Brancheafdelingens fagblad nr. 4 Maj år gang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brancheafdelingens fagblad nr. 4 Maj 2005 53. år gang"

Transkript

1 Brancheafdelingens fagblad nr. 4 Maj år gang Indhold: Leder s. 3 Børne- og hjælpefonden s. 9 Stress s Trafiklabyrinten s Tema: Vold s Fumleby s. 23 Hjernevrideren s. 26 Feriepostkort - bagsiden

2 2 Nr. 4 Maj 2005 Sporvejsfunktionærernes Bran che af de ling Chr. X's Vej 56 58, 8260 Viby J, tlf Træffetid: Stationerne, mandag kl , torsdag Chr. X's Vej, mandag/torsdag kl Brancheafdelingens hjemmeside: Bestyrelse / tillidsmænd Formand (konstitueret) Johnny C. Fischer Tlf Næstformand Bente Mikkelsen Tlf P. kontrollører/ billetkontrollører Ole Bonde Petersen Tlf Tillidsmands suppl. Syd Nord Stationsansvarlig Bendt Bendtsen Tlf Nord Jean Philip Ricard Tlf Nord Pay Randlev (fridagshold 8) Tlf Nord Syd Stationsansvarlig Ib Rudbjerg Tlf Syd Bent-Aage Andersen Tlf Syd Ralf Petersen Tlf Alex Baun Tlf Nord: Pay Randlev (fridagshold 8) Tlf Sikkerhedsrepræsentanter Syd: Josef Stemborg (fridagshold 6) Tlf P. kontrollører/billetkontrollører Tillids- og sikkerhedsrepræsentant Ole Bonde Petersen Tlf Nord: Jean Philip Ricard (fridagshold 8) Tlf Syd: Ib Rudbjerg (fridagshold 7) Tlf Her er plads til dit billede! Redaktion: Niels K. Kirk Tlf Nord: Bendt Bendtsen (fridagshold 6) Tlf Syd: Bent-Age Andersen (fridagshold 8) Tlf Michael Madsen Tlf Niels Larsen Tlf Automatskifter: Hans Henrik Pedersen Tlf Layout og tryk: OBS: Werks Offset A/S Næste nummer udkommer Tlf medio august 2005 Oplag: Deadline: Mandag den 1. aug kl SporvejsNyt udkommer ikke i juni og juli. Derfor har redaktionen valgt, at lade dette nummer udkomme lidt senere i maj end annonceret

3 Nr. 4 Maj Vupti! En historie fra virkeligheden Vores Lederen Der var en gang et byråd i det østjyske, som fik en ide om at ville opdele deres busselskab op i to. For derved at finde ud af hvad tingene kostede! To ting stod klart: dels at skabe mere kollektiv trafik for pengene til byens borgere, og dels at det ikke skulle ske på bekostning af de ansatte i busselskabet. Som i mange andre historier findes der også i denne en ond stedmor. Hun var netop på besøg i det østjyske og havde fået nys om byrådets ide. Hun skyndte sig hen i byrådssalen, hvor hun slog et slag med sin ideologiske tryllestav, og vupti var 4 af de ansattes aftaler med ét opsagt. Inden hun forlod salen, forheksede hun hele byen for at sikre sig, at kollektiv trafik i det østjyske i al fremtid ville blive væsentligt forringet - og at de ansatte i busselskabet ville komme til at betale regningen. Normalt slutter mange historier med, at de levede lykkeligt til deres dages ende eller også hvad var så moralen i historien. Tja indtil videre er moralen i denne historie: at det de siger, og det de gør er to vidt forskellige ting. Konkret eller ikke konkret det er spørgsmålet Der er nogen, der siger, at tingene gentager sig selv ca. hver 10. år man kunne være tilbøjelig til at give dem ret. Hvad er det, vi i øjeblikket er tilskuere til? Er det en gentagelse af det turnus-kaos, der var først i halvfemserne, hvor vores kollegaer blev tvangsflyttet? Hvorfor skal tingene hastes igennem uden tilbundsgående at være undersøgt? Hvorfor lytter man ikke til medarbejderne? Lærer man da aldrig af fortidens synder? Hvem vil købe en bil uden først at have haft en prøvetur i den? Ingen har vel lyst til at købe katten i sækken? Nej vel! Situationen er næsten identisk med den, som vi i dag står over for, når vi taler om nye turnusformer. En hel masse lovord og kombinationer af tal er smidt rundt i lokalet, men intet konkret! Vi har på de seneste møder bedt om konsekvensberegninger. F.eks. på hvor mange chauffører der skal placeres i de forskellige turnusformer men regnestykkerne kan ikke laves på grund af, at man mangler værktøjerne til det! så derfor intet konkret Status i dag er, at vi står over for store udfordringer. Konkret fastholder ledelsen at have opsagt vores turnusaftale og de 37 timer og 40 minutter, som vi får til afspadsering, samt vores beklædnings- og instruktøraftale Sidste kapitel i historien er desværre ikke skrevet endnu. Med venlig hilsen Johnny Clemen Fischer Sporvejsnyt udgives af: Sporvejsfunktionærenes brancheafdeling Chr. X's Vej Viby J Tlf.: Ansvarshavende: Johnny C. Fischer Redaktionen for be hol der sig ret til at for kor te ind læg, men det vil altid ske i samarbejde med den, der har skre vet ind læg get. Der er in gen censur. Læserbreve og indlæg er derfor ikke nødvendigvis ud tryk for Redaktionens eller Brancheafdelingens holdninger. Forsiden: Torsdag den 28. april blev der fra broen på Skæring Havvej kastet en stor sten mod en linie 56. Chauffør eller passagerer led heldigvis ikke fysisk overlast. Se artikler fra Århus Stiftstidende om sagen på Brancheafdelingens hjemmeside og læs avisens leder fra den 1. maj her i bladet. Foto: værkstedet på station Nord.

4 4 Nr. 4 Maj 2005

5 Nr. 4 Maj Åbent brev til direktøren ved Århus Sporveje Kære Torben Høyer Siden sidste stormøde på Radisson i Scandinavian Congrescenter, har jeg spekuleret rigtigt grundigt på alt, hvad I har fortalt os. På stormødet var der intet nyt, for vi har hørt det samme på liniegruppe mødet med PL rne. Det vi hørte var en gentagelse for 117. gang gående på det samme: Det er uundgåeligt at spare på vores drift for at være konkurrence dygtige, når udliciteringen en dag kommer. Det vil sige, at vi må køre med mindre pauser, længere vagter, delte vagter osv. osv. Med andre ord, vores realløn bliver mindre, fordi vi må arbejde mere for de samme penge, som vi får i dag. På stormødet blev vi orienteret om 5 forskellige turnusformer, som skal indføres fra sommeren Selve turnus oplægget var tomt og uden indhold. I fortalte hvor mange timer vi må arbejde dagligt, og hvor mange fridage vi skal have, uden at fortælle os hvor mange chauffører, der vil blive indplaceret i de forskellige turnusformer, hvordan forskellige linier bliver delt, hvordan ferierne vil blive afviklet, når altid skal holde ferie i 6 ugers perioden osv. osv Fra ledelsens side blev der sagt, at effektivisering af ÅS ville blive løst med 5 nye turnusformer, men samtidigt gav I også udtryk for, at I ikke vidste hvordan I ville implementere de forskellige turnusformer. Nogle af de mest trivielle spørgsmål blev besvaret med: Vi bliver svar skyldig, men vi arbejder på sagen ½ turnussen bliver kasseret, for efter 15 år er den pludselig ubrugelig og stiv. Hertil må jeg sige, at turnus i sig selv, løser ingen problemer. Turnus er enten god eller dårlig, og alt afhængig af evner for at implementere det. I slutningen af firserne var der mange forskellige turnusformer, som ligeledes blev præsenteret på et stormøde, og den gang blev de efterfølgende kasseret, fordi de var for dyre, og at det samtidig næsten var umuligt, at få brikkerne til at falde på plads i det store puslespil. Personligt tror jeg ikke at 6-2-5½ er en dårlig turnusform, der heller ikke mangler flexibilitet. Men det er tydeligt, at systemet aldrig har fungeret optimalt grundet menneskelige fejl (mildt sagt). Jeg mener at fejlen skyldes at teori og praksis ikke altid følges ad. Måske det er manglende ydmyghed fra dem, som sidder bag ved skrivebordet, for at komme ned til dem, som udfører den daglige kørsel. Der er mange eksempler. Men jeg vil tillade mig at nævne tre af dem.: 1.: Hvorfor kører vi linie 16, hvor 80 % af ruten bliver dækket af andre linier, og i Brabrand kan linie 18 køre til Langdalsvej i stedet for. 2.: Vagt , med vogntur 19.03, kører seks hele omgange til Moesgård strand. De tre første omgange med et gennemsnit på 5 passagerer. De sidste tre omgange helt uden nogen passagerer. Linie 19 giver efter min opfattelse rent underskud. Jeg mener, at de folk, som ingen privat transport har, må nøjes med de andre badestrande, som bliver dækket af andre linier. 3.: Vagt , med vogntur 53.03, kører to omgange fra Hårup Skole til Bystævnet i Lystrup med ca. 20 elever på første tur og med 5 elever på anden tur Hvis eleverne ventede 16 minutter, kunne de uden problemer blive transporteret med den ordinære linie 53, som i forvejen højst har 2 passagerer med. Når den ankommer til Hårup skole. Udenfor skoledagen venter chaufføren indtil kl for at køre en halv omgang 58, selv om en halv omgang ikke giver passagerer nok til at fylde sæderne i bussen. Hvis vi kommer med nogle forslag, bliver vi afvist med et ironisk smil, som signalerer, at der er to forskellige ansættelser ved Århus Sporveje. Dem som arbejder med hovedet og vi andre, som kører bus. Hver gang der kommer et nyt projekt fra ledelsen, som efter vores praktiske erfaring vil være svært at gennemføre, er vi på forhånd stemplet som negative individer. Vi er ikke negative omkring de 5 nye turnusformer, men skeptiske. Ligesom vi var i forbindelse med pauseoptimeringen. (Vi venter stadigvæk på den redegørelse, vi i sin tid fik lovning på). Økonomien kan godt hænge sammen, som en privat vognmand. Hvis altså de administrative omkostninger bliver reduceret kraftigt, fra 20 % som i dag til 4 % som de private vognmænd. Med venlig hilsen Juan Muñoz, 2324

6 6 Nr. 4 Maj 2005 Helt konkret (næsten), eller som vi tror, at det ser ud nu Af Jan Nonboe, Teknik- og Servicesektoren FOA Århus Mens de kloge herrer i ministerierne og på landets amts- og kommunalkontorer arbejder på højtryk for, at finde ud af hvordan man skal udmønte strukturreformen, så snakker politikkerne lystig videre om, hvilke konsekvenser reformen konkret har en diskussion som stadig viser, at regeringen og Dansk Folkepartis intentioner med reformen er klare. Mere udlicitering og en markedsgørelse af vores samfund i en størrelsesorden, som vi i dag kun kan gisne om. Vi skal alle gøres til Udbyder eller Udfører i et bureaukratisk cirkus, hvor menneskelighed og omsorg bliver erstattet af rene økonomiske overvejelser om penge. Vores velfærdssamfund bliver populært sagt omformet til et købmandssamfund, hvor det ikke er politikken som styrer økonomien, men økonomien som styrer politikken. En række lovforslag er stort set færdig behandlet og det ser ud til, at rammerne for den kollektive trafik ikke er det, som skaber den store debat. Oprindelig var det regeringen og Dansk Folkeparti som førte pennen alene, men det ser desværre ud som om, at en række andre partier måske vil stemme for en del af den samlede lovpakke om reformen. Fra FOA s side arbejder vi i øjeblikket på at få et overblik over disse lovforslag hvad står der konkret i lovteksten, og hvilke konsekvenser vil det have. Spørgsmål som ikke entydigt kan besvares ud fra teksterne, men hvor svarene i en vis udstrækning vil afhænge af, hvordan de regionale og kommunale politikere forholder sig. Vi skal f.eks. have svar på, om der skal være et eller flere trafikselskaber i regionen Et notat fra Århus Amt opstiller følgende som den konkrete viden, vi har i dag: at det fremgår af lovforslaget, at regionsrådet etablerer et eller flere trafikselskaber. Det er regionrådets forberedelsesudvalg, der er ansvarlig for, at der fra oprettes mindst et trafikselskab i hver region. Dette forberedelsesudvalg bestemmer trafikselskabets geografiske udstrækning efter høring af sammenlægningsudvalgene for de nye kommuner og kommunalbestyrelserne for de kommuner, der ikke lægges sammen. Herudover iværksætter regionrådets forberedelsesudvalg en procedure for udpegning af bestyrelsen for trafikselskabet. Trafikselskabet ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer to medlemmer udpeges af regionsrådet, 7 medlemmer af kommunerne gennem et repræsentantskab, bestående af alle kommuner. Dette kommunale repræsentantskab skal vælge medlemmer til bestyrelsen, godkende selskabets vedtægter og finansieringsform. Regionsrådet skal vælge sine to medlemmer og også godkende selskabets vedtægter og finansieringsform. Trafikselskabets vedtægter skal godkendes af trafik- og indenrigsministeriet, der udarbejder en standardvedtægt. Det forventes i Jylland, at trafikselskaberne bruger en model, hvor regionen finansierer det overordnede regionale busnet, mens kommunerne finansierer alle lokale ruter. Al handicapkørsel skal finansieres af kommunerne. Udgifter til administration, salg, markedsføring, information altså alle udgifter, der ikke vedrører kørslen direkte, fordeles mellem region og kommunerne. Trafikselskabet har eneansvaret for indkøb af offentlig servicetrafik kommunerne må ikke længere selv varetage denne opgave. Trafikselskabet fastlægger rutenet og køreplaner for både regionale og lokale ruter oprettelse af lokale ruter i kommunerne vil ske efter ønske fra den enkelte kommune, fordi de selv skal finansiere de lokale ruter. Trafikselskabet fastsætter takster og billetteringssystem, har ansvar for de tidligere amtslige privatbaner og handicapkørsel og kan efter aftale med de enkelte kommuner varetage opgaver vedr. indkøb af trafik, som kommunerne skal varetage efter anden lovgivning (f.eks. transport af folkeskoleelever). Endelig skal trafikselskabet udarbejde en trafikplan, der hænger sammen med statens trafikplan, og som skal indgå i kommunernes udarbejdelse af kommuneplaner. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at den altovervejende del af den trafik, som et trafikselskab skal varetage, vil blive udført på kontrakt med private busselskaber. Det er trafikselskabet, der har det samlede ansvar for den lokale og regionale bustrafik, og som afgør, hvordan driften skal organiseres ikke den enkelte kommune. I et høringsnotat, som trafik- og energiministeriet har lavet vedr. forslag til lov om trafikselskaber nævnes det, at uagtet muligheden for egenproduktion (for trafikselskabet) fortsat vil være til stede, er det forventningen, at det meste af bustrafikken i Danmark også vil blive udført efter udbud. Det nævnes endvidere i høringsnotatet, at det trafikselskab, som overtager ansvaret for kollektiv trafik i bl.a. Århus Kommune, overtager de af Århus Kommunes aktiver og passiver, rettigheder og pligter, der udelukkende knytter sig til varetagelse af kollektiv trafik og en forholdsmæssig del af de af Århus Kom-

7 Nr. 4 Maj Hvorfor er der altid noget i vejen andet end huller? Af Else, 2862 munes aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der ikke udelukkende knytter sig til en bestemt opgave jfr. procedurelovforslaget. De ansatte, der udelukkende eller overvejende er beskæftiget med den trafikopgave, der fremover skal varetages af et trafikselskab, vil skulle overgå til ansættelse i et trafikselskab. Og overdragelse af Århus Kommunes aktiver, passiver, rettigheder og pligter er reguleret af procedurelovforslaget. I FOA Århus arbejder vi sammen med forbundet på at påvirke og ændre strukturreformen - både inden for den kollektive trafik og alle de andre områder og vi er ikke i tvivl om, at det vil være bedst for den kollektive trafik i Århus (og de ansatte ved Århus Sporveje), at der i Region Midt efter den 1. januar 2007 vil være mere end et trafikselskab. Hvorfor skal det være så surt? Jeg efterlyser de gode arbejdsdage, hvor det bare kører. Ja, jeg har et par sure opstød, som jeg skal af med. I går kørte jeg linie 52, Lillering-Solbjerg, 4 zoner i hver retning, klippekortautomaten virkede ikke. Jeg kaldte op kl , og da jeg kørte i garage kl , var der ikke reageret på mit opkald. Mange passagerer kørte gratis, de var selvfølgelig glade. I dag kørte jeg vogn 362, Den har det med at blinke med alle lamper mm. på instrumentbordet, når motoren er stoppet. Når jeg kører, kan jeg ikke høre blinker, stopknap ringer ikke, og mikrofonen virker heller ikke. Det kan jo ske, men fejlrapportbogen er fuld af fejlmeldinger på netop disse ting. Så er det jeg spørger, hvem er ansvarlig for, at det ikke bliver lavet? Kan værkstedet ikke udbedre fejlene, må man da tilkalde en udefra med forstand på disse ting, det gør man i andre firmaer. Og så er der det med forruderne. Man skulle tro, at det var leverpostej, der blev smurt på i et tyndt lag. Samtlige busser har disse tågede eller stribede ruder, og det er helt galt i solskin. Får man en bus på Banegården, kan man først vaske ruderne, når man kommer til endestationen, og skrive fejlrapport hver dag, det kan ikke passe at vi skal det, der må da være en, der har ansvar for, at det er i orden. Vores lokale på Banegårdspladsen er desværre ikke til rådighed mere. Afløser man til middag på hverdage, kan vi gå på rådhuset, men når dette er lukket til aftenholdet, hvor kan vi så tisse? Ja, jeg bruger det direkte ord, jeg har et problem, og det ved jeg, at der er flere der har. Hvor vi før kom i god tid til afløsning, bliver det nu i sidste øjeblik, for at der ikke skal gå for lang tid, inden vi kommer til et toilet. Og så regner og blæser det jo af og til, jeg må sige, at jeg synes, vi som chauffører bliver budt nogle dårlige vilkår. Ledelsen i Århus Sporveje kunne prøve hver dag, i alt slags vejr, at stå midt i Park Allé minutter inden arbejdets begyndelse, for at vise SOLIDARITET med chaufførerne, nej det var vist ikke sjovt, det må I undskylde. Den søndag vi startede med omlægningen af mange ruter, var der livlig debat på station Syd, og der var delte meninger om, hvordan de omlagte ruter skulle køres, det er da noget sjusk, at ikke engang chaufførerne ved opslag eller anden information havde fået det at vide. Der hænger et skilt i busserne med information om, at de nye køreplaner kan købes i kiosker og hos chaufføren i bussen. Det er da falsk reklame. Jeg er en af mange, der ikke har haft mulighed for at købe køreplaner, da jeg ikke har mødt om morgenen i den uge, hvor de blev solgt på stationen, eller er kommet i garage om aftenen, hvor kantinen er lukket. Jeg har været inde på Kommuneinformation, men de solgte ikke til chauffører, jeg kunne hente dem på Bryggervej, sagde damen. Jeg bor i Viby, og det vil tage mig to timer at hente dem i min fritid, så jeg sælger ikke køreplaner i år, der står da ikke fjols på min ryg! Nu må jeg hellere holde, ellers tror I bare at jeg er en kværulant, men jeg kunne såmænd blive ved med mange flere eksempler, men jeg vil nødigt have et dårligt ry. Og lige til sidst jeg var ellers så glad for at komme ind at køre ved Århus Sporveje tænk at skulle køre de fine busser jeg var ligefrem stolt men ting ændrer sig desværre ikke til det bedre, men nu bliver det vel heller ikke værre?!?! Godt at jeg har gode kollegaer, det er jeg glad for. Puh ha, det var godt at få luft, det skulle ud.

8 8 Nr. 4 Maj 2005 Reform sætter solidaritet på prøve Fra Mens strukturreformen sparker røv til markedsgørelsen, så snakker vi i fagbevægelsen grænsestridigheder! Fagbevægelsen må op af skyttegravene og få sat den politiske dagsorden, mener Jan Nonboe, FOA Århus. Strukturreformen har kastet chaufførerne hos Århus Sporveje ud i usikkerhed. Det er uvist, hvad der sker med deres arbejdspladser, når regionerne skal til at styre den kollektive trafik. Århus og Odense er de eneste steder tilbage i landet, hvor der stadig findes kommunalt drevne busser. Strukturreformen kvæler de to sidste busselskaber. Lars Løkke har klart sagt, at det ikke er muligt at bevare Århus Sporveje. Hvis loven ikke bliver lavet om, så står Århus med omkring 1000 ansatte, uden at vide, hvor meget der skal laves, siger Jan Nonboe, sektorformand for Teknik- og servicesektoren hos FOA Århus. Der er en enorm utryghed, chaufførerne ved ikke, hvor meget der bliver udliciteret eller hvor mange, der bliver arbejde til. Samtidig ligger der forslag om, at kommunens personalepolitik ikke skal gælde for dem, der bliver ramt af strukturreformen, siger han. Århus kommune har ellers en garanti til ansatte, der bliver udliciteret, de kan inden for tre år vælge at vende tilbage til et job i kommunen, hvis de ønsker det. Den garanti vil man nu trække væk under chaufførerne. Det er svært at svare konkret på, hvad der skal ske med de ansatte, når strukturreformen skal bankes på plads. De ansatte fylder ikke meget i den politiske debat om reformen, siger Jan Nonboe. Grænsestridigheder blusser op Strukturreformen sætter ny brand i grænsestridighederne i fagbevægelsen, mener Jan Nonboe. Det er et kæmpeproblem. På busområdet er der en landsoverenskomst, hvor en chauffør er mellem og kr. billigere om året end hos Århus Sporveje. Det er det, vi skal ud at konkurrere med. Det er situationen, selvom fagbevægelsen samlet er imod udliciteringer, så fremmer man den samtidig ved at lave dårlige overenskomster, siger han. Det er et dilemma for os. Vi vælger ofte at lave en overenskomst ud fra en filosofi om, at det er bedre end ikke at have nogen. Men samtidig er de aftaler med til at undergrave de gode overenskomster. Og der er der ingen forbund, der kan sige sig fri for at have lavet den slags, se bare på vores egen med de kristelige, siger Jan Nonboe. Udflagning og udlicitering For de offentligt ansatte er udliciteringen lige så alvorlig, som udflagningen er for de privatansatte, der må vinke farvel til deres arbejdspladser, mener han. Den samlede fagbevægelse er enig om at forholde sig til udflagning og outsourcing, selvom vores indflydelse på udflagningen er meget begrænset. Men for de offentligt ansatte er der ingen forskel på om det er outsourcing eller udlicitering. Konsekvensen er den samme: Enten bliver vi arbejdsløse, eller også går vi ned i løn. Det er det hele øvelsen går ud på, siger Jan Nonboe. Styret marked? Vi har en situation med en LO-fagbevægelse, som går ind for et kapitalistisk samfund med et udbud og en efterspørgsel, som skal styres. Samtidig er der en globalisering i gang. Vi mangler en samfundsmæssig diskussion af konsekvenserne af både globalisering og udlicitering. Hvad er vore modtræk? Strukturreformen sparker røv til markedsgørelsen af samfundet, og så begraver vi os i grænsestridigheder! Fagbevægelsen må se at få sat den politiske dagsorden igen, siger han. Vi må komme op af skyttegravene og se ud over vores egne snævre overenskomster. Vi må se på, hvad de aftaler vi laver har af samfundsmæssige konsekvenser. Det ville være befriende, hvis vi hver gang startede med at spørge, hvad betyder det for vores medlemmer og for samfundet? Og så først til sidst spurgte til, hvad det betyder for vores egen organisation? Tilfældige fusioner I fagbevægelsen er vi gode til at snakke meget og længe om det, vi ikke har indflydelse på. Mens vi helst undgår at diskutere det, vi selv har indflydelse på, især når det gælder struktur. Men dybest set er der brug for at få genoplivet diskussionen om, hvordan vi er organiseret. Vi har en enhedsfagbevægelse med et LO som en lidt mærkelig paraply. Men hele diskussionen om karteller og virksomhedsorganisering er død, den var værd at genoplive. Stort set alle fusioner har været økonomisk betinget. De har ikke været båret af en diskussion om, hvordan vi påvirker det her samfund for at styrke vores medlemmers indflydelse mest muligt, siger Jan Nonboe. (brink)

9 Nr. 4 Maj Børne- og hjælpefonden ved Århus Sporveje deler gaver ud Af red. Niels Larsen. Onsdag den 18. maj delte fonden gaver ud til de institutioner, der havde søgt. I år var det Lavia, Asketræet, Hylke Ridecenter og Plastikkirurgisk afd. Z på Skejby Sygehus. Hver modtager fik gaver for ca kroner. Personalechefen ved Århus Sporveje Busselskabet, Bjarne F. Larsen, bød velkommen, og Poul Erik Grüter fra fonden stod for uddelingen. Efter at have spist is blev børnene vist rundt i garagen på station Nord af Niels-Peter Sørensen. Især den gamle sporvogn syntes de var spændende. Børnefonden er en flok engagerede nuværende og tidligere medarbejdere ved Århus Sporveje. Alle indsamlede midler bliver delt ud. Bagest i SporvejsNyt findes fondens kontaktpersoner og kontonummer, hvis nogle af læserne skulle få lyst til at støtte det gode formål. Lønningskontoret kan også kontaktes, da overførsel af et større eller mindre beløb kan ske automatisk over lønnen. Børnefondens årlige juleindsamling finder i år sted lørdag den 10. december, og alle er velkomne til at deltage.

10 10 Nr. 4 Maj 2005 Stress Red.: vi har modtaget nedenstående fra stationstillidsmand og sikkerhedsrepræsentant på station Syd, Ib Rudbjerg, som har fundet artiklen på internettet. Færdselslov og trafik kræver stor opmærksomhed. Passagererne skal have god service, billetter skal kontrolleres og køreplanen skal overholdes. Chaufføren skal f.eks. vælge mellem at overholde køreplanen eller at vente på en gangbesværet passager. Uforudsete situationer kan vælte læsset. F.eks. ved truende kunder og omlægning af trafikken, hvor chaufføren alene skal træffe afgørende beslutninger. Forsinkelser kan skabe vrede passagerer og give problemer i forhold til den chauffør, der overtager ruten. Fysiske tegn på stress er: Anspændthed, nervøsitet, søvnbesvær, mavesmerter og hovedpine. Psykiske tegn er: Manglende overblik, besvær med at koncentrere sig, rastløshed, irritation og mangel på humoristisk sans. Stress er kroppens signal. Modvirkes stress ikke, kan det udvikle sig til f.eks. kronisk hovedpine, mavesår, hjertekarsygdomme, angst og depression. Og kan i værste fald føre til længerevarende fravær eller arbejdsophør. Årsagerne er derfor vigtige at forebygge. Forebyggelse af stress 1. Køre- og vagtplaner Det er godt, hvis en såkaldt linie- eller blokrepræsentant medvirker i planlægningen, og spørger den enkelte chauffør om ønsker, som der så vidt muligt tages hensyn til. Linierepræsentanten kan også opfange problemer med at overholde køreplanen, så der kan følges op med justering af planen. Flydende køreplaner i storbyområder har vist sig at være positive. I planen er der et fast tidspunkt for afgang og ankomst, mens der ved de mellemliggende stoppesteder kun er angivet ca. minuttal. Chaufføren føler mindre pres, og planen giver chaufføren større mulighed for indflydelse på kørslen. 2. Fremkommelighed Ulovligt parkerede biler, varevogne der skal læsse af, uvarslede vejarbejder, vejbump og trafikpropper, gør det svært at overholde køreplanen. Busselskabet må søge indflydelse på kommunens planlægning af vejarbejde og trafikomlægning og tale med politiet om ulovlighederne. En systematisk kortlægning af problemer med ufremkommelighed er et godt udgangspunkt for en dialog med kommunen og politi. God information til chaufføren om kendte trafikomlægninger, f.eks. på store tavler, kan anbefales. 3. Aflastning for arbejdsopgaver I nogle tilfælde er chaufførens billetfunktion fjernet, hvilket giver mere tid til øvrige opgaver. Skriftlig informationsmateriale, informationer på EDB-skærme m.v. aflaster chaufføren i forbindelse med at skulle give serviceoplysninger til passagererne. 4. Uddannelse En grundig introduktion og en god grunduddannelse er vigtig. Og efteruddannelse bør løbende aftales mellem leder og den enkelte chauffør, f.eks. i en medarbejdersamtale. 5. Støtte og opbakning Køre- og vagtplaner bør tilrettelægges, så pausen kan holdes sammen med kolleger. Der bør være afsat tid til møder med ledelsen vedrørende tvivlsspørgsmål. Og der bør være mulighed for hurtig hjælp i vanskelige situationer. 6. Vedligehold af bussen Fejl og mangler ved busserne kan være en stressfaktor for chaufføren. Det handler både om sikkerhed og komfort. Chaufføren bør checke bussen før kørsel og melde fejl ind, så snart de opstår. Dette er meget vigtigt. Tilkaldeanlæg bør checkes ved kørestart. Værkstedet bør give en hurtig tilbagemelding og prioritere en hurtig indsats. Chaufføren kan på kursus selv blive bedre til at vurdere, om defekten skal betyde at bussen skal tages ud af drift, eller køre videre. Hvordan kommer man i gang? Indsatsen for at forebygge og afhjælpe stress bør ledes af en gruppe med repræsentanter fra såvel ledelse som medarbejdere. F.eks. af sikkerhedsudvalget, S.U., eller med inddragelse af linierepræsentanter. Det kan anbefales, at gruppen udarbejder forslag, som kommer til høring blandt alle medarbejdere, før de endeligt besluttes. Hermed sikres der en fælles opbakning til tiltag, så de kan fastholdes på længere sigt. Et vigtigt skridt er i fællesskab at opstille mål for sin indsats. Her er det en fordel at formulere, hvad vil man gerne opnå, hvad er den gode arbejdsplads? Målene bør efterhånden udbygges til en politik, der beskriver hvilke aktiviteter, man i det daglige vil foretage. En politik medvirker til at fastholde aktiviteter. Indsatsen bør indbefatte: Forebyggelse gennem fælles analyse af arbejdets tilrettelæggelse med henblik på at undgå stress-situationer Regelmæssige tjek på situationen Tilbud om kursus i individuel stresshåndtering Tilbud om støtte til medarbejdere, der er sygemeldt på grund af stress eller er i risiko for at blive sygemeldt. At komme i gang med forebyggelse At kortlægge forhold vedrørende stress er et godt grundlag. Såvel gode løsninger som problemer bør kortlægges. Kortlægningen kan evt. indgå som et led i den lovpligtige arbejdspladsvurdering vedrørende psykiske forhold. Kortlægningen kan f.eks. foretages ved, at en linierepræsentant, TR eller SR tager rundt og snakker med chaufførerne. Eller der kan kortlægges på et møde, hvor alle chauffører på en bestemt turnus deltager. Dette kan medvirke til en fælles forståelse af proble-

11 Nr. 4 Maj mer og give fælles opbakning til løsningsforslag. Herefter bør problemerne analyseres og i fællesskab prioriteres indsatsområder. Der opstilles en ansvarlig for hvert punkt, og aftales hvornår og hvordan der følges op. Der bør prioriteres få punkter, som først skal løses, hvorefter man prioriterer yderligere to punkter osv. Regelmæssige check Det er vigtigt at fange signaler om stress så tidligt som muligt. Stress kan f.eks. være et tema i arbejdspladsvurdering. Det kan være et punkt på de faste møder eller i den årlige medarbejdersamtale. Afholdes der samtaler i forbindelse med sygefravær, kan der spørges til stress her. Jeg har gået og tænkt på Af Niels Larsen, 2721 Kursus i stresshåndtering Graden af stress kan handle om personlige årsager. Man vil måske være perfekt, ikke lave fejl. Stress understøttes i den aktuelle kultur, hvor det er mere smart at have travlt end at have god tid. Chaufføren bør tilbydes kursus i stresshåndtering, hvor man arbejder med selvindsigt og personlige måder at handle på. Støtte til en stresset medarbejder Der bør udpeges en person, som chaufføren ved han kan gå til, hvis han er ved at blive stresset. Kolleger bør have kendskab til fysiske og psykiske tegn på stress, og det bør være tilladt at tilbyde hjælp til en kollega, der udviser tegn på stress. Er en person sygemeldt langvarigt eller gentagne gange på grund af stress, bør der tilbydes professionel hjælp ved psykolog. Eksempler på checkspørgsmål: Hvor er det lykkedes at nedbringe stress og hvordan? Hvilke ruter har særlig risiko for stress? Hvilken indsats er de gjort for at modvirke den psykiske belastning ved: Indflydelse på køre- og vagtplaner? Information og indflydelse på fremkommelighed? Introduktion til arbejdet? Mulighed for at få den nødvendige uddannelse? Mulighed for at få støtte hos leder og kolleger? Vedligehold af bussen? Møder i forbindelse med udlicitering? Afspadsering? Når sommeren står klar, og varmen vil til, så er der hvert år noget, der forsvinder som dug for solen. Hvert år er der chauffører, der ikke har fået søgt, eller som ikke har kunnet få afspadsering. Disse chauffører mister helt eller delvist deres afspadseringstimer. Nogle timer kommer Sporvejene til at råde over, og nogle timer forsvinder helt. Til Brancheafdelingen? Hvad bruges disse timer til? Og ikke mindst: hvordan og hvorfor kan chauffører miste timer, som rettelig tilhører netop chaufførerne? Det nuværende system er, vil jeg tro, vedtaget på en generalforsamling i Brancheafdelingen for år tilbage. Altså på fuldt demokratisk vis. Et så afgørende indgreb i chaufførernes råderet over egne timer kan selvfølgelig kun vedtages i fællesskab. Det kunne være interessant at få belyst baggrunden for det nuværende system. Der drejer sig formentlig om en lokalaftale, indgået mellem Sporvejene og Brancheafdelingen, som kan opsiges med få måneders varsel. Til Brancheafdelingens kommende generalforsamling, som i 2005 finder sted torsdag den 27. oktober, bør der formuleres et forslag, der, hvis det bliver vedtaget, sikrer chaufførernes ejendomsret til egne afspadseringstimer. Der bør også vedtages et forslag, der giver Brancheafdelingen grundlag for at sikre, at det bliver lettere for chaufførerne at få overblik over optjente timer og brugen af disse. Den i forvejen nøje udspecificerede lønseddel er et oplagt sted at placere denne information. Problemet omkring afspadsering er temmelig indviklet, og chaufførerne kan have mange og forskellige indgangsvinkler til det. Hvordan gør man? Min egen holdning er at afspadseringstimer skal bruges til frihed. Altså ikke udbetales. Hvis der er nogle blandt læserne, der har en mening om emnet, ville det være interessant at høre om den. Måske har jeg misforstået hele sammenhængen i afspadseringens problemer, men er der så ikke nogen eller nogle med forstand på de sager, der vil forklare, hvordan det hænger sammen?

12 12 Nr. 4 Maj 2005 Buschauffører fra Odense Bytrafik på besøg Af red. Niels Larsen Onsdag den 11. maj besøgte godt 20 chauffører fra Odense station Syd, hvor stationstillidsmand Ib Rudbjerg tog imod dem og fortalte om vores arbejdsplads. Ib Rudbjerg orienterede om den øjeblikkelige situation ved Århus Sporveje, og spørgelysten hos kollegaerne fra Odense var stor. Odense Bytrafik og Århus Sporveje er de eneste tilbageværende trafikselskaber i Danmark, som drives i kommunalt regi. I Odense har de været igennem en udlicitering, og Odense Bytrafik vandt de 25% af driften, som var i udbud. I Odense arbejder buschaufførerne, tjenestemænd og overenskomstansatte, på en såkaldt parallel-overenskomst, således som FOA forgæves har foreslået 3F at indrette sig i Århus. De besøgende chauffører var en blandet gruppe af FOA- og 3F medlemmer. Efter kaffedrikning i det nye tillidsmandskontor på station Syd viste Ib Rudbjerg rundt på anlægget, og de fynske kollegaer fik præsenteret en ledbus, som de tilsyneladende ikke kender i Odense. Man kørte også ud og så på forholdene omkring endestationerne. Opholdshusene vakte stor interesse, da forholdene i Odense tilsyneladende ikke er af en tilsvarende kvalitet. Da de fynske chauffører forlod station Syd, ventede et udflugtsprogram, der bl.a. bestod af et besøg på bryggeriet Ceres.

13 Nr. 4 Maj

14

15

16 16 Nr. 4 Maj 2005 Tema: Vold Hvad sker der i busserne med hensyn til chikane og vold? Af redaktionen med hjælp fra Brancheafdelingen??? Når en chauffør, en kontrollør eller en P- vagt kalder op til Vagtcentralen hos Brandvæsenet, kommer vedkommende pt. i kontakt med en medarbejder, som tidligere har været personaleleder på Trafikcentralen, da radiotjenesten blev varetaget derfra. Det er Vagtcentralens medarbejdere, der noterer de indberettede episoder og hændelser i døgnrapporten, som altså er et billede af, hvad chauffører, kontrollører og P-vagter rent faktisk orienterer Vagtcentralen om. Undlades det at orientere Vagtcentralen om en hændelse, vil denne altså ikke figurere i døgnrapporten, som bl.a. også er et vigtigt grundlag for sikkerheds- og tillidsrepræsentanternes viden om, hvad der sker på arbejdspladsen. I SporvejsNyt vil der hver måned blive bragt en oversigt over de i døgnrapporten noterede 0-tolerance episoder. Desuden vil der blive bragt udvalgte episoder, der er noteret som diverse eller uheld, hvis disse, efter redaktionens skøn, har relevans mht. vold og chikane over for chauffører, kontrollører, P-vagter eller passagerer. Redaktionen bringer uddragene fra døgnrapporten, sådan som medarbejderne på Vagtcentralen har noteret det. Der kan dog forekomme forkortelser af notater eller ændring af ordvalg. Dette sker kun af pladshensyn, da månedens uddrag af døgnrapporten, som udgangspunkt, kun skal fylde én side i SporvejsNyt. Århus Sporveje laver en årlig statistik over 0-tolerance episoder. I denne statistik indgår alene de episoder hvor chauffører, kontrollører eller P-vagter har lavet skriftlig rapportering. For at vi kan få et dækkende billede af, hvad der sker på vores arbejdsplads, er det derfor vigtigt at orientere Vagtcentralen om episoder i eller omkring busserne. Det er ligeledes særdeles vigtigt, at chauffører, kontrollører og P-vagter efterfølgende laver en skriftlig rapportering og giver denne videre til de relevante arbejdsledere. Kun ved at der bliver lavet skriftlig rapportering, og denne kommer Århus Sporveje i hænde, vil den officielle statistik over chikane og vold blive et billede, der afspejler virkeligheden. Skulle en chauffør, kontrollør eller P- vagt have været ude for en episode, der er meldt, men ikke er noteret i døgnrapporten, skal sikkerheds- eller tillidsrepræsentant kontaktes, og disse vil så undersøge sagen. Når der i døgnrapporten omtales en gademedarbejder, er der tale om Maher, som nu i ca. 4 år har haft denne funktion ved Århus Sporveje. Maher er buschauffør, men er taget ud af kørende tjeneste. Maher kører om aftenen, onsdag-søndag, i en af de små gule tjenestevogne og kan hurtigt træde til, hvis en chauffør har problemer. Da Maher har et veludbygget kontaktnet blandt de unge, bl.a. i Århus Vest, kan han mange gange medvirke til, gennem en snak med de unge, at forebygge, så uheldige episoder i busserne undgås. Hvis busradioen ikke virker kan Vagtcentralen kontaktes på tlf ?

17 Tema: Vold Nr. 4 Maj April 2005 Fra døgnrapporten Fr. 1.: 0-tolerance: Stenkast. Ved Rosenvangsskolen. Rude i fordør smadret. Gademedarbejder sendt til stedet. Tur 09xx. Lø. 2.: Diverse: Tasketyveri. Passager frarøvet taske. Politi og gademedarbejder sendt til stedet. Tur 15xx. Diverse: Uro i bussen. En flok af anden herkomst var urolige i bussen. Bl. a. laserlys på chf. Gademedarbejder tilkaldt. Tur 17xx. Sø. 3.: 0-tolerance: Chikane. Chf. overfuses af beruset mand, og uret i bussen slås i stykker med en flaske. Pl er taler med chf., som er rystet, men ellers ok. Tur 25xx. Diverse: Beruser fjernet fra vognen af garagemand. Tur 16xx. Ti. 5.: 0-tolerance: Stenkast. Æg kastet på bussen. Pl er underrettet. Tur 09xx. On. 6.: Diverse: Politi. Kontrollører beder om politi til person, der har skubbet, og som ikke vil oplyse personlige data. Politi kan ikke hjælpe pga. røveri. Kontrollører ønsker ikke foretaget yderligere. Tur 56xx. To. 8.: 0-tolerance: Stenkast. Da bussen kører fra endestation Søndervang, bliver der smidt sten mod bussen. En siderude bliver smadret. Pl er underrettet. Tur 25xx. Diverse: Pulverslukker stjålet. Da chf. holder pause ved endestationen, bliver hans pulverslukker stjålet fra bussen. Der er video i bussen. Pl er underrettet. Tur 03xx. Ti. 12.: Diverse: Stenkast. Bussen bombarderet med sten på Hjulbjergvej ud for Holme Sognegård. Flere skader. Meldt til politiet. Tur 12xx. Fr. 15.: 0-tolerance: Chikane. Ild på bagperronen. 2 drenge i 12 års alderen sætter ild til nogle aviser på bagperronen ved Østerby Allé/Kærvænget. Chf. slukker ild med vognens ildslukker. Ingen passagerer i vognen på tidspunktet og derfor ingen fare. Pl er tilkaldt. Tur 11xx. 0-tolerance: Chikane. Chikanekørsel af BMW er, samt øldåser og kapsler i bussen. Brand tilkalder pl er, der kører til området, hvor der konstateres ro. Tur 12xx. Samme tur et par timer senere: 0-tolerance: Stenkast. Stenkast på bussen ved Stennehøj Allé. Tur 12xx. Lø. 16.: 0-tolerance: Stenkast. Gademedarbejder sendt + politi. Tur 04xx. Et minut senere, ikke samme tur: 0-tolerance: Diverse: Stenkast. Rude smadret. Tur 04xx. Stenkast. Læskuret ved Rosenvangsskolen og en siderude i vognen bliver smadret. Politiet pågriber gerningsmændene, og der skal sendes krav om samt en anmeldelse af skaderne. Tur 04xx. Ma. 18.: 0-tolerance: Vold. Spyttet på af passager. Tur 03xx. Lø. 23.: Diverse: Politi rekvireret til ingenting. Slagsmål i bussen får chf. til at kalde vagtcentral. Det aftales med chf. og politi, at bussen bliver holdende ved Viby Torv. Chf. holder ikke denne aftale. Politiet holdt forgæves ved Viby Torv. Tur 25xx. Ma. 25.: 0-tolerance: Chikane. Chf. fik en vandballon I hovedet ved Ingerslevs Plads. Chf. ok, blev bare lidt våd. Det samme sker den anden vej, chf. bliver ikke ramt. Pl er informeret. Tur 04xx. To. 28.: 0-tolerance: Stenkast. Der bliver kastet en sten på vognen på Bushøjvænget. Besked til pl er. Tur 12xx. 0-tolerance: Stenkast. ved Sigridsvej/Emmasvej. Besked til pl er og politi. Tur 18xx. 0-tolerance: Stenkast. Forruden bliver smadret pga. stenkast fra broen på Skæring Havvej. Pl er og politiet til stedet. Tur 56xx. Fr. 29.: 0-tolerance: Vold. Ved Klostertorv bliver chf. slået i hovedet med knytnæve flere gange. Politiet tilkaldt. Pl er underrettet. Tur 09xx. 0-tolerance: Chikane. 4 unge på ca år har under turen opført sig temmelig vilde. Banket på ruder og døre. Ved endestationen Digterparken sparker og slår de på bussen og skuret. Chf. ringer fra skuret til pl er, spørger efter gademedarbejder. Da denne har ferie, kontakter pl er politi, som sender en vogn til stedet. Chf. ok. Tur 10xx. Lø. 30.: 0-tolerance: Chikane. Chf. er blevet truet på livet tog ønsker at blive afløst. Pl er underrettet. Tur 55xx. 0-tolerance: Stenkast. Et stykke træ bliver kastet mod bussen ved Nordgårdsskolen. Chf. ok. Tur 16xx. 0-tolerance: Chikane. Chf. melder, at han ved afgangene kl og i Lystrup er blevet chikaneret af en gruppe unge mennesker. Besked til politiet der vil være til stede ved kl afgangen. Chf. ok. Tur 03xx.

18 18 Nr. 4 Maj 2005 Tema: Vold En forfærdelig fredag aften var det da min mand og jeg skulle i byen den 29. april. Vi skulle ind og hygge os lidt med en øl og lidt god musik. Men en hyggelig aften blev det ikke til for os. Vi tog bus nr. 9 ind mod byen. Og da vi nåede Klostertorv stillede vi os op til chaufføren. Min mand er selv buschauffør ved Århus Sporveje, og ville lige hilse på, inden vi gik ud. Buschaufføren på linie 9, en god chauffør, efter min bedømmelse, kørte stille og roligt hen mod stoppestedet, da vi alle ser at der står en ung mand midt på vejen. Lidt forskrækkede ser vi at han ikke flytter sig, men tværtimod går hen mod bussen. Buschaufføren må bremse kraftigt op for ikke at ramme den unge fyr, og der var lidt tumult i bussen. Jeg tror vi alle tænkte at det var en tidlig fredagsbrandert. Den unge mand gik så tilsyneladende væk fra bussen, og buschaufføren startede med at trille bussen lidt længere frem, men kun for at få sig en ordentlig forskrækkelse, da den unge mand ikke var gået væk, men nu kastede sig op mod bussen flere gange. Bussen blev stoppet, og dørene åbnet, så folk kunne komme ud. Vi sagde fortsat god aften til Chaufføren, og gik selv ud. Men på vej ud, så jeg at den unge mand, meget hurtigt, løb ind ad bagdøren, og hurtigt op gennem bussen, og et eller andet sagde mig, at noget var fuldstændig galt. Jeg hev min mands taske ud af hånden på ham, og sagde: skynd dig ind og hjælp din kollega. Desværre går disse ting så hurtigt. Inden min mand, var inde i bussen havde jeg set, at buschaufføren allerede var blevet overfaldet med hårde knytnæveslag i hovedet. Min mand var inde i bussen, og trækker overfaldsmanden væk fra chaufføren, tror han i hvert fald, for hvad ingen af os havde set, var at chaufføren selvfølgelig havde fat i overfaldsmanden, for at undgå slagene. Det resulterede i at både buschaufføren og overfaldsmanden væltede ud af bussen, ovenpå mig. Jeg fik mig vristet fri, og så at den meget arrige overfaldsmand blev holdt nede af den chauffør, der var blevet overfaldet. Men han havde svært ved at holde ham, så jeg satte mig og holdt fast på benene. Og en passager fra bussen holdt førergreb på armen af overfaldsmanden. Min mand var gået ind i bussen og havde sørget for at tilkalde hjælp. Vi andre turde nemlig ikke slippe denne arrige unge fyr, for hvad ville der så ske. Overfaldsmanden havde jo truet chaufføren med at slå ham ihjel, inden han slog på ham, og han lå og råbte en masse mærkelige ting til os. Heldigvis kom politiet meget hurtigt, 2-3 minutter og der var politi overalt. De tog sig af overfaldsmanden, og afhørte os alle. De snakkede med buschaufføren om at han skulle sørge for at video kom til politiet, og at komme på skadestuen. Dette var selve hændelsesforløbet, og til det ved jeg ikke hvad man kan gøre for at sikre chaufførerne bedre. Men jeg ved, at efter det jeg så, er jeg ikke tryg ved at sende min mand af sted på arbejde. Jeg har hele tiden troet, at der var ikke nogen der ville turde at gøre min mand noget, men efter at se et så umotiveret overfald, ved jeg at det kan ske for enhver. Jeg, som ikke kender alle reglerne, spurgte til, hvordan det kunne være, at buschaufføren, ikke skulle af sted på skadestuen. Politiet var jo kørt, og han var blevet afhørt. Til min overraskelse fik jeg at vide, at Chaufføren ikke måtte forlade bussen. Jeg mener, hvornår er vi begyndt at tage mere hensyn til hvad der kan ske med en efterladt bus, end at sørge for at en chauffør, der lige er blevet voldsomt overfaldet, og på vej i chok, skal på skadestuen???? Kunne en chauffør fra en af de busser der kom bagved ikke passe på to busser, så den tilskadekomne chauffør kunne blive undersøgt. Nu fik jeg at vide at jeg da var helt tosset, busdriften måtte jo ikke indstilles. Jeg forstod ingenting. Jeg mener, det drejer sig om en persons heldbred. Han er blevet slået i hovedet, og der skal ikke meget til, for at det går grueligt galt. Og det er ikke noget, man hverken kan se eller mærke med det samme, men det er vigtigt at der så hurtigt som muligt kommer en læges vurdering på. For der kan være sket ting inde i hovedet, som vi ikke kan se med vores øjne. Dog var det mest rystende, efter min mening, ikke sket endnu. Min mand og jeg blev enige om, at vi ikke ville efterlade hans kollega forslået og på vej i chok. Og som i øvrigt var begyndt at tale usammenhængende. Jeg spurgte min mand, om der ikke kom en Personaleleder, for jeg havde da hørt at han havde sagt til buschaufføren, at han var på vej. Buschaufføren, som tydeligt var træt af at vente, snakkede om at han godt kunne køre bussen i garage, og jeg tog blidt fat i ham, og sagde at jeg kunne se, han var ved at gå i chok, og bestemt ikke i stand til at køre. Jeg er dog sikker på at han havde kørt bussen i garagen, eller i hvert fald forsøgt på det, hvis min mand og jeg ikke blev stående ved ham i mere end 30min. Først efter at der var gået over en halv time, så vi den lille gule bil komme trillende. Personalelederen, en meget behagelig ung mand i øvrigt, overtog situationen. Vi kunne se at chaufføren endelig var i gode hænder. Dog sidder jeg tilbage med en meget grim smag i munden. Hvad hvis vi ikke havde været der? Enten havde buschaufføren forsøgt at køre bussen, og hvad kunne der så ikke have været sket på vej i garagen???????? Eller også have han stået ALENE, efter et groft overfald i OVER EN HALV TIME. Kan det have sin rigtighed? Jeg er meget ked af at måtte indrømme, at jeg er glad for at det ikke er min mand der har stået i disse situationer, men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvornår sker dette grufulde for ham også???? Min sympati går til alle chauffører, der har måttet opleve dette.

19 Tema: Vold Nr. 4 Maj Red. Niels Larsen Jeg troede, at der var et større beredskab, så man ikke skulle vente så længe. Dette er ikke en kritik af pågældende Personaleleder. Jeg er sikker på han kom så hurtigt han kunne, men jeg kunne jo også høre, at han var den eneste der var på arbejde, og skulle uheldet være ude, og en mere blev overfaldet, hvem hjælper så ham? Jeg mener OVER EN HALV TIME er for længe, hvad hvis der var sket mere? Stakkels de buschauffører, der passer deres job, vel vidende, at bliver de overfaldet, hvilket ikke er helt unormalt, er det ikke sikkert de lige kan få hjælp, hverken fra kolleger eller Personaleleder. Nogen må have regnet det her forkert ud. Jeg er glad for at vi var til stede og kunne hjælpe denne buschauffør, men vi kan jo ikke altid være der, og det er ved at gå op for mig, at hvad der for mig var en ganske forfærdelig fredag aften, for buschauffører mere og mere bliver en ganske normal aften. Jeg håber ikke, at min opfattelse af dette er rigtig. Jeg håber at nogen har opdaget, at dette system ikke er nok, og at der må gøres noget, så alle vi der er gift med buschauffører ikke skal sidde hjemme og frygte for hvad der sker med dem på deres arbejde. Med venlig hilsen Lotte Hammerich Greve I et opslag på stationerne, med overskriften Information, dateret den og undertegnet af trafikchef Frits Vittrup fra Århus Sporveje Busselskabet omtales bl.a. også det voldelige overfald på en buschauffør den ved Klostertorv. Uddrag af opslaget: Fredag den 29. april bliver en buschauffør på linie 9 overfaldet, i forbindelse med betjeningen af stoppestedet på Klostertorv. En ung mand tildeler buschaufføren flere slag og bliver efterfølgende overmandet af øvrige passagerer og en af vores chauffører som var med bussen som passager. Brandvæsnets vagtcentral bliver alarmeret og politiet er meget hurtigt fremme. Voldsmanden bliver anholdt og politiet forlader stedet. Herefter afventer buschaufføren at personalelederen skal komme. Der går ca. 30 minutter før han kan være fremme. Opbakningen til buschaufføren har max. prioritet. Det er aftalt med Brandvæsnet at de øjeblikkelig skal rykke ud til voldssituationer og bistå buschaufføren indtil personalelederen når frem. Aftalen med Brandvæsnet er helt klar på dette punkt. Vi har meddelt Brandvæsnet at vi finder situationen uacceptabel og har udbedt os en forklaring og en præcisering af hvorledes man vil sikre sig mod gentagelser. Målsætningen er uændret. Beredskabet omkring buschauffører i voldssituationer skal fungere hurtigt og professionelt. Det er et interessant opslag, som giver anledning til at fundere over nogle ting og rejse et par spørgsmål. Først må det konstateres, at det var heldigt, at det var en af de busser, hvor radioen tilsyneladende fungerede, så det rent faktisk var muligt at kontakte Vagtcentralen. Man må også håbe, at der var en fungerende video i bussen, således at dokumentation for voldsepisoden umiddelbart kunne overleveres til politiet. Frits Vittrup skriver bl.a., at det er aftalt med Brandvæsenet, at de øjeblikkelig skal rykke ud til voldssituationer og bistå buschaufføren, indtil personalelederen når frem. Hvad er øjeblikkelig? Hvordan defineres en voldsituation? Hvad betyder det at bistå? Hvis Brandvæsenet, bogstaveligt talt, skal rykke ud øjeblikkeligt til voldsituationer, vil de i perioder få nok at se til. Hvem rykker ud? Et slukningstog? En udrykningsleder? Hvis der indløber en brandmelding under bistanden, hvad så? Hvis brandfolkene allerede er ude og slukke brand, når voldssituationen opstår, hvad så? Hvor lang tid skal der ventes på personaleleder? Hvorledes er personalelederens responstid defineret? Brandfolkene er drøngode til at betjene sprøjterør, men er de også klædt rigtigt på til at håndtere chaufførernes personlige krisesituationer? I den udliciterede verden får man af leverandøren kun den ydelse, som er specificeret i kontrakten. Alle ydelser, udover det konkret aftalte, koster penge. Prisen på ekstraordinære ydelser er oftest høj og fastsættes af leverandøren. Finder man prisen for høj, kan man jo undlade at købe og nøjes med det, der er aftalt. 0-tolerance politikken ved Århus Sporveje Busselskabet står over for et større serviceeftersyn, som bekendtgjort af Sikkerhedsgruppen i Trafikafdelingen. Herfra skal lyde en lille bøn til de fra ledelse og tillidsfolk, som er eller bliver involverede i arbejdet: lad der nu ikke gå for lang tid, før I når et resultat. Stik gerne fingeren i jorden og brug chaufførernes erfaringer som inspiration i jeres arbejde.

20 20 Nr. 4 Maj 2005 Presseklip Redaktionen har i den trykte presse fundet en leder, og et par læserbreve, hvor forfatterne har godkendt, at vi bringer dem i SporvejsNyt. Lederen i Århus Stiftstidende søndag den 1. maj 2005 Stenhårde odds Bevar Århus Af Svend Vestergaard Jensen, Jyder mod overflødige Buschauffører. Chaufførerne ved Århus Sporveje nyder i princippet samme beskyttelse som alle andre tjenestemænd. Men at man i princippet er beskyttet, betyder ikke, at man er det i virkeligheden. Hvad hjælper det en chauffør, at vold mod tjenestemand straffes, hvis man aldrig finder gerningsmændene. Hvad betyder det, at man har tryghed i ansættelsen, hvis man ikke har tryghed under udførslen af sit arbejde? Alt for mange sager fra de senere år tyder på, at chaufførerne er mere udsat for trusler, hærværk og vold end rimeligt. De passer deres arbejde, sørger for, at busserne kører til tiden, og at Århus har et velfungerende offentligt transportsystem. Det får de ingen tak for af befolkningen. Tværtimod må de lægge ryg til både fysiske og verbale overfald, og det har Århus Kommunes respektkampagne det du gi r får du selv, tilsyneladende ikke ændret på. Budskabet har ikke bidt på hverken bøllerne eller deres forældre, og man kan frygte, at der skal helt anderledes konsekvente midler til, hvis ugerningerne skal stoppes. Senest har bøller udsat både chauffører og passagerer for livsfare ved at kaste en tre kilo tung kampesten mod bussen fra en gangbro. Desværre er tilfældet ikke enestående. Ifølge Århus Sporveje kastes der hver uge sten mod busserne. Det, der tidligere var et ghettofænomen, har nu bredt sig til resten af byen. Set i lyset af, at omfanget af stenkastene er stigende, bliver politi, sporveje og kommune nødt til at lægge en strategi for, hvad der skal gøres. Lader man stå til sendes der et signal til bøllerne om, at det er omkostningsfrit at bringe andres liv i fare blot for spændingens skyld. Selv den mest ubegavede teenager kan ikke være uvidende om, at en tre kilos brosten kastet gennem et busvindue kan koste chauffør eller passagerer livet. Det ville være dybt beklageligt, hvis løsningen bliver, at gangbroer i Århus Kommune skal kapsles inde, sådan som det er sket mellem Gellerupparken og City Vest. Det vil være en lige så stor skam for byen, hvis der skal sættes videoovervågning op på alle broer, men endnu værre er det, hvis stenkasteriet fortsætter. Derfor må man i første omgang appellere til skole, politi og socialforvaltning om at sætte kraftigere ind på at finde bøllerne. Sandsynligheden taler for, at ugerningerne ikke er begået af en enkelt person. Mange ved, at der er kastet sten, og mange har mulighed for at få at vide, hvem der har kastet. Ansatte og brugere har en fælles sag i at undgå privatisering af Århus Sporveje. Alternativet til udlicitering og privatisering er at bevare og udvikle selskabet. DET KAN UNDRE, at diskussionen om den kollektive trafik oftest handler om udlicitering og privatisering i stedet for udvikling. De herskende politikere synes med kommunalreformen at få yderligere blod på tanden. Reformen betyder, at kommuner ikke længere vil kunne drive egne busselskaber i kommunalt regi, idet aftalen mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti medfører krav om oprettelse af nye regionale trafikselskaber. Ligesom det kan medføre beslaglæggelse af de værdier, generationer af århusianere har opbygget i kommunens eget trafikselskab, Århus Sporveje. Et bliver til to I Århus vil det borgerlige flertal inkl. Det Radikale Venstre udlicitere sporvejene. Driften kommer i udbud i 2008, og allerede fra l. januar 2005 er sporvejene opsplittet i to selskaber. Denne manøvre kan bruges til at udlicitere busdriften, og man er dermed ved at ødelægge en velfungerende organisation. Sporvejene blev delt i en bestiller- og en udførerdel. Lokale meningsmålinger har vist, at Århus Sporveje har solid opbakning i den århusianske befolkning som offentligt ejet selskab.

Vi har indsat 6.000 kr. på Jeres konto Kontonummeret er 5364 0506285

Vi har indsat 6.000 kr. på Jeres konto Kontonummeret er 5364 0506285 Aktionsgruppens mailservice nr. 72 Indhold 1. Støtte. 2. En opfordring til pressen. 3. Læserbreve, meninger og debat. 4. Nyhedskilder. 5. Arbejdsgrupper.(en gentagelse fra i går med rettet tekst, vi mangler

Læs mere

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde.

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde. Aktionsgruppens Mailservice nr. 84 Indhold 1. Meddelelse fra redaktøren 2. Skriver du et læserbrev eller har lyst til det 3. Tal 4. Overarbejde 5. Støtte kronerne skal fordeles 6. Må vi få kammertonen

Læs mere

Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006

Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006 Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006 1. Jule-aften, Struer: En taxikunde tildeler chauffør knytnæveslag fordi han skal betale 50 kroner i gebyr for kørsel uden for kommunegrænsen. I

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Sporvejsfunktionærernes Brancheafdeling

Sporvejsfunktionærernes Brancheafdeling Referat fra generalforsamling den 25. oktober 2007 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsordenen 3. Formandens beretning 4. Regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg A) 1 stationsuafhængig

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

Brancheafdelingens fagblad nr. 2 maj 2008 56. år gang INDHOLD

Brancheafdelingens fagblad nr. 2 maj 2008 56. år gang INDHOLD Brancheafdelingens fagblad nr. 2 maj 2008 56. år gang INDHOLD Leder s. 3 Medlemsmøde hos FOA...s. 4 Oplæg... s. 5 Hvad sker der i busserne... s. 6 tilfælde s. 7-10 Sikkerhedsrepræsentanterne s. 11 Borneo

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Sikkerhedsgruppen Jegstrupvej 5, 8361 Hasselager

Sikkerhedsgruppen Jegstrupvej 5, 8361 Hasselager Dagsorden, koordineringsmøde den 22. april 2009 Sted: TR- kontoret Station Nord Tid: 0930-1600 Referat fra koordineringsmødet den 22. april 2009 kl. 0930 1730 Tilstede: Ernst Jæger Frederiksen, Ghita Sørensen,

Læs mere

Samarbejdsudvalg. Punkt 1: Orientering fra værkstedet. Dato: 28. august 2014. Mødedeltagere:

Samarbejdsudvalg. Punkt 1: Orientering fra værkstedet. Dato: 28. august 2014. Mødedeltagere: Dato: 28. august 2014 Mødedeltagere: Bjarne, Frank, Johnny, Christian, Lars, Morten & Hans Henrik Fraværende: Emne Punkt 1: Orientering fra værkstedet Beslutning Martin fortalte at de årlige syn af vognparken

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling.

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Der afholdes ordinær generalforsamling tirsdag den 23.januar 2008. kl. 19.30 i 3F s bygning Søndergade

Læs mere

Brancheafdelingens fagblad nr. 2 april 2007 55. år gang

Brancheafdelingens fagblad nr. 2 april 2007 55. år gang INDHOLD Leder s. 3 Trafikale forhold... s. 4 Trafiksikring af Klostertorv s. 5 Chaufførhjørnet s. 7 Fra www.dr.dk s. 10 Fumleby s. 11 Vold s. 12 Procedurer... s. 15 Noget om stress... s. 20 FOA i Kbh...

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Feriebilleder fra Cuba og Thailand

Feriebilleder fra Cuba og Thailand Brancheafdelingens fagblad nr. 4 august 2007 55. år gang Feriebilleder fra Cuba og Thailand INDHOLD Leder s. 3 Tænk jer om s. 4 Det virker lidt gumpetungt... s. 5 Trafikfunktionærernes Fagforening... s.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort/straksbillettering.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort/straksbillettering. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0081 Klageren: XX 8210 Aarhus V Indklagede: Midttrafik CVR nr. 29 94 31 76 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Referat fra Kvalitetsudvalgsmødet

Referat fra Kvalitetsudvalgsmødet Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 31. januar 2014 2014 1-15-0-75-2-13 Dorte Møller dm@midttrafik.dk 87 40 83 32 Referat fra Kvalitetsudvalgsmødet Sted Mødetidspunkt Mødedeltagere Afbud 28. januar

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Side 10 11. Indhold. Side 18 19 Udlicitering. LEDER s. 3 FOKUS PÅ VOLD s. 8 FUMLEBY s. 24 HJERNEVRIDEREN s. 26

Side 10 11. Indhold. Side 18 19 Udlicitering. LEDER s. 3 FOKUS PÅ VOLD s. 8 FUMLEBY s. 24 HJERNEVRIDEREN s. 26 Brancheafdelingens fagblad nr. 6 September 2004 52. år gang Busserne ud af Busgaden? side 10 11 Side 10 11 Side 18 19 Udlicitering Indhold LEDER s. 3 FOKUS PÅ VOLD s. 8 FUMLEBY s. 24 HJERNEVRIDEREN s.

Læs mere

SPORVEJSFUNKTIONÆRERNES BRANCHEAFDELING

SPORVEJSFUNKTIONÆRERNES BRANCHEAFDELING SPORVEJSFUNKTIONÆRERNES BRANCHEAFDELING KOLLEKTIV TRAFIK ER IKKE EN PRIVAT SAG Beretning til generalforsamlingen oktober 2007 Til jer der kan huske sidste års generalforsamling var der en del debat om

Læs mere

side 4-5 Indhold Side 20-21 LEDER s. 3 FOKUS PÅ VOLD s. 8 FUMLEBY s. 19 HJERNEVRIDEREN s. 22

side 4-5 Indhold Side 20-21 LEDER s. 3 FOKUS PÅ VOLD s. 8 FUMLEBY s. 19 HJERNEVRIDEREN s. 22 Brancheafdelingens fagblad nr. 9 December 2004 52. år gang Side 4-5 Medarbejdernes sikkerhed side 4-5 Indhold Side 20-21 Trafikale forhold LEDER s. 3 FOKUS PÅ VOLD s. 8 FUMLEBY s. 19 HJERNEVRIDEREN s.

Læs mere

Velfærd for buschauffører

Velfærd for buschauffører Velfærd for buschauffører Jan Aage Hansen Forhandlingssekretær 3F Transportgruppen Kampmannsgade 4 DK-1790 København V jan.aage.hansen@3f.dk 2 Aalborg rutebilstation 3 Velfærd for buschauffører Ved indgang

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Godtgørelse på 280 kr. for rejsens pris samt godtgørelse for ekstraudgifter til transportudgifter samt for svie og smerte og aflyst ferie.

Godtgørelse på 280 kr. for rejsens pris samt godtgørelse for ekstraudgifter til transportudgifter samt for svie og smerte og aflyst ferie. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0146 Klageren: Indklagede: XX 8000 Aarhus C Abildskou A/S Klagen vedrører: Godtgørelse på 280 kr. for rejsens pris samt godtgørelse

Læs mere

Ved et møde i Sikring A/S sikkerhedsudvalg i februar 2002 bliver virksomhedens oversigt over arbejdsskader for 2001 fremlagt og gennemgået.

Ved et møde i Sikring A/S sikkerhedsudvalg i februar 2002 bliver virksomhedens oversigt over arbejdsskader for 2001 fremlagt og gennemgået. CASE VAGTER CASE VAGTER Situation nr. 1 Vagtfirmaet Sikring A/S blev etableret i 1990 med det formål at tilbyde virksomheder store og små en moderne og effektiv vagtservice omfattende ronderende vagter

Læs mere

Brancheafdelingens fagblad nr. 6 december 2007 55. år gang

Brancheafdelingens fagblad nr. 6 december 2007 55. år gang Brancheafdelingens fagblad nr. 6 december 2007 55. år gang INDHOLD Leder s. 3 Trusler om vold s. 4 Burchaufførerer s. 5 Ny tillidsmand: Finn Simonsen s. 6 Fra FOAs A-kasse s. 7 Døgnrapporten s. 8-10 Fumleby

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for rejse uden billet. Samt klage over kontrollørens. Bjarne Lindberg Bak (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg

Kontrolafgift på 750 kr. for rejse uden billet. Samt klage over kontrollørens. Bjarne Lindberg Bak (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0286 Klageren: Indklagede: XX på vegne af ægtefællen YY 6000 Kolding Midttrafik Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning: Kontrolafgift

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Side 4. Indhold. Side 13 22 SID/FOA mæglingsmand. Brancheafdelingens generalforsamling. side 4

Side 4. Indhold. Side 13 22 SID/FOA mæglingsmand. Brancheafdelingens generalforsamling. side 4 Brancheafdelingens fagblad nr. 8 November 2004 52. år gang Brancheafdelingens generalforsamling Side 4 side 4 Indhold Side 13 22 SID/FOA mæglingsmand LEDER s. 3 FOKUS PÅ VOLD s. 8 FUMLEBY s. 26 HJERNEVRIDEREN

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Ejler Møller Petersen 8/4-2015

Ejler Møller Petersen 8/4-2015 MØDE Mødenavn: MEDudvalgsmøde Mødested: Aulaen Mødedato: 17. marts 2015 Mødetidspunkt: 10.00-12.00 Mødeindkalder: Anja Mathiesen Obligatoriske deltagere: Torben Høyer Finn Mikkelsen Frits Vittrup Ingerlise

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende billet samt 250 kr. i rykkergebyr. Bjarne Lindberg Bak (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende billet samt 250 kr. i rykkergebyr. Bjarne Lindberg Bak (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0304 Klageren: Indklagede: XX 2200 København N Midttrafik Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Side 15 16. Indhold. Side 5. Et skævt smil. LEDER s. 3 FOKUS PÅ VOLD s. 9 FUMLEBY s. 14 HJERNEVRIDEREN s. 26

Side 15 16. Indhold. Side 5. Et skævt smil. LEDER s. 3 FOKUS PÅ VOLD s. 9 FUMLEBY s. 14 HJERNEVRIDEREN s. 26 Brancheafdelingens fagblad nr. 5 August 2004 52. år gang Rygning på arbejdspladsen 2 side 15-16 Side 15 16 Side 5 Et skævt smil Indhold LEDER s. 3 FOKUS PÅ VOLD s. 9 FUMLEBY s. 14 HJERNEVRIDEREN s. 26

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

Åben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen i Midttrafik 26. oktober 2007 kl. 13:00 Regionshuset, mødelokale F9, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Åben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen i Midttrafik 26. oktober 2007 kl. 13:00 Regionshuset, mødelokale F9, Skottenborg 26, 8800 Viborg Åben tillægsdagsorden til mødet i Bestyrelsen i Midttrafik 26. oktober 2007 kl. 13:00 Regionshuset, mødelokale F9, Skottenborg 26, 8800 Viborg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Udbud af buskørsel i

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer)

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer) AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0066 Klageren: XX 2300 København S Indklagede: Movia Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort.

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere