevel hvor afgørende ens kulturforståelse er. Årsagen til deres uenighed om, hvordan kulturel mangfoldighed bedst kunne realiseres, skyldes deres forskellige syn på, hvad kultur er. Hvad der er sandt og falsk, er relativt, og afhænger af, om man har en statisk (nationalistisk) eller dynamisk (kosmopolitisk) kulturforståelse. Det statiske kulturbegreb indeholder særlig tre aspekter, som er vigtige at kende til. Det drejer sig om: Dybdestrukturen i kulturen. Den danske kulturforsker Hans Gullestrup skriver i Kultur, kulturanalyse og kulturetik fra 1992, at kultur kan betragtes som sammensat af et komplekst mønster af forskellige kultursegmenter, en såkaldt horisontal kulturdimension. Jo flere af disse kultursegmenter man har sat sig ind i, desto større bliver chancen for at forstå en anden kultur. Man ser dog ofte kulturteorier, som udelukkende forholder sig til et enkelt af disse kultursegmenter, ud fra den overbevisning, at man ved særlig fordybelse i ét segment alligevel vil nå ind til kernen i den undersøgte kultur. Man taler i denne forbindelse om den manifeste kultur og om en kernekultur, der tilsammen udgør en vertikal kulturdimension. Kulturens integritet. En kultur udgør en helhed. En kultur er så at sige et resultat af alt, hvad en gruppe mennesker har tænkt, følt, udført og skabt i en bestemt tid og på et bestemt sted. At en kultur har en høj integrationsgrad betyder, at værdierne i kulturen er logisk integrerede. 17

19 Kultur og identitet Altså, at der er en logisk sammenhæng mellem de forskellige grundværdier i kernekulturen. At en kultur har høj homogenitetsgrad, betyder at befolkningens viden, erfaring og praktiske erfaring det der hører hjemme i den manifeste kultur er meget ens. Jo højere disse grader er, jo mere statisk er kulturen, og desto sværere er det at forandre og forstå den. Det kulturrelativistiske aspekt. Kultur kan forstås som virkelighedsopfattelse, og er styret af den kategorisering og struktur, vi har givet vores oplevelser, følelser og tanker. Kriterierne for kategoriseringen er afhængig af de værdier, der ligger til grund for vores liv og færden. Og disse værdier hviler og udspringer af den virkelighedsopfattelse, den kernekultur, som vi er socialiseret ind i. Enhver kultur bliver hermed en verden for sig selv. Der findes ikke længere kun én virkelighed der findes lige så mange virkeligheder som der findes kulturer, uden at en kultur kan anses for mere sand end en anden. Kultur er ikke noget, der bare er, men noget der bliver skabt fra dag til dag. Om en kultur er levende og stærk, afhænger af hvor brugbar og aktuel den forekommer for de indfødte. På den måde bliver kulturen et udtryk for de indfødtes løbende erfaringer, aktuelle behov og gjorte valg. 34 Vi vil her samle os om tre aspekter ved kosmopolitternes dynamiske kulturbegreb. Det fantasmatiske aspekt. Der eksisterer ikke nogen egentlige kulturer. Det der eksisterer, er forestillingen om kulturer, som f.eks. danskernes forestilling om hvad danskhed er. Der findes ikke én bestemt og entydig definition på eller forestilling om dansk kultur. Det afhænger af hvilken kontekst den ses ud fra. Man bevæger sig konstant rundt i forskellige identitetscirkler. Man kan på samme tid have en europæisk, en national, en regional, en lokal, en subkulturel og en personlig identitet i sig, alt efter hvilken kontekst man taler og agerer ud fra. Det kontrasive aspekt. Vil man forstå en kultur er det hensigtsmæssigt at skelne mellem to forskellige niveauer. Det ene niveau er udlændingens oplevelse af og forestilling om kulturen. Det andet niveau er den indfødtes selvopfattelse. Der skelnes i denne forbindelse mellem to oplevelssfærer: iagttagerens position og deltagerens position to niveauer der står i komplementært forhold til hinanden. Det er altså først i mødet mellem iagttagerens og deltagerens oplevelser i en fortsat hermeneutisk spiralproces fra helhed til del og fra del til helhed at en dybere forståelse af sin egen, såvel som den anden, kultur kan opnås. Kultur dannes hermed i sammenspillet med og i kontrasten til andre. Det politiske aspekt. Kultur kan også betragtes som et ideologisk værktøj. National identitet kan betragtes som et politisk magtmiddel til skabelsen af den homogene nationalstat. Samtidig kan der ikke herske tvivl om, at henvisningen til ens kulturelle rødder og særegenheder i høj grad bliver brugt som pressionsmiddel i den politiske kamp om de sociale og økonomiske goder. Helt nede på det etniske plan ser vi den dag i dag etniske grupper og nationale separatister, der bevidst bruger deres særegne identitet som et middel til at kræve større indflydelse og/eller selvbestemmelse. 34 Thorbjørn Hansen (29) 18

20 Kultur og identitet INDKREDSNING KULTUR ER EN STJERNETÅGE AF VANER Vi vil nu se på kultur udfra en mere sociologisk indgangsvinkel, og tage udgangspunkt i J. F. Lyotards kulturdefinition: Kultur er en stjernetåge af vaner. 35 Al menneskelig aktivitet er underlagt en vanedannelse, der psykologisk set er en stor gevinst idet valgmulighederne indsnævres. Det befrier den enkelte, for hele tiden at skulle tage stilling. Vaner er så at sige en viden i rygmarven eller med andre ord en slags energibesparende hukommelsesceller. Før noget bliver til en vane er det blot en tilfældig og meningsløs lyd og gestus. Kender man ikke den kulturelle kode, til den særlige betydning, der ligger i denne gestus, kan den let misfortolkes. Med tiden overgår de fælles vaner i en given kultur til at være reelle traditioner for samfundet omkring det. De kan endda stivne i endnu stærkere strukturer og rollemønstre og, gennem en typedannelse af vanerne, få et mere institutionelt præg. Det vil sige, at alle medlemmerne af en given kultur gør de samme ting i bestemte situationer, hvorigennem en institutionel orden opstår på baggrund af fælles accepterede roller. Vanerne har altså udviklet sig til nogle usynligt styrende normer og værdier, og er dybest set det kit og den byggeklods, som en kultur er skabt af. 36 Sammenfattende kan vi sige, at en kultur kan beskrives som en stjernetåge af vaner, der har en dobbeltsidig natur. Alt efter hvilken synsvinkel man betragter en kultur fra, kan den både opfattes som statisk og dynamisk. Den har en dybdestruktur og integritet, der gør at man kan tale om en unik og lukket enhed, men samtidig ændrer den sig løbende og skabes i forhold til de forestillinger, som de indfødte såvel som udlændingene har om kulturen og i forhold til de politiske strategier, der lægges for at samle befolkningen inden for divergerende områder. Kultur er således et uhyre komplekst begreb, og det kræver en stor indsats, hvis man vil opnå en større forståelse for den tavse viden som eksisterer omkring en kultur. Som nævnt i afsnit 3.4 vil et individ der er opvokset i en given kultur, opleve og bære på en erfaring, som ikke kan formuleres, men som alligevel ligger som en baggrund for hans liv og færden. Det er især denne tavse viden som den fremmede bliver konfronteret med, der danner baggrund for det begreb der er blevet døbt kulturchokket, og som vi vil kigge nærmere på i det følgende. 4.2 Kultursammenstød Indvandring er som sådan ikke noget nyt begreb. Der har igennem alle tider været bevægelse på tværs af landegrænser det der har ændret sig er indvandringens årsag og omfang. Hvor indvandring før 1967 især drejede sig om inviterede eksperter og religiøse flygtninge, kan der blot indenfor de seneste 35 år observeres tre nye faser i indvandringen primært arbejdsimmigranter og familiesammenførte primært politiske flygtninge og familiesammenførte primært flygtninge fra etniske konflikter og familiesammenførte, samt et større opbud af nydanskere Thorbjørn Hansen (29) 36 Thorbjørn Hansen (29) 37 Berger (7) 19

21 Kultur og identitet Samtidig er mængden af indvandrere, som en konsekvens af globaliseringen, steget markant gennem disse faser, hvilket har betydet en naturlig øget fokusering på fænomenet. Desværre har fokus ofte i dansk sammenhæng været placeret på de problemer, indvandringen har forårsaget problemer som primært kan tilskrives kulturforskelle hvilket igen har medført en større bevidsthed om disse forskelle, men sjældent en forståelse herfor. Kultur, samfund og identitet er, som vi har præsenteret, ikke uafhængige begreber. De er ressourcer for den livsverden, som individet allerede er tilstede i. Det er derfor klart, at jo mere to individers kulturelle baggrund ligner hinanden, jo flere forudsætninger er det muligt at tage for givet, og jo lettere er det at omgås på det umiddelbare plan, idet deres universopfattelse korresponderer. Er der derimod mange forskelle i de to individers erfaringsgrundlag, værdier og generelle gebærden i det sociale rum, vil det medføre en forringelse af evnen til at kommunikere med hinanden og agere i den andens sociale og kulturelle sfære. Når udlændinge kommer til Danmark, har de som oftest deres kulturelle arv i bagagen. Deres regler for korrekt adfærd, normer, værdier og verdensopfattelse er fastlagt, og deres forståelse af f.eks. forholdet mellem forældre og børn, mellem kone og mand, eller hvordan man forholder sig til andre mennesker er dybt indgroet. Kulturchokket opstår, når udlændingene opdager, at deres kulturbestemte verdensopfattelse ikke forekommer naturlig og rigtig i det nye samfund. Her har mange af deres kulturtræk faktisk slet ikke nogen mening KULTURCHOKKET Med kulturchok er der egentlig tale om en identitetskrise. I mødet med det fremmede kan man pludselig eller gradvis komme i tvivl om, hvem man selv er, og hvilke værdier man står for. Men inden man når ud i denne situation, har man gennemgået en følelsesmæssig og erkendelsesmæssig udviklingsproces. Kulturchokket kan beskrives som en situation, hvor et individ ikke længere kan hvile på vanen, på den mængde af tavs viden, som sidder på rygmarven og som giver orientering i hverdagen. I litteraturen bliver kulturchokket behandlet som et psykologisk fænomen. Der opereres med individer der har fået opbygget en fortælling om sig selv, jævnfør Giddens, en virkelighedsopfattelse og et kulturelt betinget sæt af vaner, normer og regler, der ved mødet med det ukendte - en fremmed kultur og virkelighed - oplever en form for kulturelt betinget chok eller stresstilstand. Man taler om seks faser i kulturchokket, der strækker sig lige fra forberedelserne til at møde en ny kultur (fase 1) over en euforisk sindstilstand ved mødet med den ny kultur (fase 2) 39, til det der kaldes det omvendte kulturchok, hvor den rejsende efter lang tids ophold og integration i en anden kultur møder sin gamle kultur igen (fase 6). Vi fokuserer dog her entydigt på fase, idet det er disse der har en reel interesse for vores problemfelt. I tredje fase overgår udlændingen fra at være en passiv iagttager til at være en mere eller mindre aktiv deltager i den fremmede kultur, hvilket i starten ofte vil vække en del frustration. En fornemmelse, af at intet er, som det bør være sniger sig ind, og personen føler, at 38 Thorbjørn Hansen (29) 39 Denne euforiske sindstilstand er et resultat af kulturchokkets oprindelige subjekt, værende en rejsende i bred forstand. 20

22 Kultur og identitet vedkommende ikke er i stand til at klare selv de mest elementære dele af hverdagslivet. Selv i fritiden har individet svært ved at slappe af, og får hjemve. Efterhånden begynder personen dog så småt at acceptere udfordringerne omkring den flerkulturelle situation, han befinder sig i, og lærer at håndtere sine nye omgivelser på en mere gelinde facon, mens en begyndende forståelse for nogle af de regler og normer i samfundet, der tidligere virkede uforståelige, trænger sig på. Individet oplever, at det har tilegnet sig nye kognitionsmønstre, og måske endda begynder at tænke på det fremmede sprog, hvilket konkret udmønter sig i en ambivalens omkring det at tilegne sig den nye verden og en frygt for at miste den gamle. Kulturchokkets fjerde fase er, når denne vaklende balancegang standser i et brat fald, som må siges at være kultursammenstødets absolutte antiklimaks. Her oplever personen en pludselig apati for sine omgivelser, og føler, at alt virker surrealistisk, direkte kunstigt og uden nogen egentlig værdi. En fornemmelse af, at ens erkendelsesmæssige og følelsesmæssige grundlag er ved at skride vil tiltage i styrke, hvorigennem den egentlige identitetskrise i patologisk forstand opstår; en psykisk tilstand der kan ende i deciderede vrangforestillinger eller psykoser. Oftest kommer dette kulturchok snigende og ubevidst, og medfører, at individet pådrager sig en depressionslignende tilstand, en tilstand, som ofte virker uforståelig på både majoritetsbefolkningen og eventuelle venskabelige eller familiære relationer i hjemlandet. Denne depression udtrykker sig i form af eksistentielle kvaler, angstfornemmelser og en gennemgribende følelse af nihilisme og kynisme kan forekomme, hvilket vi i Danmark bl.a. ser udtrykt i de mange bander af unge buhmuler. I langt de fleste tilfælde vil denne tilstand dog være midlertidig, om end varigheden varierer fra individ til individ, ligesom resultaterne rent identitetsmæssigt kan være meget forskellige. Når individet når femte fase, er det umiddelbare kulturchok og identitetskrisen hastigt på retur. Individet oplever en voksende følelse af at finde sig til rette, og er mere i harmoni og forståelse med sine omgivelser, det begynder endda at identificere sig med visse dele af den fremmede kultur. Følelsen af at være en medborger, og have et skæbnefællesskab med værtskulturen opleves fra tid til anden, men det mest karakteristiske ved denne fase er nok erkendelsen af, at man er en fremmed i det fremmede på godt og ondt, og sådan vil det blive ved med at være. Hvor negativt dette end kan lyde, så er denne erkendelse yderst frugtbar idet individet kan vende sin anderledeshed fra det at være en hæmsko, til at blive en styrke. På dette tidspunkt i identitetsudviklingen formår nogle endda at udvikle en personlig tredje kultur ved bevidste til- og fravalg af værdier og normer fra både den gamle og den nye kultur. 40 Man kan måske tale om, at kulturchokket også går den anden vej, altså at det også opleves af danskerne. For i mødet med de anderledes kulturer må man erkende, at de regler og normer man selv lever efter, faktisk ikke er eviggyldige alle steder. Vi lever jo i dag i en tidsalder, hvor alt synes at være i bevægelse og forandring. Vores sanser og erkendelsesevne kan have svært ved at hamle op med de mange nye indtryk og informationer, som et samfund og en kultur i stærk forandring giver, hvilket kan medføre decideret overstimulering, der gør det endnu vanskelligere, at have overskud til at sætte sig ind i, ja blot respektere, kulturer, der 40 Thorbjørn Hansen (29) 21

23 Kultur og identitet ligger langt fra vores egen. Disse barrierer skal erkendes og overvindes, hvis der skal åbnes op for et ligeværdigt kulturmøde KULTUR, DEMOKRATI OG LIGHED De førnævnte kulturelle forskelle kan være med til at gøre kulturmødet udviklende, både for en selv og for den man møder. Nøgleordene her er åbenhed og tolerance man skal udvide sine egne grænser for forståelse og vise respekt for anderledes og umiddelbart uforståelige værdier. Et eksempel vi allerede har været inde på, er muslimske kvinders brug af tørklæder. De danskere der ikke forstår tørklædet og dets betydning for muslimske kvinder, viser ikke respekt for denne anderledes skik. Det er præcist disse kulturelle forskelle, som skaber barrierer mellem mennesker, og som gør, at mange danskere føler mødet med fremmede kulturer som værende uharmonisk. 41 Som vi søger at anskueliggøre i det følgende kapitel, er princippet om lighed dybt forankret i den danske demokratiske opfattelse af, hvad et godt samfund er. Der er hos majoritetsbefolkningen en grundlæggende forestilling om, at ligeværdighed må være målet for alle mennesker i verden. En god demokratisk tanke, men bagved ligger en urealistisk forventning om, at dette også er målet for buhmuler. Bag ønsket om lighed ligger der hos danskerne princippet om moderation og balance, hvilket indebærer en udvisken af for tydelige forskelle. 42 Lighed for danskere betyder altså det at være ens, ikke det at behandle folk ens på trods af forskelle, for det er netop disse forskelle der opfattes som en barriere for lighed. Forskelle i kulturel kompetence og symbolske tegn er oftest det, som majoritetsdanskeren irriteres over. Der fokuseres ofte på synlige og sanselige forhold som eksempelvis de tidligere omtalte tørklæder, forskel i hud- og hårfarve m.m. Beskæftiger man sig med problemer omkring fremmede i Danmark, er det da også oftest folk fra en grundlæggende anderledes kultur der fokuseres på. Svenskere, nordmænd, englændere og andre fra vestlige kulturer opleves ikke på samme måde som fremmede idet deres kulturelle kompetence, symbolske tegn og generelle kulturelle konventioner ikke er så forskellige fra danskernes egne, samtidig med, at de på det synlige og sanselige niveau kan fejltages som indfødt dansker. Når vi taler om kultursammenstød og kulturchok, er det altså i mødet mellem danskere og buhmuler, hvis kultur er fundamentalt forskellig fra vores opfattelse af danskheden og dansk kultur. Desuden er de vestlige landes forhold til mange af de stater buhmulerne kommer fra ikke altid uproblematiske. Deres lande har ikke den vestlige standard og levevis, og ikke mindst er hovedreligionen som oftest islam. Det er netop denne fundamentale kulturelle og herunder religiøse forskellighed, vi vil kigge nærmere på i det følgende via Barbers værk: Jihad vs. McWorld SPÆNDINGSFELTET MELLEM JIHAD OG MCWORLD Barber gør et forsøg på at skildre en verden, der på den ene side bliver mere og mere integreret og sammenvokset af markedsmæssige afhængigheder på kryds og tværs, og som på 41 Hammer (18) 42 Hervik (21) 22

24 Kultur og identitet den anden side bliver opsplittet mellem tribaliseringer og fundamentalismer i gensidigt bekrigende klaner. For ham er de to tendenser modsætninger, men også tæt sammenvævede. 43 Begreberne Jihad og McWorld er komprimerede billeder, der hver for sig dækker omfattende samfundsmæssige og kulturelle tendenser. Jihad betyder for Barber hellig krig på baggrund af en metafysisk defineret tilhængeridentitet. Som svagere former dækker begrebet religiøs kamp på grundlag af tro, og det, der munder ud i Jihad, kan starte som graven sig ned i lokal identitet, en udskillelse af en gruppe fra nogle andre og en fjendtlighed mod senmoderniteten. En for stærk hævdelse af den lokale identitet kan føre til uddybning af kløfter, konstruktion af fjendebilleder af det andet og den anden og i sidste ende til ønsket om at fjerne, udslette denne anden. Der foregår en uophørlig celledeling i stadig mindre enheder, stammer, klaner, familier der slutter sig om sig selv og ikke lader sig integrere i større enheder. McWorld er Barbers benævnelse for de igangværende økonomiske og teknologiske krav om integration af markeder og om ensartethed. Tendensen er transnationale firmaer, der opererer på tværs af alle grænser, og som flytter produktion og kapital med lynets hast via kommunikationsnetværk. I denne malstrøm er nationalstatens krav om minimumslønninger, arbejder- og miljøbeskyttelse etc. nærmest en hindring for den frie udfoldelse. McWorld fungerer oftest mest synligt gennem serviceydelser, symboler og kulturprodukter. Store dele af verden hører den samme musik, ser det samme TV og går i det samme tøj, hvilket gør at konturerne af en global enhedskultur tegner sig, styret af den internationale mediekapitalisme. En forbrugeristisk kultur, en kommercialisering af alle menneskelige fællesskaber, således at vi fra at være borgere, der deltager i et fællesskab, bliver omdannet til selviske forbrugere. McWorlds produkter er i lige så høj grad billeder, der fylder vores bevidsthed, som det er materielle ting. Hvis der er noget McWorld ikke har brug for, så er det nationalstaten. Nationalstaten og dens opbyggede demokrati, oplever qua globaliseringen, derfor i disse år to stormløb, dels fra McWorld-tendenser, der søger at nedbryde den udefra, og dels fra opsplitningstendenser, Jihad, der søger at sprænge den indefra. Hvis verden i disse år befinder sig i et globalt spændingsfelt mellem McWorlds og Jihads kraftfelter, så bliver det også den nationale kulturpolitiks rolle at reflektere dette, hvilket vi vil komme nærmere ind på senere. 44 Kigger vi nærmere på Danmark i dette spændingsfelt, er det åbenlyst, at vi primært påvirkes af McWorld-tendenserne, idet vores kulturopfattelse generelt er dynamisk og åben overfor påvirkninger udefra. I kontrast hertil kan vi lidt fortegnet betragte buhmulernes oprindelige kulturer som påvirket primært af Jihad-tendenser. Her er der tale om statiske og meget styrede kulturer, der i sin natur er stedbundet og præserverende. Der eksisterer ikke længere en decideret monokultur i Danmark. Vi snakker om et multi- eller flerkulturelt samfund, hvor både Jihad og McWorld tendenser er at forefinde, og hvor befolkningsgrupper præget af hver sin tendens ofte fjerner sig længere fra hinanden. 43 Barber (5) 44 Barber (5) 23

25 Kultur og identitet 4.3 Det multikulturelle: At tackle forskellighed Danskere og buhmulers opfattelse af identitet og virkelighed ligger som nævnt ofte milevidt fra hinanden, hvilket er med til at anskueliggøre integrationens svære vilkår i det senmoderne danske samfund. Integration, som gensidig proces, kan aldrig blot gå ud på assimilation. Under processen vil begge kulturer påvirkes. Og netop når vi koncentrerer os om det kulturelle område, kan en vellykket integration ikke blot bestå i, at man udskifter sin kultur med den nationale enhedskultur, og derved bliver absorberet i nationalstaten. Derfor vil en vellykket integration på dette område forudsætte en vis laissez faire-holdning. Dem der beskæftiger sig med den officielle integrationspolitik, må være opmærksom på egne og andre menneskers kulturelle eller religiøse overbevisninger, men også i vidt omfang være parat til at respektere det, som et område, man ikke skal blande sig i. Den modsatte yderlighed i forhold til assimilation er segregation hvor man indretter samfundet i adskilte sektorer eller søjler, som i princippet kan leve deres eget liv. I perspektivet kan man f.eks. have en by eller bydel, hvor der på en række områder hersker en særlig lovgivning (eksempelvis sharia), som gælder dem, der bor der. At organisere samfundet i parallelle strukturer på den måde, og således tillade et maksimum af forskellighed at leve side om side, vil føre til samfundets opsplitning og en ghettoisering. Parallel udvikling var i Sydafrika det pæne ord for apartheid. Dermed mener vi at have antydet, at en sådan udvikling i det lange løb ikke er bæredygtig, men vil føre til samfundets fragmentering og mulige opløsning i vold. Det handler altså om at finde en middelvej mellem assimilation og segregation, når fremtidige modeller for et dansk multikulturelt samfund overvejes. Det handler om at sætte mangfoldighedens ressourcer i tjeneste for det fælles. Altså må vi tilbage til dette fælles, tilbage til udgangspunktet, hvor vi overvejede kulturernes rolle i opbygningen af dette fælles og dermed deres bidrag til samfundenes integritet. En anden, og mere individfokuseret integration, der oftest benævnes pluralistisk integration, er, jævnfør femte fase i kulturchokket, der hvor minoritetsindividet antager de dele af majoritetskulturen, som det ønsker, og beholder andre dele af sin egen oprindelige kultur. Herved sker der både en bevaring af det oprindelige og en tilpasning til det nye. 45 Det sociale aspekt ved kulturen giver os en følelse af identitet og samhørighed med andre mennesker, f.eks. den tidligere omtalte forestilling om danskhed. Men det kan i lige så høj grad være et tilhørsforhold til en klasse, en lokalitet eller en etnisk minoritet, som giver os denne følelse af kulturel identitet. Kultur er livssammenhæng og det afhænger af, i hvor høj grad den giver os bevidsthed, identitet og æstetisk oplevelse, om den fungerer optimalt. Her kommer kulturpolitikken ind som en mulighed for at fremme de kulturelle former, der bedst opfylder disse funktioner. Det vil sige, at man bevidst må vælge en kulturpolitik, der ikke lader kultur blive et nydelsesmiddel for de få eller en kompensation for de mange, men som støtter de bestræbelser, folk selv gør for at forstå deres egen livssammenhæng, og derved får mulighed for at ændre den 46, så de kan opbygge en solid selvidentitet. Det er netop den 45 Hammer (19) 46 Skot-Hansen (28) 24

26 Kultur og identitet danske kulturpolitiks udvikling og fokus på især det multikulturelle område, vi vil kigge nærmere på i det følgende. 25

27 Dansk kulturpolitik og det multikulturelle 5. Dansk kulturpolitik og det multikulturelle Kulturpolitik kan, ifølge kultursociolog Dorte Skot-Hansen, beskrives som værende de bestræbelser samfundet det vil sige stat, amt og kommune gør for at fremme bestemte kulturformer og måske hæmme andre. Derfor bliver det først og fremmest bliver et spørgsmål om prioritering; hvor højt prioriterer man kulturområdet i forhold til andre samfundsmæssige områder, og hvilke former for kultur prioriterer man indenfor kulturområdet. 47 I takt med samfundsudviklingen ændres de rammer dansk kulturpolitik opererer indenfor, derfor vil de kulturpolitiske prioriteringer i høj grad være afhængig af de fremherskende kultur- og samfundssyn. Som et led i bestræbelserne på at opnå en forståelse af hvorvidt og hvordan bibliotekerne kan spille en rolle i et multikulturelt samfund, er det interessant at se på, hvilken tradition den statslige danske kulturpolitik har for at inddrage det fler- eller multikulturelle aspekt. Først og fremmest fordi folkebibliotekerne jo som bekendt hører under kulturministeriet, men ligeledes fordi de signaler der afgives fra statslig side må formodes at have afgørende indflydelse på, hvordan kulturinstitutionerne inddrager dette aspekt i deres virke. 5.1 Demokratisering af kulturen Fra Kulturministeriets oprettelse i 1961, hvor dansk kulturpolitik fik status som en officiel del af samfundspolitikken, har den kulturpolitiske strategi bygget på ideen om demokratisering af kulturen. Denne kan bedst karakteriseres som en formidlingspolitik, der skulle sikre alle samfundsborgere, uanset social status eller bopæl, lige adgang til den nationale dannelseskultur, der også betegnes som elite- eller finkulturen. Målet var grundlæggende at skabe kulturel lighed og derved bryde med det kulturelle klassesamfund, hvor kunst og kultur primært var forbeholdt den privilegerede del af befolkningen. 48 I forbindelse hermed formulerede daværende kulturminister Julius Bomholt kulturpolitikkens opgave som værende ( ) at delagtiggøre hele befolkningen i de kulturelle værdier og få kunsten til at trænge ind i den enkeltes hverdag. 49 Til grund for den kulturpolitiske formidlingsstrategi lå den såkaldte trappetrinsteori. Teorien gik ud på, at hvis først den kunstnerisk uerfarne borger havde taget det første skridt over tærsklen til et kunstmuseum, ville dette motivere til nye skridt op ad den kulturelle kompetence stige, med hensyn til forståelse og interesse for den professionelle kunst. Den offentlige kulturpolitik blev på dette tidspunkt defineret som et velfærdspolitisk redskab, og de samme principper og værdier, som gjaldt opbygningen af det øvrige velfærdssamfund, lå til grund for 1960 ernes kulturpolitik. I denne sammenhæng lå der ydermere et ønske fra politisk side om at udvide den politiske og økonomiske lighed til det kulturelle område, ( ) borgernes åndelige behov skulle tilfredsstilles på linie med de materielle. 50. Dette skulle realiseres gennem oplysning og formidling, der skulle sikre individet muligheder for at tilegne sig den viden og humanitet, som man så som en forudsætningen for, at kunne deltage i 47 Skot-Hansen (28) 48 Duelund (12) 49 Fihl Jeppesen (13); s Fihl Jeppesen (13); s

28 Dansk kulturpolitik og det multikulturelle opbygningen af et demokratisk samfund. 51 Den kulturforståelse der her kommer til udtryk, har sit omdrejningspunkt i et dannelseskultursyn, hvor vægten lå på oplysning og formidling af kunsten i dens forskellige former. 52 Kunst var her nærmest identisk med kultur, og den kulturelle lighed blev søgt gennem dannende æstetiske artefakter. At vægten ligger på oplysning og formidling afspejles ligeledes i Biblioteksloven fra 1964, hvor der i formålsparagraffen står formuleret, at Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet 53. At demokratisere kulturen og sikre alle lige adgang til kulturen betød i denne sammenhæng ligeledes en omfattende udbygning af biblioteksvæsenet, da det netop med loven fra 1964 blev obligatorisk for alle kommuner at drive et folkebibliotek. Heri stedfæstes at folkebibliotekerne skal stå til rådighed for enhver, der har bopæl i Danmark - herunder også indvandrere - og at biblioteksbenyttelsen skal være gratis, principper der stadig ligger til grund for folkebibliotekernes virke. 5.2 Kulturelt demokrati Med Betænkning nr. 517 fra 1969 oplevede vi i Danmark et kulturpolitisk skift, hvor ideen om en national enhedskultur for alle udfordres med begrebet om kulturelt demokrati, der er udtryk for en erkendelse af, at der i et samfund eksisterer mange forskellige delkulturer med divergerende symbolske udtryksformer, sprog og omgangsformer. 54 De forskellige kulturer skulle gives reelle muligheder for at komme til udtryk, idet der heri ligger en kulturpolitisk prioritering af befolkningens egne muligheder for at deltage i kulturaktiviteter på amatørniveau. Ideen bag denne strategi var at man ved at give befolkningen mulighed for selv at deltage i kulturaktiviteter, kunne fremme den kulturelle kompetence og derved lette adgangen til forståelse af den professionelle kunst. Lokale kulturaktiviteter, sport og foreningsvirksomhed etc. fik derfor med den kulturpolitiske reform større status og flere støttemuligheder. 55 [Det er] karakteristisk for den hidtil førte kulturdebat, at der ofte sættes lighedstegn mellem kunst og kultur. Derved bliver kulturdebatten for snæver og for lukket. Kunst og de dertil knyttede udfoldelsesmuligheder er en væsentlig side af kulturlivet, men der er andre. 56 Kulturpolitikkens indhold udvides altså på dette tidspunkt til at omfatte en lang række hverdagskulturelle og sociale kulturaktiviteter i tillæg til den professionelle kunst, der havde været omdrejningspunktet i 60 ernes formidlingsstrategi. 57 Finkulturen var ikke længere den eneste støtteberettigede kulturform. Det kulturbegreb der opereres med i betænkningen er meget rummeligt, og overlader netop definitionen af, hvad kultur er til den enkelte. 51 Duelund (12) 52 Duelund (11) 53 Berger (7); s Duelund (12) 55 Duelund (11) 56 KUF i det uprøvede grænsefelt (26); s Duelund (12) 27

29 Dansk kulturpolitik og det multikulturelle ( ) alle mennesker har krav på deres egen definition af kultur. Dette syn på kulturen medfører et syn på samfundet som bestående af mange forskellige kulturer, der eksisterer side om side. 58 Kultur er nu noget mere og andet end det der omfattes af det kunstneriske kulturbegreb, der i foregående periode spillede en central rolle i den kulturforståelse kulturminister Julius Bomholt lagde for dagen. I denne periode opfattes kultur også i højere grad som en proces og ikke som noget statisk, kultur er en permanent deltagelse i samfundet. At kultur opfattes som en proces (dynamisk) hænger naturligt sammen med det etiske kulturbegreb der nu opereres med, idet kultur herefter kædes sammen med begreber som livsform og værdier. 59 Hvis det kulturelle demokrati for alvor skulle realiseres, var decentralisering nødvendigt, hvilket er et andet nøglebegreb for denne periode. Begrebet decentralisering kan tilskrives forskellige betydninger, men grundlæggende handler decentralisering om, at sprede magt, ansvar, økonomi eller kulturelle tilbud ud fra en central position til en decentral. 60 Udfoldelsen af det kulturelle demokrati er stort set blevet overladt til kommunerne, som har forvaltet det gennem oprettelsen af medborgerhuse, støtte til amatørgrupper, medieværksteder og andre rammer for udfoldelsen af egen kultur. Her har man fra midten af 70 erne - hvis man var heldig - kunnet finde indvandrere og flygtninge i det lokale kulturhus og som et eksotisk bidrag til kulturnattens underholdning eller til det lokale biblioteks etniske aften med mavedans og smagsprøver fra det etniske køkken. 61 Ideen om kulturelt demokrati slår for alvor igennem med kulturminister Niels Mathiassens kulturpolitiske redegørelse i Kulturen ses i denne redegørelse som noget, der kan medvirke til at løse en del samfundsmæssige problemer, kultur betragtes som noget opbyggende for samfundet og dannende for det enkelte individ, hvilket falder i forlængelse af, hvad vi var inde på i ovenstående. I denne sammenhæng understreges det i redegørelsen, at det er nødvendigt, at kulturpolitikken udvikler sig parallelt med samfundsudviklingen, da denne nemlig er en vigtig del heraf. Kulturen nævnes i redegørelsen eksempelvis som en afhjælpende faktor i forbindelse med arbejdsløshed og uinspirerende boligmiljøer, hvilket kan siges at været et udtryk for en begyndende instrumentalisering af kulturen. Ovenstående syn hænger tæt sammen med redegørelsens erklærede formål med kulturpolitikken værende at ( ) medvirke til et bedre samfundsmiljø og til at fremme livskvaliteten for det enkelte menneske 62. Dette kan siges at være et meget overordnet formål med kulturpolitikken og knap så operationelt, til gengæld placerer det kulturen centralt i forhold til snart alle andre samfundsdimensioner, idet den kan ( ) ruste befolkningen, så den bliver bedre til at forvalte sit eget liv. 63. Fire hovedprincipper skal i denne sammenhæng medvirke til opfyldelsen af dette mål, værende ytringsfrihed, kulturelt demokrati, kvalitet samt decentralisering. Disse fire principper har siden hen stået som grundpillerne for den danske kulturpolitik. 58 Fihl Jeppesen (13); s Duelund (11) 60 Fihl Jeppesen (13) 61 Skot-Hansen (53) 62 Fihl Jeppesen (13); s Fihl Jeppesen (13); s

30 Dansk kulturpolitik og det multikulturelle Begrebet kulturelt demokrati er udtryk for en kulturel pluralisme, hvori der ligger en anerkendelse af mange kulturers ligeværdighed. Den kulturelle mangfoldighed har altså sin baggrund i et meget bredt kulturbegreb, og kulturforståelsen er på dette tidspunkt nært beslægtet med begrebet om det multietniske. 64 Man anerkendte i stigende grad de etniske og kulturelle minoriteters kulturelle særpræg og ret til at udvikle deres egen identitet og livsform. Man talte endnu ikke om det multikulturelle samfund, men frøet var sået. 65 At folkebibliotekerne, som nævnt tidligere, ved lov er forpligtiget til at servicere alle samfundsborgere understreges i betænkningen De udenlandske arbejdere og folkebibliotekerne afgivet i 1975, samtidig pointeres behovet for at få støtte til de lokale biblioteker via en statsfinansieret indvandrersamling, som så skulle fungere som overcentral for folkebibliotekerne i Danmark. Dette er nødvendigt da det er for kompliceret at anskaffe og klargøre materialer på sprog, som er fremmede for den enkelte bibliotekar Lokal kulturpolitik og instrumentalisering af kulturen 80 ernes kulturpolitik beskrives i litteraturen som kendetegnet ved, at der er sket en instrumentalisering af kunsten og kulturen. Kulturen bliver en afhjælpende faktor i forhold til en række økonomiske og socialpolitiske spørgsmål, og underlægges derved formål uden for sig selv. Fra begyndelsen af 80 erne er de offentlige kulturinitiativer i vid udstrækning blevet motiveret og iværksat med socialpolitiske og økonomiske formål for øje. På grund af arbejdsløshed, sociale problemer og opløsningstendenserne i det politiske folkestyre er kunstog kulturpolitikkens mål i stigende grad blevet underkastet andre samfundspolitiske hensyn. Kunst, kultur og kulturpolitik er tendentielt blevet reduceret til et redskab i velfærdspolitikken. 90 ernes kulturpolitik er fortsat i 80 ernes fodspor. 67 Op igennem 60 erne og 70 erne var kultur- og socialpolitik tæt forbundne, så at kulturpolitikken tillægges en social funktion, er derfor ikke nogen ny tendens. Men netop grundet den stigende arbejdsløshed og sociale problemer perioden er præget af, er det muligt at argumentere for, at der nu sættes yderligt fokus på kulturpolitikkens rolle i forhold til en række socialpolitiske problemstillinger. Herunder hvordan kulturen kan anvendes som redskab til at fremme beskæftigelse og afhjælpe sociale problemer, eksempelvis ved deltagelse i kulturelle aktiviteter der kan være medhjælpende til at styrke den pågældendes selvværd. Omdrejningspunktet for kulturpolitikken i 80 erne, var dog primært af økonomisk karakter, hvilket daværende kulturminister Mimi Stilling Jacobsen giver udtryk for, idet hun ønskede at lægge afstand mellem kulturen og det sociale område, for så til gengæld at forkorte afstanden mellem kultur og kapital. 68 Kulturpolitik blev i stigende grad et middel til at opnå økonomisk udvikling, hvor succes i høj grad afhang af graden af synlighed. Det var i denne forbindelse et spørgsmål om at sætte den enkelte by eller region på det kulturelle landkort, og dermed 64 Duelund (11) 65 Duelund (12); s Berger (7) 67 Duelund (11); s Skot-Hansen (37) 29

31 Dansk kulturpolitik og det multikulturelle tiltrække turister, tilflyttere og erhvervsliv til de enkelte byer. Kulturelle flagskibe, prestigefyldte projekter som eksempelvis festivaler og festuger, samt oprettelsen af lokale kulturhuse var i denne forbindelse tiltag der blev taget initiativ til. Siden hen har det dog vist sig, at det ikke er muligt at knytte nogen direkte sammenhæng mellem investering på det kulturelle område og den økonomisk udvikling, men indirekte ( ) har den haft en klar effekt som image-forbedring. 69 Det første udspil fra kulturministeriet på det flerkulturelle område kommer i 1984, hvor der bevilliges kr. til kulturelle aktiviteter for og om indvandrere, disse skulle især bruges til oplysnings- og kulturmødearrangementer. 70 I denne sammenhæng nedlægger man Indvandrernes Kulturfond som Dansk flygtningehjælp oprettede i 1979, og som indtil dette tidspunkt netop havde haft til formål at skaffe penge til kulturelle arrangementer. 71 I 1993 flyttes bevillingen dog til Indenrigsministeriet, hvor den sammenlægges med bevillingen Når mennesker mødes, midlerne skal nu især bruges til kulturmødeaktiviteter for indvandrere, flygtninge og danskere i lokalområderne er ligeledes året, hvor man med en ny bibliotekslov vedtager, at der skal oprettes et selvstændigt Indvandrerbibliotek, som foreslået i betænkningen fra 1975 skal fungere som overbygning for folkebibliotekerne. Heri ligger en anerkendelse af, at denne samfundsgruppe skal have mulighed for den samme biblioteksbetjening som den resterende del af befolkningen, og at det enkelte bibliotek ikke er i stand til at løfte opgaven alene. Tråden herfra tages op i en bekendtgørelse afgivet af kulturministeriet i 1985, hvori der står: Biblioteksbetjening af indvandrere er en del af den enkelte kommunes forpligtigelse til at stille biblioteksbetjening til rådighed for alle der har bopæl i Danmark Indvandrere, både børn og voksne, bør i bibliotekerne kunne låne materialer, der giver dem information om praktiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold i Danmark, og tillige materialer der giver dem mulighed for at bevare deres oprindelige sprog og kultur. Det enkelte bibliotek kan ikke mere magte hele opgaven og en overbygningsfunktion er nødvendig. 72 Perioden er herudover ikke præget af nævneværdige initiativer med et flerkulturelt sigte på det kulturpolitiske område, hvilket slås fast andetsteds. ( ) diskussionen om det etniske eller flerkulturelle er stort set fraværende i den kulturpolitiske diskurs op gennem 80 erne På vej mod det multikulturelle Danmark Som en konsekvens af globaliseringen og den øgede mobilitet er buhmuler op i gennem 80 erne blevet en stadig mere synlig del af gadebilledet specielt i de større danske byer. Reaktionerne på disse tendenser kommer dels til udtryk ved en øget opmærksomhed i både medierne og i befolkningen generelt, der primært præget af negative holdninger overfor de fremmede ført an af Fremskridtspartiets Mogens Glistrup. 69 Skot-Hansen (39); s Hvenegaard, (23) 71 KUF i det uprøvede grænsefelt (26) 72 Berger (7); s Skot-Hansen (53) 30

32 Dansk kulturpolitik og det multikulturelle I begyndelsen af 90 erne oplever vi på det kulturpolitiske område en begyndende fokusering på det flerkulturelle felt. Indtil dette tidspunkt har politiske anliggender angående flygtninge og indvandrere primært været placeret i andre ministerier end kulturministeriet, primært socialministeriet og indenrigsministeriet, og fokus har temmelig entydigt været på integrationsproblematikker omkring det at få buhmuler til at fungere i det danske samfund. I takt med at integrationspolitikken i stigende grad bevæger sig mod ideen om pluralistisk integration, frem for tanken om de fremmedes assimilering i danskheden, kommer kulturpolitikken til at spille en mere afgørende rolle på det etniske område. Kulturpolitikken stilles over for en række nye problemstillinger og udfordringer vedrørende håndteringen af denne samfundsgruppe, og i 1995, under daværende kulturminister Jytte Hilden, kommer det første officielle kulturpolitiske udspil i form af udredningen Den danske kulturmodel hvori rapporten Det flerkulturelle Danmark indgår. Heri skriver Journalist Ole Hammer og kultursociolog Charlotte Toft indledningsvist, at det er for tidligt at tale om Danmark som et flerkulturelt samfund, da vi endnu ikke er nået dertil ( ) at de kulturelle strømninger, som den historiske udvikling af Danmark bygger på, og de kulturelle påvirkningsmuligheder, som den nyere tids indvandrere og flygtninge bringer med sig, smelter sammen på en måde, som levner plads til eller respekt for større forskellighed og kulturel mangfoldighed. 74 Afslutningsvis efterlyser de to forfattere en debat om, hvorvidt Danmark skal udvikle sig flerkulturelt eller ej. 75 Tråden herfra tages op i rapporten På vej mod det flerkulturelle samfund der udkommer i 1997 og som er udarbejdet af Arbejdsgruppen vedr. etniske mindretals deltagelse i det danske kulturliv, nedsat under kulturministeriet, med samme Ole Hammer som formand. Ifølge rapporten er Danmark i 1997, stadig kun lige på vej til at blive forstået som et flerkulturelt samfund med ligeværdig respekt for alle borgere. Det konstateres, at den flerkulturelle dimension traditionelt ikke opfattes som en kvalitet, hverken i forhold til kulturlovgivningen, det kommercielle kulturliv eller i forhold til de danske kulturinstitutioner. Konklusionen heri er, at de flerkulturelle problemstillinger, på dette tidspunkt knap nok er eksisterende hos de offentlige kulturinstitutioner. 76 Rapporten får den effekt, at daværende kulturminister Ebbe Lundgaard, i hans Kulturpolitiske redegørelse fra 1997, som den første i en officiel statslig redegørelse på kulturområdet slår fast, at: ( ) det er vigtigt, at dansk kulturpolitik rummer muligheder for, at de nye danskere kan dyrke deres kulturer, gerne i en form der indbyder andre danskere til at stifte nærmere bekendtskab med dem Danmark et multikulturelt samfund! I slutningen af 90 erne er der som skitseret i ovenstående sket en opblusning af den flerkulturelle debat, der på kulturpolitisk plan hovedsageligt har drejet sig om, hvorvidt Danmark overhovedet er et multikulturelt samfund. Daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen udtaler sig i denne forbindelse således: 74 Hammer (19); s Hammer (19) 76 Hvenegaard (23) 77 KUF i det uprøvede grænsefelt (26); s

33 Dansk kulturpolitik og det multikulturelle Vi har et multikulturelt samfund, ikke bare fordi der er mange såkaldte fremmede i det danske samfund men også fordi den nationale enhedskultur i dag ikke er nær så stærk, som den har været tidligere. For danskerne er selv splittet op i en række forskellige subkulturer, og dermed har vi et multikulturelt samfund hvad enten vi kan lide det eller ej. 78 Med Elsebeth Gerner Nielsens tiltrædelse som kulturminister i 1998 prioriteres det flerkulturelle yderligere, idet ministeren netop opfordrer de kulturministerielle institutioner til at markere sig med aktiviteter, som reflekterer kulturel mangfoldighed, hvilket udarbejdelsen af rapporten Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark fra 2000 er et udtryk for. I denne periode kommer der ligeledes for første gang direkte økonomisk støtte til det flerkulturelle felt. Dette sker med oprettelsen af Kulturministeriets Udviklingsfond (KUF), tidligere kendt som Kulturfonden. Hensigten med loven om KUF var at sikre en aktiv udvikling af dansk kunst- og kulturliv ved at støtte og iværksætte initiativer, der enten er nyskabende eller tværgående. Heri indgår det etniske og tværkulturelle område som det ene af Udviklingsfondens to fokusområder. Indtil vedtagelsen af loven om KUF er det flerkulturelle aspekt hverken blevet eksplicit nævnt i målsætningerne for den statslige kulturpolitik eller medtænkt som et specielt fokusområde i love eller i handlingsplaner for eksisterende råd og fonde. Oprettelsens af KUF markerer en ny kulturpolitisk strategi i forhold til det flerkulturelle område, hvorom de selv skriver; KUF har allerede ved sin etablering skulle udfylde det hul, den statslige kulturpolitik indtil nu havde haft på det etniske og tværkulturelle område. 79 Det flerkulturelle aspekt syntes efterfølgende for alvor at være kommet på den kulturpolitiske dagsordnen. En række initiativer der sætter fokus på relationerne mellem kunst, kultur og det multietniske, er i denne periode blevet iværksat, eksempelvis projektet herfra min verden går der i 2000 satte fokus på debatten omkring dansk identitet. Projektet skulle uddele midler til regionale aktiviteter, der belyser dansk identitet i fortid, nutid og fremtid. Et af projektets vigtigste temaer var kulturmødet og forskelsmødets betydning for identitetens forankring og forandring. I denne sammenhæng fremhævede Elsebeth Gerner Nielsen på konferencen Verdensborger i Danmark, der netop satte fokus på dansk identitet i det 21 århundrede, at Vi må finde ud af, hvad det vil sige at være dansk på et flerkulturel baggrund 80. Et andet større projekt der i denne periode blev lanceret, er Det Interkulturelle Netværk, der er et netværk bestående af ca. 65 kultur- og kunstinstitutioner, organisationer, råd, nævn og foreninger, som alle har det til fælles, at de med reference til Netværket arbejder for at fremme den kulturelle mangfoldighed i kulturlivet. Det er netværkets intention at arbejde for, at de etniske minoriteter involveres direkte i udviklingen af kulturlivet som producenter, som medvirkende, som samarbejdspartnere, som ansatte og som publikum. De danske kulturinstitutioner er ved at få øjnene op for flerkulturel rigdom. 81 således indleder Birgitte Theresia Henriksen i en anmeldelse af konferencen 1+1=3 med overskriften Kulturel 78 KUF i det uprøvede grænsefelt (26); s KUF i det uprøvede grænsefelt (26); s Skot-Hansen (53) 81 Theresia Henriksen (56) 32

34 Dansk kulturpolitik og det multikulturelle mangfoldighed og kulturlivets udvikling. En konference om strømninger, samspil og strategier., arrangeret af Det Interkulturelle Netværk i Men som det understreges andetsteds, så er Danmark langt bagefter i den flerkulturelle satsning. ( ) Danmark halter langt bagefter med hensyn til en offensiv kulturpolitik i forhold til det flerkulturelle område. 82 Den øgede bevågenhed fra kulturpolitiske niveau på det fler- eller multikulturelle hænger dels sammen med vedtagelsen af Integrationsloven af 1998, der netop, som Bibliotekar Ågot Berger beskriver, kom til at betyde at stat og kommune satte øget fokus på integrationsindsatsen. Med loven overdrages ansvaret for integration af flygtninge og indvandrere til kommunerne, hvilket betød, at bibliotekernes service nu skulle spille sammen med den kommunale integrationssats. 83 På biblioteksområdet syntes lovgivningen dog fortsat at underbygge de kulturpolitiske rationaler fra 1960, da folkebibliotekerne fortsat er en offentlige institution med fri og lige adgang for alle samfundsborgere. Med biblioteksloven anno 2000 lempes kravene endda således, at "Folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet..." 84, hvor det tidligere i loven anno stk. 2 var udtrykt at "Folkebibliotekerne skal dog stå til rådighed for enhver, der har bopæl i Danmark...". Det tidligere krav om at brugerne af et dansk folkebibliotek skulle have bopæl i Danmark er fjernet, hvilket i høj grad tilgodeser asylansøgere, der opholder sig midlertidigt i landet. Modsat de fleste andre kulturinstitutioner har bibliotekerne, [ ] allerede fra starten udvist initiativ for at imødekomme indvandrernes behov. Den tidlige indsats afspejler sig i dag ved, at minoriteternes biblioteksbenyttelse generelt er høj. Nyt er det, at Kulturministeriet for alvor er blevet opmærksom på bibliotekernes spiller en stor rolle for integrationen Globaliseringens kulturpolitiske konsekvenser I takt med samfundsudviklingen i det senmoderne samfund har vilkårene for at føre kulturpolitik ændret sig. Danmark har som det kan læses af ovenstående, ikke nogen egentlig tradition for at inddrage det flerkulturelle aspekt i kulturpolitikken, først i halvfemserne syntes debatten for alvor at være blusset op. Spørgsmålet om hvorvidt Danmark er, eller skal, udvikle sig til et multikulturelt samfund, er på den kulturpolitiske dagsordnen, hvilket kan tolkes som et udtryk for den øgede betydning, globaliseringen og den stigende mobilitet har for blandt andet den danske kulturpolitik. I det seneste årti har netop globalisering som fænomen og begreb stået meget centralt i kulturdebatten. Et væsentligt spørgsmål i denne sammenhæng har drejet sig om, hvilke udfordringer globaliseringen stiller dansk kulturpolitik overfor. Globalisering er en udfordring for den vestlige kultur, idet denne på den ene side indebærer en udbredelse af vestlige kulturformer i andre dele af verden, og på den anden side har bidraget 82 Hvenegaard (23); s Berger (7); s Lov om biblioteksvirksomhed (50); Berger (7); s

35 Dansk kulturpolitik og det multikulturelle til, at der for alvor stilles spørgsmålstegn ved grundlæggende værdier i de vestlige kulturer. Dette er et udtryk for en øget polarisering, hvor specielt to tendenser gør sig gældende. Den ene er en tendens til homogenisering 86, der f.eks. viser sig ved, at sider af vestlig livsstil, teknologiudvikling og markedsintegration fortrænger lokale skikke, normer og institutioner. Denne udvikling er omfattet af det Barber benævner McWorld, der som tidligere nævnt er et udtryk for samfundsmæssige og kulturelle forandringer, der medfører øget global ensartethed og konkurrence, og hvor kultur er blevet en handelsvare med stor omsætningsværdi. Der tegnes et billede af en global enhedskultur præget hovedsagelig af amerikansk mediekapitalisme, hvor mennesker i stigende grad hører den samme musik, går i det samme tøj, ser de samme TV-udsendelser og film, hvad også Hylland Eriksen er inde på. 87 Dette kommercielle stormløb må man forholde sig til på kulturpolitisk niveau. Den anden tendens er en heterogenisering, der består i en understregning af forskelle i tradition og kultur, således som det viser sig i bl.a. politiske strategier til hævdelse af en bestemt kulturel identitet, som eksempelvis de danske regionale kulturforsøg i slutningen af 90 erne. Tankegangen bag de regionale kulturforsøg var, at overføre kulturbevillinger til regionerne, og derved sikre en decentral disponering da bindingerne i kulturlovene samtidig var annulleret i forsøgsperioden. Herefter kunne der frit disponeres ud fra lokale behov, ønsker og interesser. 88 Man kan plædere for at en sådan decentralisering bliver en mild form for jihadisering i Barbersk forstand, da fokus risikerer at blive på forskelle frem for ligheder; enten mellem områder i Danmark eller mellem rigtige danskere og andre befolkningsgrupper. Samtidig bliver man mere sårbar over for markedernes kulturpåvirkning, McWorlds kulturkommercialisme, når store dele af den danske kulturpolitik føres på regionalt plan, da det bliver sværere at komme med de store modforanstaltninger. Hvis det senmoderne danske samfund i disse år befinder sig i et spændingsfelt mellem McWorld og Jihad, må det nødvendigvis blive den danske kulturpolitiks rolle at reflektere dette. Kulturpolitikken skal sikre alternativer og mangfoldighed i forhold til kommercialismen og markedet; der skal suppleres, ikke dubleres. I denne forbindelse er Langsted inde på, at det fra kulturpolitisk side drejer sig om, at sætte modstrategier ind overfor de dominerende Jihadog McWorld-tendenser. I sidste ende bliver det altså en balanceringsproces, hvor kulturpolitikken på en og samme gang skal have såvel internationalt, nationalt og lokalt sigte EN SATSNING PÅ DEN KULTURELLE MANGFOLDIGHED Som vi anskueliggjorde har Danmark bevæget sig fra monokultur til kulturel mangfoldighed, hvilket burde medføre en synliggørelse af multikulturalisme i kulturpolitikken, samt en etnisk entré og hybridisering af kunsten. En kulturpolitisk strategi burde satse på den kulturelle 86 Hylland Eriksen (24) 87 Hylland Eriksen (24) & Barber (5) 88 Langsted (36) 89 Langsted (36) 34

36 Dansk kulturpolitik og det multikulturelle mangfoldighed, for vi ser desværre i dag, at mange kulturinstitutioner, har valgt at satse på fremhævelse af danskheden frem for at bidrage til den kulturelle mangfoldighed. 90 Med udtrykket kulturel mangfoldighed som betegnelse for en samfundsmæssig udvikling tænker vi først og fremmest på den øgede mængde af folk med en anden kulturbaggrund end dansk, en anden etnisk oprindelse, andet sprog, religion, tradition og værdier. Da den vestlige verden overordnet kan betragtes som er forholdsvis homogent samfund, er det særlig indvandringen af mennesker med ikke vestlig baggrund der stiller samfundet overfor nye muligheder og udfordringer. Især hvad integration, både socialt og kulturelt, angår. Det er nødvendigt at styrke de positive konsekvenser af den kulturelle globalisering, således at processen fører mod gensidig respekt og tolerance, eksempelvis med hensyn til en større inddragelse af etniske kunstnere på den danske kulturscene. Man kan så håbe på, at et øget fokus på kulturdimensionen vil bidrage til at udvikle den kulturelle mangfoldighed, og derigennem sikre, at der arbejdes aktivt for at fremme gensidig kulturel respekt og forståelse. Det er af væsentlig betydning, at alle befolkningsgrupper bliver aktive deltagere i samfundets processer ikke blot af sociale og økonomiske hensyn, men også for at sikre kulturel udveksling og dialog på tværs af kulturskel. Dette vil bidrage til at sikre de mangfoldige kulturers udvikling på egne præmisser og deres plads i både det globale, nationale og lokale kulturudbud. Vi er her helt på linie med Skot-Hansen, når hun fremhæver at kulturmødet ikke længere handler om, at det er velafgrænsede kulturer med tradition og geografisk forankring der står over for hinanden, men at begrebet kulturel mangfoldighed i stedet afspejler nye hybride kulturer der opløser de traditionelle kulturer for derefter at blive genindlejret, i nærmest Giddens sk forstand, i nye udtryk på tværs af kulturskel. Opfattelsen af kultur som en geografisk bestemt størrelse må herfor revurderes. I lyset af de globale strømninger af mennesker, kultur, kapital, information og teknologi giver sådanne velafgrænsede og internt ensartede enheder ikke længere mening, da lokale kulturer i stigende grad er integreret i globale kulturelle processer. 91 Den kulturelle mangfoldighed angår altså både levemåde og livsstil samt kundskaber og andre færdigheder, og kan derigennem åbne op for et mere rigt socialt liv, samt fornyelse indenfor de kunstneriske udtryksformer, men det forudsætter at man sikrer et ligeværdigt kulturmøde. Og her er det at kulturinstitutionerne kan blive mødesteder med en større gensidig forståelse mellem buhmuler og den øvrige befolkning både på det rent kunstneriske plan, men så sandelig også på et mere generelt socialt plan. Ovenstående samfundsmæssige udvikling stiller som tidligere nævnt kulturpolitikken overfor nogle nye udfordringer; identitetspolitik, kulturpolitik mellem det globale, det nationale og det lokale samt den flerkulturelle udfordring. Med identitetspolitik hentyder vi både til bevaring af den danske identitet og kulturarv, men i lige så grad til at de danske kulturinstitutioner er med til at sikre at alle befolkningsgrupper i Danmark har mulighed for at opbygge den stabile selvidentitet, der er en forudsætning at kunne indgå på lige fod med andre 90 Skot-Hansen (53) 91 Hylland Eriksen (24) 35

37 Dansk kulturpolitik og det multikulturelle i det danske samfund. Her er der i en vis forstand tale om kultur som socialpolitik, idet det er en integrerende proces man indgår i. Hvad angår udfordringerne for det flerkulturelle Danmark, gør tilstedeværelsen af mange kulturer inden for nationen, at selv den relativt enhedsprægede danske kultur er ændret, og den kulturelle udfordring, der ligger i, at en stor procentdel af befolkningen er af fremmed, ikke vestlig baggrund, har demaskeret den ellers så højt besungne danske tolerance. Diskussionen omkring de fremmede er i høj grad blevet til en kulturel diskussion, hvor sociale og politiske spørgsmål er blevet forklaret skabelonmæssigt i kulturelle termer. I denne debat bliver begrebet etnisk ofte brugt om de andre som en social og historisk konstruktion, der fastholder de fremmede i deres etnicitet på godt og ondt. Vi har en tendens til at tillægge buhmulernes kultur en overdreven rolle, mens vi føler os hævet over vores egen kulturelle baggrund at den danske kultur ikke blot er kultur men selve den senmoderne måde at leve på. Hermed får vi altså en opdeling af os, moderne mennesker og dem der er bundet af forældede traditioner. Globaliseringen fremmer kulturel mangfoldighed, men altså også det modsatte: en øget fokusering på national og lokal kulturel identitet. Vi skal derfor sikre et ligeværdigt kulturmøde, og intet sted er mere logisk end i de danske kulturinstitutioner og det skal være et møde hvor mangfoldigheden ses som en ressource: Måske er der snarere behov for udviklingen af en ny kulturpolitik baseret på kulturel mangfoldighed, hvor det etniske aspekt indgår som ét af mange aspekter, og hvor helt nye, hybride kunstneriske og kulturelle udtryk kommer til verden. En kulturpolitik, hvor kulturel forskellighed opfattes som en ressource og ikke et problem. 92 Vi føler, at det er vigtigt at erkende, at Danmark ikke blot modtager kulturelle impulser udefra men også indefra også fra buhmuler, og få det implementeret i kulturpolitikken. A diversity-based cultural policy is to great a degree a cultural policy for the ethnic Scandinavians as for all other ethnic groups. We are all part of a new, global society. 93 Men det er ikke nok at kulturpolitikken forsøger at lappe på de problemer der allerede er, det er vigtigt at man kigger på de tendenser der er i det senmoderne samfund så kulturpolitikken kommer til at gå foran: ( ) og ikke bagved samfundsudviklingen i erkendelsen af, at vi allerede er en del af det globale samfund. Det drejer sig derfor om at åbne op for en egentlig kosmopolitisme, der ikke bare lader os se på andre som eksotiske, men hvor vi også begynder at eksaminere os selv sådan at vi opdager, at vi selv er andre blandt andre 94 Heldigvis har mange danske kulturinstitutioner allerede på nuværende tidspunkt gjort relativt meget på eget initiativ, når man tager i betragtning, hvor forholdsvis lidt Kulturministeriet har støttet op omkring den kulturelle mangfoldighed Hvenegaard (23); s Skot-Hansen (38); s Skot-Hansen (53) 95 Hvenegaard (23); s

38 Har biblioteket en rolle i integrationsspørgsmålet? 6. Har biblioteket en rolle i integrationsspørgsmålet? Med afsæt i problemformuleringen er det vores formål med denne divinatoriske diskussion at belyse aspekter vedrørende bibliotekssektorens rolle i integrationsprocessen gennem redegørelse og analyse. Danmark er som skitseret i ovenstående overgået til et multikulturelt samfund, og problemerne med integration af buhmuler i det danske samfund er tydeligere nu, end det tidligere har været. På denne baggrund er diskussionen af hvorvidt folkebiblioteket skal spille en rolle i integrationsspørgsmålet, og i så fald hvilken, blusset op: Even so, I would like to pose the question: Should the libraries function exclusively as Quiet integrators as an extension of political and social integration policies of varying governments? Or should they also act as creative spaces for diversity and exchange of culture? Tradition Det moderne biblioteksvæsen bygger, som tidligere nævnt, på principperne i Biblioteksloven af 1964, hvor det lovfæstedes, at alle kommuner skal drive et folkebibliotek og hvor den frie låneret indførtes. Det understregedes ligeledes, at bibliotekerne skal stå til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer. Det var dog først i slutningen af 60 erne, i kølvandet på et stigende antal gæstearbejdere, at man for første gang fik en generel opbygning af et særligt bibliotekstilbud rettet mod indvandrere i Danmark. Dette tog daværende stadsbibliotekar ved Gentofte Kommunebibliotek (GKB), Helge Stenkilde, initiativ til, i form af opbygningen af en central samling af litteratur til indvandrere på GKB, den såkaldte gæstearbejdersamling. Hermed blev der for første gang i Danmark etableret et nationalt tilbud, og det blev anerkendt som et statsligt ansvar at give et bibliotekstilbud på de forskellige minoritetsgruppers eget sprog. Kombinationen af begrænsede midler og meget høje forventninger fra målgruppens side, førte dog til, at forventningerne blev dårligt indfriet, og gæstearbejdersamlingen blev ikke videreudbygget mærkbart fra Dette første spæde forsøg på betjening af minoriteter afledte dog en række rapporter og medførte dermed en øget fokusering herpå. Som beskrevet i afsnit 4.2 skiftede indvandringen i begyndelsen af 70 erne karakter. De mange flygtninge og familiesammenførte skabte nye behov for biblioteksbetjening. I rapporten Biblioteksbetjening af indvandrerbørn fra 1980 understreges vigtigheden af, at indvandrerbørnene fik mulighed for at udvikle og vedligeholde deres modersmål, samt bevare kontakten til oprindelseslandets kultur, noget vi uden tøven kan overføre på alle buhmuler, uanset alder, køn og oprindelsesland. Rapporten konkluderede, som andre før den, at der var et stigende behov for en central samling. Minoritetsmiljøerne havde fra starten betragtet bibliotekerne som et åbent, gratis og uforpligtende fristed og på dette tidspunkt begyndte lokale særsamlinger med forskellige sprog at blive opbygget rundt om i landet. Bibliotekets rolle som socialcenter tydeliggjordes, idet mange buhmuler anså bibliotekerne som alternative fritidshjem. 96 Skot-Hansen (38); s

39 Har biblioteket en rolle i integrationsspørgsmålet? Bibliotekslovsrevisionen af 1983 afspejlede en større forståelse i Bibliotekstilsynet for en opprioritering af biblioteksbetjeningen af buhmuler. Det var her det lovfæstedes at oprette et selvstændigt Indvandrerbibliotek, som overbygning for landets folkebiblioteker. 97 Staten forpligtede sig altså nu til at afholde udgifter til en central indvandrerbiblioteksfunktion. Dette var i erkendelse af, at udlændingene var kommet for at blive, og ikke, som tidligere antaget, for at rejse hjem igen, når den situation der forårsagede migrationen ændredes. Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek blev etableret som en selvejende institution, der skulle fungere som overbygning for folkebibliotekernes betjening af indvandrere, både på materiale- som konsulent- og formidlerniveau, og blev som fysisk rum lukket for publikum. Udgangspunktet for samarbejdet mellem Indvandrerbiblioteket og folkebibliotekerne var, at de største biblioteker skulle opbygge samlinger på relevante sprog. De mindre kommuner derimod kunne betjenes med depotlån fra Indvandrerbiblioteket. Perioden fra var generelt præget af opbygning, udvikling og konsolidering af biblioteksbetjeningen af buhmuler. På lokalt plan kan perioden karakteriseres som ildsjælenes epoke, hvor politikken i høj grad afspejlede, hvilke initiativer, de fandt relevante, rigtige og inspirerende. Det pluralistiske integrationsbegreb, som prægede holdningen blandt indvandrerbibliotekarerne, kom som sådan til at præge formuleringen af de toneangivende bibliotekers politikker. Denne forøgede fokusering på buhmuler var dog langt fra gnidningsfri. Diskussionen om biblioteket som værested bliver et tema der dukker op med jævne mellemrum, ikke mindst i et negativt lys. I 1992 kommer nye rapporter om uro, bl.a. i Avedøre, Vesterbro, Farum og Tåstrup, og bibliotekspersonale lufter i pressen deres bekymringer vedrørende den massive tilgang af buhmulbørn på bibliotekerne. Som reaktion herpå angriber formanden for Børns vilkår, John Aasted Halse, bibliotekerne for ikke at følge med samfundsudviklingen. 98 Den fælles grundholdning i bibliotekerne synes at være, at bibliotekerne ikke kan eller vil påtage sig pædagogiske opgaver, da bibliotekernes rammer ikke er egnet som et pædagogisk alternativ. Fra Bibliotekarforbundets side kritiseres det samtidig, at kultursektoren ikke ligesom den sociale sektor har modtaget kommunale kroner til betjening af indvandrerne. Kommunerne opfordres til at tage udgangspunkt i en virkelighed, hvor indvandrerne og ikke mindst deres børn, i stort omfang bruger bibliotekerne. Bibliotekerne skal derfor allokeres ressourcer, som sætter dem i stand til at præsentere et tilbud, der fremmer buhmulernes sproglige og kulturelle integration i det danske samfund. Desværre var hverken staten eller kommunerne specielt tilbøjelige til at anerkende kulturens, herunder bibliotekernes betydning for integrationsprocessen, slet ikke på det bevillingsmæssige plan. I perioden sker der et positivt skifte. Hvor det tidligere mere eller mindre kun var bibliotekerne selv, der havde blik for deres betydning i integrationsspørgsmålet, er der nu øget bevågenhed fra nogle kommuner og ikke mindst kulturministeriet, hvad vi var inde på i kapitel 5. Denne velvilje kommer til udtryk gennem en række offentlige rapporter og, nok mere vigtigt gennem øget ressourceallokering til etniske biblioteksprojekter. Også fra 97 Lov om folkebiblioteker (51) 98 Aasted Halse (42) 38

40 Har biblioteket en rolle i integrationsspørgsmålet? centralbibliotekerne og de centrale biblioteksorganisationer kom der, især fra slutningen af 90 erne, større fokus på etniske minoriteter, hvilket medførte en tilsvarende øget fokusering på Indvandrerbiblioteket, dets opgaver og ressourcer. Siden oprettelsen i 1983 har Indvandrerbiblioteket været præget af tre forhold, værende: voldsom, konstant stigning i antal potentielle brugere, øgede forventninger fra brugerne om et stadigt bredere udvalg af materialer, samt en uændret økonomisk ramme. 99 Dette misforhold mellem opgaver og ressourcer har medført at der periodevis har været kritik af Indvandrerbiblioteket for ikke at kunne opfylde deres opgaver i et tilfredsstillende omfang og indenfor en rimelig tidshorisont. I 1995 blev Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet (UBIS) nedsat af Kulturministeren. I den afsluttende rapport Betænkning om bibliotekerne i informationssamfundet fra 1997, anbefale udvalget, at Indvandrerbiblioteket organisatorisk blev flyttet til Statsbiblioteket, hvilket efterfølgende blev ført ud i livet. Biblioteksstyrelsen modtog i foråret 2001 på vegne af bibliotekerne, en stafet fra Nævnet for Etnisk Ligestilling. Hermed forpligtede Biblioteksstyrelsen og bibliotekerne sig til, i det kommende år, at sætte yderligere fokus på betjening af etniske minoriteter. 100 Visionen var at udnytte og udvikle bibliotekernes potentiale til at medvirke til integration af etniske minoriteter i det danske samfund på deres egne vilkår. Strategien var opdelt i to faser, hvor den første udmøntede sig i konkrete initiativer og arrangementer i stafet-året , mens anden fase indeholder et udviklingsperspektiv som vil række ud over stafetperioden. Her skal Stafetten bruges som en anledning til at afsøge og præcisere folkebibliotekets mulige roller i et multietnisk samfund, hvor brugeren/individet er i fokus, og indgår som en aktiv part i fællesskabet. I forlængelse af stafetten blev rapporten Frirum til integration offentliggjort, hvis formål har været at foretage en undersøgelse af de etniske minoriteters brug af bibliotekerne. Undersøgelsen viste, at etniske biblioteksbrugere benytter bibliotekets tilbud på en anden måde end den øvrige befolkning, at biblioteket besidder en særlig funktion som neutralt møde- og værested samt at bibliotekerne har en positiv indflydelse på både deres danskkundskaber, uddannelse og viden om det danske samfund generelt. Men samtidig at samlingerne på forskellige modermålsprog, generelt både er for små og for gamle. En satsning på dette område er dog op til det enkelte bibliotek, idet der intetsteds i biblioteksloven er lovfæstet, hvilken rolle bibliotekerne skal spille i forhold til integration af etniske minoriteter, det nærmeste kommer vi i bemærkningerne til lovforslaget fra 2000, hvor det formuleres at: Bibliotekerne har [ ] mulighed for at iværksætte tilbud til etniske minoriteter blandt andet gennem udnyttelsen af Internet og kan dermed medvirke til at styrke bestræbelserne på at fremme integration i det danske samfund Berger (7) 100 Biblioteket som brobyggere (32) 101 Forslag til lov om biblioteksvirksomhed (45) 39

41 Har biblioteket en rolle i integrationsspørgsmålet? I forbindelse med ovennævnte stafetkonference sendte Biblioteksstyrelsen ikke desto mindre et signal omkring betydningen af bibliotekernes deltagelse, eller relevans, i integrationsspørgsmålet. 6.2 Biblioteket som offentligt rum Det lokale bibliotek er et af de få åbne, ikke-kommercielle rum, som er tilbage i mange lokalsamfund, og de besidder vigtige roller som social- og kulturcentre, og betydningen forventes ikke at mindskes. Bibliotekerne opfattes sideløbende hermed som neutrale møde- og væresteder af befolkningen, og danner ramme om en del af dagligdagens sociale liv. Der udformes forskellige tilbud til marginaliserede grupper i befolkningen, eksempelvis ældre og buhmuler, samt brugerundervisning til informationssvage grupper. 102 Biblioteket har altid haft en stærk forankring i lokalsamfundet, som et mødested hvor folk kunne finde information eller bare en god bog at tilbringe eftermiddagen med. Rollen som forsamlingshus hvor man kunne mødes og diskutere frit, uden interesseorganisationers mellemkomst har været, og er stadig, en vigtig del af bibliotekets funktion, og vil forhåbentlig vedblive at være, en af sektorens helt store styrker, nemlig at kunne bruges som værested, en stille oase i dagligdagen, og give folk en fornemmelse af at høre til i (lokal)samfundet og som vi har vist i opgaven er især denne identitetsskabende funktion vigtig i det senmoderne samfund. I Danmark findes der ikke en egentlig klassedeling i samfundet, men vi overgår i stigende grad til et mere og mere multikulturelt samfund, hvor individer med forskellig national baggrund og religion lever side om side. Denne konstellation er, som vi har vist tidligere, ikke uproblematisk. Et samfund bestående af mennesker med forskelligartede kulturer kan føre til kultursammenstød, hvilket er medvirkende til at skabe barrierer for det ligeværdige kulturmøde. En manglende åbenhed og respekt for hinandens kulturer, vil betyde at der i samfundet skabes skel mellem dem. Denne kulturkløft, hvor kulturelle minoritetsgrupper ikke er i stand til at begå sig i det danske samfund, vil derfor også være af social karakter. Indvandrerområdet er om noget det sted, hvor kultur og det sociale aspekt smelter sammen. 103 Dette stiller samfundet, og hermed bibliotekerne, overfor en række udfordringer, og det interessante for vores vedkommende er, om bibliotekerne kan være med til at minimere de sociale skel der opstår grundet kulturforskelle, ved at inspirere til øget deltagelse i politiske processer i lokalsamfundet. Folkebibliotekerne har som vi tidligere har været inde på, en forholdsvis lang tradition for at tage hånd om de marginaliserede grupper i samfundet - herunder buhmuler. I denne sammenhæng er bibliotekets rolle som socialcenter af særlig interesse, idet bibliotekerne, sammenlignet med den øvrige befolkning, i stor udstrækning bruges som et værested - et frirum - for såvel unge som ældre buhmuler. 104 Her adskiller bibliotekerne sig i forhold til 102 Anderson (2) 103 Anderson (2); s Frirum til integration (14) 40

42 Har biblioteket en rolle i integrationsspørgsmålet? andre kulturinstitutioner, ( ) idet hensynet til de etniske minoriteter, som oftest har været opfattet som et socialt anliggende og dermed ikke et kulturelt spørgsmål eller ansvar. 105 Spørgsmålet er, hvorvidt det er bibliotekernes opgave at bistå integrationen af etniske minoriteter, men som ovenstående tydeligt viser, er buhmulerne en solid og talstærk brugergruppe. Men en satsning på dette område er op til det enkelte bibliotek, idet der intetsteds i biblioteksloven er lovfæstet, hvilken rolle bibliotekerne skal spille i forhold til integration af buhmuler. I loven tilgodeses asylansøgere i en vis udstrækning, idet det nu er formuleret, at bibliotekernes opgave er, at stå til rådighed for enhver for benyttelse på stedet. 106 Tager vi samfundsudviklingen samt bibliotekssektorens stærke tradition i betragtning, vil bibliotekerne være oplagte som fremmere af integrationsprocessen og flerkulturel forståelse. En indsats på dette område kan være med til at åbne samfundet for de etniske mindretal, og kan omvendt være med til at præge udviklingen i samfundet FRI OG LIGE ADGANG Det er en fælles erfaring fra folkebiblioteker landet over, at buhmuler hurtigt finder vej til biblioteket, som er det eneste åbne, vederlagsfri, offentlige sted, hvor man kan slå sig ned uden at have noget bestemt ærinde. At være et offentligt rum er en af bibliotekets meget vigtige funktioner - både i forhold til danskere, men i særlig grad for buhmuler, som ofte i de første år vil opleve det danske samfund, som en række lukkede institutioner, der er svære at forstå og trænge ind i. Bibliotekets yderdøre er åbne for alle - men der er mange flere døre, der skal åbnes, når det handler om at formidle bibliotekets indhold og kompetencer til buhmulerne. Her kræves viden om sprog og kultur, en vedvarende, opsøgende indsats overfor målgrupperne og et tværfagligt samarbejde. Det gælder også formidling af information om det danske samfund til buhmuler; en formidling, som bibliotekerne jo har pligt til ifølge biblioteksloven. Globaliseringen slår som sagt for alvor igennem i disse år, og såvel mennesker som viden og informationer bevæger sig hurtigere og hurtigere og på tværs af nationale grænser. Fra at være et samfund med én dansk identitet og kultur er vi under løbende forandring og udvikling samtidig med, at den danske tradition for demokrati skal fastholdes og udvikles. Her er oplysning og uddannelse væsentlige elementer og bibliotekernes rolle helt central. Folkebibliotekerne har som en af sine vigtigste opgaver at sikre, at alle borgere i Danmark har den viden og de demokratiske kompetencer der gør at alle uanset baggrund kan deltage aktivt i de demokratiske processer. Bibliotekerne har altså en væsentlig rolle i henhold til buhmulernes indlejring i det danske samfund. Først og fremmest da de skal sikre en fri og lige adgang til information for alle, men derudover er de ofte vejvisere i det politiske system og de demokratiske beslutningsprocesser Hvenegaard (23); s Lov om biblioteksvirksomhed (50) 107 Kahdar, Nassar: Biblioteket en hallalhippie (oralt debatoplæg, fredag den 15. november ved bogmessen i Forum) 41

43 Har biblioteket en rolle i integrationsspørgsmålet? Der er i de senere år sket en betydelig svækkelse af deltagelsen i det politiske liv og den tidligere så omfattende danske foreningskultur. 108 Derfor er der behov for nye offentlige rum med bæredygtige fællesskaber, borgerdeltagelse og demokrati. Som vi nævnte i afsnit 3.4, er det her bibliotekerne kommer ind som bydelens eller lokalsamfundets mødested, hvor hybride identiteter og relationer kan udvikles. 109 Alternativet til diskrimination og udstødning er, at man anerkender folks ret til at være forskellige, samtidig med at vi arbejder hen imod, at alle bliver ligeværdige medlemmer i opbygningen af det samfund vi er en fælles del af KULTURMØDET BIBLIOTEKET SOM BROBYGGER Folkebiblioteket har qua ovenstående nogle væsentlige styrker i forhold til de etniske minoriteter. Det ligger i selve bibliotekstilbuddets natur; nemlig at bibliotekerne er neutrale institutioner, hvor man ikke behøver være medlem eller betale (endnu), og alle behandles på lige fod. Buhmulerne har da også taget biblioteket til sig og frekventerer det med mange forskellige formål 111, hvilket betyder at biblioteket bliver et af de få steder hvor buhmuler og danskere mødes, og det kan i sig selv skabe grobund for integration. En anden vigtig ressource i den proces er selvsagt udbuddet af integrationsfremmende materiale, samt materialer på buhmulernes eget sprog. Således støtter bibliotekerne buhmulernes tilegnelse af det danske sprog og deres viden om det danske samfund, samtidig med at det giver dem mulighed for at fastholde væsentlige dele af deres kulturelle baggrund. I kraft af individets refleksive karakter får bibliotekets rolle som kulturcenter en væsentlig betydning i forhold til identitetsskabelsen i det senmoderne samfund, idet man her kan hente nogle af de komponenter, Giddens hævder, der kræves for at opbygge fortællingen om sig selv. Individet er ofte knyttet til sin hjemstavn, hvorfor det lokalt forankrede bibliotek logisk nok får en øget betydning i kraft af den øgede udlejring af sociale relationer. En anden væsentlig funktion i dette aspekt er, at biblioteket giver adgang til de globale netværk, hvor brugeren passende kan hente de sidste komponenter. Identitet skabes blandt andet på baggrund af kontinuitet. En følelse af at høre til et sted, dets værdier, ritualer og måder hvorpå ting gøres som en del af en fælles historie, hvilket sammenfattende er et produkt af kulturarven. En negativ konsekvens af globaliseringen, er at tilknytningen/tilhørsforholdet til lokalsamfundet og dets historie forsvinder, og derved efterlader et stigende antal mennesker uden klare ideer om deres rødder og værdier. Men hvis danskerne har fået deres sociale relationer udlejret har buhmulerne det i en næsten total grad, hvorfor det er vigtigt at sikre dem et sted hvor de kan mødes, både med andre buhmuler og med indfødte danskere, samt adgang til al den information og viden de måtte ønske sig i deres jagt efter en ny identitet. Som vi nævnte i afsnit 4.2.1, i forbindelse med kulturchokket, føler mange buhmuler at de befinder sig i et kulturelt vakuum, og at de må afskrive deres egen baggrund. Derfor er det vigtigt at bibliotekerne understøtter initiativer, som ansporer til, at især de unge buhmuler opfatter det som legitimt at søge deres egne rødder, så vi kan afhjælpe 108 KUF i det uprøvede grænsefelt (26) 109 Berger (30) 110 Berger (7); s Hvenegaard (23) 42

44 Har biblioteket en rolle i integrationsspørgsmålet? den chok- eller stresstilstand som mange vitterligt føler. Herved nås femte fase i kulturchokket, hvor buhmulerne både er i stand til at identificere sig med de nye omgivelser, og samtidig bibeholde en del af sin traditionelle kultur og herved skabe en form for tredje kultur; førende til pluralistisk integration BIBLIOTEKET OG SOCIAL INKLUSION Vi har allerede været inde på det nye klassesamfund tidligere i opgaven, hvor blandt andet Castells og Bauman frygtede for, at der ville komme en ny elite, idet det ikke er alle, der formår at udnytte de muligheder, der ligger i senmoderniteten. En sådan adskillelse kan heldigvis også forebygges i det fysiske bibliotek via dets nævnte rolle som forsamlingshus eller værested. Bibliotekernes sociale rolle har været offer for en lidenskabelig diskussion ude i Europa, blandt andet på grundlag af det engelske inklusionsprogram, hvor bibliotekerne spiller en meget aktiv rolle, for at modvirke social eksklusion, ikke bare med henblik på at mindske gabet mellem de informationssvage og de informationsstærke, men i hele det sociale inklusionsforløb. Many organisations within the cultural sector have important contributions to make to this campaign [to combat social exclusion], few are likely to be as well-placed as libraries to generate change. 112 Social inklusion og social eksklusion er begrebsdannelser, som i løbet af 1990erne har vundet indpas i sociologien, og som omgrænser og relaterer sig til velkendte sociologiske begreber og genstandsfelter, såsom social ulighed, afsavn, fattigdom, social integrering og marginalisering. Nye begrebsdannelser rummer nye måder at forstå verden på, hvorfor der har været en disput i gang omhandlende hvilke nye betragtningsmåder disse to begreber tilbyder. Vi vil ikke gå ind i en længere udredning af begrebernes indhold, men bruge dem i den gængse forstand, at man er ude eller inde af samfundet. At blive socialt ekskluderet kan principielt ske for alle, men nogle mennesker befinder sig i en større risikozone end andre. Mennesker med en speciel baggrund og erfaringsgrundlag er mere disponeret end andre og mere udsat for at blive social ekskluderet. Denne højrisikogruppe omfatter eksempelvis: folk med lav indkomst, individer fra konfliktfamilier, mennesker med skoleproblemer, eksfanger, etniske minoriteter osv. 113 At få inkluderet disse marginaliserede grupper, er en vigtig forudsætning for et demokratisk samfund hvor alle i princippet er ligeværdige. Så selv om biblioteket allerede i dag er et sted for alle, mener vi, at man bør styrke sin betydning på dette område, så det i endnu højere grad kan opfylde sin public service funktion i samfundet og dermed gøre en forskel, som kultursociolog Henrik Jochumsen skriver. 114 Som vi tidligere har nævnt, er det især de iboende værdier i biblioteksarbejdet samt deres lokale forankring, der gør bibliotekerne til et naturlig omdrejningspunkt i arbejdet med social inklusion. 112 Libraries for All (49) 113 Libraries: the essence of inclusion (48) 114 Jochumsen (47) 43

45 Har biblioteket en rolle i integrationsspørgsmålet? Vi mener det er vigtigt, at bibliotekerne er bevidst om deres rolle, og søger at mindske de sociale skel i samfundet, idet de er et socialt rum hvor mennesker mødes på lige vilkår, og samtidig nyder agtelse som professionelt ekspertsystem. Dog er vi klar over, at der ligger en fare i at overbetone bibliotekernes sociale rolle, da det kan have en negativ effekt på de brugere, der ikke er ekskluderede, hvorfor sociale programmer bør ses som elementer af oplysnings- og kulturprogrammer. Der skal altså findes en balancegang BIBLIOTEKARENS ROLLE Biblioteksbetjeningen af buhmuler stiller såvel bibliotek som personale, overfor en række problemstillinger, idet denne brugergruppe på nogle områder har andre behov end den øvrige befolkning. Buhmulerne bruger meget biblioteket som værested, hvor de mødes og sidder og snakker, hvilket medfører en del støjproblemer, som kan skabe konflikter idet mange stadig opfatter biblioteket som et sted hvor man bør finde ro til fordybelse. Internettet er ligeledes meget populært hos buhmulerne, hvilket også kan føre til konflikter, da der næsten altid er kamp om PC erne på det lokale bibliotek. Virkeligheden er altså, at buhmulernes brug af bibliotekerne ikke er uden problemer, blandt andet i form af forøgede uroproblemer, og at der kræves fokuseret ressourceindsats og udvikling af nye tjenester til denne brugergruppe, foranlediget af kultur- og sprogbarrierer. 115 Det kan derfor være svært for nogle biblioteker at opretholde deres funktion som informations- og videnscenter hvis rollen som socialcenter tager overhånd. Ovenstående støjproblemer har kunnet løses ved at foretage ændringer i bibliotekets indretning, eksempelvis med en mere aflukket placering af de tilbud der har social og samlende karakter, såsom PC erene og avissamlingen. Mange biblioteker har således valgt at lave internetcaféer, da det ofte er omkring disse der er megen virak. Men buhmulernes ITattraktion er bestemt ikke kun til besvær, da den kan bane vej for anden kvalificering. Vi mener derfor, i lighed med folkene bag Frirum til integration, at biblioteket ikke bør hindre buhmulernes adgang til Internettet herunder chat og mail, da det dels udfylder en vigtig social funktion, dels understøtter deres sprogkundskaber især dansk og engelsk. 116 Biblioteksbetjeningen af denne brugergruppe stiller ikke kun krav til biblioteket, men i lige så høj grad til bibliotekaren, da det kræver en vis grad af multikulturelle kompetencer; eksempelvis en basal viden om buhmulernes kulturelle, religiøse og politiske baggrund. Det er ikke kun en forudsætning for at kunne stille det rigtige materiale til rådighed, men også for at kunne håndtere eventuelle problemer i kulturmødet. Som det kan ses kræver det altså et personligt engagement, samtidig med en større smidighed og kreativitet at betjene buhmuler, da der kan være brug for at gå lidt ud over sædvanlig praksis. Ofte er de kompetencer som kræves af bibliotekaren, af mere pædagogisk eller socialpædagogisk karakter, idet flere af de problemstillinger den enkelte står overfor er af social art. På Blågårdens bibliotek har man på baggrund af en erkendelse af personalets manglende pædagogiske kompetencer, forsøgt sig med en såkaldt uromedhjælper, denne person havde til opgave at få tingene til at glide mere 115 Hapel (46) 116 Frirum til integration (14) 44

46 Har biblioteket en rolle i integrationsspørgsmålet? harmonisk, det var en slags all around funktion hvor vedkommende eksempelvis spillede spil med børnene, viste film etc Andetsteds har problemer vedrørende denne brugergruppe resulteret i at man i en periode har måtte ansætte sikkerhedsfolk, for at sikre ro og orden på biblioteket. Dette følte man sig eksempelvis tvunget til på Hasle bibliotek, idet man oplevede at biblioteket blev brugt som varmestue for de lokale rødder. Grunden var en række episoder hvor konfrontationer mellem bibliotekarer og unge, førte til at en medarbejder blev slået ned efter lukketid. I rapporten Frirum til integration er en af anbefalingerne netop at der er behov for kompetenceudvikling af personalet ( )således at dette bliver bedre rustet til kulturmødet og således bedre kan håndtere evt. uroproblemer. 118 I denne sammenhæng har Danmarks Biblioteksskole markeret sig, idet skolen i 1999 etablerede et længerevarende forløb på grunduddannelsen og målrettede kurser for færdiguddannede bibliotekarer med fokus på etnisk biblioteksbetjening, og området indgår samtidig som prioriteret aktivitet i skolens resultatkontrakt med Kulturministeriet. 119 I førnævnte rapport, Frirum til integration, efterlyser brugergruppen selv, at bibliotekerne ansætter fast personale med anden baggrund end dansk, hvilket netop har været formålet med Brobyggerprojektet i Odense. Efter vores mening bør en personalestab netop afspejle det lokalsamfund, biblioteket er en del af, men det er ligeledes vigtigt at understrege, at det i sidste ende må være et spørgsmål om faglige kompetencer DET LIGEVÆRDIGE KULTURMØDE LIDT AFRUNDING For at sikre det ligeværdige kulturmøde på de danske folkebiblioteker i et multikulturelt samfund, er det altså nødvendigt at både bibliotekerne og bibliotekarerne udvikler sig, således at alle brugere tilgodeses på lige fod og ikke på bekostning af hinanden. Det er vigtigt at sikre kulturmødeaktiviteter, hvor danskere og buhmuler kan lære hinanden bedre at kende, samt integrationsforanstaltninger, som skal give buhmuler bedre muligheder for at klare sig i det danske samfund. Heldigvis er sektoren allerede godt i gang, hvilket dog primært skyldes ildsjæle og regionale projekter. Her kan vi eksempelvis nævne FINFO 120 og Brobyggerprojektet i Odense som mønstereksempler. Biblioteksstyrelsen har ligeledes sat fokus på bibliotekernes betjening af buhmuler. Blandt andet ved at tage initiativ til to landsdækkende konferencer, ved at finansiere udviklingsarbejde med FINFO og ved tilskud til undersøgelse af buhmulers biblioteksbenyttelse. Bibliotekerne har altid taget biblioteksbetjening af buhmuler alvorligt og satset på at løse opgaven professionelt. Den nye integrationslovgivning og bevægelsen i samfundsudviklingen og de kulturelle principper betyder imidlertid, at opgaven ændrer karakter fra at være et område for enkelte biblioteker til at blive en opgave for alle biblioteker. Det enkelte bibliotek skal derfor ikke løfte opgaven alene, men samarbejde med den øvrige sektor, Indvandrerbiblioteket, samt relevante institutioner i lokalsamfundet, som man eksempelvis ser med SSP-samarbejdet Anderson (2); s Frirum til integration (14); s Berger (7); s URL: Skole, Socialforvaltningen og Politiet 45

47 Har biblioteket en rolle i integrationsspørgsmålet? The social inclusion activities of library services should not be considered in isolation. They must be integrated within wider local government strategies for social inclusion and connected effectively with other local services and partners such as NGOs and education authorities at national and local level to provide services to all groups of citizens. 122 Ligeledes er det nødvendigt, at man fra bibliotekernes side, sætter nogle grænser for hvad der falder indenfor deres arbejdsområde, for ikke at ende med at blive et rent socialcenter. I denne sammenhæng finder vi det nødvendigt at bibliotekerne informerer brugergruppen om hvad de realistisk kan forvente af biblioteket og dets tilbud; her bør man referere til bibliotekernes idegrundlag og lovgivne formålserklæring. Hovedprincippet for betjening af etniske minoriteter er det samme som for befolkningen generelt. Derfor skal et bibliotek over for denne målgruppe som overfor alle andre fungere som fristed, mødested, kultur-, viden-, informations, og socialcenter. Tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens sagde ved Danmarks Biblioteksforenings årsmøde marts 1999, at der skal arbejdes bevidst med at gøre biblioteket til et godt sted, hvor man mødes på tværs af alder, køn og etnisk tilhørsforhold. 6.3 Legitimering og ressourcer Samfundsudviklingen har vel altid været en udfordring, idet udvikling kræver omstilling i enhver given organisation, ikke mindst indenfor bibliotekssektoren. Det kan lyde paradoksalt at omstillingen til den øgede globalisering kan være en trussel med alle de nye informationskanaler og opgaver, men vores materiale fra hovedopgaven viser, at bibliotekerne langt fra er sikret nogen fremtrædende plads i fremtidens samfund. 123 En af de tendenser der udgør en udfordring for bibliotekerne er som nævnt problematikken omkring det multikulturelle samfund, der yderligere kan belaste bibliotekernes økonomi. I sidste ende er det multietniske bibliotekstilbud nemlig, som så mange andre tilbud, et spørgsmål om ressourcer. Efter vores opfattelse består biblioteksopgaven i at give muligheder, der understøtter den flerkulturelle indsats og gøre samfundet mere åbent for de etniske og kulturelle mindretal, hvilket er problematisk da bibliotekerne, på trods af at de spiller en central rolle i dette spektrum, intet regelsæt har på området, hverken i bibliotekslovgivningen eller i integrationsloven. Men den nye integrationslov betyder, at alle kommuner i fremtiden vil have etniske minoriteter, og disse vil ifølge erfaringerne benytte sig af bibliotekstilbuddet 124, hvorfor det er vigtigt at have den ressourcemæssige problematik for øje. Som alle andre kulturinstitutioner er folkebibliotekerne under økonomisk pres, da de ofte står først i køen, når der skal skæres i budgettet under en lavkonjunktur. Det gør bibliotekssektoren ekstra sårbar at skulle leve op til brugernes krav om adgang til, og brug af, den nyeste teknologi og dens muligheder, hvorfor det er en af bibliotekernes vigtigste opgaver at legitimere sig selv overfor bevillingsgivere. Dette besværliggøres af at bibliotekerne ikke umiddelbart kan måle sin succes kvantitativt hvilket resulterer i, at kommunen kanaliserer 122 Social Inclusion (54) 123 Badstue Pedersen (4) 124 Råd og Vink nr. 4 (52) 46

48 Har biblioteket en rolle i integrationsspørgsmålet? pengene ud til andre områder såsom uddannelses- eller social- og sundhedsområdet, da disse ofte nyder større bevågenhed fra borgernes og kommunernes side. Det har blandt andet vist sig at være tilfældet med de seneste bloktilskud hvor penge der var tiltænkt bibliotekssektoren, er endt i børnehaver og plejehjem, hvilket vi ikke skal kritisere men blot nævne som et problematiserende eksempel. Vores pointe er, at bibliotekernes økonomi hænger tæt sammen med evnen til at legetimere sig, både i form af dokumentation når det er muligt, men også i kraft af argumenter om samfundets behov og krav, og at være i stand til at vise, at de fortsat har en vigtig rolle. Ressourcerne skal opnås ved at sektoren til stadighed overbeviser samfundet om dens berettigelse. Netop derfor er det paradoksalt, at der, trods øget bevågenhed, stadig synes at være så lidt opmærksomhed omkring bibliotekernes store indsats i integrationsspørgsmålet udenfor den snævre kreds af biblioteker og fagfolk, der udgør biblioteksverdenen. Som vi forhåbentlig har anskueliggjort kan dette fravær af opmærksomhed ikke skyldes, at bibliotekerne ikke er en del af opgavens løsning. Biblioteksansatte og -ledere, der arbejder i områder, med en stor koncentration af buhmuler, ved, hvor værdsatte bibliotekerne er blandt disse brugere. Som en københavnsk leder af en muslimsk skole har udtrykt det: "Bibliotekerne er med deres åbenhed og hjælpsomhed et billede på det danske samfund. Jeg sender mine elever derhen, for at de skal se, hvordan Danmark fungerer." 125 Bibliotekerne er med deres tilbud om fri og lige adgang til information og viden væsentlige brikker i den socialiseringsproces, som er så vigtig, for at integrationen af buhmuler skal kunne lykkes. Og bibliotekerne bliver brugt. I Århus udgør buhmulernes forholdsmæssig samme andel af biblioteksbenytterne, som de gør af befolkningen som helhed. 126 I betragtning af, at de fleste buhmuler kommer fra lande uden folkebiblioteker, har bibliotekernes informationstilbud, som nævnt ikke mindst de elektroniske, en markant gennemslagskraft. Konklusionen må derfor være at det ikke er mangel på synlighed i forhold til brugergruppen der er problemet, altså må det være at opnå synlighed i forhold til det politiske beslutningsniveau. Det kan der være mange årsager til, såsom manglen på udtrykkeligt lovgrundlag. Bibliotekerne, og bibliotekarerne, har desværre heller ikke for vane at råbe højt og gøre opmærksom på sig selv i den offentlige debat, hvilket er problematisk når man tænker på hvordan netop denne får større og større indflydelse på fordelingen af bloktilskuddene i de enkelte kommuner. Denne tendens har fået mange indenfor vores fag til at benævne bibliotekerne De stille integratorer 127, hvilket alt for godt opridser, at folkebibliotekernes indsats på integrationsområdet i stor udstrækning er overset af alle andre end bibliotekarerne selv. Der ligger altså et stort arbejde for bibliotekssektoren, i at få blandet sig i debatten, så samfundet, og især bevillingsgiverne, får øjnene op for den værdifulde indsigt og erfaring sektoren rummer. Det vil forhåbentlig føre til en erkendelse af at sektoren skal have flere ressourcer for stadigt at kunne løfte den integrationsopgave som den egentlig ikke er forpligtiget til per lov. 125 Råd og Vink nr. 4 (52) 126 Frirum til integration (14) 127 Skot-Hansen (38) 47

49 Har biblioteket en rolle i integrationsspørgsmålet? For det bedste ville naturligvis være hvis bibliotekerne kom med i den eksplicitte lovtekst, idet man så er sværere at komme udenom når pengene skal bevilliges; men også fordi det forpligter, hvilket kun kan være med til at højne standarden. 48

50 Konklusion 7. Konklusion Denne projektopgave udsprang af en interesse for at undersøge, om bibliotekerne virkelig har en rolle at spille i integrationen af buhmuler. For at besvare dette spørgsmål har vi fundet det nødvendigt at se tingene i et større sociologisk og kulturelt perspektiv. Vi har længe haft et ønske om at beskæftige os med bibliotekernes rolle i samfundet som aktør i et større socialt netværk, hvilket ansporede os til at etablere en overordnet sociologisk forståelsesramme. Herudfra identificerede vi de karakteristika, der ligger til grund for udviklingen af samfundet ved hjælp af sociologerne Giddens', Baumans og Castells analyser af samfundsstrukturer, hvilket gav os det nødvendige begrebsapparat til at forstå og analysere aspekter og fænomener i det senmoderne danske samfund. På baggrund af den teoretiske gennemgang fandt vi frem til, at de mest signifikante karakteristika ved den nye samfundsstruktur, set med vores tematiske øjne, var dynamik, udlejring af relationer, refleksivitet, globalisering og nye identitetsformer. Et samfund bestående af mennesker med forskelligartede kulturer kan føre til kultursammenstød, hvilket er medvirkende til at skabe barrierer for det ligeværdige kulturmøde. Hvis man ser kultursammenstødet i et generelt samfundsmæssigt perspektiv, er det nødvendigt at påpege at der ofte fokuseres på få stereotype temaer og emner i den offentlige debat som for eksempel beklædning og kriminalitet. Buhmulernes kultur bliver betragtet som statisk, indelukket og reaktionær og derfor uforenelig med den danske kultur. Vi hælder mere til en positiv opfattelse af, at de kulturelle forskelle kan være med til at gøre kulturmødet udviklende, både for os etniske danskere og for de buhmuler vi støder sammen med. Men for at vi kan få gang i en sådan proces, er vi nødt til at vise åbenhed og respekt for anderledes og umiddelbart uforståelige kulturer og deres værdier. Kulturmødet handler nemlig ikke længere om velafgrænsede kulturer med tradition og geografisk forankring, der står over for hinanden; derimod er der en kulturel mangfoldighed, hvor nye hybride kulturer opløser de traditionelle kulturer for derefter at blive genindlejret i nye udtryk på tværs af kulturskel. Pointen er altså ikke ny; begge parter skal være åbne og tolerante i kulturmødet. Det i dansk kulturpolitik ofte brugte begreb kulturelt demokrati er udtryk for en kulturel pluralisme, hvori der ligger en anerkendelse af mange kulturers ligeværdighed. Vi skal altså have sikret et ligeværdigt kulturmøde, og intet sted er efter vores ydmyge mening mere logisk end i de danske kulturinstitutioner. I takt med samfundsudviklingen i det senmoderne samfund har vilkårene for at føre kulturpolitik ændret sig. Danmark har ikke nogen egentlig tradition for at inddrage det flerkulturelle aspekt i kulturpolitikken, og det er først i 90 erne at diskussionen for alvor er blusset op fra statslig kulturpolitisk side, selvom der længe har været en stærk tradition for at tage hånd om de marginaliserede grupper i samfundet i bibliotekssektoren. Her hentyder vi for eksempel til, at de danske kulturinstitutioner er med til at sikre, at alle befolkningsgrupper i Danmark har mulighed for at opbygge den stabile selvidentitet, der er en forudsætning at kunne indgå på lige fod med andre i det danske samfund. Der er i en vis forstand tale om kultur som socialpolitik, idet det er en integrerende proces, man indgår i. 49

51 Konklusion Med udgangspunkt i Barber plæderede vi for, at det danske samfund i disse år befinder sig i et globalt spændingsfelt mellem McWorld og Jihad, hvorfor det nødvendigvis må blive den danske kulturpolitiks rolle at reflektere dette. Her er det ekstremt vigtigt, at kulturpolitikken sikrer alternativer og mangfoldighed, så der bliver suppleret og ikke dubleret. I samme åndedrag mener vi, det er nødvendigt at styrke de positive konsekvenser af den kulturelle globalisering, således at processen fører mod gensidig respekt og tolerance gerne en større inddragelse af etniske kunstnere på den danske kulturscene. Vi mener, at folkebibliotekerne virkelig har noget at byde på i integrationsindsatsen. For det første er biblioteket et af de steder hvor etniske danskere og buhmuler mødes. For det andet har bibliotekerne mange strenge at spille på i denne sammenhæng, idet der kan sættes ind i materialevalget, i arrangementerne og en mængde øvrige steder. Vi er også af den overbevisning, at de grundlæggende værdier i bibliotekerne, som fri og lige adgang til information, skal bibeholdes og endda udbygges til at være en hjørnesten i hele den offentlige sfære for at opnå et demokratisk samfund. Men set i lyset af de sociale, kulturelle og informationsteknologiske forandringer er der i bibliotekssektoren behov for ressourcer og især innovation, hvis det mål skal nås. En vigtig erfaring, som vi har gjort os i løbet af opgaven, er, at man ikke naivt skal se sig blind på de fordele, fremskridtet bringer, thi der er også en bagside af medaljen. Bagsiden er, som vanligt fristes man til at sige, at de mennesker som ikke er i besiddelse af de nødvendige økonomiske og ikke mindst kulturelle og sociale ressourcer, risikerer at blive hægtet af udviklingen, hvorved der skabes en kompetencekløft i befolkningen. At få inkluderet disse marginaliserede grupper er en vigtig forudsætning for et demokratisk samfund, hvor alle i princippet er ligeværdige. Biblioteket har qua sin natur, sin lokale forankring og via funktionen som et vindue mod det globale samfund alle muligheder for at sikre inklusion af marginaliserede samfundsgrupper. Især rollen som socialt og neutralt mødested bør ikke undervurderes i denne sammenhæng. Og her står sektoren stærkt på det multikulturelle område, da buhmulerne rent faktisk er mere trofaste brugere end den øvrige befolkning. I Danmark praktiserer vi pluralistisk integration, hvilket vil sige, at buhmulerne skal bringes til at klare sig i det danske samfund på lige fod med alle andre, men at det ikke skal ske på bekostning af deres oprindelige kulturbaggrund. Det enkelte individs sanser og erkendelsesevne kan have svært ved at hamle op med de mange nye indtryk og informationer, som et senmoderne samfund i stærk forandring giver, hvilket kan gøre det vanskeligt at have overskud til at sætte sig ind i andres kultur. Disse barrierer skal erkendes og overvindes, hvis der skal åbnes op for et ligeværdigt kulturmøde. Det kan dog være en ekstra belastning for bibliotekerne at være buhmulernes værested, idet elementer i deres måde at bruge biblioteket på kan være grobund for uro og konflikter; og det endda så det kan blive svært at tilgodese andre brugergrupper. Så for at sikre dette ligeværdige kulturmøde på de danske folkebiblioteker er det altså nødvendigt, at både bibliotekerne og bibliotekarerne udvikler sig, således at alle brugere tilgodeses på lige fod og ikke på bekostning af hinanden. For det første er det er vigtigt at sikre kulturmødeaktiviteter, 50

52 Konklusion hvor danskere og buhmuler kan lære hinanden bedre at kende, og for det andet skal man understøtte integrationsforanstaltninger, der giver buhmuler bedre muligheder for at klare sig i det danske samfund. Men der skal arbejdes mere målrettet, hvis biblioteket vil profilere sig på andre områder end socialcenterrollen. Der er brug for multikulturelle kompetencer, herunder en basal indsigt i sprog og kulturbaggrund. Ligeså er der brug for evnen til at balancere mellem at overvurdere og undervurdere det kulturspecifikke hos brugeren samt nogle sociale og kulturpædagogiske kompetencer til konfliktløsning. Et håb er, at der i lighed med Odense, bliver ansat (og uddannet) flere bibliotekarer med en anden etnisk baggrund end dansk. Biblioteket dækker et behov for nye offentlige rum med bæredygtige fællesskaber, borgerdeltagelse og demokrati, og som Giddens påpeger, vil samfunds- og kulturorienterede integrationstilgange resultere i mere demokratisk deltagelse. Og det er af væsentlig betydning, at alle befolkningsgrupper bliver aktive deltagere i samfundets processer ikke blot af sociale og økonomiske hensyn, men også for at sikre kulturel udveksling og dialog på tværs af kulturskel. Dette vil bidrage til at sikre de mangfoldige kulturers udvikling på egne præmisser og deres plads i både den globale, nationale og lokale kultur. En hovedanke er den manglende definition af bibliotekernes rolle i integrationsprocessen; både fra politisk hold men også internt i sektoren. En samlet visionær strategi, ville være brugbar som redskab og pejlemærke for bibliotekerne landet over. Loven udstikker nogle rammer, men de er alt for generelle i denne sammenhæng, og vi savner i tråd hermed en grundig gennemarbejdning af bibliotekssektorens rolle i integrationen af buhmuler. Formelt spiller bibliotekerne ikke nogen rolle i integrationsprocessen, men reelt har de stor betydning, og her ligger også en stor opgave; at blive anerkendt som integrationsinstitution med tilhørende tilførsel af midler og ressourcer. En anden af vores hovedanker er det danske biblioteksvæsens manglende evne til at promovere sig selv, da en løbende hævdelse i den offentlige debat, bl.a. omkring integrationsspørgsmålet, ville gøre tingene nemmere. En af de opgaver vi pålagde os selv i starten, var som sagt, at nå frem til om bibliotekerne skal spille en rolle i integrationsprocessen. Vores gennemgang og diskussion har vist, at bibliotekerne har en unik funktion i det senmoderne danske samfund. De samler på ét sted kultur, viden, information og sociale tilbud. De har en lang tradition for at sikre borgernes adgang til information og støtte demokratiet, hvilke er traditioner, man kan bygge videre på. Bibliotekerne skal som nævnt afspejle lokalsamfundet, men også samtidig vende sig mod det globale samfund. Bibliotekerne skal altså lære at afveje de to forhold, således at de ikke kun er et IT-tilbud, men også opfylder deres rolle som socialt værested og borgerskranke. Begge dele er uundværlige komponenter i buhmulernes identitetsskabelse. Her på falderebet vil vi slå et slag for vores egen indgangsvinkel, idet vi er af den faste overbevisning, at bibliotekssektoren vil have meget gavn af at analysere samfundsudviklingen. Vi er sikre på, at det vil gavne udviklingen af bedre services, samt gøre det muligt at målrette dem mod specifikke segmenter i befolkningen til gavn for alle parter. 51

53 Litteraturliste 8. Litteraturliste 8.1 Bøger 1. Andersen, Heine - Sociologi : en grundbog til et fag. 4. oplag. Kbh.: Hans Reitzel, s. ISBN: Anderson, Marianne; Skot-Hansen, Dorte Det lokale bibliotek : afvikling eller udvikling. København: Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning, s.. ISBN: Audunson, Ragnar Andreas (red.) - Det siviliserte informasjonssamfunn : folkebibliotekernes rolle ved inngangen til en digital tid. Bergen : Fagbokforlaget, s. ISBN: Badstue Pedersen, Jon; Kasper Kjær Christiansen & Gitte Reinhold Hansen Riding the Juggernaut : en senmoderne institution i et biblioteksociologisk perspektiv. - Aalborg : Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Afdelingen, 2001, 108 s. 5. Barber, Benjamin R. - Jihad vs. McWorld. New York : Ballantine Books, s. ISBN: Bauman, Zygmunt - Globalisering : de menneskelige konsekvenser. - Forlag: Hans Reitzel, oplag, s.. - ISBN: Berger, Ågot - Mangfoldighedens biblioteker : Flersproglig biblioteksbetjening i Danmark. Kbh. : Bibliotekarforbundet, s. ISBN: Castells, Manuel The Information Age: Economy, Society and Culture Vol. II.: The power of identity. Oxford UK: Blackwell Publishers, ISBN: Castells, Manuel The Information Age: Economy, Society and Culture Vol. III.: The end Millennium. Oxford UK: Blackwell Publishers, ISBN: Castells, Manuel : An introduction to the information age. I: The media reader: continuity and transformation / Red. Mackay, Hugh; Tim O Sullivan. London : Routledge, s Duelund, Peter Den danske kulturmodel. - Århus: Forlaget Klim, 1995, 472 s.. - ISBN: Duelund, Peter & Bille Hansen, Trine Hvor står vi nu? Århus: Forlaget Klim, 1995, 113 s.. - ISBN: Fihl Jeppesen, Mia - Kulturen, kunsten og kronerne : kulturpolitik i Danmark [Kbh.]: Akademisk, 2002, 153 s.. ISBN: Frirum til integration : en undersøgelse af de etniske minoriteters brug af bibliotekerne. - Århus : Århus Kommunes Biblioteker, 2. udgave s.. - ISBN: Giddens, Anthony - Modernitet og selvidentitet : selvet og samfundet under senmoderniteten. København : Hans Reitzel Forlag, oplag, s.. - ISBN: Giddens, Anthony Modernitetens konsekvenser. København: Hans Reitzels Forlag, 1994, 161 s.. - ISBN: Giddens, Anthony The Third Way : The Renewal of Social Democracy. - Polity Press, ISBN: Hammer, Ole Kommer de os ved? : Indvandrere og flygtninge i Danmark. - Kbh. : Mellemfolkeligt samvirke, s. ISBN:

54 Litteraturliste 19. Hammer, Ole & Toft, Charlotte Det flerkulturelle Danmark. - Århus: Forlaget Klim, s.. - ISBN: Hauge, Hans og Henrik Horstbøll (red.) - Kulturbegrebets kulturhistorie. Århus : Aarhus Universitetsforlag, s. - Serie (Kulturstudier ; ISSN ; 1) ISBN: Hervik, Peter (red.) - Den generende forskellighed : danske svar på den stigende multikulturalisme. - Kbh. : Hans Reitzel, s. ISBN: Hussain, Mustafa - Medierne, minoriteterne og majoriteten : en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark. [Kbh.] : Nævnet for Etnisk Ligestilling, s.. - ISBN: Hvenegaard Rasmussen, Casper & Lee Høirup, Charlotte. - Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark : en undersøgelse af kunst- og kulturformidlingsinstitutioners tilbud til og inddragelse af de etniske minoriteter. - Forlag: Det Interkulturelle Netværk, s Hylland Eriksen, Thomas; Sørheim, Torunn Arntsen Kulturforskelle: Kulturmøder i praksis. København: Nordisk forlag A/S, s. - ISBN: Kaspersen, Lars Bo Anthony Giddens : introduktion til en samfundsteoretiker. København: Hans Reitzels Forlag, 1995, 4. oplag, s.. - ISBN: KUF i det uprøvede grænsefelt : en midtvejsevaluering af Kulturministeriets Udviklingsfond. - udarbejdet af: Center for Kulturpolitiske Studier, Danmarks Biblioteksskole, Gert Balling, Susan Fazakerley, Dorte Skot-Hansen, i opdrag af: Kulturministeriets Udviklingsfond, Kulturministeriet Forlag: Kulturministeriets Udviklingsfond. - ISBN: Nielsen, Peter Produktion af viden : en praktisk metodebog. Kbh.: Teknisk Forlag, ISBN: Skot-Hansen, Dorte Kulturpolitik og folkekultur en kultursociologiske undersøgelse af folkekulturens stilling i lokalsamfundet og kulturpolitikken. Kbh.: Akademisk Forlag. 1984, 307 s.. ISBN: Thorbjørn Hansen, Finn Kunsten at navigere i kaos om dannelse og identitet i en multikulturel verden. Vejle: Kroghs Forlag a/s, 2. udg., 2001, 256 s.. ISBN : Artikler 30. Berger, Ågot - Folkebibliotekerne i et samfund under forandring I : Bibliotekspressen 2002, nr. 8, s ISSN: Berger, Ågot - Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek under lup. I: Bibliotekspressen, 1997, nr s ISSN: Biblioteket som brobyggere (Leder). I: Bibliotekspressen, 2001, nr. 8, s ISSN: Folmer Schade, Hanne Biblioteket : et frirum til integration. I: Bibliotekspressen, 2001, nr. 8, s ISSN: Folmer Schade, Hanne - En stafet der forpligter! I: Bibliotekspressen, 2001, nr. 8. s ISSN: Hauxner, Katinka - Identitet bliver et våben. I: Politikken d. 23. oktober, Langsteds, Jørn Jihad, McWorld og kulturpolitik. I: Bogens verden. - Årg. 80, nr. 5, s ISSN: Skot-Hansen, Dorte - Tendenser i dansk kulturpolitik fra 1960 til I: undervisningskompendium fra Danmarks Biblioteksskole 53

55 Litteraturliste 38. Skot-Hansen, Dorte - The public library between integration and culture, I: SPLQ, 2002, nr. 1, vol 35, s ISSN: Skot-Hansen, Dorte : Kultur til tiden I : Nordisk kulturpolitisk tidsskrift, nr. 1, 1999, s ISSN: x 40. Stalder: The Network Paradigm : Social Formations in the Age of Information. I: The Information Society: an International Journal, 1998, vol. 14, nr. 4 (oct.-dec.), s ISSN: Ulrich, Jens: Refleksivitet og normativitet i det senmoderne - eller at læse Giddens gennem Sartre I: Grus, nr. 56/57, side 122. ISSN: Aasted Halse, John - Børnebibliotekerne på børnenes præmisser. I :B70, 1992, nr. 15. ISSN: Internetressourcer 43. Berger, Ågot: Biblioteksbetjening af indvandrer i multikulturelle byer. Lokaliseret URL: Castells, Manuel The Social Implications of Information & Communication Technologies : report prepared for UNESCO s World Social Science Report, Lokaliseret URL: Forslag til Lov om biblioteksvirksomhed. Fremsat den 3. november 1999 af kulturministeren. 1999/1 LSF 78. Lokaliseret d URL: Hapel, Rolf Folkebibliotekerne i den lokale integrationspolitik. Lokaliseret d URL: Jochumsen, Henrik Gør biblioteket en forskel?. Lokaliseret d URL: Libraries : the essence of inclusion. LIC Policy Report. Lokaliseret d URL: lic.gov.ok/publications/policyreports/inclusion.html 49. Libraries for All : Social Inclusion in Public Libraries. Lokaliseret d URL: la_hq.org.uk/directory/prof_issues/lfa.html 50. Lov om biblioteksvirksomhed. LOV nr. 340 af 17/05/2000. Lokaliseret d URL: fil=htt p:// 51. Lov om folkebiblioteker m.v.. LOV nr af 22/12/1993 Lokaliseret d URL: Råd og Vink nr. 4 : Biblioteker og etniske minoriteter. Lokaliseret d URL: pid=2 18 fil= 53. Skot-Hansen, Dorte - Dansk kulturpolitik: En langsom rejse fra enhedskulturen mod kulturel mangfoldighed. Lokaliseret URL: Social Inclusion Lokaliseret d URL: Stafet-handlingsplan 2001, lokaliseret URL: m&pid=0 56. Theresia Henriksen, Birgitte - Det multikulturelle i kulturlivet. Lokaliseret URL: 54