Områdebaserede indsatser - hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen

Transkript

1 Områdebaserede indsatser - hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen

2 Det vil jeg tale om: Boligpolitisk syn på indsatser baggrund Hvilke indsatser har vi undersøgt og hvilke effekter? Udfordringer i samarbejde, organisering og forankring? Hvor bringer den viden os hen? Når I hørt på mig, så er der tre pointer: Områdebaserede indsatser kan gøre noget godt for beboere Områdebaserede indsatser har svært ved at ændre på at der findes udsatte boligområder Dyrk det boligsociale DNA

3 Baggrund Og Boligpolitiske syn på indsatser

4 Lidt baggrundsfakta Ejerform Frekvens Ejerbolig 63,5 Almene boliger 19,2 Privat udlejning 5,1 Kommunal udlejning 2,0 Andelsboliger 7,4 Andet 2,7 Kilde: DST almene boligorganisationer 8000 boligafdelinger geografisk variation

5 Diagnose anno Økonomisk krise Udlejningsvansk eligheder Samspilsramte boligområder Bedre socialt miljø Færre tomme boliger Større trivsel Indflytning af svage grupper Fysiske forbedringer og huslejenedsættelse Løse sociale problemer med fysiske tiltag

6 Diagnose anno Dårlig økonomi i boligafdelinger Udlejningsvansk eligheder Stor indflytning af svage grupper og etniske minoriteter Samspilsramte boligområder Fysiske forbedringer, huslejenedsættelse og sociale indsatser Mindre arbejdsledighed Mindre kriminalitet Bedre image Større attraktivitet Mere blandet beboersammensætn ing Øget integration

7 Diagnose anno Social og økonomisk segregering Etnisk segregering Spredning / udlejningsregler Ghetto Fysiske forbedringer, huslejenedsættelse og sociale indsatser Øget socialt mix Større konkurrencedygtighe d Større beskæftigelse Større attraktivitet

8 Kuren Fysiske renoveringer fx facader, udearealer, fælleshuse, lejlighedssammenlægninger Huslejenedsættelse mhp. at undgå en huslejestigning som følge af fysiske indsatser Boligsociale indsatser fx lektiecafe, mentorindsats, lommepengejob Forsøg med udlejning

9 Missionen med boligsociale indsatser Løfte et svagt boligområde fysisk, socialt og økonomisk, så: Boligområdet får det bedre ser pænere ud Beboerne får det bedre Reducere antallet af udsatte boligområder Forskningen: formulere hypoteser om kausal sammenhæng mellem indsats og effekt

10 Tilblivelse af puljer Paradoks: Almene boligområder Lejerne selv Et samfundsmæssigt Landsbyggefonden problem Fond, med der støtter og udvikler udsatte gennem forskellige låne- og tilskudsmuligheder Folketings-flertal boligområder skal løses af lejerne selv. Fysiske renoveringer boligorganisationer ansøger om midler Pulje af midler betalt af lejere selv Lokal medfinansiering 25 pct. Boligsociale indsatser og huslejenedsættelser boligorganisationer ansøger om midler

11 Ansøgningsforløb for at få en boligsocial indsats Boligorganisation Helhedsplan typisk lavet af konsulenthuse Landsbyggefonden Afslag Indsats» ansættelse af medarbejdere» oversættelse af helhedsplan til aktiviteter» Ingen retning på aktiviteter ingen styr på hvad indsatsen blev brugt

12 Boligorganisation Kommune Prækvalifikation Landsbyggefonden Afslag Fra 2015: Aktivitetskatalog som helhedsplaner skal bruge Ramme for bevilling * Ansættelse af projektleder * Udarbejdelse af helhedsplan sammen med Landsbyggefonden * Målretning af aktiviteter, forandringsteori, målgruppe, inddragelse af forskningsbaseret viden

13 Helhedsplan: Problemer i boligområdet Aktiviteter Målgruppe Forandringsteori Arbejdsmetoder fx håndholdte indsatser Forventninger til effekter Milepæle/succeskriterier Samarbejde og organisering Forankring

14 Hvilke indsatser har vi undersøgt og hvilke effekter finder vi?

15 Hvad har vi undersøgt? To indsatser: Regeringens byudvalg : 2,1 mia. kr. til ca. 500 boligafdelinger Sociale, husleje og fysisk renovering Omprioriteringsloven 2000: 880 mio. kr. til ca. 100 boligafdelinger Fysisk renovering og huslejenedsættelse

16 Hvorfor er effektmålinger så svære? Områdebaseret indsats, men vi er ofte interesseret i effekter på individniveau Vi ved ikke præcist hvem, der er berørt af indsatsen underestimere effekten Indsatsgruppe og kontrolgruppe Registerdata er gode, men ofte vil vi gerne måle på forhold, der ikke findes i registre. Fx indsatser rettet mod beskæftigelse, her er i job(ja/nej) utilstrækkeligt, hvis vi vil vide om Achmed og Kim er kommet bare lidt tættere på arbejdsmarkedet

17 Effekter på forskellige niveauer Byudvalget Socialt mix (boligafd.) Livschancer (beboer) Omprioritering Tilfredshed (beboer)

18 Effekt: socialt mix Politisk fokus på sammensætningen af beboere Ideen om socialt mix og områdeeffekter Gøre boligområdet mere trygt, attraktivt og konkurrencedygtigt

19 Resultater socialt mix Test af om indsatser kan skabe øget socialt mix: uddannelse, job, indkomst og etnicitet Hvordan opstår mix? flytninger

20 Identifikation af socialt mix som effekt Regeringens Byudvalg (94-98) Indsats- og kontrolgruppe Indsats (ja/nej) Boligafdeling som måleenhed Følger udviklingen fra 1989

21 Data Registerdata på individniveau aggregeret til boligafdelingsniveau. Gennemsnit for en boligafdeling

22 Metode Byudvalget Indsatsgruppe ( ca. 500 boligafd.) Kontrolgruppe ( ca. 200 boligafd.) indsatsperiode

23 55% Andelen uden en uddannelse år, % 45% 40% 35% 30% indsatsgruppe kontrolgruppe

24 Andelen med job år, % 70% 65% 60% 55% 50% indsatsgruppe kontrolgruppe

25 Ind- og udflytning, beskæftigelse år, % 70% 65% 60% 55% 50% 45% indflyttere i kontrolgruppe indflyttere i indsatsgruppe udflyttere i kontrolgruppe udflyttere i indsatsgruppe

26 1000 Kr. Gn.snitlig disponibel indkomst år, indsatsgruppe kontrolgruppe

27 1000 DKr. 160 Ind- og udflytning, indkomst 18-50, indflyttere i kontrolgruppe indflyttere i indsatsgruppe udflyttere i kontrolgruppe udflyttere i indsatsgruppe

28 35% Andelen af ikke-danskere, % 25% 20% 15% 10% indsatsgruppe kontrolgruppe

29 Effekter på forskellige niveauer Byudvalget Socialt mix (boligafd.) % Livschancer (beboer) Omprioritering Tilfredshed (beboer)

30 Resultater - livschancer Gør indsatserne en forskel for beboerne? Måles på tilknytning til arbejdsmarkedet: Beskæftiget/ikke beskæftiget Varighed af arbejdsledighed

31 Identifikation af effekt Regeringens Byudvalg (94-98) Indsats- og kontrolgruppe Indsats (ja/nej) Individet som måleenhed Krav: og hvis en beboer flytter efter 1994, så tæller han/hun ikke med mere

32 Data Registerdata på individniveau. Følger de samme individer over tid

33 Beskæftigelse for mænd år, % 82% 80% 78% 76% 74% 72% 70% 68% 66% 64% 62% 60% indsatsgruppen kontrolgruppen

34 68% 66% 64% 62% 60% 58% 56% 54% 52% 50% Beskæftigelse for kvinder år, indsatsgruppen kontrolgruppen

35 Hvor stor er effekten Fra : Stigning på 3,2 procentpoint Dvs. stigning på 4 pct. i beskæftigelse, når den gennemsnitlige beskæftigelse i indsatsgruppen i 1994 er 77 pct.

36 40% Ledighed for mænd år, % 30% 25% 20% 15% indsatsgruppen kontrolgruppen

37 Ledighed for kvinder år, % 35% 30% 25% 20% 15% indsatsgruppen kontrolgruppen

38 Hvor stor er effekten? Fra : Fald i ledighed for mænd på 3,2 procentpoint Dvs. et fald på 13 procent fra 1994, hvor den gennemsnitlige ledighed var 24 procent.

39 Effekter på forskellige niveauer Byudvalget Omprioritering Socialt mix (boligafd.) % Livschancer (beboer) Tilfredshed (beboer)

40 Resultater - beboertilfredshed 1) Kan fysiske og økonomiske indsatser at øge beboertilfredsheden? Væsentlig dimension i tillæg til objektive forhold Øget tilfredshed: 1) Attraktivt for andre 2) Mindre gennemstrømning og bedre vilkår for det boligsociale arbejde 1) I samarbejde med Prof. Mads Meier Jæger, SFI/KU

41 Identifikation af effekt Omprioriteringsloven 2000 Survey til ti boligområder Paneldata Mere effekt af større indsats? Beboerne er måleenhed

42 Metode Omprioteringsloven 2000 Indsatsgruppe ( ca. 100 boligafd.) Ti boligafdelinger survey N=757 N=577/ panel=298

43 Data Registerdata og survey på individniveau Før og efter indsatsen (2003/2007) Indgår i samplet hvis beboeren har boet i samme bolig før og efter indsatsen

44 Måling af tilfredshed Seks indikatorer: Generel tilfredshed Boligområdets omdømme Behovet for at gøre noget ved: Boligen Udendørsarealer Boligafdelingen Huslejen

45 Tilfredshed Øget beboertilfredshed 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6 Generel tilfredshed Boligområdets omdømme Gør noget ved: eget hjem Gør noget ved: udendørs områder og arealer Gør noget ved: boligafdelingen Gør noget ved: huslejen 1000 Kr.

46 Hvor stor er effekten? Tilfredshed bliver mere tilfredse Indsatsen er ikke tilstrækkelig til de boligområder med de mest massive problemer.

47 Effekter på forskellige niveauer Byudvalget Socialt mix (boligafd.) % Livschancer (beboer) Omprioritering Tilfredshed (beboer)

48 Det vil sige, at Bedre tilknytning til arbejdsmarkedet Større tilfredshed til en vis grad Men de udsatte boligområde består

49 Samarbejde og organisering

50 Vanskeligheder Boligorganisationer og kommunerne er i latent konflikt: - boligorganisationer kritiserer kommunerne for at være fraværende i opløsningen - kommunerne har svært ved at gå ind i opgaver, der ikke er driftsopgaver

51 Oplevede barrierer Opgjort i pct. Boligorgani sation Kommune Uklar rolle- og ansvarsfordelingen mellem kommune og boligorganisationerne Uenighed mellem kommune og boligorganisationer om mål for helhedsplanen Manglende engagement fra kommune Manglende koordinering og samarbejde med kommune

52 Kommunal logik Boligsocial logik Frivillig logik Det boligsociale DNA Myndighedsopgave Drift Individorienteret Ensartethed alle er lige Professionalisering Bevilling Tidsafgrænsning Område Metodefrihed Mix af prof og ikke-prof. Frivillighed For alle Sponsorer Metodefrihed Mix af prof og ikke-prof. * 52

53 Boligorganisatorisk tilgang Metodisk frihed Tidsafgrænsede projekter Drift Faglighed Kommunal tilgang Frivilligt arbejde Fokus på bløde outcomes Områdeafgrænset målgruppe Frivillig relation Det boligsociale DNA Målgruppeafgrænset Myndighedsrelation Fokus på hårde outcomes

54 Fælles forståelse og organisering RELATIONER MOTIVATION FRIVILLIGHED Rolle MYNDIGHED SANKTION OMRÅDE- AFGRÆNSET FOR ALLE Målgruppe SNÆVER MÅLGRUPPE NETVÆRK RESSOURCE METODEFRIHED INDDRAGELSE Fokus STRAMT FOKUS METODESTRINGENS FX BEHANDLING, BESKÆFTIGELSE Frivillig/boligsocial indsats Kommunal indsats

55 Hvad kan vi bruge viden til?

56 Hvad kan vi bruge den her viden til? Udbredt forståelse i praksis af at indsatser gør en forskel. Fastholde en diskussion af, hvilke problemer kan løses med områdebaserede indsatser Bidrage til at målrette indsatserne på det som kan påvirkes Have fokus på beboerne og ikke boligområdet

57 Forekomsten af udsatte boligområder Det kan de områdebaserede indsatser ikke gøre noget ved. Handler formentlig mest om fordelingen af almene boliger i landets kommuner Boligmarkedets udseende kræver andre politiske tiltag Hvilke problemer ønsker vi som samfund at gøre noget ved

58 Tak for ordet Kontakt: