Projektopgave ved Danmarks Biblioteksskole, København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektopgave ved Danmarks Biblioteksskole, København"

Transkript

1 Projektopgave ved Danmarks Biblioteksskole, København 1. PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING METODEAFSNIT VIDENSKABSTEORETISK TILGANG - METATEORI OPGAVESTRUKTUR Det senmoderne samfund Kultur og identitet Dansk kulturpolitik og det multikulturelle Bibliotekerne i integrationsspørgsmålet SØGEMETODE OG BRUGEN AF REFERENCER DET SENMODERNE SAMFUND IFØLGE GIDDENS BAUMAN S PESSIMISME INDIVID OG SELVIDENTITET I SENMODERNITETEN GLOBALISERINGENS KONSEKVENSER KULTUR OG IDENTITET KULTURBEGREBET indkredsning De tre kulturforståelser indkredsning Kultur er både noget statisk og dynamisk indkredsning kultur er en stjernetåge af vaner KULTURSAMMENSTØD Kulturchokket Kultur, demokrati og lighed Spændingsfeltet mellem Jihad og McWorld DET MULTIKULTURELLE: AT TACKLE FORSKELLIGHED DANSK KULTURPOLITIK OG DET MULTIKULTURELLE DEMOKRATISERING AF KULTUREN KULTURELT DEMOKRATI LOKAL KULTURPOLITIK OG INSTRUMENTALISERING AF KULTUREN PÅ VEJ MOD DET MULTIKULTURELLE DANMARK DANMARK ET MULTIKULTURELT SAMFUND! GLOBALISERINGENS KULTURPOLITISKE KONSEKVENSER En satsning på den kulturelle mangfoldighed HAR BIBLIOTEKET EN ROLLE I INTEGRATIONSSPØRGSMÅLET? TRADITION BIBLIOTEKET SOM OFFENTLIGT RUM Fri og lige adgang Kulturmødet biblioteket som brobygger Biblioteket og social inklusion Bibliotekarens rolle Det ligeværdige kulturmøde lidt afrunding LEGITIMERING OG RESSOURCER KONKLUSION LITTERATURLISTE BØGER ARTIKLER INTERNETRESSOURCER... 54

2 Problemfelt 1. Problemfelt De sidste hundrede år har været præget af betydelige forandringer i vores kultur og livsmønster. Det nye århundrede vil uden tvivl være præget af endnu hastigere forandringer, der vil stille store krav til samfundets og den enkeltes evne til omstilling. Vores kultur og livsform er især blevet præget af den industrielle og teknologiske udvikling og af velfærdssamfundets gennembrud i efterkrigstiden. Samtidig sker der en globalisering og internationalisering af kommunikation, kultur og politik, fordi det nationale rum ikke længere er en selvfølgelig ramme. Det er derfor af betydning at igangsætte forskning, der kan se på vores kultur, vores samfund og dets institutioner, vores normer, værdier og vores forandrede hverdagsliv i dette perspektiv. Det gælder den internationalisering, som betyder, at dagligdag og kultur præges af en stigende grad af global og multikulturel blanding. Vores globale virkelighed omfatter mødet med mange andre kulturer, som ikke bare står uden for vores hverdag, men indgår i den med markante kulturpåvirkninger. Migration er for så vidt ikke noget nyt fænomen, men udviklingen af teknologi, herunder massekommunikation, har øget hastigheden og synliggjort fænomenet. Opretholdelsen af en sikker identitet, der bygger på kontinuitet mellem fortid og fremtid samt tid og sted bliver vanskeliggjort af en mere og mere kaotisk og omskiftelig nutid, hvor mennesker spredes på tværs af landegrænser. Det er naturligt at tænke sig, at med det multietniske kommer det multikulturelle, for disse mennesker af anden etnisk oprindelse ankommer jo med en særegen kultur. I det danske samfund er der en løbende debat om integration af indvandrere, og det er et emne der i høj grad både påvirker det aktuelle politiske klima på flere områder. Her er den intensiverede debat om det multikulturelle på den kulturpolitiske dagsorden af speciel interesse. Begreber som kultur, identitet og tilhørsforhold bliver brugt i flæng uden nogen egentlig definition, og der eksisterer ifølge vores opfattelse en udbredt forestilling om, at det danske samfund på nuværende tidspunkt består af forskellige, og måske uforenelige, kulturer. Således skabte det megen medierøre, da stormagasinet Magasin afviste en muslimsk praktikant, fordi hun nægtede at lægge tørklædet under arbejdet. Og Vollsmose er kendt i hele Danmark grundet mediernes eksponering af problemer med bandeaktivitet, vold og uro skabt af 2. og 3. generationsindvandrere, og helt aktuelt har der indenfor det sidste års tid været adskillige sager om gruppevoldtægter begået af unge indvandrere. Der er ofte et ensidigt fokus på problemer i debatten om integration og derfor er det måske på tide at anskue spørgsmål om kultur og kulturelle tilhørsforhold fra en anden vinkel. I takt med globalisering og øget kulturel mobilitet i verden er det relevant at beskæftige sig med de nye refleksive og hybride identiteter, der opstår i kølvandet på disse processer, og hvordan denne udvikling kan ses som en ressource i stedet for et problem. I den forbindelse er det vores intention at finde frem til en måde, hvorpå man kan bryde med stereotype forestillinger om kultur og identitet, der, uanset den kritik de har været udsat for, stadig har en stærk resonans, både indenfor den akademiske verden og blandt lægmand. For der kan ikke være tvivl om at integration er en lang og svær proces, og alle må kontribuere for at det lykkes. 1

3 Problemfelt 1.1 Problemformulering En af de klare tendenser i det senmoderne samfund er overgangen til et multikulturelt, eller multietnisk, samfund. I den klassiske nationalstat var der et kulturelt centrum, hvor kulturen havde en fælles kilde, nemlig nationalkulturen. I et multietnisk samfund har kulturen ikke længere en fælles oprindelse, men flere forskellige sideordnede udspring. Kulturel diversitet er på ingen måde uproblematisk, og kan medføre chok, intolerance eller decideret had, hvilket sagtens kan være gensidigt. På den anden side består en væsentlig del af den integrationsproces, kulturel diversitet bør medføre, i at forskellige kulturer kan have, om ikke forståelse for, så i hvert fald respekt for hinandens forskelligheder, traditioner, religion og kultur, og i forlængelse heraf afføde større kvalitet i det kulturelle og sociale liv for den enkelte. En oplagt integrationskatalysator er naturligvis oplysning og information, hvorfor man, og specielt indenfor vores fag, bør styrke de etniske minoriteters adgang til information om rettigheder, pligter og muligheder, der må anses som en forudsætning for integration og aktiv deltagelse i samfundet på alle niveauer. Biblioteket er blevet foreslået som integrationsfaktor på et mere bredt kulturelt og socialt niveau. Formålet med denne opgave er at diskutere hvorvidt og hvordan biblioteket lever op til den udfordring. 1. Dels ved en diskussion af karakteristika ved det senmoderne samfund. Herunder ønsker vi at problematisere kultursammenstødet i det senmoderne danske samfund. Samt at redegøre for hvilken tradition man fra statslig kulturpolitisk side har for at inddrage det flerkulturelle aspekt. 2. Dels ved at undersøge om bibliotekerne har potentiale til at medvirke til social inklusion, specielt med henblik på borgere af anden udenlandsk herkomst fra mindre udviklede lande i det danske samfund. Hvordan skaber man rammer for det ligeværdige kulturmøde? Hvordan kan bibliotekerne inspirere og understøtte øget deltagelse i politiske processer i lokalsamfund med multikulturelt præg? 2

4 Metodeafsnit 2. Metodeafsnit Ovenstående problemformulering rummer mange forhold, der er nødvendige at belyse, hvis vi skal kunne give et kvalificeret bud på, hvordan biblioteket kan være med til at udvikle befolkningens evner til deltagelse i kultur og samfund i en multikulturel verden. Vi vil derfor i den følgende metoderedegørelse gennemgå hvordan vi vil nå frem til dette mål. Vores grundlæggende udgangspunkt vil være fænomenologisk og vi vil søge at bibeholde den fænomenologiske åbenhed og indlevelse. Der er således ikke tale om, at hverken teori eller empiri vil få forrang i en ensidigt deduktiv eller induktiv metode, men derimod, at vi gennem de forskellige elementer vil arbejde cirkulært og udnytte den dialektik, der måtte opstå mellem delene. Problemformuleringen er eksplorativ, hvilket vil sige at vi har defineret nogle brede overordnede spørgsmål som indgang til opgaven, og derudfra udledt de forskellige problemstillinger. 1 Vi vil koncentrere os om at få rejst de problemstillinger, som vi finder mest interessante, og der samtidig eksisterer en tilfredsstillende mængde litteratur om. 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang - metateori Hvis man tror, at man ved noget, før man har undersøgt det, er man ikke videnskabsmand man er troende og dogmatisk og ikke kritisk analyserende, som man bør være under udarbejdelsen af et projekt. Når man udarbejder samme, skal man vælge en videnskabsteoretisk tilgang der passer til formålet, idet der er flere måder at gøre tingene på, og resultatet afhænger af metodevalget. Vi har efter grundige overvejelser valgt fænomenologien 2, idet dens udgangspunkt og metoder ikke kun passer som fod i hose til opgaven, men også ligger tæt op af vores egen måde at anskue verden på. I dette og sidste århundrede anvendes fænomenologi først og fremmest om en filosofisk retning, der blev grundlagt ved det 20. århundredeskifte af den tjekkisk-tyske filosof Edmund Husserl ( ). Husserls fænomenologi har udviklet sig til at blive en af hovedstrømningerne i vor tids filosofi, og har også haft stor betydning for moderne eksistentialisme. Han lagde specielt vægt på, at sansning ikke blot var passivt at modtage noget fra omverdenen. Hvordan skulle vi i så fald kunne forklare, at vi erfarer noget, som har langt mere over sig, end det der møder øjet - f.eks. en bagside? Sansning er en aktivitet som strukturerer vor omverden. De forskellige komponenter, eller dele, af bevidstheden er forbundet med hinanden på en sådan måde, at vi får en erfaring som er en fuldstændig ting, med bagside osv. Alt tingens væren svarer således til komponenter i bevidstheden. Et træ, for eksempel, er konstitueret af subjektet, som noget der har en uudtømmelig mængde aspekter, hævdede Husserl. Fænomenologien er et studium af denne konstitution, dette system af aspekter ved alt som er givet, ikke blot det som opleves i tilfælde af sanseerfaring, som i 1 Nielsen (27) 2 Fænomenologi, af græsk phai'nomenon, det som viser sig, og «logos», lære. Læren om fænomenerne, dvs. det der viser sig, det givne. I filosofien er termen fænomenologi siden midten af 1700 tallet blevet anvendt om en række sådanne teorier (Lambert, Kant, Sir W. Hamilton, Eduard von Hartmann, C. S. Peirce, Stumpf). Hegel anvendte termen om sin lære om bevidsthedens udviklingsformer (Phänomenologie des Geistes). 3

5 Metodeafsnit eksemplet med træet ovenfor, men i tilfælde af alle slags, såsom tænkning, vurdering og analyse. Indenfor sociologien bliver fænomenologien oftest stillet overfor positivismen, idet den ikke mener, at erkendelse om sandheden opnås via statistiske undersøgelser, men derimod ved at abstrahere fra det uvæsentlige og fokusere på det væsentlige fænomenerne. Det, vi kender fra hverdagsbevidstheden er det tilsyneladende, og det er det væsentlige som forskeren skal have en erkendelse af, og som er tilsløret af hverdagsbevidsthedens strøm af tilsyneladende vigtige ting. Altså kommer man frem til det væsentlige ved at abstrahere fra det der tilsyneladende er rigtigt gennem en fokusering på fænomenet. 3 Heraf kan man udlede den fænomenologiske metode. Det grundlæggende er, at man skelner mellem det tilsyneladende og fænomenet. Udgangspunktet er det tilsyneladende i ens hverdagsbevidsthed, som gradvist skal fjernes for at få fænomenet til at stå klart i vores bevidsthed. Dette opnås ved hjælp af to metoder, nemlig abstraktion og væsensskuen. Abstraktionen giver næsten sig selv; man skal, som tidligere nævnt, skrælle alt det uvæsentlige væk og fokusere, dvs. væsensskuen. Væsensskuen er den proces hvor man ved hjælp af nye ideer og afvisning af utilfredsstillende teorier bibeholder sit fokus på de vigtige aspekter ved fænomenet og derved når frem til ny erkendelse. Den fænomenologiske metode er altså en kreativ proces, hvori en ny forestilling udvikles og tydeliggøres. 2.2 Opgavestruktur Som det fremgår af nedenstående figur, består opgaven overordnet af tre dele. Den første del har til formål at etablere et problemfelt samt konkretisere opgavens indhold. Anden del etablerer en overordnet kultur- og samfundsteoretisk forståelsesramme for vores analysefelt, hvorefter vi bevæger os over i den mere specifikke analyse og diskussion. Fig. 1 : Model over opgavens struktur og stringens. Del 1 Del 2 Del 3 Problemfelt Problemformulering Karakteristika ved det senmoderne samfund. Kultur og Identitet - Kulturbegrebet - Kultursammenstød - Det multikulturelle : At takle forskellighed En diskussion af bibliotekernes rolle i integrationsspørgsmålet. - Tradition - Fri og lige adgang - Kulturmødet - Biblioteket og social inklusion - Bibliotekarens rolle - Legitimering og ressourcer Metodeapparat - Videnskabsteortisk tilgang - Opgave struktur - Søgemetode Dansk kulturpolitik og det multikulturelle - Tradition for inddragelse af det multikulturelle aspekt i dansk kulturpolitik. - Globaliseringens kulturpolitiske konsekvenser, med vægt på det multikulturelle. Konklusion 3 Andersen (1) 4

6 Metodeafsnit Når man skriver en opgave går tanke- og analyseprocesser i ring, krydser hinanden, og med lidt held og dygtighed møder de hinanden igen. Denne proces ligner ikke den stringente struktur, som tilsyneladende ligger i opgaven. Det er nemlig en lineær og ikke en rund proces, hvor ord og afsnit følger efter hinanden. Dette er kun nævnt for at anskueliggøre, at det altid er svært at arbejde sekventielt med et emne, der af natur er mere komplekst. Vi har derfor brugt, hvad man kan kalde en iterativ proces, hvor afsnit er behandlet parallelt, og hvor vi også har måttet vende tilbage til tidligere afsnit og gennemgå dem igen DET SENMODERNE SAMFUND Her redegøres der for udviklingen i det moderne samfund, hvad der karakteriserer det, og hvilken afsmittende betydning det har haft på alle aktørerne i det. Vi har valgt at inddrage en teoretisk basis for hvorfor samfundet ser ud som det gør i dag, hvad enten det drejer sig om informations- og kommunikationsteknologi, identitet eller kulturelle relationer. Hensigten med denne ramme er at sætte opgaven ind i en større kontekst, der i vore øjne er den altafgørende forudsætning for at forstå de forhold, der ligger til grund for det senmoderne samfund. Vi har valgt at inddrage to af vore dages vigtigste sociologiske teoretikere, Anthony Giddens & Zygmunt Bauman, og via deres teorier introducere en række begreber og problemstillinger, som sætter udviklingen hen imod det senmoderne samfund i perspektiv. Det er vores håb, at afsnittet, udover at skabe en overordnet forståelsesramme, også vil sætte os i stand til at foretage en teoretisk adækvat analyse af de relationer, som udgør dagens Danmark, hvilket vil give anledning til at sætte meninger og konklusioner i et bredere perspektiv frem for en snæver biblioteksfaglig debat. Vi foretager, hvad man kan kalde en tematisk læsning, hvor vi kun vil gennemgå de aspekter der er brugbare i forhold til vores emne, og dermed er vi skyldige i på forhånd at have foretaget en bevidst selektion fra de herrers værker. Både Giddens og Bauman har produceret samfundsanalyser der, så at sige, forklarer alt. For os at se er der dog visse farer forbundet ved analyser, der har et svar på alt. For det første havner man let i en relativisme, da man skal forklare alle fænomener udfra den samme teoretiske ramme, hvorved alt bliver gyldigt: man forklarer - populært sagt - alt og ingenting. For det andet har man måske en tendens til at springe et led over i argumentationskæden, når et givet fænomen skal passes ind i den teoretiske total-konstruktion, man allerede har opbygget af omverdenen. Disse forbehold in mente mener vi dog alligevel, at Giddens og Bauman leverer en plausibel, og i denne sammenhæng, brugbar fremstilling KULTUR OG IDENTITET I dette afsnit vil vi gå nærmere ind på selve kultur- og identitetsbegreberne. Vi vil ligeledes, se på kultursammenstødet, og her inddrage kulturchoksteori, samt Benjamin R. Barbers begreber omkring Jihad og McWorld. Kulturchoksteorien omhandler individer, der rejser af egen fri vilje og lyst, og altså ikke flygtninge o.l. Vi er derfor klar over, at dette begreb i sin reneste form ikke kan overføres til den gruppe, (eller de grupper) vi har valgt at benævne 5

7 Metodeafsnit buhmuler 4, ligesom vi erkender at konsekvenserne af kulturchokket naturligvis er individuelt afhængige. Når vi alligevel vælger at kigge nærmere på begrebet, er det ud fra den betragtning, at det giver en god indgang til de kulturelle og erkendelsesmæssige barrierer kultursammenstødet medfører, og dermed åbner op for en senere diskussion af kultur og integration set ud fra en biblioteksfaglig synsvinkel. Et af formålene med opgaven er at udfordre gængse forestillinger om, at et kulturelt tilhørsforhold er bundet til et territorialt, afgrænset område, oftest indenfor nationalstatens grænser. Det problematiske ved denne anskuelse af kulturelt tilhørsforhold er, at det ofte sidestilles med den antagelse, at mennesker med en levet erfaring indenfor forskellige kulturer ofte føler sig rodløse og splittede i en søgen efter en fast identitet. Denne anskuelse har sit udgangspunkt i nationalstatsprojektet, der har sit ophav i moderniteten, og som opererer med en lukket, homogen, statisk og territorialt afgrænset kulturopfattelse. Imidlertid er samfundet i dag præget af en øget mobilitet, som udfordrer idéen om den nationale enhed i takt med globaliseringens forskydning og sammensmeltning af det lokale og det globale DANSK KULTURPOLITIK OG DET MULTIKULTURELLE Da biblioteksvæsenet hører under kulturministeriet og har gjort det siden ministeriets oprettelse, vil det for vores vedkommende være interessant at se på hvilken udvikling dansk kulturpolitik har været igennem og specielt hvor vi står nu. Vores tese er, at hvis der på det statslige kulturpolitiske niveau gives nogle signaler, eksempelvis gennem formulerede visioner for kulturområdet, lovgivning, kulturpolitiske redegørelser etc., må det formodes at have betydelig effekt på kulturinstitutionerne, og herunder også bibliotekerne. For at opnå en forståelse af hvorvidt og hvordan bibliotekerne kan spille en rolle i et multikulturelt samfund, ønsker vi derfor i dette afsnit at se nærmere på hvilken tradition man fra den statslige kulturpolitiske side har for at inddrage det flerkulturelle aspekt. Intentionen er ikke at foretage en fuldstændig kortlægning af den kulturpolitiske udvikling, men snarere at beskrive nogle af de fremherskende kulturpolitiske udviklingstendenser som har betydning for vores problemområde, samt at eksemplificere med konkrete kulturpolitiske initiativer, når det forekommer at være relevant. Man er i Danmark, sammenlignet med andre lande indenfor EU, kommet forholdsvis sent i gang på den kulturpolitiske scene med at rette fokus på det multikulturelle og det ligeværdige kulturmøde. Dette ønsker vi at problematisere, ved at se nærmere på hvilke konsekvenser globaliseringen har for den danske kulturpolitik, og hvordan man med en satsning på den kulturelle mangfoldighed kan afbøde nogle af de negative konsekvenser af globaliseringen. 4 Buhmul er en forkortelse af Borger af anden udenlandsk herkomst fra mindre udviklede lande, og en rimelig præcis formulering af vores målgruppe. Indvandrere, etniske minoriteter, flygtninge, nydanskere m.m. er alle betegnelser der ikke fyldestgørende, eller for bredt, betegner denne gruppe, men som dog hver især kan forekomme i opgaven når disse er dækkende. 6

8 Metodeafsnit BIBLIOTEKERNE I INTEGRATIONSSPØRGSMÅLET Dette afsnits formål er, gennem en redegørelse og analyse, at diskutere de vigtigste aspekter af bibliotekernes rolle i integrationsproblematikken. Dette gøres bl.a. ved at se på bibliotekernes traditionelle dyder, samt ved at se på, hvordan biblioteket, qua sin natur, sin lokale forankring og via funktionen som et vindue mod det globale samfund, har mulighederne for at sikre inklusion af marginaliserede samfundsgrupper. Bibliotekerne har efter vores mening meget at tilbyde med henblik på det multikulturelle område, hvor sektoren allerede står stærkt. Da en sådan indsats altid vil være præget af de til rådighedsværende ressourcer, vil vi også belyse den side af aspektet med udgangspunkt i bibliotekernes behov for legitimering. Vi runder projektet af med hvad man kan kalde en perspektiverende konklusion, hvor vi vil bevæge os over i besvarelsen af de problemstillinger, der tonede frem af vores overordnede spørgsmål. 2.3 Søgemetode og brugen af referencer Tilgangsvinklen i vores indsamling af dokumentarisk materiale var funderet i en overordnet betragtning af denne som værende en kontinuerlig proces forankret parallelt med den erkendelsesmæssige proces. For udformningen af søgemetoden har det haft den betydning, at det løbende har været nødvendigt at modificere samt evaluere de valgte metodetilgange, hvilket ligeledes betragtes som en fornødenhed ved udformningen af eksempelvis en søgestrategi. Udgangspunktet for litteraturindsamlingen var selvsagt funderet i projektets problematisering, heri lå vores informationsbehov eksplicit udtrykt, idet denne danner den intentionelle ramme omkring projektopgaven. Med afsæt i materiale benyttet i undervisningen foretog vi de videre søgninger, hvilket resulterede i en række primære samt sekundære kilder. Litteraturlisten er opdelt i tre kategorier: bøger, artikler og internetressourcer. Vi har valgt at opstille vores litteraturhenvisninger alfabetisk under hver emnekategori, efter hovedordningselementet, samt at tildele dem et fortløbende nummer. Når vi benytter kildehenvisninger og referencer i opgaven, vil disse have form af fodnoter, og indeholde forfatterens efternavn, litteraturlistenummeret samt sidetal ved specifikke henvisninger og citater. Tillige vil der enkelte steder være forklarende eller uddybende fodnoter. Disse vil typisk indeholde information, som ikke er umiddelbart nødvendige for at forstå konteksten, men mere er baggrundsviden eller kuriositeter. 7

9 Det senmoderne samfund 3. Det senmoderne samfund Som nævnt i metoden har vi valgt at inddrage en teoretisk basis for hvorfor samfundet ser ud som det gør i dag. Hensigten med denne ramme er at sætte opgaven ind i en større kontekst, der i vore øjne er en afgørende forudsætning for at forstå de forhold, der ligger til grund for bl.a. integrationsspørgsmålet i det senmoderne samfund. Vi har valgt at inddrage to af vore dages vigtigste sociologiske teoretikere, nemlig Anthony Giddens og Zygmunt Bauman, og via deres teorier introducere en række begreber og problemstillinger, som sætter udviklingen hen imod det senmoderne samfund i perspektiv. De vigtigste begreber i den forbindelse er efter vores mening globaliseringen og de nye identitetsformer i det senmoderne samfund. Der er mange forklaringer på, hvad disse tendenser omfatter og hvilke nye krav, udviklingen stiller til mennesker, institutioner og samfundet. Men uanset, hvad vi vælger at kalde udviklingen, så er den kendetegnet ved en større grad af digitalisering, dynamik, udlejring og adskillelse af tid og rum. Og netop det finder vi yderst interessant; for hvilke udfordringer stiller det de danske kulturinstitutioner, og biblioteket i særdeleshed, overfor i det samfund som mennesket er en del af i dag. 3.1 ifølge Giddens Giddens foretrækker betegnelsen senmoderne 5 om det samfund vi lever i. Vi er ikke hinsides moderniteten, da det fortsat er de fire institutionelle dimensioner: kapitalisme, industrialisme, overvågning og militær magt, der driver udviklingen; men vi befinder os i et samfund hvor moderniteten radikaliseres og universaliseres. Ifølge Giddens har den samfundsmæssige udvikling nået en hidtil uset grad af dynamik. Han beskriver denne dynamik gennem en identifikation af tre former for diskontinuitet, som, gennem deres intensivering, er specifikke kendetegn ved det moderne samfund: modernitetens ekstreme forandringshastighed, omfanget af modernitetens forandringer og de moderne institutioners indre natur der er opstået nye institutionelle former, som ikke var tilstede i de præmoderne samfund. 6 De ovenfor nævnte former for diskontinuitet er alle med til at skabe en dynamik, der specifikt sætter sig igennem i det moderne samfund via tre aspekter: adskillelsen af tid og rum, sociale systemers udlejring og det moderne samfunds refleksivitet, hvilket giver en iboende globalisering, hvis indhold vi vil se nærmere på i det følgende. Ved adskillelsen af tid og rum refererer Giddens til opløsningen af den naturbundne sammenhæng mellem en aktivitets indhold, dens hvor og dens hvornår. I præmoderne sammenhænge var en aktivitets indhold i høj grad knyttet til et givent sted og et givent 5 Dette fordi modernitet i Giddens sk forstand har en bredere betydning. Det moderne refererer hos Giddens til (...) de sociale livs- og organisationsformer, der voksede frem i Europa omkring det 17. århundrede og fremefter (Giddens : Modernitetens konsekvenser, side 9). Vores pointe er, at Giddens anser den reduktionistiske fokuseren på én overordnet forklaringsdynamik (eks. kapitalisme) som ufrugtbar. På baggrund af dette peger Giddens i stedet på fire ligeværdige institutionelle komplekser, der så at sige driver moderniteten fremad: kapitalismen, industrialismen, organisationsformer med overvågningskapacitet og militærmagt/voldsmonopol. Disse dimensioner, der naturligvis har karakter af analytiske abstraktioner, rummer en egendynamik, men det er igennem et komplekst samspil med de øvrige, at de udvikles og forstærkes (Giddens : Modernitetens konsekvenser, side53-59). 6 Giddens (16); s. 13ff. 8

10 Det senmoderne samfund tidspunkt. Når Giddens fremhæver adskillelsen af tid og rum, som et særligt aspekt ved det moderne samfund, skal det ses i sammenhæng med de nye muligheder og betingelser, som den teknologiske udvikling har afstedkommet. Med opfindelsen af uret og brugen af standardiserede tidszoner; nøjagtige og standardiserede landkort samt en velfungerende infrastruktur og vidensformidling, er det blevet muligt at koordinere sociale organiseringer, som ellers havde været utænkelige. Via den moderne organisering er det muligt at være i samme rum uden at være på samme sted. Informationsteknologien gør det eksempelvis muligt, at vi telefonisk kan tale med hinanden over store afstande, ja det er sågar muligt, via internettet, at komme i visuel kontakt med hinanden på trods af, at man befinder sig på hver sin side af kloden. I præmoderne samfund var sociale institutioner og handlinger forankret 7 i lokale kontekster. I samfund præget af modernitet bliver sociale relationer udlejret 8, det vil sige løftet ud af den lokale interaktionskontekst og restruktureret på tværs af uafgrænsede tid-rum-afstande. 9 Dette hænger således sammen med adskillelsen af tid og rum og altså indirekte med den teknologiske udvikling. Centralt i Giddens forståelse af moderniteten er imidlertid, at der sideløbende med udlejringen finder en form for genindlejring sted: Udlejringsmekanismerne løfter de sociale relationer og informationsudvekslingen ud af specifikke tid-rum-sammenhænge, men tilvejebringer samtidig nye muligheder for deres indplacering i andre sammenhænge 10 Det tredje aspekt, refleksiviteten i det moderne samfund, består ifølge Giddens i ( ) at sociale praksisser konstant undersøges og omformes i lyset af indstrømmende information om de samme praksisser, og at deres karakter således ændres grundlæggende. 11 I alle kulturer har sociale praksisser ændret sig, men med det modernes frembrud i den vestlige verden, er disse ændringer radikaliseret i en sådan grad, at de angår alle aspekter af det menneskelige liv. I moderniteten står praktisk talt alt til at ændre. Dette medfører også, at man ikke har sikkerhed om nogen viden; viden er kun viden indtil videre. Den anvendte refleksive viden konstituerer den moderne verden, men betyder samtidig, at man ikke kan være sikker på, om viden på et område ikke ændres/modificeres på et senere tidspunkt. Refleksivitetsbegrebet refererer således for det første til den sociale aktivitets skrøbelighed i lyset af den kendsgerning, at al viden principielt må have hypotesens form. For det andet, at individet som konsekvens heraf tvinges til refleksivt at skabe og iscenesætte en konsistent fortælling om sig selv i et klima præget af tvivl. 3.2 Bauman s pessimisme Giddens analyse af moderniteten udvikles i kritisk dialog med postmoderne samfundsteoretikere. Her bør man være opmærksom på, at Giddens selv skelner mellem postmodernitet og postmodernisme. Hvor sidstnævnte befatter sig med æstetikken, dvs. 7 Giddens bruger udtrykket embedded 8 Giddens bruger udtrykket disembedded 9 Giddens (16) 10 Giddens (16); s Giddens (16); s

11 Det senmoderne samfund forandringer inden for kunst, arkitektur, litteratur osv., refererer postmodernitet til et brud med moderniteten i den sociale verden, der ( ) fører os bort fra modernitetens institutioner og henimod en ny og særlig form for social orden. 12 Postmodernisterne tegner et mere pessimistisk tidsbillede, hvor hverdagslivet tømmes, som resultatet af abstrakte systemers indtrængen; hvor individer føler afmagt over for globaliseringen og hvor selvet, som en konsekvens heraf, er ( ) opløst eller fragmenteret på grund af erfaringens fragmentering. 13 Ifølge Zygmunt Bauman er ( )globalisering denne verdens uregerlige skæbne, en proces der ikke kan vendes 14. Bauman kigger på de menneskelige konsekvenser af globaliseringsprocessen, qua en afdækning af de sociale rødder og de sociale konsekvenser af globaliseringen. Han mener, det er vigtigt at være opmærksom på, at globaliseringen både har vindere og tabere. Vinderne er mobile som aldrig før, mens taberne er og bliver stavnsbundet. Globaliseringen er således ikke en ensidig proces, men derimod en proces, der både er med til at reproducere og opløse samfundets indre sammenhæng. Ifølge Bauman er den ene proces karakteriseret ved, at kapital, information og handel flyder frit, og at mennesker kan flytte hvorhen de vil. Sideløbende med denne globaliseringsproces foregår der en proces, som han kalder lokalisering eller stavnsbinding, og han mener, at det er tegn på social deprivation og degradering at være lokalt bundet i en globaliseret verden. 15 Ifølge Bauman er mobilitet således blevet den mest magtfulde og den mest eftertragtede stratificeringsfaktor. De, der er i besiddelse af kapitalen og i princippet kan investere over hele verden og frit flytte firmaet fra lokalområdet, kan nu også frit flytte fra konsekvenserne og forpligtelserne. De kan, ifølge Bauman, flygte fra forpligtelser over for ansatte, men også over for unge, svage og kommende generationer. Set i dette lys vil samfundets indre sammenhæng opløses, hvis dem der er i besiddelse af kapitalen på denne måde fritager sig ansvaret for at bidrage til samfundets sammenhængskraft og reproduktion. Zygmunt Bauman mener, at vi er på vej mod et totredjedelssamfund, hvor han ser to tredjedele af befolkningen som aktive mennesker, hvorimod den sidste tredjedel er fuldstændig overflødig. Han mener, at de er overflødige i den forstand, at de ikke er nødvendige for at producere de varer, som samfundet har brug for fordi disse kan produceres med en mindre arbejdsstyrke. De er altså overflødige som arbejdere, men de er også overflødige som forbrugere. Men eliten, som er aktive, mobile og kosmopolitiske er ligeglade med den overflødige restgruppe, mener Bauman. Han påpeger, at problemet er, at medlemmerne af de to grupper lever i to meget forskellige verdener og ikke umiddelbart har noget til fælles. Medlemmerne af den kulturelle eller internationale elite, der er vant til at rejse meget oplever ikke sprog, kulturforskelle eller andre normer som et problem, og føler sig hjemme uanset hvor de befinder sig. Derimod har folk, som er bundet til deres hjem, eksempelvis indvandrergrupper i en ghetto, ikke noget valg, pointerer Bauman. Det territorium de lever indenfor, er deres eneste fæstning og eneste håb. Ifølge Bauman har 12 Giddens (16); s Giddens (16); s Bauman (6); s Bauman (6) 10

12 Det senmoderne samfund denne afstand mellem eliten og restgruppen altid eksisteret idet eliten har været mere kosmopolitisk anlagt end restgruppen. De har altid følt at de havde mere tilfælles med eliten uden for grænserne, end med restgruppen i lokalsamfundet. Faktisk kan man opfatte afstand som et socialt produkt og ikke en objektiv fysisk fastlagt størrelse. 16 Globaliseringen har gjort det endnu nemmere for eliten at lægge afstand til restgruppen, og derfor er Bauman bekymret for kommunikationen mellem de to grupper. Han ved ikke, hvad de skulle tale om, og han mener desuden heller ikke, at eliten er interesseret i at finde ud af, hvad der foregår på samfundets nedre trin. Denne del af globaliseringsprocessen, som Bauman mener er medvirkende til at skabe et totredjedelssamfund, må ses som en proces, der opløser samfundets sammenhængskraft idet han mener, at der opstår en endnu større afstand og en manglende kommunikation mellem eliten og restgruppen. 3.3 Individ og selvidentitet i senmoderniteten Som vi nævnte i starten af afsnittet karakteriserer Giddens den tid vi lever i som senmoderne, hvormed forstås en radikalisering og globalisering af modernitetens grundlæggende træk. 17 Vi er hinsides såvel traditionen som troen på en sand rationel fornuft. Det er i stedet tvivlen, der karakteriserer den senmoderne kritiske fornuft. Senmoderniteten insisterer på, at al viden må have hypotesens form. Viden er kun gyldig indtil andet er bevist, hvorfor al viden og refleksion må lægge under for tvivlen. Denne tvivl kendetegner ikke blot det akademiske og filosofiske liv, men udgør det eksistentielle grundvilkår for alle mennesker. I forhold til det enkelte individ står det således klart, at selvet ikke længere kan skabes ved at læne sig op af traditionen; nej, selvet må skabes refleksivt, ( ) midt i et forvirrende virvar af muligheder og tilbud.. 18 Det er her i et klima præget af usikkerhed og tvivl at begreber som risiko og tillid aktualiseres. Inspireret af de tyske sociologer Ulrich Beck og Niklas Luhmann karakteriserer Giddens moderniteten som en risikokultur; 19 fordi moderne mennesker kalkulerer med mulige risici, når de handler. Dette lader sig gøre da ekspertsystemerne konstant holder os opdateret med den nyeste viden vi kan vel uden rødmen nævne bibliotekerne - blandt andet om risici forbundet med bestemte typer af handlen. Tillid er et helt centralt begreb i Giddens forståelse af det senmoderne samfund. I traditionelle samfund, med lav tid-rum-udstrækning, var tillid noget, der blev os overgivet af traditionen, via det Giddens kalder ansigt-til-ansigt forpligtelser; tillidsforhold, der kan eksistere mellem individer, der interagerer på samme sted. Det var så at sige traditionen, der foreskrev, hvem vi var i et fællesskab med, og hvordan normerne for fællesskabet var. Med senmoderniteten ændres dette radikalt. I dag er langt færre tillidsrelationer baseret på ansigt-til-ansigt forpligtelser funderet i traditionen. Tid-rum-udstrækningen har medført, at langt flere 16 Bauman (6) 17 Giddens (15) 18 Giddens (15); s Giddens (15) 11

13 Det senmoderne samfund tillidsrelationer med karakter af ansigtsløse forpligtelser må udvikles. Både i forhold til mennesker, men i høj grad også i forhold til de abstrakte systemer. En selvidentitet er ifølge Giddens ikke en given og konstant størrelse men må ses som en kontinuerlig proces, som ( ) noget, der rutinemæssigt må skabes og opretholdes i individets refleksive aktiviteter. 20 Den består ikke af de karaktertræk, individet besidder, men er kort og godt ( ) selvet som det refleksivt forstås af personen på baggrund af vedkommendes biografi. 21 Selvidentiteten skal forstås som en fortælling individet beretter om sig selv, og som det hele tiden må holde gående. Den er et åbent refleksivt projekt, som det moderne individ selv er ansvarlig for. Til at perspektivere Giddens har vi valgt kort at inddrage en anden sociolog, Manuel Castells, til at undersøge, hvordan vi alle skaber identitet i, hvad han betegner netværkssamfundet. Det afgørende i denne del af hans samfundsanalyse er at se på, hvordan skabelsen af identiteter kan være udtryk for, at folk vender sig imod de herskende logikker i samfundet. Castells definerer identitet på følgende måde: the process of construction of meaning on the basis of a cultural attribute, or related set of cultural attributes, that is/are given priority over other sources of meaning. 22 Castells understreger gang på gang at identitetsdannelsesprocessen ikke kan undervurderes, da The way social groups define their identity shapes the institutions of society and Identity-building itself is a dynamic motor in forming society 23 Når Castells fokuserer på identitet skyldes det, som han siger, at folk rundt omkring i verden har bestemt sig for, at hvem de er, er vigtigere, en hvad de laver, hvilket skyldes: ( ) at den eneste mulighed for at beholde en eller anden form for kontrol er at bestemme meningen med sit eget liv i en verden skabt af globale strømme af penge, kommunikation og magt. Det handler om magt, at folk skaber mening i deres liv gennem religion, etnicitet, nation eller lokale traditioner. For netværkene med deres strømme af kommunikation, penge og magt har ingen eksistentielt indhold. De har kun funktioner. 24 Spørgsmålet om relationen mellem identitet og rum bliver netop reaktualiseret gennem de ovenfor beskrevne temposkift og kvalitative forandringer i den socio-rumlige relation. I en verden af globale strømme bliver søgen efter identitet kollektiv eller individuel, tilskrevet eller konstrueret, den fundamentale kilde til social mening. 25 Castells er på linie med Giddens hvad angår individet som et refleksivt projekt 26 der er konstrueret af flere identiteter. Man kan altså tale om plurale identiteter indeholdt i den enkelte, idet identiteter sociologisk set er konstruerede af forskellige byggesten, såsom historie, miljø, kultur, geografi, religion og fantasi. Den primære identitet indeholder alle disse andre identiteter. Castells mener dog, modsat Giddens, at denne senmoderne 20 Giddens (15); s Giddens (15); s Castells (8); s Stalder (40); s Hauxner (35) 25 Castells (9) 26 Castells (8) 12

14 Det senmoderne samfund identitetskonception står ved sin afslutning, da identitetstemaet er spændt ud mellem en lokalglobal dialektik af erfaringshorisonter og betydningstilskrivninger forårsaget af det senmoderne samfunds socio-rumlige forandringsprocesser. 3.4 Globaliseringens konsekvenser I det foregående har vi skitseret nogle af de forhold der vedrører senmoderniteten, og påpeget områder indenfor hvilke udviklingen konstituerer det moderne samfund, ved hjælp af sociologerne Anthony Giddens og Zygmunt Bauman. Moderniteten betyder, at tid og rum udstrækkes. Sociale relationer, der tidligere udspillede sig i en lokal kontekst, opløses og reorganiseres på tværs af tid og rum. Hvis vi skal forstå det moderne samfund og vores egne livsbetingelser såvel på et overordnet samfundsniveau som i vores eget hverdagsliv, er det afgørende at forstå disse globaliserings- og internationaliseringsprocesser. Transformationen af tid og rum, transport og global kommunikation gør, at eksempelvis nationalstatens rammer og styringsmuligheder bryder sammen. Ikke blot er det vanskeligt at styre den økonomiske udvikling i en åben økonomi, men også begivenheder fjernt fra vore dele af verden har konsekvenser for måden, vi lever på. Et atomuheld i Rusland kan eksempelvis få vidtrækkende konsekvenser overalt på jordkloden, ligesom økonomiske kriser i en del af verden i langt højere grad end tidligere påvirker den økonomiske udvikling i andre dele af verden. Handlinger foretaget lokalt er derved ikke afgrænset; men har ifølge Giddens global betydning, og medfører på mange områder manglende mulighed for nationalstatslig styring og kontrol. Globaliseringen har mange ansigter, og de mest interessante set med vores tematiske briller er den sociale og kulturelle globalisering, hvilket vel også har meget håndgribelige konsekvenser, såsom øget migration mellem nationalstaterne, hvor der både er tale om flytning grundet bedre muligheder for at få arbejde eller flugt af simpel nød, fordi man er forfulgt i de lande, man kommer fra. Men den ændrede befolkningssammensætning, med en eskalering af andelen af især etniske minoriteter, skaber nye betingelser for samfundet og nye forventninger hos borgerne. Et af problemerne i forbindelse med det deraf følgende multikulturelle samfund er, at mennesker med en levet erfaring indenfor en anden kultur ofte vil føle sig rodløse og splittede i en søgen efter en ny/fast identitet. Denne anskuelse har sit udgangspunkt i nationalstatsprojektet, som opererer med en lukket, homogen og territorialt afgrænset kulturopfattelse. Imidlertid er samfundet i dag præget af en øget mobilitet, som udfordrer idéen om den nationale enhed i takt med globaliseringens forskydning og sammensmeltning af det lokale og det globale. Man har tidligere fra kulturpolitisk side været opmærksom på globaliseringens trussel, og daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, slog til lyd for, at de danske kulturinstitutioner kunne være garant for civilsamfundets 27 handlefrihed, således at det ikke blev løbet over ende af markedskræfterne og globaliseringen Civilsamfundet har i de sidste ti år været en del af socialpolitikken, mens det først er nu man er begyndt at indtænke det i kulturpolitikken. Vi vil i vores opgave se civilsamfundet som en særlig samfundsmæssig organisationsmåde, hvor de sociale relationer er fri af såvel den statslige autoritet som markedets 13

15 Det senmoderne samfund I oplægget Dansk identitet og fremtidsbilleder i kulturlivet visioner for det 21. århundrede opridsede man mulighederne for at kulturinstitutionerne, og i særdeleshed bibliotekerne, kunne få en mere offensiv rolle indenfor bl.a. styrkelsen af danske værdier og identitet. Men i denne sammenhæng mere væsentligt som mødested og debatforum, idet de så bibliotekerne som et nøgleområde i forbindelse med forskellige former for kulturliv, da man her har et frirum til at søge sine rødder, rejse debatter eller bare mødes. Migration, herunder indvandrere og flygtninge fra tredjeverdens lande, er ikke noget nyt fænomen, men globaliseringen, herunder massekommunikation, har øget hastigheden og synliggjort fænomenet. Opretholdelsen af en sikker identitet, der bygger på kontinuitet mellem fortid og fremtid, samt tid og sted bliver vanskeliggjort af en mere og mere kaotisk og omskiftelig nutid, hvor mennesker spredes på tværs af landegrænser. Den geografiske spredning af mennesker, både som individer og som en del af større grupper, bliver ofte betragtet som noget smertefuldt for de involverede og et problem for samfundet grundet de sociale og kulturelle sammenstød det kan medføre. I takt med globalisering og øget kulturel mobilitet i verden er det relevant at beskæftige sig med de nye hybride identiteter, der opstår i kølvandet på disse processer, og hvordan denne udvikling forhåbentlig kan vendes til/ses som en ressource i stedet for et problem. Selvet er blevet et refleksivt projekt, der konstant må forholde sig til de enorme mængder af viden, ekspertsystemerne, heriblandt bibliotekerne, kaster rundt i samfundet. Senmoderniteten er en risikokultur, i hvilken nye menneskeskabte risici har institutionaliseret tvivlen og usikkerheden som de dominerende træk. I spændingsfeltet mellem ontologisk sikkerhed og eksistentiel angst udgør tabet af sammenhæng i - og mening med - tilværelsen således en permanent trussel for individet. Og denne trussel bliver naturligvis ikke mindre af, at man befinder sig i et nyt land med en anderledes kultur, da stabil selvidentitet ikke mindst forudsætter oplevelsen af en biografisk kontinuitet. Denne forstås refleksivt og kommunikeres til andre, som en fortælling om selvet, som det pågældende menneske helst skal kunne holde ud. Og netop her kan biblioteket spille en vigtig rolle, idet undersøgelser har vist, at folk har en basal tillid til sektoren, som gør, at man uden videre bruger institutionen som et frirum hvor man kan finde den information og viden der er en væsentlig del den moderne identitetsskabelse. I forlængelse af identitetsproblematikken har vi spørgsmålet om marginalisering i samfundet; ressourcestærke versus de ressourcesvage, eliten mod masserne eller den blødere danske betegnelse: a-, b- og c-hold. Hvor Giddens tidlige værker ikke levner meget plads til spørgsmålet om social differentiering, er Castells og Bauman mere bevidste om de sociale skel. Castells hævder således, at det kun er eliten, ( ) der formår at udnytte de muligheder, der ligger i modernitetens adskillelse af tid og rum. Eliten orienterer sig på dynamisk vis mod den globaliserede verden, mens ikkepengerelationer, og i højere grad præget af frivillighed, følelse og solidaritet. I kulturpolitikken ses civilsamfundet som et område, der kan styrke skabelsen af fælles værdier samt være et fora for den kritiske samtale, hvorfor civilsamfundet kan ses som en forudsætning for demokratiet, hvilket Giddens også er inde på. (Dorte Skot-Hansen Folkebiblioteket i civilsamfundet civilsamfundet i folkebiblioteket - Audunson (3)) 28 Audunson (3) 14

16 Det senmoderne samfund eliten orienterer sig mod det statiske og det lokale. Det er kun eliten, der formår at etablere en selvidentitetsdannelse, som ikke baserer sig på traditionens forskrifter refleksiviteten er kun slået igennem som en eksistentiel betingelse for visse sociale grupper. 29 Denne kritik kan vi tilslutte os, om end grænsen mellem elite/ikke-elite synes mere flydende i en dansk kontekst, da vi vel hører til et af de lande i verden hvor ressourceskellet mellem befolkningsgrupperne er mindst, idet vi ikke har et traditionelt klassesamfund, i hvert fald hvad økonomisk kapital angår. Det ser ikke helt så lyst ud, hvis talen falder på kulturel og social kapital, hvorfor udfordringerne for bibliotekerne er særligt store, der hvor koncentrationen af bistandsklienter, indvandrere og andre ekskluderede grupper er størst. Solidaritet og sociale fællesskaber er vigtige for individet og for samfundets sociale sammenhængskraft. Giddens mener derfor også, at det er problematisk, når nogle ekskluderes fra deltagelse i sociale fællesskaber, og han peger på manglende solidaritet som en årsag til splittelse og eksklusion fra samfundet. Han mener, at der eksisterer to former for eksklusion i samfundet i dag. Der er en eksklusion af de mennesker, der er på samfundets bund, såsom bistandsklienter, indvandrere og fattige pensionister, som er afskåret fra en del af de muligheder samfundet tilbyder. Den anden eksklusion er en frivillig eksklusion, en elitens revolt. Denne problematik om splittelse i samfundets sammenhængskraft kan sammenholdes med Baumans tese om et totredjedelssamfund. Giddens mener, at problematikken omkring samfundets opsplittende tendenser og den manglende solidaritet med de svageste til dels kan løses på arbejdsmarkedet, da en af de vigtigste faktorer for at undgå social udstødelse af de svageste er integration i arbejdsstyrken. Ligeledes gør han opmærksom på, at et integrerende samfund må sørge for de basale behov for de, der ikke kan arbejde. Han påpeger, at almindelige aktiveringsprogrammer må erstattes med samfunds- og kulturorienterede tilgange, der tillader mere demokratisk deltagelse og ligeledes kræver mere effektivitet. 30 Set i denne optik kan man forestille sig, at mennesker, som ikke er knyttet til arbejdsmarkedet har mulighed for at skabe nye fællesskaber i det civile samfund i stedet. Det lokale bibliotek er allerede i dag et af de få åbne, ikke-kommercielle rum, der er tilbage i mange lokalsamfund. Udfordringen kunne derfor være at nytænke og udvikle biblioteket yderligere som stedet uden dagsorden; et frirum, hvor civilsamfundets fællesskaber kan kompensere for manglende fællesskaber eller samhørighedsfølelse på arbejdsmarkedet, og herved muligvis undgå social og kulturel eksklusion. Bibliotekerne må altså også forholde sig til den trussel som globalisering udgør, hvilket bl.a. giver sig udslag i en lokal global dialektik grundet udbredelsen af elektroniske ressourcer, som har øget publikummet, både antal og afskygning, og informationsmængden markant mens bibliotekerne samtidigt skal bibeholde den lokale forankring. Derfor må den sande udfordring for bibliotekerne kan blive at få justere sin traditionelle rolle i en ny social, politisk, kulturel og demografisk virkelighed. 29 Ulrich (41); s Giddens (17) 15

17 Kultur og identitet 4. Kultur og identitet I ovenstående afsnit har vi redegjort for de globale tendenser i et mere abstrakt perspektiv, og set at globaliseringen medfører øget migration, større fokus på problemerne grundet massekommunikation samt frembrud af nye identitetsformer, hvilket også har konsekvenser på det kulturelle niveau for det senmoderne danske samfund. Derfor vil vi i det følgende anskueliggøre fænomenet og begrebet kultur, og efterfølgende prøve at redegøre for hvad der kan skabe konflikter og misforståelser når forskellige kulturer og identiteter konfronteres med hinanden, og derved hæmmer integrationsprocesser i et givent samfund. 4.1 Kulturbegrebet At definere entydigt hvad kultur er, er ikke let. Kultur er et hyperkomplekst begreb, som har mange forskellige betydninger, afhængig af hvilken position man anskuer det fra. Kulturbegrebet er som en harmonika, der trækkes ud og ind alt efter hvilken sammenhæng, det bruges i, og alt efter om man ønsker, der skal komme Mozart, Lille Sommerfugl eller træskovals ud af den. 31 Vi vil her tage udgangspunkt i Finn Thorbjørn Hansens tre indkredsninger af kulturbegrebet, da disse anskueliggør kulturens mange facetter, og samtidig præciserer forholdet mellem kultur og identitet INDKREDSNING DE TRE KULTURFORSTÅELSER Almindeligvis bruger man begrebet kultur inden for tre forskellige felter. Man taler om det etnografiske, det kunstneriske og det etiske kulturbegreb. Det etnografiske kulturbegreb. Her undersøges den empiriske kultur. Altså den kultur der kan opleves gennem tilstræbte objektive og neutrale analyseredskaber og er kultur bredt forstået. Det er den verdensopfattelse, de værdier, moralnormer, faktisk adfærd samt artefakter, som går i arv gennem generationerne, og som adskiller kulturen fra andre kulturer. Det kunstneriske kulturbegreb. Her bringes æstetikken i fokus. Det er en smal anskuelse af kultur, som værende det der produceres af kunstnerne. Her dyrkes de kunstnerisk frembragte artefakter der anskues at give æstetisk mening. Det etiske kulturbegreb. Her fremhæves kulturens normative side. Kultur betragtes som noget opbyggende for samfundet og dannende for det enkelte individ. Med det etiske kulturbegreb forudsætter man, at der er nogle værdier, der er mere sande end andre, og at kultur ikke er noget, man blot er, eller har, men noget man personligt skal tilegne sig. Etnografen Clifford Geertz sammenfatter på en måde de tre kulturforståelser, når han skriver, at man bør skelne mellem det kulturelle og det sociale. Det kulturelle knytter sig til det meningsgivende i et samfund. Det sociale knytter sig til samfundets virkemåde og funktioner. Kultur og social struktur er da intet andet end forskellige abstraktioner af det samme fænomen. Det ene betragter social handling med hensyn til dens mening for dem, der udfører den, den anden betragter den med hensyn til dens bidrag til et socialt systems virkemåde Skot-Hansen (28) 32 Thorbjørn Hansen (29) 33 Hauge (20); s

18 Kultur og identitet På den måde adskilles det sociale (etnografiske kulturbegreb) og det kulturelle (kunstneriske kulturbegreb), mens kulturens dannende karakter (etiske kulturbegreb) inkorporeres INDKREDSNING KULTUR ER BÅDE NOGET STATISK OG DYNAMISK Kultur kan på én måde anskues som noget uhyre stabilt, der kun ændrer sig meget langsomt, men kan i lige så høj grad ses og forstås som en uhyre bevægelig størrelse. Kultur kan altså både betragtes som noget statisk og noget dynamisk afhængig af ens synsvinkel og skelner man ikke mellem disse to forståelsesrammer, er det let at tale forbi hinanden. For eksempel dannede der sig, i debatten, der i 1980 erne blev ført om, hvorvidt dansk kultur vil forsvinde i et integreret Europa, groft sagt to lejre nationalisterne og kosmopolitterne. Begge lejre ønskede at bevare den kulturelle mangfoldighed i Europa, men enigheden hørte hurtigt op, når spørgsmålet var, hvordan denne mangfoldighed skulle realiseres. Nationalisterne var af den overbevisning, at kulturer stort set kan betragtes som lukkede og unikke størrelser. De så med bekymring på den stigende sammensmeltning af kulturer og folkeslag ud fra den betragtning, at med øget internationalisering og kultursammenblanding vil den kulturelle identitet komme i fare, og folk vil blive rodløse og overfladiske. Kulturerne skulle beholde deres fysiske og åndelige grænser og ikke flyde sammen i en grå masse. Kosmopolitterne betegnede denne skepsis som romantik og kulturkonservatisme, og ikke sund og nødvendig som nationalisterne gjorde det. De var af den overbevisning, at jo mere kulturerne mødes og blandes desto mere levende, frugtbar og dynamisk vil kulturerne blive. Kosmopolitterne frygter stagnation, kulturel indsnævring og nationalisme de betragter verdensborgeren som en mere oplyst og åbensindet personlighed. Hos kosmopolitterne er nøgleordet tolerance, mens det for nationalisterne er autencitet eller rødder. Ovenstående er naturligvis et lettere fortegnet billede, men demonstrerer alligevel hvor afgørende ens kulturforståelse er. Årsagen til deres uenighed om, hvordan kulturel mangfoldighed bedst kunne realiseres, skyldes deres forskellige syn på, hvad kultur er. Hvad der er sandt og falsk, er relativt, og afhænger af, om man har en statisk (nationalistisk) eller dynamisk (kosmopolitisk) kulturforståelse. Det statiske kulturbegreb indeholder særlig tre aspekter, som er vigtige at kende til. Det drejer sig om: Dybdestrukturen i kulturen. Den danske kulturforsker Hans Gullestrup skriver i Kultur, kulturanalyse og kulturetik fra 1992, at kultur kan betragtes som sammensat af et komplekst mønster af forskellige kultursegmenter, en såkaldt horisontal kulturdimension. Jo flere af disse kultursegmenter man har sat sig ind i, desto større bliver chancen for at forstå en anden kultur. Man ser dog ofte kulturteorier, som udelukkende forholder sig til et enkelt af disse kultursegmenter, ud fra den overbevisning, at man ved særlig fordybelse i ét segment alligevel vil nå ind til kernen i den undersøgte kultur. Man taler i denne forbindelse om den manifeste kultur og om en kernekultur, der tilsammen udgør en vertikal kulturdimension. Kulturens integritet. En kultur udgør en helhed. En kultur er så at sige et resultat af alt, hvad en gruppe mennesker har tænkt, følt, udført og skabt i en bestemt tid og på et bestemt sted. At en kultur har en høj integrationsgrad betyder, at værdierne i kulturen er logisk integrerede. 17

19 Kultur og identitet Altså, at der er en logisk sammenhæng mellem de forskellige grundværdier i kernekulturen. At en kultur har høj homogenitetsgrad, betyder at befolkningens viden, erfaring og praktiske erfaring det der hører hjemme i den manifeste kultur er meget ens. Jo højere disse grader er, jo mere statisk er kulturen, og desto sværere er det at forandre og forstå den. Det kulturrelativistiske aspekt. Kultur kan forstås som virkelighedsopfattelse, og er styret af den kategorisering og struktur, vi har givet vores oplevelser, følelser og tanker. Kriterierne for kategoriseringen er afhængig af de værdier, der ligger til grund for vores liv og færden. Og disse værdier hviler og udspringer af den virkelighedsopfattelse, den kernekultur, som vi er socialiseret ind i. Enhver kultur bliver hermed en verden for sig selv. Der findes ikke længere kun én virkelighed der findes lige så mange virkeligheder som der findes kulturer, uden at en kultur kan anses for mere sand end en anden. Kultur er ikke noget, der bare er, men noget der bliver skabt fra dag til dag. Om en kultur er levende og stærk, afhænger af hvor brugbar og aktuel den forekommer for de indfødte. På den måde bliver kulturen et udtryk for de indfødtes løbende erfaringer, aktuelle behov og gjorte valg. 34 Vi vil her samle os om tre aspekter ved kosmopolitternes dynamiske kulturbegreb. Det fantasmatiske aspekt. Der eksisterer ikke nogen egentlige kulturer. Det der eksisterer, er forestillingen om kulturer, som f.eks. danskernes forestilling om hvad danskhed er. Der findes ikke én bestemt og entydig definition på eller forestilling om dansk kultur. Det afhænger af hvilken kontekst den ses ud fra. Man bevæger sig konstant rundt i forskellige identitetscirkler. Man kan på samme tid have en europæisk, en national, en regional, en lokal, en subkulturel og en personlig identitet i sig, alt efter hvilken kontekst man taler og agerer ud fra. Det kontrasive aspekt. Vil man forstå en kultur er det hensigtsmæssigt at skelne mellem to forskellige niveauer. Det ene niveau er udlændingens oplevelse af og forestilling om kulturen. Det andet niveau er den indfødtes selvopfattelse. Der skelnes i denne forbindelse mellem to oplevelssfærer: iagttagerens position og deltagerens position to niveauer der står i komplementært forhold til hinanden. Det er altså først i mødet mellem iagttagerens og deltagerens oplevelser i en fortsat hermeneutisk spiralproces fra helhed til del og fra del til helhed at en dybere forståelse af sin egen, såvel som den anden, kultur kan opnås. Kultur dannes hermed i sammenspillet med og i kontrasten til andre. Det politiske aspekt. Kultur kan også betragtes som et ideologisk værktøj. National identitet kan betragtes som et politisk magtmiddel til skabelsen af den homogene nationalstat. Samtidig kan der ikke herske tvivl om, at henvisningen til ens kulturelle rødder og særegenheder i høj grad bliver brugt som pressionsmiddel i den politiske kamp om de sociale og økonomiske goder. Helt nede på det etniske plan ser vi den dag i dag etniske grupper og nationale separatister, der bevidst bruger deres særegne identitet som et middel til at kræve større indflydelse og/eller selvbestemmelse. 34 Thorbjørn Hansen (29) 18

20 Kultur og identitet INDKREDSNING KULTUR ER EN STJERNETÅGE AF VANER Vi vil nu se på kultur udfra en mere sociologisk indgangsvinkel, og tage udgangspunkt i J. F. Lyotards kulturdefinition: Kultur er en stjernetåge af vaner. 35 Al menneskelig aktivitet er underlagt en vanedannelse, der psykologisk set er en stor gevinst idet valgmulighederne indsnævres. Det befrier den enkelte, for hele tiden at skulle tage stilling. Vaner er så at sige en viden i rygmarven eller med andre ord en slags energibesparende hukommelsesceller. Før noget bliver til en vane er det blot en tilfældig og meningsløs lyd og gestus. Kender man ikke den kulturelle kode, til den særlige betydning, der ligger i denne gestus, kan den let misfortolkes. Med tiden overgår de fælles vaner i en given kultur til at være reelle traditioner for samfundet omkring det. De kan endda stivne i endnu stærkere strukturer og rollemønstre og, gennem en typedannelse af vanerne, få et mere institutionelt præg. Det vil sige, at alle medlemmerne af en given kultur gør de samme ting i bestemte situationer, hvorigennem en institutionel orden opstår på baggrund af fælles accepterede roller. Vanerne har altså udviklet sig til nogle usynligt styrende normer og værdier, og er dybest set det kit og den byggeklods, som en kultur er skabt af. 36 Sammenfattende kan vi sige, at en kultur kan beskrives som en stjernetåge af vaner, der har en dobbeltsidig natur. Alt efter hvilken synsvinkel man betragter en kultur fra, kan den både opfattes som statisk og dynamisk. Den har en dybdestruktur og integritet, der gør at man kan tale om en unik og lukket enhed, men samtidig ændrer den sig løbende og skabes i forhold til de forestillinger, som de indfødte såvel som udlændingene har om kulturen og i forhold til de politiske strategier, der lægges for at samle befolkningen inden for divergerende områder. Kultur er således et uhyre komplekst begreb, og det kræver en stor indsats, hvis man vil opnå en større forståelse for den tavse viden som eksisterer omkring en kultur. Som nævnt i afsnit 3.4 vil et individ der er opvokset i en given kultur, opleve og bære på en erfaring, som ikke kan formuleres, men som alligevel ligger som en baggrund for hans liv og færden. Det er især denne tavse viden som den fremmede bliver konfronteret med, der danner baggrund for det begreb der er blevet døbt kulturchokket, og som vi vil kigge nærmere på i det følgende. 4.2 Kultursammenstød Indvandring er som sådan ikke noget nyt begreb. Der har igennem alle tider været bevægelse på tværs af landegrænser det der har ændret sig er indvandringens årsag og omfang. Hvor indvandring før 1967 især drejede sig om inviterede eksperter og religiøse flygtninge, kan der blot indenfor de seneste 35 år observeres tre nye faser i indvandringen primært arbejdsimmigranter og familiesammenførte primært politiske flygtninge og familiesammenførte primært flygtninge fra etniske konflikter og familiesammenførte, samt et større opbud af nydanskere Thorbjørn Hansen (29) 36 Thorbjørn Hansen (29) 37 Berger (7) 19

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Det medierede menneske i cyberspace. Indholdsfortegnelse

Det medierede menneske i cyberspace. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION...1 1.1 DET SENMODERNE SAMFUND...1 1.2 MANUEL CASTELLS OG NETVÆRKSSAMFUNDET...2 1.2.1 Real virtuality...3 1.3 SELVIDENTITET I SENMODERNITETEN...4 1.3.1 Rum og identitet...5

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturchefforeningen Kulturpolitisk udtalelse, 13. november 2003 Forord I 1998 formulerede BKF en kultur- og fritidspolitik, der blandt andet lagde vægt på behovet for politisk klarhed, mangfoldighed

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Samfundsudviklingen, folkebibliotekernes nye rolle og udviklingen af nye bibliotekskoncepter Forudsætninger og udfordringer

Samfundsudviklingen, folkebibliotekernes nye rolle og udviklingen af nye bibliotekskoncepter Forudsætninger og udfordringer Samfundsudviklingen, folkebibliotekernes nye rolle og udviklingen af nye bibliotekskoncepter Forudsætninger og udfordringer Oplæg til 2. møde i Udvalget for bibliotekerne i vidensamfundet 12. maj 2009

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet Tradition

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Tale, der tæller. Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter

Tale, der tæller. Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter Tale, der tæller Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter Hvad hører du, når jeg spørger? Arrangement i Selskab for Surveyforskning Onsdag den 13. april 2016 Anne Sofie Fink,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 28. oktober 2010 Eksamensnummer: 309 28. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Redegør

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Relationelt koordinerede historier i en verden beriget med uklarhed

Relationelt koordinerede historier i en verden beriget med uklarhed Relationelt koordinerede historier i en verden beriget med uklarhed Fornuft og forandring ledelse i en verden beriget med uklarhed James G. March 1995 En verden beriget med uklarhed Hvordan kan historiefortælling

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere