Grisen bliver jo ikke tungere af at blive vejet

Transkript

1 Grisen bliver jo ikke tungere af at blive vejet Intet tyder på, at karakterer gavner folkeskoleelevers læring. Tværtimod gør de små tal de fleste elever pressede og umotiverede, og en ny undersøgelse peger på, at børn fra karakterfri skoler klarer sig lige så godt som andre elever. Alligevel er karakterer mere i fokus end nogensinde. Information har besøgt en af landets 31 karakterfri skoler

2 Hvis en elev, der har det rigtig svært, udvikler sig og gør det bedste, han kan, så kan han jo ikke gøre det bedre. Hvorfor så sammenligne ham med andre, der klarer sig rigtig godt? Hvorfor rangliste dem?, spørger klasselærer Malene Georgi Sloth (th.). Tor Birk Trads 26. januar 2015 Kommentarer (35) Termostøvler, huer og cykelhjelme ligger henkastet på gulvet i gangen mellem to klasseværelser. Her er stille. På den ene side af gangen har 8.

3 klasse på Middelfart Friskole kreativ matematik, og på den anden side oversætter skolens 7. klasse tysk teksten» zum Frühstück«. Ud af landets folkeskoler og 555 frie grundskoler er kun 31 prøveog karakterfri (10 af disse er Rudolf Steiner skoler). En af dem er Middelfart Friskole. Her bedømmes skolens 180 elever aldrig med et tal, men altid med en skriftlig kommentar; og tre gange i løbet af deres skoletid efter 2., 5. og 9. klasse får de en lang beretning om deres personlige, sociale og faglige kompetencer.»det er et kæmpe arbejde at lave det,«siger Malene Georgi Sloth, der er klasselærer i 8. klasse.»det ville være hurtigere at give karakterer, men det motiverer bare ikke eleverne. Det sammenligner dem kun. Og grisen bliver jo ikke tungere af at blive vejet.«motiverer ikke Måske har de fat i noget af det rigtige i Middelfart. I hvert fald er der ikke noget forskningsmæssigt belæg for at sige, at karakterer gavner læring og motivation hos landets skoleelever.»de, der siger, at karakterer motiverer, er ofte dem, der selv har klaret sig godt i skolen,«forklarer lektor Karen Egedal Andreasen fra Aalborg Universitet, der forsker i evalueringsformer i uddannelsessystemet. Tværtimod tyder meget på, at karakterer har den modsatte effekt. En svensk undersøgelse fra 2012, der fulgte elever i 6. klasse, konkluderede, at kun de 6 pct. bedste elever blev positivt påvirket af at få karakterer. De resterende 94 pct. var enten upåvirkede eller blev

4 påvirket negativt. De bedømmende tal har især en demotiverende effekt på drenge og på de svageste elever.»de elever, der er svagt præsterende, får det psykisk dårligt, og det mindsker deres selvværd. Og man ved, at hvis man har dårligt selvværd, så klarer man sig dårligere. Så det påvirker deres præstation negativt,«siger Jens Dolin, der er leder på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Et andet problem med karaktergivning er, at det kan skabe såkaldt teaching to the test situationer, hvor elever og lærere fokuserer ensidigt på det, der testes i, og nedprioriterer andre stofområder.»det betyder ofte, at undervisningen fokuserer på facts og informationer på bekostning af kreative, etiske problemstillinger. Det ved man er ret massivt,«siger Jens Dolin. Hvorfor rangliste dem? Jacob Mohr Jensen, der i dag går i 2. G på Middelfart Gymnasium, har haft hele sin skolegang på Middelfart Friskole. Han har aldrig savnet at få karakterer.»man kan ikke sammenligne sig direkte med andre, hvis man ikke får karakterer. Hvis én kommer ud og er megaglad, fordi han har fået et 7 tal, og en anden så siger hey, jeg har fået 12, så er man nok ikke så glad for sit 7 tal alligevel,«siger han. Hans tidligere klasselærer, Malene Georgi Sloth, er enig.»hvis en elev, der har det rigtig svært, udvikler sig og gør det bedste, han kan, så kan han jo ikke gøre det bedre. Hvorfor så sammenligne

5 ham med andre, der klarer sig rigtig godt? Hvorfor rangliste dem?,«spørger Malene Georgi Sloth.»Det er lidt en floskel, men her siger vi, at vi ikke giver karakterer. Vi skaber karakterer,«siger hun. Men kan man godt motivere eleverne, når der ikke ligger en vigtig eksamen og venter forude?»det er ganske få, der bliver motiveret af karakterer, og dem kan vi godt motivere alligevel. Vi stiller masser af krav til eleverne. Vi tager fat i dem, der ikke bestiller noget, og vi tager fat i dem, der kommer for let igennem det. Vi må gerne vurdere og gerne sammenligne, men karakterne er bare ikke den rigtige metode til at gøre det,«siger Malene Georgi Sloth. I dag går Jacob Mohr Jensen på gymnasiet, hvor han får karakterer. De akkompagneres ofte af en skriftlig kommentar, og selv om han siger, at han vægter kommentarer og karakterer lige højt, spørger klassekammeraterne altid mere ind til det lille tal i bunden af opgaven end til de ti linjer med feedback. Fokus er på karakteren. Det stemmer overens med forskningen, forklarer Jens Dolin.»Hvis der er en karakter, så fokuserer eleverne kun på den og ikke på, hvordan de kan gøre det bedre,«siger han. Hans forskning viser, at en kommentar fra læreren hjælper eleverne til at udvikle sig, mens karakterer bidrager lige så lidt til elevernes læring, som hvis de slet ingen respons havde fået. Får eleverne både en

6 karakter og nogle linjer med kommentarer, overskygger karaktererne så meget, at den positive effekt helt forsvinder. Eleverne fra prøvefri skoler skal til optagelsesprøve for at komme på gymnasiet. Malene Georgi Sloth fortæller, at hun kun to gange på 11 år har oplevet, at en elev er dumpet til prøven. Der er da heller ingen forskel på, hvordan elever fra prøve og karakterfri skoler som Middelfart Friskole og elever fra almindelige skoler klarer sig i uddannelsessystemet, viser et nyt kandidatspeciale af Christopher Jamil de Montgomery fra sociologi på Københavns Universitet. Specialet korrigerer for faktorer som køn, etnicitet, geografi og forældres uddannelse og er vurderet til karakteren 12. Det er første gang, de to grupper bliver sammenlignet. Tal over alt Netop nu debatterer politikerne, om folkeskoleeleverne skal have mindst 02 eller mindst 4 i dansk og matematik for at kunne komme på gymnasiet. På erhvervsskolerne har der i snart et år været et karakterkrav på 02. Ifølge lektor på DPU Søren Langager har karakterer fået en meget mere fremtrædende plads i folkeskolen, end de tidligere har haft.»karaktererne bliver udtryk for, om man har en fremtid. Det er de nagelfaste mål, der gennemsyrer hele folkeskolereformen. Alt skal måles, og udtrykket dygtigere knytter sig til karakterer. Det er blevet målestokken for succes, og derfor vil der uvilkårligt komme et pres,«siger Søren Langager.

7 Han er overbevist om, at det store fokus på karakterer kan føre til dårligere trivsel og stress hos eleverne. I dag får danske skoleelever karakterer fra 8. klasse, men under forhandlingerne om folkeskolereformen i 2013 krævede samtlige borgerlige partier, at skolebørnene skulle have karakterer allerede fra 4. klasse, et krav som de dog ikke kom igennem med. I radioprogrammet P1 Debat den 16. januar i år beskrev undervisningsordfører fra Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, karakterer som»et enkelt og godt redskab«, der skal bruges til at»motivere børnene«. Formand for friskoleforeningen Peter Bendix ser anderledes på tingene: Karakterer er et symbol på en præstationskultur, der gennemsyrer hele skolesystemet, mener han.»det, de 31 skoler (der er prøve og karakterfri, red.) har valgt, er en modsætning til den konkurrenceprægede kultur. Hvor jeg ofte oplever, at konkurrencesamfundet snævrer tingene ind til kun at handle om at måle, veje og teste, så har de her skoler en helhedstænkning omkring læring,«siger Peter Bendix. Peter Due, der er far til en pige i 8. klasse på Middelfart Friskole, er glad for, at hans datter ikke får karakterer.»det her er ikke bare en skole, der går målrettet mod et bestemt produkt, en eksamen og en karakterer. Jeg er glad for, at min datter får en bred vurdering, der ikke kun er et tal, men som tager udgangspunkt i mennesker,«siger han.

8 Lidt flydende I fællesrummet på Middelfart Friskole øver Peter Dues datter sig i matematik bag en laptop skærm sammen med resten af sin 8. klasse. Tre af drengene hænger i en sofa. Den ene trommer på sit lår med et stykke papmache, der er formet som et kødben. De spørger tit deres lærer, om de ikke må få en karakter.»men de (lærerne, red.) siger altid nej. Det er altid en lille smule flydende, når man får en bedømmelse. Med et tal kan man sige: Så god er jeg,«siger Thor Bang Schroll på 14 år. Karakterer er dog ikke en eksakt videnskab. Da P4 København i 2013 som et eksperiment lod to journalistpraktikanter lave folkeskolens afgangsprøve i dansk stil og fik opgaverne vurderet af 20 forskellige folkeskolelærere, blev opgaverne bedømt med alle karakterer mellem 02 og 12. Trods de mange kritikpunkter er det urealistisk at forestille sig, at man afskaffer karaktererne i folkeskolen, vurderer leder på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet Jens Dolin.»Der er et krav og et ønske fra systemet om at have et stempel på dem, der kommer ud, og i øjeblikket er det karakteren. Derfor ville det være verdensfjernt af sige, at de skulle afskaffes,«siger han. Han anbefaler, at skolerne højst giver karakterer et par gange om året, og at de yngste slet ikke får karakterer. Men ville det være bedre, hvis der slet ikke var karakterer i folkeskolen?

9 »Ja, det ville det. Eleverne ville lære mere, og undervisningen ville blive mere frigjort.«karakterræs FRISKOLER INDLÆRING