Brancheafdelingens fagblad nr. 4 Maj år gang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brancheafdelingens fagblad nr. 4 Maj 2005 53. år gang"

Transkript

1 Brancheafdelingens fagblad nr. 4 Maj år gang Indhold: Leder s. 3 Børne- og hjælpefonden s. 9 Stress s Trafiklabyrinten s Tema: Vold s Fumleby s. 23 Hjernevrideren s. 26 Feriepostkort - bagsiden

2 2 Nr. 4 Maj 2005 Sporvejsfunktionærernes Bran che af de ling Chr. X's Vej 56 58, 8260 Viby J, tlf Træffetid: Stationerne, mandag kl , torsdag Chr. X's Vej, mandag/torsdag kl Brancheafdelingens hjemmeside: Bestyrelse / tillidsmænd Formand (konstitueret) Johnny C. Fischer Tlf Næstformand Bente Mikkelsen Tlf P. kontrollører/ billetkontrollører Ole Bonde Petersen Tlf Tillidsmands suppl. Syd Nord Stationsansvarlig Bendt Bendtsen Tlf Nord Jean Philip Ricard Tlf Nord Pay Randlev (fridagshold 8) Tlf Nord Syd Stationsansvarlig Ib Rudbjerg Tlf Syd Bent-Aage Andersen Tlf Syd Ralf Petersen Tlf Alex Baun Tlf Nord: Pay Randlev (fridagshold 8) Tlf Sikkerhedsrepræsentanter Syd: Josef Stemborg (fridagshold 6) Tlf P. kontrollører/billetkontrollører Tillids- og sikkerhedsrepræsentant Ole Bonde Petersen Tlf Nord: Jean Philip Ricard (fridagshold 8) Tlf Syd: Ib Rudbjerg (fridagshold 7) Tlf Her er plads til dit billede! Redaktion: Niels K. Kirk Tlf Nord: Bendt Bendtsen (fridagshold 6) Tlf Syd: Bent-Age Andersen (fridagshold 8) Tlf Michael Madsen Tlf Niels Larsen Tlf Automatskifter: Hans Henrik Pedersen Tlf Layout og tryk: OBS: Werks Offset A/S Næste nummer udkommer Tlf medio august 2005 Oplag: Deadline: Mandag den 1. aug kl SporvejsNyt udkommer ikke i juni og juli. Derfor har redaktionen valgt, at lade dette nummer udkomme lidt senere i maj end annonceret

3 Nr. 4 Maj Vupti! En historie fra virkeligheden Vores Lederen Der var en gang et byråd i det østjyske, som fik en ide om at ville opdele deres busselskab op i to. For derved at finde ud af hvad tingene kostede! To ting stod klart: dels at skabe mere kollektiv trafik for pengene til byens borgere, og dels at det ikke skulle ske på bekostning af de ansatte i busselskabet. Som i mange andre historier findes der også i denne en ond stedmor. Hun var netop på besøg i det østjyske og havde fået nys om byrådets ide. Hun skyndte sig hen i byrådssalen, hvor hun slog et slag med sin ideologiske tryllestav, og vupti var 4 af de ansattes aftaler med ét opsagt. Inden hun forlod salen, forheksede hun hele byen for at sikre sig, at kollektiv trafik i det østjyske i al fremtid ville blive væsentligt forringet - og at de ansatte i busselskabet ville komme til at betale regningen. Normalt slutter mange historier med, at de levede lykkeligt til deres dages ende eller også hvad var så moralen i historien. Tja indtil videre er moralen i denne historie: at det de siger, og det de gør er to vidt forskellige ting. Konkret eller ikke konkret det er spørgsmålet Der er nogen, der siger, at tingene gentager sig selv ca. hver 10. år man kunne være tilbøjelig til at give dem ret. Hvad er det, vi i øjeblikket er tilskuere til? Er det en gentagelse af det turnus-kaos, der var først i halvfemserne, hvor vores kollegaer blev tvangsflyttet? Hvorfor skal tingene hastes igennem uden tilbundsgående at være undersøgt? Hvorfor lytter man ikke til medarbejderne? Lærer man da aldrig af fortidens synder? Hvem vil købe en bil uden først at have haft en prøvetur i den? Ingen har vel lyst til at købe katten i sækken? Nej vel! Situationen er næsten identisk med den, som vi i dag står over for, når vi taler om nye turnusformer. En hel masse lovord og kombinationer af tal er smidt rundt i lokalet, men intet konkret! Vi har på de seneste møder bedt om konsekvensberegninger. F.eks. på hvor mange chauffører der skal placeres i de forskellige turnusformer men regnestykkerne kan ikke laves på grund af, at man mangler værktøjerne til det! så derfor intet konkret Status i dag er, at vi står over for store udfordringer. Konkret fastholder ledelsen at have opsagt vores turnusaftale og de 37 timer og 40 minutter, som vi får til afspadsering, samt vores beklædnings- og instruktøraftale Sidste kapitel i historien er desværre ikke skrevet endnu. Med venlig hilsen Johnny Clemen Fischer Sporvejsnyt udgives af: Sporvejsfunktionærenes brancheafdeling Chr. X's Vej Viby J Tlf.: Ansvarshavende: Johnny C. Fischer Redaktionen for be hol der sig ret til at for kor te ind læg, men det vil altid ske i samarbejde med den, der har skre vet ind læg get. Der er in gen censur. Læserbreve og indlæg er derfor ikke nødvendigvis ud tryk for Redaktionens eller Brancheafdelingens holdninger. Forsiden: Torsdag den 28. april blev der fra broen på Skæring Havvej kastet en stor sten mod en linie 56. Chauffør eller passagerer led heldigvis ikke fysisk overlast. Se artikler fra Århus Stiftstidende om sagen på Brancheafdelingens hjemmeside og læs avisens leder fra den 1. maj her i bladet. Foto: værkstedet på station Nord.

4 4 Nr. 4 Maj 2005

5 Nr. 4 Maj Åbent brev til direktøren ved Århus Sporveje Kære Torben Høyer Siden sidste stormøde på Radisson i Scandinavian Congrescenter, har jeg spekuleret rigtigt grundigt på alt, hvad I har fortalt os. På stormødet var der intet nyt, for vi har hørt det samme på liniegruppe mødet med PL rne. Det vi hørte var en gentagelse for 117. gang gående på det samme: Det er uundgåeligt at spare på vores drift for at være konkurrence dygtige, når udliciteringen en dag kommer. Det vil sige, at vi må køre med mindre pauser, længere vagter, delte vagter osv. osv. Med andre ord, vores realløn bliver mindre, fordi vi må arbejde mere for de samme penge, som vi får i dag. På stormødet blev vi orienteret om 5 forskellige turnusformer, som skal indføres fra sommeren Selve turnus oplægget var tomt og uden indhold. I fortalte hvor mange timer vi må arbejde dagligt, og hvor mange fridage vi skal have, uden at fortælle os hvor mange chauffører, der vil blive indplaceret i de forskellige turnusformer, hvordan forskellige linier bliver delt, hvordan ferierne vil blive afviklet, når altid skal holde ferie i 6 ugers perioden osv. osv Fra ledelsens side blev der sagt, at effektivisering af ÅS ville blive løst med 5 nye turnusformer, men samtidigt gav I også udtryk for, at I ikke vidste hvordan I ville implementere de forskellige turnusformer. Nogle af de mest trivielle spørgsmål blev besvaret med: Vi bliver svar skyldig, men vi arbejder på sagen ½ turnussen bliver kasseret, for efter 15 år er den pludselig ubrugelig og stiv. Hertil må jeg sige, at turnus i sig selv, løser ingen problemer. Turnus er enten god eller dårlig, og alt afhængig af evner for at implementere det. I slutningen af firserne var der mange forskellige turnusformer, som ligeledes blev præsenteret på et stormøde, og den gang blev de efterfølgende kasseret, fordi de var for dyre, og at det samtidig næsten var umuligt, at få brikkerne til at falde på plads i det store puslespil. Personligt tror jeg ikke at 6-2-5½ er en dårlig turnusform, der heller ikke mangler flexibilitet. Men det er tydeligt, at systemet aldrig har fungeret optimalt grundet menneskelige fejl (mildt sagt). Jeg mener at fejlen skyldes at teori og praksis ikke altid følges ad. Måske det er manglende ydmyghed fra dem, som sidder bag ved skrivebordet, for at komme ned til dem, som udfører den daglige kørsel. Der er mange eksempler. Men jeg vil tillade mig at nævne tre af dem.: 1.: Hvorfor kører vi linie 16, hvor 80 % af ruten bliver dækket af andre linier, og i Brabrand kan linie 18 køre til Langdalsvej i stedet for. 2.: Vagt , med vogntur 19.03, kører seks hele omgange til Moesgård strand. De tre første omgange med et gennemsnit på 5 passagerer. De sidste tre omgange helt uden nogen passagerer. Linie 19 giver efter min opfattelse rent underskud. Jeg mener, at de folk, som ingen privat transport har, må nøjes med de andre badestrande, som bliver dækket af andre linier. 3.: Vagt , med vogntur 53.03, kører to omgange fra Hårup Skole til Bystævnet i Lystrup med ca. 20 elever på første tur og med 5 elever på anden tur Hvis eleverne ventede 16 minutter, kunne de uden problemer blive transporteret med den ordinære linie 53, som i forvejen højst har 2 passagerer med. Når den ankommer til Hårup skole. Udenfor skoledagen venter chaufføren indtil kl for at køre en halv omgang 58, selv om en halv omgang ikke giver passagerer nok til at fylde sæderne i bussen. Hvis vi kommer med nogle forslag, bliver vi afvist med et ironisk smil, som signalerer, at der er to forskellige ansættelser ved Århus Sporveje. Dem som arbejder med hovedet og vi andre, som kører bus. Hver gang der kommer et nyt projekt fra ledelsen, som efter vores praktiske erfaring vil være svært at gennemføre, er vi på forhånd stemplet som negative individer. Vi er ikke negative omkring de 5 nye turnusformer, men skeptiske. Ligesom vi var i forbindelse med pauseoptimeringen. (Vi venter stadigvæk på den redegørelse, vi i sin tid fik lovning på). Økonomien kan godt hænge sammen, som en privat vognmand. Hvis altså de administrative omkostninger bliver reduceret kraftigt, fra 20 % som i dag til 4 % som de private vognmænd. Med venlig hilsen Juan Muñoz, 2324

6 6 Nr. 4 Maj 2005 Helt konkret (næsten), eller som vi tror, at det ser ud nu Af Jan Nonboe, Teknik- og Servicesektoren FOA Århus Mens de kloge herrer i ministerierne og på landets amts- og kommunalkontorer arbejder på højtryk for, at finde ud af hvordan man skal udmønte strukturreformen, så snakker politikkerne lystig videre om, hvilke konsekvenser reformen konkret har en diskussion som stadig viser, at regeringen og Dansk Folkepartis intentioner med reformen er klare. Mere udlicitering og en markedsgørelse af vores samfund i en størrelsesorden, som vi i dag kun kan gisne om. Vi skal alle gøres til Udbyder eller Udfører i et bureaukratisk cirkus, hvor menneskelighed og omsorg bliver erstattet af rene økonomiske overvejelser om penge. Vores velfærdssamfund bliver populært sagt omformet til et købmandssamfund, hvor det ikke er politikken som styrer økonomien, men økonomien som styrer politikken. En række lovforslag er stort set færdig behandlet og det ser ud til, at rammerne for den kollektive trafik ikke er det, som skaber den store debat. Oprindelig var det regeringen og Dansk Folkeparti som førte pennen alene, men det ser desværre ud som om, at en række andre partier måske vil stemme for en del af den samlede lovpakke om reformen. Fra FOA s side arbejder vi i øjeblikket på at få et overblik over disse lovforslag hvad står der konkret i lovteksten, og hvilke konsekvenser vil det have. Spørgsmål som ikke entydigt kan besvares ud fra teksterne, men hvor svarene i en vis udstrækning vil afhænge af, hvordan de regionale og kommunale politikere forholder sig. Vi skal f.eks. have svar på, om der skal være et eller flere trafikselskaber i regionen Et notat fra Århus Amt opstiller følgende som den konkrete viden, vi har i dag: at det fremgår af lovforslaget, at regionsrådet etablerer et eller flere trafikselskaber. Det er regionrådets forberedelsesudvalg, der er ansvarlig for, at der fra oprettes mindst et trafikselskab i hver region. Dette forberedelsesudvalg bestemmer trafikselskabets geografiske udstrækning efter høring af sammenlægningsudvalgene for de nye kommuner og kommunalbestyrelserne for de kommuner, der ikke lægges sammen. Herudover iværksætter regionrådets forberedelsesudvalg en procedure for udpegning af bestyrelsen for trafikselskabet. Trafikselskabet ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer to medlemmer udpeges af regionsrådet, 7 medlemmer af kommunerne gennem et repræsentantskab, bestående af alle kommuner. Dette kommunale repræsentantskab skal vælge medlemmer til bestyrelsen, godkende selskabets vedtægter og finansieringsform. Regionsrådet skal vælge sine to medlemmer og også godkende selskabets vedtægter og finansieringsform. Trafikselskabets vedtægter skal godkendes af trafik- og indenrigsministeriet, der udarbejder en standardvedtægt. Det forventes i Jylland, at trafikselskaberne bruger en model, hvor regionen finansierer det overordnede regionale busnet, mens kommunerne finansierer alle lokale ruter. Al handicapkørsel skal finansieres af kommunerne. Udgifter til administration, salg, markedsføring, information altså alle udgifter, der ikke vedrører kørslen direkte, fordeles mellem region og kommunerne. Trafikselskabet har eneansvaret for indkøb af offentlig servicetrafik kommunerne må ikke længere selv varetage denne opgave. Trafikselskabet fastlægger rutenet og køreplaner for både regionale og lokale ruter oprettelse af lokale ruter i kommunerne vil ske efter ønske fra den enkelte kommune, fordi de selv skal finansiere de lokale ruter. Trafikselskabet fastsætter takster og billetteringssystem, har ansvar for de tidligere amtslige privatbaner og handicapkørsel og kan efter aftale med de enkelte kommuner varetage opgaver vedr. indkøb af trafik, som kommunerne skal varetage efter anden lovgivning (f.eks. transport af folkeskoleelever). Endelig skal trafikselskabet udarbejde en trafikplan, der hænger sammen med statens trafikplan, og som skal indgå i kommunernes udarbejdelse af kommuneplaner. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at den altovervejende del af den trafik, som et trafikselskab skal varetage, vil blive udført på kontrakt med private busselskaber. Det er trafikselskabet, der har det samlede ansvar for den lokale og regionale bustrafik, og som afgør, hvordan driften skal organiseres ikke den enkelte kommune. I et høringsnotat, som trafik- og energiministeriet har lavet vedr. forslag til lov om trafikselskaber nævnes det, at uagtet muligheden for egenproduktion (for trafikselskabet) fortsat vil være til stede, er det forventningen, at det meste af bustrafikken i Danmark også vil blive udført efter udbud. Det nævnes endvidere i høringsnotatet, at det trafikselskab, som overtager ansvaret for kollektiv trafik i bl.a. Århus Kommune, overtager de af Århus Kommunes aktiver og passiver, rettigheder og pligter, der udelukkende knytter sig til varetagelse af kollektiv trafik og en forholdsmæssig del af de af Århus Kom-

7 Nr. 4 Maj Hvorfor er der altid noget i vejen andet end huller? Af Else, 2862 munes aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der ikke udelukkende knytter sig til en bestemt opgave jfr. procedurelovforslaget. De ansatte, der udelukkende eller overvejende er beskæftiget med den trafikopgave, der fremover skal varetages af et trafikselskab, vil skulle overgå til ansættelse i et trafikselskab. Og overdragelse af Århus Kommunes aktiver, passiver, rettigheder og pligter er reguleret af procedurelovforslaget. I FOA Århus arbejder vi sammen med forbundet på at påvirke og ændre strukturreformen - både inden for den kollektive trafik og alle de andre områder og vi er ikke i tvivl om, at det vil være bedst for den kollektive trafik i Århus (og de ansatte ved Århus Sporveje), at der i Region Midt efter den 1. januar 2007 vil være mere end et trafikselskab. Hvorfor skal det være så surt? Jeg efterlyser de gode arbejdsdage, hvor det bare kører. Ja, jeg har et par sure opstød, som jeg skal af med. I går kørte jeg linie 52, Lillering-Solbjerg, 4 zoner i hver retning, klippekortautomaten virkede ikke. Jeg kaldte op kl , og da jeg kørte i garage kl , var der ikke reageret på mit opkald. Mange passagerer kørte gratis, de var selvfølgelig glade. I dag kørte jeg vogn 362, Den har det med at blinke med alle lamper mm. på instrumentbordet, når motoren er stoppet. Når jeg kører, kan jeg ikke høre blinker, stopknap ringer ikke, og mikrofonen virker heller ikke. Det kan jo ske, men fejlrapportbogen er fuld af fejlmeldinger på netop disse ting. Så er det jeg spørger, hvem er ansvarlig for, at det ikke bliver lavet? Kan værkstedet ikke udbedre fejlene, må man da tilkalde en udefra med forstand på disse ting, det gør man i andre firmaer. Og så er der det med forruderne. Man skulle tro, at det var leverpostej, der blev smurt på i et tyndt lag. Samtlige busser har disse tågede eller stribede ruder, og det er helt galt i solskin. Får man en bus på Banegården, kan man først vaske ruderne, når man kommer til endestationen, og skrive fejlrapport hver dag, det kan ikke passe at vi skal det, der må da være en, der har ansvar for, at det er i orden. Vores lokale på Banegårdspladsen er desværre ikke til rådighed mere. Afløser man til middag på hverdage, kan vi gå på rådhuset, men når dette er lukket til aftenholdet, hvor kan vi så tisse? Ja, jeg bruger det direkte ord, jeg har et problem, og det ved jeg, at der er flere der har. Hvor vi før kom i god tid til afløsning, bliver det nu i sidste øjeblik, for at der ikke skal gå for lang tid, inden vi kommer til et toilet. Og så regner og blæser det jo af og til, jeg må sige, at jeg synes, vi som chauffører bliver budt nogle dårlige vilkår. Ledelsen i Århus Sporveje kunne prøve hver dag, i alt slags vejr, at stå midt i Park Allé minutter inden arbejdets begyndelse, for at vise SOLIDARITET med chaufførerne, nej det var vist ikke sjovt, det må I undskylde. Den søndag vi startede med omlægningen af mange ruter, var der livlig debat på station Syd, og der var delte meninger om, hvordan de omlagte ruter skulle køres, det er da noget sjusk, at ikke engang chaufførerne ved opslag eller anden information havde fået det at vide. Der hænger et skilt i busserne med information om, at de nye køreplaner kan købes i kiosker og hos chaufføren i bussen. Det er da falsk reklame. Jeg er en af mange, der ikke har haft mulighed for at købe køreplaner, da jeg ikke har mødt om morgenen i den uge, hvor de blev solgt på stationen, eller er kommet i garage om aftenen, hvor kantinen er lukket. Jeg har været inde på Kommuneinformation, men de solgte ikke til chauffører, jeg kunne hente dem på Bryggervej, sagde damen. Jeg bor i Viby, og det vil tage mig to timer at hente dem i min fritid, så jeg sælger ikke køreplaner i år, der står da ikke fjols på min ryg! Nu må jeg hellere holde, ellers tror I bare at jeg er en kværulant, men jeg kunne såmænd blive ved med mange flere eksempler, men jeg vil nødigt have et dårligt ry. Og lige til sidst jeg var ellers så glad for at komme ind at køre ved Århus Sporveje tænk at skulle køre de fine busser jeg var ligefrem stolt men ting ændrer sig desværre ikke til det bedre, men nu bliver det vel heller ikke værre?!?! Godt at jeg har gode kollegaer, det er jeg glad for. Puh ha, det var godt at få luft, det skulle ud.

8 8 Nr. 4 Maj 2005 Reform sætter solidaritet på prøve Fra Mens strukturreformen sparker røv til markedsgørelsen, så snakker vi i fagbevægelsen grænsestridigheder! Fagbevægelsen må op af skyttegravene og få sat den politiske dagsorden, mener Jan Nonboe, FOA Århus. Strukturreformen har kastet chaufførerne hos Århus Sporveje ud i usikkerhed. Det er uvist, hvad der sker med deres arbejdspladser, når regionerne skal til at styre den kollektive trafik. Århus og Odense er de eneste steder tilbage i landet, hvor der stadig findes kommunalt drevne busser. Strukturreformen kvæler de to sidste busselskaber. Lars Løkke har klart sagt, at det ikke er muligt at bevare Århus Sporveje. Hvis loven ikke bliver lavet om, så står Århus med omkring 1000 ansatte, uden at vide, hvor meget der skal laves, siger Jan Nonboe, sektorformand for Teknik- og servicesektoren hos FOA Århus. Der er en enorm utryghed, chaufførerne ved ikke, hvor meget der bliver udliciteret eller hvor mange, der bliver arbejde til. Samtidig ligger der forslag om, at kommunens personalepolitik ikke skal gælde for dem, der bliver ramt af strukturreformen, siger han. Århus kommune har ellers en garanti til ansatte, der bliver udliciteret, de kan inden for tre år vælge at vende tilbage til et job i kommunen, hvis de ønsker det. Den garanti vil man nu trække væk under chaufførerne. Det er svært at svare konkret på, hvad der skal ske med de ansatte, når strukturreformen skal bankes på plads. De ansatte fylder ikke meget i den politiske debat om reformen, siger Jan Nonboe. Grænsestridigheder blusser op Strukturreformen sætter ny brand i grænsestridighederne i fagbevægelsen, mener Jan Nonboe. Det er et kæmpeproblem. På busområdet er der en landsoverenskomst, hvor en chauffør er mellem og kr. billigere om året end hos Århus Sporveje. Det er det, vi skal ud at konkurrere med. Det er situationen, selvom fagbevægelsen samlet er imod udliciteringer, så fremmer man den samtidig ved at lave dårlige overenskomster, siger han. Det er et dilemma for os. Vi vælger ofte at lave en overenskomst ud fra en filosofi om, at det er bedre end ikke at have nogen. Men samtidig er de aftaler med til at undergrave de gode overenskomster. Og der er der ingen forbund, der kan sige sig fri for at have lavet den slags, se bare på vores egen med de kristelige, siger Jan Nonboe. Udflagning og udlicitering For de offentligt ansatte er udliciteringen lige så alvorlig, som udflagningen er for de privatansatte, der må vinke farvel til deres arbejdspladser, mener han. Den samlede fagbevægelse er enig om at forholde sig til udflagning og outsourcing, selvom vores indflydelse på udflagningen er meget begrænset. Men for de offentligt ansatte er der ingen forskel på om det er outsourcing eller udlicitering. Konsekvensen er den samme: Enten bliver vi arbejdsløse, eller også går vi ned i løn. Det er det hele øvelsen går ud på, siger Jan Nonboe. Styret marked? Vi har en situation med en LO-fagbevægelse, som går ind for et kapitalistisk samfund med et udbud og en efterspørgsel, som skal styres. Samtidig er der en globalisering i gang. Vi mangler en samfundsmæssig diskussion af konsekvenserne af både globalisering og udlicitering. Hvad er vore modtræk? Strukturreformen sparker røv til markedsgørelsen af samfundet, og så begraver vi os i grænsestridigheder! Fagbevægelsen må se at få sat den politiske dagsorden igen, siger han. Vi må komme op af skyttegravene og se ud over vores egne snævre overenskomster. Vi må se på, hvad de aftaler vi laver har af samfundsmæssige konsekvenser. Det ville være befriende, hvis vi hver gang startede med at spørge, hvad betyder det for vores medlemmer og for samfundet? Og så først til sidst spurgte til, hvad det betyder for vores egen organisation? Tilfældige fusioner I fagbevægelsen er vi gode til at snakke meget og længe om det, vi ikke har indflydelse på. Mens vi helst undgår at diskutere det, vi selv har indflydelse på, især når det gælder struktur. Men dybest set er der brug for at få genoplivet diskussionen om, hvordan vi er organiseret. Vi har en enhedsfagbevægelse med et LO som en lidt mærkelig paraply. Men hele diskussionen om karteller og virksomhedsorganisering er død, den var værd at genoplive. Stort set alle fusioner har været økonomisk betinget. De har ikke været båret af en diskussion om, hvordan vi påvirker det her samfund for at styrke vores medlemmers indflydelse mest muligt, siger Jan Nonboe. (brink)

9 Nr. 4 Maj Børne- og hjælpefonden ved Århus Sporveje deler gaver ud Af red. Niels Larsen. Onsdag den 18. maj delte fonden gaver ud til de institutioner, der havde søgt. I år var det Lavia, Asketræet, Hylke Ridecenter og Plastikkirurgisk afd. Z på Skejby Sygehus. Hver modtager fik gaver for ca kroner. Personalechefen ved Århus Sporveje Busselskabet, Bjarne F. Larsen, bød velkommen, og Poul Erik Grüter fra fonden stod for uddelingen. Efter at have spist is blev børnene vist rundt i garagen på station Nord af Niels-Peter Sørensen. Især den gamle sporvogn syntes de var spændende. Børnefonden er en flok engagerede nuværende og tidligere medarbejdere ved Århus Sporveje. Alle indsamlede midler bliver delt ud. Bagest i SporvejsNyt findes fondens kontaktpersoner og kontonummer, hvis nogle af læserne skulle få lyst til at støtte det gode formål. Lønningskontoret kan også kontaktes, da overførsel af et større eller mindre beløb kan ske automatisk over lønnen. Børnefondens årlige juleindsamling finder i år sted lørdag den 10. december, og alle er velkomne til at deltage.

10 10 Nr. 4 Maj 2005 Stress Red.: vi har modtaget nedenstående fra stationstillidsmand og sikkerhedsrepræsentant på station Syd, Ib Rudbjerg, som har fundet artiklen på internettet. Færdselslov og trafik kræver stor opmærksomhed. Passagererne skal have god service, billetter skal kontrolleres og køreplanen skal overholdes. Chaufføren skal f.eks. vælge mellem at overholde køreplanen eller at vente på en gangbesværet passager. Uforudsete situationer kan vælte læsset. F.eks. ved truende kunder og omlægning af trafikken, hvor chaufføren alene skal træffe afgørende beslutninger. Forsinkelser kan skabe vrede passagerer og give problemer i forhold til den chauffør, der overtager ruten. Fysiske tegn på stress er: Anspændthed, nervøsitet, søvnbesvær, mavesmerter og hovedpine. Psykiske tegn er: Manglende overblik, besvær med at koncentrere sig, rastløshed, irritation og mangel på humoristisk sans. Stress er kroppens signal. Modvirkes stress ikke, kan det udvikle sig til f.eks. kronisk hovedpine, mavesår, hjertekarsygdomme, angst og depression. Og kan i værste fald føre til længerevarende fravær eller arbejdsophør. Årsagerne er derfor vigtige at forebygge. Forebyggelse af stress 1. Køre- og vagtplaner Det er godt, hvis en såkaldt linie- eller blokrepræsentant medvirker i planlægningen, og spørger den enkelte chauffør om ønsker, som der så vidt muligt tages hensyn til. Linierepræsentanten kan også opfange problemer med at overholde køreplanen, så der kan følges op med justering af planen. Flydende køreplaner i storbyområder har vist sig at være positive. I planen er der et fast tidspunkt for afgang og ankomst, mens der ved de mellemliggende stoppesteder kun er angivet ca. minuttal. Chaufføren føler mindre pres, og planen giver chaufføren større mulighed for indflydelse på kørslen. 2. Fremkommelighed Ulovligt parkerede biler, varevogne der skal læsse af, uvarslede vejarbejder, vejbump og trafikpropper, gør det svært at overholde køreplanen. Busselskabet må søge indflydelse på kommunens planlægning af vejarbejde og trafikomlægning og tale med politiet om ulovlighederne. En systematisk kortlægning af problemer med ufremkommelighed er et godt udgangspunkt for en dialog med kommunen og politi. God information til chaufføren om kendte trafikomlægninger, f.eks. på store tavler, kan anbefales. 3. Aflastning for arbejdsopgaver I nogle tilfælde er chaufførens billetfunktion fjernet, hvilket giver mere tid til øvrige opgaver. Skriftlig informationsmateriale, informationer på EDB-skærme m.v. aflaster chaufføren i forbindelse med at skulle give serviceoplysninger til passagererne. 4. Uddannelse En grundig introduktion og en god grunduddannelse er vigtig. Og efteruddannelse bør løbende aftales mellem leder og den enkelte chauffør, f.eks. i en medarbejdersamtale. 5. Støtte og opbakning Køre- og vagtplaner bør tilrettelægges, så pausen kan holdes sammen med kolleger. Der bør være afsat tid til møder med ledelsen vedrørende tvivlsspørgsmål. Og der bør være mulighed for hurtig hjælp i vanskelige situationer. 6. Vedligehold af bussen Fejl og mangler ved busserne kan være en stressfaktor for chaufføren. Det handler både om sikkerhed og komfort. Chaufføren bør checke bussen før kørsel og melde fejl ind, så snart de opstår. Dette er meget vigtigt. Tilkaldeanlæg bør checkes ved kørestart. Værkstedet bør give en hurtig tilbagemelding og prioritere en hurtig indsats. Chaufføren kan på kursus selv blive bedre til at vurdere, om defekten skal betyde at bussen skal tages ud af drift, eller køre videre. Hvordan kommer man i gang? Indsatsen for at forebygge og afhjælpe stress bør ledes af en gruppe med repræsentanter fra såvel ledelse som medarbejdere. F.eks. af sikkerhedsudvalget, S.U., eller med inddragelse af linierepræsentanter. Det kan anbefales, at gruppen udarbejder forslag, som kommer til høring blandt alle medarbejdere, før de endeligt besluttes. Hermed sikres der en fælles opbakning til tiltag, så de kan fastholdes på længere sigt. Et vigtigt skridt er i fællesskab at opstille mål for sin indsats. Her er det en fordel at formulere, hvad vil man gerne opnå, hvad er den gode arbejdsplads? Målene bør efterhånden udbygges til en politik, der beskriver hvilke aktiviteter, man i det daglige vil foretage. En politik medvirker til at fastholde aktiviteter. Indsatsen bør indbefatte: Forebyggelse gennem fælles analyse af arbejdets tilrettelæggelse med henblik på at undgå stress-situationer Regelmæssige tjek på situationen Tilbud om kursus i individuel stresshåndtering Tilbud om støtte til medarbejdere, der er sygemeldt på grund af stress eller er i risiko for at blive sygemeldt. At komme i gang med forebyggelse At kortlægge forhold vedrørende stress er et godt grundlag. Såvel gode løsninger som problemer bør kortlægges. Kortlægningen kan evt. indgå som et led i den lovpligtige arbejdspladsvurdering vedrørende psykiske forhold. Kortlægningen kan f.eks. foretages ved, at en linierepræsentant, TR eller SR tager rundt og snakker med chaufførerne. Eller der kan kortlægges på et møde, hvor alle chauffører på en bestemt turnus deltager. Dette kan medvirke til en fælles forståelse af proble-

11 Nr. 4 Maj mer og give fælles opbakning til løsningsforslag. Herefter bør problemerne analyseres og i fællesskab prioriteres indsatsområder. Der opstilles en ansvarlig for hvert punkt, og aftales hvornår og hvordan der følges op. Der bør prioriteres få punkter, som først skal løses, hvorefter man prioriterer yderligere to punkter osv. Regelmæssige check Det er vigtigt at fange signaler om stress så tidligt som muligt. Stress kan f.eks. være et tema i arbejdspladsvurdering. Det kan være et punkt på de faste møder eller i den årlige medarbejdersamtale. Afholdes der samtaler i forbindelse med sygefravær, kan der spørges til stress her. Jeg har gået og tænkt på Af Niels Larsen, 2721 Kursus i stresshåndtering Graden af stress kan handle om personlige årsager. Man vil måske være perfekt, ikke lave fejl. Stress understøttes i den aktuelle kultur, hvor det er mere smart at have travlt end at have god tid. Chaufføren bør tilbydes kursus i stresshåndtering, hvor man arbejder med selvindsigt og personlige måder at handle på. Støtte til en stresset medarbejder Der bør udpeges en person, som chaufføren ved han kan gå til, hvis han er ved at blive stresset. Kolleger bør have kendskab til fysiske og psykiske tegn på stress, og det bør være tilladt at tilbyde hjælp til en kollega, der udviser tegn på stress. Er en person sygemeldt langvarigt eller gentagne gange på grund af stress, bør der tilbydes professionel hjælp ved psykolog. Eksempler på checkspørgsmål: Hvor er det lykkedes at nedbringe stress og hvordan? Hvilke ruter har særlig risiko for stress? Hvilken indsats er de gjort for at modvirke den psykiske belastning ved: Indflydelse på køre- og vagtplaner? Information og indflydelse på fremkommelighed? Introduktion til arbejdet? Mulighed for at få den nødvendige uddannelse? Mulighed for at få støtte hos leder og kolleger? Vedligehold af bussen? Møder i forbindelse med udlicitering? Afspadsering? Når sommeren står klar, og varmen vil til, så er der hvert år noget, der forsvinder som dug for solen. Hvert år er der chauffører, der ikke har fået søgt, eller som ikke har kunnet få afspadsering. Disse chauffører mister helt eller delvist deres afspadseringstimer. Nogle timer kommer Sporvejene til at råde over, og nogle timer forsvinder helt. Til Brancheafdelingen? Hvad bruges disse timer til? Og ikke mindst: hvordan og hvorfor kan chauffører miste timer, som rettelig tilhører netop chaufførerne? Det nuværende system er, vil jeg tro, vedtaget på en generalforsamling i Brancheafdelingen for år tilbage. Altså på fuldt demokratisk vis. Et så afgørende indgreb i chaufførernes råderet over egne timer kan selvfølgelig kun vedtages i fællesskab. Det kunne være interessant at få belyst baggrunden for det nuværende system. Der drejer sig formentlig om en lokalaftale, indgået mellem Sporvejene og Brancheafdelingen, som kan opsiges med få måneders varsel. Til Brancheafdelingens kommende generalforsamling, som i 2005 finder sted torsdag den 27. oktober, bør der formuleres et forslag, der, hvis det bliver vedtaget, sikrer chaufførernes ejendomsret til egne afspadseringstimer. Der bør også vedtages et forslag, der giver Brancheafdelingen grundlag for at sikre, at det bliver lettere for chaufførerne at få overblik over optjente timer og brugen af disse. Den i forvejen nøje udspecificerede lønseddel er et oplagt sted at placere denne information. Problemet omkring afspadsering er temmelig indviklet, og chaufførerne kan have mange og forskellige indgangsvinkler til det. Hvordan gør man? Min egen holdning er at afspadseringstimer skal bruges til frihed. Altså ikke udbetales. Hvis der er nogle blandt læserne, der har en mening om emnet, ville det være interessant at høre om den. Måske har jeg misforstået hele sammenhængen i afspadseringens problemer, men er der så ikke nogen eller nogle med forstand på de sager, der vil forklare, hvordan det hænger sammen?

12 12 Nr. 4 Maj 2005 Buschauffører fra Odense Bytrafik på besøg Af red. Niels Larsen Onsdag den 11. maj besøgte godt 20 chauffører fra Odense station Syd, hvor stationstillidsmand Ib Rudbjerg tog imod dem og fortalte om vores arbejdsplads. Ib Rudbjerg orienterede om den øjeblikkelige situation ved Århus Sporveje, og spørgelysten hos kollegaerne fra Odense var stor. Odense Bytrafik og Århus Sporveje er de eneste tilbageværende trafikselskaber i Danmark, som drives i kommunalt regi. I Odense har de været igennem en udlicitering, og Odense Bytrafik vandt de 25% af driften, som var i udbud. I Odense arbejder buschaufførerne, tjenestemænd og overenskomstansatte, på en såkaldt parallel-overenskomst, således som FOA forgæves har foreslået 3F at indrette sig i Århus. De besøgende chauffører var en blandet gruppe af FOA- og 3F medlemmer. Efter kaffedrikning i det nye tillidsmandskontor på station Syd viste Ib Rudbjerg rundt på anlægget, og de fynske kollegaer fik præsenteret en ledbus, som de tilsyneladende ikke kender i Odense. Man kørte også ud og så på forholdene omkring endestationerne. Opholdshusene vakte stor interesse, da forholdene i Odense tilsyneladende ikke er af en tilsvarende kvalitet. Da de fynske chauffører forlod station Syd, ventede et udflugtsprogram, der bl.a. bestod af et besøg på bryggeriet Ceres.

13 Nr. 4 Maj

14

15

16 16 Nr. 4 Maj 2005 Tema: Vold Hvad sker der i busserne med hensyn til chikane og vold? Af redaktionen med hjælp fra Brancheafdelingen??? Når en chauffør, en kontrollør eller en P- vagt kalder op til Vagtcentralen hos Brandvæsenet, kommer vedkommende pt. i kontakt med en medarbejder, som tidligere har været personaleleder på Trafikcentralen, da radiotjenesten blev varetaget derfra. Det er Vagtcentralens medarbejdere, der noterer de indberettede episoder og hændelser i døgnrapporten, som altså er et billede af, hvad chauffører, kontrollører og P-vagter rent faktisk orienterer Vagtcentralen om. Undlades det at orientere Vagtcentralen om en hændelse, vil denne altså ikke figurere i døgnrapporten, som bl.a. også er et vigtigt grundlag for sikkerheds- og tillidsrepræsentanternes viden om, hvad der sker på arbejdspladsen. I SporvejsNyt vil der hver måned blive bragt en oversigt over de i døgnrapporten noterede 0-tolerance episoder. Desuden vil der blive bragt udvalgte episoder, der er noteret som diverse eller uheld, hvis disse, efter redaktionens skøn, har relevans mht. vold og chikane over for chauffører, kontrollører, P-vagter eller passagerer. Redaktionen bringer uddragene fra døgnrapporten, sådan som medarbejderne på Vagtcentralen har noteret det. Der kan dog forekomme forkortelser af notater eller ændring af ordvalg. Dette sker kun af pladshensyn, da månedens uddrag af døgnrapporten, som udgangspunkt, kun skal fylde én side i SporvejsNyt. Århus Sporveje laver en årlig statistik over 0-tolerance episoder. I denne statistik indgår alene de episoder hvor chauffører, kontrollører eller P-vagter har lavet skriftlig rapportering. For at vi kan få et dækkende billede af, hvad der sker på vores arbejdsplads, er det derfor vigtigt at orientere Vagtcentralen om episoder i eller omkring busserne. Det er ligeledes særdeles vigtigt, at chauffører, kontrollører og P-vagter efterfølgende laver en skriftlig rapportering og giver denne videre til de relevante arbejdsledere. Kun ved at der bliver lavet skriftlig rapportering, og denne kommer Århus Sporveje i hænde, vil den officielle statistik over chikane og vold blive et billede, der afspejler virkeligheden. Skulle en chauffør, kontrollør eller P- vagt have været ude for en episode, der er meldt, men ikke er noteret i døgnrapporten, skal sikkerheds- eller tillidsrepræsentant kontaktes, og disse vil så undersøge sagen. Når der i døgnrapporten omtales en gademedarbejder, er der tale om Maher, som nu i ca. 4 år har haft denne funktion ved Århus Sporveje. Maher er buschauffør, men er taget ud af kørende tjeneste. Maher kører om aftenen, onsdag-søndag, i en af de små gule tjenestevogne og kan hurtigt træde til, hvis en chauffør har problemer. Da Maher har et veludbygget kontaktnet blandt de unge, bl.a. i Århus Vest, kan han mange gange medvirke til, gennem en snak med de unge, at forebygge, så uheldige episoder i busserne undgås. Hvis busradioen ikke virker kan Vagtcentralen kontaktes på tlf ?

17 Tema: Vold Nr. 4 Maj April 2005 Fra døgnrapporten Fr. 1.: 0-tolerance: Stenkast. Ved Rosenvangsskolen. Rude i fordør smadret. Gademedarbejder sendt til stedet. Tur 09xx. Lø. 2.: Diverse: Tasketyveri. Passager frarøvet taske. Politi og gademedarbejder sendt til stedet. Tur 15xx. Diverse: Uro i bussen. En flok af anden herkomst var urolige i bussen. Bl. a. laserlys på chf. Gademedarbejder tilkaldt. Tur 17xx. Sø. 3.: 0-tolerance: Chikane. Chf. overfuses af beruset mand, og uret i bussen slås i stykker med en flaske. Pl er taler med chf., som er rystet, men ellers ok. Tur 25xx. Diverse: Beruser fjernet fra vognen af garagemand. Tur 16xx. Ti. 5.: 0-tolerance: Stenkast. Æg kastet på bussen. Pl er underrettet. Tur 09xx. On. 6.: Diverse: Politi. Kontrollører beder om politi til person, der har skubbet, og som ikke vil oplyse personlige data. Politi kan ikke hjælpe pga. røveri. Kontrollører ønsker ikke foretaget yderligere. Tur 56xx. To. 8.: 0-tolerance: Stenkast. Da bussen kører fra endestation Søndervang, bliver der smidt sten mod bussen. En siderude bliver smadret. Pl er underrettet. Tur 25xx. Diverse: Pulverslukker stjålet. Da chf. holder pause ved endestationen, bliver hans pulverslukker stjålet fra bussen. Der er video i bussen. Pl er underrettet. Tur 03xx. Ti. 12.: Diverse: Stenkast. Bussen bombarderet med sten på Hjulbjergvej ud for Holme Sognegård. Flere skader. Meldt til politiet. Tur 12xx. Fr. 15.: 0-tolerance: Chikane. Ild på bagperronen. 2 drenge i 12 års alderen sætter ild til nogle aviser på bagperronen ved Østerby Allé/Kærvænget. Chf. slukker ild med vognens ildslukker. Ingen passagerer i vognen på tidspunktet og derfor ingen fare. Pl er tilkaldt. Tur 11xx. 0-tolerance: Chikane. Chikanekørsel af BMW er, samt øldåser og kapsler i bussen. Brand tilkalder pl er, der kører til området, hvor der konstateres ro. Tur 12xx. Samme tur et par timer senere: 0-tolerance: Stenkast. Stenkast på bussen ved Stennehøj Allé. Tur 12xx. Lø. 16.: 0-tolerance: Stenkast. Gademedarbejder sendt + politi. Tur 04xx. Et minut senere, ikke samme tur: 0-tolerance: Diverse: Stenkast. Rude smadret. Tur 04xx. Stenkast. Læskuret ved Rosenvangsskolen og en siderude i vognen bliver smadret. Politiet pågriber gerningsmændene, og der skal sendes krav om samt en anmeldelse af skaderne. Tur 04xx. Ma. 18.: 0-tolerance: Vold. Spyttet på af passager. Tur 03xx. Lø. 23.: Diverse: Politi rekvireret til ingenting. Slagsmål i bussen får chf. til at kalde vagtcentral. Det aftales med chf. og politi, at bussen bliver holdende ved Viby Torv. Chf. holder ikke denne aftale. Politiet holdt forgæves ved Viby Torv. Tur 25xx. Ma. 25.: 0-tolerance: Chikane. Chf. fik en vandballon I hovedet ved Ingerslevs Plads. Chf. ok, blev bare lidt våd. Det samme sker den anden vej, chf. bliver ikke ramt. Pl er informeret. Tur 04xx. To. 28.: 0-tolerance: Stenkast. Der bliver kastet en sten på vognen på Bushøjvænget. Besked til pl er. Tur 12xx. 0-tolerance: Stenkast. ved Sigridsvej/Emmasvej. Besked til pl er og politi. Tur 18xx. 0-tolerance: Stenkast. Forruden bliver smadret pga. stenkast fra broen på Skæring Havvej. Pl er og politiet til stedet. Tur 56xx. Fr. 29.: 0-tolerance: Vold. Ved Klostertorv bliver chf. slået i hovedet med knytnæve flere gange. Politiet tilkaldt. Pl er underrettet. Tur 09xx. 0-tolerance: Chikane. 4 unge på ca år har under turen opført sig temmelig vilde. Banket på ruder og døre. Ved endestationen Digterparken sparker og slår de på bussen og skuret. Chf. ringer fra skuret til pl er, spørger efter gademedarbejder. Da denne har ferie, kontakter pl er politi, som sender en vogn til stedet. Chf. ok. Tur 10xx. Lø. 30.: 0-tolerance: Chikane. Chf. er blevet truet på livet tog ønsker at blive afløst. Pl er underrettet. Tur 55xx. 0-tolerance: Stenkast. Et stykke træ bliver kastet mod bussen ved Nordgårdsskolen. Chf. ok. Tur 16xx. 0-tolerance: Chikane. Chf. melder, at han ved afgangene kl og i Lystrup er blevet chikaneret af en gruppe unge mennesker. Besked til politiet der vil være til stede ved kl afgangen. Chf. ok. Tur 03xx.

18 18 Nr. 4 Maj 2005 Tema: Vold En forfærdelig fredag aften var det da min mand og jeg skulle i byen den 29. april. Vi skulle ind og hygge os lidt med en øl og lidt god musik. Men en hyggelig aften blev det ikke til for os. Vi tog bus nr. 9 ind mod byen. Og da vi nåede Klostertorv stillede vi os op til chaufføren. Min mand er selv buschauffør ved Århus Sporveje, og ville lige hilse på, inden vi gik ud. Buschaufføren på linie 9, en god chauffør, efter min bedømmelse, kørte stille og roligt hen mod stoppestedet, da vi alle ser at der står en ung mand midt på vejen. Lidt forskrækkede ser vi at han ikke flytter sig, men tværtimod går hen mod bussen. Buschaufføren må bremse kraftigt op for ikke at ramme den unge fyr, og der var lidt tumult i bussen. Jeg tror vi alle tænkte at det var en tidlig fredagsbrandert. Den unge mand gik så tilsyneladende væk fra bussen, og buschaufføren startede med at trille bussen lidt længere frem, men kun for at få sig en ordentlig forskrækkelse, da den unge mand ikke var gået væk, men nu kastede sig op mod bussen flere gange. Bussen blev stoppet, og dørene åbnet, så folk kunne komme ud. Vi sagde fortsat god aften til Chaufføren, og gik selv ud. Men på vej ud, så jeg at den unge mand, meget hurtigt, løb ind ad bagdøren, og hurtigt op gennem bussen, og et eller andet sagde mig, at noget var fuldstændig galt. Jeg hev min mands taske ud af hånden på ham, og sagde: skynd dig ind og hjælp din kollega. Desværre går disse ting så hurtigt. Inden min mand, var inde i bussen havde jeg set, at buschaufføren allerede var blevet overfaldet med hårde knytnæveslag i hovedet. Min mand var inde i bussen, og trækker overfaldsmanden væk fra chaufføren, tror han i hvert fald, for hvad ingen af os havde set, var at chaufføren selvfølgelig havde fat i overfaldsmanden, for at undgå slagene. Det resulterede i at både buschaufføren og overfaldsmanden væltede ud af bussen, ovenpå mig. Jeg fik mig vristet fri, og så at den meget arrige overfaldsmand blev holdt nede af den chauffør, der var blevet overfaldet. Men han havde svært ved at holde ham, så jeg satte mig og holdt fast på benene. Og en passager fra bussen holdt førergreb på armen af overfaldsmanden. Min mand var gået ind i bussen og havde sørget for at tilkalde hjælp. Vi andre turde nemlig ikke slippe denne arrige unge fyr, for hvad ville der så ske. Overfaldsmanden havde jo truet chaufføren med at slå ham ihjel, inden han slog på ham, og han lå og råbte en masse mærkelige ting til os. Heldigvis kom politiet meget hurtigt, 2-3 minutter og der var politi overalt. De tog sig af overfaldsmanden, og afhørte os alle. De snakkede med buschaufføren om at han skulle sørge for at video kom til politiet, og at komme på skadestuen. Dette var selve hændelsesforløbet, og til det ved jeg ikke hvad man kan gøre for at sikre chaufførerne bedre. Men jeg ved, at efter det jeg så, er jeg ikke tryg ved at sende min mand af sted på arbejde. Jeg har hele tiden troet, at der var ikke nogen der ville turde at gøre min mand noget, men efter at se et så umotiveret overfald, ved jeg at det kan ske for enhver. Jeg, som ikke kender alle reglerne, spurgte til, hvordan det kunne være, at buschaufføren, ikke skulle af sted på skadestuen. Politiet var jo kørt, og han var blevet afhørt. Til min overraskelse fik jeg at vide, at Chaufføren ikke måtte forlade bussen. Jeg mener, hvornår er vi begyndt at tage mere hensyn til hvad der kan ske med en efterladt bus, end at sørge for at en chauffør, der lige er blevet voldsomt overfaldet, og på vej i chok, skal på skadestuen???? Kunne en chauffør fra en af de busser der kom bagved ikke passe på to busser, så den tilskadekomne chauffør kunne blive undersøgt. Nu fik jeg at vide at jeg da var helt tosset, busdriften måtte jo ikke indstilles. Jeg forstod ingenting. Jeg mener, det drejer sig om en persons heldbred. Han er blevet slået i hovedet, og der skal ikke meget til, for at det går grueligt galt. Og det er ikke noget, man hverken kan se eller mærke med det samme, men det er vigtigt at der så hurtigt som muligt kommer en læges vurdering på. For der kan være sket ting inde i hovedet, som vi ikke kan se med vores øjne. Dog var det mest rystende, efter min mening, ikke sket endnu. Min mand og jeg blev enige om, at vi ikke ville efterlade hans kollega forslået og på vej i chok. Og som i øvrigt var begyndt at tale usammenhængende. Jeg spurgte min mand, om der ikke kom en Personaleleder, for jeg havde da hørt at han havde sagt til buschaufføren, at han var på vej. Buschaufføren, som tydeligt var træt af at vente, snakkede om at han godt kunne køre bussen i garage, og jeg tog blidt fat i ham, og sagde at jeg kunne se, han var ved at gå i chok, og bestemt ikke i stand til at køre. Jeg er dog sikker på at han havde kørt bussen i garagen, eller i hvert fald forsøgt på det, hvis min mand og jeg ikke blev stående ved ham i mere end 30min. Først efter at der var gået over en halv time, så vi den lille gule bil komme trillende. Personalelederen, en meget behagelig ung mand i øvrigt, overtog situationen. Vi kunne se at chaufføren endelig var i gode hænder. Dog sidder jeg tilbage med en meget grim smag i munden. Hvad hvis vi ikke havde været der? Enten havde buschaufføren forsøgt at køre bussen, og hvad kunne der så ikke have været sket på vej i garagen???????? Eller også have han stået ALENE, efter et groft overfald i OVER EN HALV TIME. Kan det have sin rigtighed? Jeg er meget ked af at måtte indrømme, at jeg er glad for at det ikke er min mand der har stået i disse situationer, men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvornår sker dette grufulde for ham også???? Min sympati går til alle chauffører, der har måttet opleve dette.

19 Tema: Vold Nr. 4 Maj Red. Niels Larsen Jeg troede, at der var et større beredskab, så man ikke skulle vente så længe. Dette er ikke en kritik af pågældende Personaleleder. Jeg er sikker på han kom så hurtigt han kunne, men jeg kunne jo også høre, at han var den eneste der var på arbejde, og skulle uheldet være ude, og en mere blev overfaldet, hvem hjælper så ham? Jeg mener OVER EN HALV TIME er for længe, hvad hvis der var sket mere? Stakkels de buschauffører, der passer deres job, vel vidende, at bliver de overfaldet, hvilket ikke er helt unormalt, er det ikke sikkert de lige kan få hjælp, hverken fra kolleger eller Personaleleder. Nogen må have regnet det her forkert ud. Jeg er glad for at vi var til stede og kunne hjælpe denne buschauffør, men vi kan jo ikke altid være der, og det er ved at gå op for mig, at hvad der for mig var en ganske forfærdelig fredag aften, for buschauffører mere og mere bliver en ganske normal aften. Jeg håber ikke, at min opfattelse af dette er rigtig. Jeg håber at nogen har opdaget, at dette system ikke er nok, og at der må gøres noget, så alle vi der er gift med buschauffører ikke skal sidde hjemme og frygte for hvad der sker med dem på deres arbejde. Med venlig hilsen Lotte Hammerich Greve I et opslag på stationerne, med overskriften Information, dateret den og undertegnet af trafikchef Frits Vittrup fra Århus Sporveje Busselskabet omtales bl.a. også det voldelige overfald på en buschauffør den ved Klostertorv. Uddrag af opslaget: Fredag den 29. april bliver en buschauffør på linie 9 overfaldet, i forbindelse med betjeningen af stoppestedet på Klostertorv. En ung mand tildeler buschaufføren flere slag og bliver efterfølgende overmandet af øvrige passagerer og en af vores chauffører som var med bussen som passager. Brandvæsnets vagtcentral bliver alarmeret og politiet er meget hurtigt fremme. Voldsmanden bliver anholdt og politiet forlader stedet. Herefter afventer buschaufføren at personalelederen skal komme. Der går ca. 30 minutter før han kan være fremme. Opbakningen til buschaufføren har max. prioritet. Det er aftalt med Brandvæsnet at de øjeblikkelig skal rykke ud til voldssituationer og bistå buschaufføren indtil personalelederen når frem. Aftalen med Brandvæsnet er helt klar på dette punkt. Vi har meddelt Brandvæsnet at vi finder situationen uacceptabel og har udbedt os en forklaring og en præcisering af hvorledes man vil sikre sig mod gentagelser. Målsætningen er uændret. Beredskabet omkring buschauffører i voldssituationer skal fungere hurtigt og professionelt. Det er et interessant opslag, som giver anledning til at fundere over nogle ting og rejse et par spørgsmål. Først må det konstateres, at det var heldigt, at det var en af de busser, hvor radioen tilsyneladende fungerede, så det rent faktisk var muligt at kontakte Vagtcentralen. Man må også håbe, at der var en fungerende video i bussen, således at dokumentation for voldsepisoden umiddelbart kunne overleveres til politiet. Frits Vittrup skriver bl.a., at det er aftalt med Brandvæsenet, at de øjeblikkelig skal rykke ud til voldssituationer og bistå buschaufføren, indtil personalelederen når frem. Hvad er øjeblikkelig? Hvordan defineres en voldsituation? Hvad betyder det at bistå? Hvis Brandvæsenet, bogstaveligt talt, skal rykke ud øjeblikkeligt til voldsituationer, vil de i perioder få nok at se til. Hvem rykker ud? Et slukningstog? En udrykningsleder? Hvis der indløber en brandmelding under bistanden, hvad så? Hvis brandfolkene allerede er ude og slukke brand, når voldssituationen opstår, hvad så? Hvor lang tid skal der ventes på personaleleder? Hvorledes er personalelederens responstid defineret? Brandfolkene er drøngode til at betjene sprøjterør, men er de også klædt rigtigt på til at håndtere chaufførernes personlige krisesituationer? I den udliciterede verden får man af leverandøren kun den ydelse, som er specificeret i kontrakten. Alle ydelser, udover det konkret aftalte, koster penge. Prisen på ekstraordinære ydelser er oftest høj og fastsættes af leverandøren. Finder man prisen for høj, kan man jo undlade at købe og nøjes med det, der er aftalt. 0-tolerance politikken ved Århus Sporveje Busselskabet står over for et større serviceeftersyn, som bekendtgjort af Sikkerhedsgruppen i Trafikafdelingen. Herfra skal lyde en lille bøn til de fra ledelse og tillidsfolk, som er eller bliver involverede i arbejdet: lad der nu ikke gå for lang tid, før I når et resultat. Stik gerne fingeren i jorden og brug chaufførernes erfaringer som inspiration i jeres arbejde.

20 20 Nr. 4 Maj 2005 Presseklip Redaktionen har i den trykte presse fundet en leder, og et par læserbreve, hvor forfatterne har godkendt, at vi bringer dem i SporvejsNyt. Lederen i Århus Stiftstidende søndag den 1. maj 2005 Stenhårde odds Bevar Århus Af Svend Vestergaard Jensen, Jyder mod overflødige Buschauffører. Chaufførerne ved Århus Sporveje nyder i princippet samme beskyttelse som alle andre tjenestemænd. Men at man i princippet er beskyttet, betyder ikke, at man er det i virkeligheden. Hvad hjælper det en chauffør, at vold mod tjenestemand straffes, hvis man aldrig finder gerningsmændene. Hvad betyder det, at man har tryghed i ansættelsen, hvis man ikke har tryghed under udførslen af sit arbejde? Alt for mange sager fra de senere år tyder på, at chaufførerne er mere udsat for trusler, hærværk og vold end rimeligt. De passer deres arbejde, sørger for, at busserne kører til tiden, og at Århus har et velfungerende offentligt transportsystem. Det får de ingen tak for af befolkningen. Tværtimod må de lægge ryg til både fysiske og verbale overfald, og det har Århus Kommunes respektkampagne det du gi r får du selv, tilsyneladende ikke ændret på. Budskabet har ikke bidt på hverken bøllerne eller deres forældre, og man kan frygte, at der skal helt anderledes konsekvente midler til, hvis ugerningerne skal stoppes. Senest har bøller udsat både chauffører og passagerer for livsfare ved at kaste en tre kilo tung kampesten mod bussen fra en gangbro. Desværre er tilfældet ikke enestående. Ifølge Århus Sporveje kastes der hver uge sten mod busserne. Det, der tidligere var et ghettofænomen, har nu bredt sig til resten af byen. Set i lyset af, at omfanget af stenkastene er stigende, bliver politi, sporveje og kommune nødt til at lægge en strategi for, hvad der skal gøres. Lader man stå til sendes der et signal til bøllerne om, at det er omkostningsfrit at bringe andres liv i fare blot for spændingens skyld. Selv den mest ubegavede teenager kan ikke være uvidende om, at en tre kilos brosten kastet gennem et busvindue kan koste chauffør eller passagerer livet. Det ville være dybt beklageligt, hvis løsningen bliver, at gangbroer i Århus Kommune skal kapsles inde, sådan som det er sket mellem Gellerupparken og City Vest. Det vil være en lige så stor skam for byen, hvis der skal sættes videoovervågning op på alle broer, men endnu værre er det, hvis stenkasteriet fortsætter. Derfor må man i første omgang appellere til skole, politi og socialforvaltning om at sætte kraftigere ind på at finde bøllerne. Sandsynligheden taler for, at ugerningerne ikke er begået af en enkelt person. Mange ved, at der er kastet sten, og mange har mulighed for at få at vide, hvem der har kastet. Ansatte og brugere har en fælles sag i at undgå privatisering af Århus Sporveje. Alternativet til udlicitering og privatisering er at bevare og udvikle selskabet. DET KAN UNDRE, at diskussionen om den kollektive trafik oftest handler om udlicitering og privatisering i stedet for udvikling. De herskende politikere synes med kommunalreformen at få yderligere blod på tanden. Reformen betyder, at kommuner ikke længere vil kunne drive egne busselskaber i kommunalt regi, idet aftalen mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti medfører krav om oprettelse af nye regionale trafikselskaber. Ligesom det kan medføre beslaglæggelse af de værdier, generationer af århusianere har opbygget i kommunens eget trafikselskab, Århus Sporveje. Et bliver til to I Århus vil det borgerlige flertal inkl. Det Radikale Venstre udlicitere sporvejene. Driften kommer i udbud i 2008, og allerede fra l. januar 2005 er sporvejene opsplittet i to selskaber. Denne manøvre kan bruges til at udlicitere busdriften, og man er dermed ved at ødelægge en velfungerende organisation. Sporvejene blev delt i en bestiller- og en udførerdel. Lokale meningsmålinger har vist, at Århus Sporveje har solid opbakning i den århusianske befolkning som offentligt ejet selskab.

0 Tolerance september Tolerance

0 Tolerance september Tolerance 0 Tolerance september. 01.09 Ung mand spytter på chaufføren da denne holder ved Harald Jensens Plads. Han vil gerne have mulighed for at komme hjem og blive vasket. Chaufføren er meget vred over episoden,

Læs mere

Aktionsgruppens Mailservice Nr. 200 /

Aktionsgruppens Mailservice Nr. 200 / Aktionsgruppens Mailservice Nr. 200 / 16.3.2007 Indhold 1. Brev til Torben Høyer fra Kjeld K. Kaasgaard. 2. Bacheloropgave. 3. Læserbreve, meninger og debat. 4. Ansættelsesbrev? 5. Brev fra Frits Vittrup:

Læs mere

Korrekturlæsning på læserbreve.

Korrekturlæsning på læserbreve. Aktionsgruppens mailservice nr. 82 den 9. juli 2006 kl. 20.55 Indhold 1. Korrekturlæsning på læserbreve. 2. Chaufførernes egne oplevelser. 3. Læserbreve, meninger og debat. 4. Billetkontrollørerne. Korrekturlæsning

Læs mere

Aktionsgruppens Mailservice Nr. 229 / 12.7.2007

Aktionsgruppens Mailservice Nr. 229 / 12.7.2007 Aktionsgruppens Mailservice Nr. 229 / 12.7.2007 Indhold 1. Reaktion på et interview i JPÅrhus.. Reaktion på et interview i JPÅrhus. Direktør Høyer havde en hurtig reaktion på interviewet i JPÅrhus, som

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sikkerhedsrepræsentanterne Århus Sporveje, Busselskabet Bryggervej 35, 8240 Risskov. Sikkerhedsrepræsentanternes Årsberetning 2008

Sikkerhedsrepræsentanterne Århus Sporveje, Busselskabet Bryggervej 35, 8240 Risskov. Sikkerhedsrepræsentanternes Årsberetning 2008 Sikkerhedsrepræsentanterne Århus Sporveje, Busselskabet Bryggervej 35, 8240 Risskov Sikkerhedsrepræsentanternes Årsberetning 2008 Indledning Årets sikkerhedsarbejde har haft igen i år et stort omfang.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Chaufførernes oplevelser

Chaufførernes oplevelser Aktionsgruppens mailservice nr. 81 den 7. juli 2006 kl. 10.35 Indhold 1. chaufførernes egne oplevelser 2. Læserbreve, meninger og debat. 3. Nyhedskilder. Chaufførernes oplevelser - skrevet af Michael Man

Læs mere

Pas på den kollektive trafik. Det er nu du skal have klar besked om den kollektive trafik af dine politikere.

Pas på den kollektive trafik. Det er nu du skal have klar besked om den kollektive trafik af dine politikere. Pas på den kollektive trafik Det er nu du skal have klar besked om den kollektive trafik af dine politikere. Kollektiv trafik er ikke nogen privatsag Et velfungerende kollektivt trafiksystem er væsentligt

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Vi har indsat 6.000 kr. på Jeres konto Kontonummeret er 5364 0506285

Vi har indsat 6.000 kr. på Jeres konto Kontonummeret er 5364 0506285 Aktionsgruppens mailservice nr. 72 Indhold 1. Støtte. 2. En opfordring til pressen. 3. Læserbreve, meninger og debat. 4. Nyhedskilder. 5. Arbejdsgrupper.(en gentagelse fra i går med rettet tekst, vi mangler

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Referat Faggruppelandsmøde

Referat Faggruppelandsmøde Referat Faggruppelandsmøde 5. og 6. april 2016 Tirsdag den 5. april 2016 1. Velkomst og præsentation kl. 10.00 10.15 Sektorformand Henning Hansen bød velkommen til faggruppelandsmødet. 2. Valg af mødeleder

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende straksbillettering. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Torben Steenberg (2 stemmer)

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende straksbillettering. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Torben Steenberg (2 stemmer) 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0031 Klageren: Indklagede: XX 8260 Viby Midttrafik Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende straksbillettering. Ankenævnets

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde.

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde. Aktionsgruppens Mailservice nr. 84 Indhold 1. Meddelelse fra redaktøren 2. Skriver du et læserbrev eller har lyst til det 3. Tal 4. Overarbejde 5. Støtte kronerne skal fordeles 6. Må vi få kammertonen

Læs mere

Dagsorden MØDE. Dato 24. marts 2014. Mødedato: 18. marts 2014. Mødetidspunkt: Kl. 10.00-12.30. Forventet sluttidspunkt:

Dagsorden MØDE. Dato 24. marts 2014. Mødedato: 18. marts 2014. Mødetidspunkt: Kl. 10.00-12.30. Forventet sluttidspunkt: MØDE Dato 24. marts 2014 Mødekategori: Mødested: Stationsudvalgsmøde på Syd Aulaen Mødedato: 18. marts 2014 Mødetidspunkt: Kl. 10.00-12.30 Forventet sluttidspunkt: Udfærdiget af Godkendt af Mødeindkalder:

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Anne Mette Villadsen Det Konservative Folkeparti amv@byr.aarhus.dk. Aarhus Kommune. Den 12. april 2013

Anne Mette Villadsen Det Konservative Folkeparti amv@byr.aarhus.dk. Aarhus Kommune. Den 12. april 2013 Anne Mette Villadsen Det Konservative Folkeparti amv@byr.aarhus.dk Den 12. april 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Børn og Unge Svar på 10-dages forespørgsel fra Anne Mette Villadsen, Det Konservative

Læs mere

FØLG MED MIG! SERVICE GUIDE SERVICESIMONHJÆLPER :)

FØLG MED MIG! SERVICE GUIDE SERVICESIMONHJÆLPER :) FØLG MED MIG! SIMONHJÆLPER :) TORBENHØYERSIGER :) ER PÅ MISSION SÆT I GANG VI VIL VÆRE BEDST Det er vildt imponerende at se og høre de eksempler på god service, der kommer frem i dette hæfte. Idérigdommen

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Marts Nyt fra ledelsen Tage Poulsen Læserbrev Kommentar fra formanden Skolegade/Torvegade m.m. Indhold i dette nr. bl.a.:

Marts Nyt fra ledelsen Tage Poulsen Læserbrev Kommentar fra formanden Skolegade/Torvegade m.m. Indhold i dette nr. bl.a.: Marts 2008 Afskedsreception for forretningsfører Tage Poulsen d. 28. marts 2008 kl. 13.00 16.00 ESBJERG TAXA NYT UDGIVES AF ESBJERG TAXA LILLEBÆLTSVEJ 10 6715 ESBJERG N. REDAKTION: ESBJERG TAXA mail@esbjergtaxa.dk

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SPORVEJSFUNKTIONÆRERNES BRANCHEAFDELING KOLLEKTIV TRAFIK ER IKKE EN PRIVAT SAG

SPORVEJSFUNKTIONÆRERNES BRANCHEAFDELING KOLLEKTIV TRAFIK ER IKKE EN PRIVAT SAG SPORVEJSFUNKTIONÆRERNES BRANCHEAFDELING KOLLEKTIV TRAFIK ER IKKE EN PRIVAT SAG Dagsorden til ordinærgeneralforsamling Torsdag den 29. oktober 2009 kl. 9.00 og 19.30 20.oktober 2009. Dagsorden: hos LO Århus

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Aktionsgruppens Mailservice Nr. 198 / 9.3.2007

Aktionsgruppens Mailservice Nr. 198 / 9.3.2007 Aktionsgruppens Mailservice Nr. 198 / 9.3.2007 Indhold 1. Manglende information. 2. Nyheder. 3. Læserbreve, meninger og debat. 4. Læserbrev / Pressemeddelelse. 5. Ansættelsesbrev? Manglende information.

Læs mere

Brancheafdelingens fagblad nr. 7 november 2006 54. år gang

Brancheafdelingens fagblad nr. 7 november 2006 54. år gang Brancheafdelingens fagblad nr. 7 november 2006 54. år gang Indhold Leder s. 3 Ugidelige kollegaer, fejlrapporter vognskifte! s. 5 Århus Sporveje overtræder ferieaftalen s. 6 Fra pressen s. 7 Vold s. 8

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0101 Klageren: XX 8240 Risskov Indklagede: Movia CVRnummer: 29896569 Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning: Kontrolafgift på 750

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006

Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006 Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006 1. Jule-aften, Struer: En taxikunde tildeler chauffør knytnæveslag fordi han skal betale 50 kroner i gebyr for kørsel uden for kommunegrænsen. I

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

U D K A S T. Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 1. september 2010 1-01-77-1-10 Jytte Groth jgr@midttrafik.dk 8740 8223

U D K A S T. Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 1. september 2010 1-01-77-1-10 Jytte Groth jgr@midttrafik.dk 8740 8223 U D K A S T Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 1. september 2010 1-01-77-1-10 Jytte Groth jgr@midttrafik.dk 8740 8223 Referat fra HMU-mødet den 31. august 2010. Sted Mødetidspunkt Mødedeltagere

Læs mere

Brancheafdelingens fagblad nr. 4 August 2006 54. år gang

Brancheafdelingens fagblad nr. 4 August 2006 54. år gang Brancheafdelingens fagblad nr. 4 August 2006 54. år gang Indhold Århus Kommunes Personalepolitik s. 3 Aktionsgruppens hjemmeside s. 4 Afsløring... s. 5 Personalesamtaler s. 6 En lille fortælling... s.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon S K O L E N Y T Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes Francis Bacon Vildbjerg Skole November 2011 November 2011 1. Åbent hus for forældre 3.A skole/hjem

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Forbudt for voksne. God mobilstil for tweenz og teenz. Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen

Forbudt for voksne. God mobilstil for tweenz og teenz. Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen Forbudt for voksne God mobilstil for tweenz og teenz Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen Hvor går man hen og får opdateret sine forældre? Fortæl dine forældre, hvad du bruger din

Læs mere

Brancheafdelingens fagblad nr. 1 Februar 2005 53. årgang

Brancheafdelingens fagblad nr. 1 Februar 2005 53. årgang Brancheafdelingens fagblad nr. 1 Februar 2005 53. årgang Indhold: Leder s. 3 Chaufførhjørnet s. 5 Tema: Vold s. 14 Pensionisten / Tak s. 18 Nyt fra TR / SR s. 19 Møde i voldsudvalget s. 20 Fumleby s. 20

Læs mere

Ved et møde i Sikring A/S sikkerhedsudvalg i februar 2002 bliver virksomhedens oversigt over arbejdsskader for 2001 fremlagt og gennemgået.

Ved et møde i Sikring A/S sikkerhedsudvalg i februar 2002 bliver virksomhedens oversigt over arbejdsskader for 2001 fremlagt og gennemgået. CASE VAGTER CASE VAGTER Situation nr. 1 Vagtfirmaet Sikring A/S blev etableret i 1990 med det formål at tilbyde virksomheder store og små en moderne og effektiv vagtservice omfattende ronderende vagter

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Serviceinformation. service information. service information. service information. God information bedre service. værktøj2000. service information

Serviceinformation. service information. service information. service information. God information bedre service. værktøj2000. service information værktøj2000 information Serviceinformation information information God information bedre information Serviceinformation information information information God information bedre information God information

Læs mere